MeGa-StoRE. Methane Gas Storage for Renewable Energy. Lagring af vindkraft i naturgasnettet ved andengenerationsopgradering af biogas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MeGa-StoRE. Methane Gas Storage for Renewable Energy. Lagring af vindkraft i naturgasnettet ved andengenerationsopgradering af biogas"

Transkript

1 MeGa-StoRE Methane Gas Storage for Renewable Energy Lagring af vindkraft i naturgasnettet ved andengenerationsopgradering af biogas

2 MeGa-StoRE Methane Gas Storage for Renewable Energy Lagring af vindkraft i naturgasnettet ved andengenerationsopgradering af biogas. Forfatterpanel & bidragsydere: Professor Per Møller (design og konceptudvikling Megastore) - DTU Mekanik Seniorforsker Ph.d. Karsten Bejder (leder af udviklingsteamet Megastore) - DTU Mekanik. Civ. Ing. Rokas Janulis (udvikling, opbygning og drift af forsøgsanlægget) - Elplatek A/S BSc. EE. Poul Christian Toftgaard (udvikling af software til forsøgsanlægget) - GreenHydrogen.dk Operatør Jens Christian Møller (udvikling, opbygning af rensningsanlæg og container) - JCM Service Civilingeniørstuderende Thomas Brinch Boll (Udvikling, opbygning og drift af forsøgsanlægget) - AU Herning Teknisk Chef Lars Yde - AU-Herning Direktør Jørgen K. Jensen - GreenHydrogen.dk Centerchef Lars Pleth Nielsen, PhD fysik, HD(O), Teknologisk Institut 1. udgave, 1. oplag 2014 Forlag: Møller & Nielsen Gengivelse eller reproduktion af indholdet er ikke tilladt uden kildeangivelse. Redaktion: Per Møller og Lars Yde Sats, ombrydning og layout: Mette Holm Illustrationer: Daniel Nunez Albert Hjemmeside: ISBN Printed in Denmark 2014

3 MeGa-StoRE Methane Gas Storage for Renewable Energy Lagring af vindkraft i naturgasnettet ved andengenerationsopgradering af biogas Forlaget Møller & Nielsen

4 Forord Det moderne samfund fordrer et meget dynamisk og justerbart grid, der effektivt kan balancere nettets variable forbrug. Samtidigt skal de forskellige energikilder matches, hvis udbytte igen varierer afhængigt af, om vinden blæser, eller om der pludselig går en sky for solen. Produceres der for meget el, bliver overproduktion solgt eller ligefrem foræret væk til vores nabolande. Men hvad gør vi, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner? Det har altid været et af de helt store og meget centrale spørgsmål. Det paradoks, at Danmark på den ene side ønsker så megen grøn energi som overhovedet muligt og samtidig ønsker den nødvendige forsyningssikkerhed, har altid været den vedvarende energis akilleshæl. Smart grid, elnettets forbindelse til vores nabolande, elbiler og norsk vandkraft er alt sammen vigtigt; men langtfra tilstrækkeligt til at klare energiforsyningen i en overskyet oktoberuge med regn og ingen vind. Der må og skal findes løsninger for at omdanne el til en anden energikilde, der er nem at opbevare, og som passer ind i Danmarks infrastruktur. Brint har siden slutningen af firserne været fremført som en mulig løsning, idet brint kan produceres vha. sol- og vindkraft. Brint har den store fordel, at affaldsproduktet er vand ved kemisk forbrænding eller elektrokemisk konvertering, men udfordringen er samtidigt ringe energitæthed og derfor behov for komprimering og/eller stor lagerkapacitet. Med den danske politiske vision om, at Danmark i 2050 skal være uafhængig af fossile brændstoffer og dermed også af naturgas, skal der hurtigt findes effektive løsninger på lagerudfordringerne. Som én løsning kan naturgasforbruget erstattes med biogas, og biogassens energitæthed kan forøges ved hjælp af brint produceret på vindkraft. Herved anvendes et allerede eksisterende distributionssystem samt gaslagre for naturgas, som er store nok til at dække landets gasforbrug i flere måneder.

5 Dette hæfte beskriver en succesfuld demonstratorplatform, der på smukkeste vis illustrerer, hvorledes 75 landbrug og Lemvig Biogasanlæg kan omdanne CO 2 til methan. Efterfølgende vil der gennem en Fischer-Tropsch-proces kunne produceres op mod liter olie pr. landbrug/år. Dette vil kunne bidrage til driften af for eksempel mere end biler/år foruden landmændenes eget forbrug. Det er virkelig opmuntrende læsning, der viser, at det er muligt at bringe Danmark op i superligaen som et af de eneste lande, der kan formå at gå 100 % CO 2 -neutral samt blive uafhængig af anvendelse af fossile brændstoffer. Frederiksberg den 13. november 2014 Aksel Mortensgaard Direktør Partnerskabet for brint og brændselsceller

6

7 Indholdsfortegnelse MeGa-StoRE-konceptet 7 Faktaboks - gasrensning 11 Energibalancen 13 Sådan virker et biogasanlæg 16 Sådan virker et elektrolyseanlæg 19 Den globale udfordring 21 Den danske løsning 28 Fakta om Lemvig Biogas 37 Parterne i MeGa-StoRE-projektet 39

8

9 MeGa-StoRE-konceptet Syntetisk naturgas i form af opgraderet biogas er allerede på vej ind i det danske naturgasnet, og ifølge Energistyrelsen skal alt biogas opgraderes og sendes ind på naturgasnettet fra 2035 for frem til 2050 at erstatte alt fossilt naturgas med biogas. Biogassens sammensætning Biogas består af ca. 65 % methan (CH 4 ) og 35 % CO 2. Ved 1. generationsopgradering fjernes CO 2 indholdet, og den rene methan sælges som naturgas via naturgasnettet. I MeGa-StoRE-konceptet, der er et andengenerationsopgraderingsanlæg, udnyttes også biogassens CO 2 -indhold til produktion af naturgas. Det er muligt ved at lade CO 2 en reagere med brint, hvorved der dannes methan (naturgas) og vand ved følgende reaktion også kaldet Sabatier-reaktionen: CO 2 + 4H 2 CH 4 + 2H 2 O Ved at udnytte denne teknologi er det teoretisk muligt at forøge methanproduktionen med op til 50 %, uden at biogasanlægget tilføres mere biomasse i form af gylle fra husdyr, slam fra rensningsanlæg eller anden form for organisk affald. Brinten, der skal bruges til denne andengenerationsopgradering af biogas, produceres via elektrolyse, hvor energien er frembragt enten via vindkraft eller solceller. Ved at bruge vindkraft til at producere brint og brinten til af producere methan (naturgas) kan meget store mængder vindkraft altenativt solenergi lagres i naturgassystemet. Dels i rørsystemet; men især i de underjordiske gaslagre, hvor der er tilstrækkeligt gas til at dække Danmarks gasforbrug i flere måneder. Princippet i andengenerationsopgradering af biogas Ved at udnytte andengenerationsopgradering, kan CO 2 -kilden i biogassen således sammen med brint anvendes til direkte lagring af vindenergi som kulbrinter, der er langt lettere at håndterer end ren brint. Ud over at spare atmosfæren for CO 2 -udledningen fra førstegenerationsopgraderingen samt en langt bedre udnyttelse af biomassen, der tilføres biogasanlæggene, så bliver der i andengenerationsanlæggene lagret vindenergi i naturgassystemet. Efterfølgende kan gassen bruges som motorbrændstof i biler, busser og skibe eller i de naturgasfyrede kraftværker til elproduktion, når vindmøllerne og solcellerne ikke kan levere tilstrækkeligt energi til at dække elbehovet. 7

10 Fossilfrit brandstof produktion via MeGa-StoREkonceptet Mulighederne for at kunne gå fossilfrit er nu demonstreret via MeGa-Sto- RE proof-of-concept-anlægget ved Lemvig Biogasanlæg figur 1. Anlægget kan producere 24 m 3 opgraderet biogas i døgnet. Anlægget er i øvrigt det første af sin art, hvor CO 2 i biogassen udnyttes direkte. Energimængden, anlægget kan producere, modsvarer ca. 24 liter dieselolie/døgn. Ved anvendelse af en energiøkonomisk bil (20 km/l) vil dette lille mikroanlæg kunne levere syntetiseret brændstof til et kørselsbehov på 480 km om dagen. Fig. 1: MeGa-stoRE, proof of concept-anlæg. Bestående af renseanlæg og methaniseringsanlæg tillige med computerstyret procesregulering omfattende avanceret dataopsamling for såvel renseanlæg som Sabatier-reaktor. Kapaciteter 1Nm 3 CH 4 pr. time. 8

11 Grøn naturgas kontra konventionel naturgas Anlægget er principielt enkelt i sin opbygning og vil kunne produceres for gasopgradering til en overkommelig pris. Grøn naturgas produceret efter dette princip har svært ved at konkurrere med naturgas prismæssigt; men med de dystre fremtidsudsigter for kloden kan olie og gasudvinding fra fossile kilder om kort tid betegnes som historie og vil givetvis blive afviklet i hastigt tempo. En fortsat udvinding af fossilt brændstof er ganske enkelt for risikofyldt, og ingen ansvarlige politiske ledere vil turde fortsætte, da konsekvenserne vil være uoverskuelige for menneskeheden. Fig. 2: Sabatier-processen for CO 2 -methanisering. Rensning af biogassen for forureninger Methanisering med udgangspunkt i kuldioxid Biogassen gennemgår først en totrins katalytisk rensningsproces, der fjerner de mange forureninger, som gassen indeholder, og omdanner disse til stoffer, der kan tilsættes den afgassede gylle som nyttige mikronæringsstoffer. Efter rensningen ledes biogassen videre til methaniseringsanlægget, hvor biogassens kuldioxid og methan sammen med den nødvendige brintmængde ledes ind over en speciel udviklet katalysator, der omdanner CO 2 og brint til methan. Ved at anvende denne procesteknologi kan vedvarende energikilder såsom sol og vind så at sige omdannes til syntetiske brændstoffer - methan eller senere flydende brændstof. Dette åbner mulighed for at kunne erstatte fossile brændstoffer i bl.a. transportsektoren med nye syntetiske brændstoffer af høj kvalitet og uden forureninger af nogen art. 9

12 Det aktuelle anlæg kan opgradere 24 Nm 3 biogas i døgnet, hvilket modsvarer ca. 24 liter flydende brændstof. Anlægget er 100 % computerstyret og med online registrering af alle processdata. Sulfider, mercaptaner, siloxaner og andre forbindelser i biogassen omdannes til uskadelige stoffer Princippet i rensningssystemet er baseret på et heterogent, væskebaseret katalytisk system, der benytter en specialudviklet keramisk katalysator, der udnytter et totrinskoncept, hvor sulfider, mercaptaner, siloxaner og andre forbindelser dannet under de anaerobe forhold i biogasreaktoren omdannes via en oxidationsproces til uskadelige stoffer, der kontinuerlig fjernes og bringes tilbage til den afgassede gylle. Med denne nye teknologi er det lykkedes at rense gassen ned til få ppb* af de respektive forureninger. Det nye MeGa-StoRE-anlæg adskiller sig på væsentlige punkter fra anlæg, der i dag benytter Sabatier-princippet. I Kina er det primært forgasning af kul, der finder sted, og hvor kulilte er udgangspunktet. Her renses gassen med kemisk absorbermateriale for bl.a. svovlforbindelser. Absorbermaterialet kan betragtes som affald, der senere skal deponeres. Ingen affaldsproduktion ved rensnings af biogassen I MeGa-StoRE-konceptet er der derimod installeret en enhed, der simultant fjerner svovlforbindelser ved en totrins oxidationsproces, der bringer svovlindholdet i biogassen ned på få ppb*. Efterfølgende bringes de oxiderede forbindelser bestående af ren svovl og sulfat over i den afgassede gylle. Her tjener de som vigtige mikronæringstoffer, der forøger gødningsværdien af den afgassede gylle. * ppb, (fork. f. eng. parts per billion), milliardtedel, pr ; anvendes ved angivelse af meget små brøkdele, f.eks. koncentrationer af andre stoffer. 10

13 Faktaboks - gasrensning Princippet i gasrensningssystemet er baseret på et heterogent, væskebaseret system, der benytter en specialudviklet keramisk katalysator. Gasrensesystemet er bygget op omkring et totrinskoncept, hvor sulfider, mercaptaner, siloxaner og andre forbindelser dannet under de anaerobe forhold i tanken omdannes til uskadelige stoffer via en oxidationsproces. De oxiderede stoffer fra gassen fjernes kontinuerligt og bringes tilbage til den afgassede gylle. Med denne nye teknologi er det lykkedes at rense gassen ned til få ppb af de respektive forureninger. Dette er en nødvendighed for at undgå deaktivering/forgiftning af den meget effektive katalysator, der opgraderer kuldioxiden i et trin. Mercaptaner er kemisk set thioler, de har fået dette navn, da denne stofgruppe binder sig kraftigt til kviksølv, der derved danner mercaptider (mercaptides). Det er også stofgruppen thioler, sammen med aminer og ammoniak, der skaber kraftige lugtproblemer fra svinestalde, hvorfor det ikke er overraskende at træffe lignende kemiske forbindelser i biogasproduktion. Reaktionsligningerne i nedenstående indikerer de kemiske reaktioner, der finder sted i den heterogene væskebaserede oxidationsproces, der er udviklet på DTU-Mekanik. H 2 S(g) + 2O 2 (g) SO H + 2H 2 S(g) + O 2 (g) 2S + 2H 2 O CH 4 S(g) + 3.5O 2 CO 2 + SO H + + H 2 O CH 4 S(g) + 2O 2 (g) CO 2 (g) + S + 2H 2 O CH 4 S(g) + 1.5O 2 CH 3 SO 3 H (methansulfonsyre) C 6 H 18 Si 2 O(g) + 12O 2 (g) 6CO 2 (g) + 7H 2 O + 2H 2 SiO 3 Ovenstående reaktionsligninger indikerer nogle få af de mange forskellige kemiske reaktioner, der foregår under den heterogene katalyse, der finder sted ved rensning af biogassen. Som modeleksempler er vist oxidationen af svolbrinte (H 2 S), methanthiol (CH 4 S) og hexamethyldisiloxan (C 6 H 18 Si 2 O), som alle er stoffer, der er identificeret i biogas. Oxidationen kan i en vis grad styres, hvad angår svovlforbindelser, der enten kan oxideres til sulfat eller blot svovl. Oxidationer af denne type kan gennemføres både kemisk og elektrokemisk eller ved en kombination af de to metoder. Methanthiol Hexamethyldisiloxan De elektrokemiske halvcellereaktioner er angivet som oxidationsreaktioner i nedenstående reaktionsligninger. H 2 S(g) + 4H 2 O SO H + + 8e - H 2 S (g) S + 2H + + 2e - C 6 H 18 Si 2 O(g) + 17H 2 O 6CO 2 (g) + 2H 2 SiO H e - Ovenstående reaktioner kan kun gennemføres på specialdesignede elektrokatalytiske materialer. 11

14 Fra begyndelsen af MeGa-StoRE-projektet var det vigtigt, at anlægget var simpelt og ikke producerede affald i form af absorbermateriale hidrørende fra gasrensningen, der senere skulle deponeres eller oparbejdes. Dette er tilfældet ved den mere traditionelle gasrensningsteknologi baseret på zinkoxid, basisk kobberkarbonat eller tilsvarende. Processer, der skal udføres i et trin kræver en effektiv katalysator Det var ligeledes vigtigt at udvikle en meget effektiv katalysator for at kunne udføre processen i et trin. Anlæg, der i dag anvendes på beslægtede områder - såsom forgasning af kul med efterfølgende methanproduktion - udnytter typisk tre trin, hvor det producerede vand ved methaniseringen (CO + 3H 2 CH 4 + H 2 O) skal fjernes efter hvert trin for at gøre omsætningen mellem kuldioxid og hydrogen mere effektiv (se figur 3). Fig. 3: Konventionel CO-methanisering benytter tre trin med vandudskillelse efter hvert trin. Denne teknologi er i dag en metode, der anvendes over alt til fremstilling af methan baseret på forgasning af kul og sjældnere forgasning af bioaffald. Sidste metode er dog kun i sin vorden. Èttrins-katalyse er mere effektiv Anlæg af denne type vil i sagens natur blive langt mere komplekse og dermed langt dyrere at etablere. I MeGa-StoRE-anlægget er det lykkedes fuldt ud at gennemføre en methaniseringsproces med kuldioxid (CO 2 ) som udgangsmateriale i et trin, hvilket må betegnes som et gennembrud inden for opgradering af biogas. 12

15 Fig. 4: Figuren viser på systemniveau, forbindelsen mellem vindenergi, elektrolyse, biogasproduktion og fremstilling af kulbrinter primært til transportsektoren. Energibalancen Vindenergien kan via elektrolyse omsættes til brint, der efterfølgende indgår i en kemisk reaktion med kuldioxid, der herved omsættes til grøn naturgas (100 % methan) og dermed øger energimængden i biogassen med ca. 50 %. Mulighed for senere at fremstille forskellige brændstoftyper Ved udbygning af denne teknologi i Danmark kan den største del af transportsektoren i Danmark bringes over på vedvarende energi. Med adgang til denne teknologi kan den fluktuerende vindenergi principielt lagres i form af naturgas i underjordiske lagre, og senere kan naturgassen efter ønske omdannes til brændstof til såvel biler som fly. Teknologien gør det på sigt interessant at udbygge vindenergien i Danmark, da overskydende vindenergi således kan omsættes til brugbar kulbrintebaseret brændstof (figur 4). 13

16 Energi- og volumenflowet i et udvalgt anlæg fremgår af figur 5. Det skitserede anlæg matcher et biogasanlæg med en biogasproduktion på 15 mio. m 3 biogas pr. år. Anlægget består af en 10 MW elektrolyseenhed samt en methaniseringsenhed. Methaniseringsenheden tilføres brint fra elektrolyseanlægget samt biogas fra et biogasanlæg. Bredden af pilene angiver volumen af gasserne, og MW-tallene angiver effekten (energi/time). Varmeproduktionen kan anvendes til opvarmning af biogasreaktoren, alternativt til fjernvarme, og går således ikke til spilde. Fig. 5: Energi- og volumenflow i et 10MW-opgraderingsanlæg, hvor en elektricitetsmængde på 10MW anvendes til opgradering af biogas, der indeholder en energimængde svarende til 12,3 MW. Efter opgradering af biogassen er den samlede energimængde 18.9 MW (+varme). Der er således en samlet tab 1.6 MW fra elektrolysen og et tab fra methaniseringsprocessen på 1.8 MW. Denne energi kan udnyttes dels til at holde biogasreaktoren opvarmet eller til fjernevarme. Energien er således ikke gået tabt, men blot ikke en del af energimængden i det syntetiske brændstof. Bemærk at biogassens energimængde er øget med over 50 %, der skyldes vindenergi - nu konverteret til kulbrintebaseret brændstof - såkaldt grøn naturgas. 14

17 15

18 Sådan virker et biogasanlæg Biogas består af kuldioxid og methan Husdyrgødning, energiafgrøder, dybstrøelse og husholdningsaffald vil i fremtiden være basis for biogasproduktion Som det fremgår af de foregående afsnit, får biogasanlæggene en helt central rolle i den fremtidige fossilfri energiforsyning, idet biogassen på sigt skal erstatte naturgassen fra Nordsøen. Biomassen til anlæggene skal hovedsageligt komme fra husdyrgødning samt husholdnings- og industriaffald. Tørstoffet i biomassen, der tilføres et biogasanlæg, består hovedsageligt af kulstof. I biogasprocessen omdannes kulstof til en blanding af methan (CH 4 ) og kuldioxid (CO 2 ) ved hjælp af bakterier. Blandingen af methan og CO 2 kaldes biogas og anvendes til produktion af el og varme, efter gassen har forladt biogasreaktortanken. Den afgassede biomasse indeholder alle næringsstofferne og anvendes som gødning på markerne. Alle biogasanlæg modtager i dag både husdyrgødning og organisk affald fra industrien. Enkelte anlæg modtager også energiafgrøder som f.eks. majs- og græsensilage. I fremtiden kan der blive mangel på anvendeligt affald, fordi det bedste affald allerede bruges på eksisterende anlæg. Derfor kan husdyrgødning, energiafgrøder, dybstrøelse og husholdningsaffald blive den normale blanding på nye anlæg. Gødning, affald og eventuelt energiafgrøder blandes i anlæggets fortank, inden det opvarmes til 35 C eller 52 C og uden yderligere forbehandling pumpes over i udrådningstanken (reaktoren), hvor selve biogasproduktionen foregår. Blandingen skal altså være så flydende, at den kan pumpes. Al transport rundt i anlægget foregår med pumper i et lukket rørsystem. Blandingen opholder sig i reaktoren i 2-3 uger. Da er ca. halvdelen af tørstoffet blevet omdannet til biogas. Resten af tørstoffet er så svært at omsætte, at det ikke er økonomisk at forlænge opholdstiden i reaktoren yderligere. Men selv efter, at gylleblandingen forlader reaktoren, sker der en vis produktion af biogas. En betydelig del af denne produktion opsamles i et overdækket efterlager, inden den nu afgassede biomasse transporteres tilbage til landmændene. Biogassen opsamles altså både fra reaktoren og fra efterlageret, hvor det efterfølgende enten kan anvendes til el eller varmeproduktion (se figur 6). Alternativ kan gassen gennemgå en såkaldt førstegenerationsopgradering, hvor CO 2 og forureninger som svovlbrinte, mecaptaner og siloxaner fjernes til et vist niveau. Hvad angår den sidste forureninger, er denne et stort problem, idet brændstoffet ved brug i gasmotorer kan udfældes store mængder siliciumoxid, der kan ødelægge udstyr. Førstegenerationsopgradering af biogas er især udbredt i vore nabolande, hvor de to mest anvendte teknologier er PSA (Pressure Swing Adsorption) og trykvandsvask. PSA er baseret på en simpel teknologi, hvor kuldioxiden absorberes i et kulfilter. Både trykvandsvask og PSA teknologierne er kendetegnet 16

19

20 Biogassen opgraderes i dag ved fjernelse af kuldioxid. I andengenerationsopgradering omdannes kuldioxiden til methan via brint frembragt ved elproduktion fra vindenergi ved forholdsvis høje arbejdstryk og kan kun gennemføres med et vist methanudslip. Nyere teknologier bygger på, at CO 2 fjernes via en såkaldt aminvask. Kemisk set absorberes CO 2 -gassen selektivt af en amin i en vandig opløsning - og opløsningen regenereres ved en opvarminingsproces, der afgiver CO 2 -gassen til atmosfæren. Ved andengenerationsopgradering udnyttes derimod den producerede CO 2, i biogasanlægget via brint fremstillet via vindenergi, til methan. Energiforliget i marts 2012 satte som mål, at 50 % af husdyrgødningen skal anvendes til biogasproduktion i 2020, svarende til en stigning fra 4 PJ til 17 PJ**. I 2050, når Danmark skal være fri af fossile energikilder, skal 42 PJ produceres via biogas. For at dække gasbehovet til den tid er det nødvendigt at opgradere biogassen ved methanisering af biogassens CO 2 -indhold. Herved forøges gassens energiindhold til 65 PJ. Hvis denne mængde biogas skal produceres på store fællesanlæg, vil det kræve ca. 110 anlæg med en kapacitet på i gennemsnit 15 mio. m 3 biogas pr. år. Fig. 6: Figuren viser et principdiagram for et konventionelt biogas anlæg til produktion af biogas ud fra spildevandsslam eller husdyrgødning. Biogassen anvendes enten til el og varmeproduktion - alternativ gennemgår biogassen en 1. generations opgradering - hvor CO 2 fjernes fra biogassen. 1. generations opgradering af biogas er især udbredt i vore nabolande, hvor de to mest anvendte teknologier er PSA (Pressure Swing Adsorption) og trykvandsvask. ** 1 petajoule (PJ) er ækvivalent med joules. 1 petajoule svarer til million m³ naturgas. Èn petajoule betragtes ofte som en standardenhed, når der regnes energi på national plan. Hvad angår elektricitet svarer 1 petajoule til million kwh. 18

21 Sådan virker et elektrolyseanlæg Elektrolyseanlægget er opbygget af et antal celler, der er strukturet som bipolære celler Elektrolyseanlægget er den enhed, hvor vindkraft anvendes til produktion af brint. Ved hjælp af elektricitet sønderdeles vand i de to grundstoffer, som vand består af, nemlig brint og ilt. Den praktiske udformning af et elektrolyseanlæg består af et antal celler samlet til en stak. Hver celle har to elektroder. Cellerne er struktureret som bipolære celler, hvorved den totale spænding, som påtrykkes stakken, vil fordele sig ligeligt over de enkelte celler i stakken med 1,5 til 2,0 volt pr. celle. Se figur 7. Fig. 7: Bipolære elektrolyseceller, hvor hver enkel elektrode i stakken optræder henholdsvis som anode og katode på hver side af elektrodepladen. Fordelen ved denne konstruktion er, at der ikke kræves en elektrisk forbindelse til hver elektrode i form af en ledning, og at pladens tykkelse ikke virker begrænsende for store elektriske strømme, da ladningen transporteres gennem væsken via ioner og gennem metal elektroden via elektroner. I grænsefladen mellem elektrolyt og metal reduceres eller oxideres vand og danner henholdsvis hydrogen og oxygen. De gule skillevægge på figuren er diaphragmaen, der hindrer gasserne (oxygen og hydrogen) i at blandes, men tillader ioner at passere. Diaphragmaen fremstilles normalt i et yderst kemikalieresistent polymermateriale, der er armeret med eksempelvis zirconiumoxid, hvilket gør diaphragmaen mere hydrofob. Elektrolyse anlæg af den type kan arbejde ved forhøjet tryk, og det er ikke ualmindeligt, at der under elektrolysen kan opbygges tryk på 50 atm. 19

22 Elektroderne i alkaliske elektrolyseanlæg er typisk fremstillet af nikkel eller forniklet stål påført en elektrokatalytiske belægninger baseret på en nanostruktureret overflade bestående af en nikkellegering (se figur 8). Fig. 8: Elektronmikroskopbillede (FEG-SEM) af nanostruktureret elektrokatalysatormateriale fremstillet af nikkel. Elektrolysen foregår i stærkt alkalisk miljø ved forhøjet temperatur og under tryk Elektrolytten er en 25 % vandig opløsning af KOH (kaliumhydroxyd). Brint og ilt adskilles i cellerne af en membran, der er gennemtrængelig for vand og hydroxyl ioner (OH - ); men samtidig gastæt. Forøgelse af driftstemperaturen fra de i dag normalt anvendte 80 o C kan forøge effektiviteten af anlæggene, ligesom højt driftstryk vil forøge systemeffektiviteten, idet energiforbruget til den efterfølgende komprimering kan reduceres. Den forsknings- og udviklingsmæssige udfordring er at sikre den nødvendige materialestabilitet for højeffektive elektroder, membraner, rør og pumper m.m. Den alkaliske teknologi er pga. sin robusthed og ikke anven- 20

23 delse af ædelmetaller, som det kendes fra PEM-elektrolyse, især anvendelig til anlæg i MW klassen. Hydrogen dannes ved katoden Nedenstående anode og katodereaktion angiver de respektive halvcellereaktioner, der beskriver reduktion af vand til hydrogen og oxidation af vand til oxygen. 2H 2 O + 2e - H 2 + 2OH - 4OH - O 2 + 2H 2 O + 4e - Den globale udfordring Diskussionen om den globale opvarmning har bølget frem og tilbage gennem de seneste år - kritikerne har i høj grad henholdt sig til, at det, man reelt konstaterede, var svingninger i solaktiviteten. Disse påstande er dog i den nyeste forskning blevet totalt afvist. Diskussionen om drivhuseffekten som værende årsagen til den globale opvarmning blev allerede fremsat af den svenske nobelpristager fra kemikeren Svante August Arrhenius - i en afhandling fra Svante August Arrhenius, der modtog nobelprisen 1903 i kemi, forudsagde allerede 1896 den globale opvarmning Princippet i drivhuseffekten og den globale opvarmning Svante Arrhenius er nok mere kendt for Arrhenius-ligningen, der angiver en enkel, men bemærkelsesværdig præcis formel for temperaturafhængighed af reaktionshastigheder for kemiske reaktioner. Ligningen er kendt af mange som den tommelfingerregel, der angiver, at en stigning på 10 o C giver anledning til en fordobling af reaktionshastigheden. Svante Arrhenius forudsagde allerede via forholdsvis enkle beregninger, at jordens temperatur ville øges med ca. 5 C, såfremt CO 2 - koncentrationen i atmosfæren blev fordoblet i forhold til år Baggrunden for Svante Arrhenius beregninger var enkle. Han tog udgangspunkt i, at kortbølget stråling (i daglig tale kaldet overvejende synligt lys) varmer jordens overflade op. Herved sendes langbølget varmestråling (også kaldet infrarødt lys) tilbage til verdensrummet. Drivhuseffekten hindrer dette, idet en del af denne energi absorberes direkte af atmosfæren, hvilket bidrager til en opvarmning af atmosfæren og dermed også jordoverfladen. Dette forhold giver anledning til en stigning i middeltemperaturen på jordoverfladen på ca. 15 C. Hvis vi i stedet antog, at vi ikke havde en vis drivhuseffekt, ville jordens middeltemperatur i stedet antage -18 C. Den såkaldte drivhuseffekt har gennem store dele af jordens historie reguleret temperaturen og dermed skabt mulighed for liv. Drivhuseffekten er totalt styret af atmosfæ- 21

24 Drivhuseffekten er styret af atmosfærens kemiske sammensætning rens sammensætning, og det er specielt kuldioxid (CO 2 ), vanddamp (H 2 O), methan (CH 4 ), ozon (O 3 ) og dinitrogenoxid (N 2 O) også kaldet lattergas, der kontrollerer drivhuseffekten og principielt bestemmer, hvor effektivt det usynlige glastag skal påvirke vores klima. Lattergas er også forårsaget af menneskelig aktivitet og dannes af bakterier bl.a. i rensningsanlæg og især i forbindelse med rismarker i Asien. Fig. 9: Billedet til venstre viser de store kratere, der er opstået flere steder i tundraen. Når permafrostren ikke længere holder jorden frossen, vil methan samle sig og øge trykket så kraftigt, at der skydes en prop op bestående af store mængder jord og gas. Methan kan også undvige fra vådområder med mosekarakter, når temperaturen stiger; idet der dannes store mængder methan, der ukontrolleret vil stige op i atmosfæren. Figuren til højre viser, hvordan methan, kuldioxid og dinitrogenoxid (N 2 O)/lattergas er øget gennem de sidste 2000 år, og det er påfaldende, at stigningen accellererer så voldsomt. For methans vedkommende er der tale om en tredobling, og for kuldioxids vedkommende er der tale om en stigning på ca. 50 %. Kilde: The Royal Geographical Society. Methan og lattergas giver et langt større bidrag til drivhuseffekten end kuldioxid Nogle af de nævnte gasser, bl.a. methan, har endnu større effekt end kuldioxid (CO 2 ). Methan angives at være 22 gange mere effektiv til at generere drivhuseffekt end kuldioxid (CO 2 ), og lattergas angives at være 300 gange mere effektiv. Derfor er lattergas begyndt at påkalde sig interesse og udgjorde i 2012 ifølge EPA 6 % alene af USA s samlede drivhusgasregnskab. Rismarker angives at være et særligt stort problem i store dele af Asien - dette problem skyldes ændrede og mere effektive driftsformer. 22

25 Den globale opvarmning kan vise sig at blive selvforstærkende, hvis methan frigives fra tundraområder I løbet af de sidste 200 år er atmosfærens methanindhold mere end fordoblet fra 800 til 1900 ppb (se figur 9). Den seneste globale temperaturstigning har betydet en begyndende optøning af bl.a. den sibiriske tundra, hvor permafrost har bundet enorme mængder af methan. De første tegn på dette er allerede overraskende registreret i Sibirien, da store kraterlignende huller spontant opstod i tundraen i starten af Klimaforskerne har længe advaret om, at hvis store områder ikke længere kan betragtes som værende omfattet af permafrost, vil uoverskuelige mængder af methan frigives. Hvis dette sker, vil vi gå en særdeles ukontrollabel fremtid i møde, idet den globale opvarmning ikke længere kan kontrolleres af os - men i princippet bliver selvforstærkende. The climate tipping point og dets konsekvenser Denne situation beskrives i den videnskabelige litteratur som The climate tipping point. På dansk kan det oversættes til et klimatisk vendepunkt, hvor de globale klimaforandringer går fra én stabil tilstand til en anden stabil tilstand. Efter vendepunktet er passeret, udvikler situationen sig således til en ny tilstand - vi ikke kan skrue tilbage - vi kan kun være tilskuere til, at den nye tilstand indtræder. Der er således tale om en irreversibel tilstand. Den næste tilstand er skræmmende, da vi i dag ikke ved, hvordan den nye tilstand ser ud. Dog ved vi, at jordens klimaforhold for altid vil være ændret markant. Polerne vil med stor sikkerhed smelte helt eller delvist ned - og temperaturstigninger vil sammen med isens nedsmeltning få vandstanden i havene til at stige markant (se figur 10 på næste side). 23

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

Integreret energisystem vind Elevvejledning

Integreret energisystem vind Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem vind Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet.

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Notat august 2012 Klaus Illum Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Formålet med at investere i vindmøller er

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

SDU og Fyns fremtidige energisystem

SDU og Fyns fremtidige energisystem SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på

Læs mere

På vej mod det fossilfrie Danmark

På vej mod det fossilfrie Danmark 16 På vej mod det fossilfrie Danmark I år 235 skal al energien til el og opvarmning i Danmark komme fra vedvarende energikilder. Der tegner sig nu en realistisk model for, hvordan dette kan lade sig gøre.

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Integreret energisystem sol Elevvejledning

Integreret energisystem sol Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem sol Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas,

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Fremtidens alternative brændstoffer

Fremtidens alternative brændstoffer Fremtidens alternative brændstoffer Troels Dyhr Pedersen Konsulent ved Teknologisk Institut Center for Transport og Elektriske Systemer Kontakt: tdp@teknologisk.dk Introduktion til fremtidens brændstoffer

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 klima radikal plan Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 5. november 2007 Radikal Klimaplan VK-regeringens nedskæringer og passivitet gennem seks år er slået igennem i statistikken. Tallene

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere