MeGa-StoRE. Methane Gas Storage for Renewable Energy. Lagring af vindkraft i naturgasnettet ved andengenerationsopgradering af biogas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MeGa-StoRE. Methane Gas Storage for Renewable Energy. Lagring af vindkraft i naturgasnettet ved andengenerationsopgradering af biogas"

Transkript

1 MeGa-StoRE Methane Gas Storage for Renewable Energy Lagring af vindkraft i naturgasnettet ved andengenerationsopgradering af biogas

2 MeGa-StoRE Methane Gas Storage for Renewable Energy Lagring af vindkraft i naturgasnettet ved andengenerationsopgradering af biogas. Forfatterpanel & bidragsydere: Professor Per Møller (design og konceptudvikling Megastore) - DTU Mekanik Seniorforsker Ph.d. Karsten Bejder (leder af udviklingsteamet Megastore) - DTU Mekanik. Civ. Ing. Rokas Janulis (udvikling, opbygning og drift af forsøgsanlægget) - Elplatek A/S BSc. EE. Poul Christian Toftgaard (udvikling af software til forsøgsanlægget) - GreenHydrogen.dk Operatør Jens Christian Møller (udvikling, opbygning af rensningsanlæg og container) - JCM Service Civilingeniørstuderende Thomas Brinch Boll (Udvikling, opbygning og drift af forsøgsanlægget) - AU Herning Teknisk Chef Lars Yde - AU-Herning Direktør Jørgen K. Jensen - GreenHydrogen.dk Centerchef Lars Pleth Nielsen, PhD fysik, HD(O), Teknologisk Institut 1. udgave, 1. oplag 2014 Forlag: Møller & Nielsen Gengivelse eller reproduktion af indholdet er ikke tilladt uden kildeangivelse. Redaktion: Per Møller og Lars Yde Sats, ombrydning og layout: Mette Holm Illustrationer: Daniel Nunez Albert Hjemmeside: ISBN Printed in Denmark 2014

3 MeGa-StoRE Methane Gas Storage for Renewable Energy Lagring af vindkraft i naturgasnettet ved andengenerationsopgradering af biogas Forlaget Møller & Nielsen

4 Forord Det moderne samfund fordrer et meget dynamisk og justerbart grid, der effektivt kan balancere nettets variable forbrug. Samtidigt skal de forskellige energikilder matches, hvis udbytte igen varierer afhængigt af, om vinden blæser, eller om der pludselig går en sky for solen. Produceres der for meget el, bliver overproduktion solgt eller ligefrem foræret væk til vores nabolande. Men hvad gør vi, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner? Det har altid været et af de helt store og meget centrale spørgsmål. Det paradoks, at Danmark på den ene side ønsker så megen grøn energi som overhovedet muligt og samtidig ønsker den nødvendige forsyningssikkerhed, har altid været den vedvarende energis akilleshæl. Smart grid, elnettets forbindelse til vores nabolande, elbiler og norsk vandkraft er alt sammen vigtigt; men langtfra tilstrækkeligt til at klare energiforsyningen i en overskyet oktoberuge med regn og ingen vind. Der må og skal findes løsninger for at omdanne el til en anden energikilde, der er nem at opbevare, og som passer ind i Danmarks infrastruktur. Brint har siden slutningen af firserne været fremført som en mulig løsning, idet brint kan produceres vha. sol- og vindkraft. Brint har den store fordel, at affaldsproduktet er vand ved kemisk forbrænding eller elektrokemisk konvertering, men udfordringen er samtidigt ringe energitæthed og derfor behov for komprimering og/eller stor lagerkapacitet. Med den danske politiske vision om, at Danmark i 2050 skal være uafhængig af fossile brændstoffer og dermed også af naturgas, skal der hurtigt findes effektive løsninger på lagerudfordringerne. Som én løsning kan naturgasforbruget erstattes med biogas, og biogassens energitæthed kan forøges ved hjælp af brint produceret på vindkraft. Herved anvendes et allerede eksisterende distributionssystem samt gaslagre for naturgas, som er store nok til at dække landets gasforbrug i flere måneder.

5 Dette hæfte beskriver en succesfuld demonstratorplatform, der på smukkeste vis illustrerer, hvorledes 75 landbrug og Lemvig Biogasanlæg kan omdanne CO 2 til methan. Efterfølgende vil der gennem en Fischer-Tropsch-proces kunne produceres op mod liter olie pr. landbrug/år. Dette vil kunne bidrage til driften af for eksempel mere end biler/år foruden landmændenes eget forbrug. Det er virkelig opmuntrende læsning, der viser, at det er muligt at bringe Danmark op i superligaen som et af de eneste lande, der kan formå at gå 100 % CO 2 -neutral samt blive uafhængig af anvendelse af fossile brændstoffer. Frederiksberg den 13. november 2014 Aksel Mortensgaard Direktør Partnerskabet for brint og brændselsceller

6

7 Indholdsfortegnelse MeGa-StoRE-konceptet 7 Faktaboks - gasrensning 11 Energibalancen 13 Sådan virker et biogasanlæg 16 Sådan virker et elektrolyseanlæg 19 Den globale udfordring 21 Den danske løsning 28 Fakta om Lemvig Biogas 37 Parterne i MeGa-StoRE-projektet 39

8

9 MeGa-StoRE-konceptet Syntetisk naturgas i form af opgraderet biogas er allerede på vej ind i det danske naturgasnet, og ifølge Energistyrelsen skal alt biogas opgraderes og sendes ind på naturgasnettet fra 2035 for frem til 2050 at erstatte alt fossilt naturgas med biogas. Biogassens sammensætning Biogas består af ca. 65 % methan (CH 4 ) og 35 % CO 2. Ved 1. generationsopgradering fjernes CO 2 indholdet, og den rene methan sælges som naturgas via naturgasnettet. I MeGa-StoRE-konceptet, der er et andengenerationsopgraderingsanlæg, udnyttes også biogassens CO 2 -indhold til produktion af naturgas. Det er muligt ved at lade CO 2 en reagere med brint, hvorved der dannes methan (naturgas) og vand ved følgende reaktion også kaldet Sabatier-reaktionen: CO 2 + 4H 2 CH 4 + 2H 2 O Ved at udnytte denne teknologi er det teoretisk muligt at forøge methanproduktionen med op til 50 %, uden at biogasanlægget tilføres mere biomasse i form af gylle fra husdyr, slam fra rensningsanlæg eller anden form for organisk affald. Brinten, der skal bruges til denne andengenerationsopgradering af biogas, produceres via elektrolyse, hvor energien er frembragt enten via vindkraft eller solceller. Ved at bruge vindkraft til at producere brint og brinten til af producere methan (naturgas) kan meget store mængder vindkraft altenativt solenergi lagres i naturgassystemet. Dels i rørsystemet; men især i de underjordiske gaslagre, hvor der er tilstrækkeligt gas til at dække Danmarks gasforbrug i flere måneder. Princippet i andengenerationsopgradering af biogas Ved at udnytte andengenerationsopgradering, kan CO 2 -kilden i biogassen således sammen med brint anvendes til direkte lagring af vindenergi som kulbrinter, der er langt lettere at håndterer end ren brint. Ud over at spare atmosfæren for CO 2 -udledningen fra førstegenerationsopgraderingen samt en langt bedre udnyttelse af biomassen, der tilføres biogasanlæggene, så bliver der i andengenerationsanlæggene lagret vindenergi i naturgassystemet. Efterfølgende kan gassen bruges som motorbrændstof i biler, busser og skibe eller i de naturgasfyrede kraftværker til elproduktion, når vindmøllerne og solcellerne ikke kan levere tilstrækkeligt energi til at dække elbehovet. 7

10 Fossilfrit brandstof produktion via MeGa-StoREkonceptet Mulighederne for at kunne gå fossilfrit er nu demonstreret via MeGa-Sto- RE proof-of-concept-anlægget ved Lemvig Biogasanlæg figur 1. Anlægget kan producere 24 m 3 opgraderet biogas i døgnet. Anlægget er i øvrigt det første af sin art, hvor CO 2 i biogassen udnyttes direkte. Energimængden, anlægget kan producere, modsvarer ca. 24 liter dieselolie/døgn. Ved anvendelse af en energiøkonomisk bil (20 km/l) vil dette lille mikroanlæg kunne levere syntetiseret brændstof til et kørselsbehov på 480 km om dagen. Fig. 1: MeGa-stoRE, proof of concept-anlæg. Bestående af renseanlæg og methaniseringsanlæg tillige med computerstyret procesregulering omfattende avanceret dataopsamling for såvel renseanlæg som Sabatier-reaktor. Kapaciteter 1Nm 3 CH 4 pr. time. 8

11 Grøn naturgas kontra konventionel naturgas Anlægget er principielt enkelt i sin opbygning og vil kunne produceres for gasopgradering til en overkommelig pris. Grøn naturgas produceret efter dette princip har svært ved at konkurrere med naturgas prismæssigt; men med de dystre fremtidsudsigter for kloden kan olie og gasudvinding fra fossile kilder om kort tid betegnes som historie og vil givetvis blive afviklet i hastigt tempo. En fortsat udvinding af fossilt brændstof er ganske enkelt for risikofyldt, og ingen ansvarlige politiske ledere vil turde fortsætte, da konsekvenserne vil være uoverskuelige for menneskeheden. Fig. 2: Sabatier-processen for CO 2 -methanisering. Rensning af biogassen for forureninger Methanisering med udgangspunkt i kuldioxid Biogassen gennemgår først en totrins katalytisk rensningsproces, der fjerner de mange forureninger, som gassen indeholder, og omdanner disse til stoffer, der kan tilsættes den afgassede gylle som nyttige mikronæringsstoffer. Efter rensningen ledes biogassen videre til methaniseringsanlægget, hvor biogassens kuldioxid og methan sammen med den nødvendige brintmængde ledes ind over en speciel udviklet katalysator, der omdanner CO 2 og brint til methan. Ved at anvende denne procesteknologi kan vedvarende energikilder såsom sol og vind så at sige omdannes til syntetiske brændstoffer - methan eller senere flydende brændstof. Dette åbner mulighed for at kunne erstatte fossile brændstoffer i bl.a. transportsektoren med nye syntetiske brændstoffer af høj kvalitet og uden forureninger af nogen art. 9

12 Det aktuelle anlæg kan opgradere 24 Nm 3 biogas i døgnet, hvilket modsvarer ca. 24 liter flydende brændstof. Anlægget er 100 % computerstyret og med online registrering af alle processdata. Sulfider, mercaptaner, siloxaner og andre forbindelser i biogassen omdannes til uskadelige stoffer Princippet i rensningssystemet er baseret på et heterogent, væskebaseret katalytisk system, der benytter en specialudviklet keramisk katalysator, der udnytter et totrinskoncept, hvor sulfider, mercaptaner, siloxaner og andre forbindelser dannet under de anaerobe forhold i biogasreaktoren omdannes via en oxidationsproces til uskadelige stoffer, der kontinuerlig fjernes og bringes tilbage til den afgassede gylle. Med denne nye teknologi er det lykkedes at rense gassen ned til få ppb* af de respektive forureninger. Det nye MeGa-StoRE-anlæg adskiller sig på væsentlige punkter fra anlæg, der i dag benytter Sabatier-princippet. I Kina er det primært forgasning af kul, der finder sted, og hvor kulilte er udgangspunktet. Her renses gassen med kemisk absorbermateriale for bl.a. svovlforbindelser. Absorbermaterialet kan betragtes som affald, der senere skal deponeres. Ingen affaldsproduktion ved rensnings af biogassen I MeGa-StoRE-konceptet er der derimod installeret en enhed, der simultant fjerner svovlforbindelser ved en totrins oxidationsproces, der bringer svovlindholdet i biogassen ned på få ppb*. Efterfølgende bringes de oxiderede forbindelser bestående af ren svovl og sulfat over i den afgassede gylle. Her tjener de som vigtige mikronæringstoffer, der forøger gødningsværdien af den afgassede gylle. * ppb, (fork. f. eng. parts per billion), milliardtedel, pr ; anvendes ved angivelse af meget små brøkdele, f.eks. koncentrationer af andre stoffer. 10

13 Faktaboks - gasrensning Princippet i gasrensningssystemet er baseret på et heterogent, væskebaseret system, der benytter en specialudviklet keramisk katalysator. Gasrensesystemet er bygget op omkring et totrinskoncept, hvor sulfider, mercaptaner, siloxaner og andre forbindelser dannet under de anaerobe forhold i tanken omdannes til uskadelige stoffer via en oxidationsproces. De oxiderede stoffer fra gassen fjernes kontinuerligt og bringes tilbage til den afgassede gylle. Med denne nye teknologi er det lykkedes at rense gassen ned til få ppb af de respektive forureninger. Dette er en nødvendighed for at undgå deaktivering/forgiftning af den meget effektive katalysator, der opgraderer kuldioxiden i et trin. Mercaptaner er kemisk set thioler, de har fået dette navn, da denne stofgruppe binder sig kraftigt til kviksølv, der derved danner mercaptider (mercaptides). Det er også stofgruppen thioler, sammen med aminer og ammoniak, der skaber kraftige lugtproblemer fra svinestalde, hvorfor det ikke er overraskende at træffe lignende kemiske forbindelser i biogasproduktion. Reaktionsligningerne i nedenstående indikerer de kemiske reaktioner, der finder sted i den heterogene væskebaserede oxidationsproces, der er udviklet på DTU-Mekanik. H 2 S(g) + 2O 2 (g) SO H + 2H 2 S(g) + O 2 (g) 2S + 2H 2 O CH 4 S(g) + 3.5O 2 CO 2 + SO H + + H 2 O CH 4 S(g) + 2O 2 (g) CO 2 (g) + S + 2H 2 O CH 4 S(g) + 1.5O 2 CH 3 SO 3 H (methansulfonsyre) C 6 H 18 Si 2 O(g) + 12O 2 (g) 6CO 2 (g) + 7H 2 O + 2H 2 SiO 3 Ovenstående reaktionsligninger indikerer nogle få af de mange forskellige kemiske reaktioner, der foregår under den heterogene katalyse, der finder sted ved rensning af biogassen. Som modeleksempler er vist oxidationen af svolbrinte (H 2 S), methanthiol (CH 4 S) og hexamethyldisiloxan (C 6 H 18 Si 2 O), som alle er stoffer, der er identificeret i biogas. Oxidationen kan i en vis grad styres, hvad angår svovlforbindelser, der enten kan oxideres til sulfat eller blot svovl. Oxidationer af denne type kan gennemføres både kemisk og elektrokemisk eller ved en kombination af de to metoder. Methanthiol Hexamethyldisiloxan De elektrokemiske halvcellereaktioner er angivet som oxidationsreaktioner i nedenstående reaktionsligninger. H 2 S(g) + 4H 2 O SO H + + 8e - H 2 S (g) S + 2H + + 2e - C 6 H 18 Si 2 O(g) + 17H 2 O 6CO 2 (g) + 2H 2 SiO H e - Ovenstående reaktioner kan kun gennemføres på specialdesignede elektrokatalytiske materialer. 11

14 Fra begyndelsen af MeGa-StoRE-projektet var det vigtigt, at anlægget var simpelt og ikke producerede affald i form af absorbermateriale hidrørende fra gasrensningen, der senere skulle deponeres eller oparbejdes. Dette er tilfældet ved den mere traditionelle gasrensningsteknologi baseret på zinkoxid, basisk kobberkarbonat eller tilsvarende. Processer, der skal udføres i et trin kræver en effektiv katalysator Det var ligeledes vigtigt at udvikle en meget effektiv katalysator for at kunne udføre processen i et trin. Anlæg, der i dag anvendes på beslægtede områder - såsom forgasning af kul med efterfølgende methanproduktion - udnytter typisk tre trin, hvor det producerede vand ved methaniseringen (CO + 3H 2 CH 4 + H 2 O) skal fjernes efter hvert trin for at gøre omsætningen mellem kuldioxid og hydrogen mere effektiv (se figur 3). Fig. 3: Konventionel CO-methanisering benytter tre trin med vandudskillelse efter hvert trin. Denne teknologi er i dag en metode, der anvendes over alt til fremstilling af methan baseret på forgasning af kul og sjældnere forgasning af bioaffald. Sidste metode er dog kun i sin vorden. Èttrins-katalyse er mere effektiv Anlæg af denne type vil i sagens natur blive langt mere komplekse og dermed langt dyrere at etablere. I MeGa-StoRE-anlægget er det lykkedes fuldt ud at gennemføre en methaniseringsproces med kuldioxid (CO 2 ) som udgangsmateriale i et trin, hvilket må betegnes som et gennembrud inden for opgradering af biogas. 12

15 Fig. 4: Figuren viser på systemniveau, forbindelsen mellem vindenergi, elektrolyse, biogasproduktion og fremstilling af kulbrinter primært til transportsektoren. Energibalancen Vindenergien kan via elektrolyse omsættes til brint, der efterfølgende indgår i en kemisk reaktion med kuldioxid, der herved omsættes til grøn naturgas (100 % methan) og dermed øger energimængden i biogassen med ca. 50 %. Mulighed for senere at fremstille forskellige brændstoftyper Ved udbygning af denne teknologi i Danmark kan den største del af transportsektoren i Danmark bringes over på vedvarende energi. Med adgang til denne teknologi kan den fluktuerende vindenergi principielt lagres i form af naturgas i underjordiske lagre, og senere kan naturgassen efter ønske omdannes til brændstof til såvel biler som fly. Teknologien gør det på sigt interessant at udbygge vindenergien i Danmark, da overskydende vindenergi således kan omsættes til brugbar kulbrintebaseret brændstof (figur 4). 13

16 Energi- og volumenflowet i et udvalgt anlæg fremgår af figur 5. Det skitserede anlæg matcher et biogasanlæg med en biogasproduktion på 15 mio. m 3 biogas pr. år. Anlægget består af en 10 MW elektrolyseenhed samt en methaniseringsenhed. Methaniseringsenheden tilføres brint fra elektrolyseanlægget samt biogas fra et biogasanlæg. Bredden af pilene angiver volumen af gasserne, og MW-tallene angiver effekten (energi/time). Varmeproduktionen kan anvendes til opvarmning af biogasreaktoren, alternativt til fjernvarme, og går således ikke til spilde. Fig. 5: Energi- og volumenflow i et 10MW-opgraderingsanlæg, hvor en elektricitetsmængde på 10MW anvendes til opgradering af biogas, der indeholder en energimængde svarende til 12,3 MW. Efter opgradering af biogassen er den samlede energimængde 18.9 MW (+varme). Der er således en samlet tab 1.6 MW fra elektrolysen og et tab fra methaniseringsprocessen på 1.8 MW. Denne energi kan udnyttes dels til at holde biogasreaktoren opvarmet eller til fjernevarme. Energien er således ikke gået tabt, men blot ikke en del af energimængden i det syntetiske brændstof. Bemærk at biogassens energimængde er øget med over 50 %, der skyldes vindenergi - nu konverteret til kulbrintebaseret brændstof - såkaldt grøn naturgas. 14

17 15

18 Sådan virker et biogasanlæg Biogas består af kuldioxid og methan Husdyrgødning, energiafgrøder, dybstrøelse og husholdningsaffald vil i fremtiden være basis for biogasproduktion Som det fremgår af de foregående afsnit, får biogasanlæggene en helt central rolle i den fremtidige fossilfri energiforsyning, idet biogassen på sigt skal erstatte naturgassen fra Nordsøen. Biomassen til anlæggene skal hovedsageligt komme fra husdyrgødning samt husholdnings- og industriaffald. Tørstoffet i biomassen, der tilføres et biogasanlæg, består hovedsageligt af kulstof. I biogasprocessen omdannes kulstof til en blanding af methan (CH 4 ) og kuldioxid (CO 2 ) ved hjælp af bakterier. Blandingen af methan og CO 2 kaldes biogas og anvendes til produktion af el og varme, efter gassen har forladt biogasreaktortanken. Den afgassede biomasse indeholder alle næringsstofferne og anvendes som gødning på markerne. Alle biogasanlæg modtager i dag både husdyrgødning og organisk affald fra industrien. Enkelte anlæg modtager også energiafgrøder som f.eks. majs- og græsensilage. I fremtiden kan der blive mangel på anvendeligt affald, fordi det bedste affald allerede bruges på eksisterende anlæg. Derfor kan husdyrgødning, energiafgrøder, dybstrøelse og husholdningsaffald blive den normale blanding på nye anlæg. Gødning, affald og eventuelt energiafgrøder blandes i anlæggets fortank, inden det opvarmes til 35 C eller 52 C og uden yderligere forbehandling pumpes over i udrådningstanken (reaktoren), hvor selve biogasproduktionen foregår. Blandingen skal altså være så flydende, at den kan pumpes. Al transport rundt i anlægget foregår med pumper i et lukket rørsystem. Blandingen opholder sig i reaktoren i 2-3 uger. Da er ca. halvdelen af tørstoffet blevet omdannet til biogas. Resten af tørstoffet er så svært at omsætte, at det ikke er økonomisk at forlænge opholdstiden i reaktoren yderligere. Men selv efter, at gylleblandingen forlader reaktoren, sker der en vis produktion af biogas. En betydelig del af denne produktion opsamles i et overdækket efterlager, inden den nu afgassede biomasse transporteres tilbage til landmændene. Biogassen opsamles altså både fra reaktoren og fra efterlageret, hvor det efterfølgende enten kan anvendes til el eller varmeproduktion (se figur 6). Alternativ kan gassen gennemgå en såkaldt førstegenerationsopgradering, hvor CO 2 og forureninger som svovlbrinte, mecaptaner og siloxaner fjernes til et vist niveau. Hvad angår den sidste forureninger, er denne et stort problem, idet brændstoffet ved brug i gasmotorer kan udfældes store mængder siliciumoxid, der kan ødelægge udstyr. Førstegenerationsopgradering af biogas er især udbredt i vore nabolande, hvor de to mest anvendte teknologier er PSA (Pressure Swing Adsorption) og trykvandsvask. PSA er baseret på en simpel teknologi, hvor kuldioxiden absorberes i et kulfilter. Både trykvandsvask og PSA teknologierne er kendetegnet 16

19

20 Biogassen opgraderes i dag ved fjernelse af kuldioxid. I andengenerationsopgradering omdannes kuldioxiden til methan via brint frembragt ved elproduktion fra vindenergi ved forholdsvis høje arbejdstryk og kan kun gennemføres med et vist methanudslip. Nyere teknologier bygger på, at CO 2 fjernes via en såkaldt aminvask. Kemisk set absorberes CO 2 -gassen selektivt af en amin i en vandig opløsning - og opløsningen regenereres ved en opvarminingsproces, der afgiver CO 2 -gassen til atmosfæren. Ved andengenerationsopgradering udnyttes derimod den producerede CO 2, i biogasanlægget via brint fremstillet via vindenergi, til methan. Energiforliget i marts 2012 satte som mål, at 50 % af husdyrgødningen skal anvendes til biogasproduktion i 2020, svarende til en stigning fra 4 PJ til 17 PJ**. I 2050, når Danmark skal være fri af fossile energikilder, skal 42 PJ produceres via biogas. For at dække gasbehovet til den tid er det nødvendigt at opgradere biogassen ved methanisering af biogassens CO 2 -indhold. Herved forøges gassens energiindhold til 65 PJ. Hvis denne mængde biogas skal produceres på store fællesanlæg, vil det kræve ca. 110 anlæg med en kapacitet på i gennemsnit 15 mio. m 3 biogas pr. år. Fig. 6: Figuren viser et principdiagram for et konventionelt biogas anlæg til produktion af biogas ud fra spildevandsslam eller husdyrgødning. Biogassen anvendes enten til el og varmeproduktion - alternativ gennemgår biogassen en 1. generations opgradering - hvor CO 2 fjernes fra biogassen. 1. generations opgradering af biogas er især udbredt i vore nabolande, hvor de to mest anvendte teknologier er PSA (Pressure Swing Adsorption) og trykvandsvask. ** 1 petajoule (PJ) er ækvivalent med joules. 1 petajoule svarer til million m³ naturgas. Èn petajoule betragtes ofte som en standardenhed, når der regnes energi på national plan. Hvad angår elektricitet svarer 1 petajoule til million kwh. 18

21 Sådan virker et elektrolyseanlæg Elektrolyseanlægget er opbygget af et antal celler, der er strukturet som bipolære celler Elektrolyseanlægget er den enhed, hvor vindkraft anvendes til produktion af brint. Ved hjælp af elektricitet sønderdeles vand i de to grundstoffer, som vand består af, nemlig brint og ilt. Den praktiske udformning af et elektrolyseanlæg består af et antal celler samlet til en stak. Hver celle har to elektroder. Cellerne er struktureret som bipolære celler, hvorved den totale spænding, som påtrykkes stakken, vil fordele sig ligeligt over de enkelte celler i stakken med 1,5 til 2,0 volt pr. celle. Se figur 7. Fig. 7: Bipolære elektrolyseceller, hvor hver enkel elektrode i stakken optræder henholdsvis som anode og katode på hver side af elektrodepladen. Fordelen ved denne konstruktion er, at der ikke kræves en elektrisk forbindelse til hver elektrode i form af en ledning, og at pladens tykkelse ikke virker begrænsende for store elektriske strømme, da ladningen transporteres gennem væsken via ioner og gennem metal elektroden via elektroner. I grænsefladen mellem elektrolyt og metal reduceres eller oxideres vand og danner henholdsvis hydrogen og oxygen. De gule skillevægge på figuren er diaphragmaen, der hindrer gasserne (oxygen og hydrogen) i at blandes, men tillader ioner at passere. Diaphragmaen fremstilles normalt i et yderst kemikalieresistent polymermateriale, der er armeret med eksempelvis zirconiumoxid, hvilket gør diaphragmaen mere hydrofob. Elektrolyse anlæg af den type kan arbejde ved forhøjet tryk, og det er ikke ualmindeligt, at der under elektrolysen kan opbygges tryk på 50 atm. 19

22 Elektroderne i alkaliske elektrolyseanlæg er typisk fremstillet af nikkel eller forniklet stål påført en elektrokatalytiske belægninger baseret på en nanostruktureret overflade bestående af en nikkellegering (se figur 8). Fig. 8: Elektronmikroskopbillede (FEG-SEM) af nanostruktureret elektrokatalysatormateriale fremstillet af nikkel. Elektrolysen foregår i stærkt alkalisk miljø ved forhøjet temperatur og under tryk Elektrolytten er en 25 % vandig opløsning af KOH (kaliumhydroxyd). Brint og ilt adskilles i cellerne af en membran, der er gennemtrængelig for vand og hydroxyl ioner (OH - ); men samtidig gastæt. Forøgelse af driftstemperaturen fra de i dag normalt anvendte 80 o C kan forøge effektiviteten af anlæggene, ligesom højt driftstryk vil forøge systemeffektiviteten, idet energiforbruget til den efterfølgende komprimering kan reduceres. Den forsknings- og udviklingsmæssige udfordring er at sikre den nødvendige materialestabilitet for højeffektive elektroder, membraner, rør og pumper m.m. Den alkaliske teknologi er pga. sin robusthed og ikke anven- 20

23 delse af ædelmetaller, som det kendes fra PEM-elektrolyse, især anvendelig til anlæg i MW klassen. Hydrogen dannes ved katoden Nedenstående anode og katodereaktion angiver de respektive halvcellereaktioner, der beskriver reduktion af vand til hydrogen og oxidation af vand til oxygen. 2H 2 O + 2e - H 2 + 2OH - 4OH - O 2 + 2H 2 O + 4e - Den globale udfordring Diskussionen om den globale opvarmning har bølget frem og tilbage gennem de seneste år - kritikerne har i høj grad henholdt sig til, at det, man reelt konstaterede, var svingninger i solaktiviteten. Disse påstande er dog i den nyeste forskning blevet totalt afvist. Diskussionen om drivhuseffekten som værende årsagen til den globale opvarmning blev allerede fremsat af den svenske nobelpristager fra kemikeren Svante August Arrhenius - i en afhandling fra Svante August Arrhenius, der modtog nobelprisen 1903 i kemi, forudsagde allerede 1896 den globale opvarmning Princippet i drivhuseffekten og den globale opvarmning Svante Arrhenius er nok mere kendt for Arrhenius-ligningen, der angiver en enkel, men bemærkelsesværdig præcis formel for temperaturafhængighed af reaktionshastigheder for kemiske reaktioner. Ligningen er kendt af mange som den tommelfingerregel, der angiver, at en stigning på 10 o C giver anledning til en fordobling af reaktionshastigheden. Svante Arrhenius forudsagde allerede via forholdsvis enkle beregninger, at jordens temperatur ville øges med ca. 5 C, såfremt CO 2 - koncentrationen i atmosfæren blev fordoblet i forhold til år Baggrunden for Svante Arrhenius beregninger var enkle. Han tog udgangspunkt i, at kortbølget stråling (i daglig tale kaldet overvejende synligt lys) varmer jordens overflade op. Herved sendes langbølget varmestråling (også kaldet infrarødt lys) tilbage til verdensrummet. Drivhuseffekten hindrer dette, idet en del af denne energi absorberes direkte af atmosfæren, hvilket bidrager til en opvarmning af atmosfæren og dermed også jordoverfladen. Dette forhold giver anledning til en stigning i middeltemperaturen på jordoverfladen på ca. 15 C. Hvis vi i stedet antog, at vi ikke havde en vis drivhuseffekt, ville jordens middeltemperatur i stedet antage -18 C. Den såkaldte drivhuseffekt har gennem store dele af jordens historie reguleret temperaturen og dermed skabt mulighed for liv. Drivhuseffekten er totalt styret af atmosfæ- 21

24 Drivhuseffekten er styret af atmosfærens kemiske sammensætning rens sammensætning, og det er specielt kuldioxid (CO 2 ), vanddamp (H 2 O), methan (CH 4 ), ozon (O 3 ) og dinitrogenoxid (N 2 O) også kaldet lattergas, der kontrollerer drivhuseffekten og principielt bestemmer, hvor effektivt det usynlige glastag skal påvirke vores klima. Lattergas er også forårsaget af menneskelig aktivitet og dannes af bakterier bl.a. i rensningsanlæg og især i forbindelse med rismarker i Asien. Fig. 9: Billedet til venstre viser de store kratere, der er opstået flere steder i tundraen. Når permafrostren ikke længere holder jorden frossen, vil methan samle sig og øge trykket så kraftigt, at der skydes en prop op bestående af store mængder jord og gas. Methan kan også undvige fra vådområder med mosekarakter, når temperaturen stiger; idet der dannes store mængder methan, der ukontrolleret vil stige op i atmosfæren. Figuren til højre viser, hvordan methan, kuldioxid og dinitrogenoxid (N 2 O)/lattergas er øget gennem de sidste 2000 år, og det er påfaldende, at stigningen accellererer så voldsomt. For methans vedkommende er der tale om en tredobling, og for kuldioxids vedkommende er der tale om en stigning på ca. 50 %. Kilde: The Royal Geographical Society. Methan og lattergas giver et langt større bidrag til drivhuseffekten end kuldioxid Nogle af de nævnte gasser, bl.a. methan, har endnu større effekt end kuldioxid (CO 2 ). Methan angives at være 22 gange mere effektiv til at generere drivhuseffekt end kuldioxid (CO 2 ), og lattergas angives at være 300 gange mere effektiv. Derfor er lattergas begyndt at påkalde sig interesse og udgjorde i 2012 ifølge EPA 6 % alene af USA s samlede drivhusgasregnskab. Rismarker angives at være et særligt stort problem i store dele af Asien - dette problem skyldes ændrede og mere effektive driftsformer. 22

25 Den globale opvarmning kan vise sig at blive selvforstærkende, hvis methan frigives fra tundraområder I løbet af de sidste 200 år er atmosfærens methanindhold mere end fordoblet fra 800 til 1900 ppb (se figur 9). Den seneste globale temperaturstigning har betydet en begyndende optøning af bl.a. den sibiriske tundra, hvor permafrost har bundet enorme mængder af methan. De første tegn på dette er allerede overraskende registreret i Sibirien, da store kraterlignende huller spontant opstod i tundraen i starten af Klimaforskerne har længe advaret om, at hvis store områder ikke længere kan betragtes som værende omfattet af permafrost, vil uoverskuelige mængder af methan frigives. Hvis dette sker, vil vi gå en særdeles ukontrollabel fremtid i møde, idet den globale opvarmning ikke længere kan kontrolleres af os - men i princippet bliver selvforstærkende. The climate tipping point og dets konsekvenser Denne situation beskrives i den videnskabelige litteratur som The climate tipping point. På dansk kan det oversættes til et klimatisk vendepunkt, hvor de globale klimaforandringer går fra én stabil tilstand til en anden stabil tilstand. Efter vendepunktet er passeret, udvikler situationen sig således til en ny tilstand - vi ikke kan skrue tilbage - vi kan kun være tilskuere til, at den nye tilstand indtræder. Der er således tale om en irreversibel tilstand. Den næste tilstand er skræmmende, da vi i dag ikke ved, hvordan den nye tilstand ser ud. Dog ved vi, at jordens klimaforhold for altid vil være ændret markant. Polerne vil med stor sikkerhed smelte helt eller delvist ned - og temperaturstigninger vil sammen med isens nedsmeltning få vandstanden i havene til at stige markant (se figur 10 på næste side). 23

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 19.06.14 CASES Energi14 Side 1 af 5 Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 67 procent så meget kan der spares på energien ved at udskifte gamle lyskilder med nye LED-pærer. Mere overraskende

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

KWI 28 03 2012. GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet

KWI 28 03 2012. GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet KWI 28 03 2012 GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet Om GreenHydrogen.dk aps Etableret i 2007 Ejere: Strandmøllen, Hollensen Energy, Dantherm Power, Nordtec Optomatic, Innovation MidtVest Beliggenhed:

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Gastekniske Dage 15. Maj 2012 Malene Hein Nybroe Energinet.dk 1 Vores systemer Vi har allerede en del fluktuerende produktion

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Det nye grundlag for industriel udvikling i Flensborg. Overskudsvarme fra vedvarende energi til lokalsamfundene nord og syd for grænsen. Af Preben Maegaard,

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige

Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige For at kunne udnytte biogas som drivmiddel i køretøjer skal energiindholdet først øges ved at udskille gassens indhold af kuldioxid, den såkaldte opgradering.

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Seminar om grøn bilflåde i kommunerne Dato: 2. oktober

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 Første spadestik til brintanlægget 4. april 2016 Energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitlet præsenterer eleverne for CO 2 set fra flere vinkler: Som en vigtig kemisk forbindelse både i naturen og industrien og som en livsnødvendig, men også problematisk

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ioannis Fotidis, Dimitar Karakashev og Irini Angelidaki Anaerob udrådning (AD) er en af de mest succesfulde vedvarende energiteknologier

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere