Et nordisk energiscenario. Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et nordisk energiscenario. Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden"

Transkript

1 Et nordisk energiscenario Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden Greenpeace 26

2 Sammendrag Vi skal modvirke klimaforandringer ved at reducere CO2-udslippet. Det betyder, at vi skal nedtrappe vore forbrug af kul, olie og naturgas. Også for at undgå forsyningsproblemer på grund af den kommende nedgang i den globale produktion af olie og naturgas skal vi nedtrappe vores olie- og gasforbrug. Her går forsyningssikkerhed og CO2-reduktion hånd i hånd. Men også kulforbruget skal ned. Ellers kan vi ikke bidrage tilstrækkeligt begrænsningen af drivhuseffekten. De voksende mængder af radioaktivt affald fra aldrende atomkraftværker er en anden del af problemet. Vi må finde ud af, hvordan det i praksis kan lade sig gøre at løse problemerne på en måde, der tjener til det fælles bedste. Derfor har Greenpeace Norden med en model af hele det nordiske energisystem fået gennemregnet og sammenlignet forskellige mulige scenarier for energisystemets fremtidige udvikling. Her præsenteres ét af disse scenarier: Greenpeace nordiske energiscenario scenariet. Det viser, at det med de teknologier, vi allerede råder over, både er teknisk muligt og økonomisk fordelagtigt at reducere CO2-udslippet markant og gøre os mindre afhængige af olie og naturgas. Og samtidigt afvikle atomkraften i Sverige og Finland. Det nordiske energiscenario bygger først og fremmest på en kraftig indsats for at effektivisere el- og varmeforbruget på forbrugssiden. Det skal primært ske ved at efterisolere de bestående boliger. Centralt er også den effektivitetsforbedring, der kan opnås ved gradvist at konvertere en væsentlig del af alle de boliger i de nordiske lande, der i dag er elopvarmede. Vi kan afvikle atomkraften og samtidigt reducere CO2-udslippet markant. Det fremgår af en sammenhængende analyse af udviklingsmuligheder i det nordiske energisystem i dets helhed. Elforbruget pr. indbygger i kwh Norge Sverige Finland Danmark Elforbrugets i 25 og 23 i det nordiske energiscenario Andre formål Industrielle processer Elopvarmning Varmepumper Elektrolyse Transport Figuren viser tydeligt, at man ved at konvertere elvarme kan frigøre el til andre formål, også til transportsektoren, hvor el og brint erstatter olie. 2

3 Elopvarmningen skal erstattes af en vifte af andre forsyningsformer som fjernvame, biomassefyr og varmepumper. Dette skal suppleres med en målrettet indsats for at forbedre de elforbrugende apparaters effektivitet. På forsyningssiden er det først og fremmest de store vindenergiressourcer, der skal udnyttes i alle 4 lande. Dette suppleres med mere biomasse, biogas og solenergi. Med den kraftige effektivisering på forbrugssiden vil det ikke blot kunne dække el- og varmeforbruget i det nordiske område, men også give mulighed for et betydelig forbrug af el i transportsektoren, dels i form af el til eldrevne transportmidler, dels i form af brintproduktion (elektrolyse) til brug i brændselsceller. I det nordiske energiscenario udfases atomkraften i Sverige og Finland gradvist til og kulkraften i Danmark og Finland til 23. Det nordiske energiscenario er sammenlignet med et fiktivt referencescenario, hvor der ikke er regnet med ændringer i energisystemet ud over den naturlige udskiftning med lidt mere energieffektive elapparater. Det nordiske energiscenario fører til CO2-reduktioner i de nordiske lande, som ikke alene medvirker til, at de kan opfylde Kyoto-målenene for 28-12, men også til hvad der er nødvendigt efter 212. Det samlede nordiske CO2-udslip reduceres således med 3% i 22 og 67% i 23 i forhold til 199. I modsætning hertil fører referencescenariet til et stigende CO2-udslip, som i 23 er 36% over 199-niveau. En sammenligning viser, at det nordiske energiscenario ikke vil medføre ekstra omkostninger for de nordiske lande af nævneværdig betydning. Med en middel eller høj stigning i brændselspriserne, vil det nordiske energiscenario tværtimod være samfundsøkonomisk fordelagtigt. Elproduktionen i 25 og 23 i det nordiske energiscenario Atomkraft Vandkraft Vindkraft Solceller Industriel kraftvarme Kraftvarme Fossile kraftværker Med de forventede prisstigninger på olie, vil det nordiske energiscenario blive samfundsøkonomisk fordelagtigt. Desuden vil det nordiske energiscenario betyde en mere robust energiforsyning med et halveret olieforbrug. Sammenligning af de totale omkostninger for det nordiske energiscenario og referencescenariet Middel brændselsprisstigning mia. euro CO2-udledningen i 23 i det nordiske energiscenario i forhold til 199 og 25 mio. tons Nordisk energiscenario

4 Ved et vendepunkt Den globale opvarmning er ved at tage fart, og vi ser allerede nu klimaændringer, som man for fem år siden troede først ville indtræde i løbet af de næste 1 år. Den globale gennemsnitstemperatur er oppe på,8 grader over det førindustrielle niveau, og den mængde drivhusgasser, vi allerede har ledt ud i atmosfæren, vil på grund af klimaets forsinkede reaktion betyde en yderligere temperaturstigning på ca.,6 grader. Det betyder, at vi skal handle i løbet af de næste 1-2 år, hvis den globale opvarmning skal kunne holdes under 2 grader i forhold til det førindustrielle niveau, som foreløbigt EU har tilsluttet sig som det globale klimamål. Allerede i 199 advarede en FN-arbejdsgruppe om, at med en global temperaturstigning på ca. 2 grader kunne vi overskride grænsen for farlige ændringer i det globale klima. Men selv en stigning på 2 grader, ser nu ud til at være for højt, hvis vi skal være sikre på at undgå meget alvorlige konsekvenser af den globale opvarmning. CO2-Koncentrationen i atmosfæren i ppmv (dele pr. million) fra 12-tallet til nu. Koncentrationen er nu oppe på over 38 ppmv, og den stiger fortsat Med en gennemsnitlig global temperaturstigning på,8 grader celsius ser vi allerede nu udbredte ændringer fra mere ekstreme vejrforhold som tørke og oversvømmelser til ændringer i økosystemerne. En global temperaturstigning på over 1,6 grader vil betyde en væsentlig risiko for, at der udløses en irreversibel nedsmeltning af den grønlandske indlandsis. Det kan over en periode på nogle hundrede år resultere i en havstigning på op mod 7 meter. I år 21 kan de arktiske egne være 3-5 grader varmere end i dag, eller lige så varme som de var for næsten 13. år siden under den sidste mellemistid. Da var den grønlandske indlandsis smeltet kraftigt ned. 4

5 En global temperaturstigning på 2 grader vil bl.a. betyde et fald i landbrugsudbytterne i hele den ikke-industrialiserede verden og det vil betyde, at mellem 1 og 2,8 milliarder mennesker udsættes for vandmangel, fordi nedbørsmønstrene ændres. Noget, vi allerede nu kan se begyndende tegn på. Man har hidtil regnet med, at en fordobling af CO2-koncentrationen i atmosfæren i forhold til det førindustrielle niveau (når alle drivhusgasserne omregnes til CO2) ville betyde en temperaturstigning på 2,5 grader celsius. Senere analyser tyder dog på, at dette er for lavt sat, og en foreløbig udgave af den kommende IPCC rapport regner da også med en temperaturstigning på 3 grader celsius. Skal den globale temperaturstigning holdes under 2 grader celsius, skal koncentrationen af drivhusgasser holdes under hvad der svarer til 4 ppmv CO2 på længere sigt. Derfor skal vi allerede nu igang med at reducere udledningerne af CO2 kraftigt. Antal millioner mennesker, som i 28 risikerer sult, malaria, oversvømmelser og mangel på ferskvand med en stigende global gennemsnitstemperatur. En stabilisering på et så højt niveau må anses for helt uacceptabelt. Skal risikoen for ikke at overstige de 2 graders global temperaturstigning holdes på et acceptabelt niveau, skal vi derfor stabilisere CO2-koncentrationen i atmosfæren på et betydeligt lavere niveau end en fordobling. Vi kan sandsynligvis stadig nå at holde den globale temperaturstigning på under 2 grader, men det kræver hurtige CO2-reduktioner specielt i den rige del af verden, som står for den største del af de globale udledninger af såvel CO2 som andre drivhusgasser. Beregningerne viser, at de globale udledninger af C2 skal skæres ned til det halve af det nuværende. Da de rige lande udleder langt det meste CO2, er det nødvendigt, at vi skærer vores udledninger ned med 8% inden år 25. Med den hastighed, CO2-koncentrationen nu stiger, skal vi allerede i løbet af det næste årti igang med kraftige nedskæringer af vores CO2-udledninger, hvis vi skal undgå farlige klimaændringer. Nogle af konsekvenserne af en global temperaturstigning på 2 grader celsius Fald i landbrugsudbytter i hele den ikke-industrialiserede verden. Mellem 1 og 2,8 milliarder mennesker vil mangle ferskvand. Havstigning og orkaner forårsager, at skønsmæssigt millioner mennesker må flygte fra deres hjem. Millioner af mennesker udsættes for malariarisiko udover dem, der allerede nu er udsatte, specielt i Afrika og Asien. Antallet af mennesker udsat for hungersnødsrisiko stiger med op til 22 millioner, og de globale, årlige landbrugsudbytter falder med mellem 3 og 12 millioner tons. Over 9% af alle koralrev går tabt. Isen omkring Arktis forsvinder helt i sommerhalvåret og over halvdelen af tundraen bliver ustabil. 5

6 Krav og forudsætninger Som vi har set, er kravene til at reducere vores udledninger af drivhusgasser høje, hvis vi skal holde den globale opvarmning på et niveau, som både vi selv og vores efterkommere kan leve med. Den allerstørste udfordring ligger i at omstille vores energisystem, som i øjeblikket er baseret på et stort forbrug af fossile brændsler som olie, kul og naturgas. Det primære krav til det nordiske energiscenario, som her skal præsenteres, er derfor, at vores forbrug af de fossile brændsler skal nedsætte meget kraftigt. Hvis mindstekravet er, at den globale temperaturstigning holdes under 2 grader celsius i forhold til det førindustrielle niveau, kræver det, at de industrialiserede lande reducerer deres udslip af drivhusgasser med 3% inden 22 og 8% inden 25. Da CO2 fra afbrænding af fossile brændsler er den allervæsentligste menneskeskabte drivhusgas, skal CO2-udledningerne reduceres mindst lige så meget. Det andet meget væsentlige krav er, at brugen af atomkraft i Sverige og Finland skal afvikles i løbet af den periode, som scenariet dækker (25 23). Herudover et det specielt vigtigt, at vi frigør os fra afhængigheden af olie såvel i energiforsyningen som i transportsektoren, da vi må regne med, at olieproduktionen kommer under pres i løbet af de kommende årtier. Grundkrav til det nordiske energiscenario: Atomkraften afvikles inden 225 Udledningen af CO2 reduceres med 3 % inden 22 og 8 % inden 25 Udviklingen i antallet af elektriske appparater Indeks Udviklingen i det opvarmede boligareal og i produktionen Indeks For at have et sammenligningsgrundlag til det nordiske energiscenario er der opstillet et såkaldt referencescenario. Dette scenario er fiktikt, da det forudsætter en ren fremskrivning af 6

7 det nuværende energisystem og dermed heller ingen nogen krav til CO2-reduktion. Forudsætninger er ens for de to scenarier, når det drejer som om den materielle vækst, væksten i transportarbejdet og udviklingen i brændselspriserne. Man kan med rette spørge, om en fortsat stigning i mængden af elforbrugende apparater, størrelsen af boligareal pr. person og antallet af kørte kilometer pr. person er en realistisk antagelse. Selv i en verden med ubegrænsede ressourcer må man forvente, at der vil indtræde et mætningspunkt på et eller andet tidspunkt. Der er grænser for, hvor mange apparater, vi kan nå at bruge, hvor store boliger, vi har behov for, og hvor stor en del af døgnet, vi kan bruge i tog, fly eller biler. De beskrevne scenarier har dog ikke forudsat nogen forventning om en mætning af vores materielle forbrug, men dog en aftagende vækst i løbet af perioden. For transport er det forudsat, at udviklingen i transportarbejdet topper omkring 22 og derefter falder svagt igen (se figurerne). Det er meget svært at komme med fornuftige forudsigelser om de fremtidige brændselspriser. Ifølge flere og flere analytikere må vi dog forvente stigende oliepriser, fordi produktionskapaciteten forventes at toppe i løbet af det næste årti, mens det gobale olieforbrug fortsat stiger. Hertil kommer risikoen for større og mindre internationale kriser, som kan påvirke olieforsyningen og -prisen. De to scenarier er derfor gennemregnet på basis tre forskellige udviklinger af olieprisen lav, middel og høj - med henblik på at vurdere følsomheden i de økonomiske beregninger. Udviklingen i transportarbejdet Indeks Udviklingen i brændselspriserne USD per tønde Råoliepris, lav prisudvikling Råoliepris, middel prisudvikling Råoliepris, høj prisudvikling I beregningerne er det forudsat, at prisen på de øvrige typer fossilt brændsel følger råoliens prisudvikling. 7

8 SESAM modellen Både det nordiske energiscenario og det fiktive referencescenario er beregnet ved hjælp af en SESAM-model af det nordiske energisystem. SESAM-modellen er udarbejdet af Klaus Illum. Der er tale om et kompliceret computerprogram, som kan simulere et energiforsyningssystem med mange forskellige energikilder, med energiomsætning og energiforbrug og med variationer i el- og varmeforbruget helt ned i de små variationer i løbet af et enkelt døgn. Programmet er opbygget, så det kan foretage sammenlignende analyser af mange forskellige scenarier for fremtidige energisystemer baseret på forskellige forudsætninger om ændringer i den materielle vækst, i de energikilder, vi ønsker at bruge, og i hvor stor en effektivisering af vores energiforbrug, vi vil arbejde på. SESAM-modellen består af en database, som i dette tilfælde omfatter hele det nordiske energisystem med såvel data, som er fælles for alle de nordiske lande, som data for hver af de fire lande, Norge, Sverige, Finland og Danmark. Databasen indeholder de data, der skal til for at simulere energiforsyningen dag for dag for alle de nordiske lande i perioden Denne er udarbejdet af Greenpeace i samarbejde med Klaus Illum. På forbrugssiden tager disse data udgangspunkt i det nuværende el- og varmeforbrug, som så med forskellige forudsætninger for energieffektivisering ændres hen over den beregnede periode med den antagne stigning i forbruget af elforbrugende apparater, i det opvarmede antal boligkvadratmeter, antallet af kørte kilometer pr. person o.s.v. På energiforsyningssiden indeholder databasen data for alle SESAM modellen SESAM modellen af det nordiske energisystem er en fuldstændigt integreret fysisk model, som indeholder: Forbrugerdelen: Bygninger inklusive elektriske apparater Industri og produktionsprocesser Transport af personer og varer Energiomsætnings- og transmissionssystemet: Kraft- og kraftvarmeværker af forskellige typer Varmeværker og individuelle fyr Enheder til konvertering af el til kemisk energi til brug i køretøjer mm. Til eksempel brintproduktion ved hjælp af elektrolyse Energikilderne: Vedvarende energi som vind, vandkraft, solceller Fornyelig energi i form af biomasse (halm, træ mm) Fossil energi som olie, kul og naturgas Atomkraft de typer af energikilder, energiomsætningssystemer (kraftværker, varmepumper mm.) og transmissionssystemer, som kan eller vil kunne bruges i det nordiske energisystem. Databasen beskriver også, hvordan sammensætningen af energikilder mm. evt. forandrer sig i beregningsperioden Med udgangspunkt i alle disse data for både for såvel forbrugssiden som forsyningssiden, beregner og beskriver SESAM-modellen energiflowet igennem hele energisystemet. På den 8

9 måde sørger modellen beregningsmæssigt for, at der eksempelvis er tilstrækkelig med effekt tilstede til at levere den nødvendige varme og el på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet og året. Og den beregner, hvor meget brændsel, der bruges, og hvor meget CO2, der udledes. Udover at beregne energiflowet igennem hele energisystemet fra energikilde til forbruger, kan modellen også bruges til at beregne de forskellige scenariers økonomiske omkostninger til investeringer, vedligeholdelse og brændselsudgifter. Herved giver modellen mulighed for at sammenligne de totale omkostninger forbundet med forskellige udviklingsscenarier samt disses følsomhed over for ændringer i brændelspriserne og i andre af modellens forudsætninger. Tegningen viser det komplicerede samspil fra energikilder, over energiomsætninger i kraftværker til forbrugssystemet, som indgår i SESAM-modellens beregninger. 9

10 Det nordiske energiscenario Nordisk samarbejde vil give store fordele i bestræbelserne på at få en bæredygtig udvikling i de nordiske lande. Der er flere grunde til dette. En væsentlig årsag er fordelingen af vedvarende energiressourcer i de nordiske lande. Med store vandkraftressourcer i Norge og Sverige, store biomasseressoucer i specielt Sverige og Finland og et stort potentiale for udnyttelse af vindenergi især i Danmark er der et stærkt grundlag for at kombinere de vedvarende energiressourcer i den nordiske region. Udviklingen i de elektriske apparaters elforbrug i det nordiske energiscenario og referencescenariet Indeks En anden væsentlig årsag er de store muligheder for at få store nordiske CO2-reduktioner gennem elbesparelser og elvarmekonvertering. Ser vi på elforbruget i de nordiske lande, er det slående, at elforbruget i Norge er 4 gange og i Sverige 2,5 gange større pr. indbyggger end i Danmark. En stor del af denne forskel skyldes en udbredt brug af el til boligopvarmning i Norge og Sverige. Ved at konvertere elvarme til andre opvarmningsformer i disse to lande vil det blive muligt at frigøre en del disse landes store vandkraftkapacitet til udfasning af kulkraftværker og atomkraftværker i det nordiske område. Forbrugssiden Det væsentligste element i den nordiske energiplan er en kraftig forbedring af energieffektiviteten hos forbrugeren. Og det er specielt opvarmningen af vores bygninger, der skal gøres mere effektiv. En del af den forbedrede energieffektivitet opnås ved at efterisolere de bestående boliger og Nordisk energiscenario Udviklingen i bygningernes varmeforbrug i det nordiske energiscenario og referencescenariet Indeks Nordisk energiscenario 1

11 højne standarden i nybyggeriet. I det nordiske energiscenario regnes der med en forbedret udnyttelse af rumopvarmningen på i gennemsnit 31% i 23 set i forhold til 25. Potentialet er efter alt at dømme en del større, så der er regnet konservativt. Den helt store effektivitetsforbedring opnås ved at konvertere en væsentlig del af de boliger, der idag er elopvarmede, til andre former for opvarmning som f.eks. fjernvarme, varmepumper og biomassefyr. I Norge, hvor den elopvarmede del af boligerne er størst, regnes der med, at 86% af de elopvarmede boliger konverteres. I Sverige, Finland og Danmark, hvor den elopvarmede boligmasse er mindre, regnes med en konverteringsprocent på På elforbrugssiden regnes der i det nordiske energiscenario med, at der sker en kraftig forbedring af de elforbrugende apparaters effektivitet. Det forudsættes, at denne effektivitetsforbedring i snit skal være 43% i forhold til i dag. Allerede i dag markedsføres elforbrugende apparater med langt lavere elforbrug end gennemsnittet. Og energieffektiviteten i fremtidige apparater kan yderligere forbedres markant. Det fører til elbesparelser i takt med, at elforbrugende apparater udskiftes til de til enhver tid mest effektive på markedet. Energieffektiviteten i transportsektoren forventes ligeledes at blive forbedret. Udover at der i de grundlæggende forudsætninger regnes med et svagt fald i mængden af transporterede personer og varer efter 22, så er det i det nordiske energiscenario forudsat, at en stigende andel af transport af både personer og varer overflyttes fra vej til tog og skib. For persontransporten regnes der med en stigning i den kollektive transport fra 23% af det samlede antal personkilometer i dag til 43% i 23. For varetransporten forudsættes en tilsvarende stigning fra 3% i dag til 51% i 23 af det samlede antal transporterede tons pr. kilometer. Denne stigning kræver naturligvis en målrettet indsats for at forbedre den kollektive transport. Udviklingen i elforbruget sektoropdelt Elektrolyse Andre formål Elopvarmning Industrielle formål Varmepumper Transport Nordisk energiscenario Andre formål Elopvarmning Industrielle formål Transport Udviklingen i elproduktionen sektoropdelt Atomkraft Vandkraft Vindkraft Industriel kraftvarme Solceller Kraftvarmeværker Kraftværker Nordisk energiscenario Atomkraft Vandkraft Vindkraft Industriel kraftvarme Kraftvarmeværker Kraftværker

12 Desuden forudsættes en mindre energieffektivisering for de fleste transportmidler på grund af forbedret aerodynamik og brug af lettere materialer. Forsyningssiden Det vigtigste kendetegn ved det nordiske energiscenario er, at atomkraften er helt afviklet og brugen af kul nedsat til en tiendedel af det nuværende i 23. Det samlede olieforbrug er skåret ned, så det kun udgør 37% af det nuværende. Forbruget af naturgas stiger lidt indtil 215, hvorefter det falder til et niveau på 2/3 det nuværende. Samlet set er brugen af fossile brændsler nedsat med 64%. Til gengæld er der brændselssiden sket en mindre øgning på 33% i brugen af biomasse som halm, træ og biogas. Alligevel vil biomasse kunne dække næsten 58% af det samlede forbrug af brændsel i 23. Muligheden for at bruge solenergi til varmeog elproduktion er begrænset i store dele af det nordiske område. Derfor er forventninger til brugen af solvarme og udnyttelse af solceller til elproduktion sat forholdsvis lavt i det nordiske energiscenario. Den teknologiske udvikling kan muligvis gøre specielt solceller mere attraktive at bruge på lidt længere sigt. Vindkraft vil til gengæld få en mere fremtrædende plads. De lange kystlinier og store områder med forholdsvis lavt vand giver mulighed for placering af et stort antal havmølleparker med gode vindforhold. På den baggrund er det forudsat, at vindkraften i 23 vil producere 1 Twh pr. år og levere knapt 3% af den nordiske elproduktion. Det svarer til 31. MW installeret effekt svarende til knap godt 15. 2MW møller eller små 7 af de nyeste 4,5 MW møller for hele det nordiske områder. Der er gode muligheder for, at bølgeenergi kan blive en attraktiv elproduktionsforn inden for de næste 1 15 år. Den fremtidige udvikling er dog endnu så usikker, at bølgeenergi ikke er medtaget i energiscenariet. Udviklingen i varmeforbruget sektoropdelt Industri Rumopvarmning og varmt vand Industri Nordisk energiscenario Rumopvarmning og varmt vand Udviklingen i varmeproduktionen sektoropdelt Kedler/fyr Motorer Elvarme Indiv. varmepumper Kv-varmepumper Solvarme m.m Nordisk energiscenario Kedler/fyr Motorer Elvarme

13 Den eksisterende nordiske vandkraft vil i det nordiske energiscenarie kunne dække næsten halvdelen af elproduktionen i 23, og der er ikke forudsat yderligere udbygning af vandkraften. Beregningsmæssigt er der endda forudsat, at vandkraft kun leverer 85% normalproduktionen for at tage højde for variationer i vandtilførslen. I følge det nordiske energiscenario vil eksisterende vandkraft i Norge i 23 bidrage til en samlet eksport af el til de 3 andre nordiske lande på i alt godt 48TWh (heraf 27 TWh til Finland, 15 TWh til Sverige, 4 TWh til Danmark og 2 TWh til andre). Fra forsyning til forbruger Både el- og varmeforbruget svinger afhængigt af årtiden. Desuden svinger elforbruget kraftigt mellem nat- og dagtimerne. Det betyder, at energiforsyningssystemet skal give mulighed for at regulere energiproduktionen både på el-og varmesiden. Elproduktionen er den sværeste at regulere, fordi der her er de største og hurtigste svingninger i forbruget. Reguleringen af elproduktionen sker i dag dels ved at skrue op og ned for vandkraftproduktionen i de lande, som har en stor vandkraftkapacitet, dels ved at bruge mellem- og spidslastværker fyret med fossile brændsler. Kraftvarmeværker er sværere at skrue op og ned for, da de er bundet til en fast varmeproduktion, som kun svinger lidt henover døgnet. Atomkraftværker skal af både tekniske og sikkerhedsmæssige årsager køre i såkaldt grundlast dvs. for fuld kraft hele tiden. El- og varmeproduktionen er altså allerede i nogen grad integreret specielt i den danske del af det nordiske energisystem. Kravet til integration af elforsyning, vameforsyning og på længere sigt også transportsystemet vil være stigende, efterhånden som mere vedvarende energi kommer til at indgå i energiforsyningen som erstatning for fossile brændsler og atomkraft. Det nordiske energiscenario er kendetegnet ved, at det netop søger at sammensætte og optimere energisystemet som en helhed. Med en stigende mængde af den producerede el Udviklingen i brændselsforbruget i de fire nordiske lande i det nordiske energiscenario Kul Norge Kul Sverige 4 Olie 2 Kul Finland Biomasse Olie Biomasse Naturgas Olie Biomasse Naturgas Biomasse Naturgas Naturgas Affald Biogas Affald Biogas Affald Biogas 2 Olie Kul Danmark 13

14 baseret på vedvarende energi er det vigtigt, at den el, der produceres i perioder med et lavt elforbrug, kan udnyttes effektivt. I det nordiske energiscenario sker dette dels ved at indsætte varmepumper i forbindelse med en del af kraftvarmeværkerne, dels ved at bruge en stigende mængde el i transportsektoren enten direkte i eldrevne tog og busser, elbiler med batterier og hybridbiler eller indirekte via elektrolyse til brint som f.eks. kan bruges i brændselceller. Kraftvarmeværkern vil være forsynet med korttidsvarmelagre til at optage mindre svingninger mellem varmeproduktion og varmeforbrug. Desuden vil et mindre antal sæsonvarmelagre tjene til at øge udnyttelsen af den installerede solvarmeeffekt på fjernvarmenettet, og til at øge varmepumpernes effektivitet. Referencescenariet Det nordiske energiscenario er i beregningerne holdt op imod et fiktivt referencescenario. Referencescenariet er urealistisk, idet der ikke Udvikling i de nordiske landes brændselsforbrug Biomasse Naturgas Olie Affald Biogas Kul Nordiske energiscenario Affald Biomasse Naturgas Olie Kul Energisystemet i det nordiske energiscenario. Et kendetegn ved dette energisystem er, at el- varme- og transportsektoren er helt integrerede for at opnå den fleksibilitet, en forsyning baseret på vedvarende energi kræver. 14

15 er forudsat nogle former for teknologiske og strukturelle ændringer i energisystemet med undtagelse af den naturlige udskiftning af gamle, elforbrugende apparater med nye og mere energieffektive. Referencescenariet bruges som sammenligningsgrundlag for det nordiske energiscenarie især hvad angår CO2- udledning og omkostninger (se næste afsnit) CO2- udledning I referencescariet stiger den samlede nordiske CO2-udledningen fra energi- og transportsektoren (excl. offshoreaktivitet) 22 mio. tons i 25 til 25 mio. tons i 23. I forhold til udslippet i 199, hvor det var 185 mio. tons, er dette en stigning på 35%. I det nordiske scenario reduceres den nordiske C2-udledning derimod til 61 mio. tons i 23 svarende til en reduktion på 67% i forhold til 199. Det er et udslip, der i 23 er 4 gange lavere end i referencescenariet! I det nordiske enerscenario opfylder alle de nordiske lande bortset fra Danmark deres nationale Kyoto-mål for Danmark mangler 2 mio tons i at opfylde sit mål. Til gengæld opfylder de nordiske lande samlet set udledningsmålet. I 22 mere end opfylder de 4 nordiske lande tilsammen det nødvendige reduktionsmål for rige lande på 3% i.f.t Og da de ligger langt under en halvering i 23, er man godt på vej mod den 8% reduktion i 25, som opfyldelse af 2 graders målet kræver. Samlede udvikling i CO2 emissioner tons CO tons CO2 Stationære enheder Køretøjer Nordisk energiscenario Stationære enheder 5 Køretøjer CO2 emissioner i det nordiske energiscenario og referencescenariet i forhold til Kyoto-målet og klimamål for 22 og tons CO Nordisk energiscenario niveau Klimamål 15

16 Tættere på økonomien SESAM-modellens database indeholder ud over de fysiske data for energisystemet også oplysninger om investerings-, vedligeholdelsesog brændselsomkostninger for alle de fysiske enheder i energisystemet. Det kan dreje sig om alt lige fra omkostninger ved konvertering af elvarme i enkelte boliger til omkostningerne ved at bygge og vedligeholde et stort kraftværk. Den økonomiske database giver mulighed for, at modellen sideløbende med at den beregner energiflowet i et bestemt scenario, også kan beregne de samlede omkostninger til investeringer, vedligeholdelse og brændsler. De økonomiske data i databasen er baseret på vurderinger af de fremtidige omkostninger for alle de enheder, energisystemet består af. Disse vurderinger er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed, som afspejler sig i en lignende usikkerhed i beregningen af de totale omkostninger for et givet scenario. Usikkerheden kan naturligvis gå i begge retninger. Derfor er det rimeligt at antage, at en mindre forskel i de samlede omkostninger for to scenarier stiller disse nogenlunde lige økonomisk set, mens en stor forskel i modellens omkostningsberegninger også afspejler en virkelig økonomisk forskel. En sammenligning mellem det nordiske energiscenario og referencescenariet viser, at der ikke er nogen grund til at forvente, at det nordiske energiscenario bliver væsentligt dyrere. Kun hvis man antager en lav og lidet sandsynlig - udvikling i brændselspriser, bliver de beregnede samlede omkostninger i perioden 25- Samlede år for år omkostninger ved en middel brændselsprisudvikling Milliarder euro Investeringer Vedligeholdelse Brændsel Vedligeholdelse Investeringer Milliarder euro Nordisk energiscenario Brændsel Årlige omkostninger i Nordisk energiscenario Reference scenario Høj brændselspris Middel brændselspris Lav brændselspris 16

17 3 en smule mindre i referencescenariet, men med middel eller høj brændselsprisudvikling bliver det nordiske energiscenario billigere. De økonomiske beregninger tager imidlertid ikke hensyn til, at referencescenariet fører til langt større udledninger af CO2 end det nordiske energiscenario. Det betyder, at omkostningerne ved at skulle købe manglende kvoter i udlandet, hvis det bliver muligt, skal lægges oveni referencescenariets omkostninger. CO2-udledninger er tilmed kun én af de såkaldte eksterne omkostninger ved at bruge fossile brændsler. Samfundet skal også bære omkostningerne ved de miljø- og helbredsproblemer, som en energiforsyning baseret på fossile brændsler i øvrigt betyder. Olieforurening af kysterne, deponering af svovlholdig flyveaske, helbredsskader som følge partikelforurening fra oliefyr og dieselbiler er bare nogle af disse såkaldte eksterne omkostninger, som vil blive markant større i referencescenariet end i det nordiske energiscenario. Hertil kommer de omkostningerne, som bliver følgen af mere og mere sandsynlige akutte olieforsyningskriser, efterhånden som efterspørgslen efter olie begynder at overstige udbuddet. Totale omkostninger med en middel brændselsprisudvikling Middel brændselsprisudvikling, mia. euro Nordisk energiscenario Reference scenario Bygninger Energiforsyning Vedvarende energi Lokalt brændsel Fossilt brændsel Alle disse faktorer er ikke indregnet i modellens nøgne, økonomiske beregning af omkostningerne. Men de vejer tungt til fordel for det nordiske energiscenario. 17

18 Afvikling af atomkraften Atomkraft er en dyr, farlig og ikke-bæredygtig energikilde. Derfor er en af grundforudsætningerne i det nordiske energiscenario, at atomkraften i Norden skal afvikles. Det betyder, at alle atomkraftreaktorer i såvel Sverige som Finland gradvist kan lukkes, så den sidste reaktor er lukket ned inden 225. Danmark sagde efter 11 års folkelig debat nej til atomkraft i Og der er i dag bred politisk enighed om og folkelig opbakning til et fortsat nej til atomkraft i Danmark. Og Norge har ingen planer om atomkraft. Den svenske regering har med en 3-partiaftale vedtaget, at atomkraften skal afvikles. Afviklingen er startet med lukningen af Barsebäcks to reaktorer i henholdsvis 1999 og 25. I det nordiske energiscenario kan afviklen fortsætte med lukning af den ældste reaktor, Oscarshamn 1, i 29 og slutte med lukning af Forsmark 3 i 224. Forsmark 3 vil på det tidspunkt have været i drift i 39 år. Finland har i modsætning til Sverige ikke besluttet at afvikle atomkraften. Tværtimod er Finland som et af de få lande i Europa desværre igang med at opføre en femte reaktor, Olkiluoto 3. I det nordiske energiscenario er denne reaktor ikke nødvendig, men hvis den sættes i drift i 21, kan de to gamle reaktorer Loviisa 1 og Olkiluoto 1 samtidig lukkes, og Loviisa 2 to år senere. Afvikling af atomkraftværker i Sverige Reaktor Kapaciet i MW Lukning i år Alder ved lukning Oscarshamn Ringhals Oscarshamn Ringhals Forsmark Ringhals Forsmark Ringhals Oscarshamn Forsmark Afvikling af atomkraftværker i Finland Reaktor Kapaciet i MW Lukning i år Alder ved lukning Loviisa Olkiluoto Loviisa Olkiluoto Olkiluoto vil være ens og skal afholdes, uanset hvilket scenario man vælger. Nedlukningsomkostningerne for de svenske og finske atomkraftværker er ikke inkluderet i nogle af de to scenarier, da disse omkostninger 18

19 Et nordisk energiscenario Greenpeace, juni 26 Bredgade 2, 126 København K Tlf Mail: Hjemmeside: Tekst: Stig Melgaard, Tarjei Haaland Lay-out: Stig Melgaard Tegninger: Palle Schmidt Et nordisk energiscenario er baseret på rapporten A Viable Energy Strategy for the Nordic Countries 26-23, som Klaus Illum har udarbejdet for Greenpeace Norden. Rapporten kan downloades fra: 19

20 2

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer

Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer 26. september 2006 Klaus Illum Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 2006) Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer Det beskrevne X0-scenarie er kun relevant,

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet for de to scenarier X0 og XG.

Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet for de to scenarier X0 og XG. 28. september 26 Klaus Illum Til Ugebrevet Mandag Morgen Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 26) Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere