Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset"

Transkript

1 Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset

2 Den gode regionale model for rygeafvænning et element i den gode regionale model for tobaksforebyggelse

3

4 Den gode regionale model for rygeafvænning et element i den gode regionale model for tobaksforebyggelse Nationalt Center for Rygestop

5 Indhold Forord 6 Formål med Den gode regionale model for rygeafvænning 7 Baggrund 8 Dansk tobaksforebyggelse 8 Anbefalinger og nationale forpligtelser 9 Fokus på at fremme rygestop i Den gode regionale model for rygeafvænning 10 Nødvendigt med forskellige metoder og virkemidler 10 Rygning som afhængighed 11 Rygeafvænning kliniske tilbud og lavintensive tilbud 11 Effect og impact 12 Rygeafvænningsmetoder i Danmark 12 Reaktiv og proaktiv rekruttering 13

6 Indikatormodellen 14 Indikatormodellens målgrupper 15 Udviklingsarbejde 15 Social ulighed 15 Indikatormodellens point 17 Regionens samlede indsats på rygeafvænning 17 National monitorering 17 Målgrupper 18 Valg af målgrupper 18 Baggrund for valg af målgrupper 18 Referencer 20 Bilag 1: Forslag til kriterier og indikatorer 21 Bilag 2: Kvalitetsstandard for individuel rygeafvænning og rygeafvænning i grupper 28

7 Forord Igennem de seneste 10 år har de fleste amter i Danmark opbygget rygeafvænningstilbud til befolkningen, herunder til særlige risikogrupper. Der er dog stor variation amterne imellem med hensyn til omfanget af rygeafvænningsindsatsen, ligesom der er en spredning i forhold til hvilke målgrupper, der tilbydes hjælp til rygestop. Nationalt Center for Rygestop har i samarbejde med amternes tobakskoordinatorer udviklet Den gode regionale model for rygeafvænning. Formålet er at skabe en fælles dansk standard og vision for den væsentlige indsats, rygeafvænning udgør i folkesundhedsarbejdet. Den gode regionale model for rygeafvænning er udarbejdet på baggrund af Nationalt Center for Rygestops opgave, som beskrevet i samarbejdsaftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet: at støtte og opkvalificere amternes og kommunernes, herunder sygehusenes og almen praksis indsats på rygeafvænningsområdet i et samlet, velorganiseret rygestoptilbud for en region. Det står klart, at modellen som følge af strukturreformen, den nye sundhedslov og deraf ændret opgavefordeling på forebyggelsesområdet ikke umiddelbart kan implementeres som den var tænkt, nemlig som et instrument til kvalitetsmåling og benchmarking af den regionale indsats på rygeafvænningsområdet. Det er imidlertid arbejdsgruppens og Nationalt Center for Rygestops håb, at rapporten kan tjene som inspiration i den fremtidige planlægning og tilrettelæggelse af indsatsen vedrørende rygeafvænning. Modellen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Anne Pedersen, Storstrøms Amt Birgitte Lund Møller, Fyns Amt Lars Oberländer, Nordjyllands Amt Leila Boel, Ringkjøbing Amt Tine Canvin, Århus Amt Poul Tværmose, Nationalt Center for Rygestop Maj

8 Formål med Den gode regionale model for rygeafvænning Formålet med Den gode regionale model for rygeafvænning er: At udgøre en guide for planlæggere og beslutningstagere i regioner og kommuner, når der skal etableres og udbygges rygeafvænningstilbud til befolkningen. Modellen tager udgangspunkt i nationale politikker og strategier, internationale evidensbaserede retningslinier og anbefalinger samt praktiske erfaringer. Modellen skal udgøre et rationelt grundlag for den regionale/kommunale planlægning og udbygning af rygeafvænningstilbud til befolkningen, og således udgøre en dansk standard for, hvordan rygeafvænningsområdet kan udvikles. Modellen skal i det omfang, der foreligger evidens være normativ i den forstand, at den er rådgivende og retningsgivende for, hvordan rygeafvænningsindsatsen overfor befolkningen mest rationelt kan udvikles. Modellen skal videre anspore til, at der i langt højere grad regionalt/lokalt anvendes og markedsføres kost-effektive lavintensive rygeafvænningsmetoder med høj impact som et supplement til den mere intensive kliniske rygeafvænningsmetode. Den gode regionale model for rygeafvænning omfatter en indikatormodel, som angiver tre trin for en regional/kommunal indsats på rygeafvænningsområdet i forholdet til fem målgrupper. Indikatormodellen kan således fungere som værktøj i planlægningen af rygeafvænningsindsatsen, idet man kan anvende de tre trin som målsætning for den fremtidige indsats overfor målgrupperne. Videre kan indikatormodellen bruges som benchmarking, idet det bliver muligt at sammenligne regionens indsats med andre regioner og/eller et nationalt gennemsnit på baggrund af nogle veldefinerede kriterier for indsatsen. Det er en ambition, at indikatormodellen kan anvendes i den nationale monitorering af udviklingen på rygeafvænningsområdet. Sidst (men ikke mindst) er det arbejdsgruppens håb, at indikatormodellen med sit element af karaktergivning vil virke som incitament til en forstærket indsats på rygeafvænningsområdet. 7

9 Baggrund Dansk tobaksforebyggelse Dansk tobaksforebyggelse bygger både på nationalt og regionalt plan på tre indsatsområder: Fremme rygestop Forebygge rygestart Fremme røgfri miljøer I regeringens sundhedsprogram Sund hele livet er det udtrykt i den sundhedspolitiske målsætning: Antallet af rygere skal reduceres markant. Dels gennem rygestop, dels gennem en begrænsning af nye rygere. Røgfri miljøer skal udbredes (1). En optimal tobaksforbyggende indsats bygger på et samspil og en synergi mellem disse tre indsatsområder, som det fremgår af nedenstående model. Der kan i princippet trækkes linier mellem alle kasserne i nedenstående model, eftersom aktiviteterne er nært forbundet med hinanden, både med hensyn til proces og resultat. Man kan sige, at hovedvirkningen af hver af disse indsatser er mindre vigtige end deres interaktioner, både indbyrdes og med tobaksindustriens modpåvirkninger (2). 8 Figur 1. Oversigt over forholdet mellem interventioner (efter Reducing Tobacco Use: A Report of the Surgeon General, 2000)

10 Anbefalinger og nationale forpligtelser WHO bruger begrebet tobacco control, som svarer til det danske begreb forebyggelse af tobaksskader og definerer området som: En vifte af udbuds- efterspørgsels- og skadesreducerende strategier, som har til formål at forbedre en befolknings sundhed ved at eliminere eller reducere dens forbrug af tobaksprodukter og udsættelse for tobaksrøg. (3) På baggrund af 40 års forskning og praktisk erfaring med forebyggelse af tobaksskader har en række sundhedsfaglige organer og institutioner som WHO (4) den amerikanske Surgeon General (2), Verdensbanken (5), og EU-Kommissionen (6) udviklet videnskabeligt funderede anbefalinger om en række metoder og virkemidler, der bør tages i anvendelse for at begrænse den epidemi af rygning, som internationalt medfører dødsfald dagligt (7). Udviklingen i internationale anbefalinger er i 2005 foreløbigt kulmineret med ratificeringen af den første FN konvention på forebyggelsesområdet: The Framework Convention on Tobacco Control (3). Ved tilslutning til denne traktat (som Danmark ratificerede i 2004) er en betydelig indsats vedrørende forebyggelse af tobaksskader ikke blot anbefalelsesværdig men en forpligtelse. Rammekonventionen lister på linie med ovennævnte anbefalinger elementer som: Etablering og opretholdelse af et aktivt nationalt fokuspunkt til at stimulere, støtte og koordinere aktiviteter for tobaksforebyggelse Etablering af en passende finansieret og bemandet national koordinerende organisation på tobaks- og sundhedsområdet Monitorering af udviklingen i rygning og anden tobaksbrug, tobaksrelateret sygdom og effekten af den nationale tobaksforebyggelse Effektiv beskyttelse mod passiv rygning i transportmidler, det offentlige rum og på arbejdspladser Røgfri sundhedsinstitutioner og sundhedspersonale, som viser et godt eksempel ved ikke selv at ryge og som gennem deres egen baggrund og uddannelse samt lobbyvirksomhed understreger fordelene ved et røgfrit liv Tobaksafgifter, som øges hurtigere end udviklingen i priser og indkomster En del af tobaksafgiften anvendes til tobaksforebyggelse og til at sponsorere sport og kulturelle arrangementer Forbud mod alle former for tobaksreklame, markedsføring og sponsorater Lovkrav om stærke og varierede advarsler på cigaretpakker Restriktioner for tilgængelighed til tobak, inklusive et forbud mod salg af tobak til unge Begrænsning af tjære og nikotinindhold i fabriksfremstillede cigaretter Pligt til at indberette niveauet af giftige indholdsstoffer i røgen fra fabriksfremstillede tobaksprodukter For alle internationale anbefalinger såvel som for The Framework Convention har rygeafvænning en væsentlig plads på listen over metoder og virkemidler til begrænsning af tobaksskader. I The Framework Convention handler artikel 14 Efterspørgselsreducerende metoder vedrørende tobaksafhængighed og rygeafvænning om rygeafvænning: Hver part (nation) skal udvikle og formidle velegnede, omfattende og integrerede retningslinier baseret på videnskabelig evidens og best practices, under hensyn til nationale omstændigheder og prioriteringer, og skal tage effektive metoder i brug til at fremme rygestop og velegnede metoder til behandling af tobaksafhængighed. 9

11 10 For at nå dette mål skal hver part stræbe imod: Designe og implementere effektive programmer for rygestop på steder som dannelsesinstitutioner, sundhedsvæsenet, arbejdspladser og sportsfaciliteter. Indarbejde diagnoser, behandling og rådgivning af tobaksafhængighed i nationale sundheds- og uddannelsesprogrammer, planer og strategier med deltagelse af sundhedsprofessionelle og andre relevante faggrupper. Etablere programmer til diagnosticering, rådgivning, forebyggelse og rygeafvænning i sundhedsvæsenet, sundheds- og rehabiliteringscentre. Samarbejde med andre parter for at fremme adgang og økonomisk mulighed for rygeafvænning herunder brug af farmakologiske produkter. Det kan altså ikke understreges nok, at en succesfuld tobaksforebyggelse bygger på en bred vifte af interventioner, der indbyrdes støtter hinanden. Interventioner, som spænder fra individuel rådgivning og farmakologisk behandling til lovgivning og regulering på nationalt og internationalt niveau. Som det fremgår af ovenstående, indgår rygestop og rygeafvænning som en begrænset men væsentlig del af en samlet tobaksforebyggelse. Rygestop har en væsentlig funktion i at nedbringe den samlede andel af rygere i befolkningen. Hertil kommer, at der ved rygestop er umiddelbare sundhedsgevinster både for den enkelte og for samfundet. Et rygestop medfører, at rygernes øgede risiko for tobaksrelateret sygdom og død, fra dag til dag ændres fra en stadig stigende risiko til en stadig reduceret risiko. Selv når en person har udviklet en tobaksrelateret sygdom, vil et rygestop i de fleste tilfælde medføre bedre behandlingsresultater og sikre en bedre prognose. Fokus på at fremme rygestop i Den gode regionale model for rygeafvænning Den gode regionale model for rygeafvænning har fokus på et enkelt indsatsområde i tobaksforebyggelse: at fremme rygestop. Denne afgræsning i forhold til en samlet tobaksforebyggende indsats skyldes udelukkende, at Nationalt Center for Rygestop af sit kommissorium er begrænset til at beskæftige sig med rygestop. Det er arbejdsgruppens håb, at Den gode regionale model for rygeafvænning vil bidrage til en opkvalificering af rygeafvænningsindsatsen i landets regioner/kommuner. I det omfang det lykkes, kan det stimulere behovet og interessen for et planlægningsværktøj, der på længere sigt også omfatter forebyggelse af rygestart og fremme af røgfri miljøer. Nødvendigt med forskellige metoder og virkemidler Den motiverende indsats i forhold til rygestop omfatter en bred vifte af metoder og virkemidler, som det fremgår af figur 1 (side 2). De motiverende indsatser for rygeafvænning skabelse af røgfri miljøer, information, oplysning og rådgivning samt udbygning og markedsføring af rygeafvænningstilbud er af meget væsentlig betydning for rygestop. Dette fremgår af tabel 1. Tabel 1. Rygestopaktivitet 2002 (8, 9, 10, 11, 12) Forsøgte sidste år Rygeafvænning % Danmark 26% Storstrøm 28% 0,6% 2,1% Ringkøbing 17% 0,5% 2,9% København 27% 0,8% 3,0%

12 Det ses af tabel 1, at mellem 17 og 28% af rygerne i henholdsvis Danmark under et og i de tre amter (Storstrøm, Ringkøbing og Københavns Kommune) forsøgte at holde op med at ryge i 2002 ( Forsøgte sidste år ). Det fremgår videre, at mellem 0,5 og 0,8% af de rygere, der forsøgte at holde op i 2002, benyttede sig af et amtsligt rygeafvænningstilbud ( Rygeafvænning ). Det svarer til, at 2-3% af de rygere, der forsøgte at holde op i de tre amter, benyttede sig af et formaliseret amtsligt tilbud. Det vides ikke, hvor mange, der benyttede sig af andre former for rygeafvænning som f.eks. nikotinpræparater som håndkøbspræparat, selvhjælpsmateriale eller anden form for hjælp og støtte. Den relativt store spontane rate for forsøg på rygestop i befolkningen må tilskrives en samlet påvirkning af en lang række motiverende faktorer. Altså må en indsats for at fremme rygestop indebære andet og mere end rygeafvænningstilbud. Rygning som afhængighed Rygeafvænningstilbud har sin store berettigelse for den gruppe rygere, som er afhængige af rygningen og derfor har vanskeligt ved at stoppe og/eller har brug for at udvikle personlige kompetencer til at håndtere de vanskeligheder, der for mange rygere er forbundet med et rygestop. Selv om flertallet af rygere, som holder op med at ryge, gennemfører dette på egen hånd og uden formel behandling, så har en stor gruppe rygere behov for hjælp og støtte til at gennemføre et rygestop. Rygning er internationalt anerkendt som en afhængighedstilstand. De amerikanske sundhedsmyndigheder udgav i 1988 en banebrydende rapport, som på baggrund af et omfattende dokumentationsmateriale konkluderede: 1. Cigaretter og andre former for tobak er afhængighedsskabende 2. Nikotin er det stof i tobakken, som skaber afhængigheden 3. De farmakologiske og adfærdsmæssige processer, som fører til afhængighed, svarer til dem, som fører til afhængighed af stoffer som heroin og kokain (13). Med udgangspunkt i blandt andet denne rapport er rygning optaget i internationalt anvendte sygdomsoversigter og diagnoselister med en diagnose for afhængighed af tobak og en diagnose for nikotinabstinens på linie med afhængighed af alkohol og stoffer (14, 15). Der er således international faglig konsensus om, at rygning kan defineres som et alvorligt afhængighedsforhold. Dette understreger behovet for et behandlingstilbud om rygeafvænning til mange af de rygere, der ønsker at holde op med at ryge. Rygeafvænning kliniske tilbud og lavintensive tilbud Metoder til rygeafvænning kan kategoriseres i to tilgange efter deres rækkevidde, kliniske tilbud og lavintensive tilbud. Den principielle forskel mellem kliniske og lavintensive tilbud er, at de kliniske tilbud i udgangspunktet er rettet til individer og grupper, mens lavintensive tilbud i princippet er rettet til populationer af rygere. Kliniske tilbud De kliniske tilbud omfatter individuel rygeafvænning og rygeafvænning i grupper, som er baseret på personlig kontakt med en specialuddannet instruktør. De kliniske tilbud er relativt intensive i tidsforbrug og kontakt mellem ryger og instruktør. De kliniske rygeafvænningstilbud har på baggrund 11

13 af deres varighed og brug af specialuddannet personale en begrænset rækkevidde i forhold til den brede population af rygere. Til gengæld har de kliniske tilbud typisk en høj effekt, målt på rygestop ved opfølgning efter 6 eller 12 måneder. Lavintensive tilbud Lavintensive tilbud adskiller sig fra de kliniske tilbud ved en kortere og mindre intensiv kontakt mellem ryger og instruktør. I visse tilfælde er rygeren helt uden kontakt med fagpersoner. Lavintensive tilbud omfatter telefonisk rådgivning om rygeafvænning, kortfattet rådgivning fra sundhedspersonale ( brief intervention ), selvhjælpsmateriale i trykt form (rygestopguide) eller på internettet, Kvit og Vind konkurrencer og brug af nikotinpræparater som håndkøbsprodukt. Disse metoder er baseret på kortvarig eller ingen personlig kontakt mellem ryger og sundhedspersonale. Lavintensive tilbud har den fordel, at de potentielt har en betydeligt større rækkevidde i forhold til den rygende del af befolkningen, end de kliniske tilbud har. Omvendt har lavintensive tilbud typisk en lavere effekt målt på rygestop ved opfølgning efter 6 eller 12 måneder. Effekt og impact For at sammenligne betydningen af de to tilgange til rygeafvænning kan begrebet impact (virkning) bruges (16). Impact defineres som: (effekt x deltagelse) = impact. De mere effektive kliniske interventioner kan have en effekt på 20-30% røgfri deltagere efter 12 måneder, mens deltagerraten typisk ikke overstiger ca.1% af rygerne i en population. Selvhjælpsmateriale kan have en effekt på 10-20% stoprate efter et år, men kan nå 4-5% af rygerne. En indsats med kort rådgivning i almen praksis har en effektrate på 5-12% efter et år, men kan nå op til 70% deltagerrate på et år. (17) Tabel 2. Efter (16) Intervention Effekt Deltagelse Impact Rygeafvænningsklinik 0,30 0,01 0,003 Selvhjælpsmateriale 0,10 0,05 0,005 Lægelig rådg. + nikotin 0,15 0,30 0,045 Som det fremgår af tabel 2, er det ikke nødvendigvis den intervention, der har den største effekt på rygestop, som også er den mest effektive på befolkningsniveau. En intervention i form af kortfattet lægelig rådgivning suppleret med nikotinsubstitution kan med en effekt, som er lavere end effekten for rygeafvænning på en rygeafvænningsklinik, have en 15 gange så stor påvirkning. Dette skyldes en større deltagelse (her 30% deltagelse som regneeksempel) i interventionen. Rygeafvænningsmetoder i Danmark Fra midten af 1990 erne er der i et flertal af de danske amter opbygget rygeafvænningstilbud både til den generelle befolkning og til særlige risikogrupper. Der er dog stor forskel på, hvordan rygeafvænningstilbud er organiseret i amterne, ligesom der er stor variation i omfanget af indsatsen. Der er også en vis spredning i valg af målgrupper, aktører og arenaer. Med hensyn til valg af metoder til rygeafvænningen er der større ensartethed amterne imellem. Der er udviklet danske standarder for rygeafvænning i grupper og individuel rygeafvænning, som 12

14 anvendes landet over. Se bilag 2: Notat vedr. kvalitetsstandard for individuel rygeafvænning og i grupper. Disse metoder til rygeafvænning, som et flertal af landets offentlige udbydere af rygeafvænning tilbyder borgerne, tilhører kategorien kliniske tilbud de har en høj effekt men en relativt ringe udbredelse. I Danmark udbydes lavintensive metoder til rygeafvænning typisk af nationale aktører. Sundhedsstyrelsen driver en telefonlinie ( ) med mulighed for både at bestille skriftligt selv-hjælpsmateriale og få personlig rådgivning om rygeafvænning. Sundhedsstyrelsen står også bag det internetbaserede rygeafvænningsprogram Kræftens Bekæmpelses hjemmeside giver ligeledes mulighed for at rekvirere selvhjælpsmaterialer og deltage i internetbaseret rygeafvænningsprogram. Kræftens Bekæmpelse har også publiceret en guide, som kan anvendes til rådgivning i almen praksis (19). Til brug i sygehusvæsenet har Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark og Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse udviklet materialer om rygeophør på sygehus, herunder om en systematisk indsats med forebyggelsessamtaler (20, 21). Endelig kan det nævnes, at en lang række apoteker landet over rådgiver kunder i brug af nikotinpræparater som håndkøbsmedicin. Nikotinprodukter anbefales og/eller støttes økonomisk i begrænset omfang i en lang række rygeafvænningstilbud. Der har i Danmark ikke været satset i væsentlig grad på lavintensive tilbud i forhold til rygeafvænning. Tilsvarende har de nationale lavintensive rygeafvænningstilbud som hovedregel ikke været systematisk markedsført i stor skala, og deres brug må derfor siges at være underudnyttet i Danmark. WHO anbefaler brugen af en bred vifte af både kliniske og lavintensive tilbud inden for rygeafvænningsmetoder (22) Reaktiv og proaktiv rekruttering Reaktiv rekruttering består i at tilbud om rygeafvænning markedsføres på forskellig vis. De rygere, som bliver opmærksomme på tilbudet, og som samtidig er motiverede for et rygestop i umiddelbar fremtid, kan så melde sig til en rygeafvænningsaktivitet. Den del af den rygende population, (som befinder sig i forberedelsesstadiet i stages of change modellen for adfærdsændring (23), udgør en begrænset del af den rygende population. I Danmark udgør de ca. 15% af samtlige rygere (8), hvorfor rækkevidden ved reaktiv rekruttering er begrænset og interventionernes impact også begrænses. Proaktiv rekruttering er opsøgende henvendelse til alle rygere. Det kan foregå f.eks. ved direct mail eller telefonisk udringning fra en telefonservice. En systematisk indsats i sundhedsvæsenet, hvor der spørges til patienternes rygevaner, rådgives om rygestop og henvises til rygeafvænning, hvis patienten ønsker det, kan også karakteriseres som proaktiv rekruttering. En proaktiv rekruttering til rygeafvænning skaber mulighed for at nå langt flere rygere end en reaktiv rekruttering. Dermed er der mulighed for en langt større impact. 13

15 Indikatormodellen Den gode regionale model for rygeafvænning omfatter elementerne målgrupper, aktører, arenaer og metoder. Indikatormodellens fundament er målgrupper. Baggrunden er, at den centrale problemstilling for planlæggere og beslutningstagere på både nationalt og regionalt plan er, hvilket serviceniveau man som region/kommune vil stille til rådighed for borgerne på sundhedsområdet. Indikatormodellen indeholder foruden målgrupper også indsatsen mod social ulighed i sundhed og en udviklingsdimension. Tre trin i indsatsen I indikatormodellen angives tre trin (trin 1, 2 og 3) for den regionale/kommunale indsats på rygeafvænningsområdet for hver målgruppe. De tre trin er markeret med stigende farveintensitet (lys- mellem- og mørkeblå) i den grafiske fremstilling, og hvert trin tildeles et pointtal. TRIN 1 (den lyseblå) betegner den minimumsindsats, der berettiger, at en region kan siges at have en indsats for målgruppen. TRIN 2 (den mellemblå) betegner en veludviklet indsats overfor målgruppen. TRIN 3 (den mørkeblå) betegner en ambitiøs og optimal indsats. ANSATTE 2 BØRNEFAMILIER 6 GENERELLE BEFOLKNING 10 PATIENTER 5 GRAVIDE RYGERE Fig. 2. Indikatormodel: Den gode regionale model for rygeafvænning

16 Indikatormodellens målgrupper I den gode regionale model indgår i alt fem målgrupper. Målgrupperne er delt i to hold (hold I og hold II), som tillægges forskellig vægt og dermed forskellige pointtal for de tre trin i rygeafvænningsindsatsen. Hold I er de tre væsentligste målgrupper, de målgrupper som udgør fundamentet for opbygning af rygeafvænningstilbud i en region/kommune. Det er Den generelle befolkning, Patienter og Gravide rygere. Disse tre grupper er sidestillede i prioritet, og betragtes som lige vigtige at etablere tilbud til. Hver af disse målgrupper tildeles 5 point pr. trin, så trin 1 (lyseblå) giver 5 point, mens trin 3 (mørkeblå) giver 15 point. For disse målgrupper foreligger internationalt evidensbaserede anbefalinger for implementering af rygeafvænning (23). Hold II omfatter målgrupperne Ansatte (arbejdspladser) og Børnefamilier. Disse målgrupper er sidestillede i prioritet og det er lige vigtigt at udvikle rygeafvænningstilbud til disse. Målgrupperne i hold II tildeles to point for trin 1 (lyseblå) fire point for trin 2 (mellemblå) og seks point for trin 3. Disse målgrupper er medtaget i modellen på baggrund af drøftelser og konsultationer i forebyggelsesmiljøet, herunder Netværket af tobaksnøglepersoner i amterne og Forum for Amtslige Forebyggelseskonsulenter. Udviklingsarbejde Det er væsentligt, at der også regionalt finder udviklingsarbejde sted på rygeafvænningsområdet, når denne del af forebyggelsen skal løftes. På metodesiden findes der international dokumentation for effekten af en række rygeafvænningsmetoder, som kan anvendes generelt. Der er dog stadig udfordringer i form af metodeudvikling til særlige målgrupper som f.eks. unge og særlige sociale grupper. Der er også et behov for en regional/kommunal udvikling af lavintensive rygeafvænningstilbud i lokalområderne. Med hensyn til implementering af rygeafvænning (og tobaksforebyggelse generelt) er der behov for udvikling af indsatsen i forhold til unge, rollemodeller, børnefamilier, patienter og særlige sociale grupper. Foruden disse forhold, som umiddelbart springer i øjnene, er der et behov for at udvikle flerstrengede indsatser, hvor rygeafvænning systematisk spiller sammen med indsatser for at fremme røgfri miljøer og forebyggelse af rygestart. Indikatormodellen indeholder et udviklingselement. Et amt kan således få point for en (eller flere) udviklingsindsats(er) af en vis størrelsesorden. Kriterierne for at et udviklingsarbejde kan tælle i indikatormodellen er: Mindst et halvt årsværk i mindst et år, eller et budget for indsatsen på mindst kr. Social ulighed Social ulighed i sundhed er en af de væsentlige udfordringer i forebyggelsen og ikke mindst med hensyn til rygeafvænning. Rygningen er ulige socialt fordelt, men det er også velkendt, at sygdom generelt ligeledes er socialt ulige fordelt i befolkningen. Der vil således være store sundhedsmæssige gevinster ved øget rygestop til de socioøkonomisk dårligst stillede borgere. Regeringens sundhedsprogram nævner da også de sociale forskelle i rygning som en af de fælles 15

17 udfordringer. Der er igennem de seneste årtier sket væsentlige forskydninger i andelen af rygere mellem sociale grupper. I dag er andelen af rygere i lavere sociale grupper markant højere end i højere sociale grupper. Samtidig har antallet af rygere, som stopper med at ryge været og er fortsat højere blandt de højere sociale grupper. Den sociale ulighed i rygning kan anskues på flere måder: Der er dobbelt så mange, der ryger blandt de lavest uddannede som blandt de højst uddannede. Dagligrygerne på det højeste uddannelsesniveau har et markant lavere tobaksforbrug og en lavere andel af storrygere (>15 cigaretter pr. dag). Blandt personer i erhverv er der markant flere dagligrygere blandt ufaglærte (48%) end blandt funktionærer og tjenestemænd (25%). Blandt kontanthjælpsmodtagere ryger 75% dagligt. Der er markant flere dagligrygere blandt personer, der bor i lejebolig end blandt personer, der bor i ejerbolig. Der er en klar sammenhæng mellem belastende livsomstændigheder og daglig rygning, sådan at antallet af rygere stiger med graden af belastende livsomstændigheder. Der er klare forskelle i ophørsraten blandt grupper med forskelligt uddannelsesniveau, sådan at ophørsraten er væsentlig større blandt personer med det højeste uddannelsesniveau. Ønsket om at holde op er lige stort for alle uddannelsesniveauer f.eks. ønsker 51% af ufaglærte arbejdere at stoppe med rygningen. På trods af en overbevisende dokumentation for behovet for en særlig indsats i forhold til social ulighed, er det et område som (også) hvad angår rygeafvænning er svagt udviklet i dansk forebyggelse. Indikatormodellen indeholder ikke en eller flere målgrupper, der defineres som særlige sociale grupper. I stedet opfordrer modellen til, at social ulighed får særlig opmærksomhed i forhold til alle de valgte målgrupper. Indikatormodellen giver derfor bonuspoint for en målrettet indsats mod social ulighed i form af et ekstra trin. Eksempel: Hvis en indsats rettet mod ansatte på arbejdspladser har særligt fokus på virksomheder med kortuddannede og ufaglærte, tildeles ekstra 2 point oven i de point, som indsatsen ellers berettiger til. Hvis en indsats overfor ansatte opfylder kriterierne for trin 1 (= 2 point), og desuden har et særligt socialt sigte, giver indsatsen altså point svarende til trin 2 (= 4 point). Sygdom er socialt ulige fordelt. Systematisk implementerede rygeafvænningstilbud til patienter er derfor implicit en indsats overfor social ulighed. I målgruppen Patienter vil opfyldelse af kriterierne for at være på trin 1 (= 5 point) eller trin to (= 10 point) derfor tillægges yderligere 5 point for den sociale dimension. Ligeledes vil en systematisk indsats overfor psykiatriske patienter give sociale bonuspoint. 16

18 Indikatormodellens point En region/kommune kan således score fra 0 point (for ingen eller utilstrækkelige rygeafvænningstilbud til borgerne) til 57 point for den fuldt udbyggede og optimale indsats på rygeafvænningsområdet. Bilag 1 Kriterier og indikatorer for point i indikatormodellen indeholder forslag til realistiske kriterier for pointtildeling i indikatormodellen, baseret på konkrete praktiske erfaringer og kvalitetsstandarder. National monitorering Scoren fra landets regioner kan lægges ind på et landkort og give en oversigt over den nationale udvikling af rygeafvænning, som fig. 3 viser. Det skal bemærkes, at der er tale om et teoretisk eksempel, og de angivne farvekoder er således ikke udtryk for de faktiske forhold i regionerne. Regionens samlede indsats på rygeafvænning Den samlede score for hele den regionale indsats overfor alle målgrupper fås ved at lægge point sammen. Trin I (lyseblå). Her skal regionen opnå mindst 20 point. Kun point fra indsatsen overfor målgrupperne i Hold I (Den generelle befolkning, Patienter og Gravide rygere tæller på trin I). Trin II (mellemblå) her skal regionen have mere end 35 point samlet for alle målgrupper. Trin III (mørkeblå). For at nå højeste trin i den samlede indsats, skal regionen opnå en samlet pointsum på mere end 45. Fig. 3. Status på rygeafvænningsindsatsen i landets regioner (konstrueret eksempel) 17

19 Målgrupper Valg af målgrupper Målgrupperne i modellen er valgt ud fra det princip, at der skal være åbne tilbud til alle rygere, der ønsker at stoppe, samt særligt målrettede og opsøgende tilbud til en række særlige grupper. Ideelt set kan man anlægge flere kriterier for valg af målgrupper og en prioritering mellem målgrupperne for en regional/kommunal indsats på rygeafvænning. Et væsentligt kriterium er omkostnings-effektivitet. Hvor får man mest rygestop for pengene? Får man flere rygestop for en given sum, hvis midlerne bruges på en målgruppe frem for en anden? Et andet kriterium er af sundhedsfaglig karakter. Hvor får man mest sundhed (og sparede sundhedsudgifter) for pengene? Er der større gevinst ved at tilbyde unge mennesker rygeafvænning end midaldrende? Hvad er sundhedsgevinsten ved rygeophør hos henholdsvis raske og allerede syge rygere? En rationel baggrund for valg af målgrupper og prioritering imellem dem, med hensyn til rygeafvænning, vil basere sig på en kombination af de to ovenstående kriterier. En sådan rationel vurdering skal suppleres med mere bløde værdier om social ulighed og fri og lige adgang til sundhedsydelser, for at afbalancere valget af målgrupper. Det er her værd at bemærke, at der kan være en modsætning mellem de rationelle valg af målgrupper (mest muligt for pengene) og de mere bløde værdier (indsats mod social ulighed). En indsats rettet mod særlige sociale målgrupper, som kan være vanskelige at få i tale og som har få personlige og sociale ressourcer, vil typisk ikke være ligeså effektiv som en indsats, der er rettet mod mere ressourcestærke målgrupper. Der må altså i planlægningen af rygeafvænningsindsatsen ske nogle afvejninger og prioriteringer af politisk og social karakter. Baggrund for valg af målgrupper Der findes på nuværende tidspunkt ikke datamateriale, der kan danne udgangspunkt for en rationel beslutning om valg og prioritering af målgrupper. Det bør derfor være en ambition, at fremtidige rygeafvænningsprojekter i Danmark evalueres ikke blot på effekt (antal rygestop) men også på variable udgifter pr. rygestop. Herved kan data vedrørende omkostnings-effektiviteten i forhold til rygeafvænning af forskellige målgrupper skaffes til veje på sigt. Af mangel på et egentligt sundhedsøkonomisk rationelt beslutningsgrundlag tager den gode regionale model for rygeafvænning i første omgang afsæt i en pragmatisk afbalancering mellem en række parametre: Nationale retningslinier (f.eks. Sundhedsstyrelsens retningslinier for svangreomsorg (26), samt internationale retningslinier og anbefalinger (23). Volumen målgruppens størrelse er en væsentlig faktor, når rygeafvænning skal nå bredt ud og have stor impact. 18

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER

UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER 2 Undersøgelse af tilbud om rygeafvænning til gravide på danske jordemodercentre/fødesteder Center for Forebyggelse

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Rygere, som er ansat på Skive Rådhus eller på de øvrige kommunale arbejdspladser, hvor der for nylig er blevet indført rygeforbud.

Rygere, som er ansat på Skive Rådhus eller på de øvrige kommunale arbejdspladser, hvor der for nylig er blevet indført rygeforbud. Projektets navn: Rygeafvænning Målgruppe: Rygere, som er ansat på Skive Rådhus eller på de øvrige kommunale arbejdspladser, hvor der for nylig er blevet indført rygeforbud. Projektbeskrivelse: Baggrund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats

Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed.

Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Udvalget om social ulighed d.5.dec.08 Sundhedskonsulent Karin Asmussen. www.regionmidtjylland.dk Rygning og social ulighed Knap halvdelen af den

Læs mere

TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE. den gode kommunale model

TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE. den gode kommunale model TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE den gode kommunale model Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model Sund By Netværket, 2012 2. udgave, 2012 ISBN (trykt version): 978-87-92848-09-3

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse. Århus Amt TOBAKSFOREBYGGELSE OG INDSATS. Udvikling og strategi

Sundhedsfremme og forebyggelse. Århus Amt TOBAKSFOREBYGGELSE OG INDSATS. Udvikling og strategi Sundhedsfremme og forebyggelse Århus Amt TOBAKSFOREBYGGELSE OG INDSATS Udvikling og strategi 2 en klar melding Det er flotte resultater, der er kommet ud af Århus Amts arbejde med rygestop. Der er gennemført

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Forebyggelsespakke om tobak

Forebyggelsespakke om tobak Forebyggelsespakke om tobak 1 Indholdsfortegnelse Fakta Forekomst Tabte leveår som følge af rygning Brug af sundhedsvæsnet og udgifter forbundet med rygning Tal på sundhed i kommunen Kommunale omkostninger

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

INDSATS OVERFOR STORRYGERE

INDSATS OVERFOR STORRYGERE INDSATS OVERFOR STORRYGERE Indhold Indledning............................................................. 3 Storrygere som målgruppe............................................. 3 Arbejdspladsen som udgangspunkt

Læs mere

Rygestop uden brug af hjælp

Rygestop uden brug af hjælp Rygestop uden brug af hjælp Sund By Netværkets tobaksgruppe, 25. marts 205 Stine Schou Mikkelsen (smik@si-folkesundhed.dk), Peter Dalum, Lise Skov-Ettrup, Janne Tolstrup Centret er støttet af TrygFonden

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Rygning. Rygning som risikofaktor for sygdom og død

Rygning. Rygning som risikofaktor for sygdom og død Rygning 18 n Rygning er en af de vigtigste risikofaktorer for folkesundheden. n Omkring 23 % af alle hjerte-kar-sygdomme, 85 % af alle lungekræfttilfælde og 85 % af alle tilfælde af kroniske lungesygdomme

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere