VIDA-statusrapport 4. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Udviklingstendenser. Bente Jensen (red.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIDA-statusrapport 4. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Udviklingstendenser. Bente Jensen (red."

Transkript

1 VIDA-statusrapport 4 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Udviklingstendenser Bente Jensen (red.) 117 VIDA-forskningsserien 2012:02

2 VIDA-forskningsserien 2012:02 VIDA-STATUSRAPPORT 4 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER BENTE JENSEN (red.) KØBENHAVN 2012 VIDA-PROJEKTET, IUP, AARHUS UNIVERSITET 1

3 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud - Modelprogram Udviklingstendenser VIDA-Statusrapport 4 VIDA-forskningsserien 2012:02 ISSN (Web-udgave) ISSN (Print-udgave) 2012 by VIDA-projektet Reviewgruppe Professor Dorthe Bleses, Center for børnesprog, Syddansk Universitet Professor Kenneth Mølbjerg Jørgensen, Institut for Læring og Filosofi (SAMF), Aalborg Universitet Professor Mads Meier Jæger, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Seniorforsker Mogens Christoffersen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Docent Sven Bremberg, Institutionen för folkhälsovetenskap, Karolinska Institutet Professor emeritus Svend Erik Nordenbo, Aarhus Universitet Forfattere Bente Jensen (red.) Denne rapport citeres som: Jensen, B., Brandi, U., Kousholt, D., Berliner, P., Holm, A., Yung Andersen, T. (2012) Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram. Statusrapport 4. Udviklingstendenser. I: VIDA-forskningsserien 2012:2. IUP, Aarhus Universitet Grafisk design: Leif Glud Holm Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Udgivet: november 2012 ISBN: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Tuborgvej København NV Telefon: Bente Jensen - VIDA s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver VIDA s publikationer, bedes sendt til VIDA-projektet, IUP, Aarhus Universitet. 2

4 INDHOLD FORORD 5 RESUMÉ 9 1 INTRODUKTION BAGGRUND OG FORMÅL STATUS OG UDVIKLINGSTENDSER I VIDA-PROJEKTET EFTER ET ÅR RAPPORTENS OPBYGNING 18 2 FORNYELSE AF PRAKSIS I VIDA-PROJEKTET UD FRA ET PERSPEKTIV OM ORGANISATORISK LÆRING FOLLOW UP-UNDERSØGELSER INDLEDNING DESIGN OG METODISK GRUNDLAG POPULATIONEN DELTAGERKARAKTERISTIKA TRE FAKTORER AF BETYDNING FOR ORGANISATORISK LÆRING OG INNOVATION I DAGTILBUDDENE UDDYBNING VED TEMATISK ANALYSE OPSUMMERING OG DISKUSSION 37 3 FORÆLDREINVOLVERING I VIDA-PROJEKTET FOLLOW UP-UNDERSØGELSER INDLEDNING DESIGN OG BAGGRUND FORÆLDRESAMARBEJDE OG -INVOLVERING SAMMENLIGNENDE ANALYSER KOMMUNEFORSKELLE PERSPEKTIVERENDE DISKUSSION 46 4 SCREENING AF BØNS KOMPETENCER KOGNITIVE OG NON-KOGNITIVE INTRODUKTION DELTAGELSESPROCENT KATEGORISERINGEN AF ITEMS 53 UDVIKLING FRA BASELINE- TIL MIDTVEJSMÅLING 54 SAMMENLIGNING MELLEM DE TRE GRUPPER VED MIDTVEJSMÅLING 56 3

5 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER 5 SCREENING AF BØRNS KOMPETENCER MÅLT VED SDQ INDLEDNING DATA FRA DE TO FØRSTE BØLGER HVORDAN ANALYSERER MAN, HVORDAN DET GÅR BØRNENE UNDERVEJS I VIDA-PROJEKTET? FORELØBIGE RESULTATER 60 6 KONKLUSION 63 BILAG 71 BILAG 1 TIDSPLAN 73 BILAG 2 MATERIALER TIL KAPITEL 2 74 BILAG 3 MATERIALER TIL KAPITEL 3 84 BILAG 4 MATERIALER TIL KAPITEL 4 91 BILAG 5 MATERIALER TIL KAPITEL REFERENCER OG LINKS 111 PRÆSENTATION AF RAPPORTENS FORFATTERE 115 4

6 FORORD Denne rapport præsenterer resultater fra projektet Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud (VIDA) baseret på 2. nedslag af målinger af børns kompetencer og af den pædagogiske proces, der har fundet sted i de deltagende institutioner efter et års arbejde med programmet. Projektets overordnede målsætning er at belyse spørgsmålet: Hvordan tager vi i dagtilbuddene bedst hånd om socialt udsatte børn? Der fokuseres i den forbindelse på at undersøge, om VIDA kan højne dagtilbudskvaliteten på måder, så deltagelsen i dagtilbud fremmer udsatte børns trivsel og læring her og nu og senere i livet. International forskning peger på, at der er store samfundsmæssige gevinster at hente ved at sætte ind med en tidlig pædagogisk indsats i dagtilbud, især over for socialt udsatte børn. Kvalitet i dagtilbud skal således fremover kunne måles på, om dagtilbuddet reelt bliver et sted, hvor uddannelse og dannelsesprocesser kan tage deres begyndelse og blive for alle børn i velfærdssamfundet. Det omfattende projekt er bestilt og finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning og udviklet af forskere ved IUP (DPU), Aarhus Universitet. Projektet skal udvikle og afprøve samt dokumentere hvilke pædagogiske indsatser i dagtilbud, der kan sikre udsatte børn en bedre tilværelse. I én gruppe af dagtilbud vil der være fokus på børns trivsel og læring (VIDA-Basis). I en anden gruppe vil der ligeledes være fokus på børns trivsel og læring og desuden indgå forældreinddragelse (VIDA-Basis+). En tredje gruppe dagtilbud vil have almindelig praksis og derved fungere som referenceinstitutioner (Kontrolgruppe). I et tidligere gennemført HPA-projekt (Jensen et al., 2009) har vi påvist, at denne form for interventionsprogram i dagtilbud har positive effekter, når hele pakken så at sige omsættes 5

7 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER som et samlet system med lokal tilpasning. Det er med afsæt i international forskning, der viser, at kvalitet i den tidlige indsats i dagtilbud fremmer udsatte børns livschancer, og de gode erfaringer fra HPA-projektet, at VIDA-projektet er blevet til. VIDA skal bidrage til, at indsatsen videreudvikles bl.a. med supplement af VIDA-Basis+ -forældreinddragelsesprogram, der baseres på et review over den nyeste viden fra international forskning om effektive forældreprogrammer, som er udviklet til VIDA-projektet (Larsen et al., 2011). Sidstnævnte forskning viser lovende resultater i forhold til, hvad der kan opnås ved at kombinere dagtilbuddets indsats med en forældreindsats. VIDA-statusrapport 4 skal ses i forlængelse af statusrapport 1, 2 og 3, som henholdsvis introducerede VIDA-projektets design og metode (Statusrapport 1, Jensen et al., 2011a) og præsenterede de første forskningsresultater vedrørende de deltagende dagtilbuds forudsætninger for at arbejde med fornyelse af pædagogisk praksis i et perspektiv om organisatorisk læring samt for at arbejde med forældreinddragelse (Statusrapport 2, Jensen et al., 2011b) og midtvejsanalyser af processer i institutionerne og dybtgående analyser af børnedata (Jensen et al., 2012). De dagtilbud, der indgår i VIDA, er institutioner for 3-6-årige udvalgt i fire kommuner: Randers, Horsens, Gentofte og Brøndby. Vuggestuer og dagpleje falder således uden for VIDA. Dette valg er truffet for at kunne udvikle viden om effekter af en målrettet udvikling af kvalitet i indsatsen med fokus på en bestemt målgruppe. I rapporten anvendes begrebet dagtilbud som en samlet betegnelse for de enheder for de 3-6-årige, der indgår i projektet. I Statusrapport 1 (Jensen et al., 2011a, Bilag 6) er det nærmere beskrevet, hvordan segmenteringen har fundet sted i de tre interventionstyper. Medarbejdere i de 120 dagtilbud, der deltager, samt direktører, ledere og konsulenter i de fire deltagende kommuner takkes for deres engagement i den videregående del af projektet i både uddannelses-, implementerings- og forskningssammenhæng ( ). Dette er et væsentligt bidrag til at kvalificere dagtilbudsindsatser undervejs i projektet og videre frem. Det er i den sammenhæng vores håb, at VIDA-deltagere, men også alle andre interesserede dagtilbud, kommuner, professionshøjskoler samt politikere vil lade sig inspirere af de erfaringer, som denne statusrapport og tidligere rapporter formidler. Projektets styregruppe ved Christina Barfoed-Høj, Ministeriet for Børn og Undervisning samt ekspertgruppen knyttet til VIDA-projektet har bidraget med nyttige kritiske og konstruktive kommentarer til VIDA-statusrapport 4. Projek- 6

8 FORORD tets følgegruppe har endvidere bidraget med nyttige kommentarer til projektets samlede idé, indhold og fremdrift samt senest til drøftelser af den igangværende effektforskning, som lægges frem i denne rapport. Konsulent og cand.mag. i retorik Jakob Haahr-Pedersen og Kirsten Kovacs takkes for hhv. bearbejdning, råd og korrekturlæsning på manuskriptet. Cand.pæd. Birgitte Dam takkes for arbejdet med at indtaste data fra spørgeskemaundersøgelsen rettet imod ledere og pædagoger, Lars Huge, Huge Consult, takkes for analyser af kvantitative data til kap. 2 og 3, professor Peter Allerup takkes for sit bidrag til kap. 4 vedrørende Rasch-analyser, og studerende Stine Møllegaard takkes for kvantitative analyser til kap. 5. Endelig takkes Leif Glud Holm for grafisk design og opsætning. Rapporten er bygget op af bidrag fra projektets forskergruppe og redigeret af lektor, ph.d. Bente Jensen. København, november 2012 Bente Jensen Lektor, ph.d., projektleder Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet 7

9 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER 8

10 RESUMÉ I denne VIDA-statusrapport 4 om projektet VIDA: Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram er rapportens formål og baggrund (kap. 1) resultater vedrørende de deltagende dagtilbuds arbejde med forandring af nuværende praksis ud fra et perspektiv om organisatorisk læring (kap. 2) og arbejde med forældreinvolvering (kap. 3), hvor follow up-undersøgelser er beskrevet. Desuden belyses børns samlede kompetencer (kap. 4) og sociale kompetencer (kap. 5) ligeledes et år inde i VIDA-projektet. Afslutningsvis opsummeres resultaterne i en diskussion og konklusion (kap. 6). INSTITUTIONERNES ARBEJDE MED FORANDRING AF NUVÆRENDE PRAKSIS FOLLOW UP-UNDERSØGELSER Undersøgelsen af dagtilbuddenes arbejde med forandring af nuværende praksis tager afsæt i en analyse af deltagernes baggrund og forudsætninger og udgør et midtvejsstatus-studie af institutionernes arbejde med organisatorisk læring og innovation. Især tre forhold er forandret fra 2011 til 2012: at arbejde teoribaseret, at tage teori i brug i relation til udsatte børn, at arbejde målrettet og systematisk. To tredjedele af deltagerne arbejder ud fra bestemte pædagogiske teorier. Dette resultat, der baserer sig på deltagerudsagn, viser en stigning sammenlignet med baseline-analysen (VIDA-statusrapport 2), der viste, at godt halvdelen arbejdede med en pædagogisk teori. Vi ser også en stigning, når spørgsmålet retter sig mod anvendelsen af pædagogiske teorier i forhold til udsatte børn, idet 58 % svarer ja til dette spørgsmål sammenlignet med 2011, hvor det var 43 %, der nævnede, 9

11 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER at de arbejdede med en pædagogisk teori i forhold til udsatte børn. I forhold til at arbejde systematisk og målrettet med indsatser over for udsatte børn ser vi ligeledes en stigning. Lederne lægger stor vægt på ledelse, der bygger på samarbejde, inddragelse, anerkendelse og dialog. Resultater vedrørende, om der er en god læringskultur, viser, at de fleste er enige i, at der er gode betingelser for læring i organisationen. Der er dog som i 2011-undersøgelsen påvist en række signifikante forskelle mellem lederes og pædagogiske medarbejderes opfattelse af, hvorvidt der er en åben læringskultur i dagtilbuddet, dvs., om der er adgang til eksperimenterede metoder, at være inddraget som medarbejder i beslutninger, at have en fri kommunikation i organisationen og med omgivelserne. Resultatet vidner om, at begge parter, både ledere og pædagoger, i højere grad end i 2011 oplever, at der er en åben læringskultur i organisationen. Dette har dog ikke ændret ved det faktum, som vi også så i 2011, at der er et såkaldt gab mellem lederes og medarbejderes opfattelse. Med hensyn til motivation for deltagelse i VIDA-programmet er der stadig, som i 2011, en overordnet positiv forventning til og motivation for VIDA-projektet blandt deltagerne. Åbne spørgsmål udpeger imidlertid forhold som omstruktureringer i kommunen, mange opgaver og manglende tid som forhold, der kan forstyrre eller mindske motivationen. Ifølge teorigrundlaget vil sådanne faktorer, der mindsker motivationen, kunne stå i vejen for en optimal implementering af VIDA. Hovedindtrykket er imidlertid, at der generelt set er en god motivation i 2012, som vi også så det i 2011-analysen. INSTITUTIONERS ARBEJDE MED FORÆLDREINVOLVERING FOLLOW UP-UNDERSØGELSER Undersøgelsen af dagtilbuddenes arbejde med forældreinvolvering viser, at der ikke er sket ændringer i fordelingen eller organiseringen af forældrearrangementer som helhed, men derimod signifikante ændringer i prioriteringen af forældresamarbejdet og -involveringen. Denne prioritering går især i retning af en højere grad af refleksiv dialog, forældre-til-forældre kontakt og forældrenes deltagelse i institutionens praktiske daglige liv og arrangementer. Der er endvidere sket en signifikant stigning i deltagelse i kurser i forældresamarbejde. Inden for områderne debat og fælles refleksion, aktiv forældreinddragelse i institutionens dagligdag og/eller særlige arrangementer samt kontakt mellem forældre indbyrdes kan der således på baggrund af analysen findes nogle særlige udviklingsmuligheder for i de danske dagtilbud. Den videre forskning vil gennem udvalgte case-institutioner følge, hvordan udviklingen af forældresamarbejde og -involvering realiseres i praksis, samt hvilke udfordringer og dilemmaer der opstår i den forbindelse. 10

12 RESUMÉ SCREENING AF BØRNS KOMPETENCER VIDA-projektet er et effektstudium foldet ud på institutionsniveau i fire udvalgte kommuner med det formål at kvantificere effekten af to forskellige pædagogiske strategier: I den ene gruppe af institutioner er fokus børns læring, herunder specifikt udsatte børns læring, trivsel og inklusion gennem hverdagen (VIDA-Basis). I den anden gruppe er fokus børns læring og trivsel samt forældreinddragelse (VIDA-Basis+). De to interventionsgrupper sammenlignes med en kontrolgruppe. Børnenes udvikling følges over to år, hvorefter det skal analyseres og vurderes, om interventionen har haft nogen effekt i forhold til børnenes kompetenceudvikling. Analysen foretages på baggrund af spørgeskemaer, som udfyldes af de pædagogiske medarbejdere. Resultaterne fra den anden screeningsrunde (den midterste af i alt tre) peger på, at de pædagogiske strategier er slået igennem på flere dimensioner af børnenes kompetencer. Dermed ligner de tre institutionsgrupper ikke længere hinanden, når vi ser på børnenes kompetencer. Mere uddybende er der overordnet ingen forskel mellem grupperne med hensyn til børnenes selvstændighed og koncentration, sociabilitet, antisociale adfærd / uroligheder, forståelse af natur / naturfænomener, kulturelle kompetencer, udtryksformer og værdier samt nysgerrig udforsken. Til gengæld har VIDA-Basis- og VIDA-Basis+-gruppen en højere gennemsnitsscore end kontrolgruppen, når det drejer sig om børnenes kompetencer til samarbejde og tilpasningsevne samt deres sproglige kompetencer kommunikation. Endelig har VIDA-Basis+-gruppen en højere gennemsnitsscore end kontrolgruppen med hensyn til børnenes empati og prosociale adfærd, matematisklogiske forståelse og kompetencer, mestring af udfordringer mht. læring samt initiativtagning og kreativitet. SCREENING AF BØRNS SOCIALE KOMPETENCER MÅLT PÅ SDQ En væsentlig kilde til information om børnenes kompetencer og færdigheder i VIDA-projektet er pædagogernes besvarelser om børnene på den såkaldte The Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) skala. En statistisk analyse af data fra denne skala viser, om der er opstået en forskel mellem VIDA-grupperne og kontrolgruppen mellem første og andet nedslag. Samlet set kan der allerede på nuværende tidspunkt ses en begyndende forskel på børn i VIDA-Basis og VIDA-Basis+ i forhold til børn i kontrolgruppen. I udgangspunktet (første nedslag) var der ikke forskel mellem institutioner i kontrolgruppen og institutioner i VIDA-Basis, mens institutioner i VIDA-Basis+ havde flere børn med hyperaktivitet og færre børn med god prosocial adfærd. I andet nedslag 11

13 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER har børn i institutioner i VIDA-Basis signifikant færre emotionelle problemer end børn i kontrolgruppen, og de har også bedre prosocial adfærd end børn i kontrolgruppen. Børn i VIDA-Basis+ er mere hyperaktive end børn i kontrolgruppen og børn i VIDA-Basis-institutioner, men de har omvendt mere prosocial adfærd end børn i kontrolgruppen. Det er naturligvis for tidligt at kunne sige noget endeligt om, hvordan VIDA-Basis og VIDA-Basis+ påvirker børnene, men den begyndende forskel i andet nedslag indikerer alt andet lige effekter af interventionerne. 12

14 KAPITEL 1 INTRODUKTION Bente Jensen 1.1 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med VIDA-projektet er, som beskrevet i de tidligere VIDA-statusrapporter (Jensen et al., 2011a og b, 2012), overordnet at undersøge effekter af en tidlig indsats i dagtilbud, der sigter mod at fremme udsatte børns trivsel, læring og udvikling gennem en inkluderende pædagogik. Udsatte børn defineres her som børn med stor sandsynlighed for en børnesag baseret på socioøkonomiske prædiktorer (se også VIDA-statusrapport 1, Bilag 6). Vi ved fra uddannelses- og socialforskning, at udsatte børn har forringede livschancer i skolen og senere uddannelses- og samfundsliv. Vi ved også, at udsatheden starter allerede i børnehaven. Dvs. at børn, der vokser op under socialt vanskelige vilkår, i højere grad end andre børn risikerer at have forringede uddannelsesmæssige chancer. VIDA-projektet vedrører således en vigtig samfundsmæssig problemstilling. Formålet med projektet er på forskningsniveau at udvikle, afprøve og vurdere effekter af to forskellige modeller for tidlig indsats: VIDA-modelprogram (VIDA-Basis) og VIDA-forældreprogram (VIDA-Basis+) i dagtilbud (se VIDA-statusrapport 1 og 2 for yderligere beskrivelser af de to interventionsprogrammer). Det overordnede mål er at bidrage til, at kommuner og dagtilbud i højere grad i fremtiden får mulighed for at kvalificere arbejdet med socialt udsatte børn ud fra relevant viden og systematiske, målrettede metoder baseret på denne viden. Hele spørgsmålet om at arbejde vidensbaseret, målrettet og systematisk med at højne kvaliteten i den pædagogiske praksis i dagtilbud på måder, som kommer især socialt udsatte børn til gode, er VIDA-projektets omdrejningspunkt. 13

15 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER VIDA-interventionen er bygget op over et uddannelses- og implementeringsprogram, som kvalificerer professionelles arbejde med en vidensbaseret og målrettet indsats i dagtilbud. Dette uddannelses- og implementeringsprogram lægger op til, at pædagoger og ledere udvikler nye måder at tænke, analysere og planlægge en fornyelse (innovation) på, der tager højde for det enkelte dagtilbuds udgangspunkt mht. bl.a. børnesammensætning og dagtilbuddets særlige muligheder og erfaringer. Projektet er forankret i en teori om social innovation, defineret som varig fornyelse i betydningen kvalitative forbedringer af samfundets indsatser i relation til uddannelsesmæssig og social ulighed, social arv. Den eksisterende forskning i samfundets indsatser for socialt udsatte børn kortlægger, at der hersker stor træghed i systemet. Kun få studier søger at bidrage med forklaringer på denne træghed eller søger mulighederne belyst. Derfor vil et væsentligt omdrejningspunkt for VIDA-projektet være at belyse mulighederne for fornyelse af gældende praksis i dagtilbud. For at realisere dette uddannes ledere og medarbejdere til at tænke og konkret arbejde teoribaseret, målrettet og systematisk med læring og social inklusion fra begyndelsen af børnenes institutionsliv. Vores tidligere analyser (se VIDA-statusrapport 2 og 3) har vist, at ikke alle dagtilbud er rustet til at arbejde teoribaseret og så målrettet og systematisk med en læringsforståelse, som VIDA-projektet lægger op til. I Danmark har der været tradition for at tænke børnehaven som et sted, hvor børnene skal lære at skabe sociale relationer. Det er ofte det perspektiv, pædagoger og ledere fremhæver som kerneopgaven og som det, man er uddannet til på grunduddannelse og senere efteruddannelse. Ifølge Bekendtgørelse af lov om social service fra 2004 (Socialministeriet, 2004 og de senere revisioner frem mod Dagtilbudsloven 2011 (Socialministeriet, 2011) består kerneopgaven i at arbejde med læring. Dette ses ud fra et bredt, holistisk læringsbegreb, som også rummer trivsel og social inklusion som modvægt til marginalisering og social eksklusion, der kan være på spil for socialt udsatte børn i børnehaven. Den seneste evaluering af implementering af loven om læreplaner (Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, 2012) viser, at det stadig er vanskeligt for mange danske dagtilbud at implementere den del af kerneopgaven, som drejer sig om at forbedre indsatsen for udsatte børn. Samme mønster finder vi i evalueringen af pædagoguddannelsen (Rambøll, 2012), der viser, at på trods af en styrket faglighed blandt nye pædagoger, er afstanden til praksis stor. Den store udfordring i relation til at skabe fornyelse i dagtilbud baseret på et begreb om social innovation er således at igangsætte læreprocesser gennem uddannelsesforløb i VIDA, som lettere lader sig omsætte i praksis. Viden og værktø- 14

16 INTRODUKTION jer i arbejdet med socialt udsatte børn i dagtilbud er derfor indholdet i den samlede VIDA-pakke, som det er beskrevet i VIDA-statusrapport 1, der også gør rede for projektets teoretiske forankring. VIDA-statusrapport 3 viser videre, hvordan VIDA-uddannelsens første faser er bygget op som en vekselvirkning mellem uddannelse (væk fra praksis) og lokale udviklingsforløb (i praksis). VIDA-programmets nøgleelementer kan opsummeres som følger: VIDA implementeres i almendagtilbuddet, dvs., at indsatsen skal kunne implementeres i stor skala VIDA implementeres i dagtilbud, som er udtrukket tilfældigt. Dette betyder, at de pædagogiske medarbejdere, der skal implementere indsatsen, møder projektet med forskellige forudsætninger VIDA implementeres i det samlede dagtilbud. Et succeskriterium for arbejdet er, at lederes og medarbejderes læring omsættes i en samlet praksis- og organisationsudvikling med varig kvalitativ forbedring som mål (social innovation) VIDA repræsenterer en innovativ og eksperimenterende tilgang til tidlig indsats. Dvs., at dagtilbuddenes medarbejdere uddannes til at arbejde teoribaseret, målrettet og systematisk med VIDA-curriculum og til at udvikle og kvalificere lokale eksperimenter tilpasset den aktuelle lokale situation, børnesammensætningen og de særlige behov, som knytter sig til dette. VIDAuddannelsen bidrager med viden og værktøjer. Det gælder ikke blot værktøjer og viden om, hvad børn og udsatte børn har brug for, men også om, hvad der kræves for at implementere denne viden i konkrete aktiviteter. Endvidere suppleres uddannelsen med kurser i ledelsesstrategier og facilitering af læreprocesser i det samlede dagtilbud. Den forskningsmæssige opgave i VIDA er således at undersøge, om en innovativ tilgang, som beskrevet ovenfor, bidrager til at opnå den ønskede positive effekt målt på børns udbytte. 1.2 STATUS OG UDVIKLINGSTENDSER I VIDA-PROJEKTET EFTER ET ÅR Denne statusrapport gør status over VIDA-projektet på baggrund af det gennemførte projektforløb og resultater fra 2. screening. I den forbindelse giver rapporten svarpå spørgsmålet: Hvad er der opnået samlet set fra ? 15

17 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER VIDA sætter viden i spil VIDA-uddannelse for ledere og pædagoger er bygget op på måder, så viden og videndelingsprocesser bliver det bærende element i en fornyelse af den pædagogiske dagligdag. Til dette formål er der udviklet materialer, værktøjer, metoder og guidelines (se VIDA-statusrapport 1, kap. 2). VIDA-uddannelse er tilrettelagt, så deltagerne lærer at arbejde målrettet og systematisk med børns læring, trivsel og inklusion og med organisatorisk læring og implementering af indsatsen i det samlede dagtilbud. Supplerende kurser for ledere er tilrettelagt, så de får værktøjer til at kunne facilitere videndeling og læreprocesser i det samlede dagtilbud baseret på VIDA-programmets indhold. Forløb og progression Deltagerne fra de fire kommuner, ca. 120 dagtilbud og børn, som har været involveret i VIDA fra projektstart februar 2011, har været aktivt inddraget og har arbejdet med projektets uddannelse, omsætning i praksis og løbende planlægning, koordinering og videndeling på alle niveauer. Projektets organisering i mange grupper, der samarbejder om projektet (se Jensen et al., 2011a, Bilag 3), er etableret, og funktionaliteten har vist sig ved, at planlagte forløb er gennemført, og ved at projektet skrider frem efter angivne mål og milepæle. Projektværktøjerne SharePoint, IT-refleksionsværktøjet, refleksionsrum og dialognetværk på tværs af kommuner er udviklet og fungerer her midtvejs i projektforløbet efter hensigten som redskaber til at understøtte læreprocesser, som følger af VIDA. Endvidere er selve uddannelsen, som varetages af undervisere ved UC er (UC Lillebælt, UC Syddanmark og UC Nord), og faciliteringskurser, som varetages af forskere fra AU, gennemført som planlagt det første år af projektet (se kap. 2 i Statusrapport 3). Uddannelsen af ledere og medarbejdere blev igangsat i 2011 og er fortsat med del 2 og 3 i Begge dele uddanner deltagerne gennem kvalificering rettet konkret mod fornyelse af den pædagogiske praksis. Projektets elementer fastholdes, styrkes og implementeres gennem netværksdannelser, nye organiseringsformer samt formidling. Uddannelsesforløbene er i 2012 bygget op om eksperimenterende pædagogisk udvikling rettet mod konkrete aktiviteter til fremme af børns trivsel, læring og inklusion (VIDA) og nye og mere inkluderende former for forældresamarbejde (VIDA-Basis+). Fokus i uddannelsen har i særlig grad i 2012 været lagt på spørgsmålet om, hvordan viden kan implementeres igennem videndeling, organisatorisk læring og evaluering samt dokumentation af lokale eksperimenter. 16

18 INTRODUKTION Løbende evalueringer har vist, at denne form for aktivt involverende uddannelses-/efteruddannelsestiltag for nogle dagtilbud er en stor udfordring, mens det for andre deltagere repræsenterer præcist den form, som gør, at man som leder af et dagtilbud eller medarbejder i VIDA-institutioner kan se sig selv som en vigtig aktør i udvikling af kvalitet i pædagogisk praksis rettet mod socialt udsatte børn i et læringsperspektiv. Udsagn fra disse informationsindsamlinger, herunder den dybtgående interviewundersøgelse med samtlige deltagende ledere (gennemført sommer 2011) viser, at langt de fleste VIDA-deltagere ser relevansen af VIDAprojektet. Dette udtrykkes bl.a. ved, at deltagerne har store forventninger til, at projektet kan gøre en positiv forskel for socialt udsatte børn, og at projektets design indebærer nye muligheder for udvikling af praksis. Selvfølgelig er der nuancer og yderpunkter og deltagere, der mener noget andet end det ovenfor anførte, og deltagere, som er mindre motiverede, som vi også så eksemplificeret i en tidligere analyse (VIDA-statusrapport 2, kap. 2). Erfaringer fra VIDA-uddannelsen vil kunne inddrages i såvel fremtidige udviklingsprojekter som efteruddannelser. Forudsætninger og udfordringer Det har vist sig gennem baseline- og midtvejsanalyser (VIDA-statusrapport 1 og 2), at dagtilbuddene har forskellige forudsætninger for at arbejde teoribaseret og læringsorienteret, som der lægges op til i VIDA-projektet. På uddannelsen indarbejdes netop sådanne forskellige deltagerforudsætninger løbende i udviklingsprocessen i det videregående uddannelsesforløb (2012). Der er i den sammenhæng påvist nogle udfordringer i forbindelse med forskellige opfattelser hos deltagende pædagoger og ledere af hvilke faktorer, der kan gribe hindrende eller forstyrrende ind. Fx på det ydre plan i oplevelsen af at ressourcerne ikke modsvarer opgaven, eller på det indre plan i oplevelsen af at fagligheden ikke slår til i forhold til egne ambitioner. Der er også påvist andre udfordringer, som knytter sig til forskelle i deltagerforudsætninger såsom det at lære konkret at opstille mål, udvikle en strategi og arbejde med eksperimenter i egne dagtilbud baseret på VIDA-guidelines (se VIDA-statusrapport 1, Bilag 5). Dette har vist sig at være lettere for dagtilbud, der i forvejen er vant til at arbejde teoribaseret, end for dagtilbud, der grundet forskellige omstændigheder arbejder mere erfarings- eller behovsbaseret. Det at lære at analysere egen praksis og kortlægge udviklingsområder, som det trænes på uddannelsen, mødes således forskelligt afhængigt af hvilke forudsætninger, der var til stede i det konkrete dagtilbud i udgangspunktet. Det at organisere det omfattende implementeringsforløb af VIDA i konkrete eksperimenter er opgaven i 2012 og udgør som sådan både udgangspunktet for videre uddannelses- og træningsforløb og er genstand for senere casestudier. 17

19 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER Præsentation og formidling En tredje, væsentlig del af projektet er løbende præsentation og formidling af projektet, hvilket som nævnt indebærer udgivelse af en række rapporter. Formidling sker imidlertid også løbende på andre måder, der sikrer, at projektet udbredes undervejs til en større kreds end deltagerne i VIDA. Projektets resultater formidles løbende i VIDA-statusrapporterne, og øvrig information kan hentes på hjemmesiden I VIDA-forskningsserien er følgende rapporter udkommet til dato se https://webshop.dpu.dk/forms/frm1arrangement.aspx?value= &id=9187 Som et yderligere bidrag til den løbende præsentation og formidling af VIDAprojektet afholdtes en VIDA-midtvejskonference i maj På konferencen tegnede internationale og danske forskere fra VIDA og andre miljøer et bredt billede af den forskningsmæssige viden om, hvad der virker i arbejdet med udsatte børn, og om, hvad der eventuelt modvirker. Endvidere deltog repræsentanter fra alle dele af projektet med bidrag på workshops. Konferencen præsenterede en definition af social innovation i dagtilbud som varig fornyelse af praksis med henblik på at fremme udsatte børns livschancer. Alle konferencebidrag kan findes på projektets hjemmeside. 1.3 RAPPORTENS OPBYGNING VIDA-statusrapport 4 har som nævnt som formål at gøre status over projektet og dets delelementer på baggrund af 2. screening og vedrører forhold omkring institutionernes arbejde med fornyelse af praksis og med nye former for forældreinvolvering. Bogen er bygget op af i alt seks kapitler. Foruden dette indledende kapitel (kap. 1) præsenteres resultater vedrørende ændringer i deltagernes arbejde ud fra VIDA-programmets intentioner i retning af pædagogisk fornyelse (kap. 2) og fornyelse af forældreinddragelse (kap. 3). Herefter præsenteres analyser af de deltagende 3-6-årige børns udvikling, hvad angår kognitive og nonkognitive kompetencer (kap. 4 og 5). Afslutningsvis samles rapporten i en opsummering af projektets fremdrift, og perspektiver for det videre forløb skitseres (kap. 6). 18

VIDA. VIDA-forskningsrapport 3. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Forældreinddragelse

VIDA. VIDA-forskningsrapport 3. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Forældreinddragelse VIDA-forskningsrapport 3 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Forældreinddragelse Dorte Kousholt & Peter Berliner VIDA-forskningsserien 2013:06 3 VIDA-forskningsserien

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

VIDA-statusrapport 3. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Midtvejsanalyser. Bente Jensen (red.)

VIDA-statusrapport 3. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Midtvejsanalyser. Bente Jensen (red.) VIDA-statusrapport 3 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Midtvejsanalyser Bente Jensen (red.) 11 VIDA-forskningsserien 2012:01 VIDA-forskningsserien 2012:01 VIDA STATUSRAPPORT

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud

Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale mellem programkonsortiet og Frederiksberg Kommune om forskningsprogrammet Fremtidens Dagtilbud Dato 13. marts 2014 På vegne af Ministeriet for

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien Strategi for dagtilbudsområdet Brøndby Kommune 2015 INDLEDNING Baggrund Det er et landspolitisk og kommunalpolitisk mål, at der skabes viden om, hvordan man kan øge kvaliteten i dagtilbud, så børns trivsel

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET DPU

AARHUS UNIVERSITET DPU 0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER. BENTE JENSEN, 7. JUNI 2016 AU DPU INDHOLD BAGGRUND FORSKNINGSPROJEKT

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013

UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013 UDVIKLINGSPROGRAMMET DAGSORDEN Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud baggrund, formål, indhold og ambitionsniveau Hverdagen for deltagerne i Fremtidens Dagtilbud Hvad kan I forvente at få ud af at

Læs mere

Om Fremtidens Dagtilbud

Om Fremtidens Dagtilbud Et konsortium bestående af Institut for Pædagogik og Læring ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting samarbejder med 14 kommuner om at udvikle

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

VIDA-statusrapport 2. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Baseline. Bente Jensen (red.) VIDA-forskningsserien 2011:03

VIDA-statusrapport 2. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Baseline. Bente Jensen (red.) VIDA-forskningsserien 2011:03 5 Forældreinvolveringens pædagogik VIDA-statusrapport 2 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Baseline Bente Jensen (red.) VIDA-forskningsserien 2011:03 3 2011:03 VIDA-STATUSRAPPORT

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD

VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD VIDA-forskningsrapport 2 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Organisatorisk læring Bente Jensen & Ulrik Brandi VIDA-forskningsserien 2013:05 3 VIDA-forskningsserien

Læs mere

UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN

UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN Bente Jensen UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN EN UNDERSØGELSE AF VIDEN, HVERDAGSLIV OG UDVIKLINGSMULIGHEDER Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Udsatte børn i dagplejen en undersøgelse af viden, hverdagsliv

Læs mere

VIDA. VIDA-modelrapport 2. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Uddannelse og implementering

VIDA. VIDA-modelrapport 2. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Uddannelse og implementering VIDA-modelrapport 2 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Uddannelse og implementering Kristina Kristoffersen, Ove Steiner Rasmussen & Bente Jensen (red.) VIDA-forskningsserien

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

EFFEKTER AF INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN I DAGINSTITUTIONER

EFFEKTER AF INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN I DAGINSTITUTIONER EFFEKTER AF INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN I DAGINSTITUTIONER HPA-PROJEKTET Bente Jensen, Anders Holm, Peter Allerup og Anna Kragh EFFEKTER AF INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN I DAGINSTITUTIONER

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Midlerne blev fordelt på 124 institutioner, svarende til 85 daginstitutioner, 26 fritidshjem/kkfo er og 13 fritids-/juniorklubber.

Midlerne blev fordelt på 124 institutioner, svarende til 85 daginstitutioner, 26 fritidshjem/kkfo er og 13 fritids-/juniorklubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Status på sociale normeringer på 0-13 års området Pædagogisk kvalitet i daginstitutionerne har afgørende

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Afslutningskonference

Afslutningskonference 9.-10. DECEMBER 2013 EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORMÅL MED VIDA-UDDANNELSEN 2 PROJEKTET EFFEKTER AF VIDA 3 UDDANNELSENS FASER FASE 1 (forår

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

INNOVATION OG LÆRING I DAGTILBUD

INNOVATION OG LÆRING I DAGTILBUD INNOVATION OG LÆRING I DAGTILBUD Bente Jensen AARHUS UNIVERSITET (IUP) UNGNORDDJURS PÆDAGOGISK KONFERENCE FREDAG D. 11. MAJ 2012 OVERORDNET MÅL Cost-benefit analyser viser, at investeringer i høj kvalitet

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

VI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE

VI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE VI LÆRER SROG I VUGGESTUEN OG DAGPLEJEN Dorthe Bleses & Anders Højen, AU & Line Dybdal, Rambøll Center for Børnesprog Forskningsprogram Center for for Børnesprog Trygfondens Børneforskningscenter, AU bleses@econ.au.dk

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger.

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger. NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og unge Sekretariatet Evaluering af projekt Fælles sprog, fælles fremtid I perioden 2013 til 2014 har der i Moseengens Børnehus været et projekt om fælles

Læs mere

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Generelle oplysninger. Projektoplysninger

Generelle oplysninger. Projektoplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes og sendes pr. mail til Socialstyrelsen på: tidligindsats@socialstyrelsen.dk Projektets titel Skriv titel

Læs mere

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud I foråret 2012 er der ført tilsyn med kommunens kommunale og selvejende dagtilbud i Område Syd, Område Nord og Område Lions Børnehuse samt med kommunens puljeinstitution

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere