Finansminister H. P. Hansen gaar. Det er ikke godt med Helbredet, og allerede sidste Efteraar ønskede han at fratræde.
|
|
- Mikkel Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Finansminister H. P. Hansen gaar. Det er ikke godt med Helbredet, og allerede sidste Efteraar ønskede han at fratræde. I aftes meddeler Vestsjællands Social-Demokrat, at Finansminister H. P. Hansen har indsendt sin Afskedsbegæring, der i Gaar var forelagt Kongen. Overanstrengelse og Søvnløshed. I et Interview udtaler Finansministeren til Bladet, at han i længere Tid har lidt af Søvnløshed og har maattet tage Sovemidler. Der er ingen paaviselig Sygdomstegn, men Lægen erklærede, at Ministeren maatte aflastes i sit Arbejde. Efter Henstilling fra Statsministeren indvilgede H. P. Hansen i at fortsætte sit Arbejde som Minister til efter Rigsdagssamlingens Afslutning. Ministeren omtaler den omfattende Gerning, der er at udøve i Finansministeriet, og Bladet spørger, om det ikke har været muligt at fortsætte og faa tilvejebragt en Lettelse i Ministerens Arbejde. Hertil svarede H. P. Hansen: Nej! Det er muligt, at andre vil slippe lettere over det, end jeg har kunnet, men er man 60 Aar, naar man gaar ind til Ministergerningen, og man Livet igennem har været vant til at arbejde selv med Detailspørgsmaal i de Sager, der skal behandles, saa kan man ikke lægge sine Arbejdsmetoder om, og saa bliver Virksomheden i Finansministeriet for krævende. Heri ligger egentlig Finansministerens Motivering for sin Afskedsbegæring, og han udtaler sluttelig: Jeg føler, at jeg ikke har Kræfter til en Fortsættelse af Arbejdet i et Omfang, saa det kan tilfredsstille mig, og at gøre det halvt vil jeg ikke. Statsminister Stauning har gentagne Gange under vore Samtaler om Sagen søgt at faa mig til at ændre min Opfattelse, men jeg har maattet fastholde mit Ønske, og Stauning har ogsaa indset, at det var berettiget. De fire haardeste Aar, han har oplevet. I en Samtale med Politlken" minder Ministeren om, at han ved Rigsdagssamlingens Begyndelse sidste Efteraar pludselig blev syg med stærk Feber. Det lykkedes Lægen at faa ham stablet paa Benene, saa han kunde forelægge Finansloven, men allerede dengang følte han, at Tiden nu var inde til, at han maatte aflaste sig. Statsministeren bad ham fortsætte til Nytaar, men ved Nytaarstid var der ogsaa Vanskeligheder for en Tilbagetræden. Det er, siger Ministeren, de fire haardeste Aar, jeg har oplevet, og jeg har dog ellers ikke danset paa Roser i al min Tid. Men naturligvis: det har jo ogsaa været fire ekstraordinære Aar med alle de Vanskeligheder, som den økonomiske Omvæltning har ført med sig. Ligegyldigt hvor meget jeg har slidt i det, selv om mit Arbejdsbord var ryddet om Aftenen, naar jeg gik hjem, om Morgenen, naar jeg kom igen, var det atter fuldt af Sager, der skulde afgøres. Disse fire Aar som Finansminister er det værste Job, jeg nogensinde har haft! Hvem bliver Efterfølgeren? Statsminister Stauning udtaler paa Forespørgsel, at han ikke kan sige noget bestemt om, hvornaar den nye Finansminister vil blive udnævnt, men han antager om en Uge eller to. Hr. Stauning tilføjer, at det er med den største Beklagelse, han har modtaget Meddelelsen fra Finansministeren om hans Beslutning. Der har været det bedst mulige Samarbejde mellem ham og det øvrige Ministerium, og han har klaret sit vanskelige Hverv paa en fortrinlig Maade. Allerede da Hr. Bramsnæs for fire Aar siden gik af som Finansminister, nævnedes Landstingsmands, Skattedirektør Buhl som den kommende Mand. Naar man nu er
2 henvist til at gætter sig frem - og Hr. Stauning nægter med et Smil og fortælle, hvad der staar i hans Lommebog om Finansministeremner -, er det det samme Navn, der træder i Forgrunden. Finansminister H. P. Hansen er 65 Aar gammel. Han var Folketingets myndige Formand en Række Aar, til han i 1932 overtog Forsvarsministerstillingen ved L. Rasmussens Afgang. Men allerede Aaret efter, da Hr. Bramsnæs udnævntes til Nationalbankdirektør, forflyttedes han til Finansministeriet. Hr. H. P, Hansen vil ikke helt sige det offentlige Liv Farvel, han agter at bevare sit Folketingsmandat i hvert Fald Valgperioden ud, ligesom der maaske kan være Tale om, at han modtager Genvalg som Formand for Købstadforeningen. Finansminister H. P. Hansen, som af Helbredshensyn tager Afsked fra sit Embede, er født i Nykøbing 1872 som Søn af Arbejdsmand Ole Hansen. Ogsaa som Minister har han haft Hjem i Slagelse, hvor han tidligere var Redaktør og Borgmester. Han er stadig Medlem af Slagelse Byraad og Formand for Købstadforeningen. Fra fattig Bydreng til Minister. Den snart 65-aarige Finansminister H. P. Hansen fortæller til Socialdemokraten om sin Barndomstid i Nykøbing Jeg er født i Nykøbing, hvor min Far var Arbejdsmand. Han tjente 12 Kr. om Ugen, en efter Datidens Forhold rigtig god Løn. Far døde, da jeg var 10 Aar, og saa sad Mor tilbage med 5 Børn, hvoraf den ældste lige var kommet i Snedkerlære. Den Gang var der ingen Hjælp for en Enke undtagen Fattighjælp, og det vilde Mor ikke have. Saa maatte vi alle efter Evne bidrage til Hjemmets Opretholdelse. Jeg havde et halvt Aar i Forvejen begyndt med Byplads, og da jeg blev 10 Aar, fik jeg tillige Plads som Arbejdsdreng paa en lille Tobaksfabrik. Jeg strippede Tobaksblade til Cigarer og gik desuden Skraaspinderne til Haande. Jeg har været med til at lave adskillig god Sovs til Skraatobak. Vi gik kun i Skole hveranden Dag, 6 Timer. Ellers var Dagen inddelt saaledes: Paa Byplads fra Kl. 7 til 8, i Skole fra Kl. 8 til 2½, derefter paa Fabriken til Kl. 7 og saa igen i Byplads fra Kl. 7 til 8 om Aftenen. Den Dag, vi ikke var i Skole, gik det saaledes: Byplads Kl. 6-7, Fabriken 7-12, Byplads Kl. 12-1, derefter fri til Kl. 6 og saa paa Byplads Kl Om Søndagen var Butikerne jo aabne til Kl. 9 og efter Kl. 4 om Eftermiddagen, og det bevirkede, at man skulde møde paa Bypladsen to Gange hver Søndag. Fra mit 12. Aar kom jeg paa et Garveri... Fortjenesten var 75 Øre om Ugen som Bydreng og 1 Krone som Arbejdsdreng. Efter Konfirmationen kom H, P. Hansen i Plads paa en Gaard i Nakke, sejlede siden som Skibsdreng og Kok, men gik saa i Land i København og blev Lagerarbejder...
3 Omtale 13/7 (fuldt gengivet) Plovkarlen fra Nakke, der blev Finansminister. Det var de hvide Sejl over Isefjorden og Kattegat, der spændte Udlængslen og førte den unge Hans Peter Hansen ind i det Miljø, der blev Grundlaget for hans enestaaende Karriere. En Samtale med den afgaaende Minister, hvori han fortæller Træk fra de unge Aars Kampe, men ogsaa siger sin Mening om Dagens og Tidens vanskelige Problemer. En minister gaar. Mange Penne har i den Anledning været i Aktivitet, mange mærkelige Formodninger fremsat. Og dog er det en ganske naturlig Ting, der sker. I 47 Aar har Finansminister H. P. Hansen deltaget i politisk Arbejde, i 24 Aar været Folketingsmand, i næsten 30 Aar Byraadsmedlem, i 10 Aar Borgmester, og nu i næsten 5 Aar været Medlem af Regeringen kun meget udspekulerede Skumlere kan af den Omstændighed, at denne Mand nu har ønsket at frigøre sig for en Ministers anstrengende og krævende Hverv, udlede andet eller mere end det, han selv har angivet som Grund. Om faa Dage, sandsynligvis i Begyndelsen af næste uge, rykker H. P. Hansen da ud af Finansministeriets smukke, gamle Kontor paa 1. Sal i Kancellibygningen ud til Christiansborg Slotsplads. Her opsøger vi ham for et Interview paa Falderebet, og her fortæller han os, jævnt og tilforladeligt, som hans Væsen er, og uden brug af et eneste stort Ord, om den næsten eventyrlige Karriere, han har bag sig, fra han som forældreløs 10 Aars Dreng matte tage sin Skæbne i sin Haand og til han nu forlader en af Statens højeste, mest byrdefulde og betydningsfulde Poster. Drømmene om at blive Skibskok. Det er snart nogle Aar siden, H. P. Hansen, De forlod Ploven og gav Dem til at studere til Finansminister? Det er 47 Aar siden, ja at jeg forlod Landbruget om end dog ikke for at studere til Minister, som De siger; det var helt andre Tanker og Drømme, som besjælede En dengang. Jeg tjente i Nakke. Der var Udsigt over Fjorden og udover Kattegat, og naar jeg gik her, saadan mest om Foraaret, naar alting brød, og Solen skinnede paa de mange hvide Sejl derude, saa kom Udlængslen mod de fjerne Lande. Den var slet ikke til at modstaa. Saa stak De af? Ja, det gjorde jeg, paa en pæn maade dog; der skal være Orden i alting. Min Tanke var at blive Kok og senere Hovmester paa en ordentlig Skude. Jeg blev ogsaa godtnok Kok, d. v. s. i Fritiden, for paa det Skib, jeg var forhyret med i det halve Aar, jeg sejlede, maatte jeg i al den øvrige Tid gaa i Sjak med dem, der ladede, stuvede, arbejdede ombord og lossede, naar vi var i Havn igen. Det var ikke just det, jeg havde tænkt mig derhjemme i Nakke, og da saa i øvrigt Sømandsstrejken i 1890 hindrede mig i at komme paa Langfart, naa, ja, saa gik jeg i Land igen, og her blev jeg. De første Kampaar og siden. Vi fører Samtalen ind paa de politiske Kampaar i 90 erne. Der kommer et eget Liv i Ministerens klare, stærke Øjne; han fortæller om sin første Tillidspost indenfor Socialdemokratiet, som han straks efter sin Ankomst til København meldte sig ind i; det var som Kasserer i en af Afdelingerne i den store, gamle 5. Kreds. Her vandt han sine første større Sejre ikke mindst efter af 5. Kreds ved Omlægningen i 1894 blev delt i en 3-4 Kredse. Her var nok at tage fat paa for en ung, begejstret Arbejder. Om Aftenerne, naar Partiarbejdet ikke beslaglagde Tiden, udvidede han sine Kundskaber ved flittige Besøg Vinter efter Vinter i Studentersamfundets Aftenundervisning. Lederne indenfor Partiet lærte at vurdere ham, og i 1900 kom da ogsaa Hans Time, idet man gjorde ham
4 il Forretningsfører ved Fyns Socialdemokrat. To Aar efter blev han Redaktør i Slagelse, og fra det Øjeblik begyndte Karrieren for Alvor. Naar De nu, ved en ny Etappe paa Vejen, ser tilbage over en begivenhedsrig Dagsmarch, hvilket Afsnit vil De da betegne som Partiets mest betydninsfulde? Det er vanskeligt at svare paa. Dagsmarchen, som De siger, spænder over en Tidsperiode med mange og store Begivenheder. Tænk paa Aarene omkring Venstres Sprængning, Albertikatastrofen, Grundlovsforhandlingernes Periode, Verdenskrigens Alvorsaar, det første Ministerium Staunings Tid og endelig nu sidst Perioden fra 1929, hvor vi har regeret sammen med de Radikale alle disse Afsnit har været af Betydning, stor Betydning tør jeg sige; men det mest betydningsfulde, ja, det maa nok være, hvor saa store og vigtige Love er blevet gennemført, og hvor Demokratiet efter aarelange Kampe endelig har sejret ogsaa i Landstinget. Samarbejdet med de Radikale. De blev i sin Tid, Hr. H. P. Hansen, opfattet som en meget kølig Iagttager af Forholdet til de Radikale; var det med Rette eller Urette? Med Rette. Jeg deltog i 90 erne i de Samarbejdsmuligheder, Forstaaelsen i Venstre overfor Socialdemokratiet dengang bød. Men Systemskiftet 1901 betød desværre ogsaa et Systemskifte i Venstre til konservativ Side, og paa kongressen i 1903 i Aarhus gik jeg ind for, at vort Parti i større Udstrækning nu maatte opstille egne Kandidater rundtom i Kredsene. Saa sprængtes Venstre to Aar senere, og det radikale Venstre dannedes; jeg saa imidlertid dengang saaledes paa det, at Skismaet i Venstre kun vilde blive en Periode. Jeg husker endnu, hvorledes Harald Jensen gik i Breschen for et Samarbejde med det nye radikale Parti, hvorimod jeg fraraadede et saadant. Formen for dens Tids Samarbejde, ja, for resten helt op forbi det store Grundlovsvalg, var jo Valgalliancens, og jeg kan godt føje til, at selv efter at jeg som Medlem af Folketinget var med i indgaaende Forhandlinger med de Radikale og fandt disse Forhandlinger baade naturlige og paakrævede, fast jeg dog fremdeles min Modstand mod det omfattende Samarbejde ved selve Valgene. Naa, fra 1920 fik vi Forholdstalsvalgmaaden, og saa faldt Spørgsmaalet jo væk af sig selv. I øvrigt bevarer jeg mange gode Minder om Samarbejdet, ikke mindst fra Perioden siden 1929, og jeg vil gerne ved den Lejlighed, der her gives mig have Lov til at understrege, at det ikke er et mindre godt indbyrdes Forhold i Ministeriet, der har faaet mig til at træde ud. saa tvinges man til at tænke over Problemerne. Hvorfor gik De ind i Politik? Det fulgte ganske af sig selv. Naar man som faderløs Dreng paa 10 Aar bliver stillet overfor Nødvendigheden at tjene til eget Ophold, og naar man fra Konfirmationsalderen har maattet klare sig selv, saa tvinges man til at tænke over Problemerne. Hertil kom, at de politiske Bølger i 80 erne, i mine Drengeaar, jo gik temmelig højt. Det var Kampen mod Estrup med den deraf følgende stærke politiske Spænding, der greb alle Sind, og hvorunder vi Drenge jo næsten alle var imod det Estrupske Regimente selv om vor Lærer, Justitsministerens Fader, jo saadan set kunde have RET I, HVAD HAN EN Dag sagde til os, at vi savnede Forudsætning for at kunne bedømme Spørgsmaal som Københavns Befæstning. Jeg nævnte før, at jeg kom til København i 1890, og jeg kan tilføje, at lang Tid gik der ikke, før jeg havde meldt mig ind i Socialdemokratiets Rækker. Dette var for mig, efter at jeg i nogle Maaneder havde læst Socialdemokraten og hørt nogle Foredrag, en ganske naturlig Ting. Den Økonomiske Politik og Finanserne. Men nu de mere aktuelle Problemer, hvordan vil De karakterisere Oppositionens gentagne Paastande om, at Regeringens økonomiske System nærmer sig et Sammenbrud? Den Paastand, svarer Ministeren, har været fremsat lige siden 1929 og vil fremledes blive gentaget, skønt de Paagældende ved, at den er urigtig, hvilket Statsfinanserne tilfulde viser, hvad Statens Økonomi angaar. Men, vil man sige, selvom Statsfinanserne er i Orden, saa hjælper det ikke, hvis Erhvervene gaar til Grunde. Det er naturligvis sandt, men det er ganske urigtigt at ville paastaa, at Regeringen ikke har gjort hvad gøres kunde for at fremme Erhvervenes Tarv.
5 Man maa dog erindre, at vi ikke bestemmer Verdensmarkedets Priser, saalidt som vi kan tvinge andre Lande til at købe flere Varer hos os, end de selv mener at kunne bruge. Heldigvis er Befolkningen i al Almindelighed klar over dette Forhold, og Kritiken bliver derfor tom og gold; men desuagtet vil Regeringen og dens to Partier fortsat arbejde med at skabe de bedst mulige Forhold for Erhvervene, herunder selvfølgelig ogsaa Landbrugets. De har med Held fastholdt Overskudslinjen paa det finanspolitiske Omraade, hvordan ser De med Deres store Erfaring paa Muligheden af at holde denne Linje ogsaa i den kommende Tid? Kravene til Statskassen har været stigende i de senere Aar paa Grund af Krise, Arbejdsløshed, daarlig Høst, høje Kornpriser osv. Heldigvis har Befolkningens Indtægter som Helhed ogsaa været stigende, og den ordinære Indkomstskat har som Følge deraf afkastet større Beløb end for nogle Aar tilbage; ogsaa de indirekte Afgifter har givet godt. Som bekendt har det desuagtet været nødvendigt ved en ekstraordinær Beskatning af de store Indtægter at skaffe Midler til nogle af de ekstraordinære Udgifter. Jeg tror ikke, man vedblivende kan regne med saa store Driftsoverskud paa Statsregnskabet som i de senere Aar; men meget vil her afhænge af Konjunkturerne, og vi har jo da trods visse foruroligende Tegn Lov at haabe, at vi ikke i den nærmeste Tid kommer ind i en Skærpelse af Tidens krisemæssige Momenter. Endelig har vi Skattekommissionen, hvis Opgave er at finde frem til mere retfærdige Beskatningsmaader, forhaabentlig vil Skattekilderne da flyde saa rigelig, at der fremdeles kan blive god Balance. Statens Laanepolitik. De har, indskyder vi, fornylig nævnt den Mulighed, at et nyt Statslaan kan blive nødvendigt. Er Overvejelserne i saa Henseende af valutarisk eller af beskæftigelsesmæssig Karakter? Tilfælde være nødvendigt at optage Laan i Udlandet; i Begyndelsen af 20 erne laante Danmark endog meget stærkt; men det har været kostbart for Staten, og derfor maa der efter min Opfattelse paa dette Omraade udvises Forsigtighed. Men naar Kravene medfører store Udgiftsbeløb til Udlaan storslaaede Anlæg og Arbejders Igangssættelse, ja saa maa Staten før eller senere optage Laan til disse Formaal, men dette bør saa vidt muligt ske indenfor Landets egne Grænser. Men, pointerer Ministeren, naar dette er sagt, maa jeg tilføje: der er aldeles ingen Grund til at raabe Alarm i den Anledning; Statens Gæld er i den forløbne Kriseperiode kun forøget meget lidt, medens til Sammenligning næsten alle andre Lande har forøget deres Statsgæld meget stærkt indenfor den samme periode. Danmark staar som et af de Lande, der har den mindste Statsgæld pr. Indbygger. Den svage Opposition. Forfatningsforhandlingerne. En Oppositionsfører beklagede forleden, at Vælgerne interesserer sig i svindende Grad for Oppositionen. Hvilken Betydning tillægger de Begrebet: en handledygtig Opposition? I en saa vanskelig Tid som den, vi oplever, vilde det være af den allerstørste Betydning for Landet og Befolkningen, hvis Oppositionen forstod sit Ansvar og handlede derefter. Jeg synes, det tjener Befolkningen til Ære, at den tager saa ringe Hensyn til den negative og golde Kritik, som Oppositionen synes at ville indskrænke sin Virksomhed til. Forfatningsforhandlingerne? Ja, siger H. P. Hansen, her tror jeg, der er muligheder for at opnaa en positiv Situation, i hvert Fald med de Konservative, skønt det jo egentlig burde være saadan, at Mulighederne for et Samarbejde med Venstre skulde synes større. Dog, jeg frygter for, at dette Parti i for høj Grad lever paa Minderne fra 1915 tager jeg fejl her, skulde det kun glæde mig. c-. Vi maa efter min Mening indrette vore Forhold saaledes, at vi ikke i væsentlig Grad importerer mere, end den fra Udlandet indtjente Valuta tillader os. Det har i visse
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere4. Søndag efter Hellig 3 Konger
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -
Læs mereRevolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.
Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard
Læs mereDansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922
Læs mere3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAf: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill
5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har
Læs mereSønderjyllands Prinsesse
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDoktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)
Læs mereLov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.
Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905
Læs mereFor Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereJohn Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske
Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereEn ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mere1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereStatsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om
Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereSaa blæser det op igen
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -
Læs mereJydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDen nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereVejen til Noah og overdragelsen af ham!
Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,
Læs mereArk No 29/1878. Til Byraadet.
Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Originalt emne Ejendomsskatter Skatter og Afgifter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. marts 1931 2) Byrådsmødet den 23. marts 1931 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereKaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem
Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet
Læs mereFørste Søndag efter Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)
Læs mereHakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereBispevalg. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929
Læs mereEn Statsministers Endeligt
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013
1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni
Læs mereSammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereHr. Norlev og hans Venner
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde
Læs mereTroels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013
Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab
Læs merePrædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014
Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Stine Munch Kære konfirmander. Kære forældre, bedsteforældre, søskende, og alle I andre fra familie og venner! I dag er det Store Bededag, det
Læs mereNy Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs merePastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)
Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form
Læs mereLO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup
LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der
Læs mereAabent Brev til Mussolini
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs merePrædiken til 3. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mereNytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereHøstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereen mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her
Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over
Læs mereElisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav
lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige
Læs mereAgronom Johnsens indberetning 1907
Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev
Læs merePinsen har Bud til os alle
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse
Læs mereOg ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle
3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,
Læs merePrædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Neurologisk Neurokirurgisk Afdeling Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. juni 1939 2) Byrådsmødet den 31. august 1939 3) Byrådsmødet den 8. februar
Læs mereArk No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.
Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen
Læs mereOnsdagen 7de Octbr 1846
5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra
Læs mereMinisterium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte
Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,
Læs mereHan gør alle Ting vel
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereSådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.
70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I
Læs mereNordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig.
Aalborg Amtstidende 8. april 1951. Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig. Et besøg paa Poulsenseje ved Als, hvor maskiner klarer en stor del af arbejdet. Kan hesten undværes i et større landbrug?
Læs mereAskepusteren og Ønskekvisten
Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun
Læs mereSøndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).
Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium
Læs mereTredie Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs merePrædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier
Læs mereSøndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere