Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset"

Transkript

1 Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset

2 Den gode regionale model for rygeafvænning et element i den gode regionale model for tobaksforebyggelse

3

4 Den gode regionale model for rygeafvænning et element i den gode regionale model for tobaksforebyggelse Nationalt Center for Rygestop

5 Indhold Forord 6 Formål med Den gode regionale model for rygeafvænning 7 Baggrund 8 Dansk tobaksforebyggelse 8 Anbefalinger og nationale forpligtelser 9 Fokus på at fremme rygestop i Den gode regionale model for rygeafvænning 10 Nødvendigt med forskellige metoder og virkemidler 10 Rygning som afhængighed 11 Rygeafvænning kliniske tilbud og lavintensive tilbud 11 Effect og impact 12 Rygeafvænningsmetoder i Danmark 12 Reaktiv og proaktiv rekruttering 13

6 Indikatormodellen 14 Indikatormodellens målgrupper 15 Udviklingsarbejde 15 Social ulighed 15 Indikatormodellens point 17 Regionens samlede indsats på rygeafvænning 17 National monitorering 17 Målgrupper 18 Valg af målgrupper 18 Baggrund for valg af målgrupper 18 Referencer 20 Bilag 1: Forslag til kriterier og indikatorer 21 Bilag 2: Kvalitetsstandard for individuel rygeafvænning og rygeafvænning i grupper 28

7 Forord Igennem de seneste 10 år har de fleste amter i Danmark opbygget rygeafvænningstilbud til befolkningen, herunder til særlige risikogrupper. Der er dog stor variation amterne imellem med hensyn til omfanget af rygeafvænningsindsatsen, ligesom der er en spredning i forhold til hvilke målgrupper, der tilbydes hjælp til rygestop. Nationalt Center for Rygestop har i samarbejde med amternes tobakskoordinatorer udviklet Den gode regionale model for rygeafvænning. Formålet er at skabe en fælles dansk standard og vision for den væsentlige indsats, rygeafvænning udgør i folkesundhedsarbejdet. Den gode regionale model for rygeafvænning er udarbejdet på baggrund af Nationalt Center for Rygestops opgave, som beskrevet i samarbejdsaftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet: at støtte og opkvalificere amternes og kommunernes, herunder sygehusenes og almen praksis indsats på rygeafvænningsområdet i et samlet, velorganiseret rygestoptilbud for en region. Det står klart, at modellen som følge af strukturreformen, den nye sundhedslov og deraf ændret opgavefordeling på forebyggelsesområdet ikke umiddelbart kan implementeres som den var tænkt, nemlig som et instrument til kvalitetsmåling og benchmarking af den regionale indsats på rygeafvænningsområdet. Det er imidlertid arbejdsgruppens og Nationalt Center for Rygestops håb, at rapporten kan tjene som inspiration i den fremtidige planlægning og tilrettelæggelse af indsatsen vedrørende rygeafvænning. Modellen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Anne Pedersen, Storstrøms Amt Birgitte Lund Møller, Fyns Amt Lars Oberländer, Nordjyllands Amt Leila Boel, Ringkjøbing Amt Tine Canvin, Århus Amt Poul Tværmose, Nationalt Center for Rygestop Maj

8 Formål med Den gode regionale model for rygeafvænning Formålet med Den gode regionale model for rygeafvænning er: At udgøre en guide for planlæggere og beslutningstagere i regioner og kommuner, når der skal etableres og udbygges rygeafvænningstilbud til befolkningen. Modellen tager udgangspunkt i nationale politikker og strategier, internationale evidensbaserede retningslinier og anbefalinger samt praktiske erfaringer. Modellen skal udgøre et rationelt grundlag for den regionale/kommunale planlægning og udbygning af rygeafvænningstilbud til befolkningen, og således udgøre en dansk standard for, hvordan rygeafvænningsområdet kan udvikles. Modellen skal i det omfang, der foreligger evidens være normativ i den forstand, at den er rådgivende og retningsgivende for, hvordan rygeafvænningsindsatsen overfor befolkningen mest rationelt kan udvikles. Modellen skal videre anspore til, at der i langt højere grad regionalt/lokalt anvendes og markedsføres kost-effektive lavintensive rygeafvænningsmetoder med høj impact som et supplement til den mere intensive kliniske rygeafvænningsmetode. Den gode regionale model for rygeafvænning omfatter en indikatormodel, som angiver tre trin for en regional/kommunal indsats på rygeafvænningsområdet i forholdet til fem målgrupper. Indikatormodellen kan således fungere som værktøj i planlægningen af rygeafvænningsindsatsen, idet man kan anvende de tre trin som målsætning for den fremtidige indsats overfor målgrupperne. Videre kan indikatormodellen bruges som benchmarking, idet det bliver muligt at sammenligne regionens indsats med andre regioner og/eller et nationalt gennemsnit på baggrund af nogle veldefinerede kriterier for indsatsen. Det er en ambition, at indikatormodellen kan anvendes i den nationale monitorering af udviklingen på rygeafvænningsområdet. Sidst (men ikke mindst) er det arbejdsgruppens håb, at indikatormodellen med sit element af karaktergivning vil virke som incitament til en forstærket indsats på rygeafvænningsområdet. 7

9 Baggrund Dansk tobaksforebyggelse Dansk tobaksforebyggelse bygger både på nationalt og regionalt plan på tre indsatsområder: Fremme rygestop Forebygge rygestart Fremme røgfri miljøer I regeringens sundhedsprogram Sund hele livet er det udtrykt i den sundhedspolitiske målsætning: Antallet af rygere skal reduceres markant. Dels gennem rygestop, dels gennem en begrænsning af nye rygere. Røgfri miljøer skal udbredes (1). En optimal tobaksforbyggende indsats bygger på et samspil og en synergi mellem disse tre indsatsområder, som det fremgår af nedenstående model. Der kan i princippet trækkes linier mellem alle kasserne i nedenstående model, eftersom aktiviteterne er nært forbundet med hinanden, både med hensyn til proces og resultat. Man kan sige, at hovedvirkningen af hver af disse indsatser er mindre vigtige end deres interaktioner, både indbyrdes og med tobaksindustriens modpåvirkninger (2). 8 Figur 1. Oversigt over forholdet mellem interventioner (efter Reducing Tobacco Use: A Report of the Surgeon General, 2000)

10 Anbefalinger og nationale forpligtelser WHO bruger begrebet tobacco control, som svarer til det danske begreb forebyggelse af tobaksskader og definerer området som: En vifte af udbuds- efterspørgsels- og skadesreducerende strategier, som har til formål at forbedre en befolknings sundhed ved at eliminere eller reducere dens forbrug af tobaksprodukter og udsættelse for tobaksrøg. (3) På baggrund af 40 års forskning og praktisk erfaring med forebyggelse af tobaksskader har en række sundhedsfaglige organer og institutioner som WHO (4) den amerikanske Surgeon General (2), Verdensbanken (5), og EU-Kommissionen (6) udviklet videnskabeligt funderede anbefalinger om en række metoder og virkemidler, der bør tages i anvendelse for at begrænse den epidemi af rygning, som internationalt medfører dødsfald dagligt (7). Udviklingen i internationale anbefalinger er i 2005 foreløbigt kulmineret med ratificeringen af den første FN konvention på forebyggelsesområdet: The Framework Convention on Tobacco Control (3). Ved tilslutning til denne traktat (som Danmark ratificerede i 2004) er en betydelig indsats vedrørende forebyggelse af tobaksskader ikke blot anbefalelsesværdig men en forpligtelse. Rammekonventionen lister på linie med ovennævnte anbefalinger elementer som: Etablering og opretholdelse af et aktivt nationalt fokuspunkt til at stimulere, støtte og koordinere aktiviteter for tobaksforebyggelse Etablering af en passende finansieret og bemandet national koordinerende organisation på tobaks- og sundhedsområdet Monitorering af udviklingen i rygning og anden tobaksbrug, tobaksrelateret sygdom og effekten af den nationale tobaksforebyggelse Effektiv beskyttelse mod passiv rygning i transportmidler, det offentlige rum og på arbejdspladser Røgfri sundhedsinstitutioner og sundhedspersonale, som viser et godt eksempel ved ikke selv at ryge og som gennem deres egen baggrund og uddannelse samt lobbyvirksomhed understreger fordelene ved et røgfrit liv Tobaksafgifter, som øges hurtigere end udviklingen i priser og indkomster En del af tobaksafgiften anvendes til tobaksforebyggelse og til at sponsorere sport og kulturelle arrangementer Forbud mod alle former for tobaksreklame, markedsføring og sponsorater Lovkrav om stærke og varierede advarsler på cigaretpakker Restriktioner for tilgængelighed til tobak, inklusive et forbud mod salg af tobak til unge Begrænsning af tjære og nikotinindhold i fabriksfremstillede cigaretter Pligt til at indberette niveauet af giftige indholdsstoffer i røgen fra fabriksfremstillede tobaksprodukter For alle internationale anbefalinger såvel som for The Framework Convention har rygeafvænning en væsentlig plads på listen over metoder og virkemidler til begrænsning af tobaksskader. I The Framework Convention handler artikel 14 Efterspørgselsreducerende metoder vedrørende tobaksafhængighed og rygeafvænning om rygeafvænning: Hver part (nation) skal udvikle og formidle velegnede, omfattende og integrerede retningslinier baseret på videnskabelig evidens og best practices, under hensyn til nationale omstændigheder og prioriteringer, og skal tage effektive metoder i brug til at fremme rygestop og velegnede metoder til behandling af tobaksafhængighed. 9

11 10 For at nå dette mål skal hver part stræbe imod: Designe og implementere effektive programmer for rygestop på steder som dannelsesinstitutioner, sundhedsvæsenet, arbejdspladser og sportsfaciliteter. Indarbejde diagnoser, behandling og rådgivning af tobaksafhængighed i nationale sundheds- og uddannelsesprogrammer, planer og strategier med deltagelse af sundhedsprofessionelle og andre relevante faggrupper. Etablere programmer til diagnosticering, rådgivning, forebyggelse og rygeafvænning i sundhedsvæsenet, sundheds- og rehabiliteringscentre. Samarbejde med andre parter for at fremme adgang og økonomisk mulighed for rygeafvænning herunder brug af farmakologiske produkter. Det kan altså ikke understreges nok, at en succesfuld tobaksforebyggelse bygger på en bred vifte af interventioner, der indbyrdes støtter hinanden. Interventioner, som spænder fra individuel rådgivning og farmakologisk behandling til lovgivning og regulering på nationalt og internationalt niveau. Som det fremgår af ovenstående, indgår rygestop og rygeafvænning som en begrænset men væsentlig del af en samlet tobaksforebyggelse. Rygestop har en væsentlig funktion i at nedbringe den samlede andel af rygere i befolkningen. Hertil kommer, at der ved rygestop er umiddelbare sundhedsgevinster både for den enkelte og for samfundet. Et rygestop medfører, at rygernes øgede risiko for tobaksrelateret sygdom og død, fra dag til dag ændres fra en stadig stigende risiko til en stadig reduceret risiko. Selv når en person har udviklet en tobaksrelateret sygdom, vil et rygestop i de fleste tilfælde medføre bedre behandlingsresultater og sikre en bedre prognose. Fokus på at fremme rygestop i Den gode regionale model for rygeafvænning Den gode regionale model for rygeafvænning har fokus på et enkelt indsatsområde i tobaksforebyggelse: at fremme rygestop. Denne afgræsning i forhold til en samlet tobaksforebyggende indsats skyldes udelukkende, at Nationalt Center for Rygestop af sit kommissorium er begrænset til at beskæftige sig med rygestop. Det er arbejdsgruppens håb, at Den gode regionale model for rygeafvænning vil bidrage til en opkvalificering af rygeafvænningsindsatsen i landets regioner/kommuner. I det omfang det lykkes, kan det stimulere behovet og interessen for et planlægningsværktøj, der på længere sigt også omfatter forebyggelse af rygestart og fremme af røgfri miljøer. Nødvendigt med forskellige metoder og virkemidler Den motiverende indsats i forhold til rygestop omfatter en bred vifte af metoder og virkemidler, som det fremgår af figur 1 (side 2). De motiverende indsatser for rygeafvænning skabelse af røgfri miljøer, information, oplysning og rådgivning samt udbygning og markedsføring af rygeafvænningstilbud er af meget væsentlig betydning for rygestop. Dette fremgår af tabel 1. Tabel 1. Rygestopaktivitet 2002 (8, 9, 10, 11, 12) Forsøgte sidste år Rygeafvænning % Danmark 26% Storstrøm 28% 0,6% 2,1% Ringkøbing 17% 0,5% 2,9% København 27% 0,8% 3,0%

12 Det ses af tabel 1, at mellem 17 og 28% af rygerne i henholdsvis Danmark under et og i de tre amter (Storstrøm, Ringkøbing og Københavns Kommune) forsøgte at holde op med at ryge i 2002 ( Forsøgte sidste år ). Det fremgår videre, at mellem 0,5 og 0,8% af de rygere, der forsøgte at holde op i 2002, benyttede sig af et amtsligt rygeafvænningstilbud ( Rygeafvænning ). Det svarer til, at 2-3% af de rygere, der forsøgte at holde op i de tre amter, benyttede sig af et formaliseret amtsligt tilbud. Det vides ikke, hvor mange, der benyttede sig af andre former for rygeafvænning som f.eks. nikotinpræparater som håndkøbspræparat, selvhjælpsmateriale eller anden form for hjælp og støtte. Den relativt store spontane rate for forsøg på rygestop i befolkningen må tilskrives en samlet påvirkning af en lang række motiverende faktorer. Altså må en indsats for at fremme rygestop indebære andet og mere end rygeafvænningstilbud. Rygning som afhængighed Rygeafvænningstilbud har sin store berettigelse for den gruppe rygere, som er afhængige af rygningen og derfor har vanskeligt ved at stoppe og/eller har brug for at udvikle personlige kompetencer til at håndtere de vanskeligheder, der for mange rygere er forbundet med et rygestop. Selv om flertallet af rygere, som holder op med at ryge, gennemfører dette på egen hånd og uden formel behandling, så har en stor gruppe rygere behov for hjælp og støtte til at gennemføre et rygestop. Rygning er internationalt anerkendt som en afhængighedstilstand. De amerikanske sundhedsmyndigheder udgav i 1988 en banebrydende rapport, som på baggrund af et omfattende dokumentationsmateriale konkluderede: 1. Cigaretter og andre former for tobak er afhængighedsskabende 2. Nikotin er det stof i tobakken, som skaber afhængigheden 3. De farmakologiske og adfærdsmæssige processer, som fører til afhængighed, svarer til dem, som fører til afhængighed af stoffer som heroin og kokain (13). Med udgangspunkt i blandt andet denne rapport er rygning optaget i internationalt anvendte sygdomsoversigter og diagnoselister med en diagnose for afhængighed af tobak og en diagnose for nikotinabstinens på linie med afhængighed af alkohol og stoffer (14, 15). Der er således international faglig konsensus om, at rygning kan defineres som et alvorligt afhængighedsforhold. Dette understreger behovet for et behandlingstilbud om rygeafvænning til mange af de rygere, der ønsker at holde op med at ryge. Rygeafvænning kliniske tilbud og lavintensive tilbud Metoder til rygeafvænning kan kategoriseres i to tilgange efter deres rækkevidde, kliniske tilbud og lavintensive tilbud. Den principielle forskel mellem kliniske og lavintensive tilbud er, at de kliniske tilbud i udgangspunktet er rettet til individer og grupper, mens lavintensive tilbud i princippet er rettet til populationer af rygere. Kliniske tilbud De kliniske tilbud omfatter individuel rygeafvænning og rygeafvænning i grupper, som er baseret på personlig kontakt med en specialuddannet instruktør. De kliniske tilbud er relativt intensive i tidsforbrug og kontakt mellem ryger og instruktør. De kliniske rygeafvænningstilbud har på baggrund 11

13 af deres varighed og brug af specialuddannet personale en begrænset rækkevidde i forhold til den brede population af rygere. Til gengæld har de kliniske tilbud typisk en høj effekt, målt på rygestop ved opfølgning efter 6 eller 12 måneder. Lavintensive tilbud Lavintensive tilbud adskiller sig fra de kliniske tilbud ved en kortere og mindre intensiv kontakt mellem ryger og instruktør. I visse tilfælde er rygeren helt uden kontakt med fagpersoner. Lavintensive tilbud omfatter telefonisk rådgivning om rygeafvænning, kortfattet rådgivning fra sundhedspersonale ( brief intervention ), selvhjælpsmateriale i trykt form (rygestopguide) eller på internettet, Kvit og Vind konkurrencer og brug af nikotinpræparater som håndkøbsprodukt. Disse metoder er baseret på kortvarig eller ingen personlig kontakt mellem ryger og sundhedspersonale. Lavintensive tilbud har den fordel, at de potentielt har en betydeligt større rækkevidde i forhold til den rygende del af befolkningen, end de kliniske tilbud har. Omvendt har lavintensive tilbud typisk en lavere effekt målt på rygestop ved opfølgning efter 6 eller 12 måneder. Effekt og impact For at sammenligne betydningen af de to tilgange til rygeafvænning kan begrebet impact (virkning) bruges (16). Impact defineres som: (effekt x deltagelse) = impact. De mere effektive kliniske interventioner kan have en effekt på 20-30% røgfri deltagere efter 12 måneder, mens deltagerraten typisk ikke overstiger ca.1% af rygerne i en population. Selvhjælpsmateriale kan have en effekt på 10-20% stoprate efter et år, men kan nå 4-5% af rygerne. En indsats med kort rådgivning i almen praksis har en effektrate på 5-12% efter et år, men kan nå op til 70% deltagerrate på et år. (17) Tabel 2. Efter (16) Intervention Effekt Deltagelse Impact Rygeafvænningsklinik 0,30 0,01 0,003 Selvhjælpsmateriale 0,10 0,05 0,005 Lægelig rådg. + nikotin 0,15 0,30 0,045 Som det fremgår af tabel 2, er det ikke nødvendigvis den intervention, der har den største effekt på rygestop, som også er den mest effektive på befolkningsniveau. En intervention i form af kortfattet lægelig rådgivning suppleret med nikotinsubstitution kan med en effekt, som er lavere end effekten for rygeafvænning på en rygeafvænningsklinik, have en 15 gange så stor påvirkning. Dette skyldes en større deltagelse (her 30% deltagelse som regneeksempel) i interventionen. Rygeafvænningsmetoder i Danmark Fra midten af 1990 erne er der i et flertal af de danske amter opbygget rygeafvænningstilbud både til den generelle befolkning og til særlige risikogrupper. Der er dog stor forskel på, hvordan rygeafvænningstilbud er organiseret i amterne, ligesom der er stor variation i omfanget af indsatsen. Der er også en vis spredning i valg af målgrupper, aktører og arenaer. Med hensyn til valg af metoder til rygeafvænningen er der større ensartethed amterne imellem. Der er udviklet danske standarder for rygeafvænning i grupper og individuel rygeafvænning, som 12

14 anvendes landet over. Se bilag 2: Notat vedr. kvalitetsstandard for individuel rygeafvænning og i grupper. Disse metoder til rygeafvænning, som et flertal af landets offentlige udbydere af rygeafvænning tilbyder borgerne, tilhører kategorien kliniske tilbud de har en høj effekt men en relativt ringe udbredelse. I Danmark udbydes lavintensive metoder til rygeafvænning typisk af nationale aktører. Sundhedsstyrelsen driver en telefonlinie ( ) med mulighed for både at bestille skriftligt selv-hjælpsmateriale og få personlig rådgivning om rygeafvænning. Sundhedsstyrelsen står også bag det internetbaserede rygeafvænningsprogram Kræftens Bekæmpelses hjemmeside giver ligeledes mulighed for at rekvirere selvhjælpsmaterialer og deltage i internetbaseret rygeafvænningsprogram. Kræftens Bekæmpelse har også publiceret en guide, som kan anvendes til rådgivning i almen praksis (19). Til brug i sygehusvæsenet har Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark og Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse udviklet materialer om rygeophør på sygehus, herunder om en systematisk indsats med forebyggelsessamtaler (20, 21). Endelig kan det nævnes, at en lang række apoteker landet over rådgiver kunder i brug af nikotinpræparater som håndkøbsmedicin. Nikotinprodukter anbefales og/eller støttes økonomisk i begrænset omfang i en lang række rygeafvænningstilbud. Der har i Danmark ikke været satset i væsentlig grad på lavintensive tilbud i forhold til rygeafvænning. Tilsvarende har de nationale lavintensive rygeafvænningstilbud som hovedregel ikke været systematisk markedsført i stor skala, og deres brug må derfor siges at være underudnyttet i Danmark. WHO anbefaler brugen af en bred vifte af både kliniske og lavintensive tilbud inden for rygeafvænningsmetoder (22) Reaktiv og proaktiv rekruttering Reaktiv rekruttering består i at tilbud om rygeafvænning markedsføres på forskellig vis. De rygere, som bliver opmærksomme på tilbudet, og som samtidig er motiverede for et rygestop i umiddelbar fremtid, kan så melde sig til en rygeafvænningsaktivitet. Den del af den rygende population, (som befinder sig i forberedelsesstadiet i stages of change modellen for adfærdsændring (23), udgør en begrænset del af den rygende population. I Danmark udgør de ca. 15% af samtlige rygere (8), hvorfor rækkevidden ved reaktiv rekruttering er begrænset og interventionernes impact også begrænses. Proaktiv rekruttering er opsøgende henvendelse til alle rygere. Det kan foregå f.eks. ved direct mail eller telefonisk udringning fra en telefonservice. En systematisk indsats i sundhedsvæsenet, hvor der spørges til patienternes rygevaner, rådgives om rygestop og henvises til rygeafvænning, hvis patienten ønsker det, kan også karakteriseres som proaktiv rekruttering. En proaktiv rekruttering til rygeafvænning skaber mulighed for at nå langt flere rygere end en reaktiv rekruttering. Dermed er der mulighed for en langt større impact. 13

15 Indikatormodellen Den gode regionale model for rygeafvænning omfatter elementerne målgrupper, aktører, arenaer og metoder. Indikatormodellens fundament er målgrupper. Baggrunden er, at den centrale problemstilling for planlæggere og beslutningstagere på både nationalt og regionalt plan er, hvilket serviceniveau man som region/kommune vil stille til rådighed for borgerne på sundhedsområdet. Indikatormodellen indeholder foruden målgrupper også indsatsen mod social ulighed i sundhed og en udviklingsdimension. Tre trin i indsatsen I indikatormodellen angives tre trin (trin 1, 2 og 3) for den regionale/kommunale indsats på rygeafvænningsområdet for hver målgruppe. De tre trin er markeret med stigende farveintensitet (lys- mellem- og mørkeblå) i den grafiske fremstilling, og hvert trin tildeles et pointtal. TRIN 1 (den lyseblå) betegner den minimumsindsats, der berettiger, at en region kan siges at have en indsats for målgruppen. TRIN 2 (den mellemblå) betegner en veludviklet indsats overfor målgruppen. TRIN 3 (den mørkeblå) betegner en ambitiøs og optimal indsats. ANSATTE 2 BØRNEFAMILIER 6 GENERELLE BEFOLKNING 10 PATIENTER 5 GRAVIDE RYGERE Fig. 2. Indikatormodel: Den gode regionale model for rygeafvænning

16 Indikatormodellens målgrupper I den gode regionale model indgår i alt fem målgrupper. Målgrupperne er delt i to hold (hold I og hold II), som tillægges forskellig vægt og dermed forskellige pointtal for de tre trin i rygeafvænningsindsatsen. Hold I er de tre væsentligste målgrupper, de målgrupper som udgør fundamentet for opbygning af rygeafvænningstilbud i en region/kommune. Det er Den generelle befolkning, Patienter og Gravide rygere. Disse tre grupper er sidestillede i prioritet, og betragtes som lige vigtige at etablere tilbud til. Hver af disse målgrupper tildeles 5 point pr. trin, så trin 1 (lyseblå) giver 5 point, mens trin 3 (mørkeblå) giver 15 point. For disse målgrupper foreligger internationalt evidensbaserede anbefalinger for implementering af rygeafvænning (23). Hold II omfatter målgrupperne Ansatte (arbejdspladser) og Børnefamilier. Disse målgrupper er sidestillede i prioritet og det er lige vigtigt at udvikle rygeafvænningstilbud til disse. Målgrupperne i hold II tildeles to point for trin 1 (lyseblå) fire point for trin 2 (mellemblå) og seks point for trin 3. Disse målgrupper er medtaget i modellen på baggrund af drøftelser og konsultationer i forebyggelsesmiljøet, herunder Netværket af tobaksnøglepersoner i amterne og Forum for Amtslige Forebyggelseskonsulenter. Udviklingsarbejde Det er væsentligt, at der også regionalt finder udviklingsarbejde sted på rygeafvænningsområdet, når denne del af forebyggelsen skal løftes. På metodesiden findes der international dokumentation for effekten af en række rygeafvænningsmetoder, som kan anvendes generelt. Der er dog stadig udfordringer i form af metodeudvikling til særlige målgrupper som f.eks. unge og særlige sociale grupper. Der er også et behov for en regional/kommunal udvikling af lavintensive rygeafvænningstilbud i lokalområderne. Med hensyn til implementering af rygeafvænning (og tobaksforebyggelse generelt) er der behov for udvikling af indsatsen i forhold til unge, rollemodeller, børnefamilier, patienter og særlige sociale grupper. Foruden disse forhold, som umiddelbart springer i øjnene, er der et behov for at udvikle flerstrengede indsatser, hvor rygeafvænning systematisk spiller sammen med indsatser for at fremme røgfri miljøer og forebyggelse af rygestart. Indikatormodellen indeholder et udviklingselement. Et amt kan således få point for en (eller flere) udviklingsindsats(er) af en vis størrelsesorden. Kriterierne for at et udviklingsarbejde kan tælle i indikatormodellen er: Mindst et halvt årsværk i mindst et år, eller et budget for indsatsen på mindst kr. Social ulighed Social ulighed i sundhed er en af de væsentlige udfordringer i forebyggelsen og ikke mindst med hensyn til rygeafvænning. Rygningen er ulige socialt fordelt, men det er også velkendt, at sygdom generelt ligeledes er socialt ulige fordelt i befolkningen. Der vil således være store sundhedsmæssige gevinster ved øget rygestop til de socioøkonomisk dårligst stillede borgere. Regeringens sundhedsprogram nævner da også de sociale forskelle i rygning som en af de fælles 15

17 udfordringer. Der er igennem de seneste årtier sket væsentlige forskydninger i andelen af rygere mellem sociale grupper. I dag er andelen af rygere i lavere sociale grupper markant højere end i højere sociale grupper. Samtidig har antallet af rygere, som stopper med at ryge været og er fortsat højere blandt de højere sociale grupper. Den sociale ulighed i rygning kan anskues på flere måder: Der er dobbelt så mange, der ryger blandt de lavest uddannede som blandt de højst uddannede. Dagligrygerne på det højeste uddannelsesniveau har et markant lavere tobaksforbrug og en lavere andel af storrygere (>15 cigaretter pr. dag). Blandt personer i erhverv er der markant flere dagligrygere blandt ufaglærte (48%) end blandt funktionærer og tjenestemænd (25%). Blandt kontanthjælpsmodtagere ryger 75% dagligt. Der er markant flere dagligrygere blandt personer, der bor i lejebolig end blandt personer, der bor i ejerbolig. Der er en klar sammenhæng mellem belastende livsomstændigheder og daglig rygning, sådan at antallet af rygere stiger med graden af belastende livsomstændigheder. Der er klare forskelle i ophørsraten blandt grupper med forskelligt uddannelsesniveau, sådan at ophørsraten er væsentlig større blandt personer med det højeste uddannelsesniveau. Ønsket om at holde op er lige stort for alle uddannelsesniveauer f.eks. ønsker 51% af ufaglærte arbejdere at stoppe med rygningen. På trods af en overbevisende dokumentation for behovet for en særlig indsats i forhold til social ulighed, er det et område som (også) hvad angår rygeafvænning er svagt udviklet i dansk forebyggelse. Indikatormodellen indeholder ikke en eller flere målgrupper, der defineres som særlige sociale grupper. I stedet opfordrer modellen til, at social ulighed får særlig opmærksomhed i forhold til alle de valgte målgrupper. Indikatormodellen giver derfor bonuspoint for en målrettet indsats mod social ulighed i form af et ekstra trin. Eksempel: Hvis en indsats rettet mod ansatte på arbejdspladser har særligt fokus på virksomheder med kortuddannede og ufaglærte, tildeles ekstra 2 point oven i de point, som indsatsen ellers berettiger til. Hvis en indsats overfor ansatte opfylder kriterierne for trin 1 (= 2 point), og desuden har et særligt socialt sigte, giver indsatsen altså point svarende til trin 2 (= 4 point). Sygdom er socialt ulige fordelt. Systematisk implementerede rygeafvænningstilbud til patienter er derfor implicit en indsats overfor social ulighed. I målgruppen Patienter vil opfyldelse af kriterierne for at være på trin 1 (= 5 point) eller trin to (= 10 point) derfor tillægges yderligere 5 point for den sociale dimension. Ligeledes vil en systematisk indsats overfor psykiatriske patienter give sociale bonuspoint. 16

18 Indikatormodellens point En region/kommune kan således score fra 0 point (for ingen eller utilstrækkelige rygeafvænningstilbud til borgerne) til 57 point for den fuldt udbyggede og optimale indsats på rygeafvænningsområdet. Bilag 1 Kriterier og indikatorer for point i indikatormodellen indeholder forslag til realistiske kriterier for pointtildeling i indikatormodellen, baseret på konkrete praktiske erfaringer og kvalitetsstandarder. National monitorering Scoren fra landets regioner kan lægges ind på et landkort og give en oversigt over den nationale udvikling af rygeafvænning, som fig. 3 viser. Det skal bemærkes, at der er tale om et teoretisk eksempel, og de angivne farvekoder er således ikke udtryk for de faktiske forhold i regionerne. Regionens samlede indsats på rygeafvænning Den samlede score for hele den regionale indsats overfor alle målgrupper fås ved at lægge point sammen. Trin I (lyseblå). Her skal regionen opnå mindst 20 point. Kun point fra indsatsen overfor målgrupperne i Hold I (Den generelle befolkning, Patienter og Gravide rygere tæller på trin I). Trin II (mellemblå) her skal regionen have mere end 35 point samlet for alle målgrupper. Trin III (mørkeblå). For at nå højeste trin i den samlede indsats, skal regionen opnå en samlet pointsum på mere end 45. Fig. 3. Status på rygeafvænningsindsatsen i landets regioner (konstrueret eksempel) 17

19 Målgrupper Valg af målgrupper Målgrupperne i modellen er valgt ud fra det princip, at der skal være åbne tilbud til alle rygere, der ønsker at stoppe, samt særligt målrettede og opsøgende tilbud til en række særlige grupper. Ideelt set kan man anlægge flere kriterier for valg af målgrupper og en prioritering mellem målgrupperne for en regional/kommunal indsats på rygeafvænning. Et væsentligt kriterium er omkostnings-effektivitet. Hvor får man mest rygestop for pengene? Får man flere rygestop for en given sum, hvis midlerne bruges på en målgruppe frem for en anden? Et andet kriterium er af sundhedsfaglig karakter. Hvor får man mest sundhed (og sparede sundhedsudgifter) for pengene? Er der større gevinst ved at tilbyde unge mennesker rygeafvænning end midaldrende? Hvad er sundhedsgevinsten ved rygeophør hos henholdsvis raske og allerede syge rygere? En rationel baggrund for valg af målgrupper og prioritering imellem dem, med hensyn til rygeafvænning, vil basere sig på en kombination af de to ovenstående kriterier. En sådan rationel vurdering skal suppleres med mere bløde værdier om social ulighed og fri og lige adgang til sundhedsydelser, for at afbalancere valget af målgrupper. Det er her værd at bemærke, at der kan være en modsætning mellem de rationelle valg af målgrupper (mest muligt for pengene) og de mere bløde værdier (indsats mod social ulighed). En indsats rettet mod særlige sociale målgrupper, som kan være vanskelige at få i tale og som har få personlige og sociale ressourcer, vil typisk ikke være ligeså effektiv som en indsats, der er rettet mod mere ressourcestærke målgrupper. Der må altså i planlægningen af rygeafvænningsindsatsen ske nogle afvejninger og prioriteringer af politisk og social karakter. Baggrund for valg af målgrupper Der findes på nuværende tidspunkt ikke datamateriale, der kan danne udgangspunkt for en rationel beslutning om valg og prioritering af målgrupper. Det bør derfor være en ambition, at fremtidige rygeafvænningsprojekter i Danmark evalueres ikke blot på effekt (antal rygestop) men også på variable udgifter pr. rygestop. Herved kan data vedrørende omkostnings-effektiviteten i forhold til rygeafvænning af forskellige målgrupper skaffes til veje på sigt. Af mangel på et egentligt sundhedsøkonomisk rationelt beslutningsgrundlag tager den gode regionale model for rygeafvænning i første omgang afsæt i en pragmatisk afbalancering mellem en række parametre: Nationale retningslinier (f.eks. Sundhedsstyrelsens retningslinier for svangreomsorg (26), samt internationale retningslinier og anbefalinger (23). Volumen målgruppens størrelse er en væsentlig faktor, når rygeafvænning skal nå bredt ud og have stor impact. 18

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

METODER TIL RYGEAFVÆNNING - dokumentation og anbefalinger

METODER TIL RYGEAFVÆNNING - dokumentation og anbefalinger METODER TIL RYGEAFVÆNNING - dokumentation og anbefalinger 2003 Metoder til rygeafvænning - dokumentation og anbefalinger Metoder til rygeafvænning - dokumentation og anbefalinger Redaktion Helle Hilding-Nørkjær,

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Århus Amts tobaksstrategi

Århus Amts tobaksstrategi Århus Amts tobaksstrategi 2004-2006 (inkl.) Sundhedsfremmeenheden, Afdelingen for Folkesundhed, maj 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Den gode regionale model 3 3 Vision og principper 5 4 Mål 6

Læs mere

Projektbeskrivelse. Holstebro Kommune, Lemvig Kommune, Skive Kommune og Struer Kommune.

Projektbeskrivelse. Holstebro Kommune, Lemvig Kommune, Skive Kommune og Struer Kommune. Bilag 1 Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Tobaksforebyggelse i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner - implementering af den gode kommunale model 2. Projektperiode 1. januar 2007 31. december 2008

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8)

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr. 1-2611-105/8) Målgruppe Målgruppen er storrygere med et forbrug på mindst 15 cigaretter

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Rygere, som er ansat på Skive Rådhus eller på de øvrige kommunale arbejdspladser, hvor der for nylig er blevet indført rygeforbud.

Rygere, som er ansat på Skive Rådhus eller på de øvrige kommunale arbejdspladser, hvor der for nylig er blevet indført rygeforbud. Projektets navn: Rygeafvænning Målgruppe: Rygere, som er ansat på Skive Rådhus eller på de øvrige kommunale arbejdspladser, hvor der for nylig er blevet indført rygeforbud. Projektbeskrivelse: Baggrund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER

UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER 2 Undersøgelse af tilbud om rygeafvænning til gravide på danske jordemodercentre/fødesteder Center for Forebyggelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet Der har gennem de seneste 20-30 år været stigende interesse og dokumentation for betydningen

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 473 10,5% 1009 22,3% 973 21,5% 700 15,5% 1362 30,2% Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29

Læs mere

E-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen

E-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen E-cigaret og dampere Tobakstemamøde Midtjylland Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen Sundhedsstyrelsen Den betydelige usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter både med

Læs mere

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Temamøde om tidlig opsporing, Region Syddanmark 21-03-2012 Tine Curtis, marts 2012 Projekt Røgfrihed for alle Formål: At bidrage til fremadrettet

Læs mere

STEVNS KOMMUNE ANSØGNING LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT. Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin. sundhed & omsorg

STEVNS KOMMUNE ANSØGNING LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT. Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin. sundhed & omsorg STEVNS KOMMUNE ANSØGNING 2017 LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin sundhed & omsorg Baggrund I Stevns Kommune er det 20 % af befolkningen der ryger, hvilket svarer

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C

Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C KOMMNE SOLRØD FOREBYELSE Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C : rundniveau : dviklingsniveau Anbefalinger til kommunerne Niveau Ansvarlig Ja ndervejs 1. Rammer Kommunal tobakspolitik

Læs mere

Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på kr. ekskl.

Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på kr. ekskl. 13. august 2013 Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på 500.000 kr. ekskl. moms Der ønskes en analyse af, hvordan STOPLINIEN kan

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Oplæg til Sund By Netværket

Oplæg til Sund By Netværket Oplæg til Sund By Netværket Pulje til familieorienteret alkoholbehandling Odense 22. oktober Maria Herlev Ahrenfeldt Sundhedsstyrelsen Baggrund 140.000 mennesker med alkoholafhængighed - 15.000 i behandling

Læs mere

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning.

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning. Side 1 Pkt.nr. 4 Indsatsområder vedr. sundhedsredegørelsen 1998 2001. 275998 Indstilling: 1. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at kommissorium for arbejdsgruppen

Læs mere

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med

Læs mere

Udmøntning af Storrygerpuljen del af Regeringens Sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen

Udmøntning af Storrygerpuljen del af Regeringens Sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen Den 28. april 2014 Udmøntning af Storrygerpuljen 2014 2017 - del af Regeringens Sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen Patientforeninger, sygdomsbekæmpende

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål

Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 88 2,8 191 6,1 456 14,6 567 18,1 534 17,1

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

DET ER TID TIL HANDLING FOREBYGGELSE ER EN POLITISK VINDERSAG

DET ER TID TIL HANDLING FOREBYGGELSE ER EN POLITISK VINDERSAG DET ER TID TIL HANDLING FOREBYGGELSE ER EN POLITISK VINDERSAG Lene Sillasen Administrerende direktør Sundheds og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune 11. maj 2010 1 Det Nationale Forebyggelsesråd Er

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Evidens. Forebyggelsen

Evidens. Forebyggelsen Evidens i Forebyggelsen Udgangspunktet Rapporten sætter fokus på. centrale elementer, kvaliteter og udfordringer ved at omsætte idealet om evidensbaseret forebyggelse i praksis. Sundhedsstyrelsen, Evidens

Læs mere

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Råd om tobaksophør at finde balancen

Råd om tobaksophør at finde balancen 1098 DEBAT OG KOMMENTARER Råd om tobaksophør at finde balancen Ingen kendte miljøgifte koster tilnærmelsesvis så megen invaliditet og så mange dødsfald som tobak. Og al den lidelse er principielt forebyggelig

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Organisering af rygeafvænningstilbud til gravide og deres partnere IDÉKATALOG. Nationalt Center for Rygestop April 2005

Organisering af rygeafvænningstilbud til gravide og deres partnere IDÉKATALOG. Nationalt Center for Rygestop April 2005 Organisering af rygeafvænningstilbud til gravide og deres partnere IDÉKATALOG Nationalt Center for Rygestop April 2005 Forfatter: cand. scient. soc. ph.d. Astrid Blom, Nationalt Center for Rygestop De

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for

Læs mere

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE?

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? 54 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 6: HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? forebyggelse og kampagner www.op-i-røg.dk 55 Kapitel 6: Indhold Kapitlet giver et overblik

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk

Læs mere

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER Velfærdsministeriet 15.75.22.10 Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (RØG) Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist 26. januar 2009,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Region Syddanmark 23. april 2013 Barbara Hjalsted bah@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Disposition Baggrund og

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i Sund By Netværket

Sundhedsfremme og forebyggelse i Sund By Netværket Sundhedsfremme og forebyggelse i Sund By Netværket Projekt Ung & Sund Fremdriftsmødet onsdag den 18. marts 2009 i Aarhus v/forebyggelseskonsulent Nina Povlsen, Bornholms Regionskommune Sund By Netværket

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere