Haldum. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Haldum. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne."

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Haldum Udviklingsplan 2013

2 Indhold Haldum Forord Lidt om Haldum Borgernes beskrivelse på kort Fakta Haldums historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Haldum Bybeskrivelse af Haldum Borgermøde 30.maj 2011 SWOT-analyse Udviklingsønsker og indsatsområder Indsatsområde 1 Byforskønnelse og byfornyelse Indsatsområde 2 Stier Indsatsområde 3 Attraktiv by Støttemuligheder Haldum Kirke set fra Vittenvej Forord Landsbyudviklingsplanerne er blevet til i et samarbejde mellem LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune. LAG Favrskov er den lokale aktionsgruppe i Favrskov Kommune, som er etableret under landdistriktsprogrammet. LAG s vision er at fremme bosætningen i landsbyer og landdistrikter igennem tiltag, der retter sig mod levevilkår, kultur, identitet, erhvervsmuligheder og det levende lokalsamfund. Projektet har til formål at give borgerforeninger i de enkelte landsbysamfund et redskab, som skal være med til at bidrage til udviklingen i såvel lokalsamfundene som i kommunen og være med til at bidrage til den fortsatte udvikling og en øget bosætning i landdistrikterne. Der er en positiv befolkningsudvikling i Favrskov Kommune, men hovedsagelig omkring de større byer. Tendensen er at landsbyernes befolkningstal daler. Når landsbyplanerne er udarbejdet, har de enkelte landsbysamfund - ikke kun udarbejdet en landsbyplan - men også en handleplan for de fremtidige projekter, som man ønsker at gå i gang med. Den forventede effekt af projektet er, at det kan være med til at skabe den videre udvikling i de mindre landsbysamfund i Favrskov og give aktørerne de nødvendige redskaber til at videreudvikle netop deres lokalområde. Det forventes ligeledes, at projektet vil bidrage til, at der bliver igangsat spændende projekter, som i fremtiden kan være med til at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne i Favrskov kommune, blandt andet gennem etablering af flere arbejdspladser. / Favrskov Kommune og LAG Favrskov

3 Luftfoto af Haldum Luftfoto Cowi 2010 Målestok 1:

4 Haldum Forsamlingshus ved Skanderborgvej Øst for Jordemodervej ligger husene tæt ud til Vittenvej Vittenvejs slyngede forløb gennem Haldum og beplantningen skaber et tæt byområde Haldum er plaget af den gennemkørende trafik på Vittenvej. Udformningen af rundkørslen på Skanderborgvej bremser ikke trafikhastigheden fra nord ned. Lidt om Haldum Stednavnet Haldum kan dateres til de første århundreder efter Kristi fødsel. Endelsen -um er i sin oprindelse ordet heim (:hjem), Hall betyder hældning. Navnet fortæller, at byen er en gammel landsby, som lå på en skråning. I forbindelse med vejomlægning i 2004 foretog Moesgård Museum de første udgravninger ved kirken, disse bekræfter at byens nærmeste omgivelser allerede før kirkens opførelse i 1100-tallet har haft stor betydning. På højdedraget omkring kirken er der registret en halv snes sløjfede gravhøje fra ældre bronzealder ca f. Kr. En af højene anes stadig ved kirkegårdens sydside, og den har muligvis været udgangspunkt for en vikingegravplads anlagt i 900-årene. Ved Moesgårds udgravninger i 2004 og senere i 2006 blev der blotlagt i alt 21 vikingegrave, hvoraf flere har et aristokratisk præg. Der blev gjort flere bemærkelsesværdige fund bl.a. beslag fra et fornemt skrin af samme konstruktion, som et skrin fundet i Bamberg i Tyskland. Et andet vidnesbyrd om Haldumvikingernes samhandel med omverdenen var fundet af et bronzesmykke magen til smykker fundet i Irland, England, Sverige og på Island. Ved udgravningerne viste der sig også spor efter hegn og gårdanlæg omkring kirken, som vidner om, at der har været et større anlæg på stedet længe før den nuværende Haldum Kirke ( Vikingernes Aros og Årsberetning 2006, Moesgård Museum) Haldum Kirke er Sabro herreds største kirke, den var fra ca ejet af Frijsenborg Gods. Herefter blev kirken overdraget til selveje, og der blev bygget præstegård i Haldum. Præstegården blev nedlagt i 1970 erne, hvor Haldum Sogn blev lagt sammen med Vitten og Grundfør Sogne med præstegård i Grundfør. En opgørelse fra 1688 fortæller, at Haldum bestod af 12 gårde og 3 huse med jord. En enkelt gård var selvejergård, mens resten var fæstegods, først under Aarhus Domkapitel og dernæst under Frijsenborg. Ved ophævelsen af markfællesskabet efter 1850 blev gårdene selveje og enkelte af de gamle gårde flyttede i midten af 1800-tallet ud fra byen, men byens gamle struktur blev ikke ændret. Den væsentligste ændring i byens form skete, da landevejen sent i 1800-tallet blev flyttet øst om byen og dermed afskar kirken fra byen. Hvor der blev plads efter de udflyttede gårde, blev nye husgrunde udstykket eller pladsen blev taget i brug til først den ene senere den anden skole, til Brugsforeningen, Forsamlingshus, til andelsmejeriet, smeden, købmandsforretninger, bager osv. 4

5 Haldum Landsbyafgrænsning Erhverv Aktiv landbrug Boligområde Forsamlingshus Kirkegård Sportsanlæg Parkering Matrikelgrænse Kort over Haldum i målestok 1:4.000 Vandløb Målestok 1:6.000 Sø Skov 5

6 Målebordsblad over Haldum ca (Kilde KMS historiske kort) Haldums historie Haldum er en uregelmæssig vejforteby. Det vil sige, at byens gårde oprindeligt lå placeret omkring en meget uregelmæssig fælles byplads, hvorover også landevejen fra Randers til Skanderborg passerede, og hvorfra vejene mod Vitten og Tinning udgik. Først med udstykningen af to grunde ved Trekanten i 1970 erne og fire grunde kort efter årtusindskiftet omkring Vestermarken blev byens gamle afgrænsning brudt. Vejen mellem Tinning og Haldum hedder Jordemodervej, selvom der aldrig har boet en jordemoder på vejen. Hun boede i sin tid på Vittenvej lige overfor Jordemodervejs begyndelse, der hvor der i dag ligger en gammel garage og venter på nedrivning. Faurskov Birks nordlige del, blev det placeret nedenfor kildevældet og fik vand herfra. I nogle år herefter var der en lille pumpe på dækslet, så der stadig kunne hentes vand fra kilden. (Boye-Nielsen: Hist og Her i Hinnerup). I Haldum by er der ca. 30 husstande, som stort set alle forsynes med vand fra Haldum Vandværk. Vandværket er sammen med Forsamlingshuset private fællesanlæg for Haldum og det nærmeste opland. På hjørnet af Damvej og Jordemodervej blev et gammelt kildevæld i slutningen af 1990-erne restaureret, så der i dag er en hyggelig plads ved Bybrønden med rindende vand fra kilden, og en bænk hvorfra der er et kik ned over engen mod Frijsenborgskovene. Indtil 1880 erne var kildevældet et kendt vandingssted på den tidligere Randers-Skanderborg landevej, og da Haldum i 1886 fik det første andelsmejeri i Frijsenborg- 6 Haldum Samtalestation nu Jordemodervej 1

7 Haldum Borgerforening 97 indbyggere Indbyggere i 2012 befolkningsprognose for 2031: 114 Bus Hinnerup Hadsten Randers Administration Bibliotek og Kulturhus Hinnerup 3 km Skole og SFO Vuggestue og børnehave Specialbutikker 7,7 km Tog og Bus Aarhus Aalborg København Svømmehal Dagligvarebutikker Aarhus 19 km Hospital Havn Specialbutikker Spisesteder Tivoli Højere uddannelser Strand Universitet Kulturelle tilbud Musik Film Teater Kunst Sport Tog og Bus Til hele landet Der er god opbakning fra byens borgere omkring fællesarrangementer som høstfest, sommerfest, Sct. Hansbål, fælles nytårsaften i Forsamlingshuset og det seneste initiativ fra efteråret 2011, hvor Haldum Heksene startede en årlig tradition for et kræmmermarked. Folk i Haldum er som hovedregel beskæftiget i de omliggende byer, kun få arbejder i byen og da hovedsaglig omkring landbruget eller som kunsthåndværkere. Indtil Haldum-Hinnerup skolen blev bygget midt i 1950 erne, var der to skoler i Haldum, en på hver side af Vittenvej. Midt i 1990 erne blev der etableret cykelsti og tunnel under Skanderborgvej, så det nu er sikkert for børn at færdes til skole og sportsfaciliteter. Det helt dominerende karakteristiske træk er Haldum Kirke højt beliggende over landsbyen, der ligger på den vestvendte skråning af en svag lavning i landskabet, kompakt samlet omkring sit gamle, karakteristisk slyngede vejnet. Bebyggelsen består af gårde og huse med stor aldersforskel, spændende lige fra traditionelle bindingsværkshuse til nyere parcelhuse, men alle med saddeltaget som fælles hovedtræk, særligt fremtrædende set fra vest fra Vittenvej. Bebyggelsen er både langs Vittenvej og Jordemodervej overvejende placeret tæt på vejkanten og medvirker til at understrege det slyngede vejforløb gennem byen og danner et lukket byrum, blandt andet medvirkende til at dæmpe hastigheden for trafikken gennem byen. / Borgerne i Haldum Vittenvej 1 7

8 Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Haldum ligger fint placeret på et platau op ad skråningen gående fra det laveste punkt i skoven mod syd op til højeste punkt ved grusgraven på Lyngballevej. Særligt for Haldum er, at man fra byen har udsigt til skoven mod syd. Haldum kirke er omfattet af en 300 m kirkebyggelinje, kirkeindsigtlinjer mod syd og øst samt en såkaldt Provst Exner fredning. Beskyttet sten - og jorddige Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv. og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendom i landskabet. Digerne har stor værdi, fordi de viser og fortæller landbrugets historie, Danmarks administrative inddeling og ejerforhold gennem 2000 år. Vi passer også på digerne, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab. Exnerfredning Provst Exner rejste i 1950 erne land og rige rundt for at sikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede op til kirkegårdene. De indeholder oftest bestemmelser om, at der ikke må bygges, plantes eller graves grus således, at kirkens omgivelser ikke skæmmes, eller at indsigten til eller udsigten fra kirkegården forhindres. Fredningernes omfang er forskelligt fra sted til sted. Kirkebyggelinjer / indsigter Kirkerne er landsbyernes vigtigste kulturhistoriske monument og ofte et markant kendingsmærke i landskabet. Udpegningen af kirkeindsigter har til formål at sikre, at den status, som kirker i landsbyer og det åbne land har, ikke sløres eller forringes af byggeri, etablering af tekniske anlæg eller skovrejsning. Den eksisterende beskyttelse af kirkernes nære omgivelser er fortsat gældende. Det betyder, at der inden for en afstand af 300 meter fra kirken ikke må bygges højere end 8,5 meter, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Skovbyggelinje Linjen ligger 300 meter fra alle offentlige skove (uanset skovens størrelse) og 300 meter fra alle privatejede skove, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. Fredskov De fleste private skove og alle offentlige skove er fredskov. Det vigtigste krav er, at fredskovsarealerne skal være bevokset med skov, der holdes i god stand og på længere sigt forbedres. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, og de skal hugges, så de ikke ødelægger skovens variation og stabilitet. På nyfældede skovområder eller i områder, hvor træerne er væltet på grund af storm, skal der plantes skovtræer, som f.eks. bøg, eg, ask, gran og fyr. I fredskovene er der ligeledes forbud mod udstykninger, husdyrhold, byggeri og terrænændringer af forskellig art. Der skal tillige tages hensyn til fortidsminder og andre kulturhistoriske levn i skovene. Potentielle naturområder Målet er at bevare de områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde dyr og planter. De potentielle naturområder er ofte landbrugsarealer, som i dag er i omdrift, det vil sige pløjes hvert år eller med få års mellemrum, men hvor kommunen har særlige ønsker om, at naturindholdet skal øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Potentielle naturområder kan også være områder, som kan retableres som natur for at skabe større sammenhængende naturområder, eller hvor økologiske forbindelser i landskabet kan etableres eller forbedres. Beskyttet natur / 3-områder Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens 3. Det handler om vandløb, søer og vandhuller, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe. I Haldum er der udpeget flere beskyttede naturområder, som ligger koncentreret mellem Skanderborgvej og Jordemodervej inden for kortet til højre. Alle disse beskyttede naturområder er udpeget som beskyttede søer og vandhuller. Nedenfor er bestemmelserne omkring søer og vandhuller beskrevet: Søer og vandhuller er beskyttede, når de er over 100 m². Den åbne vandflade og det tilstødende vådområde med vand- og sumpplanter indgår i det beskyttede areal. Beskyttelsen omfatter både de naturligt forekommende søer og vandhuller, men også de menneskeskabte, hvor der har udviklet sig et karakteristisk plante- og dyreliv. Søer under 100 m² er beskyttede, når de ligger i en af de beskyttede naturtyper, hvis det samlede område er på min m². Søer under 100 m² er beskyttede, når de indgår som en del af et beskyttet vandløb. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede søer. 8

9 Haldum Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Målestok 1:5000 Beskyttet sten og jorddige Potentielle naturområder Fredet fortidsminde Fortidsminde beskyttelseslinje Beskyttet ntur - Eng Beskyttet natur - Hede Beskyttet natur - Mose Beskyttet natur - Overdrev Beskyttet natur - Sø Provst Exner fredning Fredet område Kirkeindsigt Kirkebyggelinje Fredskov Skovrejsningsområde Skovtilplantning uønsket Skovbyggelinjer Skov Søbeskyttelseslinje Kort over Haldum i målestok 1:5.000 Sø Åbeskyttelseslinje Vandløb 9

10 De våde enge syd for Jordemodervej af- vandes i en bæk i et smukt landskabstræk langs en egetræsbevokset skrænt til Haldum Bæk i Frijsenborgskoven Haldum Bybrønd på hjørnet af Haldum afgrænser sig mod det omgivne landskal med store træbevoksninger og mod nord af landbrugsbygninger Engarealet syd for Jordemodervej Landskabet omkring Haldum I det store landskabsbillede er det Haldum Kirke der markerer hvor byen ligger. Selve byen ligger dykket landskabet og er udefra meget præget af bevoksning med hegn og store træer. Stort set kun landbrugsbygningerne ligger åbent ud til markerne. Dette giver byen et samlet præg og en klar afgrænsning som skal videreføres i forbindelse med opførelse af nye huse i byen. Haldum ligger øverst i en sidelavning til det dalstrøg gennem Frisenborgskovene, som afvandes af Haldum Bæk fra Dronning Dagmarskilde mod øst til Lilleåen, en karakteristisk og hensigtsmæssig beliggenhed på kanten mellem de våde enges græsningsarealer og det ovenfor liggende agerland som har været bestemmende for landsbyen placering Haldum er plaget af gennemkørende trafik på Vittenvej. En stor del af trafikken er tunge køretøjer. Trafikstøj, hastighed og begrænsede oversigtsforhold omkring Vittenvej er afgørende parametre for byens fysiske trivsel og for mulighederne for flere boliger i byen. Udformningen af rundkørslen på Skanderborgvej har medført at trafik nordfra kører hurtigere ind i og gennem byen end tidligere. Samtidig muliggør rundkørslens geometri at sydkørende trafik ofte passerer rundkørslen med høj fart hvormed udkørslsforholdene fra Vittenvej stadig er risikable på grund af de begrænsede oversigtsforhold mod nord. / Borgerne i Haldum De våde enge og overdrev strækker sig i dag fra Vittenvej vest for Vinkelvej og videre syd for Jordemodervej kantet mod vest af en markvej og mod øst af en markant skrænt med store egetræer langs hvilken et mindre vandløb afvander engene til Haldum Bæk i Frijsenborgskoven. Dette karakteristiske landskabstræk er en væsentlig del af landsbyens samlede kulturmiljø. 10

11 Haldum Landskabet i og omkring landsbyen Målestok 1: Højdekurve Kotetal Vandløb Sø Skov Vej Kort september 2012 Læhegn Bygning 11

12 Flyfoto Haldum 2008 Bybeskrivelse af Haldum Haldum ligger umiddelbart nordvest for Hinnerup kun adskilt fra Hinnerup af et mindre dyrket areal og det nyeste byudviklingsområde ved Århusvej. Haldum består af en blanding af nyere og ældre huse, som ligger relativt tæt omkring vejforløbet ved Vittenvej. Landsbyen er stadig præget af store landbrugsbygninger, hvoraf nogle stadig er aktive. Byen fremstår meget grøn, især når man ankommer til Haldum fra nord, vest og syd bliver man mødt af store gamle træer, der omkranser landbrugsejendommene her, og giver en flot ankomst til byen. Vestermarken, en sidevej til Jordemodervej, er det sidst udbyggede område i Haldum. Kirken ligger på den anden side af Haldum by efter en omlægning af Skanderborgvej. Der er flere udviklingsmuligheder i Haldum (se kortet på modsatte side). Når de store landbrug i landsbyens vestlige del engang ønskes afviklet, er der mulighed for at udviklige landsbyen mod vest. Derudover findes der en udbygningsmulighed mellem Skanderborgvej og Haldumvej. Flere af de nuværende lanbrug og forhenværende landbrugsbygninger kan ligeledes i fremtiden ombygges til boliger eller andre formål. / Favrskov Kommune Den anseelige kirke, markant på bakketoppen har fået sit nuværende udseende efter en hovedrestaurering i Kirken er opført i romansk tid, og er noget af det første man ser, når man nærmer sig Haldum. 12

13 Haldum Bybeskrivelse og udviklingsmuligheder jf. KP 09 Målestok 1: :5.000 Landsbyafgrænsning Udbygningsmuligheder Idrætsanlæg/ grønne områder/ arealer der ikke må bebygges Bebyggelse før år 1900 Markant vejforløb Bygning Kort Kort over september Haldum i 2012 målestok 1:5.000 Vandløb Sø Skov 13

14 Borgermøde 30. maj 2011 Borgerforeningen i Haldum inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og Favrskov Kommunes planafdeling til borgermøde den 30. maj 2011 under overskriften: Hvordan skal vi udvikle Haldum? Ca. 35 deltog i fællesspisningen, hvorefter de fremmødte, i 4 grupper, bidrog med spændende og idérige forslag til udvikling af lokalsamfundet i og omkring Haldum. af borgerne prioriterede ønsker. Prioriteringen af opgaverne og ideerne vist på de følgende sider sætter ikke en stopper for eventuelle nye ideer eller udvikling af ikke prioriterede ideer, såfremt arbejdsgrupperne finder det naturligt at medtage disse under deres arbejdsgruppe. Der opfordres til at de enkelte arbejdsgrupper kigger på sammenfald af opgaver indbydes mellem grupperne. På borgermødet den 30. maj 2011 blev borgerne opfordret til at skrive sig på en liste over aktive personer til etablering af arbejdsgrupper. Borgerforeningens bestyrelse er ansvarlig for, at der nedsættes en eller flere grupper, der arbejder med de 14

15 Workshop HVAD ER GODT? Forsamlingshuset Busser Skolenærhed Fælles aktiviteter Rundkørsel i princippet Attraktivt område for børnefamilier, Skole, Sport m.m Cykelstier Stærk Social befolkning Godt sammenhold Kirken og dens historie og beliggenhed Godt kunstnerisk miljø Mange ildsjæle God vækst nye huse Naturen, mange muligheder HVAD ER BÅDE GODT OG MINDRE GODT? Busforbindelser Svært at motivere folk, altid de samme Nye folk i fælleskabet Tæt ved Storby Hinnerup HVAD ER SKIDT? Trafik Trætte bygninger Slum Ejendomme med eksterne ejere Manglende indflydelse på vigtige beslutninger Meget tung trafik igennem byen, byen bliver delt Mange lastbiler, Erhverv i byen Manglende udendørs samlingssted Rundkørsel placering og udformning Dårlig mobildækning Ingen Butik / Indkøbsmulighed Manglende tilbud til børn/unge 15

16 Swot analyse S (STYRKER) W (SVAGHEDER) Sammen kan vi meget Kreativitet / idérigdom /åbenhed Bred befolknings sammensætning Tæt på Hinnerup og Århus Kendskab til hinanden / respekt Kirke Tæt ved natur, skov og mark Opbakning til forsamlingshuset Fælles aktiviteter Ildsjæle God historie Aldersfordeling Det er de få, der gør meget Manglende udendørs samlingssted Få børnefamilier Manglende tilbud til børn og unge Få ældreboliger Manglende økonomi til fælles aktiviteter Manglende fælles forening Gennemgangslejr O (MULIGHEDER) T (TRUSLER) Tiltrække yngre mennesker Smuk natur Frisk luft det meste af året Flere kirke arrangementer, koncerter m.m. Midler til legeplads Mindre trafikstøj / fart Bedre modtagelse af tilflyttere Byudvikling (flere folk) Haldum fjernvarme / halmfyr Udstykninger / vækst Bedre samarbejde kirke og forsamlingshus Udvidelse af forsamlingshus Politisk nedprioritering Øget trafik Alderspukkel Forladte bygninger Hinnerup kommer tættere på Tordenskjolds soldater Centralisering Embedsmandsvælde Udbrændte ildsjæle 16

17 Udviklingsønsker Trafik forhold er forbedret væsentlig / lyddæmpet asfalt Flere hustande inden for byskiltet Bylejligheder / oldekolle Indkøbsforening Hjemmeside / Infocenter Fælles energi forsyning fjernvarme, jord og sol Spændende fælles udearealer Delebiler, elbiler Flere arbejdspladser it -nethandel Flag allé og Byport Alle trætte huse er væk Forsamlingshus ejer hele bygningen og haven Aktivitets hus Udvidet forsamlingshus med motionscenter Flere kirkearrangementer Ringvej nord Haldum naturpark i gl. grusgrav Udstilling vikingegård i samarbejde med moesgaard Bedre cykelvej på Aarhus vej Fælles fibernet Bybrønd Fælles areal ved søen Privat daginstitution BORGERNES PRIORITERING AF UDVIKLINGSØNSKERNE BYFORSKØNNELSE / BYFORNYELSE INFRASTRUKTUR ATTRAKTIVE LEVEVILKÅR 17

18 BYFORSKØNNELSE / BYFORNYELSE Trætte huse skal væk Flagallé og byport Lokal udstilling om vikingegård og -grave HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Borgerforeningen kan tage kontakt til ejendommenes ejere med henblik på dialog omkring bygningernes udseende og renovering. Det er endvidere muligt, at søge støtte til renovering eller nedrivning via Favrskov Kommunes nedrivningspulje. Byrådet har de næste tre år afsat ½ mio. kr. årligt til forskønnelse af landsbyer og landdistrikter. Nærmere oplysninger om ordningen fremgår af kommunens hjemmeside. Etableringen af en flagallé er et spørgsmål om, at indsamle midler til indkøb og vedligeholdelse af flagalleen, det kan f.eks. ske ved at ansøge fonde om tilskud. Favrskov Kommune skal højst sandsynligt godkende placeringen af flagalleen, bl.a. af hensyn til trafiksikkerheden. Opsætning af byporte skal ligeledes godkendes af Favrskov Kommune, men ellers er det vigtigt at lave en projektbeskrivelse. Her beskrives projektet konkret via tekst, fotos og kortmateriale, så det præcist fremgår hvad der ønskes udført og hvor det ønskes placeret. Det fremgår ikke fra borgermødet hvad der helt konkret ligger bag ønsket om vikingeudstillingen. Hvis det er en udstilling, der ønskes etableret i samarbejde med Moesgård Museum er det først og fremmest et spørgsmål om at tage kontakt til Museet. Her er det igen vigtigt, at beskrive projektet og få afdækket behov i forbindelse med udstillingen. Favrskov Kommune skal formentlig igen meddele tilladelse. Der skal indsendes særskilt materiale til godkendelse ved Favrskov Kommune for projekter, der kræver det. Det er ikke tilstrækkeligt, at projektet er nævnt her i udvikllingsplanen. 18

19 infrastruktur Trafiksanering Fælles energiforsyning: Fjernvarme / halmfyr / sol / jordvarme / vind Privat daginstitution / skovbørnehave Delebiler / elbiler Hjemmeside HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Ønsker om trafiksanering skal indsendes til Favrskov Kommune, hvor de vil indgå sammen med øvrige ønsker og behov i forbindelse med budgetlægningen. Ønsker man at skifte opvarmningskilde skal man først undersøge, om der evt. er tilslutningspligt til naturgas. Hvis det er tilfældet, er man forpligtet til fortsat at betale de årlige faste afgifter til naturgasselskabet, også selvom man skifter opvarmningsform. Dernæst skal en skorstensfejer kontaktes. Han vil kunne vejlede om både anlæggets funktion og indretning samt om eventuelle krav til lovliggørelse. Hvis en bygning f.eks. skal indrettes til fyrrum, vil det kræve en byggetilladelse fra Favrskov Kommune. Ønskers varmeforsyning suppleret med et solvarmeanlæg, skal der indsendes en beskrivelse af projektet vedlagt de tekniske specifikationer for det ønskede anlæg til Favrskov Kommune. Herefter vil byggesagsafdelingen tage stilling til, om projektet kræver en byggetilladelse fra kommunen. Ønskes der etableret et jordvarmeanlæg, skal man have tilladelse fra Favrskov Kommune, Natur og Miljø. De øvrige tiltag er alle nogle arbejdsgrupper selv kan iværksætte, måske med inspiration fra andre, som har startet delebilordninger, hjemmesider og lignende. Der skal indsendes særskilt materiale til godkendelse ved Favrskov Kommune for projekter, der kræver det. Det er ikke tilstrækkeligt, at projektet er nævnt her i udvikllingsplanen. 19

20 Attraktive levevilkår Forsamlingshus / Kulturhus/Samlingssted/ Have Nye boliger Hustande Boliger ved søen Ældreboliger oldekolle Fælles udendørs samlingssted (faciliteter, bænke, borde bålplads, grillhytte) hvordan kommer vi videre? For byggerier, anlægsprojekter og lignende skal der udarbejdes en projektbeskrivelse, som sendes til forhåndsgodkendelse hos Favrskov Kommune. Heri skal det beskrives hvad projektet går ud på og hvor der findes et egnet areal. På baggrund af projektbeskrivelsen udarbejdes et konkret projekt og der søges henholdsvis landzonetilladelse og byggetilladelse hos Favrskov Kommune. Byggeri i landsbyer må ikke blive af et sådant omfang, at der er tale om egentlig byudvikling. Grundlaget for centerbyerne må ikke udhules. Ved placering af bygninger og anlæg skal der ske en afvejning i forhold til landbrugets investeringssikkerhed og strukturudvikling. Der skal ligeledes tages hensyn til landskabelige, kulturhistoriske samt natur- og miljømæssige interesser. Byggetakten i landzonebyer må normalt ikke overstige 10 boliger over fire år, og udbygningen skal foregå indenfor landsbyafgrænsningen. En mulighed for at indrette ældreboliger findes i de tiloversblevne landbrugsbygninger, hvor der med kun en byggetilladelse kan indrettes én bolig. Hvis der ønskes indrettet flere boliger på en tidligere landbrugsejendom kan der efter en konkret ansøgning måske gives tilladelse til at indrette et begrænset antal boliger, når ejendommen ligger indenfor landsbyafgrænsningen. 20

21 21

22 Støttemuligheder Nedenstående er en liste over mulige puljer eller fonde at søge tilskud i forbindelse med udviklingsplaner: LAG De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering af henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i Landdistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af renovering af bygninger,miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. Yderligere information: Byggeriets Ildsjæle under Realdania Kampagnen støtter byggeriets ildsjæle, dvs. alle der arbejder frivilligt og passioneret med at forbedre og udvikle det byggede miljø. Projekterne er oftest i mindre skala, og har et alment sigte. Med frivillighed og engagement er projekterne med til at forbedre eller udvikle fysiske rammer til gavn for de lokalsamfund, de indgår i. I 2011, 2012 og 2013 vil der blive udsendt såkaldte calls, dvs. invitationer om at søge projektstøtte og gøre gode idéer til virkelighed. Ansøgningsfrist: Call 1, 30. januar 2012, deadline for call 2 og call 3 kendes endnu ikke. Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f. eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien. Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan være børne- og ungdomsformål, teater, musik, film, dans, friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærket klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge fonden om flytbare pavilloner (Flextents), der øger muligheden for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr. Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andet år i lige år opretter Tuborgfondet underfondet Tuborgs Grønne Fond, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt grønnere. Fondet uddeles næste gang i 2012 i portioner på op til kr. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Nordea Fonden Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden fokuserer på fire områder, Sundhed, motion, natur og kultur, og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt som nationalt niveau. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: 22

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Haldum Udviklingsplan 2013

Haldum Udviklingsplan 2013 Haldum Udviklingsplan 2013 Indhold Hald ldum Forord Lidt om Haldum Borgernes beskrivelse på kort Fakta Haldums historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Haldum Bybeskrivelse

Læs mere

Ødum Udviklingsplan 2012

Ødum Udviklingsplan 2012 Ødum Udviklingsplan 2012 Indhold Ødum Forord Lidt om Ødum Ødums beliggenhed Ødums historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Bybeskrivelse af Ødum Borgermøde 18. august 2011 SWOT-analyse

Læs mere

Voldby Udviklingsplan 2013

Voldby Udviklingsplan 2013 Voldby Udviklingsplan 2013 Indhold Voldby Forord Lidt om Voldby Voldbys beliggenhed Voldbys historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabt omkring Voldby Bybeskrivelse Borgermøde

Læs mere

SKJØD Udviklingsplan 2011

SKJØD Udviklingsplan 2011 SKJØD Udviklingsplan 2011 Indhold Skjød Forord Lidt om Skjød Skjøds beliggenhed Skjøds historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Skjød Bybeskrivelse Borgermøde 12.maj

Læs mere

Billede til forsiden ( Vi laver det sort/hvid) Selling

Billede til forsiden ( Vi laver det sort/hvid) Selling Billede til forsiden ( Vi laver det sort/hvid) Selling Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Selling Borgernes beskrivelse af Selling Selings beliggenhed Sellings historie Fredninger, beskyttet natur

Læs mere

SKJØD Udviklingsplan 2011

SKJØD Udviklingsplan 2011 SKJØD Udviklingsplan 2011 Indhold Skjød Forord Lidt om Skjød Skjøds beliggenhed Skjøds historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Skjød Bybeskrivelse Borgermøde 12.maj

Læs mere

AIDT Udviklingsplan 2012

AIDT Udviklingsplan 2012 AIDT Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Aidt Borgenes beskrivelse af Aidt Aidts historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Aidts beliggenhed Landskabet omkring Aidt Bybeskrivelse

Læs mere

Vitten Udviklingsplan 2012

Vitten Udviklingsplan 2012 Vitten Udviklingsplan 2012 Indhold Vitten Forord Lidt om Vitten Borgernes Vitten Vittens beliggenhed Vittens historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vitten Bybeskrivelse

Læs mere

Bøstrup Udviklingsplan 2013

Bøstrup Udviklingsplan 2013 Bøstrup Udviklingsplan 2013 Indhold Bøst strup Forord Lidt om Bøstrup Bøstrups beliggenhed Bøstrups historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Bøstrup Bybeskrivelse Borgermøde

Læs mere

Vellev Udviklingsplan 2012

Vellev Udviklingsplan 2012 Vellev Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Vellev Borgernes Vellev Vellevs beliggenhed Vellevs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vellev Bybeskrivelse

Læs mere

Laurbjerg Udviklingsplan 2013

Laurbjerg Udviklingsplan 2013 Laurbjerg Udviklingsplan 2013 Indhold Laurbjerg Forord Laurbjergs beliggenhed Lidt om Laurbjerg Laurbjergs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Laurbjerg Bybeskrivelse

Læs mere

Lyngå Udviklingsplan 2013

Lyngå Udviklingsplan 2013 Lyngå Udviklingsplan 2013 Indhold Lyng ngå Forord Lidt om Lyngå Lyngås beliggenhed Lyngås historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Lyngå Bybeskrivelse af Lyngå Borgermøde

Læs mere

Skjoldelev Udviklingsplan 2012

Skjoldelev Udviklingsplan 2012 Skjoldelev Udviklingsplan 2012 Indhold Skjoldel ev Forord Lidt om Skjoldelev Borgernes beskrivelse af Skjoldelev Fakta om Skjoldelev Skjoldelevs historie Historiske fotos fra Skjoldelev Fredninger, beskyttet

Læs mere

Lerbjerg-Svejstrup Udviklingsplan 2013

Lerbjerg-Svejstrup Udviklingsplan 2013 Lerbjerg-Svejstrup Udviklingsplan 2013 Indhold Lerb rbje rg-s -Sve jstr trup Forord Lidt om Lerbjerg-Svejstrup Fakta Lerbjerg-Svejstrups historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Bybeskrivelse

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

BORRIDSØ Udviklingsplan 2012

BORRIDSØ Udviklingsplan 2012 BORRIDSØ Udviklingsplan 2012 Indhold Borr rrid idsø Forord Lidt om Borridsø Borridsøs beliggenhed Borridsøs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Borridsø Bybeskrivelse

Læs mere

Vissing Udviklingsplan 2012

Vissing Udviklingsplan 2012 Vissing Udviklingsplan 2012 Indhold Vi ssin ing Forord Lidt om Vissing Borgernes Vissing Vissings beliggenhed Vissings historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vissing

Læs mere

Skjoldelev. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne.

Skjoldelev. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Skjoldelev Udviklingsplan 2012 Indhold Skjoldelev

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

Lyngå. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne.

Lyngå. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Lyngå Udviklingsplan 2013 Indhold Lyngå Forord

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Grundfør?

Hvordan skal vi udvikle Grundfør? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i GRUNDFØR Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Grundfør og Borgerforeningen i Grundfør

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Houlbjerg Udviklingsplan 2011

Houlbjerg Udviklingsplan 2011 Houlbjerg Udviklingsplan 2011 Indhold Houl ulbj erg Forord Lidt om Houlbjerg Houlbjergs beliggenhed Houlbjergs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Houlbjerg Bybeskrivelse

Læs mere

Grundfør Udviklingsplan 2012

Grundfør Udviklingsplan 2012 Grundfør Udviklingsplan 2012 Indhold Grundfør Forord Karakteristik af Grundfør Fakta Grundførs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Byanalyse Borgermøde 22. august 2011 SWOT-analyse

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Voldum Udviklingsplan 2013

Voldum Udviklingsplan 2013 Voldum Udviklingsplan 2013 Indhold Voldum Forord Lidt om Voldum Voldums beliggenhed Voldums historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Voldum Bybeskrivelse af Voldum

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

AIDT Udviklingsplan 2012

AIDT Udviklingsplan 2012 AIDT Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Aidt Borgenes beskrivelse af Aidt Aidts historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Aidts beliggenhed Landskabet omkring Aidt Bybeskrivelse

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Favrskov top. Udviklingsplan 2013 for landsbyerne Sønder Vinge, Vester Velling og Terp

Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Favrskov top. Udviklingsplan 2013 for landsbyerne Sønder Vinge, Vester Velling og Terp rer, keri iske ling rne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Favrskov top Udviklingsplan 2013 for landsbyerne Sønder Vinge, Vester Velling og Terp 12/12/08 11:31:13 AM Indhold Favrskov Top Forord

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen

Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen Udviklingsplan for Boest Projektgruppen Februar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Projektgruppen

Læs mere

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan for SØDRING UDBYHØJ Randers Kommune Udarbejdet foråret 2013 Indhold Introduktion til arbejdet med landsbyplanen... 3 Planer og bindinger... 9 Indledning... 5 Værdier...

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 03 RØNDE INDHOLD D Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Følle 4 Skrejrup 8 SAMMENFATNING FOR

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

Landdisktrikternes aktionsgrupper

Landdisktrikternes aktionsgrupper Landdisktrikternes aktionsgrupper Hvad er LAG. Lokalt politisk og borgerligt forankret forening understøttet af EU midler, som vil drive udviklingen af landdistrikterne/fiskeriområder i bredt samspil med

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Handlingsplan. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand

Handlingsplan. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Handlingsplan Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Projekt Vækstgrupper for landdistriktsudvikling Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Indledning Denne handlingsplan er kommet i stand på 2 møder med Borgerforeningens

Læs mere

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune 72 byer og landsbyer at tage vare på Faaborg-Midtfyn Kommune er Fyns største rent geografisk. 51.735 indbyggere ca. 75 % af dem bor i kommunens mindre byer og landsbyer

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Ansøgning - Stier i Videbæk

Ansøgning - Stier i Videbæk 23. marts 2015 Videbæk Borgerforening Ansøgning - Stier i Videbæk Videbæk Borgerforening ønsker flere borgere på byens stier Ringkøbing-Skjern kommune søges om: Etablering af nogle nye stistrækninger i

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Dronningborg Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Byens bedste beliggenhed Kongelig udsigt Dronningborg Bydelen Dronningborg er beliggende i den nordøstlige del af Randers By og er et af de mest attraktive

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Landzonetilladelse til etablering af vandhul Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus Nørholm forsamlingshus Noget at samles om Nørholm Forsamlingshus er ikke som forsamlingshuse er flest. Huset skiller sig ud ved sin særlige arkitektur, men er også anderledes, fordi det har gennemgået

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Attrup 4 Marie Magdalene

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune 1 Nordrup Kirkeskov Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune Projektbeskrivelse som grundlag for Ansøgning til Landsbyforum Ringsted & Friluftsrådet Version 1.0 Udarbedjet

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Agroplan aps. Løvelbrovej 9 8830 Tjele Telefon 86 69 92 16. Notat for gennemførelse af projekter ved Tjele Langsø 2005/2006

Agroplan aps. Løvelbrovej 9 8830 Tjele Telefon 86 69 92 16. Notat for gennemførelse af projekter ved Tjele Langsø 2005/2006 Agroplan aps Løvelbrovej 9 8830 Tjele Telefon 86 69 92 16 Notat for gennemførelse af projekter ved Tjele Langsø 2005/2006 Indledning Der er planlagt en række projekter ved Tjele Langsø ved henholdsvis

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Projektstøtte i Kerteminde kommune Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft AH G o l f -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand 1 GOLF! En lille hvid bold bold der trækker en rundt i timevis og undervejs får man kæmpet, grinet, dummet sig, jublet og snakket om alt muligt

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere