Foreløbigt idéoplæg til koncept

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foreløbigt idéoplæg til koncept"

Transkript

1 Foreløbigt idéoplæg til koncept København Maj 2011 GRØN LIVØ - et bæredygtigt kulturmiljø

2

3 "Livø er et miniaturebillede af Danmarks mangfoldige natur indenfor et lille areal. Øen tilbyder en unik stilhed og indre ro, der er en efterspurgt vare i dag." Karin Winther, naturvejleder i Vesthimmerlands Kommune

4

5 Indhold 1. Indledning 7 2. Værdigrundlag for Livø 8 3. Forslag til tre mulige koncepter Grøn Livø 100 % ren energi Grøn Livø naturens stillekupé Grøn Livø bæredygtighed på bordet 18

6 6

7 1. Indledning Dansk Bygningsarv præsenterer her et idéoplæg til, hvilke aktiviteter der for fremtiden skal kendetegne og udfylde Livøs unikke kulturmiljø og sikre en bæredygtig drift af øen. Oplægget er ikke en afrapportering af fase 1, men et foreløbigt bud på koncept for Livø i fremtiden. De foreslåede koncepter er udviklet med inspiration fra en indledende analyse af bygningerne på Livø, et idékatalog om energiløsninger, interviews med 12 udvalgte respondenter samt en idéworkshop afholdt i Skørping den 8. april Workshoppen samlede 37 deltagere, hvoraf halvdelen repræsenterede eksterne aktører, som er involveret i Livø, arbejder med regional udvikling i Nordjylland og/eller har interesse i bæredygtig ø-udvikling, fødevareproduktion og turisme. Når Naturstyrelsen Aalborg har prioriteret koncept og indhold, udvikles det i samarbejde med Naturstyrelsen og COWI og der laves en bæredygtighedsvurdering af konceptet. Projektets sammenfattes til sidst i en forretningsplan, der målrettes den videre fundraising og realisering af visionerne for fremtidens Livø. 7 Dansk Bygningsarv A/S

8 2. Værdigrundlag for Livø Det fremtidige koncept for Livø skal være i overensstemmelse med de tre overordnede ønsker i projekt 'Grøn Livø et bæredygtigt kulturmiljø': 1. At etablere en lokal bæredygtig energiforsyning på Livø, der er afkoblet fastlandet. 2. At udvikle løsninger til at energirenovere Livøs bevaringsværdige bygninger og tilpasse bygningsmassen til de fremtidige aktiviteter på øen. 3. At sikre det erhvervs- og turismemæssige potentiale for øens anvendelse, så Livø også i fremtiden har en fastboende befolkning. Konceptet er endvidere betinget af den gældende naturfredning af Livø, EU's Natura 2000 naturbeskyttelsesdirektiver samt udpegningen af Livø By som et bevaringsværdigt kulturmiljø. Workshoppen den 8. april satte fokus på nogle centrale kvaliteter ved Livø, der bør bygges videre på: En mangfoldig natur, der er et miniaturebillede af Danmarks flora. En stilhed, der gør Livø ideel som afkobling fra hverdagen. Et unikt kulturmiljø og historie, der tilfører en ekstra dimension til et besøg på Livø. En økologisk landbrugsproduktion, der har potentiale til at brande Livø. En mangeårig tradition for ferie med fællesskab i centrum. Energimæssig selvforsyning, bevaring af Livøs natur- og kulturværdier, testlaboratorium for bæredygtighed, oplevelsesturisme og lokalt engagement er tillige vigtige pejlemærker i udviklingen af den fremtidige vision og strategi for Livø. 8 Dansk Bygningsarv A/S

9 3. Forslag til tre mulige koncepter En grundpræmis for det fremtidige koncept for Livø er bæredygtighed i både miljømæssig, økonomisk og social forstand. De tre koncepter, der foreslås, har forskellige indgangsvinkler til bæredygtighed, men er alle helhedsorienterede i deres tilgang og kan skaleres i forhold til ambitionsniveau, signalværdi og finansieringsmuligheder. Tre mulige og relevante veje at gå i udviklingen af Livø er: 1. Grøn Livø 100 % ren energi Livø som rollemodel for energimæssig selvforsyning og bæredygtig ø-drift 2. Grøn Livø naturens stillekupé Livøs natur og kulturmiljø som et unikt læringsmiljø om bæredygtighed 3. Grøn Livø bæredygtighed på bordet Fra jord til bord med Livø Avlsgård som omdrejningspunkt Fælles for koncepterne er en vision om at udvikle en off-grid energiløsning til Livø, hvilket er helt unikt og hidtil ikke set i en dansk sammenhæng. En sådan løsning vil have stor demonstrationsværdi for øer og lignende småsamfund i såvel Danmark som udlandet. I det følgende præsenteres koncepterne på et foreløbigt overordnet niveau. Formålet er at vise, hvad forskellige anskuelsesvinkler kan gøre for udviklingen og brandingen af Livø og at skabe et grundlag for prioriteringen. I den efterfølgende prioritering af koncept kan indhold og/eller aktiviteter fra de tre forskellige konceptidéer eventuelt kombineres. 9 Dansk Bygningsarv A/S

10 3.1 GRØN LIVØ 100 % REN ENERGI (UK: Livø an off-grid eco island) Vision Livø skal være testlaboratorium og show case for vedvarende energiteknologier. I modsætning til andre danske øer - som eksempelvis Samsø, er Livø 100 % selvforsynende med grøn energi og er i 2020 kendt som en off-grid rollemodel indenfor bæredygtig ø-drift, både i Danmark og udlandet. Der etableres et 'Livø Energy Lab', hvor skoleklasser og familier kan holde lærende ferie, teste forskellige energiformer og dyste om at blive ugens grønne profil. Specielle events á la 'Klima Nørderne 1 på Livø' er med til at tegne øens nye brand. Livø er desuden besøgsmål for fagfolk fra ind- og udland og virksomheder, der ønsker inspiration og kreative rammer for grønne strategiseminarer Baggrund Verden står i disse år over for to store udfordringer på energiområdet. For det første skal den menneskeskabte, globale opvarmning begrænses, hvilket kræver en reduktion i udledningen af drivhusgasser, herunder CO 2. For det andet vil den globale vækst i de kommende årtier kræve markant større mængder energi, hvilket giver knaphed i adgangen til de fossile brændsler, som i dag dækker hovedparten af samfundets energibehov. I EU er målsætningen, at 20 % af energiforbruget i 2020 skal komme fra vedvarende energi, samtidig med at udledning af drivhusgasser skal reduceres med 20 % i forhold til niveauet i 1990, og at energiforbruget skal effektiviseres med 20 %. Disse mål kaldes populært målene. I Danmark er regeringens mål, at landet i 2050 er uafhængig af kul, olie og gas. Miljøministeriet har en vision om, at ministeriet skal være et bæredygtigt ministerium, der begrænser ministeriets eget forbrug af naturens ressourcer og samtidigt er et forbillede for det omgivende samfund. Som del af visionen har Miljøministeriet en målsætning om at reducere energiforbruget med 20 % inden udgangen af 2013 i forhold til 2008 forbrug. Energiforbruget dækker over el, varme og transport. 1 'Klima Nørderne' er en version af tv-serien 'Store Nørd' for teenagere, der blev sendt for første gang i 2005 på DR1 og i dag kører på DR Ramasjang. Nørderne er meget populære blandt børn og unge og demonstrerer sjove ting og opfindelser i klimaets navn. 10 Dansk Bygningsarv A/S

11 I 2010 repræsenterede Livøs el- og varmeforbrug ca. 3,3 % af Miljøministeriets samlede energiforbrug. I dette tal er færgedriften ikke medregnet. En fremtidig løsningsmodel med overgang til vedvarende energi på Livø vil derfor være et væsentligt skridt på vejen mod realiseringen af ministeriets vision. Ønsket om at etablere en bæredygtig energioptimering og -forsyning på Livø ligger endvidere fint i forlængelse af øvrige småøers udviklingsstrategier, hvor bæredygtig energi har en høj prioritet (Småøernes Aktionsgruppe, 2008). Erkendelsen er, at omstillingen til en grøn fremtid ikke alene er en nødvendighed, men også en mulighed for branding, øget bosætning og beskæftigelse, oplevelsesturisme mm. Overordnet har energikonceptet stor signalværdi og lever fuldt op til regeringens ønske om at gøre danske øer til testlaboratorier for del- eller fuldskalaforsøg indenfor en række sektorer som energiforsyning, miljøløsninger, energieffektiviseringer og landbruget ("Danmark i balance i en global verden", september 2010). EnergyLab, Danfoss Universe (Nordborg, Als) EnergyLab er et eksempel på aktiverende formidling i Danfoss Universe, som rummer både indendørs og udendørs aktiviteter. Her kan børn og unge lege med forskellige energiformer og konkurrere med deres venner eller familie om at blive dagens vinder på den grønne profil. I EnergyLab kan man eksempelvis fange naturgas i rør, lave elektrisk energi i trædemøller, styre en vindmølle, lave et springvand med hjælp fra solceller eller omsætte muskelkraft til bølgekraft. Mødelokalerne i Danfoss Universe er indrettet kreativt og der er mulighed for eksperimenterende pauser i oplevelsesparken, der både er for børn og voksne Målgrupper Folkeskole- og gymnasieklasser (undervisning) Familier (lærende ferie) Fagfolk (energi og bygningsrenovering), fx samarbejde med Aalborg Universitet Interesseorganisationer og virksomheder (grønne strategiseminarer og studieture) 11 Dansk Bygningsarv A/S

12 3.1.4 Indhold/aktiviteter Elfærge Synlige energiløsninger (klar signalværdi) Ikon for energifokus ved ankomst til havnen Livø Energy Lab for skoleklasser Livø som statens 1:1 testlaboratorium og lærings-ø Kursusvirksomhed for interesseorganisationer og virksomheder Forskellige typer af energirenovering af bygningerne (metode-show cases) Formidling: Ny Livø hjemmeside og podwalks om energi og bæredygtighed Permanente boliger i udvalgte bygninger (bosætning til nye Livø formidlere?) Økoturisme (high & low) Mulighed for at købe 'LivØ fødevarekasser' (á la Aarstiderne) Bud på tilhørende energiløsninger I dette koncept fokuseres på synlig og rene energiløsninger. Her vurderes især vindmøller og solceller at være oplagte. Disse teknologier kan producere el som bl.a. også anvendes til produktion af varme i varmepumper. Den producerede el kan også anvendes i elbiler, i en elfærge eller eventuelt til fremstilling af brint som kan bruges til brintbiler/brinttraktorer (brændselscelle eller motorbaseret - bemærk dog at brint er dyrt og stadig på udviklings- /demonstrationsniveau og at en vis/betydelig driftsustabilitet må påregnes). For at minimere elforbruget mest muligt - og eftersom varmen også produceres fra el i dette koncept - er det vigtigt, at fokusere på både el- og varmebesparelser. For at få tilstrækkelig med elproduktion forudsætter konceptet at der kan opsættes en vindmølle på øen ("rigtig" vindmølle, ikke blot husstandsmøller). Teknologierne kan således være: Vindmølle (eventuelt mindste Vestas model på 850 kw) Solceller Solvarme Varmepumper Elbiler eller brint til transport Elfærge Batterier eller andet ellager I tilfælde af brint også brintlager Fokus på el- og varmebesparelser, herunder LED belysning 12 Dansk Bygningsarv A/S

13 Renovering af fjernvarmenet eller etablering af decentrale varmeløsninger (varmepumper og solvarme) Dieselmotor som backup/stabilitet Muligheder og udfordringer Muligheder Samarbejde med Samsø, Ærø m.fl. (netværk af energiøer) Livø som statens 1:1 testlaboratorium og lærings-ø om VE løsninger Livø Energy Lab er en ny og 'naturlig' måde at lave oplevelsesturisme for børn og unge, der adskiller sig fra designede videnparker som Danfoss Universe Livøs størrelse og fravær af biler gør den ideel til skoleklasser, undervisning og familieferie Livøs bygninger kan fungere som 1:1 show case for energirenovering med hensyntagen til arkitektoniske bevaringsværdier Læringsø-konceptet er interessant at støtte for eksterne parter, fordi det rummer en høj grad af innovation og formidling Udfordringer Samsø har taget 'patent' på energiøkonceptet og andre danske øer forsøger at gøre Samsø kunsten efter, dvs. der er stor konkurrence i f. t. en energi-overskrift Energivinklen kan signalere for meget 'løftet pegefinger' og er en relativt nørdet vinkel Samsø kører allerede nu Energy Camp undervisningsforløb for skoleklasser Konceptet tilgodeser ikke 'det grå guld', der er en voksende målgruppe og kunne have interesse i Livøs natur og kulturmiljø Bygningsmassen skal tilpasses både skolers og virksomheders behov og økonomiske formåen. Det er endvidere ressourcekrævende at energirenovere og det kan være meget urentabelt, hvis der ikke er helårsanvendelse af bygningerne. Livø Energy Lab er dyrt at udvikle og realisere og kræver ekspertbistand udefra, både i udviklingen af laboratoriet og i den løbende formidling og undervisning Er der marked og kritisk masse til energikonceptet? 13 Dansk Bygningsarv A/S

14 3.2 GRØN LIVØ NATURENS STILLEKUPÉ (UK: Livø enjoy the green silence) Vision Livø profileres som statens beboede ø, der rummer mange af de samme naturmæssige kvaliteter som nationalparkerne. Et unikt besøgssted og læringsmiljø, hvor menneskets interaktion med naturens kredsløb kan opleves på første parket. At øen er selvforsynende med vedvarende energi er en del af fortællingen om det integrerede kredsløb på øen. Livøs mangfoldige natur og bilfri miljø tegner øens grønne profil og er centrum for oplevelsesferier for børnefamilier og folk, der ønsker at koble helt af fra hverdagens stress og jag. Limfjorden og maritim oplevelsesturisme tegner øens blå profil og tiltrækker flere lystsejlere samt børn og voksne med lyst til vandaktiviteter i deres ferie Baggrund Den moderne verden larmer. Stilhed er sjælden. Derfor er flere og flere begyndt at opsøge stilhed og naturoplevelser i ferier, som repræsenterer en time-out i forhold til hverdagen. De danske småøer, der ligger som små natur- og kulturperler omgivet af hav og horisonten, er populære feriemål, der er kendetegnet ved en helt anden rytme og en mulighed for at tune ind på mere sagte lyde; biernes summen, fuglesang, vinden i træerne. Når man går om bord på en færge og sejler af sted mod en ø, træder man ind i en anden verden. Ø-turisme præsenteres ofte som økoturisme. Økoturisme kan bedst beskrives som dét at rejse på en miljøvenlig måde for at opleve og nyde naturen og kulturen. Læring om det pågældende sted er en vigtig del af ferieoplevelsen, der i bedste fald bidrager til de lokale indbyggeres velfærd. Økoturisme indebærer bæredygtighed på tre overordnede niveauer socialt/kulturelt, økonomisk og i forhold til naturen. Hovedfokus vil i de fleste tilfælde ligge på naturen. I oktober 2009 fik Danmark en naturkanon. 216 eksempler på dansk natur - både den sjældne og den velkendte. Naturkanonen har fokus på danske natursteder og arter, der på forskellige måder har en herlighedsværdi for os alle, og som samtidig kan danne grundlag for formidling af naturfaglige emner, problemstillinger og sammenhænge. Livø er ét af de udvalgte steder i naturkanonen. Livø har elementer af mange slags dansk natur med både hede, marker, skov, strandenge og bratte skrænter langs kysterne. Det hele er omkranset af Limfjordens blå vande, der byder på utallige muligheder for sejlads og anden vandsport. De grønne og blå kvaliteter er 14 Dansk Bygningsarv A/S

15 allestedsnærværende og ramme for dette koncept, der arbejder for at aktivere og sætte Livøs eksisterende kvaliteter i spil. Øhavets Smakkecenter, Strynø Øhavets Smakkecenter på Strynø er en selvejende institution, som har til formål at formidle det Sydfynske Øhavs natur- og kulturhistorie. Centret har eksisteret siden 1993 og har til huse i en renoveret gårdbygning og en tilhørende 300 m 2 formidlingstilbygning, der blev indviet juni Øhavets Smakkecenter tilbyder mange ting: Arrangementer for skoleklasser, familiegrupper og lejrskoler, firmaudflugter, fester, undervisning, teambuilding, udstilling m.m. Kilde: Man kan selv lave mad i centrets køkken, på bål eller spise økologisk mad for små priser i caféen Peters Kabys, der ligger i Smakkecentret. Lejrskoler tilbydes forplejning til kun 100 kr. pr. pers. pr. dag, som indbefatter morgenmad, smør-selvmadpakke og aftensmad. For at holde prisen lav, vasker eleverne selv op. I den tilhørende butik sælges øhavsprodukter og delikatesser Målgrupper Børnefamilier Naturinteresserede Lystsejlere og maritime turister 'Back to basic' turister 'Det grå guld' Kunstnere og stilhedssøgende personer 15 Dansk Bygningsarv A/S

16 3.2.4 Indhold/aktiviteter Mest effektive energiløsning ikke den mest synlige (mindre signalværdi) Udbygning af havnen Maritim oplevelsesturisme á la sejlerkurser, kajakskole, vandcykler mm. Pakkerejser for familier (samarbejde med fx Dayz Feriecenter) 'Kom tæt på naturen'-oplevelser Naturværksted og naturpatrulje for børn Endagsturisme for 'det grå guld' og foreninger Økoturisme (high & low) Økologisk forplejning eller 'nature cooking' Refugium i yderperioderne (samarbejde med udvalgte foreninger) Mulighed for at købe 'LivØ fødevarekasser' (á la Aartiderne) Bud på tilhørende energiløsninger I dette koncept fokuseres på interaktion med naturens kredsløb og energiløsningerne er ikke nødvendigvis synlige. Grundlaget for energiforsyningen er således ressourcer fra skov- og landbrug. Ressourcerne udnyttes på en måde, så interaktionen bidrager positivt til balancen i skov- og landbruget. Bl.a. foretages kulstoflagring, idet restfraktionen fra pyrolyse tilbageføres til jorden. Ligeledes udnyttes restfraktionen fra biogas til jordforbedring. Da motorerne producerer en del varme (når de producerer el), vil der ikke være så stort fokus på at foretage varmebesparelser. Dog er der behov for en renovering af fjernvarmenettet. Da motorerne producerer relativt lidt el i forhold til varme er der derimod stort fokus på elbesparelser. Desuden vil der være behov for supplerende elproduktion fra solceller, især om sommeren, hvor elforbruget er højt pga. et højt aktivitetsniveau på øen. Teknologierne kan således være: Stirlingmotor i kombination med pyrolyse (a la årstiderne) samt kulstoflagring (brug af træ fra skov samt evt. affald) Gasmotor i kombination med biogas (brug af gylle fra landbrug samt kløvergræs) Evt. forgasningsanlæg i stedet for pyrolyseanlæg - dog mere kompliceret end pyrolyse (kræver stor bemanding samt risiko for betydelig driftsustabilitet) ligesom det ikke giver mulighed for kulstoflagring Fokus på elbesparelser, herunder LED belysning Renovering af fjernvarmenet Supplering med el fra solceller i kombination med batterier 16 Dansk Bygningsarv A/S

17 Dieselmotor som backup/opstart/stabilitet Muligheder og udfordringer Muligheder Livø bliver en Limfjordsattraktion, der markedsføres på og er kendt for sine grønne og blå kvaliteter Besøgende tilbydes unikke oplevelser og aktiviteter som 'sov i hængekøjer i egeskoven', 'gå på hængebro mellem trætoppene' mm. Livø bliver kendt for det unikke samspil mellem øens natur og kulturmiljø, der tilsammen giver øen et stort formidlingspotentiale om bæredygtighed Et naturværksted på Livø skaber nye rammer for at arbejde med naturens materialer, når vejret ikke er til langvarige ophold udendørs Samarbejde med fx Rønbjerg Sejlklub om maritim oplevelsesturisme Økoturisme er et voksende marked Ydersæsonerne aktiveres til refugium Denne energiløsning har måske den største demonstrationsværdi for andre mindre samfund (billigere og driftssikker) Udfordringer Det er mindre signalværdi for investorer i et koncept, som bygger på de eksisterende kvaliteter selv om de er unikke Overnatningstilbud under åben himmel konkurrerer med Livø Feriecenters overnatningstilbud Der skal etableres et korps af Livø formidlere og naturvejledere En af de eksisterende bygninger tages fra udlejningsmassen i Livø Feriecenter. Alternativt bygges et nyt naturværksted, men som udgangspunkt er der tilstrækkeligt areal i de eksisterende bygninger Havnen bør udbygges og tilpasses de nye lystsejler- og undervisningsbehov Livø skal kunne rumme turismetilbud i både den rustikke og luksusbetonede ende af prisskalaen Målgrupper og mulige samarbejdspartnere skal lokaliseres Det kan være en udfordring at formidle en vedvarende energiløsning, der ikke er så synlig eller spektakulær, til ikke-fagfolk 17 Dansk Bygningsarv A/S

18 3.3 GRØN LIVØ BÆREDYGTIGHED PÅ BORDET (UK: Organic Living at Livø) Vision Livø danner rammen om oplevelsesferier, der sætter fokus på økologi, gode råvarer og madens vej fra jord til bord. Livø Avlsgård er udstillingsvindue for statens højtprofilerede økologiske demonstrationslandbrug og rummer arbejdende værksteder som eksempelvis Kornets Hus på Livø, hvor der undervises i bagning med oprindelige kornsorter og sælges lokale fødevareprodukter og andre ø-specialiteter. I de nærliggende bygninger undervises i ølbrygning, syltning, saftfremstilling mm. Kendte kokke laver 'mad events' og profilerer produkter fra Livø i samarbejde med Karsten og Bente, der er Livøs ansigter udadtil. Når besøgende ikke følger med i livet på avlsgården eller er beskæftiget i værkstederne, danner Livø de perfekte rammer for afslapning og udforskning i uspolerede omgivelser, hvor man bl.a. kan lede efter naturens egne råvarer i det fri. I yderperioderne tiltrækker stilheden på øen kurser og kunstnere, der søger ro og fordybelse Baggrund Økologi, autenticitet, stedsbundne ressourcer og kvalitetsfødevarer er i vækst. Fødevarer med integritet, som man under ét kan betegne fødevarespecialiteter, udmærker sig ved en række parametre såsom bæredygtighed i produktionen, dyresundhed og velfærd samt geografisk oprindelse (sporbarhed). Parametre, som ikke blot fremhæves for at give fødevarer en særegen kvalitet, men som også er elementer i den gode historie. Som ø- producent kan man føje kulturhistoriske værdier til disse kvaliteter og påberåbe sig 'fair trade'-status. Kvalitetsfødevarer skriver sig ind i en diskurs, der nyder stor opmærksomhed i øjeblikket, hvor der er stor forbrugerinteresse og politisk bevågenhed om økologi og bæredygtighed. Lokalt producerede og 'vilde' råvarer får også ekstra opmærksomhed via det nye nordiske køkken, som vinder frem i disse år takket være restauranter som Noma, der netop for andet år i træk er blevet kåret som verdens bedste restaurant, og madguruer som Claus Meyer. Økologisk Landsforening melder ligeledes om en fornyet interesse for traditionelle danske grøntsager, gamle kornsorter, nordiske bær samt kød og mejeriprodukter, der udmærker sig smagsmæssigt på grund af brugen af særlige dyreracer, speciel fodring eller særlige geografiske forhold. Specialfødevareproduktion fremhæves som et erhverv, hvor småøerne i særlig grad kan hævde og udnytte deres egenart. Kulinarisk oplevelsesturisme markedsføres blandt andet af Småøernes Fødevarefællesskab, hvor mikroproduktionsvirksomheder udbyder egne 18 Dansk Bygningsarv A/S

19 produkter til besøgende, ofte kombineret med en rundvisning og fortælling om vejen fra jord til bord. Eksempler på sådanne produkter er vin fra Aarø, is fra Skarø og æblemost fra Fejø. Fælles for disse virksomheder er, at de både udvikler erhverv og kulturtilbud på småøerne og på samme tid styrker øernes brand og turismepotentiale. Fuglebjerggård, Helsinge Fuglebjerggaard er både Camilla Plums og Per Kølsters private hjem og ramme om deres virksomhed. Omdrejningspunktet er, at alle gårdens produkter bliver til mad og drikke. Landbrug, butik og køkken er grundlag for at holde bagekurser, bryggerskole, ølsmagning, teambuilding, rundvisninger, kogekurser m.m. Kilde: Gårdbutikken er åben hver lørdag året rundt., ligesom der er et tilbagevendende høstmarked første weekend i september og julemarked i weekenden omkring 1. december Målgrupper Bevidste fødevareforbrugere Mad- og økoturister Individer og grupper, der søger en 'anderledes' ferie i Danmark Kunstnere og stilhedssøgende personer Indhold/aktiviteter Energidel central, men ikke det primære Økologisk landbrug og fødevarer i fokus Lærende ferie ('deltag i livet på Livø Avlsgård') Samarbejde med Småøernes Fødevarenetværk Temakurser for voksne (bage, sylte, natur mm.) Lær at finde råvarer i naturen Podwalks om spiselig natur Andre kurser med fokus på ro og fordybelse: Yoga, antistress, litteratur (samarbejde m. eksterne) Refugium i yderperioderne Valgbare 'Livø fødevarekasser' til besøgende (á la Aartiderne) 19 Dansk Bygningsarv A/S

20 3.3.5 Bud på tilhørende energiløsninger I dette koncept er ikke så stort fokus på energidelen. Der vælges en stabil og relativ billig løsning med dieselgeneratorer. Der anvendes (importeret) biodiesel/rapsolie i stedet for almindelig dieselolie, således at løsningen også i dette koncept er en VE løsning. Der suppleres i et vist omfang med øvrige VE teknologier i form af solceller, solvarme og eventuelt husstandsvindmøller. Der fokuseres i et vist omfang på el- og varmebesparelser. Der er behov for en renovering af fjernvarmenettet. Teknologierne kan således være: Dieselgenerator som kører på (importeret) biodiesel/rapsolie Supplerende VE produktion fra solceller, solvarme og eventuelt mindre husstandsvindmøller á op til 25 kw. Renovering af fjernvarmenet Et vist fokus på el- og varmebesparelser Renovering af fjernvarmenet Muligheder og udfordringer Muligheder Kulinarisk oplevelsesturisme har en høj profileringsevne og appel til turister Udvikling af nye produkter og nicher (eget mikrobryggeri, Kornets Hus på Livø mm.) Samarbejde med Småøernes Fødevarenetværk, der har udviklet et fælles logo 'Ø-specialiteter', som Livø kunne blive en del af Profilering af Livøs økologiske landbrug og landmandspar Mad events og kendte kokke på Livø TV-udsendelse 'Livø lækkerier'; fx med kendt kok, Karsten & Bente som værtspar eller naturvejleder, der viser vejen til spiselig natur ('Bonderøven' som forbillede) Udfordringer Livø Avlsgård har en relativt lille produktion, der gør det vanskeligt at få attraktive afsætningsaftaler i stand og dyrt at markedsføre produkter ift. mængden Det er usikkerrt, hvor meget landbrugsproduktionen kan udvikles med den nuværende bemanding og hvornår der skal ansættes ekstra mandskab på avlsgården Fødevarekonceptet er meget smalt og mange andre småøer og seværdigheder går efter nicheproduktion af fødevarer At gøre Livø Avlsgård til omdrejningspunkt for konceptet er et smalt og personafhængigt koncept Der skal etableres kontakt til mulige kokke og samarbejdspartnere Det ligger et stort networking- og marketingarbejde i at gøre Livø til omdrejningspunkt for en TV-udsendelse 20 Dansk Bygningsarv A/S

21 Samarbejde med Aalborg Universitet (Smag, Design og Oplevelse) samt Visit Vesthimmerland/Nordjylland (Smagen af Nordjylland) Ydersæsonerne aktiveres til refugium Der skal etableres nye samarbejdsrelationer og Livø fødevarer skal udvikles og markedsføres som nicheprodukter af høj kvalitet Målgrupper og mulige samarbejdspartnere skal lokaliseres Energidelen bliver meget nedtonet i dette koncept 21 Dansk Bygningsarv A/S

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Projektbeskrivelse for Fremtidens Feriehus. - samarbejde mellem Hjørring og Jammerbugt Kommune for energirenovering af sommerhuse

Projektbeskrivelse for Fremtidens Feriehus. - samarbejde mellem Hjørring og Jammerbugt Kommune for energirenovering af sommerhuse Projektbeskrivelse for Fremtidens Feriehus - samarbejde mellem Hjørring og Jammerbugt Kommune for energirenovering af sommerhuse August 2011 Udarbejdet af Lisbeth Eeg, Hjørring Kommune Malene Stentoft

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

100% Planen er ikke kun mulig på papiret. Med eksisterende. kan vi bygge fremtiden - allerede i dag.

100% Planen er ikke kun mulig på papiret. Med eksisterende. kan vi bygge fremtiden - allerede i dag. 100% green 2015 100% I løbet af ganske få år vil projektet Energibyen Frederikshavn bevise, at det er muligt at forsyne en hel by med energi uden at gøre brug af de fossile og forurenende energikilder

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet

Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet + Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet gæster og personale. Nye muligheder for netop din restaurant, cafe + Mandag d. 19 maj. 2014 17.00 20.30 Mønstring på Bramsejlsskonnerten

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Smagsoplevelser. vejen til vækst

Smagsoplevelser. vejen til vækst Smagsoplevelser vejen til vækst INGREDIENSLISTE: Helle Bjerg Hellesøe Uddannet Cand. Mag i historie og kommunikation Baggrund blandt andet hos: Dansk Fødevare Forum Kokkelandsholdet RelationMedia Midtjysk

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Planning for Low Carbon Cities

Planning for Low Carbon Cities Svendborg besøg 21. juni 2010 Planning for Low Carbon Cities ProjectZero VEJEN MOD NULLET ZEROcarbon Sonderborg/Denmark Peter Rathje Peter Rathje Managing director, ProjectZero ProjectZero program 10.10

Læs mere

ENERGI til tiden - og til fremtiden

ENERGI til tiden - og til fremtiden ENERGI til tiden - og til fremtiden Målrettet vidensformidling Målrettet vidensformidling VI FORMIDLER VIDEN, DER SIKRER VELSTAND OG VÆKST OG SAMTIDIGT BESKYTTER MILJØ OG NATUR TIL GAVN FOR KOMMENDE GENERATIONER

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING FOKUS Markedet, målgrupper,

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN?

HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? 5. og 6. september 2014 i Bella Center HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? Mød 1.500 beslutningstagere fra alle landets almene boligorganisationer på Danmarks største messe for almene boliger. Over 50 udstillere

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Livø Naturens Stillekupé

Livø Naturens Stillekupé Livø Naturens Stillekupé København September 2011 Indledende markedsanalyse Introduktion I det følgende præsenteres udvalgte dele af markedsanalysen, der har tjent til at inspirere konceptudviklingen

Læs mere