grundlæggende ramme for skabelsen af den nye landskabsby. Helhedsplan 1:15.000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "grundlæggende ramme for skabelsen af den nye landskabsby. Helhedsplan 1:15.000"

Transkript

1 N STRUK TURPLAN EN MODERNE LANDSKABSBY Tankefuld skal være en moderne landskabsby, hvor de bymæssige funktioner smelter sammen med landskabet i en velbalanceret enhed. Tankefuld rummer i dag en lang række landskaber med store kvaliteter. Her findes landskaber i alle skalaer fra det sydfynske øhav, det fynske herregårdslandskab og en af Fyns tilbageværende åse, til små vådområder, smalle beplantningshegn og solitære træer. Her findes også en varieret flora og en rig fauna. Landskabet er i høj grad kendetegnet ved en righoldig sammensætning af kvaliteter i forskellige skalaer. Dette enestående landskab er grundlaget for visionen om landskabsbyen i Tankefuld. I Tankefuld handler det ikke om at bygge en by på bar mark, men om at bygge byen op i samhørighed med de landskabelige kvaliteter og potentialer i området. Landskabet i Tankefuld skal leve videre og udvikles til at blive en allestedsnærværende og tilgængelig del af den ny bydel. Visionen for landskabsbyen er, at landskabet er et centralt element i byen. Landskabet skal optræde i balance med de bymæssige funktioner, der understøtter moderne beboelsesformer, attraktive arbejdspladser og gode offentlige tilbud. Masterplanens strukturplan tager derfor udgangspunkt i landskabet, som den grundlæggende ramme for skabelsen af den nye landskabsby. 12 TA N K E F U LD Helhedsplan 1:15.000

2 I don t divide architecture, landscape and gardening; to me they are one - - Luis Barragan Svendborg Sund set fra Egense Ås Tre store landskaber Strukturplanen for byudviklingen i Tankefuld er bygget op omkring tre store landskaber: Egense Ås, Skovbåndet og Landskabsringen. De tre store landskaber rummer hver deres særlige kvaliteter og vil hver især kunne tilbyde unikke landskabelige oplevelser i den nye landskabsby. Tilsammen skaber de en enestående landskabelig struktur, der strækker sig igennem hele Tankefuld og derved sikre den landskabelige sammenhæng til omgivelserne. De tre store landskaber vil derved også sikrer sammenhængen mellem den eksisterende by og det åbne land samt forbindelse mellem Herregårdslandskabet mod nord og Det Sydfynske Øhav mod syd. Et væld af små landskaber Ud over de tre store landskaber, findes der en lang række mindre landskaber i området: vandløb, moser, enge, vandhuller, levende hegn, solitære træer, mindre beplantninger m.v. Disse landskaber er små i skala, men rummer ikke desto mindre store kvaliteter. Det er derfor også hensigten at bevare og udvikle de små landskaber i videst mulige omfang, og lade dem være aktive medspillere i udviklingen af den nye bydel. Alle fredninger i området respekteres naturligvis, ligesom der tages hensyn til bevaringsværdige og andre særligt udpegede dele af landskabet. Målet for landskabsudviklingen i Tankefuld er, at sikre de vigtigste eksisterende landskabelige kvaliteter, bygge videre på disse og derved fremme den landskabelige mangfoldighed i området. Tankefuld bliver derfor en bydel der tilbyder en enestående mangfoldighed af landskabelige oplevelser og udfoldelsesmuligheder til glæde for beboere og gæster i området. SYV FORSKELLIGE BYMILJØER På baggrund af den landskabelige struktur og de øvrige eksisterende forhold i området, placeres der syv nye bebyggelsesområder. De nye bebyggelsesområder placeres i forskellige landskabelige sammenhænge og bygges op omkring de lokale landskabelige forhold. Kvaliteten og mulighederne i de lokale landskaber varierer fra område til område og derfor bevares og udvikles landskaberne i de enkelte bebyggelsesområder forskelligt. De syv bebyggelsesområder får derved hver deres indhold og udformning. Nogle bliver tæt bebyggede, andre spredt bebyggede. I sidste ende vil hvert af bebyggelsesområderne fremstå som lokale bymiljøer med en særegen identitet og Tankefuld vil rumme et varieret udbud af boliger, arbejdspladser og fælles funktioner. EN VELFUNGERENDE TRAFIKSTRUKTUR Tankefuld skal være en sammenhængende enhed. Dette skal alle dele af infrastrukturen i området understøtte. Den trafikale infrastruktur sikrer, at alle dele af Tankefuld bliver gjort tilgængelige med færrest mulige gener for omgivelserne. Trafikstrukturen sikrer en god balance mellem de forskellige trafikformer, hvor de mere miljøvenlige trafikformer prioriteres. Gang- og cykelstier samt kollektive trafikformer prioriteres højt i Tankefuld og målet er at hver husstand derved kan klare sig med én bil. Privatbilismen skal selvfølgelig også være velfungerende i Tankefuld, og der anlægges derfor en ny vejstruktur i området, der hurtigt og effektivt forbinder området med Svendborg C og den nye motorvej mod Odense. UDVIKLING I SAMMENHÆNG MED EKSISTERENDE FORHOLD Udover de store landskaber findes der en række andre eksisterende forhold i området, der skal tages særligt hensyn til i den videre udvikling. Der findes flere kulturhistoriske levn i området, ligesom en lang række af de lokale bygninger, anlæg og bymiljøer rummer fine kvaliteter. Flere af de eksisterende offentlige funktioner i området kan bidrage positivt til områdets udvikling, ligesom den eksisterende, historiske vejstruktur rummer kvaliteter som bør komme den nye bydel til gavn. Tankefuld udvikles således på et sted med store eksisterende kvaliteter på mange niveauer og en rig historie. Dette er en stor ressource, som der skal kigges nøje på, når Tankefuld udvikles og bebygges. Masterplanen for Tankefuld bygger derfor på ønsket om at skabe en moderne by med stærke rødder i stedet og dets historie. På de følgende sider forklares planens overordnede struktur. Dette gøres ved at gennemgå de overordnede fysiske elementer, der har betydning for strukturplanens udformning. 13

3 I Tankefuld tages der udgangspunkt i landskabet, når byudvikling planlægges SOFIELUND EGENSE ÅS BROERNE EGENE POVLINELUND ET MANGFOLDIGT LANDSKAB Landskabet store kvaliteter er udgangspunktet for udviklingen af landskabsbyen i Tankefuld. Disse kvaliteter skal bevares og udvikles i det omfang, de er forenelige med landskabsbyen, og der skal tilføres nye bynære landskaber med brugs- og oplevelsesmæssige kvaliteter. I udviklingen af Tankefulds landskaber vægtes følgende: bevaring og udvikling af de eksisterende landskabelige kvaliteter etablering af nye rekreative tilbud, der øger områdets landskabelige brugsog oplevelsesværdi samt understøtter en sund og bæredygtig levevis nye rekreative tilbud der supplerer kommunens eksisterende rekreative tilbud Det eksisterende landskab Tankefuld opleves i dag samlet set som et varieret landskab med et væld af forskellige landskabstyper. Egense Ås er det mest markante landskabelige element, og den deler området op i to dele. Nord for Åsen møder man Herregårdslandskabet omkring Hvidkilde Gods. Herregårdslandskabet er præget af store marker opdelt af levende hegn. Terrænet er let bølget og rummer enkelte små vådområder. Syd for Åsen møder man det kytsnære landskab nær Svendborg Sund. Her er skalaen mindre end nord for åsen og landskabet er mere varieret. Her findes et væld af forskellige store og små landskaber: ældre skove, vandløb, moser, enge og ikke mindst stranden ved Tankefuld skoven. Egense Ås er det mest markante landskabstræk i området i dag. Åsen rejser op over landskabet i et langstrakt, øst vest gående forløb. Egense Ås er den eneste tilbageværende ås på Fyn og et helt særligt geologisk fænomen. Egense Ås rummer store rekreative potentialer. Hér kan man nyde udsigten over Svendborg Sund mod syd og Herregårdslandskabet omkring Hvidkilde Gods mod nord. I dag er Åsen svært tilgængelig, da den er fysisk opdelt af hegn og beplantninger. Den opleves derfor som en utilgængelig barriere som deler området i to adskilte dele. I fremtiden skal Egense Ås åbnes op og gøres tilgængelig, så den fremstår om et rekreativt centrum i området. Åsen skal fremstå som et råt landskab, hvor vinden og vejret mærkes. Her skal fokuseres på de naturrelaterede aktiviteter til fods ligesom den store udsigt skal kunne nydes så ugeneret som muligt. Skovbåndet binder Tankefulds eksisterende lunde sammen i et langt bælte, der snor sig igennem området fra sydvest til nordøst. Lundene rummer store rekreative kvaliteter og er en vigtig del af områdets historie. Lundene benyttes i dag ikke i stort omfang, men rummer store rekreative potentialer. Lundene bevares derfor i den udstrækning, de har i dag, men behandles, så de bliver endnu mere attraktive rekreative arealer end i dag. Der anlægges bl.a. en ny skovsti, der binder alle skovene sammen og gøre dem tilgængelige hver især. Skovbåndet bliver et langstrakt skovbælte mellem det eksisterende Svendborg og den nye landskabsby, en bynær rekreativ zone hvor man kan gå, løbe, cykle, ride, følge med i årstidernes skifte og nyde den rige flora og fauna. 14

4 N Succeskriterier I 2016 er: Stavgangsmesterskaber afholdt ved Egense Ås 100 ha sammenhængende publikumsskov skabt LANDSKABSKORRIDOR TIL HVIDKILDE/EGEBJERG BAKKER SVENDBORG LANDSKABSKORRIDOR TIL LEHNSKOV RANTZAUSMINDE STRAND Landskabsringen er det nye store landskab i Tankefuld. Landskabsringen er et cirkulært forløb, der forbinder alle områdets væsentligste landskaber og bliver et allestedsnærværende rekreativt element. Landskabsringen binder derved byen og dens beboere sammen i et mangfoldigt forløb af forskellige landskabelige oplevelse og understøtter derved ideen om en by i tæt kontakt med landskabet en landskabsby. Landskabet og nærheden dertil er Tankefulds særkende og det der binder byen sammen. Der etableres en sammenhængende ring af landskaber omkring Tankefuld. Den er et stykke sammenhængende natur, der lever sit eget liv og skifter karakter dag efter dag og årstid efter årstid. Landskabsplan 1:

5 Tankefuld indeholder i gennemsnit mindst 15 boliger pr. ha i landskabsbyerne - DET URBANE Tankefuld skal undergå en transformation, fra i dag at være et åbent landskab med få bebyggelser, til at være et urbaniseret landskab med mange bebyggelser. I udviklingen af det urbane Tankefuld vægtes følgende: bevaring og udvikling af de eksisterende bymæssige kvaliteter etablering af bymiljøer, der understøtter bæredygtighed og en sund levevis udvikling af nye boligtilbud og boformer, der supplerer kommunens eksisterende udbud implementering af eksperimenterende og miljøvenligt byggeri skabelsen af attraktive arbejdspladser, der understøtter Tankefulds værdisæt Fra landskab og by til landskabsby Tankefuld er i dag et forholdsvis åbent landskab. Den nordlige del af område er primært præget af landbrug, mens den sydlige del rummer et fåtal af beboelsesejendomme og en række skove. Området lever i dag en lidt hengemt tilværelse i udkanten af Svendborg. Området støder op til en række eksisterende byområder, der ligger i mere eller mindre direkte sammenhæng med Svendborg By. De tilstødende områder henvender sig ikke i nævneværdig grad ud mod området. De fleste vender enten ryggen til eller afgrænses fra området af en vej, et hegn eller en beplantning. Overordnet fremstår grænsen mellem byen og landskab tilfældig og betinget af lokale forhold. Fra byens knopskydning ud i det åbne landskab til integration af byen og de bynære landskaber Spørgsmålet er hvordan den fremtidige udvikling af Svendborg skal finde sted. Der kan argumenteres for at udvide Svendborg udad ved at tilføre et nyt lag udenpå det eksisterende. På den måde komprimeres byen i en samlet bymæssig form og kanten mod landskabet kan strammes op. Problemet ved denne tilgang er den ikke tager hensyn til at Tankefulds mange landskabelige kvaliteter bedst kan komme byen til gode, hvis byen når ud til landskabet. De bynære landskaber er meget eftertragtede ressourcer og byer i vækst må derfor nødvendigvis indtænke de bynære landskaber og deres sammenhæng med byen i deres udviklingsplaner. Landskabsbyen i Tankefuld er Svendborg svar på denne problematik. I Landskabsbyen er det målet at integrere de bynære landskaber med byen, så kontakten mellem de to bliver så stor som mulig. De eksisterende bebyggelser De eksisterende bebyggelser i området, består hovedsagligt at tre typer: Landbrugsejendomme, beboelsesejendomme (parcelhus eller villaer) samt enkelte bygninger til offentlige formål (idrætshal, produktionsskole, kirke). Der påtænkes ikke større indgriben i de eksisterende bebyggelser. 16

6 N Succeskriterier I 2016 er: 1000 nye boliger opført/ heraf 3 præmierede Et lokalt grønt energiselskab etableret 20 nye grøn værdi -virksomheder etableret Tankefuldskolen (indskolingsafsnit) indviet 2 nye skovbørnehaver etableret Danmarks første Sund Strand ved Svendborg De nye bebyggelsesområder Imellem de store landskaber afgrænses syv lokale bebyggelsesområder. Disse syv områder skal rumme størstedelen af de fremtidige bebyggelser i Tankefuld og skal fremstå som syv lokale bymiljøer med hver deres identitet. De syv bebyggelsesområder har allerede hver deres særlige karakteristika hvad angår eksisterende landskabelige kvaliteter, placering i forhold til omgivelserne samt eksisterende bygninger og anlæg. Det er disse individuelle karakteristika, der skal bygges videre på. Målt på omkredsen af de nye bebyggelsesområder skabes der minimum 15 nye kilometers direkte adgang til landskabet. De syv bebyggelsesområder vil understøtte visionen for Tankefuld på forskellig vis og derved medvirke til at skabe en mangfoldig landskabsby med klare lokale kvaliteter. De syv bebyggelsesområder vil med de fremtidige beboeres og brugeres hjælp få hver deres rigtige navn, men indtil videre kaldes de for overskuelighedens skyld for område A til G. Bebyggelsesplan 1:

7 18 TA N K E F U LD Egense Kirkevej

8 N Succeskriterier I 2016 er: 18 km nye cykel og vandrestier etableret ressourceforbruget reduceret CO2-udledningen minimeret støjgener minimerede behovet for bilisme reduceret kørselsafstande reduceret trygge og sikre forbindelser etableret cyklisme og offentlig transport øget god anlægs- og driftøkonomi implementeret vejenes potentiale som sociale rum udnyttet EN VELFUNGERENDE TRAFIKSTRUKTUR De overordnede mål for trafik i Tankefuld er at nedsætte det samlede behov for trafikarbejde og desuden at strukturere en infrastruktur med vægt på tilgængelighed som den vigtigste prioritet frem for fremkommelighed. Disse mål medvirker til at prioritere de overordnede mål for Tankefuld det mangfoldige landskab, det gode liv og herunder bæredygtighed, sundhed og læring. Infrastrukturens forhold til landskab og bebyggelse medvirker til at sikre trafikanterne tryghed, sikre adgangsforhold og mangfoldige oplevelser. Trafikstrukturen skal udvikles i sammenhæng med landskab og bebyggelse og medvirke til at iscenesætte lokale bebyggelser og landskabelige kendetegn med en mangfoldighed af stedsspecifikke oplevelser. Landskabsvejen Lokale forbindelsesveje Nye cykelstier Gangstier (hvid farve) Bebyggelsesplan 1:

9 Samkør-plads ved motorvejen Landskabsringen Erhverv/handel Kernen Svendborg Hallerne Station Vest Rantzausminde Tankefuld Skov og Strand Eksisterende trafikstruktur Den eksisterende vejstruktur i området består et en række landeveje af ældre dato. De er generelt smalle og ikke i særlig høj standart. Det vil være forbundet med store indgreb at bringe dem til standart hvor de kan klare de forventede trafiktal i fremtiden og det skønnes derfor ikke relevant fortsat at benytte de eksisterende veje som gennemkørende bilforbindelser. Vejene rummer dog så store oplevelsesmæssige kvaliteter, at de fortsat bør spille en rolle i bydelen. Vejene vil derfor i et vist omfang overgår til at fungere som gennemkørende forbindelser for cyklister og evt. kollektiv trafik. Udover de ældre veje, findes en enkelt væsentlig stiforbindelse i området, nemlig den forholdsvis nyetablerede Øhavssti. Øhavsstien løber midt igennem området og forbinder Hvidkilde Gods i nord med Kogtved i syd. Den er en del af det regionale stinetværk på Sydfyn og skal som sådan naturligvis bevares i fremtiden. Fremtidig vejstruktur Tankefuld skal betjenes af et tidssvarende og veldimensioneret vejsystem, der kan klare fremtidens trafikmængde i området. Der anlægges derfor et nyt vejsystem centralt i området. Dette nye vejsystem har flere formål. Den skal fungere som trafikvej til det fremtidige byområde i Tankefuld fungere som det interne trafikale bindeled mellem de enkelte bebyggelser i området sikre en forbindelse mellem Tankefuld og Svendborg centrum, som medfører færrest mulige gener for de mellemliggende bydel aflaste en del af de eksisterende veje i den vestlige del af Svendborg By, herunder Rantzausmindevej evt. indgå som del af fremtidig vejforbindelse til Fåborg i den nord - lige del af området fungere som det interne trafikale bindeled mellem de enkelte bebyggelser i området evt. at skabe forbindelse til en fremtidig havneterminal ved Rantzausminde lighed og oplevelser. Parkering Områdets parkering kan groft deles op i to typer: fælles parkeringspladser ved de større destinationer i området og privat parkering i boligområderne. De fælles parkeringspladser placeres så de mest attraktive destinationer i området let kan nås i bil: f.eks. ved Kernen /Egense Ås i midten af området, ved Tankefuld strandpark ved Landskabsringen/ Rantzausminde skole. Derudover etablees en række fælles parkeringspladser ved infrastrukturelle knudepunkter, så muligheden for at skifte mellem trafikformerne forbedres: Ved station Vest etableres bil- og cykelparkering, mens der ved motorvejen etableres en samkørselsplads til pendlere. I forbindelse med de fælles parkeringspladser åbnes der mulighed for særlige pladser til elbiler. Parkering i boligområderne placeres primært på matriklen, men der anlægges dog et antal gæsteparkeringspladser på udvalgte steder i hver bebyggelse. I forbindelse med offentlige institutioner, erhverv og handel etableres 20 Landskabsvejen er Tankefulds nye overordnede trafikvej. Den vil løbe fra Ringnord/mortorvejen i nord til Dyrekredsen i syd. Landskabsvejen vil betjene alle Tankefulds bydele, nye som eksisterende. Landskabsvejen suppleres af lokale veje i form af fordelingsveje og boligveje, som etableres i et klart hierarki og med hastigheder, der sikrer brugerne tryghed, tilgænge-

10 ERHVERV SVENDBORG- HALLERNE VESTRE SKOLE SKOLE (NY) STATION VEST SVENDBORG MIDTBY RANTZAUS- MINDE SKOLE SKOV/ STRAND HAVNEN SVENDBORG der gerne parkering i konstruktion, f.eks. i kælder. Cykelstier I Tankefuld skal der bygges videre på den udbredte danske cykelkultur og beboerne skal inviteres til at anvende cykelstierne, som adgangsvej til arbejdspladser, skoler, institutioner, handel og byliv, togforbindelse til Odense, sportsfaciliteter samt åsen, skoven og landskabsringen omkring Tankefuld. Cykelstierne skal sikre effektive ruter, trygge færdselsforhold for alle aldersgrupper og oplevelsesrige strækninger, der iscenesætter Tankefuld som en spændende by med store bymæssige og landskabelige kvaliteter. De eksisterende landeveje benyttes som cykelruter og suppleres af en række nye forbindelser der effektivt og trygt sikrer den kortest mulige afstand og rejsetid mellem områdets forskellige dele. De nye cykelstier placeres fortrinsvis så de løber ind igennem de kommende boligområder. Stier Stier i Tankefuld skal motivere til at foretage de korte distancer til fods, bl.a. ved at skabe gode forbindelser mellem lokale destinationer. Der skal anlægges trygge stier i forbindelse med skole og institutioner, så børn og unge i videst mulige omfang selv transportere sig i dagligdagen. Rekreative stier, ridestier, motionsstier, etc. Udover de effektive og trygge lokale stiforbindelser anlægges en række oplevelsesrige ruter, der kan motivere befolkningen i Tankefuld og det vestlige Svendborg til at dyrke motion. Der anlægges tre nye hovedruter: I landskabsringen etableres en motionsrute på knap 9 kilomenter hele veje rundt i ringen. På Egense Ås etableres en vandrerute langs med åsen. I skovbåndet etableres en skovsti der forbinder de eksisterende skove i området. hestesport. Der kan evt. anlægges særlige ruter til mountainbiking, terrænløb og andre former for sport. Kollektiv trafik Tankefuld skal forsynes med kollektiv transport, der kan sikre et offentligt alternativ til privatbilismen. Når Tankefuld er fuldt udbygget skal den kollektive transport sikre tilgængeligheden mellem centrale faciliteter i Tankefuld, togstationen, havnen og Svendborg midtby. Om dette skal finde sted ved konventionel busdrift eller om der skal kigge på andre former for kollektiv trafik skal undersøges. Det kan dog ikke forventes at området betjenes fuldt før det er fuldt udbygget. Som et særligt offentligt tilbud i Tankefuld etableres der stationer for delebiler. Der placeres en station centralt i området samt i det nordlige område. Disse ruter suppleres med rekreative stier, der forbinder delområder til hinanden og til åsen, skoven, landskabsringen, den nye standpark ved sundet og det regionale netværk af vandrestier, som Øhavsstien med sine 220 km allerede tilhører. Derudover etableres separate ridestier, så området kan gøres attraktivt for 21

11 Eksisterende bebyggelser, veje og anlæg = ca. 80 ha Åsen = 44 ha Eksisterende skove = 156 ha Landskabsringen (ex. skove og ås) = 179 ha Andre bevarede landskaber = 45 ha DE SAMLEDE AREALUDLÆG Kortet viser de samlede arealudlæg I Tankefuld. Landskabelige områder udgør over 450 ha, altså langt over halvdelen af det samlede areal I området. Nye bebyggelsesområder udgør knap 300 ha, altså lidt mere end en tredjedel af området. Nye overordnede veje = 30 ha 22 Egense Kirke Bebyggelsesområder = 297 ha

12 Åsen = 44 ha Eksisterende skove = 156 ha Landskabsringen (ex. skove og ås) = 179 ha Andre bevarede grønne områder = ca. 45 ha Eksisterende bebyggelser, veje og anlæg = ca. 80 ha Bebyggelsesområder = 297 ha Heraf: Bolig: 205 ha Erhverv/Detailhandel: 40 ha Off. formål: 20 ha Overordnede lokalveje og div. anlæg: 32 ha Udlæg til landskbsvejen = 30 ha Indholdsplan 1:

13 Eksempel på arealbehov og grundstørrelser Gns. arealbehov pr. boligkategori Samlet arealbehov: 205 ha Gns. grundstørrelse pr. boligkategori Ved et samlet antal på 2800 boliger, knap 14 boliger/ha og en fordeling mellem boligkategorier på 60% åben-lav, 30% tæt-lav og 10% etagebyggeri. Åben-lav: 950 m2 pr. bolig Åben-lav: 805 m2 grund pr. bolig (950 m2-10% vejareal og 5% fælles friarealer) ved boliger Tæt-lav: 450 m2 pr. bolig 60% Åben-lav: 1680 enheder bebyggelsesareal 30% Tæt-lav: 840 enheder minus vejareal 10% Etage: 280 enheder og fælles friarealer Tæt-lav: 315 m2 pr. bolig 450m2-10% vejareal og 20% fælles friarealer Åben-lav: 950 m2 x 1680 enheder: 159 ha Etage: 300 m2 pr. bolig Tæt-lav: 450 m2 x 840 enheder: 38 ha Etage: 300 m2 x 280 enheder: 8 ha Etage: 180 m2 pr. bolig 300m2-10% vejareal og 30% fælles friarealer LANDSKABSBYENS BEBYGGELSESTÆTHEDER Set som en helhed er Tankefuld ikke en tæt by. Der er i denne masterplan lagt op til at de 830 ha skal rumme fra 2500 op til 3000 boliger. Dette er et lavt tal, og forklaringen på skal ses udfra to primære forhold: 1. Hvis landskabet skal bevare sine kvaliteter og der skal tages hensyn til fredninger og andre landskabelige ønsker til området, må der nødvendigvis reserveres store arealer til dette, og dermed bebygges mindre areal. 2. Det forventes at boligmarkedet på Sydfyn vil efterspørge flest åbne og lave boligtyper (villaer, parcelhuse m.v.) og færre boliger i tæt bebyggede områder (etageboliger og tæt-lav boliger). Som udgangspunkt udlægges der på den baggrund forholdsvis meget areal til åbne og lave bebyggelser, hvorved den samlede tæthed falder til et lavt niveau. Det første af de to forhold skyldes jo det grundlæggende valg af landskabet som det styrende element i landskabsbyen og vil være vanskelig at ændre i den videre udvikling uden helt at ændre værdigrundlaget for projektet. Det andet forhold kan imidlertid godt ændre sig. Det er ikke usandsynligt at boligpræferencerne i området vil ændre sig i løbet af de næste år. Der er dog på nuværende tidspunkt intet grundlag for at udtale sig om dette. I masterplanen er der arbejdet med en fordelingsnøgle på 60 % åben-lav boliger, 30 % tæt-lav boliger og 10 % etageboliger. Denne fordelingsnøgle kan justeres løbende i udviklingsprocessen alt efter kommunens og markedets muligheder og ønsker. Der kan også skrues på en række andre faktorer der har afgørende betydningen for bebyggelsestætheden i området: bebyggelsesprocenter, grundstørrelser, fællesarealer og parkering i boligområderne og tætheden i de kommende erhvervsbebyggelser i området. Der er med andre ord basis for at træffe en lang række valg løbende i udviklingen af den nye by. Tætheden i bebyggelsesområderne Kigger vi udelukkende på de arealer der udlagt til boligbebyggelser, ligger den gennemsnitlige tæthed på ca. 14 boliger pr. ha. Tætheden i bebyggelsesområderne varieres fra område til område og internt I hvert enkelt område. Intentionen er at skabe variation i tæthederne, så områderne bliver varierede og udformes forskelligt alt efter omgivelserne. De landskabelige kvaliteter skal understøttes i det byggede miljø Og der skal derfor bygges tæt og højt hvor landskabet kan bære det og åben og lavt, hvor det passer sig bedre ind i helheden. Det nordlige område bliver det tætteste. Her er den landskabelige skala stor og området kan bære en mere kompakt byudvikling. Dette område ligger også i god tilknytning til både byen og motorvejen. Tætheden falder generelt mod syd og mod vest, således at det sydvestligste område også bliver det mest ekstensivt bebyggede. 24

14 OMRÅDE A> 104 HA Erhverv og boliger Arealudlæg boliger (12-14 boliger/ ha) ha erhverv og handel Div tekniske anlæg Én børneinstitution Standard Danske forstæder gennemsnit 8-12 boliger/ ha Bæredygtigt Tankefuld boliger/ ha ha bynært landskab OMRÅDE D > 43 HA Boliger boliger (12-15 boliger/ ha) Én børneinstitution OMRÅDE F> 28 HA Boliger boliger (10-14 boliger/ ha) ET VARIERET INDHOLD Der skal være et varieret indhold i Tankefulds byggede miljøer. Området skal rumme et mangfoldigt boligudbud, der både byder på forskellige boligtyper og ejerformer samt på forskellige typer arkitektur og boligmiljøer. De fem bebyggelsesområder omkring landskabsringen udlægges primært til boliger, men kan også rumme institutioner og enkelte arbejdspladser i tilknytning til boligerne. Det nordlige område vil rumme en blanding af bolig og erhverv. Målet er at alle boligtyper er repræsenteret i alle boligområder, så der skabes en blanding af boligtyper og dermed beboere i alle områderne. OMRÅDE B> 14 HA Offentlige formål Offentlige institutioner Servicefunktioner Uddannelsestilbud Kulturhus/ Multihal Områdets erhvervsbebyggelser placeres primært i det nordlige område, tæt ved både motorvej og Svendborg C. Der påtænkes ikke at placere industrivirksomheder i Tankefuld. Tanken er at Tankefuld skal rumme videnbaserede erhverv, OMRÅDE C> 30 HA Boliger I områdets centrale bebyggelse placeres Tankefulds store offentlige funktioner: Visionen er at skabe et læringscentrum hvor børn, unge og voksne i alle aldre kan mødes og uddanne sig. Målet er at opføre en ny skole, 2 nye børneinstitutioner, et nyt gymnasium, et kulturhus og et bibliotek på dette sted. Disse funktioner kan evt. suppleres af andre mere private eller servicerelaterede funktioner: et lægehus, en tandlæge, et marked, en restaurant eller lign. Kortet viser Masterplanens forslag til indholdet i de enkelte bebyggelsesområder. OMRÅDE G > 25 ha Boliger boliger (8-12 boliger/ ha) OMRÅDE E > 52 HA Boliger boliger (12-14 boliger/ ha) Én børneinstitution boliger (12-15 boliger/ ha) Én børneinstitution Funktionsplan 1:

Foreløbig version d. 05.12.2008

Foreløbig version d. 05.12.2008 Foreløbig version d. 05.12.2008 Svendborg Kommune FORSLAG TIL 2009 forslag til Tankefuld Masterplan 2009 Udarbejdet af Svendborg Kommune, NORD arkitekter og Holscher arkitekter december 2008 Yderligere

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Landskaberne jordbrug, natur og rekreation. onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd

Landskaberne jordbrug, natur og rekreation. onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd Landskaberne jordbrug, natur og rekreation Tankefuld-projektet onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd Tankefuld er ved at være på plads - Kommuneplan 2009-2021 - Lokalplan 540, febr. 2011 - De første

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Dronningborg Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Byens bedste beliggenhed Kongelig udsigt Dronningborg Bydelen Dronningborg er beliggende i den nordøstlige del af Randers By og er et af de mest attraktive

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

5. Rammeområderne for Det Åbne Land

5. Rammeområderne for Det Åbne Land 5. rne for Det Åbne Land Planområde tematiseret på anvendelse Fælles friareal og rekreativ anvendelse Jordbrug Servicefunktioner Teknisk anlæg Åben/lav boligbebyggelse Byggeforhold 5B13, KILDEBRØNDE LANDSBY

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE 1 / PROJEKTBAGGRUND HISTORISK BAGGRUND Helt frem til det 20. århundrede fungerede området som landbrugsjord beliggende lige udenfor Købstaden Odense. Omkring 1920 blev

Læs mere

Kortudsnit genereres

Kortudsnit genereres 3B17, LANGAGERGÅRD Boligformål, center, offentlige formål og friareal - naturfælled. for delområde: 1: Boligformål og fælles friareal. 2: Center og erhvervsformål - butikker, kontorer, offentlige formål

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

BILAG 3 TANKEFULD FACT-SHEET BESKRIVELSE ILLUSTRATIONER, FOTOS, DIAGRAMMER. 1.1 Områdets navn Tankefuld Svendborg. 1. Lokalplan november 2009

BILAG 3 TANKEFULD FACT-SHEET BESKRIVELSE ILLUSTRATIONER, FOTOS, DIAGRAMMER. 1.1 Områdets navn Tankefuld Svendborg. 1. Lokalplan november 2009 FACT-SHEET BESKRIVELSE ILLUSTRATIONER, FOTOS, DIAGRAMMER BILAG 3 TANKEFULD 1. 1.1 Områdets navn Tankefuld Svendborg 1. Lokalplan november 2009 1.2 Placering ift. hovedby Vest for Svendborg på kanten af

Læs mere

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel INDLEDNING Struer Kommune udbyder et areal, som er beliggende i Bremdal, som ligger i tæt forbindelse med Struer. Området ligger i et kuperet landskab med udsigt over

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Lokalplan Sofielund Tankefuld-projektet. - tirsdag den 12. oktober 2010

Lokalplan Sofielund Tankefuld-projektet. - tirsdag den 12. oktober 2010 Lokalplan Sofielund Tankefuld-projektet - tirsdag den 12. oktober 2010 Tankefuld er på plads - Kommuneplan 2009-2021 - lokalplan 540 Sofielund, Tankefuld Nord - Tidsplan Forslag UKP 28. sept. 2010 Byråd

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017 9.00 (9.15) Afgang fra Kolding - Skovbrynet 1, 6000 Kolding Kaffe og croissant eller frugt i bussen ca. 9.45. 10.15 Ankomst og Afgang Skanderborg Rådhus - Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg nyere sidevej

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse

Forslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse Forslag til Kommuneplan 2016 Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur Nærværende hæfte er udarbejdet

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

BOLIGBEBYGGELSE VED KORSHØJEN Udstykningsselskabet matr. nr. 22 A Egense ApS - Udvikling af boligområde og lokalplan / sags. nr

BOLIGBEBYGGELSE VED KORSHØJEN Udstykningsselskabet matr. nr. 22 A Egense ApS - Udvikling af boligområde og lokalplan / sags. nr BOLIGBEBYGGELSE VED KORSHØJEN 2 Rute over Egense Rantzausminde over Egense Lokalplanområde Rute over Rantzausminde OVERSIGTSKORT AF SVENDBORG BY OG RANTZAUSMINDE - 1:25000 3 Byggegrunden er afgrænset af

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens Masterplan Ringe Screeningen omfatter 7 principper for byens udvikling: En tilgængelig by En koncentreret, varierende og levende bymidte Et rigt handelsmiljø Et godt ungemiljø Plads til natur og bevægelse

Læs mere

Hvidbog over indsigelser LP 615

Hvidbog over indsigelser LP 615 Hvidbog over indsigelser LP 615 Forslag til lokalplan 615 for et blandet bolig- og erhvervsområde ved Sofielund Skovvej i Tankefuld har været offentliggjort i 8 uger med frist den 28-07-2016. Der er modtaget

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

TRANSFORMASJON AV FORUS

TRANSFORMASJON AV FORUS FAKTABOKS: Projekt: Udvikling af Vision Forus - en fremtidssikret strategi for udviklingen af Forus Næringspark Klient: Forus Næringspark AS Areal: ca. 645 km, 1.000.000 m2 erhvervsejendomme Periode: Rådgivning

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

T RUKTURPLAN FOR NYT BYO M R Å D E MELLEM TJØRRING OG SNEJBJERG. Strukturplan Gødstrup

T RUKTURPLAN FOR NYT BYO M R Å D E MELLEM TJØRRING OG SNEJBJERG. Strukturplan Gødstrup X S T RUKTURPLAN FOR NYT BYO M R Å D E MELLEM TJØRRING OG SNEJBJERG INDHOLDSFORTEGNELSE Proces Herning XL Eksisterende forhold Infrastruktur Landskab Forudsætninger Byen og konteksten Funktioner Forløbsdiagram

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING. PRIORITET Il

BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING. PRIORITET Il BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING PRIORITET Il VISUALISERING AF GRØNT OMRÅDE OG 2 PLANS BOLIGER side 2 BANEN I BYEN INTRODUKTION Banen i byen er et område, som rammer en yngre målgruppe af ressourcestærke

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER

10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER Bydelen markerer sig med Brændkjærkirkens stejle tagform og højhusene ved fjorden. Herfra breder bebyggelsen sig op over terrænet til den højtliggende Agtrupvej og videre mod syd til Dalby Møllebæk. Bydelens

Læs mere

By-og boligudvikling. Skitser til arealudlæg. Indhold. 1. Overordnede principper. Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper

By-og boligudvikling. Skitser til arealudlæg. Indhold. 1. Overordnede principper. Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper By-og boligudvikling Skitser til arealudlæg Indhold 1. Overordnede principper Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper Model 2 Søbåndet - med bykant Fordele og ulemper Model 3 Nordbyen - med

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80

Læs mere

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Kerteminde, den 2. november 2016 Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Faseopdeling. Kertemindelisten foreslår, at udmøntningen af byomdannelsesplanen

Læs mere

Ullerødbyen i Hillerød Kommune

Ullerødbyen i Hillerød Kommune CO2 beregninger for tre byudviklingsområder Modellen har været anvendt til at beregne CO 2 udslippet i tre byudviklingsområder. I den forbindelse er der taget udgangspunkt i de oplysninger, der er modtaget

Læs mere

Havndal - lokalplanrammer

Havndal - lokalplanrammer Havndal - lokalplanrammer Industriområde Sommerhusområde Teknisk anlæg Byudviklingsområde I.1 O.1 E.3 R.1 E.1 B.1 B.4 O.2 E.2 B.2 C.1 B.3 B.5 O.3 R.2 90 H.C.1 Centerområde Fra Jydestien til Vellinggårdsvej

Læs mere

UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE PROJEKTCHEF SVEND G. HVID RÅDGIVERGRUPPEN USK

UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE PROJEKTCHEF SVEND G. HVID RÅDGIVERGRUPPEN USK UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE PROJEKTCHEF SVEND G. HVID RÅDGIVERGRUPPEN USK > Region Sjælland - Sygehusplan 2010 Køge Sygehus bliver akutsygehus for en befolkning på omkring 300.000 borgere. Det vil derudover

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Udbud af Stenløse Rådhusanneks. Ejendom i byen ved indkøbsmuligheder, S-tog og kulturhus

Udbud af Stenløse Rådhusanneks. Ejendom i byen ved indkøbsmuligheder, S-tog og kulturhus Udbud af Stenløse Rådhusanneks Ejendom i byen ved indkøbsmuligheder, S-tog og kulturhus 1 2 sti Ejendom i centrum af byen Ejendom til salg centralt i Stenløse Egedal Kommune udbyder hermed en ejendom til

Læs mere

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Overordnet struktur og proces for Vinge

Overordnet struktur og proces for Vinge Overordnet struktur og proces for Vinge Proces I forbindelse med genopstarten af Vinge (Ny by) projektet, er der blevet set nærmere på den proces der skal til for at realisere byen. Der skal udarbejdes

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ KOMMUNEPLAN 207 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 20. Tinghøj 20.0 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.0 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder

Læs mere

AMBITIONER - FOKUSPUNKTER - RETNINGSLINJER

AMBITIONER - FOKUSPUNKTER - RETNINGSLINJER AMBITIONER - FOKUSUNKTER - RETNINGSLINJER INTRO Et nyt Aarhusiansk brokvarter skal strække sig fra Godsbanearealet til Åby Skole. Hele vejen langs Søren Frichsvej skal et nyt brokvarter skyde op både nord

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

4.5 Nye boligområder og områder til off. formål

4.5 Nye boligområder og områder til off. formål 4.5 Nye boligområder og områder til off. formål VISION For boligområder er det Byrådets vision, at kommunen skal være kendetegnet ved et bredt udbud af attraktive og spændende bosætningsområder med fokus

Læs mere

Byudvikling og Letbaner

Byudvikling og Letbaner Byudvikling og Letbaner 1 2 Odense Letbane Overordnet proces v/mh Visionen for Odense Vision for Odense Letbane Linjeføring Proces 3 Odense fra stor dansk by til dansk storby Vision Odense fra stor dansk

Læs mere

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om

Læs mere

Aalborg Øst, Smedegård, Blåkildevej, Boliger. Kommuneplantillæg 4.025, Lokalplan og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse).

Aalborg Øst, Smedegård, Blåkildevej, Boliger. Kommuneplantillæg 4.025, Lokalplan og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). Punkt 19. Aalborg Øst, Smedegård, Blåkildevej, Boliger. Kommuneplantillæg 4.025, Lokalplan 4-6-104 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2013-20369. By- og Landskabsudvalget indstiller, at

Læs mere