Smart Grid, fleksibelt elforbrug og samspil med forbrugerne og digitale tjenester i hjemmet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smart Grid, fleksibelt elforbrug og samspil med forbrugerne og digitale tjenester i hjemmet"

Transkript

1 Smart Grid, fleksibelt elforbrug og samspil med forbrugerne og digitale tjenester i hjemmet Indledning Dette notat beskrivelse forbrugernes muligheder for at levere fleksibelt elforbrug til et intelligent elnet. I notatet behandles centrale forhold omkring forbrugerne, udbuddet af digitale services, samt mulighederne for at kombinere tilbud om fleksibelt elforbrug med andre services. Notatet afsluttes med forslag til mulige indsatsområder for de videre forsknings- og udviklings-aktiviteter der kan gøre el-forbrug til et værktøj når bl.a. vindkraft skal indreguleres../. Notatet baseres bl.a. på analyser der er beskrevet i notatet Individuelle varmepumper og fleksibelt elforbrug - Hvor ligger indtjeningsmulighederne og hvordan skal styringen tilrettelægges? En stor udfordring for el-systemet en lille ting for forbrugerne El-system står overfor en radikal omlægning fra en styret central energiproduktion til decentral og svært forudsigelig el-produktion. I 2025 forventes ca. halvdelen af den samlede el-produktion at baseres på vind. Kapacitetsbegrænsninger i el-systemet betyder allerede i dag, at leverancen af strøm på nogle tidspunkter er særligt dyr og/eller forbundet med et stort nettab. Bindinger i såvel el-produktion som -distribution betyder, at hele styringsfilosofien for elsystemet skal nytænkes, hvor fleksibelt el-forbrug skal få produktion og forbrug til at mødes. Set fra forbrugerne er situationen i dag en ganske enkel. Forbrugerne er garanteret strøm til hver en tid med en fast pris, uanset forbrug og forbrugsmønster. Det er to vigtige udfordringer der skal håndteres, hvis forbrugerne i fremtiden skal levere fleksibelt elforbrug i større omfang. For det første skal tilbuddene rumme acceptable indgreb i forbrugernes frie forbrugsmønster og være interessante ud fra kundens egne præferencer. Her er det vigtigt at bemærke at fleksibelt elforbrug, set med forbruger-øjne, ikke rummer et nævneværdigt økonomiske potentiale. Dette skyldes at elforbrug har en meget lav omkostnings-intensitet. For en familie med et elforbrug på kwh/år, er elregningen i gennemsnit én krone i timen! Heraf udgør betaling for selve strømmen (elhandelsprisen) kun 15 øre/time. Selv betydelige forhøjelser og udsving i spotpriser, nettariffer og evt. fremtidige dynamiske afgifter, vil have en begrænset økonomisk betydning for den enkelte kunde. For det andet skal det være en stabil og sikker kommunikation til de enkelte enheder i hjemmet, således at fleksibelt elforbrug leveres via automatik og fjernstyring. Det vil næppe være rentabelt at etablere en infrastruktur der alene fokuserer på fleksibelt elforbrug. Exergi v/göran Wilke, Strandgade 94, 1401 Kbh. K, Telefon: web:

2 Af samme grund skal fleksibelt elforbrug udnytte det forhold, at der er ved at blive etableret kommunikationsplatforme som led i andre tjenester som kunden er parat at betale for overvågning og sikkerhed, underholdning, bekvemmelighed, samt uddelegering af driftsfunktioner. Energisystemet 2025 I 2025 vil el-produktionen være fordelt på et meget stort antal producenter, hvor vindkraften - som allerede nævnt - forventes at svare for halvdelen af den årlige produktion. I 2025 har husholdningernes energiforbrug tilsvarende gennemgået store forandringer. Boligernes el-apparater og installationer vil være betydeligt mere energieffektive sammenholdt med dagens udstyr. Samtidig vil landets bygninger være væsentligt bedre isolerede, og bruge varme- og ventilationsanlæg med mindre tab. Dette vil umiddelbart give et fald i behovet for elektricitet. På den anden side vil det være flere apparater i hjemme, og ikke mindst, energiforbrug der skifter fra fossile brændsler til elektricitet i takt med at strømmen bliver mere miljøvenlig. Den største forandring for el-systemet vil være de to nye store el-kunder - varmepumper og elbiler. Når varmepumper og elbiler er i fokus her, skyldes det deres særlige muligheder for at fremskynde/-udskyde leveringen af el, ift. til den reelle energitjeneste indeklima og transport. Digitale services til forbrugerne Forudsætningen for at forbrugerne kan levere fleksibelt elforbrug er automatik der løser den praktiske opgave. Værdien for forbrugerne er alt for lille til at de skal være aktive og manuelt reagere på prissignaler. Hertil kommer behov for sikker og stabil kommunikation til det enkelte apparat og måler, således at det fleksible elforbrug styres ud fra informationer fra el-systemet. En stor del af hjemmets el-installationer og -apparater har allerede i dag indbygget regnekraft. Dette bruges til at styre f.eks. varme- og ventilationsanlæg, køle/fryseskabe og vaskemaskiner ud fra brugeropsætninger, egne målinger og på forhånd fastlagte kørselsstrategier. Kommunikations- og underholdnings-udstyr sikrer samtidig kommunikation fra boligen til omverden. Telefoni og fjernsyn har en dækning på nærmest 100 pct., og Internet er i dag tilgængelig i godt 80 pct. af hjemmene. Hertil kommer at ca. halvdelen af landets el-målere i løbet af nogle år vil kommunikere direkte med netselskabernes servere via selve el-nettet (Powerlinekommunikation). Vore hjem er således allerede i dag forsynet med intelligens og flere digitale kommunikationslinjer til/fra boligen. Hidtil har den interne kommunikation mellem udstyr inde i boligen været det svage led, sammen med fraværet af fælles standarder for informationsudveksling. 2

3 I dag har skønsmæssigt 40 pct. af husstandende etableret trådløs kommunikation inde i boligen (WiFi), hvor hjemmets apparater (pc ere, mobil-telefon, ipod, måler m.v.) med stor båndbrede har mulighed for at kommunikere indbyrdes, samtidig med at hjemmets router giver adgang til nettet. Det er en række andre trådløse kommunikationsformer til hjemmet, der er på vej ind i markedet. Ved at fokusere på mindre båndbredde og fravælge fuld Internet-integration og IP-adressering, er målsætningen at kunne tilbyde en billigere løsninger på kort og mellelang sigt. Flere firmaer arbejder på at udbygge disse med IP-adressering af de enkelte enheder, og dermed være i stand til at kommunikere på tværs, uanset valg af teknisk kommunikationsløsning. Nogle pct. af landets boliger har etableret styring via kabler eller gjort brug af hjemmets elledninger til kommunikation ud til den enkelte enhed (varmeanlæg, afbryder, sensor m.v.). Internet banede vej for åbne software-løsninger og de facto-standarder for informationsudveksling. Det er næppe tvivl om at markedet går mod IP-adresser på de enkelte enheder, og dermed mulighed for at en vilkårlig enhed kan kommunikere med f.eks. en vilkårlig anden apparat eller server. Målsætningen om at føre Internet-kommunikationen helt ud til det enkelte apparat er dog ikke ensbetydende med at der rent faktisk bliver leveret fælles løsninger og åbne standarder. Her vil konkurrerende forretningskoncepter og forbrugernes respons herpå, være afgørende for om åbne eller proprietære løsninger vil dominere markedet. Danmarks, EU s og FN s politik er fælles standarder og åbne systemer, i det dette fremmer udvikling og konkurrence. Ved klare snitflader kan der udfoldes kreativitet, nytænkning og priskonkurrence på de enkelte delydelser, og ikke kun på samlede koncepter, hvor kun få og store firmaer kan tilbyde samlede løsninger. Tidligere var hypotesen at hvert hjem fik én gateway der stod for den samlede digitale kommunikation til/fra hjemmet. I takt med at udgiften til kommunikation er faldet markant i pris, ser vi en udvikling i dag med flere digitale herunder Internet-baserede - indgange til hjemmet. Denne udvikling vil ganske givet fortsætte i takt med at forbrugerne vælger nye tjenester til henholdsvis hjemmet og til mobilt udstyr der følger personen. Udbyders valg af tekniske løsninger, og valg af Internettet-adgang til hjemmet og mobilt udstyr, vil afhænge af de krav der stilles til sikkerhed, stabilitet og båndbredde, samt - ikke mindst - hvad der understøtter det pågældende forretningskoncept. Eksempel: Mobiltelefoni hvor forskellige kommunikationsformer og prispolitiker mødes Smartphones leverer Internet-tjenester med indbyggede browser. Telefonselskabernes priser for datatrafik ved Internetbrug er dog fortsat så høj, at selskaberne har accepteret at mobiltelefonerne skifter over til kundens WiFi i hjemmet, hvor kundens ekstraudgift er null (flat rate). Teleselskaberne fravælger dog denne og for kunden gratis kommunikation ved telefonsamtaler og beskeder. Her anvendes egne systemer med opkrævning af minuttakster mv. 3

4 Set i relation til fleksibelt elforbrug, betyder den igangværende udrulning af forskellige systemer, at den systemansvarlige skal tage afsæt i, at forbrugerne selv vælger en række digitale tjenester og kommunikationsveje, som baner vej for bl.a. måling og styring af enkeltapparater i hjemmet, samt at el-systemet skal fokusere på behovet for informationer og give bud på hvordan disse udveksles på en sikker, standardiseret og enkel måde, uden at pege på bestemte tekniske løsninger. Forbrugerne og fleksibelt elforbrug Fleksibelt elforbrug er grundlæggende tænkt som et frivilligt tilbud til forbrugeren, hvor denne hjælper el-systemet med at afbøde spidsbelastninger og aftage overskydende strøm i perioder med lave priser. Kunden kan belønnes for sin indsats ved lavere elpriser, anden form for økonomisk betaling eller via samlede tilbud, hvor det fleksible elforbrug er en indlejret del af en pakke. Fleksibelt elforbrug som stand alone -tilbud har den svaghed at økonomien er ringe. Det samlede potentiale for fleksibelt elforbrug ved massiv udrulning, er anslået til 500 mio. kr. årligt. Det svarer til hvad forbrugerne opnår hvis de sparer 3 pct. på strømmen eller 100 kr. per person og år. Det forventes at kommercielle aktører såsom el-handel-selskab, leverandører af udstyr og servicekoncepter vil tilbyde fleksibelt elforbrug som led i større pakker, og hvor det er disse markedsaktører der er i kontakt med kunderne. Her er varmepumper og elbiler særlig i fokus. Vi køber ikke bevidst el og anden energi. Det er en utilsigtet, og uønsket, bivirkning af brug af udstyr og energitjenester som vi til gengæld ønsker og har brugt penge på anskaffe. Ved at flytte fokus fra forbrug og varierende timepriser til selve indkøbssituationen af det forbrugerne interesserer sig for, forbedres mulighederne markant for positiv kunderespons. Denne situation har fået nogle udbydere af energieffektivt udstyr (TCO) til at kommunikere kundens samlede udgift for udstyr og afledte driftsomkostninger, herunder ikke mindst energi. Ved at sælge en samlet ydelse, som kunden reelt ønsker, og hvor udbyderen påtager sig omkostninger og risici ved drift, kan kunden friholdes fra driftsopgaver og undgå økonomisk usikkerhed. Udbyders motivation er at øge salget af en sin vare eller tjeneste. Ved at pakke denne ind i end driftsaftale, kan udbyderen høste stordrifts-fordele og sidegevinster ved f.eks. rationel drift, fleksibelt elforbrug m.m., samtidig med kontakten til kunden fastholdes. Forbrugerne er generelt positivt indstillede til at spare på energien og reducere energiforbrugets miljøbelastning. Tilsvarende gælder forståelsen for at effektiv el-anvendelse kan være et godt alternativ til fossile brændsler, i takt med at strømmen bliver stadig mere grøn. 4

5 Budskabet om vindkraftens ustabile el-produktion og behovet for fleksibelt elforbrug, er kommunikeret godt ud til befolkningen. Nogen gange er dette dog blevet afkodet som at det er behov for at vi bruger mere strøm, for at udnytte vindmøllestrømmen. Dette kan skabe tvivl hos forbrugerne om fornuften i at spare på energien og det samlede miljørationale. Med begrænsninger i såvel el-systemets produktions- som distributionskapacitet er det vigtigt at formidle budskabet om at effektiv energiudnyttelse altid er fornuftig. Ved et lavere elforbrug er der behov for færre vindmøller og færre kwh vindmøllestrøm der skal indreguleres. Tilsvarende kan net-forstærkninger undgås eller udskydes. Omvendt gælder, at når elforbrugets størrelse er kendt og det samlede el-system tilpasses dette niveau, skal forbruget være så fleksibelt som muligt. Grundlæggende har fleksibelt elforbrug og energibesparelser en positiv klang i befolkningen, hvorfor det er næppe behov for at ændre forbrugernes holdninger. Udfordringen er at få markedsført konkrete tilbud der appellerer til forbrugerne og som klart kommunikerer at fleksibelt elforbrug og energibesparelser supplerer hinanden og er omdrejningspunktet i Danmarks samlede klimastrategi. En række undersøgelser viser, at forbrugerne generelt bekymrer sig for klimaet og har en positiv holdning til aktiviteter der mindsker energiforbrug og CO 2 -udslip. Disse grønne holdninger afspejler sig dog langt fra altid i grønne handlinger, og faktisk indkøbsmønster. Umiddelbart kan dette tolkes som at forbrugerne er hykleriske og siger én ting og gør noget helt andet. Men er det nu rigtig? Hvis man ser på forbrugernes indkøbsmønstre i relation til grønne tilbud er det store forskelle hvad angår markeds-indtrængning og -succes. I markedssammenhæng opdeles tilbud efter om forbrugernes køb er styret af forbrugernes lyst eller fornuft. Den første gruppe bliver særlig eksponeret med reklamer og her er salget stærkt afhængig af modens skift over tid. Hvis de fornuftige tilbud, dvs. ting der gavner os økonomisk, moralsk, sundhedsmæssigt osv., skal slå an, skal det være enkelt, sikkert og økonomisk attraktivt for kunden at agere. Kunden skal, med en lille ressourceindsats, kende tilbuddets indhold, kvalitet og garantier. Det skal ikke nødvendigvis være det billigste tilbud, men som forbruger lægger vi vægt på den oplevede gode handel. Det køb eller den handling som vi gerne vil fortælle venner og kollegaer om. Ovenstående giver én forklaring på hvorfor nogle energieffektive tilbud, f.eks. hårde hvidevarer, pumper, elspareskinner og lavenergipærer har haft stor markedssucces, mens varmepumper, isolering af klimaskærme har svært at slå an. Sidstnævnte tilbud ikke er pakket ordentlig ind, de økonomiske virkninger er ikke kommunikeret klart og de nødvendige garantier har ikke har været til stede. Dette er ensbetydende med at kunden er i tvivl om han/hun opnår de gevinster tilbuddet bliver markedsført på. 5

6 Helt generelt er markedet gunstigt for tilbud med god økonomi og et miljøperspektiv. Omvendt tegner det til at er svært at sælge grønne og dyre løsninger såvel som billige og sorte produkter. En delkonklusion synes være, at hvis fleksibelt elforbrug skal blive en markedssucces, skal dette kombineres med andre ydelser som forbrugerne lægger vægt på og som gør at tilbuddet opleves som økonomisk fornuftig. Tilbuddene skal ledsages af klar og redelig kommunikation om hvad kunden helt præcis opnår, samt garantier for at dette er godt for miljøet. Selv om fleksibelt elforbrug, isoleret set har en ringe økonomi, har dette fortsat nogle rigtig gode muligheder i markedet. Dette skyldes, udover miljø-perspektivet, at det vedrører noget meget centralt i vor tilværelse vor bolig og at store dele af markedet netop baserer sin forretning herpå. Boligen indtager her en helt central position af tre centrale grunde. Energi boligerne står for over en 1/3 af Danmark og vestens samlede energiforbrug, Økonomi - halvdelen af indkomsten går til boligen, og det er dér vi placerer formue og gæld, Liv og selvforståelse I nord-europa tilbringer vi 90 pct. af vore liv inden døre og godt halvdelen i vore hjem. Boligen er i centrum når det handler om et godt liv og selvforståelse, hvor boligen rummer de signaler vi ønsker at sende til omverden om os selv. I nedenstående figur vises en række markedsaktører der baserer sine forretninger på salg af varer og ydelser til boligerne. For disse virksomheder er det afgørende at kunne fastholde og udbygge kontakten med kunderne og være i stand til at levere et bredt sortiment af tilbud. Kort sagt, oplagte allianceparter til at levere fleksibelt elforbrug som led i samlede tilbud. 6

7 Forslag til prioritering af forsknings- og udviklings-aktiviteter vedrørende fleksibelt elforbrug Det foreslås, at den videre forsknings- og udviklingsindsats særlig prioriterer følgende 7 områder. Opdeling af fleksibelt elforbrug i forskellige ydelser og typer af systemtjenester Den hidtidige debat om fleksibelt elforbrug har i meget høj grad fokuseret på de ekstreme prisudsving. Selv om antallet driftstimer med potentielt ekstreme priser vil vokse, er det vigtigt at understrege at økonomi handler om pengeoverførsler og regninger = pris * mængde. De store mængder elektricitet vil, også i kommende år, ligge indenfor et mere moderat prisspænd. Dette sætter fokus på behovet for at sondre mellem forskellige tilbud omkring fleksibelt elforbrug. Aktører der kan levere konvertibelt elforbrug, der kun kobles til ved lave priser eller kobles ud ved høje priser, har den største værdi for el-systemet. Disse kunder kan garantere at de ikke belaster elproduktion og -distribution i spidslastsituationer og kan aftage betydelige mængder strøm når udbuddet er stort og priserne lave, selv i korte perioder. Fjernvarmesektoren vil i kraft af de betydelige termiske lagre, den høje energiomsætning samt muligheden for at erstatte varmebunden el-produktion med el-forbrug, være den centrale aktør når overproduktion fra bl.a. vindmøller skal indreguleres. Værkerne vil, som følge af en hurtig udbygning med el-patroner, fra start udnytte de lave priser, og i kraft størrelse og indbyrdes konkurrence, medvirke til at fjerne de ekstremt lave priser. Hybridbiler befinder sig ligeledes i kategorien konvertibelt elforbrug. Med denne teknologi kan bilejernes behov, og energisystemets bekymring, for ikke-planlagt kørsel og tankning, tilgodeses ved skift af energiforsyning. Det tankes kun strøm når f.eks. el-priserne eller systemet tillader dette. Boligerne kan typisk kun tilbyde symmetrisk elforbrug, hvilket betyder at det samlede behov for el givet, men leverancerne kan rykkes frem eller tilbage i tid fra minutter op til et døgn. Enten fordi kunden accepterer at opgaven bliver løst på et andet tidspunkt eller fordi energitjenesten ikke er direkte tidsmæssigt bundet til el-leverancen, f.eks. ved lagring af varme. De mest oplagte funktioner/apparater i hjemmet for fleksibelt elforbrug er varmepumper, el til varmt brugsvand, ventilation og pumpning, kolde hvidevarer samt udstyr til vask og tørring. For det symmetriske elforbrug, og herunder varmepumper og andet udstyr med mange driftstimer, vil drifts-filosofien være at styre efter de billige og ikke kun de billigste timer og især fokusere på at undgå timer med de højeste elpriser. 7

8 Nogle af de potentielle markeds-aktører har ret svagt funderede opfattelser af den mulige indtjening ved forskellige former for fleksibelt elforbrug og system-ydelser. Det vil formentlig gavne markedsudviklingen, hvis der centralt sker en beskrivelse af mulighederne, måske ligefrem med udmelding af forskellige typer af ydelser, uden at afskærme andre løsninger. Dette kan fremme kreativitet, aktiv deltagelse og samarbejde fra aktører der til daglig ikke arbejder med fleksibelt elforbrug, men som i kraft af forretninger med kunderne, kan tilbyde dette som tillægstjeneste eller integreret del. Dette kan bane vej for projekter der samler mange små bidrag. Særlig fokus på høje priser og kapacitetsbegrænsninger i produktion og distribution De særligt lave elpriser er pt. et dansk fænomen, selv om andre lande vil opleve noget tilsvarende i takt med at de skal indregulere store mængder vedvarende energi. Omvendt er spidsbelastninger i dag et globalt problem der skyldes særligt højt forbrug i kombination med kapacitets-begrænsninger i net og anlæg. Helt aktuelt arbejdes der i Danmark på at fremme variable net-tariffer der netop skal bidrage til at begrænse behovet for store investeringer i distributionsnettet, samt betydelige nettab ved stor belastning. Initiativer der fokuserer på at undgå spidsbelastninger, har således en stor værdi i dag og er en ydelse som husholdningerne og det symmetrisk elforbrug med fordel kan deltage i. Hertil kommer at smarte løsninger har et globalt marked, hvor der er akutte flaskehalser i en række udviklingslande og vækstøkonomier. Men også i de rige lande lider under problemer i f.eks. de varme perioder, hvor behovet for køling giver anledning til store udfordringer og omkostninger. En samlet strategi for peak load-håndtering kan være et supplement til avanceret styring der målrettes mod større el-forbrugende enheder såsom varmepumper og el-biler. Her tænkes på simple - og gerne - internationalt koordinerede tiltag, hvor det automatisk kan slukkes for strømforbruget i standardudstyr i kortere perioder. Målgruppen er de hårde og de våde hvidevarer, el-baseret vandopvarmning samt ventilation. Styringen kan enten ske momentant eller for hvidevarer når disse skifter mode. Da det kun er behov for en envejs én-til-mange kommunikation, kan dette løses ved yderst billigt udstyr, f.eks. via almindelige radiofrekvenser. Hvis de pågældende apparater - via aftaler med producenter - er født med disse funktioner behøver forbrugerne ikke inddrages. På kortere sigt kan det være grundlag for ad on -produkter, f.eks. en fjernstyret elspareskinne. Endelig kan der overvejes om netselskaberne kan få mulighed for supplere tidsafhængige tariffer, med andre former for aftaler og incitamenter, der kan får deres kunder til at undgå spidslast, og dermed begrænse selskabernes investeringer i netforstærkninger. Her kan der hentes inspiration fra de måder som ubalancer i el-systemet håndteres med forskellige virkemidler. 8

9 Samspil mellem fleksibelt elforbrug og el-besparelser El-beparelser og fleksibelt elforbrug understøtter hinanden, hvor el-besparelser sikrer ledig kapacitet i el-produktion og distribution. Overordnet er målet at gøre det samlede energisystem så lidt miljøbelastende og udgiftskrævende som muligt. Set fra el-systemet er der nogle el-besparelser som i særlig grad er attraktive for el-systemet. Det drejer sig om tiltag der fjerner elforbrug i de timer hvor elforbruget er højest kogespidsen. Som det fremgår af analyser i baggrundsnotatet, udgør kogespidserne i sig selv en væsentlig forklaring på de betydelige variationer i spotpriserne. Effektivisering af udstyr til madlavning, opvarmning af varmt og ventilation der er er medvirkende årsager til det høje elforbrug - har således en særlig stor værdi set i et systemperspektiv. Det bør overvejes om dette skal give anledning til målrettede initiativer og udviklingsprojekter der forbedrer udviklingen og udbredelsen af energieffektivitet udstyr og intelligent styring. I lyset af det drejer sig om udstyr med relativt lavt antal driftstimer, har disse apparater mulighed for kunne flytte og lagre forbrug over en kortere tidsperiode. Her indtager opvarmning af varmt brugsvand en særlig position. De er installeret flere hundrede tusinde el-vandvarmere (bl.a. boliger og sommerhuse med elvarme, luftvarme samt brændeovne). De styres alle efter vandtankens temperatur. Dette betyder at der umiddelbart efter aftapning sker en opvarmning af nyt koldt vand. Dette til trods for at behovet for mere varmt brugsvand til bad og madlavning typisk først indtræder adskillige timer senere. En mere intelligent styring ud fra tidspunkt på døgnet og tidligere registreret forbrugsmønster, vil kunne fjerne et stort elforbrug på nogle kritiske tidspunkter, uden at genere kunden. Solvarme til brugsvand som erstatning af el-opvarmet brugsvand, vil være et oplagt emne for energi-systemet, da dette kan fjerne et elforbrug med en uheldig døgnprofil. Tilsvarende gælder udbredelse at store varmvandstanke og varmepumper til brugsvand der kan øge fleksibiliteten i de kritiske timer. Tilsvarende kan intelligent automation sikre effektiviseringer og besparelser der rækker langt videre end blot fleksibelt elforbrug. I dag styres f.eks. olie- og naturgasfyr ikke ud fra vejrprognose, og brugsmønster for varme og varmt vand, men alene ud fra den aktuelle ude- og indetemperatur. I relation til fleksibelt elforbrug og elbesparelser er det fremført det argument, at automatik kan fjerne forbrugernes fokus og opmærksomhed. Det er givet at synlighed omkring energi- og miljøforhold har en gavnlig effekt (se mere herom senere). På den anden side er vi som forbrugere vant til netop automatik i relation til varmeanlæg. Det er kun brændeovnen der skal betjenes, resten ordnes automatisk. 9

10 Udfordringen er følgelig ikke at overbevise markedets leverandører af udstyr og forbrugerne om automatikkens velsignelser. Det drejer sig derimod om at gøre den eksisterende automatik langt mere intelligent og åben, hvor energitjenesterne leveres med et mindre tab af energi og penge. Stimulere udviklingen af samlede tilbud og forretningskoncepter En række analyser viser at økonomien for fleksibelt elforbrug som isoleret initiativ ikke er god og næppe udvikler sig til en givtig forretning indenfor en årrække. Omvendt kan fleksibelt elforbrug udvikles til en indlejret tjeneste i et produkt eller serviceydelse. Her er det vigtigt at bemærke at forbrugerne har en positiv holdning til energi- og miljøtiltag. Rationalet er, at kunderne fokuserer på det de køber og i mindre omfang de afledte virkninger. Pakkeløsninger kan sikre kundens fokus og samtidig fjerne nogle af kundens usikkerheder vedrørende leveret ydelse og økonomi, i det udbyderen overtager ansvaret og yder en garanti. Her kan markedets aktører hente megen inspiration fra andre sektorer, f.eks. teleselskabernes måde at tilbyde kunderne forskellige fastpris-aftaler. Den økonomiske gevinst ligger primært i salg af udstyr og tjenester, men en intelligent styring kan understrege fokus på energi og miljø, samt bidrage til at nedbringe det samlede ressourcespild i driften. El-handelsselskaber er allerede ved at kombinere salg med fleksibelt elforbrug. Omvendt kan disse selskaber ikke høste den ekstra gevinst, som de tidsdynamiske nettariffer vil medføre, udover at det giver kunden en potentiel ekstra gevinst. Dette forhold kan bane vej for samlede tilbud på energitjenester for levering af varme, indeklima og ventilation, hvor tilbudsgiveren, tager risikoen for elpriser m.v., og til gengæld høster de samlede fordele ved at minimere de samlede omkostninger i el-systemet (inkl. net-tariffer) og minimalt tab ved levering selve energitjenesten. Varmepumper Varmepumper er udpeget som et af de mest oplagte områder for fleksibelt elforbrug. Elforbruget er stort og mulighederne for at lagre varme i anlæg og huse betydelige. Indsatsen koncentrerer sig om jordvarmeanlæg, som har den højeste virkningsgrad i de kolde perioder, me som også er den markant dyreste, med gener for kunden i kraft af bl.a. nedgravning af jordvarmeledninger. Udfordringen for varmepumper er, at anlæggenes mulighed for at flytte strøm-leverancer er mindst der hvor forbruget er størst. Dette gør det nødvendigt at nytænke dimensioneringen og fremme udbredelsen af modulære koncepter, hvor anlæg enkelt og billigt kan opdimensioneres for at øge fleksibiliteten, og dermed mulighederne for at flytte leverancerne over tid. Et andet problem at udbredelsen af denne type varmepumper går yderst langsomt under anlæg i år - på trods af tilskud på kr. Denne træghed i markedet kan formentlig tilskrives den store investering, stort indgreb med etablering af jordvarmeanlæg i eksisterende haver samt usikkerheder om anlæggets effektivitet og dermed økonomi. 10

11 En koordineret indsats for at markedsmodne tilbud om varmepumper med pakke-tilbud og økonomiske garantier, vil kunne fjerne nogle af forbrugernes bekymringer. Samtidig bør det overvejes om indsatsen ikke skal gøres bredere og fokusere på alle typer varmepumper. Her tænkes på luft-vand-anlæg der er væsentlig billigere i installation, brugsvands-varmepumper samt hele sommerhusmarkedet med luft-luftvarmepumper. Standardisering og Open Source Ydelser omkring fleksibelt elforbrug baseres på viden om aktuelle forhold hos kunden og i elsystemet. Det gør informationshåndtering og udveksling til et helt centralt emne. Energinet.dk forsøger i overensstemmelse med den overordnede it-politik at fremme standardisering, åbne snitflader og Open Source. Fleksibelt elforbrug er vanskeligt idet løsningerne forudsætter energifaglig indsigt, kompetencer i relation til (grøn) IT, såvel som en god forståelse af forbrugernes behov og bevægegrunde. En tværfaglig udfordring som det færreste virksomheder selv kan magte. Det er følgelig et særligt behov for at udveksle viden og samarbejde på tværs af kendte forretnings-skel. I et spirende marked, kan netop standardisering og vidensdeling, være de helt afgørende vækstbetingelser for udvikling af nye forretningskoncepter og konsortier. Energinet.dk kan spille en central rolle ved at som offentlig og ikke-kommerciel myndighed sikre vidensdeling, understøtte en fælles platform for samspil mellem Smart Grid og Smart Homes, samt skabe gode rammer for Open Source og demonstrationsprojekter. Synliggørelse af forbrug og el-systemets behov For at fastholde forbrugernes og markedets interesse for fleksibelt elforbrug er det vigtigt at gøre eget forbrug og el-systemets forbrug og udfordringer synlige. Det gælder ikke kun i forhold til kunder der medvirker i projekter eller indgået aftaler omkring timeafregning. Ved at vise systemets aktuelle forhold, og særlig fokusere på tidspunkter hvor el-belastningen og priserne er høje, vil dette jfr. amerikanske erfaringer med en lampe der gav rødt lys ved kapacitetsmangler - sætte fokus på unødvendigt forbrug, der burde være slukket. Det afgørende er at eget forbrug og systemets aktuelle forhold skal være umiddelbart tilgængelige og lette at bruge i egne applikationer. Af samme årsag er initiativer omkring Open Source og synliggørelse af forbrug og el-systemets aktuelle tilstand, tæt forbundne. 11

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter Varmepumper og fleksibelt elforbrug forbrugerne, markedet og nye projekter v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt

Læs mere

Hvad mener elforbrugerne?

Hvad mener elforbrugerne? Hvad mener elforbrugerne? v/göran Wilke, Exergi Udfordringen? - Set fra energisystemet Vindkraft gør det nødvendigt at flytte elforbrug over tid ifm. varme(inkl. vask/tørring), kuldeog batterier(elbiler)

Læs mere

Smart Energy eller Smart Energi

Smart Energy eller Smart Energi Smart Energy eller Smart Energi - hvad er det og nogle eksempler? v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt Energipolitisk

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Elbiler og ladestandere

Elbiler og ladestandere Elbiler og ladestandere - et spørgsmål om at tænke og handle anderledes v/göran Wilke, Exergi Fokus på grænselandet mellem Energieffektivisering Grøn IT, og Forbrugerne EXERGI Opgaver Smart Grid - økonomi,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

eflex projektet Poul Brath

eflex projektet Poul Brath eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Styring af elforbrug i private hjem. Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet

Styring af elforbrug i private hjem. Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet Styring af elforbrug i private hjem Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet Pervasive Computing - It i alt Computere i alt omkring os Usynlige Underbygger vores

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat 10. februar 2010 SUB/SUB Indhold og formål Dette baggrundsnotat gør rede for de langsigtede muligheder i et elsystem baseret på store mængder

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Intelligent Energistyring AmbA

Intelligent Energistyring AmbA Intelligent Energistyring AmbA Ordinær Generalforsamling den 30. april 2013 1 Andelshavere ArosTeknik 2 Hvorfor et andelsselskab omkring Smart Grid? Danmark har brug for en åben IT-platform, der kan kommunikere

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Dette projekt handler om at installere elektronik i forbindelse med

Dette projekt handler om at installere elektronik i forbindelse med Elsystemet Fremtidens energisystem vil se meget anderledes ud end det system, vi kender i dag. Hele energisystemet vil være mere intelligent og dynamisk. Efterhånden som vindmøller leverer en større andel

Læs mere

Smart Grid - fremtidens energisystem. 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør

Smart Grid - fremtidens energisystem. 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør Smart Grid - fremtidens energisystem 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør Agenda Elsystemet i dag Elsystemets fremtidige udfordringer Er smart grid løsning? Opskriften til et smart grid

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Individuelle varmepumper og fleksibelt elforbrug -Hvor ligger indtjeningsmulighederne og hvordan skal styringen tilrettelægges?

Individuelle varmepumper og fleksibelt elforbrug -Hvor ligger indtjeningsmulighederne og hvordan skal styringen tilrettelægges? Individuelle varmepumper og fleksibelt elforbrug -Hvor ligger indtjeningsmulighederne og hvordan skal styringen tilrettelægges? 22.8.1 Indledning Dette notat beskriver økonomien ved at lade individuelle

Læs mere

Smart Grid i Danmark

Smart Grid i Danmark Smart Grid i Danmark Indhold Forord... 4 Resume...5 Rammer og forudsætninger for rapporten... 8 1. Energisystemet står ved en skillevej... 9 1.1 Danmarks klima- og energimål vil ændre vilkårene... for

Læs mere

Elbilen - et IT-produkt der vil ændre vor opfattelse af persontransport

Elbilen - et IT-produkt der vil ændre vor opfattelse af persontransport 4.10.10 Elbilen - et IT-produkt der vil ændre vor opfattelse af persontransport Elbilen vil ændre vor opfattelse af hvad en bil er og kan bruges til. Den vil samtidig være et opgør med begrebet privatbilisme

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Carsten Strunge, M.Sc.E.E. Miljø, Forskning og Udvikling, Energinet.dk S-557 Smart Grid Temadag, 6. oktober

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

BASISPAKKE Dit valg, din service

BASISPAKKE Dit valg, din service BASISPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE VELKOMSTGAVE

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning 212 Sammenfatning AF ELBILER Vindenergi Danmark Hvordan kan elbilers opladning effektivisere udnyttelsen af vindkraft til fælles gavn for elbilejernes kørselsøkonomi, vindkraftproducenternes driftsøkonomi

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Udfordringer for måling af elektrisk energi. Henrik Weldingh Dansk Energi

Udfordringer for måling af elektrisk energi. Henrik Weldingh Dansk Energi Udfordringer for måling af elektrisk energi Henrik Weldingh Dansk Energi Baggrunden Ønsket om at reducere CO 2 udslippet Ved at anvende energien intelligent Ved at udnytte vedvarende energikilder Dette

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014

Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014 Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014 Baggrund og formål Vi har brug for at bygningers energiforbrug gøres fleksibelt.

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Fjernvarme uden rør. eller

Fjernvarme uden rør. eller Fjernvarme uden rør eller Hvordan kollektiv forsyning bliver et services tilbud i hele kommunen v/göran Wilke, EXERGI Partners Energipolitisk udfordring Politisk ønske om at oliefyr skal være udfaset i

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG OG TELEFONISK MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE TILBAGEKALD FRA Ved kø tilbyder vi dig altid at

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Fjernvarme uden rør. fra forsyning til kundeservice

Fjernvarme uden rør. fra forsyning til kundeservice Fjernvarme uden rør og fra forsyning til kundeservice v/göran Wilke, EXERGI Partners Status Fjernvarmesektoren har været hovedansvarlig for, at oliefyrene blev smidt ud af byerne at Danmark har en høj

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Styr dit hjem via SMS - nem og intelligent styring af boligen

Styr dit hjem via SMS - nem og intelligent styring af boligen Styr dit hjem via SMS - nem og intelligent styring af boligen Smart fjernstyring - af el-installationen med nyt SMS-modem Lauritz Knudsen gør det nu muligt at fjernbetjene el-installationen med enkle SMS-beskeder

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Intelligent. bolig uden besvær. økonomisk komfortabelt sikkert enkelt

Intelligent. bolig uden besvær. økonomisk komfortabelt sikkert enkelt Intelligent bolig uden besvær økonomisk komfortabelt sikkert enkelt Få en mere komfortabel og sikker bolig med et lavere elforbrug zensehome er fremtidens bygningsinstallation i diskret og tidløst design

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

PLUSPAKKE Dit valg, din service

PLUSPAKKE Dit valg, din service PLUSPAKKE Dit valg, din service FÅ OVERBLIK OVER DIT FORBRUG SLIP FOR BETALINGSGEBYRER FÅ RABAT I MODSTRØMS WEBSHOP FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT MULIGHED FOR GRATIS STRØM HVER NAT MELLEM

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få internet

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Forslag til dynamisk elafgift

Forslag til dynamisk elafgift Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision Forslag til dynamisk elafgift 27/3 2015, Gunnar Boye Olesen Indhold 1.Opsummering... 1 2. Indledning... 3 3. Forslag til dynamisk elafgift... 5 4 Introdukt

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Seminar for netvirksomheder 3. oktober 2011 1 Baggrund Bredt ønske om mere fleksibelt elforbrug - Markedets prissignaler kan sikre en effektiv

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere