Planstrategi. s s. Hverdag og fællesskab i bevægelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planstrategi. s s. Hverdag og fællesskab i bevægelse"

Transkript

1 Plantrategi 2015 Hverdag og fællekab i bevægele

2 Hverdag og fællekab i bevægele Byrådet i Egedal har en viion for kommunen fremtidige udvikling. Viionen handler om, at alle kal have en god og velfungerende hverdag med udgangpunkt i fællekaber. Den tager afæt i de tyrker og kvaliteter, der allerede i dag kendetegner Egedal Kommune. Die kal videreudvikle og tyrke i et amarbejde mellem borgere, virkomheder og organiationer i Egedal. Viionen giver amtidig retning til kommunen trategike arbejde og kommende politikker og trategier kal være med til at føre viionen ud i livet. Viionen Egedal - hverdag og fællekab i bevægele Muligheder for alle Energi og miljø i balance Mangfoldighed i den nære kultur og natur Let adgang til arbejde Hverdag Hverdagen kal fungere for familier, unge og ældre i Egedal. Det kal være muligt at få arbejdliv til at harmonere med tid til det ociale liv med familie, venner, bolig og fritidintereer. Egedal ønker at kabe muligheder for, at borgere kan finde en egnet bolig i alle livet faer. Vi kal etablere unde, aktive og grønne byer, hvor menneker trive og har lyt til at bo. Der kal være kultur- og fritidtilbud til alle aldre, å vi vedbliver at være et oplagt ted at boætte ig for hovedtaden arbejdkraft. Fællekab Fællekab finde på mange niveauer, på arbejdpladen og i landbyen, omkring intitutionen eller på villavejen. Det kan bidrage til at overkomme nogle af hverdagen udfordringer. Fællekaber kommer ikke af ig elv og er i udgangpunkt baeret på frivillighed. Vi kal vedligeholde ekiterende relationer men ogå udvide og kabe nye fællekaber på tvær af alder og byer. Bevægele Bevægele betyder, at kommunen udvikler ig. Egedal afprøver nye løninger. Vi udvikler den offentlige ervice. Vi arbejder tværfagligt og i nye ammenhænge, hvor ekempelvi kultur og erhverv piller ammen på nye måder. Vi har mod til at tænke i nye metoder og anvende den nyete teknologi. Vi kal ogå være i bevægele rent fyik. I Egedal bygger vi fremtiden på de unde og aktive valg. Fire fokuområder Viionen ætter yderligere retning for fire fokuområder, der kal kendetegne Egedal. De fire fokuområder har i Plantrategien fået hvert it afnit, hvor de uddybe. De idte ider handler om Fremtiden By, om er et bud på, hvordan Egedal viion kan udfolde i den fyike planlægning af nye byområder. Plantrategien er amtidigt kommunen Agenda 21 trategi for en bæredygtig udvikling. Hvem er vi? Egedal ligger der, hvor Storkøbenhavn holder op, og de grønne frodige landkaber begynder. Egedal er i dag hjem for borgere og har maer af potentiale for vækt og mange tyrker at bygge fremtiden på. Vi er en bokommune tæt på hovedtaden med fantatik natur, rige muligheder for byudvikling og en række må og tore byamfund med tryghed og fællekab. Vi giver plad til Familien Jonaon er blevet å glade for at bo i Stenløe Syd, at de har bygget nyt hu to gange. 2

3 landbruget, ikrer rent drikkevand til et tort opland og paer på naturen til rekreativ benyttele for hovedtaden mange borgere. Fortat foku på byudvikling Vi fatholder trategien om, at byudviklingen kal ke lang S-banen. Her er tore arealer til både nye boliger og erhvervvirkomheder amt udbygningmuligheder i alle de tørre byamfund. Der er derfor ikke planer om at inddrage nye arealer, men på at realiere den allerede planlagte byudvikling. I de kommende år er der foku på at ynliggøre alle de mange muligheder for byudvikling overfor bygherrer, invetorer, potentielle tilflyttere og erhvervlivet. Den demografike udvikling med flere ældre i kommunen giver behov for nye boligtyper, der kan upplere den ekiterende boligmae. Samtidig kal der kabe byer, der tiltrækker yngre tilflyttere, å der ogå fremover er en god balance i alderfordelingen. Byområder kal ikre mulighed for et godt hverdagliv, åvel i de tørre byer og må byamfund om i de nye byudviklingområder. Der kal være gode rammer for fællekab og bevægele, og energi- og miljøhenyn kal være integreret om en naturlig del af planerne for området. Samtidigt kal nye teknologike muligheder anvende. Et ekempel på hvordan dette kan gøre fremgår af afnittet om Fremtiden By. Frem imod Kommuneplan 2017 Plantrategien er forarbejdet til den kommende kommuneplan. I tore træk arbejder vi videre med de linjer, der blev lagt i Kommuneplan Den ekiterende kommuneplan vil, med mindre ændringer, blive videreført i Kommuneplan Der er iden 2013 vedtaget et enkelt kommuneplantillæg, om vand og klimatilpaning amt tre lokalplaner, der giver mulighed for boligbyggeri og udvidele af en golfbane. Deuden er en del planer under udarbejdele. I de kommende år vil øget klimatilpaning blive aktuelt både i ekiterende byområder og i det åbne land, og det kan give behov for at jutere relevante rammer i kommuneplanen. Dialog På 4 dialogmøder mødte borgere, erhvervliv, foreninger og politikere for at fylde viionen ud med konkrete ekempler på de mange initiativer og muligheder, der allerede i dag finde i Egedal. Her kom der bud på, hvordan die kvaliteter kan tyrke og udvikle yderligere. Mange af die forlag er indarbejdet i denne Plantrategi for kommunen kommende udvikling, andre input kommer med i kommunen politikker og trategier. Nordbyen Øltykke Stationby Gl. Øltykke Egedal By Værebro Stenløe Vekø nord Kildedal Byudvikling Stenløe yd Vekø Vekø yd Kong Svend høj Smørumnedre I byudviklingområderne er der plad til nye boliger og en række nye virkomheder iær i Egedal By, Stenløe Syd og ved Smørumnedre. Samtidig udvide erhvervområderne ved Kong Svend Høj og Værebro. Byudviklingområder Stationbyerne Eng, lavbund og vådområder Perpektivområder Landbyer, byer og bebyggeler Skovområder 3

4 Muligheder for alle I Egedal kal der være mulighed for at bo og udfolde ig på mange forkellige måder, uanet alder, uddannele og peronlige forhold. I de byområder, om opføre i de kommende år, er der plad til nye boligtyper til alle livet faer og boliger til borgere med ærlige behov. Der er plad til nye typer af virkomheder og nye former for kultur- og fritidaktiviteter, der upplerer det, vi allerede har. Mulighed for fællekab Alle menneker kal have mulighed for at deltage i fællekabet, både når det handler om boligtilbud, muligheder for arbejde og uddannele amt fritidlivet. Tilknytning til arbejdmarkedet og uddanneleytemet er af afgørende betydning - ikke mindt i forhold til ocialt udatte borgere mulighed for at være en del af fællekabet. Samværet omkring fritidintereer, port og kulturtilbud kan være med til at kabe værdifulde fællekaber og en meningfuld hverdag for den enkelte. En bred inddragele og en ærlig indat overfor de, om er enomme og ikke føler ig inkluderet, kal kabe en god hverdag og en oplevele af at være en del af fællekabet. Muligheder og indflydele til de unge Kommunen amarbejder med erhvervliv og uddanneleintitutioner om at forberede de unge bedt muligt til arbejdmarkedet. De unge kal motivere til at tage en uddannele. Nye roller i amarbejdet Kommunen kan kabe rammerne, men det er borgerne, der kan kabe udviklingen. I de kommende år, vil kommunen rolle ændre ig, å der i endnu højere grad kommer foku på de kommunale kerneopgaver, og meget af initiativet og anvaret for at udnytte mulighederne vil ligge ude i det omgivende amfund. Hvi praktike og peronlige forhold giver problemer med at holde fat i uddanneleforløbet, kal der være tøtte at hente. Mentorordninger og ung til ung-tøtte kan være måder, andre kan hjælpe unge på. Mange unge efterpørger flere tilbud til dere aldergruppe, ikke mindt teder, hvor de kan møde og være ammen omkring fælle intereer, hygge og fete. De unge kal involvere i arbejdet med at kabe die muligheder. Sammenhæng i hverdagen En del børnefamilier oplever, at hverdagen er meget preet. Det kan være vært at nå det hele, hvi begge forældre pendler og har fuldtidjob. Vi kal ikre paningtilbud, der matcher børnefamilierne behov. Mulighed for at arbejde hjemmefra og kabe egne virkomheder kan være en måde, hvor man kaber ammenhæng i hverdagen. Dialogmøde om plantrategien 4

5 Let adgang til arbejde Egedal har en erhvervtruktur med landbrug, indutri, byggeri, handel og tranport. De traditionelle erhverv og en truktur med mange må virkomheder har vit ig at være en tyrke. Virkomhederne og kommunen har et fælle anvar for inkluion på arbejdmarkedet, når borgere med handicap eller ærlige behov har brug for at finde nyt arbejde, læreplad eller uddannele. Let adgang til arbejde er centralt for en god hverdag. Det handler om tilgængelighed til arbejdmarkedet, god infratruktur og om at kabe nye arbejdplader i kommunen. Hovedtadområdet udgør et tort amlet arbejdmarked, hvor en del af arbejdkraften bor og har dere hverdag her i Egedal. Vi amarbejder om regional vækt En robut erhvervtruktur Kommunen vil tøtte de ekiterende og mange nye må virkomheder med at voke og kabe flere lokale arbejdplader. Det kal være nemt at drive virkomhed i Egedal og kommunen indat fokuerer iær på at kabe de bedte rammer for at tarte egen virkomhed, opbygge netværk og ikre en optimal ervice og kommunikation. De unge er fremtiden Børn og unge kal kende de lokale virkomheder, og kolerne kal etablere amarbejde med erhvervlivet om uddannele. Et tærkt erhvervliv er til gavn for alle, og involvering af børn og unge kal give dem lyten til at vende tilbage til Egedal efter endt uddannele. Egedal arbejder ammen med andre kommuner, Region Sjælland og Region Hovedtaden om at tiltrække virkomheder, kabe nye arbejdplader og ikre, at Greater Copenhagen bliver en attraktiv metropol. En god placering Egedal har en god placering med adgang til arbejdplader i hovedtaden og på reten af Sjælland. Der er ogå god mulighed for at komme på arbejde i Egedal. Motovejen til Frederikund vil kabe fornyet interee for erhvervområderne ved Kong Svend Høj og på igt ogå ved Værebro. Med adgang til ek S-togtationer er der gode muligheder for kollektiv tranport til arbejde. Automatike eller førerløe S-tog er på vej, og det vil give kortere rejetid og hyppigere afgange. Fra S-banen er der let adgang til metroen og den kommende letbane lang Ring 3. Det kal være nemt at kifte tranportmiddel for at komme på arbejde med kollektiv tranport. Gode og ikre tier og en udbygning af pendlerecykeltier til tationerne kal bidrage til, at flere er et alternativ til bilen. Byggeplad i Egedal 5

6 Energi og miljø i balance Egedal har i en årrække haft foku på energiforbrug og vedvarende energi. Gadelamper og hue med lavt energiforbrug, olceller på tagene og flere nye varmeværker er alt ammen ynlige tegn på, at Egedal bevæger ig fremad med ny energi. Forude ligger et Danmark, om i 2050 kal være helt uafhængigt af kul, olie og naturga. Allerede fra 2035 kal den amlede varmeforyning komme fra vedvarende energi. To veje fører ammen til målet: Energiforbruget kal reducere, å vi kun bruger den nødvendige energi. Det forbrug, der er tilbage, kal foryne fra anlæg der bruger ol, vind og andre fornybare reourcer. Vi nedætter forbruget af energi Egedal er i vækt og de nye byggerier opføre om lavenergi med et minimalt energibehov. I de kommunale bygninger er energiforbruget reduceret og kommunen ejendomtrategi ikrer nye inveteringer i energireduktioner og optimal udnyttele af bygningmaen. De mange ældre boliger i Egedal har amme mulighed for tore bepareler på varmeregningen, og der er behov for, at borgere og virkomheder ogå reducerer dere energiforbrug. Renovering af bygningmaen udgør deuden et tort erhvervmæigt potentiale, om kal realiere i amarbejde mellem banker, boligejere og erhvervliv. Mere vedvarende energi I dag kommer varmeforyningen i Egedal næten udelukkende fra olie og naturga. Fremtiden Egedal kal hente energi til opvarmning fra kilder om biomae, bioga, olvarme og geotermi. De nye byområder bliver forynet med fjernvarme fra lokale varmeværker, der bruger olenergi og biomae. Når fjernvarmen er udbygget lokalt, kan Egedal på igt koble ammen med det torkøbenhavnke fjernvarmenet, der både bruger varme fra affaldforbrænding og vedvarende energi. I 2014 tod vindenergi for hele 40 % af det amlede elforbrug i Danmark. El fra vind og olceller kal bruge i varmepumper de teder, hvor der ikke kan etablere fjernvarme. Solceller dækker i dag mere end tre procent af det amlede elforbrug i Egedal. Kommunen egne olcelleanlæg dækker 15 % af elforbruget i de kommunale bygninger. Udvikling i balance Arbejdet med energi og miljø er en del af kommunen Agenda 21 indat. Agenda 21 er en global dagorden for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, om tager henyn til både de økonomike, ociale og miljømæige apekter. Målet er at ikre en udvikling, hvor der er balance mellem det nuværende forbrug af reourcer og fremtidige generationer behov og muligheder. I Stenløe Syd leverer det nye varmeværk CO2 neutral fjernvarme. Et tilvarende værk opføre til foryning af Egedal By. 6

7 Tallene vier, at det nytter I Egedal tammer 90 % af CO2 belatningen fra energiforbrug. Udviklingen i CO2 belatningen afpejler, hvor meget energi amt hvilke former for energikilder der bruge. CO2 udledningen i Egedal er faldet med 16 % fra 2007 til Faldet kylde hovedaligt en tørre andel vindenergi i det danke elnet. Men det kylde ogå, at boligejere er kiftet til fjernvarme, naturga eller varmepumpe fremfor oliefyr. Forbruget af olie til opvarmning var 40 % lavere i 2013 end i Tranporten er en udfordring Vejtrafik tår alene for 1/3 af den amlede CO2 belatning i Egedal. Vi forøger at kabe de bedt mulige rammer for at bruge offentlig tranport til arbejde og andre gøremål, men peronbilen er fortat den foretrukne tranportform. Med S-tog tationer ved Kildedal og Måløv har Egedal borgere adgang til hele ek S-tog tationer med gode muligheder for parkering. Sammen med Flexbu og nye pendlercykeltier til tationerne er der god flekibilitet og mulighed for at kifte til den kollektive tranport. Udover tog og bu er elbilerne på vej. Elbiler kan fylde vejene uden motortøj og forurenende benzino. Vi amarbejder om energiplanlægning Egedal Kommune amarbejder med de øvrige kommuner amt Region Hovedtaden om en viion for den fremtidige energiforyning. Målet er et ammenhængende energiytem i hovedtadregionen baeret på 100 % vedvarende energi. Midlet er trategik energiplanlægning, om på tvær af kommunegræner kal ikre overblik og ammenhæng i inveteringer ho foryningelkaberne. Hold hu med reourcerne Affald kal fremover ortere i flere fraktioner end i dag, før det forlader huholdningen. At Egedal borgere orterer affaldet korrekt har tor betydning. Det giver mulighed for at genanvende metal og plat, om tidligere blev kørt til forbrænding. Genanvendele reducerer forbruget af reourcer, da det f.ek. parer 95 % af energien, hvi aluminium ommelte fremfor at kulle producere på ny. Lokal afledning af regnvand Klimaet ændrer ig, og Egedal har i flere omgange oplevet, at voldomme kybrud har givet lokale overvømmeler. Vækt og byudvikling giver flere befætede arealer, hvor vandet ikke kan nedive. I kombination med voldommere nedbør ætter det kloakytemerne under pre. Lokale løninger til at aflede regnvandet kan ikre bygningerne og afværge kader. Grundejerforeninger og borgere bør vurdere, om der kan etablere fælle løninger i form af lokal nedivning af regnvandet. I Egedal By etablere gaderne med plad til nedgravede renovationløninger og grønne regnbede, hvor vand fra tage og befætede arealer kan nedive. Vejene udforme, å de kan lede vandet ud i de grønne arealer ved kybrud. 7

8 Mangfoldighed i den nære kultur og natur Landkabet og naturen er noget af det, der gør Egedal til et attraktivt ted at bo. Kulturlivet og de mange fritidaktiviteter giver muligheder for opleveler og fællekab, og det kaber identitet og ammenhold på tvær af kommunen. De mange lokale aktiviteter er et vigtigt upplement til hovedtaden øvrige tilbud. Der kal være plad til både foreninglivet og de ikke-organierede brugere i kultur- og idrætanlæggene. Naturen er tæt på Nye digitale måder at kommunikere på kan gøre det lettere at få et overblik over mulighederne og gøre det flekibelt at bruge faciliteterne. Naturen giver mulighed for ro og fordybele midt i en treet hverdag. Motion og frik luft er til gavn for vore undhed. Nærhed til de rekreative arealer er afgørende for, hvor meget de bliver brugt. Derfor er det vigtigt, at der er let adgang til grønne områder fra byer og boligområder. Vore veludbyggede tinet, gør det nemt at komme ud i naturen, men alt for få kender til mulighederne. Vi kal blive bedre til at ynliggøre adgangen til naturen og de rekreative områder. Vi kal bekytte og udvikle vore natur i amarbejde mellem kommunen og borgerne. Der kal være teder, hvor den fredelige og ufortyrrede natur kan opleve, og andre teder, hvor den kan bruge mere aktivt. Mange tilbud bedre overblik Vi har et bredt og varieret udbud af kultur- og fritidtilbud med over 200 foreninger og ugentlige brugere af idrætanlæggene. Muik undervining på Stenløe Privatkole 8 Digitale platforme kan ogå bidrage til et tyrket amarbejde imellem foreningerne, og til at kabe kontakt mellem borgere der gerne vil yde en frivillig indat og andre, der har brug for hjælp til konkrete opgaver. Bevægele i byen og naturen Planlægningen af byen rum og adgangen til landkabet kal være med til at kabe gode rammer for idræt og bevægele. Vi kal gøre det nemt at træffe de unde valg; Tage cyklen i tedet for bilen, å vi bruger vore krop, parer energi og undgår forurening, bevæge o ud i naturen amt bruge byrummene til leg og port. Hvi der er mulighed for opleveler og aktiviteter lang cykel- og gangruterne, bliver de mere jove og intereante at bruge, og derfor vil kommunen arbejde videre med at optille motionredkaber på udvalgte teder. Andre teder kan der etablere iddeplader, bålplader, fugletårne, naturlegeredkaber og lignende.

9 Der kommer ogå nye rekreative muligheder, når der med klimatilpaning etablere tore vådområder i landkabet. I de nye byområder kal der arbejde med at kabe gode og levende byrum, der giver både børn og vokne lyt til at være fyik aktive med leg, port og bevægele. Børn og unge Vi kal kabe attraktive tilbud i vore byrum, idrætområder og natur, om ogå appellerer til de unge. De unge kal involvere i udviklingen af ådanne tilbud. Med kolereformen er der lagt op til en tættere kobling mellem kole, fritidtilbud og det lokale erhvervliv. Vi kal udnytte de lokale værdier i underviningen f.ek. naturen, landbruget, hitorien og vore energiprojekter. Det giver børn og unge et øget kendkab til vore kommune og medvirker til at kabe identitet og interee for at engagere ig. Met mulig værdi for pengene Der er mange ønker til nye kultur- og fritidanlæg. Multifunktionelle løninger, hvor flere funktioner tænke ammen, å forkellige brugergrupper kan dele om amme anlæg, kan kabe met mulig værdi for de begrænede midler, der er. I byudviklingområderne er der plad til nye aktiviteter på udearealer, for ekempel katerbane, amfiteater og legeplader, der amtidig kan kabe byliv. I Egedal By vil tørre nye kultur- og idrætanlæg, der retter ig mod hele kommunen kunne placere. Inveteringer i kunt og byrum vil, ammen med en variation og kvalitet i arkitekturen, gøre områderne mere attraktive for både invetorer og kommende tilflyttere, og vil amtidig give nye muligheder for opleveler og aktiviteter for kommunen øvrige borgere. Partnerkaber Ved amarbejde og nye partnerkaber mellem kommunen, frivillige, foreninger og erhvervliv kal der øge fondmidler til nye anlæg og aktiviteter, både i nye og ekiterende byområder og i den bynære natur. Det er borgerne egne initiativer, der kaber liv i Egedal. De gode idéer og initiativer kan realiere i fællekab med andre. Bevægele i den nære natur 9

10 Fremtiden By Vore kommune voker, og nye områder giver rum til flere boliger og arbejdplader. Nye veje forbinder Egedal med det trafikale net omkring København. Egedal er tadig ig elv, tæt på hovedtaden og på vej til at blive en rigtig by. Det kræver identitet at lå rødder på bar mark. Egedal værdier om muligheder, mangfoldighed, bevægele og fællekab kal vinge i takt med byggekranerne for at kabe en levende Egedal By ved det nye Rådhu og Sundhedcenter. En levende og mangfoldig by Kulturen, idrætten og det aktive foreningliv bliver en del af fundamentet, og byen truktur og indretning kal gøre det nemt for alle at tage unde valg. De fyike rammer bliver en blanding af forkellige boligtyper og ejerformer. Her kal være plad til alle - uanet hvor i livet man tår, og hvilke behov man har. Rum til børnefamilier, unge, ældre og udatte grupper og mulighed for at vælge, om man vil eje eller leje in bolig. Etablering af bofællekaber vil give nye muligheder for det ociale liv og bedre udnyttele af faciliteter og reourcer. Nærhed til naturen er fortat Egedal kendetegn og veje og tier giver god adgang til landkaberne. Her er mange lokale muligheder for mangfoldige rekreative opleveler og for naturkønne ruter for de, om vælger cyklen til arbejde eller kole. I Egedal By bliver der ogå plad til lettere erhverv. Sammen med kommunen andre områder til erhverv er der rammer og gode betingeler for at etablere mange forkellige lag virkomheder i kommunen. En miljøvenlig by Den nye by bliver en miljøvenlig by. Bygningerne opføre om lavenergi med et minimalt forbrug af energi og vand. De foryne med CO2 neutral fjernvarme baeret på biomae og olenergi. Byen ikre mod kybrud og overvømmeler. En del af regnvandet fra tagene genanvende, og reten bliver ynligt i kanaler og bainer i rekreative områder. Sammen med S-tog, bu og cykel vil elbiler efterhånden blive måden, vi tranporterer o på. Fællekab og medanvar Behovet for at pare på reourcerne og tage henyn til miljøet præger livet i en vokende og global verden. Skal der være energi og reourcer til fremtiden byer og indbyggere, må borgere og virkomheder bruge hverdagen muligheder for at tage anvar. Huker vi at ortere affaldet korrekt? Kan vi elv give en hånd med de nære opgaver fremfor at vente på offentlig ervice? Hvordan tranporterer vi o? Måke er fremtiden, at vi deler, når vi har behov - fremfor at alle ejer noget, der kun af og til bruge. Deleordninger og kollektive løninger udvikle hatigt i kraft af internettet muligheder og de ociale medier. Med få klik kan man bytte feriebolig, betille en delebil eller låne en ting, man mangler i en konkret ituation. Illutration af Egedal By, hvor boligerne komme til at ligge ud mod det åbne land ved Amalietien. 10

11 Internettet muligheder kan fint kombinere med det nære fællekab og bidrage til at tyrke lokalamfundet. Nye trukturer i arbejdlivet betyder, at mange får mulighed for at arbejde uafhængigt af den fyike arbejdplad. Det kan give behov for faciliteter om kontorcafeer, hvorfra arbejdet kan pae med mulighed for fælle pauer og ocialt amvær. Den udvikling kan give boligområder nyt liv efter årtier, hvor de har ligget øde hen indenfor normal arbejdtid. Den marte digitale by Den nye by er født ud af informationamfundet. Planerne for byudviklingen amt projektering af infratruktur og byggerier vil foregå digitalt. Byggeanøgninger og godkendeler ker om al anden kommunikation, elektronik. Længe før byen rejer ig i murten og mørtel, er den forinden opført i en virtuel verden af filer og tegninger. De tore mængder data om den fyike by kan kombinere med information om, hvilke behov vi har i hverdagen, og hvordan vi bevæger o og bruger byen. Teknologien kaber nye muligheder Selvkørende biler er en del af fremtiden, og ammen med idéen om at dele fremfor at eje, kan det betyde en tille og fredelig by, hvor rummet mellem huene fylde af liv og aktivitet fremfor gader med parkerede biler. De førerløe biler betille via nettet og finder vej med GPS. Digital information med ekempelvi oplyninger om vejarbejde eller uheld ikrer en hurtigere alternativ rute. Servicemeddeleler fra leverandører ikrer kommunikation og mulighed for at handle effektivt og henigtmæigt. På amme måde tyre byen forbrug og udvekling med det omgivende amfund. Data om forbrug af varme eller brug af apparater vil ikre, at den vedvarende energi fra vind og ol udnytte optimalt. Tranport af varer og ydeler kan koordinere, å behovet for tranport nedætte og bliver hurtigere og nemmere. En chip i kraldepanden på torvet ikrer, at den tømme, når den er fuld og ikke før eller efter. Vi kan elv indberette et hul i vejen, og vi får direkte information om, hvornår det lukke. Reervation af idrætfaciliteter kan ke på tedet og ikrer flekibel og fuld udnyttele. Chip og App kan give uendelige muligheder for at hente information om konkrete ting eller teder, uanet hvor man befinder ig. Den marte by tyrker relationerne mellem myndigheder, virkomheder, organiationer og borgere. Ved at dele data og udnytte tilgængelig information, kabe der nye løninger, ervice og måder at leve på, på tvær af byen ektorer. Planlægning og etablering af den nye by og andre af Egedal byområder vil tage højde for de teknologike muligheder både dem vi allerede kender, og dem der endnu er på vej. Illutration af en udbygget Egedal By. Her bliver plad til omkring boliger og m2 til erhverv og ervice. 11

12 12 Dialogen om Egedal fremtid forætter I efteråret 2014 blev der afholdt fire dialogmøder, hvor borgere, foreninger, erhvervliv og politikere mødte og drøftede en række udfordringer fra hverdagen i Egedal Kommune. De mange input er blevet taget med i arbejdet med denne plantrategi og i andre kommende trategier og politikker i kommunen. Har du bemærkninger eller idéer til Plantrategien, kan du frem til 3. juli 2015 ende dem til Egedal Kommune på mailadreen eller til Egedal Kommune, Dronning Dagmar Vej 200, 3650 Øltykke. Alle bemærkninger vil blive forelagt Byrådet inden trategien godkende endeligt. Vi inviterer alle til at deltage i borgermøde den 1. juni 2015 kl. 17 på Egedal Rådhu. Her er det muligt at høre mere om, hvordan kommunen arbejder videre med de mange input fra dialogmøderne.

13 B E K E N D T G Ø R E L S E Den Plantrategi 2015 Byrådet vedtog den 29. april 2015, at fremlægge Plantrategi 2015 for Egedal Kommune. Plantrategi 2015 tager afæt i Byrådet nye viion: Egedal - Hverdag og fællekab i bevægele Muligheder for alle Let adgang til arbejde Energi og miljø i balance Mangfoldighed i den nære kultur og natur Plantrategien giver en række bud på, hvordan viionen kal realiere og udfolde i den fyike planlægning af nye byområder. Plantrategien indeholder ogå kommunen Agenda 21 trategi. Du kan e Plantrategien på kommunen biblioteker, på Center for Borgerervice amt på kommunen hjemmeide egedalkommune.dk. Har du bemærkninger til Plantrategien kal du ende dem kriftligt til Egedal Kommune, Dronning Dagmar Vej 200, 3650 Øltykke eller på mailadreen i perioden fra den 8. maj til den 3. juli På fire dialogmøder mødte borgere, erhvervliv, foreninger og politikere i efteråret 2014 og drøftede en række udfordringer fra hverdagen i Egedal Kommune. Nu forætter dialogen om Egedal fremtid på borgermøde den 1. juni 2015 kl. 17 på Egedal Rådhu. Alle intereerede invitere, program og tilmelding vil fremgå af kommunen hjemmeide egedalkommune.dk og i lokalavien. Egedal Rådhu Dronning Dagmar Vej Øltykke Åbningtid Mandag - ondag Tordag Fredag Telefon Mail Web egedalkommune.dk

14 Det lovmæige grundlag Ifølge Planloven 23a og 33a kal Byrådet inden udgangen af den førte halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en trategi for kommuneplanlægningen og en trategi for kommunen bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede (lokal Agenda 21). Egedal Kommune har valgt at amle Plantrategi og Agenda 21-trategi i et dokument. Byrådet fatætter en frit på mindt 8 uger for fremættele af ideer, forlag m.v. til trategien. Efter udløbet af de 8 uger tager Byrådet tilling til de fremkomne bemærkninger. Byrådet kan i den forbindele vedtage ændringer til trategien og offentliggør herefter in belutning herom. ide 2 af 2

Rehabilitering og Palliation ved kræft

Rehabilitering og Palliation ved kræft Rehabilitering og Palliation ved kræft Implementeringplan for forløbprogram for rehabilitering og palliation i forbindele med kræft. For hopitaler, kommuner og almen praki i Region Hovedtaden Godkendt

Læs mere

SCANTRUCK A/S. SCANTRUCK AVISEN z NR. 1 z JANUAR 2008. s. 3 Nyt samarbejde s. 4-5 Salg- og marketingafdelingen s. 6-7 Bejstrup Maskinstation

SCANTRUCK A/S. SCANTRUCK AVISEN z NR. 1 z JANUAR 2008. s. 3 Nyt samarbejde s. 4-5 Salg- og marketingafdelingen s. 6-7 Bejstrup Maskinstation SCANTRUCK A/S SCANTRUCK AVISEN z NR. 1 z JANUAR 2008. 3 Nyt amarbejde. 4-5 Salg- og marketingafdelingen. 6-7 Bejtrup Makintation Forhandler af CASE, MANITOU, ATLAS og McCLOSKEY SCANTRUCK A/S Peter Daugbjerg

Læs mere

guide skift elselskab og spar en formue billigere Januar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide skift elselskab og spar en formue billigere Januar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Januar 2015 få billigere el kift elelkab og par en formue Se flere guider på bt.dk/plu og b.dk/plu 2 SKIFT ELSELSKAB SPAR EN FORMUE INDHOLD SIDE 4 Mange kan core hurtige og nemme penge ved at kifte

Læs mere

En varmluftsballon. s Kurvelængden fra ballonens toppunkt til punktet P. til symmetriaksen.

En varmluftsballon. s Kurvelængden fra ballonens toppunkt til punktet P. til symmetriaksen. P og En varmluftballon Denne artikel er en lettere revideret udgave af en artikel, om Dan Frederiken og Erik Vetergaard fra Haderlev Katedralkole havde i LMFK-bladet nr. 2, februar 1997. Enhver, om er

Læs mere

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Underøgele af forældre brugerhed med dagilbud i kommun Apr. 2012 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) De er valgfri for kommun, om de pørgmål, der

Læs mere

ARBEJDSPORTFOLIO. 1. hovedforløb. mia phillippa fabricius

ARBEJDSPORTFOLIO. 1. hovedforløb. mia phillippa fabricius ARBEJDSPORTFOLIO 1. hovedforløb mia phillippa fabriciu Out of Office ikoner, november 2014 Idékiter Det færdige reultat af ikonerne Out of Office ikoner, november 2014 I mit praktikophold ho MediaXpre

Læs mere

Behovsstyret ventilation

Behovsstyret ventilation OVERSIGT Behovtyret ventilation Topprodukterne til behovtyret ventilation! www.wegon.com Behovtyret ventilation Behovtyret ventilation giver høj komfort og lave driftomkotninger Når rummet benytte, tyre

Læs mere

vi.iq!suodsai 5LIIMOA6 )1ÅOM4N uaai

vi.iq!suodsai 5LIIMOA6 )1ÅOM4N uaai 4 vi.iq!uodai 5LIIMOA6 )1ÅOM4N uaai r 4. Procebekrivele 8 2. Stamolyninger 5 3.3 Strategi 7 Q 3. Præentation af virkomheden 6 3.2 Kernekometencer 7 3.1 Ledele og organiering 6 -b 1. Forord med ledelen

Læs mere

Vanskelige vilkår for generationsskifte med nye regler - Afskaffelse af formueskattekursen samt svækkelse af sikkerheden trods bindende svar

Vanskelige vilkår for generationsskifte med nye regler - Afskaffelse af formueskattekursen samt svækkelse af sikkerheden trods bindende svar - 1 Vankelige vilkår for generationkifte med nye regler - Afkaffele af formuekattekuren amt vækkele af ikkerheden trod bindende var Af advokat (L) Bodil Chritianen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Grønt domicil Ellebjergvej 50-52, 2450 København SV

Grønt domicil Ellebjergvej 50-52, 2450 København SV Grønt domicil llebjergvej 50-52, 2450 København SV 1 LLRO Alt under ét tag ARKITKTONISK UDTRYK OG RKRATIV KVALITT I OMRÅDT Ifølge den ny lokalplan moderniere hele området ved Valby Hallen, når Grøntorvet

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Lokalplan nr. 351 Bolig- og erhvervsområde, Friland ved Feldballe,Tredje etape

Lokalplan nr. 351 Bolig- og erhvervsområde, Friland ved Feldballe,Tredje etape Bolig- og erhvervområde, Friland ved Feldballe,Tredje etape Kommuneplantillæg nr. 11, til Syddjur Kommuneplan 2009 Yderligere information kan få ho: SYDDJURS KOMMUNE Hovedpotadree: Hovedgaden 77 8410 Rønde

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Indholdsfortegnelse - 1 udgave

Indholdsfortegnelse - 1 udgave Indholdfortegnele - 1 udgave S. 01/1 udg. Stamdata Navn: Adree: hl-repro a/ Reprovej 2-4, 8722 Hedented, Bagværd Torv 12, 3 al, 2880 Bagværd Telefon: 7589 1911-7674 1981 e-mail: Web-ted: hl@hl-repro.dk

Læs mere

1 Ellebro - Ellebjergvej 50-52, 2450 København SV

1 Ellebro - Ellebjergvej 50-52, 2450 København SV 1 llebro - llebjergvej 50-52, 2450 København SV llebro en ejendom med omtanke Det arkitektonike udtryk og udvikling af ejendommen ydre arealer er løftet af Henning Laren Architect, ålede at ejendommen

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

18 referencer. Energibesparende løsninger til renovering af varme- og kølingssystemer. varme.danfoss.dk. med tilbagebetalingstid

18 referencer. Energibesparende løsninger til renovering af varme- og kølingssystemer. varme.danfoss.dk. med tilbagebetalingstid MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Energibeparende løninger til renovering af varme- og kølingytemer 18 referencer med tilbagebetalingtid Beregninger vier, hvor hurtigt din invetering vil blive tilbagebetalt

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI GRØNT 1. PLANLÆGNING OG BYGGERI... 3 1.1 Mål...3 2. OPGØRELSER... 5 2.1 Bæredygtighed i planlægningen...5 2.2 Borgerinddragelse...5 2.3 Planlægning for vindmøller...6 2.4 Husstandsvindmøller...6 2.5 Biogas...7

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Uderøgele af forældre brugerilfredhed med dagilbud i kommue Sep. 2013 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) De er valgfri for kommue, om de pørgmål,

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Stuart H. Walker EN HÅNDBOG OM SEJLTRIM. En håndbog om SEJL TRIM. En håndbog om sejltrim. Stuart H. Walker

Stuart H. Walker EN HÅNDBOG OM SEJLTRIM. En håndbog om SEJL TRIM. En håndbog om sejltrim. Stuart H. Walker 1 Stuart H. Walker EN HÅNDBOG OM SEJLTRIM En håndbog om En håndbog om ejltrim SEJL TRIM Stuart H. Walker 2 Andre bøger af Stuart H. Walker The Technique of Small Boat Racing (ed.) The Tactic of Small Boat

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Sammenhængen mellem strækning og tid Farten angiver den tilbagelagte strækning i et tidsrum. Farten kan bestemmes ved brug af formlen:

Sammenhængen mellem strækning og tid Farten angiver den tilbagelagte strækning i et tidsrum. Farten kan bestemmes ved brug af formlen: Oplag 8: FORMLHÅNDTRING Sammenhængen mellem trækning og tid Farten angiver den tilbagelagte trækning i et tidrum. Farten kan betemme ved brug af formlen: fart = trækning tid Anvender vi i tedet ymboler,

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Ændring af rammebestemmelser i Margrethehåbsparken

Ændring af rammebestemmelser i Margrethehåbsparken Ændring af rammebestemmelser i Margrethehåbsparken Tillæg 10 til Roskilde Kommuneplan 2009 /forslag Margrethehåbsvej 2.EK.1 kvej Holbæ Forord Fors Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Indhold. Indledning 4 Skat, mælk, Palæstina og nye Verdensmål 5 Strategiske målsætninger 6 Organisatoriske målsætninger 24

Indhold. Indledning 4 Skat, mælk, Palæstina og nye Verdensmål 5 Strategiske målsætninger 6 Organisatoriske målsætninger 24 Mellemfolkelig Samvirke årberening 2014 .2 Årberening 2014 Årberening 2014.3 Indhold Indledning 4 Ska, mælk, Palæina og nye Verdenmål 5 Sraegike målæninger 6 Organiaorike målæninger 24 Foride: Agne Mulenga,

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord Notat Brugergruppen Brugergruppens Årsberetning 2014 Forord I 2014 vedtog vi nye retningslinjer, og en ny forretningsorden, for Brugergruppen. Det var tid for en revision, da vand- og spildevandsforsyningen

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

Indstilling. Byggemodning af område til boliger i Brabrand. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indstilling. Byggemodning af område til boliger i Brabrand. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 22. oktober 2013 Byggemodning af område til boliger i Brabrand Aarhus Kommune Teknik og Miljø Arealerne i Lokalplan 941, Boligområde syd

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Bilag til høringssvar fra Liga Syd til Silkeborg Kommune vedr. fremtidens medborgerhus I Silkeborg Syd

Bilag til høringssvar fra Liga Syd til Silkeborg Kommune vedr. fremtidens medborgerhus I Silkeborg Syd Bilag til høringssvar fra Liga Syd til Silkeborg Kommune vedr. fremtidens medborgerhus I Silkeborg Syd Udfra en liste på 20 funktionaliteter har 262 respondenter prioriteret kunne vælge hvilke af de 20

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Et kig ind i fremtiden: Den almene boligsektor. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Et kig ind i fremtiden: Den almene boligsektor. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Et kig ind i fremtiden: Den almene boligsektor Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere