Best practice Hvordan får vi flere dygtige elever på erhvervsuddannelserne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Best practice Hvordan får vi flere dygtige elever på erhvervsuddannelserne?"

Transkript

1 Best practice Hvordan får vi flere dygtige elever på erhvervsuddannelserne? - et inspirationshæfte om samarbejdet mellem UU, folkeskoler og erhvervsuddannelserne Februar 2015

2 Vi vil meget gerne have virksomheder med i vores brobygningsaktiviteter, især på de uddannelser, der er svære at rekruttere til. Allerede nu møder brobygningseleverne lærlinge men det vil have stor værdi, hvis virksomhederne kunne være med. Jørgen Borg, uddannelsesleder, Rybners Udgivelseår 2015 Udgiver Selandia Forlag Forfattere Foto Grafisk design Tryk Chefkonsulent Heike Hoffmann og erhvervspolitisk konsulent Nina Lave, Håndværksrådet Jacob Kjøller Andersen Stormes Grafisk Media College Aalborg Oplag 250 stk. ISBN nr

3 Forord Vi skal fortsat kunne skabe innovation og vækst i Danmark. Ingen kan være i tvivl om det. Her vil godt håndværk, effektiv produktion og optimal service være med til at understøtte den danske vækststrategi. Men det kræver stærke kompetencer på hele arbejdsmarkedet. Det er derfor en forudsætning, at flere dygtige unge søger ind og gennemfører en erhvervsuddannelse lige nu og de kommende år. Tolv erhvervsskoler og Håndværksrådet har i de sidste to år gennemført et stort udviklingsprojekt, Talentvejen. Her er unge talenter blevet spottet og udfordret med særlige opgaver i deres uddannelsesforløb, og der er samtidig blevet lagt vægt på, at talenterne får lærepladser i virksomheder, som vil uddanne de bedste. Det har været hensigten, at virksomhederne skulle bidrage med at skabe det rette læringsmiljø, så den dygtige elevs kunnen og evner blev udfordret i jobbet. Der ligger en stor samfundsmæssig udfordring i at formidle budskabet om de mange karrieremuligheder, som erhvervsuddannelserne også kan bane vej til, i en verden med mange andre muligheder. Det er derfor med glæde, Talentvejen nu kan udgive denne publikation, som er et resultat af Håndværksrådets undersøgelse af best practice indenfor uddannelsesområdet. Vi ved, at et godt og udbygget samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), folkeskoler og erhvervsskoler kan inspirere folkeskolens elever til at starte deres karriere med en erhvervsuddannelse. Publikationen er fuld af gode eksempler på, hvordan der bygges bro fra grundskolen til erhvervsuddannelserne gennem forskellige aktiviteter målrettet folkeskolens lærere og elever. Mange af aktiviteterne afspejler den store velvilje, der allerede er til stede på tværs af myndigheder og institutioner, samt at skoler og UU-centre gerne vil løse opgaven. Publikationen rummer en mangfoldighed af gode ideer til, hvordan eleverne i folkeskolen på en spændende måde kan blive introduceret til erhvervsuddannelserne, så de kan træffe et valg på et bedre grundlag end hidtil. Tak til Håndværksrådet for et stort arbejde, som kan tjene til inspiration i en tid, hvor der er travlhed med at køre reformerne ind på erhvervsskolerne. Ligeledes tak til alle på erhvervsskoler, folkeskoler og UU-centre, som har bidraget med viden og erfaringer til udviklingsprojektet, som er støttet og finansieret af EU s socialfond og Danmarks Vækstråd. Vi håber, at dette bidrag også vil blive en vigtig brik i den samlede indsats på uddannelsesområdet. John Vinsbøl Projektchef 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Indledning... 7 Projektets tidsmæssige og politiske kontekst... 8 Generelle hovedkonklusioner...10 Nr. 1 bliver introduktionskurserne...10 Folkeskolen skal involveres centralt og decentralt...10 Hvad er særligt nyt på erhvervsuddannelserne?...11 Samarbejdsrelationerne er stærke allerede nu...11 Aktivitetsbeskrivelser...13 Aktiviteter med folkeskoler og lærere...14 UU Aalborg giver folkeskolelærerne særbehandling på introduktionsforløbene...15 Selandia: Klasselærerkurser...16 Rybners: Lærerkurser om erhvervsuddannelser pilot...16 EUC Sjælland: Valgfag for folkeskoleelever UUV Køge Bugt: Udvikling af undervisningskoncept for Uddannelse og job...20 Mercantec: Aktiviteter i vinterferien og efterårsferien...21 Mercantec: Oplev Mercantec...23 Tech College Aalborg: Region Nordjylland Survival Skills...24 Talentvejen: Talentspil til folkeskolen...25 Aktiviteter med forældre...26 UU Odder Skanderborg: Nyt koncept for forældremøder...26 UU Lillebælt: Ung-til-ung vejledning også med forældre Selandia: Forældrekurser og fokus på forældrene på hjemmesiden...30 UUV Køge Bugt: Forlagt undervisning nu med forældre og et guidekorps...30 Samarbejde mellem erhvervsskole og UU-center...32 Rybners: Vi bruger UPV-kriterierne for optagelse som filter...34 UU Odder Skanderborg i samarbejde med Aarhus Tech: UPV-brobygning...34 UUV Køge Bugt: Vejledningsprolog erhvervsskoledag med 6. klasserne...35 Aalborg Handelsskole: Købmand for en dag...36 Fokus på eux og videreuddannelse UU Lillebælt: Virksomheder er med ved information om eux...38 Selandia: De unge SKAL møde eux...38 Rybners: Temadag om off-shore fokus på videreuddannelse...39 Skills- og talentaktiviteter...40 EUC Syd: Skills-aktiviteter som magnet for erhvervsuddannelserne...40 Tech College Aalborg: Valgfag for talenter...41 UU Aalborg: Uddannelsesuge i forbindelse med DM i Skills...44 UUV Køge Bugt: Den 5. introdag bruges på skills-stafetten...44 Inddragelse af lokalområder virksomheder og praktikker...46 UU Odder Skanderborg: Lokal uddannelsesmesse...46 UU Odder Skanderborg: Uddannelsesavis med praktikker...48 UU Aalborg: Alle elever i praktik med eller uden hjælp fra UU-centret...48 Tak til...50 Nye erhvervsuddannelser, ny folkeskole, nye samarbejder...51

6 6

7 Indledning Dette inspirationshæfte er udarbejdet i regi af projekt Talentvejen, som handler om at få øje på de særligt talentfulde unge på erhvervsuddannelserne. Projektet handler også om at udvikle særlige talentforløb på erhvervsskolerne og i virksomhederne, når talenterne er identificeret, for at sikre, at de fortsætter med at udvikle deres talent undervejs i deres uddannelse. Alt dette foregår, når de unge har valgt en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, men for at sikre, at erhvervsuddannelserne kan rekruttere flere talenter, har vi valgt også at se på, hvad der foregår forud for optagelsen på en erhvervsuddannelse. I inspirationshæftet beskriver vi derfor en lang række af de aktiviteter, der foregår i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse med fokus på erhvervsuddannelserne, naturligvis. Aktiviteterne varetages af UU-centre, erhvervsskoler og til dels folkeskoler enten som en aktivitet, der gennemføres af én aktør, eller som en aktivitet, der gennemføres i samarbejde med en eller flere andre aktører. Fælles for aktiviteterne er, at de retter sig imod eleverne i folkeskolen, typisk i udskolingen. Formålet med inspirationshæftet er helt konkret at beskrive en række af de aktiviteter, som UUcentre og erhvervsskoler gennemfører for at informere om, markedsføre, vejlede om og rekruttere til erhvervsuddannelserne. Vi kalder dem eksempler på best practice aktiviteter, som kan inspirere andre UU-centre og andre erhvervsskoler, når dé aktører arbejder med at vise erhvervsuddannelserne frem for flere, talentfulde unge. Også fx regioner, kommuner og folkeskoler kan finde inspiration til aktiviteter og samarbejdsmodeller i hæftet. Vores viden om de aktiviteter, der er beskrevet i hæftet, stammer fra en lang række interview med erhvervsskoler, der er partnere i projektet (samt et par supplerende skoler), fra interview med UUcentre (centerledere og medarbejdere) og fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, som alle deltagende skoler i projektet har haft mulighed for at besvare. I løbet af de mange interview har vi hørt mange ønsker og drømme fra både UU-centre og erhvervsskoler: Hvad kunne vi tænke os at gøre, hvis lovgivningen var anderledes? Hvis vi kunne få det, som vi gerne vil have det? Hvis vi nu tænkte lidt anderledes, end vi plejer? De udtalelser har vi også taget med i hæftet, for de kan også inspirere til, at vi får flere dygtige unge til at vælge erhvervsuddannelserne. Der gennemføres langt flere aktiviteter, end vi beskriver i hæftet her. Både erhvervsskoler og UUcentre er meget aktive i forhold til erhvervsuddannelserne. Vi har valgt de mest inspirerende og lagt fokus på de aktiviteter, der retter sig mod talenter. Men det er også vigtigt at huske, at mange af de beskrevne aktiviteter faktisk ikke er målrettet talenter. Til gengæld kan de bruges aktivt i processen med at rekruttere flere dygtige unge til erhvervsuddannelserne. God læselyst. Vi håber, at I bliver inspireret til at tænke nyt og lære af andre, der hvor I er. 7

8 Projektets tidsmæssige og politiske kontekst Talentvejen er igangsat og gennemført på et tidspunkt, hvor der har været et fokus på erhvervsuddannelserne som aldrig før. Og især et fokus på flere dygtige faglærte. I juni 2013, et halvt år inde i projektets levetid, blev der indgået en politisk aftale om en reform af folkeskolen, som på en række punkter vil ændre radikalt på de forudsætninger, som folkeskolens elever medbringer, når de vælger at tage en erhvervsuddannelse. Små otte måneder senere, i februar 2014, fik vi en politisk aftale om en reform af erhvervsuddannelserne, som både ændrer erhvervsuddannelserne ret grundlæggende, og som ændrer rammerne for den vejledning om (bl.a.) erhvervsuddannelserne, som foregår i UU-centrene og i tæt samarbejde med folkeskolen. Fælles for reformerne er deres store fokus på kvalitet. Eleverne i folkeskolen skal være dygtigere, og eleverne og lærlingene på erhvervsuddannelserne skal være dygtigere faglærte. På den måde har Talentvejen ramt et politisk bull s eye med fokus på talenter. Reformerne betyder også, at både erhvervsskoler, UU-centre, folkeskoler og kommuner er nødt til at tænke deres opgaver anderledes. Reformerne rummer nemlig nye opgaver, andre opgaver, flytning af opgaver og også en række opgaver, som ikke længere kan varetages, som de plejer. Så projektet har en fantastisk timing i forhold til reformerne, men det store arbejde ligger foran os alle: Reformerne skal implementeres, hvis de skal virke. Og det kræver, at vi ser hinanden i øjnene, lærer af hinanden og indgår nye samarbejder på tværs af institutioner og myndigheder, hvis intentionerne i reformerne skal rulles ud i virkeligheden. Kritikken af UU erne har været massiv og til dels korrekt, men vi har set meget stor forandring i UU ernes vejledning og diskurs i forhold til erhvervsuddannelserne. Vi er på den helt rigtige vej mod et respektfuldt samarbejde men nu skal vi på erhvervsskolerne til at sprede indsatsen til at etablere et samarbejde med klasselærere og forældre i stedet. Lokalt er det meget ærgerligt. Mette Tram Pedersen, vicedirektør, Selandia 8

9 9

10 Generelle hovedkonklusioner Da vi gik i gang med hæftet, havde vi en forventning om, at reformen af erhvervsuddannelserne ville have den største effekt på de aktiviteter, der retter sig mod rekruttering til erhvervsuddannelserne, fordi vi et langt stykke hen ad vejen får nye erhvervsuddannelser at rekruttere til. Det viste sig at være en i hvert fald delvis forkert hypotese. UU-centre og erhvervsskoler melder samlet set, at reformen af folkeskolen og det øgede fokus på kollektiv vejledning har de største konsekvenser for, hvordan UU-centre og erhvervsskoler arbejder i forhold til erhvervsuddannelserne. Nr. 1 bliver introduktionskurserne Den allervigtigste aktivitet fremadrettet bliver introduktionskurserne, fordi de er den eneste skalaktivitet for alle folkeskoleelever i forhold til erhvervsuddannelserne. Det er her, folkeskoleelevernes interesse for erhvervsuddannelserne skal vækkes. Det er her, de unge skal se, at deres særlige talent kan udfoldes som faglært. Introduktion og brobygning er samtidig velkendte aktiviteter i spændingsfeltet mellem UU-centrene og erhvervsskolerne. Spørgeskemaundersøgelsen blandt skolepartnerne i Talentvejen viser fx, at 31 af de 33 respondenter samarbejder med UU om brobygning, og vi har derfor i hæftet bl.a. valgt at fokusere på aktiviteter, der kan inspirere til nytænkning af især introduktionsforløbene. Beskrivelserne findes under de forskellige temaer, som hæftet er delt op i. Folkeskolen skal involveres centralt og decentralt Et gennemgående tema er også involveringen af folkeskolen. Alle er opmærksomme på, hvor afgørende det bliver at skabe gode relationer til folkeskolen ikke kun til eleverne, men også til lærerne og forældrene. Flere af især UU erne peger på, at det kan være nødvendigt at have et dobbeltgreb om folkeskolerne. Aktiviteterne i forhold til erhvervsuddannelserne bliver først reelt værdiskabende, når lærerne tager ejerskab til aktiviteterne, involverer sig og forpligter sig på at samarbejde. Nøglen hertil har flere steder været direkte kontakt til fx klasse- eller kontaktlærere. Den proces er vanskelig og besværlig, men den er lykkedes flere steder. Mange af interviewpersonerne peger dog på, at der først for alvor kommer hul igennem til folkeskolen, når kommunen (kommunalpolitikere eller forvaltning) på strategisk niveau beslutter, at alle skoler i en given kommune skal indgå i samarbejdet. Den enkelte skoleleder skal så ikke selv prioritere aktiviteten. Den bliver obligatorisk. Det lyder som en fremmed tankegang i en decentral folkeskole, men det viser sig altså flere steder, at en strategisk beslutning kan være et godt udgangspunkt for gode samarbejder mellem folkeskole, UU-center og/eller erhvervsskole. Især hvis beslutningen følges op af en ordentlig, respektfuld dialog med de enkelte skoler og lærere. Disse forhold afspejler sig i en række af de temaer, hæftet indeholder, fx i forhold til hvordan både erhvervsskoler og UU-centre inddrager folkeskolerne (både skolerne som institutioner og folkeskolelærerene), hvordan man samarbejder med folkeskoleelevernes forældre, og hvordan man samarbejder på tværs om uddannelsesparathedsvurderingerne. 10

11 Hvad er særligt nyt på erhvervsuddannelserne? Det har også været helt gennemgående, at både erhvervsskoler og UU-centre fremadrettet vil have meget stort fokus på talentspor og eux, som for mange uddannelsers vedkommende bliver noget helt nyt. Fokus har været der tidligere, men fordi eux rulles hurtigere og bredere ud efter reformen, og fordi talentsporene bliver obligatoriske at udbyde, er der en skarp opmærksomhed på, at der skal bruges krudt på de to nyheder i forhold til folkeskolen, så både lærere, elever og forældre ved, hvad eux er, og hvad eux kan bruges til. Eux og de nye, obligatoriske talentspor bliver værdifulde redskaber i forhold til at rekruttere flere dygtige unge talenter til erhvervsuddannelserne. Dermed bliver eux og talentsporene vigtige omdrejningspunkter for UU-centrenes og erhvervsskolernes aktiviteter og for deres samarbejde. Samarbejdsrelationerne er stærke allerede nu Uanset hvad man mener om reformerne og fokuseringen af vejledningen, så har den nye lovgivning i hvert fald haft én positiv effekt: Der er en meget stor vilje til at samarbejde på tværs af myndigheder og institutioner. De mange interview og spørgeskemaundersøgelsen efterlader et helt tydeligt indtryk af, at skoler og UU-centre vil hinanden i et konstruktivt samarbejde om erhvervsuddannelserne. I de senere år har der allerede været en bevægelse i retning af meget konstruktive samarbejder også før reformerne, men der er en helt klar erkendelse af, at man fremadrettet har brug for hinanden i arbejdet med at vejlede og informere om de nye muligheder, som erhvervsuddannelsesreformen skaber for de unge. Og det er måske den vigtigste konklusion på arbejdet med dette inspirationshæfte. 11

12 12

13 Aktivitetsbeskrivelser I dette afsnit har vi beskrevet en række af de aktiviteter, som erhvervsskoler og UU-centre arbejder med i forhold til at rekruttere flere og flere dygtige unge til erhvervsuddannelserne. Der er langt fra plads til at beskrive alt det, der foregår derude, for der er et voldsomt fokus på erhvervsuddannelserne. Derfor har vi måttet vælge. Fælles for de aktiviteter, vi har valgt at tage med, er, at de kan gennemføres inden for de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for UU-centre og erhvervsskoler, som kommer til at gælde fremover, dvs. også efter implementeringen af folkeskole- og erhvervsuddannelsesreformerne. Et kriterium har også været, at aktiviteten skal kunne inspirere andre (UU-centre, erhvervsskoler, kommuner, folkeskoler m.v.) til at komme i gang med noget andet, end man plejer. Endelig har vi prioriteret aktiviteter, der har eller kan have dygtige, talentfulde unge som målgruppe, fordi det er den type unge, erhvervsuddannelserne har brug for. Afsnittet er opdelt i seks temaer, som hver indeholder en række beskrivelser af konkrete aktiviteter, der gennemføres af UU-centre og erhvervsskoler enten hver for sig eller i samarbejde. Vi håber, at mange lader sig inspirere. Jeg kunne godt tænke mig, at lærerne fra folkeskolen et år inde i eud-forløbet får mulighed for at følge de elever, de har sendt videre til en erhvervsuddannelse nogle gange om året. Det vil give et nuanceret billede af, om deres elever fungerer, hvor de er kommet hen og det må gerne være en del af succeskriteriet for lærerne i folkeskolen ud over karaktererne i deres undervisningsfag. Mette Tram Pedersen, vicedirektør, Selandia 13

14 Aktiviteter med folkeskoler og lærere De ændrede rammer for UU-centrenes arbejde gør, at lærerne i folkeskolen i endnu højere grad end hidtil kommer til at fungere som UU-vejledernes forlængede arm. Når gruppe- og kollektiv vejledning bliver hovedvejen til de unge for UU ernes vedkommende, vil lærerne i folkeskolen komme til at foretage individuel vejledning. De kommer også til at besvare konkrete spørgsmål fra folkeskoleeleverne og deres forældre. Og derfor er også lærerne i folkeskolen nødt til at vide mere om erhvervsuddannelserne, reformen og fx muligheden for at læse videre, følge talentspor og læse eux. Samarbejdet med lærerne i folkeskolen er ikke et nyt koncept for UU-centrene. Fx har UUV Køge Bugt allerede i et par år haft et succesrigt frivilligt samarbejde om en erhvervsskoledag for 6. klasserne i de kommuner, som UU-centret dækker. UU-centret er den udfarende kraft i forhold til folkeskolerne og lærerne, og der er blevet taget rigtig godt imod det i folkeskolen. Hvor ressourcerne og energien er til det, giver det mening at dyrke de frivillige partnerskaber. Men det er ressourcekrævende for UU-centret at have mere end den nødvendige kontakt til alle folkeskoler i dækningsområdet, og de ressourcer findes ikke alle steder. En anden vej at gå er derfor et strategisk samarbejde med enten det relevante udvalg i kommunalbestyrelsen eller forvaltningen. Aalborg Kommune afsætter fx ressourcer i UU-regi til opgaver, der ikke skal ligge i UU-centret, men som kommunen har valgt, at UU-centret skal udføre. Også UUV Køge Bugt har gode erfaringer med centrale beslutninger, der bliver til bundne opgaver på kommunernes folkeskoler. Her sker det i form af et koncept for undervisning i det nye fag Uddannelse og job, som de fire kommuner bag UU-centret har besluttet, at alle skoler i kommunerne skal bruge. Erhvervsskolerne har ikke haft den samme naturlige adgang til folkeskoleeleverne ud over introduktionskurserne og brobygningen, men det ændrer sig netop nu især som en følge af folkeskolereformen. Flere af de interviewede erhvervsskoler har aktiviteter med folkeskolen og lærerne, som først med reformerne af både folkeskolen og erhvervsuddannelserne er blevet oplagte, mulige og ønskede af alle parter. Initiativet til de nye aktiviteter kommer både fra erhvervsskolerne selv og fra folkeskolerne, der udnytter folkeskolereformen til at åbne sig mod omverdenen, herunder uddannelsesinstitutionerne. Og det giver erhvervsskolerne gode muligheder for at spotte talenterne, inden de vælger deres ungdomsuddannelse. 14

15 UU Aalborg giver folkeskolelærerne særbehandling på introduktionsforløbene UU Aalborg arbejder sammen med hele Nordjylland om introduktionskurser og brobygning. Ca klasser er i introduktionsforløb over 8 uger i forårssemestret. Aftalen er, at der sendes mindst én folkeskolelærer med på de ungdomsuddannelser, der introduceres til. Erfaringerne har været blandede, fordi nogle uddannelser har været gode til at inddrage de besøgende folkeskolelærere, mens lærerne andre steder har følt, at de var lidt til overs eller i vejen. Derfor er lærerdelen af introduktionsforløbene lagt om med et særskilt program for lærerne over én uge: Mandag er fri, da der ofte er logistisk arbejde på folkeskolerne med at få sendt eleverne godt af sted. Tirsdag til torsdag lægges der et institutionsprogram, så alle lærere besøger stx, eud (eux) og erhvervsgymnasiale uddannelser. Fredag samles lærerne til et program med to hovedpunkter: 1) Udbytte og erfaringsudveksling og 2) Samarbejdet med UU-centret. Hvilke opgaver har UU? Hvad kan lærerne bruge UU til? Evalueringerne viser, at folkeskolelærerne har et stort udbytte af dagen. Efter dagen ved de meget mere om alle uddannelser, og mange er overraskede over, hvad teknisk skole er og kan. Forløbet klæder lærerne godt på til undervisningen i det nye fag Uddannelse og job. UU Aalborg er særligt tilfreds med, at der samarbejdes med lærere for 8. klasserne, da det giver disse lærere mulighed for at hjælpe deres elever, når den endelige beslutning om ungdomsuddannelse/10. klasse skal tages i løbet af 9. klasse. En positiv sideeffekt er nye netværk blandt folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner på næsten hvert eneste lærerhold har en skole indgået en samarbejdsaftale med en institution for ungdomsuddannelse. UU Aalborg kan også konstatere, at lærerne bliver mere bevidste om, hvad deres elever kan komme i gang med efter folkeskolen. To forhold er afgørende for forløbenes succes. For det første er det vigtigt, at folkeskolelærerne er fysisk på institutionerne og ser det, de kan gøre for deres elever. Lærerne har taget ejerskab til forløbene og møder gerne og villigt op. Ingen bliver væk uden at melde afbud. For det andet er der politisk opbakning til projektet. Introduktionsforløb særskilt for folkeskolelærere gennemføres efter aftale med Aalborg Kommune og er en obligatorisk aktivitet. Kilde: UU Aalborg 15

16 Selandia: Klasselærerkurser Selandia i Slagelse har også fat i folkeskolernes lærere i 8. klasse. Der er indgået en aftale med de relevante kommuner om, at Selandia låner udskolingslærerne til en obligatorisk dag med fokus på erhvervsuddannelserne. Lærerne i 8. klasse bliver introduceret til erhvervsuddannelserne og deres struktur. Lærerne ser skolen og besøger de elever, som de selv har sendt videre til en erhvervsuddannelse. Programmet på den obligatoriske dag er todelt. Formiddagen bruges på generel information om erhvervsuddannelserne, hvor tilgangen fra lærernes side beskrives som interesseret, men skeptisk. Det store ryk i bevidstheden sker, når lærerne kommer ud på de enkelte afdelinger og taler med eleverne: Eleverne på smedeafdelingen nævner matematikken som et meget vigtigt redskab for dem, mens autoeleverne fx gør opmærksom på, at de bruger tysk, når de bestiller reservedele. Succeskriterierne for at lykkes med en erhvervsuddannelse er i fokus på dagen. Selandia arbejder med at bibringe folkeskolelærerne en uddybende forståelse for, hvad man skal kunne mestre for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse: dansk, matematik, engelsk og nogle gange også tysk. Det resulterer i deciderede aha-oplevelser i forhold til de almene fag for folkeskolelærerne, der også ser deres tidligere elever blomstre på Selandias uddannelser. Selandia kan konstatere, at overgangsfrekvensen fra folkeskole til erhvervsuddannelserne er steget massivt. Kilde: Selandia CEU Rybners: Lærerkurser om erhvervsuddannelser pilot I Esbjerg-området gennemførtes i efteråret 2014 to eud-kurser for udskolingslærerne (7.-9. klasse) om erhvervsuddannelserne som en attraktiv karrierevej. Kurserne varede ½ dag og havde fokus på at udfordre myter og fordomme om, hvad en erhvervsuddannelse er, og hvordan erhvervsuddannelserne kan bruges som en karrierevej. Folkeskolelærerne møder både elever, lærere og vejledere fra erhvervsuddannelserne. Formålet er at give lærerne en idé om, hvilke udfordringer eleverne møder på erhvervsuddannelserne og at give et nuanceret kendskab til erhvervsuddannelsernes faglige niveau, kultur og jargon, praktikpladser og videreuddannelse. Det vigtigste mål med kurset er, at lærerne i udskolingen bliver bekendt med skoleformen på erhvervsuddannelserne. De får historier og eksempler med hjem, som de kan bruge, når de skal tale med deres elever om erhvervsuddannelserne og undervise i Uddannelse og job. Kurserne indeholder oplæg om, hvad der kendetegner en erhvervsuddannelse, og hvordan uddannelserne kan bruges som karrierevej, men består også af caférunder og mulighed for samtale og erfaringsudveksling mellem lærerne undervejs. På dagsordenen er også de nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne og de nye hovedområder samt inspiration til undervisning i faget Uddannelse og job. 16

17 Generelt er der et stort ledelsesmæssigt fokus på erhvervsuddannelserne. Der er bl.a. afholdt møde mellem lederen af Rybners og lederne af folkeskolerne, og også skoledirektørerne i de relevante kommuner er involveret for at få fokus på, hvordan man politisk kan motivere de unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Der er også nedsat arbejdsgrupper omkring folkeskolereformen, hvor erhvervsuddannelserne byder ind med deres særlige tilgang til læring. Lærerkurserne udbydes i et samarbejde mellem institutioner for erhvervsrettet uddannelse i Esbjergområdet. Invitationer til kurserne sendes til folkeskolerne, og deltagelse er op til skolen og den enkelte lærer. 130 lærere deltog på kursus II i efteråret Kilde: Rybners EUC Sjælland: Valgfag for folkeskoleelever EUC Sjælland har mærket folkeskolereformen meget kontant, idet skolen er blevet opfordret til at byde ind på konkrete forløb til folkeskoleeleverne. Det er i efteråret 2014 blevet til to udskolingsforløb med fokus på hhv. drenge og piger. Til drengene er der blevet udviklet et udskolingsforløb med titlen Metal, mekanik og motorer, som kører ugentligt. Forløbet sammentænker fagligheder fra indgangene Produktion og udvikling og Biler, fly og transportmidler. Skolen har indgået en aftale med affaldsfirmaet Affald Plus, som fx har leveret motorer, græsslåmaskiner osv., som eleverne arbejder med. Under forløbet afvikles konkurrencer, og der er masser af samtaler om fagfaglige ting. Det er ekstremt populært på drengesiden. Til pigerne er forløbet Sundhed, krop og stil udviklet med udgangspunkt især i indgangen Krop og stil. Her er tilgangen mere teoretisk, og eleverne arbejder bl.a. med behovspyramider. Der er fokus på udseende, fx styling, kosmetik og hår men også på emner, der har en sundhedsmæssig relevans, fx søvn, motion, kost og ergonomi. Kilde: EUC Sjælland 17

18 18

19 De unge skal prøve, røre og gøre. Det talte ord gør det ikke alene. Anne Froberg, centerleder, UU-Aalborg 19

20 UUV Køge Bugt: Udvikling af undervisningskoncept for Uddannelse og job I UUV Køge Bugt har man en aktiv tilgang til samarbejdet med folkeskolen om Uddannelse og job med klar kommunal opbakning i UU-centrets fire kommunale bagmænd (Greve, Køge, Solrød og Stevns Kommuner). UU-centret har udviklet et undervisningskoncept til det nye fag Uddannelse og job, som består af undervisning, der foretages af UU-vejlederne i folkeskolerne. Konceptet består af et forløb på i alt 42 lektioner fordelt hen over 7., 8. og 9. klasse fordelt på 7 moduler: 1. Hvem er jeg? Hvem vil jeg gerne være? Karrierelæring: øvelser i at træffe valg og folde erhvervsuddannelsesreformen ud for eleverne. 2. Ung med job. 3. Søg job eller praktikplads. 4. Gæt et job. Bl.a. med fokus på forskellen på en studieforberedende og kompetencegivende ungdomsuddannelse. 5. Bedre introkurser: med fokus på de nye muligheder, som erhvervsuddannelsesreformen åbner op for. 6. Praktik med mening. Måske kan din erhvervspraktikplads blive den kommende uddannelsesaftale? 7. Sikker overgang til ungdomsuddannelse. UUV Køge Bugt har i efteråret 2014 igangsat en evaluering af de første forløb, som viser, at antallet af lektioner er i overkanten, og fremadrettet kommer modulerne til at bestå af lektioner i alt. Evalueringen omfatter også møder med de enkelte skoleledere, som er glade for tilbuddet. Skolelederne giver udtryk for, at de mange ændringer på uddannelsesområdet gør, at Uddannelse og job bliver vigtigere end den gamle UEA-undervisning. Og UU-centrets indsats letter dagligdagen på skolerne, da man netop ikke skal påtage sig denne, ændrede opgave også. På skoleniveau viser evalueringen, at samarbejdet om forløbene fremadrettet skal aftales lokalt. Nogle skoler vil på sigt gerne have, at deres egne lærere får en mere aktiv rolle i forløbene. UUV Køge Bugt er dog ikke i tvivl om, at det har haft en meget positiv effekt, at man er kommet med et samlet bud på eksperthjælp på det vejledningsfaglige område, og at den fælleskommunale opbakning har været afgørende for processen. Baggrunden for udviklingen af kataloget er en erkendelse i UU-centret af, at UU-vejledernes rolle bliver mere tilbagetrukket, og at Uddannelse og job reelt bliver en forudsætning for, at vejlederne kan udføre deres arbejde: at vejlede. UU-centret har derfor med kataloget, og med kontant støtte fra kommunerne bag UU-centret, reelt udviklet et tilbud til skolerne om at varetage undervisningen i Uddannelse og job, som gør, at skolernes lærere kan fokusere på det, dé er gode til. De behøver ikke at uddanne deres lærere til at undervise i dette fag også. Den opgave varetages af eksperterne: UUvejlederne. Den oprindelige tanke var, at de enkelte folkeskoler kunne plukke i kataloget efter ønsker og behov. De fire kommuner bag UU-centret har dog besluttet, at alle kommunale folkeskoler skal igennem alle moduler i kataloget. Midlerne hertil er fundet ved at låse UU-centrets økonomi fast og undgå besparelser. 20

21 På den måde har UUV Køge Bugt selv kunnet gennemføre undervisningen i Fra 2015 bliver beslutningen om brug af modulerne lagt ud til den enkelte kommune, som så skal finde midlerne i det overordnede skolebudget. Det bliver fortsat en alt-eller-intet -løsning, idet forløbet sælges som en samlet pakke. Beslutningen bliver blot flyttet fra det fælleskommunale niveau til skolechefsniveau, og ingen skoleleder skal finde midlerne til forløbene på egne skoler i 2015 heller. Kilde: UUV Køge Bugt Mercantec: Aktiviteter i vinterferien og efterårsferien Mercantec har de sidste seks år afholdt ferieaktiviteter for børn i klasse i vinterferien (uge 7) og efterårsferien (uge 42). Formålet med ferieaktiviteterne er at rekruttere elever til erhvervsuddannelserne. Selvom der går lidt tid, før børnene i klasse skal vælge uddannelse, gør Mercantec med ferieaktiviteterne tidligt børnene opmærksomme på, at erhvervsuddannelserne er en mulighed. Omkring 100 elever deltager i ferieaktiviteterne i hver af ferieugerne, og aktiviteterne varierer fra år til år. I vinterferien 2014 kunne børnene bygge deres egen sæbekassebil eller få en prøvetur i en moderne elbil og høre, hvordan en bil fungerer. I efterårsferien 2014 tilbød Mercantec feriebørnene at gå Kok Amok og prøve at lave mad som på TV og på fine restauranter. Derudover kunne børn fra 10 år designe deres eget computerspil. Mercantec har gode erfaringer med ferieaktiviteterne. Børnene dukker op, er aktive og hygger sig, og imens forsøger lærerne at spotte talenter blandt børnene. Mercantecs egne lærere står for ferieaktiviteterne, som er finansieret af skolen selv. Ved nogle aktiviteter er der dog et deltagergebyr på 50 kr. Viborg Kommune reklamerer for ferieaktiviteter via et særligt hæfte, som de sender til alle klasser i kommunen. Det er ligeledes Viborg Kommune, som administrerer tilmeldingen til ferieaktiviteterne. Kilde: Mercantec 21

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Erhvervsrettede ungdomsuddannelser Erhvervsskoler er motiverede for mere samarbejde med grundskoler En undersøgelse om erhvervsskolernes samarbejde med grundskoler Erhvervsrettede ungdomsuddannelser Temaprojekter fælles undervisningsforløb

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse ... Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse Konference med fokus på mulighederne for videregående uddannelse efter en erhvervsuddannelse at synliggøre vejene fra EUD til videreuddannelse Tid:

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Uddannelsesaften 8. klasse 2013

Uddannelsesaften 8. klasse 2013 Uddannelsesaften 8. klasse 2013 Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program Oplæg: Ungdomsuddannelser Vejledning

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse fokus på erhvervsuddannelser

Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse fokus på erhvervsuddannelser NNS akademidag mandag d. 10. marts 2014 Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse fokus på erhvervsuddannelser v/ Ole Ervolder Pædagogisk chef Tech College Aalborg Vores netværk i NNS Hernings Vej

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 19. september 2012 kl. 14.00 til 15.00 hos Selandia-CEU Deltagere: Flemming Lassen, EUC NVS/3F Henrik Andersen, Selandia CEU/Dansk Byggeri Jørgen Kay, VUC VSS Lars Thore Jensen,

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Forældremøde 9.kl. 2015

Forældremøde 9.kl. 2015 Forældremøde 9.kl. 2015 Program Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar) Almen information og nyttige links

Læs mere

Forældremøde i 10.klasse 2015-16

Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Vejlederen har ordet Samarbejde Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar)

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Projektbeskrivelse Hands on

Projektbeskrivelse Hands on Projektbeskrivelse Hands on Resumé Projektet skal få flere unge, herunder drenge, til at vælge og gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse, herunder EUX. Projektet understøtter dermed både de nationale

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere!

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere! Grundforløb til en erhvervsuddannelse på 10. klasses niveau - kombinationen gør det smartere! Sådan kan et ugeskema se ud: på 10. klasses niveau De obligatoriske fag kombineres med valgfagene: Hvorfor

Læs mere

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive URIS Uddannelsesrådet i Skive Kommune Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive Aftaler og organisation Skive-modellen Modellen er et udtryk for, at vi alle tager et fælles ansvar for, at

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre?

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? 1 Ud af skolen 2014 Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? Der er to ting, du skal udfylde, og som begge sendes til den skole, du ønsker at begynde på efter sommerferien. Det

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre?

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? 1 Ud af skolen 2015 Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? Der er to ting, du skal udfylde, og som begge sendes til den skole, du ønsker at begynde på efter sommerferien. Det

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hareskov Skole 24. Oktober 2013 Marianne Bostrøm Ungdommens Uddannelsesvejledning i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Aftenens program

Læs mere

Oplæg om ungdomsuddannelser. for forældre til elever i 7.klasse

Oplæg om ungdomsuddannelser. for forældre til elever i 7.klasse Oplæg om ungdomsuddannelser for forældre til elever i 7.klasse Dagsorden: Ny lovgivning, nye reformer: Uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse Fokusering af vejledningsindsatsen Ug.dk og e-vejledning

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 Job- og uddannelsesmesse i Region Sjælland! Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 arrangeret af: Ringsted Hallerne Messeoversigt = 1 m 2 HAL A HAL B Indgang Indgang Indgang Indgang Indgang Velkommen

Læs mere

Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse

Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse Uddannelsesaften På vej mod ungdomsuddannelse Program Velkomst Præsentation Forældrenes rolle Første fælles opgave Start på fremtiden Ungdomsuddannelser og adgangskrav E - Vejledningen Ansøgning og optagelse

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning Aftenens program Om UU-Sjælsø Yderligere informationsmuligheder om uddannelse Uddannelsessystemet Vejledningsforløbet Parathedsvurdering Uddannelsesmuligheder efter 9. klasse/10. klasse Ansøgning til ungdomsuddannelse

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Bilag: Erhvervsuddannelserne Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2014 og 2015. Bilaget indeholder 26 tabeller. Tabel

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Ændringer uddannelsesvejledning 2014

Ændringer uddannelsesvejledning 2014 Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering

Læs mere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Forslag Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Uddannelsesstrategi 2015 1 Indhold Forord 3 Det strategiske afsæt 4 Nutidens børn og unge - Fremtidens medarbejdere 5 Uddannelse som vækstmotor 6 Det

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE

S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE INDLEDNING Bestyrelsen besluttede på mødet den 17. december 2013, at selvevalueringstemaet for skoleåret 2013-2014 igen skulle være: Hvordan

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt Tal på vejen 2008 UUV Greve Kommune Tal på vejen 2008 De unge i 9. og 0. klasse ved, hvad de skal efter grundskolen. 99 % af de unge har med deres uddannelsesvalg

Læs mere

Ca.8.10-13.50 Ca.8.10-13.50 8.00-15.10 8.00-15.10 Ca.8.10-13.50

Ca.8.10-13.50 Ca.8.10-13.50 8.00-15.10 8.00-15.10 Ca.8.10-13.50 EUD10 & 1 Mål Målet er, eleverne får fagligt, praktisk og teoretisk kendskab til erhvervsskolens fire hovedområder. Målet er, at eleverne bliver så afklarede som overhovedet muligt, så de kan træffe valget

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale

Læs mere

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsuddannelser og unge i Skive Kommune Fra august 2015 træder den nye EUD-reform i kraft. Derfor kan det være interessant at kigge på en status inden start. UU Skive har tal på alle unge under 25

Læs mere

NYHEDSBREV. Seminar skal være med til at nedsætte antal selvmordsforsøg. August 2013

NYHEDSBREV. Seminar skal være med til at nedsætte antal selvmordsforsøg. August 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV August 2013 Velkommen tilbage efter sommeren. Jeg håber, I alle har nydt ferien. Nu er det så blevet tid til endnu et nyhedsbrev fra Ungdommens

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere

Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere 0 Forfatter: Magnus Balslev Jensen, konsulent, DEA Udgiver: DEA Dato for udgivelse: februar 2012 ISBN: 978-87-90772-42-0 1 INDHOLD Forord... 3 Om

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse TEKNISK SKOLE Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse aarhustech.dk/eux AARHUS TECH - TEKNISK SKOLE EUX GIVER DIG OPTIMALE MULIGHEDER EUX er en ambitiøs erhvervsuddannelse

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

idekatalog til arbejdet med innovation i AMU og EUD

idekatalog til arbejdet med innovation i AMU og EUD idekatalog til arbejdet med i AMU og EUD Invitation til samarbejde om De store forandringer, som foregår i industrien lige nu, kræver at vi går nye veje for at forny og udvikle industriens erhvervsuddannelser

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere