Minder fra en skoletid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Minder fra en skoletid"

Transkript

1 Minder fra en skoletid 100 års jubilæumsskrift TITEL PÅ HISTORIE af navn navnesen

2 Minder fra vores skoletid Ikast Vestre Skole Udgivet af Ikast Vestre Skole Grafiske design og produktion: Happy & Co Tryk: IBXpress Oplag: 1500 eksemplarer Materialet i bogen er indsamlet og bearbejdet af: Jørgen Donslund AnneGrete Madsen Henning Damsgaard Henning Hornsgaard Forsidefoto: Tv. Bruno Jensen. Th. Steen Klærke En stor tak til alle bidragydere med minder fra deres skoletid på Ikast Vestre Skole. Tak til Ester Bukhave, Kurt Frost og Søren Møller fra Ikasts lokalhistoriske arkiv for megen hjælp. ISBN kommer man/tirs indhold 2012 Forord Fra bondegård til moderne skole Et hop tilbage i tiden To bybørns minder Drengedage i Ikast Verdenskrig og margarinekrig Sodavand, sivsko og skolekøkken Fra første parket Fra tekstilfabrikantens erindringer Bange for tyskerne Tre generationer på Vestre Skole Minder fra klassen med almindelige folks børn Meget var anderledes dengang Piger får da ikke lussinger Vi holdt sammen For venskabets skyld Fra lille skole til Hogwarts Ud i verden og brug din lærdom Den nye familie i byen Da jeg hed Mie 7.c Et tankestrejf Facebook i frikvarteret 78 Hvem ved Fætterklubben En gammel dame år på Ikast Vestre Skole 82 TITEL PÅ HISTORIE af navn navnesen

3 forord Kære læser Endelig blev det marts 2012, og dermed kunne vi ønske Ikast Vestre Skole tillykke med de 100 år. En imponerende alder som på alle måder skal festligholdes med hyggeligt samvær, taler, sange og meget mere. I to uger skal nuværende elever og medarbejdere fejre skolen, men også gamle elever og medarbejdere vil strømme til skolen for at gense deres klassekammerater og gode kollegaer og deltage i festlighederne. Denne jubilæumsbog er blevet til efter hårdt arbejde fra tidligere medarbejdere, og her vil I kunne læse om nutiden og fortiden. Sjove fortællinger, som kan give os læsere et lille billede af skolen igennem de mange år. Fortællinger, som kan være med til at forklare os, hvorfor Ikast Vestre Skole altid har været en vigtig brik i mange menneskers liv, og som kulturbærer og kulturskaber i hele Ikast by og med grene ud til hele verden. Der skal fra hele skolens side lyde en stor tak til alle, der igennem årerne har været med til at gøre Ikast Vestre Skole til det, den er i dag, og med håbet om, at skolen vil stå de næste mange år, skal jeg blot endnu engang sige et stort tillykke med de 100 år. Leif Hansen Skoleleder Forord af leif hansen

4 Omkring 1800 udgav Geodætisk Institut et kort over Hammerum herred. På dette kort er Ikast by ikke afsat som by, men blot som en kirke med nogle få hytter. Omkring kirken er de større gårde tegnet ind med navne: Bøgild, Nygård, Ravnsgård, Hagelskær, Remme, Overgård, Toftlund, Højris, Lægdsgårde alle gårde, som siden har lagt navn til byens veje. Derudover er små byer, som vi i dag ikke vil kalde for byer, afsat med en ring og et bynavn Frølund, Busk, Grødde, Vådde, Hestlund, Hesselbjerg, Skovby, og også Tulstrup og Faurholt var dengang større end Ikast og afsat med ring og navn. Hovedfærdselsåren på det tidspunkt var en jordvej, nærmest et hjulspor over heden. Fra Horsens førte denne vej over Tyvkjær, Grødde forbi Ikast kirke og videre til Gjellerup og Lund, som dengang på grund af sit marked var en betydningsfuld by. Herfra førte vejen videre til Holstebro langs med Storåen. De veje, som vi i dag regner for de vigtige, nemlig landevejene nordsyd og østvest var nærmest ikkeeksisterende spor i lyngen. Ikast var altså for et par hundrede år siden kun sat på kortet, fordi kirken lå midt i sognet på kanten af Skovbjerg bakkeø. Når man kiggede mod syd, var det Skolen kort efter invielsen i Tv. Kallesøes bolig i dag Blue Note, i midten selve skolen. den mørke bygning bagest er Pogeskolen fra Fra BOndegård til moderne skole ud over en lyngklædt hedestrækning, kun afbrudt af enkelte gårde, mod nord og øst ud over Storåens enge og bag dem igen hede. Skov var der ikke meget af, kun lidt ege og bøgetræer omkring Lægdsgård. Dengang var Hammerum Herred et tyndtbefolket og fattigt herred. Frederik den sjette indførte i 1814 en skolelov, som betød, at alle børn, også de mindre bemidledes, skulle have undervisning; ikke bare af en tilfældig student eller degn, men af en seminarieuddannet lærer. Man havde før taget noget løst på dét med at gå i skole, for der var tit brug for børnenes arbejdskraft derhjemme. Nu blev der i 1816 bygget en skole i Ikast, og der blev ansat en lærer, P. Chr. Kirkegaard, som var uddannet på Borris Seminarium og kom til at fungere i skolen til 1865, hvor han gik af. Hans efterfølger, Ludolph Christensen, var enelærer Så kom A. P. Kallesøe. Han var dimitteret fra Ranum Seminarium i 1887 og blev ansat ved Ikast Skole som enelærer i 1899 og skulle derudover varetage hvervet som kirkesanger ved Ikast Kirke. Skolen blev bygget lige midt i sognet ikke langt fra kirken på det, der nu hedder Gl. Skolevej, og hvor Østre Kapels parkeringsplads blev anlagt. Der var i huset ud over bolig for læreren kun et enkelt klasseværelse, hvor børnene blev undervist på skift hver anden dag og et skur til et par dyr. De store træer, der stod i skolens have, fik lov til at blive stående, da bygningen blev revet ned i 1973, men nu er de også fældet, og det er kun vejens navn, Gl. Skolevej, der fortæller, at her virkede Ikasts første skole i 96 år. Da landevejen fra Århus blev videreført fra Silkeborg til Herning i 1847, og jernbanen kom gennem Ikast i 1877, hvilket år Ikast regner for sit fødselsår, blev der lettere adgang til verden uden for sognet. Man havde nemmere ved at afsætte de uldvarer, der blev strikket rundt om i hjemmene, og alle strikkede, både børn og voksne, i hver en ledig stund. Både kirkebyen, hvor de ældste huse, Kirkegård, fattighuset og møllen lå, og stationsbyen, der blev sognets centrum, voksede på grund af, at håndstrikningen blev afløst af en regulær industri. I kældre og udhuse blev der opsat strikkemaskiner, som efterhånden blev mekaniserede. Der var vækst på alle fronter, også på børneområdet. Nye distrikter Omkring århundredskiftet var der kun én skole med én lærer, som hed Kallesøe. Han underviste de 92 børn, der var i skoledistriktet, som på det tidspunkt omfattede et meget større område, da både Grødde, Vaadde, Hold, Remme og Højris hørte med dertil. Her var han enelærer til I sognet var der ud over Ikast Hovedskole (enelærerembede), der lå midt i sognet, fem biskoler. Mod nord Faurholt og Tulstrup enelærerembeder og mod syd Fonnesbæk, Vesterisen og Hede (Isenvad), også Skolen ca AnneGrete Madsen AnneGrete Madsen dimitterede i 1964 fra Herning Seminarium. Ansat ved Nordborg Skole på Als i 2 år til Derefter lærer ved Ikast Vestre Skole til De sidste 25 år også skolebibliotekar, enelærerembeder. Læreren fra Fonnesbæk måtte i en periode undervise 2 dage om ugen i Hede. Der oprettedes i 1901 to pogeskoler, hvor man underviste de mindste børn, én i Grødde og én vest for kirken ved landevejen, der førte til Herning. I 1902 var der i skoledistriktet én hovedskole og to pogeskoler med én lærer og to lærerinder til 125 børn. Allerede på dette tidspunkt måtte sognerådet på grund af det stadigt stigende børnetal planlægge en ændring af skoledistriktet, og man foreslog, at hovedskolen skulle flyttes vest for kirken ud til 9milestenen og ledes af en lærer og lærerinde, mens distriktets østlige del skulle have sin egen skole i Grødde med en enkelt lærer. Det kunne man ikke blive enige om, så man måtte i gang med nye forhandlinger. Resultatet blev, at man først 1908 delte skoledistriktet og oprettede Grødde Skole med én lærer samtidig med, at Ikast Skoles lærerstab udvidedes fra en enelærer til en førstelærer, en andenlærer og en lærerinde til det formindskede Familien Kallesøe v. den gamle skole før 1912 Skolegården 1967 FRA BONDEGÅRD TIL MODERNE SKOLE AF AnneGrete Madsen

5 distrikts ca. 105 børn. Man måtte leje lokaler til andenlærerens undervisning hos gårdejer Niels Poulsen (borgmester Ole Vestergaard Poulsens far), og senere blev den henlagt til missionshusets lille sal, da den nye skole endnu ikke var færdig. En smuk bondegård Den 18. marts 1912 blev den nye Ikast Skole indviet. Den blev bygget på en sandbanke ved Silkeborg Herning landevejen tæt ved en af de i 1902 byggede pogeskoler 3400 m sydvest for stationsbyen. Skolen ligner en smuk, lille Bondegaard med sin Længdefløj og 2 Sidefløje og har efter Nutidens Forhold dejlige, rummelige og tidssvarende Lokaler. Således beskriver Kallesøe sin nye bolig i sin bog om Ikast fra Det gamle skolehus blev solgt til privat beboelse. stykke reb, og det var snart slidt op. Var det galt med tabellen eller et stykke af Luthers Lærebog, der var gledet ud af hukommelsen, så måtte vi række hånden frem eller vende bagen til, og straffen faldt! Men orden kom der på skolen, og den gode orden kom straks. Børneboom Ikast Hovedskoles elevtal voksede stærkt, men selv om børnetallet steg, blev lærerpersonalet ikke forøget. Først i 1930 blev der bygget en ny skole med 2 klasselokaler sydvest for skolen, der var bygget i Samtidig blev skolen syvklassedelt, og der blev ansat flere lærere. Dengang havde man troet, at udvidelsen ville slå til i en længere årrække, men det viste sig snart, at byen voksede med større hast end forventet. Krav om øget undervisning gjorde sig også gældende, så en ny og større udvidelse viste sig at være nødvendig. Sagen blev Kallesøe havde været ansat ved Ikast Skole siden 1899 og blev den nye skoles første leder. Han boede i fløjen mod trukket ud nogle år, men det blev mere og mere klart, at der måtte findes en løsning. øst, og fra hans lejlighed var der en dør, som førte lige ind i det klasselokale, som han underviste i. Fløjen mod vest, hvor andenlæreren boede, gav også ham direkte adgang til sit undervisningslokale. Ud over første og andenlæreren var der en lærerinde I foråret 1935 faldt Kallesøe for aldersgrænsen, og Jørgen Krogh blev kort efter ansat som førstelærer. Nu var tiden inde til at foretage sig noget. Lærerrådet rettede henvendelse til myndighederne om til undervisning af de mindste børn. forbedring af lokaleforholdene, og så Kallesøe havde en tamp, Hun boede i pogeskolen. kom der fart i udvidelsesplanerne. et stykke reb, og det var snart slidt op. Var det Ditlev Andersen, der blev ansat som Allerede i 1935 gik man i gang med galt med tabellen eller et andenlærer i 1921, skriver i sine stykke af Luthers Lærebog, at bygge en 23 etages skolebygning erindringer: Der havde fra været mange andenlærere. De søgte hurtigt bort, og folk fra Ikast sagde til mig: Når du har været her et år eller så, så flytter du. Det er ikke rart, men det er vi vant til. Da jeg kom der var gledet ud af hukommelsen, så måtte vi række hånden frem eller vende bagen til, og straffen faldt! mod vest i forlængelse af den fra 1930 og en gymnastiksal mod syd (drengenes sal). Pris ca kr. Det var lokale håndværkere, der udførte det meste af arbejdet, som skulle være en udvidelse af den hertil i 1921 og blev gift i 1922, ville vi beholde pakkasser og lignende flyttemateriale, mens vi så os om efter en gamle skole, men den blev så stor, at det nybyggede blev langt større end de oprindelige bygninger. anden arbejdsplads, men Kallesøe og jeg arbejdede alligevel sammen til 1935, da han tog sin afsked. Kallesøe var førstelærer og jeg andenlærer, og han stod for administrationen og disciplinen i skolen, i alt fald i sin klasse. Jeg kan ikke sige andet nu, end at min kone og jeg holdt af lærer Kallesøe. Han var en dygtig lærer, men han kunne være streng og hård. Børnene skulle lystre hans mindste bud, og ulydíghed blev straffet strengt (nogle kunne måske synes for strengt). Jeg har talt med et par 80årige pensionister, der har gået i skole hos Kallesøe. Vi skulle lystre. Kallesøe havde en tamp, et I januar 1936 var der ca. 350 børn, fordelt på 12 klasser (29 børn pr. klasse), fire normale klasselokaler, et mindre i forskolen og et loftsværelse, der ikke var lovligt til undervisningsbrug. Når de bygninger, der var under opførelse, stod færdige, rådede skolen over 8 normale klasselokaler og en gymnastiksal med tilskuerbalkon mod nord. Derudover kunne man udnytte kælder og loftsetage til faglokaler. I kælderen under gymnastiksalen og omklædningsog baderummet blev der indrettet en sløjdsal med 30 høvlebænke, og syd for den var der plads til et skolekøkken, der dog først blev monteret i Under hovedfløjen blev der etableret metalsløjd ved siden af drenge og pigetoiletterne. I loftsetagen blev der siden indrettet 5 faglokaler til håndarbejde, naturhistorie, geografi med mulighed for filmforevisning, fysik og tegning. Forskolen skulle indrettes til bolig for pedellen. Lærerråd, forældreråd og skolekommission udtalte énstemmigt, at man ønskede: at købstadsordnet Undervisning gennemføres, saa snart de fornødne Lokaler er til Raadighed og senest fra Skoleårets Begyndelse 1938, men lærerrådet indstillede indtrængende, at købstadsordningen indførtes ved Ikast Skole fra august 1936, idet de fornødne bygninger til den tid ville være til rådighed for skolens 12 klasser. Realskoleplanerne var allerede på banen i Ditlev Andersen brevvekslede med ministeriet om dem, men tanken måtte skrinlægges, da de fornødne betingelser efter det nedsatte udvalgs mening ikke var til stede. Det var de så nu. Sognerådet vedtog købstadsordningen og senere samme år mellemskolen. Skoleåret gik nu fra 1. april til 31. marts med skolegang hver dag i stedet for hver anden. Stationsklokke som skoleklokke Ved indvielsen af tilbygningen i november 1936 blev der holdt en stor fest. Der var dækket op i gymnastiksalen til de mange prominente gæster. Ved hver kuvert lå der en kantate, som var forfattet af Jørgen Krogh, med flere sange, som skolens sangkor fremførte dirigeret af førstelæreren selv. Siden sang hans søster solo; derefter sang koret igen, og til sidst var det hele forsamlingen, der sang den sidste sang i kantaten. Stationsforstander Therkelsen skænkede skolen stationens klokke til skoleklokke. Bogtrykker Jensen gav et billede til trappehallen, og fru apoteker Christensen skænkede sit orgel til skolen, men fandt ud af, at det ikke var klangfuldt nok til trappehallen i den nye bygning og gav i stedet et helt nyt kirkeharmonium. Det blev anbragt på reposen i forhallen, og i mange år blev der spillet til morgensang på det. Bygningen fra 1930 passede imidlertid ikke sammen med de nye bygninger, og med de mange hold fra aftenskole, teknisk skole og den nye mellemskole var der, hvor utroligt det end lyder, nærmest pladsmangel. Desuden var den bygningsdel i ringe stand, så den blev derfor i foråret 1937 revet ned for at give plads til opførelse af en østfløj, der var en spejling af vestfløjen. Arbejdet blev udført af de samme håndværkere med få undtagelser og kom til at koste kr. Oktober 1937 blev den taget i brug. Set fra syd var det en flot bygning, men fra landevejen skæmmedes billedet af den gamle pogeskole, der blev indrettet til pedelbolig. Den blev da også efterfølgende revet ned, men først efter krigen. Den gamle skole fra 1912 blev brugt til pogeskole. Tysk inkvartering Under 2. verdenskrig blev skolen i perioder beslaglagt af tyskerne til indkvartering af deres soldater. Kun få dårlige klasseværelser blev overladt til undervisningen, så der måtte findes lokaler ude i byen blandt andet hos lærerne privat og på et par fabrikker. I blev der givet tilladelse til at sammendrage timerne, således at de blev afkortet til 4045 minutter i stedet for 50 og samlet midt på dagen, sandsynligvis for at spare på lys og varme. I april 1945 måtte skolen lukke og eleverne holde en ufrivillig ferie på grund af tyskernes indkvartering i skolen, men den åbnede igen efter et par uger. Skolen var samlingssted for en del arrangementer under krigen. Angsten for, at egnen ved et uheld skulle blive ramt af en bombe, der var tiltænkt Karup, fik byen til FRA BONDEGÅRD TIL MODERNE SKOLE AF AnneGrete Madsen

6 at uddanne CBbetjente (civile beskyttelsesbetjente), som skulle sikre lokalbefolkningen bedst muligt. I 1941 mødte omkring 90 mand op på Vestre Skole, hvor de blev oplært i blandt andet brandslukning, sanitets, og hospitalstjeneste. Senere blev der afholdt luftværnsøvelser, hvor de sårede blev bragt til lazarettet, der var etableret på skolen. Også et nødkøkken blev oprettet på skolen, hvor man kunne lave mad til de beboere, hvis køkkener blev ødelagt, men der blev nu ikke brug for nogen af delene. I 1944 blev der stillet krav om flere offentlige beskyttelsesrum, så der var plads til 25 % af byens befolkning. Der blev derfor bygget ti betonarmerede bunkers, hvoraf én blev placeret vest for skolen. De var færdige til brug april 1945, mindre end en måned før krigens slutning Beskyttelsesrummet vest for Brandefløjen ligger der endnu. De indkvarterede tyske tropper forsvandt i I slutningen af krigen blev også tyske flygtninge indkvarteret på skolen. De blev senere flyttet til Vilhelmsborg ved Lemvig. Da skolen nu var rømmet, forestod der et stort rengørings og reparationsarbejde, inden den kunne tages i brug til undervisning. Efter efterårsferien 1945 begyndte skolegangen i de rengjorte og renoverede lokaler, og for første gang i lange tider blev børnene igen samlet i skolen. Hele stueetagen manglede dog endnu at blive istandsat. Det seneste år havde været det mest turbulente i skolens historie. Et udvalg bestående af folk fra sognerådet og Håndværker og Borgerforeningen tog til Vilhelmsborg ved Lemvig og købte dér en tidligere lazaretbygning af træ. Den var 50 m lang og særdeles velholdt. Sognerådet bestemte, at den skulle opstilles i Sjællandsgade, hvor kommunen havde en grund. Det var tæt ved skolen, så den kunne benyttes både af skolen, som skulle have nogle klasselokaler, og af Teknisk Skole og Handelsskolen, som hidtil havde haft til huse på skolen. Desuden skulle en længe ønsket børnehave indrettes i den sydlige ende. Den blev opstillet i Egentlig skulle skolelokalerne i barakken, som den blev kaldt, kun bruges midlertidigt, men helt op i halvfjerdserne blev de benyttet af skolen. Derefter overtog de pædagogstuderende den del af bygningen, til seminariet stod færdigt. Endnu en udvidelse Allerede under krigen havde man planlagt en udvidelse af skolen med endnu en gymnastiksal syd for den eksisterende og en fløj mod nord i forlængelse af de to gymnastiksale ud 1951 mod Vestergade. Desværre kom forbuddet mod skolebyggeri i vejen for både den plan og planerne om udbygning af fem af sognets landskoler til centralskoler, så de blev skrinlagt. I december 1946 blev der afholdt et møde, hvor man diskuterede Den fremtidige Skoleordning for Ikast By og Sogn. Skulle man i stedet for den vedtagne udbygning af skolen opføre en ny i den østlige ende af byen? Børnetallet var stærkt stigende i Ikast skoledistrikt, hvorunder også børnene fra den i 1942 nedlagte Grødde Skole nu hørte, så lokalemanglen var stor i Ikast Det var derfor en hastesag at få afklaret, hvad der skulle gøres. Der kunne ikke skaffes flertal for en ny skole, så man gik videre med de allerede vedtagne projekter. For at klare den øjeblikkelige nødsituation planlagde man at løfte taget på den midterste del af den gamle skole fra 1912 og indrette øverste etage med 3 klasselokaler. Først i juni 1948 gav ministeriet godkendelse til projektet, og arbejdet blev påbegyndt i juli. Denne ordning var dog midlertidig, da skolen allerede var overbelastet. Gymnastiksalen (pigernes sal) blev den første del af den planlagte udvidelse, der blev bygget. Den stod færdig i Her et uddrag af ordensreglement En protokol fra et Lærerrådsmøde 1. april Dateret, men uden underskrift. Der blev vedtaget Ordensbestemmelser for Pladserne, Gangene, Garderoberne og Klasseværelserne. (her i uddrag). Lærerne med Spisevagter bliver i Spiselokalet, så længe, der er Elever der og mindst til 12.30, men har intet Ansvar for brækkede Ben el. l. efter kl Skolens eventuelle Ansvar for Gaardspladsen efter kl må bæres af Gaardvagter. I tiden må Eleverne være hjemme eller i Spiselokalet. Gaardvagterne må føre Tilsyn med at Papirstumper o.l. ikke ligger og flyder på Gaardspladsen. Ret ofte må der gøres en Vending ned i Drengetoilettet for at tilse Ordenen der. Lærerinden med Forbindingsansvaret må på samme Måde føre Tilsyn med Pigetoilettet. Elever, der kommer for sent om Morgenen opnoteres med Vedføjelse af Klasse af Vagten og en Genpart af Noteringerne gives til Viceinspektøren, mens Hovedlisten gives til den Kollega, der har Vagten den næste Dag, og som påser, at Eleven den følgende Morgen møder ved Klokken kl I Gentagelsestilfælde uden gyldig Grund ( medbragt Seddel ) anordnes eftersidning den samme Dag. Ved Uheld og Ulykkestilfælde må Klokkeslæt, Sted og Aarsag straks fastslaaes. De Tilskadekomne bringes ind i Skolen ( men ikke hen under en Koldtvandshane, der eventuelt kan medføre en Infektion af Saaret, og den Lærerinde, der har Forbindsvagten tilkaldes. (Herefter følger en række ordensbestemmelser for færden på skolen og denne klumme afsluttes med afskrift af pkt. 3 : ) Orden i klasseværelserne. 1. Tavlekluden skal anbringes i de dertil bestemte Holdere. 2. Kridt må være til Stede i passende Mængde og Størrelse. Små Stumper Kridt bæres af Duksene ud i Askespanden i Kælderen og anvendes ikke til Kasteskyts. 3. Blyanter må være spidsede hjemme og spidses ikke i Klasseværelset (Eftersidning). 4. Under opgaveretning må der normalt højest være 10 Elever ved Katederet. Alle de øvrige på Plads og i Arbejde. 5. Eleverne sidder på deres bestemte Pladser valgt af Eleverne på den første Skoledag og godkendt af Klasselæreren. 6. Hver Elev faar sit bestemte Garderobenummer anvist af Klasselæreren. 7. En bestemt Rækkefølge for Opstilling på Gaardspladsen, i Garderoben og ved udgang af Klasseværelset bestemmes af Klasselæreren. 8. Duksene vælges ikke i Flæng eller rækkefølge, men udtages af de elever, der evner Hvervet. FRA BONDEGÅRD TIL MODERNE SKOLE AF AnneGrete Madsen

7 På samme tid havde man fået indrettet lokaler oven på den nye gymnastiksals redskabs og omklædningsrum, og en balkon mere ved følge med i, hvad der foregik i naboklassen. Der var endnu et klasselokale i nederste etage, der var sænket så meget i jorden, at de store drengenes sal. De to balkoner er blevet sløjfet og er nu materialedepoter, og lokalerne er blevet pedellernes kontor og værksted. i 1954 gik man i gang med at opføre fire overdækkede skure med plads til ca. 300 cykler på pladsen mellem Falckstationen og den gamle skole. De elever, der boede nær skolen, måtte vinduers underkant flugtede med jordoverfladen. Man skulle tro, det var mørke rum, men vinduerne havde samme størrelse som i de øvrige lokaler ovenover, så lysindfaldet var I efteråret 1952 drejede det sig så om fløjen mod nord ud mod Vestergade, Brandefløjen. lade cyklen stå derhjemme og gå i skole. fint. På mellemetagen var der 3 klasselokaler og et ret stort lokale til bøger. Derudover et Den kom endda under tag inden vinteren og havde fået installeret varme, så håndværkerne kunne arbejde uden at vejret lagde hindringer i vejen. Efter sommerferien 1953 blev den indviet. kontor til den ene viceinspektør. På øverste etage var der 3 klasselokaler, delvis med skråvægge og med store ovenlysvinduer, et stort lægeværelse og et venteværelse dertil. Luftfoto af Ikast Skole set fra syd Omgivelserne var stadig landlige. Det var en bygning i 3 etager. I nederste etage var der 3 klasselokaler, der ved hjælp af store skydedøre kunne slås sammen til en stor sal. Denne etage var tænkt til aften og ungdomsskoleundervisning, men blev hurtigt inddraget til skolens benyttelse. Ved skriftlig eksamen, ved forældremøder, fester osv. blev den brugt som sal. Lydmæssigt var lokalerne ikke optimale til undervisningsbrug, da man uden besvær kunne Teknisk skole Oprettedes Håndværker og borgerforeningen tog initiativ dertil og bad Ditlev Andersen om at være leder. Han sagde ja og var i samtlige år forstander for skolen, der havde til huse på Ikast Hovedskole. Det første år startede 20 elever. Undervejs blev skolen delt, da der var 9 handelslærlinge blandt eleverne, og Ikast Handelsskole blev startet.. På grund af centralisering nedlagdes Teknisk Skole i 1961 og flyttedes til Herning. Det sidste år var der 75 elever. Det eneste, man endnu ikke havde fået bygget af det planlagte, var cykelskure. Der var jo mange elever, som havde meget langt til skole. De skulle have plads til deres cykler under tag, så i 1954 gik man i gang med at opføre fire overdækkede skure med plads til ca. 300 cykler på pladsen mellem Falckstationen og den gamle skole. De elever, der boede nær skolen, måtte lade cyklen stå derhjemme og gå i skole. Ikast Handelsskole Oprettedes Handelsstandsforeningen drev den med Ditlev Andersen som forstander til I starten var der 20 elever. 25 år efter ved jubilæet d. 9. februar var der 150. I begyndelsen foregik undervisningen om aftenen, men senere gik man over til dagundervisning. Også den foregik på Ikast Skole. Der blev oprettet både butiks og kontorlinjer. Ny skole i byen I 1950 blev skoleinspektør Krogh valgt ind i Folketinget. I hans fravær blev viceinspektør Ditlev Andersen konstitueret som inspektør i omtrent 11 år. I 1961 gik de begge af. Endnu før de to lederes tilbagetrækning havde sognerådet i 1958 vedtaget, at Østre Skole skulle bygges, da elevtallet var meget højt og alle lokaler var belagt til det maksimale. Ved Ditlev Andersens afgang var der på skolen 1166 elever. Samme år sluttede Teknisk Skole, som Ditlev Andersen i alle årene var forstander for. Kun murer og tømrerlærlinge var endnu tilbage i Ikast, da de øvrige fag allerede var overført til Herning. I 1961 blev Østre Skole indviet. En del elever og lærere flyttede til den nye skole, og man følte, at der var meget mere plads til de tilbageblevne. I 1962 blev Orla Barkholt ansat som skoleinspektør efter Jørgen Kroghs og Ditlev Andersens afgang, og samme år blev han ledende skoleinspektør, da der nu var 2 skoler i byen. Det varede kun ganske få år, før mangelen på lokaler igen var markant. Østre Skole stod hurtigt i en situation, hvor man måtte bygge til, endda flere gange. Man begyndte at tale om en tredje skole, for skolerne i Tulstrup og Faurholt blev i løbet af tresserne nedlagt og eleverne overført til de 2 byskoler. En helt ny fløj ud mod Kongevejen blev taget i brug i 1967 og hermed skulle den værste lokalemangel være afhjulpet. Det var en 2etages Tformet bygning med fladt tag. Der var nye faglokaler til fysik, geografi, biologi, sang/musik, hjemkundskab og sløjd. Derudover var der otte klasselokaler. På første sal fik skolen en helt ny og moderne tandklinik med Ole Silbye som chef for alle kommunens skoletandlæger, og i stueetagen fik skolen sit første skolebibliotek med Knud Estrup Andersen som skolebibliotekar. Han var født og opvokset på Vestre Skole, da han var yngste søn af Ditlev Andersen. De gamle faglokaler i loftsetagen på hovedbygningen blev bortset fra håndarbejdslokalet inddraget til almindelig undervisning og til et værksted for lærerne, hvor der fremstilledes utallige spritduftende duplikater til supplement i undervisningen. Senere kom en rigtig kopimaskine til, så der blev mulighed for at klippe/ klistre sig til lidt mere spændende og indbydende materiale. Faget tegning blev til formning og blev flyttet ned i kælderen i de gamle skolekøkkenlokaler med tilhørende FRA BONDEGÅRD TIL MODERNE SKOLE AF AnneGrete Madsen

8 Eksisterende bygninger 1. Ikast Skole Opført Revet ned og genopført Opført Opført Brandefløjen opført Kongefløjen opført Opført Opført Opført Falckstationen, hvor 1. sal er tandklinik og stueetagen fysik/kemi blev taget i brug ABC fløjen renoveret 2001 Nedrevne bygninger Pogeskolen opført Andenlærerboligen opført De gamle cykelskure opført Pedellens redskabsskur opført Barakken opstillet Skitse af Ikast Vestre Skole.

9 bryggers, hvor der blev installeret en keramikovn. Det gamle sløjdlokale blev senere anvendt til hjemlokale for 10. klasse og er nu musiklokale. Efter den nye fløjs indvielse udtalte skoleinspektør Barkholt til avisen, at hvis man ikke havde fået denne udvidelse, havde man ikke turdet tænke på, hvordan man skulle have klaret sig. Året før havde der været 685 elever, og der var langt fra plads nok til dem. Nu var der så 715. Selv om man havde fået meget mere plads, var vandreklasser stadig ikke fortid, da der i 1968 var 31 klasser og kun 20 klasselokaler. Der blev hurtigt trangt igen; men de to skoler i byen skulle være overfyldte, inden en ny blev bygget. Nordre Skole omtales til indvielse i 73. I 1969 er elevtallet på Vestre Skole oppe på 875 i 37 klasser. Livsfrisen I forbindelse med en stor udstilling i Bellacenteret i 1967 havde Finerkompagniet tilbudt at forære en mahognikævle, der var udstillet, til den skole eller ungdomsklub, der først henvendte sig. Den var ca. 150 år gammel, vejede 4 tons og havde en værdi af 4000 kr. Det blev Vestre Skole, som kom først. Man var enige om, at den ikke skulle saves i stykker, men bevares hel. Meningen var først, at der skulle afholdes en præmiekonkurrence blandt eleverne om udformningen af kævlen, men det blev kunstneren Poul Vandborg, der kom til at udføre sit relief: Livsfrise på den i Kævlen blev et vartegn for skolen, og en tegning af relieffet blev skolens logo. Den fik sin plads ved den nye fløj, som siden kom til at hedde Kongefløjen. På bygningens nordgavl blev der ophængt et relief i kobber og emalje, udført af kunstneren Finn Brandstrup. Da der senere blev sat vinduer i denne gavl, blev kunstværket taget ned. Siden har der været planer om igen at hænge det op, men udgifterne til reparation af det var for store. Det var åbenbart et godt tidspunkt for skolen, for året efter vandt den endnu en gang. Igen var det skoleinspektør Orla Barkholt, der var heldig. Han vandt i en konkurrence i bladet Børnene og vi indretningen af en ny skolegård efter planer af provolærerne Bo Dan Andersen og Søren Hansen. Tidligere havde eleverne mest spillet bold i skolegården, hvor der kun var asfaltbelægning, og det skulle de selvfølgelig stadig have mulighed for, men derudover kom der klatrestativer af afsavede stykker af telefonpæle og betonrør med klatretrin, en huggegrav for dem, der foretrak stilfærdige sysler, sandkasse med legetøj, hyggekroge med borde og bænke, tavler at tegne på og et højttaleranlæg, hvorfra den nyeste popmusik drønede ud i alle frikvarterer. Det blev en meget populær skolegård hos børnene. Fire skoler i Ikast Nu fulgte en nogenlunde stille periode uden byggerier for Vestre Skole. I 1972 fik den ny inspektør. Poul StarckeJensen afløste Orla Barkholt, der blev stadsskoleinspektør, senere skoledirektør ved kommunesammenlægningen. I 1973 begyndte de første elever på den nyopførte Nordre Skole sammen med de første gymnasieelever, der endnu ikke havde nogen bygning at være i, og i 1979 fulgte Hyldgårdsskolens første etape. Begge aflastede Vestre Skole elevmæssigt. Der var dog stadigvæk brug for udvidelse, da børnehaveklasserne modtog næsten alle skolesøgende børn. Det var meget få, der ventede med at komme i skole til 1. klasse. I slutningen af 70 erne blev der tegnet planer for en tilbygning mod øst fra hovedbygningen. Skolelægen havde klaget til myndighederne over forholdene i tagetagen i hovedfløjen. Han påpegede, at den var en brandfælde. Vinduerne i taget sad så højt, at end ikke voksne kunne nå dem, og trappen op til etagen var af træ, så opstod der brand, var man fanget og kunne ikke længe på. Først i 1993 kom der forslag frem, der kunne løse både problemerne vedrørende cykelparkering, adgangsforholdene ved Kongevejen, pladsmanglen i skolegården og parkeringsforholdene for skole og seminarium. komme ud. Der blev bygget en snoet metaltrappe uden på bygningen midt for hovedfløjen som flugtvej, og der blev isat et vindue i håndarbejdslokalet, som man kunne komme ud ad. En gang blev ført gennem hele etagen ud til stentrappen mod vest. Rummene blev derved for små til undervisningsbrug. Nu manglede man brugbare lokaler til erstatning for dem, og derfor Fra vore bedsteforældres tid Ved skolens 75 års jubilæum i 1987 valgte man at holde lav profil. På trods af denne beslutning skete der dog alligevel noget på skolen. I jubilæumsugen havde man featureuge om den tid, hvor skolen blev bygget: Fra vore bedsteforældres tid. blev der bygget til. Den nye fløj skulle rumme fire klasselokaler, to børnehaveklasser, en ny toiletbygning og den længe omtalte samlingssal. De fire klasselokaler og børnehaveklasserne blev taget i brug i På selve dagen indledte skoleinspektør P. StarckeJensen festlighederne med en velkomsttale, og til tonerne af Der er et yndigt land fremført af FDForkesteret blev flaget hejst af elevrådsformanden, Dorete Møller. Kort tid efter konstaterede et udvalg, at børnetallet på længere sigt for første gang var stagnerende, i Vestre Skoles distrikt endda faldende, så Derefter marcherede eleverne ind på to rækker, sådan som forældrene nok huskede fra deres skoletid, at de blev hentet ind af deres man kunne forvente overkapacitet af lokaler, og den skulle gerne udnyttes. Man kunne flytte skolegrænser, men allerede på dette tidspunkt lå de tæt på de øvrige skoler, så man valgte fra Den store festivitas valgte man at udsætte til indvielsen af den længe ventede samlingssal, som der var blevet talt om i 52 år. klasselærere. Borgmester Thomas Poulsen holdt festtalen, og i den mindedes han sin egen skoletid på Vestre Skole. Og så var der ellers røde pølser i skolegården. Senere samme dag var der åbent hus for politisk hold, at man ville fremme byudviklingen i vestbyen. Desuden blev Isenvads store elever overført til Vestre Skole, hvor de i en periode havde været, før de kom til Nordre Skole. forældre og andre interesserede, som kunne gå rundt og kigge på elevernes frembringelser og se, hvordan livet levedes i Man kunne også købe sig et måltid mad på kroen, gule ærter eller en brødkage. Så fulgte toiletbygningen, der egentlig skulle bygges på samme tid som samlingssalen, men denne røg endnu en gang som så ofte før ud af kommunens budget. Toiletbygningen var hårdt tiltrængt. De gamle toiletter fra 1936 i kælderen i hovedbygningen var i meget dårlig stand og temmelig uhumske. Lærerrådet sendte et åbent brev til byrådet for at beklage de gentagne udsættelser af samlingssalen, som havde ført en pendultilværelse ind i og ud af budgettet i flere omgange, og denne gang lykkedes det for salen at blive på budgettet. Der var ellers fare for en ny udsættelse, da regeringen indførte byggestop for alt offentligt byggeri, der ikke var påbegyndt, men det havde denne gang ikke nogen opsættende virkning. Nu måtte de gamle cykelskure lade livet for at give plads til byggeriet. De var utætte, så det gjorde ikke så meget. Nye cykelskure måtte eleverne dog vente Skole og skolenævn udgav en informationsmappe tænkt som en opslagsmappe med alle de oplysninger, som kunne være til nytte for elever, forældre og ansatte på skolen. Den var indrettet således, at sider med forældede oplysninger nemt kunne udskiftes med ajourførte. Denne mappe blev udleveret til alle hjem, hvor der var børn, som gik på Vestre Skole, for at styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Den store festivitas valgte man at udsætte til indvielsen af den længe ventede samlingssal, som der var blevet talt om i 52 år. Den skulle være klar efter sommerferien 1988 i en lettere reduceret form, idet en planlagt foyer som bindeled mellem sal og Kongefløj blev sløjfet. Den blev allerede taget i brug ved skolens dimissionsfest i juni, hvor det i forhold til tidligere år blev noget festligere. Den store sal med teaterscene i fuld bredde, hvorfra skolens kor og orkester underholdt, FRA BONDEGÅRD TIL MODERNE SKOLE AF AnneGrete Madsen

10 dannede en fantastisk ramme om arrangementet for afgangselever og deres forældre, som var samlede omkring kaffebordene. Elevrådet arrangerede i 1988 indvielsen af samlingssalen. Der var en masse aktiviteter i salen med film, korunderholdning, skuespil, en gøglergruppe, Japanquiz m. m. og selvfølgelig pølser og sodavand til eleverne, som syntes, de havde haft en dejlig dag. Om aftenen fulgte så den officielle indvielse. Det var virkelig en forbedring for skolen at have fået en sal. I mange år havde man holdt den årlige skolefest i Østre Skoles sal, men fra 1978 valgte man at holde pause dermed, da den var meget tæt belagt med arrangementer, så Fugleuroen Lars Ravns toiletmaleri noget af en omvæltning at gå fra den skidengule, men særdeles holdbare farve, som havde dækket alle vægge på skolen i mands minde til klare, stærke farver og til ny linoleumsbelægning i varme farver i stedet for grå. I tagetagen blev der indrettet et nyt formningslokale og håndarbejdslokale, begge med kviste på taget, så lokalerne brandmæssigt var i orden. Både i denne etape og i de følgende blev tagene renoveret og vinduerne udskiftet. I den ombyggede forhal måtte de gamle, solide trapper vige for en lettere konstruktion, der gav plads til Lars Ravns fantastiske glasuro, Fuglene. Der var problemer med ophængningen af den. Man havde lavet motordelen, der skulle sørge for bevægelsen i uroen, forkert, så den drejede skruerne af i stedet for den modsatte vej, hvad der resulterede i, at den faldt ned. Heldigvis skete det på et tidspunkt, hvor ingen personer mulighederne for at øve på skuespil og male kulisser var meget indskrænkede. Nu havde Vestre Skole sin egen sal, så skolefesterne med skuespil opført af elever fra var til stede. En del gik i stykker ved faldet, men blev repareret, så den nu hænger fin og smuk igen, dog uden bevægelse. syvende klasse blev genoptaget. Den nye trappe bevirkede, at man måtte ændre Ikast Vestre Skole var efterhånden blevet gammel og slidt. Man havde udsat en del vedligeholdelsesarbejder, som det nu var på høje tid at gøre noget ved. I halvfemserne begyndte man så småt renoveringen med en tiltrængt udvidelse af lærerværelse og kontorer på 1. sal i hovedbygningen, hvor der også blev indrettet indgangsforholdene i hovedbygningen. Man murede hovedindgangen til og vendte hele skolen om, så den nu havde bagsiden ud mod Vestergade. I stedet blev sydsiden skolens facade, hvor der blev to indgangsdøre gennem vindfang, der passede fint til de nye kviste på taget. konferencerum. Kommunen ville dog gerne have et overblik over, hvor meget der skulle gøres ved skolen, for at den kunne være i orden og lod derfor et arkitektfirma, Overgaard og Danielsen, udarbejde en Lars Ravn blev så optaget af arbejdet på skolen, at han ganske gratis lavede et maleri på væggene på toilettet i stueetagen. Er der mon andre skoler, der har det? masterplan for skolens renovering. Måske ville det være billigere at vælte skolen og bygge en ny, mindre skole; men byrådet var heldigvis indstillet på at give den gamle en gennemgående istandsættelse. Det blev en turbulent tid for både elever og lærere, især var de yngste klasser hårdt ramt. De måtte i hele byggeperioden forlade deres klasselokaler og flytte ind i midlertidige, bygget op i samlingssalen med Gennemgribende renovering År 2000 begyndte man renoveringen af masterplanens første etape resten af den gamle hovedbygning, fløjen mod øst og den gamle skole fra Kunstneren Lars Ravn havde farvesat den gamle del på første sal, og han fortsatte med resten af hovedbygningen. Det var tynde skillevægge, hvor man kunne høre alt, hvad der foregik i de andre klasser. Trods ulemperne herskede der en positiv og forventningsfuld stemning på skolen, og da indskolingens klasser i 2001 kunne indtage det renoverede og udbyggede område, var glæden stor. De fire lokaler i østfløjen var blevet forsynet med foldedøre, så klasseværelserne kunne åbnes ud mod den lille, gamle skolegård, der nu var blevet overdækket og var fællesareal for både børnehaveklasser (der var nu tre af dem), første og andenklasser med en lille beplantet gårdhave over mod den tidligere førstelærerbolig, som efter Barkholts flytning havde fungeret som base for skolepsykologerne. De var på dette tidspunkt flyttet op på rådhuset, så denne bolig blev også indlemmet i indskolingsområdet. Andenlærerboligen, hvor Ditlev Andersen boede til sin afsked, var tidligere blevet revet ned. De øvrige lokaler i den gamle skole blev i videste udstrækning åbnet ud mod den gamle skolegård med dobbelte døre. Også her var farvevalget til vægge og gulve markant anderledes end tidligere. Det var kunstnerparret Jane Morten og John Würtz, der her havde valgt de lyse, lækre farver. Linoleumsgulvet var så smukt, at det fik gulvbranchens pris i Desværre er det siden blevet dækket med gulvtæppe, da støjniveauet blev for højt efter SFO ens indtog på skolen. Indskolingens afdeling blev døbt ABCfløjen efter Asger Mørups forslag. Den blev indviet med klipning af ti snore, som en repræsentant for hver af de ni indskolingsklasser klippede over. Sauriga fra 0.a var den første til at klippe. Borgmester K. Broberg Lind tog sig af den sidste. Mens det foregik, fik resten af skolens elever pølser og sodavand i skolegården efter løfte fra skoleinspektør Chris Hansen om, at deres afdeling ville blive lige så flot, men at han også ville love, at den ikke blev færdig i deres tid. Elever ud af huset Anden etape blev igangsat umiddelbart efter første etapes indvielse. Denne gang var det Brandefløjen og den gamle brandstation, der stod for skud. I Brandefløjen blev princippet med de åbne arealer videreført i det omfang, det kunne lade sig gøre. Det var de store foldedøre fra klasselokalerne, der også her blev isat. Derudover blev der i bunden af hver etage ud mod Vestergade etableret et køkken/værkstedslokale til fælles afbenyttelse for en årgang. Underste etage, der delvis var under terræn, blev gravet fri, og der kom terrassedøre i hvert lokale, så man havde fri adgang til en stor flisebelagt opholdsplads lige uden for døren. Brandstationen, der var blevet rømmet, da pædagogerne fik deres seminarium, blev inddraget i byggeriet. Her blev der på første sal indrettet en ny klinik til skoletandplejen, og i stueetagen fik fysik/kemi nye faglokaler, der også kunne benyttes af 10klasserne fra IUC. Da renoveringens tredje etape gik i gang, måtte skolen sende en hel del klasser ud af huset. Det var denne gang Kongefløjens øverste etage, der skulle sættes i stand og udbygges over vingerne til 2 etager, og der skulle laves nyt tag. Ikke et fladt, da det havde givet problemer med nedsivende vand i meget af dets levetid, men et tag med hældning. Det bevirkede, at hele fløjen måtte rømmes. Der blev fundet plads til sjette syvende klasserne på skolen, men ottende niende klasserne måtte ud af huset til lejede lokaler, hvor daghøjskolen tidligere havde til huse. Det gav selvfølgelig noget besvær transport og skemamæssigt. Der blev indsat en ny dør til biblioteket med direkte adgang fra skolegården, så det var muligt fortsat at låne bøger. Som i de to første etaper blev der også i tredje lavet læringsmiljøer, der kunne tilpasses de nye undervisningsformer. På samme tid skulle man også finde plads til 60 børn, der skulle gå på det nyoprettede fritidshjem, Kærnehuset. Garderoben ved festsalen blev lukket af og blev basislokale for fritidshjemmets børn, og festsalen og fællesområdet i ABCfløjen blev de områder, de kunne tumle på. Siden blev der i 2007 indført SFO på skolen. Den har nu den gamle skole fra 1912 som base og fællesarealet i den gamle skolegård er fælles for skole og SFO. I avisen kunne man læse, at de 30 millioner til Vestre Skoles renovering endte med at blive 44 millioner, og så blev alle etaper endda ikke fuldført. Endnu mangler de sidste områder at blive istandsat. Det er gymnastiksalene og stueetagen i Kongefløjen. Der blev engang meldt ud, at den sidste etape ville blive påbegyndt i Det blev udsat, for der var også andre skoler, der trængte. Når pengene til resten af projektet er der, får Vestre Skole nok sin sidste etape. Lige nu står der en skole med en del år på bagen i en by, der ikke er så gammel endda. Den er statelig og flot set fra Kongevejen, hvor kævlen, skolens vartegn, nu står til skue. Funktionel er skolen også. De pædagogiske muligheder indendørs er mangfoldige, lokalerne meget fleksible, og der er plads! Man forstår ikke, at der for halvtreds år siden var dobbelt så mange elever på mindre end den halve plads. Det er godt, at Vestre Skole fik lov til at opleve sin hundredårs fødselsdag. FRA BONDEGÅRD TIL MODERNE SKOLE AF AnneGrete Madsen

11 Skoleinspektører gennem tiden Poul Starcke Jensen Dimiteret fra Ranum Seminarium i 1952 og fik embedet efter Orla Barkholt Jørgen Krogh A.P. Kallesøe Startede som enelærer i 1899 i skoledistriktet, der omfattede Ikast og Grødde og med et elevunderlag på 90 børn. Men i hans embedsperiode voksede byen stærkt, Grødde distrikt blev skilt fra, og allerede i 1915 havde Ikast distrikt 115 børn. Han fik nu titlen førstelærer, som han bevarede til sin død i Kallesøe var skoleleder frem til Dimitteret fra Ribe Seminarium Ansat som førstelærer i Ikast efter ansættelse på Djursland. Under hans embedsperiode blev der gennemført en række tiltrængte reformer i skolevæsenet. Den 6klassede landsbyskole blev omdannet til det, der hed en købstadsordnet skole og førstelærer Krogh blev udnævnt til overlærer eller skoleinspektør, som blev den endelige titel. Lærer i Hirtshals frem til 1961, hvorefter han blev viceinspektør i Ranum ved seminariets Øvelsesskole. StarckeJensen var som sin forgænger også meget idrætsinteresseret og kom hurtigt ind i IFS ledelse, hvor han en årrække var sekretær. StackeJensen måtte på grund af sygdom opgive skolelederjobbet 1. februar 1991, hvor han gik på pension, og viceinspektør Henning Damsgaard blev konstitueret Gunni Østergaard Pedersen Bliver ansat som skoleinspektør 1. februar Gunni tog lærereksamen fra Marselisborg seminarium. Blev lærer på Ryde skole og efterfølgende skoleinspektør på Nr. Felding skole ved Holstebro. Gunni Østergaard Pedersen søgte sin afsked i 1997 og blev skoleinspektør på Låsby skole. I Kroghs periode blev der også oprettet mellem og realskole, som man havde i andre større byer og herudover gennemført en række reformer og moderniseringer af skolevæsenet. Ud over arbejdet som skoleinspektør var Krogh også politisk aktiv og var i perioden folketingsmedlemvalgt af Venstre i NykøbingMorskredsen Chris Rævsgaard Hansen I praksis betød denne lange folketingsperiode, at Ditlev Andersen i realiteten var fungerende skoleinspektør. Han var konstitueret i perioden Men her vil Ditlev Andersen blive omtalt under rækken af viceinspektører. Orla Barkholt Ansættes som skoleleder august Chris, der tog lærereksamen fra Silkeborg Seminarium i 1981, havde tidligere været lærer i Ikast Kommune og afdelingsleder af Ikast kommunale Ungdomsskoles Engesvang afdeling frem til 1990, hvor han blev ansat som leder af Bøgildskolen i Ikast. Efter to år på Bøgildskolen var Chris omkring Gjern Skole som skoleleder, inden han igen vendte tilbage til Ikast Kommune og Ikast Vestre Skole i Chris forlod Ikast Vestre Skole i juni 2003 og kom til sin nuværende arbejdsplads, Hvinningdalskolen i Silkeborg, hvor han fungerer som skoleleder og leder af Silkeborg Kommunes SEinklusionscenter Dimitteret fra KFUM`s seminarium i København i Arbejdede i nogle år med arrangement af internationale ungdomslejre og som lærer. Fortsatte sin karriere i det nordjyske som viceinspektør i Hjørring. Efter sin ansættelse i Ikast blev han hurtigt engageret i arbejdet for idrætten, og Barkholt var i en årrække formand for IFS og fodboldafdelingen. På skolelederplanet blev han ledende skoleinspektør og var således skolens repræsentant i den rivende udvikling, der fandt sted op i tresserne. Således kom den administrative del af arbejdet til at fylde rigtig meget, og Barkholt blev inviteret til et kontor på rådhuset, hvor han senere blev skoledirektør i Ikast kommune Leif Milter Hansen Blev uddannet ved Nr. Nissum seminarium i 1984, hvorefter han blev ansat ved Gjellerupskolen. Var fra leder af ungdomsskolen i HammerumGjellerup. Blev i 1996 ansat som skoleleder på Højgaard skolen Herning. I 2007 blev alle fritidshjem i kommunen omdannet til SFO og dermed fik skolelederen ansvaret for denne del af det pædagogiske område. Fra den 1.august 2012 skal skolelederen på Vestre skole være leder af Isenvad skole. TITEL PÅ HISTORIE af navn navnesen

12 viceskoleinspektører gennem tiden De første mange år eksisterede betegnelsen ikke. Skolen var forholdsvis lille og embedet ikke opfundet. Hans Ditlev Andersen Jørgen Piihl Jørgen Piihl f stammer fra Ejstrup ved Kolding og gik på Haderslev Seminarium. Efter endt militærtjeneste blev han ansat i Kjellerup ved Fru Hvass`s privatskole. Herfra fik han ansættelse ved Ikast skole 1. januar I 1962 blev han udnævnt til viceinspektør efter Ditlev Andersen. Efter 30 år ved skolen havde han ikke forsømt én eneste skoledag. Piihl afgik ved døden i 1979, men fru Helga Piihl lever endnu er 98 år og har beredvilligt stillet foto og oplysninger til rådighed Blev dimitteret fra Nørre Nissum seminarium. Ditlev blev konstitueret som skoleinspektør under Jørgen Kroghs skoleledelse, da Krogh igennem de mange år var mere folketingsmand end skoleinspektør. Ditlev var en rigtig foregangsmand inden for det kulturelle liv i Ikast kommune og var direkte medvirkende til at der blev oprettet handelsskole, teknisk skole og bibliotek. Herudover var han meget kunstinteresseret og var også idemanden bag oprettelsen af det lokalhistoriske arkiv, som han i 1980 skænkede sin tildelte initiativpris på kr Henning Damsgaard Født og opvokset i Herning. Lærereksamen fra Herning Seminarium Efter endt militærtjeneste ansat ved Ikast Vestre Skole 1966 med dansk, historie og samfundslære som liniefag. Uddannet som skolebibliotekar Ditlev Andersen blev æresmedlem i Husmandsforeningen, Håndværkerforeningen, Handelsstandsforeningen, Kunstforeningen og Biblioteksforeningen. Næstformand og kasserer i menighedsrådet formand for Ikast Bibliotek. Fik Ikast bys inititivpris. Supplerende arbejde i perioden som lærer på ungdomsskolen. Initiativtager til Ikast kommunale Aftenskole og Ikast kommunens forberedelseskursus, som senere blev underlagt Herning. I en årrække endvidere sekretær for Voksenundervisningsnævn og Frtidsnævn i Ikast Hans Karl Marius Bakbo Blev dimitteret fra Nørre Nissum i Fra 1953 skoleinspektør og senere skoledirektør i Nykøbing Mors. Siden lærer i Ikast. I 1948 blev han udnævnt til at føre opsyn med den nyetablerede ungdomsskole i Ikast kommune. Blev i 1951 udnævnt til viceinspektør, hvilket han var til Han flyttede til Nykøbing Mors, hvor han var skoleinspektør indtil 1969, siden skoledirektør indtil 1976, hvor han lod sig pensionere 70 år gammel. Johannes Jensen Afløste i 1977 Johannes Jensen som vicer og nåede 25 års jubilæum som viceskoleinspektør før ansøgt afsked 1. Sept efter i alt 36 år på Ikast Vestre Skole Dorte Georgsen Dorte Georgsen dimitterede fra Herning Seminarium i 1985 og blev ansat som årsvikar på Ikast Vestre Skole d. 1. august I 1986 blev hun timelærer og senere tjenestemandsansat som den sidste lærer i Ikast Kommune. Den 1. juni 2001 blev Dorte Georgsen ansat som skoleleder ved Hammerum Skole, men vendte tilbage til Ikast Vestre Skole d. 1.august 2002, hvor hun afløste Henning Damsgaard som viceinspektør. Efter kommunesammenlægningen med Brande og Nørre Snede Kommune blev Dorte Georgsen ansat som pædagogisk konsulent i IkastBrande Kommunes Skoleafdeling d. 1. maj Johs. Jensen stammer fra Gludsted, hvor han blev født Johs. tog lærereksamen fra Nr. Nissum Seminarium i 1932 og fik i 1934 arbejde på Ikast skole, hvor han blev viceinspektør i Han var medstifter af FDF i Ikast og kredsleder i de første 8 år. Han underviste i handelsskolen og var i en årrække leder af Arbejdsteknisk skole. Igennem mange år var han også aktiv i det kirkelige arbejde og kordegn i Ikast Kirke. Johs. Jensen var endvidere meget interesseret i IFS og var medvirkende til i sognerådet at skaffe fodbolden de bedste muligheder i byen. I sognerådet var han aktiv igennem 20 år valgt for socialdemokratiet. Johannes Jensen arbejdede som viceinspektør på Ikast vestre Skole til maj Pensionisttilværelsen blev fint fyldt op med familie, kortspil og skak, indtil Johannes døde 12. oktober 2001 efter et langt og virksomt liv. Dorte Jensen Dimitteret fra Silkeborg seminarium år Hun blev 1. august samme år ansat som lærer på Ikast Vestre Skole. I 2003 blev hun, af skoleleder Chris Hansen og forvaltningen, opfordret til at tage den 3årige diplomuddannelse Lærer til leder, som hun færdiggjorde juni I maj 2007 blev hun konstitueret viceskoleleder på Ikast Vestre Skole med fastansættelse 1. maj TITEL PÅ HISTORIE af navn navnesen

13

14 Et hop tilbage i tiden Hvornår begyndte du at gå i skole? Jo, ser I, jeg var jo ikke mere end 6 år, da jeg begyndte at gå i skole, så det må ha været i Hvor mange år gik du i skole? Jeg har vel gået i skole i 7 år, derefter har jeg tjent på en gård. Var skolen streng dengang? Ja, lærerne var strenge, især en lærer, der hed Kallesøe. Vi turde ikke pjatte, og vi måtte ikke skrive med venstre hånd. Lavede I ballade? Sommetider blev jeg smidt ud, fordi vi havde hvisket til hinanden. Dengang sad vi på bænke, så vi kunne sagtens nappe hinanden i enden, så personen skreg AV (højt). Så måtte synderen findes og blev straffet med at blive smidt ud. Dengang, du gik i skole, fik I tit en over fingrene af spanskrøret? Ja, det gjorde vi da, men læreren brugte også tit et stykke fed slagen reb, som var lagt dobbelt, og så fik vi ellers en over fingrene eller over skulderen. Jeg kan huske der engang var en dreng, der fik et slag over skulderen, så den blev rød og Da Vestre Skole i 1987 havde 75 års jubilæum blev det markeret med en emneuge, hvor der blandt andet blev fremstillet et blad, Vestre Tidende. I bladet findes blandt andet et interview som to elever, Britt og Heidi 7.c har lavet med William Engelbreth, der var født i Det gengives her sammen med en række billeder fra skolens 75 års jubilæum. hævet. Det var så galt at skjorten helt bulede ud på grund af hævelserne. Og dengang var der jo ikke noget der hed at gå til læge. Var I delt op, altså sådan at piger og drenge sad hver for sig? Ja, pigerne sad i højre side, mens drenge sad i venstre side. Skulle I sidde efter, hvis I ikke havde været ordentlige? Ja, men så kom Kallesøes kone og lukkede os ud, fordi hun sagde, at det var så godt vejr. Hvor mange var I i hver klasse? Vi var vel ca klasse var en klasse, 3.4. var næste og til sidst var der 5.6. sammen. Hvordan var undervisningen? Vi startede med morgensang, og så havde vi bibelhistorie, regning, skrivning, historie, genfortælling og til sidst stil. Hvor mange lærere havde I? Der var tre. Det var hr. Kallesøe, Ditlev Andersen og fru Svindt. Hvor langt havde du til skolen? Jeg havde 3 km, hvor jeg skulle gå. Gik I i skole hver dag? Nej, vi gik kun i skole hver anden dag, mandag, onsdag og fredag. Har du en sjov oplevelse, som du kan huske fra skolen? Ja, der var jo engang, hvor jeg og et par andre drenge havde gjort os fortjent til en af spanskrøret, men det syntes vi selvfølgelig var uretfærdigt. Så vi kravlede op til skabet, hvor spanskrøret lå, og så knækkede vi nøglen. Den sag blev der ikke snakket mere om, men læreren måtte jo få fat i en, som kunne få resten af nøglen ud, men vi fik da heldigvis ikke nogle slag af spanskrøret. Har du så også en historie, som du ikke synes, der var så sjov? Ja, der var engang, hvor jeg var blevet bidt af en hund. Jeg havde 10 huller i skulderen fra hundens tænder, men dengang var der jo ingenting, der hed, at gå til læge, men jeg måtte jo blive hjemme fra skolen, og de andre havde jo fået lektier for, så dem måtte jeg jo lære. Jeg var væk i 2 måneder og da jeg kom tilbage skulle jeg kunne 2 måneders lektier udenad. 75 års jubilæum i 1987 arbejdede en redaktionsgruppe med at lave jubilæumsaviser. De helt nye MacIntoshmaskiner var skolens første computere. Lærer, Børge Nørkjær i hvid trøje var eksperten på ITområdet. William Engelbredth Herover: Ved skolens Hvad gjorde I, når der var en der havde fødselsdag? Det var det eneste, der kunne få os væk fra arbejdet, men lektierne skulle passes om aftenen. Vi fik chokolade til fødselsdagene, og det ville ingen af os jo gå glip af! Havde i skoleuniformer? Nej, men os drenge havde det som man dengang kaldte en sømandsbluse og pigerne havde bare almindelige kjoler på. Hvor lange var frikvartererne? De var 10 minutter og spisefrikvarteret var 15 minutter. Blev I konfirmeret? Ja, det var et højdepunkt, for efter det gik vi ud af skolen. Vi var 14, og vi gik til præst i præstegården, der dengang var der, hvor Ungdomsgården er nu. Boede lærerne på skolen? Ja, det gjorde de. Var det den eneste skole i sognet? Ja. Hvad lavede I i frikvartererne? Vi spillede pind, spillede bold og legede ståtrold. Hvornår begyndte I at få karakterer? Med det samme, som vi kom i skole. Vi gik efter MG og UG. Kunne I nemt få fri, hvis I skulle hjælpe til på gården? Ja, men så skulle vi betale 25 øre i bøde til læreren. Havde I madpakke med? Ja, vi havde rugbrød med fedt og sukker på. Det var pakket ind i en avis. Hvad lavede I i fritiden? Vi havde ikke ret meget fritid, for vi hjalp på gården, men jeg kan huske at vi solgte duer for 75 øre stykket. Senere fik vi 1 krone stykket. Hvornår mødte I, hvor hvornår fik I fri? Vi mødte kl. 7 om sommeren og kl. 8 om vinteren. Vi fik fri kl. 3. Skrev I på tavler? Ja, og hvis vi var kommet op til læreren flere gange, og det ikke var godt nok sagde læreren bare: Det må da vist være tavlen, der er noget i vejen med, og så smed han den på gulvet så den gik i 1000 stykker, og så måtte vi selv samle stykkerne op og lægge dem i tørvekassen. Men vi fik da en ny. Da du var kommet ud af skolen, hvad lavede du der? Jeg kom ud at tjene på en gård. Hvad var lønnen? Vi fik en årsløn på 600 kr, og så fik vi jo kost og logi med. Jeg kom senere ud at tjene på en gård på Sjælland, hvor årslønnen kun var 550 kr. Når I høstede, havde I så traktor, eller hvad? Nej vi havde heste. 6 stk! Der var fire arbejdsheste og 2 plage. Kunne man komme på efterskole efter 7. kl.? Næ, det var der slet ingenting, der hed. Dengang var der jo heller ingenting, der hed børnehaveklasse. Har du ellers noget at fortælle, som vi ikke er kommet ind på endnu? Jo, når vi havde fået løn, gik vi ned og købte en knaldepose til fem øre. Det svarer til ca. 5 kr. i dag. En knaldepose er altså et kræmmerhus med bolsjer, men det blev dengang kaldt en knaldepose. ET HOP TILBAGE I TIDEN af william engelbreth

15 TO Billede af Marys klasse fra 1927 eller 1928 sammen med pogeskolens lærer, frk. Anne Dybdal. Mary står længst til højre i den midterste række. BYSBØRNS MINDER Mary Rasmussen er i dag 91 år og startede i Ikast skole den 1. april 1927 i den bygning der hed Pogeskolen og rummede 1. og 2. klasse med frøken Dybdahl som lærerinde. I klassen var der 2530 elever, og fagene var dansk, regning og religion, fag som der blev undervist i til og med 7. klasse, naturligvis suppleret med flere fag som historie, geografi, gymnastik og husgerning m.fl. I de 2 første år gik man kun i skole hver anden dag, Ole Bole var grundbogen i dansk, salmebog og katekismus i religion. Som Mary husker det, var der i starten kun 2 lærere foruden frøken Dybdal, men antallet øgedes med byens og skolens vækst, og man fik vel en undervisning, der svarede til datidens standard. Hvert år var der en form for eksamen, hvor eleverne f.eks. skulle sige salmevers i kor, eller i fællesskab løse regneopgaver, som læreren skrev på tavlen. Censor var i reglen sognepræsten, som i de fleste tilfælde også var skolekommissionsformand. De elever, der var hurtigst til at svare, fik lov at sætte sig ned. Nogle kunne få en reprimande og besked om at forberede sig bedre. Også dengang kunne der naturligvis være disciplinære problemer, hvor nogle begyndte at snakke sammen eller drille hinanden i al uskyldighed, men generelt var lærerne hurtige til at skabe ro i klassen. Førstelærer Kallesøe havde enten en rebende, en tamp eller en kort pind, som han brugte som pegepind, men også kunne anvendes til at kaste efter en elev, der var urolig eller uopmærksom og han ramte stort set altid. Hans temperament kunne komme i kog, hvis eleverne ikke lystrede og nogle gange, når han blev meget højrøstet, åbnede fru Kallesøe døren fra privaten ind til klassen og udbrød: Så, så lille far hvorefter han faldt til ro. Retfærdigvis skal det også siges, at Kallesøe var en ansvarsbevidst lærer, som var rigtig god til at lære fra sig. Den strenge disciplin havde til formål at sikre, at alle børn fik lært så meget som muligt, og det virkede. Disciplin og faglighed har således været arven fra Kallesøe, som har præget skolen også i de kommende generationer. Datidens lærere og lærerinder var respekterede og tog meget del i samfundslivet og blev generelt behandlet med stor høflighed og respekt. Direkte samarbejde mellem skole og forældre fandtes ikke. Det skete vel kun, hvor der opstod alvorlige problemer f.eks. af disciplinær karakter. Alt i alt ser Mary tilbage på sin skolegang med glæde, og hun var glad for at gå i skole, og husker det i det hele taget som en god tid. På den tid var det kun få der valgte en videregående uddannelse. Det var ikke almindeligt på egnen, og med de muligheder, der lå på arbejdsmarkedet indenfor kontor, lager, håndværk og ikke mindst i den voksende tekstilindustri, var 7 års skolegang et tilstrækkeligt grundlag, måske senere suppleret med handels eller teknisk skole. Først skoletræt så formand Helge er også indfødt Ikastdreng, et par år yngre end Mary, der er født Beedholm. Helge gik på samme skole og er i det store og hele enig i Marys vurdering af datidens skole. Helges Mor, som blev enke i 1923 og drev købmandsforretning, ønskede at give sine to drenge en videregående uddannelse, hvorfor Helge efter 5. klasse i Ikast skole kom i 1934 på Herning Mellem og Realskole, der lå i Bethaniagade sammen med Herning Gymnasium. Helge blev skoletræt, og kom derfor efter 2. mellem i lære hjemme i butikken, men med den betingelse, at han senere skulle tage eksamen fra Den jydske Handelshøjskole i Århus, hvor Mary også senere fik en videregående uddannelse. Først fra 1936 blev Ikast Skole købstadsordnet, dvs. at der kom mellem og realskole. Mary arbejdede i sin fars trikotagefabrik, mens Helge blev købmand, men fra 1947 til 1992 drev de sammen trikotagevirksomheden, som i dag ejes af sønnen Karsten. Den ældste datter, Birthe har også gået på samme skole. Da var der en overgang 39 elever i klassen. Hun fik en realeksamen. Karsten gik det første skoleår også på skolen, men var i den klasse, der blev flyttet til den nyåbnede Østre skole, hvor den yngste datter også gik. De to blev begge studenter, Karsten fra Herning, Hanne fra Ikast. Alle tre dele afspejler udviklingen i skolevæsenet og uddannelsesniveauet. Helge blev i 1958 formand for skolekommissionen i den daværende Ikast Kommune og var det indtil Helge fortæller, at det var et spændende job i en periode, hvor Ikast skolevæsen gennemgik en kolossal forandring med bygning af Østre skole, nedlægning af skoler i Vesterisen, Overisen, Faurholt og Tulstrup. Ikast Skole blev til Ikast Vestre skole, og det var også i den periode, hvor der blev ansat 2 skoleinspektører, og en række unge dygtige lærere og lærerinder, som på mange områder var med til at præge udviklingen i kommunen. Mary og Helge Rasmussen Mary og Helge Rasmussen er begge født og opvokset i Ikast, hvor de har taget meget aktiv del i byens liv og udvikling. Helge har førstehåndskendskab til skolevæsenet fra sin lange periode som formand for skolekommissionen, hvor en af hans første opgaver var at sætte Østre skole på landkortet og ansætte nye ledere på Vestre Skole, hvor både Ditlev Andersen og Jørgen Krogh var klar til at træde tilbage. I den proces var det også vigtigt for Helge Rasmussen, at Ditlev Andersen blev sikret den pension, han havde fortjent for de mange år, han havde været fungerende leder, mens Krogh var i folketinget. TO BYSBØRNS MINDER af mary og helge rasmussen

16 Thomas Poulsen var borgmester og holdt tale for skolen ved 75 års jubilæet. Thomas Poulsen var i øvrigt gift med den tidligere skoleleder, Jørgen Kroghs datter, Meta. Strøget hed tidligere Bredgade og endnu tidligere var det Kirkestien. Dette billede er fra den tid, hvor skolen blev bygget. På den øverste del af gaden op mod Kirken var der næsten ingen huse på vestsiden. Verdenskrig og margarinekrig Drengedage i Ikast Vi havde i min drengetid et absolut godt skolevæsen, det var en byskole med 7 klasser og skolegang hver dag. Skolen lå i Vestergade, og da man byggede den, var det en meget stor skolebygning, der lå midt på heden med en grusvej foran. Mine skoleår husker jeg med glæde, det var en spændende tid for mig. Når jeg nu i radio og fjernsyn hører mange fortælle om deres skoletid, lyder det, som om det meste af lærernes tid er gået med at bruge spanskrøret. Jeg kan godt sige, at jeg aldrig har set elever i den klasse, jeg gik i, få noget af spanskrøret, men vi havde også dygtige lærere. Jeg vil godt nævne en her, som jeg var særlig knyttet til, nemlig Ditlev Andersen. Det var jo en tid, hvor en lærer vidste, hvad hver enkelt elev indeholdt. Det er måske noget af det, den moderne skole ikke gør, men så har den mange andre fordele. Hvis man dengang havde en dårlig lærer, var det en katastrofe, i dag kan man skifte rundt med lærerne, og de underviser i forskellige fag. Jeg har i hvert fald senere i livet opdaget, hvad det indebærer at have et skolevæsen med enkelte lærere, for når de er dygtige, præger de én resten af livet. I min tid gik vi i skole fra kl. 7 om sommeren og kl. 8 om vinteren, kl. 12 gik vi hjem og spiste vores varme middagsmad, mødte så igen og fik fri kl. 15. Det var mere afslappet end nu, hvor alt skal presses sammen, så man kan have lørdag, og nu næsten fredag, fri. Når det gamle skolevæsen var godt, står det for mig som et forbillede på, hvordan et skolevæsen skulle være. Thomas Poulsen Thomas Poulsen var først amtsrådsmedlem i Ringkøbing Amt og siden Borgmester i Ikast og således en af de mest indflydelsesrige lokalpolitikere i over 25 år. Thomas Poulsen var tekstilfabrikant, men havde også en uddannelse som arkitekt og har selv tegnet flere af de fabrikker og beboelsesejendomme, han fik opført. Brandevej er nu omdøbt til Thomas Poulsens Alle, men skolen har dog valgt fortsat at kalde den vestlige klassefløj for Brandefløjen. Teksten er et uddrag af Thomas Poulsens erindringer i bogen Uldjysk Historie 2, Vagn startede i 1. klasse i 1934 På dette tidspunkt bestod skolen af 3 bygninger, en lille pogeskole bygget i 1902, selve skolen med 4 klasseværelser og to lejligheder fra 1912, samt bygningen fra 1930 med 3 klasseværelser. Skoleåret var fra april til april. Der var 3 lærere og 2 lærerinder, overlærer Kallesøe, lærerne Ditlev Andersen og Ejner Nygaard, lærerinderne Anna Dybdal og Nicoline Nielsen. Der var på dette tidspunkt planer om at bygge en helt ny købstadsordnet skole, med mellem og realklasser, hvor alle elever blev samlet. Overlærer Kallesøe fratrådte skolen i 1935, og Jørgen Krogh blev ansat som ny skoleinspektør, og Ditlev Andersen blev viceskoleinspektør ved skolen, som blev åbnet i Jeg begyndte som nævnt i 1934, i pogeskolen hos frk. Dybdal, der boede i lejligheden. Pogeskolen havde et klasseværelse, samt 2 gammeldags Wc er. Skolestuen og lejligheden blev opvarmet med kakkelovne. Frk. Dybdal var dygtig og meget afholdt. Skoledagen startede med morgensang og så blev der bedt fadervor inden undervisningen begyndte. Det var skrivning og stavning, bibelhistorie og ikke mindst salmevers (skolen var jo som næsten alt i byen, præget og styret af Indre Mission). Bøgerne, vi lærte efter, var OleBole. Skrivehæftet var med et stort bogstav øverst på siden som vi skulle skrive ovenpå. Når vi havde øvet os på dette bogstav, fortsatte vi med at skrive bogstavet på de følgende linier. Fra skolen og vestpå, hvor der nu er bygget supermarked, benzintank og andre forretninger, var der en lille granplantage med en lille lysning. Her tilbragte vi frikvartererne, til vi blev kaldt ind til time igen. Om sommeren havde vi også timer her, med leg og boldspil, og der var også opstillet et par ribber. Vagn Ove Laursen Vagn Ove Laursen er født i 1927 i Give, men er vokset op i Ikast og har gået på Ikast Skole fra 1934 til I den største del af sit arbejdsliv har Vagn Laursen været tekstilfabrikant. Sammen med svigerfaderen startede han fabrikken Laursen og Kristensen i 1954 og drev den senere sammen med hustruen fra domicilet på Park Alle Efter at Vagn Laursen pensionerede sig selv i 1986 har han beskæftiget sig med slægtsforskning og lokalhistorie og har blandt andet udgivet en bog om Tekstileventyret i Ikast. Under forarbejdet til endnu en bog er Vagn Laursen blandt andet stødt på noget af det materiale, der bringes i denne artikel. drengedage i ikast af thomas poulsen + Verdenskrig og margarinekrig af vagn larsen

17 Skoleudflugter med frk. Dybdal I 1. klasse var vi en eftermiddag med rutebil til Gødstrup sø, ved Herning. I 2. klasse gik udflugten med tog til Silkeborg og Himmelbjerget. op i to rækker. Der ventede vi, til den lærer, der skulle lede undervisningen, kom, og førte os ind i den store forhal. Her blev alle elever samlet, og under Kroghs ledelse blev dagen startet. En tur, som nok i dag er utænkelig, og som viser frk. Dybdals interesse for sine elever: En dag blev vi spurgt, om der var nogle, der havde et lille flag, så skulle vi medbringe dette den næste dag. Da vi mødte næste morgen, blev vi opstillet to og to, og med hinanden i hånden blev vi ført ned til stationen. Her købte hun billetter til os alle, og med toget rejste vi til Hammerum. Hele vejen stod vi og Apoteker Peter Christensen, der i sine unge dage havde været ansat på Sankt Thomas og giftet sig med en pige derfra, døde i Hans enke skænkede et orgel til den ny skole, inden hun rejste tilbage til hjemlandet. På dette orgel spillede Krog hver dag til den fælles morgensang og andagten. Kom man for sent, måtte man blive stående i det lille rum indenfor hoveddøren, til morgenandagten var forbi. råbte hurra og viftede med flagene. I En enkelt lærer var Hammerum gik lærerinden ind hos i mine øjne ganske Drenge og pigeklasser en købmand og købte en stor pose bolsjer. Derefter gik turen tilbage til fods. Undervejs havde vi flere ophold i vejgrøften, og her blev vi med et bolsje i munden undervist i de blomster og insekter, vi stødte på. uegnet til at have med børn at gøre, men han var jo et godt medlem af indre Mission. Fra tredje klasse og til og med femte klasse blev vi delt i pige og drengeklasser. Der var naturligvis også mobning blandt eleverne. Der var til tider ret meget ballade i disse drengeklasser. Der var en del klikedannelse, men respekten over for lærerne var ret Herunder et bevis for at Frk. Dybdal var meget kendt i byen, og meget afholdt af sine elever: stor. Pryglestraffen var jo ikke afskaffet, og det var der nogle lærere, der benyttede sig meget af. En enkelt lærer var i mine øjne ganske uegnet til at have med Posten klarede det. En af Ikast sogns lærerinder modtog forleden dag et brev, med følgende adresse: børn at gøre, men han var jo et godt medlem af indre Mission. Jeg har haft lærere, som var meget dygtige, men som kun var her en kort tid. Udflugterne i de tre En enlig frøken i Ikast by, drengeklasser gik til Viborg, Århus, Vejle og Munkebjerg. hun søgte bo, bag graners ly hun kom, og hende de små samlede sig om. Brev fra Hitler En erindring fra min tid i femte drengeklasse. Jeg gik Brevet blev af postvæsenet, uden forsinkelse afleveret til rette vedkommende. Herning Folkeblad marts i klasse med nu afdøde Niels Vagn Christensen. Hans far var vognmand Marius Christensen. Niels Vagn kom en dag i skolen og fortalte, at en af hans fars chauffører Ak ja, dengang fandtes der postservice. havde fået et brev fra Hitler. Han var indkaldt til tysk soldat. Med skoleårets begyndelse i april 1936 startede jeg i den store nybyggede skole. Det var en forandring fra det, jeg tidligere kendte. Der var ca. 350 elever i skolen og mange nye lærere. Der var også ansat en pedel. Han var flyttet ind i Dybdals lejlighed. Hun havde i 1935 bygget eget hus på Enghavevej. Den dag blev Niels Vagn drillet. Han skulle ikke komme og blære sig med et brev fra Hitler. Næste dag havde Niels Vagn brevet med i skole. Det kan nok være, vi var en flok drenge, der måbede, der stod han med et brev fra selveste Adolf Hitler. Det viste sig, at chaufføren, der hed Henrik Schnuchel, og nogle af hans brødre, der var Eleverne skulle i pauser og om morgenen opholde sig i skolegården under opsigt af en lærer. Når timen begyndte, blev der ringet med en stor klokke, der var sønderjyder, havde ved en fejl af deres forældre, ikke fået ændret deres statsborgerskab ved genforeningen i De var derfor stadig tyske statsborgere. ophængt på muren. Derefter stillede de mange klasser Niels Vagn fortalte, at Henrik havde talt med politiet, da han ikke var interesseret i at blive tysk soldat. Han havde fået den besked, at han ikke skulle rejse til Tyskland, ellers var han i sikkerhed her i landet. Men da tyskerne senere invaderede Danmark, blev Henrik hentet og blev tysk soldat, men heldigvis overlevede han krigen. Han kom tilbage til Ikast hvor han blev gift og levede til sin død. Margarinekrigen nåede skolen En anden ting, som jeg oplevede i den tid jeg gik i en af drengeklasserne, ville nok vække betydelig opsigt i pressen hvis det blev praktiseret i dag. En dag blev vi klassevis ført op i Aksel Jensens sal. Her var vi inviteret af firmaet ALFA margarine, hvor vi blev orienteret om det fortræffelige ved at spise deres produkt. Samtidig fik vi udleveret en Alfa Margarine sangbog, og der blev trænet med at synge deres margarine sang, så jeg stadig kan synge den. Inden vi forlod salen, blev vi udstyret med en lille pakke ALFA margarine, som mor kunne bruge. Nogen tid efter var det OMA Margarine der inviterede. Det virkede lidt mere interessant. Her blev vist en levende film med Liva Wedel og Osvald Helmuth, der viste os OMA margarine og sang om dette mærkes fortræffeligheder. Til sidst modtog vi også her en lille pakke margarine. Ak ja, hvad kunne de bestemmende ledere ikke slippe af sted med dengang. Efter at have bestået femte klasse,kunne vi gå op til en prøve til mellemskolen. Jeg bestod prøven og begyndte i april 1939 i første mellem. Her kom vi sammen med pigerne fra femte klasse og de elever, der kom fra oplandet. Her fik vi foruden de sædvanlige fag også undervisning i engelsk, læreren hed Nordal Pedersen. Han var uddannet adjunkt og meget dygtig, men han havde sine problemer, når han underviste i dansk i drengeklasserne. Det var ikke en mand, der brugte pryglestraffen. Provinsbørns Københavnerophold Udflugten i 1939 var noget helt særligt for os elever. Det var provinsbørns københavnerophold. Fra Ikast sendte man fra 1936 syvende klasse og første mellem på en tur til København fra mandag morgen og til fredag aften var jeg med på denne tur. Det var en fantastisk oplevelse for os børn. Rejsen, der varede hele dagen, foregik med tog. Det var for de fleste af os børn en fantastisk oplevelse at rejse så langt. På rejsen medbragte vi madpakker. Ved ankomsten til København gik vi til Fregatten Jylland, der lå fortøjet ved Langebro. Efter vi var indkvarteret på skibet, gik vi til National Scala, hvor vi spiste aftensmad i restaurant Holberghaven. Det var fantastisk at sidde her og nyde aftensmaden i de lokaler, hvorfra vi så mange gange i radioen havde hørt Aage Juhl Thomsen med sit store orkester spille middagskoncert. Her blev aftensmaden indtaget i de dage, vi opholdt os i København. Det var en flok trætte, men glade unger, der tilbage på skibet, fik anvist køjer at sove i. Drengene i bagstavnen og pigerne i forstavnen. Da det var meget varmt under dæk, havde hver et dynebetræk, som vi sov i. Fra 1935 til 1950 lå Fregatten Jylland ved Islands Brygge og fungerede som indkvartering for Provinsbørns ferieophold. Fra 1950 flyttede indkvarteringen til Strandvejen. Fregatten Jylland kom til Ebeltoft, er nu flot istandsat som museumsskib. Skibet er jo kendt for at sejre i søslaget ved Helgoland i Verdenskrig og margarinekrig af vagn larsen

18 Om morgenen efter morgentoilette blev der midtskibs serveret morgenmad. Der efter fik hver elev udleveret knægtene i gaden. Ofte var det mobning og tilråb, men der opstod også mange gadekampe. en madpakke, og så gik turen rundt i byen. I skolen blev vi informeret om det, der var sket, men Vi besøgte Amalienborg slot, hvor vi så vagtskiftet, Danmarks Akvarium og Domkirken. Vi var på Tuborg bryggeri, hvor vi efter en rundvisning fik udleveret en Tuborgmedalje og gratis sodavand. Så det var ikke småting, der blev sat til livs. Vi besøgte også Familiejournalen, Daells Varehus det var ikke meget, der var kommet frem. Vi havde engelsk i den første time, men efter Nordal Pedersen havde ført os til klassen, forsvandt han igen. Han sad på Kroghs kontor og lyttede til både den danske, tyske og den engelske radio, Han holdt de andre lærere underrettet og kom til sidst tilbage og flere andre steder. Det var nogle glade elever med så mange oplevelser, som de fleste af os ikke tidligere havde oplevet, der vendte tilbage til Ikast. På turen, der blev foretaget sidst da far rullede rullegardinet op, så vi de mange flyvemaskiner der fløj meget lavt hen over husene, og kastede løbesedler ned. til klassen og fortalte, at tyske tropper havde indtaget København, Århus og Ålborg, og der var stadig tropper på vej op i landet. Kongen og statsminister Stauning havde i radioen meddelt, at vi var besat, og opfordrede folk til at udvise ro og i august, var vi ledsaget af Lærer Johannes Jensen. Jeg husker ikke navnet på lærerinden der var med. Det var den sidste større tur jeg oplevede i min skoletid. Den 1. besindighed. Det blev også meddelt, at der fra samme aften skulle være mørkelagt over hele landet, så der blev travlhed med at skaffe sorte gardiner m.m. september startede Den anden Verdenskrig, og der blev lagt en dæmper på manges udlængsler. Det er klart, at det satte sit præg på dagen, men ellers gik undervisningen videre. Jeg var kommet i anden mellem, Krigen føltes for os børn at foregå så langt væk, så det var ikke noget, der bekymrede os særligt meget. og der var ikke noget særlig at mærke de første dage. Men efter få dage kom der tyske tropper til byen. De blev indkvarteret i missionshuset Maranata i Bredgade. Den 9. april Det er en dag som de, der oplevede den, aldrig vil Senere kom der flere soldater, der blev indkvarteret i Aksel Jensens sal. glemme. Hjemme var vi tre drenge. Vi sov i samme værelse. Ved daggry lød der en voldsom larm. Det var voldsommere, end hvad der var normalt på den tid. Vi for ind til vore forældre, og da far rullede rullegardinet op, så vi de mange flyvemaskiner, der fløj meget lavt hen over husene, og kastede løbesedler ned. Vi kom hurtigt i tøjet og var ude at samle sedlerne op. De voksne mænd i gaden mødtes og talte sammen. Jeg husker en af de udtalelser der faldt i forsamlingen. Det var en murer, der kom med ordene: Tror I han har overdraget skødet til Hitler? I 1941 kom jeg i tredje mellem og begyndte at gå til præst. Da skolepligten kun var syv år, og der skulle betales for at gå i skole, mente min far ikke jeg skulle fortsætte. Jeg var ked af at slutte skolen. Jeg blev konfirmeret 5. oktober 1941 ved pastor Johansen. Efter at have forladt skolen, har jeg ikke haft forbindelse med Ikast Skole siden. Da der heller ikke var råd til at have mig i lære, måtte jeg tage arbejde som avisdreng, mælkedreng og bagerdreng, til jeg i foråret 1942 rejste fra Ikast og først kom tilbage til byen 1. august 1945, hvor jeg kom i lære som spinder på Dansk Vigogne Spinderi, nu Danspin. Men det blev jo tid, hvor vi skulle i skole. Det var en kold morgen med strålende sol. Jeg boede i Kristiansgade. Det var den sidste vej i byen. Herfra var der vejgrøft til Silkeborg. Vi var mange børn i gaden. Vi skulle gennem byen, langs Villavej, Bredgade, Grønnegade og Nørregade. De drenge, der boede i disse gader, mente, vi var nogle bonderøve, der kom langt udefra. Det gav tit problemer, men også et fantastisk sammenhold mellem Sodavand, sivsko og skolekøkken Ally Stausgaard Fhv. skolesundhedsplejerske Ally Stausgaard, døbt Pinholdt, fortæller her om sin skoletid på Vestre Skole fra Den 1. april 1934 begyndte jeg min skolegang på Vestre Skole, og jeg kan kun sige, at det var så dejligt, og jeg var glad for at gå i skole hver eneste dag. Vi havde 2 første klasser. 1a, som jeg gik i, havde Nicoline Nielsen som klasselærer. Vi gik sammen både drenge og piger. 1.b havde Anne Dybdahl. Vi var meget glade for frk. Nielsen. Hun var inviteret med til min konfirmation. Jeg kan ikke huske, hvor mange vi var i hver klasse, men vi var noget beskyttet, for vi havde kun denne ene lærer. Frk Nielsen var sådan lidt damet. Man kunne ikke sige, at man skulle ud at stå på ski, men vi skulle sige, at vi skulle stå på sji. Da vi kom i 3.klasse fik vi mandlige lærere, og min yndlingslærer var Ditlev Andersen. Ham holdt jeg meget af. Han havde fødselsdag d. 6.nov., og jeg sendte et fødselsdagskort til ham hvert år. I de senere år efter at jeg var blevet gift og flyttet tilbage til Ikast besøgte han os ofte. Børnene var meget glade for ham. Ditlev gav mig lyst til at læse bøger, og hvis vi havde været artige, læste han en historie for os hver fredag i slutningen af timen. Der var helt stille i klassen under oplæsningen. Han tog sig af os alle sammen, og jeg kan huske, at da jeg kom i mellemskolen, var han med til at stifte foreningen Imore. Ikast mellem og realskoles elevforening. Da vi blev ældre, satte han skolekomedie i gang, som vi spillede i Aksel Jensens sal. Det var bl.a. Nei, som han skrev sange til, og hans søn Niels spillede violin. Det var virkeligt skønt. Verdenskrig og margarinekrig af vagn larsen + Sodavand, sivsko og skolekøkken af Ally Stausgaard

19 Vi havde også andre lærere, bl.a. Johannes Jensen. Senere fik vi 2 nye lærere. En hed Max Nielsen senere folketingsmedlem og en anden Anker Nielsen. Anker Nielsen fik jeg til matematik og det, der dengang hed naturhistorie. Han var en meget dygtig lærer. Han boede nede på Nørregade. gamle pedelbolig blev benyttet af Ikastdamer, der skulle sørge for mad til soldaterne. Der blev selvfølgelig pladsmangel på skolen, og en gang om ugen var vi nede ved lærer Anker Nielsen på Nørregade, hvor vi blev undervist i matematik og naturhistorie. Anker Nielsen lavede nogle fantastiske tegninger af både planter og dyr, som vi så brugte i undervisningen. Taske over bord Vi var også på udflugt hvert år. Jeg kan huske, at vi var ude at sejle på Silkeborgsøerne. En af mine klassekammerater stod med sin taske ud over rælingen. Pludselig tabte hun den i vandet. Det var en stor katastrofe. Vi var også ved Gødstrup sø. Det var en dagstur, og vi havde madpakke og Om vinteren var der meget koldt på skolen. Vi havde alle sammen nogle lange brune fedtelæderstøvler med jern under. For at beskytte gulvene havde vi sivsko uden på støvlerne, så vi kunne godt holde fødderne varme. Sivskoene købte vi nede på Bredgade (Strøget) hos Agner Spidt. Vi skulle også have meget sodavand med. Hvis det skulle være rigtig stort, havde vi en 25 øre med til noget slik. Turen frem og tilbage foregik i bus eller rutebil, som det hed dengang. Da vi blev ældre, cyklede vi til Rønde, hvor vi havde Om vinteren var der meget koldt på skolen. Vi havde alle sammen nogle lange brune fedtelæderstøvler med jern under. For at beskytte gulvene havde vi tøj på, for det var virkelig kolde vintre dengang, og vi havde jo ikke så meget at fyre med. Lidt kul fra Tyskland, vores egen brunkul og så nogen våde tørv, så det kneb med varmen. en uges lejrskole på højskolen. sivsko uden på støvlerne, Den sidste skolerejse var en tur til så vi kunne godt holde Jeg kan huske, da jeg blev fødderne varme. København. Vi boede på fregatten konfirmeret i oktober 1941 var der Jylland, der dengang lå ved kaj i hovedstaden. Det var en stor oplevelse at være i Illum, Tivoli og på Kronborg. Til jul havde vi et juletræ i forhallen, og så blev der sunget julesalmer. Jeg var med i et sangkor, der også sang en enkelt salme eller to. vanskeligheder med at få visse varer. Men vi boede på landet, så vi kunne slagte en gris, og på den måde fik vi kød. Vi var også selvforsynende med mælk, æg og smør, som mor selv kærnede, så vi led ingen nød. Der var selvfølgelig visse restriktioner. Vi havde jo mørklægning under hele krigen, hvilket betød, at vi havde sorte gardiner for vinduerne. Der Jeg kan godt huske den 9. april. Vi stod ude i skolegården og så alle de flyvere, der kom lavt hen over skolen. Dengang så vi højst en flyvemaskine om måneden, og så kom der pludselig så mange, og de drønede hen over hustagene. Der blev vild opstandelse, men der var sådan set ingen af børnene, der vidste, hvad det betød at vi var blevet besat. Jeg kan huske de små grønne sedler, der blev smidt ud over skolegården, hvorpå der stod måtte ikke slippe lys ud, så engelske flyvere kunne se, hvor der lå en by. Der var næsten ingen gadebelysning, og cykellygterne skulle blændes af, men ellers var der ikke de store begrænsninger for os i Ikast. Jeg gik da til gymnastik 3 gange om ugen. Der var altid nogen, man kunne følges med, så jeg var ikke på noget tidspunkt utryg. Der var kun en politibetjent i byen, indtil politiet blev taget i september Oprob. Vi vidste ikke rigtigt, hvad teksten betød. Vi snakkede om, hvad det var for noget farligt noget, at vi nu var kommet i krig, men vi forstod det ikke rigtigt. Det var først, da vi kom hjem, og forældrene snakkede om det, at jeg blev klar over, at det var meget alvorligt. Vi boede oppe ved hovedlandevejen, og næste morgen vågnede vi ved, at der drønede larmende tyske lastbiler forbi. Efter 5. kl. klasse kom jeg så i mellemskolen. Efter 7 års skolegang kunne vi så stoppe eller gå i 3. og 4. mellem. Det sidste skoleår (10. klasse) kunne vi afslutte med realeksamen. Den klasse jeg gik i, var en af de første klasser, der tog realeksamen på Vestre skole. Vi var kun 12 elever i klassen. Vi skulle betale skolepenge, hvis vi ville gå mere end 7 år I skole i sivsko En del af skolen blev overtaget af tyskerne. Den lille i skole. I 3. og 4. mellem betalte vi 10 kr. om måneden, og i realen 20 kr. I realen havde pigerne skolekøkken lørdag formiddag fra 812 under ledelse af Signe Damgaard. Vi var virkelig fine med hvide forklæder og kapper. Drengene havde på samme tid sløjd med Ejnar Nygaard. Den sidste lørdag før læseferien inviterede vi drengene til spisning i skolekøkkenet. Menuen var dansk bøf med bløde løg og derefter en dessert. I 1944 fik jeg realeksamen og forlod dermed Vestre skole, men jeg havde dog en god oplevelse til gode året efter. Billede fra dimission i realklassen 1944: 1.rk. Carsten Nielsen, Jørgen Krogh, Ove Hessel og Tage Nielsen. 2.rk. Gudrun Pedersen, Karen Madsen, Ruth Stenholt, Else Hagelskær, Ally Pinholdt, Dorthea Petersen og Inga Sørensen. Her mangler Svend Erik Sørensen og Kristian Sørensen. Den 4. maj 1945 var jeg til generalforsamling i vores elevforening Imore nede på det, der dengang hed Centralkafeen, og jeg blev valgt til formand for foreningen. Det var meget stort for mig dengang, men jeg fik ikke rigtig tid til at nyde det, for bestyreren på Centralkafeen kom ind og spurgte, om hun godt måtte afbryde mødet, da hun syntes, de unge mennesker skulle vide, at vi havde fået fred. I 1971 kom jeg igen tilbage til Vestre skole som sygeplejerske for skolelægen, men det er en helt anden historie. Jubilæumsfoto fra ca. 1969: Bagest: Johannes Jensen og Laurids Foldager. 3. række: Rita Bjørnholt, Kristian Sørensen, Svend Erik Sørensen, Esther Høgh og Karl Skødt. 2. række: Gudrun Petersen, Karin Madsen, Ruth Stenholt, Else Hagelskær, Ally Pinholdt, Dorthea Petersen. 1. række: Karsten Nielsen, Orla Barkholt, Ove Hessel, Tage Nielsen, Ditlev Andersen og Anker Nielsen. sodavand, sivsko og skolekøkken af ally stausgaard

20 Fra første parket Ikast i 30 erne Fra mit 4. til mit 17. år ( ) blev Ikast min hjemby. Jeg var fortrolig med alle dens veje, gader, stræder, smøger, husene, de offentlige bygninger, vidste hvem der boede hvor, og hvad de levede af. Det var jeg vel ikke ene om, men jeg vil her forsøge at skildre, hvordan det så ud med en drengs øjne. Forhåbentlig til glæde for læserne. Byen i 1933 var ikke særlig stor. Begrænsningerne var faktisk mod syd Gammel Kongevej, der er parallelvej til hovedvejen, Møllegade med en afstikker til Den gamle skole ved diget, der strakte sig på kryds og tværs og afgrænsede byen mod øst, hvor der helt ude i nærheden af Storåen fandtes herregården Højriis, som vi syntes, lå langt uden for lands lov og ret. Ellers var Kristiansgade det yderste med nogle huse. Mod nord havde vi jernbanen som grænse og mod vest Enghavevej, mens Skolegade kun var noget opfyld. Vaskebrættet kaldte vi den. Skolen lå ude på Vestergade og bestod af en bygning med to klasseværelser i stueetagen, hvor der også var to lejligheder til hhv. overlærer Jørgen Krogh og lærer Ditlev Andersen, mens der må have været et par klasseværelser på 1. sal, hvor pigerne havde håndgerningsundervisning. Gymnastik blev klaret om sommeren foran på en plads, hvor et par ribber var opstillet. Pladsen var kranset af et par rækker grantræer, og vi syntes, det var helt udmærket. Da jeg i 1936 kom i skole, startede vi i 2 førsteklasser med piger og drenge sammen. Vore lærerinder var frøkenerne Damgård og Dybdahl, der nok aldersmæssigt var meget forskellige, men sikkert udmærkede. Vi lærte i hvert fald både at skrive, læse og regne. Blyanter og stilehæfter var der ikke råd til i større målestok, men skifertavler og grifler samt kuglerammer var vigtige redskaber, som dog nu var på retur. Jeg husker ikke, om vi brugte kuglerammerne i skolen, men de fandtes. Opvarmning var naturligvis ved nogle store kakkelovne. Byggeriet af en ny skole blev startet og den blev opført af de lokale håndværkere, der lavede et solidt stykke bygningsværk, hvad enhver kan konstatere i dag. Vi knægte fulgte arbejdet på nærmeste hold og var imponeret over, at Marius Christensens store lastbiler kunne køre op fra kælderudgravningerne med fuldt læs. Ved befrielsen 5. maj var der stort opløb på hovedvejen foran skolen. Billedet er nok taget fra modstandsleder Bernhard Larsens hus overfor skolen. Pogeskolen, hvor Oles familie boede nogle år, ses i baggrunden, lige over bilen. Bygningen blev revet ned kort efter krigen. Husvildebolig på skolen Vi boede i Vestergade 10 indtil 1942, tror jeg nok. Da måtte vi være blevet uvenner med værtinden, for vi blev i hvert fald sagt op. Det kan være, hun ville sætte huslejen på de 20 kr. op. Der måtte derfor findes noget andet, og det var ikke let. Der var tanker i gang om at starte en andelsboligforening med lejligheder så store, at der kunne blive plads til børnerige familier, og dem måtte vi efterhånden høre til, men indtil videre måtte vi finde noget at bo i. Så lykkedes det at låne et par kælderrum i Søndergade 20. Hvordan vi kunne være der med en familie på otte, ved jeg ikke, men det skulle jo lykkes, og det var kun midlertidig, idet kommunen nu var nødt til at finde et sted til os. Vi var der da også kun kort tid. Der var lige bygget en ny bolig til skolepedellen, hvorved hans hidtidige bolig var blevet ledig. Den fik vi så, og endelig fik vi god plads. Den var placeret i en del af Teknisk Skole, hvor der var et klasseværelse og vor lejlighed, der Ole Halskov Christiansen Ole Halskov Christiansen, født 1929, blev efter endt skolegang elev ved Post og Telegrafvæsenet. 41 år senere blev han pensioneret fra etaten, hvor han var avanceret til postmester i Næsby ved Odense. Han bor i Agedrup ved Odense, men flere af hans 7 søskende, bor stadig i Ikast og omegn. På grund af en fejl i kirkebogen hedder Ole altså Halskov med v til mellemnavn, mens de øvrige søskende hedder Halskou med u. Nærværende tekst er uddrag af Ole Halskov Christiansens erindringsbog. bestod af et køkken, en stor entre, hvor der kunne stå en seng, et soveværelse, en stue og en baggang. Dertil kom et værelse på loftet, hvor et andet værelse stadigvæk var til rådighed for pedellen, mens vi dog havde rådighed over resten af det åbne loftsrum. Dertil et brændselsrum og et lokum. (Bygningen er identisk med den gamle pogeskole fra 1902, hvor frøken Dybdahl tidligere boede i lejligheden den blev revet ned kort efter krigen(red.)) Bygningen lå lige ved indgangen til skolen(fra Vestergade, red.), så nu kunne vi ikke få kortere afstand til skolen. Da der var gammeldags lokum, benyttede vi så vidt muligt skolens vandskyllede toiletter. Hvilken luksus, da vi hidtil kun havde kendt gammeldags lokummer. Nu havde vi pludselig udenomsplads med træer, som jeg klatrede til tops i. Fine genboer Se, dette er jo under krigen, men i den første tid, vi boede i husvildeboligen ved skolen, var der ingen tyske soldater i vor by. Vi havde haft indkvartering af soldater i en periode, men de var taget afsted igen. Vi så dem naturligvis til stadighed på vejene i for os fremmede køretøjer. Mest imponeret var jeg af store trucks med førerhuse så store, at der var plads til 56 personer i dem. Ellers så vi mest nogle mandskabsvogne af VWfabrikat og naturligvis også de andre tyske bilmærker, samt nogle panservogne og biler med kanoner bagefter. Vore genboer var bl.a. fabrikant Ole Vestergård Poulsen, som vi naturligvis ikke kom sammen med, men enkelte gange, når mor skulle have fat i lægen, lånte vi telefonen Side hos dem. Det var nyt for mig at bruge sådant et apparat, så jeg måtte gerne have dem til at ringe op for mig. Deres nabo var sygekassebestyrer Bernhard Larsen, som vi kendte særdeles godt, da han modtog vort sygekassekontingent og bl.a. skulle skrive under, når nogen skulle på sygehuset. Men det mest interessante ved ham var, at det ved fredsslutningen den 4. maj 1945 blev åbenbaret, at de lokale frihedskæmpere havde deres hovedkvarter i hans hus, lige overfor skolen, hvor tyskerne i to omgange havde deres hovedkvarter. Forud for den sidste tyske indkvartering af soldater i Ikast kom der en gruppe på ni mand, som blev indkvarteret i skolestuen ved siden af os. Ja, vi boede altså dør om dør med dem i en periode. De var ledet af en gefreiter, en slags sergent, og med sig havde de en ung SSmand. Gefreiteren hed Willy og var en rar mand, der, så vidt jeg kunne skønne, ikke var nazist. Jeg oplevede en dag, at han skændtes voldsomt med SSeren, at det gav mig mere sympati for Willy. Vi havde ikke omgang med dem, men naturligvis var vi børn interesserede. De menige soldater var meget unge mennesker, velsagtens nok i 1718 års alderen, mens Willy nok var omkring de 35 år. Min lillesøster Mary blev meget gode venner med ham. En dag luftede jeg mine tyske kundskaber over for en af de tyske soldater, og spurgte Was heisst Du?. Han så på mig med et Wie ich heisse, Bernhard! Så jeg lærte brugen af was og wie. Tyske soldater i skolegården. I baggrunden ses hovedbygning og gymnastiksal. Soldaterkosten var noget tørt rugbrød, knækbrød og pølse. Vi drenge gik lidt inde i skolestuen hos dem og så deres måde at leve på. Da mor så, hvad de spiste, forbarmede hun sig over dem og bagte en gang kage eller sigtebrød til dem, men dog kun en gang. De var naturligvis meget taknemmelige. fra første parket af ole halskov christiansen

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 14. KRISTRUP SKOLE KRISTRUP SKOLE Skolegade 4, 8900 Randers Kristrup Skole er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

Klostermarksskolens historie

Klostermarksskolens historie Klostermarksskolens historie 1871 1880 Klostermarksskolen blev grundlagt i 1871 som forberedelsesskole til Aalborg Katedralskole. Før 1871 var det sådan, at latinskolen (gymnasiet) optog elever (drenge)

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Bind III 14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Stenderupvej 215, 6092 Sdr. Stenderup Sdr. Stenderup Centralskoles nuværende bygninger kan dateres tilbage til 1926, hvor 1. del af den nuværende hovedbygning blev

Læs mere

Ledelsesteam Kulsbjerg Skole. Velkommen til skolestart 2012. Præsentation af ledelsesteamet. Skoleleder Anne-Marie Jacobsen

Ledelsesteam Kulsbjerg Skole. Velkommen til skolestart 2012. Præsentation af ledelsesteamet. Skoleleder Anne-Marie Jacobsen Ledelsesteam Kulsbjerg Skole Velkommen til skolestart 2012. Præsentation af ledelsesteamet. Skoleleder Anne-Marie Jacobsen Jeg har altid boet i Sydsjælland, født opvokset i Bakkebølle. Jeg blev lærer i

Læs mere

Lederne i Distrikt Syd

Lederne i Distrikt Syd Information til medarbejdere og forældre Vi er i vores ledelsesteam godt i gang med samarbejdet og første opgave for teamet har været at fordele personaleansvaret i distriktet. Den overordnede ledelsesfordeling

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Storåskolens Undervisningsmiljøundersøgelse November 2009

Storåskolens Undervisningsmiljøundersøgelse November 2009 Storåskolens Undervisningsmiljøundersøgelse November 2009 Resultat af undervisningsmiljøvurderingen foretaget vinteren 2010 på Storåskolens afd. Måbjerg. Resultatet er en sammenfatning af 11 besvarelser.

Læs mere

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR MODEL 1B - MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR 1B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 1B St. Magleby Skole indskoling 0.-5. klasse

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Børne- og Skoleforvaltningen. Opfølgning Masterplan for skolevæsenet

Børne- og Skoleforvaltningen. Opfølgning Masterplan for skolevæsenet Børne- og Skoleforvaltningen Opfølgning Masterplan for skolevæsenet 14 Blære skole 1. Diverse almindelig vedligeholdelse 1.000.000 kr. 2. Ventilation med varmegenvinding i de 120.000 kr. lokaler, som ikke

Læs mere

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004.

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004. Bind III 22. AALYKKESKOLEN Ålykkegade 2, 6000 Kolding Aalykkeskolen bygget i 1904 som byens drengeskole er den ældst fungerende folkeskole i Kolding. I 1952 indrettede man faglokalerne tegning, biologi,

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie Smørhullet Skolen Fredag 1 Forældrekaffe Lørdag 2 Søndag 3 Mandag 4 Der arbejdes med perler i værkstedet DH omsorgsdag Tirsdag 5 Der arbejdes med perler i værkstedet 3.F: skole-hjem-samtaler Onsdag 6 Der

Læs mere

Skole og institutioner

Skole og institutioner Skole og institutioner 1539 De første latinskoler oprettes i de større byer. Skolerne var kun for drenge, og de fik mest teologisk undervisning 1814 7 års undervisningspligt for alle børn 1899 Ny skolelov,

Læs mere

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 1. Velkommen. Goddag gooddaaag. Balder og jeg har såmænd glædet os til at se jer igen. Det har jo været en lang ferie kunne I kende hinanden? Skolen? Jeg har været

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 BESKRIVELSE VESTER HASSING SKOLE FAKTA Adresse Telefon 99824700 E-mail Web Skoleleder Antal elever 466 Antal klasser

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR MODEL 2B - MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR 2B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2B St. Magleby Skole indskoling 0.-9. klasse 0.-9.

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi

Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi 7. april. 2015 Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi MED udvalget har på sit møde den 7. april behandlet oplæg til ejendomsstrategi i høring og har følgende kommentarer. Vi finder, at det på mange måder

Læs mere

Månedsinformation. Skole og SFO

Månedsinformation. Skole og SFO Månedsinformation Skole og SFO December 2012 Siden sidst. Sne, sne, sne.. Først var det vores penge der var indefrosset, og nu har sne og frost gjort, at færdiggørelsen af legepladsen bliver lidt forsinket.

Læs mere

Skovshoved Skole SKUB-projektet

Skovshoved Skole SKUB-projektet Skovshoved Skole SKUB-projektet Nyhedsbrev om ombygningen af Skovshoved Skole September 2008 Gentofte Kommune: Peter Boris Damsgaard Telefon 3998 8172 pbd@gentofte.dk GENTOFTE KOMMUNE Lene Jensby Lange

Læs mere

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis søndag 4. oktober 2015 TEMA: Nybyggeri Nyt træhus på gammel grund Side 14-19 NYT FRITIDSHUS Lilje-huset A/S C.F. Tietgens Boulevard 32 5220 Odense SØ tlf. 66 14 46

Læs mere

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING 5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 2 Skolen består af 8 bygninger fra perioden 1958 til 1998, hvoraf 3 er sammenbyggede. Øvrige er fritstående, og er bl.a. en ombygget villa,

Læs mere

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007 HORNBÆK SKOLE 12. HORNBÆK SKOLE H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Nærværende forslag til udviklingsplan for Hornbæk Skole er identisk med

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

Skolebladet. God sommerferie

Skolebladet. God sommerferie Skolebladet God sommerferie Sommerferie I skrivende stund er der helt stille på Torslev Skole. Forberedelserne til aftenens brag af en dimissionsfest er på plads, og vi glæder os til det sidste hyggelige

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 BESKRIVELSE LANGHOLT SKOLE FAKTA Adresse Langholt skole Øster Hassingvej 1 9310 Vodskov Telefon 98256579 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Skolerne i Køge 200 år

Skolerne i Køge 200 år Skolens udvikling i Køge gennem 200 år I 2008 fylder Køge Kommunes skolevæsen 200 år. Den 2. november 2008 er det 200 år siden at Køge grundlagde den første skole med almindelig, gratis skolegang for børn

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Punkt 5. Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag?

Punkt 5. Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag? Punkt 5 Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag? Masterplan hvad er de konkrete planer, og hvordan kan de realiseres? Økonomi, finansiering Drøftelse,

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

2.B s matematiske spilledag

2.B s matematiske spilledag 2.B s matematiske spilledag Vi spiller Tarzan og vi spiller også Kalaha og vi har også spillet Up og Down og vi har også spillet Sequence som er et spil om taktik og held og vi har spillet Bohnanza og

Læs mere

Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291

Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291 Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291 Opgaven er rammesat i Byrådets beslutning om ny skolestruktur i Svendborg Kommune.

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

Engdalskolen SKOLENYT

Engdalskolen SKOLENYT Engdalskolen SKOLENYT Maj 2013 Det orange hus Skolens nye tilbygning er ikke længere til at overse - en orange bygning, som skiller vandene i Brabrand, står snart klar til indflytning. På skolen glæder

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

UGEBREV nr. 79 uge 26

UGEBREV nr. 79 uge 26 UGEBREV nr. 79 uge 26 Årgang 5 Sommerferie Efter et langt og godt skoleår kan alle nu holde en velfortjent sommerferie. Alle børnene har fået et brev med hjem til hver familie med et sommerbrev, skemaer,

Læs mere

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole.

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 B. FIRKLØVERskolen, mørke afd. Mørke afd. LÅSBY AFD. Kirkevej 13 A, 8544 Mørke Firkløverskolens

Læs mere

Vi har også denne gang i visse tilfælde sendt detaljerede oplysninger direkte til de af jer, de vedrører, så oplysningerne kommer tættere på.

Vi har også denne gang i visse tilfælde sendt detaljerede oplysninger direkte til de af jer, de vedrører, så oplysningerne kommer tættere på. April nyt. Alle. Vi har kun haft få ting at orientere om i januar og februar, så vi har valgt denne gang at samle diverse oplysninger op her ved marts tide. Vi har denne gang vovet os frem med en kort

Læs mere

Postfunktionærernes Andels Boligforening

Postfunktionærernes Andels Boligforening 8. oktober 2010 Referat fra ordinært årsmøde mandag den 27. september 2010. Velkomst Otto Wois bød velkommen til afdelingens ordinære årsmøde, specielt til: Formand for PAB Preben Bansemer, næstformand

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014

NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014 NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014 Så er endnu et skoleår ved at være gået. Hvor blev det år lige af!!!! Det er fantastisk dejligt vejr, solen skinner og børnene hygger sig i skolegården.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Strib Skoles historie fra 1901 - i dag

Strib Skoles historie fra 1901 - i dag Strib Skoles historie fra 1901 - i dag Skolens historie - kronologisk: 1890-1901 ved man, at der i Strib var en privatskole med 3 lærere ansat beliggende i Vestergade. I efteråret 1901 byggede man den

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

KONTAKTEN Øster Snede Skole

KONTAKTEN Øster Snede Skole KONTAKTEN Øster Snede Skole Skoleåret 2012/2013 Nr. 4 Kalenderen skoleåret 2012 2013 Skolens aktivitetskalender kan ses på Skolens hjemmeside: www.oester-snede-skole.dk Ferieplan for skolerne - skoleåret

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Eleverne møder i god tid, så de selv kan få overtøj af, madpakke, taske på plads og få sagt farvel, inden morgensang begynder.

Eleverne møder i god tid, så de selv kan få overtøj af, madpakke, taske på plads og få sagt farvel, inden morgensang begynder. august 2012 ABC FOR INDSKOLINGEN ADRESSEÆNDRING AFLEVERING ANSVAR BESTYRELSE BLOMSTENS DAG BIRKEN BØGER CYKLER CYKELHJELM DELETIMER EKSTRA FRI ELEVRÅD Husk at give skolen besked via ForældreIntra om adresse-

Læs mere

For møde nr. 3 SKOLEBESTYRELSEN. Mandag den 6. oktober 2014. Kl. 19.00 ca. 21.00

For møde nr. 3 SKOLEBESTYRELSEN. Mandag den 6. oktober 2014. Kl. 19.00 ca. 21.00 Dagsorden For møde nr. 3 SKOLEBESTYRELSEN Mandag den 6. oktober 2014 Kl. 19.00 ca. 21.00 Mødelokale 2 i Grøn Fløj, Mølholm Skole ÅBEN DAGSORDEN:... 10 SAGER TIL EFTERRETNING:... 10 9. Orientering.... 10

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV Hovedgaden 15 - Vejrumbro - 8830 Tjele - Tlf. 8665 4455 - E: Info@VVfriskole.dk - I: www.vvfri.dk Nyhedsbrev uge 05-2014 Side 1 Kreativ med Jakob Side 4-8 Børnehaven Side 2 Nyt fra Troels Side 9 Kalender

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Ved generalforsamlingen sidste år i april fortalte jeg, at licitationen på den udvendige renovering var overstået, og ganske

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Hellerup Skoles Traditionsmappe

Hellerup Skoles Traditionsmappe Hellerup Skoles Traditionsmappe Hellerup Skole I løbet af et skoleår på Hellerup skole sker der en masse sjove og anderledes ting end lige undervisning og projekter. Vi har nogle traditioner, vi gerne

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

SALGSPRÆSENTATION Den Gamle Købmandsgård VESTERGADE 78 STRIB

SALGSPRÆSENTATION Den Gamle Købmandsgård VESTERGADE 78 STRIB SALGSPRÆSENTATION Den Gamle Købmandsgård VESTERGADE 78 STRIB BYGNINGERNE Charmerende stor gammel Købmandsgård i Strib, med stort renoveret træ-udhus med virkelig mange anvendelsesmuligheder. Samt muret

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere