VIDA-statusrapport 4. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Udviklingstendenser. Bente Jensen (red.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIDA-statusrapport 4. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Udviklingstendenser. Bente Jensen (red."

Transkript

1 VIDA-statusrapport 4 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Udviklingstendenser Bente Jensen (red.) 117 VIDA-forskningsserien 2012:02

2 VIDA-forskningsserien 2012:02 VIDA-STATUSRAPPORT 4 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER BENTE JENSEN (red.) KØBENHAVN 2012 VIDA-PROJEKTET, IUP, AARHUS UNIVERSITET 1

3 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud - Modelprogram Udviklingstendenser VIDA-Statusrapport 4 VIDA-forskningsserien 2012:02 ISSN (Web-udgave) ISSN (Print-udgave) 2012 by VIDA-projektet Reviewgruppe Professor Dorthe Bleses, Center for børnesprog, Syddansk Universitet Professor Kenneth Mølbjerg Jørgensen, Institut for Læring og Filosofi (SAMF), Aalborg Universitet Professor Mads Meier Jæger, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Seniorforsker Mogens Christoffersen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Docent Sven Bremberg, Institutionen för folkhälsovetenskap, Karolinska Institutet Professor emeritus Svend Erik Nordenbo, Aarhus Universitet Forfattere Bente Jensen (red.) Denne rapport citeres som: Jensen, B., Brandi, U., Kousholt, D., Berliner, P., Holm, A., Yung Andersen, T. (2012) Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram. Statusrapport 4. Udviklingstendenser. I: VIDA-forskningsserien 2012:2. IUP, Aarhus Universitet Grafisk design: Leif Glud Holm Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Udgivet: november 2012 ISBN: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Tuborgvej København NV Telefon: Bente Jensen - VIDA s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver VIDA s publikationer, bedes sendt til VIDA-projektet, IUP, Aarhus Universitet. 2

4 INDHOLD FORORD 5 RESUMÉ 9 1 INTRODUKTION BAGGRUND OG FORMÅL STATUS OG UDVIKLINGSTENDSER I VIDA-PROJEKTET EFTER ET ÅR RAPPORTENS OPBYGNING 18 2 FORNYELSE AF PRAKSIS I VIDA-PROJEKTET UD FRA ET PERSPEKTIV OM ORGANISATORISK LÆRING FOLLOW UP-UNDERSØGELSER INDLEDNING DESIGN OG METODISK GRUNDLAG POPULATIONEN DELTAGERKARAKTERISTIKA TRE FAKTORER AF BETYDNING FOR ORGANISATORISK LÆRING OG INNOVATION I DAGTILBUDDENE UDDYBNING VED TEMATISK ANALYSE OPSUMMERING OG DISKUSSION 37 3 FORÆLDREINVOLVERING I VIDA-PROJEKTET FOLLOW UP-UNDERSØGELSER INDLEDNING DESIGN OG BAGGRUND FORÆLDRESAMARBEJDE OG -INVOLVERING SAMMENLIGNENDE ANALYSER KOMMUNEFORSKELLE PERSPEKTIVERENDE DISKUSSION 46 4 SCREENING AF BØNS KOMPETENCER KOGNITIVE OG NON-KOGNITIVE INTRODUKTION DELTAGELSESPROCENT KATEGORISERINGEN AF ITEMS 53 UDVIKLING FRA BASELINE- TIL MIDTVEJSMÅLING 54 SAMMENLIGNING MELLEM DE TRE GRUPPER VED MIDTVEJSMÅLING 56 3

5 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER 5 SCREENING AF BØRNS KOMPETENCER MÅLT VED SDQ INDLEDNING DATA FRA DE TO FØRSTE BØLGER HVORDAN ANALYSERER MAN, HVORDAN DET GÅR BØRNENE UNDERVEJS I VIDA-PROJEKTET? FORELØBIGE RESULTATER 60 6 KONKLUSION 63 BILAG 71 BILAG 1 TIDSPLAN 73 BILAG 2 MATERIALER TIL KAPITEL 2 74 BILAG 3 MATERIALER TIL KAPITEL 3 84 BILAG 4 MATERIALER TIL KAPITEL 4 91 BILAG 5 MATERIALER TIL KAPITEL REFERENCER OG LINKS 111 PRÆSENTATION AF RAPPORTENS FORFATTERE 115 4

6 FORORD Denne rapport præsenterer resultater fra projektet Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud (VIDA) baseret på 2. nedslag af målinger af børns kompetencer og af den pædagogiske proces, der har fundet sted i de deltagende institutioner efter et års arbejde med programmet. Projektets overordnede målsætning er at belyse spørgsmålet: Hvordan tager vi i dagtilbuddene bedst hånd om socialt udsatte børn? Der fokuseres i den forbindelse på at undersøge, om VIDA kan højne dagtilbudskvaliteten på måder, så deltagelsen i dagtilbud fremmer udsatte børns trivsel og læring her og nu og senere i livet. International forskning peger på, at der er store samfundsmæssige gevinster at hente ved at sætte ind med en tidlig pædagogisk indsats i dagtilbud, især over for socialt udsatte børn. Kvalitet i dagtilbud skal således fremover kunne måles på, om dagtilbuddet reelt bliver et sted, hvor uddannelse og dannelsesprocesser kan tage deres begyndelse og blive for alle børn i velfærdssamfundet. Det omfattende projekt er bestilt og finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning og udviklet af forskere ved IUP (DPU), Aarhus Universitet. Projektet skal udvikle og afprøve samt dokumentere hvilke pædagogiske indsatser i dagtilbud, der kan sikre udsatte børn en bedre tilværelse. I én gruppe af dagtilbud vil der være fokus på børns trivsel og læring (VIDA-Basis). I en anden gruppe vil der ligeledes være fokus på børns trivsel og læring og desuden indgå forældreinddragelse (VIDA-Basis+). En tredje gruppe dagtilbud vil have almindelig praksis og derved fungere som referenceinstitutioner (Kontrolgruppe). I et tidligere gennemført HPA-projekt (Jensen et al., 2009) har vi påvist, at denne form for interventionsprogram i dagtilbud har positive effekter, når hele pakken så at sige omsættes 5

7 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER som et samlet system med lokal tilpasning. Det er med afsæt i international forskning, der viser, at kvalitet i den tidlige indsats i dagtilbud fremmer udsatte børns livschancer, og de gode erfaringer fra HPA-projektet, at VIDA-projektet er blevet til. VIDA skal bidrage til, at indsatsen videreudvikles bl.a. med supplement af VIDA-Basis+ -forældreinddragelsesprogram, der baseres på et review over den nyeste viden fra international forskning om effektive forældreprogrammer, som er udviklet til VIDA-projektet (Larsen et al., 2011). Sidstnævnte forskning viser lovende resultater i forhold til, hvad der kan opnås ved at kombinere dagtilbuddets indsats med en forældreindsats. VIDA-statusrapport 4 skal ses i forlængelse af statusrapport 1, 2 og 3, som henholdsvis introducerede VIDA-projektets design og metode (Statusrapport 1, Jensen et al., 2011a) og præsenterede de første forskningsresultater vedrørende de deltagende dagtilbuds forudsætninger for at arbejde med fornyelse af pædagogisk praksis i et perspektiv om organisatorisk læring samt for at arbejde med forældreinddragelse (Statusrapport 2, Jensen et al., 2011b) og midtvejsanalyser af processer i institutionerne og dybtgående analyser af børnedata (Jensen et al., 2012). De dagtilbud, der indgår i VIDA, er institutioner for 3-6-årige udvalgt i fire kommuner: Randers, Horsens, Gentofte og Brøndby. Vuggestuer og dagpleje falder således uden for VIDA. Dette valg er truffet for at kunne udvikle viden om effekter af en målrettet udvikling af kvalitet i indsatsen med fokus på en bestemt målgruppe. I rapporten anvendes begrebet dagtilbud som en samlet betegnelse for de enheder for de 3-6-årige, der indgår i projektet. I Statusrapport 1 (Jensen et al., 2011a, Bilag 6) er det nærmere beskrevet, hvordan segmenteringen har fundet sted i de tre interventionstyper. Medarbejdere i de 120 dagtilbud, der deltager, samt direktører, ledere og konsulenter i de fire deltagende kommuner takkes for deres engagement i den videregående del af projektet i både uddannelses-, implementerings- og forskningssammenhæng ( ). Dette er et væsentligt bidrag til at kvalificere dagtilbudsindsatser undervejs i projektet og videre frem. Det er i den sammenhæng vores håb, at VIDA-deltagere, men også alle andre interesserede dagtilbud, kommuner, professionshøjskoler samt politikere vil lade sig inspirere af de erfaringer, som denne statusrapport og tidligere rapporter formidler. Projektets styregruppe ved Christina Barfoed-Høj, Ministeriet for Børn og Undervisning samt ekspertgruppen knyttet til VIDA-projektet har bidraget med nyttige kritiske og konstruktive kommentarer til VIDA-statusrapport 4. Projek- 6

8 FORORD tets følgegruppe har endvidere bidraget med nyttige kommentarer til projektets samlede idé, indhold og fremdrift samt senest til drøftelser af den igangværende effektforskning, som lægges frem i denne rapport. Konsulent og cand.mag. i retorik Jakob Haahr-Pedersen og Kirsten Kovacs takkes for hhv. bearbejdning, råd og korrekturlæsning på manuskriptet. Cand.pæd. Birgitte Dam takkes for arbejdet med at indtaste data fra spørgeskemaundersøgelsen rettet imod ledere og pædagoger, Lars Huge, Huge Consult, takkes for analyser af kvantitative data til kap. 2 og 3, professor Peter Allerup takkes for sit bidrag til kap. 4 vedrørende Rasch-analyser, og studerende Stine Møllegaard takkes for kvantitative analyser til kap. 5. Endelig takkes Leif Glud Holm for grafisk design og opsætning. Rapporten er bygget op af bidrag fra projektets forskergruppe og redigeret af lektor, ph.d. Bente Jensen. København, november 2012 Bente Jensen Lektor, ph.d., projektleder Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet 7

9 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER 8

10 RESUMÉ I denne VIDA-statusrapport 4 om projektet VIDA: Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram er rapportens formål og baggrund (kap. 1) resultater vedrørende de deltagende dagtilbuds arbejde med forandring af nuværende praksis ud fra et perspektiv om organisatorisk læring (kap. 2) og arbejde med forældreinvolvering (kap. 3), hvor follow up-undersøgelser er beskrevet. Desuden belyses børns samlede kompetencer (kap. 4) og sociale kompetencer (kap. 5) ligeledes et år inde i VIDA-projektet. Afslutningsvis opsummeres resultaterne i en diskussion og konklusion (kap. 6). INSTITUTIONERNES ARBEJDE MED FORANDRING AF NUVÆRENDE PRAKSIS FOLLOW UP-UNDERSØGELSER Undersøgelsen af dagtilbuddenes arbejde med forandring af nuværende praksis tager afsæt i en analyse af deltagernes baggrund og forudsætninger og udgør et midtvejsstatus-studie af institutionernes arbejde med organisatorisk læring og innovation. Især tre forhold er forandret fra 2011 til 2012: at arbejde teoribaseret, at tage teori i brug i relation til udsatte børn, at arbejde målrettet og systematisk. To tredjedele af deltagerne arbejder ud fra bestemte pædagogiske teorier. Dette resultat, der baserer sig på deltagerudsagn, viser en stigning sammenlignet med baseline-analysen (VIDA-statusrapport 2), der viste, at godt halvdelen arbejdede med en pædagogisk teori. Vi ser også en stigning, når spørgsmålet retter sig mod anvendelsen af pædagogiske teorier i forhold til udsatte børn, idet 58 % svarer ja til dette spørgsmål sammenlignet med 2011, hvor det var 43 %, der nævnede, 9

11 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER at de arbejdede med en pædagogisk teori i forhold til udsatte børn. I forhold til at arbejde systematisk og målrettet med indsatser over for udsatte børn ser vi ligeledes en stigning. Lederne lægger stor vægt på ledelse, der bygger på samarbejde, inddragelse, anerkendelse og dialog. Resultater vedrørende, om der er en god læringskultur, viser, at de fleste er enige i, at der er gode betingelser for læring i organisationen. Der er dog som i 2011-undersøgelsen påvist en række signifikante forskelle mellem lederes og pædagogiske medarbejderes opfattelse af, hvorvidt der er en åben læringskultur i dagtilbuddet, dvs., om der er adgang til eksperimenterede metoder, at være inddraget som medarbejder i beslutninger, at have en fri kommunikation i organisationen og med omgivelserne. Resultatet vidner om, at begge parter, både ledere og pædagoger, i højere grad end i 2011 oplever, at der er en åben læringskultur i organisationen. Dette har dog ikke ændret ved det faktum, som vi også så i 2011, at der er et såkaldt gab mellem lederes og medarbejderes opfattelse. Med hensyn til motivation for deltagelse i VIDA-programmet er der stadig, som i 2011, en overordnet positiv forventning til og motivation for VIDA-projektet blandt deltagerne. Åbne spørgsmål udpeger imidlertid forhold som omstruktureringer i kommunen, mange opgaver og manglende tid som forhold, der kan forstyrre eller mindske motivationen. Ifølge teorigrundlaget vil sådanne faktorer, der mindsker motivationen, kunne stå i vejen for en optimal implementering af VIDA. Hovedindtrykket er imidlertid, at der generelt set er en god motivation i 2012, som vi også så det i 2011-analysen. INSTITUTIONERS ARBEJDE MED FORÆLDREINVOLVERING FOLLOW UP-UNDERSØGELSER Undersøgelsen af dagtilbuddenes arbejde med forældreinvolvering viser, at der ikke er sket ændringer i fordelingen eller organiseringen af forældrearrangementer som helhed, men derimod signifikante ændringer i prioriteringen af forældresamarbejdet og -involveringen. Denne prioritering går især i retning af en højere grad af refleksiv dialog, forældre-til-forældre kontakt og forældrenes deltagelse i institutionens praktiske daglige liv og arrangementer. Der er endvidere sket en signifikant stigning i deltagelse i kurser i forældresamarbejde. Inden for områderne debat og fælles refleksion, aktiv forældreinddragelse i institutionens dagligdag og/eller særlige arrangementer samt kontakt mellem forældre indbyrdes kan der således på baggrund af analysen findes nogle særlige udviklingsmuligheder for i de danske dagtilbud. Den videre forskning vil gennem udvalgte case-institutioner følge, hvordan udviklingen af forældresamarbejde og -involvering realiseres i praksis, samt hvilke udfordringer og dilemmaer der opstår i den forbindelse. 10

12 RESUMÉ SCREENING AF BØRNS KOMPETENCER VIDA-projektet er et effektstudium foldet ud på institutionsniveau i fire udvalgte kommuner med det formål at kvantificere effekten af to forskellige pædagogiske strategier: I den ene gruppe af institutioner er fokus børns læring, herunder specifikt udsatte børns læring, trivsel og inklusion gennem hverdagen (VIDA-Basis). I den anden gruppe er fokus børns læring og trivsel samt forældreinddragelse (VIDA-Basis+). De to interventionsgrupper sammenlignes med en kontrolgruppe. Børnenes udvikling følges over to år, hvorefter det skal analyseres og vurderes, om interventionen har haft nogen effekt i forhold til børnenes kompetenceudvikling. Analysen foretages på baggrund af spørgeskemaer, som udfyldes af de pædagogiske medarbejdere. Resultaterne fra den anden screeningsrunde (den midterste af i alt tre) peger på, at de pædagogiske strategier er slået igennem på flere dimensioner af børnenes kompetencer. Dermed ligner de tre institutionsgrupper ikke længere hinanden, når vi ser på børnenes kompetencer. Mere uddybende er der overordnet ingen forskel mellem grupperne med hensyn til børnenes selvstændighed og koncentration, sociabilitet, antisociale adfærd / uroligheder, forståelse af natur / naturfænomener, kulturelle kompetencer, udtryksformer og værdier samt nysgerrig udforsken. Til gengæld har VIDA-Basis- og VIDA-Basis+-gruppen en højere gennemsnitsscore end kontrolgruppen, når det drejer sig om børnenes kompetencer til samarbejde og tilpasningsevne samt deres sproglige kompetencer kommunikation. Endelig har VIDA-Basis+-gruppen en højere gennemsnitsscore end kontrolgruppen med hensyn til børnenes empati og prosociale adfærd, matematisklogiske forståelse og kompetencer, mestring af udfordringer mht. læring samt initiativtagning og kreativitet. SCREENING AF BØRNS SOCIALE KOMPETENCER MÅLT PÅ SDQ En væsentlig kilde til information om børnenes kompetencer og færdigheder i VIDA-projektet er pædagogernes besvarelser om børnene på den såkaldte The Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) skala. En statistisk analyse af data fra denne skala viser, om der er opstået en forskel mellem VIDA-grupperne og kontrolgruppen mellem første og andet nedslag. Samlet set kan der allerede på nuværende tidspunkt ses en begyndende forskel på børn i VIDA-Basis og VIDA-Basis+ i forhold til børn i kontrolgruppen. I udgangspunktet (første nedslag) var der ikke forskel mellem institutioner i kontrolgruppen og institutioner i VIDA-Basis, mens institutioner i VIDA-Basis+ havde flere børn med hyperaktivitet og færre børn med god prosocial adfærd. I andet nedslag 11

13 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER har børn i institutioner i VIDA-Basis signifikant færre emotionelle problemer end børn i kontrolgruppen, og de har også bedre prosocial adfærd end børn i kontrolgruppen. Børn i VIDA-Basis+ er mere hyperaktive end børn i kontrolgruppen og børn i VIDA-Basis-institutioner, men de har omvendt mere prosocial adfærd end børn i kontrolgruppen. Det er naturligvis for tidligt at kunne sige noget endeligt om, hvordan VIDA-Basis og VIDA-Basis+ påvirker børnene, men den begyndende forskel i andet nedslag indikerer alt andet lige effekter af interventionerne. 12

14 KAPITEL 1 INTRODUKTION Bente Jensen 1.1 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med VIDA-projektet er, som beskrevet i de tidligere VIDA-statusrapporter (Jensen et al., 2011a og b, 2012), overordnet at undersøge effekter af en tidlig indsats i dagtilbud, der sigter mod at fremme udsatte børns trivsel, læring og udvikling gennem en inkluderende pædagogik. Udsatte børn defineres her som børn med stor sandsynlighed for en børnesag baseret på socioøkonomiske prædiktorer (se også VIDA-statusrapport 1, Bilag 6). Vi ved fra uddannelses- og socialforskning, at udsatte børn har forringede livschancer i skolen og senere uddannelses- og samfundsliv. Vi ved også, at udsatheden starter allerede i børnehaven. Dvs. at børn, der vokser op under socialt vanskelige vilkår, i højere grad end andre børn risikerer at have forringede uddannelsesmæssige chancer. VIDA-projektet vedrører således en vigtig samfundsmæssig problemstilling. Formålet med projektet er på forskningsniveau at udvikle, afprøve og vurdere effekter af to forskellige modeller for tidlig indsats: VIDA-modelprogram (VIDA-Basis) og VIDA-forældreprogram (VIDA-Basis+) i dagtilbud (se VIDA-statusrapport 1 og 2 for yderligere beskrivelser af de to interventionsprogrammer). Det overordnede mål er at bidrage til, at kommuner og dagtilbud i højere grad i fremtiden får mulighed for at kvalificere arbejdet med socialt udsatte børn ud fra relevant viden og systematiske, målrettede metoder baseret på denne viden. Hele spørgsmålet om at arbejde vidensbaseret, målrettet og systematisk med at højne kvaliteten i den pædagogiske praksis i dagtilbud på måder, som kommer især socialt udsatte børn til gode, er VIDA-projektets omdrejningspunkt. 13

15 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER VIDA-interventionen er bygget op over et uddannelses- og implementeringsprogram, som kvalificerer professionelles arbejde med en vidensbaseret og målrettet indsats i dagtilbud. Dette uddannelses- og implementeringsprogram lægger op til, at pædagoger og ledere udvikler nye måder at tænke, analysere og planlægge en fornyelse (innovation) på, der tager højde for det enkelte dagtilbuds udgangspunkt mht. bl.a. børnesammensætning og dagtilbuddets særlige muligheder og erfaringer. Projektet er forankret i en teori om social innovation, defineret som varig fornyelse i betydningen kvalitative forbedringer af samfundets indsatser i relation til uddannelsesmæssig og social ulighed, social arv. Den eksisterende forskning i samfundets indsatser for socialt udsatte børn kortlægger, at der hersker stor træghed i systemet. Kun få studier søger at bidrage med forklaringer på denne træghed eller søger mulighederne belyst. Derfor vil et væsentligt omdrejningspunkt for VIDA-projektet være at belyse mulighederne for fornyelse af gældende praksis i dagtilbud. For at realisere dette uddannes ledere og medarbejdere til at tænke og konkret arbejde teoribaseret, målrettet og systematisk med læring og social inklusion fra begyndelsen af børnenes institutionsliv. Vores tidligere analyser (se VIDA-statusrapport 2 og 3) har vist, at ikke alle dagtilbud er rustet til at arbejde teoribaseret og så målrettet og systematisk med en læringsforståelse, som VIDA-projektet lægger op til. I Danmark har der været tradition for at tænke børnehaven som et sted, hvor børnene skal lære at skabe sociale relationer. Det er ofte det perspektiv, pædagoger og ledere fremhæver som kerneopgaven og som det, man er uddannet til på grunduddannelse og senere efteruddannelse. Ifølge Bekendtgørelse af lov om social service fra 2004 (Socialministeriet, 2004 og de senere revisioner frem mod Dagtilbudsloven 2011 (Socialministeriet, 2011) består kerneopgaven i at arbejde med læring. Dette ses ud fra et bredt, holistisk læringsbegreb, som også rummer trivsel og social inklusion som modvægt til marginalisering og social eksklusion, der kan være på spil for socialt udsatte børn i børnehaven. Den seneste evaluering af implementering af loven om læreplaner (Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, 2012) viser, at det stadig er vanskeligt for mange danske dagtilbud at implementere den del af kerneopgaven, som drejer sig om at forbedre indsatsen for udsatte børn. Samme mønster finder vi i evalueringen af pædagoguddannelsen (Rambøll, 2012), der viser, at på trods af en styrket faglighed blandt nye pædagoger, er afstanden til praksis stor. Den store udfordring i relation til at skabe fornyelse i dagtilbud baseret på et begreb om social innovation er således at igangsætte læreprocesser gennem uddannelsesforløb i VIDA, som lettere lader sig omsætte i praksis. Viden og værktø- 14

16 INTRODUKTION jer i arbejdet med socialt udsatte børn i dagtilbud er derfor indholdet i den samlede VIDA-pakke, som det er beskrevet i VIDA-statusrapport 1, der også gør rede for projektets teoretiske forankring. VIDA-statusrapport 3 viser videre, hvordan VIDA-uddannelsens første faser er bygget op som en vekselvirkning mellem uddannelse (væk fra praksis) og lokale udviklingsforløb (i praksis). VIDA-programmets nøgleelementer kan opsummeres som følger: VIDA implementeres i almendagtilbuddet, dvs., at indsatsen skal kunne implementeres i stor skala VIDA implementeres i dagtilbud, som er udtrukket tilfældigt. Dette betyder, at de pædagogiske medarbejdere, der skal implementere indsatsen, møder projektet med forskellige forudsætninger VIDA implementeres i det samlede dagtilbud. Et succeskriterium for arbejdet er, at lederes og medarbejderes læring omsættes i en samlet praksis- og organisationsudvikling med varig kvalitativ forbedring som mål (social innovation) VIDA repræsenterer en innovativ og eksperimenterende tilgang til tidlig indsats. Dvs., at dagtilbuddenes medarbejdere uddannes til at arbejde teoribaseret, målrettet og systematisk med VIDA-curriculum og til at udvikle og kvalificere lokale eksperimenter tilpasset den aktuelle lokale situation, børnesammensætningen og de særlige behov, som knytter sig til dette. VIDAuddannelsen bidrager med viden og værktøjer. Det gælder ikke blot værktøjer og viden om, hvad børn og udsatte børn har brug for, men også om, hvad der kræves for at implementere denne viden i konkrete aktiviteter. Endvidere suppleres uddannelsen med kurser i ledelsesstrategier og facilitering af læreprocesser i det samlede dagtilbud. Den forskningsmæssige opgave i VIDA er således at undersøge, om en innovativ tilgang, som beskrevet ovenfor, bidrager til at opnå den ønskede positive effekt målt på børns udbytte. 1.2 STATUS OG UDVIKLINGSTENDSER I VIDA-PROJEKTET EFTER ET ÅR Denne statusrapport gør status over VIDA-projektet på baggrund af det gennemførte projektforløb og resultater fra 2. screening. I den forbindelse giver rapporten svarpå spørgsmålet: Hvad er der opnået samlet set fra ? 15

17 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER VIDA sætter viden i spil VIDA-uddannelse for ledere og pædagoger er bygget op på måder, så viden og videndelingsprocesser bliver det bærende element i en fornyelse af den pædagogiske dagligdag. Til dette formål er der udviklet materialer, værktøjer, metoder og guidelines (se VIDA-statusrapport 1, kap. 2). VIDA-uddannelse er tilrettelagt, så deltagerne lærer at arbejde målrettet og systematisk med børns læring, trivsel og inklusion og med organisatorisk læring og implementering af indsatsen i det samlede dagtilbud. Supplerende kurser for ledere er tilrettelagt, så de får værktøjer til at kunne facilitere videndeling og læreprocesser i det samlede dagtilbud baseret på VIDA-programmets indhold. Forløb og progression Deltagerne fra de fire kommuner, ca. 120 dagtilbud og børn, som har været involveret i VIDA fra projektstart februar 2011, har været aktivt inddraget og har arbejdet med projektets uddannelse, omsætning i praksis og løbende planlægning, koordinering og videndeling på alle niveauer. Projektets organisering i mange grupper, der samarbejder om projektet (se Jensen et al., 2011a, Bilag 3), er etableret, og funktionaliteten har vist sig ved, at planlagte forløb er gennemført, og ved at projektet skrider frem efter angivne mål og milepæle. Projektværktøjerne SharePoint, IT-refleksionsværktøjet, refleksionsrum og dialognetværk på tværs af kommuner er udviklet og fungerer her midtvejs i projektforløbet efter hensigten som redskaber til at understøtte læreprocesser, som følger af VIDA. Endvidere er selve uddannelsen, som varetages af undervisere ved UC er (UC Lillebælt, UC Syddanmark og UC Nord), og faciliteringskurser, som varetages af forskere fra AU, gennemført som planlagt det første år af projektet (se kap. 2 i Statusrapport 3). Uddannelsen af ledere og medarbejdere blev igangsat i 2011 og er fortsat med del 2 og 3 i Begge dele uddanner deltagerne gennem kvalificering rettet konkret mod fornyelse af den pædagogiske praksis. Projektets elementer fastholdes, styrkes og implementeres gennem netværksdannelser, nye organiseringsformer samt formidling. Uddannelsesforløbene er i 2012 bygget op om eksperimenterende pædagogisk udvikling rettet mod konkrete aktiviteter til fremme af børns trivsel, læring og inklusion (VIDA) og nye og mere inkluderende former for forældresamarbejde (VIDA-Basis+). Fokus i uddannelsen har i særlig grad i 2012 været lagt på spørgsmålet om, hvordan viden kan implementeres igennem videndeling, organisatorisk læring og evaluering samt dokumentation af lokale eksperimenter. 16

18 INTRODUKTION Løbende evalueringer har vist, at denne form for aktivt involverende uddannelses-/efteruddannelsestiltag for nogle dagtilbud er en stor udfordring, mens det for andre deltagere repræsenterer præcist den form, som gør, at man som leder af et dagtilbud eller medarbejder i VIDA-institutioner kan se sig selv som en vigtig aktør i udvikling af kvalitet i pædagogisk praksis rettet mod socialt udsatte børn i et læringsperspektiv. Udsagn fra disse informationsindsamlinger, herunder den dybtgående interviewundersøgelse med samtlige deltagende ledere (gennemført sommer 2011) viser, at langt de fleste VIDA-deltagere ser relevansen af VIDAprojektet. Dette udtrykkes bl.a. ved, at deltagerne har store forventninger til, at projektet kan gøre en positiv forskel for socialt udsatte børn, og at projektets design indebærer nye muligheder for udvikling af praksis. Selvfølgelig er der nuancer og yderpunkter og deltagere, der mener noget andet end det ovenfor anførte, og deltagere, som er mindre motiverede, som vi også så eksemplificeret i en tidligere analyse (VIDA-statusrapport 2, kap. 2). Erfaringer fra VIDA-uddannelsen vil kunne inddrages i såvel fremtidige udviklingsprojekter som efteruddannelser. Forudsætninger og udfordringer Det har vist sig gennem baseline- og midtvejsanalyser (VIDA-statusrapport 1 og 2), at dagtilbuddene har forskellige forudsætninger for at arbejde teoribaseret og læringsorienteret, som der lægges op til i VIDA-projektet. På uddannelsen indarbejdes netop sådanne forskellige deltagerforudsætninger løbende i udviklingsprocessen i det videregående uddannelsesforløb (2012). Der er i den sammenhæng påvist nogle udfordringer i forbindelse med forskellige opfattelser hos deltagende pædagoger og ledere af hvilke faktorer, der kan gribe hindrende eller forstyrrende ind. Fx på det ydre plan i oplevelsen af at ressourcerne ikke modsvarer opgaven, eller på det indre plan i oplevelsen af at fagligheden ikke slår til i forhold til egne ambitioner. Der er også påvist andre udfordringer, som knytter sig til forskelle i deltagerforudsætninger såsom det at lære konkret at opstille mål, udvikle en strategi og arbejde med eksperimenter i egne dagtilbud baseret på VIDA-guidelines (se VIDA-statusrapport 1, Bilag 5). Dette har vist sig at være lettere for dagtilbud, der i forvejen er vant til at arbejde teoribaseret, end for dagtilbud, der grundet forskellige omstændigheder arbejder mere erfarings- eller behovsbaseret. Det at lære at analysere egen praksis og kortlægge udviklingsområder, som det trænes på uddannelsen, mødes således forskelligt afhængigt af hvilke forudsætninger, der var til stede i det konkrete dagtilbud i udgangspunktet. Det at organisere det omfattende implementeringsforløb af VIDA i konkrete eksperimenter er opgaven i 2012 og udgør som sådan både udgangspunktet for videre uddannelses- og træningsforløb og er genstand for senere casestudier. 17

19 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDVIKLINGSTENDENSER Præsentation og formidling En tredje, væsentlig del af projektet er løbende præsentation og formidling af projektet, hvilket som nævnt indebærer udgivelse af en række rapporter. Formidling sker imidlertid også løbende på andre måder, der sikrer, at projektet udbredes undervejs til en større kreds end deltagerne i VIDA. Projektets resultater formidles løbende i VIDA-statusrapporterne, og øvrig information kan hentes på hjemmesiden I VIDA-forskningsserien er følgende rapporter udkommet til dato se https://webshop.dpu.dk/forms/frm1arrangement.aspx?value= &id=9187 Som et yderligere bidrag til den løbende præsentation og formidling af VIDAprojektet afholdtes en VIDA-midtvejskonference i maj På konferencen tegnede internationale og danske forskere fra VIDA og andre miljøer et bredt billede af den forskningsmæssige viden om, hvad der virker i arbejdet med udsatte børn, og om, hvad der eventuelt modvirker. Endvidere deltog repræsentanter fra alle dele af projektet med bidrag på workshops. Konferencen præsenterede en definition af social innovation i dagtilbud som varig fornyelse af praksis med henblik på at fremme udsatte børns livschancer. Alle konferencebidrag kan findes på projektets hjemmeside. 1.3 RAPPORTENS OPBYGNING VIDA-statusrapport 4 har som nævnt som formål at gøre status over projektet og dets delelementer på baggrund af 2. screening og vedrører forhold omkring institutionernes arbejde med fornyelse af praksis og med nye former for forældreinvolvering. Bogen er bygget op af i alt seks kapitler. Foruden dette indledende kapitel (kap. 1) præsenteres resultater vedrørende ændringer i deltagernes arbejde ud fra VIDA-programmets intentioner i retning af pædagogisk fornyelse (kap. 2) og fornyelse af forældreinddragelse (kap. 3). Herefter præsenteres analyser af de deltagende 3-6-årige børns udvikling, hvad angår kognitive og nonkognitive kompetencer (kap. 4 og 5). Afslutningsvis samles rapporten i en opsummering af projektets fremdrift, og perspektiver for det videre forløb skitseres (kap. 6). 18

VIDA-statusrapport 3. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Midtvejsanalyser. Bente Jensen (red.)

VIDA-statusrapport 3. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Midtvejsanalyser. Bente Jensen (red.) VIDA-statusrapport 3 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Midtvejsanalyser Bente Jensen (red.) 11 VIDA-forskningsserien 2012:01 VIDA-forskningsserien 2012:01 VIDA STATUSRAPPORT

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Om Fremtidens Dagtilbud

Om Fremtidens Dagtilbud Et konsortium bestående af Institut for Pædagogik og Læring ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting samarbejder med 14 kommuner om at udvikle

Læs mere

VIDA. VIDA-modelrapport 2. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Uddannelse og implementering

VIDA. VIDA-modelrapport 2. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Uddannelse og implementering VIDA-modelrapport 2 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Uddannelse og implementering Kristina Kristoffersen, Ove Steiner Rasmussen & Bente Jensen (red.) VIDA-forskningsserien

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

VIDensbAseret InDsAts over for udsatte børn I DAgtIlbuD modelprogram VSAMMENFATNIING 2013 DA

VIDensbAseret InDsAts over for udsatte børn I DAgtIlbuD modelprogram VSAMMENFATNIING 2013 DA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram SAMMENFATNING 2013 V IDA indhold Forord 5 Når samarbejde og deling af ny viden skaber resultater for børn 6 Resultater af VIDA 7 Det

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE

IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE 9.-10. DECEMBER 2013 IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE VED CHARLOTTE BUCHHAVE, DORTE LE COQ OG DORTE BRØNS, RANDERS KOMMUNE EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 2 Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud.

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE. Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud

INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE. Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud Velkommen! Uddannelse til inklusionsleder er et uddannelsesforløb for alle ledere i Køge Kommunes dagtilbud. Formålet

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere