Allerød Station. Kørearealet blev omprofileret og blev flisebelagt ved ombygningen og stoppestederne blev forsynet med nyt og tidssvarende udstyr.

Transkript

1 Allerød Station Allerød Stationsforplads blev i 1997 ombygget, således at busserne vest for stationen nu holder i en gadeterminal, hvor busserne holder mere logisk i forhold til kørselsretningen end før ombygningen. Terminalen er åben for bilkørsel og er en del af en lille "ringgade" om byens centrale forretningsgade, der året før blev ombygget til fartdæmpende lokalvej. ligger henholdsvis to og seks km fra Lillerød. Desuden giver stationen togforbindelse fra Københavnsområdet til nogle store arbejdspladsområder i den nordlige del af Lillerød og den vestlige del af Blovstrød, der også begge betjenes af HT med nogle særlige pendulbuslinier. Kørearealet blev omprofileret og blev flisebelagt ved ombygningen og stoppestederne blev forsynet med nyt og tidssvarende udstyr. Terminalombygningen var en del af en betydelig forbedring af det trafikale og visuelle miljø i bymidten i Lillerød. Station og busterminal betjener direkte Lillerød byområde, der har cirka indbyggere, men er ligeledes centrum for busforbindelserne til resten af kommunens øvrige cirka indbyggere i byerne Blovstrød og Lynge, der Kørearealet krydses i tre fodgængerfelter. I forbindelse med fodgængerfeltet umiddelbart foran bussen, er fortovskanten ført frem, således at fodgængeren har bedre muligheder for at orientere sig om trafikken. Terminalen udmærker sig ved en meget stor nærhed mellem busser, cykelparkering og S-tog og er således næsten et ideelt eksempel på optimale muligheder for omstigning mellem trafikmidlerne. Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Allerød Station Side 1

2 visuelt meget mere indbydende. Der blev etableret en helt ny og udvidet overdækket cykelparkering og busstoppestederne blev forsynet med helt nyt stoppestedsudstyr og nye læskærme. Terminalen udmærker sig ved meget korte afstande ved omstigning mellem bus og tog, samt smukke og gode cykelparkeringsforhold. Terminalen er indrettet med faste holdepladser til tre 12 meter busser på samme tid i hver af de to kørselsretninger, og der er mulighed for at busserne i den nordlige ende kan vende i en lille rundkørsel anlagt til det formål. Der er planlagt en lille rundkørsel cirka 200 m syd for terminalen, der ligeledes vil give busserne vendemuligheder i terminalens anden ende. Med tre busser i hver retning kan der foretages uafhængig frakørsel med busserne, mens der reelt er plads til, at der kan holde fire busser i buslommerne i hver retning. Ved ombygningen blev vejforløbet omkring stationen totalt omlagt og fik en ny belægning bestående af betonfliser på både kørearealer, buslommer, fodgængerarealer og cykelstier, således at den fremtræder Cykelparkeringen er meget tæt på både tog og bus, og der er valgt en alternativ form for to-etages parkering. Cyklen kan løftes op i stativet på midterarealet, hvor der er god plads og derefter skubbes på plads, fordi stativet løber på en glideskinne i taget. Stationen betjenes af i alt otte buslinier. Selve gadeterminalen trafikeres af fire buslinier, der alle er gennemkørende. Der kører fire pendullinier i hver sin retning i myldretiden fra stationens østlige del og kommer dermed ikke i berøring med gadeterminalen. Buslinierne har forskelligt driftsmønster, der svinger mellem timesdrift og 20 minutters drift for de enkelte linier og afhænger af tidspunkterne. S-togene fra stationen kører i dagtimer på hverdage til og Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Allerød Station Side 2

3 fra både København og Hillerød hvert tiende minut, hvilket medfører at busserne ikke behøver at have større køreplanophold for at have gode korrespondancer med togene. Der ankommer en bus til terminalen cirka 200 gange på hverdage og godt halvdelen på lørdage og søndage. Stoppestederne øst for stationen betjenes af pendullinierne cirka 100 gange på hverdage. Stationen har cirka på- eller afstigende togpassagerer og cirka buspassagerer på hverdage, og der foretages cirka skift mellem busser og tog. Prisen for ombygningen af Allerød Station var cirka 10 mio. kr. (1997-priser). Allerød Station Kapacitet Driftsmønster Holdepladser 4 (6) Depot 0 Antal buslinier 4 Mulighed for ledbus Ja Bus afg./time 1-3 S-tog afg./time 6 Bus ankomster (hverd./weekend) 200/100 Bus Pas./dag Passagerer S-tog Pas./dag Skift Pas./dag Økonomi Anlæg (1997-priser) 10 mio. kr. Stor fleksibilitet i busopstilling og linieføringsmuligheder inden for et meget lille arealforbrug. Robust over for fremtidige ændringer. Logiske forløb af buslinier. Meget korte omstigningsafstande mellem alle trafikarter. Rigtig gode og smukke cykelparkeringsforhold. Den kollektive trafiks passagerer har næsten direkte og relativt trafiksikker adgang til byens hovedstrøg (M. D. Madsensvej). Terminalen er handicapvenlig, idet den er i et-plan og med dykkede kantstene ved fodgængerfelterne. Den midterste fodgængerovergang er sikkerhedsmæssigt problematisk. Fodgængernes udsyn er spærret af holdende busser. Fodgængerovergangen burde være forsynet med sidehelle ud mod køresporet, men dette blev ikke etableret, da det ville fjerne muligheden for en opstilling med fire busser samtidig og besværliggøre anvendelse af ledbusser. Der er en del gennemkørende biltrafik i terminalen, hvilket også kan medføre en sikkerhedsrisiko. Ikke alle busser benytter terminalen, hvilket kan virke forvirrende for rejsende uden lokalkendskab. Buspassagerer som afstiger på den sydlige busperron skal krydse kørearealet ved skift til S-tog. Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Allerød Station Side 3

4 Skitse af Allerød Station. Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Allerød Station Side 4

5 Ballerup Station Ballerup Station blev ombygget i Terminalombygningen var en del af en forbedring af det visuelle miljø omkring stationen, men ombygningen havde også til hensigt at forbedre omstigningsforholdene for tog- og buspassagerer. Ved ombygningen var det desuden et ønske fra HT at der blev plads til flere busser. Ballerup Station er placeret midt i Ballerup by med direkte tilknytning til bymidte og gågade, samt Ballerup Stationscenter. Ballerup Station er således knudepunkt i den kollektive trafikbetjening i Ballerup Kommune. Busterminalen er stor, men overskuelig, gode informationstavler de rigtige steder gør det let at orientere sig. Busterminalen er placeret langs sporene på den nordlige side, og er indrettet med fast standplads i savtandopstilling til tolv 12 m busser og tre 18 m busser. På hverdage er der S-togsforbindelse til og fra København ni gange i timen fordelt på tre linier (myldretid), mens togene til og fra Frederikssund kører hver tyvende minut. Stationen betjenes af i alt 13 buslinier, heraf tre S-busser. Busserne har forskelligt driftsmønster, der svinger mellem timedrift og ti minutters drift afhængigt af tidspunkt og linie. Der afgår en bus fra terminalen cirka 300 gange på hverdage, cirka 180 gange lørdage og 150 gange på søn- og helligdage. Stationen har cirka på- eller afstigende togpassagerer og cirka buspassagerer på hverdage. Skifteafstandene mellem bus og tog fra København og nordpå er meget små. Til de øvrige tog er der forbindelse via en tunnel i hver ende View over Ballerup Station. Bygningen i baggrunden er stationscentret. Terminaler er indrettet med fast standplads i savtandopstilling. Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Ballerup Station Side 1

6 af perronen. Begge tunneller er brede, lyse, oversigtlige og forsynet med ramper til cykler. Der er direkte nedgang til perronen fra stationscentret. I nordgående retning kan man stige ud på begge perroner. Den dobbeltrettede cykelsti langs terminalen kan være et sikkerhedsmæssigt problem pga. placeringen mellem perron, kørebane, terminal og fortov. Gode informationsskilte giver passagererne et hurtigt overblik over bussernes holdepladser på den ellers ret stor station. Alle busser kører ad Bydammen til terminalen. Terminalen er lukket for bilkørsel på selve terminalområdet, men der er etableret afsætningsmulighed og korttidsparkering mellem stationscenteret og busterminalen, hvor der også er taxiholdepladser. Langs hele terminalen er anlagt en dobbeltrettet cykelsti adskilt fra kørebanen med kantsten og fliser. Den dobbeltrettede sti kan være et sikkerhedsmæssigt problem, idet denne krydses af bus/tog passagerer, handlende til henholdsvis center, perroner, terminal, og bilister som skal ind på afsætningspladsen/korttidsparkeringen ved indgangen til stationsbygningen. Derergodeparkeringsmulighederforbilerogcyklerpåbeggesideraf stationsområdet. På den sydlige side af sporene er der overdækkede og aflåselige cykelskure. Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Ballerup Station Side 2

7 Ballerup Station Kapacitet Driftsmønster Holdepladser 15 Depot 6 Antal buslinier 13 Mulighed for ledbus Ja Bus afg./time 1-6 S-tog afg./time 9 Bus ankomster (hverd./weekend) 300/150 Passagerer Bus Pas./dag S-tog Pas./dag Skift Pas./dag - Økonomi Anlæg (1994-priser) 3 mio. kr. Overdækket cykelparkering på den sydlige side af sporene. I modsætning til den aflåselige cykelparkering, er de overdækkede to-etagers cykelparkering ikke helt udnyttet det er primært den øverste etage der ikke bliver udnyttet. Omkostningerne til ombygning var 3 mio. kr. (1994-priser). Kort afstand mellem tog og bus. Nemt at orientere sig om busholdepladsernes placering. Tydelige fodgængerfelter. Stor overskuelighed ved stoppestederne. Stationscenter og placering i midtbyen giver masser af liv omkring stationen. Gode indkøbsmuligheder, bibliotek og posthus gør at ventetiden kan udnyttes. Kapacitet til mange ændringer i busdriften. Den dobbeltrettede sti og vejen rundt om terminalen kan være et sikkerhedsmæssigt problem, når disse skal krydses. Der er for få overdækkede og aflåselige cykelparkerings muligheder. Om aftenen er trappen fra centeret til perronerne lukket, således at der kun er adgang fra tunnellerne. Når toget holder på den østlige perron, åbner dørene til begge sider, hvorved mange går gennem toget for at slippe for tunnellerne. Den østlige perron er meget smal, hvilket er et sikkerhedsproblem. Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Ballerup Station Side 3

8 Skitse af Ballerup Station. Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Ballerup Station Side 4

9 Bernstorffsgade Busterminal (KBH.) Bernstorffsgade Busterminal ligger i sammenhæng med Hovedbanegården i København. Terminalen blev ombygget i 2000, og det har været med til at give området et æstetisk løft, øget sikkerheden samt forenklet forholdene for de rejsende. Terminalen er blevet samlet på Hovedbanegårdssiden af Bernstorffsgade, hvor den før var delt på begge sider af vejen. Anvendelsen af glas i designet har muliggjort, at terminalen er tilpasset de store ældre bygninger i området. kan ske uden konflikter med cyklister. Der er gode forhold for svagtseende, idet der er ledelinier på terminalområder, dog mangler akustiske signaler ved fodgængerfelterne. Derudover er kantstenene dykket ved fodgængerfelterne, således at der bliver kun bliver et opspring på to-tre cm. Busterminalen i Bernstorffsgade ved Hovedbanegården. Terminalen er anlagt som en øperron. Terminalen er diskret tilpasset de omgivende bygninger. Terminalen er udformet som en øperron, med signalregulerede fodgængerfelter i hver ende af perronen, således at der kan ske en sikker og reguleret krydsning af kørearealet. Ind- og udstigning af busserne Signalreguleret fodgængerfelt for enden af perronen. Der er ikke akustiske signaler for synshandicappede ved fodgængerfelterne. De eksisterende plads forhold har bevirket, at der ikke er meget plads på øperronen. Perronen er relativ lille i forhold til mængden af passagerer, og mange vælger måske derfor at krydse kørearealet, lige hvor de ankommer med bussen. Dette giver anledning til et sikkerhedsmæssigt problem, idet cykelstien mellem perronen og fortovet er ret trafikeret (cirka ÅDT). Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Bernstorffsgade Busterminal Side 1

10 weekenddage. De enkelte linier kører med forskellig frekvens svingende fra 1-12 gange i timen afhængigt af tidspunktet på døgnet. Terminalens kapacitet er fuldstændig udnyttet, hvilket specielt ses ved den signalregulerede tilkørsel fra sydøst, hvor der forekommer buskøer, men set i forhold til terminalens placering er dette acceptabelt. Rejsende krydser kørearealet uhensigtsmæssigt, bl.a. fordi der er trængsel på perronen. Der opstår dermed konflikt mellem de rejsende og cyklisterne. Cykelparkeringen er placeret meget tæt på busholdepladserne, men ikke hensigtsmæssigt i forhold til de signalregulerede fodgængerfelter, hvilket bevirker at cyklisterne ikke anvender disse. Der er ikke tilstrækkelig cykelparkering i tilknytning til terminalen, hvorfor parkeringen kan virke lidt rodet, samtidig med at den fremstår som en barriere. Terminalens placering ved Hovedbanegården giver mange rejsende, idet der ankommer og afrejser cirka med S-togslinierne. Der foretages dagligt cirka på- og afstigninger af busserne, samt cirka omstigninger mellem bus og tog. Terminalen er udstyret med otte holdepladser og ingen depotpladser. Terminalen betjenes af 11 buslinier, hvoraf to er S-busser og én er pendulbus. Der ankommer omkring busser til terminalen på hverdage og godt halvdelen på Kapaciteten er opbrugt i tilkørselsporet til terminalen fra sydøst, hvor der skal foretages venstresving ind til terminalen. Ombygningen af Bernstorffsgade Busterminal har kostet 18,6 mio. kr. (2000-priser). Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Bernstorffsgade Busterminal Side 2

11 Bernstorffsgade Busterminal Kapacitet Holdepladser 8 Depot 0 Antal buslinier 12 Mulighed for ledbus Ja Driftsmønster Bus afg./time 1-12 Bus ankomster (hverd./weekend) 1382/891 Passagerer Bus Pas./dag S-tog Pas./dag Skift Pas./dag Økonomi Anlæg (2000-priser) 18,6 mio. kr. Gode muligheder for skift mellem busserne. Ud- og indstigning kan foregå uden konflikter med biler og cykler. Signalregulerede fodgængerfelter i hver ende af øperronen, muliggør en sikker passage af kørearealet for de rejsende. Disse benytter dog ikke altid fodgængerfelterne. Terminalen er hensynsfuldt indpasset i omgivelserne og er flot designet. Cykelparkeringen er placeret meget tæt på busholdepladserne. Øperronen er for smal i forhold til antallet af rejsende. Der er et sikkerhedsproblem med rejsende og cyklister, fordi de rejsende ikke benytter de signalregulerede fodgængerfelter i perronens ender. Terminalens og tilfartsporets kapacitet er opbrugt, hvilket begrænser de fremtidige udviklingsmuligheder. Der er ikke tilstrækkelig cykelparkering og der mangler overdækning. Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling November 2005 Bernstorffsgade Busterminal Side 3

12 Skitse af Bernstorffsgade Busterminal Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Bernstorffsgade Busterminal Side 4

13 Bramming Station Bramming by ligger cirka 20 km øst for Esbjerg ved jernbanen mellem Esbjerg og Fredericia. Der er omkring indbyggere i kommunen. Bramming Station blev ombygget i 1980, i forbindelse med at et jernbanespor blev overflødigt. Dette muliggjorde at busholdepladserne kunne flyttes fra Jernbanegade til det fri areal på den anden side af stationsbygningen. Efterfølgende er der i 2000/2001 foretaget en udskiftning af terminalens udstyr herunder overdækket cykelparkering og et venterum i glas. Dette er placeret midt på perronen, hvilket giver mulighed for at orientere sig om både busser og tog. Busserne holder i længdeopstilling med stoppested ved det gamle kontroltårn. Der foretages ind- og udstigning af busserne på perronen, hvor togene til Esbjerg ankommer og afgår. Dette gør det sikkert og nemt at foretage skift mellem bus og tog. Terminalområdet trafikeres af både busser og biler. Der findes fire 15 minutters parkeringspladser på arealet lige foran stationsbygningen. Bramming Station betjenes af to buslinier, som giver forbindelse til de mindre byer i området. Begge linier kører med svingende frekvens, men der er timedrift i spidstimerne. Der ankommer og afgår 48 busser på hverdage men ingen i weekenden. Der er togforbindelse til såvel Esbjerg som Fredericia, med fire afgange i timen i spidstimen. På hverdage ankommer og afgår der 124 tog og på weekenddagene cirka det halve. Der er cirka 300 af- eller påstigende passagerer med bus og med tog. Bramming Station er anlagt, således at busserne holder i længdeopstilling til højre. Til venstre ses stationsbygningen og til højre ligger banelegemet og perronen. Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Bramming Station Side 1

14 Nemt og sikkert at foretage skift mellem busserne indbyrdes og tog. Venterum i glas midt på perronen med udsigt til både busser og tog. Tilstrækkelig cykelparkering. Busholdepladsområdet er stort set friholdt for trafik ud over busserne. Nyanlagt cykelparkering ved Bramming Station. Prisen for ombygningen af Bramming Station var cirka 0,5 mio. kr. (1980-priser). Bramming Station Kapacitet Holdepladser 3 Depot 0 Antal buslinier 2 Mulighed for ledbus Ja Driftsmønster Bus afg./time 1 Tog afg./time 4 Bus ankomster (hverd./weekend) 48/0 Passagerer Bus Pas./dag 304 Tog Pas./dag Økonomi Anlæg (1980-priser) 0,5 mio. kr. Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Bramming Station Side 2

15 Skitse af Bramming Station. Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Bramming Station Side 3

16

17 Buddinge Station Buddinge Station ligger på S-togslinien til Farum umiddelbart ud til Buddingevej, der er del af Ring 3 omkring København. Station og busterminal betjener såvel boliger som erhvervsområder i det umiddelbare opland samt passagerer, der skifter mellem bus og tog eller bus indbyrdes. Den nye stationsforplads blev indviet i I dag kan fire buslinier holde på terminalen ved indgangen syd for stationen, og der er fire buslinier, der stadig forbliver med holdepladser på Buddingevej. På Buddingevej er der foran stationen etableret signalregulerede fodgængerfelter. Alle busser og biler til stationen kører ad Klausdalsbrovej. Selve terminalen er lukket for bilkørsel bortset fra taxi og invalidevogne. Bilerne henvises til et parkeringsområde på det tidligere godsbaneareal ved stationen. Selve terminalen er indrettet med faste holdepladser i 35 lamelopstilling til fire 12 meter busser på samme tid. Ved ombygningen fik terminalen en særlig asfaltbelægning på busholdepladserne samt farvede betonfliser, der markerer, om der er tale om fodgænger- eller kørearealer. Der er ledelinier til svagtseende på terminalområdet og neddykkede kantsten ved enderne af perronerne. På parkeringspladsen understreges ved hjælp af asfaltbelægning, at det er her, bilister skal køre. Alle busstoppesteder er forsynet med helt nyt stoppestedsudstyr og nye læskærme. Stationsforpladsen er indrettet med faste holdepladser i 35 lamelopstilling til fire 12 meter busser. Busstoppesteder er forsynet med nyt stoppestedsudstyr og nye læskærme. Terminalen har en særlig asfaltbelægning på busholdepladserne og farvede betonfliser, der markerer, om der er tale om køre- eller fodgængerarealer. Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Buddinge Station Side 1

18 Der blev etableret ny overdækket og aflåselig cykelparkering sydvest for stationen og overdækket cykelparkering nord for stationen ved busstoppestedet på Buddingevej. På Buddingevej er der foran stationen etableret signalregulerede fodgængerfelter. Buddingevej kan føles som en barriere for rejsende med de nordgående busser ad Buddingevej. Overdækket cykelparkering nord for stationen ved busstoppestedet på Buddingevej giver stor nærhed mellem cykelparkering og busser. Selve terminalen er meget overskuelig, og der er stor nærhed mellem busser, cykelparkering og S-tog. Der er dog en vis barriere i at skulle krydse Buddingevej, for at komme med busserne i nordligretning ad Buddingevej. Skulle disse buslinier (S-busser) ind på terminalen, ville det medføre stor omvejskørsel for de gennemrejsende passagerer. Stationen betjenes af i alt syv buslinier, og selve busterminalen trafikeres af tre buslinier. De øvrige fire buslinier, hvoraf to er ekspresbuslinier, der kun kører i myldretiderne, og to er S-bus linier, kører fra Buddingevej og kommer ikke på selve terminalen. Buslinierne har forskelligt driftsmønster, der svinger mellem 40 og 10 minutters drift for de enkelte linier og afhænger af tidspunktet på ugen og døgnet. S-togene fra stationen kører i dagtimer på hverdage til og fra både København og Farum omtrent hvert tiende minut, hvilket medfører at busserne ikke behøver at have større køreplanophold for at have gode korrespondancer med togene. På hverdage ankommer der en bus til terminalen cirka 300 gange, mens antallet af ankomster til busstoppestederne øst for stationen er cirka 450. Der ankommer en bus til såvel terminalen som busstoppestederne øst for terminalen mellem 200 og 250 gange lørdage og søndage. Stationen har på- eller afstigende togpassagerer og cirka buspassagerer på hverdage. Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Buddinge Station Side 2

19 Prisen for ombygningen af Buddinge Station var 14,9 mio. kr. (2000- priser). Buddinge Station Kapacitet Holdepladser 4 Depot 0 Antal buslinier 3 Mulighed for ledbus Kun Buddingevej Driftsmønster Bus afg./time 1,5-6 S-tog afg./time 6 Bus ankomster (hverd./weekend) 300/200 Passagerer Bus Pas./dag S-tog Pas./dag Skift Pas./dag Økonomi Anlæg (2000-priser) 14,9 mio. kr. Stor overskuelighed ved stoppestederne. God skiltning i stationsbygningen af hvor busserne holder. Korte omstigningsafstande mellem alle trafikarter. Rigtig gode cykelparkeringsforhold, med nye smukke cykelskure. Ikke alle busser kører omkring terminalen, hvilket kan føles uoverskueligt for passagerer, der ikke er stedkendte. Stien fra vest stopper ved terminalen og fortsætter som fodgængerareal. Dette giver cyklende på fodgængerarealet syd for stationen langs cykelparkeringen og på bussernes køreareal. Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Buddinge Station Side 3

20 Skitse af Buddinge Station. Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Buddinge Station Side 4

21 Farum Station En kraftig byudvikling i Farum fremkaldte i begyndelsen af 90 erne et ønske hos DSB og Farum Kommune om at skabe et område med mere karakter omkring Farum Station. Samtidig ville man gerne kæde stationsområdet sammen med det område som omfatter Rådhus, Kulturcenter og Bytorv. Der er meget kort afstand mellem busser og tog. Stationsforpladsen som blev anlagt i forbindelse med ombygningen. Den nye stationsforplads stod færdig i 1993, mens selve busterminalen fra 1977 er stort set uændret. Ved ombygningen blev den eksisterende cykelparkering nedlagt og erstattet med ny overdækket cykelparkering. Der blev etableret en stor rundkørsel nord for sporene og bygget en ny bygning, som ud over DSB-kiosk og minibar rummer en række boliger. Farum Station er endestation på Farumbanen og betjener Farum, der har ca indbyggere og er desuden centrum for busforbindelserne til resten af kommunens øvrige indbyggere. Stationen giver desuden togforbindelse fra Københavnsområdet til industriområdet omkring Paltholmvej cirka en km fra stationen. Busterminalen er opbygget med faste standpladser i savtandopstilling til seks 12 m busser. Ved indkørslen til terminalen er der en vendesløjfe, således at busser til de yderste standpladser kan vende. Stationen betjenes af seks buslinier. Buslinierne har forskelligt driftsmønster, der svinger mellem timedrift og 20 minutters drift. S-togene Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Farum Station Side 1

22 kører i dagtimerne på hverdage mellem København og Farum hvert tiende minut. Dette medfører, at busserne ikke behøver at have større køreplanophold for at have gode korrespondancer med togene. Der ankommer en bus til terminalen 310 gange pr. dag på hverdage, cirka 180 gange på lørdage og cirka 150 på søn- og helligdage. Stationen har på- eller afstigende togpassagerer og cirka buspassagerer på hverdage. Der er gode og rigelige parkeringspladser. Parkeringspladsen er placeret langs sporene på den vestlige side af sporene. Der er direkte adgang til det vestlige spor (H-toget) og busterminalen fra parkeringspladsen. Terminalen udmærker sig ved en meget stor nærhed mellem alle funktionerne samtidig med en klar opdeling. Cykelparkering på den vestlige side af sporene, fremstår diskret i forhold til den omkringliggende boligbebyggelse. Farum Station Kapacitet Driftsmønster Holdepladser 6 Depot 2 Antal buslinier 6 Mulighed for ledbus Ja Bus afg./time 1-3 S-tog afg./time 6 Bus ankomster (hverd./weekend) 310/150 Passagerer Bus Pas./dag S-tog Pas./dag Skift Pas./dag - Økonomi Anlæg (1993-priser) - mio. kr. Fra parkeringspladsen er der direkte adgang til H-toget mod København. Meget korte omstigningsafstande mellem alle trafikarter. Stor overskuelighed. Hele terminalen og begge perroner er overdækket. Ingen kryds af veje ved skift. Godogrigeligparkering. Både på den østlige og den vestlige side af sporene er der overdækket cykelparkering. På den østlige side er der aflåselig cykelparkering. Cykelparkering på den østlige side er mindre end behovet, hvilket giver rod i terminalområdet. Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Farum Station Side 2

23 Skitse af udformningen af Farum Station. Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Farum Station Side 3

24

25 Frederikssund Station Stationen i Frederikssund blev indviet i 1989, da Frederikssund blev forbundet med hovedstadsområdets øvrige S-togsnet. Stationen ligger ud til Roskildevej, centralt placeret i direkte tilknytning til bymidte og gågade. Terminalen er bygget op omkring et sydligt gående spor. busser og tog er reduceret til et minimum. Stationen betjenes af 15 buslinier og en telebus. Stationen udmærker sig ved en meget stor nærhed mellem busser og S-tog. Stationen betjener direkte Frederikssund, der har ca indbyggere, men er også centrum for busforbindelserne til resten af kommunens øvrige ca indbyggere. Busterminalen er indrettet med standplads til 13 busser i savtandopstilling. Terminalen er tilsluttet Roskildevej og er placeret med direkte tilknytning til togperronen, så gangafstanden ved skift mellem Busserne holder i savtandopstilling ved perroner med plads til fire busser. Ved enden af perronerne findes fodgængerfelter, som viser fodgængerne, hvor de bør færdes. Yderligere er der opsat bøjler langs perronerne, som besværliggøre en utilsigtet krydsning af kørearealet. Taxiholdepladser og afsætningspladser for biler er placeret tæt ved den overdækkede perron, mens langtidsparkeringen for ca. 130 biler er placeret på den anden side af sporene. Fra parkeringspladsen er der adgang til perron og busterminal gennem en tunnel. Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Frederikssund Station Side 1

26 Der findes overdækket cykelparkering både vest og øst for sporene. En del af cykelparkeringen på den vestlige side er aflåst. I forbindelse med byggeriet blev der etableret cykelsti langs Roskildevej. som forlængelse af stationsbygningen, således at man kan gå i tørvejr herfra til toget og nogle af busserne. Pladsen omkring den halvcirkelformede stationsbygning er formgivet som en skulptur af granitsten og fliser, og danner rammer om et torv og taxaparkering. Ved denne udformning holdes biler og taxier væk fra busholdepladserne, hvilket højner sikkerheden og trygheden blandt de rejsende. Cykelparkering vest for stationen med overdækning og mulighed for aflåsning. Buslinierne har forskelligt driftsmønster, der svinger mellem timedrift og 10 minutters drift for de enkelte linier og afhænger af tidspunktet. S-togene kører i dagtimer på hverdage til København hvert tyvende minut. Der ankommer en bus til terminalen cirka 200 gange på hverdage og cirka halvdelen af dette antal på lørdage og søndage. Stationen har cirka på- eller afstigende togpassagerer og cirka buspassagerer på hverdage. Pladsen ved Frederikssund Station med chausséstenbelægning og skulptur. Taxaparkeringen er udført som en sløjfe ind i terminalområdet, hvormed disse holdes væk fra busholdepladserne. Perronareal og busterminalen er belagt med betonfliser som markerer, at det ikke er et almindelig kørebaneareal. Perronen er overdækket Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Frederikssund Station Side 2

27 Stor overskuelighed ved stoppestederne. Korte omstigningsafstande mellem alle trafikformer. Gode cykelparkeringsforhold, med mange overdækkede cykelskure. Langt fra perron til den aflåselige cykelparkering, gennem tunnel eller uden om sporet. Frederikssund Station Kapacitet Holdepladser 13 Depot 3 Antal buslinier 15 Mulighed for ledbus Ja Driftsmønster Bus afg./time 1-6 S-tog afg./time 3 Bus ankomster (hverd./weekend) 200/100 Passagerer Bus Pas./dag S-tog Pas./dag Skift Pas./dag - Økonomi Anlæg (1989-priser) - mio. kr. Skitse af Frederikssund Station. Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Frederikssund Station Side 3

28

29 Friheden Station Friheden Station blev ombygget i Stationen ligger på Køge Bugt Banen. Efter ombygningen fremstår stationen mere enkel og overskuelig, idet buslinierne, der før ombygningen havde stoppested på Gl. Køge Landevej eller Hvidovervej (se skitse), nu anvender stationen. Ydermere er gangafstanden ved skift mellem busserne indbyrdes og S- tog forkortet væsentlig, samtidigt med at sikkerheden er forbedret. Terminalen er ikke alene udformet ud fra funktionalitet, men ligeledes en indpasning i det omkringliggende miljø. Derfor er valgt kvalitetsmaterialer og udført en beplantning i udkanten af terminalområdet. Samtidigt er bevaret to væsentlige elementer, nemlig Frihedens Port og Smedens Pæretræ, hvilket er med til at give terminalen identitet. Terminalen er knudepunkt for den kollektive trafiks betjening af Hvidovres knap borgere og arbejdspladser. Terminalen er udformet som en øperron, hvilket muliggør sikker og kort omstigning mellem buslinierne. Krydsningen af kørearealet omkring øen, sker i to hævede fodgængerfelter, som sikrer en lav hastighed for køretøjerne, som i øvrigt kun er busser og taxier. Terminalen har en afsætningsplads, fem busholdepladser samt tre depotpladser. Hævet fodgængerfelt, som muliggør en sikker passage af kørearealet. Bussen til højre holder i en af terminalens tre depotpladser. En del af terminalens cykelparkering kan ses til højre. I terminalens østlige ende er der anlagt 100 bilparkeringspladser bl.a. med henblik på Parkér og Rejs. En del af parkeringspladsen anvendes til lastbil parkering om natten. I forbindelse med indkørslen til parke- View ud over øen på Friheden Station. Den bevarede skulptur Frihedens Port er med til at give området identitet. Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Friheden Station Side 1

30 ringspladsen og på Gammel Køge Landevej og Hvidovrevej er der etableret Kys og Kør pladser. Der er etableret 300 cykelparkeringspladser, hvoraf 240 er overdækkede. Overdækningen er specielt designet og cykelparkeringen er placeret tæt på stoppestederne og stationsindgangen. Den samlede pris for ombygningen af Friheden Station var 13 mio. kr. (2001-priser) Friheden Station Kapacitet Holdepladser 5 Depot 3 Antal buslinier 7 Mulighed for ledbus Ja Driftsmønster Bus afg./time 1-8 S-tog afg./time 6(9) Bus ankomster (hverd./weekend) 720/380 Passagerer Bus Pas./dag S-tog Pas./dag Skift Pas./dag - Økonomi Anlæg (2001-priser) 13,0 mio. kr. Cykelparkeringen er placeret rundt om øperronen. Der er både uoverdækkede-, overdækkede- og overdækkede og aflåselige cykelparkeringspladser. Friheden Station betjenes af i alt syv buslinier, hvoraf en er S-bus og en er pendulbus. De enkelte buslinier har forskelligt driftsmønster med en frekvens mellem 1-8 afgange pr. time på hverdage. Der er 720 afgange på hverdage og cirka halvdelen på weekenddagene. Stationen betjenes af to S-togslinier, med tilsammen seks afgange i timen. I myldretiden indsættes yderligere fire tog. Stationen har cirka påeller afstigende togpassagerer og cirka buspassagerer på hverdage. Sikker krydsning af køreareal med hævet fodgængerfelt og krydsende trafik er begrænset til busser og taxier. Sikkert og kort at stige om mellem busserne, da man ikke skal krydse kørearealer. Stor nærhed mellem stoppesteder, indgang til S-togsstationen og cykelparkering. Tre Kys og Kør pladser gør det det let af afsætte passagerer. God og nær bilparkering med mulighed for Parkér og Rejs. Ledelinier og invalideparkeringspladser på terminalområdet giver gode forhold for handicappede. Terminalen er æstetisk flot, enkel og overskuelig. Taxi holder med bagenden mod stationsbygningen. Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Friheden Station Side 2

31 Skitse af Friheden Station. Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Friheden Station Side 3

32

33 Kokkedal Station Kokkedal Station ligger på Kystbanen ved Ådalsvej og Lågegyde. Station og busterminal betjener såvel boligerne som erhvervsområderne i det umiddelbare opland. Kokkedal stationsforplads blev ombygget i på grund af kapacitetsproblemer. I dag kan otte bus holde på terminalen, imens to busser samtidig kan vente. Alle busser og biler til stationen kører ad Lågegyde ad den sydlige indkørsel til terminalen. Terminalen er lukket for bilkørsel på arealet foran busserne, men bag busserne er der gennemkørende trafik til korttidsparkering, invalideparkeringspladser og taxaholdepladser. Der er langtidsparkering på to separate parkeringsområder, hvortil der er ind- og udkørsel bagom busserne. Selve stationsforpladsen er indrettet med faste holdepladser i 45 lamelopstilling til fem 12 meter busser og tre ledbusser på samme tid. Derudover kan to 12 meter busser holde i venteposition. Ved ombygningen fik terminalen betonbelægning på busholdepladserne samt farvet asfaltbelægning, der markerer, om der er tale om kørearealer, fodgængerarealer eller cykelsti. Langs hele terminalen er ført en dobbeltrettet fællessti adskilt fra kørebanen ved kantsten og fliser og fra perronarealet med steler og fliser. Terminalen har betonbelægning på busholdepladserne samt farvet asfaltbelægning, der markerer, om der er tale om kørearealer, fodgængerarealer eller cykelsti. Der er cykelstativer ved stationsbygningen og Jellerødgårdsvej i for- Terminalen udmærker sig ved en stor overskuelighed og er derfor let at benytte for ikke stedkendte. bindelse med den nordlige gangbro samt ved terminalen ved den syd- Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Kokkedal Station Side 1

34 lige gangbro. Busstoppesteder er forsynet med nyt stoppestedsudstyr og nye læskærme. Terminalen udmærker sig ved en meget stor overskuelighed og en stor nærhed mellem busser, cykelparkering og tog mod København. Dog er der en vis afstand over gangbroen til busserne, når passagererne benytter toget mod nord. I stationsbygningen og på perronerne skiltes bus- og togafgange elektronisk med realtidsinformation. Stationen betjenes af syv buslinier, heraf to S-busser og en servicebuslinie. Buslinierne har forskelligt driftsmønster, der svinger mellem timedrift og 10 minutters drift for de enkelte linier, afhængigt af tidspunkt på ugen og døgnet. I dagtimerne på hverdage kører togene ifølge køreplan 2000 til og fra både København og Helsingør hvert tyvende minut forskudt ti minutter i forhold til hinanden. Dette medfører, at det er svært af få god korrespondance mellem busser og tog, da busserne skulle have køreplanophold på omkring 15 minutter for at korrespondere med tog i begge retninger. Til brug for de buslinier, hvor der er stort interval mellem afgangene, er der opsat skærme foran busserne, således at chaufførerne kan se forventet ankomst for det næste tog og evt. afvente dette. Der afgår bus fra terminalen cirka 300 gange på hverdage, cirka 180 gange lørdage og 120 gange søndag. Stationen har cirka på- eller afstigende togpassagerer og cirka buspassagerer på hverdage. Der er stor nærhed mellem cykelparkering, bus og tog, idet der er to fodgængerbroer mellem perronerne. (Foto fra den sydlige fodgængerbro) Cykelparkeringen ved Kokkedal Station anvendes af mange. Der er desværre ikke overdækket eller aflåselig cykelparkering på terminalen, og der parkeres også uorganiseret. Pris for ombygningen af Kokkedal Station var 22 mio. kr., heraf udgjorde busterminalen 14 mio. kr. (1999-priser). Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Kokkedal Station Side 2

35 Kokkedal Station Kapacitet Holdepladser 8 Depot 2 Antal buslinier 7 Mulighed for ledbus Ja Driftsmønster Bus afg./time 1-6 Tog afg./time 6 Bus ankomster (hverd./weekend) 300/180 Passagerer Bus Pas./dag Tog Pas./dag Skift Pas./dag - Økonomi Anlæg (1999-priser) 14 mio. kr. Stor overskuelighed ved stoppestederne. Robust over for fremtidige ændringer. Meget korte omstigningsafstande mellem alle trafikformer bortset fra togpassagerer, der anvender nordgående tog. Mange cykelparkeringspladser. Den dobbeltrettede sti udgør et sikkerhedsmæssigt problem, når denne krydses af bilister og til dels, når passagerer skifter mellem bus og tog. Der er ingen overdækkede og evt. aflåselige cykelparkeringspladser. Der er mangel på overdækkede ventefaciliteter til togpassagererne i begge retninger især i aftentimerne, hvor stationen er aflåst. Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Kokkedal Station Side 3

36 31 p-pladser Skitse af Kokkedal Station. Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Kokkedal Station Side 4

37 Løgstør Busterminal Løgstør er en mindre by i det vestlige Himmerland med cirka indbyggere i kommunen. Terminalen er placeret centralt i Løgstør by. Der er forbindelse med bus til de omkringliggende mindre byer samt til Fjerritslev, Hobro og Aalborg. Driften af Løgstør Busterminal blev overtaget af Nordjyllands Trafikselskab i 1998, som tillige stod for ombygningen, der blev afsluttet i Busterminalen var før ombygningen trafikalt velfungerende, men passager- og chaufførfaciliteter var nedslidte, hvorfor terminalbygningen blev totalrenoveret. det muligt at lukke af til ventesalen. Udover disse faciliteter findes der opholdsrum for chauffører, kontor og køkken til cafeen, samt personaletoilet. Ventecafeen i terminalbygningen på Løgstør Busterminal. Løgstør Busterminal. Busserne kører rundt om terminalbygningen, der er placeret i midten af terminalområdet. I terminalbygningen er der ventesal, café samt fragtekspedition. Denne specielle indretning af terminalbygningen giver mulighed for, at en enkel person kan betjene hele terminalen i åbningstiden, og at der samtidig er gode ventefaciliteter uden for den bemandede periode. Tilknytningen af ventesalen som en del af cafeen forebygger hærværk i åbningstiden og stimulerer samtidig forpagteren til god rengøring og vedligeholdelse. Ved ombygningen blev terminalbygningen indrettet med en ventecafe, som er forbundet med ventesalen. Udenfor ventecafeens åbningstid er Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Løgstør Busterminal Side 1

38 Indretningen af Løgstør Busterminal. Nederst ses cafeen, som er forbundet med ventesalen. Øverst ses terminalens øvrige faciliteter NT-butik, kiosk, grill, kontor og fragtekspedition. Terminalbygningen er centralt placeret, med korttidsparkering lige ved siden af. Syd for terminalbygningen er der afmærket fire holdepladser til af- og påstigning af busserne. Cykelparkering og langtidsparkering er placeret i ydersiderne af terminalens arealer. Passagererne skal således krydse kørearealet for at komme ud til terminalbygningen. Da den overvejende del af trafikken er langsomt kørende busser, er det normalt intet problem men der kan opstå sikkerhedsmæssige problemer i myldretiden, når alle har travlt. Cykelparkering i udkanten af terminalområdet. For at komme fra cykelparkeringen til terminalen er det nødvendigt at krydse kørearealet, hvilket kan være et sikkerhedsmæssigt problem i myldretiden. Terminalen betjenes af 13 buslinier, hvoraf tre er X-busser og en er natbus. På hverdage er der 100 afgange og 26 i weekenden. Driften svinger fra halvtimesdrift i spidstimen til halvandentimesdrift, dog er der for de fleste linier timedrift i dagtimerne. Stationen har cirka på- eller afstigende buspassagerer på hverdage og cirka ¼ på weekenddage. Det kostede 1 mio. kr. (1998-priser) at ombygge Løgstør Busterminal. Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Løgstør Busterminal Side 2

39 Løgstør Busterminal Kapacitet Holdepladser 4 Depot 1-2 Antal buslinier 13 Mulighed for ledbus Nej Driftsmønster Bus afg./time 0,75-2 Bus ankomster (hverd./weekend) 100/26 Passagerer Bus Pas./dag Økonomi Anlæg (1998-priser) 1 mio. kr. Gode ventefaciliteter med cafe, hvor det er muligt at holde øje med busholdepladserne. Mange parkeringspladser til biler, både korttids- og langtidsparkering. Terminalens indretning bevirker at en enkel person kan drive denne. Skitse af Løgstør Busterminal. Fodgængere skal krydse kørearealet for at komme over til terminalen, hvilket kan være et sikkerhedsmæssigt problem i myldretiden. Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Løgstør Busterminal Side 3

40

41 Roskilde Station Efter mere end ti års diskussion af en udvidelse/flytning af den gamle busterminal ved Hestetorvet, blev busterminalen i 1993 flyttet fra den oprindelige placering foran stationsbygningen til de tidligere stations arealer vest for denne. Denne placering blev valgt på trods af at arealet var i underkanten og at det lå længere væk fra stationsbygningen end den tidligere busterminal. busser. De to pladser placeret henholdsvis ved ind- og udkørsel til terminalen er ikke hensigtsmægtigt placeret i forhold til ind- og udkørsel til terminalen (se skitse). Terminalen er tilsluttet Jernbanegade. Busstoppestederne er forsynet med nyt stoppestedsudstyr og læskærme. Roskilde Station er regionalt knudepunkt for trafikken fra den vestlige del af hovedstadsregionen og Vestsjælland, med gode skiftemuligheder mod alle retninger af regionen. Desuden har stationen et stort opland i selve Roskilde by som har indbyggere. Terminalen er meget langstrakt, og der er meget trafik i terminalen. I forbindelse med flytning af busterminalen anlagde man Ny Østergade som en del af ringvejen om den indre by samt anlagde cykelstier på Jernbanegade. Adgangsforholdene til perronerne blev forbedret med elevatorer og nye trapper til den vestlige tunnel. Busterminalenerindrettetmedpladstilotte12mbusserisavtandopstilling, syv 12 m busser i længdeopstilling og venteplads til to 12 m Bred, åben og oversigtlig trappe, rampe og elevator i enderne af den østvestgående tunnel. Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Roskilde Station Side 1

42 Stationen betjenes af i alt 26 buslinier, hvor driften svinger mellem 1-6 gange i timen afhængigt af linie og tid på dagen. Der afgår en bus fra terminalen 800 gange på en hverdag, 460 på lørdage og 340 på søndage og helligdage. I myldretiden er kapaciteten på busterminalen i underkanten, idet trafikintensiteten i Jernbanegade giver fremkommelighedsproblemer for busserne ved ind- og udkørsel til terminalen. Dererparkeringsmulighederforbådebilerogcyklerpåbeggesideraf stationsområdet. På den sydlige side af sporene er der anlagt en stor bilparkeringsplads med 193 pladser, som er udnyttet til kapacitetsgrænsen. Cykelcykelparkeringen er ligeledes udnyttet til kapacitetsgrænsen. Kun på den nordlige side er der aflåselig cykelparkering. Stationen har godt på- eller afstigede togpassagerer og ca buspassagerer på hverdage. Venterum og butikscenter er bundet sammen med et overdækket fortov med glasvæg ud til banearealet. Glasvæggen mellem butikscenter og venterum giver læ samtidig med at passagererne kan fornemme tilknytningen til togtrafikken. Overdækningen er ført fra butikscentret og helt til den vestlige tunnel. På den nordlige side er der behov for mere cykelparkering. I forbindelse med den nye terminal er der opført et butikscenter og venterum som binder busterminalen sammen med stationen. Stationsområdet og busterminalen strækker sig over et langt område og skifteafstanden mellem bus og tog er op til 200 m. Til gengæld kan passagererne gå fra busterminalen til perronerne under et halvtag som beskytter mod vejr og vind. Prisen for ombygningen af Roskilde Station var 1,4 mio. kr. (1993- priser). Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Roskilde Station Side 2

43 Roskilde Station Kapacitet Driftsmønster Holdepladser 15 Depot 2 Antal buslinier 26 Mulighed for ledbus Nej Bus afg./time 1-6 Tog afg./time 8 Bus ankomster (hverd./weekend) 800/460 Passagerer Bus Pas./dag Tog Pas./dag Skift Pas./dag - Økonomi Anlæg (1993-priser) 1,4 mio. kr. En samlet busterminal. Overdækket gangmulighed mellem bus og tog. Gode ventefaciliteter. Gode indkøbsmuligheder hvilket indebærer at eventuel ventetid kan udnyttes. Cykelparkering i to-plan, hvor nederste etage er nedgravet, hvorved cyklen nemmere kan løftes op til den øverste etage. Lange afstande ved skift mellem bus og tog. Der mangler cykelparkering på den nordlige side af sporene. Terminalen er for lille for få standpladser til busserne. Stor trafikintensitet i Jernbanegade forsinker busserne ved ind- og udkørsel. Terminalen ligger længere væk fra bymidten end den tidligere busterminal ved Hestetorvet. Det er ikke muligt at komme fra depot direkte til holdepladserne. Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Roskilde Station Side 3

44 Skitse af Roskilde Station. Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Roskilde Station Side 4

45 Vejen Rutebilstation Vejen Rutebilstation blev ombygget i 1987, med henblik på at gøre stationen mere overskuelig og tidssvarende. Vejen ligger nord for Kongeåen mellem Kolding og Esbjerg. Der er omkring indbyggere og cirka arbejdspladser i kommunen. Byen betjenes både med busser og tog, idet byen ligger ved jernbanen mellem Esbjerg og Fredericia. Busperronerne er anlagt i lamelopstilling 45 med otte holdepladser og ingen depotpladser. Ved afgang fortsætter busserne op over opkørslen, kører til højre og rundt i terminalen for at komme ud af den fælles indog udkørsel. Der findes et læskur ved indkørslen til holdepladsområdet, som anvendes af alle passagerer. Lamellernes retning er ikke hensigtsmæssig i forhold til placeringen af læskuret, idet linienumrene på bussen peger væk fra læskuret og således ikke kan ses derfra. Området ved busholdepladserne er friholdt for biler, hvilket øger sikkerheden for passagererne. Perronerne er anlagt i lamelopstilling. Området foran busserne som anvendes af både busser og fodgængere er belagt med betonfliser. Læskærm ved indkørslen til busholdepladsområdet. Det bagerste skur er forsynet med vinduer, som giver en god beskyttelse mod vejr og vind. Der er direkte adgang mellem busholdepladsområdet og togperronen mod Esbjerg, hvorved skift foretages hurtigt og sikkert. Terminalens cykelparkering er placeret bag stationsbygningen med direkte afgang til togperronen. Placeringen og udbuddet (250 pladser) af cykelparkering er god og tilstrækkelig. Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Vejen Rutebilstation Side 1

46 Vejen Rutebilstation Kapacitet Holdepladser 8 Depot 0 Antal buslinier 10 Mulighed for ledbus Nej Driftsmønster Bus Afg./time 1 Tog Afg./time 4 Bus ankomster (hverd./weekend) 101/25 Passagerer Bus Pas./dag 617 Tog Pas./dag 993 Økonomi Anlæg (1987-priser) 0,96 mio. kr. Cykelparkeringen er placeret ved stationsbygningen med direkte afgang til togperronen. Parkeringens størrelse er passende, idet der er ledige pladser. Vejen Rutebilstation betjenes 10 buslinier, der tilsammen kører 101 gange på hverdage og 25 gange på weekenddage. For den overvejende delaflinierneerdertimedriftidagtimerne.derafgårtogmodesbjerg og Fredericia to gange i timen. Der er tilsammen 70 togafgange om dagen på hverdage. Ventetiden for passagererne der skifter mellem busserne indbyrdes og tog kan blive lang, hvis ikke der laves en god koordinering mellem køreplanerne. Der er cirka 600 af- eller påstigende passagerer med bus og cirka med tog. God placering af cykelparkering med mange pladser. Terminalområdet er friholdt for biler, hvilket højner sikkerheden for passagererne. Lamellerne vender forkert i forhold til læskærmens placering, hvilket gør det vanskeligere at se, hvilke busser der holder ved perronerne. Prisen for ombygningen af Vejen Rutebilstation var 1 mio. kr. (1987- priser). Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Vejen Rutebilstation Side 2

47 Skitse af Vejen Rutebilstation. Vejregler for trafikterminaler Eksempelsamling September 2001 Vejen Rutebilstation Side 3

48

49 Vejle Rutebilstation Vejle Rutebilstation blev taget i brug i december 1998 efter en total ombygning af både stationen og busterminalen. Rutebilstationen ligger i Vejle centrum nær ved forretninger og servicefunktioner. Ombygningen af rutebilstationen har højnet den æstetiske værdi af terminalområdet væsentligt, fordi terminalen er udført i et enkelt design og af gode materialer. med elektroniske informationstavler i stationens ventesal og for enden af hver busperron. Perronarealet ved Vejle Rutebilstation. Forenden af hver perron er der opsat elektroniske informationstavler med bussernes ankomst- og afgangstider. Udsigt over terminalen, hvor busserne holder i lamelopstilling. Vejle Rutebilstation har 21 ankomst- og afgangspladser ved de syv perroner, samt 13 depotpladser. Formålet med ombygningen af Vejle Rutebilstation var at udnytte de eksisterende terminalarealer bedst muligt, for derigennem at sikre korte gangafstande ved skift mellem bus og tog. Busserne har ikke faste pladser, men passagererne orienteres Der informeres om ankomst- og afgangstider og om eventuelle forsinkelser. Selvom busserne ikke har faste pladser, kan passagerne godt finde den rigtige bus. Dette gælder ligeledes ældre passagerer, men synshandicappede kan ikke orientere sig. Desuden ønskedes en mere tidssvarende terminal end den gamle station og nedslidte rutebilstation. Det var et krav at undgå bakkende busser, for at højne sikkerhed og tryghed på terminalområdet, hvilket var et problem på den gamle station. Vejregler for trafikterminaler - Eksempelsamling September 2001 Vejle Rutebilstation Side 1