Energi fra biomasse - Ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi fra biomasse - Ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv"

Transkript

1 A A R H US Uffe Jørgensen, Peter Sørensen, Anders Peter Adamsen og Inge T. Kristensen U N I V ERS I T E T Energi fra biomasse - Ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m ark b rug n r J a n uar

2 DJF m arkbrug nr. 134 januar Energi fra biomasse - Ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv Uffe Jørgensen, Peter Sørensen, Anders Peter Adamsen og Inge T. Kristensen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet AARHUS UNIVERSITET Postboks Tjele Rapporterne indeholder hovedsagelig forskningsresultater og forsøgsopgørelser rettet mod danske forhold. Endvidere kan de beskrive større samlede forskningsprojekter eller fungere som bilag til temamøder. Rapporterne udkommer i serierne: Markbrug, Husdyrbrug, Havebrug. Abonnenter opnår 25% rabat, og abonnement kan tegnes ved henvendelse til: Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Postboks 50, 8830 Tjele Tlf Alle publikationer kan bestilles på nettet: Forside Foto: Flemming Nielsen Tryk: ISBN

3

4 Forord Denne udredning blev finansieret af det tidligere Viborg Amt som en del af forberedelsen til Region Midtjyllands udarbejdelse af en strategi for vedvarende energi og miljøteknologi. 1 kilojoule [kj] = 1000 J 1 megajoule [MJ] = 1000 kj 1 gigajoule [GJ] = 1000 MJ 1 terajoule [TJ] = 1000 GJ 1 petajoule [PJ] = 1000 TJ Energifakta 1 kilowatt-time [kwh] = 3,6 MJ = 860 kilokalorier [kcal] Typiske nedre brændværdier (GJ/tons) af: Træpiller 18 Brænde, lagret 15 Træflis, friskt 8 Halm 15 Korn 15 Rapsfrø 25 Rapsolie 35 Etanol 26 Biogas 23 Fossil olie 42 Kul 26 Naturgas 48 1 l olie = 42 MJ = 11,7 kwh Danmarks energiproduktion i år 2006: PJ Danmarks energiforbrug (normaliseret) i år 2006: 863 PJ Danmarks produktion af vedvarende energi i år 2006: 119 PJ Heraf biomasse: 84 PJ 3

5 4

6 1. Indholdsfortegnelse Forord Indholdsfortegnelse Sammendrag Summary Biomasseenergi i Danmark og internationalt De enkelte teknologier Direkte afbrænding til varme og kraftvarme Hvordan udnyttes direkte afbrænding? Kommercielt niveau og udviklingspotentialer for direkte afbrænding Råvaregrundlag til direkte afbrænding Miljøeffekter af direkte afbrænding Økonomi ved direkte afbrænding Fordele og ulemper ved direkte afbrænding Termisk forgasning Hvordan udnyttes termisk forgasning? Kommercielt niveau og udviklingspotentialer for termisk forgasning Råvaregrundlag for termisk forgasning Miljøeffekter af termisk forgasning Økonomi i termisk forgasning Fordele og ulemper ved termisk forgasning Omsætning af biomasse til brint Hvordan omsættes biomasse til brint? Kommercielt niveau og udviklingspotentialer for omsætning af biomasse til brint Råvaregrundlag for omsætning til brint Miljøeffekter ved omsætning af biomasse til brint Økonomi ved omsætning af biomasse til brint Fordele og ulemper ved omsætning af biomasse til brint Biogas Hvordan udnyttes biogas? Kommercielt niveau og udviklingspotentialer for biogasproduktion Råvaregrundlag for biogasproduktion Miljøeffekter ved produktion af biogas Økonomi i biogasproduktion Fordele og ulemper ved biogasproduktion Biomass to Liquid (BtL) Hvordan udnyttes BtL-teknologien? Kommercielt niveau og udviklingspotentialer for BtL Råvaregrundlag for BtL Miljøeffekter ved produktion og anvendelse af BtL

7 Økonomi ved produktion af BtL Fordele og ulemper ved BtL Etanol Etanol ud fra sukker- og stivelseholdige råvarer Kommercielt niveau og udviklingspotentialer for produktion af etanol fra sukker og stivelse Hvordan udnyttes etanol fra sukker og stivelse? Råvaregrundlag for produktion af etanol Miljøeffekter ved produktion af etanol fra sukker og stivelse Økonomi i produktion af etanol fra sukker og stivelse Fordele og ulemper ved produktion af etanol fra sukker og stivelse Etanol ud fra celluloseholdige råvarer Hvordan udnyttes etanol fra celluloseholdige råvarer? Kommercielt niveau og udviklingspotentialer for etanolproduktion fra cellulose Råvaregrundlag for etanolproduktion fra cellulose Miljøeffekter ved produktion af etanol fra cellulose Økonomi i produktion af etanol fra cellulose Fordele og ulemper ved produktion af etanol fra cellulose Rå planteolie Hvordan udnyttes rå planteolie? Kommercielt niveau og udviklingspotentialer for udnyttelse af rå planteolie Råvaregrundlag for produktion af rå planteolie Miljøeffekter ved udnyttelse af rå planteolie Økonomi ved produktion af rå planteolie Fordele og ulemper ved udnyttelse af rå planteolie Biodiesel Hvordan udnyttes biodiesel? Kommercielt niveau og udviklingspotentialer for biodiesel Råvaregrundlag for produktion af biodiesel Miljøeffekter ved udnyttelse af biodiesel Økonomi ved udnyttelse af biodiesel Fordele og ulemper ved udnyttelse af biodiesel Diskussion af samspil mellem teknologier, landbrugsproduktion og miljø Samspil mellem teknologier Samspil mellem energiproduktion, jordbrugsdrift og miljø Regionale aspekter Potentielt energibidrag fra biomasse i Region Midtjylland og i Danmark Metodik ved beregning af biomassepotentiale Datakilder og opgørelser Tiltag 1. Energiafgrøder Arealpotentiale og nuværende udnyttelse til energi Scenario Beregningsfaktorer for tørstofudbytte pr. ha Beregningsfaktorer for energiindhold i biomassen Tiltag 2. Raps til energi Arealpotentiale og nuværende udnyttelse til energi

8 Scenario Beregningsfaktorer for tørstofudbytte pr. ha Beregningsfaktorer for energiindhold i biomassen Tiltag 3. Halm til energi Arealpotentiale og nuværende udnyttelse til energi Scenario Beregningsfaktorer for tørstofudbytte pr. ha Beregningsfaktorer for energiindhold i biomassen Tiltag 4. Brændsel fra skove, hegn og haver Arealpotentiale Scenario Beregningsfaktorer for udbytte pr. ha Beregningsfaktorer for energiindhold i biomassen Tiltag 5. Udnyttelse af græs på lavbundsjord til biogas Arealpotentiale og nuværende udnyttelse til energi Scenario Beregningsfaktorer for tørstofudbytte pr. ha Beregningsfaktorer for energiindhold i biomassen Tiltag 6. Biogas fra husdyrgødning og afbrænding af afgassede gyllefibre Ressourcepotentiale og nuværende udnyttelse til energi Scenario Beregningsfaktorer for energiindhold i biomassen Referencer

9 2. Sammendrag Biomasse er den største kilde til vedvarende energi både i Danmark og på verdensplan. I rapporten beskrives principperne bag forskellige teknologier til udnyttelse af biomasseenergi, deres udviklingsstatus, råvarekrav, miljøeffekter m.m. Valg af den optimale teknologi afhænger meget af lokale forhold - herunder råvaretilgængelighed. Den fremtidige økonomi i forskellige processpor vil afhænge af, hvor succesfuld teknologiudviklingen vil være, men også af den førte skatte- og afgiftspolitik samt af udviklingen i råvarepriser på både biomasse og fossile brændsler. Der er derfor ikke noget åbenlyst bud på den bedste teknologi. I tabel 1 har vi vurderet nogle væsentlige parametre for de teknologier, vi har beskrevet nærmere i rapporten. Karaktererne må dog ikke opfattes som absolutte, da der sker en løbende teknologiudvikling. Tabel 1. Sammenligning af forskellige bioenergiteknologiers anvendelsesmuligheder, udviklingsniveau, råvaregrundlag samt miljø- og energiudbytte Energiprodukter (Varme, El, Biobrændstof) Teknologisk udviklingsniveau Råvaregrundlag (snævert - bredt) Afledte miljøgevinster (vandmiljø, drivhusgas m.m.) Energiudbytte Centrale (C)/ decentrale (D) anlæg Direkte afbrænding V, E *** *** * *** C/D Termisk V, E ** *** ** *** C forgasning Omsætning V, E, B * *** **? C/D til brint Biogas V, E, B *** *** *** ** D/C Biomass to B * *** ** ** C liquid Rå planteolie V, E, B *** * ** * D/C Biodiesel V, E, B *** * * * C Etanol fra B *** ** ** * C stivelse Etanol fra lignocellulose V, E, B * *** ** ** C Afledte miljøgevinster og maksimalt energiudbytte afhænger ikke kun af valg af konverteringsteknologi, men i mindst lige så høj grad af valget af råvare eller dyrkningssystem til produktion af råvaren. Fx vil udnyttelse af græs fra vedvarende engarealer i biogasanlæg kunne fjerne næringsstoffer fra ådalene og dermed bidrage til et renere vandmiljø. Energiudbyttet i 8

10 biogasprocessen er ikke så højt som ved direkte afbrænding af biomasse, men ved at afbrænde den resterende fiberfraktion efter afgasning øges energiudbyttet, og nitratudvaskningen fra landbrugsarealerne kan reduceres, når fiberfraktionen ikke bringes tilbage. Et tredje eksempel på effekt af dyrkningssystem er, at ved at dyrke flerårige energiafgrøder (fx pil og elefantgræs) frem for energikorn vil den samlede drivhusgasfortrængning ved produktion af samme energimængde øges, samtidig med at nitratudvaskningen mindskes. Nettoenergiudbyttet ved produktion af biomasse afhænger meget af, hvilke afgrøder man dyrker, og hvilket biomasseprodukt man opfatter som slutproduktet. Som et groft overslag kan følgende nettoenergiudbytter (energiforbrug til dyrkning og omsætning er fratrukket) forventes ved produktion af: pileflis eller helsædskorn 150 GJ/ha biogas ud fra kløvergræs 60 GJ/ha etanol og lignin 1 fra helsæd 45 GJ/ha etanol fra hvedekerner 20 GJ/ha rapsolie eller biodiesel 15 GJ/ha Det skal dog huskes, at ved udnyttelse af kløvergræs produceres samtidigt kvælstofgødning 2, ved rapsolie og biodiesel produceres halm og rapskage (samt glycerin ved biodieselproduktion), mens der ved etanolproduktion ud fra korn opnås foderprodukter. Det er alligevel tydeligt, at ved fremstilling af forædlede biomasseprodukter til transportsektoren opnås med den nuværende teknologi et betydeligt mindre energiudbytte pr. ha end ved produktion af råvarer til kraftvarmesektoren. Det er således en stor udfordring for teknologiudviklingen at øge effektiviteten i omsætningen til biobrændstoffer til erstatning for olie, der af ressourcemæssige og politiske grunde er den mest sårbare fossile råvare. Produktion af etanol på basis af lignocellulose (såkaldt 2. generationsanlæg) og produktion af dimethylether (eller andre syntetiske brændstoffer) via termisk forgasning af biomasse er teknologier, der potentielt kan levere biobrændstoffer med et højt energiudbytte (se figur 1). På EU-plan afsættes derfor store forsknings- og udviklingsmidler for at løfte disse teknologier til et kommercielt niveau. Begge teknologier kræver dog store centrale anlæg med deraf følgende store investeringskrav. 1 Lignin udvindes i processen og dets energiindhold udnyttes ved afbrænding 2 Bælgplanter fikserer kvælstof fra luften. Efter omsætning i biogasanlæg kan kvælstoffet udnyttes som gødning. Herved spares energi, da fremstilling af 1 kg kvælstofgødning bruger energi svarende til godt en lt. olie. 9

11 Transportafstand med tungt køretøj ved forskellig Rapsfrø til biodiesel, til Hvede til ethanol, strå energi, biprodukt til Pil til Pil til syntetisk Pil til syntetisk diesel sortlu Pil til Pil til dimethylether Pil til methanol via Km pr. hektar og år Pil til DME via Figur 1. Beregning af mulig transportafstand pr. hektar med tungt køretøj ved benyttelse af forskellige afgrøder og konverteringsteknologier. Sortlud er et biprodukt fra papirfremstilling. Figur fra præsentation af Volvo Technology Corporation, P. Klintbom, 2005 Andre teknologier, der egner sig til decentral udnyttelse og har større chance for teknologisk at slå igennem indenfor en kortere tidshorisont, kan have interesse for udvikling i regionalt regi. Det gælder fx biogas, Stirlingmotorer og udnyttelse af rå rapsolie. Ved god integrering i lokale strukturer og ved samspil med lokale jordbrugs- og miljøforhold kan opnås en række afledte gevinster, som mere eller mindre kan opveje stordrifts- og højteknologifordelene ved de store teknologier. Region Midtjylland har en erhvervsspecialisering på fremstillingserhverv indenfor fødevarer, beklædning og møbler samt indenfor energi og miljø. Sidstnævnte område er sammen med sektoren medico og sundhed de områder, der er i kraftigst vækst i Danmark. Der er således et stort potentiale i Region Midtjylland for at udvikle energi- og miljøsektoren yderligere - ikke mindst i et tæt samspil med fødevareerhvervet, således at de øgede miljøkrav, der stilles til landbrugsproduktionen, kan løses på en innovativ og omkostningseffektiv vis. En analyse af biomassepotentialet i Region Midtjylland og på landsplan viste, at den nuværende udnyttelse af biomasse fra skov- og landbrug på ca. 16 PJ i Region Midtjylland og ca. 50 PJ i hele landet kan øges til hhv. ca. 45 og 147 PJ uden at gå på kompromis med landbrugets hovedrolle som fødevareproducent og skovbrugets hovedrolle som leverandør af gavn- 10

12 træ. Vurderes alene den potentielle udvidelse af landbrugets biomasseleverance viser analysen en udnyttelse på i dag ca. 7 PJ i Region Midtjylland og på ca. 24 PJ i hele landet, hvilket kan øges til hhv. ca. 34 og 115 PJ svarende til næsten 5 gange større biomasseudnyttelse. Landbruget i Region Midtjylland kan således alene levere mere biomasse til energi, end det samlede danske landbrug leverer i dag. 11

13 3. Summary Biomass is the largest source of renewable energy in the world and in Denmark too. This report describes the principles of nine different technologies used to produce energy from biomass, their development status, raw material requirements, environmental impact etc. The selection of the most suitable technology is strongly dependent on local conditions including raw material availability. The future economy of the different processes will depend on how successful the technological development will be, but also on the tax and duty policy applied by the government at the time and on the development in the price of both biomass and fossil fuels. Therefore, there is no single obvious best technology. The environmental benefits and maximum energy yields achieved depend not only on the conversion technology chosen but equally on the choice of raw material or cropping system used to produce the raw material. As an example the utilisation in biogas plants of grass from permanent lowland pastures could remove nutrients from river valleys and thus contribute to a cleaner aquatic environment. The energy yielded in the biogas process is not as high as with a direct combustion of the biomass, but burning the remaining fibre fraction after degasification increases the energy yield and reduces nitrate leaching from agricultural land as the fibre fraction is not returned to the soil. A third example on the effect of cropping system is that on the basis of the same amount of energy produced by the growing of perennial energy crops (for example willow and miscanthus) instead of annual cereals will significantly reduce the total emission of greenhouse gases, while also reducing nitrate leaching. The net energy yielded with a biomass production is highly dependent on the crops used and on exactly which product is regarded as the end product of the biomass. As a rough estimate the following net energy yields can be achieved (energy consumption for cultivation and conversion has been deducted) for a production of: willow woodchips or wholecrop 150 GJ/ha cereals biogas from grass-clover 60 GJ/ha ethanol and lignin 3 from wholecrop 45 GJ/ha cereals ethanol from wheat grain 20 GJ/ha rapeseed oil or biodiesel 15 GJ/ha 3 Lignin is extracted during the process and its energy content utilised in combustion. 12

14 It should be remembered that the utilisation of grass-clover also produces a nitrogen fertilizer 4, the use of rapeseed and biodiesel produces straw and rape cake (and glycerine in a biodiesel production), while an ethanol production based on cereals also produces an animal fodder. It is nevertheless clear that a production of refined biomass products for the transport sector achieves a substantially lower energy yield per hectare with the present technology than the production of raw materials for the CHP sector. There is thus a significant challenge for the technological development to increase the efficiency in the conversion of biofuels in order to replace oil, which from a resource and political aspect is the most vulnerable fossil fuel. The production of ethanol based on lignocellulose (the socalled second generation process) and the production of dimethylether (or other synthetic fuel) via thermal gasification of biomass are technologies that potentially can produce biofuels with a high energy yield. At EU level, considerable research and development funds are therefore assigned to advancing these technologies to a commercial level. Both technologies, however, require large central plants and therefore large investments. Technologies, which are deemed suitable for a decentralised utilisation and have a greater chance of technological breakthrough within a shorter space of time, may be of interest from a regional development perspective. These technologies may, for example, be biogas, Stirling engines and the utilisation of raw rapeseed oil. By good integration in local structures and with agricultural and environmental aspects, a number of derived benefits can be achieved that will be able to more or less outweigh the large-scale and high-tech advantages of the large technologies. The commercial sector in Region Midtjylland specialises in the manufacture of foods, clothing and furniture and also in energy and the environment. The latter area, combined with the medical and health areas, are those exhibiting the strongest growth in Denmark. There is thus a large potential in Region Midtjylland for further development of the energy and environment sector, not least in close collaboration with the food sector, so that the stricter environmental regulations in agriculture can be met in an innovative and cost-effective way. An analysis of the biomass potential in Region Midtjylland and at national level shows that the current utilisation of biomass from forests and agriculture of, respectively, 16 and 50 PJ, can be increased to, respectively, approx. 45 and 147 PJ without compromising the main role of agriculture as a food producer and forestry as a timber producer. The analysis of the potential increase of the biomass production from agriculture alone shows a current utilisation of approx. 7 PJ in Region Midtjylland and 24 PJ for the country as a whole, which can be increased to, respectively, 34 and 115 PJ, corresponding to a nearly five-fold increase in the utilisation of biomass. The agricultural sector in Region Midtjylland is thus on its own able to deliver more biomass for energy than the total Danish agricultural sector currently produce. 4 Legumes fix nitrogen from the air. After biogas treatment, the nitrogen can be utilised as a fertiliser. This saves energy as the synthetic manufacture of nitrogen fertiliser requires energy equivalent to a little more than one litre of oil. 13

15 4. Biomasseenergi i Danmark og internationalt Både på verdensplan og i Danmark er biomasse langt den største kilde til vedvarende energi (figur 2 og 3). I Danmark udgjorde produktionen af vedvarende energi i 2006 ca. 14%, hvortil kommer en import, således at knap 16% af det samlede energiforbrug udgjordes af vedvarende energi (Energistyrelsen, 2007). Biomassens andel af den vedvarende energi var 46%, mens bionedbrydeligt affald, der ofte også defineres som biomasse, udgjorde 24% og vind 20%. I EU som gennemsnit udgør biomasse inklusiv organisk affald kun ca. 4% af den totale energiforsyning, og Danmark ligger med ca. 12% betydeligt over EU s gennemsnit (Transport- og Energiministeren, 2006). Halm og træ udgør (bortset fra affald) de største kilder til bioenergi i Danmark (figur 3). De umiddelbart tilgængelige ressourcer af træ og affald udnyttes næsten fuldt ud til energi, mens der ligger et stort uudnyttet biomassepotentiale i halm og ikke mindst i husdyrgødning, hvoraf i dag under 5% udnyttes til energi (se analyse i kapitel 8). Dertil kommer muligheden for dyrkning af biomasse til energi, som i dag kun sker i begrænset omfang ( ha raps til biodiesel og godt ha energipil o.l.). Biomasse handles i stigende grad internationalt. Al den dansk producerede biodiesel eksporteres således, og der importeredes i 2006 træpiller, -flis og brænde med et samlet energiindhold på næsten 16 PJ (Energistyrelsen, 2007). Kul 23,5% Kernekraft 6,8% Gas 21,2% Vedvarende energi 13,5% Biomasse og affald 10,8% Vandkraft 2,2% Andet 0,5% Olie 35,0% Figur 2. Biomasses andel af verdens energiforbrug (IEA Renewables Information, 2004) 14

16 Figur 3. Produktion af vedvarende energi i Danmark (Energistyrelsen, 2007) Øget energiproduktion fra biomasse kan ske via øget udnyttelse af halm og husdyrgødning ved at udnytte noget af den nuværende landbrugsproduktion til energi (fx græs, korn, raps eller sukkerroer til produktion af biodrivmidler) eller ved at dyrke deciderede energiafgrøder på noget af den landbrugsjord, som i dag bruges til at producere korn til eksport. Endelig er det også en potentiel mulighed at udnytte akvatisk biomasse (havalger o.l.) eller at importere biomasse. Der er således ingen absolutte grænser for hvor stor en del af det danske energiforbrug, der kan dækkes ud fra biomasse. Et scenario for, hvor meget biomasseenergi dansk landbrug kan levere uden at gå på kompromis med sin hovedrolle som fødevareproducent, er opstillet sidst i rapporten, og angiver et potentiale på en 5-doblet energileverance i forhold til den nuværende udnyttelse af halm og biogas. Regeringen vurderede i juni 2005, at biomasse endnu ofte ikke kan betale sig samfundsøkonomisk, selvom miljømæssige fordele indregnes (Regeringen, 2005). Ved stigende oliepriser (som jo har været tilfældet siden juni 2005) og stigende CO 2 -priser vil en række biomasseteknologier dog blive konkurrencedygtige (Energistyrelsen, 2005a). Men samtidigt vurderes det politisk vigtigt allerede nu at mindske afhængigheden af fossil energi, ligesom udnyttelse af vedvarende energi kan være afgørende for at kunne opfylde vores Kyoto-forpligtelse. Bl.a. derfor er faste biobrændsler fritaget fra energi- og CO 2 -afgift, så- 15

17 ledes at biomasse for private forbrugere er økonomisk fordelagtigt fx ved anvendelse af træpillefyr. Politiske vedtagelser bidrager ligeledes til at indfase biomasse, selvom det endnu ikke er snævert økonomisk rentabelt. Et eksempel herpå er biomassehandlingsplanen, der pålægger de danske elproducenter årligt at indfyre 1,2 mio. tons biomasse. På den anden side finder Regeringen, at biobrændstoffer p.t. ikke er omkostningseffektive, idet deres fordele købes for dyrt. I dag udnyttes biomassen mere omkostningseffektivt til produktion af el og varme, hvilket tjener de samme grundlæggende formål som biobrændstoffer til transport: At forbedre energiforsyningssikkerheden, reducere CO 2 -udslippet og gavne landdistrikterne (Transport- og Energiministeren, 2006). På den baggrund er Danmarks vejledende målsætning for anvendelse af biobrændstoffer sat til kun 0,1%. Regeringen har dog i 2006 valgt fremover at opprioritere forskningsindsatsen i udvikling af flydende biobrændstoffer og vil desuden i begyndelsen af 2008 fremsætte lovforslag om, at biobrændstoffer, som opfylder EU's kommende bæredygtighedskriterier, skal udgøre 5,75 % af al benzin og diesel til transportformål fra 1. januar Målsætningen skal realiseres ved påbud til olieselskaberne (Transport- og Energiministeriet, 2007). Den mangeårige fokus på udvikling af vedvarende energi i Danmark har skabt grundlag for en stor eksport af energiteknologi, og fra 1992 til 2005 er værdien steget fra 5 til 32 mia. kr. årligt (Energistyrelsen, 2006). Hermed udgør energiteknologiens andel af den samlede danske eksport nu 7,1%. Selvom vindmøllerne udgør en stor andel heraf, er eksport af biomasseteknologi også af væsentlig betydning og har et stort udviklingspotentiale (Nielsen, 2005). Dansk biomasseteknologi er på en række områder internationalt i front, og et væsentligt argument for en satsning på forskning og udvikling på området er således muligheden for teknologieksport til et eksponentielt stigende verdensmarked. 16

18 5. De enkelte teknologier 5.1. Direkte afbrænding til varme og kraftvarme Hvordan udnyttes direkte afbrænding? Afbrænding af biomasse for at opnå varme er den ældste og mest velkendte udnyttelsesmetode. Simpel teknologi er stadig meget udbredt i form af brændeovne og -fyr (brænde bidrager med over 4 gange så meget energi som biogas). Der er dog sket et stort arbejde i de seneste år med at forbedre energiudnyttelsen og minimere emissionerne fra disse små, decentrale enheder. Virkningsgraden for brændefyr er således steget fra under 50% for godt 10 år siden til i dag ca. 90% for de mest effektive fyr (www.teknologisk.dk/energi/5614). Træpillefyr er en anden decentral teknologi til varmeproduktion, som har gennemgået en kraftig teknisk udvikling og opnået en stor markedsandel i de seneste år. De nyeste træpillefyr kan drives med næsten så lidt pasning som oliefyr (Skøtt, 2006a) og giver for den enkelte forbruger en betydelig besparelse i forhold til fyring med olie. Der er et vist energiforbrug til pillepresning, men det udgør alene få procent af træets energiindhold (tabel 2), og træpiller er nemmere at transportere og opbevare end træflis og brænde. Bemærk i øvrigt i tabel 2, at der generelt er et lavere energiforbrug til produktion af de faste biobrændsler end til fossile brændsler. Tabel 2. Energiforbrug til produktion af brændsler i forhold til deres nedre brændværdi. (Energistyrelsen, 2001a) Energiforbrug til fremskaffelse (MJ/ton) Energi til frembringelse i % af brændslets indhold Naturgas ,8 Olie ,4 Kul ,7 Halm 410 2,8 Flis 308 3,3 Træpiller, produceret i DK 626 3,6 Træpiller, importerede 787 4,5 Decentral kraftvarmeproduktion er vanskelig at opnå økonomi i ved traditionel dampteknologi, og der arbejdes derfor med at udvikle forgasningsteknologier hertil (se afsnit 5.2). Helt små, decentrale kraftvarmeanlæg (gårdanlæg, landsbyvarme) har hidtil ikke været aktuelt, fordi kraftproduktionen kræver mere styring og pasning. Der er dog udviklet enkelte decentrale anlæg baseret på den såkaldte Stirling-teknologi, der er meget robust og dermed ikke kræver megen pasning. Selvom el-virkningsgraden af Stirling-motorer er noget mindre end for centrale kraftvarmeanlæg, har det værdi at kunne omsætte en del af energien ved decentral varmeproduktion til elektricitet. 17

19 På større centrale fjernvarmeanlæg og ikke mindst på kraftvarmeanlæg er ligeledes sket en kraftig teknologiudvikling, som har bidraget til at øge virkningsgraden og reducere omkostningerne. Danmark har været det land i verden, som har fokuseret mest på at udnytte halm til kraftvarme. Det er en vanskelig opgave, fordi halm er et aggressivt brændsel, der ved de høje temperaturer, der kræves for opvarmning af damp til elfremstilling, kan forårsage kraftig korrosion af kedlerne. Det er lykkedes at udvikle fuldskala halmfyrede kraftvarmeanlæg, der fungerer tilfredsstillende, og som kan bidrage til teknologieksport (Energistyrelsen, 2005a) Kommercielt niveau og udviklingspotentialer for direkte afbrænding Varme- og kraftvarmeteknologier er fuldt kommercielt udviklede og tilgængelige i mange forskellige størrelser og tekniske niveauer. Samtidig foregår naturligvis en kontinuert udvikling og optimering, der dog ikke indebærer væsentlige teknologispring. En undtagelse er arbejdet med at udnytte den såkaldte Stirlingmotor til decentral kraftvarmeproduktion helt ned til gårdanlægsstørrelse. Firmaet Stirling Danmark (www.stirling.dk) har modtaget midler fra en række fonde for at etablere verdens første kommercielle produktion af biomassefyrede Stirlingmotorer. Der er allerede en stor omsætning af kedler og udstyr til kraftvarmeproduktion ud fra biomasse og et stabilt stigende marked. Danmark har et internationalt forspring indenfor fyring med halm. Der er mulighed for at udvikle andre nicher indenfor området fx decentral kraftvarmeproduktion, som har et potentiale for udbredelse i landdistrikterne. Ved at sælge ikke bare lavværdig biomasse, men den færdige energivare (varme, el eller gas), kan primærlandbruget inddrage et nyt forretningsområde Råvaregrundlag til direkte afbrænding Til direkte biomasseafbrænding anvendes faste og forholdsvis tørre brændsler, såsom træ, træpiller og halm. Træ kan dog afbrændes med op til 50-60% vand i fjernvarmeanlæg, og hvis der er installeret røggaskondensering, genindvindes den energi, der går til at fordampe det høje vandindhold. De lokalt tilgængelige ressourcer af træ og halm kan suppleres med import (hvilket i høj grad er tilfældet med træpiller) eller med dyrkning af deciderede energiafgrøder. Fiberfraktionen fra husdyrgødning (eller evt. hele gødningen) er en potentiel råvare til afbrænding, som er kommet i fokus i forbindelse med planerne om bygning af et stort biogasanlæg ved Måbjerg. Det har tidligere ikke været lovligt at afbrænde husdyrgødning (eller dele heraf), men nylige lovændringer har gjort det muligt. Da fast biomasse oftest har en ret lav volumenvægt samt et vist vandindhold og dermed lav energitæthed, er transport over lange afstande belastende for trafiksystemet og reducerer energigevinsten. Det vil derfor være fornuftigt at placere kraftvarmeværker så tæt på biomasseressourcerne som muligt, men samtidig skal de naturligvis placeres tæt på varmeforbrugerne. 18

20 Miljøeffekter af direkte afbrænding Nettoenergiudbytte og -CO 2 -fortrængning er forholdsvis højt ved udnyttelse af overskudsbiomasse eller afbrænding af hele afgrøder. Det hænger også sammen med, at forbruget af procesenergi ved fremstilling af varme og el er lavt. Størrelsen af CO 2 -fortrængningen afhænger dog af, om der fortrænges kul, olie eller naturgas. Afbrænding af biomasse fra jordbruget vil påvirke kulstofbalancen i jorden. Således vil afbrænding af halm frem for nedmuldning på marken reducere jordens kulstofindhold (Schjønning, 2004). Dette bør indregnes i en samlet drivhusgasbalance for hele kæden fra jordbrugsproduktion til energiudnyttelse, såvel som emissionen af andre drivhusgasser i jordbruget. Dyrkning af flerårige energiafgrøder, hvor jordstrukturen ikke brydes op årligt i forbindelse med jordbearbejdning, giver ikke anledning til reduktion i jordens indhold af kulstof. Det er tværtimod muligt, at dyrkningen kan bidrage til en opbygning af kulstof i jorden (Olesen et al., 2001). Partikelemission ved afbrænding af biomasse i anlæg uden avanceret styring og uden røgrensning kan være et alvorligt problem, således som det er påvist med brændeovne (Glasius et al., 2004). Det er derfor vigtigt at instruere brugerne i korrekt fyringspraksis for at minimere problemet. På større biomassefyrede anlæg er der installeret avanceret røgrensning til opfangning af partikler og til NO x -reduktion. Asken fra forbrændingen indeholder dels næringsstoffer, som det vil være værdifuldt at returnere til jordbruget. Men asken indeholder også tungmetaller, til tider i en mængde som overskrider grænseværdierne i bioaskebekendtgørelsen, således at det er nødvendigt at deponere asken. Tungmetalkoncentrationerne er højest i flyveaske og mindst i bundaske, som derfor oftest kan udspredes i jordbruget. Ved deponering af tungemetalholdig flyveaske trækkes uønskede tungmetaller ud af dyrkningssystemerne. Det vil specielt være en fordel m.h.t. cadmium, idet indholdet af dette tungmetal i fødevarer ligger meget tæt på maksimumværdierne. Denne proces er dog først optimal i det øjeblik, tungmetallerne fra asken kan genanvendes i stedet for at skulle deponeres. Det er teknisk muligt, men praktiseres endnu ikke Økonomi ved direkte afbrænding Afbrænding af biomasse til kraftvarmeproduktion er fritaget for energi- og CO 2 -afgift hvilket betyder, at biomasse er betydelig billigere end fossilt brændsel - ikke mindst for private forbrugere. Der er til gengæld også større anlægs- og pasningsomkostninger forbundet med at udnytte biomasse Fordele og ulemper ved direkte afbrænding Fordele Kommercielt tilgængelig teknologi Privatøkonomisk konkurrencedygtig Højt nettoenergiudbytte 19

ENERGI- OG MILJØTEKNOLOGI

ENERGI- OG MILJØTEKNOLOGI ENERGI- OG MILJØTEKNOLOGI Baggrundsmateriale til Vækstforums tænketank 2007 Baggrund Beskrivelse af energiteknologier Regional status og perspektivering Udgiver: Regional udvikling Forord Vækstforum i

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Fremtidens alternative brændstoffer

Fremtidens alternative brændstoffer Fremtidens alternative brændstoffer Troels Dyhr Pedersen Konsulent ved Teknologisk Institut Center for Transport og Elektriske Systemer Kontakt: tdp@teknologisk.dk Introduktion til fremtidens brændstoffer

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet

Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser Henrik Wenzel Syddansk Universitet Fælles netværksmøde for Ressourcenetværket og Netværket for Affald, energi og klima www.topwaste.dk Onsdag

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede

Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede Grønt Vækst Laboratorium RKSK-Modellen for Biogas Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Morten Gylling Seniorrådgiver Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad er Bioøkonomi Bioøkonomien går ud på at anvende restprodukter

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007 Juni 2007 Det behøver ikke at koste en bondegård at komme i gang med at presse olieholdige frø. Den mindste oliepresser koster omkring 12.000 kr. men så er kapaciteten også kun ca. 5 kg frø i timen. Urenheder

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15 Referat Sara Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november 15. august 2013 kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet

Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet Mandag Morgens Klimakonference 26. februar 2013 Poul Alberg Østergaard / Brian Vad Mathiesen Aalborg

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg

Læs mere

EFP 2006 Produktion af metanol/dme ud fra biomasse

EFP 2006 Produktion af metanol/dme ud fra biomasse EFP 2006 Produktion af metanol/dme ud fra biomasse EnergiForsk2008, 12 juni Jesper Ahrenfeldt, Weigang Lin, Jacob Munkholt Christensen, Peter Arendt Jensen, Anker Degn Jensen Agenda Baggrund og formål

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere