ProjectZero er visionen om at skabe et CO 2 -neutralt Sønderborg senest i 2029, baseret på bæredygtig vækst, og med skabelse af mange nye grønne jobs

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ProjectZero er visionen om at skabe et CO 2 -neutralt Sønderborg senest i 2029, baseret på bæredygtig vækst, og med skabelse af mange nye grønne jobs"

Transkript

1 ProjectZero er visionen om at skabe et -neutralt Sønderborg senest i 2029, baseret på bæredygtig vækst, og med skabelse af mange nye grønne jobs VEJEN MOD NULLET Masterplanen for et -neutralt Sønderborg Bright Green Business Visionen er skabt af Tænketanken Futura Syd i foråret Bitten & Mads Clausens Fond, SYD ENERGI, Sønderborg Kommune, DONG Energy og Nordea-fonden etablerede i sommeren 2007 ProjectZero-sekretariatet. Nordea-fonden har med en særlig bevilling i 2007 muliggjort afklaringen af VEJEN MOD NULLET, ProjectZeros masterplan for ProjectZero-sekretariatet søger partnerskaber og samarbejde. Kontakt os, hvis du vil i dialog om kloge klimaløsninger. Få mere viden på Bright Green Business ProjectZero Alsion Sønderborg Headquarters

2 Indhold Sønderborg KAN nå nullet Side Sønderborg KAN nå nullet forord ved Peter Mads Clausen Sønderborg 2029: Et bæredygtigt vækstområde Sønderborgs fodaftryk på klimaet i dag Vejen til 2015 Senest i 2029 skal Sønderborg-området være et -neutralt vækstområde. Det skal ske gennem substantielle energieffektiviseringer og omlægning af energiforsyningen til områdets egne vedvarende energikilder. Vi vil skabe et levende exploratorium for dynamiske energisystemer. Når vi lykkes med den ambitiøse målsætning, vil vi opleve vækst og stor opmærksomhed på vores område. 10 Grøn varme giver gevinst 12 Bright Green Business 14 Kommunen som frontløber 16 Hele Sønderborg-området til kamp for klimaet 18 Klimakompetencer og læring VEJEN MOD NULLET er et resultat af 78 førende nationale energieksperters og lokale fageksperters analyse og strategiarbejde igennem et år. To publikationer er offentligt tilgængelige på I Masterplan 2029 giver eksperterne deres bedste bud på, hvordan visionen bliver til virkelighed. Roadmap er en handlingsplan med fokus på de klogeste indsatser frem til 2015, hvor -udslippet skal være 25% lavere end i dag. VEJEN MOD NULLET-processen er overordnet ledet af en styregruppe bestående af Torben Esbensen (Esbensen Rådgivende Ingeniører), Vivian Krøll (Sønderborg Kommune), Lotte Gramkow (ProjectZero) og Peter Rathje (ProjectZero). Kirsten Dyhr-Mikkelsen (EA Energianalyse) og Thorkild Kristen sen (SRC International) har bistået styregruppen med energibalancer, rapportskrivning og rådgivning. Tak til de mange, der har bidraget: Anders Andersen (LandboSyd Rådgivning), Anders Grum Kjærgaard (Sønderborg Kraftvarme), Anders Sørensen (Sønderborg Lufthavn), Andreas Christensen (Vesterled Teglværk), Bjarne Baun Madsen (Salus Boligadministration), Carl Bock (Ingeniørgruppen Syd), Ejlif Steen Petrat-Lauersen (Sønderborg Kommune), Ejvin Beuse (PlanEnergi), Erik Damsgaard (OJ Electronics), Erik Ravn Schmidt (DONG Energy), Esben Molsted (Grontmij Carl bro), Fredrik Nors (Esbensen Rådgivende Ingeniører), Gert Backman (Botjek), Gert Johannesen (CREO Arkitekter), Gert Schneider (Sloth Møller Rådgivende Ingeniører), Hanne Hansen Wrisberg (Rambøll), Hans Christian Nielsen (Danfoss), Hans Lehmann (EUC Syd), Harald Christensen (CREO Arkitekter), Helge Fynsk (EUC Syd), Helge Lorenzen (LandboSyd Rådgivning), Helge Ørsted Pedersen (EA Energianalyse), Henning Lesch (SIB), Henrik Dalsgård (Viegand & Maagøe), Henry Grossman (Sønderborg Kommune), Jan K. Jensen (DGC), Jens Bo Holm-Nielsen (Center for Bioenergi, AAUE), Jens Bondensen (Center for Bioenergi, SDU/AAUE), Jens Chr. Hansen (Danfoss), Jesper Bang Andersen (Dong Energy), Jesper Møller Larsen (Rambøll), Johannes Jakobi Pedersen (Rambøll), Julie Thorsø Hansen (Sønderborg Kommune), Jørgen Fischer (Syd Trafik), Jørgen Lindgaard Olesen (PlanEnergi), Kenneth Kristensen (Viegand & Maagøe), Lars Blædel Riemann (Sønderborg Forsyning), Leif Petersen (Servodan), Lene Sternsdorf (Sønderborg Kommune), Lisa Nielsen (ASA), Lisbeth Møller Jensen (Sønderborg Kommune), Maria Gaardssted (Esbensen Rådgivende Ingeniører), Maria Grove Jørgensen (Sønderborg Kommune), Marck Thorning (Junior Chamber International), Martin Frank Mogensen (Sønderborg Kommune), Martin Østergaard (Center for Bioenergi, SDU/AAUE), Merete Lund Brock (Home), Michael Aakjær Nielsen (Grontmij Carl Bro), Mikael Kjer Jensen (Esbensen Rådgivende Ingeniører), Mike Vinge Madsen (Grontmij Carl bro), Mikkel Wolf (Advice), Morten Pindstrup (DONG Energy), Niels Larsen (EUC), Nina Kaubak (Sønderborg Kommune), Ole Damm (Enervision), Palle Weinke (CfE), Peder Damgaard (Gråsten landbrugsskole), Per Alex Sørensen (PlanEnergi), Per Boisen (SDU), Per Mikael Pedersen (Enervision), Peter Maagøe (Viegand & Maagøe), Robin Roost (Sønderborg Kommune), Signe Antvorskov (Esbensen Rådgivende Ingeniører), Steen Kramer Jensen (Energinet.dk), Steen Pedersen (Grontmij Carl Bro), Steffen Moe (Sønderborg Fjernvarme), Stine Honoré (Danfoss Universe), Svend-Aage Kjær (Kontor Syd), Thomas Bülow Schmidt (ASAP), Thorkild Chr. Hansen (Arkitektfirmaet A78), Tine Enger, Tony Paulsen (Nordea). Sønderborg-området vil gå forrest med et bæredygtigt bud på fremtidens klimaudfordringer. Det vil gavne os selv at være på forkant med udefrakommende krav, og det vil styrke vores virksomheder. Verden omkring os vil ændre sig radikalt i de kommende år. På grund af klimaforandringerne vil vi opleve skærpet politisk fokus på klimaløsninger, stigende krav og skrappere regler for den enkelte borger og for virksomhederne. Stigende energipriser bliver sandsynligvis en konsekvens heraf. Som område er vi en del af et globalt samfund og et sammenhængende energisystem. Derfor føler vi som ProjectZeros bestyrelse et ansvar for at finde løsninger, som kan fungere overalt i verden. Løsninger, som områdets virksomheder efterfølgende kan rådgive om i Danmark og i andre lande. Igennem det sidste år har 78 førende danske energieksperter og lokale fageksperter fra kommunen, erhvervslivet og energiselskaberne skabt et unikt overblik over områdets -udslip og regnet på den mest rationelle vej til -neutralitet. Der skal mange forskellige indsatser til, for at vi kan nå målet. Nogle indsatser er store og udfordrende og kræver store investeringer. Her vil vi være afhængige af de bedste virksomheder, kommunen og landsdækkende love, regler og støttemuligheder. Dertil kommer de mange kloge klimaløsninger, som vi alle kan realisere og integrere i dagligdagen derhjemme og i virksomhedernes drift. Som område har vi potentialet, idet vi har en stor koncentration af teknologi- og videnstunge virksomheder til at drive løsningerne frem. Men for den enkelte borger, butiksejer eller landmand handler det især om de løsninger, der økonomisk kan betale sig inden for en kort årrække. Derfor skal vi øge bevidstheden om bæredygtighed i alle aldersgrupper og skabe viden og kompetencer til at understøtte en -neutral udvikling i hele Sønderborgområdet på tværs af geografi, fag og alder. Med VEJEN MOD NULLET har vi nu grundlaget for at træffe de klimakloge valg. Fra bestyrelsens side inviterer vi alle med. En fremadrettet løsning kræver samspil mellem alle borgere, virksomheder, læringsinstitutioner, forsyningsselskaber og kommunen. Hele 2010 vil være dedikeret til at skabe partnerskaber og relationer til alle, der kan se fordel i kloge klimaløsninger, og som vil være med til at sætte handling bag ordene. Lad os derfor handle sammen NU. Peter M. Clausen, formand for Project Zero-fonden 2 3

3 Sønderborg 2029: Et bæredygtigt vækstområde I 2029 er Sønderborg-området selvforsynende med vedvarende energi. Markante energieffektiviseringer betyder, at energiforbruget er 38% lavere end i dag, og klimaløsninger er drivkraften for nye vækstvirksomheder. Med visionen opfyldt bliver Sønderborg-området en rollemodel for andre områder, der ønsker at skabe en bæredygtig, -neutral fremtid. Tre ledestjerner styrer strategien frem mod 2029 og viser den retning, som Sønderborg-området bør bevæge sig i, hvis bæredygtighed og økonomisk vækst skal gå hånd i hånd: Energieffektiviseringer, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og mindsker borgernes udgifter til energi. Flerstrenget vedvarende energiforsyning baseret på lokale ressourcer af vedvarende energi suppleret med el fra offshore vindmøller. Et dynamisk energisystem, hvor samspillet mellem energiforbrug og produktion er optimal, og hvor priserne er dynamiske efter mængden af energi til rådighed. Energieffektivt samfund VEJEN MOD NULLET fokuserer på substantielle energieffektiviseringer hos energiselskaber, virksomheder, borgere og kommune. Målet er at nedbringe energiforbruget med 38%. Det vil gøre Sønderborg-området til frontløber i forhold til energieffektiviseringer. Vi skal realisere de nemme besparelser og udnytte den naturlige udskiftning af apparatur og løbende renoveringer til at indføre store og små klimakloge løsninger. I 2029 forventes alt nybyggeri at være ZERO+ byggeri, hvor alle nye bygninger selv producerer energi og dermed er selvforsynende, både hvad angår el og varme. Dette er allerede tilfældet i Sønderborg i dag med SIB Zero+huset, som i 2029 får søskende rundt omkring i Sønderborg-området. Alt offentligt byggeri er bygget i en bedre energimæssig standard end foreskrevet af det gældende danske bygningsreglement. Omstillingen til et -neutralt vækstområde vurderes på kort sigt at give både samfunds- og privatøkonomisk overskud. Dette gælder således de på side 8-9 beskrevne initiativer på vejen til På længere sigt vurderes stigende priser på kul, olie og naturgas og på -kvoter at kunne retfærdiggøre yderligere investeringer i bl.a. energi-effektivisering, vindmølleparker og omlægning til -neutral transport. Egen vedvarende energi Målet for 2029 er, at områdets energiforbrug er dækket af lokal vedvarende energi suppleret med offshore vindenergi i det omfang, det er nødvendigt for at nå målet om at blive -neutral. Omkring 55% af boligerne er forsynet med grøn fjernvarme, som er baseret på geotermi, biomasse, biogas eller solvarme. På landet bidrager store biogasanlæg til at udnytte gyllen fra landbruget. Affald, vindmøller og solceller leverer områdets elforsyning. Landbruget producerer energiafgrøder, der omsættes til biogas og til bioethanol til den transport, der ikke kan baseres på el. Exploratorium vækker international interesse I 2029 vil Sønderborg-området være exploratorium for et dynamisk energisystem, hvor det er lykkedes at løse de problemer, der er forbundet med at omstille energi-infrastrukturen fra traditionelle envejs-energisystemer til mere dynamiske og intelligente systemer. Den enkelte borger og virksomhed har mulighed for at tilrettelægge sit energiforbrug efter pris og udbud. Der er allerede i dag installeret fjernaflæste målere i alle Sønderborg-områdets hjem og hos virksomheder. Det udnyttes i 2029 optimalt, så alt fra tøjvask til produktion igangsættes, når energien er billig, og der er mest af den. Kommunens og de store virksomheders elbilparker og private frontløbere med elbiler sikrer, at den overskydende energi kan lagres og bruges. Et underjordisk lager placeret i Sønderborg-området sikrer lagring af den overskydende strøm fra en havvindmøllepark tæt på Als. 4 5

4 Sønderborgs fodaftryk på klimaet i dag En borger i Sønderborg-området udleder i dag i gennemsnit 8,8 tons, viser en omfattende analyse af hele områdets energiforbrug. 82% af energien stammer fra fossile brændstoffer, men et stort uudnyttet potentiale af vedvarende energikilder kan tage over. Samtidig er det nødvendigt at effektivisere energiforbruget markant i et tæt samarbejde mellem borgere, virksomheder, kommunen og landbruget. Kortlægningen af Sønderborg-områdets - udslip viser, at der er behov for en aktiv indsats fra hele området for at nå målet om -neutralitet. Med de nuværende energikilder og energiforbrug er Sønderborg-områdets -udslip tons årligt. Det svarer til 8,8 tons pr. borger. -kilderne kortlagt Det omfattende analysearbejde har kortlagt alle kilder til Sønderborg-områdets -udslip. 82% af energiforbruget kom i 2007 fra fossile brændsler, 10% kom fra vedvarende energikilder, og 8% blev importeret udefra som el. Figuren på denne side viser, at når energiforbruget deles ud, er især opvarmning af bygninger og varmt vand kilde til -udslippet. 32% af -udslippet stammer fra produktion af varme og varmt vand, 11% stammer fra energi til lys og apparatur, 30% stammer fra fremstillingsprocesser og de sidste 27% stammer fra transport. Sønderborg-områdets effekt på klimaet Med et væsentligt lavere energiforbrug i Sønderborg vil området kunne påvirke de europæiske politikere til at reducere -kvoterne, som i dag regulerer energiproduktionen i EU. Det vil igen føre til, at priserne på -kvoterne bliver højere, hvilket vil gøre energioptimeringer og energiproduktion baseret på vedvarende energikilder konkurrencedygtig i forhold til fortsat forbrug af fossile brændstoffer. Målet om -neutralitet Det er ProjectZero-visionens mål, at Sønderborgområdet skal være -neutralt i forhold til alle energirelaterede formål inklusiv vejtransport i Energien, der importeres udefra (dvs. uden for kommunen), skal ligeledes være - neutral og altså stamme fra vindmøller eller anden vedvarende energi. I opgørelserne indgår ikke energien/ relateret til importerede varer og direkte emissioner af klimagasser fra landbrug og lossepladser. Herfra stammer en borgers 8,8 tons Lys og apparatur 11% Varme 32% Fremstillingsprocesser 30% Vejtransport 27% Løsninger skabes af fællesskab Analysen af -udslippet viser samtidig, at alle i hele Sønderborg-området skal være aktive for at nå målet. Som figuren på denne side viser, så tegner industrielle virksomheder sig i dag for 27% af -udslippet i Sønderborg-området. Borgernes energiforbrug i deres boliger udgør 25%, mens landbruget tegner sig for 8%. Privat handel og service er ansvarlig for 6% af -udslippet, og den offentlige sektor tegner sig for 7%. En fælles udfordring er -udslippet fra biler og anden vejtransport baseret på benzin og diesel, som tegner sig for de sidste 27% af -udslippet. -udslippet fordelt på segmenter Privat handel og service 6% Kommune og region 7% Boliger 25% Landbrug 8% Sønderborg-områdets potentiale Det er eksperternes vurdering, at Sønderborgområdets vej til -neutralitet VEJEN MOD NULLET især skal drives frem af følgende: Betydeligt potentiale for at udnytte lokal biogas og biomasse samt geotermi. Betydeligt potentiale for energieffektiviseringer i virksomhederne og udnyttelse af spildvarme. Solid opbakning fra virksomhederne og kommunen. Tæt offentligt-privat samarbejde om Project- Zero, som udbreder de bedste løsninger. Fokus på læring om energi og klima i alle uddannelser, der kan fostre nye løsninger og sikre håndværkere og rådgivere de bedste kompetencer. Vejtransport 27% Industrielle virksomheder 27% 6 7

5 Vejen til 2015 Frem mod 2015 skal de første synlige fremskridt til VEJEN MOD NULLET være opnået. Aktiv involvering af borgere, virksomheder og tæt samarbejde med forsyningsselskaberne skal føre til en reduktion i -udslippet på 25% i forhold til i dag. Med det mål for øje har eksperterne udpeget de vigtigste indsatser, som på den korte bane kan resultere i størst mulig -reduktion. I 2015 skal følgende mål være nået: De første vigtige skridt mod en grøn energiforsyning er realiseret i form af geotermi, biogasanlæg, solvarmeanlæg og nye vindmøller. -udslippet fra opvarmning af bygninger er halveret. -udslippet fra energi til lys og apparatur er reduceret med 28% hos handel og service og i private husholdninger. Industrien har reduceret energiforbruget med 5%, og teglværkerne benytter i mindre omfang biogas som energikilde. Det kræver viden, motivation og de rigtige mennesker at nå til målet. Derfor vil ProjectZero fokusere på følgende indsatser: Halvering af fra varmeforbruget i landområderne SYD ENERGI, DONG Energy, Danfoss og områdets installatører inviteres til at gennemføre lokale kampagner, som motiverer borgere i landområderne til at udskifte elovne, olie- og naturgasfyr med varmepumper. Offentlige støtteordninger skal i fokus. Sønderborg-området kan gå hele vejen Der er ikke nogen trylleformular, når man skal skabe et -neutralt område. Sønderborg-området har klart potentialet til at nå målet med sit fokus på et stærkt offentligt-privat partnerskab og bredt samarbejde. Virksomhederne i området har den fornødne viden og går forrest, og vi som rådgivere høster afgørende ekspertise. Hans-Martin Friis Møller, divisionsdirektør, mijø, vand & energi, Grontmij Carl Bro. Grøn fjernvarme Overgangen til vedvarende energikilder i fjernvarmeproduktionen skal fremmes, og fjernvarmen udbredes til flest mulige i byområderne. Vindmøller Vindmøllekapaciteten på land skal fordobles med fire nye vindmøller. De 21 eksisterende vindmøller skal udskiftes, efterhånden som de er udtjent. Lokale og nationale investorer skal præsenteres for mulighederne for nye offshore vindmøller, der kan forsyne Sønderborg-området med -neutral strøm. Disse kan fx placeres i kystområdet syd for Als. Energirenovering Der er et stort besparelsespotentiale i at energirenovere bygninger. Kommunen har besluttet, at alle nybyggerier skal opføres i lavenergiklasse 1, og er samtidig i gang med at energirenovere egne bygninger. Lokale håndværkere og rådgivere skal uddannes og involveres, så de tilbyder de optimale klimaløsninger for private husejere. To centrale biogasanlæg Biomasse og biogas skal i 2029 være den primære kilde til energi i Sønderborg-området. Landbruget er i den forbindelse en helt central partner. For at høste frugtbare erfaringer skal der i 2013 etableres et biogasanlæg i Glansager-området, og i 2015 etableres et biogasanlæg i Blans-området. Energieffektiviseringer i virksomhederne ProjectZero-sekretariatet vil med erhvervsprogrammerne ZERObutik og ZEROcompany hjælpe butikker og virksomheder til at prioritere energieffektiviseringer, få ny læring og udbrede de gode eksempler. Forsøgsområde for elbiler ProjectZero-sekretariatet vil invitere bl.a. ChooseEV og Better Place og andre interesserede til at vælge Sønderborg-området som et af deres forsøgsområder, og kommunen vil øge antallet af elbiler. Læring Det er vigtigt at øge den generelle bevidsthed om bæredygtighed i alle aldersgrupper. Samarbejdet mellem uddannelserne i Sønderborg-området skal udbygges og tilføjes en klimavinkel. 8 9

6 Grøn varme giver gevinst Sønderborg-området bør satse på en markant ændring af varmeforsyningen frem mod Fjernvarmenettet skal udvides i byerne, og andelen af vedvarende energikilder i produktionen forøges. I landområderne skal elovne, olie- og gasfyr løbende udskiftes til varmepumper eller biomassefyr. Tilsammen vil disse tiltag allerede i 2015 bidrage til mere end halvdelen af målet om 25% -reduktion. Eksperterne bag VEJEN MOD NULLET har prioriteret en omlægning af varmeforsyningen som den vigtigste indsats frem mod I dag er det kun 34% af områdets bygninger, som er tilsluttet fjernvarme. Bygninger med halm-/træfyr udgør i dag 4% og bygninger med varmepumper 1%. Samtidig undersøger fjernvarmeselskaberne mulighederne for flere vedvarende energikilder, som blandt andet omfatter: Geotermisk anlæg med varmeeffekt på 29 MW i Sønderborg fra Biogasanlæg i Glansager fra 2013, som især baserer sig på husdyrgødning. Biogasanlæg i Blans fra Sønderborg Fjernvarme er klar til at levere grøn fjernvarme til området. En af Sønderborg-områdets største virksomheder, Linak, har indledt et samarbejde med SYD ENERGI og ProjectZero, der skal kortlægge virksomhedens muligheder for over en årrække at kunne dække sit energibehov med vedvarende energi. Vi vil gerne bidrage til visionen om et - neutralt Sønderborg-område i det omfang, det kan kombineres med en fornuftig forretning. Biogas er interessant for os, fordi vi så samtidig kan støtte områdets landbrug. Bent Jensen, ejer og direktør, LINAK A/S Varmepumper er løsningen i landområderne Ude i landområderne er der i dag ca bygninger, som får varmen fra oliefyr, naturgasfyr og elvarme. Det er målet, at 50% af disse bygninger inden 2015 har skiftet til fossilfrie energikilder. Varmepumper er den mest klimavenlige opvarmningsform i områder uden fjernvarme. Udskiftningen skal ske gennem målrettede kampagner fra leverandører af varmepumper og opfordringer til landsbylaug og grundejerforeninger om fælles indkøb, så priserne på installation og indkøb af varmepumper reduceres. Midlet er, at partnerskaber mellem områdets fjernvarmeproducenter og kommunen resulterer i: En transmissionsledning, der sammenkobler fjernvarmenettene i Sønderborg, Vollerup, Augustenborg og Nordborg, så fjernvarmenettet udvides mest muligt. Etablering af nye fjernvarmenet i Guderup og Svenstrup. 50% af bygningerne i byer med fjernvarme, som i dag har gas- eller oliefyr, skifter til fjernvarme inden Med geotermianlægget fra 2011, solvarmeanlægget i Vollerup og udnyttelse af biomasse kan vi levere grøn fjernvarme. Det er godt for klimaet. De samfundsøkonomiske beregninger viser, at en udvidelse af fjernvarmenettet er fornuftig. Det giver os en tro på, at det også forretningsmæssigt er fornuftigt. Det skal vi nu have helt på plads. Steffen Moe, direktør, Sønderborg Fjernvarme Fordele ved varmepumpe Med en varmepumpe frem for oliefyr vil en gennemsnitlig husstand kunne spare ca kr. på varmeregningen pr. måned. En installeret varmepumpe koster ca kr. På næste års finanslov er der afsat midler, så husstande kan få kr. i støtte, hvis de udskifter deres oliefyr med en varmepumpe. Kilde: Grøn fjernvarme Fjernvarmeproduktionen er i dag hovedsageligt baseret på affald og fossile brændsler. Men flere af fjernvarmeproducenterne i Sønderborg-området er i gang med en omstilling til grøn fjernvarme. I Vollerup er der etableret et solvarmeanlæg på m 2, som kan levere MWh årligt. Broager Fjernvarme har i september 2009 etableret et solvarmeanlæg på m 2. Varmeindsats skaber grønne jobs Der bliver massivt brug for håndværkere og rådgivning, når husstande i byerne skal tilkobles fjernvarmenettet, og husstande på landet skal skifte til varmepumper og fossilfri opvarmning inden Det kræver en endelig beslutning om fjernvarmenettet i byerne og en markant oplysende salgsindsats i landområderne fra leverandørerne af varmepumper. Samtidig skal de offentlige støtteordninger til udskiftning vinde frem i området

7 Bright Green Business ProjectZero-sekretariatet satser målrettet på involvering af områdets virksomheder. Det er Bright Green Business, som skal skabe løsningerne og identificere nye vækstområder. Mange virksomheder kan allerede nu gennemføre energieffektiviseringer, som forbedrer bundlinjen. Det er målet for ProjectZero, at virksomhederne inden 2015 i gennemsnit reducerer energiforbruget med 5% og samtidig begynder at udfase fossile brændstoffer. Sønderborg-områdets 234 industrielle virksomheder tegner sig i dag for 27% af områdets -udslip. Nogle af de mest rentable energieffektiviseringer findes hos virksomhederne, og de kan gennemføres med kort tilbagebetalingstid. Læring tilbydes For mange virksomheder i området kan det være en udfordring at sætte fokus på energieffektiviseringer ved siden af den daglige drift. Derfor arbejder ProjectZero-sekretariatet på at sikre læring og vidensdeling mellem virksomhederne. Alle virksomheder i området har mulighed for at promovere sig som ZEROcompany, hvis de udarbejder en ambitiøs klimastrategi med målet om 10% -reduktion inden for et år. Det handler i høj grad om at skabe forretning via en samlet dokumenteret klimaindsats, som vi kan bruge i dialogen med vores kunder, og som dermed kan medvirke til at sætte intelligent lysstyring endnu mere i fokus som en hurtig og effektiv vej til energibesparelse. Per Eggen, Marketing Manager Servodan, et ZEROcompany. Deltagere i programmet tilbydes markedsføringsmateriale, læring og rådgivning om -kortlægning, udvikling af klimastrategi og involvering af medarbejderne. November 2009 er der 20 ZEROcompanies. Initiativet er udviklet af Project- Zero-sekretariatet i samarbejde med Enervision og EUC-Syd. Grønt Netværk Sønderjylland og Center for Erhvervsudvikling har assisteret lanceringen. Alle øvrige virksomheder, der er villige til at offentliggøre et klimaløfte om konkrete initiativer, kan kalde sig ZEROambassadører. Alle vores medarbejdere er involveret i at få vores CO2-udslip ned med 15% inden for et år. Begejstringen hos dem genererer masser af gode ideer. Vi har sendt medarbejderne på standby-jagt med pandelamper til stor morskab for alle. Susanne Schou, souschef, Helsam, et ZEROcompany. Energieffektiviseringer Nordborg-virksomheden DFT-Presswork, som er ZEROcompany, gennemfører nu en markant energieffektivisering af produktionen. I alt har virksomheden investeret tre mio. kr. i energibesparende tiltag, som giver en besparelse på KWh strøm om året. Vi har investeret i et varmegenvindingsanlæg, hvor den varme luft fra maskinerne opvarmer den friske luft udefra, siger virksomhedens ejer, Mogens Hørdum Sørensen. Det forventes, at anlægget vil give en reduktion på knap 42% af virksomhedens -udslip. Vi har allerede velafprøvede løsninger, der med små investeringer kan give gode energibesparelser. Der er et stort potentiale for vækst ved at udbrede teknologier til klima- og energieffektivitet. I Danfoss er vi klar. Når vi investerer i udvikling af produkter og teknologier, er energieffektivitet en prioritet, og vi er et af verdens førende kompetencecentre, når det gælder energieffektivitet. Kim Fausing, koncerndirektør, Danfoss A/S. Vi er nødt til at nedbringe brugen af fossile brændstoffer, for klimaet kan ikke holde til en fortsat belastning. Elsystemet med grøn strøm og energioptimeringer bliver den centrale akse i fremtidens energiforsyning, men nogen skal gå forrest. Sammen med Danfoss, Sønderborg Kommune og Sønderborg-områdets øvrige virksomheder kan vi udvikle de optimale løsninger indenfor intelligent energihåndtering. ProjectZero bliver derfor en central del af SYD ENERGIs grønne agenda. Niels Duedahl, adm. direktør, SYD ENERGI. Cleantech i Sønderborg-området Allerede i dag er der i 29 Cleantech-virksomheder, som har fokus på grøn energiproduktion, intelligent energihåndtering og produktion af Cleantech-produkter. Hertil kommer 4 rådgivningsvirksomheder og 23 installationsvirksomheder. Danfoss, Sønderborg Kommune og UdviklingsRåd Sønderjylland har i samarbejde med Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum taget initiativ til en energiklynge, som skal bringe den syddanske satsning på energieffektivisering op i verdensklasse. Implementering Klimastrategi Carbon Disclosure Project Inddragelse og branding Opfølgning go ZERO RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S 12 Analysere - emissioner Et -neutralt Sønderborg 13

8 Kommunen som frontløber Som områdets største arbejdsplads er Sønderborg Kommune med sin ambitiøse klimastrategi både rollemodel og igangsætter for området og en afgørende partner i ProjectZero. Kommunen tegner sig for ca. 5% af -udslippet i området. Kommunen er en afgørende aktør for udviklingen i området. I 2008 vedtog kommunen en energipolitik og -strategi med mål for både området og den kommunale virksomhed. Massive energieffektiviseringer i gang Sønderborg Byråd går foran med både egne byggerier og krav til nybyggeri. Kommunen har således afsat 86 millioner kr. til at bringe 210 kommunale bygninger op i en bedre energiklasse, end de er i dag. Der bliver for hver bygning lavet energimærkning herunder en vurdering af sparet energiforbrug, og i sidste ende kroner. Hvis investeringen kan tilbagebetales inden for år, bliver arbejdet udført inden for de næste tre år. Sønderborg Kommune har siden 2008 sagsbehandlet nybyggeri efter lavenergiklasse 1. I 2009 har kommunen bl.a. genopbygget en skole, opført et børneunivers i Kværs samt støttet ombygningen af Fryndesholmhallen alle byggerier i høj energiklasse. Medarbejderne arbejder for klimaet Sønderborg Kommune har en unik rolle som arbejdsgiver for medarbejdere. Alle er blevet involveret i at spare på energien. Alle kommunens serviceledere har gennemgået en klimauddannelse, og alle kommunens institutioner får besøg af en energikonsulent. Kommunens elpærer er blevet skiftet på én gang det giver en årlig besparelse på kr. I september 2009 deltog kommunens medarbejdere aktivt i klimakampagnen gozero, hvor hele området var med i en landsdækkende energidyst på TV 2. De tiltag, der indtil nu er gennemført, har samlet givet stor effekt. Vi har fået øjnene op for de dårlige vaner. Flere steder er det lykkedes at reducere energiforbruget med op til 20%. Inge Olsen, direktør for Teknik og Miljø, Sønderborg Kommune. Sønderborg som forsøgsområde for elbiler Sønderborg Kommune har fokus på at udskifte sin bilpark med elbiler og følger udviklingen tæt. Siden juli 2009 har kommunen leaset fem elbiler, og det har skabt stor kommunal interesse for at investere i flere elbiler. Kørselsmønsteret for mange af kommunens biler passer godt til elbiler, der kan køre relativt korte afstande om dagen og blive ladet op om natten. Bright Green Youth August 2009 var Sønderborg vært for den internationale klimacamp Bright Green Youth for 500 unge fra hele verden. Danfoss Universe, Project- Zero og Mellemfolkeligt Samvirke stod bag campen. Bright Green Youth er strategisk partner med Klimakonsortiet og er blåstemplet af FN s klimakampagne Seal the Deal. De unges ideer vil blive præsenteret i forbindelse med COP15. Sønderborg Kommune var blandt sponsorerne og støtter fortsat aktivt begivenheder i kommunen, som sætter fokus på kloge klimaløsninger. Kommunen som aktiv rammesætter Kommunen præger i dag den lokale udvikling på flere fronter. Kommunen har fortsat fokus på, hvordan planer, regler og procedurer kan understøtte VEJEN MOD NULLET. Kommunen har gjort det mere attraktivt at benytte den kollektive trafik, ligesom den har planlagt en større renovering af gadebelysningen. Kommunen er ved at lægge sidste hånd på et forslag til en ny kommuneplan, der har klima som et gennemgående tema. Planen understreger, at nye boliger skal opføres i lavenergiklasse 1, selv om det først bliver national standard i Kommuneplanen anviser også steder til etablering af vindmøller og biogasanlæg. Ydermere er kommunen ved at lægge sidste hånd på Varmeplan Sønderborg, der lægger vægt på vedvarende energikilder og udvidelse af fjernvarmenettet. På den måde sikrer kommunen, at områdets -udslip fra varmeproduktion kan nedsættes. Fotos på denne side: Jacob Dall 14 15

9 Hele Sønderborg-området til kamp for klimaet Hele området skal aktiveres, for at vi kan nå målet om 25% mindre i Blandt borgere, butikker og i landbruget er handlekraftige rollemodeller allerede i gang. De gode eksempler skal brede sig som ringe i vandet. Landbruget er klar til at levere den vedvarende energi. I dag er de private husstandes energiforbrug årsag til 25% af -udslippet. Derfor er det afgørende at vække borgernes interesse for klimaet og for energirenoveringer. 100 familier som rollemodeller I hele 2009 har 100 familier fra Sønderborg-området med det fælles navn ZEROfamilien arbejdet med at integrere klimakloge løsninger i deres hverdag. ZEROfamiliernes elforbrug er siden årsskiftet faldet med 30% og vandforbruget med 50%. Det svarer til 10% mindre. Nu skal erfaringerne fra ZEROfamilien udbredes til endnu flere. Det er blevet et spil for os. Vaskemaskinen er kommet på spareprogram, det er slut med standby-strøm. Og de mange små indsatser gør faktisk en forskel. Hvis hele Sønderborg-området gjorde det, ville det være fantastisk, siger Pia Bramman fra en af ZEROfamilierne. Kampagner skaber viden og fællesskab ProjectZero vil med møder, events og kampagner møde borgernes behov for gode råd og konkrete økonomiske eksempler på, hvad der skal til. Med kampagnen gozero lykkedes det i september 2009 ProjectZero at gøre klima til samtaleemne for rigtig mange i området. ProjectZero-sekretariatet vil bygge videre på det stærke samarbejde med områdets foreninger og virksomheder. gozero vil fortsat være kampagnenavnet, når der blæses til fælles kamp for klimaet. Klimavenlige butikker Handel og service tegner sig i dag for 6% af områdets -udslip. For mange butikker er store besparelser i energiforbruget mulige. Alle butikker i området kan for et mindre beløb få kortlagt energiforbruget af SYD ENERGI. Alle butikker, der gennemfører energibesparelser svarende til 10% af forbruget året før, kan bruge betegnelsen ZERObutik i deres markedsføring. Siden februar 2009 har vi sparet ca. 35% på elregningen, siger ejendomsmægler Merete Lund Brock fra HOME Sønderborg, der nu er ZERObutik. Butikkerne er samtidig afgørende for, at almindelige borgere kan få rådgivning og optimale tilbud på de nyeste og mest klimavenlige apparater i takt med den naturlige udskiftning af fx hårde hvidevarer. -neutrale landsbylaug på vej Det lokale sammenhold i landsbyerne i Sønderborgområdet bruges allerede i dag til at skabe solide klimaløsninger. Vi vil med myndighedernes opbakning udvikle unikke -neutrale og bæredygtige løsninger for vores landsby. Vi vil rense vores spildevand selv, bygge vores egen vindmølle og med solceller, solvarme samt træ fra skoven blive selvforsynende med energi. Varmepumper i stedet for oliefyr er oplagt. Arland Nissen, formand, Østerholm Landsbylaug. Landbruget kan levere fremtidens energi I landbruget er der et stort potentiale og en stor interesse for at levere fremtidens energi. Biomasse er den største kilde til vedvarende energi i Sønderborg-området. Landbruget er klar til at bidrage, når forretningsmodellerne er kortlagte og økonomien sikret. Også lokale vindmøller er landbruget klar til at sætte op. Allerede fra 2013 vil det være rentabelt at udnytte 50% af gyllen fra områdets husdyrproduktion. Hertil kommer en markant mulighed for dyrkning af energiafgrøder frem mod Desuden er der en stor mulighed for elproduktion fra solceller, som kan placeres på landbrugets bygninger eller jordarealer. Peder Damgaard, forstander, Gråsten Landbrugsskole. Som landbrug har vi en stor interesse i at skabe et -neutralt Sønderborg-område. Vindmøller på land er en oplagt energikilde. Vi er klar til at investere i nye vindmøller, hvis vi får muligheden. Et styrket fokus på -neutralitet betyder samtidig, at indtjeningen på vindmøller nærmer sig den gode indtjening, man har i Tyskland. Peter Bertram, ejer af Sundeved Mølle

10 Klimakompetencer og læring Vores viden og kreativitet er afgørende for visionens succes. Læring om klima, energieffektivisering og udnyttelse af vedvarende energikilder på alle niveauer lige fra børnehave til ph.d. er essentiel for skabelsen af et -neutralt vækstområde. Områdets erhvervsuddannelser skal tilføres en klimavinkel. Sønderborg-området skal være på forkant med den fremtidige energiudfordring. Derfor er læring og kompetenceudvikling inden for energieffektivisering et centralt fokusområde i VEJEN MOD NULLET. Følgende indsatsområder er planlagt: Større generel bevidsthed om bæredygtighed i alle aldersgrupper og større almen faglig viden og læring. Viden og kompetence om kloge klimaløsninger på alle uddannelser som fx håndværksuddannelser, htx/hhx, og erhvervsrettede videregående uddannelser, betyder, at vi kan skabe løsningerne lokalt og siden sælge vores viden. Efteruddannelse af de erhvervsaktive og ledige er med til at omsætte visionen om bæredygtig vækst til hverdagens praksis. Forskning og udvikling i løsninger, bæredygtig vækst og læring skal være endnu stærkere i fremtiden. Forskning skal i fokus Syddansk Universitet og ProjectZero har i samarbejde med områdets virksomheder sat fokus på at opbygge nye kompetencer relateret til solcelleløsninger. Samarbejdet spirer allerede. Virksomheden Nanofiber A/S har i tæt samarbejde med Mads Clausen Instituttet udviklet nye nanoteknologiske materialer, der forventes at blive en væsentlig brik i fremtidens solceller. Materialerne skal indgå i små gennemsigtige og fleksible solceller, der om få år kan placeres i eksempelvis vinduer, og som kan levere strøm til bl.a. indendørs belysning. Uddannelse af håndværkere Bygge- og anlægsbranchen har en helt afgørende rolle, når energiforbruget skal begrænses. Derfor skal vi uddanne håndværkerne til at understøtte arbejdet med at bringe bygningerne op i en bedre energiklasse. Håndværkerne er nøglen til, at borgerne starter på energirenovering. Vi vil uddanne håndværkerne, så de leverer den bedst mulige en-tilen-rådgivning og samarbejder indbyrdes om at lave klimavenligt byggeri. Hans Lehmann, vicedirektør, EUC Syd. Begejstrede børn og klimakreativitet I folkeskolerne skaber klima allerede begejstring blandt eleverne. House of Science er et samarbejde mellem Sønderborg Kommune, Danfoss Universe, ProjectZero og områdets fire ungdomsuddannelsesinstitutioner, som sammenkobler erhvervsliv, forskning, udvikling og undervisning fra børnehave til ph.d. Børn har andre vinkler på tingene og en unik evne til at komme med nye ideer. De kan komme med klimaløsningerne. Jeg tror på, at fortsat involvering af børn og unge vil give stor lokal gevinst på længere sigt. Det drejer sig om at gøre undervisningen nærværende for eleverne og holde sig fra skræmmebilleder. Maj-Britt Hallum Bendtsen, lærer, Dybbølskolen. VEJEN MOD NULLET er opdelt i syv faser med hver sine indsatsområder. Indsatserne rulles ud i fuld styrke, når teknologierne er klar, og markeds- og rammebetingelser gør det økonomisk bæredygtigt. I VEJEN MOD NULLET vil ProjectZero basere sig på fortsatte energieffektiviseringer og involvering af flest mulige aktører i området. Planfaser reduktion Indsatsområder - 25% - 75% Nullet er nået Løbende energieffektivisering, hvor det er muligt 18 19

VEJEN MOD NULLET Masterplanen for et CO 2

VEJEN MOD NULLET Masterplanen for et CO 2 VEJEN MOD NULLET Masterplanen for et CO 2 -neutralt Sønderborg Bright Green Business Indhold Side 3 Sønderborg KAN nå nullet forord ved Peter Mads Clausen 4 Sønderborg 2029: Et bæredygtigt vækstområde

Læs mere

VEJEN MOD NULLET Masterplanen for et CO 2

VEJEN MOD NULLET Masterplanen for et CO 2 VEJEN MOD NULLET Masterplanen for et CO 2 -neutralt Sønderborg ProjectZero Price Winner 2010 Bright Green Business Indhold Side 3 Sønderborg KAN nå nullet forord ved Peter Mads Clausen 4 Sønderborg 2029:

Læs mere

Planning for Low Carbon Cities

Planning for Low Carbon Cities Svendborg besøg 21. juni 2010 Planning for Low Carbon Cities ProjectZero VEJEN MOD NULLET ZEROcarbon Sonderborg/Denmark Peter Rathje Peter Rathje Managing director, ProjectZero ProjectZero program 10.10

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero Dansk Byggeri Konference i Korsør ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sønderborg-område

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Læring & kompetencer. delrapport

Læring & kompetencer. delrapport Læring & kompetencer delrapport Sønderborg november 2009 1 Læring og kompetenceudvikling Skal de omtalte ambitiøse tekniske og forretningsmæssige visioner i ProjectZero masterplanen realiseres, vil den

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

ProjectZero s styregruppe for masterplanprocessen har bestået af:

ProjectZero s styregruppe for masterplanprocessen har bestået af: Udarbejdet af konsulentfirmaet SRC International, repræsenteret ved Thorkild Kristensen og Kirsten Dyhr-Mikkelsen i samarbejde med Energiplangruppen og ProjectZero s styregruppe for masterplanprocessen.

Læs mere

Roadmap 2010-2015. ProjectZero for et CO 2 -neutralt Sønderborg

Roadmap 2010-2015. ProjectZero for et CO 2 -neutralt Sønderborg Roadmap 2010-2015 ProjectZero for et CO 2 -neutralt Sønderborg Udarbejdet for ProjectZero November 2009 Roadmap 2010-2015 ProjectZero for et CO 2 -neutralt Sønderborg Udarbejdet af konsulentfirmaet SRC

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Planning for Low Carbon Cities

Planning for Low Carbon Cities TemaMøde om Klima Industrien SYDFYN den 18. februar 2010 Planning for Low Carbon Cities ProjectZero VEJEN MOD NULLET ZEROcarbon Sonderborg/Denmark Peter Rathje Peter Rathje Managing director, ProjectZero

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Energiplan Fyn rammeplan

Energiplan Fyn rammeplan Energiplan Fyn rammeplan - visionens fynske karakter og fyrtårne Henrik Wenzel, professor Teknisk Fakultet, Syddansk Universitet Anders N. Andersen, leder af Energisystem Afd., EMD International A/S Anders

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Styregruppen for masterplanprocessen har bestået af:

Styregruppen for masterplanprocessen har bestået af: Udarbejdet af konsulentfirmaet SRC International, repræsenteret ved Thorkild Kristensen og Kirsten Dyhr-Mikkelsen i samarbejde med Energiplangruppen og ProjectZero s styregruppe for masterplanprocessen.

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne SYDDANMARK Klimastrategi Grøn omstilling booster væksten Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne Energi er dyrt. Heldigvis er det nemt at spare på den 1 intro Tekst: Kim Jensen / Foto: Hyldager

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere