Best practice Hvordan får vi flere dygtige elever på erhvervsuddannelserne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Best practice Hvordan får vi flere dygtige elever på erhvervsuddannelserne?"

Transkript

1 Best practice Hvordan får vi flere dygtige elever på erhvervsuddannelserne? - et inspirationshæfte om samarbejdet mellem UU, folkeskoler og erhvervsuddannelserne Februar 2015

2 Vi vil meget gerne have virksomheder med i vores brobygningsaktiviteter, især på de uddannelser, der er svære at rekruttere til. Allerede nu møder brobygningseleverne lærlinge men det vil have stor værdi, hvis virksomhederne kunne være med. Jørgen Borg, uddannelsesleder, Rybners Udgivelseår 2015 Udgiver Selandia Forlag Forfattere Foto Grafisk design Tryk Chefkonsulent Heike Hoffmann og erhvervspolitisk konsulent Nina Lave, Håndværksrådet Jacob Kjøller Andersen Stormes Grafisk Media College Aalborg Oplag 250 stk. ISBN nr

3 Forord Vi skal fortsat kunne skabe innovation og vækst i Danmark. Ingen kan være i tvivl om det. Her vil godt håndværk, effektiv produktion og optimal service være med til at understøtte den danske vækststrategi. Men det kræver stærke kompetencer på hele arbejdsmarkedet. Det er derfor en forudsætning, at flere dygtige unge søger ind og gennemfører en erhvervsuddannelse lige nu og de kommende år. Tolv erhvervsskoler og Håndværksrådet har i de sidste to år gennemført et stort udviklingsprojekt, Talentvejen. Her er unge talenter blevet spottet og udfordret med særlige opgaver i deres uddannelsesforløb, og der er samtidig blevet lagt vægt på, at talenterne får lærepladser i virksomheder, som vil uddanne de bedste. Det har været hensigten, at virksomhederne skulle bidrage med at skabe det rette læringsmiljø, så den dygtige elevs kunnen og evner blev udfordret i jobbet. Der ligger en stor samfundsmæssig udfordring i at formidle budskabet om de mange karrieremuligheder, som erhvervsuddannelserne også kan bane vej til, i en verden med mange andre muligheder. Det er derfor med glæde, Talentvejen nu kan udgive denne publikation, som er et resultat af Håndværksrådets undersøgelse af best practice indenfor uddannelsesområdet. Vi ved, at et godt og udbygget samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), folkeskoler og erhvervsskoler kan inspirere folkeskolens elever til at starte deres karriere med en erhvervsuddannelse. Publikationen er fuld af gode eksempler på, hvordan der bygges bro fra grundskolen til erhvervsuddannelserne gennem forskellige aktiviteter målrettet folkeskolens lærere og elever. Mange af aktiviteterne afspejler den store velvilje, der allerede er til stede på tværs af myndigheder og institutioner, samt at skoler og UU-centre gerne vil løse opgaven. Publikationen rummer en mangfoldighed af gode ideer til, hvordan eleverne i folkeskolen på en spændende måde kan blive introduceret til erhvervsuddannelserne, så de kan træffe et valg på et bedre grundlag end hidtil. Tak til Håndværksrådet for et stort arbejde, som kan tjene til inspiration i en tid, hvor der er travlhed med at køre reformerne ind på erhvervsskolerne. Ligeledes tak til alle på erhvervsskoler, folkeskoler og UU-centre, som har bidraget med viden og erfaringer til udviklingsprojektet, som er støttet og finansieret af EU s socialfond og Danmarks Vækstråd. Vi håber, at dette bidrag også vil blive en vigtig brik i den samlede indsats på uddannelsesområdet. John Vinsbøl Projektchef 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Indledning... 7 Projektets tidsmæssige og politiske kontekst... 8 Generelle hovedkonklusioner...10 Nr. 1 bliver introduktionskurserne...10 Folkeskolen skal involveres centralt og decentralt...10 Hvad er særligt nyt på erhvervsuddannelserne?...11 Samarbejdsrelationerne er stærke allerede nu...11 Aktivitetsbeskrivelser...13 Aktiviteter med folkeskoler og lærere...14 UU Aalborg giver folkeskolelærerne særbehandling på introduktionsforløbene...15 Selandia: Klasselærerkurser...16 Rybners: Lærerkurser om erhvervsuddannelser pilot...16 EUC Sjælland: Valgfag for folkeskoleelever UUV Køge Bugt: Udvikling af undervisningskoncept for Uddannelse og job...20 Mercantec: Aktiviteter i vinterferien og efterårsferien...21 Mercantec: Oplev Mercantec...23 Tech College Aalborg: Region Nordjylland Survival Skills...24 Talentvejen: Talentspil til folkeskolen...25 Aktiviteter med forældre...26 UU Odder Skanderborg: Nyt koncept for forældremøder...26 UU Lillebælt: Ung-til-ung vejledning også med forældre Selandia: Forældrekurser og fokus på forældrene på hjemmesiden...30 UUV Køge Bugt: Forlagt undervisning nu med forældre og et guidekorps...30 Samarbejde mellem erhvervsskole og UU-center...32 Rybners: Vi bruger UPV-kriterierne for optagelse som filter...34 UU Odder Skanderborg i samarbejde med Aarhus Tech: UPV-brobygning...34 UUV Køge Bugt: Vejledningsprolog erhvervsskoledag med 6. klasserne...35 Aalborg Handelsskole: Købmand for en dag...36 Fokus på eux og videreuddannelse UU Lillebælt: Virksomheder er med ved information om eux...38 Selandia: De unge SKAL møde eux...38 Rybners: Temadag om off-shore fokus på videreuddannelse...39 Skills- og talentaktiviteter...40 EUC Syd: Skills-aktiviteter som magnet for erhvervsuddannelserne...40 Tech College Aalborg: Valgfag for talenter...41 UU Aalborg: Uddannelsesuge i forbindelse med DM i Skills...44 UUV Køge Bugt: Den 5. introdag bruges på skills-stafetten...44 Inddragelse af lokalområder virksomheder og praktikker...46 UU Odder Skanderborg: Lokal uddannelsesmesse...46 UU Odder Skanderborg: Uddannelsesavis med praktikker...48 UU Aalborg: Alle elever i praktik med eller uden hjælp fra UU-centret...48 Tak til...50 Nye erhvervsuddannelser, ny folkeskole, nye samarbejder...51

6 6

7 Indledning Dette inspirationshæfte er udarbejdet i regi af projekt Talentvejen, som handler om at få øje på de særligt talentfulde unge på erhvervsuddannelserne. Projektet handler også om at udvikle særlige talentforløb på erhvervsskolerne og i virksomhederne, når talenterne er identificeret, for at sikre, at de fortsætter med at udvikle deres talent undervejs i deres uddannelse. Alt dette foregår, når de unge har valgt en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, men for at sikre, at erhvervsuddannelserne kan rekruttere flere talenter, har vi valgt også at se på, hvad der foregår forud for optagelsen på en erhvervsuddannelse. I inspirationshæftet beskriver vi derfor en lang række af de aktiviteter, der foregår i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse med fokus på erhvervsuddannelserne, naturligvis. Aktiviteterne varetages af UU-centre, erhvervsskoler og til dels folkeskoler enten som en aktivitet, der gennemføres af én aktør, eller som en aktivitet, der gennemføres i samarbejde med en eller flere andre aktører. Fælles for aktiviteterne er, at de retter sig imod eleverne i folkeskolen, typisk i udskolingen. Formålet med inspirationshæftet er helt konkret at beskrive en række af de aktiviteter, som UUcentre og erhvervsskoler gennemfører for at informere om, markedsføre, vejlede om og rekruttere til erhvervsuddannelserne. Vi kalder dem eksempler på best practice aktiviteter, som kan inspirere andre UU-centre og andre erhvervsskoler, når dé aktører arbejder med at vise erhvervsuddannelserne frem for flere, talentfulde unge. Også fx regioner, kommuner og folkeskoler kan finde inspiration til aktiviteter og samarbejdsmodeller i hæftet. Vores viden om de aktiviteter, der er beskrevet i hæftet, stammer fra en lang række interview med erhvervsskoler, der er partnere i projektet (samt et par supplerende skoler), fra interview med UUcentre (centerledere og medarbejdere) og fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, som alle deltagende skoler i projektet har haft mulighed for at besvare. I løbet af de mange interview har vi hørt mange ønsker og drømme fra både UU-centre og erhvervsskoler: Hvad kunne vi tænke os at gøre, hvis lovgivningen var anderledes? Hvis vi kunne få det, som vi gerne vil have det? Hvis vi nu tænkte lidt anderledes, end vi plejer? De udtalelser har vi også taget med i hæftet, for de kan også inspirere til, at vi får flere dygtige unge til at vælge erhvervsuddannelserne. Der gennemføres langt flere aktiviteter, end vi beskriver i hæftet her. Både erhvervsskoler og UUcentre er meget aktive i forhold til erhvervsuddannelserne. Vi har valgt de mest inspirerende og lagt fokus på de aktiviteter, der retter sig mod talenter. Men det er også vigtigt at huske, at mange af de beskrevne aktiviteter faktisk ikke er målrettet talenter. Til gengæld kan de bruges aktivt i processen med at rekruttere flere dygtige unge til erhvervsuddannelserne. God læselyst. Vi håber, at I bliver inspireret til at tænke nyt og lære af andre, der hvor I er. 7

8 Projektets tidsmæssige og politiske kontekst Talentvejen er igangsat og gennemført på et tidspunkt, hvor der har været et fokus på erhvervsuddannelserne som aldrig før. Og især et fokus på flere dygtige faglærte. I juni 2013, et halvt år inde i projektets levetid, blev der indgået en politisk aftale om en reform af folkeskolen, som på en række punkter vil ændre radikalt på de forudsætninger, som folkeskolens elever medbringer, når de vælger at tage en erhvervsuddannelse. Små otte måneder senere, i februar 2014, fik vi en politisk aftale om en reform af erhvervsuddannelserne, som både ændrer erhvervsuddannelserne ret grundlæggende, og som ændrer rammerne for den vejledning om (bl.a.) erhvervsuddannelserne, som foregår i UU-centrene og i tæt samarbejde med folkeskolen. Fælles for reformerne er deres store fokus på kvalitet. Eleverne i folkeskolen skal være dygtigere, og eleverne og lærlingene på erhvervsuddannelserne skal være dygtigere faglærte. På den måde har Talentvejen ramt et politisk bull s eye med fokus på talenter. Reformerne betyder også, at både erhvervsskoler, UU-centre, folkeskoler og kommuner er nødt til at tænke deres opgaver anderledes. Reformerne rummer nemlig nye opgaver, andre opgaver, flytning af opgaver og også en række opgaver, som ikke længere kan varetages, som de plejer. Så projektet har en fantastisk timing i forhold til reformerne, men det store arbejde ligger foran os alle: Reformerne skal implementeres, hvis de skal virke. Og det kræver, at vi ser hinanden i øjnene, lærer af hinanden og indgår nye samarbejder på tværs af institutioner og myndigheder, hvis intentionerne i reformerne skal rulles ud i virkeligheden. Kritikken af UU erne har været massiv og til dels korrekt, men vi har set meget stor forandring i UU ernes vejledning og diskurs i forhold til erhvervsuddannelserne. Vi er på den helt rigtige vej mod et respektfuldt samarbejde men nu skal vi på erhvervsskolerne til at sprede indsatsen til at etablere et samarbejde med klasselærere og forældre i stedet. Lokalt er det meget ærgerligt. Mette Tram Pedersen, vicedirektør, Selandia 8

9 9

10 Generelle hovedkonklusioner Da vi gik i gang med hæftet, havde vi en forventning om, at reformen af erhvervsuddannelserne ville have den største effekt på de aktiviteter, der retter sig mod rekruttering til erhvervsuddannelserne, fordi vi et langt stykke hen ad vejen får nye erhvervsuddannelser at rekruttere til. Det viste sig at være en i hvert fald delvis forkert hypotese. UU-centre og erhvervsskoler melder samlet set, at reformen af folkeskolen og det øgede fokus på kollektiv vejledning har de største konsekvenser for, hvordan UU-centre og erhvervsskoler arbejder i forhold til erhvervsuddannelserne. Nr. 1 bliver introduktionskurserne Den allervigtigste aktivitet fremadrettet bliver introduktionskurserne, fordi de er den eneste skalaktivitet for alle folkeskoleelever i forhold til erhvervsuddannelserne. Det er her, folkeskoleelevernes interesse for erhvervsuddannelserne skal vækkes. Det er her, de unge skal se, at deres særlige talent kan udfoldes som faglært. Introduktion og brobygning er samtidig velkendte aktiviteter i spændingsfeltet mellem UU-centrene og erhvervsskolerne. Spørgeskemaundersøgelsen blandt skolepartnerne i Talentvejen viser fx, at 31 af de 33 respondenter samarbejder med UU om brobygning, og vi har derfor i hæftet bl.a. valgt at fokusere på aktiviteter, der kan inspirere til nytænkning af især introduktionsforløbene. Beskrivelserne findes under de forskellige temaer, som hæftet er delt op i. Folkeskolen skal involveres centralt og decentralt Et gennemgående tema er også involveringen af folkeskolen. Alle er opmærksomme på, hvor afgørende det bliver at skabe gode relationer til folkeskolen ikke kun til eleverne, men også til lærerne og forældrene. Flere af især UU erne peger på, at det kan være nødvendigt at have et dobbeltgreb om folkeskolerne. Aktiviteterne i forhold til erhvervsuddannelserne bliver først reelt værdiskabende, når lærerne tager ejerskab til aktiviteterne, involverer sig og forpligter sig på at samarbejde. Nøglen hertil har flere steder været direkte kontakt til fx klasse- eller kontaktlærere. Den proces er vanskelig og besværlig, men den er lykkedes flere steder. Mange af interviewpersonerne peger dog på, at der først for alvor kommer hul igennem til folkeskolen, når kommunen (kommunalpolitikere eller forvaltning) på strategisk niveau beslutter, at alle skoler i en given kommune skal indgå i samarbejdet. Den enkelte skoleleder skal så ikke selv prioritere aktiviteten. Den bliver obligatorisk. Det lyder som en fremmed tankegang i en decentral folkeskole, men det viser sig altså flere steder, at en strategisk beslutning kan være et godt udgangspunkt for gode samarbejder mellem folkeskole, UU-center og/eller erhvervsskole. Især hvis beslutningen følges op af en ordentlig, respektfuld dialog med de enkelte skoler og lærere. Disse forhold afspejler sig i en række af de temaer, hæftet indeholder, fx i forhold til hvordan både erhvervsskoler og UU-centre inddrager folkeskolerne (både skolerne som institutioner og folkeskolelærerene), hvordan man samarbejder med folkeskoleelevernes forældre, og hvordan man samarbejder på tværs om uddannelsesparathedsvurderingerne. 10

11 Hvad er særligt nyt på erhvervsuddannelserne? Det har også været helt gennemgående, at både erhvervsskoler og UU-centre fremadrettet vil have meget stort fokus på talentspor og eux, som for mange uddannelsers vedkommende bliver noget helt nyt. Fokus har været der tidligere, men fordi eux rulles hurtigere og bredere ud efter reformen, og fordi talentsporene bliver obligatoriske at udbyde, er der en skarp opmærksomhed på, at der skal bruges krudt på de to nyheder i forhold til folkeskolen, så både lærere, elever og forældre ved, hvad eux er, og hvad eux kan bruges til. Eux og de nye, obligatoriske talentspor bliver værdifulde redskaber i forhold til at rekruttere flere dygtige unge talenter til erhvervsuddannelserne. Dermed bliver eux og talentsporene vigtige omdrejningspunkter for UU-centrenes og erhvervsskolernes aktiviteter og for deres samarbejde. Samarbejdsrelationerne er stærke allerede nu Uanset hvad man mener om reformerne og fokuseringen af vejledningen, så har den nye lovgivning i hvert fald haft én positiv effekt: Der er en meget stor vilje til at samarbejde på tværs af myndigheder og institutioner. De mange interview og spørgeskemaundersøgelsen efterlader et helt tydeligt indtryk af, at skoler og UU-centre vil hinanden i et konstruktivt samarbejde om erhvervsuddannelserne. I de senere år har der allerede været en bevægelse i retning af meget konstruktive samarbejder også før reformerne, men der er en helt klar erkendelse af, at man fremadrettet har brug for hinanden i arbejdet med at vejlede og informere om de nye muligheder, som erhvervsuddannelsesreformen skaber for de unge. Og det er måske den vigtigste konklusion på arbejdet med dette inspirationshæfte. 11

12 12

13 Aktivitetsbeskrivelser I dette afsnit har vi beskrevet en række af de aktiviteter, som erhvervsskoler og UU-centre arbejder med i forhold til at rekruttere flere og flere dygtige unge til erhvervsuddannelserne. Der er langt fra plads til at beskrive alt det, der foregår derude, for der er et voldsomt fokus på erhvervsuddannelserne. Derfor har vi måttet vælge. Fælles for de aktiviteter, vi har valgt at tage med, er, at de kan gennemføres inden for de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for UU-centre og erhvervsskoler, som kommer til at gælde fremover, dvs. også efter implementeringen af folkeskole- og erhvervsuddannelsesreformerne. Et kriterium har også været, at aktiviteten skal kunne inspirere andre (UU-centre, erhvervsskoler, kommuner, folkeskoler m.v.) til at komme i gang med noget andet, end man plejer. Endelig har vi prioriteret aktiviteter, der har eller kan have dygtige, talentfulde unge som målgruppe, fordi det er den type unge, erhvervsuddannelserne har brug for. Afsnittet er opdelt i seks temaer, som hver indeholder en række beskrivelser af konkrete aktiviteter, der gennemføres af UU-centre og erhvervsskoler enten hver for sig eller i samarbejde. Vi håber, at mange lader sig inspirere. Jeg kunne godt tænke mig, at lærerne fra folkeskolen et år inde i eud-forløbet får mulighed for at følge de elever, de har sendt videre til en erhvervsuddannelse nogle gange om året. Det vil give et nuanceret billede af, om deres elever fungerer, hvor de er kommet hen og det må gerne være en del af succeskriteriet for lærerne i folkeskolen ud over karaktererne i deres undervisningsfag. Mette Tram Pedersen, vicedirektør, Selandia 13

14 Aktiviteter med folkeskoler og lærere De ændrede rammer for UU-centrenes arbejde gør, at lærerne i folkeskolen i endnu højere grad end hidtil kommer til at fungere som UU-vejledernes forlængede arm. Når gruppe- og kollektiv vejledning bliver hovedvejen til de unge for UU ernes vedkommende, vil lærerne i folkeskolen komme til at foretage individuel vejledning. De kommer også til at besvare konkrete spørgsmål fra folkeskoleeleverne og deres forældre. Og derfor er også lærerne i folkeskolen nødt til at vide mere om erhvervsuddannelserne, reformen og fx muligheden for at læse videre, følge talentspor og læse eux. Samarbejdet med lærerne i folkeskolen er ikke et nyt koncept for UU-centrene. Fx har UUV Køge Bugt allerede i et par år haft et succesrigt frivilligt samarbejde om en erhvervsskoledag for 6. klasserne i de kommuner, som UU-centret dækker. UU-centret er den udfarende kraft i forhold til folkeskolerne og lærerne, og der er blevet taget rigtig godt imod det i folkeskolen. Hvor ressourcerne og energien er til det, giver det mening at dyrke de frivillige partnerskaber. Men det er ressourcekrævende for UU-centret at have mere end den nødvendige kontakt til alle folkeskoler i dækningsområdet, og de ressourcer findes ikke alle steder. En anden vej at gå er derfor et strategisk samarbejde med enten det relevante udvalg i kommunalbestyrelsen eller forvaltningen. Aalborg Kommune afsætter fx ressourcer i UU-regi til opgaver, der ikke skal ligge i UU-centret, men som kommunen har valgt, at UU-centret skal udføre. Også UUV Køge Bugt har gode erfaringer med centrale beslutninger, der bliver til bundne opgaver på kommunernes folkeskoler. Her sker det i form af et koncept for undervisning i det nye fag Uddannelse og job, som de fire kommuner bag UU-centret har besluttet, at alle skoler i kommunerne skal bruge. Erhvervsskolerne har ikke haft den samme naturlige adgang til folkeskoleeleverne ud over introduktionskurserne og brobygningen, men det ændrer sig netop nu især som en følge af folkeskolereformen. Flere af de interviewede erhvervsskoler har aktiviteter med folkeskolen og lærerne, som først med reformerne af både folkeskolen og erhvervsuddannelserne er blevet oplagte, mulige og ønskede af alle parter. Initiativet til de nye aktiviteter kommer både fra erhvervsskolerne selv og fra folkeskolerne, der udnytter folkeskolereformen til at åbne sig mod omverdenen, herunder uddannelsesinstitutionerne. Og det giver erhvervsskolerne gode muligheder for at spotte talenterne, inden de vælger deres ungdomsuddannelse. 14

15 UU Aalborg giver folkeskolelærerne særbehandling på introduktionsforløbene UU Aalborg arbejder sammen med hele Nordjylland om introduktionskurser og brobygning. Ca klasser er i introduktionsforløb over 8 uger i forårssemestret. Aftalen er, at der sendes mindst én folkeskolelærer med på de ungdomsuddannelser, der introduceres til. Erfaringerne har været blandede, fordi nogle uddannelser har været gode til at inddrage de besøgende folkeskolelærere, mens lærerne andre steder har følt, at de var lidt til overs eller i vejen. Derfor er lærerdelen af introduktionsforløbene lagt om med et særskilt program for lærerne over én uge: Mandag er fri, da der ofte er logistisk arbejde på folkeskolerne med at få sendt eleverne godt af sted. Tirsdag til torsdag lægges der et institutionsprogram, så alle lærere besøger stx, eud (eux) og erhvervsgymnasiale uddannelser. Fredag samles lærerne til et program med to hovedpunkter: 1) Udbytte og erfaringsudveksling og 2) Samarbejdet med UU-centret. Hvilke opgaver har UU? Hvad kan lærerne bruge UU til? Evalueringerne viser, at folkeskolelærerne har et stort udbytte af dagen. Efter dagen ved de meget mere om alle uddannelser, og mange er overraskede over, hvad teknisk skole er og kan. Forløbet klæder lærerne godt på til undervisningen i det nye fag Uddannelse og job. UU Aalborg er særligt tilfreds med, at der samarbejdes med lærere for 8. klasserne, da det giver disse lærere mulighed for at hjælpe deres elever, når den endelige beslutning om ungdomsuddannelse/10. klasse skal tages i løbet af 9. klasse. En positiv sideeffekt er nye netværk blandt folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner på næsten hvert eneste lærerhold har en skole indgået en samarbejdsaftale med en institution for ungdomsuddannelse. UU Aalborg kan også konstatere, at lærerne bliver mere bevidste om, hvad deres elever kan komme i gang med efter folkeskolen. To forhold er afgørende for forløbenes succes. For det første er det vigtigt, at folkeskolelærerne er fysisk på institutionerne og ser det, de kan gøre for deres elever. Lærerne har taget ejerskab til forløbene og møder gerne og villigt op. Ingen bliver væk uden at melde afbud. For det andet er der politisk opbakning til projektet. Introduktionsforløb særskilt for folkeskolelærere gennemføres efter aftale med Aalborg Kommune og er en obligatorisk aktivitet. Kilde: UU Aalborg 15

16 Selandia: Klasselærerkurser Selandia i Slagelse har også fat i folkeskolernes lærere i 8. klasse. Der er indgået en aftale med de relevante kommuner om, at Selandia låner udskolingslærerne til en obligatorisk dag med fokus på erhvervsuddannelserne. Lærerne i 8. klasse bliver introduceret til erhvervsuddannelserne og deres struktur. Lærerne ser skolen og besøger de elever, som de selv har sendt videre til en erhvervsuddannelse. Programmet på den obligatoriske dag er todelt. Formiddagen bruges på generel information om erhvervsuddannelserne, hvor tilgangen fra lærernes side beskrives som interesseret, men skeptisk. Det store ryk i bevidstheden sker, når lærerne kommer ud på de enkelte afdelinger og taler med eleverne: Eleverne på smedeafdelingen nævner matematikken som et meget vigtigt redskab for dem, mens autoeleverne fx gør opmærksom på, at de bruger tysk, når de bestiller reservedele. Succeskriterierne for at lykkes med en erhvervsuddannelse er i fokus på dagen. Selandia arbejder med at bibringe folkeskolelærerne en uddybende forståelse for, hvad man skal kunne mestre for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse: dansk, matematik, engelsk og nogle gange også tysk. Det resulterer i deciderede aha-oplevelser i forhold til de almene fag for folkeskolelærerne, der også ser deres tidligere elever blomstre på Selandias uddannelser. Selandia kan konstatere, at overgangsfrekvensen fra folkeskole til erhvervsuddannelserne er steget massivt. Kilde: Selandia CEU Rybners: Lærerkurser om erhvervsuddannelser pilot I Esbjerg-området gennemførtes i efteråret 2014 to eud-kurser for udskolingslærerne (7.-9. klasse) om erhvervsuddannelserne som en attraktiv karrierevej. Kurserne varede ½ dag og havde fokus på at udfordre myter og fordomme om, hvad en erhvervsuddannelse er, og hvordan erhvervsuddannelserne kan bruges som en karrierevej. Folkeskolelærerne møder både elever, lærere og vejledere fra erhvervsuddannelserne. Formålet er at give lærerne en idé om, hvilke udfordringer eleverne møder på erhvervsuddannelserne og at give et nuanceret kendskab til erhvervsuddannelsernes faglige niveau, kultur og jargon, praktikpladser og videreuddannelse. Det vigtigste mål med kurset er, at lærerne i udskolingen bliver bekendt med skoleformen på erhvervsuddannelserne. De får historier og eksempler med hjem, som de kan bruge, når de skal tale med deres elever om erhvervsuddannelserne og undervise i Uddannelse og job. Kurserne indeholder oplæg om, hvad der kendetegner en erhvervsuddannelse, og hvordan uddannelserne kan bruges som karrierevej, men består også af caférunder og mulighed for samtale og erfaringsudveksling mellem lærerne undervejs. På dagsordenen er også de nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne og de nye hovedområder samt inspiration til undervisning i faget Uddannelse og job. 16

17 Generelt er der et stort ledelsesmæssigt fokus på erhvervsuddannelserne. Der er bl.a. afholdt møde mellem lederen af Rybners og lederne af folkeskolerne, og også skoledirektørerne i de relevante kommuner er involveret for at få fokus på, hvordan man politisk kan motivere de unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Der er også nedsat arbejdsgrupper omkring folkeskolereformen, hvor erhvervsuddannelserne byder ind med deres særlige tilgang til læring. Lærerkurserne udbydes i et samarbejde mellem institutioner for erhvervsrettet uddannelse i Esbjergområdet. Invitationer til kurserne sendes til folkeskolerne, og deltagelse er op til skolen og den enkelte lærer. 130 lærere deltog på kursus II i efteråret Kilde: Rybners EUC Sjælland: Valgfag for folkeskoleelever EUC Sjælland har mærket folkeskolereformen meget kontant, idet skolen er blevet opfordret til at byde ind på konkrete forløb til folkeskoleeleverne. Det er i efteråret 2014 blevet til to udskolingsforløb med fokus på hhv. drenge og piger. Til drengene er der blevet udviklet et udskolingsforløb med titlen Metal, mekanik og motorer, som kører ugentligt. Forløbet sammentænker fagligheder fra indgangene Produktion og udvikling og Biler, fly og transportmidler. Skolen har indgået en aftale med affaldsfirmaet Affald Plus, som fx har leveret motorer, græsslåmaskiner osv., som eleverne arbejder med. Under forløbet afvikles konkurrencer, og der er masser af samtaler om fagfaglige ting. Det er ekstremt populært på drengesiden. Til pigerne er forløbet Sundhed, krop og stil udviklet med udgangspunkt især i indgangen Krop og stil. Her er tilgangen mere teoretisk, og eleverne arbejder bl.a. med behovspyramider. Der er fokus på udseende, fx styling, kosmetik og hår men også på emner, der har en sundhedsmæssig relevans, fx søvn, motion, kost og ergonomi. Kilde: EUC Sjælland 17

18 18

19 De unge skal prøve, røre og gøre. Det talte ord gør det ikke alene. Anne Froberg, centerleder, UU-Aalborg 19

20 UUV Køge Bugt: Udvikling af undervisningskoncept for Uddannelse og job I UUV Køge Bugt har man en aktiv tilgang til samarbejdet med folkeskolen om Uddannelse og job med klar kommunal opbakning i UU-centrets fire kommunale bagmænd (Greve, Køge, Solrød og Stevns Kommuner). UU-centret har udviklet et undervisningskoncept til det nye fag Uddannelse og job, som består af undervisning, der foretages af UU-vejlederne i folkeskolerne. Konceptet består af et forløb på i alt 42 lektioner fordelt hen over 7., 8. og 9. klasse fordelt på 7 moduler: 1. Hvem er jeg? Hvem vil jeg gerne være? Karrierelæring: øvelser i at træffe valg og folde erhvervsuddannelsesreformen ud for eleverne. 2. Ung med job. 3. Søg job eller praktikplads. 4. Gæt et job. Bl.a. med fokus på forskellen på en studieforberedende og kompetencegivende ungdomsuddannelse. 5. Bedre introkurser: med fokus på de nye muligheder, som erhvervsuddannelsesreformen åbner op for. 6. Praktik med mening. Måske kan din erhvervspraktikplads blive den kommende uddannelsesaftale? 7. Sikker overgang til ungdomsuddannelse. UUV Køge Bugt har i efteråret 2014 igangsat en evaluering af de første forløb, som viser, at antallet af lektioner er i overkanten, og fremadrettet kommer modulerne til at bestå af lektioner i alt. Evalueringen omfatter også møder med de enkelte skoleledere, som er glade for tilbuddet. Skolelederne giver udtryk for, at de mange ændringer på uddannelsesområdet gør, at Uddannelse og job bliver vigtigere end den gamle UEA-undervisning. Og UU-centrets indsats letter dagligdagen på skolerne, da man netop ikke skal påtage sig denne, ændrede opgave også. På skoleniveau viser evalueringen, at samarbejdet om forløbene fremadrettet skal aftales lokalt. Nogle skoler vil på sigt gerne have, at deres egne lærere får en mere aktiv rolle i forløbene. UUV Køge Bugt er dog ikke i tvivl om, at det har haft en meget positiv effekt, at man er kommet med et samlet bud på eksperthjælp på det vejledningsfaglige område, og at den fælleskommunale opbakning har været afgørende for processen. Baggrunden for udviklingen af kataloget er en erkendelse i UU-centret af, at UU-vejledernes rolle bliver mere tilbagetrukket, og at Uddannelse og job reelt bliver en forudsætning for, at vejlederne kan udføre deres arbejde: at vejlede. UU-centret har derfor med kataloget, og med kontant støtte fra kommunerne bag UU-centret, reelt udviklet et tilbud til skolerne om at varetage undervisningen i Uddannelse og job, som gør, at skolernes lærere kan fokusere på det, dé er gode til. De behøver ikke at uddanne deres lærere til at undervise i dette fag også. Den opgave varetages af eksperterne: UUvejlederne. Den oprindelige tanke var, at de enkelte folkeskoler kunne plukke i kataloget efter ønsker og behov. De fire kommuner bag UU-centret har dog besluttet, at alle kommunale folkeskoler skal igennem alle moduler i kataloget. Midlerne hertil er fundet ved at låse UU-centrets økonomi fast og undgå besparelser. 20

21 På den måde har UUV Køge Bugt selv kunnet gennemføre undervisningen i Fra 2015 bliver beslutningen om brug af modulerne lagt ud til den enkelte kommune, som så skal finde midlerne i det overordnede skolebudget. Det bliver fortsat en alt-eller-intet -løsning, idet forløbet sælges som en samlet pakke. Beslutningen bliver blot flyttet fra det fælleskommunale niveau til skolechefsniveau, og ingen skoleleder skal finde midlerne til forløbene på egne skoler i 2015 heller. Kilde: UUV Køge Bugt Mercantec: Aktiviteter i vinterferien og efterårsferien Mercantec har de sidste seks år afholdt ferieaktiviteter for børn i klasse i vinterferien (uge 7) og efterårsferien (uge 42). Formålet med ferieaktiviteterne er at rekruttere elever til erhvervsuddannelserne. Selvom der går lidt tid, før børnene i klasse skal vælge uddannelse, gør Mercantec med ferieaktiviteterne tidligt børnene opmærksomme på, at erhvervsuddannelserne er en mulighed. Omkring 100 elever deltager i ferieaktiviteterne i hver af ferieugerne, og aktiviteterne varierer fra år til år. I vinterferien 2014 kunne børnene bygge deres egen sæbekassebil eller få en prøvetur i en moderne elbil og høre, hvordan en bil fungerer. I efterårsferien 2014 tilbød Mercantec feriebørnene at gå Kok Amok og prøve at lave mad som på TV og på fine restauranter. Derudover kunne børn fra 10 år designe deres eget computerspil. Mercantec har gode erfaringer med ferieaktiviteterne. Børnene dukker op, er aktive og hygger sig, og imens forsøger lærerne at spotte talenter blandt børnene. Mercantecs egne lærere står for ferieaktiviteterne, som er finansieret af skolen selv. Ved nogle aktiviteter er der dog et deltagergebyr på 50 kr. Viborg Kommune reklamerer for ferieaktiviteter via et særligt hæfte, som de sender til alle klasser i kommunen. Det er ligeledes Viborg Kommune, som administrerer tilmeldingen til ferieaktiviteterne. Kilde: Mercantec 21

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Velkommen til session 1 BEDRE VEJE TIL ERHVERVSUDDANNELSER

Velkommen til session 1 BEDRE VEJE TIL ERHVERVSUDDANNELSER SESSION 1 JOBCAMP 16 Velkommen til session 1 BEDRE VEJE TIL ERHVERVSUDDANNELSER SESSION 1 JOBCAMP 16 BEDRE VEJE TIL ERHVERVSUDDANNELSER Formand Mads Andersen (K), Arbejdsmarkedsudvalget, Køge Kommune Formand

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema +

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + Program: Lærerkursus tirsdag 27. oktober 2015 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + 10.30-10.45 Pause hæftet +Tidslinje vedr. UP/IUP) 10.45 11.45 IUP/UP

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Sally Damgaard, UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 29 22 02 68 E-mail: sd@uu-herning.dk Aftenens program Oplæg:

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Vejledning som kollektivt arrangement

Vejledning som kollektivt arrangement Vejledning som kollektivt arrangement -besparelse eller nye muligheder - nyt fra UVM Jørgen Brock Undervisningsministeriet, Kontor for vejledning og Overgange jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk

Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Vejledning 8. og 9. klasse Vejledningsaktiviteter kommende skoleår årets gang Uddannelsesparathed

Læs mere

Folkeskoleudspil - en styrket overgang fra folkeskolen til de erhvervsrettede uddannelser

Folkeskoleudspil - en styrket overgang fra folkeskolen til de erhvervsrettede uddannelser Folkeskoleudspil - en styrket overgang fra folkeskolen til de erhvervsrettede uddannelser - med 8 konkrete anbefalinger Sæt den unge i centrum, skab en mere varieret og rummelig folkeskole ved at gøre

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Ungdomsuddannelse hvad vælger DU?

Ungdomsuddannelse hvad vælger DU? Ungdomsuddannelse hvad vælger DU? Program UU-vejledning 10. klasse Erhvervsuddannelser EUX Gymnasiale uddannelser Andre og individuelle udd. Afrunding Mulighed for uddybende/afklarende spørgsmål Uddannelsesvejledning

Læs mere

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Formål og hensigt EUD10 Djursland EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2

Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2 Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2 BAGGRUND Nye reformer og vilkår for folkeskolen, en koordineret vejledingsindsats, samt en ny EUD-reform skaber en ny virkelighed for folkeskoleelever, der

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Undervisernes faglige kvalifikationer summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt finder de faglige kvalifikationer hos de undervisere,

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

EUD 10 Erhverv og Sundhed

EUD 10 Erhverv og Sundhed EUD 10 Erhverv og Sundhed Indhold Formål og hensigt... 3 Elevens udbytte... 4 Tilrettelæggelse af EUD10 - Erhverv og Sundhed... 5 Undervisningsforløbets organisering... 5 Linjer på EUD 10 Erhverv og Sundhed...

Læs mere

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og

Læs mere

FORANDRINGSTEORI. Gældende for:

FORANDRINGSTEORI. Gældende for: FORANDRINGSTEORI Evaluering af projekter under Region Syddanmarks uddannelsespulje Gældende for: Projektnavn: Uddannelse til Kloge Hænder Projektperiode: 01.01.2015 30.06.2017 Projektejer: Syddansk Erhvervsskole

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Tradiums bestyrelse har skarpt strategisk fokus på 10. klasse fysisk placeret på erhvervsskolen

Tradiums bestyrelse har skarpt strategisk fokus på 10. klasse fysisk placeret på erhvervsskolen Tradiums bestyrelse har skarpt strategisk fokus på 10. klasse fysisk placeret på erhvervsskolen Bestyrelsens strategiske ønske om at få 10. klasse placeret fysisk på erhvervsskolen hvorfor? Et flerårigt

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord Forældreinformation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Uddannelsessystemet Erhvervsuddannelser (EUD) Uddannelsessystemet Gymnasiale uddannelser Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) Særlige forløb for ikke

Læs mere

HANDS-ON TOUR HÅNDBOG

HANDS-ON TOUR HÅNDBOG HANDS-ON TOUR HÅNDBOG FORORD Danske produktionsvirksomheder har brug for dygtige faglærte. Men erhvervsuddannelserne, som skal uddanne de dygtige industriteknikere, plastmagere, tekniske designere og

Læs mere

Talenter i erhvervsuddannelserne

Talenter i erhvervsuddannelserne Talenter i erhvervsuddannelserne Rammer og muligheder Gert Nielsen Oplæg på Talentvejskonference, marts 2015 Side 1 4 klare mål 1. Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

Læs mere

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 Job- og uddannelsesmesse i Region Sjælland! Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 arrangeret af: Ringsted Hallerne Messeoversigt = 1 m 2 HAL A HAL B Indgang Indgang Indgang Indgang Indgang Velkommen

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2016-17. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2016-17. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2016-17 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KLASSE - DIT VALG! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

Erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Erhvervsrettede ungdomsuddannelser Erhvervsskoler er motiverede for mere samarbejde med grundskoler En undersøgelse om erhvervsskolernes samarbejde med grundskoler Erhvervsrettede ungdomsuddannelser Temaprojekter fælles undervisningsforløb

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

10. AABENRAA FYRAFTENSMØDE DEN NOVEMBER KLOKKEN ca

10. AABENRAA FYRAFTENSMØDE DEN NOVEMBER KLOKKEN ca 10. AABENRAA FYRAFTENSMØDE DEN 3. + 5. NOVEMBER 2014 KLOKKEN 17.30 ca. 19.30 PROGRAM UDDANNELSESPARATHED STANDPUNKT TIDSRAMME ELEVEVALUERING BROBYGNING UGE 47,48 PRAKTIK UGE 47,48 ANDRE PRAKTIKMULIGHEDER

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Forslag om EUD10 Aarhus

Forslag om EUD10 Aarhus Forslag om EUD10 Aarhus 12. maj 2015 Erhvervsskolernes forslag til EUD10 i Aarhus Kommune /aku Erhvervsskolerne i Aarhus foreslår, at den erhvervsrettede linje i 10. klasse - EUD10 - fra skoleåret 2016

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Ungdommens Uddannelsesvejledning 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Forældremøde i 10.klasse 2015-16

Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Vejlederen har ordet Samarbejde Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar)

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 TØNDER 10 Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 På Campus Tønder skabes et spændende uddannelsesmiljø for unge. Her er et levende og inspirerende

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Talentforløb Ungdomsuddannelserne i Region Sjælland 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Ud af komfort-zonen kompetenceløft på alle niveauer Kompetenceudvikling

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Favntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt

Favntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt Favntag med kollektiv vejledning Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt Hvorfor et kollektivt og gruppebaseret fokus Vigtige beslutninger tager man ikke i ensomhed. Et opgør med individuelle vejledere

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Parat til en erhvervsuddannelse!

Parat til en erhvervsuddannelse! Parat til en erhvervsuddannelse! AARHUS TECH gennemfører i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning et 2 ugers frivilligt brobygningsforløb for unge i 9. og 10. klasse, som har behov for at afprøve

Læs mere

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere!

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere! Grundforløb til en erhvervsuddannelse på 10. klasses niveau - kombinationen gør det smartere! Sådan kan et ugeskema se ud: på 10. klasses niveau De obligatoriske fag kombineres med valgfagene: Hvorfor

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord Forældreinformation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Uddannelsessystemet Erhvervsuddannelser (EUD) Uddannelsessystemet Gymnasiale uddannelser Uddannelsesparathedsvurdering Særlige forløb for ikke uddannelsesparate

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakten har til formål at fungere som styringsredskab for bestyrelsen, og skal medvirke til at skabe synlighed og gennemskuelighed om opgavevaretagelsen

Læs mere

EUD-aftalen. Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen

EUD-aftalen. Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen EUD-aftalen Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen Overordet På plus-siden Mere rum til generelle og almene kompetencer i grundforløbet, højniveau fag = fremmer erhvervsuddannelsernes ungdomsuddannelsesperspektiv

Læs mere

NCE og PRAXIS Konference om EUD reformen. Workshop session. GF1. Differentiering, ungemiljø (og IT) De største udfordringer

NCE og PRAXIS Konference om EUD reformen. Workshop session. GF1. Differentiering, ungemiljø (og IT) De største udfordringer NCE og PRAXIS Konference om EUD reformen Workshop session. GF1. Differentiering, ungemiljø (og IT) De største udfordringer Tilbage til ungdomsuddannelse vi skal genlærer det. Differentiering (målrettede/tvivlende)

Læs mere

Uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet Beskrivelse

Uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet Beskrivelse Gruppens medlemmer Uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet Beskrivelse Mødeplan for gruppens arbejde Formål med arbejdsgruppen Formanden for arbejdsgruppen er Jesper Okholm, Sct. Jørgens Skole

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

HANDS-ON TOUR HÅNDBOG

HANDS-ON TOUR HÅNDBOG HANDS-ON TOUR HÅNDBOG FORORD Der er mange myter om erhvervsuddannelser blandt unge i folkeskolens afgangsklasser, der skal til at vælge uddannelse. Myter, der påvirker de unges uddannelsesvalg og derved

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Uddannelsesaften 8. klasse 2013

Uddannelsesaften 8. klasse 2013 Uddannelsesaften 8. klasse 2013 Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program Oplæg: Ungdomsuddannelser Vejledning

Læs mere

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV Maj Velkommen til det første nyhedsbrev, du får fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland, og som du fremover vil modtage en gang

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

MinFremtid. Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet. Opskrifter og inspiration til MinFremtid.

MinFremtid. Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet. Opskrifter og inspiration til MinFremtid. MinFremtid Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet Opskrifter og inspiration til MinFremtid.dk Indledning I løbet af udskolingen skal de unge gennem processer

Læs mere

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses

Læs mere