ELISE SMITHS SKOLE. Ny Munkegade Århus C.

Transkript

1 Skoleåret 2013/2014

2 ELISE SMITHS SKOLE Ny Munkegade Århus C. Skolens hovednummer: (Åben skoledage kl ) Skoleleder John Flyvholm / Viceskoleleder Jette Egholm / SFO-leder Torben Christensen / SFO Kælderen SFO Stuen Lærerværelse Bibliotek: Boden: Pedelkontor Telefax: Redaktør: Jette Egholm Foto/grafisk design: Bethgrafik Tlf.:

3 Indholdsfortegnelse Lidt om skolens historie. Skolens bygninger. Skolens logo... 1 Bestyrelse, Skolens tilsynsførende, personale Ledelse og struktur Skolens repræsentantskab Tilsyn og evaluering Beretninger, evaluering og tilsynsrapport 12/ De overordnede mål med skolens virksomhed Lærerteam Klassefællesskabet, Venskabsklasser Skoledagen Introduktionsforløb for skolens nye børnehaveklasser Fokus på motorik Hvordan undervises der? Skolens IT-ordning Fordybelsesuger, Temadage, Fleksuger Projektopgaver Interessefag Al undervisning på skolen er obligatorisk Frivillig undervisning Skolebiblioteket Folkeskolens afgangsprøver/fsa Skolens tur- og rejseprogram Udveksling Særlige støttetilbud Specialundervisningscenter: Elev og klassestøtte, Læsevejledning, Sprogstøtte i dansk/dansk som andetsprog, Individuelle skamalagte støttetimer Uddannelses- og erhvervsorientering SFO/Skolefritidsordningen Kælderen kl. & Stuen kl Kommunikation mellem skole og hjem Ekstern Service: PPR, skolesundhedstjeneste, tandpleje Forskellige informationer Badning, bogordning, cykel- og bilparkering, forsikringer, forsømmelser & fritagelser, mobiltelefoner, fotografering, glemte sager, kørsel, mælk & mad, rygeforbud, skolens bod, skolepatrulje Elevtal, skolepenge og ekstrabetalinger. Indmeldelse og udmeldelse Feie- & aktivitetsplan Elise Smith Orden og oprydning

4 Lidt om skolens historie ELISE SMITHS SKOLE er en privatskole, der har eksisteret siden 1824, først som et lille pigeinstitut og senere som en prøveberettiget skole I dag ledes skolen og får offentlige tilskud i overensstemmelse med loven for friskoler og private grundskoler : Skolen har til huse på forskellige adresser i Aarhus 1884: Skolen bygger sin egen skolebygning i Nørre Allé : Pigerne får selskab af drengene 1970: Elise Smiths Skole bliver en selvejende institution 1993: Skolen flytter fra Nørre Allé til den nedlagte Ny Munkegade Skole beliggende Ny Munkegade : Skolen inddrager en bygning beliggende i tilknytning til skolegården 2013: Skolen inddrager den tidligere vuggestue ud mod Ny Munkegade Den 1. november 2013 kan skolen fejre sin 189 års fødselsdag Hovedhuset klassetrin, klassetrin, SFO Kælderen klassetrin, faglokaler, bibliotek, personalelokaler, administration Mellemhuset klassetrin, SFO Stuen klassetrin Udhuset 9. klassetrin, kontor for ekstern service Skolens bygninger Det er Tanya Connolly, der har tegnet skolens logo! I 1989 var Tanya 6 år gammel og gik i børnehaveklasse på Elise Smiths Skole og tegnede den tegning, den pige og dreng, der lige siden har været skolens dejlige logo og skolens stolte symbol på alle skolens piger og drenge. På skolen er vi meget glade for vores logo! 2.

5 Skolens bestyrelse Øverst fra venstre: Næstformand Peter Risgaard Tlf.: Bestyrelsesmedlem Lars Bentsen Tlf.: Bestyrelsesmedlem Poul Erik Nielsen Tlf.: Nederst fra venstre: Bestyrelsesmedlem Rikke Lykkegaard Tlf.: Formand Anya Krogh Schlosser Tlf.: Bestyrelsesmedlem Kristina Mølgaard Tlf.: Bestyrelsesmedlem Thomas Eskild-Jensen Tlf.: Skolens tilsynsførende Leif Laursen Tlf.:

6 Skolens ledelse Skoleleder John Flyvholm (JF) Tlf.: Viceskoleleder Jette Egholm (JE) Tlf.: SFO Leder Torben Høyer Christensen (TC) Tlf.: SFO Gruppeleder ( Stuen, kl.) Kristian Lebech Andersen (KA) Tlf.: kristian.lebech.andersen@ess-aarhus.dk 4.

7 Skolens lærere Anita Bønning (AA) Matematik Idræt Svømning Tlf.: Inge Abildtrup (AB) Engelsk Specialundervisningscenter Tlf.: Anna Junge Olesen (AO) Dansk Tysk Dansk som andet sprog/dsa Tlf.: Anders Øland (AØ) Matematik Musik Idræt AV, IT Tlf.:

8 Skolens lærere Birgitte Barner Madsen (BB) Dansk Tlf.: Birgitte Greve Madsen (BG) Dansk Samfundsfag Svømning Bibliotek Tlf.: Bonnie Holme (BO) Engelsk Billedkunst Specialundervisningscenter Birgitte Marie Thomsen (BT) Dansk Kulturfag Tysk Historie Billedkunst Idræt Svømning Yoga 6.

9 Skolens lærere Camilla Hjørringgaard (CH) Dansk Biologi Naturfag Specialundervisningscenter Tlf.: Dorte Jørgensen (DJ) Børnehaveklasse Fysik/Kemi Geografi Biologi Engelsk Tlf.: Charlotte M. Kjeldgaard (CK) Dansk Specialundervisningscenter Tlf.: Erik Barslev (EB) Tysk Engelsk Historie Idræt Tlf.:

10 Skolens lærere Helle Bilgrav (HB) Matematik Idræt Specialundervisningscenter Tlf.: Janne Paarup (JP) Børnehaveklasse Matematik Kulturfag Naturfag Fysik/Kemi Idræt Tlf.: Kristian Rabjerg (KR) Matematik Historie Samfundsfag Kulturfag Idræt Sport og friluftsliv SSP-kontaktlærer Tlf.: Kasper Møller Sørensen (KS) Matematik Sløjd Idræt Fysik/Kemi Sport og friluftsliv Svømning Tlf.:

11 Skolens lærere Lars Berghof (LA) Matematik Kulturfag Naturfag Idræt Musik Færdselslærer Tlf.: Lene Bundgaard (LB) Dansk Musik Specialundervisningscenter Kor Tlf.: Lars Kaack (LK) Dansk Historie Samfundsfag Idræt Svømning Tlf.: Louise Bønneland Andersen (LO) Dansk Samfundsfag Geografi Tysk Idræt Specialundervisningscenter Tlf.:

12 Skolens lærere Marianne Oksbjerg (MA) Dansk Kulturfag Naturfag Billedkunst Bibliotek Tlf.: Mette Frølund Juhl (MF) Dansk Billedkunst Musical Læsevejleder Tlf.: Morten Hansen (MH) Matematik Samfundsfag Historie Geografi Idræt Svømning Tlf.: Michael Nørgård Weibrecht (MW) Matematik Biologi Kulturfag Naturfag Idræt Tlf.: ess-aarhus.dk 10.

13 Skolens lærere Nikolaj Damgaard Øst (NØ) Dansk Kulturfag Naturfag Biologi Fysik/Kemi Musik Idræt Band Kontaktlærer til skolens elevråd Tlf.: Pernille Hvidberg (PEH) Specialundervisningscenter Svømning Vikar Tlf.: Pia Pank Henriksen (PH) Dansk Billedkunst Tlf.: Stine Carlsen (SC) Børnehaveklasselærer Biologi Geografi Engelsk Musik Billedkunst Tlf.:

14 Skolens lærere Søren Kuipers (SK) Dansk Engelsk Idræt Musicalband Løb og cykling Tlf.: Søren Horne (SH) Matematik Musik Idræt Svømning Hjemkundskab Tlf.: Stefan Pindstrup Nielsen (SP) Matematik Naturfag Geografi Sløjd Specialundervisningscenter IT Tlf.: Susanne Marqversen (SU) Børnehaveklasselærer Musik Billedkunst Idræt Håndarbejde Specialundervisningscenter Tlf.:

15 Skolens lærere Ulla Neigaard Børglum (UN) Dansk Musik Tlf.: Vivi Bjødstrup Pedersen (VI) Historie Samfundsfag Kulturfag Naturfag Drama Pædagogisk IT-vejleder Bibliotek Tlf.: Winnie Hooge (WH) Dansk Naturfag Idræt Musicaltime Orlov Tlf.: Annemette Kruse (AM) Tlf.:

16 Skolens pædagoger Kenneth Hansen (KH) Tlf.: Kristina Renee Nielsen (KRN) Marie Krag Jensen (MKJ) Mai Klein (MKL) Barselsorlov Tlf.:

17 Skolens pædagoger Mette Mønster (MM) Tlf.: Pernille T. Johansen (PJ) Tlf.: Randi Christensen (RC) Tlf.: Jacob Wernicke Hansen (JH) Tlf.:

18 Skolens pædagoger Orlov Carina Larsen (CL) Tlf.: Skolens Teknisk Administrative personale Bettina Pedersen (BP) Skolesekretær Birgitte Lolck (BL) Tlf.: Økonomimedarbejder Merete Vester (MW) Tlf.:

19 Skolens Teknisk Administrative personale Pedel Jørgen Madsen (JM) Tlf.: Pedelmedhjælper Allan Gordon Hannibalsen Tlf.: Servicemedarbejder Gitte Rohde Mikkelsen Tlf.: Servicemedarbejder Mette Helbo Busk 17.

20 Ledelse og struktur Skolen er en selvejende institution, hvis øverste myndighed er generalforsamlingen, der udøver sin myndighed gennem den forældrevalgte bestyrelse Bestyrelsen ansætter og afskediger skoleleder, viceskoleleder, SFO-leder, lærere og pædagoger og har i forhold til forældre og ministerium det overordnede pædagogiske og økonomiske ansvar. Dens arbejdsområde og ansvarsomfang er fastsat i skolens vedtægter, der er godkendt af undervisningsministeriet. Skolens leder har det daglige økonomiske ansvar og det fulde selvstændige ansvar for institutionens pædagogiske ledelse - herunder prøvernes afvikling. Efter regler, som skolen selv har fastlagt, har skolen desuden et repræsentantskab, der fungerer som debat- og høringsorgan. Desuden har skolen en på skolens generalforsamling valgt tilsynsførende. Skolens vedtægter kan ses på skolens hjemmeside. At skolen er en selvejende institution betyder, at der ikke er private interesser i skolen. Skolens revisor påser, at dette afgørende princip overholdes og godtgør over for ministeriet, at regnskabet føres i overensstemmelse med statens regler herom. Skolens repræsentantskab Repræsentantskabet er et bredt sammensat og vigtigt organ på skolen. Det er et dialogforum, et høringsorgan og et væsentligt bindeled mellem forældre, lærere, pædagoger, bestyrelses- og ledelsesrepræsentanter, hvor relevante skole- og SFO-temaer og -emner drøftes vigtige informationer videregives temaer fra årets skoleevaluering drøftes og viderebringes Repræsentantskabet er et dialogforum og har ingen beslutningskompetence 18.

21 Repræsentantskabets sammensætning: 1 bestyrelsesformand 1 skoleleder 1 bestyrelsesrepræsentant 1 forældrerepræsentant fra hver klasse på skolen (som ikke er bestyrelsesmedlem) 1 viceskoleleder 1 SFO-leder 1 lærerrådsformand 1 AMR (arbejds-miljø-repræsentant) Repræsentantskabet mødes 2 gange årligt. Tilsyn og evaluering Det påhviler forældrekredsen på en fri grundskole at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed. Skolen beslutter selv, om dette skal varetages af en eller flere tilsynsførende, eller om det skal ske ved en selvevaluering. På Elise Smiths Skole har skolens bestyrelse valgt en kombination, således at forældrekredsen vælger en tilsynsførende, og at der tillige foretages en årlig evaluering. Tilsynsførende Forældrekredsen vælger en tilsynsførende for højest fire år ad gangen. Den tilsynsførende skal være certificeret. Tilsynet: Minimum ét årligt tilsynsbesøg Tilsyn med undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i (humanistiske, naturfaglige, praktisk/musiske fag) Den tilsynsførende drøfter indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere Den tilsynsførende vurderer det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet Den tilsynsførende afgiver hvert år en skriftlig tilsynserklæring til forældrekredsen og til skolens bestyrelse Tilsynserklæringen offentliggøres på skolens hjemmeside Skolens tilsynsførende er: Leif Laursen Tlf.:

22 Evaluering Evaluering af skolen varetages af skolens evalueringsudvalg. Udvalget er sammensat af repræsentanter fra skolens bestyrelse (forældre), lærere, pædagogiske personale og ledelse. Skoleevalueringen: Udføres en gang årligt Her inddrages forældre (fra skolens repræsentantskab), klasselærere, pædagoger og evt. øvrige ansatte På baggrund af evalueringen udarbejder udvalget et resumé, som drøftes i repræsentantskabet, i skolens bestyrelse og i skolens personalegrupper. Resumeet offentliggøres på skolens hjemmeside Der udarbejdes tillige en handleplan Beretninger, evaluering og tilsynsrapport 12/13 Beretninger 12/13 afholdt på skolens generalforsamling af hhv. skoleleder John Flyvholm og bestyrelsesformand Anya Krogh Schlosser kan læses på skolens hjemmeside. Desuden kan tilsynsrapport udfærdiget af skolens tilsynsførende Leif Laursen samt resume af skoleevaluering udfærdiget af skolens evalueringsudvalg læses på skolens hjemmeside

23 Overskrift Rubrik Dette er brødtekst Olivia Høholdt Lausen, 3.C. Maia Løffgren Sebastin, 3.C. 21.

24 De overordnede mål med skolens virksomhed Skolelivet er i sig selv værdifuldt Det er Elise Smiths Skoles formål at skabe et skoleliv, som i sig selv er værdifuldt. Skolen skal give et afgørende bidrag til barnets udvikling i den væsentlige livsperiode, vi kalder for barndommen. På skolen skal vi samtidig udruste børnene til at varetage de opgaver og udfordringer, som de vil møde i deres fremtidige liv. Børn og voksne skal tage hensyn og vise respekt for hinandens forskelligheder Vi ønsker, at livet på skolen udmønter sig i en daglig atmosfære af rummelighed. Børn og voksne skal tage hensyn og vise respekt for hinandens forskelligheder. Samværet på skolen skal bygge på tryghed og gensidig tillid, der giver børnene lyst til både at være her og lære noget. Vi tilstræber, at børnene i deres skolehverdag indgår aktivt i et fællesskab, der er præget af samtale, fordomsfrihed og positivt samvær. Skolen ønsker at give eleverne mulighed for at udvikle redskaber til at løse uoverensstemmelser på en konstruktiv måde. Det er et mål at fremme den sociale indstilling til medmennesket og til samfundet som helhed. Vi vægter såvel faglige som sociale fællesskaber Det er væsentligt, at børn oplever at være en del af et større fællesskab; derfor vægter vi såvel faglige som sociale fællesskaber. Skolen skal i hele sin virksomhed fremme mulighederne for, at eleverne kan udvikle og styrke deres evne til at indgå i demokratiske processer. Den enkelte skal opleve at have indflydelse på og ansvar for skolehverdagen inden for fællesskabets rammer. Vi søger at understøtte det enkelte barns personlige udvikling Vi søger endvidere at understøtte det enkelte barns personlige udvikling, så det kan fastholde og styrke sit selvværd, tilegne sig en bredt funderet ballast af faglige kundskaber og færdigheder, opøve kritisk stillingtagen, selvstændighed og ansvarlighed. Vi tilstræber, at barnet møder udfordringer, der svarer til dets formåen, og at de muligheder og talenter, som det besidder, får plads og rum til at udfolde sig og tillige næres af nye udfordringer. Skolegang er en alvorlig sag, men det må godt være sjovt Vi søger at skabe grobund for, at nysgerrighed, kreativitet, engagement, glæde, nærvær og humor kan florere og være væsentlige drivkræfter i skolens liv og hverdag. Skolegang er en alvorlig sag, men det må godt være sjovt! 22.

25 De overordnede mål med skolens virksomhed Læring er en aktiv proces, der foregår i den enkelte i samspil med omverdenen Børn lærer hele tiden - hjemme, på skolen, i timerne og i frikvartererne. Læring er en aktiv proces, der foregår i den enkelte i samspil med omverdenen. Den læring, som er skolens hovedopgave, drejer sig om den tilrettelagte undervisning, der har som mål, at barnet udvikler erkendelse og tilegner sig viden, indsigt samt færdigheder. Undervisningsopgaverne er i et vist omfang bundne og målrettede, men der skal også være plads til improviseret og fri læring. Børn lærer på forskellig vis - derfor skal vi differentiere, og derfor er undervisningen organiseret på en varierende måde. Udgangspunktet for vores praksis er altid det, at børn bedst lærer det, som de er interesseret i. Skolens opgave er at motivere til læring. Vi efterstræber at være udogmatiske Vi efterstræber at være udogmatiske i vores tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. Vi lader os inspirere af og er åbne over for mange forskellige pædagogiske ideer. Et godt forældre-samarbejde er en afgørende forudsætning for en god skole Vi mener, at et godt forældresamarbejde er en afgørende forudsætning for en god skole. Derfor prioriterer vi samarbejdet med forældrene højt. Det er afgørende for børnenes trivsel og læring, at der er et gensidigt tillidsforhold mellem forældre og skolens pædagogiske personale. Selvom opgaverne er forskellige, er vi fælles om interessen i at skabe de bedste betingelser for barnets udvikling. Derfor er det vigtigt, at skole og hjem holder hinanden løbende orienteret om forhold, som har betydning for barnets liv i skolen. Forældrene har hoved-ansvaret for barnets opdragelse Skolen har hovedansvaret for undervisningen Forældrene har hovedansvaret for barnets opdragelse og drager omsorg for, at barnet er parat til at deltage i undervisningen og andre pædagogiske aktiviteter. Det er vigtigt, at forældrene gennem hele skoleforløbet aktivt involverer sig i barnets skoleliv bl.a. ved løbende at holde sig ajour med, hvordan det går såvel fagligt som socialt, og ved at deltage i møder og arrangementer på skolen. 23.

26 Lærerteam Lærerteam dannes i forbindelse med skolens fagfordeling og i samarbejde mellem lærere og ledelse. Ledelsen har det overordnede ansvar for teamdannelsen. Følgende hensyn tages så vidt muligt ved dannelsen af nye team: teamet skal kunne dække relevante fag en ligelig kønsfordeling erfarne og nye/nyere lærere andre personlige kompetencer og forhold Når en ny klasse begynder på skolen, sammensættes et nyt team. Øvrige team revideres efter behov. Hvert team består af klasselæreren for klassen samt en eller flere andre lærere. Klasselæreren er hovedansvarlig for samarbejdet. En lærer kan normalt maksimalt være tilknyttet to team. I lærerens øvrige klasser fungerer han/hun som faglærer. En faglærer kan inddrages i teamsamarbejdet efter behov. Alle lærere er tilknyttet mindst ét team. Klassefællesskabet Grundlaget for indlæring og samvær er tillid og gensidig respekt. Uenigheder søges løst ud fra en tro herpå. Det er skolens opfattelse, at den enkelte klasse er skolens bærende enhed. Det er her, den grundlæggende tryghed og den nødvendige nærhed er til stede. Klassen er en overskuelig og stabil enhed, der følges tæt af klassens klasselærer. 24. Venskabsklasser For yderligere at styrke fællesskabet på skolen har vi en venskabsklasseordning. Når skolens nye børnehaveklasser starter på skolen, bliver de særlige skolevenner med skolens femte klasser. De to venskabsklasser følges ad gennem hele skoleforløbet. Venskabsklasser 13/14 0.A - 5.A 0.B - 5.B 1.A - 6.A 1.B - 6.B - 8.C 2.A - 9.C 2.B - 7.B 3.A - 8.A 3.B - 8.B 3.C - 7.A 4.A - 9.A 4.B - 9.B

27 Skoledagen Kalle Bandholm Jensen, 4.A Sølve Hofmann Gasser, 4.A. Maria Frølund Juhl 4.A. Navn. Navn. Navn, klasse.a Tid klassetrin modul Frikvarter incl. 10 min. spisepause 2. modul Frikvarter modul Frikvarter modul Tid klassetrin modul Frikvarter modul Frikvarter modul Frikvarter modul 25.

28 Introduktionsforløb for skolens nye børnehaveklasser Alle skolens nye børnehaveklasseelever indleder skolestarten med et 3-ugers introduktionsforløb. Eleverne udgør én gruppe, og alle de til årgangen knyttede voksne (lærere og pædagoger) er sammen med børnene i et nøje planlagt introduktionsforløb. Formålet er at lære børnene at kende, inden dannelsen af børnehaveklasserne, således at vi så vidt muligt får dannet to homogene og velfungerende klasser. En væsentlig sidegevinst er, at eleverne fra starten af deres skoleforløb har et godt kendskab til kammeraterne i parallelklassen. Det er alene skolen, der danner de to nye børnehaveklasser. Fokus på motorik Skolen har fokus på sansemotorik, da en god motorik er en forudsætning for indlæringen. I de nye børnehaveklasser gennemfører idrætslærerne sammen med motoriklærer Vanda Hundrup en screening af eleverne, og iagttag-elserne herfra inddrages i undervisningen. Ella Marie Baas 1.A. Ellen Budtz-Lilly 1.A. Signe Bojer Christensen 1.A.

29 Hvordan undervises der? - og i hvad? - og hvad lægger vi vægt på ved siden af? For alle klassetrin gælder det, at undervisningen i al væsentlighed tilrettelægges efter Undervisningsministeriets Fælles Mål /Læseplaner Mål og indhold for klassetrin Børnehaveklassens opgave er at danne overgang fra institution til skole og at integrere de nye børn i skoleinstitutionen. I løbet af dette første år skal børnene lære stedet at kende og blive fortrolige med skolens daglige liv. Omvendt skal skolen i mødet med de nye børn tage pejling efter de behov og forudsætninger netop denne elevgruppe repræsenterer og lade arbejdet med børnene udspringe heraf. Her skal normer for social adfærd grundfæstes som f.eks. evnen til at lytte til og give plads for hinanden, samt det at kunne udvise respekt for mennesker og ting. Børnene skal lære at fungere med færre voksne omkring sig, end de er vant til fra institutionslivet, og at kunne modtage kollektive beskeder. I børnehaveklassen lægges grundstenen til en klasseidentitet, som skal gøre børnene trygge i den gruppe, de tilhører. Børnehaveklassen skal ses som en del af det samlede skoleforløb, men med den forskel, at det her er legen, der indtager den ledende plads. Herigennem lægges op til den begyndende læring inden for tal- og bogstavverdenen med behørig hensyntagen til det enkelte barns udviklingstrin, dets modenhed og parathed. Den nysgerrighed, som mange børn har over for skolearbejde, når de møder skolen, skal naturligvis bevares og udvikles. Det gøres bedst inden for en ramme af fælles oplevelser, eksperimenteren og opdagelse i og uden for huset. På den måde vil læringen indgå som et naturligt og meningsfuldt led i børnenes aktiviteter. På børnehaveklassetrinnet tænkes læringen ind i sproglig stimulering i form af udvikling af ordforråd og talesprog, dette som forberedelse til den senere læseindlæring. Den sproglige stimulering samt leg med bogstaver, ord og tal bør i videst muligt omfang knytte an til fælles aktiviteter og oplevelser, så det for børnene er meningsfuldt og konkret. Den praktisk-musiske dimension er vigtig. Med fantasien og legen som det gennemgående element skal børnene udvikle deres kropsbevidsthed og deres skabende evner. De skal udtrykke sig gennem musik, leg og bevægelse og billedkunst-aktiviteter. Via dette flerstrengede arbejde nås rundt om det hele menneske. Børnene skal føle glæde ved det, de er med i. De skal mærke A g 27.

30 Hvordan undervises der? Fortsat glæden ved at eksperimentere og udforske ting sammen, ved at skabe og opbygge ting i fællesskab, både i konkret og overført forstand, med andre ord mærke glæden ved at gå i skole. med til at styrke det hele menneske. Skolen vil derfor allerede fra skolestarten gennem målrettet leg og idrætsorienterede aktiviteter forsøge at øge børnenes kropsbevidsthed, kropsglæde samt fysiske muligheder. 28. For at sikre kontinuitet i børnenes skolegang vil to eller tre lærere samt en pædagog fra børnehaveklassernes dannelse være knyttet til den enkelte klasse. I klasse undervises der både fagdelt og ikke-fagdelt. Den enkelte lærergruppe har ansvaret for klassens undervisning i alle fag og fastlægger arbejdsperiodernes indhold, herunder prioriteringen og fordelingen af emnearbejder og kursus i læsning, skrivning og matematik. Lærergruppen finder frem til de lærebøger og øvrige materialer, der er behov for til det emne eller kursus, der arbejdes med. Klassens lærere varetager undervisningen i musik, billedkunst og idræt, og disse fag indgår i emnerne, hvor det findes relevant. Der lægges vægt på at lære børnene nogle arbejdsvaner, så de kan tage et medansvar for deres skolegang. Skal dette lykkes, skal undervisningen være børnene vedkommende, de skal opleve succes og have tillid til egne evner. Som et led i barnets alsidige udvikling har skolen valgt også at fokusere på børnenes motoriske udvikling. Man kan i hverdagens travlhed let glemme, at ubrugte kroppe hviler mindre i sig selv. Glemme at øget kropsbevidsthed, fysiske aktiviteter og leg er 58 Forældre-skolesamarbejde i indskolingen - en fælles opgave Barnets skoleliv og hverdagsliv hænger sammen, og bl.a. derfor har vi brug for et tæt samarbejde. Det er en fælles opgave at sikre børnene den bedst mulige skolegang. Skolen og forældrene skal sammen støtte det enkelte barn i dets alsidige udvikling. I indskolingen er det vigtigt, at vi får etableret et godt samarbejde. Et nært samarbejde hvor man har et kendskab til hinandens forventninger, synspunkter og ressourcer. Inden sommerferien afholdes et informationsmøde for alle nye børnehaveklasseforældre. Her møder forældrene barnets kommende lærere og pædagoger og hører mere om mål, indhold og praktiske oplysninger i børnehaveklassen. Desuden afholdes et forældrekursus over to gange - første gang inden og anden gang lige efter sommerferien. Kurset afholdes af to samarbejds-undervisere. Målet med kurset er at få etableret et godt fundament for det fremtidige samarbejde og at finde frem til de mange gode 4

31 Hvordan undervises der? Fortsat kræfter og ressourcer, der findes hos bade forældre, pædagoger og lærere og at forene disse kræfter i et konstruktivt samarbejde. Forældre og skolen får på kurset mulighed for at præsentere, hvad man forventer sig af hinanden - at afgrænse, hvad der er skolens, skolefritidsordningens og forældrenes opgave, hvad der er fælles opgaver, og hvad man synes er væsentligt for børnenes udvikling. Skolens fritidsordning (SFO) opfattes som en væsentlig og integreret del af indskolingen. Der er således for at understøtte dette opbygget samarbejdsstrukturer med puljetimer varetaget af pædagogerne i SFO, der skal sikre den optimale forbindelse mellem skoledagen og SFO en, mellem lærere og pædagoger, mellem skole og fritid. Se afsnit om skolens SFO. selvregulerende, selvorganiserende og skabende. Lærerne må væk fra arbejdsgiverrollen og i højere grad opdyrke inspirator- og medarbejderrollen. At undervise er at sætte mulighedsbetingelser for elevens kreative og produktive virksomhed. Mål og indhold for klassetrin Undervisningen skal være prøvekvalificerende. Prøverne skal ikke styre undervisningen, men prøverne spiller en stor rolle Undervisningen skal være sammenhængende og meningsfuld. Det er vigtigt, at eleverne forstår, hvad de laver, og hvorfor de laver det, ligesom det er væsentligt, at eleverne kan overskue, hvilke sammenhænge det, de laver, indgår i Mål og indhold for klassetrin I stor udstrækning arbejdes der på disse klassetrin efter det samme mønster som i indskolingen. Det afgørende er, at børnene kommer til at arbejde på mange forskellige måder. I perioder arbejdes der tværfagligt. I andre perioder mere traditionelt med den kendte fagrække. Den tværfaglige undervisning stiller store krav til elever og lærere. Sammen må man sætte dagsordenen for den enkelte klasses virke. Vi ønsker, at bl.a. de tværfaglige forløb - evt. organiseret som værkstedsundervisning - vil give eleverne en oplevelse af at være undersøgende, eksperimenterende, % Undervisningen skal i stigende grad motivere eleverne til at påtage sig ansvar for eget udbytte af undervisningen Undervisningen skal pege mod det uddannelsessystem og det arbejdsliv, som eleverne skal møde efter skoletiden. Eleverne skal møde uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser I undervisningen indgår tilbud om praktikophold samt besøg på byens ungdomsuddannelsesinstitutioner. Se afsnittet om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). & 29.

32 @ Skolens IT-ordning Alle elever på 6.,7., 8. og 9. klassetrin skal hver dag medbringe deres egne bærbare computere. Udover selve computeren skal alle elever hver dag medbringe USB-nøgle og hovedtelefoner. Computeren ser vi i stigende grad som et naturligt arbejdsredskab i undervisningen og IT vil blive anvendt, når det er hensigtsmæssigt på linje med skolebøger, linealer, vinkelmålere mm. Denne udvikling ønsker vi at styrke ved, at de ældste elever medbringer egne computere til undervisningen. På skolen benytter vi gratis programmer. På skolens hjemmeside kan man under punktet gratis programmer finde links, der henviser til steder, hvor programmerne gratis kan hentes. Skolen anvender Open-Office, og denne forventes sammen med andre gratis programmer at være på elevernes computere til brug i undervisningen. Skolen sikrer sig, at programmer og lignende, der skal downloades i forbindelse med undervisningen, er lovlige. Eventuelle vira, der vil kunne følge med, har skolen ikke ansvaret for at fjerne. Ulovlige downloads som eleven måtte komme i besiddelse af i frikvarterer eller efter skole, er familiens ansvar. På skolen har eleverne fri adgang til internettet. Vi har ingen filtre mod særlige sider, men forsøger som udgangspunkt at lære eleverne at bevæge sig i internettes verden med de risici og fristelser, der findes der. Den bagvedliggende pædagogiske tanke er at opdrage børnene til altid at bruge IT på en formålstjenstlig måde, samt at de skal opføre sig etisk korrekt på nettet. Disse forhold bliver børnene undervist i. I undervisningen vil lærerne kunne hjælpe med undervisningsrelaterede problemer, men eleven vil ikke altid kunne forvente, at læreren kan løse problemer af teknisk art. Kurser er blevet afholdt for alle lærere og vil fortsat blive tilbudt lærerkollegiet, således at det pædagogiske personale er klædt på til opgaven. Endvidere har skolen opprioriteret den bistand lærerne kan trække på i forbindelse med IT i undervisningen, således at skolen nu råder over både en administrativ/teknisk IT-vejleder (Anders Øland) og en pædagogisk IT-vejleder (Vivi Bjødstrup Pedersen). Det er familiens egen ansvarsforsikring, som dækker eventuelle skader på computeren, herunder også skader barnet eventuelt forvolder på kammeraters computere. Mens eleven er i skole, vil der være mulighed for at låse computeren inde i et skab. Det er dog stadig familiens forsikring, der dækker eventuelt tyveri. Kontakt skolens kontor, hvis familien ønsker at søge tilskud til indkøb af en bærbar computer. Skolens IT-vejledere: Administration/Teknik: Anders Øland Pædagogisk vejledning: Vivi Bjødstrup Pedersen 30.