[UDESTUE / VINTERHAVE TIL SATURNVEJ, HADSTEN]

Transkript

1 Afslutningsprojekt Hovedforløb 1, December 2009 Mette Vriborg Nielsen i samarbejde med: [UDESTUE / VINTERHAVE TIL SATURNVEJ, HADSTEN] Teknisk Designer Uddannelsen, Århus Tekniske Skole, 2009

2 INDHOLD Opgavedefinition... 4 Udestue/vinterhave til Saturnvej... 4 Tidsplan over projektet... 5 Produkt beskrivelse... 6 Tegningsmateriale... 8 Beliggenhedsplan A Plan A Facader og gavle A102 og A D detalje og samlingstegning over mur samling A Møbelplan A Funktionsbeskrivelse til min. én nødvendig konstruktion Bygningsdels beskrivelse D detalje med beskrivende tekst A Kraftpåvirkninger og belastninger på en bygningsdel Udregning og grafisk visning Tagets last Søjlernes styrkeberegning og minimums belastnings holdbarhed Udregning Udregning revidering Prisoverslag, skønsmæssig begrundet Kvalitetssikring Visualiseringer og renderinger af projektet Animation, en walkthrough gennem tilbygningen Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 2

3 Konklusion Litteratur liste Bilag Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 3

4 OPGAVEDEFINITION Rapport projekt, Udestue / vinterhave til Karsten og Mette Lindberg på Saturnvej, Hadsten, December 2009 UDESTUE/VINTERHAVE TIL SATURNVEJ Privatkunderne Karsten og Mette Lindberg ønsker forslag til en udestue / vinterhave på den sydvestlige del af deres villa i Hadsten. Der er på nuværende tidspunkt en mindre udestue, som bl.a. fungerer som opbevaring, men familien ønsker en større tilbygning, i arkitektonisk samspil med de øvrige bygninger. De ønsker at konstruere deres udestue/vinterhave, efter bygningsregelmentet 08, med følgende: Kombineret glas og / eller paptag med begrænset lys/varmeindfald Fundament med murværk ca % Støbt gulv med isolering eller lign. Gulvdækning i træ eller lign. Tag sammenbygges eller i umiddelbar sammenfletning med eksisterende svalegang og tag Udgang fra begge ender med stor åbning, altså 2 stk. Der må gerne være hul i vind mur på hus Der skal være vinduer i det meste af bygningen Udover kravene til selve huset, skal der udarbejdes: 1. Tidsplan over projektet 2. Produkt beskrivelse 3. Tegningsmateriale (plan, facader, minimum én detail og samlingstegning) 4. En funktionsbeskrivelse til minimum én konstruktion, dvs. bygningsdels beskrivelse og / eller 3D detalje med beskrivende tekst, fx af gulvkonstruktionen i den nye tilbygning 5. En grafisk skitse over kræfternes påvirkning og belastning på minimum en bygningsdel, med udgangspunkt i antagelser af kraftpåvirkningerne. 6. Skønsmæssig begrundet prisoverslag 7. Konklusion 8. Litteratur liste 9. Visualiseringer og renderinger fra AutoCad Revit, der bliver efterbehandlet i Photoshop 10. Animation, fx en walkthrough igennem det færdige arbejdede materiale fra AutoCad Revit. Med venlig hilsen Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen 01. December 2009 Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 4

5 TIDSPLAN OVER PROJEKTET Der er blevet udarbejdet en tidsplan over selve projekt forslags fasen og processen. Tidsplanen er opdelt i grupper, således at det er lettere at se, hvordan tiden er blevet brugt på de forskellige faser. Tidsplanen er forsøgt grafisk opstillet som en Gant skema i programmet Excel, og er medsendt som bilag nr. 02 Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 5

6 PRODUKT BESKRIVELSE Privatkunderne Karsten og Mette Lindberg ønsker sig en større og mere brugbar udestue/vinterhave til deres villa i Hadsten. Bygningen skal bygges til villaens sydvestlige gavl med udgang fra køkken alrum, og fungere som en varmt ekstra rum, når det er koldt om vinteren, og som en kølende stue, når det er varmt om sommeren. Bygningen skal desuden have 2 udgange, en til haven og en til terrassen. Huset bliver udformet med tegltag, så det passer med villaen, og med 5 elektriske tagvinduer, således at man kan få gennemstrømning af luft, og skygge til når det er varmt. Huset bliver udover det, udstyret med klinker og gulvvarme, så det bliver dejlig varmt at bruge om vinteren også. Husets gulv bliver af keramiske klinker 30 x 30 cm, og terrændækket bliver opbygget således (bl.a. med 300 mm polystyren isolering (fx fabrikanten Styrolit)), at det følger Bygningsregelmentets kap. 7 og SBI anvisningens minimum krav om isolering. Ifølge Styrolits hjemmeside (se kildefortegnelse), er det tilstrækkeligt, hvis man bruger 300 mm af en Styrolit G60, hvortil u værdien kommer ned på 0,12 W/m²K, hvilket opfylder kravet i henhold til tillæg 12 til BR 95 og tillæg 9 til BR S 98 ved gulvvarme. Der står endvidere, at Ved tykkelser på 150 mm og derover kan pladerne udlægges direkte på afrettet og vibreret sand uden kapillarbrydende stenlag. Der er i denne projektering brugt 300 mm polystyren, som er lagt direkte på 100 mm afrettet og kapilarbrydende sandlag. Mht. varmetab, kan Styrolits hjemmeside (se kildefortegnelse) hjælpe med at vise, hvor meget varmetab et opvarmet rum på min. 15 m 2 max må have, hvilket så kan beregnes derefter. Det kan man fx bruge det gratis program Builddesk til (se kildefortegnelse). Dog er beregningerne ikke taget med her. Udsnit af 3D detaljen, bilag 10 Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 6

7 Selve gulvarealet i den nye udestue / vinterhave bliver 41 m 2, men alt i alt med ydervægge bliver byggeriet på 50 m 2. Det eksisterende byggeri har et bebyggelsesareal på 165 m 2, og bebyggelsesprocenten på hele grunden bliver på (se også Bilag 03 Beliggenhedsplan for yderligere info)= ( ) / 1024 * 100 = 21 % Det er følge BR08, punkt Bebyggelsesprocent, Stk. 1, stadig under det tilladte: Ejendommens etageareal må ved opgørelse af bebyggelsesprocenten ikke overstige: 3) 30 for fritliggende enfamiliehuse og tofamilieshuse med vandret lejlighedsskel beliggende i et parcelhusområde. Så med den nye tilbygning, er bebyggelsesprocenten stadig under det tilladte 30 %. Udsnit af plantegningen, bilag 04 Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 7

8 TEGNINGSMATERIALE Tegningerne er udarbejdet med udgangspunkt i de udleverede planer og billeder fra bygherre, i hhv. følgende målestoksforhold: Beliggenhedsplan 1:200 Plantegning 1:50 Snit 1:20 Spærplan 1:75 Tagetageplan u. mål Facade tegninger u. mål Der er blevet udarbejdet til projektet følgende tegninger: Beliggenhedsplan 1:200 Plantegning 1:50 Facade tegninger 1:100 Gavl tegninger 1:100 Detalje og samlingstegning over mursamling > hvor udestue muren møder den eksisterende mur 1:5 Møbelplan 1:50 Saturnvej i Hadsten før ombygningen. Billederne er udleveret af bygherre. Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 8

9 BELIGGENHEDSPLAN A100 Beliggenhedsplanen er udarbejdet på grundlag af den eksisterende beliggenhedsplan, udlånt af bygherre, og er medsendt som bilag nr. 03 Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 9

10 PLAN A101 Plantegningen er udarbejdet på grundlag af den eksisterende plantegning, udlånt af bygherre, er medsendt som bilag nr. 04 Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 10

11 FACADER OG GAVLE A102 OG A103 Facade og gavl tegningerne er udarbejdet på grundlag af foto billedmateriale, udlånt af bygherre, og er medsendt som bilag nr. 05 og 06 Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 11

12 2D DETALJE OG SAMLINGSTEGNING OVER MUR SAMLING A106 2D detalje og samlingstegningen over hvor den nye husmur på udestuen bliver bygget sammen med den eksisterende mur ved køkkenet, på husets sydside. Detaljetegningen er medsendt som bilag nr. 08 MØBELPLAN A109 Møbelplanen er udarbejdet på grundlag af den udarbejdede plantegning, og medsendt som bilag nr. 09 Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 12

13 FUNKTIONSBESKRIVELSE TIL MIN. ÉN NØDVENDIG KONSTRUKTION BYGNINGSDELS BESKRIVELSE Bygningsdelen og detaljen fra bilag 08, detalje tegningen A106, er her bedre og mere detaljeret beskrevet. Gulvets isolering fungerer som tilbygningens største u værdi sparer dvs. det er gulvkonstruktionen, der isolerer bedst i bygningen, og det er pga. gulvkonstruktionen, at der kan være de mange vinduer. Se i øvrigt afsnittet Produktbeskrivelse for yderligere info på side 6. 3D DETALJE MED BESKRIVENDE TEKST A201 Bygningsdelen og 3D detaljen er udarbejdet på grundlag af bilag 08, detalje tegningen A106, og er medsendt som bilag nr. 10 Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 13

14 KRAFTPÅVIRKNINGER OG BELASTNINGER PÅ EN BYGNINGSDEL Byggeriet kan ifølge Teknisk styrkelære, 3. Udg. side 38 og 73(se kildefortegnelse) klassificeres som Normal sikkerhedsklasse, anvendelses klasse 1, da det er en tilbygning til en bolig, og lasttyperne er både konstante/permanent og vekslende/variable, da lasten fra taget, der hviler af på væggene/punkterne (mere uddybet nedenfor) er permanent, og sne og vind lasterne kun er engang imellem, derfor er de vekslende/variable. 3,32 m2 pr. tagflade L / 2 Længde Lasten fra taget og tagkonstruktionen bliver fordelt på de 22 punkter, eller stolper i vindueskonstruktionen, som illustreret herover. Derfor kaldes denne slags belastning for punktbelastning, og disse skal beregnes enkeltvis, da de alle, hver især tager sin del af belastningen. Man skal derfor tage halvdelen af afstanden til den næste stolpe til begge sider, og ind til midten, for at beregne det eksakte antal m 2, som hvert punkt bærer på. Kraftpåvirkningen bliver forklaret yderligere og beregnet på de følgende sider. Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 14

15 UDREGNING OG GRAFISK VISNING Punktbelastningerne kan også illustreres på denne måde, ved at spærrerne går ned i nogle punkter, som så fører belastningen ned til jorden. Det ville være mere rigtigt i forhold til denne slags konstruktion, da det vil være stolperne mellem vinduerne, der vil skulle tage imod lasten fra taget samt de øvrige vekslende belastninger. Punkter, hvor belastningen bliver ført ned til jord Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 15

16 TAGETS LAST Selve vægten på et 45 o tegltag beregnes ud fra disse oplysninger om vægt i Kilo Newton pr. m 2 tagflade, fra bogen Teknisk Styrkelære, 1. Udg. : Vingetegl 0,45 kn/m 2 Lægter 0,05 kn/m 2 Spærfag 0,10 kn/m 2 o I alt 0,60 kn/m 2 tagflade o Det er pr. mm 2 = 0,0006 N/mm 2 Ifølge plantegningen, dvs. vandret aflæst, har de modsatstående punkter/stolper i konstruktionen tilsammen en tagflade på 6,64 m 2 at bære på, omregnet er det: mm 2 6,64 * 10 4 mm 2 Dette skal deles med 2, da taget går op i kip på midten. Hver især har de vandret = mm 2 / 2 = mm 2 tagflade. Dette tal skal derefter regnes om, således at det giver den rigtige belastning i den 45 o s vinkel, som taget har. Dette gøres ved at dividere med Cosinus til 45 = Dvs. hver især bærer de på følgende vægt fra taget = / cos(45) = mm 2 tagflade i en 45 o s vinkel mm 2 * 0,0006 N/mm 2 = N Dette tal er kun tagets egenvægt, den konstante/permanent vægt, dvs. der mangler den vekslende/variable last, såsom sne og vindbelastningen. Så det tal, altså N skal interpoleres og ganges med 1,5, for at være sikker på, at der er regnet nok vægt og belastning på hver stolpe. Dvs. hver stolpe bærer på = N/mm 2 *1,5 = N Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 16

17 SØJLERNES STYRKEBEREGNING OG MINIMUMS BELASTNINGS HOLDBARHED Derefter beregnes søjlerne og hvad de mindst skal kunne holde til, også kaldet styrkeberegning, og dimensionerne på søjlerne, for at være sikker på, at de ikke bliver dimensioneret for små. Sætningen for styrkeberegningen hedder = σ c,o = F K c * F c,o De forskellige symboler og dele af sætningen, samt hvordan de skal beregnes er forklaret herunder: F = Vægten fra taget (kun det resultat, som beregnet herover) = N A = Søjlernes tværsnits areal i mm 2 i det projekteredes tilfælde 100 x 100 mm = mm 2 σ c,o = Trykspændingen i MPa eller kn/m 2 og beregnes ved at dividere trykket/belastningen fra taget med arealet af søjlens tværsnit i mm 2 = F K c = l s = Aflæses i skemaet på side 81 i Teknisk Styrkelære, 3. Udg., efter at λ værdien er fundet. Søjlens beregningslængde i mm λ værdien = Findes ved at dividere søjlens beregningslængde med tværsnitsarealet inertiradius i mm = λ værdien = i = Tværsnittets inerti radius i mm beregnes ved at finde kvadratroden af tværsnitsarealet inerti moment i mm 4 om udbøjningsakse divideret med søjlens tværsnitsareal i mm = I A I = Tværsnitsarealets inerti moment i mm 4. Beregnes som beskrevet på side 13 i Teknisk Styrkelære, 3. Udg. = I = b * h3 = mm 4 Hvor b og h er målene på stolpen, og hvor de er (da stolpen anvendt til denne projektering er kvadratisk) er lige store. F c,o = Findes ved at kigge i skemaet s. 71 i Teknisk Styrkelære, 3. Udg. under trykpåvirkning, hvor stolpen anvendt til denne projektering er blevet bestemt til at være en styrkeklasse K24, og hvor der anvendes P for permanent last, og anvendelses klasse 1 som beskrevet på side 14. Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 17

18 UDREGNING Herefter sættes de kendte værdier ind i de forskellige ligninger, og kraftpåvirkninger og belastninger på punkterne/stolperne beregnes: b = h = 100 mm 100 mm A = 100 x 100 mm = mm 2 I = I = b * h3 = mm 4 I = 100 * 1003 = = 8,33 * 10 6 mm 4 F c,o = 7,3 MPa = 7,3 N/mm 2 (aflæst på side 71 i Teknisk Styrkelære, 3. Udg. ) i = I A, =. = 28,86 mm 2 l s = 2400 mm (aflæst på Bilag 05 Facader) λ værdien = λ værdien = =, = 86,16 K c = 0,39 (aflæst på side 81 i Teknisk Styrkelære, 3. Udg. ) F = N (beregnet se side 16) σ c,o = F. N/ =. = 0,4225 N Dvs. så kan selve styrkebetingelsen beregnes: σ c,o = F K c * F c,o σ c,o = 0,4225 N 0,39 * 7,3 N/mm 2 σ c,o = 0,4225 N 2,847 N/mm 2 Med andre ord, så er stolperne alt for store og kan godt dimensioneres en smule mindre. Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 18

19 UDREGNING REVIDERING Det skal vurderes, om søjlerne skal have en anden form, større dimensioner og en anden styrke og kvalitet. Der beregnes med en ny form på søjlerne og samme kvalitetsklasse, nemlig K24. Så beregningen siger nu: b = h = 80 mm 100 mm A = 80 x 100 mm = mm 2 I = I = b * h3 = mm 4 I = 80 * 1003 = = 6,66 * 10 6 mm 4 F c,o = 7,3 N/mm 2 (aflæst på side 71 i Teknisk Styrkelære, 3. Udg. ) i = I A, =. = 28,87 mm 2 l s = 2400 mm (aflæst på Bilag 05 Facader) λ værdien = λ værdien = =, = 83,13 K c = 0,425 (aflæst på side 81 i Teknisk Styrkelære, 3. Udg. ) F = N (beregnet se side 16) σ c,o = F =. N. = 0,528 N/mm2 Dvs. så kan selve styrkebetingelsen beregnes: σ c,o = F K c * F c,o σ c,o = 0,528 N 0,425 * 7,3 N/mm 2 σ c,o = 0,528 N 3,1 N/mm 2 Stolperne er stadig dimensioneret for store, men det er noget, der kan beregnes videre på. Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 19

20 PRISOVERSLAG, SKØNSMÆSSIG BEGRUNDET Prisberegningen er udført i V&S Priskalk med grundlag i Danmarks Statistik, Byggeomkostningsindeks for boliger, 3. Kvartals indeks: 2009K3, som er 120,1. Priserne i udregningen er reguleret og rettet til, så de passer bedst muligt med projektet, dvs. hvis den akkurate pris eller de akkurate elementer ikke findes, tages det, der ligner mest, og så rettes mængden til (forhøjes eller formindskes), så prisen ville kunne komme til at stemme overens bedst muligt. Fx hvis der ikke findes et terrændæk med lige præcis de mål, materialer eller elementer, som foreslået i projektet, tages der det terrændæk, der lignes mest, og mængden bliver så tilsvarende formindsket eller forhøjet, alt efter om det er mere eller mindre således prisen ikke bliver for høj eller for lav, i forhold til den faktiske pris, det præcise terrændæk ville have kostet. Prisoverslaget er beregnet ud fra mængdeudtagningen fra modellen af byggeriet i Autodesk Revit programmet, regnet sammen, og derefter overført til V&S Priskalk. Prisberegningsskemaet er medsendt som bilag 12. Som det kan ses på prisberegningen, vil det rundt regnet komme til at koste kr. at bygge udestuen / vinterhaven, såfremt man bruger de materialer og konstruktioner, som i prisberegningen er foreslået. Det vil være muligt at bruge andre og billigere byggemetoder og materialer, så prisen kommer væsentligt ned plus der er enkelte elementer i beregningen, man godt kunne vælge fra, som fx gardinerne til omkring kr. Men det er et valg, som bygherre skal tage, og så kan man lave beregningen igen derefter. Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 20

21 KVALITETSSIKRING Der er udarbejdet et kvalitetssikringsskema, et såkaldt gransknings og checkskema, der skal bruges under og efter udførelsen af udestuen / vinterhaven, for at sikre kvaliteten af arbejdet vedrørende bl.a. materialer, håndtering af materialer, udførelse af de forskellige faser mv. Dette er med til at sørge for at byggeriet er opført efter gældende forskrifter og at der ikke sker sjusk, svindel og byggefejl i udførelsesfasen. Efter håndværkerne har checket og gransket byggeriet, og godkendt af entreprenøren, sendes granskningsskemaet til bygherre og rådgiver. Gransknings og check skemaet er medsendt som bilag nr. 13 En rigtig god ide til mere kvalitetssikring af byggeriet ville være at kigge på SBI s hjemmeside (se litteraturliste), om Bygningsregelmentet, stk. 4.1, hvor der står en masse om hvordan der opnås tilfredsstillende forhold i funktions, sikkerheds, holdbarheds og sundhedsmæssig henseende. Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 21

22 VISUALISERINGER OG RENDERINGER AF PROJEKTET For at bygherre bedre kan få et billede af og fornemmelse for, hvordan tilbygningen ville kunne komme til at se ud, er der blevet udarbejdet visualiseringer af projektet. Det vil hjælpe dem med at beslutte om den nye udestue / vinterhave skal have den udformning, som her i projektet foreslået, eller om de hellere vil gå en anden vej, rent designmæssigt og arkitektonisk. Visualiseringerne er vist her, men kan studeres nærmere på de større og medsendte bilag, fra 14.a 14.k.. Bilag 14.a. Indefra mod sofa område Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 22

23 Bilag 14.b. Indefra mod terrasse Bilag 14.c. Indefra sofaen skråt mod hushjørne Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 23

24 Bilag 14.k. Indefra mod rund del og have Bilag 14.e. Udefra syd øst mod huset Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 24

25 Bilag 14.d. Udefra syd mod huset Bilag 14.i. Udefra større billede fra syd Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 25

26 Bilag 14.h. Udefra skråt fra syd vest Bilag 14.f. Udefra med den ene indgang Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 26

27 Bilag 14.g. Udefra hele vest facaden Bilag 14.j. Skråt fra nord med hus Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 27

28 ANIMATION, EN WALKTHROUGH GENNEM TILBYGNINGEN Der er ligeledes blevet udarbejdet en lille animation, en såkaldt walk through, gennem udestuen / vinterhaven på Saturnvej, således at bygherre kan få et endnu bedre billede og fornemmelse af tilbygningen og dens charme og rummelighed. Animationen er medsendt som Bilag nr. 15. Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 28

29 KONKLUSION Projektforslaget til udestue / vinterhave til privatkunderne Karsten og Mette Lindberg er blevet udarbejdet. Ved at kigge konklusionen, kan man vha. punkterne se, hvor man finder de uddybende svar i rapporten. Der er til projektet blevet udarbejdet følgende: 1. Tidsplan over projektet, (se mere side 5) 2. Produkt beskrivelse, (se mere side 6) 3. Tegningsmateriale: o Beliggenhedsplan, (se mere side9) o Plantegning, (se mere side 9) o Facade tegninger, (se mere side 11) o Gavl tegninger, (se mere side11) o En detail og samlingstegning over hvor udestue muren møder den eksisterende mur, (se mere side12) 4. Funktionsbeskrivelse til gulvkonstruktionen i den nye tilbygning, nemlig: o Bygningsdels beskrivelse, (se mere side 13) o 3D detalje med beskrivende tekst, (se mere side 13) 5. Der er blevet regnet på kræfternes påvirkning og belastning på en bygningsdel, nemlig belastningen fra taget ned på de 22 stolper i tilbygningen med udgangspunkt i antagelser af kraftpåvirkningerne. Beregningen viser, hvor meget hver stolpe skal bære, og hvor meget de skal kunne bære, (se mere side 14) 6. Prisoverslag, skønsmæssig begrundet, (se mere side 20) 7. Kvalitetssikring af udførelsen af projektet der er udarbejdet et gransknings og checkskema til entreprenøren og de udførende parter i byggeriet, så man kan sikre sig mod bl.a. sjusk og ukorrekt varebehandling. 8. Visualiseringer og renderinger fra AutoCad Revit, (se mere side 22) 9. Animation, en såkaldt walkthrough, igennem det færdige arbejdede projekt fra AutoCad Revit, (se mere side 28) 10. Konklusion, opsamling på opgavedefinitionen, (se mere side 29) 11. Litteratur liste over alt litteratur brugt til denne rapport, (se mere side 3030) 12. Bilagsliste, udførlig og overskuelig, (se mere side32) Med venlig hilsen Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen 18. December 2009 Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 29

30 LITTERATUR LISTE Litteraturlisten omfatter bl.a. en del hjemmeside adresser, bøger og andet udleveret papirmateriale: byggeservice.dk/historie/ aspx om/have og terasse/artikel/vinterhaven blev skabt afgenbrugsmaterialer/ aluglas.dk/vinterhaver.htm Nirás Kvalitetshåndbog tag.dk Mastering Revit Arch. 2010, af bl.a. Greg Demchak 79ec21ab2972c12574ab004a8f9d/$FILE/Nye%20bebyggelsesprocenter%20i%20BR08.pdf Teknisk styrkelære af Preben Madsen Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 30

31 Teknisk statik af Preben Madsen Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 31

32 BILAG Til rapporten er der følgende bilag: 1. Bygherres ønskeliste, selve listen fra bygherren med ønsker og krav. 2. Tidsplan 3. Beliggenhedsplan, tegning nr. A Plantegning, tegning nr. A Facadetegninger, tegning nr. A Gavltegninger, tegning nr. A D Detalje tegning over mursamling, tegning nr. A Møbelplan, tegning nr. A D Detalje med beskrivende tekst 12. Prisoverslag 13. Kvalitetssikring: Gransknings og check skema af opføringen af udestuen/vinterhaven 14. Visualiseringer, fra nr. 14.a. til 14.k. 15. Animation, en walkthrough gennem udestuen / vinterhaven. Dec Hovedforløb 1 TD Uddannelsen Århus Tekniske Skole Side 32