Smart Grid, fleksibelt elforbrug og samspil med forbrugerne og digitale tjenester i hjemmet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smart Grid, fleksibelt elforbrug og samspil med forbrugerne og digitale tjenester i hjemmet"

Transkript

1 Smart Grid, fleksibelt elforbrug og samspil med forbrugerne og digitale tjenester i hjemmet Indledning Dette notat beskrivelse forbrugernes muligheder for at levere fleksibelt elforbrug til et intelligent elnet. I notatet behandles centrale forhold omkring forbrugerne, udbuddet af digitale services, samt mulighederne for at kombinere tilbud om fleksibelt elforbrug med andre services. Notatet afsluttes med forslag til mulige indsatsområder for de videre forsknings- og udviklings-aktiviteter der kan gøre el-forbrug til et værktøj når bl.a. vindkraft skal indreguleres../. Notatet baseres bl.a. på analyser der er beskrevet i notatet Individuelle varmepumper og fleksibelt elforbrug - Hvor ligger indtjeningsmulighederne og hvordan skal styringen tilrettelægges? En stor udfordring for el-systemet en lille ting for forbrugerne El-system står overfor en radikal omlægning fra en styret central energiproduktion til decentral og svært forudsigelig el-produktion. I 2025 forventes ca. halvdelen af den samlede el-produktion at baseres på vind. Kapacitetsbegrænsninger i el-systemet betyder allerede i dag, at leverancen af strøm på nogle tidspunkter er særligt dyr og/eller forbundet med et stort nettab. Bindinger i såvel el-produktion som -distribution betyder, at hele styringsfilosofien for elsystemet skal nytænkes, hvor fleksibelt el-forbrug skal få produktion og forbrug til at mødes. Set fra forbrugerne er situationen i dag en ganske enkel. Forbrugerne er garanteret strøm til hver en tid med en fast pris, uanset forbrug og forbrugsmønster. Det er to vigtige udfordringer der skal håndteres, hvis forbrugerne i fremtiden skal levere fleksibelt elforbrug i større omfang. For det første skal tilbuddene rumme acceptable indgreb i forbrugernes frie forbrugsmønster og være interessante ud fra kundens egne præferencer. Her er det vigtigt at bemærke at fleksibelt elforbrug, set med forbruger-øjne, ikke rummer et nævneværdigt økonomiske potentiale. Dette skyldes at elforbrug har en meget lav omkostnings-intensitet. For en familie med et elforbrug på kwh/år, er elregningen i gennemsnit én krone i timen! Heraf udgør betaling for selve strømmen (elhandelsprisen) kun 15 øre/time. Selv betydelige forhøjelser og udsving i spotpriser, nettariffer og evt. fremtidige dynamiske afgifter, vil have en begrænset økonomisk betydning for den enkelte kunde. For det andet skal det være en stabil og sikker kommunikation til de enkelte enheder i hjemmet, således at fleksibelt elforbrug leveres via automatik og fjernstyring. Det vil næppe være rentabelt at etablere en infrastruktur der alene fokuserer på fleksibelt elforbrug. Exergi v/göran Wilke, Strandgade 94, 1401 Kbh. K, Telefon: web:

2 Af samme grund skal fleksibelt elforbrug udnytte det forhold, at der er ved at blive etableret kommunikationsplatforme som led i andre tjenester som kunden er parat at betale for overvågning og sikkerhed, underholdning, bekvemmelighed, samt uddelegering af driftsfunktioner. Energisystemet 2025 I 2025 vil el-produktionen være fordelt på et meget stort antal producenter, hvor vindkraften - som allerede nævnt - forventes at svare for halvdelen af den årlige produktion. I 2025 har husholdningernes energiforbrug tilsvarende gennemgået store forandringer. Boligernes el-apparater og installationer vil være betydeligt mere energieffektive sammenholdt med dagens udstyr. Samtidig vil landets bygninger være væsentligt bedre isolerede, og bruge varme- og ventilationsanlæg med mindre tab. Dette vil umiddelbart give et fald i behovet for elektricitet. På den anden side vil det være flere apparater i hjemme, og ikke mindst, energiforbrug der skifter fra fossile brændsler til elektricitet i takt med at strømmen bliver mere miljøvenlig. Den største forandring for el-systemet vil være de to nye store el-kunder - varmepumper og elbiler. Når varmepumper og elbiler er i fokus her, skyldes det deres særlige muligheder for at fremskynde/-udskyde leveringen af el, ift. til den reelle energitjeneste indeklima og transport. Digitale services til forbrugerne Forudsætningen for at forbrugerne kan levere fleksibelt elforbrug er automatik der løser den praktiske opgave. Værdien for forbrugerne er alt for lille til at de skal være aktive og manuelt reagere på prissignaler. Hertil kommer behov for sikker og stabil kommunikation til det enkelte apparat og måler, således at det fleksible elforbrug styres ud fra informationer fra el-systemet. En stor del af hjemmets el-installationer og -apparater har allerede i dag indbygget regnekraft. Dette bruges til at styre f.eks. varme- og ventilationsanlæg, køle/fryseskabe og vaskemaskiner ud fra brugeropsætninger, egne målinger og på forhånd fastlagte kørselsstrategier. Kommunikations- og underholdnings-udstyr sikrer samtidig kommunikation fra boligen til omverden. Telefoni og fjernsyn har en dækning på nærmest 100 pct., og Internet er i dag tilgængelig i godt 80 pct. af hjemmene. Hertil kommer at ca. halvdelen af landets el-målere i løbet af nogle år vil kommunikere direkte med netselskabernes servere via selve el-nettet (Powerlinekommunikation). Vore hjem er således allerede i dag forsynet med intelligens og flere digitale kommunikationslinjer til/fra boligen. Hidtil har den interne kommunikation mellem udstyr inde i boligen været det svage led, sammen med fraværet af fælles standarder for informationsudveksling. 2

3 I dag har skønsmæssigt 40 pct. af husstandende etableret trådløs kommunikation inde i boligen (WiFi), hvor hjemmets apparater (pc ere, mobil-telefon, ipod, måler m.v.) med stor båndbrede har mulighed for at kommunikere indbyrdes, samtidig med at hjemmets router giver adgang til nettet. Det er en række andre trådløse kommunikationsformer til hjemmet, der er på vej ind i markedet. Ved at fokusere på mindre båndbredde og fravælge fuld Internet-integration og IP-adressering, er målsætningen at kunne tilbyde en billigere løsninger på kort og mellelang sigt. Flere firmaer arbejder på at udbygge disse med IP-adressering af de enkelte enheder, og dermed være i stand til at kommunikere på tværs, uanset valg af teknisk kommunikationsløsning. Nogle pct. af landets boliger har etableret styring via kabler eller gjort brug af hjemmets elledninger til kommunikation ud til den enkelte enhed (varmeanlæg, afbryder, sensor m.v.). Internet banede vej for åbne software-løsninger og de facto-standarder for informationsudveksling. Det er næppe tvivl om at markedet går mod IP-adresser på de enkelte enheder, og dermed mulighed for at en vilkårlig enhed kan kommunikere med f.eks. en vilkårlig anden apparat eller server. Målsætningen om at føre Internet-kommunikationen helt ud til det enkelte apparat er dog ikke ensbetydende med at der rent faktisk bliver leveret fælles løsninger og åbne standarder. Her vil konkurrerende forretningskoncepter og forbrugernes respons herpå, være afgørende for om åbne eller proprietære løsninger vil dominere markedet. Danmarks, EU s og FN s politik er fælles standarder og åbne systemer, i det dette fremmer udvikling og konkurrence. Ved klare snitflader kan der udfoldes kreativitet, nytænkning og priskonkurrence på de enkelte delydelser, og ikke kun på samlede koncepter, hvor kun få og store firmaer kan tilbyde samlede løsninger. Tidligere var hypotesen at hvert hjem fik én gateway der stod for den samlede digitale kommunikation til/fra hjemmet. I takt med at udgiften til kommunikation er faldet markant i pris, ser vi en udvikling i dag med flere digitale herunder Internet-baserede - indgange til hjemmet. Denne udvikling vil ganske givet fortsætte i takt med at forbrugerne vælger nye tjenester til henholdsvis hjemmet og til mobilt udstyr der følger personen. Udbyders valg af tekniske løsninger, og valg af Internettet-adgang til hjemmet og mobilt udstyr, vil afhænge af de krav der stilles til sikkerhed, stabilitet og båndbredde, samt - ikke mindst - hvad der understøtter det pågældende forretningskoncept. Eksempel: Mobiltelefoni hvor forskellige kommunikationsformer og prispolitiker mødes Smartphones leverer Internet-tjenester med indbyggede browser. Telefonselskabernes priser for datatrafik ved Internetbrug er dog fortsat så høj, at selskaberne har accepteret at mobiltelefonerne skifter over til kundens WiFi i hjemmet, hvor kundens ekstraudgift er null (flat rate). Teleselskaberne fravælger dog denne og for kunden gratis kommunikation ved telefonsamtaler og beskeder. Her anvendes egne systemer med opkrævning af minuttakster mv. 3

4 Set i relation til fleksibelt elforbrug, betyder den igangværende udrulning af forskellige systemer, at den systemansvarlige skal tage afsæt i, at forbrugerne selv vælger en række digitale tjenester og kommunikationsveje, som baner vej for bl.a. måling og styring af enkeltapparater i hjemmet, samt at el-systemet skal fokusere på behovet for informationer og give bud på hvordan disse udveksles på en sikker, standardiseret og enkel måde, uden at pege på bestemte tekniske løsninger. Forbrugerne og fleksibelt elforbrug Fleksibelt elforbrug er grundlæggende tænkt som et frivilligt tilbud til forbrugeren, hvor denne hjælper el-systemet med at afbøde spidsbelastninger og aftage overskydende strøm i perioder med lave priser. Kunden kan belønnes for sin indsats ved lavere elpriser, anden form for økonomisk betaling eller via samlede tilbud, hvor det fleksible elforbrug er en indlejret del af en pakke. Fleksibelt elforbrug som stand alone -tilbud har den svaghed at økonomien er ringe. Det samlede potentiale for fleksibelt elforbrug ved massiv udrulning, er anslået til 500 mio. kr. årligt. Det svarer til hvad forbrugerne opnår hvis de sparer 3 pct. på strømmen eller 100 kr. per person og år. Det forventes at kommercielle aktører såsom el-handel-selskab, leverandører af udstyr og servicekoncepter vil tilbyde fleksibelt elforbrug som led i større pakker, og hvor det er disse markedsaktører der er i kontakt med kunderne. Her er varmepumper og elbiler særlig i fokus. Vi køber ikke bevidst el og anden energi. Det er en utilsigtet, og uønsket, bivirkning af brug af udstyr og energitjenester som vi til gengæld ønsker og har brugt penge på anskaffe. Ved at flytte fokus fra forbrug og varierende timepriser til selve indkøbssituationen af det forbrugerne interesserer sig for, forbedres mulighederne markant for positiv kunderespons. Denne situation har fået nogle udbydere af energieffektivt udstyr (TCO) til at kommunikere kundens samlede udgift for udstyr og afledte driftsomkostninger, herunder ikke mindst energi. Ved at sælge en samlet ydelse, som kunden reelt ønsker, og hvor udbyderen påtager sig omkostninger og risici ved drift, kan kunden friholdes fra driftsopgaver og undgå økonomisk usikkerhed. Udbyders motivation er at øge salget af en sin vare eller tjeneste. Ved at pakke denne ind i end driftsaftale, kan udbyderen høste stordrifts-fordele og sidegevinster ved f.eks. rationel drift, fleksibelt elforbrug m.m., samtidig med kontakten til kunden fastholdes. Forbrugerne er generelt positivt indstillede til at spare på energien og reducere energiforbrugets miljøbelastning. Tilsvarende gælder forståelsen for at effektiv el-anvendelse kan være et godt alternativ til fossile brændsler, i takt med at strømmen bliver stadig mere grøn. 4

5 Budskabet om vindkraftens ustabile el-produktion og behovet for fleksibelt elforbrug, er kommunikeret godt ud til befolkningen. Nogen gange er dette dog blevet afkodet som at det er behov for at vi bruger mere strøm, for at udnytte vindmøllestrømmen. Dette kan skabe tvivl hos forbrugerne om fornuften i at spare på energien og det samlede miljørationale. Med begrænsninger i såvel el-systemets produktions- som distributionskapacitet er det vigtigt at formidle budskabet om at effektiv energiudnyttelse altid er fornuftig. Ved et lavere elforbrug er der behov for færre vindmøller og færre kwh vindmøllestrøm der skal indreguleres. Tilsvarende kan net-forstærkninger undgås eller udskydes. Omvendt gælder, at når elforbrugets størrelse er kendt og det samlede el-system tilpasses dette niveau, skal forbruget være så fleksibelt som muligt. Grundlæggende har fleksibelt elforbrug og energibesparelser en positiv klang i befolkningen, hvorfor det er næppe behov for at ændre forbrugernes holdninger. Udfordringen er at få markedsført konkrete tilbud der appellerer til forbrugerne og som klart kommunikerer at fleksibelt elforbrug og energibesparelser supplerer hinanden og er omdrejningspunktet i Danmarks samlede klimastrategi. En række undersøgelser viser, at forbrugerne generelt bekymrer sig for klimaet og har en positiv holdning til aktiviteter der mindsker energiforbrug og CO 2 -udslip. Disse grønne holdninger afspejler sig dog langt fra altid i grønne handlinger, og faktisk indkøbsmønster. Umiddelbart kan dette tolkes som at forbrugerne er hykleriske og siger én ting og gør noget helt andet. Men er det nu rigtig? Hvis man ser på forbrugernes indkøbsmønstre i relation til grønne tilbud er det store forskelle hvad angår markeds-indtrængning og -succes. I markedssammenhæng opdeles tilbud efter om forbrugernes køb er styret af forbrugernes lyst eller fornuft. Den første gruppe bliver særlig eksponeret med reklamer og her er salget stærkt afhængig af modens skift over tid. Hvis de fornuftige tilbud, dvs. ting der gavner os økonomisk, moralsk, sundhedsmæssigt osv., skal slå an, skal det være enkelt, sikkert og økonomisk attraktivt for kunden at agere. Kunden skal, med en lille ressourceindsats, kende tilbuddets indhold, kvalitet og garantier. Det skal ikke nødvendigvis være det billigste tilbud, men som forbruger lægger vi vægt på den oplevede gode handel. Det køb eller den handling som vi gerne vil fortælle venner og kollegaer om. Ovenstående giver én forklaring på hvorfor nogle energieffektive tilbud, f.eks. hårde hvidevarer, pumper, elspareskinner og lavenergipærer har haft stor markedssucces, mens varmepumper, isolering af klimaskærme har svært at slå an. Sidstnævnte tilbud ikke er pakket ordentlig ind, de økonomiske virkninger er ikke kommunikeret klart og de nødvendige garantier har ikke har været til stede. Dette er ensbetydende med at kunden er i tvivl om han/hun opnår de gevinster tilbuddet bliver markedsført på. 5

6 Helt generelt er markedet gunstigt for tilbud med god økonomi og et miljøperspektiv. Omvendt tegner det til at er svært at sælge grønne og dyre løsninger såvel som billige og sorte produkter. En delkonklusion synes være, at hvis fleksibelt elforbrug skal blive en markedssucces, skal dette kombineres med andre ydelser som forbrugerne lægger vægt på og som gør at tilbuddet opleves som økonomisk fornuftig. Tilbuddene skal ledsages af klar og redelig kommunikation om hvad kunden helt præcis opnår, samt garantier for at dette er godt for miljøet. Selv om fleksibelt elforbrug, isoleret set har en ringe økonomi, har dette fortsat nogle rigtig gode muligheder i markedet. Dette skyldes, udover miljø-perspektivet, at det vedrører noget meget centralt i vor tilværelse vor bolig og at store dele af markedet netop baserer sin forretning herpå. Boligen indtager her en helt central position af tre centrale grunde. Energi boligerne står for over en 1/3 af Danmark og vestens samlede energiforbrug, Økonomi - halvdelen af indkomsten går til boligen, og det er dér vi placerer formue og gæld, Liv og selvforståelse I nord-europa tilbringer vi 90 pct. af vore liv inden døre og godt halvdelen i vore hjem. Boligen er i centrum når det handler om et godt liv og selvforståelse, hvor boligen rummer de signaler vi ønsker at sende til omverden om os selv. I nedenstående figur vises en række markedsaktører der baserer sine forretninger på salg af varer og ydelser til boligerne. For disse virksomheder er det afgørende at kunne fastholde og udbygge kontakten med kunderne og være i stand til at levere et bredt sortiment af tilbud. Kort sagt, oplagte allianceparter til at levere fleksibelt elforbrug som led i samlede tilbud. 6

7 Forslag til prioritering af forsknings- og udviklings-aktiviteter vedrørende fleksibelt elforbrug Det foreslås, at den videre forsknings- og udviklingsindsats særlig prioriterer følgende 7 områder. Opdeling af fleksibelt elforbrug i forskellige ydelser og typer af systemtjenester Den hidtidige debat om fleksibelt elforbrug har i meget høj grad fokuseret på de ekstreme prisudsving. Selv om antallet driftstimer med potentielt ekstreme priser vil vokse, er det vigtigt at understrege at økonomi handler om pengeoverførsler og regninger = pris * mængde. De store mængder elektricitet vil, også i kommende år, ligge indenfor et mere moderat prisspænd. Dette sætter fokus på behovet for at sondre mellem forskellige tilbud omkring fleksibelt elforbrug. Aktører der kan levere konvertibelt elforbrug, der kun kobles til ved lave priser eller kobles ud ved høje priser, har den største værdi for el-systemet. Disse kunder kan garantere at de ikke belaster elproduktion og -distribution i spidslastsituationer og kan aftage betydelige mængder strøm når udbuddet er stort og priserne lave, selv i korte perioder. Fjernvarmesektoren vil i kraft af de betydelige termiske lagre, den høje energiomsætning samt muligheden for at erstatte varmebunden el-produktion med el-forbrug, være den centrale aktør når overproduktion fra bl.a. vindmøller skal indreguleres. Værkerne vil, som følge af en hurtig udbygning med el-patroner, fra start udnytte de lave priser, og i kraft størrelse og indbyrdes konkurrence, medvirke til at fjerne de ekstremt lave priser. Hybridbiler befinder sig ligeledes i kategorien konvertibelt elforbrug. Med denne teknologi kan bilejernes behov, og energisystemets bekymring, for ikke-planlagt kørsel og tankning, tilgodeses ved skift af energiforsyning. Det tankes kun strøm når f.eks. el-priserne eller systemet tillader dette. Boligerne kan typisk kun tilbyde symmetrisk elforbrug, hvilket betyder at det samlede behov for el givet, men leverancerne kan rykkes frem eller tilbage i tid fra minutter op til et døgn. Enten fordi kunden accepterer at opgaven bliver løst på et andet tidspunkt eller fordi energitjenesten ikke er direkte tidsmæssigt bundet til el-leverancen, f.eks. ved lagring af varme. De mest oplagte funktioner/apparater i hjemmet for fleksibelt elforbrug er varmepumper, el til varmt brugsvand, ventilation og pumpning, kolde hvidevarer samt udstyr til vask og tørring. For det symmetriske elforbrug, og herunder varmepumper og andet udstyr med mange driftstimer, vil drifts-filosofien være at styre efter de billige og ikke kun de billigste timer og især fokusere på at undgå timer med de højeste elpriser. 7

8 Nogle af de potentielle markeds-aktører har ret svagt funderede opfattelser af den mulige indtjening ved forskellige former for fleksibelt elforbrug og system-ydelser. Det vil formentlig gavne markedsudviklingen, hvis der centralt sker en beskrivelse af mulighederne, måske ligefrem med udmelding af forskellige typer af ydelser, uden at afskærme andre løsninger. Dette kan fremme kreativitet, aktiv deltagelse og samarbejde fra aktører der til daglig ikke arbejder med fleksibelt elforbrug, men som i kraft af forretninger med kunderne, kan tilbyde dette som tillægstjeneste eller integreret del. Dette kan bane vej for projekter der samler mange små bidrag. Særlig fokus på høje priser og kapacitetsbegrænsninger i produktion og distribution De særligt lave elpriser er pt. et dansk fænomen, selv om andre lande vil opleve noget tilsvarende i takt med at de skal indregulere store mængder vedvarende energi. Omvendt er spidsbelastninger i dag et globalt problem der skyldes særligt højt forbrug i kombination med kapacitets-begrænsninger i net og anlæg. Helt aktuelt arbejdes der i Danmark på at fremme variable net-tariffer der netop skal bidrage til at begrænse behovet for store investeringer i distributionsnettet, samt betydelige nettab ved stor belastning. Initiativer der fokuserer på at undgå spidsbelastninger, har således en stor værdi i dag og er en ydelse som husholdningerne og det symmetrisk elforbrug med fordel kan deltage i. Hertil kommer at smarte løsninger har et globalt marked, hvor der er akutte flaskehalser i en række udviklingslande og vækstøkonomier. Men også i de rige lande lider under problemer i f.eks. de varme perioder, hvor behovet for køling giver anledning til store udfordringer og omkostninger. En samlet strategi for peak load-håndtering kan være et supplement til avanceret styring der målrettes mod større el-forbrugende enheder såsom varmepumper og el-biler. Her tænkes på simple - og gerne - internationalt koordinerede tiltag, hvor det automatisk kan slukkes for strømforbruget i standardudstyr i kortere perioder. Målgruppen er de hårde og de våde hvidevarer, el-baseret vandopvarmning samt ventilation. Styringen kan enten ske momentant eller for hvidevarer når disse skifter mode. Da det kun er behov for en envejs én-til-mange kommunikation, kan dette løses ved yderst billigt udstyr, f.eks. via almindelige radiofrekvenser. Hvis de pågældende apparater - via aftaler med producenter - er født med disse funktioner behøver forbrugerne ikke inddrages. På kortere sigt kan det være grundlag for ad on -produkter, f.eks. en fjernstyret elspareskinne. Endelig kan der overvejes om netselskaberne kan få mulighed for supplere tidsafhængige tariffer, med andre former for aftaler og incitamenter, der kan får deres kunder til at undgå spidslast, og dermed begrænse selskabernes investeringer i netforstærkninger. Her kan der hentes inspiration fra de måder som ubalancer i el-systemet håndteres med forskellige virkemidler. 8

9 Samspil mellem fleksibelt elforbrug og el-besparelser El-beparelser og fleksibelt elforbrug understøtter hinanden, hvor el-besparelser sikrer ledig kapacitet i el-produktion og distribution. Overordnet er målet at gøre det samlede energisystem så lidt miljøbelastende og udgiftskrævende som muligt. Set fra el-systemet er der nogle el-besparelser som i særlig grad er attraktive for el-systemet. Det drejer sig om tiltag der fjerner elforbrug i de timer hvor elforbruget er højest kogespidsen. Som det fremgår af analyser i baggrundsnotatet, udgør kogespidserne i sig selv en væsentlig forklaring på de betydelige variationer i spotpriserne. Effektivisering af udstyr til madlavning, opvarmning af varmt og ventilation der er er medvirkende årsager til det høje elforbrug - har således en særlig stor værdi set i et systemperspektiv. Det bør overvejes om dette skal give anledning til målrettede initiativer og udviklingsprojekter der forbedrer udviklingen og udbredelsen af energieffektivitet udstyr og intelligent styring. I lyset af det drejer sig om udstyr med relativt lavt antal driftstimer, har disse apparater mulighed for kunne flytte og lagre forbrug over en kortere tidsperiode. Her indtager opvarmning af varmt brugsvand en særlig position. De er installeret flere hundrede tusinde el-vandvarmere (bl.a. boliger og sommerhuse med elvarme, luftvarme samt brændeovne). De styres alle efter vandtankens temperatur. Dette betyder at der umiddelbart efter aftapning sker en opvarmning af nyt koldt vand. Dette til trods for at behovet for mere varmt brugsvand til bad og madlavning typisk først indtræder adskillige timer senere. En mere intelligent styring ud fra tidspunkt på døgnet og tidligere registreret forbrugsmønster, vil kunne fjerne et stort elforbrug på nogle kritiske tidspunkter, uden at genere kunden. Solvarme til brugsvand som erstatning af el-opvarmet brugsvand, vil være et oplagt emne for energi-systemet, da dette kan fjerne et elforbrug med en uheldig døgnprofil. Tilsvarende gælder udbredelse at store varmvandstanke og varmepumper til brugsvand der kan øge fleksibiliteten i de kritiske timer. Tilsvarende kan intelligent automation sikre effektiviseringer og besparelser der rækker langt videre end blot fleksibelt elforbrug. I dag styres f.eks. olie- og naturgasfyr ikke ud fra vejrprognose, og brugsmønster for varme og varmt vand, men alene ud fra den aktuelle ude- og indetemperatur. I relation til fleksibelt elforbrug og elbesparelser er det fremført det argument, at automatik kan fjerne forbrugernes fokus og opmærksomhed. Det er givet at synlighed omkring energi- og miljøforhold har en gavnlig effekt (se mere herom senere). På den anden side er vi som forbrugere vant til netop automatik i relation til varmeanlæg. Det er kun brændeovnen der skal betjenes, resten ordnes automatisk. 9

10 Udfordringen er følgelig ikke at overbevise markedets leverandører af udstyr og forbrugerne om automatikkens velsignelser. Det drejer sig derimod om at gøre den eksisterende automatik langt mere intelligent og åben, hvor energitjenesterne leveres med et mindre tab af energi og penge. Stimulere udviklingen af samlede tilbud og forretningskoncepter En række analyser viser at økonomien for fleksibelt elforbrug som isoleret initiativ ikke er god og næppe udvikler sig til en givtig forretning indenfor en årrække. Omvendt kan fleksibelt elforbrug udvikles til en indlejret tjeneste i et produkt eller serviceydelse. Her er det vigtigt at bemærke at forbrugerne har en positiv holdning til energi- og miljøtiltag. Rationalet er, at kunderne fokuserer på det de køber og i mindre omfang de afledte virkninger. Pakkeløsninger kan sikre kundens fokus og samtidig fjerne nogle af kundens usikkerheder vedrørende leveret ydelse og økonomi, i det udbyderen overtager ansvaret og yder en garanti. Her kan markedets aktører hente megen inspiration fra andre sektorer, f.eks. teleselskabernes måde at tilbyde kunderne forskellige fastpris-aftaler. Den økonomiske gevinst ligger primært i salg af udstyr og tjenester, men en intelligent styring kan understrege fokus på energi og miljø, samt bidrage til at nedbringe det samlede ressourcespild i driften. El-handelsselskaber er allerede ved at kombinere salg med fleksibelt elforbrug. Omvendt kan disse selskaber ikke høste den ekstra gevinst, som de tidsdynamiske nettariffer vil medføre, udover at det giver kunden en potentiel ekstra gevinst. Dette forhold kan bane vej for samlede tilbud på energitjenester for levering af varme, indeklima og ventilation, hvor tilbudsgiveren, tager risikoen for elpriser m.v., og til gengæld høster de samlede fordele ved at minimere de samlede omkostninger i el-systemet (inkl. net-tariffer) og minimalt tab ved levering selve energitjenesten. Varmepumper Varmepumper er udpeget som et af de mest oplagte områder for fleksibelt elforbrug. Elforbruget er stort og mulighederne for at lagre varme i anlæg og huse betydelige. Indsatsen koncentrerer sig om jordvarmeanlæg, som har den højeste virkningsgrad i de kolde perioder, me som også er den markant dyreste, med gener for kunden i kraft af bl.a. nedgravning af jordvarmeledninger. Udfordringen for varmepumper er, at anlæggenes mulighed for at flytte strøm-leverancer er mindst der hvor forbruget er størst. Dette gør det nødvendigt at nytænke dimensioneringen og fremme udbredelsen af modulære koncepter, hvor anlæg enkelt og billigt kan opdimensioneres for at øge fleksibiliteten, og dermed mulighederne for at flytte leverancerne over tid. Et andet problem at udbredelsen af denne type varmepumper går yderst langsomt under anlæg i år - på trods af tilskud på kr. Denne træghed i markedet kan formentlig tilskrives den store investering, stort indgreb med etablering af jordvarmeanlæg i eksisterende haver samt usikkerheder om anlæggets effektivitet og dermed økonomi. 10

11 En koordineret indsats for at markedsmodne tilbud om varmepumper med pakke-tilbud og økonomiske garantier, vil kunne fjerne nogle af forbrugernes bekymringer. Samtidig bør det overvejes om indsatsen ikke skal gøres bredere og fokusere på alle typer varmepumper. Her tænkes på luft-vand-anlæg der er væsentlig billigere i installation, brugsvands-varmepumper samt hele sommerhusmarkedet med luft-luftvarmepumper. Standardisering og Open Source Ydelser omkring fleksibelt elforbrug baseres på viden om aktuelle forhold hos kunden og i elsystemet. Det gør informationshåndtering og udveksling til et helt centralt emne. Energinet.dk forsøger i overensstemmelse med den overordnede it-politik at fremme standardisering, åbne snitflader og Open Source. Fleksibelt elforbrug er vanskeligt idet løsningerne forudsætter energifaglig indsigt, kompetencer i relation til (grøn) IT, såvel som en god forståelse af forbrugernes behov og bevægegrunde. En tværfaglig udfordring som det færreste virksomheder selv kan magte. Det er følgelig et særligt behov for at udveksle viden og samarbejde på tværs af kendte forretnings-skel. I et spirende marked, kan netop standardisering og vidensdeling, være de helt afgørende vækstbetingelser for udvikling af nye forretningskoncepter og konsortier. Energinet.dk kan spille en central rolle ved at som offentlig og ikke-kommerciel myndighed sikre vidensdeling, understøtte en fælles platform for samspil mellem Smart Grid og Smart Homes, samt skabe gode rammer for Open Source og demonstrationsprojekter. Synliggørelse af forbrug og el-systemets behov For at fastholde forbrugernes og markedets interesse for fleksibelt elforbrug er det vigtigt at gøre eget forbrug og el-systemets forbrug og udfordringer synlige. Det gælder ikke kun i forhold til kunder der medvirker i projekter eller indgået aftaler omkring timeafregning. Ved at vise systemets aktuelle forhold, og særlig fokusere på tidspunkter hvor el-belastningen og priserne er høje, vil dette jfr. amerikanske erfaringer med en lampe der gav rødt lys ved kapacitetsmangler - sætte fokus på unødvendigt forbrug, der burde være slukket. Det afgørende er at eget forbrug og systemets aktuelle forhold skal være umiddelbart tilgængelige og lette at bruge i egne applikationer. Af samme årsag er initiativer omkring Open Source og synliggørelse af forbrug og el-systemets aktuelle tilstand, tæt forbundne. 11

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter Varmepumper og fleksibelt elforbrug forbrugerne, markedet og nye projekter v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt

Læs mere

Intelligente hjem og målere

Intelligente hjem og målere Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Intelligente hjem og målere Fælles infrastruktur Ejerskab Sammenskudsgilde v/ Göran Wilke, Elsparefonden Påstand Når energieksperter kommer

Læs mere

en lille sag for forbrugerne

en lille sag for forbrugerne Smart Grid en stor udfordring for energisystemet en lille sag for forbrugerne v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt

Læs mere

Hvad mener elforbrugerne?

Hvad mener elforbrugerne? Hvad mener elforbrugerne? v/göran Wilke, Exergi Udfordringen? - Set fra energisystemet Vindkraft gør det nødvendigt at flytte elforbrug over tid ifm. varme(inkl. vask/tørring), kuldeog batterier(elbiler)

Læs mere

Smart Energy eller Smart Energi

Smart Energy eller Smart Energi Smart Energy eller Smart Energi - hvad er det og nogle eksempler? v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt Energipolitisk

Læs mere

Fra Vindkraft til Varmepumper

Fra Vindkraft til Varmepumper En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Indhold. En kort gennemgang af projektet Fra vindkraft til varmepumper. 1. Fleksibelt elforbrug. Energistyrelsen og alle interesserede.

Indhold. En kort gennemgang af projektet Fra vindkraft til varmepumper. 1. Fleksibelt elforbrug. Energistyrelsen og alle interesserede. Til Energistyrelsen og alle interesserede. En kort gennemgang af projektet Fra vindkraft til varmepumper 2. maj 2012 OKJ/JUP Indhold 1. Fleksibelt elforbrug... 1 2. SmartGrid Ready varmepumper... 2 2.1

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

Elbiler og ladestandere

Elbiler og ladestandere Elbiler og ladestandere - et spørgsmål om at tænke og handle anderledes v/göran Wilke, Exergi Fokus på grænselandet mellem Energieffektivisering Grøn IT, og Forbrugerne EXERGI Opgaver Smart Grid - økonomi,

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER HVAD ER DET KONCEPTET LØSER? Mobiliserer og nyttiggør fleksibelt elforbrug

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Styring af elforbrug i private hjem. Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet

Styring af elforbrug i private hjem. Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet Styring af elforbrug i private hjem Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet Pervasive Computing - It i alt Computere i alt omkring os Usynlige Underbygger vores

Læs mere

eflex projektet Poul Brath

eflex projektet Poul Brath eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet

Læs mere

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i massemarkedet

Prisfølsomt elforbrug i massemarkedet Prisfølsomt elforbrug i massemarkedet Energi Industrien i Dansk Industri Danfoss Siemens Syd Energi SEAS-NVE Ea Energianalyse Finansieret af Energinet.dk og de medvirkende virksomheder Brugerperspektiver:

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Detailmarkedet for elektricitet

Detailmarkedet for elektricitet 15. DECEMBER 2011 Agnete Gersing Detailmarkedet for elektricitet Pressebriefing PRESSEBRIEFING - DETAILMARKEDET FOR EL Mere konkurrence påel-markedet kan skabe store gevinster»konkurrencen pådetailmarkedet

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark?

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark? Hvis Danmark omvendt skulle satse på en betydelig netto el-eksport vil dette medføre en kraftig vækst i landets CO 2 -udledning, og nødvendiggøre omkostningskrævende CO 2 -reduktioner indenfor andre sektorer.

Læs mere

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID?

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID? Dagens program Velkommen /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Klima, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Smart Grid Danmark 2.0 resultater /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi En Smart Grid leverandør

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation

Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation 24 timer med Elforsk Udnytter du varmen fuldt ud? Termisk lagring og bygninger Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation rmh@cowi.com 1 Appetizer termisk energilagring i bygninger Overblik over

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaber og Energinet.dk Peder Ø. Andreasen, Adm. direktør Energinet.dk Trends i udviklingen der påvirker værdien af et Smart

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Elbiler og elnettet. Perspektiver for elbiler i samspil med elsystemet Center for Grøn Transport

Elbiler og elnettet. Perspektiver for elbiler i samspil med elsystemet Center for Grøn Transport Elbiler og elnettet Perspektiver for elbiler i samspil med elsystemet Center for Grøn Transport 11.06.2010 Anders Bavnhøj Hansen, Senior konsulent, Civilingeniør Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Energi Fyn Net A/S Fremtidens elforbrug i husholdningen baseret på fjernaflæste målere

Energi Fyn Net A/S Fremtidens elforbrug i husholdningen baseret på fjernaflæste målere Energi Fyn Net A/S Fremtidens elforbrug i husholdningen baseret på fjernaflæste målere 1 Vindmølleindustrien 22. oktober 2009 2 Vindmølleindustrien 22. oktober 2009 3 Vindmølleindustrien 22. oktober 2009

Læs mere

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Anvendelse af elektricitet i transporten, hvilke el-produkter har en reel effekt for klima eller for mere vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Klimaforandringer

Læs mere

Intelligent Energistyring AmbA

Intelligent Energistyring AmbA Intelligent Energistyring AmbA Ordinær Generalforsamling den 30. april 2013 1 Andelshavere ArosTeknik 2 Hvorfor et andelsselskab omkring Smart Grid? Danmark har brug for en åben IT-platform, der kan kommunikere

Læs mere

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat 10. februar 2010 SUB/SUB Indhold og formål Dette baggrundsnotat gør rede for de langsigtede muligheder i et elsystem baseret på store mængder

Læs mere

Udfordringer for måling af elektrisk energi. Henrik Weldingh Dansk Energi

Udfordringer for måling af elektrisk energi. Henrik Weldingh Dansk Energi Udfordringer for måling af elektrisk energi Henrik Weldingh Dansk Energi Baggrunden Ønsket om at reducere CO 2 udslippet Ved at anvende energien intelligent Ved at udnytte vedvarende energikilder Dette

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag 24.11.2011

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag 24.11.2011 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag 24.11.2011 Partnere i EcoGrid EU Der er 16 partnere i EcoGrid EU 6 danske partnere Derudover partnere

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

DEMAND RESPONSE I SMART GRID

DEMAND RESPONSE I SMART GRID RUNE HYLSBERG JACOBSEN INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB UNI VERSITET DANMARK PÅ FOSSILFRI KURS Grøn økonomi i vækst Omstilning til et energi- og transportsystem uafhængigt af fossile brændstoffer I 2020

Læs mere

Konference om Intelligent Energi, VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008

Konference om Intelligent Energi, VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008 Barriers Udfordringer to demand i et intelligent response energisystem Konference om Intelligent Energi, VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008 Seniorforsker Kenneth Karlsson Risø DTU Nationallaboratoriet

Læs mere

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov Louise Jakobsen, Dansk Energi

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov Louise Jakobsen, Dansk Energi Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Agenda Erfaringer med at finde fleksibilitet stammer fra to forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Energiselskabernes rolle i forhold til elbiler

Energiselskabernes rolle i forhold til elbiler Energiselskabernes rolle i forhold til elbiler Den 23. november 2011 Anders Stouge Dansk Energi Ast@danskenergi.dk Indhold Udgangspunktet for omlægning af det danske energisystem Elbilens rolle Nye aktiviteter

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Agenda Erfaringer med at finde fleksibilitet stammer fra to forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Intelligent bolig uden besvær

Intelligent bolig uden besvær Energistyring Større komfort Større sikkerhed Helt enkelt Intelligent bolig uden besvær Få en mere komfortabel og sikker bolig med et lavere elforbrug zensehome er fremtidens bygningsinstallation i diskret

Læs mere

Elbilers rolle i et intelligent elsystem

Elbilers rolle i et intelligent elsystem Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Partnere Nordjysk Elhandel, Aalborg Energitjenesten Midtjylland, Århus Varmepumper, tank,

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

BASISPAKKE Dit valg, din service

BASISPAKKE Dit valg, din service BASISPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE VELKOMSTGAVE

Læs mere

ENERGI FYN. Forretningsudviklingschef Tommy Lykkegaard

ENERGI FYN. Forretningsudviklingschef Tommy Lykkegaard ENERGI FYN Forretningsudviklingschef Tommy Lykkegaard tl@energifyn.dk 22927-0236 SMART GRID OG OMSTILLING Opstilling fra produktion efter behov til forbrug der passer til produktionen Produktionen varierer

Læs mere

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Carsten Strunge, M.Sc.E.E. Miljø, Forskning og Udvikling, Energinet.dk S-557 Smart Grid Temadag, 6. oktober

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Det Energipolitiske Udvalg: Høring om intelligent elforbrug Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Mikael Togeby 26.2.2009 Det Energipolitiske

Læs mere

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked MWh/h Stigende mængder fluktuerende el-produktion baseret på vind og sol nu og

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere