VIDA-statusrapport 4. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Udviklingstendenser. Bente Jensen (red.

Transkript

1 VIDA-statusrapport 4 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Udviklingstendenser Bente Jensen (red.) 117 VIDA-forskningsserien 2012:02

2 VIDA-forskningsserien 2012:02 VIDA-STATUSRAPPORT 4 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER BENTE JENSEN (red.) KØBENHAVN 2012 VIDA-PROJEKTET, IUP, AARHUS UNIVERSITET 1

3 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud - Modelprogram Udviklingstendenser VIDA-Statusrapport 4 VIDA-forskningsserien 2012:02 ISSN (Web-udgave) ISSN (Print-udgave) 2012 by VIDA-projektet Reviewgruppe Professor Dorthe Bleses, Center for børnesprog, Syddansk Universitet Professor Kenneth Mølbjerg Jørgensen, Institut for Læring og Filosofi (SAMF), Aalborg Universitet Professor Mads Meier Jæger, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Seniorforsker Mogens Christoffersen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Docent Sven Bremberg, Institutionen för folkhälsovetenskap, Karolinska Institutet Professor emeritus Svend Erik Nordenbo, Aarhus Universitet Forfattere Bente Jensen (red.) Denne rapport citeres som: Jensen, B., Brandi, U., Kousholt, D., Berliner, P., Holm, A., Yung Andersen, T. (2012) Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram. Statusrapport 4. Udviklingstendenser. I: VIDA-forskningsserien 2012:2. IUP, Aarhus Universitet Grafisk design: Leif Glud Holm Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Udgivet: november 2012 ISBN: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Tuborgvej København NV Telefon: Bente Jensen - bj@dpu.dk VIDA s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver VIDA s publikationer, bedes sendt til VIDA-projektet, IUP, Aarhus Universitet. 2

4 INDHOLD FORORD 5 RESUMÉ 9 1 INTRODUKTION BAGGRUND OG FORMÅL STATUS OG UDVIKLINGSTENDSER I VIDA-PROJEKTET EFTER ET ÅR RAPPORTENS OPBYGNING 18 2 FORNYELSE AF PRAKSIS I VIDA-PROJEKTET UD FRA ET PERSPEKTIV OM ORGANISATORISK LÆRING FOLLOW UP-UNDERSØGELSER INDLEDNING DESIGN OG METODISK GRUNDLAG POPULATIONEN DELTAGERKARAKTERISTIKA TRE FAKTORER AF BETYDNING FOR ORGANISATORISK LÆRING OG INNOVATION I DAGTILBUDDENE UDDYBNING VED TEMATISK ANALYSE OPSUMMERING OG DISKUSSION 37 3 FORÆLDREINVOLVERING I VIDA-PROJEKTET FOLLOW UP-UNDERSØGELSER INDLEDNING DESIGN OG BAGGRUND FORÆLDRESAMARBEJDE OG -INVOLVERING SAMMENLIGNENDE ANALYSER KOMMUNEFORSKELLE PERSPEKTIVERENDE DISKUSSION 46 4 SCREENING AF BØNS KOMPETENCER KOGNITIVE OG NON-KOGNITIVE INTRODUKTION DELTAGELSESPROCENT KATEGORISERINGEN AF ITEMS 53 UDVIKLING FRA BASELINE- TIL MIDTVEJSMÅLING 54 SAMMENLIGNING MELLEM DE TRE GRUPPER VED MIDTVEJSMÅLING 56 3

5 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER 5 SCREENING AF BØRNS KOMPETENCER MÅLT VED SDQ INDLEDNING DATA FRA DE TO FØRSTE BØLGER HVORDAN ANALYSERER MAN, HVORDAN DET GÅR BØRNENE UNDERVEJS I VIDA-PROJEKTET? FORELØBIGE RESULTATER 60 6 KONKLUSION 63 BILAG 71 BILAG 1 TIDSPLAN 73 BILAG 2 MATERIALER TIL KAPITEL 2 74 BILAG 3 MATERIALER TIL KAPITEL 3 84 BILAG 4 MATERIALER TIL KAPITEL 4 91 BILAG 5 MATERIALER TIL KAPITEL REFERENCER OG LINKS 111 PRÆSENTATION AF RAPPORTENS FORFATTERE 115 4

6 FORORD Denne rapport præsenterer resultater fra projektet Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud (VIDA) baseret på 2. nedslag af målinger af børns kompetencer og af den pædagogiske proces, der har fundet sted i de deltagende institutioner efter et års arbejde med programmet. Projektets overordnede målsætning er at belyse spørgsmålet: Hvordan tager vi i dagtilbuddene bedst hånd om socialt udsatte børn? Der fokuseres i den forbindelse på at undersøge, om VIDA kan højne dagtilbudskvaliteten på måder, så deltagelsen i dagtilbud fremmer udsatte børns trivsel og læring her og nu og senere i livet. International forskning peger på, at der er store samfundsmæssige gevinster at hente ved at sætte ind med en tidlig pædagogisk indsats i dagtilbud, især over for socialt udsatte børn. Kvalitet i dagtilbud skal således fremover kunne måles på, om dagtilbuddet reelt bliver et sted, hvor uddannelse og dannelsesprocesser kan tage deres begyndelse og blive for alle børn i velfærdssamfundet. Det omfattende projekt er bestilt og finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning og udviklet af forskere ved IUP (DPU), Aarhus Universitet. Projektet skal udvikle og afprøve samt dokumentere hvilke pædagogiske indsatser i dagtilbud, der kan sikre udsatte børn en bedre tilværelse. I én gruppe af dagtilbud vil der være fokus på børns trivsel og læring (VIDA-Basis). I en anden gruppe vil der ligeledes være fokus på børns trivsel og læring og desuden indgå forældreinddragelse (VIDA-Basis+). En tredje gruppe dagtilbud vil have almindelig praksis og derved fungere som referenceinstitutioner (Kontrolgruppe). I et tidligere gennemført HPA-projekt (Jensen et al., 2009) har vi påvist, at denne form for interventionsprogram i dagtilbud har positive effekter, når hele pakken så at sige omsættes 5

7 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER som et samlet system med lokal tilpasning. Det er med afsæt i international forskning, der viser, at kvalitet i den tidlige indsats i dagtilbud fremmer udsatte børns livschancer, og de gode erfaringer fra HPA-projektet, at VIDA-projektet er blevet til. VIDA skal bidrage til, at indsatsen videreudvikles bl.a. med supplement af VIDA-Basis+ -forældreinddragelsesprogram, der baseres på et review over den nyeste viden fra international forskning om effektive forældreprogrammer, som er udviklet til VIDA-projektet (Larsen et al., 2011). Sidstnævnte forskning viser lovende resultater i forhold til, hvad der kan opnås ved at kombinere dagtilbuddets indsats med en forældreindsats. VIDA-statusrapport 4 skal ses i forlængelse af statusrapport 1, 2 og 3, som henholdsvis introducerede VIDA-projektets design og metode (Statusrapport 1, Jensen et al., 2011a) og præsenterede de første forskningsresultater vedrørende de deltagende dagtilbuds forudsætninger for at arbejde med fornyelse af pædagogisk praksis i et perspektiv om organisatorisk læring samt for at arbejde med forældreinddragelse (Statusrapport 2, Jensen et al., 2011b) og midtvejsanalyser af processer i institutionerne og dybtgående analyser af børnedata (Jensen et al., 2012). De dagtilbud, der indgår i VIDA, er institutioner for 3-6-årige udvalgt i fire kommuner: Randers, Horsens, Gentofte og Brøndby. Vuggestuer og dagpleje falder således uden for VIDA. Dette valg er truffet for at kunne udvikle viden om effekter af en målrettet udvikling af kvalitet i indsatsen med fokus på en bestemt målgruppe. I rapporten anvendes begrebet dagtilbud som en samlet betegnelse for de enheder for de 3-6-årige, der indgår i projektet. I Statusrapport 1 (Jensen et al., 2011a, Bilag 6) er det nærmere beskrevet, hvordan segmenteringen har fundet sted i de tre interventionstyper. Medarbejdere i de 120 dagtilbud, der deltager, samt direktører, ledere og konsulenter i de fire deltagende kommuner takkes for deres engagement i den videregående del af projektet i både uddannelses-, implementerings- og forskningssammenhæng ( ). Dette er et væsentligt bidrag til at kvalificere dagtilbudsindsatser undervejs i projektet og videre frem. Det er i den sammenhæng vores håb, at VIDA-deltagere, men også alle andre interesserede dagtilbud, kommuner, professionshøjskoler samt politikere vil lade sig inspirere af de erfaringer, som denne statusrapport og tidligere rapporter formidler. Projektets styregruppe ved Christina Barfoed-Høj, Ministeriet for Børn og Undervisning samt ekspertgruppen knyttet til VIDA-projektet har bidraget med nyttige kritiske og konstruktive kommentarer til VIDA-statusrapport 4. Projek- 6

8 FORORD tets følgegruppe har endvidere bidraget med nyttige kommentarer til projektets samlede idé, indhold og fremdrift samt senest til drøftelser af den igangværende effektforskning, som lægges frem i denne rapport. Konsulent og cand.mag. i retorik Jakob Haahr-Pedersen og Kirsten Kovacs takkes for hhv. bearbejdning, råd og korrekturlæsning på manuskriptet. Cand.pæd. Birgitte Dam takkes for arbejdet med at indtaste data fra spørgeskemaundersøgelsen rettet imod ledere og pædagoger, Lars Huge, Huge Consult, takkes for analyser af kvantitative data til kap. 2 og 3, professor Peter Allerup takkes for sit bidrag til kap. 4 vedrørende Rasch-analyser, og studerende Stine Møllegaard takkes for kvantitative analyser til kap. 5. Endelig takkes Leif Glud Holm for grafisk design og opsætning. Rapporten er bygget op af bidrag fra projektets forskergruppe og redigeret af lektor, ph.d. Bente Jensen. København, november 2012 Bente Jensen Lektor, ph.d., projektleder Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet 7

9 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER 8

10 RESUMÉ I denne VIDA-statusrapport 4 om projektet VIDA: Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram er rapportens formål og baggrund (kap. 1) resultater vedrørende de deltagende dagtilbuds arbejde med forandring af nuværende praksis ud fra et perspektiv om organisatorisk læring (kap. 2) og arbejde med forældreinvolvering (kap. 3), hvor follow up-undersøgelser er beskrevet. Desuden belyses børns samlede kompetencer (kap. 4) og sociale kompetencer (kap. 5) ligeledes et år inde i VIDA-projektet. Afslutningsvis opsummeres resultaterne i en diskussion og konklusion (kap. 6). INSTITUTIONERNES ARBEJDE MED FORANDRING AF NUVÆRENDE PRAKSIS FOLLOW UP-UNDERSØGELSER Undersøgelsen af dagtilbuddenes arbejde med forandring af nuværende praksis tager afsæt i en analyse af deltagernes baggrund og forudsætninger og udgør et midtvejsstatus-studie af institutionernes arbejde med organisatorisk læring og innovation. Især tre forhold er forandret fra 2011 til 2012: at arbejde teoribaseret, at tage teori i brug i relation til udsatte børn, at arbejde målrettet og systematisk. To tredjedele af deltagerne arbejder ud fra bestemte pædagogiske teorier. Dette resultat, der baserer sig på deltagerudsagn, viser en stigning sammenlignet med baseline-analysen (VIDA-statusrapport 2), der viste, at godt halvdelen arbejdede med en pædagogisk teori. Vi ser også en stigning, når spørgsmålet retter sig mod anvendelsen af pædagogiske teorier i forhold til udsatte børn, idet 58 % svarer ja til dette spørgsmål sammenlignet med 2011, hvor det var 43 %, der nævnede, 9

11 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER at de arbejdede med en pædagogisk teori i forhold til udsatte børn. I forhold til at arbejde systematisk og målrettet med indsatser over for udsatte børn ser vi ligeledes en stigning. Lederne lægger stor vægt på ledelse, der bygger på samarbejde, inddragelse, anerkendelse og dialog. Resultater vedrørende, om der er en god læringskultur, viser, at de fleste er enige i, at der er gode betingelser for læring i organisationen. Der er dog som i 2011-undersøgelsen påvist en række signifikante forskelle mellem lederes og pædagogiske medarbejderes opfattelse af, hvorvidt der er en åben læringskultur i dagtilbuddet, dvs., om der er adgang til eksperimenterede metoder, at være inddraget som medarbejder i beslutninger, at have en fri kommunikation i organisationen og med omgivelserne. Resultatet vidner om, at begge parter, både ledere og pædagoger, i højere grad end i 2011 oplever, at der er en åben læringskultur i organisationen. Dette har dog ikke ændret ved det faktum, som vi også så i 2011, at der er et såkaldt gab mellem lederes og medarbejderes opfattelse. Med hensyn til motivation for deltagelse i VIDA-programmet er der stadig, som i 2011, en overordnet positiv forventning til og motivation for VIDA-projektet blandt deltagerne. Åbne spørgsmål udpeger imidlertid forhold som omstruktureringer i kommunen, mange opgaver og manglende tid som forhold, der kan forstyrre eller mindske motivationen. Ifølge teorigrundlaget vil sådanne faktorer, der mindsker motivationen, kunne stå i vejen for en optimal implementering af VIDA. Hovedindtrykket er imidlertid, at der generelt set er en god motivation i 2012, som vi også så det i 2011-analysen. INSTITUTIONERS ARBEJDE MED FORÆLDREINVOLVERING FOLLOW UP-UNDERSØGELSER Undersøgelsen af dagtilbuddenes arbejde med forældreinvolvering viser, at der ikke er sket ændringer i fordelingen eller organiseringen af forældrearrangementer som helhed, men derimod signifikante ændringer i prioriteringen af forældresamarbejdet og -involveringen. Denne prioritering går især i retning af en højere grad af refleksiv dialog, forældre-til-forældre kontakt og forældrenes deltagelse i institutionens praktiske daglige liv og arrangementer. Der er endvidere sket en signifikant stigning i deltagelse i kurser i forældresamarbejde. Inden for områderne debat og fælles refleksion, aktiv forældreinddragelse i institutionens dagligdag og/eller særlige arrangementer samt kontakt mellem forældre indbyrdes kan der således på baggrund af analysen findes nogle særlige udviklingsmuligheder for i de danske dagtilbud. Den videre forskning vil gennem udvalgte case-institutioner følge, hvordan udviklingen af forældresamarbejde og -involvering realiseres i praksis, samt hvilke udfordringer og dilemmaer der opstår i den forbindelse. 10

12 RESUMÉ SCREENING AF BØRNS KOMPETENCER VIDA-projektet er et effektstudium foldet ud på institutionsniveau i fire udvalgte kommuner med det formål at kvantificere effekten af to forskellige pædagogiske strategier: I den ene gruppe af institutioner er fokus børns læring, herunder specifikt udsatte børns læring, trivsel og inklusion gennem hverdagen (VIDA-Basis). I den anden gruppe er fokus børns læring og trivsel samt forældreinddragelse (VIDA-Basis+). De to interventionsgrupper sammenlignes med en kontrolgruppe. Børnenes udvikling følges over to år, hvorefter det skal analyseres og vurderes, om interventionen har haft nogen effekt i forhold til børnenes kompetenceudvikling. Analysen foretages på baggrund af spørgeskemaer, som udfyldes af de pædagogiske medarbejdere. Resultaterne fra den anden screeningsrunde (den midterste af i alt tre) peger på, at de pædagogiske strategier er slået igennem på flere dimensioner af børnenes kompetencer. Dermed ligner de tre institutionsgrupper ikke længere hinanden, når vi ser på børnenes kompetencer. Mere uddybende er der overordnet ingen forskel mellem grupperne med hensyn til børnenes selvstændighed og koncentration, sociabilitet, antisociale adfærd / uroligheder, forståelse af natur / naturfænomener, kulturelle kompetencer, udtryksformer og værdier samt nysgerrig udforsken. Til gengæld har VIDA-Basis- og VIDA-Basis+-gruppen en højere gennemsnitsscore end kontrolgruppen, når det drejer sig om børnenes kompetencer til samarbejde og tilpasningsevne samt deres sproglige kompetencer kommunikation. Endelig har VIDA-Basis+-gruppen en højere gennemsnitsscore end kontrolgruppen med hensyn til børnenes empati og prosociale adfærd, matematisklogiske forståelse og kompetencer, mestring af udfordringer mht. læring samt initiativtagning og kreativitet. SCREENING AF BØRNS SOCIALE KOMPETENCER MÅLT PÅ SDQ En væsentlig kilde til information om børnenes kompetencer og færdigheder i VIDA-projektet er pædagogernes besvarelser om børnene på den såkaldte The Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) skala. En statistisk analyse af data fra denne skala viser, om der er opstået en forskel mellem VIDA-grupperne og kontrolgruppen mellem første og andet nedslag. Samlet set kan der allerede på nuværende tidspunkt ses en begyndende forskel på børn i VIDA-Basis og VIDA-Basis+ i forhold til børn i kontrolgruppen. I udgangspunktet (første nedslag) var der ikke forskel mellem institutioner i kontrolgruppen og institutioner i VIDA-Basis, mens institutioner i VIDA-Basis+ havde flere børn med hyperaktivitet og færre børn med god prosocial adfærd. I andet nedslag 11

13 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER har børn i institutioner i VIDA-Basis signifikant færre emotionelle problemer end børn i kontrolgruppen, og de har også bedre prosocial adfærd end børn i kontrolgruppen. Børn i VIDA-Basis+ er mere hyperaktive end børn i kontrolgruppen og børn i VIDA-Basis-institutioner, men de har omvendt mere prosocial adfærd end børn i kontrolgruppen. Det er naturligvis for tidligt at kunne sige noget endeligt om, hvordan VIDA-Basis og VIDA-Basis+ påvirker børnene, men den begyndende forskel i andet nedslag indikerer alt andet lige effekter af interventionerne. 12

14 KAPITEL 1 INTRODUKTION Bente Jensen 1.1 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med VIDA-projektet er, som beskrevet i de tidligere VIDA-statusrapporter (Jensen et al., 2011a og b, 2012), overordnet at undersøge effekter af en tidlig indsats i dagtilbud, der sigter mod at fremme udsatte børns trivsel, læring og udvikling gennem en inkluderende pædagogik. Udsatte børn defineres her som børn med stor sandsynlighed for en børnesag baseret på socioøkonomiske prædiktorer (se også VIDA-statusrapport 1, Bilag 6). Vi ved fra uddannelses- og socialforskning, at udsatte børn har forringede livschancer i skolen og senere uddannelses- og samfundsliv. Vi ved også, at udsatheden starter allerede i børnehaven. Dvs. at børn, der vokser op under socialt vanskelige vilkår, i højere grad end andre børn risikerer at have forringede uddannelsesmæssige chancer. VIDA-projektet vedrører således en vigtig samfundsmæssig problemstilling. Formålet med projektet er på forskningsniveau at udvikle, afprøve og vurdere effekter af to forskellige modeller for tidlig indsats: VIDA-modelprogram (VIDA-Basis) og VIDA-forældreprogram (VIDA-Basis+) i dagtilbud (se VIDA-statusrapport 1 og 2 for yderligere beskrivelser af de to interventionsprogrammer). Det overordnede mål er at bidrage til, at kommuner og dagtilbud i højere grad i fremtiden får mulighed for at kvalificere arbejdet med socialt udsatte børn ud fra relevant viden og systematiske, målrettede metoder baseret på denne viden. Hele spørgsmålet om at arbejde vidensbaseret, målrettet og systematisk med at højne kvaliteten i den pædagogiske praksis i dagtilbud på måder, som kommer især socialt udsatte børn til gode, er VIDA-projektets omdrejningspunkt. 13

15 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER VIDA-interventionen er bygget op over et uddannelses- og implementeringsprogram, som kvalificerer professionelles arbejde med en vidensbaseret og målrettet indsats i dagtilbud. Dette uddannelses- og implementeringsprogram lægger op til, at pædagoger og ledere udvikler nye måder at tænke, analysere og planlægge en fornyelse (innovation) på, der tager højde for det enkelte dagtilbuds udgangspunkt mht. bl.a. børnesammensætning og dagtilbuddets særlige muligheder og erfaringer. Projektet er forankret i en teori om social innovation, defineret som varig fornyelse i betydningen kvalitative forbedringer af samfundets indsatser i relation til uddannelsesmæssig og social ulighed, social arv. Den eksisterende forskning i samfundets indsatser for socialt udsatte børn kortlægger, at der hersker stor træghed i systemet. Kun få studier søger at bidrage med forklaringer på denne træghed eller søger mulighederne belyst. Derfor vil et væsentligt omdrejningspunkt for VIDA-projektet være at belyse mulighederne for fornyelse af gældende praksis i dagtilbud. For at realisere dette uddannes ledere og medarbejdere til at tænke og konkret arbejde teoribaseret, målrettet og systematisk med læring og social inklusion fra begyndelsen af børnenes institutionsliv. Vores tidligere analyser (se VIDA-statusrapport 2 og 3) har vist, at ikke alle dagtilbud er rustet til at arbejde teoribaseret og så målrettet og systematisk med en læringsforståelse, som VIDA-projektet lægger op til. I Danmark har der været tradition for at tænke børnehaven som et sted, hvor børnene skal lære at skabe sociale relationer. Det er ofte det perspektiv, pædagoger og ledere fremhæver som kerneopgaven og som det, man er uddannet til på grunduddannelse og senere efteruddannelse. Ifølge Bekendtgørelse af lov om social service fra 2004 (Socialministeriet, 2004 og de senere revisioner frem mod Dagtilbudsloven 2011 (Socialministeriet, 2011) består kerneopgaven i at arbejde med læring. Dette ses ud fra et bredt, holistisk læringsbegreb, som også rummer trivsel og social inklusion som modvægt til marginalisering og social eksklusion, der kan være på spil for socialt udsatte børn i børnehaven. Den seneste evaluering af implementering af loven om læreplaner (Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, 2012) viser, at det stadig er vanskeligt for mange danske dagtilbud at implementere den del af kerneopgaven, som drejer sig om at forbedre indsatsen for udsatte børn. Samme mønster finder vi i evalueringen af pædagoguddannelsen (Rambøll, 2012), der viser, at på trods af en styrket faglighed blandt nye pædagoger, er afstanden til praksis stor. Den store udfordring i relation til at skabe fornyelse i dagtilbud baseret på et begreb om social innovation er således at igangsætte læreprocesser gennem uddannelsesforløb i VIDA, som lettere lader sig omsætte i praksis. Viden og værktø- 14

16 INTRODUKTION jer i arbejdet med socialt udsatte børn i dagtilbud er derfor indholdet i den samlede VIDA-pakke, som det er beskrevet i VIDA-statusrapport 1, der også gør rede for projektets teoretiske forankring. VIDA-statusrapport 3 viser videre, hvordan VIDA-uddannelsens første faser er bygget op som en vekselvirkning mellem uddannelse (væk fra praksis) og lokale udviklingsforløb (i praksis). VIDA-programmets nøgleelementer kan opsummeres som følger: VIDA implementeres i almendagtilbuddet, dvs., at indsatsen skal kunne implementeres i stor skala VIDA implementeres i dagtilbud, som er udtrukket tilfældigt. Dette betyder, at de pædagogiske medarbejdere, der skal implementere indsatsen, møder projektet med forskellige forudsætninger VIDA implementeres i det samlede dagtilbud. Et succeskriterium for arbejdet er, at lederes og medarbejderes læring omsættes i en samlet praksis- og organisationsudvikling med varig kvalitativ forbedring som mål (social innovation) VIDA repræsenterer en innovativ og eksperimenterende tilgang til tidlig indsats. Dvs., at dagtilbuddenes medarbejdere uddannes til at arbejde teoribaseret, målrettet og systematisk med VIDA-curriculum og til at udvikle og kvalificere lokale eksperimenter tilpasset den aktuelle lokale situation, børnesammensætningen og de særlige behov, som knytter sig til dette. VIDAuddannelsen bidrager med viden og værktøjer. Det gælder ikke blot værktøjer og viden om, hvad børn og udsatte børn har brug for, men også om, hvad der kræves for at implementere denne viden i konkrete aktiviteter. Endvidere suppleres uddannelsen med kurser i ledelsesstrategier og facilitering af læreprocesser i det samlede dagtilbud. Den forskningsmæssige opgave i VIDA er således at undersøge, om en innovativ tilgang, som beskrevet ovenfor, bidrager til at opnå den ønskede positive effekt målt på børns udbytte. 1.2 STATUS OG UDVIKLINGSTENDSER I VIDA-PROJEKTET EFTER ET ÅR Denne statusrapport gør status over VIDA-projektet på baggrund af det gennemførte projektforløb og resultater fra 2. screening. I den forbindelse giver rapporten svarpå spørgsmålet: Hvad er der opnået samlet set fra ? 15

17 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER VIDA sætter viden i spil VIDA-uddannelse for ledere og pædagoger er bygget op på måder, så viden og videndelingsprocesser bliver det bærende element i en fornyelse af den pædagogiske dagligdag. Til dette formål er der udviklet materialer, værktøjer, metoder og guidelines (se VIDA-statusrapport 1, kap. 2). VIDA-uddannelse er tilrettelagt, så deltagerne lærer at arbejde målrettet og systematisk med børns læring, trivsel og inklusion og med organisatorisk læring og implementering af indsatsen i det samlede dagtilbud. Supplerende kurser for ledere er tilrettelagt, så de får værktøjer til at kunne facilitere videndeling og læreprocesser i det samlede dagtilbud baseret på VIDA-programmets indhold. Forløb og progression Deltagerne fra de fire kommuner, ca. 120 dagtilbud og børn, som har været involveret i VIDA fra projektstart februar 2011, har været aktivt inddraget og har arbejdet med projektets uddannelse, omsætning i praksis og løbende planlægning, koordinering og videndeling på alle niveauer. Projektets organisering i mange grupper, der samarbejder om projektet (se Jensen et al., 2011a, Bilag 3), er etableret, og funktionaliteten har vist sig ved, at planlagte forløb er gennemført, og ved at projektet skrider frem efter angivne mål og milepæle. Projektværktøjerne SharePoint, IT-refleksionsværktøjet, refleksionsrum og dialognetværk på tværs af kommuner er udviklet og fungerer her midtvejs i projektforløbet efter hensigten som redskaber til at understøtte læreprocesser, som følger af VIDA. Endvidere er selve uddannelsen, som varetages af undervisere ved UC er (UC Lillebælt, UC Syddanmark og UC Nord), og faciliteringskurser, som varetages af forskere fra AU, gennemført som planlagt det første år af projektet (se kap. 2 i Statusrapport 3). Uddannelsen af ledere og medarbejdere blev igangsat i 2011 og er fortsat med del 2 og 3 i Begge dele uddanner deltagerne gennem kvalificering rettet konkret mod fornyelse af den pædagogiske praksis. Projektets elementer fastholdes, styrkes og implementeres gennem netværksdannelser, nye organiseringsformer samt formidling. Uddannelsesforløbene er i 2012 bygget op om eksperimenterende pædagogisk udvikling rettet mod konkrete aktiviteter til fremme af børns trivsel, læring og inklusion (VIDA) og nye og mere inkluderende former for forældresamarbejde (VIDA-Basis+). Fokus i uddannelsen har i særlig grad i 2012 været lagt på spørgsmålet om, hvordan viden kan implementeres igennem videndeling, organisatorisk læring og evaluering samt dokumentation af lokale eksperimenter. 16

18 INTRODUKTION Løbende evalueringer har vist, at denne form for aktivt involverende uddannelses-/efteruddannelsestiltag for nogle dagtilbud er en stor udfordring, mens det for andre deltagere repræsenterer præcist den form, som gør, at man som leder af et dagtilbud eller medarbejder i VIDA-institutioner kan se sig selv som en vigtig aktør i udvikling af kvalitet i pædagogisk praksis rettet mod socialt udsatte børn i et læringsperspektiv. Udsagn fra disse informationsindsamlinger, herunder den dybtgående interviewundersøgelse med samtlige deltagende ledere (gennemført sommer 2011) viser, at langt de fleste VIDA-deltagere ser relevansen af VIDAprojektet. Dette udtrykkes bl.a. ved, at deltagerne har store forventninger til, at projektet kan gøre en positiv forskel for socialt udsatte børn, og at projektets design indebærer nye muligheder for udvikling af praksis. Selvfølgelig er der nuancer og yderpunkter og deltagere, der mener noget andet end det ovenfor anførte, og deltagere, som er mindre motiverede, som vi også så eksemplificeret i en tidligere analyse (VIDA-statusrapport 2, kap. 2). Erfaringer fra VIDA-uddannelsen vil kunne inddrages i såvel fremtidige udviklingsprojekter som efteruddannelser. Forudsætninger og udfordringer Det har vist sig gennem baseline- og midtvejsanalyser (VIDA-statusrapport 1 og 2), at dagtilbuddene har forskellige forudsætninger for at arbejde teoribaseret og læringsorienteret, som der lægges op til i VIDA-projektet. På uddannelsen indarbejdes netop sådanne forskellige deltagerforudsætninger løbende i udviklingsprocessen i det videregående uddannelsesforløb (2012). Der er i den sammenhæng påvist nogle udfordringer i forbindelse med forskellige opfattelser hos deltagende pædagoger og ledere af hvilke faktorer, der kan gribe hindrende eller forstyrrende ind. Fx på det ydre plan i oplevelsen af at ressourcerne ikke modsvarer opgaven, eller på det indre plan i oplevelsen af at fagligheden ikke slår til i forhold til egne ambitioner. Der er også påvist andre udfordringer, som knytter sig til forskelle i deltagerforudsætninger såsom det at lære konkret at opstille mål, udvikle en strategi og arbejde med eksperimenter i egne dagtilbud baseret på VIDA-guidelines (se VIDA-statusrapport 1, Bilag 5). Dette har vist sig at være lettere for dagtilbud, der i forvejen er vant til at arbejde teoribaseret, end for dagtilbud, der grundet forskellige omstændigheder arbejder mere erfarings- eller behovsbaseret. Det at lære at analysere egen praksis og kortlægge udviklingsområder, som det trænes på uddannelsen, mødes således forskelligt afhængigt af hvilke forudsætninger, der var til stede i det konkrete dagtilbud i udgangspunktet. Det at organisere det omfattende implementeringsforløb af VIDA i konkrete eksperimenter er opgaven i 2012 og udgør som sådan både udgangspunktet for videre uddannelses- og træningsforløb og er genstand for senere casestudier. 17

19 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER Præsentation og formidling En tredje, væsentlig del af projektet er løbende præsentation og formidling af projektet, hvilket som nævnt indebærer udgivelse af en række rapporter. Formidling sker imidlertid også løbende på andre måder, der sikrer, at projektet udbredes undervejs til en større kreds end deltagerne i VIDA. Projektets resultater formidles løbende i VIDA-statusrapporterne, og øvrig information kan hentes på hjemmesiden I VIDA-forskningsserien er følgende rapporter udkommet til dato se &id=9187 Som et yderligere bidrag til den løbende præsentation og formidling af VIDAprojektet afholdtes en VIDA-midtvejskonference i maj På konferencen tegnede internationale og danske forskere fra VIDA og andre miljøer et bredt billede af den forskningsmæssige viden om, hvad der virker i arbejdet med udsatte børn, og om, hvad der eventuelt modvirker. Endvidere deltog repræsentanter fra alle dele af projektet med bidrag på workshops. Konferencen præsenterede en definition af social innovation i dagtilbud som varig fornyelse af praksis med henblik på at fremme udsatte børns livschancer. Alle konferencebidrag kan findes på projektets hjemmeside. 1.3 RAPPORTENS OPBYGNING VIDA-statusrapport 4 har som nævnt som formål at gøre status over projektet og dets delelementer på baggrund af 2. screening og vedrører forhold omkring institutionernes arbejde med fornyelse af praksis og med nye former for forældreinvolvering. Bogen er bygget op af i alt seks kapitler. Foruden dette indledende kapitel (kap. 1) præsenteres resultater vedrørende ændringer i deltagernes arbejde ud fra VIDA-programmets intentioner i retning af pædagogisk fornyelse (kap. 2) og fornyelse af forældreinddragelse (kap. 3). Herefter præsenteres analyser af de deltagende 3-6-årige børns udvikling, hvad angår kognitive og nonkognitive kompetencer (kap. 4 og 5). Afslutningsvis samles rapporten i en opsummering af projektets fremdrift, og perspektiver for det videre forløb skitseres (kap. 6). 18