Klimapolitik og Klimaplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimapolitik og Klimaplan 2011-2012"

Transkript

1 9. marts 2011 Klimapolitik og Klimaplan Indledning Politikere og administration har det seneste års tid arbejdet med klimaspørgsmålet. Vi har indsamlet viden, søgt overblik, drøftet målsætninger og initiativer, udarbejdet CO 2 -regnskaber, indgået klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, igangsat og gennemført CO 2 - reducerende projekter m.m. Med afsæt i dette arbejde offentliggjorde Plan -, Miljø- og Klimaudvalget i oktober 2010 forslag til klimapolitik med tilhørende klimaplan. Udvalget indbød relevante aktører og interesserede til at kommentere og supplere forslaget og modtog mere end 20 bemærkninger og nye ideer. Flere af disse har givet anledning til justeringer i klimaplanen. Politikken er udarbejdet ud fra en klar opfattelse af, at løsninger på klimaudfordringen kræver tæt koordination internt i kommunen mellem udvalg og sektorer og med eksterne parter, altså myndigheder, erhvervsliv, forsyningsselskaber, borgere m.m. Derfor lægger udvalget også op til dialog om fremtidens klimapolitiske mål og handlinger. Klimapolitikken fastlægger de overordnede og langsigtede mål for klimaindsatsen i Silkeborg Kommune. Afgørende for realisering af målene er, at de bliver fundamentet for alle aktører et fælles pejlemærke, som former og driver initiativer og partnerskaber. Det forudsætter, at målene er langtidsholdbare, er kendt og anerkendt af alle aktører og reelt giver retning for konkrete projekter. Endelig skal vi på sigt kunne konstatere, at vi med initiativerne nærmer os målet. I Klimaplan er angivet hvilke konkrete initiativer, der søges gennemført den kommende tid. Klimaplanen revideres og udvikles løbende i takt med ny viden, ressourcer, nye redskaber og udvikling af samarbejdsrelationer. Anne-Mette Juhl Direkte tlf.: Økonomi og IT Silkeborg Rådhus Søvej 1, 8600 Silkeborg Søvej Silkeborg Tlf.:

2 Fakta og sammenhæng Klimaudfordringen Det globale klima forandrer sig hastigt i disse år, og en vigtig årsag er udledning af CO 2 og andre drivhusgasser. Menneskeskabte udledninger af drivhusgasser er steget med ca. 80 % de seneste 40 år. Langt den største andel af CO 2 -udledningen stammer fra anvendelse af fossile energikilder til varme, el og transport. Dertil kommer et større bidrag fra landbruget, som især kommer fra køernes fordøjelse, fra gyllelagre eller fra gødning bragt ud på markerne. Opbremsning i klimaændringerne kræver således en markant nedgang i vores CO 2 -udledning. Først og fremmest ved omlægning fra fossilt brændsel til CO 2 -neutrale brændsler og energiformer. Forud for klimatopmødet i København i december 2009 bekræftede EU s stats- og regeringschefer en overordnet målsætning om at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 2 grader. Det vil kræve, at udslippet af drivhusgasser reduceres med % i 2050 i forhold til Denne målsætning bygger videre på stats- og regeringschefernes beslutning i marts 2007 om, at i 2020 Er CO 2 -udledningen reduceret med 20% sammenlignet med 1990-niveauet, Er 20 % af energiforbruget kommer fra vedvarende energi Er det samlede energiforbrug er reduceret med 20 %. Den fortsatte globale vækst betyder markant større energiforbrug og dermed pres på de begrænsede mængder af fossile brændsler som olie, kul og gas. Danmarks olie- og gasproduktion fra Nordsøen vil således falde markant i de kommende år. Det er derfor et overordnet energipolitisk mål at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer. Der er altså god mening i at koble klimaudfordring og overordnede energipolitiske mål sammen, hvilket da også er afsættet for arbejdet i den danske regerings Klimakommission og Regeringens Energistrategi 2050, fra kul, olie og gas til grøn energi som blev offentliggjort i februar Hvad angår kommunerne, anbefaler Klimakommissionen, at de gennemfører en strategisk energiplanlægning med udgangspunkt i den nationale vision om uafhængighed af fossile brændsler. I rapporten anbefales endvidere, at kommunerne inddrager visionen om uafhængighed af fossil energi i den fysiske planlægning og fremtidig arealanvendelse. Derudover peger kommissionen på, at kommunerne som virksomhed opgør og offentliggør deres årlige energiforbrug pr. m2 i egne bygninger og laver en langsigtet plan for nedbringelse af energiforbruget og for konvertering væk fra fossile brændsler. Side 2

3 Udover forebyggelse af klimaændringer har klimaudfordringen et andet ben, nemlig tilpasning til følgerne af uundgåelige klimaforandringer, f.eks. store regnskyl, oversvømmelser m.m. Vi bruger alle energi i det daglige til el, opvarmning, transport, forbrug m.m. Så alle kan derfor også bidrage til at mindske CO 2 -udledningen. Motivation og resultater afhænger af overordnede politiske beslutninger, men også af tilstedeværelsen af effektive og brugerorienterede løsninger og teknologier, som er synlige og tilgængelige for markedet. Det er således oplagt at styrke samspillet mellem de overordnede klimamål og udvikling af konkrete redskaber. Redskaber der, såvel teknisk som økonomisk, reelt kan bringes i anvendelse og som bidrager til målbar reduktion af CO 2 -udledning og / eller tilpasning til klimaforandringer. Det er løsninger, som i høj grad udvikles og produceres af erhvervslivet, hvorfor et fokus på erhvervs- og forretningsmæssige potentialer og indtjeningsmuligheder er afgørende for dynamikken. Kommunens roller Kommunen har særlige muligheder for at påvirke ambitionsniveau og dynamik i klimaindsatsen. Såvel gennem generelle rammer og retningslinjer som gennem egen handling som virksomhed. I den forbindelse bemærkes, at Silkeborg Kommunes aktiviteter og bygninger bidrager med under 5 % af kommunens samlede CO 2 -udledning. Kommunen har forskellige roller, som kan foldes ud på klimaområdet, både i forhold til CO 2 - reduktion og klimatilpasning: Kommunen som politisk aktør, planansvarlig og myndighed Kommunen som myndighed på diverse forsyningsområder og ejer af Silkeborg Forsyning Kommunen som ejendomsbesidder, arbejdsplads og indkøber Kommunen som katalysator for involvering af øvrige aktører, altså borgere, virksomheder, boligforeninger, organisationer m.m. CO 2 -udledningens kilder I 2007 var den samlede udledning af CO 2 i Silkeborg Kommune som geografisk område på ca ton, svarende til ca. 8 ton/indbygger. Udledningen af drivhusgasser, omregnet til CO 2 -udledning stammer primært fra følgende sektorer: Forbrug af el Forbrug af varme Transport Side 3

4 Landbrug, hvor drivhusgasserne er lattergas, metan og CO 2 fra nedbrydning af gødning eller fra husdyrenes fordøjelse CO 2 -udledning Silkeborg 2007 Landbrug 20% El 26% Affaldsdeponi og spildevand 2% Transport 29% Varme 23% Nettoudledningen af CO 2 til atmosfæren kan mindskes ved, at vi skærer ned på aktiviteter, der medfører udledning af CO 2 eller ved binding af CO 2 gennem bl.a. oplagring af CO 2 eller omdannelse af CO 2 til ilt gennem skovrejsning og lignende. Videreudvikling af beregningsmetode for CO 2 - udledning og årlig opgørelse af den faktiske CO 2 -udledning vil fremover være en vigtig kilde til evaluering af klimaindsatsen. Omfang af klimaforandringer DMI har, på grundlag af FN klimapanels scenarier, kortlagt klimaændringerne i Danmark og fremtidens vejrudsigt frem mod 2100: Mere vinternedbør; vi får mellem 18 og 43 % mere nedbør om vinteren. Mindre, men langt mere koncentreret sommernedbør i form af store regnskyl Højere gennemsnitstemperatur; 2 3 grader C om vinteren og 1 3 grader C om sommeren. Mere vind med flere og kraftigere storme, som betyder flere skader på bygninger, natur og anlæg Stigende vandstand på op til 1 meter i have og indre farvande. Også grundvandsniveauet forventes hævet med deraf følgende risiko for oversvømmelser af ådale og andre lavtliggende områder. Side 4

5 I august 2010 er KL og regeringen blevet enige om, at stat og kommuner nu arbejder efter ét fælles scenarie for klimaforandringerne frem mod 2050, det såkaldte klimascenarie A1B. Scenariet viser, at det for perioden frem mod midten af dette århundrede vil blive op mod 1 grad C varmere om vinteren, vækstsæsonen vil blive tre uger længere og regnskyl vil blive 6 % kraftigere. Side 5

6 Mål i Silkeborg Kommunes Klimapolitik Silkeborg Kommunes overordnede politiske fokus på klimaudfordringen fremgår af Kommuneplan : Hensyn til miljø og natur vejer tungt i alle beslutninger og handlinger i Silkeborg Kommune. Vi er CO 2 -neutrale, og vores påvirkninger af miljøet, naturen og klimaet er i balance. Vi forbruger mindre og vores forbrug og aktiviteter er bæredygtige, så resten af verden og kommende generationer også har mulighed for velstand og velfærd. Vi går foran og inspirerer andre til at følge efter. Budget 2011 tager afsæt i byrådets 5 overordnede mål for Fremtidens Silkeborg Kommune. Et af disse er En bæredygtig miljø- og klimaindsats, hvor der tages et kommunalt og lokalt ansvar i bestræbelserne på at opnå fremtidssikrede løsninger. Bæredygtighed, miljø og klima er således grundlæggende hensyn og pejlemærker i Silkeborg Kommunes arbejde på en lang række områder: energipolitik, planlægning, erhvervspolitik, natur- og miljøpolitik, indkøb, byggeri osv. I forhold til klimaudfordringen får de overordnede visioner dog først liv og sætter aftryk, når de omsættes til en egentlig klimapolitik med tydelige mål, som angiver retning for konkrete planer, der involverer forskellige aktører, er synlige og kan mærkes. M.a.o. skal vi i klimaarbejdet have vedvarende fokus på handlinger og resultater, hvilket kræver skarp prioritering af hvilke initiativer, der sættes i gang. Mission Klimapolitikkens mission er at være garant for, at vi får sat retning og handling på de politiske visioner for Silkeborg Kommunes klimaindsats. Via politikken skal der mobiliseres økonomiske og menneskelige ressourcer og understøttes, at disse ressourcer kommer i arbejde, så vi finder nye veje, der resulterer i mindre CO 2 -udledning og gør det muligt for os at leve med klimaforandringerne. Politikken er det fælles afsæt for, at Silkeborg Kommune reelt går foran og viser, at vi virkelig tror på vores overordnede vision for en klimaindsats. Vision Visionen for vores klimaarbejde er, at området Silkeborg Kommune gennem partnerskaber med relevante aktører kan håndtere klimaudfordringen med en sådan volumen, innovation og dynamik så: vi som område reducerer vores bidrag til den globale opvarmning så meget, at vi er CO 2 - neutrale i 2030 vi formår at tage højde for følgerne af det ændrede klima i vores aktiviteter og planlægning, så tab af menneskeliv og alvorlige ødelæggelser ikke bliver virkelighed i Silkeborg Kommune Side 6

7 vi understøtter, at områdets erhvervs- og udviklingsmæssige potentialer indenfor udvikling af klimaløsninger bliver omsat til vækst og velfærd Ingen kan overskue og løse klimaudfordringens mangfoldighed af konsekvenser og muligheder. Med visionen signalerer Silkeborg Kommune en involverende, helhedsorienteret og forretningsmæssig tilgang til klimaarbejdet og slår fast, at resultater kræver fælles engagement på alle niveauer og vilje til at gå nye veje. Vi læner os op ad bl.a. Århus Kommunes vision for CO 2 -neutralitet i 2030 for at tilkendegive, at CO 2 - udledning og reduktion heraf ikke kan holdes inden for kommunegrænsen. Silkeborg Kommune er således opmærksom på nødvendigheden af samarbejde og fælles koordinering kommuner imellem, ikke mindst nabokommuner. I forlængelse af dette vil Silkeborg Kommune tilslutte sig EU s Borgmesteraftale, hvor man forpligter sig til at reducere sit områdes CO 2 -udledning med mere end 20 % inden 2020, ved at udarbejde handlingsplaner for bæredygtig energi. I dag er mere end kommuner med, heraf 25 danske. Klimaplaner redskabet til handling og resultater Visionens pejlemærker skal løbende omsættes til initiativer og projekter, der giver synlige resultater i forhold til CO 2 -neutralitet eller afbødning af klimaforandringernes følger. Visionen lægger op til, at de involverede / relevante aktører, dvs. kommune, erhvervsorganisationer, boligforeninger, lokalråd, forsyningsselskaber, udarbejder handleplaner, gerne i samarbejde med hinanden. Vi vil lægge følgende principper til grund for kommunens arbejde med sikring af bæredygtig klimaindsats: Vi har fokus på energibesparende foranstaltninger Vi har ambitiøse klimamål i varme- og energiplan, naturplan, kommuneplan og anden planlægning Vi indarbejder klimamæssige vurderinger i grundlag for vores beslutninger Vi bruger partnerskaber og dialog til at understøtte / tilskynde borgere, erhvervsliv, forsyningsselskaber og øvrige interessenters til udvikling, anvendelse og udbredelse af CO 2 - besparende og andre klimarigtige aktiviteter De konkrete handlinger gennemføres på grundlag af klimaplaner, som angiver hvilke projekter, vi påtænker gennemført. Vi har således en klar og kendt prioritering af hvilke klimaprojekter vi vil gennemføre. Vores projekter vil have meget forskellige karakteristika og natur: små eller store, både hvad angår økonomi, effekt, synlighed enkle eller komplicerede Side 7

8 vedrøre en enkelt sektor eller gå på tværs af mange områder kræve få eller manges deltagelse have effekt straks eller langsigtet virkning Vores klimaplaner vil have et 1 2- årigt perspektiv, som giver mulighed for løbende justering og indarbejdelse af nyeste viden og meter. Side 8

9 Klimaplan Med afsæt i den overordnede og langsigtede vision for klimaindsatsen fastlægger Silkeborg Kommune en klimaplan Udover helt nye projekter indeholder klimaplanen projekter, som vi har igangsat inden fastlæggelse af klimapolitikken. I resten af 2011 og i 2012 vil vi arbejde på følgende indsatsområder med tilhørende projekter 1. Varme og el 2. Planlægning og Byudvikling 3. Nybyggeri og eksisterende bygninger 4. Transport 5. Kommunen som beslutningstager og indkøber 6. Erhvervsfremme 7. Oplysning og kommunikation Side 9

10 Indsatsområde 1: Varme og el Langsigtet mål: CO 2 -neutral varmeforsyning i 2030 Initiativ 1.1: Udarbejdelse af varmeplan med fokus på CO 2 -udledning og vedvarende energi Beskrivelse: Teknik og Miljø udarbejder en samlet varmeforsyningsplan for Silkeborg Kommune. Planen skal give svar på, i hvilken retning de enkelte forsyningsområder skal bevæge sig og være administrations-grundlag for myndigheds-behandlingen af varmeforsyningsprojekter. Resultat : Vi har en politisk godkendt varmeplan med sigte på de langsigtede klimamål. Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Initiativ 1.2: Termografisk registrering af varmetab i samlet bygningsmasse Beskrivelse: Registrering af varmetab fra bygninger giver ejerne et godt grundlag for optimering af energirenovering af deres ejendomme, herunder de kommunale. Registreringen vil samtidig være afsæt for dialog og partnerskaber med boligejere, boligforeninger, virksomhedsejere, forsyningsselskaber m.m. Pt. hersker usikkerhed om effektiv registreringsmetode, hvorfor første skridt er teknisk afklaring heraf. Resultat : Teknisk afklaring søges gennemført Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Initiativ 1.3: CO 2 -mål indarbejdes i ejerstrategi for Silkeborg Forsyning Beskrivelse: Som ejer af Silkeborg Forsyning kan Silkeborg Byråd tilkendegive forventninger til nedbringelse af selskabets CO 2 -udledning. Resultat : Politisk godkendt justering af ejerstrategien Projektejer: Økonomiudvalget / Direktionen Side 10

11 Initiativ 1.4: Strategisk samarbejde med EnergiMidt om elforsyningens CO 2 -mål Beskrivelse: Elforbrugets bidrag til CO 2 -udledningen skal reduceres. Endvidere ønsker Silkeborg Kommune at deltage aktivt i udvikling og afprøvning af systemer til optimering af samspillet mellem forbrug og produktion Resultat : Der er etableret en systematisk og kontinuert dialog mellem Silkeborg Kommune og EnergiMidt om CO 2 -mål og igangsættelse af konkrete projekter. Projektejer: Plan-, Miljø og Klimaudvalg / Direktionen Initiativ 1.5: Igangsættelse af langsigtet plan for lavenergi vejbelysning Beskrivelse: Silkeborg Kommune vil i samarbejde med Energi Midt i løbet af 2011 undersøge og vurdere tekniske, økonomiske og energimæssige muligheder og perspektiver for omlægning af den kommunale vejbelysning til lavenergi. Resultat : Ved udgangen af 2011 præsenteres undersøgelsen og dens resultater vil danne grundlag for videre politisk beslutning om udarbejdelse af langsigtet plan for vejbelysning baseret på lavenergiteknologi. Projektejer: Vej- og Trafikudvalg / Teknik- og Miljøchef Side 11

12 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling Langsigtet mål: CO 2 -neutralitet, energieffektivitet og tilpasning til klimaforandringer som hjørnestene i vores fysiske planlægning. Initiativ 2.1: Klima- og energimål tydeliggøres i revision af Planstrategi og Kommuneplan Beskrivelse: Arbejdet med revision af planstrategi og kommuneplan er i gang og allerede nu kan vi sige, at der er behov for en mere strategisk og sammenhængende stillingtagen til hvordan klima- og energimål skal vægtes fremover. Resultat : Vi har en politisk godkendt planstrategi, der fastlægger hvordan klimamålene indarbejdes i revision af kommuneplanen. Projektejer: Økonomiudvalget / Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Direktion Initiativ 2.2: Stillingtagen til tydelige energi- og klimamål i lokalplaner Beskrivelse: Lokalplaner kan bruges som effektivt værkstøj for opnåelse af klimamål både i forhold til CO 2 -reduktion og klimatilpasning. Lokalplaner kan indeholde mere eller mindre detaljerede krav til udstykning, udbygning og bebyggelse i de enkelte områder, herunder udlæg af arealer til placering af evt. kommende energianlæg og andre energikrav. Niveau for og indhold af energi- og klimamål kan fastlægges gennem en tjekliste, som alle planer skal iagttage. Resultat : Ultimo 2011 er der taget politisk stilling til hvorledes og i hvilken udstrækning skal indeholde klimamæssige krav. Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Initiativ 2.3: Vandløbsmodel for Gudenåen Beskrivelse: Vi har brug for et samlet overblik over hvilke arealer, der er udsat for oversvømmelse ved kraftige og hurtige nedbørs-mængder, hævet grundvands-niveau, øget plantevækst i vandløb m.m. I første omgang udarbejdes en oversvømmelsesmodel for Gudenåen. Overblikket vil være et vigtigt element i grundlag for revision af kommuneplan og vurdering af afbødeforanstaltninger. Resultat : Forventes gennemført i løbet af 2011 Side 12

13 Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Initiativ 2.4: Vindmølleplan udlæg af arealer til nye vindmøller Beskrivelse: Alle udpegede vindmølleområder i kommunen er fuldt udbyggede. Derfor skal udpeges nye områder og udarbejdes et planlægningsgrundlag for opstilling af nye vindmøller. Den nye vindmølleplan udarbejdes på baggrund af en landskabskortlægning af relevante områder Resultat : Forventes gennemført i løbet af 2012 Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Initiativ 2.5: Planlægning for biogasanlæg Beskrivelse: Ifølge aftale mellem Miljøministeren og KL fra juni 2010 skal kommunerne inden 2013 tilvejebringe planlægningsgrundlag og miljøvurdering for større fælles biogasanlæg. Planlægningen skal sikre sammenhæng imellem husdyrgødningens tilstedeværelse og biogasanlæggenes lokalisering. Resultat : Forventes gennemført i løbet af 2012 Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Initiativ 2.6: I gang med udnyttelse af muligheder for skovrejsning Beskrivelse: Nye skove påvirker positivt udledningen af CO 2 til atmosfæren. Træ kan erstatte fossile brændstoffer og skovene binder CO 2 i træer og jord. I kommuneplanen er udlagt, primært privat ejede, arealer til skovrejsning, hvortil ejerne har mulighed for statstilskud. I dialog med landbrug, vandforsyningsselskaber og øvrige lodsejere vil vi søge at få igangsat en langsigtet skovrejsningsplan i sammenhæng med øvrig udbygning af de pågældende områder. Resultat : Forventes gennemført i løbet af 2012 Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Side 13

14 Indsatsområde 3: Nybyggeri og eksisterende bygninger Langsigtet mål: Energieffektiv renovering af eksisterende bygninger samt CO 2 -neutralitet som krav til nybyggeri Initiativ 3.1: Lavenergiklasse 2015 som norm i kommunalt byggeri Beskrivelse: Reglerne for lavenergibyggeri er skærpet fra 1. januar 2011 således, at lavenergibyggeri skal opfylde Lavenergiklasse 2015, som forventes at blive Energirammen i Bygningsreglementet Som udgangspunkt vil Silkeborg Kommune anvende Energiklasse 2015 som standard for nybyggeri. Da vores mål er størst mulig energibesparelse og CO 2 -reduktion for pengene, vil krav om fuld Energiklasse 2015 være betinget af en helhedsvurdering. Vi vil altid tilstræbe, at de kommunale bygninger tilsluttes den kollektive varmeforsyning. Anlæg for vedvarende energi vil finde anvendelse de steder, hvor det giver god rentabilitet og hvor det ikke morarbejder målsætningerne i kommunens varmeplan. Resultat : Byrådet har taget politisk beslutning om modificeret Energiklasse 2015 norm for nybyggeri, og der er opført bygninger til forskellige anvendelser, som opfylder normen. Projektejer: Økonomiudvalget / Ejendomschefen Initiativ 3.2: Fortsat renovering af kommunale ejendomme med fokus på energiforbrug Beskrivelse: Vi renoverer løbende vores bygningsmasse og energi- og klimamål har stor vægt for niveau og gennemførelse. Der udskiftes vinduer og tage, der isoleres yderligere og der sker udskiftning af ineffektive varme-anlæg. Vi undersøger alternative veje for finansiering og organisering af energirenovering, f.eks. et ESCO-projekt, hvor kommunen udliciterer arbejdet med energibesparelser til en privat virksomhed med speciale heri. Resultat : Der er gennemført energirenovering af kommunale bygninger for 3,5 mio. kr., der er installeret energieffektive naturgaskedler på 1 plejehjem og 3 skoler Projektejer: Økonomiudvalget / Ejendomschefen Side 14

15 Initiativ 3.3: Minimering af dagligt energiforbrug til el og varme i kommunale bygninger Beskrivelse: Gennem diverse tekniske løsninger kan vi reducere elforbruget i den kommunale virksomhed, f.eks. i forbindelse med hårde hvidevarer og it-udstyr. I samarbejde med bl.a. Silkeborg Forsyning og Energi MIDT vil vi trimme varmeanlæg og elektriske anlæg i vores bygninger, så energien udnyttes optimalt. Resultat : Vi har monteret sensorer, tænd/sluk ure (IT-baserede løsninger) og energispareskinner m.m. på hårde hvidevarer, kopimaskiner, computere, printere. Sammen med samarbejdspartnerne har vi gennemgået og optimeret varmeanlægget i 60 kommunale ejendomme (skoler, idrætshaller, plejecentre, daginstitutioner, svømmehaller og Rådhuset). Projektejer: Økonomiudvalget / Ejendomschefen Initiativ 3.4: Strategisk samarbejde med kommunens almene boligorganisationer om energirenovering af almene boligområder Beskrivelse: I forbindelse med styringsreform af den almene sektor afholder kommunen en årlig styringsdialog med de enkelte boligorganisationer, hvor udfordringer og fremtidige planer drøftes. Kommune og boligorganisation skal i et samarbejde indgå aftale om at realisere nogle overordnede målsætninger. Flere af kommunens boligforeninger er i gang eller står overfor større renoveringer af deres boliger. Et væsentligt element heri er energirenovering. Resultat : I styringsdialogen drøftes, hvorledes energimål kan indgå i aftalen. Projektejer: Økonomiudvalget / Ejendomschefen Initiativ 3.5: Initiativ 3.5: Stillingtagen til grønne tage som element i håndtering af vand i byen. Beskrivelse: Grønne tage består af en blanding af mosser, græsser, stenurter, buske m.m. og kan tilbageholde regnvand og reducere afstrømningen. Samtidig optager de grønne planter CO 2 og reducerer således udledningen. Pt. er der kun få erfaringer med anvendelse af grønne tage, herunder økonomiske perspektiver. Vi vil søge at tilvejebringe et vidensgrundlag for evt. politisk Side 15

16 beslutning om grønne tage som et første trin i forskellige projekter vedr. håndtering af vand i byen. Resultat : Vidensgrundlag er indsamlet ultimo Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Initiativ 3.6: Solcelleteknologi på Rådhuset Beskrivelse: I samarbejde med Energi Midt, undersøger vi muligheden for at drive Rådhusets servere med grøn strøm. Forslag til skitseprojekt og en investeringsplan er under udarbejdelse Resultat : Forslag præsenteres Projektejer: Økonomiudvalget / Ejendomschefen Side 16

17 Indsatsområde 4: Transport Langsigtet mål Fremme CO 2 -neutral transport, herunder eldrevne køretøjer Initiativ 4.1: Kortlægning af kørselsbehov, kørselsmønster m.m. ved tjenestekørsel Beskrivelse: Tjeneste- og arbejdskørsel forårsager ca. 20% af den kommunale virksomheds CO 2 udledning. Der formodes at være et potentiale for reduktion, og en systematisk indsats kræver et samlet overblik over behov, kørselsmønster, transportformer m.m. En sådan kortlægning er igangsat. Resultat : Kortlægning forelægger Projektejer: Økonomiudvalget / Ejendomschefen Initiativ 4.2: Forsøg med energieffektive transportmidler til transport Beskrivelse: Vi vil fremover have fokus på klima- og energimål i forbindelse med transport, herunder tjenestekørsel. Derfor igangsættes forsøg med elbiler og de fornødne opladeranlæg i byen. Også øget brug af elcykler i f.eks. hjemmeplejen kan indgå i forsøgene. Resultat : Igangsættes medio 2011 Projektejer: Plan-, Miljø og Klimaudvalget / Teknik og Miljøchefen / relevante fagchefer Initiativ 4.3: Yderligere satsning på Silkeborg som cykelkommune Beskrivelse: Undersøge hvad der udover flere cykelstier kan øge befolkningens brug af cykel som transportmiddel. Som nordisk Cykelby har Silkeborg Kommune forpligtet sig til at udfærdige en cykelhandlingsplan hvori bl.a. indgår cykelparkering, cykelruter, muligheder for bycykler. Resultat : Beslutningsgrundlag klar medio 2011 Projektejer: Vej- og Trafikudvalget / Teknik og Miljøchefen Side 17

18 Initiativ 4.4: CO 2 -reduktion som parameter ved udbud af bus- / personkørsel Beskrivelse: I dialog med Midttrafik vil vi gennem udbud af bustrafikken i Silkeborg Kommune arbejde på at den kollektive bustrafik bidrager til CO 2 -reduktionen. CO 2 -reduktion vil ligeledes være en synlig parameter, ved kommunens udbud af personkørsel og valg af leverandør. Resultat : I alle udbud af kørsel, som kommunen er involveret i, indgår opfyldelse af konkrete CO 2 -krav som et element Projektejer: Diverse fagudvalg / chefer Initiativ 4.5: Undersøgelse af muligheder og perspektiver ved CO 2 -neutral sejlads på søerne Beskrivelse: En delvision for vores klimaindsats er CO 2 -neutral sejlads på søerne, f.eks. via elmotorer drevet af solceller eller motorer på biobrændsel. I dialog med Gudenåkomiteen, øvrige kommuner, brugere m.m. vil vi undersøge muligheder og perspektiver for CO 2 -neutral sejlads Resultat : Fået overblik over mulighederne for CO 2 -neutral sejlads, herunder økonomiske vurderinger for områdets turistsejlads. Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Side 18

19 Indsatsområde 5: Kommunen som beslutningstager og indkøber Langsigtet mål: CO 2 -neutrale beslutninger og indkøb i 2030 Initiativ 5.1: Vurdering af nye initiativers effekt på CO 2 -regnskabet Beskrivelse: Vi skal forholde os åbent til hvorvidt og hvordan beslutninger og initiativer understøtter / modarbejder vores klimamål. I princippet skal alle beslutningsoplæg indeholde en vurdering af klimaeffekt. Resultat : Vejledning er udarbejdet. Projektejer: Økonomiudvalget / Direktionen Initiativ 5.2: Klimamål som kriterium ved kommunalt udbud af indkøb og indgåelse af aftaler Beskrivelse: I forbindelse med udbud af indkøb af specielt hårde hvidevarer, IT og Pc ere stilles krav til energimærkning og CO 2 -udledning i forbindelse med daglig drift. Resultat : Overordnede principper om CO 2 -mål er indarbejdet i indkøbspolitik. Ved udgangen af 2012 er indhøstet erfaringer på et antal indkøb. Projektejer: Økonomiudvalget / Direktionen / Økonomichefen Side 19

20 Indsatsområde 6: Erhvervsfremme Langsigtet mål: Udnyttelse af erhvervs- og forretningsmæssige perspektiver i klimaudfordringen Initiativ 6.1: Særlig satsning på miljø- og klimaerhverv i ny erhvervspolitik Beskrivelse: I Silkeborg Kommunes erhvervspolitik er udvikling af erhvervsklyngen indenfor energi, klima og miljø en vigtig indsats med mål om 400 flere arbejdspladser inden Der arbejdes på etablering af et partnerskab mellem kommune, DMU, landbrug, FVC og andre lokale aktører om udvikling af Silkeborg som Grønt Laboratorium med konkrete demonstrationsprojekter indenfor bl.a. oversvømmelser, håndtering af overfladevand, nye dyrkningsmåder i samspil med vandløb osv. Resultat : Konkrete udviklingsinitiativer, som er indarbejdet i erhvervspolitisk handlingsplan er iværksat. Projektejer: Økonomiudvalget / Direktionen / Udviklingschefen Initiativ 6.2: Videreudvikling af Klimanetværk for virksomheder Beskrivelse: På grundlag af Erhvervspolitisk Handleplan 2010 har erhvervsilkeborg i foråret 2010 etableret et netværk for virksomheder der arbejder med produkter, rådgivning, forsyning og andet med relevans for klimaudfordringen. Netværket har som mål at etablere videndeling og samarbejdsrelationer, der kan være med til at styrke virksomhedernes forretningsmuligheder på markedet for klimaløsninger. Resultat : Silkeborg Kommune har brugt netværket til mindst et konkret projekt. Projektejer: Økonomiudvalget / Direktionen / Udviklingschefen Side 20

21 Indsatsområde 7: Oplysning og Kommunikation Langsigtet mål: Informere og påvirke alle aktører til CO 2 -neutral adfærd på alle områder. Initiativ 7.1: KlimaNetværk for alle relevante aktører Beskrivelse: Der eksisterer flere netværk, som arbejder med klima: Det grønne Råd, erhvervsnetværk, lokalråd m.m. Disse mange kræfter skal opfordres til at arbejde sammen i fælles projekter, fælles informationskampagner m.m. Første skridt blev taget i forbindelse med høring om Silkeborg Kommunes klimapolitik i efteråret I foråret 2011 vil vi aktivere netværket i forbindelse med færdiggørelse af varmeplanen. Resultat : Fælles overblik over aktørerne og et første fællesinitiativ er gennemført i forbindelse med høring vedr. varmeplanen. Projektejer: Plan, Miljø og Klimaudvalget / Direktionen Initiativ 7.2: Involvering af og dialog med aktører om Klimaplan Beskrivelse: I løbet af 2012 skal klimaplanen opdateres og videreudvikles til Klimaplan Forventningen er, at kommune og øvrige aktører da har et stærkt fælles fundament i form af en vedtaget klimapolitik samt erfaringer og samarbejdsrelationer fra arbejdet med Klimaplan I dialogen og det konkrete samarbejde med aktørerne skal der være et vedvarende blik for hvorledes det kan føre til initiativer i Klimaplanen. Resultat : Vi har haft åben og gensidig forpligtende dialog med kendte og nye aktører og den har givet gode input til Klimaplan Projektejer: Plan, Miljø og Klimaudvalget / Direktionen Side 21

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012 August 2013 Status på Klimaplan 2011 2012 Indholdsfortegnelse Klimapolitikkens 3 hovedmål... 5 Det har vi nået... 7 Indsatsområde 1: Varme og el... 8 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling... 10 Indsatsområde

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Forslag KLIMAPOLITIK 2015

Forslag KLIMAPOLITIK 2015 Forslag KLIMAPOLITIK 2015 Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015 Offentlighedsperiode Forslaget til klimapolitik er offentliggjort den 11. marts 2015. Eventuelle bemærkninger og indsigelser

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug)

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Goddag. Mit navn er.. fra COWI. Jeg ringer i anledning af, at Region Hovedstaden har igangsat et arbejde omkring udvikling af en klimastrategi.

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv

Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv - Furesøs kommende erhvervspolitik Preben Sandberg Pettersson Formand for Miljø, Teknik- og Erhvervsudvalget

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Klimaudfordringer også i Randers Kommune

Klimaudfordringer også i Randers Kommune Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst Stærke gener Micon-møller nu

Læs mere

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi indsatsen Fredensborg Kommune Hvordan lige pludselig så stor fokus på energi og klima i Fredensborg? Politikere og ildsjæle i forvaltningen insisterer på at gøre en forskel. Stor ledelsesmæssig opbakning

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klima og DN Klimakommune

Klima og DN Klimakommune Klima og DN Klimakommune Kerteminde 5. februar 2009 Jens la Cour Kampagneleder klimakommuner Klima og klimakommuner 1. Udviklingsscenarier forårsaget af klimaforandringer i Danmark 2. Klimakommuner handling

Læs mere

Region Midtjylland Regionssekretariatet. Referat

Region Midtjylland Regionssekretariatet. Referat Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 25. oktober 2010 /BRIMAD Referat til mødet i Udvalg vedrørende Klimaudfordringer 14. oktober 2010 kl. 14:30 som Videokonference Holstebro / Viborg /

Læs mere

EJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI

EJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI EJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI FORORD FN s klimapanel peger på, at klimaændringer igennem de kommende år vil betyde stigende globale temperaturer, flere hændelser med ekstremnedbør og stigende havspejl.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

KOMMUNEN. Klimaplan AABENRAA KOMMUNE. Indledning

KOMMUNEN. Klimaplan AABENRAA KOMMUNE. Indledning KLIMAPLAN 2015-17 AABENRAA KOMMUNE Klimaplan Indledning Klimaplanen beskriver de initiativer som Aabenraa Kommune vil arbejde for at igangsætte som opfølgning på de politiske målsætninger, pejlemærker

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Susanne Krawack IDA den 28. oktober 2013 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet er

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at

Læs mere

UDKAST følger ikke designmanual

UDKAST følger ikke designmanual UDKAST følger ikke designmanual Rådhuset Varmetabsbillede af blandt andet Høje-Taastrup Rådhus (billede taget af Fugro A/S) Klimaplan 2009-2013 for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejder

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen. Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere