Klimapolitik og Klimaplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimapolitik og Klimaplan 2011-2012"

Transkript

1 9. marts 2011 Klimapolitik og Klimaplan Indledning Politikere og administration har det seneste års tid arbejdet med klimaspørgsmålet. Vi har indsamlet viden, søgt overblik, drøftet målsætninger og initiativer, udarbejdet CO 2 -regnskaber, indgået klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, igangsat og gennemført CO 2 - reducerende projekter m.m. Med afsæt i dette arbejde offentliggjorde Plan -, Miljø- og Klimaudvalget i oktober 2010 forslag til klimapolitik med tilhørende klimaplan. Udvalget indbød relevante aktører og interesserede til at kommentere og supplere forslaget og modtog mere end 20 bemærkninger og nye ideer. Flere af disse har givet anledning til justeringer i klimaplanen. Politikken er udarbejdet ud fra en klar opfattelse af, at løsninger på klimaudfordringen kræver tæt koordination internt i kommunen mellem udvalg og sektorer og med eksterne parter, altså myndigheder, erhvervsliv, forsyningsselskaber, borgere m.m. Derfor lægger udvalget også op til dialog om fremtidens klimapolitiske mål og handlinger. Klimapolitikken fastlægger de overordnede og langsigtede mål for klimaindsatsen i Silkeborg Kommune. Afgørende for realisering af målene er, at de bliver fundamentet for alle aktører et fælles pejlemærke, som former og driver initiativer og partnerskaber. Det forudsætter, at målene er langtidsholdbare, er kendt og anerkendt af alle aktører og reelt giver retning for konkrete projekter. Endelig skal vi på sigt kunne konstatere, at vi med initiativerne nærmer os målet. I Klimaplan er angivet hvilke konkrete initiativer, der søges gennemført den kommende tid. Klimaplanen revideres og udvikles løbende i takt med ny viden, ressourcer, nye redskaber og udvikling af samarbejdsrelationer. Anne-Mette Juhl Direkte tlf.: Økonomi og IT Silkeborg Rådhus Søvej 1, 8600 Silkeborg Søvej Silkeborg Tlf.:

2 Fakta og sammenhæng Klimaudfordringen Det globale klima forandrer sig hastigt i disse år, og en vigtig årsag er udledning af CO 2 og andre drivhusgasser. Menneskeskabte udledninger af drivhusgasser er steget med ca. 80 % de seneste 40 år. Langt den største andel af CO 2 -udledningen stammer fra anvendelse af fossile energikilder til varme, el og transport. Dertil kommer et større bidrag fra landbruget, som især kommer fra køernes fordøjelse, fra gyllelagre eller fra gødning bragt ud på markerne. Opbremsning i klimaændringerne kræver således en markant nedgang i vores CO 2 -udledning. Først og fremmest ved omlægning fra fossilt brændsel til CO 2 -neutrale brændsler og energiformer. Forud for klimatopmødet i København i december 2009 bekræftede EU s stats- og regeringschefer en overordnet målsætning om at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 2 grader. Det vil kræve, at udslippet af drivhusgasser reduceres med % i 2050 i forhold til Denne målsætning bygger videre på stats- og regeringschefernes beslutning i marts 2007 om, at i 2020 Er CO 2 -udledningen reduceret med 20% sammenlignet med 1990-niveauet, Er 20 % af energiforbruget kommer fra vedvarende energi Er det samlede energiforbrug er reduceret med 20 %. Den fortsatte globale vækst betyder markant større energiforbrug og dermed pres på de begrænsede mængder af fossile brændsler som olie, kul og gas. Danmarks olie- og gasproduktion fra Nordsøen vil således falde markant i de kommende år. Det er derfor et overordnet energipolitisk mål at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer. Der er altså god mening i at koble klimaudfordring og overordnede energipolitiske mål sammen, hvilket da også er afsættet for arbejdet i den danske regerings Klimakommission og Regeringens Energistrategi 2050, fra kul, olie og gas til grøn energi som blev offentliggjort i februar Hvad angår kommunerne, anbefaler Klimakommissionen, at de gennemfører en strategisk energiplanlægning med udgangspunkt i den nationale vision om uafhængighed af fossile brændsler. I rapporten anbefales endvidere, at kommunerne inddrager visionen om uafhængighed af fossil energi i den fysiske planlægning og fremtidig arealanvendelse. Derudover peger kommissionen på, at kommunerne som virksomhed opgør og offentliggør deres årlige energiforbrug pr. m2 i egne bygninger og laver en langsigtet plan for nedbringelse af energiforbruget og for konvertering væk fra fossile brændsler. Side 2

3 Udover forebyggelse af klimaændringer har klimaudfordringen et andet ben, nemlig tilpasning til følgerne af uundgåelige klimaforandringer, f.eks. store regnskyl, oversvømmelser m.m. Vi bruger alle energi i det daglige til el, opvarmning, transport, forbrug m.m. Så alle kan derfor også bidrage til at mindske CO 2 -udledningen. Motivation og resultater afhænger af overordnede politiske beslutninger, men også af tilstedeværelsen af effektive og brugerorienterede løsninger og teknologier, som er synlige og tilgængelige for markedet. Det er således oplagt at styrke samspillet mellem de overordnede klimamål og udvikling af konkrete redskaber. Redskaber der, såvel teknisk som økonomisk, reelt kan bringes i anvendelse og som bidrager til målbar reduktion af CO 2 -udledning og / eller tilpasning til klimaforandringer. Det er løsninger, som i høj grad udvikles og produceres af erhvervslivet, hvorfor et fokus på erhvervs- og forretningsmæssige potentialer og indtjeningsmuligheder er afgørende for dynamikken. Kommunens roller Kommunen har særlige muligheder for at påvirke ambitionsniveau og dynamik i klimaindsatsen. Såvel gennem generelle rammer og retningslinjer som gennem egen handling som virksomhed. I den forbindelse bemærkes, at Silkeborg Kommunes aktiviteter og bygninger bidrager med under 5 % af kommunens samlede CO 2 -udledning. Kommunen har forskellige roller, som kan foldes ud på klimaområdet, både i forhold til CO 2 - reduktion og klimatilpasning: Kommunen som politisk aktør, planansvarlig og myndighed Kommunen som myndighed på diverse forsyningsområder og ejer af Silkeborg Forsyning Kommunen som ejendomsbesidder, arbejdsplads og indkøber Kommunen som katalysator for involvering af øvrige aktører, altså borgere, virksomheder, boligforeninger, organisationer m.m. CO 2 -udledningens kilder I 2007 var den samlede udledning af CO 2 i Silkeborg Kommune som geografisk område på ca ton, svarende til ca. 8 ton/indbygger. Udledningen af drivhusgasser, omregnet til CO 2 -udledning stammer primært fra følgende sektorer: Forbrug af el Forbrug af varme Transport Side 3

4 Landbrug, hvor drivhusgasserne er lattergas, metan og CO 2 fra nedbrydning af gødning eller fra husdyrenes fordøjelse CO 2 -udledning Silkeborg 2007 Landbrug 20% El 26% Affaldsdeponi og spildevand 2% Transport 29% Varme 23% Nettoudledningen af CO 2 til atmosfæren kan mindskes ved, at vi skærer ned på aktiviteter, der medfører udledning af CO 2 eller ved binding af CO 2 gennem bl.a. oplagring af CO 2 eller omdannelse af CO 2 til ilt gennem skovrejsning og lignende. Videreudvikling af beregningsmetode for CO 2 - udledning og årlig opgørelse af den faktiske CO 2 -udledning vil fremover være en vigtig kilde til evaluering af klimaindsatsen. Omfang af klimaforandringer DMI har, på grundlag af FN klimapanels scenarier, kortlagt klimaændringerne i Danmark og fremtidens vejrudsigt frem mod 2100: Mere vinternedbør; vi får mellem 18 og 43 % mere nedbør om vinteren. Mindre, men langt mere koncentreret sommernedbør i form af store regnskyl Højere gennemsnitstemperatur; 2 3 grader C om vinteren og 1 3 grader C om sommeren. Mere vind med flere og kraftigere storme, som betyder flere skader på bygninger, natur og anlæg Stigende vandstand på op til 1 meter i have og indre farvande. Også grundvandsniveauet forventes hævet med deraf følgende risiko for oversvømmelser af ådale og andre lavtliggende områder. Side 4

5 I august 2010 er KL og regeringen blevet enige om, at stat og kommuner nu arbejder efter ét fælles scenarie for klimaforandringerne frem mod 2050, det såkaldte klimascenarie A1B. Scenariet viser, at det for perioden frem mod midten af dette århundrede vil blive op mod 1 grad C varmere om vinteren, vækstsæsonen vil blive tre uger længere og regnskyl vil blive 6 % kraftigere. Side 5

6 Mål i Silkeborg Kommunes Klimapolitik Silkeborg Kommunes overordnede politiske fokus på klimaudfordringen fremgår af Kommuneplan : Hensyn til miljø og natur vejer tungt i alle beslutninger og handlinger i Silkeborg Kommune. Vi er CO 2 -neutrale, og vores påvirkninger af miljøet, naturen og klimaet er i balance. Vi forbruger mindre og vores forbrug og aktiviteter er bæredygtige, så resten af verden og kommende generationer også har mulighed for velstand og velfærd. Vi går foran og inspirerer andre til at følge efter. Budget 2011 tager afsæt i byrådets 5 overordnede mål for Fremtidens Silkeborg Kommune. Et af disse er En bæredygtig miljø- og klimaindsats, hvor der tages et kommunalt og lokalt ansvar i bestræbelserne på at opnå fremtidssikrede løsninger. Bæredygtighed, miljø og klima er således grundlæggende hensyn og pejlemærker i Silkeborg Kommunes arbejde på en lang række områder: energipolitik, planlægning, erhvervspolitik, natur- og miljøpolitik, indkøb, byggeri osv. I forhold til klimaudfordringen får de overordnede visioner dog først liv og sætter aftryk, når de omsættes til en egentlig klimapolitik med tydelige mål, som angiver retning for konkrete planer, der involverer forskellige aktører, er synlige og kan mærkes. M.a.o. skal vi i klimaarbejdet have vedvarende fokus på handlinger og resultater, hvilket kræver skarp prioritering af hvilke initiativer, der sættes i gang. Mission Klimapolitikkens mission er at være garant for, at vi får sat retning og handling på de politiske visioner for Silkeborg Kommunes klimaindsats. Via politikken skal der mobiliseres økonomiske og menneskelige ressourcer og understøttes, at disse ressourcer kommer i arbejde, så vi finder nye veje, der resulterer i mindre CO 2 -udledning og gør det muligt for os at leve med klimaforandringerne. Politikken er det fælles afsæt for, at Silkeborg Kommune reelt går foran og viser, at vi virkelig tror på vores overordnede vision for en klimaindsats. Vision Visionen for vores klimaarbejde er, at området Silkeborg Kommune gennem partnerskaber med relevante aktører kan håndtere klimaudfordringen med en sådan volumen, innovation og dynamik så: vi som område reducerer vores bidrag til den globale opvarmning så meget, at vi er CO 2 - neutrale i 2030 vi formår at tage højde for følgerne af det ændrede klima i vores aktiviteter og planlægning, så tab af menneskeliv og alvorlige ødelæggelser ikke bliver virkelighed i Silkeborg Kommune Side 6

7 vi understøtter, at områdets erhvervs- og udviklingsmæssige potentialer indenfor udvikling af klimaløsninger bliver omsat til vækst og velfærd Ingen kan overskue og løse klimaudfordringens mangfoldighed af konsekvenser og muligheder. Med visionen signalerer Silkeborg Kommune en involverende, helhedsorienteret og forretningsmæssig tilgang til klimaarbejdet og slår fast, at resultater kræver fælles engagement på alle niveauer og vilje til at gå nye veje. Vi læner os op ad bl.a. Århus Kommunes vision for CO 2 -neutralitet i 2030 for at tilkendegive, at CO 2 - udledning og reduktion heraf ikke kan holdes inden for kommunegrænsen. Silkeborg Kommune er således opmærksom på nødvendigheden af samarbejde og fælles koordinering kommuner imellem, ikke mindst nabokommuner. I forlængelse af dette vil Silkeborg Kommune tilslutte sig EU s Borgmesteraftale, hvor man forpligter sig til at reducere sit områdes CO 2 -udledning med mere end 20 % inden 2020, ved at udarbejde handlingsplaner for bæredygtig energi. I dag er mere end kommuner med, heraf 25 danske. Klimaplaner redskabet til handling og resultater Visionens pejlemærker skal løbende omsættes til initiativer og projekter, der giver synlige resultater i forhold til CO 2 -neutralitet eller afbødning af klimaforandringernes følger. Visionen lægger op til, at de involverede / relevante aktører, dvs. kommune, erhvervsorganisationer, boligforeninger, lokalråd, forsyningsselskaber, udarbejder handleplaner, gerne i samarbejde med hinanden. Vi vil lægge følgende principper til grund for kommunens arbejde med sikring af bæredygtig klimaindsats: Vi har fokus på energibesparende foranstaltninger Vi har ambitiøse klimamål i varme- og energiplan, naturplan, kommuneplan og anden planlægning Vi indarbejder klimamæssige vurderinger i grundlag for vores beslutninger Vi bruger partnerskaber og dialog til at understøtte / tilskynde borgere, erhvervsliv, forsyningsselskaber og øvrige interessenters til udvikling, anvendelse og udbredelse af CO 2 - besparende og andre klimarigtige aktiviteter De konkrete handlinger gennemføres på grundlag af klimaplaner, som angiver hvilke projekter, vi påtænker gennemført. Vi har således en klar og kendt prioritering af hvilke klimaprojekter vi vil gennemføre. Vores projekter vil have meget forskellige karakteristika og natur: små eller store, både hvad angår økonomi, effekt, synlighed enkle eller komplicerede Side 7

8 vedrøre en enkelt sektor eller gå på tværs af mange områder kræve få eller manges deltagelse have effekt straks eller langsigtet virkning Vores klimaplaner vil have et 1 2- årigt perspektiv, som giver mulighed for løbende justering og indarbejdelse af nyeste viden og meter. Side 8

9 Klimaplan Med afsæt i den overordnede og langsigtede vision for klimaindsatsen fastlægger Silkeborg Kommune en klimaplan Udover helt nye projekter indeholder klimaplanen projekter, som vi har igangsat inden fastlæggelse af klimapolitikken. I resten af 2011 og i 2012 vil vi arbejde på følgende indsatsområder med tilhørende projekter 1. Varme og el 2. Planlægning og Byudvikling 3. Nybyggeri og eksisterende bygninger 4. Transport 5. Kommunen som beslutningstager og indkøber 6. Erhvervsfremme 7. Oplysning og kommunikation Side 9

10 Indsatsområde 1: Varme og el Langsigtet mål: CO 2 -neutral varmeforsyning i 2030 Initiativ 1.1: Udarbejdelse af varmeplan med fokus på CO 2 -udledning og vedvarende energi Beskrivelse: Teknik og Miljø udarbejder en samlet varmeforsyningsplan for Silkeborg Kommune. Planen skal give svar på, i hvilken retning de enkelte forsyningsområder skal bevæge sig og være administrations-grundlag for myndigheds-behandlingen af varmeforsyningsprojekter. Resultat : Vi har en politisk godkendt varmeplan med sigte på de langsigtede klimamål. Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Initiativ 1.2: Termografisk registrering af varmetab i samlet bygningsmasse Beskrivelse: Registrering af varmetab fra bygninger giver ejerne et godt grundlag for optimering af energirenovering af deres ejendomme, herunder de kommunale. Registreringen vil samtidig være afsæt for dialog og partnerskaber med boligejere, boligforeninger, virksomhedsejere, forsyningsselskaber m.m. Pt. hersker usikkerhed om effektiv registreringsmetode, hvorfor første skridt er teknisk afklaring heraf. Resultat : Teknisk afklaring søges gennemført Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Initiativ 1.3: CO 2 -mål indarbejdes i ejerstrategi for Silkeborg Forsyning Beskrivelse: Som ejer af Silkeborg Forsyning kan Silkeborg Byråd tilkendegive forventninger til nedbringelse af selskabets CO 2 -udledning. Resultat : Politisk godkendt justering af ejerstrategien Projektejer: Økonomiudvalget / Direktionen Side 10

11 Initiativ 1.4: Strategisk samarbejde med EnergiMidt om elforsyningens CO 2 -mål Beskrivelse: Elforbrugets bidrag til CO 2 -udledningen skal reduceres. Endvidere ønsker Silkeborg Kommune at deltage aktivt i udvikling og afprøvning af systemer til optimering af samspillet mellem forbrug og produktion Resultat : Der er etableret en systematisk og kontinuert dialog mellem Silkeborg Kommune og EnergiMidt om CO 2 -mål og igangsættelse af konkrete projekter. Projektejer: Plan-, Miljø og Klimaudvalg / Direktionen Initiativ 1.5: Igangsættelse af langsigtet plan for lavenergi vejbelysning Beskrivelse: Silkeborg Kommune vil i samarbejde med Energi Midt i løbet af 2011 undersøge og vurdere tekniske, økonomiske og energimæssige muligheder og perspektiver for omlægning af den kommunale vejbelysning til lavenergi. Resultat : Ved udgangen af 2011 præsenteres undersøgelsen og dens resultater vil danne grundlag for videre politisk beslutning om udarbejdelse af langsigtet plan for vejbelysning baseret på lavenergiteknologi. Projektejer: Vej- og Trafikudvalg / Teknik- og Miljøchef Side 11

12 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling Langsigtet mål: CO 2 -neutralitet, energieffektivitet og tilpasning til klimaforandringer som hjørnestene i vores fysiske planlægning. Initiativ 2.1: Klima- og energimål tydeliggøres i revision af Planstrategi og Kommuneplan Beskrivelse: Arbejdet med revision af planstrategi og kommuneplan er i gang og allerede nu kan vi sige, at der er behov for en mere strategisk og sammenhængende stillingtagen til hvordan klima- og energimål skal vægtes fremover. Resultat : Vi har en politisk godkendt planstrategi, der fastlægger hvordan klimamålene indarbejdes i revision af kommuneplanen. Projektejer: Økonomiudvalget / Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Direktion Initiativ 2.2: Stillingtagen til tydelige energi- og klimamål i lokalplaner Beskrivelse: Lokalplaner kan bruges som effektivt værkstøj for opnåelse af klimamål både i forhold til CO 2 -reduktion og klimatilpasning. Lokalplaner kan indeholde mere eller mindre detaljerede krav til udstykning, udbygning og bebyggelse i de enkelte områder, herunder udlæg af arealer til placering af evt. kommende energianlæg og andre energikrav. Niveau for og indhold af energi- og klimamål kan fastlægges gennem en tjekliste, som alle planer skal iagttage. Resultat : Ultimo 2011 er der taget politisk stilling til hvorledes og i hvilken udstrækning skal indeholde klimamæssige krav. Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Initiativ 2.3: Vandløbsmodel for Gudenåen Beskrivelse: Vi har brug for et samlet overblik over hvilke arealer, der er udsat for oversvømmelse ved kraftige og hurtige nedbørs-mængder, hævet grundvands-niveau, øget plantevækst i vandløb m.m. I første omgang udarbejdes en oversvømmelsesmodel for Gudenåen. Overblikket vil være et vigtigt element i grundlag for revision af kommuneplan og vurdering af afbødeforanstaltninger. Resultat : Forventes gennemført i løbet af 2011 Side 12

13 Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Initiativ 2.4: Vindmølleplan udlæg af arealer til nye vindmøller Beskrivelse: Alle udpegede vindmølleområder i kommunen er fuldt udbyggede. Derfor skal udpeges nye områder og udarbejdes et planlægningsgrundlag for opstilling af nye vindmøller. Den nye vindmølleplan udarbejdes på baggrund af en landskabskortlægning af relevante områder Resultat : Forventes gennemført i løbet af 2012 Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Initiativ 2.5: Planlægning for biogasanlæg Beskrivelse: Ifølge aftale mellem Miljøministeren og KL fra juni 2010 skal kommunerne inden 2013 tilvejebringe planlægningsgrundlag og miljøvurdering for større fælles biogasanlæg. Planlægningen skal sikre sammenhæng imellem husdyrgødningens tilstedeværelse og biogasanlæggenes lokalisering. Resultat : Forventes gennemført i løbet af 2012 Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Initiativ 2.6: I gang med udnyttelse af muligheder for skovrejsning Beskrivelse: Nye skove påvirker positivt udledningen af CO 2 til atmosfæren. Træ kan erstatte fossile brændstoffer og skovene binder CO 2 i træer og jord. I kommuneplanen er udlagt, primært privat ejede, arealer til skovrejsning, hvortil ejerne har mulighed for statstilskud. I dialog med landbrug, vandforsyningsselskaber og øvrige lodsejere vil vi søge at få igangsat en langsigtet skovrejsningsplan i sammenhæng med øvrig udbygning af de pågældende områder. Resultat : Forventes gennemført i løbet af 2012 Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Side 13

14 Indsatsområde 3: Nybyggeri og eksisterende bygninger Langsigtet mål: Energieffektiv renovering af eksisterende bygninger samt CO 2 -neutralitet som krav til nybyggeri Initiativ 3.1: Lavenergiklasse 2015 som norm i kommunalt byggeri Beskrivelse: Reglerne for lavenergibyggeri er skærpet fra 1. januar 2011 således, at lavenergibyggeri skal opfylde Lavenergiklasse 2015, som forventes at blive Energirammen i Bygningsreglementet Som udgangspunkt vil Silkeborg Kommune anvende Energiklasse 2015 som standard for nybyggeri. Da vores mål er størst mulig energibesparelse og CO 2 -reduktion for pengene, vil krav om fuld Energiklasse 2015 være betinget af en helhedsvurdering. Vi vil altid tilstræbe, at de kommunale bygninger tilsluttes den kollektive varmeforsyning. Anlæg for vedvarende energi vil finde anvendelse de steder, hvor det giver god rentabilitet og hvor det ikke morarbejder målsætningerne i kommunens varmeplan. Resultat : Byrådet har taget politisk beslutning om modificeret Energiklasse 2015 norm for nybyggeri, og der er opført bygninger til forskellige anvendelser, som opfylder normen. Projektejer: Økonomiudvalget / Ejendomschefen Initiativ 3.2: Fortsat renovering af kommunale ejendomme med fokus på energiforbrug Beskrivelse: Vi renoverer løbende vores bygningsmasse og energi- og klimamål har stor vægt for niveau og gennemførelse. Der udskiftes vinduer og tage, der isoleres yderligere og der sker udskiftning af ineffektive varme-anlæg. Vi undersøger alternative veje for finansiering og organisering af energirenovering, f.eks. et ESCO-projekt, hvor kommunen udliciterer arbejdet med energibesparelser til en privat virksomhed med speciale heri. Resultat : Der er gennemført energirenovering af kommunale bygninger for 3,5 mio. kr., der er installeret energieffektive naturgaskedler på 1 plejehjem og 3 skoler Projektejer: Økonomiudvalget / Ejendomschefen Side 14

15 Initiativ 3.3: Minimering af dagligt energiforbrug til el og varme i kommunale bygninger Beskrivelse: Gennem diverse tekniske løsninger kan vi reducere elforbruget i den kommunale virksomhed, f.eks. i forbindelse med hårde hvidevarer og it-udstyr. I samarbejde med bl.a. Silkeborg Forsyning og Energi MIDT vil vi trimme varmeanlæg og elektriske anlæg i vores bygninger, så energien udnyttes optimalt. Resultat : Vi har monteret sensorer, tænd/sluk ure (IT-baserede løsninger) og energispareskinner m.m. på hårde hvidevarer, kopimaskiner, computere, printere. Sammen med samarbejdspartnerne har vi gennemgået og optimeret varmeanlægget i 60 kommunale ejendomme (skoler, idrætshaller, plejecentre, daginstitutioner, svømmehaller og Rådhuset). Projektejer: Økonomiudvalget / Ejendomschefen Initiativ 3.4: Strategisk samarbejde med kommunens almene boligorganisationer om energirenovering af almene boligområder Beskrivelse: I forbindelse med styringsreform af den almene sektor afholder kommunen en årlig styringsdialog med de enkelte boligorganisationer, hvor udfordringer og fremtidige planer drøftes. Kommune og boligorganisation skal i et samarbejde indgå aftale om at realisere nogle overordnede målsætninger. Flere af kommunens boligforeninger er i gang eller står overfor større renoveringer af deres boliger. Et væsentligt element heri er energirenovering. Resultat : I styringsdialogen drøftes, hvorledes energimål kan indgå i aftalen. Projektejer: Økonomiudvalget / Ejendomschefen Initiativ 3.5: Initiativ 3.5: Stillingtagen til grønne tage som element i håndtering af vand i byen. Beskrivelse: Grønne tage består af en blanding af mosser, græsser, stenurter, buske m.m. og kan tilbageholde regnvand og reducere afstrømningen. Samtidig optager de grønne planter CO 2 og reducerer således udledningen. Pt. er der kun få erfaringer med anvendelse af grønne tage, herunder økonomiske perspektiver. Vi vil søge at tilvejebringe et vidensgrundlag for evt. politisk Side 15

16 beslutning om grønne tage som et første trin i forskellige projekter vedr. håndtering af vand i byen. Resultat : Vidensgrundlag er indsamlet ultimo Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Initiativ 3.6: Solcelleteknologi på Rådhuset Beskrivelse: I samarbejde med Energi Midt, undersøger vi muligheden for at drive Rådhusets servere med grøn strøm. Forslag til skitseprojekt og en investeringsplan er under udarbejdelse Resultat : Forslag præsenteres Projektejer: Økonomiudvalget / Ejendomschefen Side 16

17 Indsatsområde 4: Transport Langsigtet mål Fremme CO 2 -neutral transport, herunder eldrevne køretøjer Initiativ 4.1: Kortlægning af kørselsbehov, kørselsmønster m.m. ved tjenestekørsel Beskrivelse: Tjeneste- og arbejdskørsel forårsager ca. 20% af den kommunale virksomheds CO 2 udledning. Der formodes at være et potentiale for reduktion, og en systematisk indsats kræver et samlet overblik over behov, kørselsmønster, transportformer m.m. En sådan kortlægning er igangsat. Resultat : Kortlægning forelægger Projektejer: Økonomiudvalget / Ejendomschefen Initiativ 4.2: Forsøg med energieffektive transportmidler til transport Beskrivelse: Vi vil fremover have fokus på klima- og energimål i forbindelse med transport, herunder tjenestekørsel. Derfor igangsættes forsøg med elbiler og de fornødne opladeranlæg i byen. Også øget brug af elcykler i f.eks. hjemmeplejen kan indgå i forsøgene. Resultat : Igangsættes medio 2011 Projektejer: Plan-, Miljø og Klimaudvalget / Teknik og Miljøchefen / relevante fagchefer Initiativ 4.3: Yderligere satsning på Silkeborg som cykelkommune Beskrivelse: Undersøge hvad der udover flere cykelstier kan øge befolkningens brug af cykel som transportmiddel. Som nordisk Cykelby har Silkeborg Kommune forpligtet sig til at udfærdige en cykelhandlingsplan hvori bl.a. indgår cykelparkering, cykelruter, muligheder for bycykler. Resultat : Beslutningsgrundlag klar medio 2011 Projektejer: Vej- og Trafikudvalget / Teknik og Miljøchefen Side 17

18 Initiativ 4.4: CO 2 -reduktion som parameter ved udbud af bus- / personkørsel Beskrivelse: I dialog med Midttrafik vil vi gennem udbud af bustrafikken i Silkeborg Kommune arbejde på at den kollektive bustrafik bidrager til CO 2 -reduktionen. CO 2 -reduktion vil ligeledes være en synlig parameter, ved kommunens udbud af personkørsel og valg af leverandør. Resultat : I alle udbud af kørsel, som kommunen er involveret i, indgår opfyldelse af konkrete CO 2 -krav som et element Projektejer: Diverse fagudvalg / chefer Initiativ 4.5: Undersøgelse af muligheder og perspektiver ved CO 2 -neutral sejlads på søerne Beskrivelse: En delvision for vores klimaindsats er CO 2 -neutral sejlads på søerne, f.eks. via elmotorer drevet af solceller eller motorer på biobrændsel. I dialog med Gudenåkomiteen, øvrige kommuner, brugere m.m. vil vi undersøge muligheder og perspektiver for CO 2 -neutral sejlads Resultat : Fået overblik over mulighederne for CO 2 -neutral sejlads, herunder økonomiske vurderinger for områdets turistsejlads. Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Side 18

19 Indsatsområde 5: Kommunen som beslutningstager og indkøber Langsigtet mål: CO 2 -neutrale beslutninger og indkøb i 2030 Initiativ 5.1: Vurdering af nye initiativers effekt på CO 2 -regnskabet Beskrivelse: Vi skal forholde os åbent til hvorvidt og hvordan beslutninger og initiativer understøtter / modarbejder vores klimamål. I princippet skal alle beslutningsoplæg indeholde en vurdering af klimaeffekt. Resultat : Vejledning er udarbejdet. Projektejer: Økonomiudvalget / Direktionen Initiativ 5.2: Klimamål som kriterium ved kommunalt udbud af indkøb og indgåelse af aftaler Beskrivelse: I forbindelse med udbud af indkøb af specielt hårde hvidevarer, IT og Pc ere stilles krav til energimærkning og CO 2 -udledning i forbindelse med daglig drift. Resultat : Overordnede principper om CO 2 -mål er indarbejdet i indkøbspolitik. Ved udgangen af 2012 er indhøstet erfaringer på et antal indkøb. Projektejer: Økonomiudvalget / Direktionen / Økonomichefen Side 19

20 Indsatsområde 6: Erhvervsfremme Langsigtet mål: Udnyttelse af erhvervs- og forretningsmæssige perspektiver i klimaudfordringen Initiativ 6.1: Særlig satsning på miljø- og klimaerhverv i ny erhvervspolitik Beskrivelse: I Silkeborg Kommunes erhvervspolitik er udvikling af erhvervsklyngen indenfor energi, klima og miljø en vigtig indsats med mål om 400 flere arbejdspladser inden Der arbejdes på etablering af et partnerskab mellem kommune, DMU, landbrug, FVC og andre lokale aktører om udvikling af Silkeborg som Grønt Laboratorium med konkrete demonstrationsprojekter indenfor bl.a. oversvømmelser, håndtering af overfladevand, nye dyrkningsmåder i samspil med vandløb osv. Resultat : Konkrete udviklingsinitiativer, som er indarbejdet i erhvervspolitisk handlingsplan er iværksat. Projektejer: Økonomiudvalget / Direktionen / Udviklingschefen Initiativ 6.2: Videreudvikling af Klimanetværk for virksomheder Beskrivelse: På grundlag af Erhvervspolitisk Handleplan 2010 har erhvervsilkeborg i foråret 2010 etableret et netværk for virksomheder der arbejder med produkter, rådgivning, forsyning og andet med relevans for klimaudfordringen. Netværket har som mål at etablere videndeling og samarbejdsrelationer, der kan være med til at styrke virksomhedernes forretningsmuligheder på markedet for klimaløsninger. Resultat : Silkeborg Kommune har brugt netværket til mindst et konkret projekt. Projektejer: Økonomiudvalget / Direktionen / Udviklingschefen Side 20

21 Indsatsområde 7: Oplysning og Kommunikation Langsigtet mål: Informere og påvirke alle aktører til CO 2 -neutral adfærd på alle områder. Initiativ 7.1: KlimaNetværk for alle relevante aktører Beskrivelse: Der eksisterer flere netværk, som arbejder med klima: Det grønne Råd, erhvervsnetværk, lokalråd m.m. Disse mange kræfter skal opfordres til at arbejde sammen i fælles projekter, fælles informationskampagner m.m. Første skridt blev taget i forbindelse med høring om Silkeborg Kommunes klimapolitik i efteråret I foråret 2011 vil vi aktivere netværket i forbindelse med færdiggørelse af varmeplanen. Resultat : Fælles overblik over aktørerne og et første fællesinitiativ er gennemført i forbindelse med høring vedr. varmeplanen. Projektejer: Plan, Miljø og Klimaudvalget / Direktionen Initiativ 7.2: Involvering af og dialog med aktører om Klimaplan Beskrivelse: I løbet af 2012 skal klimaplanen opdateres og videreudvikles til Klimaplan Forventningen er, at kommune og øvrige aktører da har et stærkt fælles fundament i form af en vedtaget klimapolitik samt erfaringer og samarbejdsrelationer fra arbejdet med Klimaplan I dialogen og det konkrete samarbejde med aktørerne skal der være et vedvarende blik for hvorledes det kan føre til initiativer i Klimaplanen. Resultat : Vi har haft åben og gensidig forpligtende dialog med kendte og nye aktører og den har givet gode input til Klimaplan Projektejer: Plan, Miljø og Klimaudvalget / Direktionen Side 21

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012 August 2013 Status på Klimaplan 2011 2012 Indholdsfortegnelse Klimapolitikkens 3 hovedmål... 5 Det har vi nået... 7 Indsatsområde 1: Varme og el... 8 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling... 10 Indsatsområde

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Forslag KLIMAPLAN 2015-17

Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015 AABENRAA KOMMUNE Klimaplan Indledning Klimaplanen beskriver de initiativer som Aabenraa Kommune vil arbejde for at igangsætte

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Kommuneplanlægning for Klima og Energi

Kommuneplanlægning for Klima og Energi Kommuneplanlægning for Klima og Energi Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 26. februar kl. 17.00 Status Klima og energi dækker bredt. Det er alt

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik Foråret 2012 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik... 3 Overordnede statslige mål... 3 Energi og CO 2... 3 Klimatilpasning... 4 Svendborg Kommunes

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Muligheder i klimaplaner. Tomas Sander Poulsen tsp@planmiljoe.dk

Muligheder i klimaplaner. Tomas Sander Poulsen tsp@planmiljoe.dk Muligheder i klimaplaner Tomas Sander Poulsen tsp@planmiljoe.dk Hvorfor er virksomhederne med i C20? Overvej virksomhedens motivation for klimaarbejdet Er virksomheden en SME, en first mover, en koncern

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Favrskov Kommune forstærker klimaarbejdet Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i Klimaplan 2025...12 Tema 1 - Energiplanlægning...14

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012 Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - Godkendt af kommunalbestyrelsen den 27. januar Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - 1. udgave, 1. oplag Vordingborg Kommune Miljø og Teknik Østergårdstræde

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

CO2-regnskab 2010. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

CO2-regnskab 2010. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk CO2-regnskab 2010 For virksomheden Silkeborg Kommune Energispareprojekterne virker Dette er det tredje CO2-regnskab, der er udarbejdet, siden Silkeborg Kommune i april 2009 underskrev en klimakommuneaftale

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18 indhold 1 grundlag........................ 4 2 energi og ressourcer......... 6 3 energiforbrug................. 10 4 klimatilpasning................ 14 5 bæredygtig byudvikling....... 18 6 hvad kan du

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI GRØNT 1. PLANLÆGNING OG BYGGERI... 3 1.1 Mål...3 2. OPGØRELSER... 5 2.1 Bæredygtighed i planlægningen...5 2.2 Borgerinddragelse...5 2.3 Planlægning for vindmøller...6 2.4 Husstandsvindmøller...6 2.5 Biogas...7

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement Indledning Herning, en grøn kommune i bevægelse! Herning kommune er en kommune i bevægelse. Det gælder på erhvervs-, sports- og kulturområdet og det gælder den grønne udvikling. Med en grøn udvikling tiltrækker

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere