National handlingsplan For vedvarende energi i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National handlingsplan For vedvarende energi i Danmark"

Transkript

1 National handlingsplan For vedvarende energi i Danmark Juni 2010

2 DA 1 DA

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé af den nationale politik for vedvarende energi Det forventede endelige energiforbrug i Mål for vedvarende energi og det vejledende forløb Nationale overordnede mål Sektormål og det vejledende forløb Foranstaltninger med henblik på at nå målene Oversigt over alle politikker og foranstaltninger, der tager sigte på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder Specifikke foranstaltninger, der tager sigte på at opfylde kravene i artikel 13, 14, 16 og i direktiv 2009/28/EF Administrative procedurer og fysisk planlægning (artikel 13, stk. 1, i direktiv 2009/28/EF) Tekniske specifikationer (Artikel 13, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF) Bygninger (Artikel 13, stk. 3-6, i direktiv 2009/28/EF) Bestemmelser om oplysning (Artikel 14, stk. 1, 2 og 4-6, i direktiv 2009/28/EF) Certificering af installatører (Artikel 14, stk. 3, i direktiv 2009/28/EF) Udvikling af infrastruktur til elektricitet (Artikel 16, stk. 1, og stk. 3-6, i direktiv 2009/28/EF) Drift af elnettet (Artikel 16, stk. 2, 7 og 8, i direktiv 2009/28/EF) Integrering af biogas i naturgasnettet (Artikel 16, stk. 7, 9 og 10, i direktiv 2009/28/EF) Udvikling af infrastruktur til fjernvarme og fjernkøling (Artikel 16, stk. 11, i direktiv 2009/28/EF) Biobrændstoffer og flydende biobrændsler bæredygtighedskriterier og kontrol med overholdelse af reglerne (artikel i direktiv 2009/28/EF) Støtteordninger, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvender med henblik på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder til produktion af elektricitet Støtteordninger, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvender med henblik på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder til opvarmning og køling Støtteordninger, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvender med henblik på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder til transport Særlige foranstaltninger til fremme af anvendelsen af energi fra biomasse Biomasseforsyninger: indenlandske og importerede DA 2 DA

4 4.6.2 Foranstaltninger til tilvejebringelse af biomasse under hensyn til andre biomassebrugere (de landbrugs- og skovbrugsbaserede sektorer) Planlagt anvendelse af statistiske overførsler mellem medlemsstaterne og planlagt deltagelse i fælles projekter med andre medlemsstater og tredjelande Proceduremæssige aspekter Forventet overskudsproduktion (sammenlignet med det vejledende forløb) af energi fra vedvarende energikilder, der kan overføres til andre medlemsstater Skønnet potentiale for fælles projekter Forventet efterspørgsel efter energi fra vedvarende energikilder, der må opfyldes på anden måde end ved indenlandsk produktion Vurderinger Det samlede forventede bidrag fra hver enkelt energiteknologi til opfyldelsen af de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet, opvarmning og køling og transport Det samlede forventede bidrag fra energieffektivitets- og energibesparelsesforanstaltninger til opfyldelsen af de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet, opvarmning og køling og transport Vurdering af virkningerne (fakultativt spørgsmål) Udarbejdelse af de nationale handlingsplaner for vedvarende energi og opfølgning af gennemførelsen DA 3 DA

5 1. RESUMÉ AF DEN NATIONALE POLITIK FOR VEDVARENDE ENERGI Danmark har siden 1970 erne ført en aktiv energipolitik med høj prioritering af energibesparelser og vedvarende energi. Der er behov for en fortsat aktiv indsats på disse områder for at håndtere en række af de udfordringer, samfundet står overfor i dag. Det gælder både med hensyn til klima- og miljømæssige problemstillinger, økonomiske forhold samt sikring af en høj forsyningssikkerhed. Det er den danske regerings politik, at Danmark skal være et grønt bæredygtigt samfund og i 2020 være blandt de tre mest energieffektive lande i OECD. Danmark skal samtidig være blandt de tre lande i verden, der løfter sin vedvarende energiandel mest frem mod Danmark har i VE-direktivet allerede forpligtet sig til et ambitiøst mål om 30 pct. vedvarende energi i 2020, hvilket regeringen som udgangspunkt forventer at opfylde gennem nationale initiativer. I denne handlingsplan for vedvarende energi beskrives foranstaltninger, der skal sikre energibesparelser og udbygning med vedvarende energi frem mod Foranstaltninger - herunder støtteordninger - til fremme af vedvarende energi inden for EU er nationale, og Danmark har som andre EU-lande opbygget sit eget nationale støttesystem. Det er imidlertid den danske regerings opfattelse, at man i EU-regis - under gyldig hensyn til ovennævnte princip - bør arbejde for at undgå uhensigtsmæssig støttekonkurrence mellem medlemslandene. Regeringens langsigtede energipolitiske vision er, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler. Der er nedsat en klimakommission, der i efteråret 2010 skal komme med forslag til, hvordan denne målsætning kan opfyldes. Det er forventningen, at kommissionen vil pege på, at der både skal gennemføres væsentlige energibesparelser og en markant udbygning af den vedvarende energiforsyning. Regeringen vil inden udgangen af indeværende valgperiode og bl.a. med udgangspunkt i Klimakommissionens rapport komme med et oplæg til, hvornår og hvordan visionen om uafhængighed af fossile brændsler kan realiseres. Den danske energipolitik er bl.a. baseret på den energipolitiske aftale af 21. februar 2008, der er indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance/Liberal Alliance. Ifølge aftalen skal bruttoenergiforbruget falde med 2 pct. i forhold til 2006 frem til 2011 og 4 pct. frem til 2020, og vedvarende energi skal dække 20 procent af Danmarks bruttoenergiforbrug i Aftalen indeholder en række konkrete initiativer, der skal sikre, at målene nås. Ifølge den energipolitiske aftale skal parterne bag aftalen inden udgangen af 2010 drøfte konkrete supplerende initiativer for perioden efter DA 4 DA

6 Det er den danske regerings plan efter fremlæggelsen af Klimakommissionens rapport at fremlægge et regeringsudspil, der kan danne grundlag for drøftelser om en ny energipolitisk aftale om yderligere initiativer til fremme af vedvarende energi og energibesparelser udover dem, der beskrives i handlingsplanen. Dette vil kunne beskrives nærmere i de senere fremdriftsrapporter til Kommissionen. Det danske energisystem, der i 1970 erne næsten udelukkende var baseret på forbrug af importeret olie og kul, er i dag karakteriseret ved en stor spredning på energikilder, ligesom Danmark er blevet nettoeksportør af energi. Der er sket en løbende udbygning med vedvarende energi særligt vindkraft, bionedbrydeligt affald, biogas og halm. De foranstaltninger, der har fremmet denne udvikling, er bl.a. pristillæg, politiske aftaler om etablering af havmølleparker, afgiftsfritagelse, en biomasseaftale samt støtte til informationskampagner og forskning. Flere af disse foranstaltninger er blevet udbygget med den energipolitiske aftale fra februar Siden 1980 erne er der sket en decentralisering af den danske energiproduktion, således at produktionen af el og varme finder sted mange steder i landet, hvor det tidligere var elproduktion på nogle få centrale værker placeret i de store byer, der dominerede. Der er i dag en stor udbredelse af kraftvarme og fjernvarme baseret på overskudsvarme i Danmark. Det har bidraget væsentligt til, at Danmark i dag er et af de mest energieffektive lande i verden. Det er lykkedes at holde energiforbruget stort set konstant, mens der har været en økonomisk vækst på omkring 80 pct. siden Regeringen fremlagde i februar 2010 en redegørelse for den danske forsyningssikkerhed, der peger på nogle af de udfordringer, det danske energisystem står overfor. Danmark vil om få år blive nettoimportør af fossile brændsler. En aktiv indsats for at sikre en effektiv og klimavenlig energiforsyning er både nødvendig for at fastholde en høj forsyningssikkerhed, en robust økonomi og af hensyn til de klimapolitiske målsætninger. Redegørelsen peger også på, at den videre udbygning med vedvarende energi i sig selv kan blive en udfordring for forsyningssikkerheden på længere sigt. For en pålidelig indpasning af mere vedvarende energi er der behov for tilpasninger af elnettet og en højere grad af balance mellem elforbrug og -produktion. Som opfølgning på aftalen Bedre integration af vind fra oktober 2009 er der planlagt og iværksat en række initiativer vedrørende udrulning af det intelligente elforbrug. Der er desuden fastlagt nye retningslinjer for udbygning og kabellægning af eltransmissionsnettet i Kabelhandlingsplanen fra 2008, ligesom forbindelser til udlandet udbygges. Regeringen har fremlagt flere strategier for, hvordan forskellige sektorer kan bidrage til håndteringen af de klima- og energimæssige udfordringer, herunder landbrug, transport og byggeri. DA 5 DA

7 Regeringens plan Grøn Vækst indeholder en række tiltag, som skal realisere regeringens vision om et samfund, hvor der satses på grøn adfærd og grøn teknologi for at løse miljø-, klima- og naturudfordringerne, og samtidig skabe en grøn vækstøkonomi. Planen skal bl.a. udbygge landbrugets rolle som leverandør af grøn energi som energiafgrøder og biogas. Der er oprettet et Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram i forbindelse med aftalen, der skal skabe mere sammenhæng mellem forskning, udvikling og demonstration af viden på fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakulturområdet. Aftalen Grøn Vækst 2.0 fra april 2010 indeholder yderligere initiativer, der skal styrke brugen af biomasse fra landbruget. Regeringens udspil om Grøn Transport fra december 2008 fastslog, at den stigende kurve for transportens CO 2 -udledning skal knækkes. Med den politiske aftale En grøn transportpolitik fra januar 2009 er der lagt op til en lang række initiativer, der bl.a. skal styrke den kollektive trafik og øge udnyttelsen og energieffektiviteten af eksisterende køretøjer. Regeringen har besluttet at forlænge afgiftsfritagelsen for elbiler frem til 2015 og forbereder desuden en grønnere bilbeskatning. Transportministeriet har etableret Center for Grøn Transport, der skal gennemføre forsøgsprojekter med energieffektiv transport. Forskning og inddragelse af erhvervslivet er centralt for en grøn omlægning af energisystemet. I 2009 offentliggjorde regeringen Erhvervsklimastrategien, som rummer over 20 nye initiativer og har til formål at gøre Danmark til et grønt laboratorium til udvikling og afprøvning af nye, grønne løsninger. Bevillinger til energiforskning, -udvikling og demonstration er forøget betydeligt i de senere år. Senest har regeringen i 2010 afsat over 1 mia. kr. til at styrke hele innovationskæden for ny energiteknologi fordelt på en række ordninger, herunder Det Strategiske Forskningsråd, Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP), de PSO-finansierede programmer ForskEL, Højteknologifonden samt Green Labs DK. Regeringen har desuden fremlagt Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger, der indeholder en række konkrete forslag til at nedbringe energiforbruget i såvel nybyggeri som i eksisterende bygninger. Der er desuden etableret et Center for Energibesparelser, der skal fremme omkostningseffektive energibesparelser i virksomheder, husholdninger og det offentlige. Forhøjelsen af energiafgifterne, der er indeholdt i regeringens skattereform Forårspakke 2.0, ventes derudover at påvirke energiforbruget. De lokale og regionale myndigheder er vigtige aktører i klima- og energiindsatsen. Kommuner og regioner har indgået aftaler om energibesparelser, og kommunerne er ansvarlig for varmeplanlægningen. Kommunerne har vist interesse for strategiske energiplaner som et kommunalt redskab til at øge andelen af vedvarende energi i for- DA 6 DA

8 syningen. Strategisk energiplanlægning indebærer, at kommunerne med udgangspunkt i en kortlægning af lokale energiressourcer og energibesparelsespotentiale planlægger, hvordan energiforsyningen kan udvikles, så energien udnyttes så effektivt som muligt, og potentialet for omstilling til vedvarende energi udnyttes maksimalt. Samlet set er Danmark med de nævnte strategier og initiativer allerede godt i gang med omstillingen mod et grønt og fleksibelt dansk energisystem. Når Klimakommissionen har fremlagt sin rapport, forventes klima- og energipolitiske udspil fra regeringen, der både skal sikre, at Danmark lever op til sine internationale klima- og energimæssige forpligtelser, at Danmark på sigt bliver uafhængig af fossile brændsler, og at omstillingen sker på en omkostningseffektiv og økonomisk robust måde. 2. DET FORVENTEDE ENDELIGE ENERGIFORBRUG I Energistyrelsens årlige basisfremskrivninger af energiforbrug og energiforsyning beskriver den udvikling, som under en række forudsætninger om teknologisk udvikling, priser, økonomisk udvikling m.v. kan forekomme, hvis det antages, at der ikke bliver taget nye politiske initiativer eller gennemføres nye foranstaltninger frem til Kun vedtagne foranstaltninger indgår i basisfremskrivningen. Bebudede politiske tiltag, hvor der udestår konkret udformning og/eller politisk aftale, er ikke medregnet. Basisfremskrivningen karakteriseres ofte som et frozen policy scenarie. I forbindelse med udarbejdelsen af denne handlingsplan er der taget udgangspunkt i Energistyrelsens basisfremskrivning fra april Heri er energiforbruget fremskrevet ved anvendelse af EMMA-modellen. I denne model bestemmes udviklingen i energiforbruget inden for de forskellige sektorer og anvendelsesområder grundlæggende ud fra antagelser om den økonomiske vækst og udviklingen i energipriser. Herudover indgår der en trend, som er estimeret over de sidste 10 års udvikling. Den afspejler bl.a. den teknologiske udvikling, strukturelle effekter inden for de enkelte brancher, skalaeffekter samt effekten af energispareinitiativer over estimationsperioden. Energispareindsatsen frem til 2020 vil bl.a. som følge af den energipolitiske aftale af 21. februar 2008, der fastlægger, at der årligt skal opnås energibesparelser svarende til 1,5 pct. af energiforbruget være væsentlig større end indsatsen i estimationsperioden. Derfor er de historiske trende tillagt en effekt, der afspejler den øgede indsats. Det betyder, at alle igangværende energispareaktiviteter indgår i basisfremskrivningen. Basisfremskrivningen, der som nævnt alene indeholder de i dag vedtagne politiske initiativer, viser en vedvarende energi-andel i 2020 på 28,3 pct. og en reduktion af bruttoenergiforbruget i 2020 med 1,9 pct. set i forhold til forbruget i Der vil således frem til 2020 være behov for yderligere initiativer for at opfylde målet for vedvarende energi og det nationale mål om reduktion af bruttoenergiforbruget med 4 pct. Det skal understreges, at der er stor usikkerhed om udviklingen i energiforbruget frem til Usikkerheden knytter sig dels til de anvendte forudsætninger om øko- DA 7 DA

9 nomisk vækst og udviklingen i energipriser, dels til usikkerhed om energiforbrugets følsomhed over for ændringer i energipriser på længere sigt og usikkerhed om den akkumulerede effekt frem til 2020 af de igangsatte energispareaktiviteter. Der skal i handlingsplanen præsenteres et grundscenarie for energiforbruget, hvori der kun tages højde for de energieffektivitets- og energibesparelsesforanstaltninger, der er vedtaget før 2009, samt et udvidet scenarie, som også inddrager planlagte reduktioner af energiforbruget frem mod Det udvidede scenarie, der indgår i denne handlingsplan, svarer til basisfremskrivningen, men der er - som en del af det regneeksempel, der opfylder de danske mål i indlagt flere energibesparelser i Det er beregningsteknisk forudsat, at bruttoenergiforbruget er reduceret med 4 pct. i 2020 i forhold til 2006, svarende til det nationale mål om reduktion af bruttoenergiforbruget. Energibesparelserne i slutforbruget er forudsat jævnt fordelt over alle sektorer og anvendelsesområder bortset fra transport. Der er ikke på nuværende tidspunkt udformet specifikke virkemidler til levering af disse besparelser. Figur 1 viser det forventede udvidede endelige energiforbrug ifølge det udvidede scenarie, der også fremgår af tabel 1. I rapporten er tabellerne udfyldt med den energienhed, som skabelonen for handlingsplanen foreskriver 1000 tons olieækvivalent (ktoe). I dansk energistatistisk og dansk energiplanlægning er det praksis at anvende Joule som måleenhed. Derfor er tabeller og figurer i rapporten ligeledes vist i Terra Joule (TJ) eller Peta Joule (PJ). Omregningsfaktor: 1 ktoe = 41,868 TJ Figur 1. Udvidet endeligt energiforbrug opdelt på slutanvendelse - udvidet scenarie (PJ) Der udarbejdes ikke - som led i de årlige fremskrivninger af energiforbrug og energiforsyning - i Danmark et grundscenarie, som viser udviklingen i det endelige energiforbrug og bruttoenergiforbrug, hvis de forskellige besluttede initiativer ikke blev gennemført. Til brug for denne handlingsplan er der imidlertid gennemført et estimat DA 8 DA

10 af størrelsen af det endelige energiforbrug frem til 2020 uden de seneste besparelsesinitiativer, svarende til en udvikling, hvor der alene indgår de historiske trende, der som nævnt i en vis udstrækning indeholder effekter af politiske initiativer. Dette fremgår af tabel 1. KASSE Hvordan beregnes den øvre grænse for luftfartens andel af det udvidede endelige energiforbrug, jf. direktivet om vedvarende energikilder Antag, at luftfartens andel (AEC Aviation Energy Consumption) af det samlede udvidede endelige energiforbrug (GFEC Gross Final Energy Consumption) i land A er X: X = AEC/GFEC Antag, at X>6,18 % Når det gælder vurderingen af overholdelse, betyder den øvre grænse i dette tilfælde, at GFECjusteret = GFEC AEC + AECjusteret hvor AECjusteret = 0,0618 * GFEC Med andre ord er GFECjusteret = GFEC AEC + 0,0618 * GFEC= = GFEC X*GFEC + 0,0618 * GFEC= = GFEC * (1,0618 X) "Justering" som en procentdel af det faktiske GFEC og som en funktion af X er derfor Justering = X-0,0618 =(GFEC GFECjusteret)/GFEC= For Cypern og Malta anvendes 4,12 % og 0,0412 i stedet for 6,18 % og 0,0618. DA 9 DA

11 Tabel 1: Det forventede udvidede endelige forbrug af energi til opvarmning og køling, el og transport i Danmark i perioden frem til 2020 under hensyntagen til virkningen af energieffektivitets- og energibesparelsesforanstaltninger (ktoe) Basisår Udvidet scenarie Udvidet scenarie Udvidet scenarie Udvidet scenarie (Grundscenarie) (Grundscenarie) (Grundscenarie) (Grundscenarie) (Grundscenarie) Udvidet scenarie 1) Opvarmning og køling ) Elektricitet ) Transport i alt (ekskl. el) ) Transport, jf. artikel 3, stk. 4, litra a) ) Udvidet endeligt energiforbrug Beregningerne af energieffektivitet og energibesparelser skal stemme overens med de øvrige beregninger, som medlemsstaterne meddeler Kommissionen, navnlig i forbindelse med de handlingsplaner, der skal opstilles i henhold til direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. Hvis der bruges forskellige enheder i disse handlingsplaner, oplyses det, hvilke omregningsfaktorer der er anvendt. Det endelige forbrug af alle energiprodukter, undtagen elektricitet til andre formål end transport, plus el- og varmeværkers egenanvendelse af varme og varmetab i nettet (punkt "2. Egenanvendelse i anlægget" og 11. "Transport- og distributionstab", side 23 og 24 i forordningen om energistatistik (EUT L 304 af ). Bruttoelforbruget er lig med den nationale bruttoelproduktion, herunder egenproduktion, plus import og minus eksport. Energiforbruget på transportområdet som defineret i artikel 3, stk. 4, litra a), i direktiv 2009/28/EF. Mængden af el fra vedvarende energikilder, der går til vejtransport, skal i denne forbindelse multipliceres med en faktor på 2,5 som angivet i artikel 3, stk. 4, litra c), i direktiv 2009/28/EF. Som defineret i artikel 2, litra f), i direktiv 2009/28/EF. Dette omfatter det endelige energiforbrug plus nettab og el- og varmeværkers egenanvendelse af el- og varme (NB: det omfatter ikke elforbruget til hydrostatisk energilagring eller til transformation i elkedler eller varmepumper i fjernvarmeværker). DA 10 DA

12 Nedenstående beregning foretages kun, hvis det udvidede energiforbrug til luftfarten er større end 6, 18 % (4,12 % for Malta og Cypern): Endeligt forbrug til luftfart Reduktion som følge af den øvre grænse for luftfart 6, jf. 0 artikel 5, stk Energiforbrug I ALT, når reduktionen som følge af den øvre grænse for luftfart er trukket fra I henhold til artikel 5, stk. 6, betragtes luftfartens andel af det udvidede endelige energiforbrug som værende højst 6,18 % (EU-gennemsnit) og for Cypern og Malta højst 4,12 %. DA 11 DA

13 (Grundscenarie) Udvidet scenarie Udvidet scenarie Udvidet scenarie Udvidet scenarie Udvidet scenarie (Grundscenarie) (Grundscenarie) (Grundscenarie) (Grundscenarie) (Grundscenarie) Udvidet scenarie 1) Opvarmning og køling ) Elektricitet ) Transport i alt (ekskl. el) ) Transport, jf. artikel 3, stk. 4, litra a) 5) Udvidet endeligt energiforbrug Nedenstående beregning foretages kun, hvis det udvidede energiforbrug til luftfarten er større end 6, 18 % (4,12 % for Malta og Cypern): Endeligt forbrug til luftfart Reduktion som følge af den øvre grænse for luftfart 11, jf. 0 artikel 5, stk Energiforbrug I ALT, når reduktionen som følge af den øvre grænse for luftfart er trukket fra Se fodnote 4. Se fodnote 5. Se fodnote 6. Se fodnote 7. Se fodnote 8. DA 12 DA

14 Tabel 1: Det forventede udvidede endelige forbrug af energi til opvarmning og køling, el og transport i Danmark i perioden frem til 2020 under hensyntagen til virkningen af energieffektivitets- og energibesparelsesforanstaltninger (PJ) Basisår Udvidet scenarie Udvidet scenarie Udvidet scenarie Udvidet scenarie (Grundscenarie) (Grundscenarie) (Grundscenarie) (Grundscenarie) (Grundscenarie) Udvidet scenarie 1) Opvarmning og køling ) Elektricitet ) Transport i alt (ekskl. el) ) Transport, jf. artikel 3, stk. 4, litra a) ) Udvidet endeligt energiforbrug Beregningerne af energieffektivitet og energibesparelser skal stemme overens med de øvrige beregninger, som medlemsstaterne meddeler Kommissionen, navnlig i forbindelse med de handlingsplaner, der skal opstilles i henhold til direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. Hvis der bruges forskellige enheder i disse handlingsplaner, oplyses det, hvilke omregningsfaktorer der er anvendt. Det endelige forbrug af alle energiprodukter, undtagen elektricitet til andre formål end transport, plus el- og varmeværkers egenanvendelse af varme og varmetab i nettet (punkt "2. Egenanvendelse i anlægget" og 11. "Transport- og distributionstab", side 23 og 24 i forordningen om energistatistik (EUT L 304 af ). Bruttoelforbruget er lig med den nationale bruttoelproduktion, herunder egenproduktion, plus import og minus eksport. Energiforbruget på transportområdet som defineret i artikel 3, stk. 4, litra a), i direktiv 2009/28/EF. Mængden af el fra vedvarende energikilder, der går til vejtransport, skal i denne forbindelse multipliceres med en faktor på 2,5 som angivet i artikel 3, stk. 4, litra c), i direktiv 2009/28/EF. Som defineret i artikel 2, litra f), i direktiv 2009/28/EF. Dette omfatter det endelige energiforbrug plus nettab og el- og varmeværkers egenanvendelse af el- og varme (NB: det omfatter ikke elforbruget til hydrostatisk energilagring eller til transformation i elkedler eller varmepumper i fjernvarmeværker). DA 13 DA

15 Nedenstående beregning foretages kun, hvis det udvidede energiforbrug til luftfarten er større end 6, 18 % (4,12 % for Malta og Cypern): Endeligt forbrug til luftfart Reduktion som følge af den øvre grænse for luftfart 17, 0,0 jf. artikel 5, stk. 6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Energiforbrug I ALT, når reduktionen som følge af den øvre grænse for luftfart er trukket fra I henhold til artikel 5, stk. 6, betragtes luftfartens andel af det udvidede endelige energiforbrug som værende højst 6,18 % (EU-gennemsnit) og for Cypern og Malta højst 4,12 %. DA 14 DA

16 (Grundscenarie) Udvidet scenarie Udvidet scenarie Udvidet scenarie Udvidet scenarie Udvidet scenarie (Grundscenarie) (Grundscenarie) (Grundscenarie) (Grundscenarie) (Grundscenarie) Udvidet scenarie 1) Opvarmning og køling ) Elektricitet ) Transport i alt (ekskl. el) ) Transport, jf. artikel 3, stk. 4, litra a) 5) Udvidet endeligt energiforbrug Nedenstående beregning foretages kun, hvis det udvidede energiforbrug til luftfarten er større end 6, 18 % (4,12 % for Malta og Cypern): Endeligt forbrug til luftfart Reduktion som følge af den øvre grænse for luftfart 22, jf. 0,0 artikel 5, stk. 6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,0 1,8 0,0 3,1 Energiforbrug I ALT, når reduktionen som følge af den øvre grænse for luftfart er trukket fra Se fodnote 4. Se fodnote 5. Se fodnote 6. Se fodnote 7. Se fodnote 8. DA 15 DA

17 3. MÅL FOR VEDVARENDE ENERGI OG DET VEJLEDENDE FORLØB 3.1. Nationale overordnede mål Tabel 2: Nationale overordnede mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige energiforbrug i 2005 og 2020 (tal, der skal overføres fra del A i bilag I til direktiv 2009/28/EF): A) Andelen af energi fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige energiforbrug i 2005 (S2005) (%) B) Mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige energiforbrug i 2020 (S2020) (%) C) Forventet justeret energiforbrug i alt i 2020 (fra tabel 1, sidste celle) (ktoe) D) Forventet mængde energi fra vedvarende energikilder svarende til målet for 2020 (beregnet som B x C) (ktoe) C) Forventet justeret energiforbrug i alt i 2020 (fra tabel 1, sidste celle) (PJ) D) Forventet mængde energi fra vedvarende energikilder svarende til målet for 2020 (beregnet som B x C) (PJ) Sektormål og det vejledende forløb Figur 2 viser den estimerede udvikling i den overordnede andel af vedvarende energi frem til 30 pct.-målet i Det ses, at Danmark i alle årene frem til 2020 forventer at ligge over det vejledende forløb. Danmark forventer som udgangspunkt, at målene for vedvarende energi opfyldes gennem indenlandske tiltag, der dels effektiviserer energiforbruget, dels øger udbygningen med vedvarende energi, jf. afsnit 4.7. DA 16 DA

18 Figur 2. Estimeret udvikling af den overordnede VE-andel Figur 3 viser tilsvarende, hvordan andelen af vedvarende energi i transportsektoren er estimeret at udvikle sig frem mod målet på 10 pct. i Andelen af vedvarende energi i transportsektoren i 2010 er estimeret til at være 1,0 pct., der dels kommer fra el-tog, dels fra 1. generations biobrændsler. Frem mod 2020 forventes bl.a. indfasning af elbiler samt et større forbrug af 1. generations biobrændsler og 2. generations biobrændsler, som angivet nærmere i kapitel 5. Figur 3. Estimeret udvikling af VE-andelen i transportsektoren Som anført i tabel 3 nedenfor forventes ud fra en række beregningstekniske forudsætninger, der beskrives nærmere i kapitel 5, følgende vejledende sektormål for vedvarende energi i 2020: DA 17 DA

19 opvarmning og køling: 39,8 pct. elektricitet: 51,9 pct. transport: 10,1 pct. 23 De beregningstekniske mål er udledt af skønnede udbygninger med energiteknologier i de tre sektorer. Det forudsatte bidrag fra de enkelte teknologier og vedvarende energikilder fremgår af tabel 10, 11 og 12 i kapitel 5. Udviklingsforløbene er behæftet med betydelige usikkerheder. De omfatter især forudsatte brændselspriser samt forventninger til virkningerne af besluttede og planlagte foranstaltninger til fremme af vedvarende energi. Eksempelvis vil selv relativt små ændringer i forholdet mellem priserne på kul og biomasse samt udviklingen i priserne på CO 2 -kvoter kunne medføre en ændret brændselsanvendelse på de store kraftværker og dermed store udsving i anvendelsen af vedvarende energi. Tilsvarende er der stor usikkerhed om, hvilken vindkraftudbygning den igangværende planlægning og de vedtagne støtteregler resulterer i. 23 Beregnet efter de særlige krav i VE-direktivets artikel 3, stk. 4. DA 18 DA

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Senest har EU-Kommissionen den 23. januar 2008 spillet ud med en klima- og energipakke.

Senest har EU-Kommissionen den 23. januar 2008 spillet ud med en klima- og energipakke. Den 21. februar 2008 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg

HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg 1 I medfør af 5, 15, 26 a, stk. 1, nr. 1 og 2, og 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken Bilag Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken En omkostningseffektiv indsats Regeringens energipolitiske udspil skal sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede målsætninger

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser I medfør af 3, stk. 3, i lov om energipolitiske foranstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1989, 37 i lov om anvendelse af Danmarks

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Den rigtige vindkraftpolitik

Den rigtige vindkraftpolitik 15. oktober 2010 Den rigtige vindkraftpolitik Vindkraft er en af de helt afgørende teknologier i omstillingen af den danske energiforsyning væk fra afhængigheden af fossile og importerede brændsler. En

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere