TURBOAKTIER Se de ni danske aktier, der er tordnet i vejret med over 100 procent i år, på

Transkript

1 Redigeret af Flemming Andersen/ Layout: Cecilie M. Rasmussen LØRDAG D. 21. NOVEMBER 2009 / BERLINGSKE TIDENDE / 03 TURBOAKTIER Se de ni danske aktier, der er tordnet i vejret med over 100 procent i år, på BUSINESS Store virksomheder vil væk fra De tårnhøje danske personskatter og de ekstremt høje danske lønninger er sammen med flere andre forhold en vigtig årsag til, at en hel vifte af store udenlandske koncerner overvejer at flytte væk fra, viser ny undersøgelse. Af Lars Erik Skovgaard Milliarder af skattekroner risikerer at forsvinde fra det danske velfærdssamfund. En hel vifte af store udenlandske koncerner overvejer således at flytte deres arbejdspladser, investeringer og øvrige aktiviteter væk fra. De høje personskatter er den direkte årsag. Men andre negative forhold spiller også ind. Det viser en undersøgelse, som er udarbejdet af den amerikanske interesseorganisation for handel, American Chamber of Commerce in Denmark, der organiserer 300 store amerikanske virksomheder med datterselskab i, men også en del danske virksomheder, der har produktion eller salgsaktiviteter i. Hele 98 administrerende direktører, som tilsammen beskæftiger omkring typisk højtuddannede medarbejdere i, indgår i meningsmålingen, og 50,5 procent af disse siger direkte, at de overvejer eller allerede har flyttet investeringer og job ud af. ske lønninger i en periode er steget meget mere end i andre lande, så de nu er blandt verdens allerhøjeste og klart højere end i eksempelvis Sverige. Men manglende muligheder for at tiltrække topkvalificeret arbejdskraft spiller også ind, fremgår det. Stephen Brugger, der er Executive Director for AmCham Denmark, siger, at især virksomheder inden for medicinalindustri, bioteknologi, IT og service indgår i undersøgelsen.»det er med andre ord virksomheder, som arbejder inden for de områder, hvor gerne vil være førende, der overvejer at flytte. Årsagen er især de høje danske personskatter. Godt nok falder skatten lidt til næste år, men virksomhederne frygter, at det er en engangsforestilling,«siger Stephen Brugger. Han tilføjer, at det er inden for et meget bredt område, at gør livet surt for de udenlandske virksomheder.»eksempelvis er det yderst vanskeligt at kommunikere og få dokumenter fra den offentlige sektor i på engelsk. Men det er også svært for udenlandsk arbejdskraft at komme ind i. Næsten alle store virksomheder har brug for udenlandske eksperter, men de kan have store problemer med at komme til. Samtidig er der en følelse hos mange udlændinge af, at helst vil af med dem,«siger Stephen Brugger. 33 procent i skat Alt for dyrt dejligst? Næh, er for dyrt og besværligt, og udlændinge føler sig ikke velkomne. Foto: Scanpix Årsagen er især, at det er meget dyrt at drive virksomhed i. Ikke kun fordi personskatten er enestående høj, men også fordi de dan- Han nævner eksempelvis den danske forskerskat som bare ét område, hvor det klart signaleres til den udenlandske arbejdskraft, at den er uønsket herhjemme. Forskerskatten er således på 25 procent de første tre år. Derefter stiger den til 33 procent, og bliver de udenlandske forskere i mere end tre år, skal der betales 33 procent i skat af hele indkomsten også fra de første tre opholdsår. behøver ifølge direktøren ikke at sænke sine skatter til amerikansk eller britisk niveau for at holde fast i de udenlandske virksomheder.»men skatten skal ned på et mere rimeligt niveau, så bliver konkurrencedygtig, og sådan at forholdet mellem offentlig service og skat bliver bedre,«siger Stephen Brugger. les@berlingske.dk Rigsadvokaten genåbner VKR-sag Det, der i første omgang var slutfløjtet i sagen med Velux-producenten VKR, kan vise sig at få en halvleg mere. Rigsadvokaten har nu besluttet at se nærmere på sagen. Af Mads Allingstrup Selv om bagmandspolitiet for nylig valgte ikke at rejse sigtelser i den såkaldte VKR-sag, har Rigsadvokaten nu indtil videre omstødt bagmandspolitiets afgørelse. Det betyder, at sagen skal genovervejes, og at der kan komme nye afhøringer af nuværende og tidligere VKR-spidser. Den nye udvikling kommer efter at sagens hovedperson, ejeren af selskabet Divine Business Solutions, Tom Lisborg, for nylig vandt en voldgiftssag mod sin tidligere makker i Divine, Jesper Mo Hansen. I voldgiftsrettens behandling af sagen var der dukket helt nye oplysninger op og en tidligere VKR-direktør havde sågar forklaret over for dommeren, hvordan spidser i VKR havde ringet til ham og fortalt, at de havde tænkt sig at snyde Divine Business Solutions og ejeren Tom Lisborg fra at opdage, at de havde ansat hans makker, Jesper Mo Hansen. Et snedigt trick Makkeren var omfatttet af en konkurrenceklausul, der forbød ham at arbejde for VKR-selskabet General Solar Systems men alligevel havde VKR opfundet et snedigt trick, der gik ud på at aflønne programmøren fra et helt andet sted i koncernen. Det skulle gøre det svært at bevise, at programmøren reelt havde brudt sin konkurrenceklausul og taget arbejde i det forbudte VKR-selskab. Da han forlod Divine, sørgede programmøren tilmed for at slette alt det software, selskabet havde produceret for VKR og som var Divines eneste produkt. Politiet har uden held efterforsket sagen i to år, og da sagen overgik til bagmandspolitiet dette forår, valgte bagmandspolitiet at lukke den. Det var til trods for, at politiets bevismateriale omfattede mere end mails, hvori programmøren og VKR-direktører aftalte snyderiet. Men den meget klare voldgiftskendelse har altså nu fået Rigsadvokaten til at åbne døren på klem for, at bagmandspolitiets efterforskning skal gå om. Den modsatte konklusion»jeg vil gå dertil at sige, at sagen ikke er lukket alligevel. Systemet har vist vilje til at se på den igen. Voldgiftsretten er jo nået til den modsatte konklusion af bagmandspolitiet og det endda med det ekstra aspekt, at voldgiftsretten har afhørt folk, som bagmandspolitiet ikke har afhørt,«siger professor i selskabsret ved Handelshøjskolen i København Morten Samuelsson. Han pointerer dog, at man ikke kan konkludere, at Rigs- BRIEFING Sagen om Divine og VKR rullede tidligere på året, da det kom frem, at flere direktører i VKR, der ejer vinduesproducenten Velux, var under mistanke for at deltage i bedrageri. Divine havde leveret software til VKR-selskaber, men plud- selig valgte VKR at ansætte en Divine-programmør, selv om det var i strid med hans konkurrenceklausul. VKR hjalp programmøren med at skjule ansættelsen. Sagen blev droppet af bagmandspolitiet for nylig men Tom Lisborg klagede til rigsadvokaten. Imens har en voldgiftskendelse konkluderet, at Divine-ejer Tom Lisborg faktisk er blevet snydt. advokaten har vurderet, at bagsmandspolitiet har taget fejl. Blot er omgørelsen et udtryk for, at Rigsadvokaten har vurderet, at der er kommet nye oplysninger af en så stor væsentlighed, at den genåbnes indtil Rigsadvokaten har gennemgået voldgiftskendelsen. maa@berlingske.dk

2 POLITIK /ØKONOMI 20 Børsen Tirsdag den Velstandsmål under hårdt Flytning af vækst fra vest til øst forstørrer s problemer større dansk arbejdsindsats er påkrævet, vurderer ekspert i asiatiske vækstøkonomier Velstand AF ULRIK HORN kan godt arbejde sig tilbage i den globale top- 10 over rige lande. Men det kræver et frontalopgør med netop den danske arbejdsindsats, for borgerne i andre lande lægger langt mere energi i jobbet og koster mindre. Uden et større arbejdsudbud og en større arbejdsindsats bliver på sigt overhalet, så vi daler længere ned ad velstandslisten end den nuværende 12.-plads. Det vurderer Jørgen Ørstrøm Møller, der er tidligere departementschef i Udenrigsministeriet og ambassadør i Singapore og en af s bedste kendere af de asiatiske vækstøkonomier.»der er ingen tvivl om, at vi har opnået meget i det danske samfund. Men der er simpelthen behov for, at danskerne arbejder mere, hvis vil opretholde den velstand og velfærd, vi har. Det er ikke populært at sige, men det er den basale sandhed. Man kan ikke opretholde den nuværende vækst og velstand med en så lav arbejdsindsats, som der findes i det danske samfund,«siger Jørgen Ørstrøm Møller. Elendig udvikling Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lancerede i weekenden sine 10 mål for i 2020, og det første og vigtigste mål er, at skal være blandt de tienderigeste lande i verden, så der stadig er råd til velfærden. Det sker efter at være styrtdykket fra en sjetteplads til en 12.-plads på bare ét årti. Dykket er også baseret på en elendig udvikling i produktiviteten, der kun gøres ringere af Italien og Spanien. Det efterslæb skal der naturligvis rettes op på gennem uddannelse, understreger Ørstrøm, men man slipper alligevel ikke for også at se på arbejdsmarkedet. Lige nu er det samlede arbejdsudbud kun nummer 14 blandt de 30 OECD-lande, og Venstres mål er top-10 inden 2020.»Vi har levet godt af højkonjunktur, s udvidelse med de østeuropæiske lande og høje olieindtægter. Men fremtiden bliver sværere. Den globale vækst fra 1995 og frem til 2006 lå på omkring 5 pct., men i fremtiden kommer den ned på 3-4 pct. Samtidig vil en stor del af den ligge langt uden for s nærområde, nemlig i Fjernøsten, og det gør det klart sværere for dansk økonomi,«siger Jørgen Ørstrøm Møller. Stor forskel Han understreger, at der er enorm forskel for danske virksomheder på, om der er højvækst i eller Kina, og krisen speeder vækstflytningen fra vesten til østen kraftigt op. Samtidig viser en ny opgørelse fra den amerikanskdanske handelsforening Amcham, der repræsenterer de udenlandske virksomheder i, at hver anden medlemsvirksomhed enten har flyttet eller overvejer at flytte job og investeringer ud af igen. Det er simpelthen blevet for dyrt at drive virksomhed i.»hvis skal fastholde og tiltrække de udenlandske investeringer, som er til så stor gavn for det danske samfund, skal der mere fokus på forholdene for udenlandske virksomheder,«siger Stephen Brugger, direktør i Am- Cham til Ritzau. Han peger på omkostningsniveau, meget høj personskat og manglende arbejdskraft som vigtige faktorer. Hvis investeringerne skal blive i Europa, kan være interessant at se på igen. Faktisk er det netop tippet over, så, der har været et af verdens allerdyreste produktionslande, nu er blevet billigere end. Det viser nye beregninger fra DI. er blevet 30 pct. dyrere pr. produceret enhed i de seneste 15 år, mens er blevet 15 pct. billigere i samme periode, og det kan flytte investeringer syd for grænsen, frygter DI. Især hvis s største eksportmarked også gør alvor af at sænke selskabsskatten fra 30 til 15 pct., som det er varslet i det nye tyske regeringsprogram. Tyskerne står stærkt»den tyske konkurrenceevne har det langt bedre end den danske. Nu, hvor markederne har stor fokus på pris, kommer vi ikke udenom, at de høje og fortsat stigende omkostninger rammer den danske eksport som en boomerang,«siger Kent Damsgaard, erhvervsøkonomisk chef i DI. Den ekstremt lave ledighed har i en årrække sendt de årlige danske lønstigninger flere procentpoint op over konkurrenternes. ulrik.horn@borsen.dk ØKONOMISK KOMMENTAR Tåget regeringsmål om»stærk økonomi«regeringen: er den fjerde mest stabile økonomi Sammenvejet gns. af udvalgte samfundsøkonomiske nøgletal Norge Schweiz Holland 4 (3) Japan Korea Canada Sverige Østrig Finland Italien OECD Irland UK Frankrig Belgien Portugal Spanien Tjekkiet Polen Grækenland Slovakiet ungarn Island Kilde: Konkurrenceevneredegørelsen 2009, Økonomi- og Erhvervsministeriet THOMAS BERNT HENRIKSEN Økonomisk redaktør, cand.polit skal være en af verdens fem stærkeste økonomier, lyder et af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) fire økonomiske mål for frem mod Tilsyneladende et klart mål og så alligevel ikke. Regeringens mål om at skal være et af de stærkeste lande i verden er reelt temmelig uigennemskueligt og kan i stedet for at skabe opbakning om et fælles mål ende med at fastholde al for megen opmærksomhed om de negative økonomiske konsekvenser af krisen.»i 2020 skal den danske økonomi fortsat være blandt de fem stærkeste i verden målt ved et vægtet gennemsnit af følgende indikatorer: Ledighed, offentligt underskud, inflation, inflationsstabilitet og betalingsbalanceunderskud,«lød det fra statsministeren på Venstres landsmøde i weekenden. Den oplagte kritik af regeringens tiende og sidste mål frem mod 2020 er, at det allerede er opfyldt. er ifølge sin egen Konkurrenceevneredegørelse 2009 allerede den fjerdestærkeste økonomi i verden. Det gør ikke nødvendigvis målet uambitiøst, men betyder, at det især vil vække bevågenhed, når og hvis regeringen ikke magter at opfylde det. Problemet med regeringens nye mål om at gøre til en af stærkeste økonomier i verden, som er hentet fra regeringens egen Konkurrenceevneredegørelse, stikker imidlertid dybere. Konkurrenceevneredegørelsen afslører således, at regeringens nye målestok for styrken af dansk økonomi er en hjemmelavet gryderet med en temmelig ubestemmelig smag. Økonomerne i Økonomi- og Erhvervsministeriet har i en række år offentliggjort deres eget barometer over de økonomisk stærke og svage lande baseret på tal for inflation, inflationsstabilitet, offentlig saldo, betalingsbalance og ledighed. Ingen anerkendt metode Indekset bygger imidlertid ikke på nogen international anerkendt metode for at måle økonomisk stærke og svage nationer og er således især et subjektivt udtryk for, hvad ministeriets egne økonomer anser for væsentlige faktorer i forhold til økonomisk stabilitet. Det er problematisk. Bemærk i øvrigt, at der heller ikke indgår eksempelvis vækst, produktivitet, offentlig gæld eller skattetrykket i regeringens eget bud på et mål for økonomisk styrke. Én ting er de valgte nøgletal. Noget andet er selve beregningen af s økonomiske styrke, som ifølge statsministerens eget udsagn er vægtet. Hvordan vægtet? er et relevant spørgsmål. Ja, her er svaret:»som vægte er benyttet den reciprokke værdi af standardafvigelsen inden for hver indikator...,«hedder det i Konkurrenceevneredegørelsen. Så skulle den sag jo være klar for enhver. Idéen bag vægtningen er ifølge ministeriet, at nøgletal, hvor der er store udsving mellem de enkelte lande skal vægte mindre, end nøgletal hvor der er små udsving. Det er imidlertid ingenlunde klart, hvorfor betalingsbalancen kun skal indgå i vægtningen med eksempelvis 5 pct., fordi der er store udsving mellem landene. Tværtimod kunne der argumenteres for, at store udsving er udtryk for reelle økonomiske risici, som skal indgå direkte i vurderingen af den økonomiske styrke for eller andre lande. Det er endvidere ganske uforståeligt, at regeringen fremmer endnu en ny af de mange ranglister, som allerede udarbejdes for dansk økonomi. I forvejen er der konkurrenceevnemålingerne fra World Economic Forum og IMD. Nuvel, de har svagheder som regeringen egen nye rangliste, men er dog indarbejdede. Eller tag en anden, Verdensbankens fine»doing Business«-rapport, som er ved at vinde stadig flere tilhængere som en både kvalitativt og kvantitativt gennemarbejdet rapport. Sidst, men ikke mindst er det bemærkelsesværdigt, at statsministeren og regeringen med én hånd gør produktivitet og dermed vækst til et hovedmål for dansk økonomi i de kommende år, og med den anden hånd udelader disse mål i forhold til s økonomiske fremtid. Denne undren bliver ikke mindre af, at Økonomi- og Erhvervsministeriet i går cementerede målet om at sætte gang i vækst med en ny omfattende analyse af produktivitetsudviklingen i. Kilde: Konkurrenceevneredegørelse 2009, Den danske produktivitetsudvikling, begge Økonomi- og Erhvervsministeriet tbh@borsen.dk

3 POLITIK /ØKONOMI Tirsdag den Børsen 21 internationalt pres Lene E: Alle har ansvar for lav produktivitet Interview AF ULRIK HORN Både lønmodtagere, virksomheder og politikere må dele ansvaret for, at synker helt til bunds, når det gælder om at gøre tingene mere effektivt på jobbet. Det vurderer økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K). Som Børsen skrev i går, er den danske velstand truet alvorligt, fordi et kollaps i produktiviteten holder den nede med 15 mia. kr. om året. Er lønmodtagerne blevet for trygge og måske lidt dovne i deres job? Er virksomhederne blevet for dårlige til innovation? Eller er det rammevilkårene for danske virksomheder, der er for dårlige? En af de tre faktorer må jo være rigtig?»der findes ikke én enkelt for- klaring på den lave produktivitetsvækst i de seneste år. Analyserne fra mit ministerium viser, at de danske rammevilkår for vækst generelt er gode. Vi har et højt kompetenceniveau og bruger stadig flere midler på forskning og udvikling. Vi har også et af verdens mest fleksible arbejdsmarkeder. Det burde have givet sig udslag i en højere produktivitetsvækst, men vi kan åbenlyst gøre det bedre,«siger Lene Espersen. Dagbladet Børsen kunne i går fortælle, at det koster velfærd for 15 mia. kr. om året, at danskernes produktivitet er styrtdykket. Ministeren understreger, at hun møder mange engagerede og dygtige medarbejdere, når hun kommer rundt på de danske virksomheder.»det er bestemt ikke mit indtryk, at danske medarbejdere læner sig tilbage. Men det er klart, at verden ikke står stille. Og andre lande har gjort det bedre end os. Derfor er det også vigtigt, at vi indretter os, så det kan betale sig at gøre en ekstra indsats. Derfor er jeg særlig glad for, at vi fra årsskiftet får sænket skatten på arbejde markant,«siger hun. Ifølge analysen kan halvdelen af efterslæbet på produktiviteten forklares med, at virksomhederne har underinvesteret. Det fik i går DI til at protestere. Men Lene Espersen holder fast.»der er mange danske virksomheder, der allerede gør det godt. Men der er også virksomheder, der kan gøre det bedre og lære af de bedste. Analyserne fra mit ministerium viser, at de virksomheder, der klarer sig godt, er mere internationalt orienterede og dermed bedre til at høste globaliseringens fordele. De er også kendetegnede ved at benytte mere veluddannet arbejdskraft,«siger ministeren. Nøgleordet er innovation, og derfor har regeringen efter ministerens opfattelse investeret markant i uddannelse, forskning og iværksætteri. Men nu skal der bedre hånd i hanke med, om bevillingerne giver nok vækst for pengene, eller de skal bruges mere målrettet. Lene Espersen peger på, at der med globaliseringsmilliarderne skal oprettes en ny fond til grøn omstilling og fornyelse i erhvervslivet. Og regeringen vil inden længe lancere en decideret innovationsstrategi. ulrik.horn@borsen.dk Dagens mest positive erhvervsnyhed Hyundai i30 til kun kr. * /mdr. ekskl. moms Diesel 22,2 km/l Erhvervsleasing af Hyundai i30 diesel koster kr kr. * ekskl. moms ved 36 måneder op til km årligt ved 15% ekstraordinær leasingafgift. Beskatningsgrundlag kr. Hyundai i30 har masser af standardudstyr - så som avanceret radio med USB/iPod tilslutning, kørecomputer, aircondition/ klimanlæg og meget mere. Desuden har den topkarakter i sikkerhed og brændstofbesparende benzin eller diesel motorer. Helt op til 22,2 km/l. Med 70 værksteder skal der ikke bruges mange ressourcer, når bilen skal til service. Se mere på hyundai.dk Der er nogen der kan Brændstofforbrug: -norm 22,2 km/l. CO 2 (g/km): 119. * Prisen er inkl. service udført hos aut. Hyundai værksted iht. importørens foreskrifter. Prisen er også inkl. leveringsomkostninger og metallak, men ekskl. ejerafgift, forsikring og dæk. Etableringsomkostninger ER indeholdt i 1. betalingen. Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer samt trykfejl. Tilbuddet gælder til 15/12 for et begrænset antal biler.

4 8 indland Tirsdag Siden er redigeret af Marie Boe-Hansen Wuhuuu det er krisetid Klimaproblemer, nanskrise, svinein uenza og lange, mørke dage Krisen er over os, men det behøver ikke være skidt LOUISE HENRIKSEN Finanskrisen buldrer af sted, klimaproblemerne truer, svineinfluenzaen er over os, og det regner udenfor. Men faktisk kan krisetider være gode for os, det mener i hvert fald coach og ledelsesrådgiver Charlotte Mandrup.»Krisetider kan være en fantastisk mulighed for at lære os selv og virkeligheden at kende,«forklarer Charlotte Mandrup.»Man kan ikke leve videre i en illusion om, hvem man er. Kriser kræver noget ekstra af os: Mere mod, udholdenhed, overblik, tolerance, selvdisciplin og empati,«siger hun. Også Alexander Kjerulf, forfatter til bogen Hurra der er krise, mener, at krisetider kan være gode for os.»som udgangspunkt er det selvfølgelig ikke sjovt at være i krise. Men hvis man vil, kommer man oftest styrket ud på den anden side. Man lærer sig selv bedre at kende, og man bliver mere kreativ,«forklarer han. Og selv om er grå og trist, er der flere ting, du kan gøre for at komme godt igen- Alexander Kjerulfs krisetip: nem, mener både Charlotte Mandrup og Alexander Kjerulf. Gør noget godt for andre.»det er også vigtigt at holde sig fysisk i gang. Hvis man får rørt sig, har man fysisk energi. Og mere energi gør glad og giver overskud. Om vinteren holder folk op med at løbe og cykle og det kan gå ud over humøret, specielt når det er mørkt og koldt.«løb en tur. Charlotte Mandrups krisetip»se dig selv i øjnene Sådan rigtig konfronterende. Jo bedre man kender sig selv og sine dårlige sider, jo mindre bliver man overrasket i livet. Når man erkender sine egne dårlige sider, er det Kort nyt Redaktør er død DØDSFALD. Martin Lind- blom, der har været redaktør af den venstreorienterede nyhedsportal Modkraft.dk gennem næsten hele dens levetid, døde i går af kræft, skriver portalen på sin hjemmeside. Martin Lindblom har været sygemeldt fra sit arbejde siden sensommeren 2008, hvor kræftsygdommen blev konstateret, men han har indtil for en måned siden været aktiv skribent, administrator og redaktør. RITZAU Vejrrekord i VEJRET. November måned har indtil videre været en særdeles lun affære, og med den varme luft i ryggen kan vi meget vel være på vej imod en ny og helt lettere at tage hånd om dem. Og på den måde gør de langt mindre skade.iagttag andre og bliv klogere på dig selv. Læs andre menneskers reaktioner, og unik dansk vejrrekord. Ikke tidligere i målehistorien, som løber tilbage til 1873, har der været en måned uden frost. Som vejrudsigten ser ud for de kommende dage, ser det ud til, at måneden ender helt uden, skriver TV 2 Vejret. METROXPRESS/HP Fokus på lungekræft OPLYSNING. Lungekræft er som regel selvforskyldt, og derfor er det ofte forbundet med skyld og skam. Sådan lyder det fra Patientforeningen Lungekræft, der i dag i forbindelse med International Lungekræftdag lancerer en oplysningskampagne. Lungekræft rammer hvert år danskere. Op til kampagnen har patientforeningen fået lavet en undersøgelse, hvor 300 lungekræftpatienter og 300 pårørende er blevet stillet en række spørgsmål. Undersøgelsen viser, at halvdelen af de pårørende føler sig svigtet af behandlingssystemet. RITZAU»Det allervigtigste er, at hvis man er i dårligt humør, skal man give sig selv lov til at være det. Men når man hænger med hovedet, handler det om at tænke på de gode ting, man har i tilværelsen. Man kan træne sin taknemmelighed i stedet for at fokusere på de dårlige ting.«vær opmærksom på, hvordan du fremstår. «Se tingene, som de er, hverken større eller mindre.»jeg forstår ikke, hvorfor alle siger, det går så godt, hvis det ikke gør. I visse tilfælde kan det være godt at tale ting op, men man må ikke gøre det over for sig selv.«se dig selv i øjnene. Kvinder smører 515 farlige stoffer dagligt NIELS THIMMER Creme, makeup og parfume. Det er dyrt at være kvinde, hvis man vil leve op til skønhedsidealerne. Men det er også farligt. En gennemsnitlig kvinde udsætter nemlig dagligt sig selv for et bombardement af kemikalier, der i en nær eller fjern fremtid kan udløse diverse overfølsomheder. I en ny undersøgelse fra deodorantproducenten Bionsen har britiske kvinder ladet deres krop blive testet, oplyser nyhedsbureauet Reuters. Her viste det sig, at en gennemsnitlig kvinde dagligt udsætter sig for 515 kemikalier, der kan vise sig at være farlige på længere sigt:»masser af højteknologisk kosmetik indeholder naturligvis også mange kemikalier,«lyder det i en udtalelse fra Biosens talskvinde, Charlotte Smith. Kemikalier Kun en ud af ti kvinder går efter skønhedsprodukter uden kemikalier og unødvendig parfume. 70 procent af kvinder er slet ikke bekymrede over antallet af kemikalier, som de påfører kroppen dagligt. Kilde: Bionsen»Gør noget godt for andre. Det er noget af det, der gør en allermest glad. Det kan være små ting, som at holde tilbage i trafikken eller åbne døren for en kollega. Men også at hjælpe venner med at flytte, male eller andet,«siger Alexander Kjerulf Virksomheder på vej væk UNDERSØGELSE. Hver anden medlemsvirksomhed af organisationen AmCham har flyttet eller overvejer at flytte job og eller investeringer ud af. Regeringen må sænke omkostningerne ved at drive virksomhed, hvis investeringerne og jobbene skal blive i. Sådan lyder konklusionen på en undersøgelse blandt medlemmerne af den amerikansk-danske handelsforening. Den væsentligste bekymring for virksomhederne er, at det er for dyrt at drive virksomhed i. Andre vigtige årsager er den høje danske personskat, manglende evne til at tiltrække den nødvendige arbejdskraft og nedskæringer:»hvis skal fastholde og tiltrække de udenlandske investeringer, som er til gavn for det danske samfund, skal der mere fokus på forholdene for udenlandske virksomheder, siger Stephen Brugger, direktør i AmCham. RITZAU

5 2 ERHVERV Redigeret af Jens Bøgsted ERHVERV BRIEFING»Skal vi op i superligaen, så skal der meget kraftige reformer til.«opkøb Sikringskoncernen G4S har købt det amerikanske selskab All Star International for 59,9 mio. dollars. All Star International har ansatte og havde i det seneste regnskabsår en omsætning på 127,5 mio. dollars. Praktik Antallet af elever, der søger en praktikplads, lå i september på godt Det er 62 pct. flere end på samme tidspunkt året før. I DA glæder man sig dog over, at tallet ikke længere Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken Cepos om statsminister Lars Løkke Rasmussens målsætning for det danske samfund i stiger fra måned til måned. Af de 5.400, der søger praktikplads i september, var i skolepraktik. Slagterier Eksporten af danske svin til tyske slagterier stiger, slagterierne får en negativ vækst og færre ansatte. Det er, hvad en ny rapport forudser, der vil ske i den danske svineslagteribranche i fremtiden. Rapporten anbefaler, at de danske slagterier skal fokusere på højværdi-produkter og fornyelser. Bilafgifter Både Venstre og Socialdemokratiet kræver nu, at regeringen hurtigt afklarer den fremtidige afgiftspolitik for elbiler i, skriver Økonomisk Ugebrev. Flere internationale aktører frygter, at er ved at forspilde chancen for at blive verdens førende nation inden for udviklingen af elbiler. N Erhvervsnyheder hele døgnet på KALENDER Forkert år Tirsdag 24. RETTELSE Af en artikel i Regnskab: AO Johansen Q3, Brødrene Hartmann Q3, Højgaard Holding Q3, Monberg & Thorsen Q3, NKT Holding Q3, Topdanmark Q3 Statistik: Forbrugertillid (CB), ; BNP, Q3 Regnskab: HJ Heinz Comp., Q2 Statistik: Industriordrer, september Sverige Statistik: Producentprisindekset, oktober Statistik: Ifo erhvervstillid, Regnskab: Nordex Q3 Frankrig Statistik: Erhvervstillid, ; Privatforbruget, oktober Erhverv & Økonomi i går fremgik fejlagtigt, at ejerfamilierne bag Cimber Sterling sidste år trak 45 mio. kr. ud af selskabet og dermed tømte pengekassen. Transaktionen fandt ikke sted sidste år, men i Morgenavisen Jyllands-Posten beklager. NYE RUTER Flyselskabet Norwegian vil åbne nye ruter fra København. Arkivfoto: Hans Olav Nyborg Lavprisruter til og Asien Onsdag 25. Regnskab: Ambu Q4, Arkil Hld., H+H International, Q3 Sverige Statistik: Forbrugertilliden, Statistik: Privatforbruget og personlig indkomst, oktober Storbritannien Statistik: BNP, 3. kvartal Statistik: GfK forbrugertillid Torsdag 26. Regnskab: Bioporto Q3, Nordic Tankers Q3, Olicom Q3, Thrane & Thrane Q2 Statistik: Pengemængden M3, oktober Statistik: Delstatsforbrugerpriser, Diverse: Aktiemarkederne holder lukket Storbritannien Regnskab: Antofagasta Q3 Fredag 27. Regnskab: Danionics Q3, Dantherm Q3 Diverse: Aktiemarkederne lukker tidligt Statistik: Eurostats tillidsindikatorer, Frankrig Statistik: Forbrugertillid, 30. Regnskab: Deltaq Q3, F.E. Bording Q3, Greentech Energy Systems Q3, Tivoli Q3 Norge Statistik: Detailsalget, oktober Statistik: Forbrugerprisestimat, Statistik: Detailsalget, oktober Investeringer vil falde N Flyselskabet Norwegian åbner snart lavprisruter fra København til New York og Bangkok. N Mens de rejsende kan glæde sig, øges presset på SAS. LARS ATTRUP lars.attrup@jp.dk Lavprisselskabet Norwegian planlægger åbne ruter fra København til både og Sydøstasien i løbet af Markedschef for Norwegian i Johan Bisgaard Larsen bekræfter, at selskabet har søgt såkaldte slots af- gangs- og ankomsttider for flyvninger mellem København og henholdsvis New York og Bangkok.»Den økonomiske udvikling i samfundet afgør, om vi åbner ruterne i 2010 eller først i Vi har vurderet, at der er mulighed for at gøre en god forretning på netop disse to ruter,«siger Johan Bisgaard Larsen. Han understreger, at forretningsmodellen for de to nye ruter følger Norwegians generelle lavprisstrategi.»vi vil komme ud med rigtigt billige billetter. Alle skal have råd til at rejse«. Ifølge rejsemæglervirksomheden Travelbroker har Norwegian søgt slots, der i tidligste fald vil gøre det muligt at åbne de nye ruter den Bonus til Coloplast-top MEDICO Der er opstået mur- ren blandt Coloplast ansatte op til selskabets generalforsamling i næste uge. 143 medarbejdere har netop fået en fyreseddel, men på generalforsamlingen er en udvidelse af direktionens bonusprogram det mest foromtalte programpunkt. Ifølge indkaldelsen til generalforsamling skal direktionen fremover have tildelt optioner svarende til fire måneders løn frem for de tre måneder, som gælder i Ifølge kommunikationschef i Coloplast Elisabeth Geday kommer det ikke til at koste Coloplast flere penge at give direktørerne flere optioner. Det skyldes forårspakken.»sagen er, at direktionen fremover skal beskattes af en eventuel gevinst som person- lig indkomst. Tidligere blev gevinsten beskattet med den lavere aktieindkomstbeskatning. Den ændring foreslår bestyrelsen, at direktionen kompenseres for med de yderligere optioner, uden det koster Coloplast flere penge,«siger Elisabeth Geday. Med de nye skatteregler får Coloplast nemlig mulighed for at trække den gevinst, som direktionen eventuelt måtte få, fra i skat. Coloplast meddelte i sommer, at virksomheden planlægger at flytte ca. halvdelen af de 900 danske job i produktionen til fabrikker i Ungarn og Kina i løbet af de kommende tre år. Virksomheden betegner fyringerne som nødvendige for at bevare positionen som en af verdens førende producenter af medicinsk udstyr. la 28. marts Der planlægges angiveligt fem eller seks ugentlige afgange til New York og to eller tre afgange om ugen til Bangkok. Disse oplysninger vil Johan Bisgaard Larsen dog ikke bekræfte. Trængsel over Atlanten Når Norwegian indleder flyvningerne til New York, bliver der for alvor trængsel på ruten over Atlanten. SAS og Continental flyver allerede København New York, og det store amerikanske flyselskab Delta har for nylig bebudet, at det i maj 2010 indleder flyvninger på samme rute.»der er ingen tvivl om, at det vil lægge pres på billetpriserne, når Norwegian begyn- der at flyve på ruterne til New York og Bangkok. SAS har allerede reduceret kapaciteten på andre ruter og tabt markedsandele til Norwegian. Min vurdering er, at SAS denne gang vil stå fast og tage en kamp på prisen for at forsvare markedsandelene på de oversøiske ruter,«siger senioranalytiker Jacob Pedersen, Sydbank. Han understreger, at det langt fra er givet, Norwegian kan skabe en sund forretning på de oversøiske ruter.»de bevæger sig ud på et helt nyt område. De skal indkøbe nye flytyper, ansætte nye piloter og tilbyde passagererne et helt anderledes serviceniveau end på de korte ruter,«påpeger Jacob Pedersen. N Selskaber på vej væk I dag på N Regnskaber fra bl.a. Højgaard Holding og Monberg & Thorsen. N Topdanmark fremlægger kvartalsregnskab. N Amerikansk statistik over forbrugernes tillid til økonomien. Tirsdag på N Rundt om privatøkonomi magasinet om dine penge kl og HVER DAG: INDUSTRI Industrien forventer i 2010 at investere 4 pct. mindre end i år. Det viser en undersøgelse, som er gennemført af s Statistik i oktober. Den største nedgang er inden for maskiner til produktion med mere. Her venter virksomhederne et fald på 36 pct. efter en forventet stigning på 8 pct. fra 2008 til Inden for eksempelvis råstoffer og kemiske produkter ventes investeringerne at stige med 19 pct. efter et forventet fald på 22 pct. fra 2008 til Samtidig har virksomhederne siden marts nedjusteret forventningerne til investeringer i 2009 med to procentpoint. Dermed venter de nu et fald på 8 pct. i forhold til 2008 mod tidligere forventet 6 pct. N Børs og Valuta kl og 9.40 og igen og N Hør det direkte på radio.jp.dk eller find din FM-frekvens ERHVERV Hver anden medlemsvirksomhed af organisationen AmCham har flyttet eller overvejer at flytte job og/ eller investeringer ud af. Regeringen må sænke omkostningerne ved at drive virksomhed, hvis investeringerne og jobbene skal blive i. Sådan lyder konklusionen på en undersøgelse blandt medlemmerne af den amerikansk-danske handelsforening. Den væsentligste bekymring for virksomhederne er, at det er for dyrt at drive virksomhed i. Andre årsager til flyttetanker er den høje danske personskat, manglende evne til at tiltrække arbejdskraft og nedskæringer.