Best practice Hvordan får vi flere dygtige elever på erhvervsuddannelserne?

Transkript

1 Best practice Hvordan får vi flere dygtige elever på erhvervsuddannelserne? - et inspirationshæfte om samarbejdet mellem UU, folkeskoler og erhvervsuddannelserne Februar 2015

2 Vi vil meget gerne have virksomheder med i vores brobygningsaktiviteter, især på de uddannelser, der er svære at rekruttere til. Allerede nu møder brobygningseleverne lærlinge men det vil have stor værdi, hvis virksomhederne kunne være med. Jørgen Borg, uddannelsesleder, Rybners Udgivelseår 2015 Udgiver Selandia Forlag Forfattere Foto Grafisk design Tryk Chefkonsulent Heike Hoffmann og erhvervspolitisk konsulent Nina Lave, Håndværksrådet Jacob Kjøller Andersen Stormes Grafisk Media College Aalborg Oplag 250 stk. ISBN nr

3 Forord Vi skal fortsat kunne skabe innovation og vækst i Danmark. Ingen kan være i tvivl om det. Her vil godt håndværk, effektiv produktion og optimal service være med til at understøtte den danske vækststrategi. Men det kræver stærke kompetencer på hele arbejdsmarkedet. Det er derfor en forudsætning, at flere dygtige unge søger ind og gennemfører en erhvervsuddannelse lige nu og de kommende år. Tolv erhvervsskoler og Håndværksrådet har i de sidste to år gennemført et stort udviklingsprojekt, Talentvejen. Her er unge talenter blevet spottet og udfordret med særlige opgaver i deres uddannelsesforløb, og der er samtidig blevet lagt vægt på, at talenterne får lærepladser i virksomheder, som vil uddanne de bedste. Det har været hensigten, at virksomhederne skulle bidrage med at skabe det rette læringsmiljø, så den dygtige elevs kunnen og evner blev udfordret i jobbet. Der ligger en stor samfundsmæssig udfordring i at formidle budskabet om de mange karrieremuligheder, som erhvervsuddannelserne også kan bane vej til, i en verden med mange andre muligheder. Det er derfor med glæde, Talentvejen nu kan udgive denne publikation, som er et resultat af Håndværksrådets undersøgelse af best practice indenfor uddannelsesområdet. Vi ved, at et godt og udbygget samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), folkeskoler og erhvervsskoler kan inspirere folkeskolens elever til at starte deres karriere med en erhvervsuddannelse. Publikationen er fuld af gode eksempler på, hvordan der bygges bro fra grundskolen til erhvervsuddannelserne gennem forskellige aktiviteter målrettet folkeskolens lærere og elever. Mange af aktiviteterne afspejler den store velvilje, der allerede er til stede på tværs af myndigheder og institutioner, samt at skoler og UU-centre gerne vil løse opgaven. Publikationen rummer en mangfoldighed af gode ideer til, hvordan eleverne i folkeskolen på en spændende måde kan blive introduceret til erhvervsuddannelserne, så de kan træffe et valg på et bedre grundlag end hidtil. Tak til Håndværksrådet for et stort arbejde, som kan tjene til inspiration i en tid, hvor der er travlhed med at køre reformerne ind på erhvervsskolerne. Ligeledes tak til alle på erhvervsskoler, folkeskoler og UU-centre, som har bidraget med viden og erfaringer til udviklingsprojektet, som er støttet og finansieret af EU s socialfond og Danmarks Vækstråd. Vi håber, at dette bidrag også vil blive en vigtig brik i den samlede indsats på uddannelsesområdet. John Vinsbøl Projektchef 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Indledning... 7 Projektets tidsmæssige og politiske kontekst... 8 Generelle hovedkonklusioner...10 Nr. 1 bliver introduktionskurserne...10 Folkeskolen skal involveres centralt og decentralt...10 Hvad er særligt nyt på erhvervsuddannelserne?...11 Samarbejdsrelationerne er stærke allerede nu...11 Aktivitetsbeskrivelser...13 Aktiviteter med folkeskoler og lærere...14 UU Aalborg giver folkeskolelærerne særbehandling på introduktionsforløbene...15 Selandia: Klasselærerkurser...16 Rybners: Lærerkurser om erhvervsuddannelser pilot...16 EUC Sjælland: Valgfag for folkeskoleelever UUV Køge Bugt: Udvikling af undervisningskoncept for Uddannelse og job...20 Mercantec: Aktiviteter i vinterferien og efterårsferien...21 Mercantec: Oplev Mercantec...23 Tech College Aalborg: Region Nordjylland Survival Skills...24 Talentvejen: Talentspil til folkeskolen...25 Aktiviteter med forældre...26 UU Odder Skanderborg: Nyt koncept for forældremøder...26 UU Lillebælt: Ung-til-ung vejledning også med forældre Selandia: Forældrekurser og fokus på forældrene på hjemmesiden...30 UUV Køge Bugt: Forlagt undervisning nu med forældre og et guidekorps...30 Samarbejde mellem erhvervsskole og UU-center...32 Rybners: Vi bruger UPV-kriterierne for optagelse som filter...34 UU Odder Skanderborg i samarbejde med Aarhus Tech: UPV-brobygning...34 UUV Køge Bugt: Vejledningsprolog erhvervsskoledag med 6. klasserne...35 Aalborg Handelsskole: Købmand for en dag...36 Fokus på eux og videreuddannelse UU Lillebælt: Virksomheder er med ved information om eux...38 Selandia: De unge SKAL møde eux...38 Rybners: Temadag om off-shore fokus på videreuddannelse...39 Skills- og talentaktiviteter...40 EUC Syd: Skills-aktiviteter som magnet for erhvervsuddannelserne...40 Tech College Aalborg: Valgfag for talenter...41 UU Aalborg: Uddannelsesuge i forbindelse med DM i Skills...44 UUV Køge Bugt: Den 5. introdag bruges på skills-stafetten...44 Inddragelse af lokalområder virksomheder og praktikker...46 UU Odder Skanderborg: Lokal uddannelsesmesse...46 UU Odder Skanderborg: Uddannelsesavis med praktikker...48 UU Aalborg: Alle elever i praktik med eller uden hjælp fra UU-centret...48 Tak til...50 Nye erhvervsuddannelser, ny folkeskole, nye samarbejder...51

6 6

7 Indledning Dette inspirationshæfte er udarbejdet i regi af projekt Talentvejen, som handler om at få øje på de særligt talentfulde unge på erhvervsuddannelserne. Projektet handler også om at udvikle særlige talentforløb på erhvervsskolerne og i virksomhederne, når talenterne er identificeret, for at sikre, at de fortsætter med at udvikle deres talent undervejs i deres uddannelse. Alt dette foregår, når de unge har valgt en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, men for at sikre, at erhvervsuddannelserne kan rekruttere flere talenter, har vi valgt også at se på, hvad der foregår forud for optagelsen på en erhvervsuddannelse. I inspirationshæftet beskriver vi derfor en lang række af de aktiviteter, der foregår i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse med fokus på erhvervsuddannelserne, naturligvis. Aktiviteterne varetages af UU-centre, erhvervsskoler og til dels folkeskoler enten som en aktivitet, der gennemføres af én aktør, eller som en aktivitet, der gennemføres i samarbejde med en eller flere andre aktører. Fælles for aktiviteterne er, at de retter sig imod eleverne i folkeskolen, typisk i udskolingen. Formålet med inspirationshæftet er helt konkret at beskrive en række af de aktiviteter, som UUcentre og erhvervsskoler gennemfører for at informere om, markedsføre, vejlede om og rekruttere til erhvervsuddannelserne. Vi kalder dem eksempler på best practice aktiviteter, som kan inspirere andre UU-centre og andre erhvervsskoler, når dé aktører arbejder med at vise erhvervsuddannelserne frem for flere, talentfulde unge. Også fx regioner, kommuner og folkeskoler kan finde inspiration til aktiviteter og samarbejdsmodeller i hæftet. Vores viden om de aktiviteter, der er beskrevet i hæftet, stammer fra en lang række interview med erhvervsskoler, der er partnere i projektet (samt et par supplerende skoler), fra interview med UUcentre (centerledere og medarbejdere) og fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, som alle deltagende skoler i projektet har haft mulighed for at besvare. I løbet af de mange interview har vi hørt mange ønsker og drømme fra både UU-centre og erhvervsskoler: Hvad kunne vi tænke os at gøre, hvis lovgivningen var anderledes? Hvis vi kunne få det, som vi gerne vil have det? Hvis vi nu tænkte lidt anderledes, end vi plejer? De udtalelser har vi også taget med i hæftet, for de kan også inspirere til, at vi får flere dygtige unge til at vælge erhvervsuddannelserne. Der gennemføres langt flere aktiviteter, end vi beskriver i hæftet her. Både erhvervsskoler og UUcentre er meget aktive i forhold til erhvervsuddannelserne. Vi har valgt de mest inspirerende og lagt fokus på de aktiviteter, der retter sig mod talenter. Men det er også vigtigt at huske, at mange af de beskrevne aktiviteter faktisk ikke er målrettet talenter. Til gengæld kan de bruges aktivt i processen med at rekruttere flere dygtige unge til erhvervsuddannelserne. God læselyst. Vi håber, at I bliver inspireret til at tænke nyt og lære af andre, der hvor I er. 7

8 Projektets tidsmæssige og politiske kontekst Talentvejen er igangsat og gennemført på et tidspunkt, hvor der har været et fokus på erhvervsuddannelserne som aldrig før. Og især et fokus på flere dygtige faglærte. I juni 2013, et halvt år inde i projektets levetid, blev der indgået en politisk aftale om en reform af folkeskolen, som på en række punkter vil ændre radikalt på de forudsætninger, som folkeskolens elever medbringer, når de vælger at tage en erhvervsuddannelse. Små otte måneder senere, i februar 2014, fik vi en politisk aftale om en reform af erhvervsuddannelserne, som både ændrer erhvervsuddannelserne ret grundlæggende, og som ændrer rammerne for den vejledning om (bl.a.) erhvervsuddannelserne, som foregår i UU-centrene og i tæt samarbejde med folkeskolen. Fælles for reformerne er deres store fokus på kvalitet. Eleverne i folkeskolen skal være dygtigere, og eleverne og lærlingene på erhvervsuddannelserne skal være dygtigere faglærte. På den måde har Talentvejen ramt et politisk bull s eye med fokus på talenter. Reformerne betyder også, at både erhvervsskoler, UU-centre, folkeskoler og kommuner er nødt til at tænke deres opgaver anderledes. Reformerne rummer nemlig nye opgaver, andre opgaver, flytning af opgaver og også en række opgaver, som ikke længere kan varetages, som de plejer. Så projektet har en fantastisk timing i forhold til reformerne, men det store arbejde ligger foran os alle: Reformerne skal implementeres, hvis de skal virke. Og det kræver, at vi ser hinanden i øjnene, lærer af hinanden og indgår nye samarbejder på tværs af institutioner og myndigheder, hvis intentionerne i reformerne skal rulles ud i virkeligheden. Kritikken af UU erne har været massiv og til dels korrekt, men vi har set meget stor forandring i UU ernes vejledning og diskurs i forhold til erhvervsuddannelserne. Vi er på den helt rigtige vej mod et respektfuldt samarbejde men nu skal vi på erhvervsskolerne til at sprede indsatsen til at etablere et samarbejde med klasselærere og forældre i stedet. Lokalt er det meget ærgerligt. Mette Tram Pedersen, vicedirektør, Selandia 8

9 9

10 Generelle hovedkonklusioner Da vi gik i gang med hæftet, havde vi en forventning om, at reformen af erhvervsuddannelserne ville have den største effekt på de aktiviteter, der retter sig mod rekruttering til erhvervsuddannelserne, fordi vi et langt stykke hen ad vejen får nye erhvervsuddannelser at rekruttere til. Det viste sig at være en i hvert fald delvis forkert hypotese. UU-centre og erhvervsskoler melder samlet set, at reformen af folkeskolen og det øgede fokus på kollektiv vejledning har de største konsekvenser for, hvordan UU-centre og erhvervsskoler arbejder i forhold til erhvervsuddannelserne. Nr. 1 bliver introduktionskurserne Den allervigtigste aktivitet fremadrettet bliver introduktionskurserne, fordi de er den eneste skalaktivitet for alle folkeskoleelever i forhold til erhvervsuddannelserne. Det er her, folkeskoleelevernes interesse for erhvervsuddannelserne skal vækkes. Det er her, de unge skal se, at deres særlige talent kan udfoldes som faglært. Introduktion og brobygning er samtidig velkendte aktiviteter i spændingsfeltet mellem UU-centrene og erhvervsskolerne. Spørgeskemaundersøgelsen blandt skolepartnerne i Talentvejen viser fx, at 31 af de 33 respondenter samarbejder med UU om brobygning, og vi har derfor i hæftet bl.a. valgt at fokusere på aktiviteter, der kan inspirere til nytænkning af især introduktionsforløbene. Beskrivelserne findes under de forskellige temaer, som hæftet er delt op i. Folkeskolen skal involveres centralt og decentralt Et gennemgående tema er også involveringen af folkeskolen. Alle er opmærksomme på, hvor afgørende det bliver at skabe gode relationer til folkeskolen ikke kun til eleverne, men også til lærerne og forældrene. Flere af især UU erne peger på, at det kan være nødvendigt at have et dobbeltgreb om folkeskolerne. Aktiviteterne i forhold til erhvervsuddannelserne bliver først reelt værdiskabende, når lærerne tager ejerskab til aktiviteterne, involverer sig og forpligter sig på at samarbejde. Nøglen hertil har flere steder været direkte kontakt til fx klasse- eller kontaktlærere. Den proces er vanskelig og besværlig, men den er lykkedes flere steder. Mange af interviewpersonerne peger dog på, at der først for alvor kommer hul igennem til folkeskolen, når kommunen (kommunalpolitikere eller forvaltning) på strategisk niveau beslutter, at alle skoler i en given kommune skal indgå i samarbejdet. Den enkelte skoleleder skal så ikke selv prioritere aktiviteten. Den bliver obligatorisk. Det lyder som en fremmed tankegang i en decentral folkeskole, men det viser sig altså flere steder, at en strategisk beslutning kan være et godt udgangspunkt for gode samarbejder mellem folkeskole, UU-center og/eller erhvervsskole. Især hvis beslutningen følges op af en ordentlig, respektfuld dialog med de enkelte skoler og lærere. Disse forhold afspejler sig i en række af de temaer, hæftet indeholder, fx i forhold til hvordan både erhvervsskoler og UU-centre inddrager folkeskolerne (både skolerne som institutioner og folkeskolelærerene), hvordan man samarbejder med folkeskoleelevernes forældre, og hvordan man samarbejder på tværs om uddannelsesparathedsvurderingerne. 10

11 Hvad er særligt nyt på erhvervsuddannelserne? Det har også været helt gennemgående, at både erhvervsskoler og UU-centre fremadrettet vil have meget stort fokus på talentspor og eux, som for mange uddannelsers vedkommende bliver noget helt nyt. Fokus har været der tidligere, men fordi eux rulles hurtigere og bredere ud efter reformen, og fordi talentsporene bliver obligatoriske at udbyde, er der en skarp opmærksomhed på, at der skal bruges krudt på de to nyheder i forhold til folkeskolen, så både lærere, elever og forældre ved, hvad eux er, og hvad eux kan bruges til. Eux og de nye, obligatoriske talentspor bliver værdifulde redskaber i forhold til at rekruttere flere dygtige unge talenter til erhvervsuddannelserne. Dermed bliver eux og talentsporene vigtige omdrejningspunkter for UU-centrenes og erhvervsskolernes aktiviteter og for deres samarbejde. Samarbejdsrelationerne er stærke allerede nu Uanset hvad man mener om reformerne og fokuseringen af vejledningen, så har den nye lovgivning i hvert fald haft én positiv effekt: Der er en meget stor vilje til at samarbejde på tværs af myndigheder og institutioner. De mange interview og spørgeskemaundersøgelsen efterlader et helt tydeligt indtryk af, at skoler og UU-centre vil hinanden i et konstruktivt samarbejde om erhvervsuddannelserne. I de senere år har der allerede været en bevægelse i retning af meget konstruktive samarbejder også før reformerne, men der er en helt klar erkendelse af, at man fremadrettet har brug for hinanden i arbejdet med at vejlede og informere om de nye muligheder, som erhvervsuddannelsesreformen skaber for de unge. Og det er måske den vigtigste konklusion på arbejdet med dette inspirationshæfte. 11

12 12

13 Aktivitetsbeskrivelser I dette afsnit har vi beskrevet en række af de aktiviteter, som erhvervsskoler og UU-centre arbejder med i forhold til at rekruttere flere og flere dygtige unge til erhvervsuddannelserne. Der er langt fra plads til at beskrive alt det, der foregår derude, for der er et voldsomt fokus på erhvervsuddannelserne. Derfor har vi måttet vælge. Fælles for de aktiviteter, vi har valgt at tage med, er, at de kan gennemføres inden for de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for UU-centre og erhvervsskoler, som kommer til at gælde fremover, dvs. også efter implementeringen af folkeskole- og erhvervsuddannelsesreformerne. Et kriterium har også været, at aktiviteten skal kunne inspirere andre (UU-centre, erhvervsskoler, kommuner, folkeskoler m.v.) til at komme i gang med noget andet, end man plejer. Endelig har vi prioriteret aktiviteter, der har eller kan have dygtige, talentfulde unge som målgruppe, fordi det er den type unge, erhvervsuddannelserne har brug for. Afsnittet er opdelt i seks temaer, som hver indeholder en række beskrivelser af konkrete aktiviteter, der gennemføres af UU-centre og erhvervsskoler enten hver for sig eller i samarbejde. Vi håber, at mange lader sig inspirere. Jeg kunne godt tænke mig, at lærerne fra folkeskolen et år inde i eud-forløbet får mulighed for at følge de elever, de har sendt videre til en erhvervsuddannelse nogle gange om året. Det vil give et nuanceret billede af, om deres elever fungerer, hvor de er kommet hen og det må gerne være en del af succeskriteriet for lærerne i folkeskolen ud over karaktererne i deres undervisningsfag. Mette Tram Pedersen, vicedirektør, Selandia 13

14 Aktiviteter med folkeskoler og lærere De ændrede rammer for UU-centrenes arbejde gør, at lærerne i folkeskolen i endnu højere grad end hidtil kommer til at fungere som UU-vejledernes forlængede arm. Når gruppe- og kollektiv vejledning bliver hovedvejen til de unge for UU ernes vedkommende, vil lærerne i folkeskolen komme til at foretage individuel vejledning. De kommer også til at besvare konkrete spørgsmål fra folkeskoleeleverne og deres forældre. Og derfor er også lærerne i folkeskolen nødt til at vide mere om erhvervsuddannelserne, reformen og fx muligheden for at læse videre, følge talentspor og læse eux. Samarbejdet med lærerne i folkeskolen er ikke et nyt koncept for UU-centrene. Fx har UUV Køge Bugt allerede i et par år haft et succesrigt frivilligt samarbejde om en erhvervsskoledag for 6. klasserne i de kommuner, som UU-centret dækker. UU-centret er den udfarende kraft i forhold til folkeskolerne og lærerne, og der er blevet taget rigtig godt imod det i folkeskolen. Hvor ressourcerne og energien er til det, giver det mening at dyrke de frivillige partnerskaber. Men det er ressourcekrævende for UU-centret at have mere end den nødvendige kontakt til alle folkeskoler i dækningsområdet, og de ressourcer findes ikke alle steder. En anden vej at gå er derfor et strategisk samarbejde med enten det relevante udvalg i kommunalbestyrelsen eller forvaltningen. Aalborg Kommune afsætter fx ressourcer i UU-regi til opgaver, der ikke skal ligge i UU-centret, men som kommunen har valgt, at UU-centret skal udføre. Også UUV Køge Bugt har gode erfaringer med centrale beslutninger, der bliver til bundne opgaver på kommunernes folkeskoler. Her sker det i form af et koncept for undervisning i det nye fag Uddannelse og job, som de fire kommuner bag UU-centret har besluttet, at alle skoler i kommunerne skal bruge. Erhvervsskolerne har ikke haft den samme naturlige adgang til folkeskoleeleverne ud over introduktionskurserne og brobygningen, men det ændrer sig netop nu især som en følge af folkeskolereformen. Flere af de interviewede erhvervsskoler har aktiviteter med folkeskolen og lærerne, som først med reformerne af både folkeskolen og erhvervsuddannelserne er blevet oplagte, mulige og ønskede af alle parter. Initiativet til de nye aktiviteter kommer både fra erhvervsskolerne selv og fra folkeskolerne, der udnytter folkeskolereformen til at åbne sig mod omverdenen, herunder uddannelsesinstitutionerne. Og det giver erhvervsskolerne gode muligheder for at spotte talenterne, inden de vælger deres ungdomsuddannelse. 14

15 UU Aalborg giver folkeskolelærerne særbehandling på introduktionsforløbene UU Aalborg arbejder sammen med hele Nordjylland om introduktionskurser og brobygning. Ca klasser er i introduktionsforløb over 8 uger i forårssemestret. Aftalen er, at der sendes mindst én folkeskolelærer med på de ungdomsuddannelser, der introduceres til. Erfaringerne har været blandede, fordi nogle uddannelser har været gode til at inddrage de besøgende folkeskolelærere, mens lærerne andre steder har følt, at de var lidt til overs eller i vejen. Derfor er lærerdelen af introduktionsforløbene lagt om med et særskilt program for lærerne over én uge: Mandag er fri, da der ofte er logistisk arbejde på folkeskolerne med at få sendt eleverne godt af sted. Tirsdag til torsdag lægges der et institutionsprogram, så alle lærere besøger stx, eud (eux) og erhvervsgymnasiale uddannelser. Fredag samles lærerne til et program med to hovedpunkter: 1) Udbytte og erfaringsudveksling og 2) Samarbejdet med UU-centret. Hvilke opgaver har UU? Hvad kan lærerne bruge UU til? Evalueringerne viser, at folkeskolelærerne har et stort udbytte af dagen. Efter dagen ved de meget mere om alle uddannelser, og mange er overraskede over, hvad teknisk skole er og kan. Forløbet klæder lærerne godt på til undervisningen i det nye fag Uddannelse og job. UU Aalborg er særligt tilfreds med, at der samarbejdes med lærere for 8. klasserne, da det giver disse lærere mulighed for at hjælpe deres elever, når den endelige beslutning om ungdomsuddannelse/10. klasse skal tages i løbet af 9. klasse. En positiv sideeffekt er nye netværk blandt folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner på næsten hvert eneste lærerhold har en skole indgået en samarbejdsaftale med en institution for ungdomsuddannelse. UU Aalborg kan også konstatere, at lærerne bliver mere bevidste om, hvad deres elever kan komme i gang med efter folkeskolen. To forhold er afgørende for forløbenes succes. For det første er det vigtigt, at folkeskolelærerne er fysisk på institutionerne og ser det, de kan gøre for deres elever. Lærerne har taget ejerskab til forløbene og møder gerne og villigt op. Ingen bliver væk uden at melde afbud. For det andet er der politisk opbakning til projektet. Introduktionsforløb særskilt for folkeskolelærere gennemføres efter aftale med Aalborg Kommune og er en obligatorisk aktivitet. Kilde: UU Aalborg 15

16 Selandia: Klasselærerkurser Selandia i Slagelse har også fat i folkeskolernes lærere i 8. klasse. Der er indgået en aftale med de relevante kommuner om, at Selandia låner udskolingslærerne til en obligatorisk dag med fokus på erhvervsuddannelserne. Lærerne i 8. klasse bliver introduceret til erhvervsuddannelserne og deres struktur. Lærerne ser skolen og besøger de elever, som de selv har sendt videre til en erhvervsuddannelse. Programmet på den obligatoriske dag er todelt. Formiddagen bruges på generel information om erhvervsuddannelserne, hvor tilgangen fra lærernes side beskrives som interesseret, men skeptisk. Det store ryk i bevidstheden sker, når lærerne kommer ud på de enkelte afdelinger og taler med eleverne: Eleverne på smedeafdelingen nævner matematikken som et meget vigtigt redskab for dem, mens autoeleverne fx gør opmærksom på, at de bruger tysk, når de bestiller reservedele. Succeskriterierne for at lykkes med en erhvervsuddannelse er i fokus på dagen. Selandia arbejder med at bibringe folkeskolelærerne en uddybende forståelse for, hvad man skal kunne mestre for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse: dansk, matematik, engelsk og nogle gange også tysk. Det resulterer i deciderede aha-oplevelser i forhold til de almene fag for folkeskolelærerne, der også ser deres tidligere elever blomstre på Selandias uddannelser. Selandia kan konstatere, at overgangsfrekvensen fra folkeskole til erhvervsuddannelserne er steget massivt. Kilde: Selandia CEU Rybners: Lærerkurser om erhvervsuddannelser pilot I Esbjerg-området gennemførtes i efteråret 2014 to eud-kurser for udskolingslærerne (7.-9. klasse) om erhvervsuddannelserne som en attraktiv karrierevej. Kurserne varede ½ dag og havde fokus på at udfordre myter og fordomme om, hvad en erhvervsuddannelse er, og hvordan erhvervsuddannelserne kan bruges som en karrierevej. Folkeskolelærerne møder både elever, lærere og vejledere fra erhvervsuddannelserne. Formålet er at give lærerne en idé om, hvilke udfordringer eleverne møder på erhvervsuddannelserne og at give et nuanceret kendskab til erhvervsuddannelsernes faglige niveau, kultur og jargon, praktikpladser og videreuddannelse. Det vigtigste mål med kurset er, at lærerne i udskolingen bliver bekendt med skoleformen på erhvervsuddannelserne. De får historier og eksempler med hjem, som de kan bruge, når de skal tale med deres elever om erhvervsuddannelserne og undervise i Uddannelse og job. Kurserne indeholder oplæg om, hvad der kendetegner en erhvervsuddannelse, og hvordan uddannelserne kan bruges som karrierevej, men består også af caférunder og mulighed for samtale og erfaringsudveksling mellem lærerne undervejs. På dagsordenen er også de nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne og de nye hovedområder samt inspiration til undervisning i faget Uddannelse og job. 16

17 Generelt er der et stort ledelsesmæssigt fokus på erhvervsuddannelserne. Der er bl.a. afholdt møde mellem lederen af Rybners og lederne af folkeskolerne, og også skoledirektørerne i de relevante kommuner er involveret for at få fokus på, hvordan man politisk kan motivere de unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Der er også nedsat arbejdsgrupper omkring folkeskolereformen, hvor erhvervsuddannelserne byder ind med deres særlige tilgang til læring. Lærerkurserne udbydes i et samarbejde mellem institutioner for erhvervsrettet uddannelse i Esbjergområdet. Invitationer til kurserne sendes til folkeskolerne, og deltagelse er op til skolen og den enkelte lærer. 130 lærere deltog på kursus II i efteråret Kilde: Rybners EUC Sjælland: Valgfag for folkeskoleelever EUC Sjælland har mærket folkeskolereformen meget kontant, idet skolen er blevet opfordret til at byde ind på konkrete forløb til folkeskoleeleverne. Det er i efteråret 2014 blevet til to udskolingsforløb med fokus på hhv. drenge og piger. Til drengene er der blevet udviklet et udskolingsforløb med titlen Metal, mekanik og motorer, som kører ugentligt. Forløbet sammentænker fagligheder fra indgangene Produktion og udvikling og Biler, fly og transportmidler. Skolen har indgået en aftale med affaldsfirmaet Affald Plus, som fx har leveret motorer, græsslåmaskiner osv., som eleverne arbejder med. Under forløbet afvikles konkurrencer, og der er masser af samtaler om fagfaglige ting. Det er ekstremt populært på drengesiden. Til pigerne er forløbet Sundhed, krop og stil udviklet med udgangspunkt især i indgangen Krop og stil. Her er tilgangen mere teoretisk, og eleverne arbejder bl.a. med behovspyramider. Der er fokus på udseende, fx styling, kosmetik og hår men også på emner, der har en sundhedsmæssig relevans, fx søvn, motion, kost og ergonomi. Kilde: EUC Sjælland 17

18 18

19 De unge skal prøve, røre og gøre. Det talte ord gør det ikke alene. Anne Froberg, centerleder, UU-Aalborg 19

20 UUV Køge Bugt: Udvikling af undervisningskoncept for Uddannelse og job I UUV Køge Bugt har man en aktiv tilgang til samarbejdet med folkeskolen om Uddannelse og job med klar kommunal opbakning i UU-centrets fire kommunale bagmænd (Greve, Køge, Solrød og Stevns Kommuner). UU-centret har udviklet et undervisningskoncept til det nye fag Uddannelse og job, som består af undervisning, der foretages af UU-vejlederne i folkeskolerne. Konceptet består af et forløb på i alt 42 lektioner fordelt hen over 7., 8. og 9. klasse fordelt på 7 moduler: 1. Hvem er jeg? Hvem vil jeg gerne være? Karrierelæring: øvelser i at træffe valg og folde erhvervsuddannelsesreformen ud for eleverne. 2. Ung med job. 3. Søg job eller praktikplads. 4. Gæt et job. Bl.a. med fokus på forskellen på en studieforberedende og kompetencegivende ungdomsuddannelse. 5. Bedre introkurser: med fokus på de nye muligheder, som erhvervsuddannelsesreformen åbner op for. 6. Praktik med mening. Måske kan din erhvervspraktikplads blive den kommende uddannelsesaftale? 7. Sikker overgang til ungdomsuddannelse. UUV Køge Bugt har i efteråret 2014 igangsat en evaluering af de første forløb, som viser, at antallet af lektioner er i overkanten, og fremadrettet kommer modulerne til at bestå af lektioner i alt. Evalueringen omfatter også møder med de enkelte skoleledere, som er glade for tilbuddet. Skolelederne giver udtryk for, at de mange ændringer på uddannelsesområdet gør, at Uddannelse og job bliver vigtigere end den gamle UEA-undervisning. Og UU-centrets indsats letter dagligdagen på skolerne, da man netop ikke skal påtage sig denne, ændrede opgave også. På skoleniveau viser evalueringen, at samarbejdet om forløbene fremadrettet skal aftales lokalt. Nogle skoler vil på sigt gerne have, at deres egne lærere får en mere aktiv rolle i forløbene. UUV Køge Bugt er dog ikke i tvivl om, at det har haft en meget positiv effekt, at man er kommet med et samlet bud på eksperthjælp på det vejledningsfaglige område, og at den fælleskommunale opbakning har været afgørende for processen. Baggrunden for udviklingen af kataloget er en erkendelse i UU-centret af, at UU-vejledernes rolle bliver mere tilbagetrukket, og at Uddannelse og job reelt bliver en forudsætning for, at vejlederne kan udføre deres arbejde: at vejlede. UU-centret har derfor med kataloget, og med kontant støtte fra kommunerne bag UU-centret, reelt udviklet et tilbud til skolerne om at varetage undervisningen i Uddannelse og job, som gør, at skolernes lærere kan fokusere på det, dé er gode til. De behøver ikke at uddanne deres lærere til at undervise i dette fag også. Den opgave varetages af eksperterne: UUvejlederne. Den oprindelige tanke var, at de enkelte folkeskoler kunne plukke i kataloget efter ønsker og behov. De fire kommuner bag UU-centret har dog besluttet, at alle kommunale folkeskoler skal igennem alle moduler i kataloget. Midlerne hertil er fundet ved at låse UU-centrets økonomi fast og undgå besparelser. 20

21 På den måde har UUV Køge Bugt selv kunnet gennemføre undervisningen i Fra 2015 bliver beslutningen om brug af modulerne lagt ud til den enkelte kommune, som så skal finde midlerne i det overordnede skolebudget. Det bliver fortsat en alt-eller-intet -løsning, idet forløbet sælges som en samlet pakke. Beslutningen bliver blot flyttet fra det fælleskommunale niveau til skolechefsniveau, og ingen skoleleder skal finde midlerne til forløbene på egne skoler i 2015 heller. Kilde: UUV Køge Bugt Mercantec: Aktiviteter i vinterferien og efterårsferien Mercantec har de sidste seks år afholdt ferieaktiviteter for børn i klasse i vinterferien (uge 7) og efterårsferien (uge 42). Formålet med ferieaktiviteterne er at rekruttere elever til erhvervsuddannelserne. Selvom der går lidt tid, før børnene i klasse skal vælge uddannelse, gør Mercantec med ferieaktiviteterne tidligt børnene opmærksomme på, at erhvervsuddannelserne er en mulighed. Omkring 100 elever deltager i ferieaktiviteterne i hver af ferieugerne, og aktiviteterne varierer fra år til år. I vinterferien 2014 kunne børnene bygge deres egen sæbekassebil eller få en prøvetur i en moderne elbil og høre, hvordan en bil fungerer. I efterårsferien 2014 tilbød Mercantec feriebørnene at gå Kok Amok og prøve at lave mad som på TV og på fine restauranter. Derudover kunne børn fra 10 år designe deres eget computerspil. Mercantec har gode erfaringer med ferieaktiviteterne. Børnene dukker op, er aktive og hygger sig, og imens forsøger lærerne at spotte talenter blandt børnene. Mercantecs egne lærere står for ferieaktiviteterne, som er finansieret af skolen selv. Ved nogle aktiviteter er der dog et deltagergebyr på 50 kr. Viborg Kommune reklamerer for ferieaktiviteter via et særligt hæfte, som de sender til alle klasser i kommunen. Det er ligeledes Viborg Kommune, som administrerer tilmeldingen til ferieaktiviteterne. Kilde: Mercantec 21