FAKTA om budget for Københavns Kommune. 17. september indgået mellem Socialdemokraterne Venstre Radikale venstre

Transkript

1 17. september 2009 FAKTA om budget 2010 for Københavns Kommune indgået mellem Socialdemokraterne Venstre Radikale venstre SF Enhedslisten dansk folkeparti det konservative folkeparti

2 Budgetaftalens økonomiske nøgletal FOKUS ØKONOMI Københavns Kommunes økonomi er fortsat sund og robust, og selv i en økonomisk krisetid reducerer kommunen på gælden Skatteprocenten er uændret 23,8 pct., og København har fortsat en af landets laveste skatteprocenter I 2010 vil man se resultaterne af en ambitiøs og målrettet effektiviseringsstrategi, der øger ressourcerne til skoler, daginstitutioner, ældre og handicappede og udsatte københavnere med 182 mio. kr. Vi investerer 50 mio. kr. i nye og smartere løsninger, der på længere sigt frigør ressourcer til bedre og mere effektiv drift og service I budgettet er indarbejdet nye, investeringer i byen på 1,5 mia. kr. i Det samlede bruttoanlægsbudget er i 2010 på 2,75 mia. kr. Københavns anlægsudgifter pr. indbygger i 2010 på kr. er kr. højere end det forventede landsgennemsnit Det høje anlægsniveau næste i Københavns Kommune vil sikre omtrent jobs. Frem mod 2013 er kommunens samlede anlægsbudget på ca. 8 mia. kr., hvilket svarer til mere end arbejdspladser. KOMMUNESKAT ,0 24,8 24,6 24,4 24,2 24,0 23,8 23,6 23,4 23,2 København Landsgennemsnit 2009 MASSIVE INVESTERINGER I KØBENHAVNS UDVIKLING Kilde: Indenrigs- og Socialministeriet og Økonomiforvaltningen, København Kommune Anlægsudgifter per indbygger, kr

3 STYR PÅ ØKONOMIEN FOKUS EFFEKTIVITET Fra administration til service. Københavns Kommune bruger for mange penge på tung og utidssvarende administration. De penge skal i stedet gå til service til københavnerne. Mere effektiv administration frigør i alt 182 mio. kr. i 2010 stigende til over 200 mio. kr. i 2013 til ældre og socialt udsatte Vi centraliserer en række administrative støttefunktioner i kommunen Vi effektiviserer kommunens indkøb af konsulentbistand Vi igangsætter Citizen.2012, som indeholder 10 konkrete initiativer, som vil give Københavnerne en mere overskuelig, tilgængelig og effektiv borgerbetjening, og som i 2012 vil give en samlet driftsbesparelse på 23,5 mio. kr. i Københavns Kommunes overordnede økonomi har det godt. Dette er blandt andet resultatet af et målbevidst arbejde med økonomistyring i kommunen, eksempelvis i form af en række initiativer under overskriften styr på økonomien men der er brug for mere. I 2010 tager Københavns Kommune fat på en række initiativer for at effektivisere administrationen på tværs af alle forvaltninger. De penge, som frigøres, skal ikke gå til ny administration, men i stedet anvendes på især socialområdet til glæde for den svageste gruppe af byens borgere. Vi samler en række administrative funktioner på løn-, personale- og regnskabsområdet for både at øge effektiviteten og fagligheden i opgaveløsningen. Vi sammenlægger to store borgerrettede funktioner Københavns Borgerservice fra Økonomiforvaltningen og Administrativ Borgerservice fra Kultur- og Fritidsforvaltningen. Yderligere forpligter vi os på løbende effektiviseringer af Københavns Ejendomme. Institutionsledere i København slås i dag med et utal af forskellige it-systemer. Det skal der laves om på, og derfor samler vi nu systemerne i én it-indgang for kommunens institutionsledere. Målet er, at vores institutionsledere skal bruge mindre tid på administration og mest mulig tid på deres kerneopgave: at lede institutionerne. FLERE PENGE TIL SERVICE PÅ GRUND AF MERE EFFEKTIV ADMINISTRATION mio. kr

4 FLERE PENGE TIL socialområdet FOKUS SOCIALOMRÅDET København skal være en by, hvor stærke som skrøbelige trives. Budget 09 gav socialområdet en historisk saltvandsindsprøjtning. Forpligtigelsen fortsætter med Budget 10. Vi afsætter i alt 148,1 mio. kr. i ekstra årlig drift til socialområdet 41 mio. kr. årligt til at forbedre forholdene på handicapområdet og for psykisk syge 15 mio. kr. årligt skal forbedre hjælpen til døgnanbragte børn, og vi bruger 10 mio. kr. årligt til at forbedre dagtilbuddene for voksne handicappede 11,3 mio. kr. i anlæg til at oprette 12 boliger til handicappede med særligt behov for afskærmning Vi etablerer 64 nye boliger til handicappede og psykisk syge København skal selv kunne huse sine handicappede. Derfor vil vi udarbejde en strategi, der på sigt skal reducere antallet af køb af pladser i andre kommuner Parterne er endvidere enige om at videreføre en række mindre aktiviteter I Boligpakke II er afsat 11 mio. kr. til nybyggeri til beboerne på bostedet Sjælør og 11 mio. kr. i indskud til boliger til socialt udsatte grupper Finansieringen til initiativerne på socialområdet findes ved at afskaffe trappetillæg, så enhedspriserne på dagpasningsområdet reduceres samt ved regeringens afbureaukratiseringsforslag i I København tager vi vores sociale ansvar alvorligt. Byens handicappede og psykisk syge har krav på egnede boliger i København. København kan desværre ikke huse alle sine handicappede og psykisk syge. Ventelisterne vokser, og mange er derfor nødt til at bo på bosteder i andre kommuner. Samtidig bor færdigbehandlede psykiatriske patienter stadig på de regionale behandlingssteder. Det er dyrt for kommunen og urimeligt over for Københavns svage borgere. Med Tryghedsplan I og II har vi afsat finansiering til 278 boliger til psykisk syge og handicappede. Heraf udestår fortsat etableringen af 141 boliger. Tryghedsplanerne forventes færdig implementeret i København vil gøre det bedre og styrke de sociale tilbud. København bruger færre penge på den enkelt handicappede og psykisk syge sammenlignet med de øvrige storbyer. Dette vil vi gerne udjævne. Derfor skal størstedelen af de midler, som frigøres som følge af mindre og bedre administration og reduktion i enhedsomkostningerne på børneområdet, især komme de socialt udsatte og de ældre københavnere til gode. Budget 09 gav socialområdet et samlet løft på 80 mio. kr. Med Budget 10 fortsætter vi arbejdet med at styrke kommunens sociale indsats og afsætter ialt 148,1 mio. kr. IGEN I ÅR ET LØFT TIL SOCIALOMRÅDET mio. kr. tilført socialområdet Tilført i 2007 Tilført i 2008 Tilført i 2009 Tilført i budgetaftalen for 2010 Tilført pågældende år Tilført tidligere år

5 tryg og sikker BY uden bander FOKUS SIKKER BY København er generelt en tryg og sikker by at leve i. Men bandeurolighederne har rystet byen. Vi afsætter 30 mio. kr. til at styrke indsatsen for, at København fortsat er en tryg og sikker by Vi bruger 2 mio. kr. om året i til en tryghedsindsats i Tingbjerg. Vi styrker koordinationen af den forebygende indsats som et supplement til politiets indsats Min Betjent, der betyder, at der vil være 24 betjente på nærpolitistationen på Nørrebro Vi støtter Sjakkets arbejde med udsatte unge og forbedrer adgangen til væresteder for unge over 18 år Vi afsætter 7,2 mio. kr. til at udvide Den korte snor med mandsopdækningen af uroskabende og kriminalitetstruede unge Til at udvide åbningstiderne på skolernes idrætsfaciliteter i udsatte områder afsætter vi 5 mio. kr. i Vi iværksætter aktiviteter i Kildevældsparken, styrket koordination af Sikker By indsatsen, styrkelse af dommervagtsprojektet, bedre belysning på Christianshavn, etablerer et aktivitetshus i Akacieparken og fodboldbaner i Urbanplanen. En del af kriminaliteten i København har ændret karakter. Vold og personfarlig kriminalitet er blevet mere udbredt. En af grundene er de voldsomme bandeuroligheder, som vi alle har været ulykkelige tilskuere til gennem det seneste år. Vi vil med dette års budget sikre, at vi holder potentielle bandemedlemmer væk fra gaderne. Vi sikrer idrætsfaciliteter og fritidstilbud til unge i risikogrupper. Vi fortsætter med at styrke den kriminalpræventive indsats, der retter sig både mod unge under og over 18 år. Københavns Kommune tager sit ansvar alvorligt for at stoppe fødekæden til bandemiljøerne. Med Budget 09 etablerede vi Sikker By - projektet, som betyder, at vi i dag sætter tid ligere ind over for børn med bekymrende adfærd fx med Den korte snor, hvor vi mandsopdækker børn ned til 10-årsalderen. Også de gamle unge over 18 år fik ekstra opmærksomhed med udvidelse af SSP-arbejdet til de årige og med en ny klub på Nørrebro. Dette arbejde fortsætter i Københavns nye tryghedsindeks viser, at folk føler sig utrygge i de udsatte områder om aftenen og det kan vi selvfølgelig ikke leve med. Det gælder især i Tingbjerg og Nørrebro, og derfor intensiverer vi den kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats netop i disse områder. VOLDEN FALDER, MEN DEN GROVE VOLD STIGER Kilde: Danmarks Statistik Index Anmeldte voldsforbrydelser Anmeldte grove voldsforbrydelser

6 Gode skoler og daginstitutioner til alle byens børn Det er godt for København, at byen har fået flere børn, men udviklingen sætter pres på kommunens institutioner og økonomi. Dette forværres yderligere af, at Københavns Kommune bruger flere penge pr. barn sammenlignet med de øvrige storbyer i Danmark. Vi tager nu hul på at bygge institutioner til at sikre plads til alle nye københavnere. Vi afsætter 980 mio. kr. ekstra til udvidelse af skoler, fritidshjem/kkfo er og daginstitutioner for alle byens børn Vi viderefører aktiviteter i faglighed for alle for 110 mio. kr. i 2010 Vi afsætter 367 mio. kr. for at sikre, at kommunen igen i løbet af kan tilbyde pasningsgaranti inden for 4 km af familiens bopæl for de 0-5 årige Vi afsætter 533 mio. kr. til at udvide og forbedre 7 skoler i 2010 Vi afsætter 80 mio. kr. til fritidshjem og KKFO er. FOKUS BØRNEPASNING Sammenlignet med andre kommuner er børnetallet steget voldsomt i København de seneste år. Det er dejligt. Fra fik København flere børn i alderen 0 til 6 år. På landsplan er den gennemsnitlige stigning i samme periode 98 børn pr. kommune. Der er stadig pladsgaranti i Københavns Kommune, men i 2009 måtte vi desværre midlertidigt opgive vores garanti om, at alle børn kan få en daginstitutionsplads inden for 4 km af familiens bopæl. Et centralt mål i Budget 2010 er, at børnepasningen kommer tilbage på sporet. Ligesom de seneste års lappeløsninger på skoleområdet erstattes af gode og holdbare forhold for eleverne. Vores børnefamilier har brug for gode forhold, så arbejdsliv og familieliv kan hænge sammen, og så børnene oplever den bedst mulige skolegang. Vi afsætter derfor 367 mio. kr., så vi kan genindføre 4 km-garantien. Samtidig investerer vi massivt på skoleområdet ved at etablere flere spor, så skolerne er klar til at tage imod børnene, når de bliver større. KØBENHAVN OPLEVER EN VOLDSOM STIGNING I ANTALLET AF 0-6 ÅRIGE Kilde: Danmarks Statistik og Københavns Kommunes Statistik og Ledelsesinformation København Hele landet

7 Økologisk, sund og sjov mad til Københavns børn FOKUS MADORDNING Maden i skolerne og daginstitutionerne skal give energi til børnenes hverdag. Vi afsætter derfor 80 mio. kr. i anlæg og 10 mio. kr. i drift i 2010 til at sørge for god, sund og økologisk mad til byens børn. Vi sikrer, at alle børn i vuggestuer og børnehaver får morgenmad, frokost og mellemmåltider 1. januar 2010 Børnenes mad skal være økologisk Vi sikrer, at alle kommunens skoler bliver omfattet af den ny skolemadsordning, EAT fra 2011 Finansieringen til forbedringerne findes ved, at forældrebetalingen stiger med knap 100 kr. om ugen i børnehaverne Forældrebetalingen i vuggestuerne stiger ikke. Sund mad giver bedre trivsel og læring og er en vigtig brik i forebyggelsen af fedme og senere sundheds problemer hos unge og voksne. Maden skal være økologisk. Københavns skolebørn har fra august 2009 fået en ny skolemadsordning EAT der sætter nye standarder for kvalitet og smag. Københavns Madhus står for skolemadsordningen EAT. Enkelte skoler har desværre stået uden for ordningen. Med budgettet for 2010 sørger vi nu for, at alle elever får mulighed for at købe et sundt, økologisk og billigt måltid mad på deres skole. Et nyt lovkrav pålægger kommunerne at tilbyde alle børn i daginstitutioner frokost. I København gør vi mere end det! Vi tilbyder alle børn vuggestuebørn og børnehavebørn fuld forplejning i deres institution fra 1. januar Det betyder, at institutionerne for uændrede takster for vuggestuebørn og for ca. 20 kr. ekstra pr. dag for børnehavebørn ud over frokost også tilbyder dagens øvrige små måltider: morgenmad, til dem der kommer tidligt og frugt eller måske en friskbagt bolle om eftermiddagen. Med flere daglige måltider får børn den næring og energi, de behøver for at kunne vokse og blive sunde. MAD TIL ALLE BØRN Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen, egne beregninger 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Folkeskoler, som får madordningen EAT Vuggestuer med fuld forplejning Børnehaver med fuld forplejning

8 Krisepakke København tager finanskrisen alvorligt Der er brug for, at København tager sig af de københavnere, som enten på grund af sygdom, mangel på praktikplads eller uddannelsestilbud har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Med Budget 10 får København en Krisepakke, der skal afbøde virkningerne af den stigende ledighed. Vi afsætter 38 mio. kr. ekstra i 2010 til at bekæmpe konsekvenserne af den økonomiske krise Nedbringelse af langvarige sygedagpengesager Ekstra målrettede uddannelsespladser primært til unge 100 nye praktikpladser i København, heraf 50 blandt virksomheder som kommunen indgår købsaftaler med Bedre it-redskaber i jobcentrene og hurtigere afklaring af længerevarende pensionssager. FOKUS KRISEPAKKE Finanskrisen har kastet Danmark ud i en økonomisk tilbagegang. Heldigvis står København godt rustet med et solidt økonomisk fundament. Finanskrisen rammer især de unge på arbejdsmarkedet. Flere og flere risikerer at blive fastholdt i langtidsledighed. Med Krisepakken fastholder vi de unges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Vi skaber flere uddannelsespladser og praktikpladser, som både kommer de unge og virksomhederne til gode. Hjælpen til ledige skal være bedre. It-redskaber, selvbetjeningsværktøjer og en Kvik-service, der formidler nye ledige jobs med dags varsel, sikrer bedre hjælp til de ledige. Med Krisepakken fastholder vi den ekstraordinære indsats over for langtidssygemeldte københavnere. København har allerede iværksat initiativer for 45 mio. kr. til bekæmpelse af den stigende ledighed med Beskæftigelsesaftalen. Og Københavns Kommune fastholder sit høje niveau for anlægsinvesteringer i daginstitutioner, skoler m.v. til gavn både for københavnerne og beskæftigelsen. LEDIGHEDEN STIGER I KØBENHAVN Kilde: Danmarks Statistik Index juni 08 juli 08 august 08 september 08 oktober 08 november 08 december 08 januar 09 februar 09 marts 09 april 09 maj 09 juni 09 juli 09

9 København som KLIMABY FOKUS KLIMA I december er København vært for klimatopmødet COP 15. Det er en unik mulighed for at vise, at København tager klimaet alvorligt og er helt i front, når det gælder bæredygtighed og en målrettet indsats for klimaet. Vi lever op til vores forpligtelser som klimaby. Vi afsætter 85,5 mio. kr. til at reducere Københavns CO2-udledning Energiforsyningen i København omstilles fra kul til biomasse. Det betyder, at vi efter 2015 kommer til at udlede 9,4% mindre CO2 i forhold til Omlægningen vil bringe København næsten halvvejs mod målet om en reduktion på 20% i 2015 Vi afsætter 80 mio. kr. til at klimarenovere kommunens bygninger, så energiforbruget falder 2 mio. kr. i 2010 går til en analyse af, hvordan Københavns Kommune bidrager bedst muligt til opsætning af flere vindmøller i København Vi reducerer kommunens bilpark til fordel for cykler og anden energirigtig transport Vi opstiller el-standere rundt om i byen til el-biler En klimatilpasningsstrategi skal ruste byen til kommende klimaforandringer. Strategien skal inddrage alle former for planlægning både kommuneplan, lokalplaner, beredskabsplaner og sektorplaner. Klima har længe været et af Københavns Kommunes fokusområder. København har allerede reduceret CO2-udledningen med mere end 20% i perioden 1990 til Fjernvarme, etablering af vindmøller, en målrettet indsats for flere cyklister og mange andre miljøtiltag har båret frugt. Målet er at komme endnu længere. En samlet Borgerrepræsentation står bag Københavns Kommunes klimaplan med et ambitiøst mål om at reducere udledningen af CO2 med 20% fra 2005 til Visionen er, at København skal være CO2 -neutral i Det kræver en målrettet indsats at nå dertil. En stor del af CO2-besparelserne opnår vi ved at omlægge energiforsyningen. Der skal etableres vindmøller, og ved at fyre med biomasse i stedet for fossile brændstoffer på kraftværkerne sikrer vi over halvdelen af CO2-besparelsen. Københavns Kommunes bygninger skal klimarenoveres, så energiforbruget falder, og vi skal stille krav om energibesparelser i de bygninger, kommunen lejer. Inden for transportområdet vil vi bl.a. satse på elbiler og flere cykelstier, og så skal den kollektive transport udbygges. Det er bare nogle af de 50 initiativer, der er opstillet i klimaplanen for at nå målet i 2015 og visionen om at blive CO2-neutral i KØBENHAVN VIL REDUCERE SIT CO2-UDSLIP 100% 95% CO2-udledning ifht niveau 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50%

10 Ældres livskvalitet og NYE sundhedshuse FOKUS ÆLDRE OG SUNDHEDSHUSE København er på mange måder et godt sted at blive gammel. I den tidlige alderdom byder byen på et væld af muligheder og aktiviteter. For de lidt ældre træder kommunen til og yder en god og omfattende service sammenlignet med mange andre kommuner. Vi afsætter 35,4 mio. kr. i drift i 2010 og 19,3 mio. kr. i anlæg til at øge de ældre københavneres livskvalitet Vi etablerer to nye sundhedshuse et i Voldparken (Brønshøj/Husum) og et i Vanløse til rådighed for alle københavnere Vi øger servicen på sundhedshusene på Amager og på Vesterbro Vi afsætter 5 mio. kr. årligt til aktiviteter for plejehjemsbeboere Vi bruger 6,2 mio. kr. årligt til at videreføre ordningen, hvor ældre har mulighed for at visitere sig selv til en ældrebolig Vi tilgodeser de svageste ældre i eget hjem med 10 mio. kr. til mere nærhed i hjemmeplejen Vi tilgodeser de ældre med 5,5 mio. kr. i boligpakken Vi reserverer 15 mio. kr. til at sikre, at moderniseringen af byens mest utidssvarende plejehjem. Med budgetaftalen for 2010 fastholder vi de seneste års fokus på at forbedre livskvaliteten for byens ældre. Samtidig sætter vi ind for at skabe forbedringer på en række områder. Vi har bl.a. tilgodeset de ældre københavnere i vores boligpakke. Ældre i København, der ikke magter at bo i hjemmet, fx efter et hospitalsophold eller ved ægtefælles bortgang, har siden 2007 i en forsøgsordning haft mulighed for i en periode at bo i trygge rammer. Den ordning vil vi videreføre. De svageste ældre som bor i eget hjem, skal have mere nærvær fra hjemmeplejen. Københavns Kommune har siden 2005 modernisere de mest utidssvarende af byens plejehjem. Vi sikrer, at planen holdes på sporet ved at reservere penge til den i Med budgettet for 2010 fortsætter vi det vigtige arbejde med at forbedre københavnernes sundhed. Københavns sundhedshuse er en vigtig del af indsatsen for at forbedre sundheden for alle københavnerne. Med sundhedshusene samles en lang række ydelser til borgerne under ét tag. Sundhedshusene indeholder sygeplejeklinik, sundhedspleje, forebyggelsestilbud samt praktiserende læger og andre sygesikrings ydelser. Det bliver kort sagt nemmere at være syg, og borgene kan få en bedre behandling. Det første sundhedshus åbner på Vesterbro i slutningen af 2009, og det næste slår dørene op på Amager i begyndelsen af I budgetaftalen for 2010 har vi afsat penge til to sundhedshuse i Brønshøj/Husum, Voldparken og i Vanløse. TILFREDSHEDEN BLANDT ÆLDRE STIGER Kilde: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, egne beregninger. Tallene fra 2008 er de nyeste tilgængelige. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Plejebolig 2005/ Praktisk hjælp Hjemmepleje Sygepleje Gennemsnitlig tilfredshed

11 Et løft til Københavns boliger FOKUS BOLIG København vil vokse med nye ind byggere frem mod Derfor er der brug for en aktiv boligpolitik, der både skaber plads til mange nye københavnere og fastholder København som en mangfoldig by, hvor alle kan bo også ældre og socialt udsatte Vi afsætter 70 mio. kr. til at forbedre de københavnske boliger og til at bygge nyt Vi opfører 850 almene familieboliger Vi bruger 33 mio. kr. til flere almene boliger til familier, ældre og svage grupper Vi afsætter 15,5 mio. kr. til en pulje til renovering af bad og toiletter i byens almene boliger. 11 mio. kr. går til boliger til beboerne på Bostedet Sjælør 5,5 mio. kr. sættes af til at støtte til ældre, som flytter fra ældreboliger 5 mio. kr. går til at forbedre belysningen i udsatte områder. Siden 2005 er der i København kun opført 173 almene familieboliger og kun 12 billige boliger. Det skyldes de seneste års høje grundpriser og byggeomkostninger. Men fra 2010 til 2013 opfører vi 850 nye almene familieboliger. København skal fortsat være en socialt bæredygtig by med gode boliger til folk med almindelige indkomster, men også til udsatte grupper og københavnere med særlige behov. København skal blive ved med at være en mangfoldig by uden ghettoer. Vi vil arbejde for en boligudvikling med blandede ejerformer og varieret byliv i alle kvarterer. Og vi vil fortsætte arbejdet med at forny og modernisere de mest nedslidte kvarterer, boliger og bolig områder i byen. Vi vil modvirke sociale problemer ved at skabe trygge og attraktive boligområder, hvor københavnerne har lyst til at færdes. 2010: GANG I BYGGERIET AF ALMENE BOLIGER I KØBENHAVN 900 Antal byggede/ planlagte almene familieboliger

12 Mere grøn TRAFIK FOKUS TRAFIK København satser på grøn trafik med gode forhold for cyklister og passagerer i busser, tog og metro. Vi afsætter 51,8 mio. kr. i anlæg og 4,8 mio. kr. i drift til at forbedre den grønne trafik i København Bynet 2018 styrker Flintholm Station som trafikalt knudepunkt mellem bus, metro og tog, og løfter den kollektive trafikbetjening på Frederikssundsvej Vi gør forsøgsordningen Serviceløft i den Kollektive Trafik permanent og afsætter 4,8 mio. kr. årligt i drift til at forbedre busserne og få den kollektive trafik til at hænge bedre sammen Vi afsætter 16 mio. kr. til at bygge en rampe til den nye gang- og cykelbro ved Fisketorvet for at forbedre forholdene for cyklister. Vi gør trafikforsøget på Nørrebrogade permanent og afsætter i alt 37,5 mio. kr. til bredere cykelstier, en busgade ved Elmegade, læssezoner i sidegaderne og hastighedsbegrænsning på 30 km/t. (Et mindretal VOC er imod, at Nørrebrogade-forsøget gøres permanent) Kvaliteten af den kollektive trafik er en afgørende faktor for, at københavnerne og byens mange gæster har en nem hverdag. Og samtidig er en velfungerende offentlig transport det bedste værn mod trængsels- og klimaproblemer. Cyklisterne kan glæde sig over, at København fortsætter indsatsen for bedre cykelstier. I 2018 åbner Cityringen. Vi vil sikre, at byen får optimal glæde og gavn af den nuværende metro og den kommende Cityring. Derfor søsætter vi planen Bynet 2018, som får den kollektive trafik til at hænge bedre sammen og giver brugerne hurtigere busforbindelser, bedre trafikinformation samt bedre muligheder for skift mellem bus, metro og tog i hele København. Samtidig skal den eldrevne og miljøvenlige bus, City Cirkel, fortsat betjene middelalderbyen. Vi afsætter også penge til at gøre forsøgsordningen Serviceløft i den Kollektive Trafik permanent. Mens forsøget stod på, steg antallet af passagerer med på bus nr. 10 og 13. Den vækst vil vi fastholde. FLERE KØBENHAVNERE BRUGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Kilde: Movia og Metroselskabet, egne beregninger 4% Udvikling i antal rejser med bus og metro 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% %

13 Bedre vilkår for kultur og idræt FOKUS kultur og IDRÆT Børn og unge i København skal tilbydes de bedste rammer for en sund og aktiv opvækst. De voksne skal også have muligheden for at holde sig i form, pleje sociale netværk og få udfordring gennem idræts- og kulturtilbud. Derfor er det vigtigt, at vores idrætsanlæg løbende vedligeholdes, og at biblioteker og kulturtilbud fortsat holder en høj standard. Vi afsætter 158 mio. kr. i anlæg og 14 mio. kr. årligt i drift til at skabe bedre vilkår for kulturen og idrætten i København Med Budget 10 afsætter vi yderligere 100 mio. kr. til at renovere byens idrætsanlæg i 2010 og 2011 Vi udvider åbningstiderne på skolernes gymnastiksale, så alle københavnere også kan bruge dem i weekenden fra kl til kl Vi forbedrer fritidstilbuddene for unge i Tingbjerg og omlægger svømmehallen på Tingbjerg Skole til offentlig brug i weekenden Vi afsætter 48 mio. kr. til nyt bibliotek i Ørestaden og nyt bibliotek og kulturhus i Tingbjerg med udvidede åbningstider Vi afsætter 10 mio. kr. til renovering af hovedbiblioteket Vi støtter til CPH:PIX, Golden Days, BMX verdensmesterskaber, frivillighedskorpset, projektrådgivning og filmfestival for bøsser og lesbiske Vi etablerer kunstbane ved Nørrebroparken. I 2006 tog Københavns Kommune fat på den kæmpe opgave at istandsætte byens mange idrætsanlæg. De skulle gå fra nedslidte til indbydende og tidssvarende. Til det formål blev der fra 2006 til 2009 afsat 323 mio. kr. til at genoprette Københavns idrætsanlæg ud over de mange millioner der i samme periode blev afsat til nybyggeri af nye svømme- og idrætsanlæg. Selvom vi har brugt mange penge på renoveringerne de seneste år, er der behov for at indsatsen fortsætter. Derfor afsætter vi samlet 100 mio. kr. til at renovere byens idrætsanlæg i 2010 og Det er vigtigt med moderne og velholdte idrætsfaciliteter, men det er ikke nok i sig selv. Hvis flere skal dyrke sport og idræt, skal idrætsfaciliteterne være tilgængelige. I forhold til de unge er det vigtigt, at skolernes idrætsfaciliteter kan tilbyde nogle ordentlige åbningstider, der gør det nemmere for de unge at dyrke sport i fritiden. Vi afsætter derfor 5 mio. kr. i Budget 10 og frem til udvidet brug af skolernes idrætsfaciliteter. Åbningstiderne på skoler nes gymnastiksale udvides til også at omfatte weekendbrug i tidsrummet kl til I et særligt forsøg på at forbedre fritidstilbuddene for unge i Tingbjerg, omlægges svømmehallen på Tingbjerg skole til offentlig brug i weekenden i tidsrummet fra kl til BEDRE VILKÅR FOR IDRÆT OG KULTUR I KØBENHAVN Renoverede idrætsanlæg Færdigrenoverede idrætsanlæg pågældende år Renoveret tidligere år

14 Attraktiv arbejdsplads trivsel og arbejdsglæde FOKUS MEDARBEJDERE Københavnerne skal sikres en god og kvalifi ceret service. Derfor er det nødvendigt fortsat at investere i attraktive arbejdspladser i Københavns Kommune, så vi kan rekruttere og fastholde medarbejdere med gode kompetencer. Vi afsætter 25 mio. kr. årligt til fortsat at udvikle Københavns Kommune som en attraktiv arbejdsplads og sikre medarbejderne de bedst mulige betingelser Vi fastholder fokus på at reducere sygefraværet og iværksætter en række nye initiativer for at hjælpe sygemeldte medarbejdere Med Budget 10 kan kommunens medarbejdere fortsat købe transportkort via bruttolønnen Vi laver to nye bruttolønsordninger for medarbejdere, som ønsker pc og bredbånd. Vi styrker uddannelsen af institutionsledere Vi viderefører indsatsen for at udvikle ledertalenter i Københavns Kommune Vi viderefører kompetenceudvikling af sundhedspersonalet på ældreområdet. Personalegoder bidrager til, at medarbejderne føler sig værdsatte. Derfor viderefører vi, at medarbejderne kan købe transportkort via bruttolønnen samtidig med, at der etableres to nye bruttolønsordninger pc og bredbånd. Ordningen betyder, at medarbejderne får styrket deres it-kompetencer samtidig med, at fleksible arbejdspladser fremmes. Gennem flere år har der været investeret massivt i kompetenceudvikling af sundhedspersonalet på ældreområdet. Denne indsats fortsættes. God ledelse er en forudsætning for effektiv opgaveløsning, trivsel og arbejdsglæde. Vi styrker derfor uddannelsen af institutionsledere og fortsætter arbejdet med at udvikle kommunens ledertalenter. Langvarigt sygefravær kan have alvorlige personlige og økonomiske konsekvenser. Med Budget 10 styrker vi yderligere indsatsen for at nedbringe sygefraværet blandt kommunens ansatte og for at fastholde og støtte langtidssygemeldte medarbejdere. FALDENDE SYGEFRAVÆR BLANDT MEDARBEJDERNE I KØBENHAVNS KOMMUNE Kilde: Økonomiforvaltningen, København Kommune 22 Gennemsnitligt antal sygedage

15 FORDELING PÅ UDVALG DRIFTSUDGIFTER I BUDGETAFTALE 2010 (MIO. KR.) Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 39,0 Økonomiudvalget 15,6 Teknik- og Miljøudvalget 2,8 Kultur- og Fritidsudvalget 2,8 Socialudvalget 165,8 Børne- og Ungdomsudvalget 382,5 Sundheds- og Omsorgsudvalget 49,3 ANLÆGSUDGIFTER I BUDGETAFTALE 2010 (MIO. KR.) Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 5,0 Økonomiudvalget 15,6 Teknik- og Miljøudvalget 46,4 Socialudvalget 46,0 Kultur- og Fritidsudvalget 2,8 Sundheds- og Omsorgsudvalget 34,8 Børne- og Ungdomsudvalget 241,9