Forslag til. Forslag til. Lokalplan nr for et område til vindmøller på Barløse Mark. Kommuneplantillæg nr. 8

Transkript

1 Forslag til Lokalplan nr for et område til vindmøller på Barløse Mark Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8

2 Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg Forslag til Lokalplan nr og Kommuneplantillæg nr. 8 er fremlagt fra den 29. januar 2013 til den 26. marts De er velkommen til at indsende ændringsforslag, indsigelser eller bemærkninger i øvrigt til planforslagene i offentlighedsperioden. Disse skal senest den 26. marts 2013 være fremsendt til: eller Assens Kommune Rådhus Allé Assens assens@assens.dk Har De spørgsmål til lokalplanforslaget eller til forslag til kommuneplantillægget, er De velkommen til at rette henvendelse til Planafdelingen, Hvad er en lokalplan For at sikre planlovens intentioner om at offentligheden inddrages i lokalplanlægningen, skal et forslag til lokalplan offentliggøres i mindst 8 uger, før kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning om lokalplanen. I de 8 uger kan borgere og myndigheder komme med ændringsforslag og bemærkninger til lokalplanforslaget. Lokalplanen er juridisk bindende for den enkelte grundejer forstået på den måde, at den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil, men ændringer i de eksisterende forhold, fx ved ny- eller ombygning, skal være i overensstemmelse med lokalplanen, medmindre der er opnået dispensation efter reglerne i planlovens 19. Ifølge Lov om planlægning skal der udarbejdes en lokalplan, inden et større byggeri, anlægsarbejde eller nedrivning kan sættes i gang. Hensigten hermed er at sikre en sammenhæng med den øvrige planlægning. Når Byrådet har endeligt vedtaget en lokalplan, bliver den offentliggjort i Plansystemdk.dk. En lokalplan er en plan, hvori kommunalbestyrelsen kan fastsætte bindende bestemmelser for et områdes fremtidige anvendelse, udstykning, placering og udformning af bebyggelse, materialer, beplantning, vej- og stiforhold m.v.

3 Indholdsfortegnelse Redegørelse Indledning... 6 Lokalplanens baggrund og formål... 6 Hovedforslagene... 6 Alternativerne... 7 Formål... 8 Lokalplanens område, beliggenhed og omgivelser... 9 Vindmøllernes påvirkninger for naboer Afstand til vindmøller Støjgener Lavfrekvent støj Skyggekast Visuel påvirkning Lokalplanens indhold Forhold til anden planlægning...24 Kommuneplan Kommuneplantillæg nr Drikkevandsinteresser...28 Vådområde ved Pugemølle Å Lokalplan Zonestatus Lokalplanområdets vindenergimæssige egnethed Forhold til anden lovgivning...31 Miljøvurderingsloven og VVM-bekendtgørelsen Naturbeskyttelsesloven Natura2000-områder Museumsloven Jordforureningsloven Landbrugsloven Luftfartsloven Lov om fremme af vedvarende energi Offentligt møde og værditabserstatning Ejerandele Tilskud til landskabelige eller rekreative værdier Visuelt samspil med andre vindmøller og landskabet i øvrigt Andre vindmøller Anlæggets fremtræden i landskabet Servitutter

4 Indholdsfortegnelse Midlertidige retsvirkninger...41 Retsvirkninger...41 Kommuneplantillæg nr. 8 Forslag til kommuneplantillæg nr Rammeområde 1.1.T Rammebestemmelser for område til vindmøller på Barløse Mark...44 Udvidelse af vindmøllelokaliseringsområde Vedtagelsespåtegning Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Lokalplaner Servitutter Vedtagelsespåtegning...51 Kortbilag til lokalplanen Kortbilag 1: Matrikelkort Kortbilag 2: Lokalplankort Kortbilag 3: Beskyttelsesinteresser

5 Oversigtskort N Baggrundskort: Luftfoto 2012, copyright Cowi A/S 5

6 Indledning Lokalplanen omfatter et område, der er placeret på Barløse Mark. Lokalplanområdet omfatter et opstillingsfelt til fire vindmøller samt vejadgangene m.v. hertil. Lokalplanområdet og de nære omgivelser ses af luftfotoet på foregående side. På kortbilag 1 fremgår lokalplanområdet også med matrikelkortet som baggrund. Uddybende område- og landskabsbeskrivelse mv. fremgår af miljørapporten, som udsendes sammen med denne lokalplan. Lokalplanområdet anvendes i dag til landbrugsdrift, hvilket vil fortsætte efter idriftsættelsen af møllerne. For at kunne overholde diverse krav fra kommuneplanen og anden lovgivning er fire naboejendomme til vindmøllerne opkøbt og beboelserne på ejendommene vil blive nedlagt. Lokalplanens baggrund og formål Assens Kommune er blevet ansøgt om tilladelse til opstart af planlægning for opstilling af fire vindmøller med en totalhøjde på 140 meter og en effekt på 3 MW pr. stk. på Barløse Mark. Det er således op til kommunerne hver især at virke for at overholde aftalen, og det har Assens Kommune formuleret i sine visioner for vindmølleplanlægningen: Assens Kommune skal bidrage positivt til en samlet national forøgelse af vindenergi. På baggrund af at Assens Kommune tidligere i kommuneplan har udpeget det pågældende område på Barløse Mark til opstilling af vindmøller har kommunen besluttet at fremlægge dette forslag til lokalplan. I dag er der opstillet 50 vindmøller i Assens Kommune. Møllerne har en samlet effekt på cirka 32 MW. Derudover er der opstillet otte husstandsmøller. Planlægningen blev igangsat ved udsendelse af et debatoplæg i perioden 23. november til 21. december I denne første offentlighedsfase har alle borgere, interesseorganisationer, foreninger og andre myndigheder haft mulighed for at komme med indvendinger mod projektet, men også forslag og idéer til indholdet i miljørapporten og lokalplanen. Figur 1: En vindmølles hoveddimensioner. Af hensyn til diverse forhold i området, som omtales senere i lokalplanens redegørelse, er det valgt som alternativ også at undersøge muligheden for blot at opstille tre møller på Barløse Mark. Både hovedforslaget med fire møller og alternativet er opdelt med to forskellige mølletyper. Hovedforslagene Hovedforslagene udnytter lokaliseringsområdets vindenergipotentiale optimalt indenfor relevante lovgivningsmæssige rammer, hvilket også er et krav i Assens Kommuneplan. Hovedforslagene udgøres af 4 ens møller med en totalhøjde på 140 meter, placeret på en ret linje fra syd/sydvest til nord/nordøst. Afstanden mellem møllerne bliver ca. 400 meter i begge forslag, da møllerne vil stå nøjagtigt samme steder i begge forslag. 6

7 I hovedforslag 1 er navhøjden er 83,5 meter og rotordiameteren er 113 meter, hvilket giver et forhold mellem navhøjde og rotordiameter på 1:1,35. Møllen er af typen (SWT-3,0-113) og produceres af Siemens. Produktionen ved 4 stk. SWT-3,0-113 (hvor en af møllerne er støjreduceret med 2 db(a) for at kunne overholde støjkravene ved nabobeboelserne, hvilket giver et mindre produktionstab) er beregnet til ca. 34,6 millioner kwh årligt. Møllernes elproduktion vil dermed kunne dække ca husstandes årlige elforbrug i deres tekniske levetid på 20 år. I hovedforslag 2 er navhøjden er 84 meter og rotordiameteren er 112 meter, hvilket giver et forhold mellem navhøjde og rotordiameter på 1:1,33. Møllen er af typen (V112-3,075) og produceres af Vestas. Produktionen ved 4 stk. V112-3,075 (hvor ingen af møllerne er støjreducerede) er beregnet til ca. 35,2 millioner kwh årligt. Møllernes elproduktion vil kunne dække ca husstandes årlige elforbrug i deres tekniske levetid på 20 år. Alternativerne De alternative forslag omfatter 3 ens møller af samme type som i de to hovedforslag, men hvor den sydligste af de ansøgte møller i hovedforslagene ikke er med. Forskellen bevirker, at naboer syd for projektområdet vil få lidt større afstand til nærmeste mølle og dermed kan opleve en lidt mindre påvirkning. Visuelt opfylder både hovedforslag og alternativer vindmøllecirkulærets anvisning om opstilling af møller i grupper. Vindmøllegruppens samlede effekt i alternativerne vil være mindre end i hovedforslaget, og dette er iflg. kommuneplansretningslinje kun acceptabelt, såfremt der er ganske særlige forhold, der gør sig gældende og taler herfor. Dette behandles yderligere i afsnittet om lokalplanens forhold til kommuneplanen. Figur 2: Visualisering af alternativ 2 med tre møller set fra samme sted som visualiseringen af hovedforslag 1 på forsiden af lokalplanen. 7

8 I alternativ 1 er navhøjden er 83,5 meter og rotordiameteren er 113 meter, hvilket giver et forhold mellem navhøjde og rotordiameter på 1:1,35. Møllen er af typen (SWT-3,0-113) og produceres af Siemens. Produktionen ved 3 stk. SWT-3,0-113 (hvor ingen af møllerne er støjreducerede) er beregnet til ca. 26,4 millioner kwh årligt. Møllernes elproduktion vil dermed kunne dække ca husstandes årlige elforbrug i deres tekniske levetid på 20 år. I alternativ 2 er navhøjden er 84 meter og rotordiameteren er 112 meter, hvilket giver et forhold mellem navhøjde og rotordiameter på 1:1,33. Møllen er af typen (V112-3,075) og produceres af Vestas. Produktionen ved 3 stk. V112-3,075 (hvor ingen af møllerne er støjreducerede) er beregnet til ca. 26,5 millioner kwh årligt. Møllernes elproduktion vil kunne dække ca husstandes årlige elforbrug i deres tekniske levetid på 20 år. Formål Lokalplanen har overordnet til formål at muliggøre udnyttelsen af området ved at beskrive den nærmere og helt konkrete planlægning for vindmøllerne. De underliggende formål er at sikre, at der i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinier ved placering og udformning af de nye vindmøller tages særlige hensyn til forebyggelse af gener fra støj, reflekser og skyggekast i forhold til nabobeboelser samtidigt med, at området udnyttes energimæssigt bedst muligt. Det skal også sikres i lokalplanen, at vindmøllerne indpasses så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til landskabet, kulturhistoriske interesser, fortidsminder, naturområder og rekreative områder og de landbrugsmæssige interesser, bl.a. således at der fortsat på fornuftig vis kan drives landbrug i lokalplanområdet. Endvidere skal det i lokalplanen sikres, at vindmøllernes omdrejningsretning, tårntype, farve, glanstal og proportioner bliver ensartet, og det skal sikres, at der bliver fastsat vilkår om fjernelse af vindmøllerne med dertil hørende tekniske anlæg ved ophør af el-produktion i området. Endelig er det også lokalplanens formål at sikre vejadgang til vindmøllerne. Disse formål hænger overordnet sammen med kommunens formulering af visionerne og målene for vindmølleplanlægningen i kommunen. Visionerne Assens Kommune skal bidrage positivt til en samlet national forøgelse af vindenergi. Vindenergi i Assens Kommune skal produceres af vindmøller med en høj ydeevne og vindmølleplanlægningen skal ske med stor respekt for og under hensyntagen til de øvrige interesser i det åbne land. De landskabelige hensyn skal vægtes særlig højt ved opstilling af vindmøller. Visionerne er konkretiseret i målene: - Udbygningen af vindmøller skal ske under størst muligt hensyn til de omboende. - Udbygningen af vindmøller skal ske under hensyn til natur-, kulturhistoriske og landskabelige værdier. - Støjfølsomme formål skal lokaliseres, således at de ikke udsættes for uacceptable støjbelastninger fra eksisterende og planlagte vindmøller. 8

9 Lokalplanens område, beliggenhed og omgivelser Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter dele af matr.nre. 1k, 1v, 2p, 4c, 32b, 34b, 35a, 36b og 38a Barløse by, Barløse, 1a, 2b, 2c og 3c Myllerup By, Barløse, 5p Tårup By, Barløse og 5c, 9a og 25a Blangstrup By, Turup. Lokalplanområdet (se oversigtskortet på side 5) er et åbent landbrugsområde med en mosaik af bløde bakker, forholdsvis lave læhegn og bevoksninger af løvtræer og buske. Fra de højeste steder giver udsigten over området et billede af et forholdsvist åbent og fladt område med nogen beboelse udover landbrugsejendomme. Området Barløse Mark ligger mellem landsbyerne Barløse og Blangstrup. Ligeledes ligger Blangstrup Skov i nærheden, samt en mindre træbevoksning, som ligger tæt på Pugemølle Å. Pugemølle Å bugter sig i området i den lidt lavere del, men uden at der er en klar ådal i landskabet. Åen ligger rimelig skjult af omgivende træer og buske. De småvandhuller, der ligger på projektområdets landsbrugsarealer, er mindre og domineret af tæt omkransende træbevoksning, og derfor er det mest bevoksningen, som kan ses i landskabet. Lokalplanområdets dimensioner er helt præcist defineret, således at bredden af cigaren er vingeoverslaget af møllerne med den største rotordiameter + 2,5 meter i hver side (dvs x 2,5 = 118 meter bredde), og lokalplanområdets bredde ved vejene er vejenes bredde + 2,5 meter i hver side (dvs x 2,5 = 10 meter bredde). Lokalplanområdet ligger i den større skala godt fem kilometer nordøst for Assens og er placeret mellem Sandager, Ørsted og Turup. Det er lokaliseret i et let bakket moræneområde i en kote ca. 40 meter over havoverfladen (m.o.h.). Mod øst er der flere højdepunkter i landskabet med mark eller skovområder, som ligger i koter omkring m.o.h. Mod vest flader landskabet ud og længere vestpå flader det endnu mere ud mod Lillebælt. Dette indebærer, at der fra visse højdepunkter øst for projektområdet er udsyn helt ud til Lillebælt, alt efter andre højdepunkter og bevoksning i denne retning. Trods områdets bakkede terræn virker det forholdsvis åbent, hvilket skyldes, at området mod vest som nævnt er jævnt faldende ud mod Lillebælt med kun få bakketoppe. Dog vil der lokalt være steder, hvor det kan virke mere eller mindre lukket på grund af nærliggende bakker og bevoksning, og dette vil begrænse udsigten. Derfor vil møllerne tæt på i disse retninger ikke opleves i sammenhæng med et større landskab, men opfattes meget lokalt. Længere øst for projektområdet vil udsigten mod vest kun virke åben mod vest fra bakketoppene, da landskabet her har større terrænvariation. Udsigten mod vest, set øst for projektområdet, vil fra de lidt højere udsigtspunkter give et billede af et vidtstrakt og åbent landskab med Lillebælt i det fjerne, og det understreger den store skala i landskabet. Et landskab som dette kan ofte bære store vindmøller, uden at de forvrænger landskabets proportioner. Det samme vil gøre sig gældende i andre retninger, hvor udsigten er mere åben, hvilket vil kunne opleves fra både syd og nord. Projektområdet er omkranset af Barløsevej, Blangstrupvej, Møllegårdsvej og Langstedgyden. Disse veje i nærområdet benyttes hovedsagelig til lokal kørsel, da der en række beboelserne langs vejene, og tilkørsel med lastbiler til diverse landbrug og traktorer til markerne. Der løber en højspændingsledning vest for Barløse, som passerer transformerstationen på Maltebjergvej knap 1 km vest for den nordligste af de nye møller. Højspændingsledningen løber herfra i en lige linje mod 9

10 sydvest, parallelt med rækken af nye møller. Der er ingen bygninger eller tekniske anlæg i lokalplanområdet Vindmøllernes påvirkninger for naboer I dette afsnit behandles forskellige påvirkninger af vindmøllerne på naboerne. En samlet overordnet oversigt over projektets nærhed og påvirkning af naboboliger kan ses af skema 1 på modstående side. For uddybende behandling af vindmøllernes påvirkninger henvises til miljørapporten. Afstand til vindmøller Cirkulære nr af 22. maj 2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller fastsætter blandt andet, at der ikke må planlægges for opstilling af vindmøller nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde. I projektet vil vindmøllerne få en totalhøjde på maksimalt 140 meter, hvilket betyder, at afstanden til naboboliger skal være mindst 560 meter, hvilket er opfyldt for alle naboboliger. De nærmeste naboboliger, Blangstrupvej 67 samt Barløsevej 62 og 99, ligger lige godt 600 meter fra den nordligste af møllerne. Herudover er der fire nuværende boliger; Kjellingetoftevej 5 og 9, Maltebjerggyden 7 og Blangstrupvej 63, hvor lovens afstandskrav ikke kan overholdes. Disse ejendomme er derfor opkøbt, så boligerne kan nedlægges. Der kan derfor ses bort fra afstandskravet til disse naboejendomme. Der kan ligeledes ses bort fra disse fire beboelser ved vurderingen af, om skygge- og støjpåvirkningerne af vindmøllerne er tilladelige. Støjgener I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastningen for området være som for en større byggeplads. Støjen vil primært komme fra tung trafik ifm. gravning, betonstøbning og mølleopstilling. I driftsfasen afhænger støjniveauet af afstanden til vindmøllerne, men også af klimatiske forhold som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed, samt tekniske forhold omkring vindmøllen. I forhold til ældre mølletyper stammer kildestøjen fra nye mølletyper i mindre omfang fra komponentstøj, da man med ny teknologi og isolering har reduceret komponentstøjen i nye møller væsentligt. Ældre møller kan støje, når møllehuset drejer (krøjer) for at positionere sig i forhold til vindretningen, og friktionen mellem de forskellige mølledele kan opleves som en kraftig skarp lyd. For nye mølletyper er denne støj så godt som elimineret. Støjen fra store vindmøller stammer primært fra vingernes bevægelse igennem luften, der giver en susende lyd, som varierer i takt med vingernes rotation, men også fra vindmøllens maskineri. Det målte, eller beregnede, støjniveau for vindmøller fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. Bliver der eksempelvis udsendt en såkaldt rentone, det vil sige en tydelig hørbar tone, vil den normalt være meget generende. Hvis der måles rentoner fra en vindmølle, vil der i støjberegningen blive tillagt yderligere 5 db(a) for den pågældende vindmølle. Fra en ny, typegodkendt vindmølle må der ikke være rentoner, der oftest vil være mekanisk støj fra lejer og gear. Tonerne kan eventuelt opstå, når vindmøllen bliver ældre. I sådant tilfælde vil det være en fejl 10

11 i vindmøllen, som ejeren skal udbedre. Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger også af baggrundsstøjens niveau. Støjen fra vindmøller varierer med tiden på en karakteristisk måde, som bevirker, at støjen kan opfattes, selv om den er svag. Derfor kan man heller ikke forudsætte, at støjen fra vindmøller bliver overdøvet af vindens susen i træer og buske ved kraftig vind. Støjens frekvenssammensætning er derimod ikke karakteristisk, den svarer til støjen fra mange andre støjkilder. Selv om støjen fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, kan baggrundsstøjen overdøve støjen fra vindmøllen, når vindhastigheden kommer over 8 10 m/s. Det svarer til frisk til hård vind. Baggrundsstøjen afhænger af, om der er mange elementer som for eksempel beplantning i området, som medvirker til at skabe vindstøj. I meget åbne og nøgne områder kan forholdene være anderledes. Skema 1: Overordnet oversigt over projektets nærhed og påvirkning af naboboliger. I henhold til Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller af 15. december 2011 må ingen udendørs opholdsarealer indtil 15 meter fra nabobeboelser i det åbne land, udsættes for en støjbelastning på mere end 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s og 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. I områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- og kolonihaveområder samt rekreative områder), er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 37 og 39 db(a). Kravene er som det fremgår af skema 1 overholdt for alle naboboliger i Barløse og Blangstrup (støjfølsomme områder) samt i det åbne land. De højeste beregnede støjbidrag ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s ligger lige under grænseværdien. Den største støjpåvirkning i forhold til det tilladte får Midtergyden 5 i det åbne land, og Maltebjerggyden 3 og Blangstrupvej 25 i de støjfølsomme områder. I beregningerne til alle fire forslag kører alle møller uden støjreduktion med undtagelse af den sydligste mølle i hovedforslag 1. I skema 2 på næste side fremgår de beregnede støjpåvirkninger for alle nærliggende nabobeboelser. I støjberegningerne beregnes påvirkninger på naboejendommenes udendørs opholdsarealer, som kan ligge op til 15 meter fra boligen i møllernes retning. Det skal bemærkes, at de beregnede støjniveauer ved naboerne er vejledende, og først ved det endelige valg af projektforslag skal der for Assens Kommune foreligge endelige støjberegninger for de aktuelle vindmøller, og de skal leve op til støjkravene og Figur 3: Støjbarometer med støjtypers lydtryksniveau. 11

12 aldrig overstige de lovmæssige støjkrav. Assens Kommune kan forlange en efterfølgende støjmåling for at sikre, at grænseværdierne overholdes, hvilket vil ske, da flere af værdierne i støjberegningerne ligger nærmere end 2 db(a) på grænseværdierne. Skema 2: Oversigt over støjpåvirkninger ved naboers udendørs opholdsareal. Påvirkningen inkluderer støj fra eksisterende vindmøller. (SFO) angiver støjfølsomme områder. Forskellen mellem hovedforslag og alternativer er mest udtalt på Blangstrupvej og Møllegårdsvej i Blangstrup samt i den sydlige del af Midtergyden. Udeladelsen af den sydligste mølle vil for disse boliger medføre en reduktion i støjpåvirkningen på op til ca. 3,5 db(a). Der er ingen væsentlig forskel på Siemens- og Vestas-møllernes støjbidrag. Lavfrekvent støj Lavfrekvent støj indeholder dybe lyde, som eksempelvis bulder fra en fyrkedel eller brum fra en transformator. Lavfrekvent støj er mere generende end anden støj, f.eks. trafik støj. Derfor ser man særskilt på støjen fra dybe lyde, hvor støjens frekvenser er lavere end ca. 160 Hertz (Hz). Hertz er en betegnelse for antal svingninger pr. sekund. Efter en årrække med en del diskussioner om betydningen af lavfrekvent støj fra store vindmøller, har Miljøministeriet besluttet at opstille særlige grænseværdier for lavfrekvent støj fra netop vindmøller. I henhold til Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller af 15. december 2011 må den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s. Kravene er som det fremgår af skema 1 på forrige side overholdt for alle naboboliger. I skema 3 fremgår de beregnede lavfrekvente støjpåvirkninger for alle nærliggende nabobeboelser. De største påvirkninger med lavfrekvent Figur 4: Grafisk fremstilling af støjberegningen for hovedforslag 1 ved 6 m/s. Isolinierne for de to støjkrav 37 og 42 db(a) fremgår med hhv. gul og orange farve. Kan ses i stort format i miljørapporten. 12

13 støj er beregnet for Midtergyden 5, 7 og 9, Blangstrupvej 52 og 53 samt Maltebjerggyden 8. Det skyldes, som ved anden støj, at boliger vest for opstillingsområdet påvirkes af støj fra både eksisterende og nye møller. Ved vindhastigheden 6 m/s viser beregningerne en god margin i forhold til grænseværdien på 20 db for alle naboboliger. Ved vindhastigheden 8 m/s ses en større spredning, og påvirkningen af Midtergyden 5 ligger ved hovedforslag 2 ca. 2 db under grænseværdien. Ved 6 m/s er udsendelsen af lavfrekvent støj større fra Vestas-møllerne end fra Siemens-møllerne ved både hovedforslag og alternativer. Forskellen mellem de to mølletyper ligger indenfor 1,2 db(a). Også ved 8 m/s er udsendelsen af lavfrekvent støj større fra Vestas-møllerne end fra Siemens-møllerne ved både hovedforslag og alternativer. Forskellen mellem de to mølletyper ligger her indenfor 2,8 db(a). Det bemærkes, jf. skema 3, at den lavfrekvente kildestøj fra Siemens- og Vestas-møllerne er mindre ved 8 m/s end ved 6 m/s, mens den lavfrekvente støj fra de eksisterende møller er størst ved 8 m/s. Dette bevirker, at den samlede påvirkning med lavfrekvent støj er størst vej 8 m/s hos de naboer, der ligger nærmest de eksisterende møller (Midtergyden, Maltebjerggyden og Barløse), mens den i nogle tilfælde er størst ved 6 m/s hos de naboer, der ligger i større afstand fra de eksisterende møller. Det skal igen bemærkes, at de beregnede støjniveauer ved naboerne er vejledende, og først ved det endelige valg af projektforslag skal der for Assens Kommune foreligge endelige støjberegninger for de aktuelle vindmøller, og de skal leve op til støjkravene og aldrig overstige de lovmæssige støjkrav. Assens Kommune kan forlange en efterfølgende støjmåling for at sikre, at grænseværdierne overholdes. Figur 5: Grafisk fremstilling af den lavfrekvente støjberegning for hovedforslag 1 ved 8 m/s. Isolinierne for støjkravet på 20 db(a) fremgår med gul farve. Kan ses i stort format i miljørapporten. Skema 3: Oversigt over de lavfrekvente støjpåvirkninger indendørs i nabobeboelser. Påvirkningen inkluderer lavfrekvent støj fra eksisterende vindmøller. (SFO) angiver støjfølsomme områder. 13

14 Skyggekast I vejledningen til Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefales det, at ingen nabobeboelser bliver påført mere end 10 timers reelt skyggekast pr. år. Anbefalingen er gjort til et krav i Assens Kommuneplan, retningslinie Som det fremgår af skema 1 på side 11 og skema 4 er kravet ikke overholdt for en del boliger. Ni naboboliger kan blive ramt af mere end 10 timers skyggekast på indendørs og udendørs opholdsarealer. Fire af boligerne (Midtergyden 5-11) er beliggende vest for vindmøllerne, mens de øvrige boliger (Blangstrupvej 42, 49, 52, 53 og 57) ligger øst for møllerne. På Midtergyden kan skyggepåvirkningen forekomme i perioden fra marts til oktober og vare op til ca. 40 minutter om morgenen efter solopgang. På Blangstrupvej kan skyggepåvirkningen forekomme i perioden fra marts til oktober og vare op til ca. 40 minutter om aftenen før solnedgang. Der er udviklet et program, som kan stoppe vindmøllerne én for én, når grænsen for tilladt skyggekast ved bestemte nabobeboelser nærmer sig at være nået. Programmet anvendes primært i de tilfælde, hvor projektets beregninger viser, at det fastsatte maksimale antal skyggekasttimer ikke kan overholdes ved alle nabobeboelser. Assens Kommune vil kræve, at programmet installeres, og således vil der i VVM-tilladelsen blive stillet krav om, at ingen nabobeboelser bliver ramt af skygger fra møllevinger i mere end 10 timer i løbet af et år. Mølleopstillerne vil derfor at installere skyggestop, så ingen naboer påvirkes mere end 10 timer årligt. Stop af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast hos naboer vil give et betydningsløst produktionstab. Mølletypen SWT-3,0-113 giver potentielt en lidt længere periode med skyggekastpåvirkning af et givent indendørs eller udendørs opholdsareal end mølletypen V112-3,0 som følge af sin lidt større rotordiameter. Ved installering af skyggestop vil skyggekastet hos naboer dog uanset mølletype begrænses til maksimalt 10 timer årligt, og påvirkningen af såvel boliger som veje vurderes på den baggrund at være acceptabel. Beregningsmetode for skyggekast Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og et opholdsareal ved/i en bolig. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genevirkningen vil typisk være størst inde i boligen, men den kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, samt af de topografiske forhold og møllernes rotordiameter. Figur 6: Støjtypers lydtrykniveau, lavfrekvent støj. Figur 7: Grafisk fremstilling af skyggeberegningen for hovedforslag 2. Den røde isolinie markerer grænsen for 10 timers forventet skygge pr. år. Kan ses i stort format i miljørapporten. Foruden sol og blæst er vindretningen afgørende for, hvor meget skyggekast der opstår. Værdien for skyggekast er i værste tilfælde det antal timer, der maksimalt kan være skyggekast. Det vil sige det antal timer, solen står bagved møllernes rotor, uanset om det er overskyet eller vindstille. Værdien i værste tilfælde bliver omsat til sandsynlige værdier i programmets beregninger. Sandsynlig værdi kaldes også reel værdi. Den reelle værdi for skyggekast er værste værdi korrigeret for vindstille og overskyede timer samt vindretning i et normalt år i Danmark. Der er i alle beregninger over reel værdi taget højde for rotorvinkel. Dvs. vindretning, og hvor tit møllevingerne står stille, samt antallet af solskinstimer. Møllernes driftstid er beregnet ud fra en effektkurve og beregnede 14

15 vindforhold på placeringen. Solskinsstatistik er gennemsnitsdata fra Danmarks Meteorologiske Institut for Danmark. Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt for oplevelsen af skyggekast. Også tidspunktet spiller ind. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen for nogle være uden betydning, mens skyggekast i eftermiddagssolen, hvor man sidder på terrassen, er kritisk for mange. Derfor beregnes også en kalender, der viser præcist på hvilke dage og i hvilke tidsrum, skyggekast kan indfinde sig ved den enkelte nabobeboelse. Af kalenderne kan man se, hvornår solen står op og går ned, hvornår skyggekast kan indtræde, hvor længe det varer, samt fra hvilken mølle, det kommer. Skyggekalendere, vist i en simpel grafisk fremstilling, kan findes i miljørapporten. Endelig er skyggelinjerne beregnet, og der er tegnet kort med skyggelinjer fra møllerne, der viser, hvor et bestemt antal skyggetimer i reel værdi ligger i landskabet, se figur 7. Af kortet kan det tilnærmelsesvist aflæses, hvor mange skyggetimer den enkelte nabo kan blive udsat for. I beregningen er der ikke taget hensyn til, om der ligger bygninger eller tæt, høj bevoksning mellem boligen og møllen, som reelt vil reducere skyggekastpåvirkningen. Skyggekastet kan derfor i nogle tilfælde være væsentligt lavere i virkeligheden end i beregningerne, men ændres forholdene omkring boligen, kan skyggekastet blive, som beregningerne viser. Beregningerne af skyggekast er foretaget for udendørs skyggekast for et opholdsareal på 20 gange 15 meter i retning ud mod møllerne. Indendørs skyggekast er beregnet gennem et vindue på 1 gange 1 meter, vendt mod vindmøllerne. Skema 3: Oversigt over teoretisk skyggekast (reel værdi i timer og minutter) på udendørs og indendørs opholdsarealer i nabobeboelser. 15

16 Visuel påvirkning Opstillingsområdet på Barløse Mark udgøres af landbrugsarealer blandet med natur, men er omkranset af forholdsvis mange beboelser, både enkeltliggende og indenfor de samlede bebyggelser Barløse og Blangstrup. De nye vindmøller vil udgøre en betydelig visuel på virkning ved de nærmeste nabobeboelser, der vil have frit udsyn til hele vindmøllegruppen. En del naboer vil kunne se møllerne fra eller omkring de res private ejendom, selv om udhuse, driftsbygninger og beplantning i flere tilfælde afskærer eller reducerer udsynet til møllerne. Der er foretaget forholdsvis mange visualiseringer indenfor den inderste kreds af nærzonen (0,5-1,4 km fra møllerne) for at kunne belyse vindmøllernes visuelle påvirkning på nabobeboelserne. Fotostandpunkterne til disse visualiseringer er primært valgt ud fra de beboelser, der forventes at ville opleve en stor visuel påvirkning fra projektet. De øvrige beboelser i nærområdet, som forventes at ville opleve en mere begrænset eller indirekte visuel påvirkning, må orientere sig efter visualiseringer fra nogenlunde samme afstand og retning. Visualiseringerne i stort format ses samlet i miljørapportens kapitel 4.3.2, hvor visualisering 1-5 viser den visuelle påvirkning af naboer sydvest for projektområdet, visualisering 6-10 nordvest og nord for projektområdet, visualisering øst for projektområdet og visualisering syd for projektområdet. Indenfor ca. 4 km fra projektområdet ligger landsbyerne Barløse, Turup, Kaslunde, Kerte-Ørsbjerg og Vedtofte samt byerne Sandager-Salbrovad og Ørsted. Barløse ligger på en vestvendt bakke, og derfor er der trods afstanden på ca. 1 km begrænset udsyn til de planlagte vindmøller mod øst. Blangstrup, som er en samlet bebyggelse i landzonen umiddelbart syd for projektområdet, ligger i et lidt fladere område, og der vil være udsigt til de planlagte vindmøller alt efter bevoksningen i retning mod vindmøllerne. Kaslunde ligger ca. 2 km nord for projektområdet, og der kan være udsigt til møllerne, da landsbyen ligger lidt højere i landskabet end projektområdet. Tilsvarende ligger Ørsbjerg, Kerte, Ørsted og Vedtofte i en afstand af 3-4 km relativt højt og med mulighed for udsigt over projektområdet. Turup ligger lavere i terrænet ca. 2 km syd for projektområdet, og de planlagte vindmøller vil kunne ses fra denne retning og afstand, såfremt udsynet ikke begrænses af mellemliggende bevoksning eller bygninger. Sandager-Salbrovad ligger terrænmæssigt lavere end vindmølleområdet ca. 4 km mod vest, og møllerne vil kunne ses, hvor mellemliggende bevoksninger tillader det. Længere væk ligger byerne Assens og Aarup i afstande af 5-6 km. Vindmøllerne vil kunne opleves i landskabet fra udkanten af disse byer, da området er relativt åbent og ikke domineret af større bakker. I nærværende afsnit gengives herefter miljørapportens vurdering af møllernes visuelle påvirkning af nabobeboelserne. I vurderingerne af, hvor meget de nye vindmøller vil kunne ses fra de enkelte naboejendomme, er der taget højde for den beplantning, der er ved beboelserne. I de tilfælde, hvor der ikke er lavet en konkret visualisering fra en pågældende bolig, er vurderingen baseret på et skøn på baggrund af luftfotoets informationer. Hvor meget af møllerne, der vil Figur 8: Relativt små landskabselementer i de nære omgivelser, som eksempelvis buske og træer, kan virke væsentligt afskærmende for synligheden af store vindmøller (ikke-målfast skitse). Generelt gælder det, at en bygning, et læhegn eller lignende på omkring 6 meters højde, placeret inden for en afstand af 16 meter, vil kunne skærme for udsynet til en vindmølle på ca. 140 meters højde på afstande over 500 meter fra vindmøllen, forudsat at vindmøllen og betragteren er placeret i samme terrænkote (øjenhøjde = 1,7 meter). 16

17 kunne ses fra en given ejendom, afhænger af afstanden til vindmøllerne, højden på mellemliggende terrænforhold, bebyggelse og bevoksning, samt i hvilken afstand beskueren står fra de afskærmende elementer, se figur 8. Derfor vil udsynet til møllerne fra en given ejendom være forskelligt, alt efter beskuerens placering på ejendommen og i forhold til afskærmende elementer. Samtidig er en bevoksning i landskabet ikke konstant, da der forholdsvis hurtig kan ske ændringer ved enten vækst, fældning, sygdom i træerne og bare variationen i bladdække mellem sommer og vinter. Derfor er det for flere af naboejendommene kun beskrevet, hvilken type beplantning der er på stedet, og at den begrænser udsynet til de nye møller. For en nærmere vurdering af, i hvilken grad en mellemliggende beplantning dækker for udsynet til møllerne, henvises til figur 8. Der skelnes for beplantninger mellem hæk, som har en højde på 1-2 meter, lavt læhegn eller træer, som har en højde på 4-7 meter og høje træer og bevoksning, som er højere end ca. 10 meter. Visualisering 1: Fra Langstedgyden 34. Nabobeboelserne er af praktiske hensyn grupperet i 8 delområder: Midtergyden og Langstedgyden, sydvest for projektområdet Langstedgyden, Barløsevej og Maltebjerggyden, vest for projektområdet Barløsevej, nordøst for Barløse Barløsevej, nord for projektområdet Blangstrupvej og Myllerupgyden, nordøst for projektområdet Blangstrupvej, Myllerup-Hunkebjerg, øst for projektområdet Blangstrup, sydøst for projektområdet Møllegårdsvej, syd for projektområdet Visualisering 2: Fra Midtergyden 11. Hvor andet ikke er angivet, er der vurderet på hovedforslagene i det følgende. Midtergyden og Langstedgyden, sydvest for projektområdet Midtergyden 11: Boligens østvendte facade og have vender mod projektområdet, men udsynet til møllerne vil afskæres af beplantning og læhegn nordøst for ejendommen. Vingerne af den sydligste mølle kan ses over læhegnet, da beplantningen skærmer til op over navhøjde. De øvrige møller vil være delvist synlige igennem beplantningen og påvirkningen vil være størst om vinteren, hvor der ikke er blade på træerne (visualisering 2). Midtergyden 9: Boligen vil få udsyn til de sydligste møller fra gavl, facade og udendørs opholdsareal mod øst. Fra de nordvendte gavle vil toppen af den sydligste mølle kunne ses over læhegnet, som skærmer til op under navhøjde. De øvrige møller vil være delvist synlige igennem beplantningen, og påvirkningen vil være størst om vinteren, hvor der ikke er blade på træerne (visualisering 3). Visualisering 3: Fra Midtergyden 9. Visualisering 4: Fra Midtergyden 7. Midtergyden 7: Boligen vil få udsyn til de sydligste af de nye møller fra facaden mod øst. Fra den nordvendte gavl og facade vil der være et skråt udsyn til de nordligste møller. Fra terrasse og have vil udsynet til de nordligste møller være afskåret af egne bygninger og høj bevoksning. Fra ridebane og hestefold nord for bygningerne er der frit udsyn til den sydligste mølle og læhegnet vil skærme op til navhøjde på den 2. sydligste mølle (visualisering 4). Midtergyden 5: Boligens nord- og østvendte facader vender mod projektområdet, men udsynet til de nye møller begrænses af det nærlig- Visualisering 5: Fra Midtergyden 5. 17

18 gende læhegn mod nordøst. Udsynet fra terrasse og have afskærmes af egne bygninger. Fra indkørslen vil der være frit udsyn til den sydligste mølle, og de øvrige møller vil kunne anes bag læhegnet (visualisering 5). De nærmeste boliger på Langstedgyden, nr , ligger i ca. 1 km afstand fra de nye møller. Disse boliger vil have begrænset udsyn til møllerne på grund af mellemliggende bygninger, driftsbygninger, bevoksning og ejendommene på Midtergyden. Lidt sydligere på Langstedgyden ligger nr i ca. 1,2 km afstand fra de nye møller. Disse boliger vil få udsyn til de nye møller skråt mod nordøst, og møllerækken kan afhængig af mellemliggende bebyggelse og bevoksning, ses over bakkekammen, som dækker møllerne til lidt under navhøjde (visualisering 1). Visualisering 6: Fra Barløsevej 18. (Hovedforslag) De eksisterende vindmøller øst for Barløse ligger nord for Midtergyden, og vil fra denne retning ses som en særskilt gruppe. Møllen længst til højre på visualisering 1-5 er den sydligste mølle, som ikke bliver rejst i alternativerne. For især Midtergyden 5 og 7, hvor der er frit udsyn til den sydligste mølle, er der en væsentlig visuel forskel på møllernes visuelle påvirkning ved hovedforslag og alternativer. Visualisering 6a: Fra Barløsevej 18. (Alternativ) Langstedgyden, Barløsevej og Maltebjerggyden, vest for projektområdet Langstedgyden 17: Stuehuset vender gavlen mod projektområdet og fra den sydvendte facade og terrassen vil der blive udsyn til nogle af de nye møller skråt mod øst. Kun vingerne vil kunne ses, da de nærliggende marker er omkranset af læhegn og bevoksning, som sammen med terrænforholdene vil skærme for udsynet. Det samme gælder de øvrige boliger på Langstedgyden i Barløse (visualisering 6, 7 og 26). Barløsevej 40: Stuehuset vender facaden mod projektområdet og kunne som sådan få direkte udsyn til møllerne mod sydøst. En visualisering fra hovedtrappen viser, at de 3 sydligste møller står næsten skjult bag træernes stammer (se visualisering 7), dog vil møllernes synlighed ændres alt efter placeringen på gårdspladsen og udenfor træerne og hækken er der frit udsyn til alle møllerne, som illustreret på visualisering 7, hvor de 3 sydligste møller kan ses. Maltebjerggyden 3: Stuehuset vender facaden mod projektområdet. Visualisering 7 indikerer udsigten til møllerne fra denne adresse, da landskabet ikke er væsentligt anderledes end ved Barløsevej 40, dog er bevoksningen mindre. Dele af møllerne vil derfor være synlige over og igennem beplantning omkring haven mod øst og læhegnet omkring den nærliggende transformatorstation. Udsynet til møllerne afhænger af betragterens afstand til afskærmende bevoksning, jf. figur 8. Visualisering 7: Fra Barløsevej 40 uden for hækken. (Hovedforslag) Visualisering 7a: Fra Barløsevej 40 uden for hækken. (Alternativ) Maltebjerggyden 8: Stuehuset vender gavlen ud mod projektområdet (sydøst). Ejendommen ligger tættere på, end hvor billedet til visualisering 7 er taget og derfor vil møllerne være større og stå mere spredt set fra denne ejendom, end det ses på visualisering 7. Der kan opleves et skråt udsyn til møllerne fra terrassen og den sydvendte facade, og udsynet til møllerne vil begrænses af træerne omkring ejendommen. Fra denne retning vil de eksisterende møller ses i samme retning som de planlagte møller, og på grund af afstandsforskellen opleves størrelsesforskellen ikke så stor (visualisering 6, 7 og 26). Visualisering 26: Fra Barløse Kirke. (Hovedforslag) 18

19 Den sydligste mølle opleves som sammenfaldende med eksisterende møller og elmast, hvorfor de alternative forslag vil have mindst visuel påvirkning på naboerne fra denne synsvinkel, men ikke væsentlig forskellig fra hovedforslagene. Barløsevej, nordøst for Barløse Billedet til visualisering 8 er taget mellem Barløsevej 54 og 77 og anskueliggør udsynet til de nye vindmøller fra Barløsevej og Pindsende nordøst for Barløse. Her ligger en række boliger i ca. 1 km afstand fra den nærmeste nye mølle. Barløsevej 73: Stuehuset ligger med facaden mod nordøst, mens gavlen og indkørslen vender mod projektområdet. Der vil være et næsten frit udsyn til de planlagte møller, da hæk og høje løvtræer ikke vil afskærme væsentligt. Visualisering 26a: Fra Barløse Kirke. (Alternativ) Barløsevej 54: Stuehuset vender facaden mod sydøst, og udsynet til de to nordligste møller bliver afskåret af udhusene. Der vil være et næsten frit udsyn til de planlagte møller fra haven, da hæk og høje løvtræer ikke vil afskærme væsentligt. Barløsevej 77: Stuehuset har sin sydlige gavl vendt mod projektområdet, mens der fra den nordøstvendte facade (mod haven) vil være et skråt udkig til de nordligste nye møller. Haven er dog afgrænset med bevoksning, og der er derfor begrænset udsigt til møllerne fra huset. Fra haven og gårdspladsen vil udsigten til de nye møller være begrænset af løvtræer og placeringen og årstiden bestemmer om møllerne ses. Barløsevej 81: Stuehuset vender facaden mod sydøst og dermed ud mod projektområdet. Der vil være udsyn til de planlagte møller, da kun nogle få enkeltstående træer og bevoksningen omkring den nærliggende sø vil afskærme for udsigten fra huset. Det meste af haven ligger på den modsatte side af huset, som vil skærme for udsynet til møllerne fra denne del. Visualisering 8: Fra Barløsevej nord for Barløse. (Hovedforslag) Visualisering 8a: Fra Barløsevej nord for Barløse. (Alternativ) Barløsevej 83: Stuehuset vender gavlen mod sydøst direkte ud mod projektområdet. Fra facaderne kan der være et udkig til de nye møller meget skråt mod sydøst. Der vil være et begrænset udsyn til møllerne, da haven og gårdspladsen er omkranset af høj bevoksning. Hvor meget af møllerne, der kan ses igennem og over bevoksningen, vil variere alt efter placering på grunden og årstid. Pindsende 1: Husets sydvendte gavl vender ud mod møllerne. Fra husets østvendte facade vil der være et skråt udkig til møllerne mod syd. Fra denne retning vil de to eksisterende vindmøller ved Barløse ses som en særskilt møllegruppe til højre for de nye møller. Visualisering 9: Fra Barløsevej nord for projektområdet. (Hovedforslag) På visualisering 8 ses kun vingespidsen af den sydligste mølle helt til højre i billedet. Der vil være en forskel i den visuelle påvirkning af naboer fra denne synsvinkel, men vurderes at være begrænset, da den fjerde mølle står længst væk og dermed er mindst dominerende og alle opstillingsforslag er letopfattelige i det flade landskab. Barløsevej, nord for projektområdet Barløsevej 62: Ejendommen ligger syd for Barløsevej med facade og udendørs opholdsarealer vendt mod projektområdet. Den nederste del af mølletårnet afskærmes af et tværgående læhegn godt 100 meter syd Visualisering 9a: Fra Barløsevej nord for projektområdet. (Alternativ) 19

20 for boligen. Der er frit udsyn til vindmøllerne, som vil ses fra enden af en række, hvor vingerne vil bevæge sig ind over hinanden (visualisering 9). Barløsevej 99: Boligen har sin sydvendte gavl vendt mod projektområdet. Haven ligger nord og vest for boligen. Indkørslen ligger mod syd, og udsynet mod vindmøllerne i denne retning er begrænset af høje træer. Ved udkørslen til Barløsevej vil der være frit udsyn til alle møller, som vist på visualisering 10. Barløsevej 101: Boligen har sin sydvendte facade og haven vendt mod projektområdet. Udsynet til de nye møller vil være begrænset af bevoksningen med hæk og høje løvtræer i den sydlige del af haven, og hvor meget af møllerne der vil ses, afhænger af placering i forhold til afskærmende bevoksning samt af årstiden. Visualisering 10: Fra Barløsevej nord for projektområdet. (Hovedforslag) Fra denne retning vil de to eksisterende vindmøller ved Barløse opfattes som en særskilt møllegruppe til højre for de nye møller. Der kigges fra denne retning mere eller mindre skråt ind fra enden af møllerækken, og de nye møller kan opleves med sammenfaldende vingeoverslag. De alternative forslag vil visuelt påvirke mindst på naboerne fra denne retning, men samtidig er den sydligste mølle den mindst dominerende, og derfor vurderes forskellen ikke at være væsentlig. Visualisering 10a: Fra Barløsevej nord for projektområdet. (Alternativ) Blangstrupvej og Myllerupgyden, nordøst for projektområdet Blangstrupvej 69: Boligen ligger med facaderne mod syd og øst, og udsynet til de møller vil være afskærmet helt af høj bevoksning, som omkranser haven. Blangstrupvej 67: Boligen har facade mod sydvest og dermed mod projektområdet. Udsynet til de nye møller vil være afskærmet af høj bevoksning, som afgrænser haven mod syd og vest. Blangstrupvej 63: Beboelsen nedlægges som beboelse. Visualisering 11: Fra Blangstrupvej ved Myllerup. (Hovedforslag) Blangstrupvej 52: Boligen har sin vestvendte facade ud mod projektområdet og vil have direkte udsyn til de nye møller. Der er ingen afskærmende beplantning. Myllerupgyden 2: Stuehusets vestvendte facade vender ud mod projektområdet. Udsynet til de nye møller vil være afskærmet af store løvtræer i haven, og hvor meget af møllerne der vil ses, afhænger af placering og årstiden. Boligerne på Myllerupgyden 3 og 5 vil ikke have udsyn til mølleområdet, da de er fuldstændig afskærmet af mellemligende bygninger og bevoksning. Visualisering 11a: Fra Blangstrupvej ved Myllerup. (Alternativ) Fra denne retning vil de to eksisterende ca. 75 meter høje vindmøller ved Barløse ses som mindre anlæg bag de nye 140 meter høje møller. På visualisering 11 er den sydligste mølle ikke synlig indenfor fotografiet. Der vurderes ikke at være nogen væsentlig forskel på den visuelle påvirkning af hovedforslag og alternativer set fra denne retning. Blangstrupvej, Myllerup-Hunkebjerg, øst for projektområdet Blangstrupvej 57: Boligen vil fra en del af sin vestvendte gavl have ud- Visualisering 12: Fra Blangstrupvej ved Hunkebjerg. (Hovedforslag) 20

21 syn til projektområdet, mens udsynet fra den sydvendte facade og haven vil være afskærmet af høj bevoksning syd og vest for haven. Fra den nord-syd-gående bygning vil der være direkte udsyn til projektområdet (Visualisering 11). Blangstrupvej 53: Stuehusets vestvendte gavl vender mod projektområdet, men udsynet vil være afskærmet af driftsbygninger. Fra terrassen og husets sydvendte facade vil der være et skråt udsyn til de to sydligste af de nye møller mod sydvest. Udsynet til de nordligste møller vil være begrænset af høj bevoksning. Blangstrupvej 49: Boligens vestvendte facade vender ud mod projektområdet og vil have udsigt til de nye møller over hækken. Der er også udsyn til møllerne fra indkørsel og en stor del af haven, mens gårdspladsen er afskærmet af den vestlige fløj (visualisering 12) Blangstrupvej 42: Der vil være udsyn til møllerne fra vest- og til dels også fra nordvendte vinduer samt udendørs opholdsareal. Fra indkørslen vil der være frit udsyn til de to midterste møller, mens udsynet til den nordligste mølle vil være begrænset af bevoksningen ved Pugemølle Å. Vingerne fra den sydligste mølle vil ses over Blangstrup skov. Blangstrupvej 40: Boligens vestvendte facade vender ud mod projektområdet. Vindmøllerne vil anes igennem den række af løvtræer, der står tæt på den vestlige side af Blangstrupvej (visualisering 13), men om sommeren vil blade dække for udsynet. Den sydligste mølles tårn vil desuden være dækket af træerne i Blangstrup Skov. Blangstrupvej 36: Boligens vestvendte facade vender ud mod projektområdet Vindmøllerne vil anes igennem den række af løvtræer, der står tæt på den vestlige side af Blangstrupvej (visualisering 13), men om sommeren vil blade dække for udsynet. Den sydligste mølles tårn vil desuden være dækket af træerne i Blangstrup Skov. Blangstrupvej 34: Huset vender gavlen ud mod projektområdet, og herfra vil der være udsyn til de nordligste møller igennem bevoksningen langs vejen, mens kun vingerne af de sydligste møller vil ses over Blangstrup Skov (visualisering 13). I haven er der spredt men ikke væsentligt afskærmende beplantning. Visualisering 12: Fra Blangstrupvej ved Hunkebjerg. (Alternativ) Visualisering 13: Fra Blangstrupvej ved Hunkebjerg. (Hovedforslag) Visualisering 13a: Fra Blangstrupvej ved Hunkebjerg. (Alternativ) Fra denne retning vil de to eksisterende ca. 75 meter høje vindmøller ved Barløse ses som mindre anlæg bag de nye 140 meter høje møller. Udfra afstanden til den sydligste mølle og skovens højde vurderes det, at den ikke vil være synlig og derfor vil der ikke være nogen væsentlig forskel på den visuelle påvirkning af hovedforslag og alternativer fra denne synsvinkel. Blangstrup, sydøst for projektområdet Blangstrupvej 28: Boligens vestvendte gavl og nordvendte facade vender mod projektområdet, men kun vingespidserne af den sydligste og 2. sydligste mølle vil ses, da udsynet begrænses af bevoksning i haven og langs vejen samt af Blangstrup Skov. Fra indkørslen vil den sydligste mølle kunne ses og vingerspidserne på den 2. sydligste mølle vil kunne ses over Blangstrup Skov (visualisering 14). Det vurderes udfra afstand og træernes højde i Blangstrup skov at vingespidserne fra de 2 nordligste møller vil kunne ses over Blangstrup Skov. Visualisering 14: Fra Blangstrupvej syd for skov. (Hovedforslag) Visualisering 14a: Fra Blangstrupvej syd for skov. (Alternativ) 21