Et nordisk energiscenario. Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et nordisk energiscenario. Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden"

Transkript

1 Et nordisk energiscenario Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden Greenpeace 26

2 Sammendrag Vi skal modvirke klimaforandringer ved at reducere CO2-udslippet. Det betyder, at vi skal nedtrappe vore forbrug af kul, olie og naturgas. Også for at undgå forsyningsproblemer på grund af den kommende nedgang i den globale produktion af olie og naturgas skal vi nedtrappe vores olie- og gasforbrug. Her går forsyningssikkerhed og CO2-reduktion hånd i hånd. Men også kulforbruget skal ned. Ellers kan vi ikke bidrage tilstrækkeligt begrænsningen af drivhuseffekten. De voksende mængder af radioaktivt affald fra aldrende atomkraftværker er en anden del af problemet. Vi må finde ud af, hvordan det i praksis kan lade sig gøre at løse problemerne på en måde, der tjener til det fælles bedste. Derfor har Greenpeace Norden med en model af hele det nordiske energisystem fået gennemregnet og sammenlignet forskellige mulige scenarier for energisystemets fremtidige udvikling. Her præsenteres ét af disse scenarier: Greenpeace nordiske energiscenario scenariet. Det viser, at det med de teknologier, vi allerede råder over, både er teknisk muligt og økonomisk fordelagtigt at reducere CO2-udslippet markant og gøre os mindre afhængige af olie og naturgas. Og samtidigt afvikle atomkraften i Sverige og Finland. Det nordiske energiscenario bygger først og fremmest på en kraftig indsats for at effektivisere el- og varmeforbruget på forbrugssiden. Det skal primært ske ved at efterisolere de bestående boliger. Centralt er også den effektivitetsforbedring, der kan opnås ved gradvist at konvertere en væsentlig del af alle de boliger i de nordiske lande, der i dag er elopvarmede. Vi kan afvikle atomkraften og samtidigt reducere CO2-udslippet markant. Det fremgår af en sammenhængende analyse af udviklingsmuligheder i det nordiske energisystem i dets helhed. Elforbruget pr. indbygger i kwh Norge Sverige Finland Danmark Elforbrugets i 25 og 23 i det nordiske energiscenario Andre formål Industrielle processer Elopvarmning Varmepumper Elektrolyse Transport Figuren viser tydeligt, at man ved at konvertere elvarme kan frigøre el til andre formål, også til transportsektoren, hvor el og brint erstatter olie. 2

3 Elopvarmningen skal erstattes af en vifte af andre forsyningsformer som fjernvame, biomassefyr og varmepumper. Dette skal suppleres med en målrettet indsats for at forbedre de elforbrugende apparaters effektivitet. På forsyningssiden er det først og fremmest de store vindenergiressourcer, der skal udnyttes i alle 4 lande. Dette suppleres med mere biomasse, biogas og solenergi. Med den kraftige effektivisering på forbrugssiden vil det ikke blot kunne dække el- og varmeforbruget i det nordiske område, men også give mulighed for et betydelig forbrug af el i transportsektoren, dels i form af el til eldrevne transportmidler, dels i form af brintproduktion (elektrolyse) til brug i brændselsceller. I det nordiske energiscenario udfases atomkraften i Sverige og Finland gradvist til og kulkraften i Danmark og Finland til 23. Det nordiske energiscenario er sammenlignet med et fiktivt referencescenario, hvor der ikke er regnet med ændringer i energisystemet ud over den naturlige udskiftning med lidt mere energieffektive elapparater. Det nordiske energiscenario fører til CO2-reduktioner i de nordiske lande, som ikke alene medvirker til, at de kan opfylde Kyoto-målenene for 28-12, men også til hvad der er nødvendigt efter 212. Det samlede nordiske CO2-udslip reduceres således med 3% i 22 og 67% i 23 i forhold til 199. I modsætning hertil fører referencescenariet til et stigende CO2-udslip, som i 23 er 36% over 199-niveau. En sammenligning viser, at det nordiske energiscenario ikke vil medføre ekstra omkostninger for de nordiske lande af nævneværdig betydning. Med en middel eller høj stigning i brændselspriserne, vil det nordiske energiscenario tværtimod være samfundsøkonomisk fordelagtigt. Elproduktionen i 25 og 23 i det nordiske energiscenario Atomkraft Vandkraft Vindkraft Solceller Industriel kraftvarme Kraftvarme Fossile kraftværker Med de forventede prisstigninger på olie, vil det nordiske energiscenario blive samfundsøkonomisk fordelagtigt. Desuden vil det nordiske energiscenario betyde en mere robust energiforsyning med et halveret olieforbrug. Sammenligning af de totale omkostninger for det nordiske energiscenario og referencescenariet Middel brændselsprisstigning mia. euro CO2-udledningen i 23 i det nordiske energiscenario i forhold til 199 og 25 mio. tons Nordisk energiscenario

4 Ved et vendepunkt Den globale opvarmning er ved at tage fart, og vi ser allerede nu klimaændringer, som man for fem år siden troede først ville indtræde i løbet af de næste 1 år. Den globale gennemsnitstemperatur er oppe på,8 grader over det førindustrielle niveau, og den mængde drivhusgasser, vi allerede har ledt ud i atmosfæren, vil på grund af klimaets forsinkede reaktion betyde en yderligere temperaturstigning på ca.,6 grader. Det betyder, at vi skal handle i løbet af de næste 1-2 år, hvis den globale opvarmning skal kunne holdes under 2 grader i forhold til det førindustrielle niveau, som foreløbigt EU har tilsluttet sig som det globale klimamål. Allerede i 199 advarede en FN-arbejdsgruppe om, at med en global temperaturstigning på ca. 2 grader kunne vi overskride grænsen for farlige ændringer i det globale klima. Men selv en stigning på 2 grader, ser nu ud til at være for højt, hvis vi skal være sikre på at undgå meget alvorlige konsekvenser af den globale opvarmning. CO2-Koncentrationen i atmosfæren i ppmv (dele pr. million) fra 12-tallet til nu. Koncentrationen er nu oppe på over 38 ppmv, og den stiger fortsat Med en gennemsnitlig global temperaturstigning på,8 grader celsius ser vi allerede nu udbredte ændringer fra mere ekstreme vejrforhold som tørke og oversvømmelser til ændringer i økosystemerne. En global temperaturstigning på over 1,6 grader vil betyde en væsentlig risiko for, at der udløses en irreversibel nedsmeltning af den grønlandske indlandsis. Det kan over en periode på nogle hundrede år resultere i en havstigning på op mod 7 meter. I år 21 kan de arktiske egne være 3-5 grader varmere end i dag, eller lige så varme som de var for næsten 13. år siden under den sidste mellemistid. Da var den grønlandske indlandsis smeltet kraftigt ned. 4

5 En global temperaturstigning på 2 grader vil bl.a. betyde et fald i landbrugsudbytterne i hele den ikke-industrialiserede verden og det vil betyde, at mellem 1 og 2,8 milliarder mennesker udsættes for vandmangel, fordi nedbørsmønstrene ændres. Noget, vi allerede nu kan se begyndende tegn på. Man har hidtil regnet med, at en fordobling af CO2-koncentrationen i atmosfæren i forhold til det førindustrielle niveau (når alle drivhusgasserne omregnes til CO2) ville betyde en temperaturstigning på 2,5 grader celsius. Senere analyser tyder dog på, at dette er for lavt sat, og en foreløbig udgave af den kommende IPCC rapport regner da også med en temperaturstigning på 3 grader celsius. Skal den globale temperaturstigning holdes under 2 grader celsius, skal koncentrationen af drivhusgasser holdes under hvad der svarer til 4 ppmv CO2 på længere sigt. Derfor skal vi allerede nu igang med at reducere udledningerne af CO2 kraftigt. Antal millioner mennesker, som i 28 risikerer sult, malaria, oversvømmelser og mangel på ferskvand med en stigende global gennemsnitstemperatur. En stabilisering på et så højt niveau må anses for helt uacceptabelt. Skal risikoen for ikke at overstige de 2 graders global temperaturstigning holdes på et acceptabelt niveau, skal vi derfor stabilisere CO2-koncentrationen i atmosfæren på et betydeligt lavere niveau end en fordobling. Vi kan sandsynligvis stadig nå at holde den globale temperaturstigning på under 2 grader, men det kræver hurtige CO2-reduktioner specielt i den rige del af verden, som står for den største del af de globale udledninger af såvel CO2 som andre drivhusgasser. Beregningerne viser, at de globale udledninger af C2 skal skæres ned til det halve af det nuværende. Da de rige lande udleder langt det meste CO2, er det nødvendigt, at vi skærer vores udledninger ned med 8% inden år 25. Med den hastighed, CO2-koncentrationen nu stiger, skal vi allerede i løbet af det næste årti igang med kraftige nedskæringer af vores CO2-udledninger, hvis vi skal undgå farlige klimaændringer. Nogle af konsekvenserne af en global temperaturstigning på 2 grader celsius Fald i landbrugsudbytter i hele den ikke-industrialiserede verden. Mellem 1 og 2,8 milliarder mennesker vil mangle ferskvand. Havstigning og orkaner forårsager, at skønsmæssigt millioner mennesker må flygte fra deres hjem. Millioner af mennesker udsættes for malariarisiko udover dem, der allerede nu er udsatte, specielt i Afrika og Asien. Antallet af mennesker udsat for hungersnødsrisiko stiger med op til 22 millioner, og de globale, årlige landbrugsudbytter falder med mellem 3 og 12 millioner tons. Over 9% af alle koralrev går tabt. Isen omkring Arktis forsvinder helt i sommerhalvåret og over halvdelen af tundraen bliver ustabil. 5

6 Krav og forudsætninger Som vi har set, er kravene til at reducere vores udledninger af drivhusgasser høje, hvis vi skal holde den globale opvarmning på et niveau, som både vi selv og vores efterkommere kan leve med. Den allerstørste udfordring ligger i at omstille vores energisystem, som i øjeblikket er baseret på et stort forbrug af fossile brændsler som olie, kul og naturgas. Det primære krav til det nordiske energiscenario, som her skal præsenteres, er derfor, at vores forbrug af de fossile brændsler skal nedsætte meget kraftigt. Hvis mindstekravet er, at den globale temperaturstigning holdes under 2 grader celsius i forhold til det førindustrielle niveau, kræver det, at de industrialiserede lande reducerer deres udslip af drivhusgasser med 3% inden 22 og 8% inden 25. Da CO2 fra afbrænding af fossile brændsler er den allervæsentligste menneskeskabte drivhusgas, skal CO2-udledningerne reduceres mindst lige så meget. Det andet meget væsentlige krav er, at brugen af atomkraft i Sverige og Finland skal afvikles i løbet af den periode, som scenariet dækker (25 23). Herudover et det specielt vigtigt, at vi frigør os fra afhængigheden af olie såvel i energiforsyningen som i transportsektoren, da vi må regne med, at olieproduktionen kommer under pres i løbet af de kommende årtier. Grundkrav til det nordiske energiscenario: Atomkraften afvikles inden 225 Udledningen af CO2 reduceres med 3 % inden 22 og 8 % inden 25 Udviklingen i antallet af elektriske appparater Indeks Udviklingen i det opvarmede boligareal og i produktionen Indeks For at have et sammenligningsgrundlag til det nordiske energiscenario er der opstillet et såkaldt referencescenario. Dette scenario er fiktikt, da det forudsætter en ren fremskrivning af 6

7 det nuværende energisystem og dermed heller ingen nogen krav til CO2-reduktion. Forudsætninger er ens for de to scenarier, når det drejer som om den materielle vækst, væksten i transportarbejdet og udviklingen i brændselspriserne. Man kan med rette spørge, om en fortsat stigning i mængden af elforbrugende apparater, størrelsen af boligareal pr. person og antallet af kørte kilometer pr. person er en realistisk antagelse. Selv i en verden med ubegrænsede ressourcer må man forvente, at der vil indtræde et mætningspunkt på et eller andet tidspunkt. Der er grænser for, hvor mange apparater, vi kan nå at bruge, hvor store boliger, vi har behov for, og hvor stor en del af døgnet, vi kan bruge i tog, fly eller biler. De beskrevne scenarier har dog ikke forudsat nogen forventning om en mætning af vores materielle forbrug, men dog en aftagende vækst i løbet af perioden. For transport er det forudsat, at udviklingen i transportarbejdet topper omkring 22 og derefter falder svagt igen (se figurerne). Det er meget svært at komme med fornuftige forudsigelser om de fremtidige brændselspriser. Ifølge flere og flere analytikere må vi dog forvente stigende oliepriser, fordi produktionskapaciteten forventes at toppe i løbet af det næste årti, mens det gobale olieforbrug fortsat stiger. Hertil kommer risikoen for større og mindre internationale kriser, som kan påvirke olieforsyningen og -prisen. De to scenarier er derfor gennemregnet på basis tre forskellige udviklinger af olieprisen lav, middel og høj - med henblik på at vurdere følsomheden i de økonomiske beregninger. Udviklingen i transportarbejdet Indeks Udviklingen i brændselspriserne USD per tønde Råoliepris, lav prisudvikling Råoliepris, middel prisudvikling Råoliepris, høj prisudvikling I beregningerne er det forudsat, at prisen på de øvrige typer fossilt brændsel følger råoliens prisudvikling. 7

8 SESAM modellen Både det nordiske energiscenario og det fiktive referencescenario er beregnet ved hjælp af en SESAM-model af det nordiske energisystem. SESAM-modellen er udarbejdet af Klaus Illum. Der er tale om et kompliceret computerprogram, som kan simulere et energiforsyningssystem med mange forskellige energikilder, med energiomsætning og energiforbrug og med variationer i el- og varmeforbruget helt ned i de små variationer i løbet af et enkelt døgn. Programmet er opbygget, så det kan foretage sammenlignende analyser af mange forskellige scenarier for fremtidige energisystemer baseret på forskellige forudsætninger om ændringer i den materielle vækst, i de energikilder, vi ønsker at bruge, og i hvor stor en effektivisering af vores energiforbrug, vi vil arbejde på. SESAM-modellen består af en database, som i dette tilfælde omfatter hele det nordiske energisystem med såvel data, som er fælles for alle de nordiske lande, som data for hver af de fire lande, Norge, Sverige, Finland og Danmark. Databasen indeholder de data, der skal til for at simulere energiforsyningen dag for dag for alle de nordiske lande i perioden Denne er udarbejdet af Greenpeace i samarbejde med Klaus Illum. På forbrugssiden tager disse data udgangspunkt i det nuværende el- og varmeforbrug, som så med forskellige forudsætninger for energieffektivisering ændres hen over den beregnede periode med den antagne stigning i forbruget af elforbrugende apparater, i det opvarmede antal boligkvadratmeter, antallet af kørte kilometer pr. person o.s.v. På energiforsyningssiden indeholder databasen data for alle SESAM modellen SESAM modellen af det nordiske energisystem er en fuldstændigt integreret fysisk model, som indeholder: Forbrugerdelen: Bygninger inklusive elektriske apparater Industri og produktionsprocesser Transport af personer og varer Energiomsætnings- og transmissionssystemet: Kraft- og kraftvarmeværker af forskellige typer Varmeværker og individuelle fyr Enheder til konvertering af el til kemisk energi til brug i køretøjer mm. Til eksempel brintproduktion ved hjælp af elektrolyse Energikilderne: Vedvarende energi som vind, vandkraft, solceller Fornyelig energi i form af biomasse (halm, træ mm) Fossil energi som olie, kul og naturgas Atomkraft de typer af energikilder, energiomsætningssystemer (kraftværker, varmepumper mm.) og transmissionssystemer, som kan eller vil kunne bruges i det nordiske energisystem. Databasen beskriver også, hvordan sammensætningen af energikilder mm. evt. forandrer sig i beregningsperioden Med udgangspunkt i alle disse data for både for såvel forbrugssiden som forsyningssiden, beregner og beskriver SESAM-modellen energiflowet igennem hele energisystemet. På den 8

9 måde sørger modellen beregningsmæssigt for, at der eksempelvis er tilstrækkelig med effekt tilstede til at levere den nødvendige varme og el på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet og året. Og den beregner, hvor meget brændsel, der bruges, og hvor meget CO2, der udledes. Udover at beregne energiflowet igennem hele energisystemet fra energikilde til forbruger, kan modellen også bruges til at beregne de forskellige scenariers økonomiske omkostninger til investeringer, vedligeholdelse og brændselsudgifter. Herved giver modellen mulighed for at sammenligne de totale omkostninger forbundet med forskellige udviklingsscenarier samt disses følsomhed over for ændringer i brændelspriserne og i andre af modellens forudsætninger. Tegningen viser det komplicerede samspil fra energikilder, over energiomsætninger i kraftværker til forbrugssystemet, som indgår i SESAM-modellens beregninger. 9

10 Det nordiske energiscenario Nordisk samarbejde vil give store fordele i bestræbelserne på at få en bæredygtig udvikling i de nordiske lande. Der er flere grunde til dette. En væsentlig årsag er fordelingen af vedvarende energiressourcer i de nordiske lande. Med store vandkraftressourcer i Norge og Sverige, store biomasseressoucer i specielt Sverige og Finland og et stort potentiale for udnyttelse af vindenergi især i Danmark er der et stærkt grundlag for at kombinere de vedvarende energiressourcer i den nordiske region. Udviklingen i de elektriske apparaters elforbrug i det nordiske energiscenario og referencescenariet Indeks En anden væsentlig årsag er de store muligheder for at få store nordiske CO2-reduktioner gennem elbesparelser og elvarmekonvertering. Ser vi på elforbruget i de nordiske lande, er det slående, at elforbruget i Norge er 4 gange og i Sverige 2,5 gange større pr. indbyggger end i Danmark. En stor del af denne forskel skyldes en udbredt brug af el til boligopvarmning i Norge og Sverige. Ved at konvertere elvarme til andre opvarmningsformer i disse to lande vil det blive muligt at frigøre en del disse landes store vandkraftkapacitet til udfasning af kulkraftværker og atomkraftværker i det nordiske område. Forbrugssiden Det væsentligste element i den nordiske energiplan er en kraftig forbedring af energieffektiviteten hos forbrugeren. Og det er specielt opvarmningen af vores bygninger, der skal gøres mere effektiv. En del af den forbedrede energieffektivitet opnås ved at efterisolere de bestående boliger og Nordisk energiscenario Udviklingen i bygningernes varmeforbrug i det nordiske energiscenario og referencescenariet Indeks Nordisk energiscenario 1

11 højne standarden i nybyggeriet. I det nordiske energiscenario regnes der med en forbedret udnyttelse af rumopvarmningen på i gennemsnit 31% i 23 set i forhold til 25. Potentialet er efter alt at dømme en del større, så der er regnet konservativt. Den helt store effektivitetsforbedring opnås ved at konvertere en væsentlig del af de boliger, der idag er elopvarmede, til andre former for opvarmning som f.eks. fjernvarme, varmepumper og biomassefyr. I Norge, hvor den elopvarmede del af boligerne er størst, regnes der med, at 86% af de elopvarmede boliger konverteres. I Sverige, Finland og Danmark, hvor den elopvarmede boligmasse er mindre, regnes med en konverteringsprocent på På elforbrugssiden regnes der i det nordiske energiscenario med, at der sker en kraftig forbedring af de elforbrugende apparaters effektivitet. Det forudsættes, at denne effektivitetsforbedring i snit skal være 43% i forhold til i dag. Allerede i dag markedsføres elforbrugende apparater med langt lavere elforbrug end gennemsnittet. Og energieffektiviteten i fremtidige apparater kan yderligere forbedres markant. Det fører til elbesparelser i takt med, at elforbrugende apparater udskiftes til de til enhver tid mest effektive på markedet. Energieffektiviteten i transportsektoren forventes ligeledes at blive forbedret. Udover at der i de grundlæggende forudsætninger regnes med et svagt fald i mængden af transporterede personer og varer efter 22, så er det i det nordiske energiscenario forudsat, at en stigende andel af transport af både personer og varer overflyttes fra vej til tog og skib. For persontransporten regnes der med en stigning i den kollektive transport fra 23% af det samlede antal personkilometer i dag til 43% i 23. For varetransporten forudsættes en tilsvarende stigning fra 3% i dag til 51% i 23 af det samlede antal transporterede tons pr. kilometer. Denne stigning kræver naturligvis en målrettet indsats for at forbedre den kollektive transport. Udviklingen i elforbruget sektoropdelt Elektrolyse Andre formål Elopvarmning Industrielle formål Varmepumper Transport Nordisk energiscenario Andre formål Elopvarmning Industrielle formål Transport Udviklingen i elproduktionen sektoropdelt Atomkraft Vandkraft Vindkraft Industriel kraftvarme Solceller Kraftvarmeværker Kraftværker Nordisk energiscenario Atomkraft Vandkraft Vindkraft Industriel kraftvarme Kraftvarmeværker Kraftværker

12 Desuden forudsættes en mindre energieffektivisering for de fleste transportmidler på grund af forbedret aerodynamik og brug af lettere materialer. Forsyningssiden Det vigtigste kendetegn ved det nordiske energiscenario er, at atomkraften er helt afviklet og brugen af kul nedsat til en tiendedel af det nuværende i 23. Det samlede olieforbrug er skåret ned, så det kun udgør 37% af det nuværende. Forbruget af naturgas stiger lidt indtil 215, hvorefter det falder til et niveau på 2/3 det nuværende. Samlet set er brugen af fossile brændsler nedsat med 64%. Til gengæld er der brændselssiden sket en mindre øgning på 33% i brugen af biomasse som halm, træ og biogas. Alligevel vil biomasse kunne dække næsten 58% af det samlede forbrug af brændsel i 23. Muligheden for at bruge solenergi til varmeog elproduktion er begrænset i store dele af det nordiske område. Derfor er forventninger til brugen af solvarme og udnyttelse af solceller til elproduktion sat forholdsvis lavt i det nordiske energiscenario. Den teknologiske udvikling kan muligvis gøre specielt solceller mere attraktive at bruge på lidt længere sigt. Vindkraft vil til gengæld få en mere fremtrædende plads. De lange kystlinier og store områder med forholdsvis lavt vand giver mulighed for placering af et stort antal havmølleparker med gode vindforhold. På den baggrund er det forudsat, at vindkraften i 23 vil producere 1 Twh pr. år og levere knapt 3% af den nordiske elproduktion. Det svarer til 31. MW installeret effekt svarende til knap godt 15. 2MW møller eller små 7 af de nyeste 4,5 MW møller for hele det nordiske områder. Der er gode muligheder for, at bølgeenergi kan blive en attraktiv elproduktionsforn inden for de næste 1 15 år. Den fremtidige udvikling er dog endnu så usikker, at bølgeenergi ikke er medtaget i energiscenariet. Udviklingen i varmeforbruget sektoropdelt Industri Rumopvarmning og varmt vand Industri Nordisk energiscenario Rumopvarmning og varmt vand Udviklingen i varmeproduktionen sektoropdelt Kedler/fyr Motorer Elvarme Indiv. varmepumper Kv-varmepumper Solvarme m.m Nordisk energiscenario Kedler/fyr Motorer Elvarme

13 Den eksisterende nordiske vandkraft vil i det nordiske energiscenarie kunne dække næsten halvdelen af elproduktionen i 23, og der er ikke forudsat yderligere udbygning af vandkraften. Beregningsmæssigt er der endda forudsat, at vandkraft kun leverer 85% normalproduktionen for at tage højde for variationer i vandtilførslen. I følge det nordiske energiscenario vil eksisterende vandkraft i Norge i 23 bidrage til en samlet eksport af el til de 3 andre nordiske lande på i alt godt 48TWh (heraf 27 TWh til Finland, 15 TWh til Sverige, 4 TWh til Danmark og 2 TWh til andre). Fra forsyning til forbruger Både el- og varmeforbruget svinger afhængigt af årtiden. Desuden svinger elforbruget kraftigt mellem nat- og dagtimerne. Det betyder, at energiforsyningssystemet skal give mulighed for at regulere energiproduktionen både på el-og varmesiden. Elproduktionen er den sværeste at regulere, fordi der her er de største og hurtigste svingninger i forbruget. Reguleringen af elproduktionen sker i dag dels ved at skrue op og ned for vandkraftproduktionen i de lande, som har en stor vandkraftkapacitet, dels ved at bruge mellem- og spidslastværker fyret med fossile brændsler. Kraftvarmeværker er sværere at skrue op og ned for, da de er bundet til en fast varmeproduktion, som kun svinger lidt henover døgnet. Atomkraftværker skal af både tekniske og sikkerhedsmæssige årsager køre i såkaldt grundlast dvs. for fuld kraft hele tiden. El- og varmeproduktionen er altså allerede i nogen grad integreret specielt i den danske del af det nordiske energisystem. Kravet til integration af elforsyning, vameforsyning og på længere sigt også transportsystemet vil være stigende, efterhånden som mere vedvarende energi kommer til at indgå i energiforsyningen som erstatning for fossile brændsler og atomkraft. Det nordiske energiscenario er kendetegnet ved, at det netop søger at sammensætte og optimere energisystemet som en helhed. Med en stigende mængde af den producerede el Udviklingen i brændselsforbruget i de fire nordiske lande i det nordiske energiscenario Kul Norge Kul Sverige 4 Olie 2 Kul Finland Biomasse Olie Biomasse Naturgas Olie Biomasse Naturgas Biomasse Naturgas Naturgas Affald Biogas Affald Biogas Affald Biogas 2 Olie Kul Danmark 13

14 baseret på vedvarende energi er det vigtigt, at den el, der produceres i perioder med et lavt elforbrug, kan udnyttes effektivt. I det nordiske energiscenario sker dette dels ved at indsætte varmepumper i forbindelse med en del af kraftvarmeværkerne, dels ved at bruge en stigende mængde el i transportsektoren enten direkte i eldrevne tog og busser, elbiler med batterier og hybridbiler eller indirekte via elektrolyse til brint som f.eks. kan bruges i brændselceller. Kraftvarmeværkern vil være forsynet med korttidsvarmelagre til at optage mindre svingninger mellem varmeproduktion og varmeforbrug. Desuden vil et mindre antal sæsonvarmelagre tjene til at øge udnyttelsen af den installerede solvarmeeffekt på fjernvarmenettet, og til at øge varmepumpernes effektivitet. Referencescenariet Det nordiske energiscenario er i beregningerne holdt op imod et fiktivt referencescenario. Referencescenariet er urealistisk, idet der ikke Udvikling i de nordiske landes brændselsforbrug Biomasse Naturgas Olie Affald Biogas Kul Nordiske energiscenario Affald Biomasse Naturgas Olie Kul Energisystemet i det nordiske energiscenario. Et kendetegn ved dette energisystem er, at el- varme- og transportsektoren er helt integrerede for at opnå den fleksibilitet, en forsyning baseret på vedvarende energi kræver. 14

15 er forudsat nogle former for teknologiske og strukturelle ændringer i energisystemet med undtagelse af den naturlige udskiftning af gamle, elforbrugende apparater med nye og mere energieffektive. Referencescenariet bruges som sammenligningsgrundlag for det nordiske energiscenarie især hvad angår CO2- udledning og omkostninger (se næste afsnit) CO2- udledning I referencescariet stiger den samlede nordiske CO2-udledningen fra energi- og transportsektoren (excl. offshoreaktivitet) 22 mio. tons i 25 til 25 mio. tons i 23. I forhold til udslippet i 199, hvor det var 185 mio. tons, er dette en stigning på 35%. I det nordiske scenario reduceres den nordiske C2-udledning derimod til 61 mio. tons i 23 svarende til en reduktion på 67% i forhold til 199. Det er et udslip, der i 23 er 4 gange lavere end i referencescenariet! I det nordiske enerscenario opfylder alle de nordiske lande bortset fra Danmark deres nationale Kyoto-mål for Danmark mangler 2 mio tons i at opfylde sit mål. Til gengæld opfylder de nordiske lande samlet set udledningsmålet. I 22 mere end opfylder de 4 nordiske lande tilsammen det nødvendige reduktionsmål for rige lande på 3% i.f.t Og da de ligger langt under en halvering i 23, er man godt på vej mod den 8% reduktion i 25, som opfyldelse af 2 graders målet kræver. Samlede udvikling i CO2 emissioner tons CO tons CO2 Stationære enheder Køretøjer Nordisk energiscenario Stationære enheder 5 Køretøjer CO2 emissioner i det nordiske energiscenario og referencescenariet i forhold til Kyoto-målet og klimamål for 22 og tons CO Nordisk energiscenario niveau Klimamål 15

16 Tættere på økonomien SESAM-modellens database indeholder ud over de fysiske data for energisystemet også oplysninger om investerings-, vedligeholdelsesog brændselsomkostninger for alle de fysiske enheder i energisystemet. Det kan dreje sig om alt lige fra omkostninger ved konvertering af elvarme i enkelte boliger til omkostningerne ved at bygge og vedligeholde et stort kraftværk. Den økonomiske database giver mulighed for, at modellen sideløbende med at den beregner energiflowet i et bestemt scenario, også kan beregne de samlede omkostninger til investeringer, vedligeholdelse og brændsler. De økonomiske data i databasen er baseret på vurderinger af de fremtidige omkostninger for alle de enheder, energisystemet består af. Disse vurderinger er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed, som afspejler sig i en lignende usikkerhed i beregningen af de totale omkostninger for et givet scenario. Usikkerheden kan naturligvis gå i begge retninger. Derfor er det rimeligt at antage, at en mindre forskel i de samlede omkostninger for to scenarier stiller disse nogenlunde lige økonomisk set, mens en stor forskel i modellens omkostningsberegninger også afspejler en virkelig økonomisk forskel. En sammenligning mellem det nordiske energiscenario og referencescenariet viser, at der ikke er nogen grund til at forvente, at det nordiske energiscenario bliver væsentligt dyrere. Kun hvis man antager en lav og lidet sandsynlig - udvikling i brændselspriser, bliver de beregnede samlede omkostninger i perioden 25- Samlede år for år omkostninger ved en middel brændselsprisudvikling Milliarder euro Investeringer Vedligeholdelse Brændsel Vedligeholdelse Investeringer Milliarder euro Nordisk energiscenario Brændsel Årlige omkostninger i Nordisk energiscenario Reference scenario Høj brændselspris Middel brændselspris Lav brændselspris 16

17 3 en smule mindre i referencescenariet, men med middel eller høj brændselsprisudvikling bliver det nordiske energiscenario billigere. De økonomiske beregninger tager imidlertid ikke hensyn til, at referencescenariet fører til langt større udledninger af CO2 end det nordiske energiscenario. Det betyder, at omkostningerne ved at skulle købe manglende kvoter i udlandet, hvis det bliver muligt, skal lægges oveni referencescenariets omkostninger. CO2-udledninger er tilmed kun én af de såkaldte eksterne omkostninger ved at bruge fossile brændsler. Samfundet skal også bære omkostningerne ved de miljø- og helbredsproblemer, som en energiforsyning baseret på fossile brændsler i øvrigt betyder. Olieforurening af kysterne, deponering af svovlholdig flyveaske, helbredsskader som følge partikelforurening fra oliefyr og dieselbiler er bare nogle af disse såkaldte eksterne omkostninger, som vil blive markant større i referencescenariet end i det nordiske energiscenario. Hertil kommer de omkostningerne, som bliver følgen af mere og mere sandsynlige akutte olieforsyningskriser, efterhånden som efterspørgslen efter olie begynder at overstige udbuddet. Totale omkostninger med en middel brændselsprisudvikling Middel brændselsprisudvikling, mia. euro Nordisk energiscenario Reference scenario Bygninger Energiforsyning Vedvarende energi Lokalt brændsel Fossilt brændsel Alle disse faktorer er ikke indregnet i modellens nøgne, økonomiske beregning af omkostningerne. Men de vejer tungt til fordel for det nordiske energiscenario. 17

18 Afvikling af atomkraften Atomkraft er en dyr, farlig og ikke-bæredygtig energikilde. Derfor er en af grundforudsætningerne i det nordiske energiscenario, at atomkraften i Norden skal afvikles. Det betyder, at alle atomkraftreaktorer i såvel Sverige som Finland gradvist kan lukkes, så den sidste reaktor er lukket ned inden 225. Danmark sagde efter 11 års folkelig debat nej til atomkraft i Og der er i dag bred politisk enighed om og folkelig opbakning til et fortsat nej til atomkraft i Danmark. Og Norge har ingen planer om atomkraft. Den svenske regering har med en 3-partiaftale vedtaget, at atomkraften skal afvikles. Afviklingen er startet med lukningen af Barsebäcks to reaktorer i henholdsvis 1999 og 25. I det nordiske energiscenario kan afviklen fortsætte med lukning af den ældste reaktor, Oscarshamn 1, i 29 og slutte med lukning af Forsmark 3 i 224. Forsmark 3 vil på det tidspunkt have været i drift i 39 år. Finland har i modsætning til Sverige ikke besluttet at afvikle atomkraften. Tværtimod er Finland som et af de få lande i Europa desværre igang med at opføre en femte reaktor, Olkiluoto 3. I det nordiske energiscenario er denne reaktor ikke nødvendig, men hvis den sættes i drift i 21, kan de to gamle reaktorer Loviisa 1 og Olkiluoto 1 samtidig lukkes, og Loviisa 2 to år senere. Afvikling af atomkraftværker i Sverige Reaktor Kapaciet i MW Lukning i år Alder ved lukning Oscarshamn Ringhals Oscarshamn Ringhals Forsmark Ringhals Forsmark Ringhals Oscarshamn Forsmark Afvikling af atomkraftværker i Finland Reaktor Kapaciet i MW Lukning i år Alder ved lukning Loviisa Olkiluoto Loviisa Olkiluoto Olkiluoto vil være ens og skal afholdes, uanset hvilket scenario man vælger. Nedlukningsomkostningerne for de svenske og finske atomkraftværker er ikke inkluderet i nogle af de to scenarier, da disse omkostninger 18

19 Et nordisk energiscenario Greenpeace, juni 26 Bredgade 2, 126 København K Tlf Mail: Hjemmeside: Tekst: Stig Melgaard, Tarjei Haaland Lay-out: Stig Melgaard Tegninger: Palle Schmidt Et nordisk energiscenario er baseret på rapporten A Viable Energy Strategy for the Nordic Countries 26-23, som Klaus Illum har udarbejdet for Greenpeace Norden. Rapporten kan downloades fra: 19

20 2

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Danmark på nedtrapning. Et målrettet energiscenarie

Danmark på nedtrapning. Et målrettet energiscenarie Danmark på nedtrapning Et målrettet energiscenarie Juli 21 Danmark på nedtrapning - Et målrettet energiscenarie Greenpeace, juli 21 Tekst: Ebbe Sønderriis Layout: Ebbe Sønderriis og Christian Uhlenfeldt

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Ombygningen af energisystemet

Ombygningen af energisystemet Klima & Energi Ombygningen af energisystemet - Resumé Resumé af rapporten Klima & Energi Ombygningen af energisystemet Problemstilling og fremgangsmåde. Juni 2010 Forfatter: Klaus Illum, ECO Consult Udgivet

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 klima radikal plan Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 5. november 2007 Radikal Klimaplan VK-regeringens nedskæringer og passivitet gennem seks år er slået igennem i statistikken. Tallene

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere