Planstrategi. s s. Hverdag og fællesskab i bevægelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planstrategi. s s. Hverdag og fællesskab i bevægelse"

Transkript

1 Plantrategi 2015 Hverdag og fællekab i bevægele

2 Hverdag og fællekab i bevægele Byrådet i Egedal har en viion for kommunen fremtidige udvikling. Viionen handler om, at alle kal have en god og velfungerende hverdag med udgangpunkt i fællekaber. Den tager afæt i de tyrker og kvaliteter, der allerede i dag kendetegner Egedal Kommune. Die kal videreudvikle og tyrke i et amarbejde mellem borgere, virkomheder og organiationer i Egedal. Viionen giver amtidig retning til kommunen trategike arbejde og kommende politikker og trategier kal være med til at føre viionen ud i livet. Viionen Egedal - hverdag og fællekab i bevægele Muligheder for alle Energi og miljø i balance Mangfoldighed i den nære kultur og natur Let adgang til arbejde Hverdag Hverdagen kal fungere for familier, unge og ældre i Egedal. Det kal være muligt at få arbejdliv til at harmonere med tid til det ociale liv med familie, venner, bolig og fritidintereer. Egedal ønker at kabe muligheder for, at borgere kan finde en egnet bolig i alle livet faer. Vi kal etablere unde, aktive og grønne byer, hvor menneker trive og har lyt til at bo. Der kal være kultur- og fritidtilbud til alle aldre, å vi vedbliver at være et oplagt ted at boætte ig for hovedtaden arbejdkraft. Fællekab Fællekab finde på mange niveauer, på arbejdpladen og i landbyen, omkring intitutionen eller på villavejen. Det kan bidrage til at overkomme nogle af hverdagen udfordringer. Fællekaber kommer ikke af ig elv og er i udgangpunkt baeret på frivillighed. Vi kal vedligeholde ekiterende relationer men ogå udvide og kabe nye fællekaber på tvær af alder og byer. Bevægele Bevægele betyder, at kommunen udvikler ig. Egedal afprøver nye løninger. Vi udvikler den offentlige ervice. Vi arbejder tværfagligt og i nye ammenhænge, hvor ekempelvi kultur og erhverv piller ammen på nye måder. Vi har mod til at tænke i nye metoder og anvende den nyete teknologi. Vi kal ogå være i bevægele rent fyik. I Egedal bygger vi fremtiden på de unde og aktive valg. Fire fokuområder Viionen ætter yderligere retning for fire fokuområder, der kal kendetegne Egedal. De fire fokuområder har i Plantrategien fået hvert it afnit, hvor de uddybe. De idte ider handler om Fremtiden By, om er et bud på, hvordan Egedal viion kan udfolde i den fyike planlægning af nye byområder. Plantrategien er amtidigt kommunen Agenda 21 trategi for en bæredygtig udvikling. Hvem er vi? Egedal ligger der, hvor Storkøbenhavn holder op, og de grønne frodige landkaber begynder. Egedal er i dag hjem for borgere og har maer af potentiale for vækt og mange tyrker at bygge fremtiden på. Vi er en bokommune tæt på hovedtaden med fantatik natur, rige muligheder for byudvikling og en række må og tore byamfund med tryghed og fællekab. Vi giver plad til Familien Jonaon er blevet å glade for at bo i Stenløe Syd, at de har bygget nyt hu to gange. 2

3 landbruget, ikrer rent drikkevand til et tort opland og paer på naturen til rekreativ benyttele for hovedtaden mange borgere. Fortat foku på byudvikling Vi fatholder trategien om, at byudviklingen kal ke lang S-banen. Her er tore arealer til både nye boliger og erhvervvirkomheder amt udbygningmuligheder i alle de tørre byamfund. Der er derfor ikke planer om at inddrage nye arealer, men på at realiere den allerede planlagte byudvikling. I de kommende år er der foku på at ynliggøre alle de mange muligheder for byudvikling overfor bygherrer, invetorer, potentielle tilflyttere og erhvervlivet. Den demografike udvikling med flere ældre i kommunen giver behov for nye boligtyper, der kan upplere den ekiterende boligmae. Samtidig kal der kabe byer, der tiltrækker yngre tilflyttere, å der ogå fremover er en god balance i alderfordelingen. Byområder kal ikre mulighed for et godt hverdagliv, åvel i de tørre byer og må byamfund om i de nye byudviklingområder. Der kal være gode rammer for fællekab og bevægele, og energi- og miljøhenyn kal være integreret om en naturlig del af planerne for området. Samtidigt kal nye teknologike muligheder anvende. Et ekempel på hvordan dette kan gøre fremgår af afnittet om Fremtiden By. Frem imod Kommuneplan 2017 Plantrategien er forarbejdet til den kommende kommuneplan. I tore træk arbejder vi videre med de linjer, der blev lagt i Kommuneplan Den ekiterende kommuneplan vil, med mindre ændringer, blive videreført i Kommuneplan Der er iden 2013 vedtaget et enkelt kommuneplantillæg, om vand og klimatilpaning amt tre lokalplaner, der giver mulighed for boligbyggeri og udvidele af en golfbane. Deuden er en del planer under udarbejdele. I de kommende år vil øget klimatilpaning blive aktuelt både i ekiterende byområder og i det åbne land, og det kan give behov for at jutere relevante rammer i kommuneplanen. Dialog På 4 dialogmøder mødte borgere, erhvervliv, foreninger og politikere for at fylde viionen ud med konkrete ekempler på de mange initiativer og muligheder, der allerede i dag finde i Egedal. Her kom der bud på, hvordan die kvaliteter kan tyrke og udvikle yderligere. Mange af die forlag er indarbejdet i denne Plantrategi for kommunen kommende udvikling, andre input kommer med i kommunen politikker og trategier. Nordbyen Øltykke Stationby Gl. Øltykke Egedal By Værebro Stenløe Vekø nord Kildedal Byudvikling Stenløe yd Vekø Vekø yd Kong Svend høj Smørumnedre I byudviklingområderne er der plad til nye boliger og en række nye virkomheder iær i Egedal By, Stenløe Syd og ved Smørumnedre. Samtidig udvide erhvervområderne ved Kong Svend Høj og Værebro. Byudviklingområder Stationbyerne Eng, lavbund og vådområder Perpektivområder Landbyer, byer og bebyggeler Skovområder 3

4 Muligheder for alle I Egedal kal der være mulighed for at bo og udfolde ig på mange forkellige måder, uanet alder, uddannele og peronlige forhold. I de byområder, om opføre i de kommende år, er der plad til nye boligtyper til alle livet faer og boliger til borgere med ærlige behov. Der er plad til nye typer af virkomheder og nye former for kultur- og fritidaktiviteter, der upplerer det, vi allerede har. Mulighed for fællekab Alle menneker kal have mulighed for at deltage i fællekabet, både når det handler om boligtilbud, muligheder for arbejde og uddannele amt fritidlivet. Tilknytning til arbejdmarkedet og uddanneleytemet er af afgørende betydning - ikke mindt i forhold til ocialt udatte borgere mulighed for at være en del af fællekabet. Samværet omkring fritidintereer, port og kulturtilbud kan være med til at kabe værdifulde fællekaber og en meningfuld hverdag for den enkelte. En bred inddragele og en ærlig indat overfor de, om er enomme og ikke føler ig inkluderet, kal kabe en god hverdag og en oplevele af at være en del af fællekabet. Muligheder og indflydele til de unge Kommunen amarbejder med erhvervliv og uddanneleintitutioner om at forberede de unge bedt muligt til arbejdmarkedet. De unge kal motivere til at tage en uddannele. Nye roller i amarbejdet Kommunen kan kabe rammerne, men det er borgerne, der kan kabe udviklingen. I de kommende år, vil kommunen rolle ændre ig, å der i endnu højere grad kommer foku på de kommunale kerneopgaver, og meget af initiativet og anvaret for at udnytte mulighederne vil ligge ude i det omgivende amfund. Hvi praktike og peronlige forhold giver problemer med at holde fat i uddanneleforløbet, kal der være tøtte at hente. Mentorordninger og ung til ung-tøtte kan være måder, andre kan hjælpe unge på. Mange unge efterpørger flere tilbud til dere aldergruppe, ikke mindt teder, hvor de kan møde og være ammen omkring fælle intereer, hygge og fete. De unge kal involvere i arbejdet med at kabe die muligheder. Sammenhæng i hverdagen En del børnefamilier oplever, at hverdagen er meget preet. Det kan være vært at nå det hele, hvi begge forældre pendler og har fuldtidjob. Vi kal ikre paningtilbud, der matcher børnefamilierne behov. Mulighed for at arbejde hjemmefra og kabe egne virkomheder kan være en måde, hvor man kaber ammenhæng i hverdagen. Dialogmøde om plantrategien 4

5 Let adgang til arbejde Egedal har en erhvervtruktur med landbrug, indutri, byggeri, handel og tranport. De traditionelle erhverv og en truktur med mange må virkomheder har vit ig at være en tyrke. Virkomhederne og kommunen har et fælle anvar for inkluion på arbejdmarkedet, når borgere med handicap eller ærlige behov har brug for at finde nyt arbejde, læreplad eller uddannele. Let adgang til arbejde er centralt for en god hverdag. Det handler om tilgængelighed til arbejdmarkedet, god infratruktur og om at kabe nye arbejdplader i kommunen. Hovedtadområdet udgør et tort amlet arbejdmarked, hvor en del af arbejdkraften bor og har dere hverdag her i Egedal. Vi amarbejder om regional vækt En robut erhvervtruktur Kommunen vil tøtte de ekiterende og mange nye må virkomheder med at voke og kabe flere lokale arbejdplader. Det kal være nemt at drive virkomhed i Egedal og kommunen indat fokuerer iær på at kabe de bedte rammer for at tarte egen virkomhed, opbygge netværk og ikre en optimal ervice og kommunikation. De unge er fremtiden Børn og unge kal kende de lokale virkomheder, og kolerne kal etablere amarbejde med erhvervlivet om uddannele. Et tærkt erhvervliv er til gavn for alle, og involvering af børn og unge kal give dem lyten til at vende tilbage til Egedal efter endt uddannele. Egedal arbejder ammen med andre kommuner, Region Sjælland og Region Hovedtaden om at tiltrække virkomheder, kabe nye arbejdplader og ikre, at Greater Copenhagen bliver en attraktiv metropol. En god placering Egedal har en god placering med adgang til arbejdplader i hovedtaden og på reten af Sjælland. Der er ogå god mulighed for at komme på arbejde i Egedal. Motovejen til Frederikund vil kabe fornyet interee for erhvervområderne ved Kong Svend Høj og på igt ogå ved Værebro. Med adgang til ek S-togtationer er der gode muligheder for kollektiv tranport til arbejde. Automatike eller førerløe S-tog er på vej, og det vil give kortere rejetid og hyppigere afgange. Fra S-banen er der let adgang til metroen og den kommende letbane lang Ring 3. Det kal være nemt at kifte tranportmiddel for at komme på arbejde med kollektiv tranport. Gode og ikre tier og en udbygning af pendlerecykeltier til tationerne kal bidrage til, at flere er et alternativ til bilen. Byggeplad i Egedal 5

6 Energi og miljø i balance Egedal har i en årrække haft foku på energiforbrug og vedvarende energi. Gadelamper og hue med lavt energiforbrug, olceller på tagene og flere nye varmeværker er alt ammen ynlige tegn på, at Egedal bevæger ig fremad med ny energi. Forude ligger et Danmark, om i 2050 kal være helt uafhængigt af kul, olie og naturga. Allerede fra 2035 kal den amlede varmeforyning komme fra vedvarende energi. To veje fører ammen til målet: Energiforbruget kal reducere, å vi kun bruger den nødvendige energi. Det forbrug, der er tilbage, kal foryne fra anlæg der bruger ol, vind og andre fornybare reourcer. Vi nedætter forbruget af energi Egedal er i vækt og de nye byggerier opføre om lavenergi med et minimalt energibehov. I de kommunale bygninger er energiforbruget reduceret og kommunen ejendomtrategi ikrer nye inveteringer i energireduktioner og optimal udnyttele af bygningmaen. De mange ældre boliger i Egedal har amme mulighed for tore bepareler på varmeregningen, og der er behov for, at borgere og virkomheder ogå reducerer dere energiforbrug. Renovering af bygningmaen udgør deuden et tort erhvervmæigt potentiale, om kal realiere i amarbejde mellem banker, boligejere og erhvervliv. Mere vedvarende energi I dag kommer varmeforyningen i Egedal næten udelukkende fra olie og naturga. Fremtiden Egedal kal hente energi til opvarmning fra kilder om biomae, bioga, olvarme og geotermi. De nye byområder bliver forynet med fjernvarme fra lokale varmeværker, der bruger olenergi og biomae. Når fjernvarmen er udbygget lokalt, kan Egedal på igt koble ammen med det torkøbenhavnke fjernvarmenet, der både bruger varme fra affaldforbrænding og vedvarende energi. I 2014 tod vindenergi for hele 40 % af det amlede elforbrug i Danmark. El fra vind og olceller kal bruge i varmepumper de teder, hvor der ikke kan etablere fjernvarme. Solceller dækker i dag mere end tre procent af det amlede elforbrug i Egedal. Kommunen egne olcelleanlæg dækker 15 % af elforbruget i de kommunale bygninger. Udvikling i balance Arbejdet med energi og miljø er en del af kommunen Agenda 21 indat. Agenda 21 er en global dagorden for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, om tager henyn til både de økonomike, ociale og miljømæige apekter. Målet er at ikre en udvikling, hvor der er balance mellem det nuværende forbrug af reourcer og fremtidige generationer behov og muligheder. I Stenløe Syd leverer det nye varmeværk CO2 neutral fjernvarme. Et tilvarende værk opføre til foryning af Egedal By. 6

7 Tallene vier, at det nytter I Egedal tammer 90 % af CO2 belatningen fra energiforbrug. Udviklingen i CO2 belatningen afpejler, hvor meget energi amt hvilke former for energikilder der bruge. CO2 udledningen i Egedal er faldet med 16 % fra 2007 til Faldet kylde hovedaligt en tørre andel vindenergi i det danke elnet. Men det kylde ogå, at boligejere er kiftet til fjernvarme, naturga eller varmepumpe fremfor oliefyr. Forbruget af olie til opvarmning var 40 % lavere i 2013 end i Tranporten er en udfordring Vejtrafik tår alene for 1/3 af den amlede CO2 belatning i Egedal. Vi forøger at kabe de bedt mulige rammer for at bruge offentlig tranport til arbejde og andre gøremål, men peronbilen er fortat den foretrukne tranportform. Med S-tog tationer ved Kildedal og Måløv har Egedal borgere adgang til hele ek S-tog tationer med gode muligheder for parkering. Sammen med Flexbu og nye pendlercykeltier til tationerne er der god flekibilitet og mulighed for at kifte til den kollektive tranport. Udover tog og bu er elbilerne på vej. Elbiler kan fylde vejene uden motortøj og forurenende benzino. Vi amarbejder om energiplanlægning Egedal Kommune amarbejder med de øvrige kommuner amt Region Hovedtaden om en viion for den fremtidige energiforyning. Målet er et ammenhængende energiytem i hovedtadregionen baeret på 100 % vedvarende energi. Midlet er trategik energiplanlægning, om på tvær af kommunegræner kal ikre overblik og ammenhæng i inveteringer ho foryningelkaberne. Hold hu med reourcerne Affald kal fremover ortere i flere fraktioner end i dag, før det forlader huholdningen. At Egedal borgere orterer affaldet korrekt har tor betydning. Det giver mulighed for at genanvende metal og plat, om tidligere blev kørt til forbrænding. Genanvendele reducerer forbruget af reourcer, da det f.ek. parer 95 % af energien, hvi aluminium ommelte fremfor at kulle producere på ny. Lokal afledning af regnvand Klimaet ændrer ig, og Egedal har i flere omgange oplevet, at voldomme kybrud har givet lokale overvømmeler. Vækt og byudvikling giver flere befætede arealer, hvor vandet ikke kan nedive. I kombination med voldommere nedbør ætter det kloakytemerne under pre. Lokale løninger til at aflede regnvandet kan ikre bygningerne og afværge kader. Grundejerforeninger og borgere bør vurdere, om der kan etablere fælle løninger i form af lokal nedivning af regnvandet. I Egedal By etablere gaderne med plad til nedgravede renovationløninger og grønne regnbede, hvor vand fra tage og befætede arealer kan nedive. Vejene udforme, å de kan lede vandet ud i de grønne arealer ved kybrud. 7

8 Mangfoldighed i den nære kultur og natur Landkabet og naturen er noget af det, der gør Egedal til et attraktivt ted at bo. Kulturlivet og de mange fritidaktiviteter giver muligheder for opleveler og fællekab, og det kaber identitet og ammenhold på tvær af kommunen. De mange lokale aktiviteter er et vigtigt upplement til hovedtaden øvrige tilbud. Der kal være plad til både foreninglivet og de ikke-organierede brugere i kultur- og idrætanlæggene. Naturen er tæt på Nye digitale måder at kommunikere på kan gøre det lettere at få et overblik over mulighederne og gøre det flekibelt at bruge faciliteterne. Naturen giver mulighed for ro og fordybele midt i en treet hverdag. Motion og frik luft er til gavn for vore undhed. Nærhed til de rekreative arealer er afgørende for, hvor meget de bliver brugt. Derfor er det vigtigt, at der er let adgang til grønne områder fra byer og boligområder. Vore veludbyggede tinet, gør det nemt at komme ud i naturen, men alt for få kender til mulighederne. Vi kal blive bedre til at ynliggøre adgangen til naturen og de rekreative områder. Vi kal bekytte og udvikle vore natur i amarbejde mellem kommunen og borgerne. Der kal være teder, hvor den fredelige og ufortyrrede natur kan opleve, og andre teder, hvor den kan bruge mere aktivt. Mange tilbud bedre overblik Vi har et bredt og varieret udbud af kultur- og fritidtilbud med over 200 foreninger og ugentlige brugere af idrætanlæggene. Muik undervining på Stenløe Privatkole 8 Digitale platforme kan ogå bidrage til et tyrket amarbejde imellem foreningerne, og til at kabe kontakt mellem borgere der gerne vil yde en frivillig indat og andre, der har brug for hjælp til konkrete opgaver. Bevægele i byen og naturen Planlægningen af byen rum og adgangen til landkabet kal være med til at kabe gode rammer for idræt og bevægele. Vi kal gøre det nemt at træffe de unde valg; Tage cyklen i tedet for bilen, å vi bruger vore krop, parer energi og undgår forurening, bevæge o ud i naturen amt bruge byrummene til leg og port. Hvi der er mulighed for opleveler og aktiviteter lang cykel- og gangruterne, bliver de mere jove og intereante at bruge, og derfor vil kommunen arbejde videre med at optille motionredkaber på udvalgte teder. Andre teder kan der etablere iddeplader, bålplader, fugletårne, naturlegeredkaber og lignende.

9 Der kommer ogå nye rekreative muligheder, når der med klimatilpaning etablere tore vådområder i landkabet. I de nye byområder kal der arbejde med at kabe gode og levende byrum, der giver både børn og vokne lyt til at være fyik aktive med leg, port og bevægele. Børn og unge Vi kal kabe attraktive tilbud i vore byrum, idrætområder og natur, om ogå appellerer til de unge. De unge kal involvere i udviklingen af ådanne tilbud. Med kolereformen er der lagt op til en tættere kobling mellem kole, fritidtilbud og det lokale erhvervliv. Vi kal udnytte de lokale værdier i underviningen f.ek. naturen, landbruget, hitorien og vore energiprojekter. Det giver børn og unge et øget kendkab til vore kommune og medvirker til at kabe identitet og interee for at engagere ig. Met mulig værdi for pengene Der er mange ønker til nye kultur- og fritidanlæg. Multifunktionelle løninger, hvor flere funktioner tænke ammen, å forkellige brugergrupper kan dele om amme anlæg, kan kabe met mulig værdi for de begrænede midler, der er. I byudviklingområderne er der plad til nye aktiviteter på udearealer, for ekempel katerbane, amfiteater og legeplader, der amtidig kan kabe byliv. I Egedal By vil tørre nye kultur- og idrætanlæg, der retter ig mod hele kommunen kunne placere. Inveteringer i kunt og byrum vil, ammen med en variation og kvalitet i arkitekturen, gøre områderne mere attraktive for både invetorer og kommende tilflyttere, og vil amtidig give nye muligheder for opleveler og aktiviteter for kommunen øvrige borgere. Partnerkaber Ved amarbejde og nye partnerkaber mellem kommunen, frivillige, foreninger og erhvervliv kal der øge fondmidler til nye anlæg og aktiviteter, både i nye og ekiterende byområder og i den bynære natur. Det er borgerne egne initiativer, der kaber liv i Egedal. De gode idéer og initiativer kan realiere i fællekab med andre. Bevægele i den nære natur 9

10 Fremtiden By Vore kommune voker, og nye områder giver rum til flere boliger og arbejdplader. Nye veje forbinder Egedal med det trafikale net omkring København. Egedal er tadig ig elv, tæt på hovedtaden og på vej til at blive en rigtig by. Det kræver identitet at lå rødder på bar mark. Egedal værdier om muligheder, mangfoldighed, bevægele og fællekab kal vinge i takt med byggekranerne for at kabe en levende Egedal By ved det nye Rådhu og Sundhedcenter. En levende og mangfoldig by Kulturen, idrætten og det aktive foreningliv bliver en del af fundamentet, og byen truktur og indretning kal gøre det nemt for alle at tage unde valg. De fyike rammer bliver en blanding af forkellige boligtyper og ejerformer. Her kal være plad til alle - uanet hvor i livet man tår, og hvilke behov man har. Rum til børnefamilier, unge, ældre og udatte grupper og mulighed for at vælge, om man vil eje eller leje in bolig. Etablering af bofællekaber vil give nye muligheder for det ociale liv og bedre udnyttele af faciliteter og reourcer. Nærhed til naturen er fortat Egedal kendetegn og veje og tier giver god adgang til landkaberne. Her er mange lokale muligheder for mangfoldige rekreative opleveler og for naturkønne ruter for de, om vælger cyklen til arbejde eller kole. I Egedal By bliver der ogå plad til lettere erhverv. Sammen med kommunen andre områder til erhverv er der rammer og gode betingeler for at etablere mange forkellige lag virkomheder i kommunen. En miljøvenlig by Den nye by bliver en miljøvenlig by. Bygningerne opføre om lavenergi med et minimalt forbrug af energi og vand. De foryne med CO2 neutral fjernvarme baeret på biomae og olenergi. Byen ikre mod kybrud og overvømmeler. En del af regnvandet fra tagene genanvende, og reten bliver ynligt i kanaler og bainer i rekreative områder. Sammen med S-tog, bu og cykel vil elbiler efterhånden blive måden, vi tranporterer o på. Fællekab og medanvar Behovet for at pare på reourcerne og tage henyn til miljøet præger livet i en vokende og global verden. Skal der være energi og reourcer til fremtiden byer og indbyggere, må borgere og virkomheder bruge hverdagen muligheder for at tage anvar. Huker vi at ortere affaldet korrekt? Kan vi elv give en hånd med de nære opgaver fremfor at vente på offentlig ervice? Hvordan tranporterer vi o? Måke er fremtiden, at vi deler, når vi har behov - fremfor at alle ejer noget, der kun af og til bruge. Deleordninger og kollektive løninger udvikle hatigt i kraft af internettet muligheder og de ociale medier. Med få klik kan man bytte feriebolig, betille en delebil eller låne en ting, man mangler i en konkret ituation. Illutration af Egedal By, hvor boligerne komme til at ligge ud mod det åbne land ved Amalietien. 10

11 Internettet muligheder kan fint kombinere med det nære fællekab og bidrage til at tyrke lokalamfundet. Nye trukturer i arbejdlivet betyder, at mange får mulighed for at arbejde uafhængigt af den fyike arbejdplad. Det kan give behov for faciliteter om kontorcafeer, hvorfra arbejdet kan pae med mulighed for fælle pauer og ocialt amvær. Den udvikling kan give boligområder nyt liv efter årtier, hvor de har ligget øde hen indenfor normal arbejdtid. Den marte digitale by Den nye by er født ud af informationamfundet. Planerne for byudviklingen amt projektering af infratruktur og byggerier vil foregå digitalt. Byggeanøgninger og godkendeler ker om al anden kommunikation, elektronik. Længe før byen rejer ig i murten og mørtel, er den forinden opført i en virtuel verden af filer og tegninger. De tore mængder data om den fyike by kan kombinere med information om, hvilke behov vi har i hverdagen, og hvordan vi bevæger o og bruger byen. Teknologien kaber nye muligheder Selvkørende biler er en del af fremtiden, og ammen med idéen om at dele fremfor at eje, kan det betyde en tille og fredelig by, hvor rummet mellem huene fylde af liv og aktivitet fremfor gader med parkerede biler. De førerløe biler betille via nettet og finder vej med GPS. Digital information med ekempelvi oplyninger om vejarbejde eller uheld ikrer en hurtigere alternativ rute. Servicemeddeleler fra leverandører ikrer kommunikation og mulighed for at handle effektivt og henigtmæigt. På amme måde tyre byen forbrug og udvekling med det omgivende amfund. Data om forbrug af varme eller brug af apparater vil ikre, at den vedvarende energi fra vind og ol udnytte optimalt. Tranport af varer og ydeler kan koordinere, å behovet for tranport nedætte og bliver hurtigere og nemmere. En chip i kraldepanden på torvet ikrer, at den tømme, når den er fuld og ikke før eller efter. Vi kan elv indberette et hul i vejen, og vi får direkte information om, hvornår det lukke. Reervation af idrætfaciliteter kan ke på tedet og ikrer flekibel og fuld udnyttele. Chip og App kan give uendelige muligheder for at hente information om konkrete ting eller teder, uanet hvor man befinder ig. Den marte by tyrker relationerne mellem myndigheder, virkomheder, organiationer og borgere. Ved at dele data og udnytte tilgængelig information, kabe der nye løninger, ervice og måder at leve på, på tvær af byen ektorer. Planlægning og etablering af den nye by og andre af Egedal byområder vil tage højde for de teknologike muligheder både dem vi allerede kender, og dem der endnu er på vej. Illutration af en udbygget Egedal By. Her bliver plad til omkring boliger og m2 til erhverv og ervice. 11

12 12 Dialogen om Egedal fremtid forætter I efteråret 2014 blev der afholdt fire dialogmøder, hvor borgere, foreninger, erhvervliv og politikere mødte og drøftede en række udfordringer fra hverdagen i Egedal Kommune. De mange input er blevet taget med i arbejdet med denne plantrategi og i andre kommende trategier og politikker i kommunen. Har du bemærkninger eller idéer til Plantrategien, kan du frem til 3. juli 2015 ende dem til Egedal Kommune på mailadreen eller til Egedal Kommune, Dronning Dagmar Vej 200, 3650 Øltykke. Alle bemærkninger vil blive forelagt Byrådet inden trategien godkende endeligt. Vi inviterer alle til at deltage i borgermøde den 1. juni 2015 kl. 17 på Egedal Rådhu. Her er det muligt at høre mere om, hvordan kommunen arbejder videre med de mange input fra dialogmøderne.

13 B E K E N D T G Ø R E L S E Den Plantrategi 2015 Byrådet vedtog den 29. april 2015, at fremlægge Plantrategi 2015 for Egedal Kommune. Plantrategi 2015 tager afæt i Byrådet nye viion: Egedal - Hverdag og fællekab i bevægele Muligheder for alle Let adgang til arbejde Energi og miljø i balance Mangfoldighed i den nære kultur og natur Plantrategien giver en række bud på, hvordan viionen kal realiere og udfolde i den fyike planlægning af nye byområder. Plantrategien indeholder ogå kommunen Agenda 21 trategi. Du kan e Plantrategien på kommunen biblioteker, på Center for Borgerervice amt på kommunen hjemmeide egedalkommune.dk. Har du bemærkninger til Plantrategien kal du ende dem kriftligt til Egedal Kommune, Dronning Dagmar Vej 200, 3650 Øltykke eller på mailadreen i perioden fra den 8. maj til den 3. juli På fire dialogmøder mødte borgere, erhvervliv, foreninger og politikere i efteråret 2014 og drøftede en række udfordringer fra hverdagen i Egedal Kommune. Nu forætter dialogen om Egedal fremtid på borgermøde den 1. juni 2015 kl. 17 på Egedal Rådhu. Alle intereerede invitere, program og tilmelding vil fremgå af kommunen hjemmeide egedalkommune.dk og i lokalavien. Egedal Rådhu Dronning Dagmar Vej Øltykke Åbningtid Mandag - ondag Tordag Fredag Telefon Mail Web egedalkommune.dk

14 Det lovmæige grundlag Ifølge Planloven 23a og 33a kal Byrådet inden udgangen af den førte halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en trategi for kommuneplanlægningen og en trategi for kommunen bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede (lokal Agenda 21). Egedal Kommune har valgt at amle Plantrategi og Agenda 21-trategi i et dokument. Byrådet fatætter en frit på mindt 8 uger for fremættele af ideer, forlag m.v. til trategien. Efter udløbet af de 8 uger tager Byrådet tilling til de fremkomne bemærkninger. Byrådet kan i den forbindele vedtage ændringer til trategien og offentliggør herefter in belutning herom. ide 2 af 2

KILDEPARKEN 2020 EN DEL AF DET NYE AALBORG

KILDEPARKEN 2020 EN DEL AF DET NYE AALBORG KILDEPARKEN 2020 EN DEL AF DET NYE AALBORG 1 2 KILDEPARKEN 2020 EN DEL AF DET NYE AALBORG KILDEPARKEN 2020 EN DEL AF DET NYE AALBORG 3 Det øtlige Aalborg Et markant væktområde i landet 3. tørte kommune

Læs mere

Ny byudviklingsplan for. SKALBORG Debatoplæg Fokus på Skalborg

Ny byudviklingsplan for. SKALBORG Debatoplæg Fokus på Skalborg Ny byudviklingplan for SKALBORG Debatoplæg Foku på Skalborg 2015 Foku på Skalborg Baggrund Byudviklingplanen for Skalborg kal kabe en fælle viion og rammen for en helhedorienteret udvikling af Skalborg

Læs mere

Rehabilitering og Palliation ved kræft

Rehabilitering og Palliation ved kræft Rehabilitering og Palliation ved kræft Implementeringplan for forløbprogram for rehabilitering og palliation i forbindele med kræft. For hopitaler, kommuner og almen praki i Region Hovedtaden Godkendt

Læs mere

"GRØNTTORVS-OMRÅDET" Bilag 1. Startredegørelse Indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan

GRØNTTORVS-OMRÅDET Bilag 1. Startredegørelse Indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "GRØNTTORVS-OMRÅDET" Bilag 1 Startredegørele Indtilling om redegørele for igangætning af forlag til lokalplan URTEHAVEN KULBANEVEJ SØNDERVANGS ALLÉ URTEHAVEN NØDDEHAVEN ROSENHAVEN ÆBLEHAVEN SØNDERVANGS

Læs mere

"GRØNTTORVS- OMRÅDET"

GRØNTTORVS- OMRÅDET "GRØNTTORVS- OMRÅDET" Startredegørele Bilag 1 til indtilling om redegørele for igangætning af forlag til lokalplan Bilag 1 Vigerlev Allé Høffdingvej Retortvej Grønttorvet Luftfoto af lokalplanområdet og

Læs mere

Antal Antal STU- Erhverv STU Ungdom I alt

Antal Antal STU- Erhverv STU Ungdom I alt Ungdomuddannelerne (STU) årrapport 2013 STU på CSU-Slagele Unge under 25 år, der af fyike eller pykike grunde ikke, elv med pecialpædagogik tøtte, vil kunne gennemføre en ungdomuddannele på normale vilkår,

Læs mere

Bedre førstehjælpsberedskab gennem mere lovgivning

Bedre førstehjælpsberedskab gennem mere lovgivning N r. 1 0 5 U d g i v e a f D a n k F o l k e h j æ l p en lp g nin ehjæ v i å: t g p v lp lo ør f æ j ik teh k en y n t r e o p fø jobb ituti t en før Tema: om n teh e i ko l jælp n r ø b Bedre førtehjælpberedkab

Læs mere

Ny byudviklingsplan for. SKALBORG Debatoplæg Fokus på Skalborg

Ny byudviklingsplan for. SKALBORG Debatoplæg Fokus på Skalborg Ny byudviklingplan for SKALBORG Debatoplæg Foku på Skalborg 2015 Foku på Skalborg Baggrund Byudviklingplanen for Skalborg kal kabe en fælle viion og rammen for en helhedorienteret udvikling af Skalborg

Læs mere

Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig

Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig Brugerunderøgele 2013 Plejebolig Brugerunderøgelen er udarbejdet af Epinion AS og Afdeling for Data og Analye, Sundhed- og Omorgforvaltningen, København Kommune. Layout: KK deign Foridefoto: Henrik Friberg

Læs mere

KILDEPARKEN 2020 FORELØBIG HELHEDSPLAN

KILDEPARKEN 2020 FORELØBIG HELHEDSPLAN KILDEPARKEN 2020 FORELØBIG HELHEDSPLAN 2 INDHOLD FORORD KILDEPARKEN 2020 S. 3 Aalborg Øt nu og fremover S. 5 Helhedplanen S. 7 Tranformation af de centrale plader S.11 Boligtranformationer S.13 Nye bygninger

Læs mere

BYRU R M U OG M O G FOR FO BI RB N I D N E D L E SE S R E R I I

BYRU R M U OG M O G FOR FO BI RB N I D N E D L E SE S R E R I I BILAG 1 BYRUM OG FORBINDELSER I VALBY SYD Analyer og Indater - et værktøj for byudvikling i Valby Syd 2 BYRUM OG FORBINDELSER I VALBY SYD Indledning...5 Problemtilling...6 Valby egenart...8 AKTUELLE UDVIKLINGSPROJEKTER...10

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG. Dr. Ingrids Hjem. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG. Dr. Ingrids Hjem. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG Sundhed- og Omorgforvaltningen - Brugerunderøgele 2014: Plejebolig 1 Brugerunderøgele 2014 Plejebolig Brugerunderøgelen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for Data

Læs mere

Praktikperiode på andet intensivafsnit

Praktikperiode på andet intensivafsnit Studieplan for Kuriter på ITA 0531/0633 Praktikophold på 6-12 uger Godkendt November 2003 Uddannele- & udviklinganvarlig ygeplejerke Dori Chritenen Revideret 2014 Inteniv 0531/0633 Praktikperiode på andet

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

SCANTRUCK A/S. SCANTRUCK AVISEN z NR. 1 z JANUAR 2008. s. 3 Nyt samarbejde s. 4-5 Salg- og marketingafdelingen s. 6-7 Bejstrup Maskinstation

SCANTRUCK A/S. SCANTRUCK AVISEN z NR. 1 z JANUAR 2008. s. 3 Nyt samarbejde s. 4-5 Salg- og marketingafdelingen s. 6-7 Bejstrup Maskinstation SCANTRUCK A/S SCANTRUCK AVISEN z NR. 1 z JANUAR 2008. 3 Nyt amarbejde. 4-5 Salg- og marketingafdelingen. 6-7 Bejtrup Makintation Forhandler af CASE, MANITOU, ATLAS og McCLOSKEY SCANTRUCK A/S Peter Daugbjerg

Læs mere

guide skift elselskab og spar en formue billigere Januar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide skift elselskab og spar en formue billigere Januar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Januar 2015 få billigere el kift elelkab og par en formue Se flere guider på bt.dk/plu og b.dk/plu 2 SKIFT ELSELSKAB SPAR EN FORMUE INDHOLD SIDE 4 Mange kan core hurtige og nemme penge ved at kifte

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

En varmluftsballon. s Kurvelængden fra ballonens toppunkt til punktet P. til symmetriaksen.

En varmluftsballon. s Kurvelængden fra ballonens toppunkt til punktet P. til symmetriaksen. P og En varmluftballon Denne artikel er en lettere revideret udgave af en artikel, om Dan Frederiken og Erik Vetergaard fra Haderlev Katedralkole havde i LMFK-bladet nr. 2, februar 1997. Enhver, om er

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Underøgele af forældre brugerhed med dagilbud i kommun Apr. 2012 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) De er valgfri for kommun, om de pørgmål, der

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Hjemmeopgave 1 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Vejledende besvarelse

Hjemmeopgave 1 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Vejledende besvarelse Hjemmeopgave Makroøkonomi,. årprøve, foråret 2005 Vejledende bevarele Opgave. Korrekt. Arbejdtyrken er en beholdning- (tock) variabel, idet man på et givet tidpunkt (fx. jan) kan tælle, hvor mange der

Læs mere

Sønderborg Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD. Gældende fra d. Endnu ikke gældende

Sønderborg Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD. Gældende fra d. Endnu ikke gældende Sønderborg Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. Endnu ikke gældende 1 Formål m.v. 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Regitrering af udenlandke virkomheder 2 5 Gebyrer 2 6 Klage m.v. 2

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

Nyt fra Bredalsparken & Grenhusene Juni 2006 56. årgang nr. 2

Nyt fra Bredalsparken & Grenhusene Juni 2006 56. årgang nr. 2 Nyt fra Bredalparken & Grenhuene Juni 2006 56. årgang nr. 2 1 Udgiver: Afdelingbetyrelen Redaktionen: Børge Jenen Connie Wei Karin Degnebolig Maria M. Jenen Artikler: Redaktionen forbeholder ig ret til

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Vanskelige vilkår for generationsskifte med nye regler - Afskaffelse af formueskattekursen samt svækkelse af sikkerheden trods bindende svar

Vanskelige vilkår for generationsskifte med nye regler - Afskaffelse af formueskattekursen samt svækkelse af sikkerheden trods bindende svar - 1 Vankelige vilkår for generationkifte med nye regler - Afkaffele af formuekattekuren amt vækkele af ikkerheden trod bindende var Af advokat (L) Bodil Chritianen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy

Læs mere

ARBEJDSPORTFOLIO. 1. hovedforløb. mia phillippa fabricius

ARBEJDSPORTFOLIO. 1. hovedforløb. mia phillippa fabricius ARBEJDSPORTFOLIO 1. hovedforløb mia phillippa fabriciu Out of Office ikoner, november 2014 Idékiter Det færdige reultat af ikonerne Out of Office ikoner, november 2014 I mit praktikophold ho MediaXpre

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Style og Wellness College

Undervisningsmiljøvurdering Style og Wellness College Underviningmiljøvurdering 2014 Underøgelen er gennemført via pørgekemaunderøgele Wellne Efterår 2014 10 9 8 7 6 79,2 73,4 88,6 Overordnede reultater 73,2 73,8 74,1 67,7 64,4 57,7 85,5 80,4 96,8 5 4 3 2

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

GLOBAL ØKOLOGI. Tema: Grøn økonomi. Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

GLOBAL ØKOLOGI. Tema: Grøn økonomi. Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik Tidkriftet der tager pulen på dank og international miljøpolitik GLOBAL ØKOLOGI NR. 4 10. ÅRGANG OKTOBER 2003 Tema: Grøn økonomi Læ ogå: Vandet i grunden er det rent? Sydamerika miljøbevægele på vej Dalai

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Plan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014

Plan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien

Læs mere

GBFbladet Medlemsorientering nr. 156

GBFbladet Medlemsorientering nr. 156 GBFbladet Medlemorientering nr. 156 40. Årgang. Nr. 4 November 2015 ISSN 1903-0347 Gigtramte Børn Forældreforening www.gbf.dk Indholdfortegnele Formanden ord...eller rettere November 2015 Dette nummer

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

vi.iq!suodsai 5LIIMOA6 )1ÅOM4N uaai

vi.iq!suodsai 5LIIMOA6 )1ÅOM4N uaai 4 vi.iq!uodai 5LIIMOA6 )1ÅOM4N uaai r 4. Procebekrivele 8 2. Stamolyninger 5 3.3 Strategi 7 Q 3. Præentation af virkomheden 6 3.2 Kernekometencer 7 3.1 Ledele og organiering 6 -b 1. Forord med ledelen

Læs mere

Odense Bæredygtighedspris

Odense Bæredygtighedspris Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Julen i 1950 ernes Gentofte

Julen i 1950 ernes Gentofte Juleaften ho familien Carlen på Broholm Allé i 1954. (Foto: Lokalhitorik Arkiv i Gentofte) Gentofte dengang og nu Julen i 1950 erne Gentofte Når julen tod for døren, var der travlhed i gentoftefamilierne,

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Sønderborg Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Sønderborg Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Sønderborg Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. 20-12-2013 1 Formål m.v. 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Regitrering af udenlandke virkomheder 2 5 Gebyrer 2 6 Klage m.v. 2 7 Overtrædele

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

the sky is the limit

the sky is the limit the ky i the limit Gentofte Sø Buddinge Buddinge Kildebakke Vangede Berntoffvej Vangede Hellerup Søborg Gladaxe Emdrup Sø VESTE RBR O ev byøter Emdrup Utterlev Moe ME TRO Utterlev MoeCI Hellerup Emdrup

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015 ØKONOMIUDVALGET Plan og Udvikling Sagsnr. 246187 Brevid. 2229089 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Almene boligprojekter i Roskilde 3. december 2015 Indledning: Der er behov for flere

Læs mere

Behovsstyret ventilation

Behovsstyret ventilation OVERSIGT Behovtyret ventilation Topprodukterne til behovtyret ventilation! www.wegon.com Behovtyret ventilation Behovtyret ventilation giver høj komfort og lave driftomkotninger Når rummet benytte, tyre

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Lokalplan nr. 351 Bolig- og erhvervsområde, Friland ved Feldballe,Tredje etape

Lokalplan nr. 351 Bolig- og erhvervsområde, Friland ved Feldballe,Tredje etape Bolig- og erhvervområde, Friland ved Feldballe,Tredje etape Kommuneplantillæg nr. 11, til Syddjur Kommuneplan 2009 Yderligere information kan få ho: SYDDJURS KOMMUNE Hovedpotadree: Hovedgaden 77 8410 Rønde

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

fællesskab København

fællesskab København fællesskab København Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten i

Læs mere

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole!

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole! Horne Vision 2020 HORNE VISION 2020 200 elever i Horne skole! 2020 Fremtidens Horne Hornes fremtid som aktiv landsby er afhængig af tilflytning primært af en karaktér som kan styrke byens trivsel herunder

Læs mere

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG BILAG 3 FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Vejlegadekarréen HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.yy 201x at sende dette forslag

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER NORDREGÅRDSSKOLEN TEJN ALLÉ 3 2770 KASTRUP. Udarbejdet for:

SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER NORDREGÅRDSSKOLEN TEJN ALLÉ 3 2770 KASTRUP. Udarbejdet for: Golder Aociate Maglebjergvej 6, 1. 2800 Kg. Lyngby Tel: [45] 7027 4757 Fax: [45] 7027 4457 http://www.golder.com SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER NORDREGÅRDSSKOLEN TEJN ALLÉ 3 2770 KASTRUP Udarbejdet

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere