Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren"

Transkript

1 Kommunaludvalget B Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 30. april 2007 Spørgsmål 3: "Ved hvilke Folketingsvalg ville magten have skiftet, hvis det havde været muligt at indgå i valgforbund og, hvorledes ville det forholde sig, hvis der endvidere ikke havde været en spærregrænse?" Svar: 1. Ved besvarelsen af spørgsmålet har ministeriet lagt til grund, at største brøks metode ligesom efter de gældende regler også ville have fundet anvendelse ved de folketingsvalg, hvor der i modsætning til de gældende regler ville have været adgang til at indgå valgforbund og ikke ville have været nogen spærregrænse. 2. En adgang til at indgå i valgforbund i forbindelse med valg er normalt alene af interesse for de valgdeltagende partier i tilfælde, hvor den benyttede metode til mandatfordeling har den egenskab, at indgåelse af valgforbund alene vil kunne være til fordel, men aldrig til skade for partierne i det pågældende valgforbund. Det vil med andre ord normalt være en forudsætning, at den benyttede valgmetode har den egenskab, at et parti aldrig vil kunne tabe et mandat ved at slutte sig sammen med et andet parti i relation til mandatfordeling. D Hondts metode til mandatfordeling har den nævnte egenskab, mens det ikke er tilfældet for største brøks metode, der benyttes til den endelige mandatfordeling ved folketingsvalg. Er der ved et valg, hvor største brøks metode anvendes, indgået valgforbund mellem to partier, hvoraf ingen uden valgforbund ville have fået forhøjet sin brøkdel af et mandat til et helt mandat, vil valgforbundet kunne medføre, at det ene af de to partier får sin brøkdel af et mandat forhøjet til et helt mandat. Et der indgået valgforbund mellem to partier, der uden valgforbund hver for sig ville have fået deres brøkdel af et mandat forhøjet til et helt mandat, vil valgforbundet derimod kunne medføre, at kun det ene af de to partier får deres brøkdel af et mandat forhøjet til et helt mandat. Som eksempel på en situation, hvor et valgforbund alt andet lige ville have været til gavn for et af de deltagende partier, kan nævnes, at et valgforbund mellem Det Konservative Folkeparti og Venstre, Danmarks Liberale Parti ved folketingsvalget den 8. februar 2005 ville have medført, at Det Konser-

2 2 vative Folkeparti ville have opnået 19 mandater mod 18 uden valgforbund. Ingen af disse to partier, der i forhold til deres stemmetal uden valgforbund var berettiget til henholdsvis 18,541 og 52,397 mandater, fik deres brøkdel af et mandat forhøjet til et helt mandat og opnåede derfor henholdsvis 18 og 52 mandater eller tilsammen 70 mandater. Ved et valgforbund mellem disse to partier ville valgforbundet være berettiget til 70,938 mandater, der skulle forhøjes til 71. Ved at indgå valgforbund ville de to partier således få deres brøker lagt sammen, og i det foreliggende tilfælde ville det have medført, at den sammenlagte brøk skulle forhøjes til et helt mandat, der ville tilfalde Det Konservative Folkeparti. Som et eksempel på en situation, hvor et valgforbund alt andet lige ville have været til skade for et af de deltagende partier kan nævnes, at et valgforbund mellem Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre ved folketingsvalget den 8. februar 2005 ville have medført, at Socialdemokratiet kun ville have opnået 46 mandater mod 47 mandater uden valgforbund. Begge disse to partier, der i forhold til deres stemmetal uden valgforbund var berettiget til henholdsvis 46,629 og 16,570 mandater, fik deres brøkdel af et mandat forhøjet til et helt mandat og opnåede dermed uden valgforbund henholdsvis 47 og 17 mandater eller tilsammen 64 mandater. Ved et valgforbund mellem disse to partier ville valgforbundet være berettiget til 63,199 mandater, der ville skulle afrundes til 63, og det tabte mandat skulle tages fra Socialdemokratiet. Indgåelse af valgforbund mellem to partier, der uden valgforbund hver for sig ville have fået et helt mandat for en brøkdel af et mandat eller tilsammen 2 mandater for mindre end gennemsnitsprisen for et mandat, ville således medføre, at valgforbundet skulle betale fuld pris for det ene af de 2 mandater, mens restbrøken i det foreliggende tilfælde ikke ville have været stor nok til at medføre forhøjelse til et helt mandat. Sammenfattende kan anføres, at et parti, der uden valgforbund ikke ville få forhøjet sin restbrøk, risikofrit ville kunne indgå valgforbund med et andet parti, mens et parti, der uden valgforbund ville få forhøjet sin restbrøk, ville risikere at tabe et mandat herved. Et parti ville imidlertid aldrig på forhånd kunne vide, om det hører til blandt de partier, der risikofrit kan indgå valgforbund, eller om det ikke vil være tilfældet. Ved største brøks metode kan et parti således risikere at tabe et mandat ved at slutte sig sammen med et andet parti. 3. Til brug ved besvarelsen af spørgsmålet har ministeriet udarbejdet de i vedlagte bilag indeholdte tabeller med beregninger til overordnet mandatfordeling både med og uden spærreregler ved de 16 folketingsvalg, der er afholdt siden de nuværende spærreregler blev indført i 1961 (lov nr. 208 af 16. juni 1961), dvs. ved valgene i 1964, 1966, 1971, 1973, 1975, 1977, 1979, 1981, 1984, 1987, 1988, 1990, 1994, 1998, 2001 og Disse tabeller indeholder de fornødne oplysninger til, at der kan foretages beregninger af konsekvenserne af alle tænkelige valgforbund både med og uden opretholdelse af spærrereglerne.

3 3 4. I spørgsmålet er ikke nærmere angivet, hvilke konkrete folketingsvalg spørgsmålet vedrører, og det er heller ikke angivet, mellem hvilke partier der i givet fald skulle have været indgået valgforbund ved de pågældende valg. Hertil kommer, at det efter sagens natur ikke med den fornødne sikkerhed lader sig afklare, hvilke konsekvenser en ændret mandatfordeling ville have fået for den efterfølgende regeringsdannelse. Ved den videre besvarelse af spørgsmålet har ministeriet lagt til grund, at spørgsmålet vedrører de folketingsvalg, der er afholdt efter de gældende spærreregler blev indført i 1961, og hvor det parlamentariske grundlag for den regering, der blev dannet eller fortsatte efter folketingsvalget, hvilede på et enkelt mandats flertal efter den efter folketingsvalget gældende mandatfordeling. Ministeriet har ved disse folketingsvalg ud fra en række opstillede forudsætninger foretaget en beregning af, hvorvidt dette parlamentariske grundlag fortsat ville have haft flertal i Folketinget, såfremt der ikke havde været nogen spærreregler, og/eller såfremt mandatfordelingen skete mellem en række nærmere angivne valgforbund... Opmærksomheden henledes på, at det som følge af den negative parlamentarisme, der efter grundlovens 15 gælder i Danmark, ikke altid med fuldstændig sikkerhed kan afklares,, hvilke partier der har udgjort regeringens parlamentariske grundlag. Ministeriet har derfor ved de nedennævnte eksempler på folketingsvalg alene som en teknisk beregningsforudsætning lagt til grund, hvilke partier der kunne siges at udgøre det parlamentariske grundlag for den regering, der blev dannet eller fortsatte efter folketingsvalget. Ministeriet har ikke herved foretaget nogen vurdering af, om dette har været tilfældet. Endvidere er som en teknisk beregningsforudsætning som udgangspunkt lagt til grund, at de deltagende partier ved de pågældende valg har været fordelt på to valgforbund, hvoraf det ene omfattede de partier, der kunne siges at udgøre det parlamentariske grundlag for den efterfølgende regeringsdannelse, mens det andet valgforbund omfattede alle øvrige partier, herunder de partier der ikke passerede spærregrænsen. Opmærksomheden henledes på, at der er tale om en teknisk beregningsforudsætning, hvorfor ministeriet ikke har foretaget nogen vurdering af, hvorvidt alle øvrige partier nødvendigvis kunne samles om en alternativ regeringsdannelse. Denne forudsætning vedrørende valgforbundenes sammensætning er modificeret i de tilfælde, hvor det måtte være åbenbart urealistisk at henføre et parti til et valgforbund dannet efter nævnte forudsætning. F.eks. er Danmarks Kommunistiske Parti i alle tilfælde henført til det valgforbund, hvori Socialdemokratiet indgår, uanset om Socialdemokratiet har dannet grundlag for den efterfølgende regeringsdannelse eller ej. Folketingsvalget i 1966 Uden valgforbund og med de gældende spærregrænser, dvs. efter de gældende regler, opnåede Socialdemokratiet 69,091 mandater eller efter afrunding 69 mandater, og Socialistisk Folkeparti opnåede 19,678 eller efter forhøjelse 20 mandater. Tilsammen opnåede de to partier således 89 man-

4 4 dater, mens de øvrige partier tilsammen opnåede 86 mandater. Herefter dannedes en socialdemokratisk mindretalsregering med parlamentarisk støtte fra Socialistisk Folkeparti. Et valgforbund mellem de to partier på den ene side og alle øvrige partier over spærregrænserne på den anden side ville ikke have medført ændringer i Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis mandatantal. Et valgforbund mellem Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti ville således have opnået en kvotient på 88,769, der skulle forhøjes til 89, mens et valgforbund mellem de øvrige repræsenterede partier ved dette folketingsvalg (Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Liberalt Centrum) ville have opnået en kvotient på 86,232, der skulle afrundes til 86, dvs. samme mandatfordeling mellem de to grupper af partier som uden valgforbund. Uden valgforbund og uden spærregrænser ville Socialdemokratiet have opnået 66,953 mandater eller efter forhøjelse 67 mandater, Socialistisk Folkeparti ville have opnået 19,069 mandater eller efter afrunding 19 mandater, og Danmarks Kommunistiske Parti ville have opnået 1,350 mandater eller efter afrunding 1 mandat. Ministeriet har herved som beregningsteknisk forudsætning henført Danmarks Kommunistiske Parti til det valgforbund, Socialdemokratiet indgik i. Tilsammen ville de tre partier således have opnået 87 mandater, mens alle øvrige partier tilsammen ville have opnået 88 mandater. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Danmarks Kommunistiske Parti ville således ikke tilsammen have opnået et flertal af mandater. Med valgforbund og uden spærregrænser ville et valgforbund mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Danmarks Kommunistiske Parti have opnået 87,372 mandater eller efter afrunding 87 mandater, mens et valgforbund mellem de øvrige opstillede partier ved dette folketingsvalg (Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Danmarks Retsforbund, Liberalt Centrum og De Uafhængige) ville have opnået 87,628 mandater eller efter forhøjelse 88 mandater, dvs. samme mandatfordeling mellem de to grupper af partier som uden valgforbund. Folketingsvalget i 1971 Uden valgforbund og med de gældende spærregrænser opnåede Socialdemokratiet 70,093 mandater eller efter afrunding 70 mandater, og Socialistisk Folkeparti opnåede 17,136 eller efter afrunding 17 mandater. Tilsammen opnåede de to partier således 87 mandater, mens de øvrige partier tilsammen opnåede 88 mandater. Herefter dannede Socialdemokratiet en mindretalsregering med parlamentarisk støtte fra Socialistisk Folkeparti og 3 nordatlantiske mandater. Et valgforbund mellem de to partier på den ene side og alle øvrige partier over spærregrænserne på den anden side ville ikke have medført ændringer i Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis mandatantal. Et valgforbund mellem Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti ville således

5 5 have opnået en kvotient på 87,229, der skulle afrundes til 87, mens et valgforbund mellem de øvrige repræsenterede partier ved dette folketingsvalg (Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre, Danmarks Liberale Parti) ville have opnået en kvotient på 87,772, der skulle forhøjes til 88, dvs. samme mandatfordeling mellem de to grupper af partier som uden valgforbund. Uden valgforbund og uden spærregrænser ville Socialdemokratiet have opnået 65,240 mandater eller efter afrunding 65 mandater, Socialistisk Folkeparti ville have opnået 15,950 mandater eller efter forhøjelse 16 mandater, Danmarks Kommunistiske Parti 2,402 mandater eller efter afrunding 2 mandater, og Venstresocialisterne 2,791 mandater eller efter forhøjelse 3 mandater. Ministeriet har herved som beregningsteknisk forudsætning henført Danmarks Kommunistiske Parti og Venstresocialisterne til det valgforbund, Socialdemokratiet indgik i. Tilsammen ville de fire partier således have opnået 86 mandater mens alle øvrige partier tilsammen ville have opnået 89 mandater. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Danmarks Kommunistiske Parti og Venstresocialisterne ville således ikke tilsammen og med tillæg af 3 nordatlantiske mandater have opnået et flertal af mandater. Med valgforbund og uden spærregrænser ville et valgforbund mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Danmarks Kommunistiske Parti og Venstresocialisterne have opnået 86,383 mandater eller efter afrunding 86 mandater, mens et valgforbund mellem de øvrige opstillede partier ved dette folketingsvalg (Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarks Retsforbund, Kristeligt Folkeparti, Slesvigsk Parti og Venstre, Danmarks Liberale Parti) ville have opnået 88,617 mandater eller efter forhøjelse 89 mandater, dvs. samme fordeling mellem de to grupper af partier som uden valgforbund. Folketingsvalget i 1984 Uden valgforbund og med de gældende spærregrænser opnåede Det Radikale Venstre 9,838 mandater eller efter forhøjelse 10 mandater, Det Konservative Folkeparti opnåede 41,998 mandater eller efter forhøjelse 42 mandater, Centrum-Demokraterne opnåede 8,235 mandater eller efter afrunding 8 mandater, Kristeligt Folkeparti opnåede 4,882 mandater eller efter forhøjelse 5 mandater og Venstre, Danmarks Liberale Parti opnåede 21,618 mandater eller efter forhøjelse 22 mandater. Tilsammen opnåede de fem partier 87 mandater, mens de øvrige partier tilsammen opnåede 88 mandater, heraf Fremskridtspartiet 6 mandater. Efter valget fortsatte mindretalsregeringen bestående af Det Konservative Folkeparti, Kristeligt Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Venstre, Danmarks Liberale Parti og med parlamentarisk støtte fra Det Radikale Venstre og 3 nordatlantiske mandater. Et valgforbund mellem de fem partier på den ene side og alle øvrige partier over spærregrænserne på den anden side bortset fra Fremskridtspartiet ville ikke have medført ændringer i de nævnte grupper af partiers mandat-

6 6 tal. Et valgforbund mellem Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Venstre, Danmarks Liberale Parti ville således have opnået en kvotient på 86,571, der skulle forhøjes til 87, mens et valgforbund mellem de øvrige repræsenterede partier ved dette folketingsvalg (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Venstresocialisterne) ville have opnået en kvotient på 82,004 eller efter afrunding 82. Fremskridtspartiet ville som stående uden for valgforbund uændret have opnået 6,428 mandater eller efter afrunding 6 mandater, dvs. samme mandatfordeling mellem de to grupper af partier samt Fremskridtspartiet som uden valgforbund. Uden valgforbund og uden spærregrænser ville Det Radikale Venstre have opnået 9,614 mandater eller efter forhøjelse 10 mandater, Det Konservative Folkeparti ville have opnået 41,040 mandater eller efter afrunding 41 mandater, Centrum-Demokraterne ville have opnået 8,047 mandater eller efter afrunding 8 mandater, Kristeligt Folkeparti ville have opnået 4,771 mandater eller efter forhøjelse 5 mandater, og Venstre, Danmarks Liberale Parti ville have opnået 21,126 mandater eller efter afrunding 21 mandater. Tilsammen ville de fem partier have opnået 85 mandater, mens de øvrige partier tilsammen ville have opnået 90 mandater, heraf Fremskridtspartiet 6 mandater. Efter valget ville mandaterne for Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti, Venstre, Danmarks Liberale Parti og Det Radikale Venstre samt 3 nordatlantiske mandater ikke udgøre et flertal af mandater i Folketinget. Med valgforbund og uden spærregrænser ville et valgforbund mellem Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Venstre, Danmarks Liberale Parti have opnået 84,598 mandater eller efter forhøjelse 85 mandater, mens et valgforbund mellem de øvrige opstillede partier ved dette folketingsvalg (Socialdemokratiet, Danmarks Retsforbund, Socialistisk Folkeparti, Internationalen Socialistisk Arbejderparti, Danmarks Kommunistiske Parti, Marxistisk- Leninistisk Parti og Venstresocialisterne) ville have opnået 84,120 mandater eller efter afrunding 84 mandater. Ministeriet har herved som beregningsteknisk forudsætning valgt ikke at henføre Danmarks Retsforbund til det valgforbund, hvori regeringspartierne indgik. Fremskridtspartiet ville som stående uden for valgforbund have opnået 6,281 mandater eller efter afrunding 6 mandater, dvs. samme fordeling mellem de to grupper af partier som uden valgforbund. Folketingsvalget i 1998 Uden valgforbund og med de gældende spærregrænser opnåede Socialdemokratiet 63,103 mandater eller efter afrunding 63 mandater, Det Radikale Venstre opnåede 6,769 mandater eller efter forhøjelse 7 mandater, Socialistisk Folkeparti opnåede 13,275 mandater eller efter afrunding 13 mandater og Enhedslisten De Rød-Grønne opnåede 4,741 mandater eller efter forhøjelse 5 mandater. Tilsammen opnåede de fire partier 88 mandater, mens de øvrige partier tilsammen opnåede 87 mandater. Efter valgetfortsatte mindretalsregeringen bestående af Socialdemokratiet og Det

7 7 Radikale Venstre og med parlamentarisk støtte fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten De Rød-Grønne og 2 nordatlantiske mandater. Et valgforbund mellem de fire partier på den ene side og alle øvrige partier over spærregrænserne på den anden side ville ikke have medført ændringer i de nævnte grupper af partiers mandattal. Et valgforbund mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten De Rød-Grønne ville således have opnået en kvotient på 87,888, der skulle forhøjes til 88, mens et valgforbund mellem de øvrige repræsenterede partier ved dette folketingsvalg (Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Dansk Folkeparti, Kristeligt Folkeparti, Venstre, Danmarks Liberale Parti og Fremskridtspartiet) ville have opnået en kvotient på 87,112, der skulle afrundes til 87, dvs. samme mandatfordeling mellem de to grupper af partier som uden valgforbund. Uden valgforbund og uden spærregrænser ville Socialdemokratiet have opnået 62,903 mandater eller efter forhøjelse 63 mandater, Det Radikale Venstre ville have opnået 6,747 mandater eller efter forhøjelse 7 mandater, Socialistisk Folkeparti ville have opnået 13,233 mandater eller efter afrunding 13 mandater og Enhedslisten De Rød-Grønne ville have opnået 4,726 mandater eller efter forhøjelse 5 mandater. Tilsammen ville de fire partier have opnået 88 mandater mens de øvrige partier tilsammen ville have opnået 87 mandater. Mindretalsregeringen bestående af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre og med parlamentarisk støtte fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten De Rød-Grønne og 2 nordatlantiske mandater ville således fortsat have et flertal af mandater. Med valgforbund og uden spærregrænser ville et valgforbund mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten De Rød-Grønne have opnået 87,609 mandater eller efter forhøjelse 88 mandater, mens et valgforbund mellem de øvrige opstillede partier ved dette folketingsvalg (Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Dansk Folkeparti, Kristeligt Folkeparti, Demokratisk Fornyelse, Venstre, Danmarks Liberale Parti og Fremskridtspartiet) ville have opnået 87,391 mandater eller efter afrunding 87 mandater, dvs. samme fordeling mellem de to grupper af partier som uden valgforbund. Ministeriet har herved som en beregningsteknisk forudsætning valgt ikke at henføre Demokratisk Fornyelse til det valgforbund, hvori regeringspartierne indgik.

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt

Læs mere

Folketingets mandatfordeling

Folketingets mandatfordeling Valget i tal 239 Folketingets mandatfordeling pr. 13. november 2007 Mandater 9 5 4 2 2 46 18 23 25 45 Venstre Socialistisk Folkeparti Ny Alliance Grønland 2) Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007 STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2007:17 27. november 2007 Folketingsvalget den 13. november 2007 Ved kongeligt åbent brev af 24. oktober 2007 blev det bestemt, at der tirsdag den 13. november

Læs mere

Valg til Folketinget mandater og stemmetal

Valg til Folketinget mandater og stemmetal Valg til Folketinget - - og stemmetal Konservative Erhvervspartiet Slesvigsk parti Frie Dansk Samling Valgdelt. Folketingsmedlemmer /-.,.,.,.,, i /-.,.,.,.,. ii,.,.,, iii /-.,.,.,.,. iv,.,.,, + /-.,.,.,.,.

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg 2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen

Læs mere

Valget til folketinget den 15. september 2011

Valget til folketinget den 15. september 2011 Valget til folketinget Kandidatstatistik Tabel 1. Opstillede kandidater fordelt efter partier, køn og storkredse ved folketingsvalget A. Socialdemokratiet B. Det Radikale Venstre C. Det Konservative F.

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Sagsbeh. Hans Andersen Vedr.: Brev til Indenrigsministeriet om forslag til billeder og logos på

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget Beslutningsforslag nr. B 20 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. november 2014 af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Lone Loklindt (RV), Per Clausen (EL), Kristian Jensen (V),

Læs mere

Valget til folketinget den 18. juni 2015

Valget til folketinget den 18. juni 2015 Kandidatstatistik Tabel 1. Opstillede kandidater fordelt efter partier, køn og storkredse ved folketingsvalget den 18. juni 2015 A. Socialdemokratiet B. Det Radikale Venstre C. Det Konservative F. SF -

Læs mere

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Introduktion: Vi vil nu se på et konkret eksempel på hvordan man i praksis fordeler mandaterne i et repræsentativt demokrati,

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Orientering fra Velfærdsanalyse

Orientering fra Velfærdsanalyse Stemmeprocent Orientering fra Velfærdsanalyse Borgerrepræsentantvalg fra til Publikationen samler resultaterne fra Borgerrepræsentationsvalgene i valgårenen 1983 til. Dette er gjort for at give et hurtigt

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

Statsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen)

Statsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen) Fig. 9.1 Statsmagtens tredeling. Statsmagtens tredeling Den lovgivende magt (Folketinget) Den udøvende magt (Regeringen) Den dømmende magt (Domstolene) Fig. 9.2 Valgkredsreformen sammenlignet med reglerne

Læs mere

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING MANDATFORDELING Dette materiale er lavet som supplement til Erik Vestergaards hjemmeside om samme emne. 1 http://www.matematiksider.dk/mandatfordelinger.html I dette materiale er en række øvelser der knytter

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Det danske valgsystem

Det danske valgsystem Det danske valgsystem Valg til Europa-Parlamentet Hvert femte år afholdes der Europa-Parlamentsvalg i EU s medlemsstater. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 blev der valgt 13 danske medlemmer. Siden Europa-Parlamentsvalget

Læs mere

Kodebog, Forespørgselsdebatter Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder

Kodebog, Forespørgselsdebatter Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder Kodebog, Forespørgselsdebatter Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder Var 1: Identifikationsnummer. Hvert spørgsmål har et præcist nummer i den samlede database.

Læs mere

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Århus Seminar 2010: Spor 1, Workshop 3 Helene Helboe Pedersen DAGSORDEN 1. Hvorfor er emnet spændende? 2. Hvorfor kan partiinterne

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Det danske valgsystem

Det danske valgsystem Det danske valgsystem Kommunale- og regionale valg Det danske kommunale og regionale valgsystem er reguleret i lov om kommunale og regionale valg. Endvidere fastslår grundlovens 88, at valgretsalderen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 VALG TIL KOMMUNER OG REGIONER Den danske struktur Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 Opgavefordeling Økonomi Kommunerne

Læs mere

Danske medlemmer af Europa-Parlamentet

Danske medlemmer af Europa-Parlamentet Danske medlemmer af Europa-Parlamentet 1.1.1973-1.12.2008 UDGIVET AF EUROPA-PARLAMENTET Informationskontoret i Danmark EUROPA-HUSET - GOTHERSGADE 115-1123 KØBENHAVN K. - TLF. +45 33 14 33 77 - www.europarl.dk

Læs mere

Europa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Europa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark Eftertryk tilladt med kildeangivelse FORORD Ca. 375 millioner europæere i EUs 27 medlemslande kunne i begyndelsen af juni 2009 gå til valgurnerne for

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse 2014/1 BTL 45 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 11. december 2014 Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets

Læs mere

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren

Læs mere

EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat

EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat Prepared for Prepared by Job Number Date Ny Agenda Synovate Denmark 15180 Oktober, 2007 Indhold Metode Spørgeskema Tabeller Metode Metode Spørgeskema Tabeller

Læs mere

I morgen stemmer Danmark

I morgen stemmer Danmark I morgen stemmer Danmark Hvem må stemme? og hvordan stemmer man? Side 1 af 9 Lektion 1: Hvem kan stemme? Opgave 1 Instruktion: Match synonymerne Ord og udtryk fra teksten 1. valgkort 2. afstemningsdagen

Læs mere

9.1 I en klasse blev alle elevernes højde målt. Det gav følgende resultater:

9.1 I en klasse blev alle elevernes højde målt. Det gav følgende resultater: 9. 9.1 I en klasse blev alle elevernes højde målt. Det gav følgende resultater: 1,70 1,56 1,61 1,75 1,69 1,70 1,84 1,72 1,79 1,67 1,63 1,69 1,83 1,73 1,52 1,61 1,86 1,64 1,72 1,81 Find mindsteværdi, størsteværdi,

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

A. VALGET TIL FOLKETINGET DEN 13. NOVEMBER 2007

A. VALGET TIL FOLKETINGET DEN 13. NOVEMBER 2007 VALGET TIL FOLKETINGET DEN 13. NOVEMBER 2007 I. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 15. november 2007 KL. 12:44:14 II. Beregning af kreds- og tillægsmandaternes fordeling på grundlag af foreløbigt fintællingsresultat

Læs mere

Meningsmåling i Bornholm Kommune Marts Gennemført af Jysk Analyse Kontakt: Cand.merc. Jørgen Haller Telefon :

Meningsmåling i Bornholm Kommune Marts Gennemført af Jysk Analyse Kontakt: Cand.merc. Jørgen Haller Telefon : Meningsmåling i Bornholm Kommune Marts 2012 Gennemført af Jysk Analyse Kontakt: Cand.merc. Jørgen Haller haller@jyskanalyse.dk Telefon : 9811 4090 1. Undersøgelsens gennemførelse Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler Til lovforslag nr. L 64 Folketinget 2010-11 Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 14. december 2010 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler 1. Udvalgsarbejdet

Læs mere

Forslag om beregning af en mere repræsentativ stedlig fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg i Danmark.

Forslag om beregning af en mere repræsentativ stedlig fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg i Danmark. Forslag om beregning af en mere repræsentativ stedlig fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg i Danmark. Lars Arne Christensen, Folketingskandidat for Det Konservative Folkepartj Nordsjælland

Læs mere

214 til kommunale valg, folketingsvalg, folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet

214 til kommunale valg, folketingsvalg, folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet Valg - A.15 212 Valg Elections Nr. (No.) Side (Page) Valg (tekst) Elections (text) 213 Historisk oversigt Historical review A 15.1 Vælgertal og valgdeltagelse i København ved valg Electorate and attendance

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED

DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Den danske europapolitiske linje fastlægges af et solidt og bredt flertal af

Læs mere

Aarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Aarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10 november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere I på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG. 2011:6 26. september 2011. Folketingsvalget den 15. september 2011. 1. Beregning af kreds- og tillægsmandaternes fordeling

BEFOLKNING OG VALG. 2011:6 26. september 2011. Folketingsvalget den 15. september 2011. 1. Beregning af kreds- og tillægsmandaternes fordeling BEFOLKNING OG VALG 2011:6 26. september 2011 Folketingsvalget den 15. september 2011 Ved kongeligt åbent brev af 25. august 2011 blev det bestemt, at der torsdag den 15. september 2011 skulle afholdes

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Valg af valgbestyrelse, valgstyrere, valgstyrerformænd og tilforordnede vælgere til de kommunale valg den 20. november 2001

Valg af valgbestyrelse, valgstyrere, valgstyrerformænd og tilforordnede vælgere til de kommunale valg den 20. november 2001 Pkt.nr. 9 Valg af valgbestyrelse, valgstyrere, valgstyrerformænd og tilforordnede vælgere til de kommunale valg den 20. november 2001 315905 Indstilling: Det indstilles til Kommunalbestyrelsen 1. at vælge

Læs mere

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed! C-Nyt Gladsaxe Vi har for at beholde magten måtte give afkald på borgerlige kerneområder som den personlige frihed og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræve deres pris for at støtte

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Socialudvalget 2009-10 L 35 Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 0. november 2009 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Europa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Europa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark Eftertryk tilladt med kildeangivelse FORORD I dagene 22.-25. maj 2014 går millioner af borgere fra EU's 28 medlemslande til stemmeurnerne for at vælge

Læs mere

Valgkampens og valgets matematik

Valgkampens og valgets matematik Ungdommens Naturvidenskabelige Forening: Valgkampens og valgets matematik Rune Stubager, ph.d., lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Disposition Meningsmålinger Hvorfor kan vi stole på

Læs mere

Redegørelse om fejlbehæftet udtræk over herboende ikke-danske EU-borgere med valgret til Europa- Parlamentsvalget den 25. maj 2014

Redegørelse om fejlbehæftet udtræk over herboende ikke-danske EU-borgere med valgret til Europa- Parlamentsvalget den 25. maj 2014 Udvalget til Valgs Prøvelse 2013-14 UVP Alm.del Bilag 43 Offentligt Enhed Valgenheden- /CPR-kontoret Sagsbehandler NNM/CLH/CG Koordineret med CSC Danmark og Danmarks Statistik Sagsnr. 2014-17916 Doknr.

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 16. november 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

Vælgerne: K og V er bedst til økonomien

Vælgerne: K og V er bedst til økonomien Vælgerne: K og V er bedst til økonomien Ifølge vælgerne er Venstre og konservative de mest økonomisk ansvarlige partier tæt fulgt af Socialdemokraterne. I midterfeltet slår SF de Radikale, mens DF, EL

Læs mere

Partiledernes troværdighed

Partiledernes troværdighed Radius Kommunikation Partiledernes troværdighed Faktaark Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation

Læs mere

Danskerne kræver bogligt stærke børn

Danskerne kræver bogligt stærke børn Danskerne kræver bogligt stærke børn Hver anden dansker kræver at folkeskolen stiller større krav til eleverne i de boglige fag som dansk, matematik og sprog, mens kreativitet og fantasi er mindst vigtigt.

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og forskellige

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og forskellige Skatteudvalget L 71 - Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 71 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. december 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indskud

Læs mere

Undersøgelse af virkningerne af at indføre den d Hondtske metode ved fordelingen af kredsmandater i de ti planlagte storkredse

Undersøgelse af virkningerne af at indføre den d Hondtske metode ved fordelingen af kredsmandater i de ti planlagte storkredse 15. april 2006 Undersøgelse af virkningerne af at indføre den d Hondtske metode ved fordelingen af kredsmandater i de ti planlagte storkredse af professor, dr.scient.pol. Jørgen Elklit Institut for Statskundskab

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,3 millioner mennesker. Over en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29

Læs mere

Krydstabeller Thorning, side 1/23

Krydstabeller Thorning, side 1/23 Krydstabeller, 25. 27. juni 2012 MEGAFON/TV 2 Nyhederne/Politiken Thorning, 1.030 respondenter 04. Regeringen med Helle 03. Hvad stemte du på ved folketingsvalget den 15. september 2011? A. Socialdemo

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Betænkning. Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2009-10. 1. udkast. over

Betænkning. Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2009-10. 1. udkast. over Sundhedsudvalget 2009-10 L 130 Bilag 17 Offentligt Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Politik i kommunen Synopsis xxxxxxxxxxxxxxxxx Sankt Josefs Skole 18 maj 2009

Politik i kommunen Synopsis xxxxxxxxxxxxxxxxx Sankt Josefs Skole 18 maj 2009 Politik i kommunen Synopsis xxxxxxxxxxxxxxxxx Sankt Josefs Skole 18 maj 2009 Indholdsfortegnelse Problemstilling side 3 Problemformulering side 3 Analyse side 4-8 Aktivering af borgere i Ny Næstved kommune

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2015:3 26. juni 2015. Folketingsvalget den 18. juni 2015

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2015:3 26. juni 2015. Folketingsvalget den 18. juni 2015 STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2015:3 26. juni 2015 Folketingsvalget den 18. juni 2015 Resumé: Denne redegørelse om Folketingsvalget den 18. juni 2015 indeholder Danmarks Statistiks officielle

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser 2014/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette

Læs mere

+----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------+ MAND... 2: 1 KVINDE...

+----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------+ MAND... 2: 1 KVINDE... NÅR VI SPØRGER TIL DERES HOLDNING TIL KOMMUNEN, ER DET DERES BOPÆLSKOMMUNE VI MENER, ALTSÅ KOMMUNENS NAVN, OG IKKE KOMMUNERNE I ALMINDELIGHED. KØN MAND... 2: 1 KVINDE... 2 HVAD ER DERES ALDER? +-+-+ 3:

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service Socialudvalget 2014-15 L 27 Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 27 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. december 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Lars Løkke kan halvere Venstre

Lars Løkke kan halvere Venstre Lars Løkke kan halvere Venstre Kun hver fjerde vælger forventer, at Anders Fogh Rasmussen står i spidsen for Venstre ved næste Folketingsvalg. Hvis kronprins Lars Løkke Rasmussen overtager, vil kun hver

Læs mere

Kodebog, Lovforslag Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder

Kodebog, Lovforslag Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder Kodebog, Lovforslag Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder Var 1: Identifikationsnummer. Hvert spørgsmål har et præcist nummer i den samlede database. Dette

Læs mere

Markedsanalyse II. Kvantitativ metode

Markedsanalyse II. Kvantitativ metode SYDDANSK UNIVERSITET HD 2. DEL AFSÆTNINGSØKONOMI Obligatorisk opgave i faget Markedsanalyse II. Kvantitativ metode Foråret 2005 Til den obligatoriske opgave i Markedsanalyse II hører en opgave, et spørgeskema

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om leje og lov om leje af almene boliger

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om leje og lov om leje af almene boliger 2007/2 BTL 44 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Boligudvalget den 19. februar 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 10. december 2015 Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse [af udlændinge-, integrations- og boligministeren

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere

Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst

Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst Løkke-regeringens ministre scorer i snit 3, på den nye syv-trinsskala. Lene Espersen (K) er på et år røget fra en femte

Læs mere

VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 9. JUNI 1994

VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 9. JUNI 1994 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 9. JUNI 1994 9. Januar 1995 IndenrigsMinisteriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K. Danmark 12.43 ii Europa-Parlamentsvalget 9. juni 1994 TABELLER 1. Vælger-

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Forslag til Lov om statsborgerskabsprøve. 1. Justitsministeren bemyndiges til efter forhandling med børne- og undervisningsministeren

Forslag til Lov om statsborgerskabsprøve. 1. Justitsministeren bemyndiges til efter forhandling med børne- og undervisningsministeren Udlændingeafdelingen Dato: 4. juli 2013 Kontor: Indfødsretskontoret Sagsbeh: Trine Priess Sørensen Sagsnr.: 2012-9300-0004 Dok.: 816291 Forslag til Lov om statsborgerskabsprøve 1. Justitsministeren bemyndiges

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

2009/1 BTL 130 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 26. maj 2010. Betænkning. over

2009/1 BTL 130 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 26. maj 2010. Betænkning. over 2009/1 BTL 130 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 26. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven Kulturudvalget L 38 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 1. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2015-16 Fremsat den 3. februar 2016 af Pernille Skipper (EL), Stine Brix (EL), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF), Josephine Fock (ALT) og René Gade (ALT) Forslag

Læs mere

2009/1 BTL 197 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 27. maj 2010. Betænkning. over

2009/1 BTL 197 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 27. maj 2010. Betænkning. over 2009/1 BTL 197 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 27. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Frederikshavn Kommunes Byråd

Frederikshavn Kommunes Byråd Frederikshavn Kommunes Byråd Januar 2007 21. december 2009 Borgmester Erik Sørensen 1. Viceborgmester Bjarne Sørensen 2. Viceborgmester Hans Jørgen Kaptain Pr. 1. januar 2007 er Frederikshavn Byråd sammensat

Læs mere

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning.

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning. 2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts 2009 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere