Energi fra biomasse - Ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi fra biomasse - Ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv"

Transkript

1 A A R H US Uffe Jørgensen, Peter Sørensen, Anders Peter Adamsen og Inge T. Kristensen U N I V ERS I T E T Energi fra biomasse - Ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m ark b rug n r J a n uar

2 DJF m arkbrug nr. 134 januar Energi fra biomasse - Ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv Uffe Jørgensen, Peter Sørensen, Anders Peter Adamsen og Inge T. Kristensen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet AARHUS UNIVERSITET Postboks Tjele Rapporterne indeholder hovedsagelig forskningsresultater og forsøgsopgørelser rettet mod danske forhold. Endvidere kan de beskrive større samlede forskningsprojekter eller fungere som bilag til temamøder. Rapporterne udkommer i serierne: Markbrug, Husdyrbrug, Havebrug. Abonnenter opnår 25% rabat, og abonnement kan tegnes ved henvendelse til: Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Postboks 50, 8830 Tjele Tlf Alle publikationer kan bestilles på nettet: Forside Foto: Flemming Nielsen Tryk: ISBN

3

4 Forord Denne udredning blev finansieret af det tidligere Viborg Amt som en del af forberedelsen til Region Midtjyllands udarbejdelse af en strategi for vedvarende energi og miljøteknologi. 1 kilojoule [kj] = 1000 J 1 megajoule [MJ] = 1000 kj 1 gigajoule [GJ] = 1000 MJ 1 terajoule [TJ] = 1000 GJ 1 petajoule [PJ] = 1000 TJ Energifakta 1 kilowatt-time [kwh] = 3,6 MJ = 860 kilokalorier [kcal] Typiske nedre brændværdier (GJ/tons) af: Træpiller 18 Brænde, lagret 15 Træflis, friskt 8 Halm 15 Korn 15 Rapsfrø 25 Rapsolie 35 Etanol 26 Biogas 23 Fossil olie 42 Kul 26 Naturgas 48 1 l olie = 42 MJ = 11,7 kwh Danmarks energiproduktion i år 2006: PJ Danmarks energiforbrug (normaliseret) i år 2006: 863 PJ Danmarks produktion af vedvarende energi i år 2006: 119 PJ Heraf biomasse: 84 PJ 3

5 4

6 1. Indholdsfortegnelse Forord Indholdsfortegnelse Sammendrag Summary Biomasseenergi i Danmark og internationalt De enkelte teknologier Direkte afbrænding til varme og kraftvarme Hvordan udnyttes direkte afbrænding? Kommercielt niveau og udviklingspotentialer for direkte afbrænding Råvaregrundlag til direkte afbrænding Miljøeffekter af direkte afbrænding Økonomi ved direkte afbrænding Fordele og ulemper ved direkte afbrænding Termisk forgasning Hvordan udnyttes termisk forgasning? Kommercielt niveau og udviklingspotentialer for termisk forgasning Råvaregrundlag for termisk forgasning Miljøeffekter af termisk forgasning Økonomi i termisk forgasning Fordele og ulemper ved termisk forgasning Omsætning af biomasse til brint Hvordan omsættes biomasse til brint? Kommercielt niveau og udviklingspotentialer for omsætning af biomasse til brint Råvaregrundlag for omsætning til brint Miljøeffekter ved omsætning af biomasse til brint Økonomi ved omsætning af biomasse til brint Fordele og ulemper ved omsætning af biomasse til brint Biogas Hvordan udnyttes biogas? Kommercielt niveau og udviklingspotentialer for biogasproduktion Råvaregrundlag for biogasproduktion Miljøeffekter ved produktion af biogas Økonomi i biogasproduktion Fordele og ulemper ved biogasproduktion Biomass to Liquid (BtL) Hvordan udnyttes BtL-teknologien? Kommercielt niveau og udviklingspotentialer for BtL Råvaregrundlag for BtL Miljøeffekter ved produktion og anvendelse af BtL

7 Økonomi ved produktion af BtL Fordele og ulemper ved BtL Etanol Etanol ud fra sukker- og stivelseholdige råvarer Kommercielt niveau og udviklingspotentialer for produktion af etanol fra sukker og stivelse Hvordan udnyttes etanol fra sukker og stivelse? Råvaregrundlag for produktion af etanol Miljøeffekter ved produktion af etanol fra sukker og stivelse Økonomi i produktion af etanol fra sukker og stivelse Fordele og ulemper ved produktion af etanol fra sukker og stivelse Etanol ud fra celluloseholdige råvarer Hvordan udnyttes etanol fra celluloseholdige råvarer? Kommercielt niveau og udviklingspotentialer for etanolproduktion fra cellulose Råvaregrundlag for etanolproduktion fra cellulose Miljøeffekter ved produktion af etanol fra cellulose Økonomi i produktion af etanol fra cellulose Fordele og ulemper ved produktion af etanol fra cellulose Rå planteolie Hvordan udnyttes rå planteolie? Kommercielt niveau og udviklingspotentialer for udnyttelse af rå planteolie Råvaregrundlag for produktion af rå planteolie Miljøeffekter ved udnyttelse af rå planteolie Økonomi ved produktion af rå planteolie Fordele og ulemper ved udnyttelse af rå planteolie Biodiesel Hvordan udnyttes biodiesel? Kommercielt niveau og udviklingspotentialer for biodiesel Råvaregrundlag for produktion af biodiesel Miljøeffekter ved udnyttelse af biodiesel Økonomi ved udnyttelse af biodiesel Fordele og ulemper ved udnyttelse af biodiesel Diskussion af samspil mellem teknologier, landbrugsproduktion og miljø Samspil mellem teknologier Samspil mellem energiproduktion, jordbrugsdrift og miljø Regionale aspekter Potentielt energibidrag fra biomasse i Region Midtjylland og i Danmark Metodik ved beregning af biomassepotentiale Datakilder og opgørelser Tiltag 1. Energiafgrøder Arealpotentiale og nuværende udnyttelse til energi Scenario Beregningsfaktorer for tørstofudbytte pr. ha Beregningsfaktorer for energiindhold i biomassen Tiltag 2. Raps til energi Arealpotentiale og nuværende udnyttelse til energi

8 Scenario Beregningsfaktorer for tørstofudbytte pr. ha Beregningsfaktorer for energiindhold i biomassen Tiltag 3. Halm til energi Arealpotentiale og nuværende udnyttelse til energi Scenario Beregningsfaktorer for tørstofudbytte pr. ha Beregningsfaktorer for energiindhold i biomassen Tiltag 4. Brændsel fra skove, hegn og haver Arealpotentiale Scenario Beregningsfaktorer for udbytte pr. ha Beregningsfaktorer for energiindhold i biomassen Tiltag 5. Udnyttelse af græs på lavbundsjord til biogas Arealpotentiale og nuværende udnyttelse til energi Scenario Beregningsfaktorer for tørstofudbytte pr. ha Beregningsfaktorer for energiindhold i biomassen Tiltag 6. Biogas fra husdyrgødning og afbrænding af afgassede gyllefibre Ressourcepotentiale og nuværende udnyttelse til energi Scenario Beregningsfaktorer for energiindhold i biomassen Referencer

9 2. Sammendrag Biomasse er den største kilde til vedvarende energi både i Danmark og på verdensplan. I rapporten beskrives principperne bag forskellige teknologier til udnyttelse af biomasseenergi, deres udviklingsstatus, råvarekrav, miljøeffekter m.m. Valg af den optimale teknologi afhænger meget af lokale forhold - herunder råvaretilgængelighed. Den fremtidige økonomi i forskellige processpor vil afhænge af, hvor succesfuld teknologiudviklingen vil være, men også af den førte skatte- og afgiftspolitik samt af udviklingen i råvarepriser på både biomasse og fossile brændsler. Der er derfor ikke noget åbenlyst bud på den bedste teknologi. I tabel 1 har vi vurderet nogle væsentlige parametre for de teknologier, vi har beskrevet nærmere i rapporten. Karaktererne må dog ikke opfattes som absolutte, da der sker en løbende teknologiudvikling. Tabel 1. Sammenligning af forskellige bioenergiteknologiers anvendelsesmuligheder, udviklingsniveau, råvaregrundlag samt miljø- og energiudbytte Energiprodukter (Varme, El, Biobrændstof) Teknologisk udviklingsniveau Råvaregrundlag (snævert - bredt) Afledte miljøgevinster (vandmiljø, drivhusgas m.m.) Energiudbytte Centrale (C)/ decentrale (D) anlæg Direkte afbrænding V, E *** *** * *** C/D Termisk V, E ** *** ** *** C forgasning Omsætning V, E, B * *** **? C/D til brint Biogas V, E, B *** *** *** ** D/C Biomass to B * *** ** ** C liquid Rå planteolie V, E, B *** * ** * D/C Biodiesel V, E, B *** * * * C Etanol fra B *** ** ** * C stivelse Etanol fra lignocellulose V, E, B * *** ** ** C Afledte miljøgevinster og maksimalt energiudbytte afhænger ikke kun af valg af konverteringsteknologi, men i mindst lige så høj grad af valget af råvare eller dyrkningssystem til produktion af råvaren. Fx vil udnyttelse af græs fra vedvarende engarealer i biogasanlæg kunne fjerne næringsstoffer fra ådalene og dermed bidrage til et renere vandmiljø. Energiudbyttet i 8

10 biogasprocessen er ikke så højt som ved direkte afbrænding af biomasse, men ved at afbrænde den resterende fiberfraktion efter afgasning øges energiudbyttet, og nitratudvaskningen fra landbrugsarealerne kan reduceres, når fiberfraktionen ikke bringes tilbage. Et tredje eksempel på effekt af dyrkningssystem er, at ved at dyrke flerårige energiafgrøder (fx pil og elefantgræs) frem for energikorn vil den samlede drivhusgasfortrængning ved produktion af samme energimængde øges, samtidig med at nitratudvaskningen mindskes. Nettoenergiudbyttet ved produktion af biomasse afhænger meget af, hvilke afgrøder man dyrker, og hvilket biomasseprodukt man opfatter som slutproduktet. Som et groft overslag kan følgende nettoenergiudbytter (energiforbrug til dyrkning og omsætning er fratrukket) forventes ved produktion af: pileflis eller helsædskorn 150 GJ/ha biogas ud fra kløvergræs 60 GJ/ha etanol og lignin 1 fra helsæd 45 GJ/ha etanol fra hvedekerner 20 GJ/ha rapsolie eller biodiesel 15 GJ/ha Det skal dog huskes, at ved udnyttelse af kløvergræs produceres samtidigt kvælstofgødning 2, ved rapsolie og biodiesel produceres halm og rapskage (samt glycerin ved biodieselproduktion), mens der ved etanolproduktion ud fra korn opnås foderprodukter. Det er alligevel tydeligt, at ved fremstilling af forædlede biomasseprodukter til transportsektoren opnås med den nuværende teknologi et betydeligt mindre energiudbytte pr. ha end ved produktion af råvarer til kraftvarmesektoren. Det er således en stor udfordring for teknologiudviklingen at øge effektiviteten i omsætningen til biobrændstoffer til erstatning for olie, der af ressourcemæssige og politiske grunde er den mest sårbare fossile råvare. Produktion af etanol på basis af lignocellulose (såkaldt 2. generationsanlæg) og produktion af dimethylether (eller andre syntetiske brændstoffer) via termisk forgasning af biomasse er teknologier, der potentielt kan levere biobrændstoffer med et højt energiudbytte (se figur 1). På EU-plan afsættes derfor store forsknings- og udviklingsmidler for at løfte disse teknologier til et kommercielt niveau. Begge teknologier kræver dog store centrale anlæg med deraf følgende store investeringskrav. 1 Lignin udvindes i processen og dets energiindhold udnyttes ved afbrænding 2 Bælgplanter fikserer kvælstof fra luften. Efter omsætning i biogasanlæg kan kvælstoffet udnyttes som gødning. Herved spares energi, da fremstilling af 1 kg kvælstofgødning bruger energi svarende til godt en lt. olie. 9

11 Transportafstand med tungt køretøj ved forskellig Rapsfrø til biodiesel, til Hvede til ethanol, strå energi, biprodukt til Pil til Pil til syntetisk Pil til syntetisk diesel sortlu Pil til Pil til dimethylether Pil til methanol via Km pr. hektar og år Pil til DME via Figur 1. Beregning af mulig transportafstand pr. hektar med tungt køretøj ved benyttelse af forskellige afgrøder og konverteringsteknologier. Sortlud er et biprodukt fra papirfremstilling. Figur fra præsentation af Volvo Technology Corporation, P. Klintbom, 2005 Andre teknologier, der egner sig til decentral udnyttelse og har større chance for teknologisk at slå igennem indenfor en kortere tidshorisont, kan have interesse for udvikling i regionalt regi. Det gælder fx biogas, Stirlingmotorer og udnyttelse af rå rapsolie. Ved god integrering i lokale strukturer og ved samspil med lokale jordbrugs- og miljøforhold kan opnås en række afledte gevinster, som mere eller mindre kan opveje stordrifts- og højteknologifordelene ved de store teknologier. Region Midtjylland har en erhvervsspecialisering på fremstillingserhverv indenfor fødevarer, beklædning og møbler samt indenfor energi og miljø. Sidstnævnte område er sammen med sektoren medico og sundhed de områder, der er i kraftigst vækst i Danmark. Der er således et stort potentiale i Region Midtjylland for at udvikle energi- og miljøsektoren yderligere - ikke mindst i et tæt samspil med fødevareerhvervet, således at de øgede miljøkrav, der stilles til landbrugsproduktionen, kan løses på en innovativ og omkostningseffektiv vis. En analyse af biomassepotentialet i Region Midtjylland og på landsplan viste, at den nuværende udnyttelse af biomasse fra skov- og landbrug på ca. 16 PJ i Region Midtjylland og ca. 50 PJ i hele landet kan øges til hhv. ca. 45 og 147 PJ uden at gå på kompromis med landbrugets hovedrolle som fødevareproducent og skovbrugets hovedrolle som leverandør af gavn- 10

12 træ. Vurderes alene den potentielle udvidelse af landbrugets biomasseleverance viser analysen en udnyttelse på i dag ca. 7 PJ i Region Midtjylland og på ca. 24 PJ i hele landet, hvilket kan øges til hhv. ca. 34 og 115 PJ svarende til næsten 5 gange større biomasseudnyttelse. Landbruget i Region Midtjylland kan således alene levere mere biomasse til energi, end det samlede danske landbrug leverer i dag. 11

13 3. Summary Biomass is the largest source of renewable energy in the world and in Denmark too. This report describes the principles of nine different technologies used to produce energy from biomass, their development status, raw material requirements, environmental impact etc. The selection of the most suitable technology is strongly dependent on local conditions including raw material availability. The future economy of the different processes will depend on how successful the technological development will be, but also on the tax and duty policy applied by the government at the time and on the development in the price of both biomass and fossil fuels. Therefore, there is no single obvious best technology. The environmental benefits and maximum energy yields achieved depend not only on the conversion technology chosen but equally on the choice of raw material or cropping system used to produce the raw material. As an example the utilisation in biogas plants of grass from permanent lowland pastures could remove nutrients from river valleys and thus contribute to a cleaner aquatic environment. The energy yielded in the biogas process is not as high as with a direct combustion of the biomass, but burning the remaining fibre fraction after degasification increases the energy yield and reduces nitrate leaching from agricultural land as the fibre fraction is not returned to the soil. A third example on the effect of cropping system is that on the basis of the same amount of energy produced by the growing of perennial energy crops (for example willow and miscanthus) instead of annual cereals will significantly reduce the total emission of greenhouse gases, while also reducing nitrate leaching. The net energy yielded with a biomass production is highly dependent on the crops used and on exactly which product is regarded as the end product of the biomass. As a rough estimate the following net energy yields can be achieved (energy consumption for cultivation and conversion has been deducted) for a production of: willow woodchips or wholecrop 150 GJ/ha cereals biogas from grass-clover 60 GJ/ha ethanol and lignin 3 from wholecrop 45 GJ/ha cereals ethanol from wheat grain 20 GJ/ha rapeseed oil or biodiesel 15 GJ/ha 3 Lignin is extracted during the process and its energy content utilised in combustion. 12

14 It should be remembered that the utilisation of grass-clover also produces a nitrogen fertilizer 4, the use of rapeseed and biodiesel produces straw and rape cake (and glycerine in a biodiesel production), while an ethanol production based on cereals also produces an animal fodder. It is nevertheless clear that a production of refined biomass products for the transport sector achieves a substantially lower energy yield per hectare with the present technology than the production of raw materials for the CHP sector. There is thus a significant challenge for the technological development to increase the efficiency in the conversion of biofuels in order to replace oil, which from a resource and political aspect is the most vulnerable fossil fuel. The production of ethanol based on lignocellulose (the socalled second generation process) and the production of dimethylether (or other synthetic fuel) via thermal gasification of biomass are technologies that potentially can produce biofuels with a high energy yield. At EU level, considerable research and development funds are therefore assigned to advancing these technologies to a commercial level. Both technologies, however, require large central plants and therefore large investments. Technologies, which are deemed suitable for a decentralised utilisation and have a greater chance of technological breakthrough within a shorter space of time, may be of interest from a regional development perspective. These technologies may, for example, be biogas, Stirling engines and the utilisation of raw rapeseed oil. By good integration in local structures and with agricultural and environmental aspects, a number of derived benefits can be achieved that will be able to more or less outweigh the large-scale and high-tech advantages of the large technologies. The commercial sector in Region Midtjylland specialises in the manufacture of foods, clothing and furniture and also in energy and the environment. The latter area, combined with the medical and health areas, are those exhibiting the strongest growth in Denmark. There is thus a large potential in Region Midtjylland for further development of the energy and environment sector, not least in close collaboration with the food sector, so that the stricter environmental regulations in agriculture can be met in an innovative and cost-effective way. An analysis of the biomass potential in Region Midtjylland and at national level shows that the current utilisation of biomass from forests and agriculture of, respectively, 16 and 50 PJ, can be increased to, respectively, approx. 45 and 147 PJ without compromising the main role of agriculture as a food producer and forestry as a timber producer. The analysis of the potential increase of the biomass production from agriculture alone shows a current utilisation of approx. 7 PJ in Region Midtjylland and 24 PJ for the country as a whole, which can be increased to, respectively, 34 and 115 PJ, corresponding to a nearly five-fold increase in the utilisation of biomass. The agricultural sector in Region Midtjylland is thus on its own able to deliver more biomass for energy than the total Danish agricultural sector currently produce. 4 Legumes fix nitrogen from the air. After biogas treatment, the nitrogen can be utilised as a fertiliser. This saves energy as the synthetic manufacture of nitrogen fertiliser requires energy equivalent to a little more than one litre of oil. 13

15 4. Biomasseenergi i Danmark og internationalt Både på verdensplan og i Danmark er biomasse langt den største kilde til vedvarende energi (figur 2 og 3). I Danmark udgjorde produktionen af vedvarende energi i 2006 ca. 14%, hvortil kommer en import, således at knap 16% af det samlede energiforbrug udgjordes af vedvarende energi (Energistyrelsen, 2007). Biomassens andel af den vedvarende energi var 46%, mens bionedbrydeligt affald, der ofte også defineres som biomasse, udgjorde 24% og vind 20%. I EU som gennemsnit udgør biomasse inklusiv organisk affald kun ca. 4% af den totale energiforsyning, og Danmark ligger med ca. 12% betydeligt over EU s gennemsnit (Transport- og Energiministeren, 2006). Halm og træ udgør (bortset fra affald) de største kilder til bioenergi i Danmark (figur 3). De umiddelbart tilgængelige ressourcer af træ og affald udnyttes næsten fuldt ud til energi, mens der ligger et stort uudnyttet biomassepotentiale i halm og ikke mindst i husdyrgødning, hvoraf i dag under 5% udnyttes til energi (se analyse i kapitel 8). Dertil kommer muligheden for dyrkning af biomasse til energi, som i dag kun sker i begrænset omfang ( ha raps til biodiesel og godt ha energipil o.l.). Biomasse handles i stigende grad internationalt. Al den dansk producerede biodiesel eksporteres således, og der importeredes i 2006 træpiller, -flis og brænde med et samlet energiindhold på næsten 16 PJ (Energistyrelsen, 2007). Kul 23,5% Kernekraft 6,8% Gas 21,2% Vedvarende energi 13,5% Biomasse og affald 10,8% Vandkraft 2,2% Andet 0,5% Olie 35,0% Figur 2. Biomasses andel af verdens energiforbrug (IEA Renewables Information, 2004) 14

16 Figur 3. Produktion af vedvarende energi i Danmark (Energistyrelsen, 2007) Øget energiproduktion fra biomasse kan ske via øget udnyttelse af halm og husdyrgødning ved at udnytte noget af den nuværende landbrugsproduktion til energi (fx græs, korn, raps eller sukkerroer til produktion af biodrivmidler) eller ved at dyrke deciderede energiafgrøder på noget af den landbrugsjord, som i dag bruges til at producere korn til eksport. Endelig er det også en potentiel mulighed at udnytte akvatisk biomasse (havalger o.l.) eller at importere biomasse. Der er således ingen absolutte grænser for hvor stor en del af det danske energiforbrug, der kan dækkes ud fra biomasse. Et scenario for, hvor meget biomasseenergi dansk landbrug kan levere uden at gå på kompromis med sin hovedrolle som fødevareproducent, er opstillet sidst i rapporten, og angiver et potentiale på en 5-doblet energileverance i forhold til den nuværende udnyttelse af halm og biogas. Regeringen vurderede i juni 2005, at biomasse endnu ofte ikke kan betale sig samfundsøkonomisk, selvom miljømæssige fordele indregnes (Regeringen, 2005). Ved stigende oliepriser (som jo har været tilfældet siden juni 2005) og stigende CO 2 -priser vil en række biomasseteknologier dog blive konkurrencedygtige (Energistyrelsen, 2005a). Men samtidigt vurderes det politisk vigtigt allerede nu at mindske afhængigheden af fossil energi, ligesom udnyttelse af vedvarende energi kan være afgørende for at kunne opfylde vores Kyoto-forpligtelse. Bl.a. derfor er faste biobrændsler fritaget fra energi- og CO 2 -afgift, så- 15

17 ledes at biomasse for private forbrugere er økonomisk fordelagtigt fx ved anvendelse af træpillefyr. Politiske vedtagelser bidrager ligeledes til at indfase biomasse, selvom det endnu ikke er snævert økonomisk rentabelt. Et eksempel herpå er biomassehandlingsplanen, der pålægger de danske elproducenter årligt at indfyre 1,2 mio. tons biomasse. På den anden side finder Regeringen, at biobrændstoffer p.t. ikke er omkostningseffektive, idet deres fordele købes for dyrt. I dag udnyttes biomassen mere omkostningseffektivt til produktion af el og varme, hvilket tjener de samme grundlæggende formål som biobrændstoffer til transport: At forbedre energiforsyningssikkerheden, reducere CO 2 -udslippet og gavne landdistrikterne (Transport- og Energiministeren, 2006). På den baggrund er Danmarks vejledende målsætning for anvendelse af biobrændstoffer sat til kun 0,1%. Regeringen har dog i 2006 valgt fremover at opprioritere forskningsindsatsen i udvikling af flydende biobrændstoffer og vil desuden i begyndelsen af 2008 fremsætte lovforslag om, at biobrændstoffer, som opfylder EU's kommende bæredygtighedskriterier, skal udgøre 5,75 % af al benzin og diesel til transportformål fra 1. januar Målsætningen skal realiseres ved påbud til olieselskaberne (Transport- og Energiministeriet, 2007). Den mangeårige fokus på udvikling af vedvarende energi i Danmark har skabt grundlag for en stor eksport af energiteknologi, og fra 1992 til 2005 er værdien steget fra 5 til 32 mia. kr. årligt (Energistyrelsen, 2006). Hermed udgør energiteknologiens andel af den samlede danske eksport nu 7,1%. Selvom vindmøllerne udgør en stor andel heraf, er eksport af biomasseteknologi også af væsentlig betydning og har et stort udviklingspotentiale (Nielsen, 2005). Dansk biomasseteknologi er på en række områder internationalt i front, og et væsentligt argument for en satsning på forskning og udvikling på området er således muligheden for teknologieksport til et eksponentielt stigende verdensmarked. 16

18 5. De enkelte teknologier 5.1. Direkte afbrænding til varme og kraftvarme Hvordan udnyttes direkte afbrænding? Afbrænding af biomasse for at opnå varme er den ældste og mest velkendte udnyttelsesmetode. Simpel teknologi er stadig meget udbredt i form af brændeovne og -fyr (brænde bidrager med over 4 gange så meget energi som biogas). Der er dog sket et stort arbejde i de seneste år med at forbedre energiudnyttelsen og minimere emissionerne fra disse små, decentrale enheder. Virkningsgraden for brændefyr er således steget fra under 50% for godt 10 år siden til i dag ca. 90% for de mest effektive fyr (www.teknologisk.dk/energi/5614). Træpillefyr er en anden decentral teknologi til varmeproduktion, som har gennemgået en kraftig teknisk udvikling og opnået en stor markedsandel i de seneste år. De nyeste træpillefyr kan drives med næsten så lidt pasning som oliefyr (Skøtt, 2006a) og giver for den enkelte forbruger en betydelig besparelse i forhold til fyring med olie. Der er et vist energiforbrug til pillepresning, men det udgør alene få procent af træets energiindhold (tabel 2), og træpiller er nemmere at transportere og opbevare end træflis og brænde. Bemærk i øvrigt i tabel 2, at der generelt er et lavere energiforbrug til produktion af de faste biobrændsler end til fossile brændsler. Tabel 2. Energiforbrug til produktion af brændsler i forhold til deres nedre brændværdi. (Energistyrelsen, 2001a) Energiforbrug til fremskaffelse (MJ/ton) Energi til frembringelse i % af brændslets indhold Naturgas ,8 Olie ,4 Kul ,7 Halm 410 2,8 Flis 308 3,3 Træpiller, produceret i DK 626 3,6 Træpiller, importerede 787 4,5 Decentral kraftvarmeproduktion er vanskelig at opnå økonomi i ved traditionel dampteknologi, og der arbejdes derfor med at udvikle forgasningsteknologier hertil (se afsnit 5.2). Helt små, decentrale kraftvarmeanlæg (gårdanlæg, landsbyvarme) har hidtil ikke været aktuelt, fordi kraftproduktionen kræver mere styring og pasning. Der er dog udviklet enkelte decentrale anlæg baseret på den såkaldte Stirling-teknologi, der er meget robust og dermed ikke kræver megen pasning. Selvom el-virkningsgraden af Stirling-motorer er noget mindre end for centrale kraftvarmeanlæg, har det værdi at kunne omsætte en del af energien ved decentral varmeproduktion til elektricitet. 17

19 På større centrale fjernvarmeanlæg og ikke mindst på kraftvarmeanlæg er ligeledes sket en kraftig teknologiudvikling, som har bidraget til at øge virkningsgraden og reducere omkostningerne. Danmark har været det land i verden, som har fokuseret mest på at udnytte halm til kraftvarme. Det er en vanskelig opgave, fordi halm er et aggressivt brændsel, der ved de høje temperaturer, der kræves for opvarmning af damp til elfremstilling, kan forårsage kraftig korrosion af kedlerne. Det er lykkedes at udvikle fuldskala halmfyrede kraftvarmeanlæg, der fungerer tilfredsstillende, og som kan bidrage til teknologieksport (Energistyrelsen, 2005a) Kommercielt niveau og udviklingspotentialer for direkte afbrænding Varme- og kraftvarmeteknologier er fuldt kommercielt udviklede og tilgængelige i mange forskellige størrelser og tekniske niveauer. Samtidig foregår naturligvis en kontinuert udvikling og optimering, der dog ikke indebærer væsentlige teknologispring. En undtagelse er arbejdet med at udnytte den såkaldte Stirlingmotor til decentral kraftvarmeproduktion helt ned til gårdanlægsstørrelse. Firmaet Stirling Danmark (www.stirling.dk) har modtaget midler fra en række fonde for at etablere verdens første kommercielle produktion af biomassefyrede Stirlingmotorer. Der er allerede en stor omsætning af kedler og udstyr til kraftvarmeproduktion ud fra biomasse og et stabilt stigende marked. Danmark har et internationalt forspring indenfor fyring med halm. Der er mulighed for at udvikle andre nicher indenfor området fx decentral kraftvarmeproduktion, som har et potentiale for udbredelse i landdistrikterne. Ved at sælge ikke bare lavværdig biomasse, men den færdige energivare (varme, el eller gas), kan primærlandbruget inddrage et nyt forretningsområde Råvaregrundlag til direkte afbrænding Til direkte biomasseafbrænding anvendes faste og forholdsvis tørre brændsler, såsom træ, træpiller og halm. Træ kan dog afbrændes med op til 50-60% vand i fjernvarmeanlæg, og hvis der er installeret røggaskondensering, genindvindes den energi, der går til at fordampe det høje vandindhold. De lokalt tilgængelige ressourcer af træ og halm kan suppleres med import (hvilket i høj grad er tilfældet med træpiller) eller med dyrkning af deciderede energiafgrøder. Fiberfraktionen fra husdyrgødning (eller evt. hele gødningen) er en potentiel råvare til afbrænding, som er kommet i fokus i forbindelse med planerne om bygning af et stort biogasanlæg ved Måbjerg. Det har tidligere ikke været lovligt at afbrænde husdyrgødning (eller dele heraf), men nylige lovændringer har gjort det muligt. Da fast biomasse oftest har en ret lav volumenvægt samt et vist vandindhold og dermed lav energitæthed, er transport over lange afstande belastende for trafiksystemet og reducerer energigevinsten. Det vil derfor være fornuftigt at placere kraftvarmeværker så tæt på biomasseressourcerne som muligt, men samtidig skal de naturligvis placeres tæt på varmeforbrugerne. 18

20 Miljøeffekter af direkte afbrænding Nettoenergiudbytte og -CO 2 -fortrængning er forholdsvis højt ved udnyttelse af overskudsbiomasse eller afbrænding af hele afgrøder. Det hænger også sammen med, at forbruget af procesenergi ved fremstilling af varme og el er lavt. Størrelsen af CO 2 -fortrængningen afhænger dog af, om der fortrænges kul, olie eller naturgas. Afbrænding af biomasse fra jordbruget vil påvirke kulstofbalancen i jorden. Således vil afbrænding af halm frem for nedmuldning på marken reducere jordens kulstofindhold (Schjønning, 2004). Dette bør indregnes i en samlet drivhusgasbalance for hele kæden fra jordbrugsproduktion til energiudnyttelse, såvel som emissionen af andre drivhusgasser i jordbruget. Dyrkning af flerårige energiafgrøder, hvor jordstrukturen ikke brydes op årligt i forbindelse med jordbearbejdning, giver ikke anledning til reduktion i jordens indhold af kulstof. Det er tværtimod muligt, at dyrkningen kan bidrage til en opbygning af kulstof i jorden (Olesen et al., 2001). Partikelemission ved afbrænding af biomasse i anlæg uden avanceret styring og uden røgrensning kan være et alvorligt problem, således som det er påvist med brændeovne (Glasius et al., 2004). Det er derfor vigtigt at instruere brugerne i korrekt fyringspraksis for at minimere problemet. På større biomassefyrede anlæg er der installeret avanceret røgrensning til opfangning af partikler og til NO x -reduktion. Asken fra forbrændingen indeholder dels næringsstoffer, som det vil være værdifuldt at returnere til jordbruget. Men asken indeholder også tungmetaller, til tider i en mængde som overskrider grænseværdierne i bioaskebekendtgørelsen, således at det er nødvendigt at deponere asken. Tungmetalkoncentrationerne er højest i flyveaske og mindst i bundaske, som derfor oftest kan udspredes i jordbruget. Ved deponering af tungemetalholdig flyveaske trækkes uønskede tungmetaller ud af dyrkningssystemerne. Det vil specielt være en fordel m.h.t. cadmium, idet indholdet af dette tungmetal i fødevarer ligger meget tæt på maksimumværdierne. Denne proces er dog først optimal i det øjeblik, tungmetallerne fra asken kan genanvendes i stedet for at skulle deponeres. Det er teknisk muligt, men praktiseres endnu ikke Økonomi ved direkte afbrænding Afbrænding af biomasse til kraftvarmeproduktion er fritaget for energi- og CO 2 -afgift hvilket betyder, at biomasse er betydelig billigere end fossilt brændsel - ikke mindst for private forbrugere. Der er til gengæld også større anlægs- og pasningsomkostninger forbundet med at udnytte biomasse Fordele og ulemper ved direkte afbrænding Fordele Kommercielt tilgængelig teknologi Privatøkonomisk konkurrencedygtig Højt nettoenergiudbytte 19

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

ENERGI- OG MILJØTEKNOLOGI

ENERGI- OG MILJØTEKNOLOGI ENERGI- OG MILJØTEKNOLOGI Baggrundsmateriale til Vækstforums tænketank 2007 Baggrund Beskrivelse af energiteknologier Regional status og perspektivering Udgiver: Regional udvikling Forord Vækstforum i

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Introduktion og oversigt bioenergiområdet

Introduktion og oversigt bioenergiområdet Introduktion og oversigt bioenergiområdet Kathrine Hauge Madsen khm@.dk Indhold Den danske energisituation Bioenergi i Danmark indtil nu Fast brændsel Transportbrændstoffer Energiafgrøder til biogas Bioenergien

Læs mere

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas?

Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas? Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, SDU Life Cycle Engineering Hvor skal

Læs mere

Biogasutvecklingen i Danmark

Biogasutvecklingen i Danmark Årsmøde Biogas Syd, Malmø, 17. september 2013 Biogasutvecklingen i Danmark Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Gastekniske Dage 15. Maj 2012 Malene Hein Nybroe Energinet.dk 1 Vores systemer Vi har allerede en del fluktuerende produktion

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

Det danske biogassamfund

Det danske biogassamfund Biogasseminar afdækning af forsknings- og udviklingsbehov Energinet.dk 28. august 2008 Det danske biogassamfund - anno 2015 Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen leverandører Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg

Læs mere

Stort potentiale i dansk produceret flis

Stort potentiale i dansk produceret flis Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 EPU alm. del

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Fremtidens alternative brændstoffer

Fremtidens alternative brændstoffer Fremtidens alternative brændstoffer Troels Dyhr Pedersen Konsulent ved Teknologisk Institut Center for Transport og Elektriske Systemer Kontakt: tdp@teknologisk.dk Introduktion til fremtidens brændstoffer

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Den danske biomassesatsning til dato

Den danske biomassesatsning til dato Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Den rådne banan med Bornholm som rosinen i pølseenden Den grønne banan Nordic BioEnergy BIOGAS RETROGAS RETROMAX RETROWASTE HYDROGEN Hybrid Biogas-H2 Vestjyde Einstein

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Seminar om termisk forgasning i Danmark Brøndby, Danmark, 17. november 2015 Morten Tony Hansen Senior projektleder FORCE Technology

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren Kopi af Sfs beslutningsforslag - http://www.folketinget.dk/samling/20051/beslutningsforslag/b20/som_fremsat.htm B 20 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren.

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

VE-gasser i naturgasnettet IDA ENERGI

VE-gasser i naturgasnettet IDA ENERGI Forgasningsgas i naturgasnettet VE-gasser i naturgasnettet IDA ENERGI HMN Naturgas - Gladsaxe 09 december 2015 Niels Bjarne K. Rasmussen Dansk Gasteknisk Center nbr@dgc.dk Indhold Hvad er forgasning? Hvad

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere