Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018

Transkript

1 Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Lejre kommune er forpligtet til at føre tilsyn med alle former for dagtilbud beliggende i kommunen jævnfør dagtilbudsloven. Tilsynet skal sikre, at børnene har de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring. Samtidig skal det sikres at der arbejdes med pædagogiske læreplaner, sprogudvikling, børnemiljø, sundhed, overgange mellem pædagogiske tilbud og forebyggelse i forhold til børn med særlige behov. Oplysninger fra tilsynet anvendes desuden i Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø T H Center for Dagtilbud I Lejre Kommune er det Områdelederne på dagtilbudsområdet, der fører pædagogisk tilsyn med de kommunale og selvejende daginstitutioner. Det pædagogiske tilsyn går på skift mellem de tilsynsførende Områdeledere. De kommunale og selvejende daginstitutioner fordeles mellem de tilsynsførende Områdeledere, som de hver især fører pædagogisk tilsyn med. En Områdeleder kan i denne forbindelse ikke føre tilsyn i sit eget område. Ramme for det pædagogiske tilsyn 2018 i kommunale og selvejende institutioner A. Den tilsynsførende Områdeleder udarbejder en tidsplan og ramme for indsamling af oplysninger omkring de forhold, der føres tilsyn med. Daginstitutionerne skal som minimum have 30 dage til at udfylde og indsende spørgerammen for det pædagogiske tilsyn. B. De Pædagogiske ledere i hver daginstitution udfylder spørgerammen for deres institution i samarbejde med det pædagogiske personale og returnerer disse, samt beskrivelsen af arbejdet med de pædagogiske læreplaner, elektronisk til den tilsynsførende Områdeleder. Oplysninger herfra vil indgå i kvalitetsrapporten Spørgeskemaet danner sammen med opsamlingen på arbejdet med de pædagogiske læreplaner baggrund for et fælles dialogmøde om udviklingspunkter og fremtidige visioner i områdeinstitutionen, med deltagelse af

2 Tilsynsførende Områdeleder, Pædagogisk leder, medarbejder fra henholdsvis vuggestue og børnehave og evt. en repræsentant fra områdebestyrelsen. Den tilsynsførende Områdeleder indkalder og sætter rammen for dialogmødet i samarbejde med den Pædagogiske leder. C. Forhold, der kræver et skærpet tilsyn behandles særskilt og indgår ikke på dialogmøde. Spørgeramme udfyldt dato: Tilsynsbesøget er gennemført dato: Tilsynsbesøget starter med, at den Pædagogiske leder fremviser daginstitutionen, fremvisningen starter på legepladsen efterfulgt af en fremvisning af selve huset. Herefter starter dialogen med udgangspunkt i besvarelsen af spørgerammen. Opsamling og tilbagemelding: Som en del af opfølgningen holder tilsynsførende et uddybende møde med den Pædagogiske leder omkring tilbagemeldingen på det pædagogiske tilsyn. Spørgeramme for pædagogisk tilsyn 2018 Fakta om institutionen Områdeinstitution Områdeleder Pædagogisk leder Institution Område B Sonja Dreesen Kirsten Varming Hansen Møllebjerghave Telefon nr Bestyrelsesrepræsentant Antal børn 0-2 år pr. 1. august 2018 Antal børn 3-6 år pr. 1. august 2018 Fakta om personalet Antal Evt. beskrivelse Pædagogisk personale (antal timer) pr. 1. august t Incl 37 timer ledelse 6,6 timer til tværgående sprogmedarbejder i området. Og n6 2

3 timer til motorikvejleder i området 30 Til pædagogstuderende 2. eller 3.praktik PAU uddannede (antal timer) pr. 1. august 2018 Ikke uddannede (antal timer) pr. august 2018 Antal pædagoger der er i gang med relevant diplomuddannelse (er i gang med eller har et eller flere moduler) Antal pædagoger der har afsluttet en hel diplomuddannelse Antal PAU uddannede med efteruddannelse Har I medarbejdere med efteruddannelser, der ikke er på diplomniveau Fakta om ledelsen Er den pædagogiske leder i gang med diplomuddannelse i ledelse (er i gang med eller har et eller flere moduler) Har den pædagogiske leder afsluttet diplomuddannelsen i ledelse Har ledelsen andre efteruddannelser Hvilke/t moduler? De tre moduler der svarer til sprogvejleder. 0 Hvilke/n diplomuddannelse? 0 Hvilken? 1 Hvilke? Den gamle Praktikvejleder uddannelse nej ja nej Hvilke/t moduler? Hvilke/n diplomuddannelse? Den gamle Praktikvejleder uddannelse Hvilke? Deltagelse ved det pædagogiske tilsyn Tilsynsførende Områdeleder: Ulla Bang Pædagogisk leder: Kirsten Varming Hansen Personale fra vuggestuen: Pædagog Birgit Egerup Personale fra børnehaven: Pædagog Dorthe Andersen Bestyrelsesrepræsentant: afbud fra forældrebestyrelsen 3

4 I 2018 føres der pædagogisk tilsyn med læringsmiljøer der understøtter den målrettede pædagogiske indsats for det enkelte barn og børnegruppe. Ligeledes vil der være opfølgning på fokus fra tilsynet i Hvordan arbejdes der med følgende i institutionen Mål og opfølgning Systematik omkring den målrettede indsats Hvilke planlægnings og evalueringsredskaber benyttes til at dokumentere barnets og børnegruppens progression Eksempel fra praksis: Beskriv et forløb med en målrettet indsats Beskriv Vi har stuemøder 1-2 gang mdl. Og LSAM 1 gang mdl. Vi laver månedsplaner med temaer, hvor vi snakker om, hvad målet er for de enkelte aktiviteter. Løbende evaluerer vi, om børnene fik det ud af det, vi håbede, eller måske noget helt andet. I nogle tilfælde laver vi handleplaner med Focus på enkelte indsatsområder. Som en delt af handleplanen vedtager vi også hvornår og hvordan den evalueres. Vi laver sprogtest alle børn 3 og 5 år. Vi har en sprogvejleder, som kommer 2 gange 5 uger årligt, i institutionen og arbejder med børnegrupperne, de enkelte børn og vejleder personalet. Som noget nyt har vi også en motorikvejleder tilknyttet Hun spotter og tester børnene og vejleder personale og forældre, hvis vi har børn, der ikke er motorisk alderssvarende. Vi laver handleplaner, hvis vi observere at børn har udfordringer 1 gang månedlig laver hver gruppe LSAM enten på et enkelt barns udfordringer eller på en gruppes. Hvert barn har et oversigtsark i barnets mappe. Det giver hurtigt et overblik over, hvornår barnet sidst har været vurderet til stuemøde samt om der har været lavet handleplan LSAM sprogtest m.m. Den ene børnehavegruppe, som egentlig består af 5 årige børnehavebørn skal modtage en gruppe på 12 helt små nye børnehavebørn. For at arbejde med sammenholdet, empati for de små, venskaber, ansvarsfølelse og selvhjulpenhed i børnegruppen vælger den pædagogiske personale at knytte et kendt stort barn sammen med et nyt lille 4

5 barn. De kalder det makkerpar. Makkerne følges ad på toilet/håndvask, til samling, i garderobe og er sammen om praktiske opgaver Pædagogiske læreplaner Ja Nej Andet (evt. beskrivelse) Har institutionen udarbejdet en skriftlig pædagogisk læreplan? Tilsendes sammen med udfyldt spørgeramme. De pædagogiske læreplaner skal ligge på institutionens hjemmeside. Specifikt for aldersgruppen 0-2 år? Specifikt for aldersgruppen 3-6 år? Arbejdes der med dokumentation af arbejdet med de pædagogiske læreplaner? Arbejdes der med evaluering af de pædagogiske læreplaner? Vi beskriver ofte børnenes hverdag i institutionen via orientering på Famly. Vi er opmærksomme på, at vi i høj grad skal skrive, hvordan børnene profilere af de aktiviteter vi igangsætter. Vi evaluerer vores læreplaner på personalemødet i januar. Ville gerne i gang med en større reformulering, men stoppede det arbejde, da vi ville afvente Stærke Dagtilbud udspillet fra regeringen ifølge oplægget kommer der en ny ramme for en styrket pædagogisk læreplan. Vi havde planlagt at påbegynde arbejdet i 2018, men afventer et fælles udspil for Lejre. Børnemiljø Ja Nej Andet (evt. beskrivelse) Arbejdes der med det psykiske ja Tonen i Møllebjerghave skal sikre 5

6 børnemiljø? et godt psykisk børnemiljø. Vi giver os tid til det enkelte barn, snakker med dem, om de evt. udfordringer de står i. Tager hånd om børn i konflikter og sætter ord på begge parters følelser og behov for at finde en løsning uden tabere. Vi har aftalt, at vi er barnets advokat, så hvis en pædagog oplever en anden pædagogs håndtering af en situation som ikke anerkendende, Skal man gribe ind og overtage situationen. Arbejdes der med det fysiske børnemiljø? Arbejdes der med det æstetiske børnemiljø? Vi arbejder meget med Fri for Mobberi, for at klæde børnene på til at være hinandens advokater. Lærer dem at sige fra og vi griber ind, hvis vi ser begyndende tegn på mobberi. Vores hus er indrettet til at børnene må bruge det. Det er alderssvarende indrettet i begge afdelinger. Her er stille zoner, som sikre plads til ro. I det store fællesrum, må børnene gerne løbe og klatre på klatrevæg, hvis det ikke er til gene for nogen. Vores møblering er meget fleksibel og flytbar for at sikre, at den svarer til børnenes nuværende behov. Vi har indrettet Møllebjerghave med afstemte farver og lyse møbler, som kontrast til det mørke træ gulv. Vi arbejder meget på at nedsætte 6

7 Hvornår er der sidst lavet en evaluering af børnemiljøet i institutionen? Børnemiljøvurderingen skal udarbejdes hvert 3. år og ligge på institutionens hjemmeside. lydniveauet, tæpper, stofkasser, filt under dugene bløde borde m.m. Vi har både lys i loftet, som giver et massivt lys i hele rummet, og direkte lyskilder som sikre at vi kan have meget lys på nogle arbejdsstationer og mindre i hyggekroge. Børnenes malerier er ophængt på væggene. Dato for sidste udarbejdelse: Hvilken metode er anvendt? Vi har tidligere interviewet en gruppe førskolebørn om deres oplevelser af børnemiljøet. I år har vi evalueret børnemiljøet i ledelsesteamet, hvor vi har diskuteret i hvilken grad og hvordan vi tilgodeser børnenes miljø. Da vi sætter spørgsmål ved børnenes direkte involvering i denne evaluering da de meget er i nuet i deres udmeldinger. Lejre Kommunes børne- og ungepolitik Hvordan afspejler børne- og ungepolitikken her under de bærende principper fra Vores Sted sig i institutionens pædagogik? (f målene om respekt for forskellighed, børns ret til medbestemmelse og at opleve nærværende voksne med klare mål og tydelige holdninger) 1. Vi er tillidsfulde og retfærdige. For der findes et sted, hvor vi kender hinanden. 2. Vi skaber rammer for Beskrivelse: Vi oplever at vores pædagogik og de røde tråde i vores hus går godt i hånd med indsatsområderne i Vores sted Vi arbejder anderkendende, ser det enkelte barns behov, samtidig med at vi lærer dem at være en del af et fællesskab. Vores børn er beviste om at regler er forskellige for forskellige børn, det er forskelligt, hvad vi har brug for. Tydelig pædagogisk personale sætter ord op børnenes følelser og intentioner. Vi styrker børnenes lyst til og tro på deres evne til 7

8 engagerende fællesskaber. For der findes et sted, hvor vi deler og skaber sammen. 3. Vi skaber frirum til initiativ. For der findes et sted, hvor vi tager skovlen i egen hånd. 4. Vi integrerer naturen i alt. For der findes et sted, hvor naturen er overalt. at tage initiativ, ved at følge børnenes spor, når vi planlægger de pædagogiske aktiviteter og ved at give dem plads til at planlægge og igangsatte egne aktiviteter. Vi er efter opfordring fra forældrerådet meget ude og har det grønne flag fra De grønne Spire som synlig bevis for at vi i det daglige bruger natur, ude liv, bæredygtighed og bevægelse i vores pædagogik. Inklusion - Børn med særlige behov Er der udarbejdet mål for arbejdet Har I en handleplan for hvad der skal gøres, når I har bekymring for et barn? Benyttes beslutningsreferat ved tværfagligt samarbejde? Har I afholdt dialogmøder (med PPR)? Hvis ja, hvor mange: Ja Nej Andet (evt. beskrivelse) Ca. 20 dialogmøder eller statusmøder og 4 tværfaglige møde med PPR, hvor generelle problemstillinger eller anonyme problemstillinger tages op. Sundhed Har I en sundhedspædagogik i institutionen? Ja Nej Andet (evt. beskrivelse) Men vi arbejder med krop og bevægelse som læreplanstema. Vi har et stort hus med fællesrum. Der må børnene bevæge sig. Det inviterer til løb og hop. Vi har indendørs kravle væg og et klartetårn. I fællesrummet laver vuggestuen flere gange årligt motorik bane med trampolin, tunnel, rullebræt og møbler man kan kravle under og over. Vi gør børnene og forældre 8

9 beviste om hygiejne, både ved morgenbuffet og jævnlig håndvask. Vi er ude dagligt og ofte hele dage. Vores legepladser er indrettet, så de inviterer børnene til at udvikle deres motorik og være i aktivitet. Har I en måltidspædagogik? Arbejdes der målrettet med motion? Men se ovenfor Har I en sorg- og kriseplan? Hvordan sikres en god hygiejne? Hvordan forebygger institutionen ulykker? Vi lærer børnene at vaske hænder, så snart de kan stå selv, hver gang de får en ny ble m.m. Der er opsat håndsprit i huset Vi følger anbefalingerne fra hygiejnesygeplejersken fra sundhedsplejen. Procedure foreskriver brug af forklæde og papir underlag ved bleskift, derudover bruger vi flydende sæbe, håndfri vandhaner og papirhåndklæder. Vi er opmærksomme på, at den der skifter bleer, ikke går i køkkenet. Lederen skriver procedure ved f.eks. legepladssikkerhed og opsyn med sovende børn. Tjek af legepladsen. Alle medarbejdere er løbende opmærksomme på, hvilke situationer, der kan udvikle sig til en farlig situation og tænker forebyggende. I indretning af institution og legeplads har vi i størst mulig opfang ind tænkt sikkerhed. Vi har TRIO møder hvor vi snakker sikkerhed og næsten ulykker. Overgange og brobygning Ja Nej Andet (evt. beskrivelse) Har I retningslinjer for modtagelse/indkøring af børn i institutionen? Kun for børnehuse Vi arbejder på at blive bedre til at 9

10 Har I retningslinjer for overgangen mellem vuggestue og børnehave? Har I retningslinjer for overgange mellem dagpleje og børnehave? håndhæve vores retningslinjer. Men ofte kommer dagplejemor på besøg, hvilket hun er meget velkommen til. Har I retningslinjer for overgange mellem dagpleje og vuggestuer? Men ofte kommer dagplejemor på besøg, hvilket hun er meget velkommen til. Besøger I skole/sfo sammen med børnene inden de starter? Har I samarbejde med de nærliggende skoler omkring overgangen mellem institution og skole? Vi følger den vedtagne plan over brobygning mellem skole og daginstitutionen indeholder et forbedret samarbejde med praktik i hinandens praksis, og med flere årlige møder med focus på at lette børnenes overgange. Hvis ja, er samarbejdet med skolerne skriftliggjort som retningslinjer, aftaler, værdier eller andet? I Møde referater fra distrikt møder med skolen. Vi har nu vedtaget en fælles årsplan Forældre samarbejde Holder I forældremøder i de enkelte institutioner? Ja Nej Andet (evt. beskrivelse) Ja vi har flere om året. Nogle med pædagogisk input og andre af mere social karakter. Holder I forældremøder i området? Ikke indenfor det sidste par år, vi har tidligere haft i forbindelse med madvalg eller foredrag. Har I beskrevet retningslinjer/værdier for samarbejde med forældre? Men vi snakker om værdien af at være et åbent hus som forældrene også betragter som deres hus. Vi mener det er nemmere at tage 10

11 den svære samtale hvis man kender lidt til hinanden Vi er også beviste om værdien i det sammenhold vores forældre har fordi vi har vægtet forældre arrangementer højt. Arbejder I med et målrettet forældresamarbejde? (Tiltag i en fokuseret indsats) Hvordan foregår kommunikationen med forældrene (information/dokumentation, formidling)? Med enkelte forældre, når vi finder et behov for det. Dagligt mundtligt om hverdagen når forældrene henter eller aflevere. Der ud over skriftligt via Famly med dokumentation fra hverdagen. Vi invitere forældrene til at bede om en samtale ved det mindste behov, da vi gerne vil tage misforståelser m.m. i opløbet. Forældreråd og områdebestyrelse Er der udarbejdet en forretningsorden for områdebestyrelsen? Er samarbejdet mellem forældreråd og områdebestyrelse formaliseret (beskrevet)? Ja Nej Andet (evt. beskrivelse) Vi har haft det indtil nu. Vi har en rep fra områdebestyrelsen som deltager i forældrerådsmøder hvis hun eller medlemmer af rådet har brug for det. Hun går dog ud nu, så vi skal måske overveje en ny model. Sprog Ja Nej Andet (evt. beskrivelse) Er der en pædagog, der er særligt ansvarlig for sprogvurderinger i institutionen? Hvordan håndteres det daglige pædagogiske arbejde med børnenes Vi har 1 pædagog i hver afdeling Vi sætter ord på i hverdagens praksis og ved konflikter. 11

12 sprogudvikling? Efter dagtilbudsloven 11 skal børn i alderen omkring 3 år modtage en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Vi læser, både almindeligt og dialogisk læsning. Har hver dag et rim, børnene i børnehaven skal sige inden middagsmad. Vi bruger Hoppeline Synger meget og især i vuggestuen fagtesange, nogen bruger tegn til tale. Vi lader de generte børn udvikle sig i deres eget tempo. De snakker når de vil/kan og ellers sætter vi ord på for dem. I området har vi en sprogpædagog som kommer 2 gange 5 uger årligt og laver sprogarbejde med alle børn. Samtidig inspirer hun personalet til at arbejde sprogligt. Alle 3 og 5 årige bliver sprogvurderet. Integrationsarbejdet Ja Nej Andet (evt. beskrivelse) Er der en pædagog, der er særligt ansvarlig for arbejdet omkring flygtningebørn? Pædagogisk leder har flere kurser indenfor området og er fast sparingspartner Derudover påbegynder 2 pædagoger et modul i Kommunens egen uddannelse i bedre integration Hvordan håndteres samarbejdet med flygtningefamilierne? Møder flygtningefamilier hvor de er, med respekt for deres kultur, samtidig med at vi introducerer dem for vores. Er meget rummeligt i deres behov for hjælp samtidig med at vi er opmærksomme på at vi ikke overskrider faggrænser.(til sagsbehandler m.m.) Vi er opmærksomme på såvel primær som sekundær traumatisering hos børnene. Andre forhold Ja Nej Andet (evt. beskrivelse) Er i opmærksom på kun, at anvende legetøj der er godkendt til den relevante aldersgruppe (Der henvises til legetøjsstandard DS/EN Vi er kritiske og beviste i høj grad, men modtager brugt legetøj fra forældre, hvis vi syntes der er en god kvalitet. 12

13 71, samt legetøjsbekendtgørelsen, bek nr af 12/ )? Overholder i lovgivningen for røgfri miljøer? Har I inden for det sidste år haft besøg af andre konsulenter: - Sundhedsplejen - Fødevarekontrollen November Brandtilsynet - Arbejdstilsynet Juni Legepladstilsyn Evt. anmærkninger følger den pædagogiske leder op på. Der skal årligt laves et legepladstilsyn. Vi har august 18 bestiller nyt eftersyn og nødvendig rep af legeredskaber Fremadrettet fokus Hvilke pædagogiske tiltag / fokuspunkter vil I arbejde videre med i det kommende år? Beskrivelse: Hverdagens pædagogik/selvhjulpenhed og udnyttelse at de muligheder der ligger i at tage børnene med i dagens rutiner. Af og påklædning-borddækning og oprydning. Vi vil fortsat have focus på ude liv og bæredygtighed Ligesom vi skal til at arbejde med den nye dagtilbudsreforms implementering. Opsamling og tilbagemelding (udfyldes af den tilsynsførende Områdeleder): Til stede ved tilsynet: Pædagogisk leder Kirsten Varming Hansen Pædagog Birgit Egerup (Vuggestuen) Pædagog Dorthe Andersen (Børnehaven) Områdeleder Ulla Bang 13

14 Møllebjerghave har en dejlig stor legeplads, med både store vidder samt mange små rum og gemmesteder. Legepladsen er lys og indbydende. Børnehave og vuggestue har hver deres legeplads med låge imellem. Børnene er for det meste på deres egen legeplads. Der er en stor bakke, som bruges til at rulle eller kælke på afhængig af årstiden. Der er et bålhus, som trænger til udskiftning, da taget er ved at rådne væk. Dette er selvfølgelig et spørgsmål om økonomi. Der er en del klatretræer på grunden. Personalet bør være mere opmærksomt på, at der er en del grene, som skal skæres helt ind til stammen, så børnene ikke kan hænge fast. Legetøj som efterlades under træerne bliver flyttet af personalet, når de ser det. På børnehavens legeplads er der en stor gruskasse i stedet for en sandkasse. Personalet vil gerne have sand i, i stedet for grus. Dette ville være anbefalingsværdigt. Det er dog dyrt, men der forhandles om det med Vej og Park. Indendørs er der et stort fællesrum, og et par mindre torve. Da der er brugt mange m2 på fællesrummene, er grupperummene lidt små i forhold til børnetallet på stuerne, men alligevel lyse og indbydende. Man har på et tidspunkt valgt, at indlemme depotrummene på stuerne til ekstra gruppeplads. Depotvarerne er lagt i nogle store kommoder/skabe på torvene ved fællesrummet. Personalet synes, det har ødelagt torvenes legemuligheder, men samtidig vil man gerne have det ekstra rum på stuen. Man er enige om, at det er den bedste løsning på nuværende tidspunkt. I fællesrummet er der et klatretårn, hvor børnene kan øve motorikken. Det har været en stor succes. Klatretårnet er lukket, når det røde flag er hejst. Børnene er fantastiske til at overholde reglen. Midt i rummet er der et stort område, hvor der er plads til at lave rytmik, sangleje eller andre fælles aktiviteter. Da der ved sidste års tilsyn blev bemærket, at der ikke var meget plads til disse ting, har man efterfølgende lavet lidt om på indretningen. Vi diskuterede lidt, om det var bedst med god plads på midten eller ej. Umiddelbart ville personalet hellere have møbler, der let kunne flyttes til side ved disse aktiviteter, men som samtidig 14

15 kunne bruges lidt som stopklodser, så børnene ikke løb ind i hinanden eller fik skubbet til hinanden med stor fart på. Det er en udfordring, at få plads til små legekroge på stuerne, da borde og stole til alle børn kræver en del plads. Personalet flytter meget rundt på møblerne, for at finde den bedst mulige løsning for børnene. Der er dog nogle gode legekroge i de mindre rum, der er i forbindelse med grupperummet. Eksempelvis et biltæppe med bilkasse tæt på, en dukkekrog med køkken og dukkevogn etc. Der kunne godt tænkes mere i ugenerte legeområder, med reoler til afskærmning eller lignende. Man er i gang med at få udskiftet bordene, så man får nogle med hjul og støjdæmpende plader. Der er også ønske om reoler med hjul, så de er nemme at flytte på. Dette fordi personalet oplever, at de er- og bliver nødt til at være omstillingsparate. I området er der både en fælles motorikvejleder og en fælles sprogvejleder. Institutionerne afgiver/får timer i forhold til børnetallet. Der er opmærksomhed på, hvordan tiden fordeles. Skal specialpædagogen have nogle uger i træk, eller giver det mere mening, at komme nogle timer i hvert hus hver uge. Desuden diskuteres det, om det er en god idé med en inklusionspædagog eller andet. For 2 år siden, var der mange langtidssyge i Møllebjerghave. Her havde Annette Thim været ude og lave et forløb med personalet, hvor der blev indgået aftaler om hvad der var vigtigst i dagligdagen, hvis der ikke var nok medarbejdere på arbejde. Man var enige om, at der stiltiende blev arbejdet med aftalerne, men det var ikke noget man kiggede på. Vi talte om, hvordan det indvirkede på resten af personalet, og om, hvordan det påvirkede/hvornår det blev et stort problem for det raske personale, at de hele tiden skulle løbe stærkere. Der var enighed om, at man var gode til at hjælpe hinanden. I børnehavegrupperne evalueres der på stuemøderne i nogle bøger, som findes på stuerne. En stor del af evalueringen er mere italesat end nedskrevet. Emner løber ofte over lang tid, hvor der hele tiden er småjusteringer. 15

16 I vuggestuen evalueres der ikke på skrift. Der har været store forandringer, så foreløbig er medarbejderne ved at lave et idékatalog. Medarbejderne er vidende om, hvad der skal gøres, hvis der er bekymring for et barn, men der er ikke en skriftlig handleplan på proceduren. Personalet er godt i gang med at diskutere fælles holdninger til rummenes indretning. Fremadrettet skal børnene kunne nå legetøjet og kunne se, hvad der er i kasserne. Man har også diskuteret, hvornår der er nok legetøj i de forskellige kategorier, men det er svært at afgøre. Skal der være 10 ens biler, eller er det ikke meningen, at man skal lære at forhandle og vente på tur? I forhold til brobygning med skolen, fortalte personalet om deres praktik i 0-klasse og omvendt. Oprindeligt var det meningen, at man bare skulle have byttet, men det endte med, at både stuepædagog og børnehaveleder var ekstra ressource på deres besøgsdage. Personalet har anbefalet, at det fremadrettet skulle være sådan. Tusind tak for nogle inspirerende timer Med venlig hilsen Ulla Bang 16