Sygeplejeforskningens stilfærdige pionér. Interview. Efter afsløring af snyd: Hverdag i hjemmeplejen igen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygeplejeforskningens stilfærdige pionér. Interview. Efter afsløring af snyd: Hverdag i hjemmeplejen igen"

Transkript

1 Nr 3 oktober 2010 Tema om forskning Flere sygeplejersker tager ph.d.-grad Efter afsløring af snyd: Hverdag i hjemmeplejen igen Lederforeningen: Vi vil have tillidsrepræsentanter for lederne Interview Sygeplejeforskningens stilfærdige pionér

2

3 3

4 4

5 Indhold Dette nummer af Forkant har fokus på, hvad man som leder kan bruge sygeplejeforskning til. 7 Lederkommentar: Vi vil have tillidsrepræsentanter for lederne 8 Interview: Kvittede lederkarriere for forskning I dag regnes Yrsa Andersen for én af sygeplejeforskningens pionerer. Hun mener, det er nødvendigt at bruge videnskabelige undersøgelser til at dokumentere effekten af plejen. 14 Et ledigt øjeblik: Vi skal holde fokus på kerneydelsen Der skal være handlerum og økonomisk råderum for ledelserne, hvis det nordjyske sygehusvæsen skal fastholdes og tiltrække velkvalificeret personale fremover. 16 Strømninger: flere sygeplejersker tager en ph.d.-grad Flere og flere danske sygeplejersker vælger i disse år en forskerkarriere. Tendensen bekræftes af kliniske forskningsledere landet over. 20 3X3: Ny viden STYRKER Det FAGLige MILjø Tre chefsygeplejersker fortæller, hvilke vilkår sygeplejeforskning har på deres arbejdspladser. >> 08 interview: Tog en Ph.D. som 67-årig >> 24 ny viden fremmer sundheden >> 16 Populært at forske i sygepleje 22 Kronik: Døden er kommet for at blive Der er brug for en national strategi og offentlighed omkring den palliative indsats. Heldigvis er palliation et voksende fagfelt i Danmark. 24 Chefen på gulvet: Forskning skal gavne patienten Chefsygeplejerske på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Kirsten Bruun, forlod chefgangen for at få føling med forsknings- og udviklingsaktiviteterne på sygehusets neurokirurgiske afdeling. 28 Refleks: Hverdag i hjemmeplejen igen På få dage styrtdykkede tilliden til landets hjemmehjælpere efter afsløring af systematisk snyd i Københavns Kommune. Nu forsøger lederne at samle hjemmeplejen op. 33 På kanten: Slip fantasien løs Sygeplejersker må i dag ofte bruge deres fantasi til at tilrettelægge den bedst mulige eller rettere den mindst ringe form for behandling og omsorg. Det gør noget ved én. Udgiver: Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K Telefon: Web: Ansvarshavende redaktør Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd. LEDERFORENINGEN I DANSK SYGEPLEJERÅD Formand: Irene Hesselberg. Redaktion Susanne Bloch Kjeldsen, Lotte Havemann. Grafisk design & layout Tone Thoresen. FOrsidefoto: Simon Klein-Knudsen Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning, Tryk: Color Print (Svanemærket trykkeri nr ). Oplag: issn (online: ISSN ) PrIS: Løssalg 75,00 kr. pr. nr., årsabonnement 250,00 kr., for 4 numre. 5

6 Deltag i konkurrencen Opfinderprisen 2011 Fagbladet Sygeplejersken søsætter i efteråret en konkurrence, der bl.a. skal folde den innovative ledelse ud. Af Evy Ravn, fagredaktør på Sygeplejersken Har du opfundet en ny måde at være leder på? Så grib chancen og vær med i dysten om Opfinderprisen 2011, som lanceres sammen med Dansk Sygeplejeråds nye portal i begyndelsen af november. Alle sygeplejersker kan deltage i konkurrencen, og man kan indstille kolleger. Vinderen kåres af en jury, og prisen er på kr. 2.- og 3.-pladsen kåres af læserne, og prisen er på kr. Indsendte ideer eller opfindelser kan omfatte såvel fysiske redskaber, måden arbejdet udføres eller organiseres på, eller det kan være en ny måde at bruge viden eller sig selv på. Konkurrencen løber over seks måneder. Indsendte godkendte forslag vil blive omtalt løbende på alle Dansk Sygeplejeråds medier. Rekruttering: 10 fejl du skal undgå Skal du ansætte en ny medarbejder? Her er 10 fejl, du skal undgå: 1. kandidaten ligner dig selv Du har for meget tillid til de kandidater, som ligner dig selv. 2. urealistiske forventninger Du stiller for høje og modstridende krav til den, som skal ansættes. F.eks.: Vi søger en person, som er både hurtig og analytisk. 3. Du vurderer medarbejdere i absolutte termer F.eks. siger du: Hans er en god medarbejder i stedet for at konkretisere, hvad du mener, og fortælle, at han er dygtig til procesarbejde, men ikke til at arbejde med mennesker. 4. førsteindtryk vejer for tungt Du bedømmer mennesker ud fra førsteindtrykket i stedet for nøje at undersøge deres baggrund. 5. Du går i den modsatte grøft Du ansætter en person, der er den komplette modsætning til den besværlige medarbejder, som du lige har opsagt. 6. Du stoler blindt på referencer Du stoler for meget på kandidatens referencepersoner og sætter ikke spørgsmålstegn ved deres troværdighed. 7. Delegationsfælden Du uddelegerer kritiske dele af rekrutteringsprocessen til medarbejdere, der ikke er klædt på til opgaven. 8. ustrukturerede interviews Du har ikke forberedt spørgsmålene ordentligt og kan derfor ikke sammenligne og bedømme kandidatens kompetencer. 9. Du blæser på de sociale kompetencer Du vurderer ikke kandidatens selverkendelse, motivation, empati og sociale færdigheder. 10. Du lader dig styre Du lader andre interesser end firmaets bedste påvirke rekrutteringen f.eks. hvis en af de øverste chefer vil have sin bedste ven ansat. (kb) Kilde: 6 FORKANTaktuelt NR. 3 oktober 2010

7 Vi vil have tillidsrepræsentanter for lederne Lederkommentar Foto: lizette kabré [ Af Irene Hesselberg, FOrmand for Lederforeningen i DSR ] Lederforeningen har oprettet et nyt ledelsescenter, som på tværs af landet skal varetage ledernes struktur uanset ledelsesniveau og ansættelsessted. Det skyldes bl.a., at den lokale forhandlings- og aftaleret for de ledende sygeplejersker pr. 1. januar 2011 overgår til Lederforeningen. Derfor har vi brug for en struktur, hvor der indgår ledertillidsrepræsentanter. Vi har brug for, at ledelsescenteret kan understøtte det lokale arbejde. At vi er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt med de bedst mulige betingelser for at sikre dine vilkår og muligheder som leder, uanset på hvilket ledelsesniveau du befinder dig. Og uanset om du er leder i det kommunale, regionale, statslige eller i det private område af social- og sundhedsvæsenet i Danmark. I den tid, Lederforeningen har eksisteret, har det været et stadigt stigende ønske at skabe en leder-tr eller talspersonstruktur til at støtte ledende sygeplejersker i hverdagen i bestræbelserne på bedre løn- og arbejdsvilkår for lederne, men også som et netværk til ledelsessparring og til informationsudveksling. Med udviklingen af lederrollen og de øgede funktioner og ansvarsområder, moderne ledere står med, er der også et øget behov for at skabe en struktur, der kan sikre indflydelse såvel i sundhedsvæsenets dagsordener, internt i vores egen organisation DSR som i forhold til professionsudvikling og den faglige ledelse. Lederforeningens bestyrelse har derfor besluttet at være lidt eksperimenterende. I perioden 1. oktober til 31. december 2010 laver vi et eksperiment på henholdsvis Aalborg Sygehus og i Ballerup Kommune, der i al sin enkelhed går ud på, at vi lader som om, vi allerede har en leder-tr-struktur. Bistået af ledende sygeplejersker på Aalborg Sygehus og i Ballerup Kommune vil vi danne os erfaring fra praksis: Hvad virker, hvad virker ikke. Hvem vil deltage, og hvad får forsøgsledertillidsrepræsentanterne ud af det? Hvad får de øvrige ledende sygeplejersker ud af at kunne bruge en leder-tr, og vil vores arbejdsgivere og andre samarbejdspartnere få nogle andre sparrings- og samarbejdsmuligheder med ledende sygeplejersker? Læs mere om, hvad vi har tænkt os med en leder-tr på side 28 under Nyt fra Lederforeningen. Husk også Lederforeningens generalforsamling den 27. oktober giv din mening til kende om, hvad en leder-tr skal bruges til. Irene Hesselberg FORKANTaktueltintervie 7

8 Kvittede lederkarriere Hvis vi tror, at plejen er god nok som den er, så er jeg bange for, at sygeplejen står i stampe, siger den 76-årige sygeplejerske Yrsa Andersen. Hun tog en ph.d. for ni år siden og kæmper stadig for at få mere evidens sygeplejen. [af BriTTa Søndergaard, journalist FOTO: SiMOn Klein-Knudsen] Fra sit skrivebord kan Yrsa Andersen se ud på høje fyrretræer, som omkranser de gule murstensbygninger med flade tage i et fredfyldt hjørne af hospitalskomplekset i Glostrup. På det lillebitte, velordnede kontor med linoleumsgulv, computer og ringbind på reolerne, passer den 76-årige sygeplejerske og ph.d. Yrsa Andersen den såkaldte sygeplejerskekohorte. Den ranke kvinde med det gråblonde hår og den statelige udstråling ligner ikke en sygeplejerske på vej på pension. Fire dage om ugen tager hun bilen fra hjemmet i Hillerød til Glostrup sygeplejersker, som i 1993 var fyldt 44 år, indgår i en unik database, der de seneste 17 år har kortlagt danske kvinders helbred og risiko for sygdom. F.eks. sammenhængen mellem indtagelse af hormoner og sygdomme som osteoporose, hjertesygdom og brystkræft. På baggrund af data fra kohorten er det bl.a. dokumenteret, at hormoner ikke som forventet forebygger hjertesygdom, men øger risikoen for brystkræft. Og senest er det påvist, at kvinders stress og belastninger i arbejdslivet øger risikoen for hjertesygdom, når de bliver ældre. >> 8 FORKANTinterview NR.3. oktober 2010

9 for forskning FORKANTinterview 9

10 Vi støder på problemer med f.eks. underernæring og pleje af kræftpatienter. Hvad gør vi f.eks. med de gamle, der ikke kan spise af fysiske og mentale grunde? Skal vi bare lade dem dø? I Frankrig giver man f.eks. ældre underernærede ekstra protein med sonde. Der er nogle områder, hvor vi går som katten om den varme grød og ikke gør noget ved det. Yrsa Andersen, sygeplejeforsker. Lige for tiden er der megen diskussion om kvinder og hjertesygdomme. Meget af den viden, vi har om hjertesygdom, er baseret på data indsamlet fra mænd. Kohorten er enestående, fordi vi kan undersøge de særlige faktorer omkring kvinders helbred, siger Yrsa Andersen og henviser til, at der er udpeget en arvtager: Sygeplejerske og ph.d.-stipendiat Mette Kildevæld Simonsen skal føre kohorten videre, når hun har afsluttet sin ph.d. I øjeblikket er Yrsa Andersens arbejde for sygeplejerskekohorten delvis ulønnet: Men jeg får også meget igen. Lysten til at stå op hver dag, siger Yrsa Andersen. For et par år siden mistede hun sin mand, og det var en medvirkende årsag til hendes beslutning om at fortsætte. Den flittige diplomat Yrsa Andersen fortæller kronologisk og nøgternt om sin karriere. Hun var viceforstander på Hillerød Sygehus og aspirerede til at blive chefsygeplejerske, da hun som 51-årig opgav sin lederkarriere for at satse på forskning og udvikling af sygeplejen. I 10 år var hun ansat som forskningskonsulent i Dansk Sygeplejeråd, og senere blev hun fuldtidsforsker. I 1990 tog hun som en af de første danske sygeplejersker en mastergrad i klinisk sygepleje i Canada, og som 67-årig færdiggjorde hun sin ph.d. Jeg trivedes egentlig godt som leder. Men i forbindelse med et WHOprojekt kunne jeg se, at hvis sygeplejen for alvor skulle udvikles, så var det nødvendigt med videnskabelige undersøgelser af effekten af plejen og færdigheder i at dokumentere sygeplejerskers handlinger. Yrsa Andersen er forbillede for mange unge ph.d.-studerende. Kolleger fremhæver hende som en arbejdsbi, der er kommet langt med flid og diplomati i en verden, hvor kampen om forskningspengene giver spidse albuer. Eller som overlæge Erik Obel, der oprindelig tog initiativ til sygeplejerskekohorten, udtrykker det: Blå bog Yrsa Andersen Hundrup er 76 år. Hun voksede op under beskedne kår som den ældste af otte søskende. Fik mellemskoleeksamen og skulle tidligt forsørge sig selv. Opnåede autorisation som sygeplejerske i Tog senere studentereksamen på aftenkursus. Som ung sygeplejerske arbejdede hun et år i England. Ansat som sygeplejerske på Hillerød Sygehus fra Afdelingssygeplejerske fra og oversygeplejerske fra Blev i 1976 udpeget som viceforstanderinde i Sygeplejeadministrationen på Hillerød Sygehus. Fra forskningskonsulent i Dansk Sygeplejeråd. Derefter var hun ph.d.-stipendiat ved Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning frem til Fra projektkoordinator ved Statens Institut for Folkesundhed. Og fra 2007 projektkoordinator ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden. 10 FORKANTinterview NR.3. oktober 2010

11 Hun er en dygtig forsker. Ikke af den innovative og fantasifulde slags, men den type, der lægger murstenene. Den registerforskning, hun udfører, er et slid og slæb. Samtidig er hun diplomatisk, vedholdende og god til ikke at optrappe konflikter. Selv fortæller Yrsa Andersen, at hendes engagement i høj grad hænger sammen med, at hun finder det spændende at få udledt en videnskabelig konklusion af undersøgelserne. Bedre pension som leder Jeg kom sent i gang med forskningen, og derfor har jeg haft meget, jeg skulle nå. Jeg har fået stor opbakning fra min familie, og de vil nok sige, at arbejdet er flydt ind i dagligdagen. Det kommer vel af, at man synes, det er sjovt. Men det er hårdt arbejde. Det kan tage et år at lave en videnskabelig artikel, og det kræver blod, sved og tårer at lave ansøgninger om penge, og mange gange får man nej. Hvis jeg var fortsat som ledende sygeplejerske, havde jeg nok haft en bedre pension. Men det har været spændende at lære at forske, og det er stadig en dejlig fornemmelse, når det lykkes at få data ned i en tabel, og når den videnskabelige artikel endelig er skrevet. Yrsa Andersen blev for alvor tunet ind på betydningen af forskning i sygepleje, da Verdenssundhedsorganisationen, WHO, i begyndelsen af firserne lancerede et ambitiøst sygeplejeprogram i Europa med titlen: People s Need for Nursing Care, og hun blev kontaktperson for projektet. Sygeplejeforskning i Europa har traditionelt ikke haft samme status som i USA og Canada. Og WHO kunne se, at forskning var nødvendigt for at udvikle faget. Vi skulle vurdere, om de konkrete handlinger i sygeplejen ændrede noget ved patientens tilstand. Dengang kunne vi konstatere, at det var et problem at beskrive patientens tilstand systematisk og objektivt. Vi manglede et fælles fagsprog, og det er nok et problem, som sygeplejen stadig kæmper med, fortæller Yrsa Andersen. Erfaringerne fra WHO-projektet gav hende blod på tanden. Der var på det tidspunkt ingen sygeplejeuddannelse på masterniveau i Danmark. Hun fik et stipendium af Dansk Sygeplejeråd og søgte optagelse på universitetet i Calgary i Canada. I 1985 tog hun af sted i 10 måneder, mens hendes mand og to halvvoksne børn blev hjemme. I 1990 rejste hun igen fem måneder til Canada og fik en mastergrad. Opholdet i Canada gav for alvor indsigt i den dokumenterede sygepleje og kvalitetssikring. Yrsa Andersen udarbejdede f.eks. et accelereret forløb for en hoftepatient med kun 12 dages indlæggelse. Det provokerede mange sygeplejersker. Yrsa Andersens anbefalinger kom på et tidspunkt, hvor den humanistiske sygeplejeforskning baseret på kvalitative interviews om patienternes oplevelser af behandlingen var i højsædet. Kritikerne mente, at man med den standardiserede plejeplan fjernede den individuelle pleje fra patienterne. Men selvom patienter er forskellige, ved vi, at de får tryksår, hvis de ligger for længe. Mange sygeplejersker er glade for den kvalitative metode, fordi man kommer så tæt på patienten. Og den metode er god til at fortælle om patientens oplevelser, men som sygeplejersker skal vi dække hele paletten af forskningsmetoder, lyder det fra Yrsa Andersen, der understreger, at hun er metodepluralist. Valget af forskningsmetode bestemmes af, hvilken problematik der skal afdækkes. Men den dokumentation, hun har kæmpet for, har en bagside. Mange sygeplejersker oplever, at skemaer stjæler tiden fra patienterne: Det er virkelig et dilemma. Jeg forven- >> FORKANTinterview 11

12 Hvis jeg var fortsat som ledende sygeplejerske, havde jeg nok haft en bedre pension. Men det har været spændende at lære at forske, og det er stadig en dejlig fornemmelse, når det lykkes at få data ned i en tabel, og når den videnskabelige artikel endelig er skrevet. Yrsa Andersen, sygeplejeforsker. 12 FORKANTinterview NR.3. september 2010

13 ter, at de evidensbaserede kliniske retningslinjer, der nu er på vej, kan være en hjælp til at forenkle dokumentationen. Med disse retningslinjer burde det være muligt at udvikle en elektronisk plejeplan, der kan hentes på computeren. Og hvad der er endnu mere vigtigt: At vi hele tiden retter et kritisk blik på det, vi gør, og spørger, om det nu også er det rigtige. Men det er som om, teknologien hidtil ikke har hjulpet os tilstrækkeligt på det område. Håb om 10 pct. på masterniveau Siden 2007 har Yrsa Andersen arbejdet som forsker ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden. Ud over sygeplejerskekohorten tæller hendes CV et væld af forskningsartikler om f.eks. ældre og hoftebrud og ældre og ernæring. I øjeblikket er hun f.eks. ved at få publiceret en artikel om ældres ernæring efter en undersøgelse af, hvordan 38 såkaldte måltidspiloter på et københavnsk plejehjem har hjulpet ældre med at spise og dermed knække den nedadgående vægtkurve. Én af konklusionerne er, at det ikke er nok at give ældre demente plejehjemsbeboere god kost. Det er mindst lige så vigtigt at hjælpe dem med at føre skeen op til munden, fortæller Yrsa Andersen. I dag mener Yrsa Andersen, at udfordringerne i sygeplejen på mange måder er de samme, som da hun startede sin forskerkarriere: de ældres ernæring at undgå tryksår og urinvejsinfektioner at sørge for et mere værdigt forløb for de ældre helt grundlæggende at skaffe bedre evidens for effekten af pleje og behandling. Her spiller de sygeplejefaglige ledere en afgørende rolle. De skal være med til at understøtte, at forskningsresultaterne kommer ud i praksis. Rigtig mange ledere har gjort meget for at fremme forskningen ved f.eks. at skaffe ressourcer til at uddanne forskere på ph.d-niveau, men det store problem i dag er at få forskningen ud i første række. Sygeplejersker skal blive bedre til at læse de videnskabelige artikler og gå bag om tallene, så de kan bruge forskningen i deres praksis. Inden for den medicinske forskning sker der en voldsom udvikling, og vi er som sygeplejersker nødt til at følge med. Vi støder på problemer med f.eks. underernæring og pleje af kræftpatienter. Hvad gør vi f.eks. med de gamle, der ikke kan spise af fysiske og mentale grunde? Skal vi bare lade dem dø? I Frankrig giver man f.eks. ældre underernærede ekstra protein med sonde. Der er nogle områder, hvor vi går som katten om den varme grød og ikke gør noget ved det. Ét af svarene på udfordringerne er efter Yrsa Andersens opfattelse nysgerrige sygeplejersker, der hele tiden stiller spørgsmål til gængse måder at udføre pleje og behandling på: Hvis vi mener, at plejen er god nok, som den er, så er jeg rigtig bange for, at vi står i stampe. Jeg håber, vi når derhen, hvor 10 pct. af alle sygeplejersker får en uddannelse på masterniveau, og 5 pct. bliver ph.d.er. Det tror jeg vil kunne give sygeplejen et løft. Ledere kan udmønte forskning i praksis Sygeplejeforsker Yrsa Andersen mener, at lederne spiller en afgørende rolle, når resultaterne fra sygeplejeforskningen skal udmøntes i praksis. Hun anbefaler derfor, at: lederne styrker opbygningen af gode forskningsmiljøer i klinikken. lederne understøtter initiativer, der kan få ny forskning implementeret, og får vurderet, om kvaliteten af plejen bliver bedre og mere cost-effektiv. sygeplejerskers interesse for forskning understøttes ved at etablere journal clubs, hvor man støtter og vejleder sygeplejersker i at læse og fortolke videnskabelig forskning. Det sker allerede nogle steder. klare kliniske retningslinjer følges, når forskningsresultaterne skal udmøntes i praksis. FORKANTinterview 13

14 Vi skal holde fokus på Det nordjyske sygehusvæsen skal organiseres efter patientforløb. Konsulenter foreslår, at behandlinger fremover bliver planlagt i pakker, afdelingsledelser skal nedlægges og erstattes af forløbsledelse med budgetansvar. Øjenafdelingen har allerede i dag stor erfaring i at planlægge efter patientforløb, og min påstand er, at ledelsesbehovet ikke bliver mindre. [af Lene Berg, oversygeplejerske FOTO: Søren Svendsen] Kan der være mere end ét sygehus og én sygehusledelse i en region med indbyggere, hvis der skal være konkurrencedygtige, højt specialiserede funktioner? Det er det befolkningsunderlag, der er forudsætningen for et universitetshospital, og som svarer til Sundhedsstyrelsens specialeudmelding. Men en analyserapport fra konsulentfirmaerne Muusmann og 4IMPROVE vil dele sygehusene op. Ifølge konsulentfirmaerne skal sygehusene deles op i et Aalborg Universitetshospital af samme størrelse som det nuværende Aalborg Sygehus, der ledes af en tredelt sygehusledelse. I rapporten foreslår konsulenterne, at resten af sygehusene i regionen bliver samlet i Regionssygehus Nordjylland under ledelse af en direktør og vicedirektør. Endvidere skal der være sundhedsfaglige centerledere på de enkelte geografiske enheder i Regionssygehuset, patientforløbsorientering og sammenhængende patientforløb som princip for organisering af væsentlige dele af behandling og pleje på tværs af specialerne. Behandlinger planlægges i pakker (som kræftpakkerne). Sektorerne nedlægges og integreres i de eksisterende sygehuses afdelinger. Over tid bliver afdelingsledelserne nedlagt og erstattet med forløbsledelse med budgetansvar. Lægerne skal ifølge planen organiseres i specialeråd uden ledelsesansvar. Det rejser nogle spørgsmål: Hvordan bliver Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding implementeret i en struktur, der er bundet op på patientforløb? Hvordan rekrutterer vi speciallæger til specialer, som ikke har et tilstrækkeligt patientunderlag i forhold til Sundhedsstyrelsens krav? Hvordan bevarer vi det faglige miljø i specialerne? Det faglige miljø i anæstesi- og ortopædisektoren i den nuværende sektororganisering bliver fremhævet positivt i rapporten, men hvad skal det erstattes af? Hvordan skal den akutte funktion FAM i Regionssygehuset, som dækker Himmerland, Thyområdet og Nordvendsyssel, varetages? Hvordan rekrutterer vi læger til undervisning af lægestuderende? Hvordan kommer ledelsesstrukturen til at se ud på afdelings/behandlingsenhedsniveau? Hvor ligger personaleledelsen af de mange forskellige faggrupper i sygehusene? Hvordan bliver brugerindflydelsen for borgerne? Farligt at dele specialer op Jeg antager, at der ikke er plads til mere end ét sygehus med én ledelse i Region Nordjylland, som er landets mindste målt på indbyggertal. Og den antagelse vil jeg forsøge at illustrere på mikroplan ud fra min egen arbejdsplads, hvor jeg er ledende oversygeplejerske og den ene part af afdelingsledelsen på Øjenafdelingen på Aalborg Sygehus. I 2004 blev afdelingen en funktionsbærende enhed med det store afsnit i Aalborg og en mindre enhed i Hjørring, Sygehus Vendsyssel, hvor der havde været manglende speciallægedækning igennem flere år. Over de sidste ca. 10 år er afdelingen i Aalborg vokset med mere end 100 pct. Flere læger, lægesekretærer, fotografer og sygeplejersker; årsagen er gode muligheder for faglig udvikling og flere behandlingsmodaliteter inden for øjenspecialet. Afdelingsledelsen er ansvarlig for patientbehandling og pleje, den faglige udvikling, organisering, arbejdstilrettelæggelse mv. Vi har bl.a. iværksat et fortløbende projekt med medstyrende grupper på tværs af afdelingens faggrupper. Det var med til at sikre faglig udvikling i alle dele af afdelingen, høj kvalitet, patientsikkerhed, fyldestgørende dokumentation og god information til patienterne. Ca. 90 pct. af øjenpatienternes forløb involverer ikke andre afdelinger. Øjenafdelingen kan ses som en organisatorisk 14 FORKANTET LEDIGT ØJEBLIK NR. 3 oktober 2010

15 kerneydelsen enhed, som har brug for at involvere andre afdelinger ved ca. 10 pct. af forløbene. I eksempelvis akutmodtagelse FAM, diagnostiske enheder, sengeafdeling og sammedagskirurgi. Hvis Øjenafdelingen bliver delt op i to adskilte afdelinger, som beskrevet i Muusmann-rapporten, er der stor risiko for, at vi kommer under det kritiske antal speciallæger, og at patientgrundlaget bliver for lille. Dermed er der også stor risiko for, at speciallægerne finder mere udfordrende job i andre regioner. Patientforløbsorganisering fungerer allerede i dag i Øjenafdelingen i og med, at afdelingens medstyrende grupper hver især arbejder tværfagligt med netop løbende justering af patientforløb, herunder visitation, administration, planlægning, registrering, PRI-dokumenter, klinisk indsats etc. På Øjenafdelingen er det også en solidt funderet erfaring, at forløbsorienteringen giver planlægningsmæssige udfordringer især i den udstrækning, planlægningen involverer ressourcer, der trækkes på i forbindelse med flere forskellige forløb. Afdelingens erfaringer med ledelsesbehovet er, at det ikke bliver mindre tværtimod. Hvis jeg vover at overføre Øjenafdelingens erfaringer til indførelsen af forløbsorienteret organisation som grundprincip for et helt regionalt sygehusvæsen, så skal man nok regne med, at det bliver aktuelt at indføre nye, forbedrede planlægningsværktøjer i forhold til patientforløb mv. I organiseringen af fremtidens sygehusstruktur bliver det meget vigtigt af have fokus på kerneydelsen, den faglige udvikling. At der er handlerum og økonomisk råderum for ledelserne på forskellige niveauer, hvis vi skal fastholde og tiltrække velkvalificeret personale til det nordjyske sygehusvæsen fremover. Blå bog Lene Berg er ledende oversygeplejerske på Øjenafdelingen på Aalborg Sygehus. Bestyrelsesmedlem i Lederforeningen, Dansk Sygeplejeråd. Har diplomuddannelse i ledelse fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole og diplomlederuddannelse i Sundhedsvæsenet. Har arbejdet med ledelse siden 1980 i København og Aalborg, dels afdelingssygeplejerske indtil 1991 og derefter oversygeplejerske. Er gift og har to voksne børn og et barnebarn. Deltager i revisionen af 2. generation af Sundhedsaftaler mellem kommunerne og Regionen. Arbejder med revisionen af Samarbejdshåndbog mellem Aalborg Sygehus og de fire nærmeste kommuner. Et ledigt øjeblik FORKANTET LEDIGT ØJEBLIK 15

16 Kliniske forskningsenheder og universiteter melder om en stigende interesse for sygeplejeforskning. Sygeplejersker ønsker i stigende grad at dokumentere behandling og pleje. Flere sygeplejersker tager [af AnneTTe Hagerup, journalist] Flere og flere danske sygeplejersker vælger i disse år en forskerkarriere. Tendensen bekræftes af kliniske forskningsledere landet over. Lederen af Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje ved Aalborg Sygehus, ph.d., cand.cur. Charlotte Delmar fortæller, at produktionen af ph.d.'er i 2010 foreløbig er helt oppe på seks styk. Samtidig er syv sygeplejersker i gang med et ph.d.-projekt med udgangspunkt i forskningsenheden, i daglig tale kaldet FoKSy. Forskningslysten stiger Til sammenligning var Charlotte Delmar selv den eneste ph.d.-uddannede forsker i sygepleje fra enhedens start i 2000 og frem til I efteråret 2004 blev FoKSy s første egne ph.d.'er færdige, således at man fra 2004 var to forskere på stedet. For at en forskningsenhed som vores skal blive en succes, må vi have en kontinuerlig produktion af ph.d.- sygeplejersker, som er kvalificeret til at virke selvstændigt som kliniske sygeplejeforskere. Forskningsenheden 94 danske sygeplejersker har siden 1976 taget en ph.d.-grad. Tallet fremgår af en opgørelse over danske ph.d.-studerende sygeplejersker, som Aarhus Universitet (Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed) og SDU (Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut) har foretaget i fællesskab. Det fremgår også, at 54 danske sygeplejersker p.t. er i gang med et ph.d.-projekt. Professor, doktor i folkesundhedsvidenskab Lis Wagner har været forskningsleder af Enheden for Sygeplejeforskning på Syddansk Universitet, SDU, siden starten for fem år siden. Hun fortæller, at enheden desværre ikke har en nøjagtig opgørelse over antallet af ph.d.-studerende sygeplejersker på landsplan, da sygeplejerskerne ikke har pligt til at indberette, at de er gået i gang med et ph.d.-studium. Men det er mit indtryk, at der er en stigning i antallet af sygeplejersker, der har lyst til at gå i gang med en ph.d.-uddannelse. Således har vi hvert år mærket en fremgang i antallet af sygeplejersker, der ønsker at tage en forskeruddannelse her hos os, og for øjeblikket er 15 indskrevet ved Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet. er en integreret del af Aalborg Sygehus daglige drift, og den synlighed betyder, at der er en stærk sammenhængskraft mellem klinisk sygepleje, forskning, udvikling og uddannelse. Vi har bl.a. udarbejdet en kompetenceprofil af en forsker, og med den i hånden har oversygeplejerskerne fået et redskab, som sætter dem i stand til at spotte kommende forskertalenter. Aalborg Sygehus består i dag af fire centre, og Charlotte Delmar forventer, at der vil være en postdoc.-sygeplejerske (sygeplejeforsker med ph.d.- grad) på hvert center senest i Med tiden skulle der gerne være kliniske sygeplejeforskere inden for alle sygehusets mange fagspecialer. Vi er allerede i gang med at uddanne afdelingsspecifikke ph.d.'er, fortæller Charlotte Delmar. Evidens til gavn for patienten Kirsten Lomborg, afdelingsleder, lektor, ph.d. på Afdeling for Sygeplejevidenskab på Aarhus Universitet, kan også notere en stigende interesse blandt sygeplejersker for at gå forskervejen. Vi har haft en stor tilgang af ph.d.-studerende gennem de seneste fem år, og den tendens ser ud til at fortsætte. Ved Afdeling for Sygeplejevidenskab er 17 sygeplejersker i øjeblikket i gang med et ph.d.-projekt og følger afdelingens ph.d.-program. 16 FORKANTStrømninger Nr. 3. oktober 2010

17 en ph.d.-grad Kirsten Lomborg forklarer, hvorfor sygeplejersker vil forske: ArkivFOTO: istock Rent metodisk adskiller sygeplejeforskning sig ikke fra andre forskningsdiscipliner. Men vi interesserer os primært for sygeplejefaglige spørgsmål som f.eks., hvordan vi kan forbedre plejen af en bestemt gruppe patienter? Noget af det, vi er særlig gode til, er at få patientperspektivet frem. Hvordan klarer patienten eksempelvis selv at leve med sin sygdom og konsekvenserne af den? Tidens krav om evidensbaseret praksis spiller nok også ind på interessen for at forske, siger Kirsten Lomborg. I dag er det ikke nok, at vi har en fornemmelse eller erfaring for, hvad der gavner patienten. Vi skal vide, hvad der gavner, og hvorfor det gavner. Det, vi foretager os som sygeplejersker, skal bygge på god kontakt med og inddragelse af den enkelte patient, men bestemt også på bedst mulige generelle viden og evidens. Bispebjergs strategi På Bispebjerg Hospital satser man i disse år målrettet på forskning. Leder af Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, ph.d. Susan FORKANTStrømninger 17

18 Ny forskningsstrategi Rydahl-Hansen, startede i 1999 sin egen forskerkarriere som ph.d.-studerende på Aarhus Universitet. Hun var dengang klinisk oversygeplejerske på Bispebjerg Hospital. På det tidspunkt var der en gryende interesse for at ansætte forskningsledere rundt om på nogle sygehuse, selvom ressourcerne ikke altid rakte til at opfylde ambitionerne, som var høje. I dag er alle heldigvis enige om, at sygeplejeforskning tager tid og kræver strategisk planlægning, siger Susan Rydahl-Hansen, som har været leder af Forskningsenheden på Bispebjerg siden Enheden har siden 2008 også omfattet Frederiksberg Hospital, som er Bispebjergs parhospital. Betingelsen for at starte et ph.d.- projekt er, at det skal være klinisk relevant. Klinik og forskning hænger mere og mere sammen. Vi skal ikke bedrive forskning for forskningens skyld I Dansk Sygeplejeråd har man i eftersommeren vedtaget en handleplan, der skal resultere i en ny forskningsstrategi til foråret næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, fortæller, at formålet vil være at synliggøre sygeplejeforskningen og sikre den øget politisk bevågenhed. I dag går langt de fleste forskningsmidler til den lægevidenskabelige forskning. Vi vil gerne have kanaliseret flere penge over i sygeplejeforskning, som bl.a. giver os stor viden om, hvordan patienten selv oplever sin sygdom. Sygeplejeforskning fokuserer på elementer som den patientnære pleje og behandling, som kommer meget tæt på borgerne. Vi vil også arbejde for at sikre karriereforløb til sygeplejeforskere, så de forskningsresultater, de skaber, kan blive brugt til gavn for patienterne i klinikken. Ifølge Dorte Steenberg skal der derfor sættes flere penge af til ph.d.-projekter til sygeplejersker, som ønsker at uddanne sig til forskere. Endvidere skal sygehusene skabe det nødvendige antal stillinger til sygeplejeforskerne. I øjeblikket lider sygeplejeforskningen af en mangel på faste statslige forskningsmidler. Sygeplejeforskerne er i stedet henvist til at søge støtte fra eksterne fonde. Ikke nok med at det er spild af ressourcer, at højtuddannede forskere skal bruge deres tid på at søge diverse fonde om penge. Det kan også være en barriere for potentielle forskerspirer, som undlader at gå i gang af samme årsag, siger Dorte Steenberg. Hun forklarer, at Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil skal: medvirke til udpegning af strategiske satsningsområder for sygeplejeforskning øge antallet af sygeplejersker med forskerkompetence og erfaring bidrage til netværksdannelse mellem de forskellige forskningsmiljøer og institutioner inden for sygeplejen arbejde for økonomiske ressourcer til sygeplejeforskning medvirke til at øge antallet af stillinger, hvor sygeplejeforskeres kompetencer kan udfoldes. alene. Vi er nødt til at tænke forskning i forhold til klinisk praksis, og her er det en forudsætning, at vi praktiserer evidensbaseret sygepleje og uddannelse. Det, jeg ser som en styrke, er, at vi får udviklet forskningsbaseret viden, som er relevant for den kliniske praksis. At vi bruger ressourcerne der, hvor behovet for ny viden er størst, siger Susan Rydahl-Hansen. Forskningsenheden lagde ud med ganske få ph.d.-projekter, men antallet er stigende. Alene i 2010 afslutter tre sygeplejersker deres ph.d.-projekter. Herudover er fem andre i gang med et ph.d.-forløb og yderligere seks er på vej. Vores dilemma her er, at al forskning er finansieret via eksterne fonde. Det er kun min løn, der betales af hospitalet. Det afholder dog ikke Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje fra at have en ambitiøs forskningsstrategi, som revideres hvert andet år. Af strategien fremgår det, at samtlige sygehusets 11 specialer i 2017 skal have mindst én ph.d.-uddannet sygeplejerske. Og det når vi også, forsikrer Susan Rydahl-Hansen. 18 FORKANTStrømninger NR.3. oktober 2010

19 Konference: Ledelse af det udliciterede plejehjem Dansk Sygeplejeråds Lederforum og DI Service arrangerer en konference, der handler om, hvordan du i praksis håndterer ledelse og udlicitering af plejehjem. Konferencen bliver afholdt den 2. november 2010 kl på Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, København. Her kan du få svar på: Hvordan du sikrer et godt forløb i forbindelse med udliciteringen. Hvordan du sikrer god medarbejderinddragelse i forløbet. Hvad der sker med medarbejdernes overenskomster i forbindelse med virksomhedsoverdragelse. Hvordan fremtiden ser ud som privatansat. Hvordan bliver brugerne påvirket. Deltagelse er gratis. Tilmelding senest den 26. oktober på eller på hvor du også kan finde programmet. Kom til generalforsamling i Lederforeningen Lederforeningen afholder generalforsamling den 27. oktober 2010 kl Inden generalforsamlingen afholdes en scenarieworkshop På udflugt med fremtidens leder-tr. Workshoppen er en invitation og en udfordring til alle ledende sygeplejersker, som vil sætte deres fingeraftryk på fremtidens leder-tr i Lederforeningen. Workshoppen gennemføres som optakt til den drøftelse og beslutning, som generalforsamlingen skal foretage om leder-tr. Resultaterne fra workshoppen vil blive inddraget i selve generalforsamlingen. Både generalforsamling og workshop holdes på Bispebjerg Hospital, Uddannelsescenteret, indgang 50, Tuborgvej 235, København. Forslag til dagsorden til generalforsamlingen: Valg af dirigent Valg af stemmetællere Godkendelse af dagsorden Godkendelse af forretningsorden Beretning om Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråds virksomhed Forelæggelse af regnskab og budget til orientering Bestyrelsens forslag Forslag til Lederforeningens fremtidige lokale struktur, herunder en TR-ordning Forslag til vedtægtsændring Indkomne forslag Eventuelt. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være Lederforeningen i hænde senest den 13. oktober 2010 på Af hensyn til forplejning skal du senest den 19. oktober tilmelde dig pr. mail til og angive navn, DSR-medlemsnummer, samt om du deltager i både generalforsamling og workshop eller kun den ene del. FORKANTaktuelt 19

20 [af AnneTTe Hagerup, journalist] Ny viden til gavn for patienter Et aktivt forskningsmiljø virker stimulerende på alle niveauer og kan være med til at tiltrække både sygeplejersker og økonomiske ressourcer. Forkant har talt med tre chefsygeplejersker for at høre, hvilke vilkår sygeplejeforskning har på deres arbejdspladser. 1 Bliver sygeplejeforskning prioriteret? 2 Hvilken betydning har det for klinikken, at man ansætter forskere? 3 Hvordan gavner det dig som leder, at I har sygeplejeforskere ansat? Hvad kan du bruge forskerne til? 20 FORKANT3X3 NR. 3 oktober 2010

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

Arbejde for repræsentation af sygeplejersker og de øvrige MVUgrupper i forskningsrådene og deres vurderingsudvalg.

Arbejde for repræsentation af sygeplejersker og de øvrige MVUgrupper i forskningsrådene og deres vurderingsudvalg. DSR - områder Udfordringer Anbefalinger til DSR Finansiering Rekruttering og fastholdelse af forskere samt forskeruddannelse af sygeplejersker kræver finansiering. Det er vanskeligt for sygeplejersker

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Hallen Dato: 28. oktober 2010 kl. 17.30 Ved indgangen Kontrol af medlemskab.

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

TEMADAG SYGEPLEJE I DEN PALLIATIVE INDSATS EN ARBEJDSDAG OM KOMPETENCEUDVIKLINGEN I FREMTIDEN. Mandag d. 10.juni kl. 9.00 16.00

TEMADAG SYGEPLEJE I DEN PALLIATIVE INDSATS EN ARBEJDSDAG OM KOMPETENCEUDVIKLINGEN I FREMTIDEN. Mandag d. 10.juni kl. 9.00 16.00 TEMADAG SYGEPLEJE I DEN PALLIATIVE INDSATS EN ARBEJDSDAG OM KOMPETENCEUDVIKLINGEN I FREMTIDEN Mandag d. 10.juni kl. 9.00 16.00 Dansk Sygeplejeråd, Skt. Annæ Plads 30, Kvæsthuset 1008 København K Intro

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Fysioterapeuter og ledelse Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Min baggrund Uddannet i 1985 Blev afdelingsfysioterapeut i 1989 Bispebjerg Hospital Overfysioterapeut Klinik for rygmarvskader 1996 Rigshospitalet

Læs mere

Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers Forskningsstrategi Regionshospitalet Randers 2012-2014 Regionshospitalet Randers Indledning Forskningsstrategien skal medvirke til at udnytte hospitalets geografiske placering som en unik og positiv særstilling

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Retningslinjer for tildeling af stipendier

Retningslinjer for tildeling af stipendier Retningslinjer for tildeling af stipendier fra Dansk Sygeplejeråds Stipendiefond samt M.L. Jørgensen og Gunnar Hansens Fond Retningslinjer for tildeling af stipendier fra Dansk Sygeplejeråds Stipendiefond

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Ledelse af forskning og udvikling hvilke kompetencer er der behov for hos de kliniske ledere?

Ledelse af forskning og udvikling hvilke kompetencer er der behov for hos de kliniske ledere? Ledelse af forskning og udvikling hvilke kompetencer er der behov for hos de kliniske ledere? Karsten Bech Centerchef, dr. med., MPA Sygehus Sønderjylland Hvis vi bare kunne! If you pick the right people

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd Forskning i Fremtiden DaSys forskningskonference, 16. November 2011 Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd 2 En fremtid for forskning i sygepleje Er der en fremtid for sygeplejen? Hvad er fremtiden

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Et ledelsesudviklingskoncept, der understøtter relationel koordinering

Et ledelsesudviklingskoncept, der understøtter relationel koordinering Kik ind i ledelsesudviklingsværkstedet! Et ledelsesudviklingskoncept, der understøtter relationel koordinering Case fra projektet Relationel Koordinering, Region Nordjylland Juni 2014 Forfatter: Specialkonsulent

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Når opgaver skal flyttes

Når opgaver skal flyttes Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Nye trends. i samarbejde og organisering. Konference

Nye trends. i samarbejde og organisering. Konference Nye trends i samarbejde og organisering Konference 27. januar 2014 Nye trends i samarbejdet og organisering Nye samarbejdsmodeller i sundhedsvæsenet skal understøtte sammenhængende og effektive patientforløb.

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Workshoppen. 1. Ledelse af et fag Sygepleje 2. Visioner på hvilket strategier niveau

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Referat godkendt den 10. april 2014

Referat godkendt den 10. april 2014 Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje Uddannelsesregion Øst Hold 16 Referat godkendt den 10. april 2014 Roskilde den 10. april 2014 IR/RDA Referat fra møde i Specialuddannelsesrådet for Specialuddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Vi bygger bro over sektorgrænsen

Vi bygger bro over sektorgrænsen Vi bygger bro over sektorgrænsen Foto: Philip Lindgreen Rosted Fælles Landskonference for Sygeplejersker i Primærsektor og Gerontologiske og Geriatriske sygeplejersker 25. og 26. Marts 2009 Hotel Nyborg

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere