Foreløbigt idéoplæg til koncept

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foreløbigt idéoplæg til koncept"

Transkript

1 Foreløbigt idéoplæg til koncept København Maj 2011 GRØN LIVØ - et bæredygtigt kulturmiljø

2

3 "Livø er et miniaturebillede af Danmarks mangfoldige natur indenfor et lille areal. Øen tilbyder en unik stilhed og indre ro, der er en efterspurgt vare i dag." Karin Winther, naturvejleder i Vesthimmerlands Kommune

4

5 Indhold 1. Indledning 7 2. Værdigrundlag for Livø 8 3. Forslag til tre mulige koncepter Grøn Livø 100 % ren energi Grøn Livø naturens stillekupé Grøn Livø bæredygtighed på bordet 18

6 6

7 1. Indledning Dansk Bygningsarv præsenterer her et idéoplæg til, hvilke aktiviteter der for fremtiden skal kendetegne og udfylde Livøs unikke kulturmiljø og sikre en bæredygtig drift af øen. Oplægget er ikke en afrapportering af fase 1, men et foreløbigt bud på koncept for Livø i fremtiden. De foreslåede koncepter er udviklet med inspiration fra en indledende analyse af bygningerne på Livø, et idékatalog om energiløsninger, interviews med 12 udvalgte respondenter samt en idéworkshop afholdt i Skørping den 8. april Workshoppen samlede 37 deltagere, hvoraf halvdelen repræsenterede eksterne aktører, som er involveret i Livø, arbejder med regional udvikling i Nordjylland og/eller har interesse i bæredygtig ø-udvikling, fødevareproduktion og turisme. Når Naturstyrelsen Aalborg har prioriteret koncept og indhold, udvikles det i samarbejde med Naturstyrelsen og COWI og der laves en bæredygtighedsvurdering af konceptet. Projektets sammenfattes til sidst i en forretningsplan, der målrettes den videre fundraising og realisering af visionerne for fremtidens Livø. 7 Dansk Bygningsarv A/S

8 2. Værdigrundlag for Livø Det fremtidige koncept for Livø skal være i overensstemmelse med de tre overordnede ønsker i projekt 'Grøn Livø et bæredygtigt kulturmiljø': 1. At etablere en lokal bæredygtig energiforsyning på Livø, der er afkoblet fastlandet. 2. At udvikle løsninger til at energirenovere Livøs bevaringsværdige bygninger og tilpasse bygningsmassen til de fremtidige aktiviteter på øen. 3. At sikre det erhvervs- og turismemæssige potentiale for øens anvendelse, så Livø også i fremtiden har en fastboende befolkning. Konceptet er endvidere betinget af den gældende naturfredning af Livø, EU's Natura 2000 naturbeskyttelsesdirektiver samt udpegningen af Livø By som et bevaringsværdigt kulturmiljø. Workshoppen den 8. april satte fokus på nogle centrale kvaliteter ved Livø, der bør bygges videre på: En mangfoldig natur, der er et miniaturebillede af Danmarks flora. En stilhed, der gør Livø ideel som afkobling fra hverdagen. Et unikt kulturmiljø og historie, der tilfører en ekstra dimension til et besøg på Livø. En økologisk landbrugsproduktion, der har potentiale til at brande Livø. En mangeårig tradition for ferie med fællesskab i centrum. Energimæssig selvforsyning, bevaring af Livøs natur- og kulturværdier, testlaboratorium for bæredygtighed, oplevelsesturisme og lokalt engagement er tillige vigtige pejlemærker i udviklingen af den fremtidige vision og strategi for Livø. 8 Dansk Bygningsarv A/S

9 3. Forslag til tre mulige koncepter En grundpræmis for det fremtidige koncept for Livø er bæredygtighed i både miljømæssig, økonomisk og social forstand. De tre koncepter, der foreslås, har forskellige indgangsvinkler til bæredygtighed, men er alle helhedsorienterede i deres tilgang og kan skaleres i forhold til ambitionsniveau, signalværdi og finansieringsmuligheder. Tre mulige og relevante veje at gå i udviklingen af Livø er: 1. Grøn Livø 100 % ren energi Livø som rollemodel for energimæssig selvforsyning og bæredygtig ø-drift 2. Grøn Livø naturens stillekupé Livøs natur og kulturmiljø som et unikt læringsmiljø om bæredygtighed 3. Grøn Livø bæredygtighed på bordet Fra jord til bord med Livø Avlsgård som omdrejningspunkt Fælles for koncepterne er en vision om at udvikle en off-grid energiløsning til Livø, hvilket er helt unikt og hidtil ikke set i en dansk sammenhæng. En sådan løsning vil have stor demonstrationsværdi for øer og lignende småsamfund i såvel Danmark som udlandet. I det følgende præsenteres koncepterne på et foreløbigt overordnet niveau. Formålet er at vise, hvad forskellige anskuelsesvinkler kan gøre for udviklingen og brandingen af Livø og at skabe et grundlag for prioriteringen. I den efterfølgende prioritering af koncept kan indhold og/eller aktiviteter fra de tre forskellige konceptidéer eventuelt kombineres. 9 Dansk Bygningsarv A/S

10 3.1 GRØN LIVØ 100 % REN ENERGI (UK: Livø an off-grid eco island) Vision Livø skal være testlaboratorium og show case for vedvarende energiteknologier. I modsætning til andre danske øer - som eksempelvis Samsø, er Livø 100 % selvforsynende med grøn energi og er i 2020 kendt som en off-grid rollemodel indenfor bæredygtig ø-drift, både i Danmark og udlandet. Der etableres et 'Livø Energy Lab', hvor skoleklasser og familier kan holde lærende ferie, teste forskellige energiformer og dyste om at blive ugens grønne profil. Specielle events á la 'Klima Nørderne 1 på Livø' er med til at tegne øens nye brand. Livø er desuden besøgsmål for fagfolk fra ind- og udland og virksomheder, der ønsker inspiration og kreative rammer for grønne strategiseminarer Baggrund Verden står i disse år over for to store udfordringer på energiområdet. For det første skal den menneskeskabte, globale opvarmning begrænses, hvilket kræver en reduktion i udledningen af drivhusgasser, herunder CO 2. For det andet vil den globale vækst i de kommende årtier kræve markant større mængder energi, hvilket giver knaphed i adgangen til de fossile brændsler, som i dag dækker hovedparten af samfundets energibehov. I EU er målsætningen, at 20 % af energiforbruget i 2020 skal komme fra vedvarende energi, samtidig med at udledning af drivhusgasser skal reduceres med 20 % i forhold til niveauet i 1990, og at energiforbruget skal effektiviseres med 20 %. Disse mål kaldes populært målene. I Danmark er regeringens mål, at landet i 2050 er uafhængig af kul, olie og gas. Miljøministeriet har en vision om, at ministeriet skal være et bæredygtigt ministerium, der begrænser ministeriets eget forbrug af naturens ressourcer og samtidigt er et forbillede for det omgivende samfund. Som del af visionen har Miljøministeriet en målsætning om at reducere energiforbruget med 20 % inden udgangen af 2013 i forhold til 2008 forbrug. Energiforbruget dækker over el, varme og transport. 1 'Klima Nørderne' er en version af tv-serien 'Store Nørd' for teenagere, der blev sendt for første gang i 2005 på DR1 og i dag kører på DR Ramasjang. Nørderne er meget populære blandt børn og unge og demonstrerer sjove ting og opfindelser i klimaets navn. 10 Dansk Bygningsarv A/S

11 I 2010 repræsenterede Livøs el- og varmeforbrug ca. 3,3 % af Miljøministeriets samlede energiforbrug. I dette tal er færgedriften ikke medregnet. En fremtidig løsningsmodel med overgang til vedvarende energi på Livø vil derfor være et væsentligt skridt på vejen mod realiseringen af ministeriets vision. Ønsket om at etablere en bæredygtig energioptimering og -forsyning på Livø ligger endvidere fint i forlængelse af øvrige småøers udviklingsstrategier, hvor bæredygtig energi har en høj prioritet (Småøernes Aktionsgruppe, 2008). Erkendelsen er, at omstillingen til en grøn fremtid ikke alene er en nødvendighed, men også en mulighed for branding, øget bosætning og beskæftigelse, oplevelsesturisme mm. Overordnet har energikonceptet stor signalværdi og lever fuldt op til regeringens ønske om at gøre danske øer til testlaboratorier for del- eller fuldskalaforsøg indenfor en række sektorer som energiforsyning, miljøløsninger, energieffektiviseringer og landbruget ("Danmark i balance i en global verden", september 2010). EnergyLab, Danfoss Universe (Nordborg, Als) EnergyLab er et eksempel på aktiverende formidling i Danfoss Universe, som rummer både indendørs og udendørs aktiviteter. Her kan børn og unge lege med forskellige energiformer og konkurrere med deres venner eller familie om at blive dagens vinder på den grønne profil. I EnergyLab kan man eksempelvis fange naturgas i rør, lave elektrisk energi i trædemøller, styre en vindmølle, lave et springvand med hjælp fra solceller eller omsætte muskelkraft til bølgekraft. Mødelokalerne i Danfoss Universe er indrettet kreativt og der er mulighed for eksperimenterende pauser i oplevelsesparken, der både er for børn og voksne Målgrupper Folkeskole- og gymnasieklasser (undervisning) Familier (lærende ferie) Fagfolk (energi og bygningsrenovering), fx samarbejde med Aalborg Universitet Interesseorganisationer og virksomheder (grønne strategiseminarer og studieture) 11 Dansk Bygningsarv A/S

12 3.1.4 Indhold/aktiviteter Elfærge Synlige energiløsninger (klar signalværdi) Ikon for energifokus ved ankomst til havnen Livø Energy Lab for skoleklasser Livø som statens 1:1 testlaboratorium og lærings-ø Kursusvirksomhed for interesseorganisationer og virksomheder Forskellige typer af energirenovering af bygningerne (metode-show cases) Formidling: Ny Livø hjemmeside og podwalks om energi og bæredygtighed Permanente boliger i udvalgte bygninger (bosætning til nye Livø formidlere?) Økoturisme (high & low) Mulighed for at købe 'LivØ fødevarekasser' (á la Aarstiderne) Bud på tilhørende energiløsninger I dette koncept fokuseres på synlig og rene energiløsninger. Her vurderes især vindmøller og solceller at være oplagte. Disse teknologier kan producere el som bl.a. også anvendes til produktion af varme i varmepumper. Den producerede el kan også anvendes i elbiler, i en elfærge eller eventuelt til fremstilling af brint som kan bruges til brintbiler/brinttraktorer (brændselscelle eller motorbaseret - bemærk dog at brint er dyrt og stadig på udviklings- /demonstrationsniveau og at en vis/betydelig driftsustabilitet må påregnes). For at minimere elforbruget mest muligt - og eftersom varmen også produceres fra el i dette koncept - er det vigtigt, at fokusere på både el- og varmebesparelser. For at få tilstrækkelig med elproduktion forudsætter konceptet at der kan opsættes en vindmølle på øen ("rigtig" vindmølle, ikke blot husstandsmøller). Teknologierne kan således være: Vindmølle (eventuelt mindste Vestas model på 850 kw) Solceller Solvarme Varmepumper Elbiler eller brint til transport Elfærge Batterier eller andet ellager I tilfælde af brint også brintlager Fokus på el- og varmebesparelser, herunder LED belysning 12 Dansk Bygningsarv A/S

13 Renovering af fjernvarmenet eller etablering af decentrale varmeløsninger (varmepumper og solvarme) Dieselmotor som backup/stabilitet Muligheder og udfordringer Muligheder Samarbejde med Samsø, Ærø m.fl. (netværk af energiøer) Livø som statens 1:1 testlaboratorium og lærings-ø om VE løsninger Livø Energy Lab er en ny og 'naturlig' måde at lave oplevelsesturisme for børn og unge, der adskiller sig fra designede videnparker som Danfoss Universe Livøs størrelse og fravær af biler gør den ideel til skoleklasser, undervisning og familieferie Livøs bygninger kan fungere som 1:1 show case for energirenovering med hensyntagen til arkitektoniske bevaringsværdier Læringsø-konceptet er interessant at støtte for eksterne parter, fordi det rummer en høj grad af innovation og formidling Udfordringer Samsø har taget 'patent' på energiøkonceptet og andre danske øer forsøger at gøre Samsø kunsten efter, dvs. der er stor konkurrence i f. t. en energi-overskrift Energivinklen kan signalere for meget 'løftet pegefinger' og er en relativt nørdet vinkel Samsø kører allerede nu Energy Camp undervisningsforløb for skoleklasser Konceptet tilgodeser ikke 'det grå guld', der er en voksende målgruppe og kunne have interesse i Livøs natur og kulturmiljø Bygningsmassen skal tilpasses både skolers og virksomheders behov og økonomiske formåen. Det er endvidere ressourcekrævende at energirenovere og det kan være meget urentabelt, hvis der ikke er helårsanvendelse af bygningerne. Livø Energy Lab er dyrt at udvikle og realisere og kræver ekspertbistand udefra, både i udviklingen af laboratoriet og i den løbende formidling og undervisning Er der marked og kritisk masse til energikonceptet? 13 Dansk Bygningsarv A/S

14 3.2 GRØN LIVØ NATURENS STILLEKUPÉ (UK: Livø enjoy the green silence) Vision Livø profileres som statens beboede ø, der rummer mange af de samme naturmæssige kvaliteter som nationalparkerne. Et unikt besøgssted og læringsmiljø, hvor menneskets interaktion med naturens kredsløb kan opleves på første parket. At øen er selvforsynende med vedvarende energi er en del af fortællingen om det integrerede kredsløb på øen. Livøs mangfoldige natur og bilfri miljø tegner øens grønne profil og er centrum for oplevelsesferier for børnefamilier og folk, der ønsker at koble helt af fra hverdagens stress og jag. Limfjorden og maritim oplevelsesturisme tegner øens blå profil og tiltrækker flere lystsejlere samt børn og voksne med lyst til vandaktiviteter i deres ferie Baggrund Den moderne verden larmer. Stilhed er sjælden. Derfor er flere og flere begyndt at opsøge stilhed og naturoplevelser i ferier, som repræsenterer en time-out i forhold til hverdagen. De danske småøer, der ligger som små natur- og kulturperler omgivet af hav og horisonten, er populære feriemål, der er kendetegnet ved en helt anden rytme og en mulighed for at tune ind på mere sagte lyde; biernes summen, fuglesang, vinden i træerne. Når man går om bord på en færge og sejler af sted mod en ø, træder man ind i en anden verden. Ø-turisme præsenteres ofte som økoturisme. Økoturisme kan bedst beskrives som dét at rejse på en miljøvenlig måde for at opleve og nyde naturen og kulturen. Læring om det pågældende sted er en vigtig del af ferieoplevelsen, der i bedste fald bidrager til de lokale indbyggeres velfærd. Økoturisme indebærer bæredygtighed på tre overordnede niveauer socialt/kulturelt, økonomisk og i forhold til naturen. Hovedfokus vil i de fleste tilfælde ligge på naturen. I oktober 2009 fik Danmark en naturkanon. 216 eksempler på dansk natur - både den sjældne og den velkendte. Naturkanonen har fokus på danske natursteder og arter, der på forskellige måder har en herlighedsværdi for os alle, og som samtidig kan danne grundlag for formidling af naturfaglige emner, problemstillinger og sammenhænge. Livø er ét af de udvalgte steder i naturkanonen. Livø har elementer af mange slags dansk natur med både hede, marker, skov, strandenge og bratte skrænter langs kysterne. Det hele er omkranset af Limfjordens blå vande, der byder på utallige muligheder for sejlads og anden vandsport. De grønne og blå kvaliteter er 14 Dansk Bygningsarv A/S

15 allestedsnærværende og ramme for dette koncept, der arbejder for at aktivere og sætte Livøs eksisterende kvaliteter i spil. Øhavets Smakkecenter, Strynø Øhavets Smakkecenter på Strynø er en selvejende institution, som har til formål at formidle det Sydfynske Øhavs natur- og kulturhistorie. Centret har eksisteret siden 1993 og har til huse i en renoveret gårdbygning og en tilhørende 300 m 2 formidlingstilbygning, der blev indviet juni Øhavets Smakkecenter tilbyder mange ting: Arrangementer for skoleklasser, familiegrupper og lejrskoler, firmaudflugter, fester, undervisning, teambuilding, udstilling m.m. Kilde: Man kan selv lave mad i centrets køkken, på bål eller spise økologisk mad for små priser i caféen Peters Kabys, der ligger i Smakkecentret. Lejrskoler tilbydes forplejning til kun 100 kr. pr. pers. pr. dag, som indbefatter morgenmad, smør-selvmadpakke og aftensmad. For at holde prisen lav, vasker eleverne selv op. I den tilhørende butik sælges øhavsprodukter og delikatesser Målgrupper Børnefamilier Naturinteresserede Lystsejlere og maritime turister 'Back to basic' turister 'Det grå guld' Kunstnere og stilhedssøgende personer 15 Dansk Bygningsarv A/S

16 3.2.4 Indhold/aktiviteter Mest effektive energiløsning ikke den mest synlige (mindre signalværdi) Udbygning af havnen Maritim oplevelsesturisme á la sejlerkurser, kajakskole, vandcykler mm. Pakkerejser for familier (samarbejde med fx Dayz Feriecenter) 'Kom tæt på naturen'-oplevelser Naturværksted og naturpatrulje for børn Endagsturisme for 'det grå guld' og foreninger Økoturisme (high & low) Økologisk forplejning eller 'nature cooking' Refugium i yderperioderne (samarbejde med udvalgte foreninger) Mulighed for at købe 'LivØ fødevarekasser' (á la Aartiderne) Bud på tilhørende energiløsninger I dette koncept fokuseres på interaktion med naturens kredsløb og energiløsningerne er ikke nødvendigvis synlige. Grundlaget for energiforsyningen er således ressourcer fra skov- og landbrug. Ressourcerne udnyttes på en måde, så interaktionen bidrager positivt til balancen i skov- og landbruget. Bl.a. foretages kulstoflagring, idet restfraktionen fra pyrolyse tilbageføres til jorden. Ligeledes udnyttes restfraktionen fra biogas til jordforbedring. Da motorerne producerer en del varme (når de producerer el), vil der ikke være så stort fokus på at foretage varmebesparelser. Dog er der behov for en renovering af fjernvarmenettet. Da motorerne producerer relativt lidt el i forhold til varme er der derimod stort fokus på elbesparelser. Desuden vil der være behov for supplerende elproduktion fra solceller, især om sommeren, hvor elforbruget er højt pga. et højt aktivitetsniveau på øen. Teknologierne kan således være: Stirlingmotor i kombination med pyrolyse (a la årstiderne) samt kulstoflagring (brug af træ fra skov samt evt. affald) Gasmotor i kombination med biogas (brug af gylle fra landbrug samt kløvergræs) Evt. forgasningsanlæg i stedet for pyrolyseanlæg - dog mere kompliceret end pyrolyse (kræver stor bemanding samt risiko for betydelig driftsustabilitet) ligesom det ikke giver mulighed for kulstoflagring Fokus på elbesparelser, herunder LED belysning Renovering af fjernvarmenet Supplering med el fra solceller i kombination med batterier 16 Dansk Bygningsarv A/S

17 Dieselmotor som backup/opstart/stabilitet Muligheder og udfordringer Muligheder Livø bliver en Limfjordsattraktion, der markedsføres på og er kendt for sine grønne og blå kvaliteter Besøgende tilbydes unikke oplevelser og aktiviteter som 'sov i hængekøjer i egeskoven', 'gå på hængebro mellem trætoppene' mm. Livø bliver kendt for det unikke samspil mellem øens natur og kulturmiljø, der tilsammen giver øen et stort formidlingspotentiale om bæredygtighed Et naturværksted på Livø skaber nye rammer for at arbejde med naturens materialer, når vejret ikke er til langvarige ophold udendørs Samarbejde med fx Rønbjerg Sejlklub om maritim oplevelsesturisme Økoturisme er et voksende marked Ydersæsonerne aktiveres til refugium Denne energiløsning har måske den største demonstrationsværdi for andre mindre samfund (billigere og driftssikker) Udfordringer Det er mindre signalværdi for investorer i et koncept, som bygger på de eksisterende kvaliteter selv om de er unikke Overnatningstilbud under åben himmel konkurrerer med Livø Feriecenters overnatningstilbud Der skal etableres et korps af Livø formidlere og naturvejledere En af de eksisterende bygninger tages fra udlejningsmassen i Livø Feriecenter. Alternativt bygges et nyt naturværksted, men som udgangspunkt er der tilstrækkeligt areal i de eksisterende bygninger Havnen bør udbygges og tilpasses de nye lystsejler- og undervisningsbehov Livø skal kunne rumme turismetilbud i både den rustikke og luksusbetonede ende af prisskalaen Målgrupper og mulige samarbejdspartnere skal lokaliseres Det kan være en udfordring at formidle en vedvarende energiløsning, der ikke er så synlig eller spektakulær, til ikke-fagfolk 17 Dansk Bygningsarv A/S

18 3.3 GRØN LIVØ BÆREDYGTIGHED PÅ BORDET (UK: Organic Living at Livø) Vision Livø danner rammen om oplevelsesferier, der sætter fokus på økologi, gode råvarer og madens vej fra jord til bord. Livø Avlsgård er udstillingsvindue for statens højtprofilerede økologiske demonstrationslandbrug og rummer arbejdende værksteder som eksempelvis Kornets Hus på Livø, hvor der undervises i bagning med oprindelige kornsorter og sælges lokale fødevareprodukter og andre ø-specialiteter. I de nærliggende bygninger undervises i ølbrygning, syltning, saftfremstilling mm. Kendte kokke laver 'mad events' og profilerer produkter fra Livø i samarbejde med Karsten og Bente, der er Livøs ansigter udadtil. Når besøgende ikke følger med i livet på avlsgården eller er beskæftiget i værkstederne, danner Livø de perfekte rammer for afslapning og udforskning i uspolerede omgivelser, hvor man bl.a. kan lede efter naturens egne råvarer i det fri. I yderperioderne tiltrækker stilheden på øen kurser og kunstnere, der søger ro og fordybelse Baggrund Økologi, autenticitet, stedsbundne ressourcer og kvalitetsfødevarer er i vækst. Fødevarer med integritet, som man under ét kan betegne fødevarespecialiteter, udmærker sig ved en række parametre såsom bæredygtighed i produktionen, dyresundhed og velfærd samt geografisk oprindelse (sporbarhed). Parametre, som ikke blot fremhæves for at give fødevarer en særegen kvalitet, men som også er elementer i den gode historie. Som ø- producent kan man føje kulturhistoriske værdier til disse kvaliteter og påberåbe sig 'fair trade'-status. Kvalitetsfødevarer skriver sig ind i en diskurs, der nyder stor opmærksomhed i øjeblikket, hvor der er stor forbrugerinteresse og politisk bevågenhed om økologi og bæredygtighed. Lokalt producerede og 'vilde' råvarer får også ekstra opmærksomhed via det nye nordiske køkken, som vinder frem i disse år takket være restauranter som Noma, der netop for andet år i træk er blevet kåret som verdens bedste restaurant, og madguruer som Claus Meyer. Økologisk Landsforening melder ligeledes om en fornyet interesse for traditionelle danske grøntsager, gamle kornsorter, nordiske bær samt kød og mejeriprodukter, der udmærker sig smagsmæssigt på grund af brugen af særlige dyreracer, speciel fodring eller særlige geografiske forhold. Specialfødevareproduktion fremhæves som et erhverv, hvor småøerne i særlig grad kan hævde og udnytte deres egenart. Kulinarisk oplevelsesturisme markedsføres blandt andet af Småøernes Fødevarefællesskab, hvor mikroproduktionsvirksomheder udbyder egne 18 Dansk Bygningsarv A/S

19 produkter til besøgende, ofte kombineret med en rundvisning og fortælling om vejen fra jord til bord. Eksempler på sådanne produkter er vin fra Aarø, is fra Skarø og æblemost fra Fejø. Fælles for disse virksomheder er, at de både udvikler erhverv og kulturtilbud på småøerne og på samme tid styrker øernes brand og turismepotentiale. Fuglebjerggård, Helsinge Fuglebjerggaard er både Camilla Plums og Per Kølsters private hjem og ramme om deres virksomhed. Omdrejningspunktet er, at alle gårdens produkter bliver til mad og drikke. Landbrug, butik og køkken er grundlag for at holde bagekurser, bryggerskole, ølsmagning, teambuilding, rundvisninger, kogekurser m.m. Kilde: Gårdbutikken er åben hver lørdag året rundt., ligesom der er et tilbagevendende høstmarked første weekend i september og julemarked i weekenden omkring 1. december Målgrupper Bevidste fødevareforbrugere Mad- og økoturister Individer og grupper, der søger en 'anderledes' ferie i Danmark Kunstnere og stilhedssøgende personer Indhold/aktiviteter Energidel central, men ikke det primære Økologisk landbrug og fødevarer i fokus Lærende ferie ('deltag i livet på Livø Avlsgård') Samarbejde med Småøernes Fødevarenetværk Temakurser for voksne (bage, sylte, natur mm.) Lær at finde råvarer i naturen Podwalks om spiselig natur Andre kurser med fokus på ro og fordybelse: Yoga, antistress, litteratur (samarbejde m. eksterne) Refugium i yderperioderne Valgbare 'Livø fødevarekasser' til besøgende (á la Aartiderne) 19 Dansk Bygningsarv A/S

20 3.3.5 Bud på tilhørende energiløsninger I dette koncept er ikke så stort fokus på energidelen. Der vælges en stabil og relativ billig løsning med dieselgeneratorer. Der anvendes (importeret) biodiesel/rapsolie i stedet for almindelig dieselolie, således at løsningen også i dette koncept er en VE løsning. Der suppleres i et vist omfang med øvrige VE teknologier i form af solceller, solvarme og eventuelt husstandsvindmøller. Der fokuseres i et vist omfang på el- og varmebesparelser. Der er behov for en renovering af fjernvarmenettet. Teknologierne kan således være: Dieselgenerator som kører på (importeret) biodiesel/rapsolie Supplerende VE produktion fra solceller, solvarme og eventuelt mindre husstandsvindmøller á op til 25 kw. Renovering af fjernvarmenet Et vist fokus på el- og varmebesparelser Renovering af fjernvarmenet Muligheder og udfordringer Muligheder Kulinarisk oplevelsesturisme har en høj profileringsevne og appel til turister Udvikling af nye produkter og nicher (eget mikrobryggeri, Kornets Hus på Livø mm.) Samarbejde med Småøernes Fødevarenetværk, der har udviklet et fælles logo 'Ø-specialiteter', som Livø kunne blive en del af Profilering af Livøs økologiske landbrug og landmandspar Mad events og kendte kokke på Livø TV-udsendelse 'Livø lækkerier'; fx med kendt kok, Karsten & Bente som værtspar eller naturvejleder, der viser vejen til spiselig natur ('Bonderøven' som forbillede) Udfordringer Livø Avlsgård har en relativt lille produktion, der gør det vanskeligt at få attraktive afsætningsaftaler i stand og dyrt at markedsføre produkter ift. mængden Det er usikkerrt, hvor meget landbrugsproduktionen kan udvikles med den nuværende bemanding og hvornår der skal ansættes ekstra mandskab på avlsgården Fødevarekonceptet er meget smalt og mange andre småøer og seværdigheder går efter nicheproduktion af fødevarer At gøre Livø Avlsgård til omdrejningspunkt for konceptet er et smalt og personafhængigt koncept Der skal etableres kontakt til mulige kokke og samarbejdspartnere Det ligger et stort networking- og marketingarbejde i at gøre Livø til omdrejningspunkt for en TV-udsendelse 20 Dansk Bygningsarv A/S

21 Samarbejde med Aalborg Universitet (Smag, Design og Oplevelse) samt Visit Vesthimmerland/Nordjylland (Smagen af Nordjylland) Ydersæsonerne aktiveres til refugium Der skal etableres nye samarbejdsrelationer og Livø fødevarer skal udvikles og markedsføres som nicheprodukter af høj kvalitet Målgrupper og mulige samarbejdspartnere skal lokaliseres Energidelen bliver meget nedtonet i dette koncept 21 Dansk Bygningsarv A/S

Grøn Livø. Naturens stillekupé

Grøn Livø. Naturens stillekupé Grøn Livø Naturens stillekupé 102 Grøn Livø Livø skal være Naturens stillekupé Over de sidste 100 år har Livø været et sted for eksperimenter. Her lå Danmarks smukkeste fængsel for kriminelt aandsvage,

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Energilandsby en del af fremtidens landsby

Energilandsby en del af fremtidens landsby Energilandsby en del af fremtidens landsby Lyø sætter fokus på energien 13:00 Velkomst v. Rasmus Andersen 13:05 Fremtidens landsby v. Jens Peter Jacobsen 13:15 Energi og Klima i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

GRØN LIVØ. EMNE: Afrapportering af workshop om Grøn Livø d. 8. april 2011 1. BILLEDER PÅ LIVØ

GRØN LIVØ. EMNE: Afrapportering af workshop om Grøn Livø d. 8. april 2011 1. BILLEDER PÅ LIVØ København 11. april 2011 GRØN LIVØ EMNE: Afrapportering af workshop om Grøn Livø d. 8. april 2011 Naturstyrelsen Aalborg og Miljøstyrelsen har i samarbejde med Realdania indgået en aftale med konsulentfirmaerne

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

Fadebursloven Nyborg, april 2013

Fadebursloven Nyborg, april 2013 Fadebursloven Nyborg, april 2013 Kongens Fadebur Kongens Fadebur er et fødevarenetværk etableret af Nyborg Slot for fødevareproducenter, specialiserede fødevareforhandlere og restauranter på Fyn. Mission:

Læs mere

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Hvad er GeoPark Odsherred?

Hvad er GeoPark Odsherred? GEOLOGI KUNST KULTURHISTORIE RÅVARER IDENTITET VÆKST - UDDANNELSE Geopark? Hvor køber man billet til parken? Endnu et (turisme)projekt? Hvem interesserer sig for bakker, sten og grus? Istidslandskabet

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011

Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 1 Baggrund: Vi er i gang på 3 niveauer Visionering Visionen for Lindebjergskolen præsenteres Projektering Planlægning

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Livø Naturens Stillekupé

Livø Naturens Stillekupé Livø Naturens Stillekupé København 26. november 2011 Forretningsplan Kort over den centrale bebyggelse på Livø. På baggrund af kort fra 'Bygningsopmåling, august 1973' Forretningsplanen er udarbejdet i

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Klimarådet d

Klimarådet d Klimarådet d. 10.6.2015 Dagsorden Status på Klimarådets anbefalinger A. MARKERING AF HORSENS KOMMUNES INDSATSER B. FASTLÆGGELSE AF KONKRETE MÅL 1. CO 2 reduktion for geografisk enhed: 4 % årlig reduktion

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet. Frankrig Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

i samarbejde med Praktisk Økologi Økologisk kornmod på Livø

i samarbejde med Praktisk Økologi Økologisk kornmod på Livø i samarbejde med Praktisk Økologi Økologisk kornmod på Livø 28. juli 2012 Program 28. juli 2012 12.30 Mødested er LIVØ AVLSGAARD hos Bente og Karsten Kjærgaard (for enden af vejen) Markvandring med Karsten

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Ø-politik i Lolland Kommune

Ø-politik i Lolland Kommune Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE HANDLEPLAN FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSINDSATS

SAMSØ KOMMUNE HANDLEPLAN FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSINDSATS SAMSØ KOMMUNE HANDLEPLAN FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSINDSATS 2017-2018 ET KATALOG OVER KONKRETE TILTAG OG INDSATSER I 2017 OG 2018 3 NYE TILTAG: TURISME 4 NYE TILTAG: FØDEVARER 4 NYE TILTAG: UDDANNELSE

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Den nye dreng i klassen Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces.

Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces. Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces. Workshop om strategisk energiplanlægning i FBBB den 1. marts 2012. Klimachef Bodil Ankjær Nielsen Baggrund 1: Klimaplan 2010 20 for EK som geografisk

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Projektforslag fra Hotel Christiansminde. 2. Juni 2015

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Projektforslag fra Hotel Christiansminde. 2. Juni 2015 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Projektforslag fra Hotel Christiansminde 2. Juni 2015 STATENS FORSØGSORDNING FOR KYST-OG NATURTURISME Vækstplan for dansk turisme: Styrke dansk kyst- og naturturisme

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter

Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter Nordjylland skal have en stærkere profilering som turistdestination, som skaber en entydig og positiv fortælling om nordjysk turisme. Nordjysk turisme skal være tidsvarende. Der skal være fokus på at rammevilkårene

Læs mere