Indholdsfortegnelse ELISE SMITHS SKOLE. Ny Munkegade Århus C.

Transkript

1 Skoleåret 2014/2015

2 ELISE SMITHS SKOLE Ny Munkegade Århus C. Skolens hovednummer: (Åben skoledage kl ) Skoleleder John Flyvholm / Viceskoleleder Jette Egholm / SFO-leder Torben Christensen / SFO Kælderen SFO Stuen Lærerværelse Bibliotek: Boden: Pedelkontor Telefax: Indholdsfortegnelse Lidt om skolens historie, skolens bygninger, skolens logo... 2 Skolens bestyrelse, skolens personale Beretninger, evaluering og tilsynsrapport 13/ Ledelse og struktur, skolensrepræsentantskab Tilsyn og evaluering Skolens overordnede værdier Tiltag på Elise Smiths Skole De væsentligste prioriteringer Tanker og visioner Lærerteam, klassefællesskab, venskabsklasser Skoledagen Introduktionsforløb for skolens nye børnehaveklasser Hvordan undervises der? Skolens IT-ordning Fordybelsesuger, fleksuger, fagdage, temadage/klasselærerdage Projektopgaver Interessefag Al undervisning på skolen er obligatorisk Frivillig undervisning Skolebiblioteket Folkeskolens Prøver/FP Skolens tur- og rejseprogram Udveksling Særlige støttetilbud Uddannelses- og erhvervsorientering SFO, PUA Fokus på motorik Kommunikation mellem skole og hjem Ekstern Service: PPR, skolesundhedstjeneste, tandpleje Forskellige informationer Elevtal, indmeldelse, venteliste, udmeldelse, skolepenge Elise Puls Ferie- & aktivitetsplan Elise Smith Orden og oprydning Redaktør: Jette Egholm Foto/grafisk design: Bethgrafik Tlf.:

3 Lidt om skolens historie Skolens bestyrelse ELISE SMITHS SKOLE er en privatskole, der har eksisteret siden 1824, først som et lille pigeinstitut og senere som en prøveberettiget skole I dag ledes skolen og får offentlige tilskud i overensstemmelse med loven for friskoler og private grundskoler : Skolen har til huse på forskellige adresser i Aarhus 1884: Skolen bygger sin egen skolebygning i Nørre Allé : Pigerne får selskab af drengene 1970: Elise Smiths Skole bliver en selvejende institution 1993: Skolen flytter fra Nørre Allé til den nedlagte Ny Munkegade Skole beliggende Ny Munkegade : Skolen inddrager en bygning beliggende i tilknytning til skolegården 2013: Skolen inddrager den tidligere vuggestue ud mod Ny Munkegade Den 1. november 2014 kan skolen fejre sin 190 års fødselsdag Hovedhuset klassetrin, klassetrin, SFO Kælderen klassetrin, faglokaler, bibliotek, personalelokaler, administration Mellemhuset klassetrin, SFO Stuen klassetrin Udhuset 9. klassetrin, kontor for ekstern service Det er Tanya Connolly, der har tegnet skolens logo! I 1989 var Tanya 6 år gammel og gik i børnehaveklasse på Elise Smiths Skole og tegnede den tegning, den pige og dreng, der lige siden har været skolens dejlige logo og skolens stolte symbol på alle skolens piger og drenge. På skolen er vi meget glade for vores logo! Skolens bygninger Øverst fra venstre: Bestyrelsesmedlem Lars Bentsen Tlf.: Næstformand Peter Risgaard Tlf.: Bestyrelsesmedlem Poul Erik Nielsen Tlf.: Skolens tilsynsførende Leif Laursen Tlf.: Nederst fra venstre: Bestyrelsesmedlem Kristina Mølgaard Tlf.: Formand Anya Krogh Schlosser Tlf.: Bestyrelsesmedlem Rikke Lykkegaard Tlf.: Bestyrelsesmedlem Kirsten Skov Tlf.:

4 Skolens ledelse Skolens lærere Skoleleder John Flyvholm (JF) Tlf.: Anita Bønning (AA) Børnehaveklasse Matematik Tlf.: Viceskoleleder Jette Egholm (JE) Tlf.: Inge Abildtrup (AB) Børnehaveklasse Engelsk Specialundervisningscenter Tlf.: SFO Leder Torben Høyer Christensen (TC) Tlf.: Annemette Kruse (AM) Matematik Fysik/kemi Engelsk Musik Tlf.: SFO Gruppeleder ( Stuen, kl.) Kristian Lebech Andersen (KA) Tlf.: kristian.lebech.andersen@ess-aarhus.dk Anders Øland (AN) Matematik Musik AV, IT Tlf.: anders.oeland@ess-aarhus.dk 4. 5.

5 Skolens lærere Skolens lærere Anna Junge Olesen (AO) Tysk som andet sprog/dsa Skolens lærere Birgitte Marie Thomsen (BT) Kulturfag Tysk Svømning Yoga Birgitte Barner Madsen (BB) Kulturfag Tlf.: Camilla Hjørringgaard (CH) Biologi Naturfag Specialundervisningscenter Tlf.: Birgitte Greve Madsen (BG) Samfundsfag Svømning Bibliotek IT Tlf.: Dorte Jørgensen (DJ) Matematik Fysik/Kemi Geografi Biologi Engelsk Tlf.: Bonnie Holme (BO) Engelsk Billedkunst Specialundervisningscenter Charlotte M. Kjeldgaard (CK) Børnehaveklasse Specialundervisningscenter Tlf.:

6 Skolens lærere Erik Barslev (EB) Tysk Engelsk Fransk Historie Tlf.: Helle Bilgrav (HB) Matematik Specialundervisningscenter Tlf.: Skolens lærere Kasper Møller Sørensen (KS) Matematik Naturfag Sløjd Fysik/Kemi Sport og friluftsliv Tlf.: Lars Berghof (LA) Matematik Kulturfag Naturfag Musik Færdselslærer Tlf.: Janne Paarup (JP) Matematik Samfundsfag Historie Fysik/Kemi Tlf.: Kristian Rabjerg (KR) Matematik Historie Samfundsfag Sport og friluftsliv SSP-kontaktlærer Tlf.: Lene Bundgaard (LB) Kulturfag Musik Specialundervisningscenter Kor Tlf.: Lars Kaack (LK) Historie Samfundsfag Tlf.:

7 Skolens lærere Skolens lærere Louise Bønneland Elkjær (LO) Tysk Specialundervisningscenter Tlf.: Marianne Oksbjerg (MA) Kulturfag Naturfag Billedkunst Bibliotek Tlf.: Mette Frølund Juhl (MF) Billedkunst Læsevejleder Tlf.: Michael Nørgård Weibrecht (MW) Børnehaveklasse Matematik Biologi Naturfag Tlf.: ess-aarhus.dk Nikolaj Damgaard Øst (ND) Kulturfag Fysik/Kemi Musik Band Kontaktlærer til skolens elevråd Tlf.: Nikolaj Nielsen (NN) Matematik Naturfag Biologi Specialundervisningscenter Film- og medieproduktion Tlf.: Morten Hansen (MH) Matematik Samfundsfag Historie Svømning Tlf.: Pia Pank Henriksen (PH) Børnehaveklasse Billedkunst Tlf.:

8 Skolens lærere Skolens lærere Stine Carlsen (SC) Biologi Geografi Engelsk Tlf.: Søren Kuipers (SK) Engelsk Løb og cykling Tlf.: Søren Horne (SH) Matematik Musik Svømning Hjemkundskab Tlf.: Simon Kirk Mikkelsen (SI) Naturfag Fysik/kemi Geografi Biologi Kulturfag Engelsk Tlf.: Stefan Pindstrup Nielsen (SP) Matematik Geografi Sløjd Specialundervisningscenter IT Tlf.: Susanne Marqversen (SU) Musik Billedkunst Håndarbejde Specialundervisningscenter Tlf.: Ulla Neigaard Børglum (UN) Kulturfag Musik Tlf.: Vivi Bjødstrup Pedersen (VI) Pædagogisk IT-vejleder Tlf.:

9 Skolens lærere Skolens pædagoger Skolens pædagoger Winnie Hooge (WH) Tlf.: Kenneth Hansen (KH) Tlf.: Bettina Pedersen (BP) Kristina Renee Nielsen (KRN) Carina Larsen (CL) Tlf.: ORLOV Marie Krag Jensen (MKJ) Jacob Wernicke Hansen (JH) Tlf.: Mai Klein (MKL) Tlf.:

10 Skolens pædagoger Skolens Teknisk Administrative personale Mette Mønster (MM) Tlf.: Skolesekretær Annie Rohde Mikkelsen Tlf.: Pernille T. Johansen (PJ) Tlf.: Økonomimedarbejder Merete Vester (MW) Tlf.: Randi Christensen (RC) Tlf.: Pedel Jørgen Madsen (JM) Tlf.: Pedelmedhjælper Allan Gordon Hannibalsen Tlf.:

11 Skolens Teknisk Administrative personale Ledelse og struktur Skolen er en selvejende institution, hvis øverste myndighed er generalforsamlingen, der udøver sin myndighed gennem den forældrevalgte bestyrelse Servicemedarbejder Gitte Rohde Mikkelsen Tlf.: Bestyrelsen ansætter og afskediger skoleleder, viceskoleleder, SFO-leder, lærere og pædagoger og har i forhold til forældre og ministerium det overordnede pædagogiske og økonomiske ansvar. Dens arbejdsområde og ansvarsomfang er fastsat i skolens vedtægter, der er godkendt af undervisningsministeriet. skolen desuden et repræsentantskab, der fungerer som debat- og høringsorgan. Desuden har skolen en på skolens generalforsamling valgt tilsynsførende. Skolens vedtægter kan ses på skolens hjemmeside Servicemedarbejder Mette Helbo Busk Tlf.: Skolens leder har det daglige økonomiske ansvar og det fulde selvstændige ansvar for institutionens pædagogiske ledelse - herunder prøvernes afvikling. Efter regler, som skolen selv har fastlagt, har Skolens repræsentantskab At skolen er en selvejende institution betyder, at der ikke er private interesser i skolen. Skolens revisor påser, at dette afgørende princip overholdes og godtgør over for ministeriet, at regnskabet føres i overensstemmelse med statens regler herom. Repræsentantskabet er et bredt sammensat og vigtigt organ på skolen. Det er et dialogforum, et høringsorgan og et væsentligt bindeled mellem forældre, lærere, pædagoger, bestyrelses- og ledelsesrepræsentanter, hvor relevante skole- og SFO-temaer og -emner drøftes Beretninger, evaluering og tilsynsrapport 13/14 vigtige informationer videregives Beretninger 13/14 afholdt på skolens generalforsamling af hhv. skoleleder John Flyvholm og bestyrelsesformand Anya Krogh Schlosser kan læses på skolens hjemmeside. Temaer fra årets skoleevaluering drøftes og viderebringes Repræsentantskabet er et dialogforum og har ingen beslutningskompetence Desuden kan tilsynsrapport udfærdiget af skolens tilsynsførende Leif Laursen samt resume af skoleevaluering udfærdiget af skolens evalueringsudvalg læses på skolens hjemmeside. Repræsentantskabets sammensætning: 1 bestyrelsesformand, 1 skoleleder, 1 bestyrelsesrepræsentant,1 forældrerepræsentant fra hver klasse på skolen (som ikke er bestyrelsesmedlem), 1 viceskoleleder, 1 SFO-leder, 1 lærerrådsformand, 1 AMR (arbejds-miljø-repræsentant) Repræsentantskabet mødes 2 gange årligt. 19.

12 Tilsyn og evaluering Det påhviler forældrekredsen på en fri grundskole at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed. Skolen beslutter selv, om dette skal varetages af en eller flere tilsynsførende, eller om det skal ske ved en selvevaluering. På Elise Smiths Skole har skolens bestyrelse valgt en kombination, således at forældrekredsen vælger en certificeret tilsynsførende, og at der tillige foretages en årlig evaluering. Tilsyn: Minimum ét årligt tilsynsbesøg Tilsyn med undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fag kreds naturligt kan opdeles i (humanistiske, naturfaglige, praktisk/musiske fag) Den tilsynsførende drøfter indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere Den tilsynsførende vurderer det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædago giske kvalitet Den tilsynsførende afgiver hvert år en skrift lig tilsynserklæring til forældrekredsen og til skolens bestyrelse Tilsynserklæringen offentliggøres på skolens hjemmeside Evaluering: Evaluering af skolen varetages af skolens evalueringsudvalg. Udvalget er sammensat af repræsentanter fra skolens bestyrelse (forældre), lærere, pædagogisk personale og ledelse. Skoleevalueringen Udføres en gang årligt Her inddrages forældre (fra skolens repræsentantskab), klasselærere, pædagoger og evt. øvrige ansatte På baggrund af evalueringen udarbejder udvalget et resumé, som drøftes i repræsentantskabet, i skolens bestyr else og i skolens personalegrupper. Resumeet offentliggøres på skolens hjemmeside Der udarbejdes tillige en handleplan 20. Lea Lund Clemens, 1.A 21.

13 Skolens overordnede værdier Skolens overordnede værdier Skolelivet er i sig selv værdifuldt Det er Elise Smiths Skoles formål at skabe et skoleliv, som i sig selv er værdifuldt. Skolen skal give et afgørende bidrag til barnets udvikling i den væsentlige livsperiode, vi kalder for barndommen. På skolen skal vi samtidig udruste børnene til at varetage de opgaver og udfordringer, som de vil møde i deres fremtidige liv. Børn og voksne skal tage hensyn og vise respekt for hinandens forskelligheder Vi ønsker, at livet på skolen udmønter sig i en daglig atmosfære af rummelighed. Børn og voksne skal tage hensyn og vise respekt for hinandens forskelligheder. Samværet på skolen skal bygge på tryghed og gensidig tillid, der giver børnene lyst til både at være her og lære noget. Vi tilstræber, at børnene i deres skolehverdag indgår aktivt i et fællesskab, der er præget af samtale, fordomsfrihed og positivt samvær. Skolen ønsker at give eleverne mulighed for at udvikle redskaber til at løse uoverensstemmelser på en konstruktiv måde. Det er et mål at fremme den sociale indstilling til medmennesket og til samfundet som helhed. Vi vægter såvel faglige som sociale fællesskaber Det er væsentligt, at børn oplever at være en del af et større fællesskab; derfor vægter vi såvel faglige som sociale fællesskaber. Skolen skal i hele sin virksomhed fremme mulighederne for, at eleverne kan udvikle og styrke deres evne til at indgå i demokratiske processer. Den enkelte skal opleve at have indflydelse på og ansvar for skolehverdagen inden for fællesskabets rammer. Vi søger at understøtte det enkelte barns personlige udvikling Vi søger endvidere at understøtte det enkelte barns personlige udvikling, så det kan fastholde og styrke sit selvværd, tilegne sig en bredt funderet ballast af faglige kundskaber og færdigheder, opøve kritisk stillingtagen, selvstændighed og ansvarlighed. Vi tilstræber, at barnet møder udfordringer, der svarer til dets formåen, og at de muligheder og talenter, som det besidder, får plads og rum til at udfolde sig og tillige næres af nye udfordringer. Skolegang er en alvorlig sag, men det må godt være sjovt Vi søger at skabe grobund for, at nysgerrighed, kreativitet, engagement, glæde, nærvær og humor kan florere og være væsentlige drivkræfter i skolens liv og hverdag. Skolegang er en alvorlig sag, men det må godt være sjovt! Læring er en aktiv proces, der foregår i den enkelte i samspil med omverdenen Børn lærer hele tiden - hjemme, på skolen, i timerne og i frikvartererne. Læring er en aktiv proces, der foregår i den enkelte i samspil med omverdenen. Den læring, som er skolens hovedopgave, drejer sig om den tilrettelagte undervisning, der har som mål, at barnet udvikler erkendelse og tilegner sig viden, indsigt samt færdigheder. Undervisningsopgaverne er i et vist omfang bundne og målrettede, men der skal også være plads til improviseret og fri læring. Børn lærer på forskellig vis - derfor skal vi differentiere, og derfor er undervisningen organiseret på en varierende måde. Udgangspunktet for vores praksis er altid det, at børn bedst lærer det, som de er interesseret i. Skolens opgave er at motivere til læring. Vi efterstræber at være udogmatiske Vi efterstræber at være udogmatiske i vores tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. Vi lader os inspirere af og er åbne over for mange forskellige pædagogiske ideer. Et godt forældre-samarbejde er en afgørende forudsætning for en god skole Vi mener, at et godt forældresamarbejde er en afgørende forudsætning for en god skole. Derfor prioriterer vi samarbejdet med forældrene højt. Det er afgørende for børnenes trivsel og læring, at der er et gensidigt tillidsforhold mellem forældre og skolens pædagogiske personale. Selvom opgaverne er forskellige, er vi fælles om interessen i at skabe de bedste betingelser for barnets udvikling. Derfor er det vigtigt, at skole og hjem holder hinanden løbende orienteret om forhold, som har betydning for barnets liv i skolen. Forældrene har hoved-ansvaret for barnets opdragelse Skolen har hovedansvaret for undervisningen Forældrene har hovedansvaret for barnets opdragelse og drager omsorg for, at barnet er parat til at deltage i undervisningen og andre pædagogiske aktiviteter. Det er vigtigt, at forældrene gennem hele skoleforløbet aktivt involverer sig i barnets skoleliv bl.a. ved løbende at holde sig ajour med, hvordan det går såvel fagligt som socialt, og ved at deltage i møder og arrangementer på skolen

14 Tiltag på Elise Smiths Skole i forlængelse af folkeskolereformen 2014 De væsentligste prioriteringer Fortsat Elise Smiths Skole har altid sigtet mod og profileret sig med markører som høj fag-lighed, personlig og social dannelse samt et tillidsfuldt, respektfuldt og forpligtende skole-hjem samarbejde. Sådan skal det også blive ved at være i fremtiden! Det er vigtigt, at vore børn får mulighed for at blive så dygtige, de kan i et dynamisk, udviklende og trygt miljø, der vægter både de faglige, kreativt/musiske og sociale kompetencer! De væsentligste prioriteringer Pr. 1. august 2014 hæves skolepengebetalingen ud over den almindelige indeksregulering med kr. 150,- pr. måned i 11 rater. SFO-prisen indeksreguleres som hidtil. Pr. 1. august 2015 hæves skolepengebetalingen ud over den almindelige indeksregulering med kr. 50,- pr. måned i 11 rater. SFO-prisen indeksreguleres som hidtil. Skole-hjemsamarbejde: Årligt pr. klasse: To forældremøder, to skole-hjem-samtaler, et vidnesbyrd (1.-7. klassetrin), 3 karakterark (8.-9. klassetrin). Forældresamarbejde i øvrigt som hidtil Effekten af den nye struktur vil blive fulgt, vurderet og justeret i samarbejde med skolens pædagogiske personale gældende fra august 2014 Som fri grundskole kan vi selv vælge, hvordan vi vil udvikle og styrke skolens profil. Herunder ses de væsentligste prioriteringer og forandringer: Tanker og visioner Undervisnings Understøttende Aktiviteter Der indføres ikke heldagsskole på Elise Smiths Skole Skolens mødetider og dagsstruktur justeres Skolens samlede timetal øges. I skoleåret 14/15 ansættes der derfor 2-3 nye lærere Klassens time vil blive fastholdt som et vigtigt dannelseselement (selvom den glider ud af folkeskolen) Som en del af skoledagen indføres undervisningsunderstøttende aktiviteter () for alle elever SFO s åbningstid udvides med en halv time, således at lukketiden flyttes fra kl til kl SFO indfører ny struktur med obligatoriske pædagogiske værksteder (PUA) i et årshjul foruden mange muligheder for legeaktiviteter Børn vil fremover kunne afhentes i SFO fra kl (0.-2. kl.) samt fra kl (3.-4 kl.). Fredage kan børnene afhentes umiddelbart efter endt skolegang Elise Smiths Skoles pædagogiske linje vil fra 2014 indebære, at skole og SFO vil være tæt forbundne som et samlet tilbud. Fra august 2014 forventes det derfor, at alle skolens børn på klassetrin er tilmeldt SFO Klassekvotienter fremover: klassetrin: 22 elever klassetrin: 24 elever Der etableres en ny 6.C klassetrin har -tid hver morgen fra kl i 30 uger Desuden har klassetrin -tid ugentligt 45 minutter i 30 uger Alt efter periode og aktivitet afvikles klasses ekstra -lektion som et løbende bånd eller samles i moduler morgen eller eftermiddag Ideer til -aktiviteter: læsetid, morgenrunde, morgensang, motion og bevægelse, trænings-opgaver, repetition, fordybelse, film, åbne værk-steder, projektopgave, lektiecafé. -tid gennemføres i almindelige skoleuger -tid gennemføres ikke i fordybelsesog fleksuger eller på fag- og tema/klasselærerdage. Disse dage møder alle elever kl aktiviteter afvikles i 3-4 årlige perioder med forskellige aktiviteter Skolens -udvalg udarbejder et idékatalog og koordinerer klasseog lærersammensætning Det tilstræbes, at klassernes -aktiviteter så vidt muligt varetages af lærere, der har tilknytning til klasserne

15 Lærerteam Lærerteam dannes i forbindelse med skolens fagfordeling og i samarbejde mellem lærere og ledelse. Ledelsen har det overordnede ansvar for teamdannelsen. Følgende hensyn tages så vidt muligt ved dannelsen af nye team: teamet skal kunne dække relevante fag en ligelig kønsfordeling erfarne og nye/nyere lærere andre personlige kompetencer og forhold Når en ny klasse begynder på skolen, sammensættes et nyt team. Øvrige team revideres efter behov. Hvert team består af klasselæreren for klassen samt en eller flere andre lærere. Klasselæreren er hovedansvarlig for samarbejdet. En lærer kan normalt maksimalt være tilknyttet to team. I lærerens øvrige klasser fungerer han/hun som faglærer. En faglærer kan inddrages i teamsamarbejdet efter behov. Alle lærere er tilknyttet mindst ét team. Klassefællesskabet Skoledagen Tid klassetrin modul frikvarter modul (inkl. spisning) frikvarter modul frikvarter lektion Tid klassetrin modul frikvarter modul frikvarter modul frikvarter lektion Introduktionsforløb for skolens nye børnehaveklasser 26. Grundlaget for indlæring og samvær er tillid og gensidig respekt. Uenigheder søges løst ud fra en tro herpå. Det er skolens opfattelse, at den enkelte klasse er skolens bærende enhed. Det er her, den grundlæggende tryghed og den nødvendige nærhed er til stede. Klassen er en overskuelig og stabil enhed, der følges tæt af klassens klasselærer. Venskabsklasser For yderligere at styrke fællesskabet på skolen har vi en venskabsklasseordning. Når skolens nye børnehaveklasser starter på skolen, bliver de særlige skolevenner med skolens femte klasser. De to venskabsklasser følges ad gennem hele skoleforløbet. Venskabsklasser 14/15 0.A - 5.A 0.B - 5.B 1.A - 6.A 1.B - 6.B 2.A 7.A 2.B - 7.B 3.A 7.C 3.B - 8.B 4.A - 9.A 4.B 9.B 4.C - 8.A 6.C - 9.C Alle skolens nye børnehaveklasseelever indleder skolestarten med et 3-ugers introduktionsforløb. Eleverne udgør én gruppe, og alle de til årgangen knyttede voksne (lærere og pædagoger) er sammen med børnene i et nøje planlagt introduktionsforløb. De to tilknyttede klassepædagoger indgår i skoledelen som støttelærere med hver 30 Navn. Navn. Navn, klasse.a lektioner ugentligt. Formålet er at lære børnene at kende, inden dannelsen af børnehaveklasserne, således at vi så vidt muligt får dannet to homogene og velfungerende klasser. En væsentlig sidegevinst er, at eleverne fra starten af deres skoleforløb har et godt kendskab til kammeraterne i parallelklassen. Det er alene skolen, der danner de to nye børnehaveklasser 27.

16 Hvordan undervises der? - og i hvad? - og hvad lægger vi vægt på ved siden af? Hvordan undervises der? Fortsat O N J R PQ LM T Skolen underviser efter de statsligt fastsatte Fælles Mål og Læseplaner Se mere om Nye forenklede Fælles Mål/Læringsmål på emu.dk Mål og indhold for klassetrin Børnehaveklassens opgave er at danne overgang fra institution til skole og at integrere de nye børn i skoleinstitutionen. I løbet af dette første år skal børnene lære stedet at kende og blive fortrolige med skolens daglige liv. Omvendt skal skolen i mødet med de nye børn tage pejling efter de behov og forudsætninger netop denne elevgruppe repræsenterer og lade arbejdet med børnene udspringe heraf. Her skal normer for social adfærd grundfæstes som f.eks. evnen til at lytte til og give plads for hinanden, samt det at kunne udvise respekt for mennesker og ting. Børnene skal lære at fungere med færre voksne omkring sig, end de er vant til fra institutionslivet, og at kunne modtage kollektive beskeder. I børnehaveklassen lægges grundstenen til en klasseidentitet, som skal gøre børnene trygge i den gruppe, de tilhører. Børnehaveklassen skal ses som en del af det samlede skoleforløb, men med den forskel, at det her er legen, der indtager den ledende plads. Herigennem lægges op til den begyndende læring inden for tal- og bogstavverdenen CV Y X S Å Z med behørig hensyntagen til det enkelte barns udviklingstrin, dets modenhed og parathed. Den nysgerrighed, som mange børn har over for skolearbejde, når de møder skolen, skal naturligvis bevares og udvikles. Det gøres bedst inden for en ramme af fælles oplevelser, eksperimenteren og opdagelse i og uden for huset. På den måde vil læringen indgå som et naturligt og meningsfuldt led i børnenes aktiviteter. På børnehaveklassetrinnet tænkes læringen ind i sproglig stimulering i form af udvikling af ordforråd og talesprog, dette som forberedelse til den senere læseindlæring. Den sproglige stimulering samt leg med bogstaver, ord og tal bør i videst muligt omfang knytte an til fælles aktiviteter og oplevelser, så det for børnene er meningsfuldt og konkret. Ø Den praktisk-musiske dimension er vigtig. Med fantasien og legen som det gennemgående element skal børnene udvikle deres kropsbevidsthed og deres skabende evner. De skal udtrykke sig gennem musik, leg og bevægelse og billedkunst-aktiviteter. Via dette flerstrengede arbejde nås rundt om det hele menneske. Børnene skal føle glæde ved det, de er med i. De skal mærke glæden ved at eksperimentere og udforske ting sammen, ved at skabe og opbygge ting i fællesskab, både i konkret og overført forstand, med andre ord mærke glæden ved at gå i skole. For at sikre kontinuitet i børnenes skolegang vil to eller tre lærere samt en pædagog fra børnehaveklassernes dannelse være knyttet til den enkelte klasse. I klasse undervises der både fagdelt og ikke-fagdelt. Den enkelte lærergruppe har ansvaret for klassens undervisning i alle fag og fastlægger arbejdsperiodernes indhold, herunder prioriteringen og fordelingen af emnearbejder og kursus i læsning, skrivning og matematik. Lærergruppen finder frem til de lærebøger og øvrige materialer, der er behov for til det emne eller kursus, der arbejdes med. Klassens lærere varetager undervisningen i musik, billedkunst og idræt, og disse fag indgår i emnerne, hvor det findes relevant. Der lægges vægt på at lære børnene nogle arbejdsvaner, så de kan tage et medansvar for deres skolegang. Skal dette lykkes, skal undervisningen være børnene vedkommende, de skal opleve succes og have tillid til egne evner. Som et led i barnets alsidige udvikling har skolen valgt også at fokusere på børnenes motoriske udvikling. Man kan i hverdagens travlhed let glemme, at ubrugte kroppe hviler mindre i sig selv. Glemme at øget kropsbevidsthed, fysiske aktiviteter og leg er med til at styrke det hele menneske. Skolen vil derfor allerede fra skolestarten gennem målrettet leg og idrætsorienterede aktiviteter forsøge at øge børnenes kropsbevidsthed, kropsglæde samt fysiske muligheder. Forældre-skolesamarbejde i indskolingen - en fælles opgave Barnets skoleliv og hverdagsliv hænger sammen, og bl.a. derfor har vi brug for et tæt samarbejde. Det er en fælles opgave at sikre børnene den bedst mulige skolegang. Skolen og forældrene skal sammen støtte det enkelte barn i dets alsidige udvikling. I indskolingen er det vigtigt, at vi får etableret et godt samarbejde. Et nært samarbejde hvor man har et kendskab til hinandens forventninger, synspunkter og ressourcer. Inden sommerferien afholdes et informationsmøde for alle nye børnehaveklasseforældre. Her møder forældrene barnets kommende lærere og pædagoger og hører mere om mål, indhold og praktiske oplysninger i børnehaveklassen. Desuden afholdes et forældrekursus over to gange - første gang inden og anden gang lige efter sommerferien. Kurset afholdes af to samarbejds-undervisere. Målet med kurset er at få etableret et godt fundament for det fremtidige samarbejde og at finde frem til de mange gode

17 AC kræfter og ressourcer, der findes hos bade forældre, pædagoger og lærere og at forene disse kræfter i et konstruktivt samarbejde. Forældre og skolen får på kurset mulighed for at præsentere, hvad man forventer sig af hinanden - at afgrænse, hvad der er skolens, skolefritidsordningens og forældrenes opgave, hvad der er fælles opgaver, og hvad man synes er væsentligt for børnenes udvikling. B Skolens fritidsordning (SFO) opfattes som en væsentlig og integreret del af indskolin- IJ gen. Der er således for at understøtte dette K LM Mål og indhold for klassetrin PQ D F H E N W S I stor udstrækning arbejdes der på disse X Æ 30. opbygget samarbejdsstrukturer med støttetimer varetaget af pædagogerne i SFO, der skal sikre den optimale forbindelse mellem skoledagen og SFO en, mellem lærere og pædagoger, mellem skole og fritid. Se afsnit om skolens SFO. klassetrin efter det samme mønster som i indskolingen. Det afgørende er, at børnene kommer til at arbejde på mange forskellige måder. I perioder arbejdes der tværfagligt. I andre perioder mere traditionelt med den kendte fagrække. Den tværfaglige undervisning stiller store krav til elever og lærere. Sammen må man sætte dagsordenen for den enkelte klasses virke. Vi ønsker, at bl.a. de tværfaglige forløb - evt. organiseret som værkstedsundervisning - vil give eleverne en oplevelse af at være undersøgende, eksperimenterende, udforskende, Hvordan undervises der? Fortsat Ø R G selvregulerende, selvorganiserende og skabende. Lærerne må væk fra arbejdsgiverrollen og i højere grad opdyrke inspirator- og medarbejderrollen. At undervise er at sætte mulighedsbetingelser for elevens kreative og produktive virksomhed. O Undervisningen skal i stigende grad Mål og indhold for klassetrin Undervisningen skal være prøvekvalificerende. Prøverne skal ikke styre undervisningen, men prøverne spiller en stor rolle Undervisningen skal være sammenhængende og meningsfuld. Det er vigtigt, at eleverne forstår, hvad de laver, og hvorfor de laver det, ligesom det er væsentligt, at eleverne kan overskue, hvilke sammenhænge det, de laver, indgår i Y T motivere eleverne til at påtage sig ansvar for eget udbytte af undervisningen Undervisningen skal CV pege mod det uddannelsessystem og det arbejdsliv, som eleverne skal møde efter skoletiden. Z Å Skolens IT-ordning Alle elever på 6.,7., 8. og 9. klassetrin skal hver dag medbringe deres egne bærbare computere. Udover selve computeren skal alle elever hver dag medbringe USB-nøgle og hovedtelefoner. Computeren ser vi i stigende grad som et naturligt arbejdsredskab i undervisningen og IT vil blive anvendt, når det er hensigtsmæssigt på linje med skolebøger, linealer, vinkelmålere mm. Denne udvikling ønsker vi at styrke ved, at de ældste elever medbringer egne computere til undervisningen. På skolen benytter vi gratis programmer. På skolens hjemmeside kan man under punktet gratis programmer finde links, der henviser til steder, hvor programmerne gratis kan hentes. Skolen anvender Open-Office, og denne forventes sammen med andre gratis programmer at være på elevernes computere til brug i undervisningen. Skolen sikrer sig, at programmer og lignende, der skal downloades i forbindelse med undervisningen, er lovlige. Eventuelle vira, der vil kunne følge med, har skolen ikke ansvaret for at fjerne. Ulovlige downloads som eleven måtte komme i besiddelse af i frikvarterer eller efter skole, er familiens ansvar. På skolen har eleverne fri adgang til internettet. Vi har ingen filtre mod særlige sider, men forsøger som udgangspunkt at lære eleverne at bevæge sig i internettes verden med de risici og fristelser, der findes der. Den bagvedliggende pædagogiske tanke er at opdrage børnene til altid at bruge IT på en formålstjenstlig måde, samt at de skal opføre sig etisk korrekt på nettet. Disse forhold bliver børnene undervist i. I undervisningen vil lærerne kunne hjælpe med undervisningsrelaterede problemer, men eleven vil ikke altid kunne forvente, at læreren kan løse problemer af teknisk art. Det er familiens egen ansvarsforsikring, som dækker eventuelle skader på computeren, herunder også skader barnet eventuelt forvolder på kammeraters computere. Mens eleven er i skole, vil der være mulighed for at låse computeren inde i et skab. Det er dog stadig familiens forsikring, der dækker eventuelt tyveri. Kontakt skolens kontor, hvis familien ønsker at søge tilskud til indkøb af en bærbar computer. Skolens IT-vejledere: Administration/Teknik: Anders Øland Pædagogisk vejledning: Vivi Bjødstrup Pedersen

18 Fordybelsesuger klassetrin Der afholdes 3-4 årlige fordybelsesuger Fagdage fokus helhed fordybelse Mødetider: klassetrin: Der afholdes IKKE i fordybelsesuger. (I fordybelsesuger, der afvikles inden efterårsferien, afsluttes 0. klassernes skoledag kl ). Indhold fordybelsesuger: Fordybelsesuge 1 (uge 37): Livø-tur klassetrin (afholdes hvert andet år) Fordybelsesuge 2 (uge 41): fælles tema for hele skolen Fordybelsesuge 3 (uge 6): projektopgaver på 8. og 9. klassetrin Fordybelsesuge 4 (uge 22): musical 6. klassetrin, teambuilding-tur Mødetider: klassetrin: Der afholdes IKKE på fagdage. 1. KULTURFAGSDAG 2. NATURFAGSDAG 3. SPROGDAG 4. KREATIV DAG 5. VENSKABSKLASSEDAG 7. klassetrin, faglig uge 9. klassetrin Overnatningsture på 7., 8. og 9. klassetrin afvikles i fordybelsesuger. I øvrigt planlægges og afvikles fordybelsesuger klassevis, klassetrindelt eller på tværs af årgange. For alle fordybelsesuger tilstræbes fokus på seriøs og kreativ fordybelse. Fleksuger De sidste fire uger af skoleåret Mødetider: klassetrin: kl klassetrin: kl Der afholdes IKKE i fleksuger. Den sidste periode op mod en sommerferie er altid forbundet med mange omlægninger og skemaændringer med megen vikardækning som følge først og fremmest på grund af mange læreres deltagelse i afviklingen af 9. klassernes prøver og censorater på andre skoler. Vi organiserer klassernes fag og timer på hele dage, så vi i højere grad kan sikre en større helhed for den enkelte klasse og bedre muligheder for fordybelse i undervisningen i denne periode for både elever og lærere. Endelig kan større aktiviteter som lejrskoler, 6. klassernes årlige musical og skolens store skolefest hvert andet år forberedes og afvikles mere samlet i skoleårets sidste uger op mod sommerferien. Temadage/Klasselærerdage Mødetider: klassetrin: kl klassetrin: kl Der afholdes IKKE på temadage/klasselærerdage. Temadage afvikles som klasselærerdage for ALLE skolens klasser. Indhold temadage: Elevrådets aktivitetsdag Venskabslegene klassetrin Store-lege-dag klassetrin Triatlon klassetrin Forårskoncert klassetrin Klippe-klistre-dag (skolen julepyntes) Skolens fødselsdag / Grundlovsdag (1. modul) Skolefest (hvert andet år) 32.

19 Projektopgaver Interessefag på 6., 7. og 8. klassetrin Slutmål : Eleverne skal have ejerskab over deres projektopgave Eleverne skal kunne fordybe sig i en arbejdsproces Eleverne skal lære at udarbejde en problemstilling, at kunne afgrænse en problemstilling og arbejde problemorienteret med den Eleverne skal vise, at de kan analysere, vurdere og perspektivere Eleverne skal kunne strukturere en arbejdsproces fra start til slut Eleverne skal styrkes i det at kunne kommunikere ud til en større forsamling FASE KLASSETRIN Fokus: det kommunikative Eleverne vælger på skift emner, der interesserer dem ( Ugens Fessor ) Eleverne fremlægger deres emne for resten af klassen På mellemtrinnet inddrages præsentationsprogrammer FASE KLASSETRIN Det tilstræbes at tilbyde fag/aktiviteter, der i høj grad tilgodeser fordybelse, kreativitet og højt fysisk aktivitetsniveau. Eleverne undervises i hold på tværs af klasserne. I ordningen indgår desuden som obligatoriske fag IT og hjemkundskab på hhv. 6. og 7. klassetrin. 6.C s interessefag er det første halve år et Intro-forløb, der planlægges i et samarbejde mellem klassen og klasselæreren - målet er at lave aktiviteter, der kan hjælpe med at opbygge den nydannede klasse. Eleverne på klassetrin får om foråret udleveret en folder med oplysninger om det kommende skoleårs interessefagstilbud. Valget - som er bindende - finder sted umiddelbart efter. 6.klasse: Fokus: den skriftlige rapport I kulturfag/naturfag øves i løbet af året, hvordan man skriver en refleksionslog I alle fag arbejdes der med faglig læsning Kildekritik og informationssøgning er obligatoriske emner Kulturfag/naturfag afsluttes med en skriftlig opgave 7. klasse: Fokus: produkt og formidling/kommunikation Der øves fortsat i at skrive refleksionslog nu skal refleksionerne fylde mere I alle fag arbejdes der med faglig læsning Kildekritik og informationssøgning er obligatoriske emner Eleverne vælger et emne efter interesse til dette skal de lave et produkt, der skal formidle budskabet Eleverne fremlægger i en fordybelses- eller fleksuge for klassen FASE KLASSETRIN Fokus: problemstilling, skriftlig opgave/logbog, fremlæggelse og produkt Eleverne vælger eget emne og udarbejder en problemstilling I den skriftlige rapport afsluttes hvert kapitel med et refleksionsafsnit (logbog) Produktet skal være selvproduceret Fremlæggelsens fokus skal være det kommunikative Eleverne modtager en evaluering i skemaform med underpunkter til arbejdsproces, rapport, fremlæggelse og produkt Al undervisning på skolen... er obligatorisk. Herunder deltagelse i skolens turog rejseprogram Frivillig undervisning Skolen tilbyder frivillig undervisning i musik Perspektivere roblemstilling Arbejdsproce Fordybelse KommunikereFokus

20 Skolebiblioteket Folkeskolens Prøver/FP9 Skolebiblioteket kan naturligvis på ingen måde måle sig med Hovedbiblioteket i Mølleparken, men det er på mange måder et nyttigt arbejdsredskab for skolens mange brugere. Foruden fagbøger, klassesæt og netadgang råder biblioteket over en stor skønlitterær samling, beregnet til frilæsning i forbindelse med danskundervisningen og til personlige udlån. Hensigten er at støtte eleverne i at få gode læsevaner. Herudover kan eleverne hente råd og vejledning i forbindelse med projektopgaver og lignende. Begynderlæsning er et særligt indsatsområde for de yngste elever, og biblioteket har derfor en stor og varieret samling af læse-let-materialer. Det anbefales, at forældrene læser meget og ofte med børnene, idet alle læseundersøgelser viser, at en sådan indsats er med til at understøtte en positiv læseudvikling. Udlånet finder som regel sted i dansktimerne, men elever og forældre er altid velkomne i skolebiblioteket. Skolebibliotekets åbningstid alle hverdage: kl til Ved afslutningen af 9. klassetrin aflægger eleverne Folkeskolens Prøver i følgende fag: dansk, engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi og tilbudsfagene tysk og fransk. Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk og en prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi (bundne prøver). Herudover skal hver elev efter udtræk, som Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen foretager, aflægge en prøve fra de humanistiske fag: skriftlig engelsk, skriftlig tysk/fransk, mundtlig tysk/fransk, historie, samfundsfag og kristendomskundskab og en prøve fra naturfagene: biologi, geografi, matematik og idræt. Elise Smiths Skole tilbyder ikke undervisning og afgangsprøve i kristendom og fransk B: Bundne prøvefag U: Prøvefag til udtræk Bundne prøvefag Mundtlig prøve Skriftlig prøve B B Matematik B Engelsk B Fysik/kemi B To prøver til udtræk Der udtrækkes én prøve fra den humanistiske fagblok (skriftlig engelsk, skriftlig tysk/fransk, mundtlig tysk/fransk, historie, samfundsfag og kristendoms-kundskab) og én prøve fra den naturfag-lige fagblok (biologi, geografi, mundtlig matematik og idræt). Prøvefag til udtræk Mundtlig prøve Skriftlig prøve U Engelsk Tysk/fransk U U Historie U Samfundsfag U Kristendomskundskab U Biologi U Geografi U Matematik U U Prøvebeviset udstedes, når eleven forlader skolen. Prøvebeviset indeholder oplysninger om i hvilke fag, der er modtaget undervisning samt hvilke standpunktskarakterer og prøvekarakterer, der er opnået ved afslutningen af 9. klasse. Eleverne kan fravælge at få karakteren for projektopgaven påført sit prøvebevis. Meddelelse herom skal gives til skolens kontor senest den 1. juni. Desværre sker det, at nogle elever ikke får afleveret lånte bøger til tiden. Hjemmene opfordres til at overholde udlånstiden, som er 4 uger. Bortkomne bøger skal erstattes. Skolebibliotekarer: Marianne Oksbjerg Birgitte Greve Madsen Viggo Bandholm Jensen, 9.B BEMÆRK: Eleverne skal selv medbringe IT-udstyr til de skriftlige prøver, herunder printer, idet det af hensyn til roen i prøvelokalet ikke er muligt at printe ud på en fælles printer. Eleverne (hjemmene) er ansvarlige for eget udstyr i forhold til opsætning og funktionsduelighed samt forsikring