København, London og Madrid Metro
|
|
- Anton Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Magasinet Brancheforeningen for den Danske Jernbane Nr 1 marts 2010 GreenSpeed 500 Jernbaneingeniører søges - Uddannelse inden for jernbane Signalprogrammet Malmø C: Skandinaviens største stationsombygning København- Køge-Ringsted København, London og Madrid Metro Moderne signalteknik øger kapaciteten Kattegatforbindelsen Bygherrerådgivning
2 2 3 Magasinet BaneBranchen #1, marts 2010 Magasinet BaneBranchen Profilbladet for BaneBranchen - Brancheforeningen for den danske jernbane Ansvarshavende redaktør: Peter Sonne Redaktion: Bernd Schittenhelm Alex Landex Foto: Alex Landex Stefan Kiel Nielsen Peter Jensen Grafisk design og layout: Stefan Kiel Nielsen Tryk: CoolGray Oplag: 5000 stk Udgave: Nr. 1, marts 2010 ISSN Adresse: BaneBranchen c/o Formand Peter Sonne Bombardier Stamholmen Hvidovre tlf.: (+45) Kære kollega BaneBranchen har nu eksisteret i et par år, og presset på kvalificeret højtuddannet arbejdskraft med jernbaneteknisk viden er større end nogensinde. Da vi tog beslutningen om at stå bag en jernbaneingeniøruddannelse var en af overvejelserne, at det ville tage tid inden der kom noget brugbart ud af det. Nu er vi imidlertid nået et stykke frem og de første dimittender kommer til sommer, ikke mange men dog nogen og accelerationen kommer i de kommende år. Derudover er der adskillige studerende og erhvervsaktive på åben uddannelse, der har fulgt dele af undervisningen, og på den måde har kvalificeret sig til at arbejde ved jernbanen. Samfundet omkring os støtter udbygningen af jernbanen som aldrig før. Store projekter som Signalprogrammet er allerede et organiseret projekt, der har trukket ressourcer mange steder fra og fortsat vil kræve en tilstrømning af dygtige medarbejdere. Femern Bælt skal til politisk stillingtagen i 2012, men har allerede indgået kontrakter om teknisk rådgivning med nogle af de store rådgivere herhjemme. I verden rundt om os laves der også omfattende jernbaneprojekter. I visse lande forsvinder indenrigsflyvningen til fordel for toget. Der er i det hele taget en fantastisk optimisme indenfor branchen. Jernbanebranchen mangler folk, og der skal drejes på mange håndtag for at få tilstrækkeligt med ressourcer til at gøre arbejdet. BaneBranchen ser udover DTU kraftigt på efteruddannelse og omskoling, og ikke mindst andre brancher er begyndt at se os som et omdrejningspunkt for jernbanen. Blandt andet på anlægsområdet har vi store kompetencemæssige udfordringer der skal løftes. Firmaerne bag BaneBranchen har set deres donerede midler bliver brugt, men endelig kan vi så småt begynde at se mening med galskaben, og se at det nytter at investere langsigtet. BaneBranchen har valgt at udgive dette magasin, som er beretninger om de succeser vores medlemmer har opnået. Vi håber derigennem at få lejlighed til at kunne fortælle hvilken fantastisk, spændende og udfordrende jernbanebranche vi er del af. Hvis du vil vide mere om BaneBranchen eller jernbaneuddannelsen, så klik ind på God læselyst! Indhold Signalprogrammet Atkins og Rambøll skal udskifte samtlige danske togsignaler Så rykker signalarbejdet Banedanmarks 18 milliarder til Signalprogrammet er i udbud - fem udbydere er i finalen Madrid Metro Den spanske undergrund styres effektivt af Bombardiers CBTC-system Med metro rundt i København Plads, vand og historiske huse er blandt udfordringerne for Cowi GreenSpeed DSBs elektroniske køreguide vil mindske energiforbruget BaneBranchens årlige jernbanekonference Stedet hvor udbyder, regering og industri mødes, og de nyeste resultater præsenteres Uddannelse inden for jernbane Danmark mangler 500 jernbaneingeniører. Her er uddannelsesretningen, der løser problemet Bygherrerådgivning med overblik Grontmij Carl Bro har rådgivet Trafikstyrelsen på Køge-Ringsted-projektet Nye signaler i London Underground Invenvsys satte sidste år nyt kontrolsystem i drift - uden at forstyrre togdriften Kattegatforbindelsen Niras screeninganalyse af togforbindelsen mellem Jylland og Sjælland Øget kapacitet på eksisterende skinnenet Moderne signalteknik fra Siemens effektiviserer togdriften Skandinaviens største stationsombygning Malmø C - udvidelser over og under jorden - mens stationen er i drift Peter Sonne Formand for BaneBranchen
3 4 Magasinet BaneBranchen #1, marts 2010 Signalværdi De multidisciplinære ændrer landskabet Der er masser af signalværdi for Rambøll og Atkins i at udskifte de forældede danske togsignaler. For klarer rådgiverne den danske planlægningsudgave, der tilmed er danmarkshistoriens største rådgiverprojekt, venter et boomende europæisk marked med udbud i milliardklassen. Men Signalprogrammet, som projektet hedder, handler om meget mere end signalværdi i ordets overfladiske forstand. Det kræver nemlig dybdegående viden og et multidisciplinært team i absolut verdensklasse at udskifte signalerne på samtlige km banenet i Danmark over de næste 13 år. Ikke et stort infrastrukturprojekt uden Atkins. > Overblik og detailplanlægning Evnen til at bevare overblikket mange år ud i fremtiden og samtidig detailjustere lynhurtigt og effektivt er nøglekompetencer, mener Steen B. Skygebjerg, der er projektdirektør hos Atkins: Vi er de første rådgivere i verden, der står med opgaven at skulle udskifte signaler på km banenet i alt. Tidligere er kun kortere strækninger udskiftet, og de kompetencer, vi kommer til at opbygge de kommende år, er unikke i forhold til at skulle implementere et samlet system. Det vil give os en klar konkurrencefordel i international sammenhæng. Torben Arnbjerg fra Rambøll, der er projektleder for rådgiverteamet supplerer: Der er ingen tvivl om, at udlandet vil holde øje med, hvordan udrulningen af signalskiftet kommer til at foregå i Danmark og det skal vi udnytte til at markedsføre os på internationalt. På sporet af Europa Og der ligger netop et internationalt marked i milliardklassen og venter, når samtlige lande i Europa inden for få år skal påbegynde den lovpligtige standardisering af togsignalerne til det moderne ERTMS-system. Så snart der bliver givet grønt lys for udskiftning på franske, britiske og tyske baner, vil de danske rådgivere kunne tilbyde deres kompetencer: Tidligere har det internationale jernbanemarked været svært tilgængeligt på grund af lokale standarder og regler, men det fælleseuropæiske signalprojekt er netop et forsøg på at åbne og standardisere infrastrukturen. Den viden, Rambøll og Atkins opbygger omkring ERTMS i Danmark, vil derfor i høj grad kunne bruges internationalt, mener Steen B. Skygebjerg. Samtidigt er vi fuldt ud klar over, at vi vil være i skarp konkurrence Plan Design Enable
4 6 Magasinet BaneBranchen #1, marts 2010 med de projekteringsselskaber, der er tilknyttet de nationale jernbaneselskaber. Deres fordel er blandt andet, at de kender de lokale udbudsregler nøjagtig som vi har kendt de danske. Vi skal derfor indgå lokale alliancer, hvis vi vil bringe os selv i spil på europæisk plan, siger Torben Arnbjerg-Nielsen, der ser frem til flere internationale opgaver i fremtiden. Fakta: Banedanmark forventer, at det samlede rådgivningsarbejde på projektet over de næste 10 år beløber sig til omkring 800 millioner kroner. Dermed er signaludskiftningen det største samlede rådgiverudbud i danmarkshistorien. Siden projektstarten 1. september har projektgruppen, der indtil videre består af 60 mand, brugt omkring timer pr. måned ud af de forventede 1,2 millioner mandetimer, som forventes brugt på signalprogrammet. SIGNALVÆRDI Rambøll er med til at sikre, at baneprojekter er på sporet og til tiden. Med udbygning af Metro Cityringen, 6. hovedspor til S-banen og Signalprogrammet er vores multidisciplinære baneteam med til at skabe rollemodeller og sammenhænge, der rækker langt ud over Danmarks grænser. Vi arbejder hver dag på at finde innovative og langsigtede løsninger for mennesker og samfund omkring os.
5 8 Magasinet BaneBranchen #1, marts Så rykker signalarbejdet Den gigantiske opgave Banedanmarks 18 mia. kr. store signalprogram rykker nu for fuld kraft. Lige nu arbejdes der med de store tekniske udbud på S-banen og fjernbanen. Den gigantiske opgave med at skifte signalsystemerne på det danske jernbanenet er rykket tættere på. Banedanmark, som udbyder det store projekt, har nu valgt rådgiver på totaludskiftningen af signalsystemerne, 5 store internationale virksomheder er blevet prækvalificeret til at byde på signalsystemet på S-banen, og der er valgt en såkaldt uvildig såkaldt sikkerhedassessor. Tog til tiden Signalprojektet løber over en tiårig periode, og vil betyde en forbedring af regulariteten for passagererne, men også sikkerhedsniveauet vil blive løftet på en række strækninger. Dele af det nuværende signalsystem stammer helt tilbage fra 1930 erne, mens andre dele er fra 1950 erne og 1960 erne, så en opgradering er i høj grad tiltrængt. Det store projekt forløber i fire adskilte dele. Signalsystemet på S-banen er en selvstændig del, mens fjernbanen deles i to etaper, vest og øst. Udrustningen i selve togene, som er nødvendig for at kunne bruge det højteknologiske ERMTS-anlæg på fjernbanen, udgør den fjerde del af projektet. en grundig testperiode. Efter testperioden på tre år begynder arbejdet på de øvrige strækninger, således at S-banen får nye signalanlæg fra mens fjernbanen får de nye anlæg fra Fem med i slutrunden om S-banen Fem store internationale virksomheder nu blevet prækvalificeret til at byde på signalsystemet på S-banen, som er det første af i alt fire store udbud i for bindelse med projektet. Præ kvalifikationen holder tidsplanen, så kontrakterne kan skrives i begyndelsen af 2011 og arbejdet begyndes kort efter. De fem prækvalificerede er Alstom, Bombardier, Invensys, Siemens og Thales/Balfour Beatty Rail, der forventes at aflevere deres tilbud i august Senere i år følger udbuddet af fjernbanen. Rådgiver og assessor på plads Banedanmarks rådgiver på hele projektet bliver et internationalt rådgiverkonsortium med Rambøll Danmark A/S, Atkins Danmark A/S, Emch+Berger AG (Schweiz) og Parsons Group International Ltd (UK) i spidsen. Konsortiet skal løse en lang række opgaver inden for teknik, projektstyring, planlægning og økonomi i forbindelse med signaludskiftningen. Som sikkerhedsassessor er valgt det britiske firma Lloyds Register, der skal følge sikkerhedsgodkendelsen af de nye signalanlæg til S-banen og fjernbanen, samt arbejde sammen med Trafikstyrelsen om den endelige godkendelse af de nye signalanlæg. Signalprojektet [...] vil betyde en forbedring af regulariteten for passagererne Først en grundig test De tre kontrakter for S-bane og fjernbane indeholder hver en såkaldt Early Deployment-fase en testfase, hvor man etablerer det nye system på strækningerne Langå-Frederikshavn og Roskilde-Køge-Næstved samt på S-banens nordlige strækning. Disse strækninger er valgt, fordi de har nogle af de ældste signalanlæg, og fordi det er velegnede strækninger til
6 Next departure: In seconds Bombardier CITYFLO 650 BOMBARDIER and CITYFLO are trademarks of Bombardier Inc. and its subsidiaries. 11 Magasinet BaneBranchen #1, marts 2010 Madrid Metro CITYFLO 650 Løser byens transportudfordringer Stadigt flere passagerer benytter jernbanen når de skal ind til bymidterne og verdens metroer og bybaner skal kunne håndtere et øget behov for hurtig og effektiv transport. Mange metroer er hastigt på vej mod at have udnyttet kapaciteten maksimalt, men alligevel skal det være muligt at lave omfattende opgraderinger uden at genere driften og dermed passagererne. Madrid Metro er ingen undtagelse. Metroen i Spaniens hovedstad er den næstlængste undergrundsbane i Europa og servicerer byens ca. 6 mio. indbyggere. Det er også en af de travleste med mere end 600 mio. rejsende om året og op til 2,5 mio. på en enkelt dag. Med passagerstigninger på 5,2 procent årligt, med spidser på op til 9 procent, er kapacitetsgrænsen nået. For at håndtere dette kontraherede Madrid Metro i 2004 med Bombardier om at forny signalsystemet på linie 1 (23 km) og linie 6 (24 km). Systemet der er installeret er BOMBARDIERS* CITYFLO* 650 CBTC-system (Communication Based Train Control). Dette system løser udfordringerne gennem at reducere afstanden mellem togene, den såkaldte headway. Bombardiers udfordring var ikke bare at øge kapaciteten, men også at reducere levetidsomkostningerne. Lige så vigtigt var det at sikre, at installationen af systemet kunne foregå uden afbrydelse af den normale drift og dermed uden tab af passagerindtægter. CITYFLO 650 er et CBTC, flydende blok ATC-system (Automatic Train Control). Det udnytter infrastrukturens kapacitet fuldt ud og reducerer energiforbrug og slid på skinner og hjul. Systemet er ikke betinget af sporisolationer og kan anvendes ovenpå eksisterende faste blokke som -en opgradering til et radiobaseret togkontrolsystem. Det afliver også fysiske installationer i sporet pga. den simple, pålidelige radiokommunikation mellem tog og stationært udstyr, der tillader kortere og mere kørselstilpassede headways. 68 tog fra linie 1 og 25 fra linie 6 er blevet opgraderet som en del af projektet, der har været i kommerciel drift siden juli 2008 og vil nå sin fulde performance i nye tog til linie 6 er også blevet udstyret med CITYFLO 650 CBTC-systemet og vil gå i drift i CITYFLO 650 løsningen er velgennemprøvet til at køre flydende blok og semi-automatisk drift (STO) med indbygget mulighed for at opgradere til ubemandet drift (UTO), og er det første system af sin slags i Madrid Metro. I Madrid Metro valgte kunden, for at sikre fortsat drift, at køre nyt og gammelt togstopsystem (ATP) i parallel. Solving the capacity challenge with CBTC Bombardier CITYFLO 650 communication-based train control (CBTC) delivers a service that s as regular as clockwork. Thanks to shorter headways, passengers will never wait long for the next train. Time effi cient from the outset, CITYFLO 650 can be overlaid on an existing system and installed without interruption to passenger services. Muligheden for at tilbyde blandet drift (mixed mode) sikrer, at der ikke behøver at være driftsafbrydelser under implementeringen og at passagererne dermed ikke behøver mærke overgangen. Bombardiers lavrisiko strategi for overgangen gjorde test af det nye system i paralleldrift mulig. I dette sikre miljø kunne det nye system bevise sin funktionalitet og sikkerhed, mens det eksisterende togstopsystem stadig havde kontrol over driften. Indførelse af nye systemer giver altid unikke udfordringer Det særlige krav om at have grænseflade imod forskellige materieltyper og implementere systemet på to linier samtidig, tilføjede yderligere kompleksitet til opgaven.
7 12 Magasinet BaneBranchen #1, marts Bombardier er vant til at arbejde tæt sammen med deres kunder og dette projekt viste sig at være en tydelig bekræftelse af, at denne fremgangsmåde var den rigtige i forhold til at sikre overgangen mellem det nye og det gamle system. To vigtige milepæle blev nået i 2008 i opgraderingen af signalsystemet i Madrid Metro: I marts 2008 blev den tætte togfølge mellem to tog, som CITYFLO 650 giver mulighed for, verificeret ved den første praktiske demonstration på linie 6. I juli samme år blev det første tog med CBCT-udstyr styret af CITYFLO 650 sat i ordinær drift med passagerer på linie 6. Den ordinære drift blev derefter udvidet til at omfatte flere tog. samme succes er opnået på linie 1, hvor styring via CITYFLO 650 CBTCsystemet blev startet i maj Ligesom på linie 6 er CBTC-systemet også her konfigureret til at fungere i blandet drift. CBTC bliver løbende indført fra 1 til alle 68 tog på linien. Forøget driftseffektivitet En yderligere fordel ved at anvende CITYFLO 650 CBTCsystemet er dets evne til at samle realtidsdata om driften. I Madrid Metro har dette muliggjort, at driften kunne analyseres og forbedres. Ud over at mindske den tid togene holder stille ved hjælp af denne analyse, har systemet gjort det muligt at foretage optimeret og fokuseret vedligehold på de mest kritiske dele af togsystemet og derved finindstille systemets performance og forbedre regularitet og tilgængelighed. Fremtidsudsigterne for den spanske hovedstad Disse fremskridt er kun begyndelsen for Madrid Metro. I fremtiden planlægger operatøren at fortsætte arbejdet med at forøge kapaciteten og indføre flere tog på linierne for at opfylde passagerernes behov. Partnerskabet med Bombardier vil føre til vedvarende fordele i form af sikre og effektive signalsystemer med maksimal kapacitet og lave levetidsomkostninger. Nøglepræstationer Kortere togfølge og forøget tilgængelighed er nøgleelementer i Madrid Metro s program for at øge kapaciteten og forbedre kvaliteten af driften. CBCT udført som en overlejret løsning muliggør paralleldrift og dermed en glidende overgang uden afbrydelser i driften. Bombardier s evne til at tilpasse systemet til forholdene på Madrid Metro forenklede overgangen for slutbrugerne til et komplet nyt signal koncept. Det stærke partnerskab mellem Madrid Metro og Bombardier var grundlæggende for at klare alle forhindringer i implementeringen på et eksisterende travlt linienet, som Madrids pendlere er afhængige af hver dag. Med metro rundt i København på under en halv time Branchefolk fra hele verden har kåret Københavns Metro som en af verdens bedste metroer, og den har fået priser for sin smukke arkitektur. De fuldautomatiske førerløse tog blev taget i brug i 2002 og vi får mere metro. I 2018 åbner Cityringen, der kommer til at løbe i en tunnel under den indre bydel, brokvartererne og Frederiksberg. Dermed vil man kunne nå byen rundt på under 25 minutter. Komplekst infrastrukturprojekt Cityringen bygger videre på nogle af de samme koncepter som den nuværende Metro. Opgaven er bare mere end dobbelt så stor og et af de hidtil mest komplekse infrastrukturanlæg i Danmark. Hovedingredienserne er 17 underjordiske stationer, fire skakte og to borede tunnelrør på hver 15,5 kilometer. Udfordringer En af de store udfordringer er at finde plads til stationerne i byens rum og få det til at gå op med en optimal linjeføring, der tager hensyn til passagernes komfort og metroens drift. En anden udfordring er kontrol af grundvandet under de gamle huse. Tunneler, stationer og skakte anlægges under grundvandsspejlet, og vandet må hverken kunne sive ind i de underjordiske udgravninger eller tørlægge fundamenterne under Københavns historiske huse. Fakta: COWI er Metroselskabets hovedrådgiver for alle bygge- og anlægsopgaver på Cityringen sammen med den engelske rådgiver ARUP og den tilsvarende franske, SYSTRA. For Metroselskabet håndterer COWI desuden areal og rettigheder samt koordinerer et stort antal ledningsomlægninger i København i samarbejde med underleverandøren, landinspektørfirmaet LE34....et af de hidtil mest komplekse infrastrukturanlæg i Danmark De første tog der kørte i kommerciel drift, opnåede med det samme kortere headways og højere tilgængelighed, og viste dermed at flere tog kunne køre på den samme strækning samtidig ved samme hastighed uden at kompromittere sikkerheden. Allerede i januar 2009 kørte linie 6 med 25 tog i blandet drift under det samme ATP-system. Driften af linie 6 har allerede resulteret i en forøget kapacitet på 11 procent. Den Succes gennem samarbejde De anvendte teknikker og metoder, samt et stærkt partnerskab mellem Bombardier og Madrid Metro har sikret, at opgradering af signalsystemet er gennemført uden en eneste dags tabt passagerdrift og at passagererne ikke er blevet ulejliget overhovedet, selvom de linier de kørte med hver dag, har været gennem store ændringer.
8 14 Magasinet BaneBranchen #1, marts GreenSpeed Elektronisk køresystem BaneBranchens årlige jernbanekonference Hvor udbyder, industri og regering mødes Med en elektronisk køreguide - GreenSpeed - forventer DSB i 2012 at have formindsket energiforbruget til fjern- og regionaltog med op til 10%. Køreguiden er et GPS-baseret system, der giver lokomotivførerne opdateret information om, hvor hurtigt de behøver at køre for at holde køreplanen. Energibesparelsen opnås med en mere jævn kørsel med færre opbremsninger og accelerationer. Dette vil også betyde større komfort for de rejsende, som vil opleve en mere glidende kørsel. I midten af 2011 forventer DSB, at det nyudviklede system er installeret i alle fjern- og regionaltog og taget i brug. Systemet beregner løbende togets optimale hastighed som anbefales til lokomotivføreren. Resultatet giver ikke alene en forbedret brændstoføkonomi og dermed mindre CO 2 -udslip, men også færre udgifter til vedligeholdelse og bedre et arbejdsmiljø for lokomotivførerne. Endelig forventer DSB, ud fra testkørsler, at GreenSpeed har en positiv effekt på regulariteten. Det nyudviklede program er bygget op omkring en trykfølsom skærm, der er placeret i tilknytning til førerbordet i førerrummet. GreenSpeed bruger løbende real-tids-data om aktuel position, køreplan og data fra togets øvrige tekniske systemer og beregner blandt andet ud fra dette den optimale hastighed. Systemet vil derfor give lokomotivføreren et bedre overblik og dermed bedre muligheder for at fremføre toget, rettidigt, miljøvenligt og mere økonomisk. DSB regner med at det vil koste omkring 66 millioner kroner at udvikle og implementere hele systemet. Figuren illustrerer det data, der er nødvendigt i kørebilledet for at kunne give en anbefalet hastighed. I dag skal lokomotivføreren sammenholde køreplan med oplysninger om infrastruktur og aktuelle hastighedsnedsættelser i en papirudgave, men med GreenSpeed vil det hele foregå elektronisk, og præsenteres enkelt for lokomotivføreren. Lokomotivføreren skal indtaste tognummer, så kender systemet togets vægt og accelerationsmuligheder samt køreplan. Dette sammenholder systemet med information om togets aktuelle position på strækningen, køreplanen, jernbanens infrastruktur mm og systemet beregner løbende den optimale hastighed under de given omstændigheder. En gang om året afholder BaneBranchen Danmarks eneste store jernbanekonference. Og den uhyre velbesøgte konference er stedet, hvor man holder sig opdateret, ser de nyeste erfaringer og forskningsresultater og ikke mindst netværker. Det er ikke tilfældigt, at dette er stedet, som Transportministeren vælger at være første taler på. BaneBranchens store konference er landets største jernbanekonference, og er blevet en bragende succes fra start. Første gang var i 2009, og behovet har helt klart været der, for der var stuvende fuldt. Adgang er for alle interesserede. Studerende deltager for et symbolsk beløb - helt i tråd med en af brancheforeningens formål: At støtte uddannelsen af flere jernbaneingeniører. Foredragene Foredragsholderne spænder bredt. Lige fra politikere og ledere til forskere og branchens eksperter. Foredragene gives i flere sideløbende foredragsrækker, hver med sit grundemne. Skulle man have svært ved at vælge, kan man trøste sig med, at alle slides efter konferencen er at finde på BaneBranchens hjemmeside www. banebranchen.dk. Det overordnede emne for konferencen - og foreningen - er den danske jernbane, men det begrænser selvfølgelig ikke foredragene: Overalt i verden forskes der og drages erfaringer, og derfor hentes der foredragsholdere ind, hvis viden kan spare Danmarks jernbane for at skulle genopfinde hjulet. Konferencen sluttes af med en stor middag, hvor man kan netværke, summe og ikke mindst tale med kollegaer. Data fra tog Data fra land GPS-position Hastighed Anbefalet hastighed Infrastruktur Maksimalhastighed Køreplan Tognummer Toglængde Bremseprocent Kørebillede i toget Hastighedsbegrænsninger TIB og LA Trækkraft Opdaterede sporbenyttelser Togets maksimalhastighed
9 BaneBranchens website 2.0
10 19 Magasinet BaneBranchen #1, marts 2010 Letbanedagen.dk Uddannelse inden for jernbane 500 jernbaneingeniører søges Jernbanen er en vigtig og bæredygtig transportform til glæde for tusindvis af passagerer og med vital betydning for samfundets udvikling. Det er derfor vigtigt med ingeniører, der har kendskab til trafikplanlægning, signalanlæg, kørestrøm, tog og spor og samspillet mellem disse teknikker. Med liberaliseringen af den danske jernbane i midten af 1990 erne forsvandt den interne uddannelse af jernbanespecialister. Det betyder at branchen i dag mangler over 500 jernbaneingeniører til de kommende års mange spændende projekter, hvor der frem til 2020 investeres over 60 mia. kr. i den danske jernbane. Til de kommende mange års investeringer har jernbanebranchen brug for mange forskellige typer af ingeniører med viden om jernbaner, bl.a.: Elektro Bygge og anlæg Transport & Logistik Planlægning Svagstrøm Projektledelse Maskin Projektering For at uddanne og specialisere nye jernbaneingeniører har BaneBranchen og DTU i samarbejde oprettet nye kurser indenfor jernbane. Disse kurser kan tages enkeltvis eller kombineres så du kan få en specialisering i jernbane ved at følge studielinjen i jernbaneteknologi. Her kan du bl.a. specialisere dig indenfor: Signalteknologi Vedligeholdelse Baneprojektering Kørestrøm Køreplanlægning Kapacitet Rullende togmateriel Læs mere om de studielinjen i Jernbaneteknologi og andre relevante kurser på og Letbanedag Mandag den 15. november 2010 på Grand Hotel i Odense Sæt kryds i kalenderen
11 21 Magasinet BaneBranchen #1, marts 2010 Vi lægger komplekse idéer på skinner Vi tænker i nye baner Erik Haldbæk, afdelingschef i Grontmij Carl Bro om bygherrerådgivning For os handler fagligt overskud om at realisere kundernes store idéer. Når vi samler kompetencerne, er vejen banet for langtidsholdbare infrastrukturelle visioner, som på sigt giver os alle mere livskvalitet. Arbejdet med de danske jernbanelandanlæg til den faste Femern Bæltforbindelse er et eksempel på kompetenceniveauet hos Grontmij Carl Bro. Vi er Trafikstyrelsens bygherrerådgiver på projektet, der skal udmønte sig i dobbeltspor og elektrificering af den eksisterende jernbane. Det vil give flere mennesker mulighed for at rejse hurtigere og mere smidigt mellem Danmark og Tyskland og resten af Europa. Besøg grontmij-carlbro.dk og se, hvordan vi baner vejen for øget mobilitet. Opgradering af jernbanelandanlæg til Femern Bælt-forbindelsen. Bygherrerådgivning. Grontmij Carl Bro har været bygherrerådgiver for Trafikstyrelsen ved forberedelsen af den nye jernbane fra København til Ringsted På et af Danmarks største trafikprojekter, kapacitetsudvidelsen af jernbaneforbindelsen mellem København og Ringsted, har Grontmij Carl Bro siden 2007 fungeret som bygherrerådgiver for Trafikstyrelsen. I den seneste, politiske trafikaftale blev der afsat over 10 mia. kroner til København-Ringsted projektet. Indtil da var to ligeværdige løsninger i spil: 1) anlæg af et ekstra spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup samt et vendesporsanlæg i Roskilde, 2) anlæg af en dobbeltsporet bane fra Ny Ellebjerg over Køge til Ringsted. Det politiske valg faldt på den nye, dobbeltsporede bane. Den indledende projektering blev afsluttet i september 2009, hvor beslutningsgrundlaget blev sendt til politisk behandling, og hvor den endelige miljøredegørelse blev udgivet. Et forslag til anlægslov forventes behandlet i Folketinget i foråret 2010, hvorefter projektet overdrages til udførelse. Trafikstyrelsens rolle bliver dermed udfyldt, og bygeherrerådgivningen ophører. Det daglige arbejde er i Trafikstyrelsens lokaler blevet varetaget af en fælles projektgruppe, hvor Trafikstyrelsens fagmedarbejdere har været i tæt dialog med kolleger fra Grontmij Carl Bro. Projektgruppens primære opgave har været i samarbejde med tekniske rådgivere at sikre det fornødne, tekniske grundlag til beskrivelse af de to ligeværdige løsninger, foretage undersøgelser og vurderinger af anlæggenes påvirkninger af omgivelserne samt at informere om projektet og gennemføre offentlig høring om det. Information og overblik til bygherren Det er en stor fordel, at vi her har været med helt fra starten, siger afdelingschef Erik Haldbæk fra Grontmij Carl Bro. Det har givet de bedste forudsætninger for det omfattende arbejde, vi har gennemført vedrørende miljøforhold, baneteknisk arbejde og andre anlægsopgaver. Med vores faglige ekspertise har vi endvidere kunnet følge effektivt op på de andre tilknyttede rådgivere og skaffet information om projektets fremdrift og overblik ikke mindst af økonomien - til bygherren. Rådgivningsfirmaet Vectura og arkitektvirksomheden Møller & Grønborg har i hele forløbet fungeret som underrådgivere til bygherrerådgiveren. En organisation med fælles kultur Der har fra starten været lagt stor vægt på at etablere et tæt og velfungerende samarbejde med fokus på os frem for dem og os. Det er bl.a. opnået ved et grundigt forarbejde med indledende workshops og etablering af en præstationsmodel, der har været med til at skabe en fælles kultur og forståelse for projektets tidsplaner, delmål og økonomi samt handlinger og holdninger. Det grundige forarbejde og det tætte samarbejde har bl.a. resulteret i, at projektmaterialet kunne afleveres til tiden og til den aftalte pris, slutter Erik Haldbæk. Yderligere oplysninger: Erik Haldbæk, afdelingschef Grontmij Carl Bro A/S D M E Erik.Haldbaek@grontmij-carlbro.dk W (A1 80 Vallensbæk Sø) Samarbejdet mellem projektgruppen og de tekniske rådgivere har bl.a. omhandlet optimering af linjeføringen, - hér den projekterede løsning nord om Vallensbæk Sø. Kilde: Trafikstyrelsen
12 23 Magasinet BaneBranchen #1, marts 2010 London - Nye signaler uden at forstyrre togdriften London Underground indsatte sidste år nye tog og opsatte nye signalsystemer på den stærkt befærdede Victoria Line. Det betyder, at de ca dagligt rejsende på linjen kommer hurtigere frem og oplever færre forsinkede tog. Invensys Rail Vi leverer gennemprøvet teknologi over hele verden Victoria Line er 21 km med 15 stationer, bl.a. King s Cross og Oxford Circus, og det er den fjerde travleste linje i undergrundens netværk. Invensys Rail var ansvarlig for projektering, levering, installation og afprøvning af det ny kontrolsystem (CBTC), som omfatter tog kontrol systemerne ATP (Automatic Train Protection) og ATO (Automatic Train Operation) systemer, som er radiobaseret. Det har været vigtigt, at de nye kontrolsystemer er blevet implementeret og så at sige lagt ovenpå det gamle eksisterende system uden at forstyrre togdriften og uden at skulle gennemføre en big bang overgang fra det gamle til det nye system. Strategien for signalprojektet var, at både det gamle og nye system skulle kunne fungere sammen, og at det nye system skulle indfases over en periode. Operationen lykkedes uden at forstyrre togdriften. I en kommentar til projektet siger Phil Threlfall, viceadministrerende direktør i Invensys Rail: Det var et udfordrende og komplekst projekt, og dets succes blev båret af de yderst effektive partnere og den ekspertise og engagement, som alle involverede lagde for dagen. Signalsystemet blev installeret i tidsrum om natten uden trafik. Gennem hele programmet blev alle leverancerne afleveret til London Underground til tiden, og uden på nogen måde at forstyrre passagertrafikken. Det er en enestående præstation set i sammenhæng med projektets logistiske og tekniske kompleksitet. Gennemprøvede løsninger til jernbanebranchen Vores velafprøvede kontrol- og kommunikationsløsninger, der er blandt de bedste i branchen, har bevist deres værd på verdens mest krævende metrosystemer. For eksempel har vi samarbejdet med vores kunder om løsninger til metrolinjer i både Madrid og Singapore der blev leveret til aftalt tid og til kundernes fulde tilfredshed. Administerende direktør i London Underground, Richard Parry: Disse vidunderlige nye tog, er undergrundens første i ti år, og efter at de havde undergået hundredvis af test timer kunne vi sætte dem i drift. Vi har nu passeret en milepæl præcis to år efter sammenbruddet i metronettet, og det er endnu et bevis på den fornyelse af kapaciteten, som vi gennemfører i London Underground. De nye signalsystemer har forøget kapaciteten på linjen med ca. 20 procent. Læs mere på
Jernbanens tekniske specialister er en mangelvare. Alex Landex, DTU Transport
Jernbanens tekniske specialister er en mangelvare Alex Landex, DTU Transport Baggrund Indtil for 10-15 15 år siden var den meste jernbaneviden forankret hos DSB I dag er jernbanesektoren præget af: Fragmentering
Læs mereStatus Cityringen MetroRail 2008, tre trends
Status Cityringen MetroRail 2008, tre trends Cityringen Hoveddata > Betjener Indre By, Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg og Vesterbro > 100 % tunnellinje > 17 stationer > Heraf 5 omstigningsstationer >
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale
Læs mereNy bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane
Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem
Læs merePerspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen
Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.
Læs mereCityringen, trafikale analyser. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S
Cityringen, trafikale analyser Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S Baggrund og formål I I 2002 igangsatte Staten samt København
Læs mereStig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S
Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere
Læs mereEn attraktiv jernbane. nu og i fremtiden
En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 6 Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del Bilag 6 Offentligt Signalprogrammet set med udenlandske øjne Carsten Trog (SIGNON Berlin) 21. september 2018 Min baggrund og erfaringer 1992/93
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green
Læs mereRegionens og kommunernes opgaver på trafikområdet
rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks
Læs mereCenSec Railway Network
CenSec Railway Network Markedet for jernbaneleverancer belyst via Banedanmarks aktuelle investeringer mm Historisk store investeringer i statsbanerne Nye og kommende projekter København Ringsted Let bane
Læs mereCopenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt
Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under
Læs mereGREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT
TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSjælland baner vejen frem
Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående
Læs mereInfrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013
Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK
Læs mereIdéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg
Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100
Læs mereTimemodellen og Togfonden
Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik
Læs mereNOTAT. Automatisk S-banedrift
NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde
Læs mereTransportaftalen lægger overordnet op til
Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik
Læs mereIndspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013
Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer
Læs mereNotat om GSM-R på privatbanerne December 2009
Notat om GSM-R på privatbanerne December 2009 Indholdsfortegnelse 1.0 Arbejdsgruppens anbefaling... 2 2.0 Notat om Banedanmark s udbud af GSM-R... 3 2.1 GSM-R projektet... 3 3.0 Baggrund for indstillinger...
Læs mereMed åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.
i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mereALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal
Læs mereUddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium
Offentlig-Private Partnerskaber en genvej til nye anlæg? Investeringer i kollektiv trafik 10. oktober 2008 www.ey.com/dk/opp Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Det gælder spørgsmålet om
Læs mereRegionaltog i Nordjylland
1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød
Indkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød Maj 2011 1 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for
Læs mereJeg har derfor bedt DSB s bestyrelsesformand såvel som Banedanmark om et bidrag til redegørelsen.
MINISTEREN Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K (ministersvar@ft.dk) Dato J. nr. 2. februar 2018 2016-5694 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning
Kommuneplanlægning Vordingborg kommune er centralt placeret i Øresundsregionen og den ny Femernregion som vigtig transportkorridor mellem Skandinavien og Europa via Gedser og den kommende faste forbindelse
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør
Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereTØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen
TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt
Læs mereTrafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten
Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs mereVækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport
Alex Landex, DTU Transport Jernbanenettets udnyttelse Det danske jernbanenet har en høj kapacitetsudnyttelse Mange følgeforsinkelser Hurtige tog er en udfordring 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereFaktaark om trængselsudfordringen
trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster
Læs mereJernbanen. på vej mod 2020
Jernbanen på vej mod 2020 Banebranchens første jernbanekonference København d. 18. maj 2009 Banebranchens første konference: Jernbanen - på vej mod 2020 Mød blandt andre Lars Barfoed og Tor Nørretranders
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs mereS-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015
S-tog til Roskilde Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 24. august 2015 Disposition Baggrund for indlæg Tidligere analyser Trafikeringsomfang Infrastrukturændringer Perspektiver
Læs mereFremtidens Transport VI
Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet
Læs mereBeijing Metro - Siemens Mobility
Trainguard MT Sikker og effektiv togkontrol Beijing Metro - Siemens Mobility BaneBranchens årlige jernbanekonference København d. 17. maj 2010 Page 1 BaneBranchens årlige jernbanekonference, København
Læs mereTransportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Læs mereKravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2
Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden udbud af letbaneanalyse til lufthavnen kravspecifikation - Juni 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,
Læs mereAfgjort den 26. februar 2009. Tidligere fortroligt aktstykke F (2008-09). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013.
Aktstykke nr. 70 Folketinget 2012-13 Afgjort den 26. februar 2009 Tidligere fortroligt aktstykke F (2008-09). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013. Transportministeriet. København,
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen
DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia
Læs mereRingsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen
Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks
Læs mereCityringens fremdrift for september/oktober
FAKTA: Cityringens fremdrift for september/oktober I 2019 skal Cityringen stå klar til indvielse. Før den nye metrolinje kan åbne, er der en række store milepæle, der skal nås. Den første af disse milepæle
Læs mere- Et tigerspring for jernbanen
- Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt
Læs mereDobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog
Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt
Læs mereÅret på skinner. TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg
Året på skinner TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg DSB November 09: Nat S-tog indføres i weekenden Januar 10: Marts: April: August: September: virksomhed
Læs mereDen statslige Trafikplan
Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier
Læs mereFremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012
Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den
Læs mereRegion Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark
Opgang Afsnit Linda Bang Jessen Telefon 2678 2858 Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 12. september 2011 Hovedstadsregionen skal være Danmarks vækstlokomotiv Fornyet
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane
Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter
Læs mereNye rammer for drift på banen
Nye rammer for drift på banen Thomas S. Hedegaard, Kommerciel direktør, A/S Jernbanens udfordringer Den danske banekonference 21. maj 2013 Indhold Den brændende platform. Barrierer for den nødvendige udvikling.
Læs mereTRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune
TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune 1 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl Disposition Baggrund Screeningsanalysen
Læs mereUNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION INDHOLD. 1 Indledning
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt HILLERØD KOMMUNE UNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby
Læs mereBedre vedligehold lavere livscyklusomkostninger. 21.05.2013 Præsenteret ved BaneBranchens Banekonference af Bo Nielsen
Bedre vedligehold lavere livscyklusomkostninger 21.05.2013 Præsenteret ved BaneBranchens Banekonference af Bo Nielsen Emner Introduktion Hvorfor fokus på livscyklusomkostninger / LifeCycleCosts (LCC) Sporfornyelse,
Læs mereFælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur
Fælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur udarbejdet af Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region i 2013 og opdateret i januar 2019 Indledning Region Midtjylland
Læs mereStrategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011
Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige
Læs mereSignalprogrammets to jernbaner
Signalprogrammets to jernbaner S-bane og Fjernbane 17.05.2016 Præsenteret for Banebranchen af Jens Holst Møller 1 Agenda Erfaringer fra forberedelse til udrulning af projekterne Etablering af nye trafiktårne
Læs mereJernbanekonference 18. maj 2009 Innovativ vedligeholdelse af banetekniske anlæg på Storebælt Banechef Kristian Madsen
Jernbanekonference 18. maj 2009 Innovativ vedligeholdelse af banetekniske anlæg på Storebælt Banechef Kristian Madsen CV Banechef Kristian Madsen 2005 A/S Storebælt - ansvar for vedligeholdelse og reinvestering
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)
Læs mereUdviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk
NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk regionaltogsbetjening
Læs merePerspektiver og muligheder i bustrafikken
Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse
Læs mereFremtiden på jernbanen. Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019
Fremtiden på jernbanen Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019 Overblik: Væksten på jernbanen Overblik: besluttede projekter nov. 17 Åbningsdatoer ændres
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010
Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet December 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Rigsrevisionens undersøgelse
Læs mereFremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008
Fremtidens godstransport Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Godstransportens betydning: Danmark - blandt de bedste til transport og logistik Godstransport forbinder
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt. Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016 Panelet Anders H. Kaas Afdelingschef Infrastrukturrådgiveren Atkins Morten Slotved Borgmester
Læs mereDSB s fremtidige rolle & konkrete fremtidsprojekter. TØF Kollektiv Trafik Konferencen 2014 7. oktober Korsør
DSB s fremtidige rolle & konkrete fremtidsprojekter TØF Kollektiv Trafik Konferencen 2014 7. oktober Korsør DSB s fremtidige rolle En jernbane i udvikling Signalsystem Fremtidens Tog Timemodellen Dobbelt
Læs mereDobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB
Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et
Læs mereScreeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Preben Vilhof, COWI
v/ Preben Vilhof, COWI 1 Baggrund Banebetjening i Esbjerg og Varde Kommuner De fem største byer i korridoren Ribe Bramming Esbjerg Varde Oksbøl > 100.000 indbyggere. Den praktiske tilgang: Jernbanen som
Læs mereRegionalbaner i Midt- og Vestjylland
Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Idéer til udvikling af regionalbanerne Banebranchens konference 11. maj 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Jernbanerne i Danmark Status 2011 140 km/t og derover 120
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk
Læs mereTrafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027
Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk
Læs mereBaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB
Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et
Læs mereMikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010
Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97
Læs mereIndstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.
Indstilling Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. november 2012 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Trafikstyrelsen har fremsendt: Trafikplan for den statslige
Læs mereElektrificering af banenettet
Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske
Læs mereTrafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK
Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Den Danske Banekonference, 21. maj 2013 Dorte Wadum, Center for Kollektiv Trafik Trafikplan
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 310 Offentligt. Forligskredsmøde om Signalprogrammet Marts 2019
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 310 Offentligt Forligskredsmøde om Signalprogrammet Marts 2019 Opfølgning fra forligskredsmødet i november 2018 På forligskredsmødet den
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af IC4- og IC2-tog. Januar 2012
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af IC4- og IC2-tog Januar 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse
Læs mereRegeringen vil fremtidssikre hovedstadens offentlige transport
Regeringen vil fremtidssikre hovedstadens offentlige transport Med regionernes udtræden af den kollektive trafik justeres organiseringen af de kollektive trafikselskaber i hele landet, således at trafikselskaberne
Læs mereReview af Signalprogrammet
Review af Signalprogrammet 1 Ombordudstyr Udrustning er forsinket, men Deloittes kategorisering af togtypernes kompleksitet Der er forskel på, hvor svært det er, at udruste tog. Første Nordjyske tog ombordudrustet
Læs mereOptimering af sporspærringer
Optimering af sporspærringer Den Danske Jernbanekonference: Jernbanen i Fokus 14. maj 2014 Martin Overgaard Jensen 1 Resumé Stigende trafikmængder kombineret med et øget behov for sporspærringer stiller
Læs mereKøreplaner og passagerer
Køreplaner og passagerer SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND FLERE OG BEDRE TOG FOR SAMME PENGE. VISION FOR EN NORDJYSK REGIONALTOGSBETJENING Markant flere afgange Bedre togmateriel Sammenhængende
Læs mereKom i dialog med bygherrer, rådgivere og entreprenører i Nordsjælland
Kom i dialog med bygherrer, rådgivere og entreprenører i Nordsjælland Favrholm Station og andre projekter i øst 05.06.2018 Præsenteret 30. maj for Building Network af områdechef Annette Bech Bech 1 Fakta
Læs mereDette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025.
Notat Til: Region Sjælland Kopi til: PEG + Regionstog Sagsnummer Sagsbehandler TFR Direkte +45 36 13 16 00 Fax - TFR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9. marts 2015 Investeringsbehov
Læs mereKTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen
KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereFYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer
FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi
Læs mereOvertagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse. Nyt EU-projekt om brintbusser (Hydrogen)
AKTUELT I REGION NORDJYLLAND V/ UDVALGSFORMAND OTTO KJÆR LARSEN 3 AKTUELLE EMNER I NORDJYLLAND Overtagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse Nyt EU-projekt om
Læs mere