Det giver nye udfordringer og dermed behov for nye helhedsorienterede løsninger.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det giver nye udfordringer og dermed behov for nye helhedsorienterede løsninger."

Transkript

1

2

3 Side 1/123 Indhold 1. Sammenfatning Baggrund og Trængselskommissionens proces Proces for kommissionens arbejde Idékatalogets opbygning Trængsel, mobilitet og trafikkens miljøkonsekvenser Trængsel og mobilitet Kapacitet og trængsel i den kollektive trafik Trængsel på vejene Udfordringer i forbindelse med trafikkens miljøpåvirkninger Hovedstadens infrastruktur Fingerplanen Geografisk opdeling af problemstillinger Indre bydele Ringbyen og ringkorridorerne Indfaldskorridorer Igangværende større investeringer i infrastrukturen Mulige tiltag til forbedring af den kollektive trafik Tiltag i de indre bydele Tiltag i Ringbyen Tiltag i korridorerne Tværgående/nationale tiltag Mulige tiltag til forbedring af vejtrafikken Tiltag i de indre bydele Mulige tiltag i Ringbyen/Ringkorridorerne Tiltag i indfaldskorridorerne Tiltag på nationalt/organisatorisk niveau Finansiering og adfærd Værdiskabelse Parkering Brugerbetaling Finansiering via offentligt-privat samarbejde Skatter og afgifter Landsdækkende roadpricing... 94

4 Side 2/ Mulige tiltag til reduktion af forurening fra transportsektoren Miljøzoner mv Godsdistribution Fremme af nye teknologier, herunder el, biobrændstoffer og gas Attraktive byrum Den videre proces Bilag 1. Trængselskommissionens medlemmer Bilag 2: Oversigt over foreløbig vurdering af fordele og ulemper ved tiltag

5 Side 3/ Sammenfatning Trængselskommissionen er nedsat med det hovedopdrag at komme med forslag til tiltag, der kan nedbringe trængslen og trafikkens miljøpåvirkninger og modernisere infrastrukturen i hovedstadsområdet. Kommissionen skal fremlægge en samlet strategi for - inden for såvel en kort som en længere tidshorisont at fremme mobilitet og reducere trængsel og luftforurening i hovedstadsområdet samt sikre større overgang til kollektive transportformer. Som et første skridt mod den samlede strategi har kommissionen udarbejdet et idékatalog. Idékataloget indeholder en beskrivelse af trængsels- og miljøudfordringerne i hovedstaden og i forlængelse heraf en oversigt over mulige tiltag, der kan gennemføres med henblik på at nedbringe trængslen og forbedre miljøet. Idékataloget er ikke et udtryk for de tiltag, som den samlede kommission anbefaler gennemført. Kommissionen har i denne fase af arbejdet lagt hovedvægten på at identificere og beskrive så mange tiltag som muligt. I det videre arbejde vil kommissionen prioritere mellem forslagene, ligesom de enkelte forslag vil blive vurderet og sat i forhold til hinanden med henblik på at skabe helhedsorienterede løsninger, der styrker infrastrukturen, mobiliteten og gavner miljøet. I takt med den generelle økonomiske udvikling, der historisk har givet en øget efterspørgsel efter person- og varetransport, samt de miljømæssige udfordringer, er det nødvendigt, at vores infrastruktur og mobilitet løbende udvikles og tilpasses de nye udfordringer. Kommissionen har gennemført analyser af rejsemønstrene og trængselsudfordringerne på de forskellige strækninger og områder i, ind til og uden for hovedstaden. En af konklusionerne er, at rejsemønstrene har ændret sig gennem de seneste år. Hvor flertallet af rejserne til/i hovedstaden tidligere havde den indre by som mål, tegner der sig nu et billede af, at rejserne i højere grad bevæger på tværs af regionen. Det giver nye udfordringer og dermed behov for nye helhedsorienterede løsninger. Samtidig gælder det, at stationsnærhedsprincippet betyder meget i forhold til folks adfærd, når det gælder transportvaner. Der er en klar sammenhæng mellem afstanden fra bopæl/arbejdsplads til en station i forhold til, hvor mange der tager kollektiv trafik til og fra arbejde. Det kan konstateres, at toget benyttes af gennemsnitligt 30 pct. af de rejsende, hvis der er nærhed til stationer ved starten og slutningen af rejsen, men at denne andel falder til omkring 10 pct., hvis der samlet er mere end meter fra stationerne til start- og slutdestinationen.

6 Side 4/123 I forhold til trafikkens miljøpåvirkninger har udviklingen været gunstig de senere år som konsekvens af, at bl.a. partikelforureningen samt NOx og SO2- udledningen har været nedadgående de seneste år. Der er dog fortsat en høj udledning af CO2 fra transportsektoren, hvilket bl.a. kalder på nye teknologiske løsninger, baseret på såvel alternative energikilder som alternative teknologier. Også i forhold til trafikstøj er der gjort en del gennem årene, herunder ved at benytte mere støjabsorberende asfalt og støjafskærmning. I Københavnsområdet vurderes der at være ca boliger, der er påvirket af støj over 58 db, der er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejstøj, og der er derfor fortsat behov for at have fokus på de støjgener, som trafikken afleder. Nye teknologier, herunder el-biler, kan medvirke til at mindske trafikstøjen. God trafikal mobilitet er en forudsætning for at skabe et fleksibelt arbejdsmarked, hvor den enkelte medarbejder hurtigere kan komme i arbejde ved ledighed og i sit jobvalg får større mulighed for at skabe sammenhæng mellem kompetencer, jobønsker og arbejdsplads. En god trafikal mobilitet fremmer også produktiviteten og dermed Danmarks internationale konkurrenceevne. Det er klart, at man ved at få flere til at køre i samme bil eller flytte flere rejsende over i den kollektive transport kan nedbringe forureningen, ligesom man - ved at skabe større incitamenter til at benytte cyklen - kan opnå store forurenings- og sundhedsmæssige gevinster. Målsætningen for kommissionen er at skabe et sammenhængende net, der binder de kollektive transportformer bedre sammen, ligesom den kollektive trafik skal bindes bedre sammen med den individuelle trafik i form af bil, cykel og gang. Såfremt den rejsende oplever et sammenhængende produkt i den kollektive trafik, der samtidigt giver mobilitet, vil der være et større incitament til at bruge bilen mindre. Der er dog ingen transportformer, der kan stå alene. Kommissionen har blandt andet som opdrag at understøtte, at flere rejsende benytter den kollektive trafik og cyklen. Men bilen er i dag for mange en nødvendighed, da den giver mobilitet og fleksibilitet i hverdagen, og det samtidig ikke er muligt at udvikle et kollektivt net, der kan dække alle rejser til og på tværs af regionen. Muligheder for at udnytte transportsystems kapacitet bedre, og dermed øge effektiviteten, er også en væsentlig indsats. Det gælder blandt andet om at øge udnyttelsen af køretøjerne gennem ordninger for samkørsel og delebiler samt om at øge effektivitet og fremkommelighed gennem bedre trafikstyring. Kommissionen konstaterer, at Fingerplanen, der siden 1947 har udstukket de overordnede linjer for udbygningen af hovedstadens infrastruktur, har været en succes ved bl.a. at sikre effektive korridorer ind til København. Udfordringen er, at kapaciteten er ved at være opbrugt på flere af strækningerne både på bane

7 Side 5/123 og vej, ligesom rejsemønstrene - som tidligere nævnt - har ændret sig og dermed skabt nye behov. De løsninger, som kommissionen vil arbejde hen imod i strategien, skal derfor være helhedsorienterede og gå på tværs af geografien. Den rejsende skal opleve et sammenhængende net af muligheder, der gør det nemt at planlægge og gennemføre sine rejser ud fra de nye rejsemønstre med den kollektive trafik som et naturligt valg. Kommissionen er samtidig bevidst om de økonomiske udfordringer, der har betydning for mulighederne for at finansiere nye projekter på infrastrukturområdet. Kommissionen har vurderet en række mulige tiltag, der kan skabe en øget medfinansiering til nye investeringer i infrastrukturen. Uanset om der er et politisk ønske om at realisere sådanne finansieringstiltag eller ej, ser kommissionen det som en stor udfordring at prioritere i de forslag, som kommissionen har oplistet i idékataloget. Kommissionen har i det lys både set på tiltag, der kan nedbringe trængslen og miljøpåvirkningerne fra trafikken på lang sigt ved at gennemføre større investeringer i ny infrastruktur og miljøteknologi, og på tiltag, der inden for en kortere tidshorisont, og med forholdsvis begrænsede investeringer, kan reducere trængslen og nedbringe luftforureningen. Kommissionen har i den forbindelse haft særlig fokus på at identificere tiltag, der kan gennemføres inden for en relativ kort tidshorisont og inden for en forholdsvis begrænset investeringsramme. Det er kommissionens vurdering, at der er virkningsfulde tiltag, der kan arbejdes videre med, og som kan give en effekt inden for de næste par år, uden at der er store udgifter forbundet med deres realisering. Tiltag, der kan gennemføres på kort sigt (1-4 år): BRT og +Way Opgradering af A- og S-busnettet Busfremkommelighed Realtidsinformation Check-in og ud ved stoppesteder Cykelparkering ved København H Nye S-buslinjer Nye og styrkede trafikale knudepunkter Koncepter for knudepunkter og park and ride-anlæg Park and ride og Kys og Kør Forbedret S- og R-busnet Mere attraktive stationer og busstoppesteder Forlængelse af den statslige cykelpulje Etablering af strategisk cykelnet Bedre cykelinfrastruktur på strækninger med mange cyklister Bedre cykelinfrastruktur til stationer Bedre og sikre cykelforhold ved skoler Bedre cykelparkering i de tætte byrum Optimering af signaler på tværs af vejbestyrelser i hovedstadsområdet Bedre planlægning af vejarbejder mv. Hurtigere respons ved hændelser

8 Side 6/123 Pendlerbusser til større arbejdspladser Flere længere S-tog Kapacitetsmæssige forbedringer for S-tog Vendespor ved Enghave St. Tværgående trafikinformation og billetter Cykler i kombination med kollektiv trafik Kommunalt fokus på fremkommelighed på vejnettet, herunder Ring 2 Busfremkommelighedsnet Taxaer i busspor Kørsel i nødspor på Motorring 3 Udbygning af Ring 4 Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen Udvidelse af Helsingørmotorvejen Anlæg af Frederikssundsmotorvejen Kørsel i nødspor Fokus på udbedring af mindre trængselspletter By-bilsystem i centrum af hovedstaden Delebilsordninger Udbredelse af delebiler via pilotforsøg og oplysningsindsats Gratis delebilparkering med reserverede p- pladser, reduceret p-normering ved nybyggeri og eksisterende byggeri Delebiler i offentlige myndigheder Værdibevis til medlemskab af delebilorganisation fælles adgang til kollektiv trafik Landsdækkende netværk af delebiler Øget samkørsel gennem mobilapps Samkørselsbaner og forbeholdte parkeringsbaner Samkørsel i taxier Brug af delebiler til samkørsel i mindre byer Nyt by- og pendlercykelsystem Takster og takststrukturer i den kollektive trafik Forbedret togbetjening i Øresundsregionen Hastighedsopgradering af Sydbanen og Ringsted-Odense Bedre tilsyn med kantstensparkering Analyse af vejbestyrelsesforhold Cykelvenlige arbejdspladser gennem badefaciliteter og cykelsmed Mere viden om cykeltrafik Udvikling af et samlet informationssystem (mobilapp) på tværs af kollektiv transport, cykler, delebiler, samkørsel mv. Analyse af potentialet for mobility management Generel forhøjelse af p-betalingen Udvidelse af p-zonerne til inden for Ring 2- snittet Fremme af cyklisme gennem kampagner mv. Ændret parkeringstakststruktur i spidstimerne mhp. reduktion af trængslen Inddragelse af ikke-kommunale parkeringspladser Indkomstbeskatning af fri parkering hos arbejdsgiveren Forhøjelse af beboerlicensbetalingen Øgede takster i den kollektive trafik OPP Privat medfinansiering Udvidelse af eksisterende miljøzoner (person- og varebiler) Fremme af Euronorm 6 SCR-krav til tunge køretøjer Varelevering uden for myldretiden Citylogistik Grøn byggelogistik Hastighedsregulering Attraktive byrum gennem reduktion af parkeringspladser Skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte pendlercykler Ændring og forøgelse af registreringsafgiften Ændring af kørselsgodtgørelse Kapacitet på København H Brugerbetaling på større infrastrukturanlæg

9 Side 7/123 Tiltag, der kan gennemføres på mellemlang sigt (4-10 år): Metroafgrening til Ny Ellebjerg Sammenhængende letbanenet S-tog til Roskilde S-tog til Helsingør Nyt regionaltogskoncept (Ring Syd) Forbedret togbetjening i Øresundsregionen Hastighedsopgradering af Sydbanen og Ringsted Odense Flere længere regionaltog Kapacitet på København H Forbedring af lokalbanerne Organisering af den kollektive trafik Cykler i kombination med kollektiv trafik Forlængelse af den statslige cykelpulje Etablering af strategisk cykelnet Bedre cykelinfrastruktur på strækninger med mange cyklister Bedre cykelinfrastruktur til stationer Bedre og sikre cykelforhold ved skoler Bedre cykelparkering i de tætte byrum Udbygning af Ring 4 Forlængelse og udvidelse af Hillerødmotorvejen Strategisk valg af løsning ved Køge Bugt Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Supercykelstitilkoblinger Park and bike-terminaler Kørsel i nødspor Samkørselsbaner Vendbare vognbaner Rampedosering Øget fokus på stationsnærhedsprincippet Offentlig medfinansiering fra øget grundskyld og skatter som følge af infrastrukturinvesteringer, der skaber jordværdistigninger Øget anvendelse af biogas Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen Udvidelse af Helsingørmotorvejen Anlæg af Frederikssundsmotorvejen Motorvej til Næstved Motorvej til Kalundborg Analyse af trængselsproblemer på centrale forbindelsesveje mellem de større sjællandske byer og motorvejsnettet By-bilsystem i centrum af hovedstaden Delebilsordninger Udbredelse af delebiler via pilotforsøg og oplysningsindsats Gratis delebilparkering med reserverede p- pladser, reduceret p-normering ved nybyggeri og eksisterende byggeri Delebiler i offentlige myndigheder Værdibevis til medlemskab af delebilorganisation fælles adgang til kollektiv trafik Landsdækkende netværk af delebiler Bidrag fra private grundejere og udviklingsselskaber samt offentlige myndigheder Salg af offentlige aktiver, herunder eksempelvis jord, ejendomme osv. Brugerbetaling på (større) infrastrukturanlæg Afskaffelse af befordringsfradraget Øget ejendomsbeskatning af private parkeringspladser Indkomstbeskatning af fri parkering på arbejdspladsen Betaling for bygnings- og ledningsarbejders optagelse af vejkapacitet Indførsel af landsdækkende roadpricing baseret på GNSS-teknologi Udbredelse af elbiler, brint- og gaskøretøjer Fokus på udbedring af mindre trængselspletter

10 Side 8/123 Tiltag, der kan gennemføres på lang sigt (10+ år): Ny metro over havnesnittet (Indre By-Christianshavn) Metroafgrening Flintholm-Rødovre gennem indre by S-tog langs Helsingørmotorvejen Forlængelse af S-banen til Fredensborg Forlængelse af Farumbanen med tilslutning til Hillerødbanen Havnetunnel øst om København Automatisering af S-tog Indførelse af landsdækkende roadpricing baseret på GNSS-teknologi Kapacitet på København H Udbygning af de vestlige ringkorridorer (Ring 5, Ring 5½, Ring 6) Forlængelse og udvidelse af Hillerødmotorvejen Løsning ved Køge Bugt korridoren Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Samkørselsbaner Vendbare vognbaner Rampedosering Anlæg af Frederikssundsmotorvejen

11 Side 9/ Baggrund og Trængselskommissionens proces Kommissionen er tildelt følgende kommissorium: Kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet Trafikken på vejene i og omkring hovedstaden er blevet så omfattende, at kapacitetsgrænsen er nået mange steder i myldretiden. Alt for mange bilister i hovedstadsområdet spilder deres tid på at sidde i kø hver eneste dag. Det mindsker mobiliteten og hindrer vækst i samfundet. Samtidig er trafikkens miljøpåvirkninger markante. Hovedstaden skal have et attraktivt og sundt bymiljø, hvor det er rart for borgerne at færdes. Den kollektive trafik skal hænge godt sammen og tilbyde gode muligheder for, at passagererne kan komme hurtigt rundt i byen. Bilisterne skal ikke sidde fast i lange køer. Og cyklisterne skal have gode forhold, sikre og hurtige forbindelser og gode parkeringsmuligheder. Der skal findes helhedsorienterede løsninger på disse udfordringer, der samtidig reducerer hovedstadens støj- og luftforurening samt CO2-udledning til gavn for miljøet, befolkningens sundhed og bylivet. De konkrete forslag til løsninger skal bl.a. understøtte, at den kollektive trafik samt cyklisme skal løfte det meste af den fremtidige vækst i trafikken. Med regeringens, Enhedslistens og Dansk Folkepartis rammeaftale fra marts 2012 om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den kollektive trafik er der foretaget en markant opprioritering af billigere og bedre kollektive trafik. Som et led i denne aftale nedsættes en bred kommission, som skal udarbejde grundlaget for en samlet strategi for - inden for såvel en kort som en længere tidshorisont at fremme mobilitet og reducere trængsel og luftforurening i hovedstadsområdet og sikre større overgang til kollektive transportformer. Kommissionen skal 1) Analysere de grundlæggende udfordringer for hovedstadens transportsystem på både kort og lang sigt 2) Analysere fordele og ulemper ved forskellige tiltag til løsning af udfordringerne 3) Udarbejde forslag til en samlet strategi og finansieringen heraf Mulige løsninger Kommissionen skal bl.a. vurdere perspektiverne i en bedre banebetjening af hovedstadsområdet, herunder f.eks. letbaner, udbygning af metroen, udvikling af S-banen, busbetjeningen samt betjeningen af pendlertrafikken. Også

12 Side 10/123 mulighederne på vejområdet skal vurderes, herunder vedrørende park and ride-anlæg, ringvejsforbindelserne og de store indfaldsveje. Kommissionen skal endvidere vurdere perspektiverne i tiltag, som kan forbedre trafikafviklingen i hovedstadsområdet helt grundlæggende, herunder f.eks. ved øgede incitamenter til at benytte den kollektive trafik gennem ændrede parkeringsvilkår, grøn differentiering af parkeringsafgifter samt brug af intelligente trafiksystemer og bedre samordning af vejarbejder. Endvidere undersøges mulighederne for bedre kombinationsmuligheder mellem de grønne transportformer (kollektiv trafik, cykler og gang) samt bedre rammer for cyklister, f.eks. i form af cykelsuperstier m.v. Endelig skal kommissionen vurdere mulighederne for at skabe øget incitament til at anvende samkørsel, delebiler og biler m.m. med lavere miljøbelastning ved f.eks. at øge disses fremkommelighed, prioritere p-pladser eller lignende i hovedstaden. Kommissionen skal undersøge mulighederne for hurtigt virkende indgreb, der begrænser trængslen og forbedrer miljøet, herunder udvidelse og skærpelse af miljøzoner og skrappere krav for at opnå miljøgodkendelse af lastbiler. Kommissionen skal samtidig belyse mulighederne for roadpricing på landsplan samt komme med forslag til finansiering af initiativer til at mindske trængsel, luftforurening og løfte den kollektive trafik yderligere. Forslagenes omkostningseffektivitet i forhold til at reducere såvel trængsel som negative miljø- og sundhedseffekter skal indgå i vurderingen. Kommissionens arbejde skal ikke omfatte en trængselsring for hovedstadsområdet. Kommissionens arbejde er ikke til hinder for, at der på kort sigt tages initiativer med det formål at mindske luftforureningen fra transportsektoren f.eks. i form af skærpelse af de eksisterende miljøzoner, særligt i de tilfælde hvor det er påkrævet for at leve op til EU-lovgivning. Kommissionen fremlægger et katalog med fordele og ulemper samt omkostningseffektivitet ved de forskellige instrumenter, ligesom der skal sikres sammenhæng mellem de forskellige forslag. Kommissionens arbejde indledes med en konference vedrørende de udfordringer og løsningsmuligheder som tegner sig for transportsystemet i hovedstadsområdet. På konferencen vil bl.a. organisationer, interessenter og eksperter få mulighed for at give inspiration til kommissionens arbejde. Kommissionen kan herudover i relevant omfang hente inspiration fra andre relevante interessenter.

13 Side 11/123 Kommissionen sammensættes af forskere og andre eksperter inden for transport, miljø og økonomi samt repræsentanter fra transportsektoren, kommunerne, erhvervslivet, fagbevægelsen og miljøorganisationerne. Kommissionen sekretariatsbetjenes af Transportministeriet (formand), Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Skatteministeriet. Kommissionen fremlægger et katalog med fordele og ulemper ved forskellige forslag til reduktion af trængsel, støj og luftforurening i hovedstadsområdet for regeringen i januar 2013 og fremlægger i august 2013 forslag til samlet strategi.

14 Side 12/ Proces for kommissionens arbejde Idékatalog Kommissionen har haft den tilgang til arbejdet, at man i en første fase, og på baggrund af en foreløbig vurdering af fordele og ulemper, forsøger at identificere og beskrive alle de forslag, som kan være relevante at inddrage i arbejdet med en samlet strategi for udviklingen af hovedstadens infrastruktur. Disse tiltag er beskrevet i dette idékatalog. Kommissionen har i den forbindelse set det som en styrke, at kommissionen er bredt sammensat med medlemmer, der har kompetencer inden for mange forskellige områder, jf. bilag 1. Der har til brug for udarbejdelsen af idékataloget været nedsat syv arbejdsgrupper bestående af medlemmer fra kommissionen og eksterne eksperter. Arbejdsgrupperne har arbejdet med at identificere og beskrive mulige initiativer inden for følgende emner: 1. Incitamenter til mere miljørigtige og mindre trængselsskabende transportvaner 2. Alternativ finansiering af projekter til reduktion af trængsel 3. Bedre trafikafvikling på vejene 4. Forbedring af den kollektive trafik 5. Tiltag til reduktion af biltrafikken 6. Landsdækkende roadpricing 7. Sammenhæng og organisering af den kollektive trafik Kommission har oprettet en hjemmeside på På hjemmesiden ligger blandt andet rapporter fra kommissionens arbejdsgrupper, mødemateriale fra kommissionsmøder samt baggrundsmateriale, rapporter mv. Der er i vid udstrækning indhentet bidrag fra en lang række eksperter og interesseorganisationer. Kommissionen vil gerne benytte lejligheden til at takke for bidragene, som i høj grad har bidraget til at øge forståelsen af en række forhold, ligesom det har været med til at løfte perspektivet i arbejdet med at komme rundt om samtlige emner og problemstillinger. Resultatet af dette arbejde er nærværende idékatalog, som først og fremmest skal betragtes som en indledende kortlægning af mulighederne.

15 Side 13/123 Strategi Arbejdet med at prioritere og konkretisere forslagene følger i foråret 2013 i forbindelse med udarbejdelsen af Trængselskommissionens samlede strategi. I strategien gives der et sammenhængende bud på, hvordan der konkret kan sættes ind med at reducere trængsel, støj og luftforurening i hovedstadsområdet. I forbindelse med udarbejdelsen af strategien vil kommissionen vurdere forslagene ud fra en tilgang, hvor der sker en løbende prioritering og konkretisering af forslagene: Figur 2.1. Proces for Trængselskommissionens arbejde Som en del af processen med at gennemføre en vurdering af forslagene vil der blive foretaget en indledende screening af de enkelte forslags effekter, jf. kommissoriet. På den baggrund vil kommissionen foretage en prioritering og mere dybtgående vurdering af forslagene, som endelig vil danne grundlag for en samlet strategi. I arbejdet vil der også så vidt muligt blive inddraget en vurdering af konsekvenserne for arbejdsmarkedet og konkurrenceevnen. Det er ambitionen, at Trængselskommissionens strategi kan udgøre et samlet grundlag for en politisk stillingtagen til, hvordan infrastrukturen og mobiliteten i hovedstadsområdet kan udvikles.

16 Side 14/ Idékatalogets opbygning Kapitel 3 og 4 beskriver udfordringer i forbindelse med trængsel og kapacitetsudfordringerne på bane og vej samt trafikkens miljøpåvirkninger. Kapitlerne beskriver også den nuværende infrastruktur i hovedstadsområdet, der ud fra et planlægningssynspunkt er bygget op om den såkaldte Fingerplan. Kapitlerne 5-8 beskriver mulige initiativer inden for kategorierne kollektiv trafik, vejtrafik, finansiering og trafikkens miljøpåvirkninger. For den kollektive trafik og vejtrafikken er der foretaget en kategorisering af de beskrevne forslag baseret på deres geografiske lokalisering. De geografiske niveauer er som udgangspunkt baseret på strukturen i Fingerplanen: 1. Indre bydele (området inden for Ring 2) 2. Ringbyen (området mellem Ring 2 og Ring 4) 3. Indfaldskorridorerne (korridorerne mellem København og Sjælland, Ørestadsregionen og resten af hovedstadsområdet) Hertil kommer initiativer af national/organisatorisk karakter. Der er foretaget en meget indledende vurdering af tiltagenes fordele og ulemper. I vurderingen er der blandt andet lagt vægt på nedenstående forhold: Omkostninger Der er foretaget en indledende gruppering af tiltagenes omkostninger i kategorierne: Lave omkostninger (0-50 mio. kr.) Moderate omkostninger ( mio. kr.) Høje omkostninger (over 500 mio. kr.) Effekt på trængsel Der er foretaget en indledende gruppering af tiltagenes effekter på vejtrængsel samt trængsel i den kollektive transport/forbedring af det kollektive netværk i kategorierne: Lille effekt Moderat effekt Stor effekt Der er tale om en meget foreløbig vurdering af de enkelte tiltag. Tiltagene vil i forbindelse med kommissionens videre arbejde blive nærmere analyseret og set i sammenhæng.

17 Side 15/123 Effekt på miljø Der er foretaget en indledende vurdering af tiltagenes miljøeffekter. De effekter der blandt andet er overvejet i den forbindelse inkluderer trafikspring, luftmiljø, støj, klima, natur, bymiljø og trafiksikkerhed. Udover fordele og ulemper er det desuden vurderet, hvornår tiltagene vil kunne gennemføres: Kort sigt (1-4 år) Mellemlang sigt (4-10 år) Lang sigt (10+ år) Det bemærkes, at realisering af nogle af tiltagene på mellemlang og lang sigt forudsætter, at der træffes en beslutning inden for kort sigt. Idékataloget er ikke et udtryk for de tiltag, som den samlede kommission anbefaler gennemført. Kommissionen har i denne fase af arbejdet lagt hovedvægten på at identificere og beskrive så mange tiltag som muligt. I det videre arbejde vil kommissionen prioritere mellem forslagene, ligesom de enkelte forslag vil blive vurderet og sat i forhold til hinanden med henblik på at skabe helhedsorienterede løsninger, der styrker infrastrukturen, mobiliteten og gavner miljøet. Den videre proces for Trængselskommissionens arbejde er opridset i kapitel 9. Den foreløbige vurdering af de behandlede tiltags fordele og ulemper er gengivet i bilag 2.

18 Side 16/ Trængsel, mobilitet og trafikkens miljøkonsekvenser Kommissionen vil i det videre arbejde med udarbejdelsen af en samlet strategi opstille konkrete målsætninger i forhold til trængsel, mobilitet og miljø. 3.1 Trængsel og mobilitet Trængselskommissionen har valgt at definere trængsel på følgende måde: Som en del af arbejdet med Trængselskommissions idékatalog har kommissionen haft fokus på at kortlægge og opdatere viden om trængsel i hovedstadsområdet. I dette kapitel er samlet kommissionens indledende overvejelser omkring, hvordan trængsel og mobilitet kan defineres og kortlægges, og der er foretaget overordnede opgørelser af kapacitet og trængsel i den kollektive trafik samt på vejene. Kommissionen har samtidig samlet viden omkring trafikkens miljøpåvirkning, herunder i forhold til partikelforurening, støj og klimaeffekter. evægelsesfrihed som følge af interaktionen mellem trafikmængden Denne definition lægger op til en bredere forståelse af trængsel end ved tidligere definitioner, hvor trængsel primært blev forstået som trafikanternes påvirkning af hinanden. Den nye definition gør det således mere klart, at trængsel også kan skyldes andre faktorer end mængden af trafik, eksempelvis dårligt indstillede lyssignaler, vejarbejde eller manglende kapacitet på baner eller veje. Ved at lægge fokus på interaktionen mellem trafikmængden og trafiksystemets kapacitet tillader den nye definition nu også, at trængsel i den kollektive trafik kan omfattes af samme definition. Sammenhængen mellem trafikmængder, kapacitet og trængsel fremgår af figur 3.1. Figuren illustrer trængsel som en effekt af trafikmængde og transportsystemets kapacitet og illustrerer samtidig, at både trafikmængderne og kapaciteten kan blive påvirket af trængslen. Eksempelvis kan trængsel på centrale strækninger i den kollektive trafik påvirke hele systemets attraktivitet og besværliggøre etablering af sammenhængende køreplaner mv.

19 Side 17/123 Figur 3.1 Årsager til og effekter af trængsel Kilde: DTU Transport (21. december 2012): Notat: Definition på trængsel Som det fremgår af figur 3.1, kan trængsel reduceres ved enten at øge kapaciteten i transportsystemet, i form af forbedring eller udbygning af infrastrukturen, eller ved at begrænse trafikmængderne, dvs. efterspørgslen efter transport 1. I et samfundsøkonomisk perspektiv bør infrastrukturen kun udbygges, hvis rejsetidsgevinsterne og øvrige gevinster står mål med investeringsomkostningerne. Et alternativ til udbygning af infrastrukturen er at forbedre udnyttelsen af den eksisterende infrastruktur, herunder eksempelvis ved at optimere trafikafviklingen. Der er forskellige mulige tilgange til at reducere trængslen via efterspørgslen efter transport. For det første kan antallet af ture generelt begrænses, f.eks. ved at gøre transporten dyrere ved brug af bl.a. afgifter eller ved at skabe bedre muligheder for at arbejde hjemme fra mv. For det andet kan man påvirke fordelingen mellem eksempelvis biltrafik og kollektiv trafik ved at gøre den mest effektive transportform mere attraktiv. Endelig kan tidspunktet for trafikanternes rejser påvirkes ved at fordele turene mere jævnt over døgnet, således at færre rejser i spidsbelastningsperioderne, jf. eksempelvis figur 3.2, der viser, at mange ture på tværs af transportformer foretages i myldretidsperioderne 2. En regulering af efterspørgslen kan dog have negative effekter for mobiliteten i samfundet, og det er derfor vigtigt, at de mobilitetsfordele, der opnås ved at reducere efterspørgslen og dermed trængslen, opvejer eventuelle negative konsekvenser. 1 DTU Transport (21. december 2012): Notat: Definition på trængsel 2 DTU Transport (21. december 2012): Notat: Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget?

20 Side 18/123 Figur 3.2 Fordeling af personture på afgangstimer og transportmiddel (mandag-torsdag) 16% Andel af dagens ture pr. transportmiddel 12% 8% 4% 0% Afgangstime Gang Cykel Bus Tog Bilfører Bilpassager Metoder til opgørelse af trængsel Trængslen kan opgøres på flere forskellige måder. En tilgang er eksempelvis at se på den faktiske hastighed i transportsystemet sammenlignet med den tilladte eller praktisk mulige hastighed. En anden tilgang er at se på et systems kapacitet sammenholdt med anvendelsesgraden 3. Ved at anvende rejsehastigheden som trængselsindikator er det muligt at opnå en række praktiske fordele i forhold til opgørelser, herunder bl.a. ens principper for måling af trængsel på veje med kryds og motorveje, mulighed for at anvende GPS-målinger som datakilde m.v. 4. Der er dog også fordele ved at se på systemets kapacitet, da det kan give et billede af steder, hvor der måske indenfor en kort årrække vil opstå trængsel. Trængslen kan opgøres på et meget aggregeret niveau i form af eksempelvis samlet forsinkelsestid opgjort for alle strækninger og køretøjer eller opgøres mere specifikt for en bestemt transportform. Det kan være biltrængsel, der beskriver det samlede antal køretøjskilometre med trængsel, eksempelvis i myldretiden eller for et helt år. For den kollektive trafik kan det opgøres som trængselsafgange, der beskriver antal afgange ved stor eller kritisk trængsel, bustrængsel m.v. Trængsel opgøres på nuværende tidspunkt ikke ensartet på tværs af transportformer, men det er muligt, at der kan arbejdes mod at udforme mere ensartede opgørelsesmetoder for forsinkelser. Et eksempel herpå er opgørelsesmetoder for forventet og ikke-forventet forsinkelse. For biler opgøres forventet forsin- 3 DTU Transport (21. december 2012): Notat: Definition på trængsel, s. 3ff. 4 Ibid, s. 6f.

Arbejdsliste til eget brug

Arbejdsliste til eget brug Forslag nr. Min prioritering 0-3 Emne 1.1 Metroafgrening til Ny Ellebjerg 1.2 Ny metro over havneafsnittet 1.3 Styrket busservice 1.4 Cykelparkering ved København H 1.5 Nye S-buslinjer 1.6 Metroafgrening

Læs mere

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene UDKAST NOTAT Arbejdsgruppe 1: Indre bydele Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen beskæftiger sig med tiltag til reduktion

Læs mere

KKR Hovedstaden. En Trængselskommission der fokuserer på hele hovedstadsområdet. Leo Larsen Formand for Trængselskommissionen

KKR Hovedstaden. En Trængselskommission der fokuserer på hele hovedstadsområdet. Leo Larsen Formand for Trængselskommissionen KKR Hovedstaden En Trængselskommission der fokuserer på hele hovedstadsområdet Leo Larsen Formand for Trængselskommissionen Fingerplanen Udfordringer og løsninger er ikke de samme overalt Den indre by

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Det giver nye udfordringer og dermed behov for nye helhedsorienterede løsninger.

Det giver nye udfordringer og dermed behov for nye helhedsorienterede løsninger. Side 1/123 Indhold 1. Sammenfatning... 3 2. Baggrund og Trængselskommissionens proces... 9 2.1 Proces for kommissionens arbejde... 12 2.2. Idékatalogets opbygning... 14 3. Trængsel, mobilitet og trafikkens

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

TØF 8. marts Den digitale tidsalder. Leo Larsen Formand for Trængselskommissionen

TØF 8. marts Den digitale tidsalder. Leo Larsen Formand for Trængselskommissionen TØF 8. marts Den digitale tidsalder Leo Larsen Formand for Trængselskommissionen Fingerplanen Udfordringer og løsninger er ikke de samme overalt Den indre by Store trafikmængder hele døgnet og tætte byrum.

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013 Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland Leo Larsen, formand for Trængselskommissionen d. 29. januar 2013 Baggrund for Trængselskommissionen Trængselsringen forkastet Regeringen, Enhedslisten

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen. Rapport. Version 2.0. 26. marts 2013. Trængselskommissionen

Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen. Rapport. Version 2.0. 26. marts 2013. Trængselskommissionen Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen Rapport. Version 2.0. 26. marts 2013 Trængselskommissionen Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 /

Læs mere

6. Kommissionsmøde. 12. december 2012

6. Kommissionsmøde. 12. december 2012 6. Kommissionsmøde 12. december 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Afrapportering gruppe 7 Steen Christiansen 3. Afrapportering gruppe 1 Susanne Krawack 4. Afrapportering gruppe 2 Niels Buus Kristensen 5. Afrapportering

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Input til Trængselskommissionen. Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 3 - Bedre trafikafvikling på vejene

Input til Trængselskommissionen. Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 3 - Bedre trafikafvikling på vejene Input til Trængselskommissionen Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 3 - Bedre trafikafvikling på vejene November 2012 Trængselskommissionen har fået to opdrag af regeringen: 1. at fremlægge

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Etablering af miljøzoner i Danmark

Etablering af miljøzoner i Danmark Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Bæredygtig trafikplan for Hovedstadsregionen Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Miljøstrategisk årsmøde, 5. december 2016 Karl Vogt Nielsen, rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe

Læs mere

Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra

Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra HOVEDSTADENS INFRASTRUKTUR 2025 Trængselskommissionens arbejde Bilag 1 - Side 1 af 20 [Mobilitet og fremkommelighed i hovedstadsområdet Sammenfatning af Trængselskommissionens

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Infrastrukturprioriteringer i Hovedstaden KKR-møde 13. september 2016

Infrastrukturprioriteringer i Hovedstaden KKR-møde 13. september 2016 Infrastrukturprioriteringer i Hovedstaden KKR-møde 13. september 2016 En storbyregion i vækst Hovedstadsregionen er den tættest befolkede del af Danmark. Vi vokser ikke kun målt på indbyggertal, men også

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

MOBILITET OG FREMKOMMELIGHED I HOVEDSTADEN. Udkast af 24. september 2013

MOBILITET OG FREMKOMMELIGHED I HOVEDSTADEN. Udkast af 24. september 2013 MOBILITET OG FREMKOMMELIGHED I HOVEDSTADEN Udkast af 24. september 2013 Trængselskommissionen Betænkning 1539, september 2013 [Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden] Udgivet af: Trængselskommissionen

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

12. Trængselskommissionsmøde. Den 22. maj 2013 Kl. 10-16

12. Trængselskommissionsmøde. Den 22. maj 2013 Kl. 10-16 12. Trængselskommissionsmøde Den 22. maj 2013 Kl. 10-16 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden 2. Formandens svar på høring af Evaluering af Lov om trafikselskaber 3. Opsamling på workshops ved Karl Vogt-

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje?

Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje? Aalborg Universitet 24. august 2015 Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje? SO 2 NO x CO Antal støjbelastede boliger i Danmark 2012 sammenlignet med 2007 (=100)

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND FREDERIKSSUND, HALSNÆS, GRIBSKOV, HILLERØD, FREDENSBORG OG HELSINGØR KOMMUNER INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

tendensen dog klart, at trængselen i hovedstadsområdet er stigende og udgør et stigende problem.

tendensen dog klart, at trængselen i hovedstadsområdet er stigende og udgør et stigende problem. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområde NOTAT Dato J. nr. Trafik og trængsel på vejnettet i hovedstadsområdet 1. Baggrund Mobilitet

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

NOTAT. Trængselskommissionen. Henvendelser til Trængselskommissionen

NOTAT. Trængselskommissionen. Henvendelser til Trængselskommissionen NOTAT Dato J.nr. Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Henvendelser til Trængselskommissionen www.trængselskommissionen.dk Afsender dato Id nummer Vibeke Storm Rasmussen og Otto

Læs mere

7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17

7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17 7. møde 16. januar 2013 Kl. 13-17 Dagsorden 1. Velkomst 2. Udestående sager fra sidste møde 3. Drøftelse af 1. udkast til idékatalog 4. Den videre proces 5. Eventuelt 2. Udestående sager Notat om definition

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

højklasset busbetjening

højklasset busbetjening + way højklasset busbetjening Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS

Læs mere

På vej mod det brugerorienterede transportsystem

På vej mod det brugerorienterede transportsystem 1. februar 2013 På vej mod det brugerorienterede transportsystem En central anbefaling fra kunne handle om opstilling af servicemål (mobilitetsmål). Kommissionen kunne samtidig skitsere, hvilke typer af

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser

At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. september 2009 CLA 14 Pilotforsøg med direkte busser Indstilling: Direktionen indstiller, At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere