Elsted Skole. Lokal udviklingsplan for baseret på Århus Kommunes virksomhedsmodel

Transkript

1 Elsted Skole Lokal udviklingsplan for baseret på Århus Kommunes virksomhedsmodel 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Den lokale udviklingsplan Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i vores område Vores lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder Indsatsområde 1: Elevfravær Indsatsområde 2: Ny strategi for den supplerende læseundervisning Indsatsområde 3: Medarbejdertrivsel i Elsted SFO Indsatsområde 4: Samarbejde ml. dagtilbud og skoler i Elsted og Lystrup

3 1 Den lokale udviklingsplan Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud/skole/fu vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklingspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i april 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for vores lokalområde og for Børn og Unge som samlet hele. 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. 3

4 Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 1.2 Fælles indsatser i vores område Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og klubber i område Grenåvej Vest på følgende områder: Tværmagistratslige indsatser: Relationel koordinering og audit som metode over for svært sygdomsramte familier med børn, som har kontakt med flere Magistratsafdelinger Det tværgående samarbejde mellem MSB og MBU og sammenhængen med lokaldistriktsgrupperne i Grenåvej Vest Organisatorisk udvikling af Grenåvej Vest: Ledelsesorganisering af lokaldistrikterne (dagtilbuds- og skoleledelse) Administrative og tekniske fællesskaber Ledelsesudvikling 1.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende områder: Udviklingspunkter for : Indsatsområde 1: Elevfravær (udviklingspunkt) Indsatsområde 2: Ny strategi for den supplerende læseundervisning (udviklingspunkt) Indsatsområde 3: Medarbejdertrivsel i Elsted SFO (udviklingspunkt) Indsatsområde 4: Samarbejde ml. dagtilbud og skoler i Elsted og Lystrup (fælles lokalt udviklingspunkt) 4

5 2 Vores lokale indsatsområder 2.1 Indsatsområde 1: Elevfravær Elsted skoles elever har et fravær, der på det tilladte, ulovlige og sygdomsrelaterede område ligger over kommunens gennemsnit. Det samme er tilfældet for andelen af elever med bekymrende fravær. I alle fraværskategorier gælder, at Elsted Skole ligger 0,1 % 0,5 % over kommunens gennemsnit. Den ønskede effekt Indsatsen skal gavne: Elever med svag fremmødekultur At læringspotentialet hos den enkelte elev øges ved kontinuerligt fremmøde At det sociale tilhørsforhold og ansvarsfølelsen øges gennem oplevelse af at være vigtig for fællesskabet At der for den enkelte elev opnås en opdragende effekt, der rækker ud over folkeskolen. Her tænkes ikke mindst på øget fremmøde i forbindelse med ungdomsuddannelse. Fællesskabets klassens læringsmiljø Det er vores mål, at indsatsen skal føre til: At elevfraværet i alle kategorier (tilladt, ulovlig, sygdom, + 6 % fravær og bekymrende fravær) kommer under kommunens gennemsnitlige fravær i Kvalitetsrapporten for 2016 Evaluering: Systematisk gennemgang af fraværsudtræk via LIS - 1 gang månedligt Opfølgning på indsatsområdet på ledelsesteammøder og i skolens Pædagogiske Forretningsudvalg - 1 gang i kvartalet. De planlagte ydelser I samarbejde med skolebestyrelsen udarbejdes princip for "Samarbejde mellem skole og hjem og om skolens og hjemmets ansvar i samarbejdet" samt en tilhørende oplysningskampagne, hvor konsekvenserne af lovligt fravær samt forældrenes ansvar fremgår. Formålet er at anspore forældre til i mindre grad at søge om lovligt fravær til fx ferierejser uden for skolens ferieperioder Forældrekontakt fra kontaktlærer hver gang en elev er ulovligt fraværende Udarbejdelse af retningslinjer for hvornår, hvem og hvordan, der laves handleplaner på elevniveau. Retningslinjerne skal bl.a. pege på muligheden for at inddrage relevante partnere, fx sundhedsplejerske, klub, Ung i Erhverv og de sociale myndigheder Skolen ønsker at være undersøgende på, om SMS- tjenester med fordel kan tages i anvendelse Elsted Skole ønsker at tage initiativ til et fællesmøde med dagtilbud, sundhedsplejen og Lystrup Skole. Formålet er at undersøge, om man via et samarbejde kan spotte og hjælpe familier med dårlig fremmødekultur allerede i førskolealderen. Samarbejdet kan fx sætte fokus på familier, hvor vi gennem erfaringer fra ældre søskende allerede har 5

6 en bekymring. Det undersøges, hvorledes familierne bedst kan hjælpes til nogle gode vaner, der i skolesammenhæng vil forbedre barnets fremmøde og undervisningsparathed Organisering af indsatsen Skolebestyrelsen udarbejder principper og informationskampagne i første kvartal af Informationskampagnen gennemføres i foråret 2015 Ledelsen undersøger i foråret 2015 andre skolers erfaringer med brug af SMS- tjenester, pris og hvordan der laves gode arbejdsrutiner omkring fraværs- SMS erne Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af 1-2 lærere, sundhedsplejerske samt en ledelsesrepræsentant, der op til skoleåret udarbejder retningslinjer for handleplaner mod fravær. Elsted Skole inviterer i starten af skoleåret til det fælles møde omkring samarbejde med dagtilbud, Lystrup Skole og sundhedsplejen om tidlig indsats Konsekvenser for ressourcer I opstartsfasen: Tid til de involverede til møder og arbejdet med at lave principper, retningslinjer, oplysningskampagne m.m. I drift: Kontaktlæreren, tid til at udarbejde handlingsplaner og følge op I drift: Da både den statistiske opfølgning i ledelsesteamet og i skolens Pædagogiske Forretningsudvalg tænkes at foregå indenfor den allerede eksisterende møderække, vil konsekvensen være en prioritering i forhold til den øvrige dagsorden Økonomi i forbindelse med tilkøb af SMS-tjeneste 6

7 2.2 Indsatsområde 2: Ny strategi for den supplerende læseundervisning Skolens supplerende undervisning inden for læsning er organiseret i skolens specialcenter i Læsehesten. Den supplerende undervisning tilbydes elever i indskolingen gennem intensive kurser af ca. 9 ugers varighed og gennem læseløft samt rådgivning af lærere og pædagoger i forhold til læseindsatser i normalundervisningen. Ved forsatte læsevanskeligheder på mellemtrinnet arbejdes der supplerende med IT- baserede kurser kaldet VAKS. Læsehesten administrerer skolens testning i klasserne med opfølgende læsekonferencer med klasselærerne og læsekonsulenten på årgang samt i overbygningen efter behov. Til trods for en ressourcemæssig høj prioritering af området kan det i Kvalitetsrapporten 2013 konstateres, at andelen af meget usikre læsere uden brugbare angrebsteknikker i læsetest i 3. klasse er steget. I forhold til kommunens fordeling kan det ligeledes konstateres, at skolens andel af meget usikre læsere uden brugbare angrebsteknikker læsere ligger over det kommunale niveau. Den ønskede effekt Indsatsen skal gavne og er målrettet: Andelen af meget usikre læsere uden brugbare angrebsteknikker Det er vores mål, at indsatsen skal føre til: At andelen af meget usikre læsere uden brugbare angrebsteknikker falder, så skolen kommer ned på skolens niveau fra 2011 At andelen af meget usikre læsere uden brugbare angrebsteknikker ligger under andelen på kommunalt niveau Evaluering: Opfølgning på læseresultater på klassekonferencer på årgang Effekten af indsatsen vil fremgå i Kvalitetsrapporten for 2015 De planlagte ydelser I forhold til at højne effekten af den supplerende undervisning ønsker vi at udvikle og udarbejde en ny strategi m.h.t. organisering og metodevalg m.v., så vi i højere grad kan understøtte elever med læsevanskeligheder. Det drejer sig om: Nyt sprogvurderingsmateriale i 0. klasse Afprøvning af nyt testmateriale fra UVM med henblik på at spotte elever med dyslektiske vanskeligheder tidligere end nu Tidlig inddragelse af IT som understøtning til elever med dyslektiske vanskeligheder Systematisk brug af før og efter testning for at måle effekten på læseniveau 7

8 Integrere Læsehestens kompetencer i holddeling på årgangene i forbindelse med læsebånd Etablere samarbejde med Kompetencecenter for Læsning (KCL) i forhold til at inddrage faglig viden og kompetence i forhold til indsatsen Organisering af indsatsen Indsatsen vil blive udviklet og organiseret i et samarbejde mellem skolens pædagogiske ledelse, Læsehestens medarbejdere og skolens læsevejledere samt skolens læsekonsulent Etablere samarbejde med Kompetencecenter for Læsning (KCL) i forhold til at inddrage faglig viden og kompetence Konsekvenser for ressourcer For budget at fastholde det nuværende niveau i forhold til ressourcer til den supplerende undervisning 8

9 2.3 Indsatsområde 3: Medarbejdertrivsel i Elsted SFO I forbindelse med skolereformens opstart i august 2014 kan det konstateres, at sygefraværet blandt det pædagogiske personale i skolens SFO er steget markant. Medarbejderne tilkendegiver, at de nye opgaver og ændringerne i arbejdsvilkårene udfordrer på flg. områder: Varetagelse af den understøttende undervisning, hvor klassepædagogen i udgangspunktet forestår undervisningen alene Arbejdsdagens opbygning, som opleves fragmenteret Det er svært at mødes med kollegaer både mono- og tværfagligt De mange kasketter pædagog i den understøttende undervisning, i klassen sammen med en lærerkollega og endelig som pædagog i SFO Skolens ledelse og medarbejderrepræsentanterne TR/AMR har i fællesskab derfor besluttet at være undersøgende på, hvorledes pædagogernes arbejdsmiljø kan forbedres, og hvad der skal til for at understøtte medarbejderne i opgaveløsningen. Den ønskede effekt Indsatsen skal gavne: Vi ønsker at bringe arbejdsglæden og arbejdsmiljøet tilbage til niveauet i nærheden af den seneste psykiske APV i 2013 Målet med indsatsen er at: Bringe sygefraværet tilbage i den positive udvikling, som tidligere indsats i havde medført Evaluering: Systematisk opfølgning på fraværsstatistik via LIS - 1 gang månedligt i SFO- ledelsen Opfølgende sygefraværssamtaler Opfølgning i skolens ledelse - 1 gang i kvartalet De planlagte ydelser Forventningsafstemning og beskrivelse af opgaven i den understøttende undervisning og deltagelsen i den fagopdelte undervisning At pædagogerne medinddrages i planlægningen af den fagopdelte undervisning, som de indgår i. Ledelsesmæssig sparring på pædagogernes varetagelse af den understøttende undervisning Ledelsesmæssig fokus på pædagogerne muligheder for at have indflydelse på deres arbejdsopgaver og tilrettelæggelsen af deres arbejdstid Sætte temaet sygefraværskulturen, samt nærvær- og fraværsfaktorer på dagsordenen på personalemøder i SFO Justering af den nuværende sygefraværspolitik i SFO 9

10 Kompetenceudvikling i SFO- ledelsen i forhold til håndtering og opfølgning på sygefravær For at kvalificere arbejdet har vi valgt at inddrage flg. materialer/viden: Statusrapport Styrket helhedsorienteret indsats mod sygefravær i Århus Kommune November 2007 En kur mod sygefravær? Helhedsorienterede indsatser for et lavere sygefravær erfaringer fra fire kommuner. KL oktober 2014 Organisering af indsatsen SFO- ledelsen afsætter en temadag i januar 2015, hvor der udarbejdes en detaljeret handlingsplan Trio-gruppen deltager i udarbejdelse af den endelige handlingsplan I forhold til at kvalificere drøftelsen af sygefraværskultur overvejes det at undersøge muligheden for at tilknytte en konsulent fra afdeling for HR, Kommunikation og Trivsel i B&U Konsekvenser for ressourcer Fast punkt på SFO- ledelsesteammøder Fast punkt på TRIO- møder Afsætte tid på personalemøder i SFO kvartalsmæssig fokus Evt. honorar til ekstern underviser 10

11 2.4 Indsatsområde 4: Samarbejde ml. dagtilbud og skoler i Elsted og Lystrup I lokalområde Elsted/Lystrup arbejder dagtilbud og skoler blandt andet sammen om at overgange og en tidlig sproglig indsats. Det er vigtigt, at der er en klar sammenhæng mellem læringen i henholdsvis dagtilbuds- og skoleregi. Foruden den faglige gevinst i overgangen fra børnehave til skole understøtter det børnene i at opnå selvtillid og tryghed inden skolestart. Et stærkt og enigt formandskab ELLY er af stor betydning for den faglige og sociale indsats. Det gælder ikke mindst det tværfaglige arbejde, der allerede nu finder sted i lokalområdet til glæde for børn, forældre, personale, Ung i Aarhus samt andre samarbejdspartnere. Den ønskede effekt Indsatsen skal gavne: Videndeling og samarbejdet mellem de to dagtilbud og de to skoler Arbejdet med 95% - målsætningen for dagtilbud og skole i lokalområdet Sprogindsatsen i et års perspektiv Det professionelle samarbejde mellem pædagoger i dagtilbuddet og lærere og pædagoger på skolerne. Indikatorer: Obligatoriske sprogvurderinger i 0-klasserne Der gøres status på alle børn på vej mod 6 år via SUS materialet. Efterfølgende sættes der retning for barnets udvikling i samarbejde med forældrene At andelen af børn med frit skolevalg blandt børn med dansk som 2. sprog stiger. Evaluering: I 2015 og 2016 evaluerer dagtilbud og skoler sammen med sprogvejledere og læsevejledere resultaterne fra de obligatoriske sprogvurderinger i 0-klasserne for at vurdere, om der er indsatser, hvor vi skal have fokus på et styrket samarbejdet. De planlagte ydelser Sprog: Der afholdes dialogmøde en gang om året, hvor repræsentanter fra både dagtilbud og skole deltager Der afholdes netværksmøder fire gange om året mellem sprogvejlederne for dagtilbuddene og læsevejlederne fra skolerne 11

12 En repræsentant fra skolerne deltager årligt i et møde med personalet for ældstebørnsgrupperne, hvor man er i dialog om bl.a. sprogudviklingen Overgang fra børnehave til skole: Gensidige besøg i børnehaver og på skoler for at fremme indsigt i hinandens opgaveløsning og skabe videndeling Samarbejdsaftale om overgang fra børnehave til skole uddybes. Der udarbejdes skriftlige principper for sprog indsatsen Feedback fra skolerne i oktober vedrørende afholdte overdragelsessamtaler i foråret Organisering af indsatsen Organisering af samarbejdsaftalen og omkring sprogindsatsen evalueres som hidtil Fællesmøder for medarbejdere i dagtilbud og skole Hvert 2. år afholdes sociale arrangementer for medarbejdere i de to lokalområder fx fælles foredrag Konsekvenser for ressourcer Organisering af samarbejdsaftalen og omkring sprogindsatsen evalueres som hidtil Fælles møder for medarbejdere i dagtilbud og skole Hvert andet år afholdes sociale arrangementer for alle medarbejdere i de to lokalområder f.eks. fælles foredrag 12