Det giver nye udfordringer og dermed behov for nye helhedsorienterede løsninger.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det giver nye udfordringer og dermed behov for nye helhedsorienterede løsninger."

Transkript

1

2

3 Side 1/123 Indhold 1. Sammenfatning Baggrund og Trængselskommissionens proces Proces for kommissionens arbejde Idékatalogets opbygning Trængsel, mobilitet og trafikkens miljøkonsekvenser Trængsel og mobilitet Kapacitet og trængsel i den kollektive trafik Trængsel på vejene Udfordringer i forbindelse med trafikkens miljøpåvirkninger Hovedstadens infrastruktur Fingerplanen Geografisk opdeling af problemstillinger Indre bydele Ringbyen og ringkorridorerne Indfaldskorridorer Igangværende større investeringer i infrastrukturen Mulige tiltag til forbedring af den kollektive trafik Tiltag i de indre bydele Tiltag i Ringbyen Tiltag i korridorerne Tværgående/nationale tiltag Mulige tiltag til forbedring af vejtrafikken Tiltag i de indre bydele Mulige tiltag i Ringbyen/Ringkorridorerne Tiltag i indfaldskorridorerne Tiltag på nationalt/organisatorisk niveau Finansiering og adfærd Værdiskabelse Parkering Brugerbetaling Finansiering via offentligt-privat samarbejde Skatter og afgifter Landsdækkende roadpricing... 94

4 Side 2/ Mulige tiltag til reduktion af forurening fra transportsektoren Miljøzoner mv Godsdistribution Fremme af nye teknologier, herunder el, biobrændstoffer og gas Attraktive byrum Den videre proces Bilag 1. Trængselskommissionens medlemmer Bilag 2: Oversigt over foreløbig vurdering af fordele og ulemper ved tiltag

5 Side 3/ Sammenfatning Trængselskommissionen er nedsat med det hovedopdrag at komme med forslag til tiltag, der kan nedbringe trængslen og trafikkens miljøpåvirkninger og modernisere infrastrukturen i hovedstadsområdet. Kommissionen skal fremlægge en samlet strategi for - inden for såvel en kort som en længere tidshorisont at fremme mobilitet og reducere trængsel og luftforurening i hovedstadsområdet samt sikre større overgang til kollektive transportformer. Som et første skridt mod den samlede strategi har kommissionen udarbejdet et idékatalog. Idékataloget indeholder en beskrivelse af trængsels- og miljøudfordringerne i hovedstaden og i forlængelse heraf en oversigt over mulige tiltag, der kan gennemføres med henblik på at nedbringe trængslen og forbedre miljøet. Idékataloget er ikke et udtryk for de tiltag, som den samlede kommission anbefaler gennemført. Kommissionen har i denne fase af arbejdet lagt hovedvægten på at identificere og beskrive så mange tiltag som muligt. I det videre arbejde vil kommissionen prioritere mellem forslagene, ligesom de enkelte forslag vil blive vurderet og sat i forhold til hinanden med henblik på at skabe helhedsorienterede løsninger, der styrker infrastrukturen, mobiliteten og gavner miljøet. I takt med den generelle økonomiske udvikling, der historisk har givet en øget efterspørgsel efter person- og varetransport, samt de miljømæssige udfordringer, er det nødvendigt, at vores infrastruktur og mobilitet løbende udvikles og tilpasses de nye udfordringer. Kommissionen har gennemført analyser af rejsemønstrene og trængselsudfordringerne på de forskellige strækninger og områder i, ind til og uden for hovedstaden. En af konklusionerne er, at rejsemønstrene har ændret sig gennem de seneste år. Hvor flertallet af rejserne til/i hovedstaden tidligere havde den indre by som mål, tegner der sig nu et billede af, at rejserne i højere grad bevæger på tværs af regionen. Det giver nye udfordringer og dermed behov for nye helhedsorienterede løsninger. Samtidig gælder det, at stationsnærhedsprincippet betyder meget i forhold til folks adfærd, når det gælder transportvaner. Der er en klar sammenhæng mellem afstanden fra bopæl/arbejdsplads til en station i forhold til, hvor mange der tager kollektiv trafik til og fra arbejde. Det kan konstateres, at toget benyttes af gennemsnitligt 30 pct. af de rejsende, hvis der er nærhed til stationer ved starten og slutningen af rejsen, men at denne andel falder til omkring 10 pct., hvis der samlet er mere end meter fra stationerne til start- og slutdestinationen.

6 Side 4/123 I forhold til trafikkens miljøpåvirkninger har udviklingen været gunstig de senere år som konsekvens af, at bl.a. partikelforureningen samt NOx og SO2- udledningen har været nedadgående de seneste år. Der er dog fortsat en høj udledning af CO2 fra transportsektoren, hvilket bl.a. kalder på nye teknologiske løsninger, baseret på såvel alternative energikilder som alternative teknologier. Også i forhold til trafikstøj er der gjort en del gennem årene, herunder ved at benytte mere støjabsorberende asfalt og støjafskærmning. I Københavnsområdet vurderes der at være ca boliger, der er påvirket af støj over 58 db, der er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejstøj, og der er derfor fortsat behov for at have fokus på de støjgener, som trafikken afleder. Nye teknologier, herunder el-biler, kan medvirke til at mindske trafikstøjen. God trafikal mobilitet er en forudsætning for at skabe et fleksibelt arbejdsmarked, hvor den enkelte medarbejder hurtigere kan komme i arbejde ved ledighed og i sit jobvalg får større mulighed for at skabe sammenhæng mellem kompetencer, jobønsker og arbejdsplads. En god trafikal mobilitet fremmer også produktiviteten og dermed Danmarks internationale konkurrenceevne. Det er klart, at man ved at få flere til at køre i samme bil eller flytte flere rejsende over i den kollektive transport kan nedbringe forureningen, ligesom man - ved at skabe større incitamenter til at benytte cyklen - kan opnå store forurenings- og sundhedsmæssige gevinster. Målsætningen for kommissionen er at skabe et sammenhængende net, der binder de kollektive transportformer bedre sammen, ligesom den kollektive trafik skal bindes bedre sammen med den individuelle trafik i form af bil, cykel og gang. Såfremt den rejsende oplever et sammenhængende produkt i den kollektive trafik, der samtidigt giver mobilitet, vil der være et større incitament til at bruge bilen mindre. Der er dog ingen transportformer, der kan stå alene. Kommissionen har blandt andet som opdrag at understøtte, at flere rejsende benytter den kollektive trafik og cyklen. Men bilen er i dag for mange en nødvendighed, da den giver mobilitet og fleksibilitet i hverdagen, og det samtidig ikke er muligt at udvikle et kollektivt net, der kan dække alle rejser til og på tværs af regionen. Muligheder for at udnytte transportsystems kapacitet bedre, og dermed øge effektiviteten, er også en væsentlig indsats. Det gælder blandt andet om at øge udnyttelsen af køretøjerne gennem ordninger for samkørsel og delebiler samt om at øge effektivitet og fremkommelighed gennem bedre trafikstyring. Kommissionen konstaterer, at Fingerplanen, der siden 1947 har udstukket de overordnede linjer for udbygningen af hovedstadens infrastruktur, har været en succes ved bl.a. at sikre effektive korridorer ind til København. Udfordringen er, at kapaciteten er ved at være opbrugt på flere af strækningerne både på bane

7 Side 5/123 og vej, ligesom rejsemønstrene - som tidligere nævnt - har ændret sig og dermed skabt nye behov. De løsninger, som kommissionen vil arbejde hen imod i strategien, skal derfor være helhedsorienterede og gå på tværs af geografien. Den rejsende skal opleve et sammenhængende net af muligheder, der gør det nemt at planlægge og gennemføre sine rejser ud fra de nye rejsemønstre med den kollektive trafik som et naturligt valg. Kommissionen er samtidig bevidst om de økonomiske udfordringer, der har betydning for mulighederne for at finansiere nye projekter på infrastrukturområdet. Kommissionen har vurderet en række mulige tiltag, der kan skabe en øget medfinansiering til nye investeringer i infrastrukturen. Uanset om der er et politisk ønske om at realisere sådanne finansieringstiltag eller ej, ser kommissionen det som en stor udfordring at prioritere i de forslag, som kommissionen har oplistet i idékataloget. Kommissionen har i det lys både set på tiltag, der kan nedbringe trængslen og miljøpåvirkningerne fra trafikken på lang sigt ved at gennemføre større investeringer i ny infrastruktur og miljøteknologi, og på tiltag, der inden for en kortere tidshorisont, og med forholdsvis begrænsede investeringer, kan reducere trængslen og nedbringe luftforureningen. Kommissionen har i den forbindelse haft særlig fokus på at identificere tiltag, der kan gennemføres inden for en relativ kort tidshorisont og inden for en forholdsvis begrænset investeringsramme. Det er kommissionens vurdering, at der er virkningsfulde tiltag, der kan arbejdes videre med, og som kan give en effekt inden for de næste par år, uden at der er store udgifter forbundet med deres realisering. Tiltag, der kan gennemføres på kort sigt (1-4 år): BRT og +Way Opgradering af A- og S-busnettet Busfremkommelighed Realtidsinformation Check-in og ud ved stoppesteder Cykelparkering ved København H Nye S-buslinjer Nye og styrkede trafikale knudepunkter Koncepter for knudepunkter og park and ride-anlæg Park and ride og Kys og Kør Forbedret S- og R-busnet Mere attraktive stationer og busstoppesteder Forlængelse af den statslige cykelpulje Etablering af strategisk cykelnet Bedre cykelinfrastruktur på strækninger med mange cyklister Bedre cykelinfrastruktur til stationer Bedre og sikre cykelforhold ved skoler Bedre cykelparkering i de tætte byrum Optimering af signaler på tværs af vejbestyrelser i hovedstadsområdet Bedre planlægning af vejarbejder mv. Hurtigere respons ved hændelser

8 Side 6/123 Pendlerbusser til større arbejdspladser Flere længere S-tog Kapacitetsmæssige forbedringer for S-tog Vendespor ved Enghave St. Tværgående trafikinformation og billetter Cykler i kombination med kollektiv trafik Kommunalt fokus på fremkommelighed på vejnettet, herunder Ring 2 Busfremkommelighedsnet Taxaer i busspor Kørsel i nødspor på Motorring 3 Udbygning af Ring 4 Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen Udvidelse af Helsingørmotorvejen Anlæg af Frederikssundsmotorvejen Kørsel i nødspor Fokus på udbedring af mindre trængselspletter By-bilsystem i centrum af hovedstaden Delebilsordninger Udbredelse af delebiler via pilotforsøg og oplysningsindsats Gratis delebilparkering med reserverede p- pladser, reduceret p-normering ved nybyggeri og eksisterende byggeri Delebiler i offentlige myndigheder Værdibevis til medlemskab af delebilorganisation fælles adgang til kollektiv trafik Landsdækkende netværk af delebiler Øget samkørsel gennem mobilapps Samkørselsbaner og forbeholdte parkeringsbaner Samkørsel i taxier Brug af delebiler til samkørsel i mindre byer Nyt by- og pendlercykelsystem Takster og takststrukturer i den kollektive trafik Forbedret togbetjening i Øresundsregionen Hastighedsopgradering af Sydbanen og Ringsted-Odense Bedre tilsyn med kantstensparkering Analyse af vejbestyrelsesforhold Cykelvenlige arbejdspladser gennem badefaciliteter og cykelsmed Mere viden om cykeltrafik Udvikling af et samlet informationssystem (mobilapp) på tværs af kollektiv transport, cykler, delebiler, samkørsel mv. Analyse af potentialet for mobility management Generel forhøjelse af p-betalingen Udvidelse af p-zonerne til inden for Ring 2- snittet Fremme af cyklisme gennem kampagner mv. Ændret parkeringstakststruktur i spidstimerne mhp. reduktion af trængslen Inddragelse af ikke-kommunale parkeringspladser Indkomstbeskatning af fri parkering hos arbejdsgiveren Forhøjelse af beboerlicensbetalingen Øgede takster i den kollektive trafik OPP Privat medfinansiering Udvidelse af eksisterende miljøzoner (person- og varebiler) Fremme af Euronorm 6 SCR-krav til tunge køretøjer Varelevering uden for myldretiden Citylogistik Grøn byggelogistik Hastighedsregulering Attraktive byrum gennem reduktion af parkeringspladser Skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte pendlercykler Ændring og forøgelse af registreringsafgiften Ændring af kørselsgodtgørelse Kapacitet på København H Brugerbetaling på større infrastrukturanlæg

9 Side 7/123 Tiltag, der kan gennemføres på mellemlang sigt (4-10 år): Metroafgrening til Ny Ellebjerg Sammenhængende letbanenet S-tog til Roskilde S-tog til Helsingør Nyt regionaltogskoncept (Ring Syd) Forbedret togbetjening i Øresundsregionen Hastighedsopgradering af Sydbanen og Ringsted Odense Flere længere regionaltog Kapacitet på København H Forbedring af lokalbanerne Organisering af den kollektive trafik Cykler i kombination med kollektiv trafik Forlængelse af den statslige cykelpulje Etablering af strategisk cykelnet Bedre cykelinfrastruktur på strækninger med mange cyklister Bedre cykelinfrastruktur til stationer Bedre og sikre cykelforhold ved skoler Bedre cykelparkering i de tætte byrum Udbygning af Ring 4 Forlængelse og udvidelse af Hillerødmotorvejen Strategisk valg af løsning ved Køge Bugt Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Supercykelstitilkoblinger Park and bike-terminaler Kørsel i nødspor Samkørselsbaner Vendbare vognbaner Rampedosering Øget fokus på stationsnærhedsprincippet Offentlig medfinansiering fra øget grundskyld og skatter som følge af infrastrukturinvesteringer, der skaber jordværdistigninger Øget anvendelse af biogas Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen Udvidelse af Helsingørmotorvejen Anlæg af Frederikssundsmotorvejen Motorvej til Næstved Motorvej til Kalundborg Analyse af trængselsproblemer på centrale forbindelsesveje mellem de større sjællandske byer og motorvejsnettet By-bilsystem i centrum af hovedstaden Delebilsordninger Udbredelse af delebiler via pilotforsøg og oplysningsindsats Gratis delebilparkering med reserverede p- pladser, reduceret p-normering ved nybyggeri og eksisterende byggeri Delebiler i offentlige myndigheder Værdibevis til medlemskab af delebilorganisation fælles adgang til kollektiv trafik Landsdækkende netværk af delebiler Bidrag fra private grundejere og udviklingsselskaber samt offentlige myndigheder Salg af offentlige aktiver, herunder eksempelvis jord, ejendomme osv. Brugerbetaling på (større) infrastrukturanlæg Afskaffelse af befordringsfradraget Øget ejendomsbeskatning af private parkeringspladser Indkomstbeskatning af fri parkering på arbejdspladsen Betaling for bygnings- og ledningsarbejders optagelse af vejkapacitet Indførsel af landsdækkende roadpricing baseret på GNSS-teknologi Udbredelse af elbiler, brint- og gaskøretøjer Fokus på udbedring af mindre trængselspletter

10 Side 8/123 Tiltag, der kan gennemføres på lang sigt (10+ år): Ny metro over havnesnittet (Indre By-Christianshavn) Metroafgrening Flintholm-Rødovre gennem indre by S-tog langs Helsingørmotorvejen Forlængelse af S-banen til Fredensborg Forlængelse af Farumbanen med tilslutning til Hillerødbanen Havnetunnel øst om København Automatisering af S-tog Indførelse af landsdækkende roadpricing baseret på GNSS-teknologi Kapacitet på København H Udbygning af de vestlige ringkorridorer (Ring 5, Ring 5½, Ring 6) Forlængelse og udvidelse af Hillerødmotorvejen Løsning ved Køge Bugt korridoren Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Samkørselsbaner Vendbare vognbaner Rampedosering Anlæg af Frederikssundsmotorvejen

11 Side 9/ Baggrund og Trængselskommissionens proces Kommissionen er tildelt følgende kommissorium: Kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet Trafikken på vejene i og omkring hovedstaden er blevet så omfattende, at kapacitetsgrænsen er nået mange steder i myldretiden. Alt for mange bilister i hovedstadsområdet spilder deres tid på at sidde i kø hver eneste dag. Det mindsker mobiliteten og hindrer vækst i samfundet. Samtidig er trafikkens miljøpåvirkninger markante. Hovedstaden skal have et attraktivt og sundt bymiljø, hvor det er rart for borgerne at færdes. Den kollektive trafik skal hænge godt sammen og tilbyde gode muligheder for, at passagererne kan komme hurtigt rundt i byen. Bilisterne skal ikke sidde fast i lange køer. Og cyklisterne skal have gode forhold, sikre og hurtige forbindelser og gode parkeringsmuligheder. Der skal findes helhedsorienterede løsninger på disse udfordringer, der samtidig reducerer hovedstadens støj- og luftforurening samt CO2-udledning til gavn for miljøet, befolkningens sundhed og bylivet. De konkrete forslag til løsninger skal bl.a. understøtte, at den kollektive trafik samt cyklisme skal løfte det meste af den fremtidige vækst i trafikken. Med regeringens, Enhedslistens og Dansk Folkepartis rammeaftale fra marts 2012 om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den kollektive trafik er der foretaget en markant opprioritering af billigere og bedre kollektive trafik. Som et led i denne aftale nedsættes en bred kommission, som skal udarbejde grundlaget for en samlet strategi for - inden for såvel en kort som en længere tidshorisont at fremme mobilitet og reducere trængsel og luftforurening i hovedstadsområdet og sikre større overgang til kollektive transportformer. Kommissionen skal 1) Analysere de grundlæggende udfordringer for hovedstadens transportsystem på både kort og lang sigt 2) Analysere fordele og ulemper ved forskellige tiltag til løsning af udfordringerne 3) Udarbejde forslag til en samlet strategi og finansieringen heraf Mulige løsninger Kommissionen skal bl.a. vurdere perspektiverne i en bedre banebetjening af hovedstadsområdet, herunder f.eks. letbaner, udbygning af metroen, udvikling af S-banen, busbetjeningen samt betjeningen af pendlertrafikken. Også

12 Side 10/123 mulighederne på vejområdet skal vurderes, herunder vedrørende park and ride-anlæg, ringvejsforbindelserne og de store indfaldsveje. Kommissionen skal endvidere vurdere perspektiverne i tiltag, som kan forbedre trafikafviklingen i hovedstadsområdet helt grundlæggende, herunder f.eks. ved øgede incitamenter til at benytte den kollektive trafik gennem ændrede parkeringsvilkår, grøn differentiering af parkeringsafgifter samt brug af intelligente trafiksystemer og bedre samordning af vejarbejder. Endvidere undersøges mulighederne for bedre kombinationsmuligheder mellem de grønne transportformer (kollektiv trafik, cykler og gang) samt bedre rammer for cyklister, f.eks. i form af cykelsuperstier m.v. Endelig skal kommissionen vurdere mulighederne for at skabe øget incitament til at anvende samkørsel, delebiler og biler m.m. med lavere miljøbelastning ved f.eks. at øge disses fremkommelighed, prioritere p-pladser eller lignende i hovedstaden. Kommissionen skal undersøge mulighederne for hurtigt virkende indgreb, der begrænser trængslen og forbedrer miljøet, herunder udvidelse og skærpelse af miljøzoner og skrappere krav for at opnå miljøgodkendelse af lastbiler. Kommissionen skal samtidig belyse mulighederne for roadpricing på landsplan samt komme med forslag til finansiering af initiativer til at mindske trængsel, luftforurening og løfte den kollektive trafik yderligere. Forslagenes omkostningseffektivitet i forhold til at reducere såvel trængsel som negative miljø- og sundhedseffekter skal indgå i vurderingen. Kommissionens arbejde skal ikke omfatte en trængselsring for hovedstadsområdet. Kommissionens arbejde er ikke til hinder for, at der på kort sigt tages initiativer med det formål at mindske luftforureningen fra transportsektoren f.eks. i form af skærpelse af de eksisterende miljøzoner, særligt i de tilfælde hvor det er påkrævet for at leve op til EU-lovgivning. Kommissionen fremlægger et katalog med fordele og ulemper samt omkostningseffektivitet ved de forskellige instrumenter, ligesom der skal sikres sammenhæng mellem de forskellige forslag. Kommissionens arbejde indledes med en konference vedrørende de udfordringer og løsningsmuligheder som tegner sig for transportsystemet i hovedstadsområdet. På konferencen vil bl.a. organisationer, interessenter og eksperter få mulighed for at give inspiration til kommissionens arbejde. Kommissionen kan herudover i relevant omfang hente inspiration fra andre relevante interessenter.

13 Side 11/123 Kommissionen sammensættes af forskere og andre eksperter inden for transport, miljø og økonomi samt repræsentanter fra transportsektoren, kommunerne, erhvervslivet, fagbevægelsen og miljøorganisationerne. Kommissionen sekretariatsbetjenes af Transportministeriet (formand), Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Skatteministeriet. Kommissionen fremlægger et katalog med fordele og ulemper ved forskellige forslag til reduktion af trængsel, støj og luftforurening i hovedstadsområdet for regeringen i januar 2013 og fremlægger i august 2013 forslag til samlet strategi.

14 Side 12/ Proces for kommissionens arbejde Idékatalog Kommissionen har haft den tilgang til arbejdet, at man i en første fase, og på baggrund af en foreløbig vurdering af fordele og ulemper, forsøger at identificere og beskrive alle de forslag, som kan være relevante at inddrage i arbejdet med en samlet strategi for udviklingen af hovedstadens infrastruktur. Disse tiltag er beskrevet i dette idékatalog. Kommissionen har i den forbindelse set det som en styrke, at kommissionen er bredt sammensat med medlemmer, der har kompetencer inden for mange forskellige områder, jf. bilag 1. Der har til brug for udarbejdelsen af idékataloget været nedsat syv arbejdsgrupper bestående af medlemmer fra kommissionen og eksterne eksperter. Arbejdsgrupperne har arbejdet med at identificere og beskrive mulige initiativer inden for følgende emner: 1. Incitamenter til mere miljørigtige og mindre trængselsskabende transportvaner 2. Alternativ finansiering af projekter til reduktion af trængsel 3. Bedre trafikafvikling på vejene 4. Forbedring af den kollektive trafik 5. Tiltag til reduktion af biltrafikken 6. Landsdækkende roadpricing 7. Sammenhæng og organisering af den kollektive trafik Kommission har oprettet en hjemmeside på På hjemmesiden ligger blandt andet rapporter fra kommissionens arbejdsgrupper, mødemateriale fra kommissionsmøder samt baggrundsmateriale, rapporter mv. Der er i vid udstrækning indhentet bidrag fra en lang række eksperter og interesseorganisationer. Kommissionen vil gerne benytte lejligheden til at takke for bidragene, som i høj grad har bidraget til at øge forståelsen af en række forhold, ligesom det har været med til at løfte perspektivet i arbejdet med at komme rundt om samtlige emner og problemstillinger. Resultatet af dette arbejde er nærværende idékatalog, som først og fremmest skal betragtes som en indledende kortlægning af mulighederne.

15 Side 13/123 Strategi Arbejdet med at prioritere og konkretisere forslagene følger i foråret 2013 i forbindelse med udarbejdelsen af Trængselskommissionens samlede strategi. I strategien gives der et sammenhængende bud på, hvordan der konkret kan sættes ind med at reducere trængsel, støj og luftforurening i hovedstadsområdet. I forbindelse med udarbejdelsen af strategien vil kommissionen vurdere forslagene ud fra en tilgang, hvor der sker en løbende prioritering og konkretisering af forslagene: Figur 2.1. Proces for Trængselskommissionens arbejde Som en del af processen med at gennemføre en vurdering af forslagene vil der blive foretaget en indledende screening af de enkelte forslags effekter, jf. kommissoriet. På den baggrund vil kommissionen foretage en prioritering og mere dybtgående vurdering af forslagene, som endelig vil danne grundlag for en samlet strategi. I arbejdet vil der også så vidt muligt blive inddraget en vurdering af konsekvenserne for arbejdsmarkedet og konkurrenceevnen. Det er ambitionen, at Trængselskommissionens strategi kan udgøre et samlet grundlag for en politisk stillingtagen til, hvordan infrastrukturen og mobiliteten i hovedstadsområdet kan udvikles.

16 Side 14/ Idékatalogets opbygning Kapitel 3 og 4 beskriver udfordringer i forbindelse med trængsel og kapacitetsudfordringerne på bane og vej samt trafikkens miljøpåvirkninger. Kapitlerne beskriver også den nuværende infrastruktur i hovedstadsområdet, der ud fra et planlægningssynspunkt er bygget op om den såkaldte Fingerplan. Kapitlerne 5-8 beskriver mulige initiativer inden for kategorierne kollektiv trafik, vejtrafik, finansiering og trafikkens miljøpåvirkninger. For den kollektive trafik og vejtrafikken er der foretaget en kategorisering af de beskrevne forslag baseret på deres geografiske lokalisering. De geografiske niveauer er som udgangspunkt baseret på strukturen i Fingerplanen: 1. Indre bydele (området inden for Ring 2) 2. Ringbyen (området mellem Ring 2 og Ring 4) 3. Indfaldskorridorerne (korridorerne mellem København og Sjælland, Ørestadsregionen og resten af hovedstadsområdet) Hertil kommer initiativer af national/organisatorisk karakter. Der er foretaget en meget indledende vurdering af tiltagenes fordele og ulemper. I vurderingen er der blandt andet lagt vægt på nedenstående forhold: Omkostninger Der er foretaget en indledende gruppering af tiltagenes omkostninger i kategorierne: Lave omkostninger (0-50 mio. kr.) Moderate omkostninger ( mio. kr.) Høje omkostninger (over 500 mio. kr.) Effekt på trængsel Der er foretaget en indledende gruppering af tiltagenes effekter på vejtrængsel samt trængsel i den kollektive transport/forbedring af det kollektive netværk i kategorierne: Lille effekt Moderat effekt Stor effekt Der er tale om en meget foreløbig vurdering af de enkelte tiltag. Tiltagene vil i forbindelse med kommissionens videre arbejde blive nærmere analyseret og set i sammenhæng.

17 Side 15/123 Effekt på miljø Der er foretaget en indledende vurdering af tiltagenes miljøeffekter. De effekter der blandt andet er overvejet i den forbindelse inkluderer trafikspring, luftmiljø, støj, klima, natur, bymiljø og trafiksikkerhed. Udover fordele og ulemper er det desuden vurderet, hvornår tiltagene vil kunne gennemføres: Kort sigt (1-4 år) Mellemlang sigt (4-10 år) Lang sigt (10+ år) Det bemærkes, at realisering af nogle af tiltagene på mellemlang og lang sigt forudsætter, at der træffes en beslutning inden for kort sigt. Idékataloget er ikke et udtryk for de tiltag, som den samlede kommission anbefaler gennemført. Kommissionen har i denne fase af arbejdet lagt hovedvægten på at identificere og beskrive så mange tiltag som muligt. I det videre arbejde vil kommissionen prioritere mellem forslagene, ligesom de enkelte forslag vil blive vurderet og sat i forhold til hinanden med henblik på at skabe helhedsorienterede løsninger, der styrker infrastrukturen, mobiliteten og gavner miljøet. Den videre proces for Trængselskommissionens arbejde er opridset i kapitel 9. Den foreløbige vurdering af de behandlede tiltags fordele og ulemper er gengivet i bilag 2.

18 Side 16/ Trængsel, mobilitet og trafikkens miljøkonsekvenser Kommissionen vil i det videre arbejde med udarbejdelsen af en samlet strategi opstille konkrete målsætninger i forhold til trængsel, mobilitet og miljø. 3.1 Trængsel og mobilitet Trængselskommissionen har valgt at definere trængsel på følgende måde: Som en del af arbejdet med Trængselskommissions idékatalog har kommissionen haft fokus på at kortlægge og opdatere viden om trængsel i hovedstadsområdet. I dette kapitel er samlet kommissionens indledende overvejelser omkring, hvordan trængsel og mobilitet kan defineres og kortlægges, og der er foretaget overordnede opgørelser af kapacitet og trængsel i den kollektive trafik samt på vejene. Kommissionen har samtidig samlet viden omkring trafikkens miljøpåvirkning, herunder i forhold til partikelforurening, støj og klimaeffekter. evægelsesfrihed som følge af interaktionen mellem trafikmængden Denne definition lægger op til en bredere forståelse af trængsel end ved tidligere definitioner, hvor trængsel primært blev forstået som trafikanternes påvirkning af hinanden. Den nye definition gør det således mere klart, at trængsel også kan skyldes andre faktorer end mængden af trafik, eksempelvis dårligt indstillede lyssignaler, vejarbejde eller manglende kapacitet på baner eller veje. Ved at lægge fokus på interaktionen mellem trafikmængden og trafiksystemets kapacitet tillader den nye definition nu også, at trængsel i den kollektive trafik kan omfattes af samme definition. Sammenhængen mellem trafikmængder, kapacitet og trængsel fremgår af figur 3.1. Figuren illustrer trængsel som en effekt af trafikmængde og transportsystemets kapacitet og illustrerer samtidig, at både trafikmængderne og kapaciteten kan blive påvirket af trængslen. Eksempelvis kan trængsel på centrale strækninger i den kollektive trafik påvirke hele systemets attraktivitet og besværliggøre etablering af sammenhængende køreplaner mv.

19 Side 17/123 Figur 3.1 Årsager til og effekter af trængsel Kilde: DTU Transport (21. december 2012): Notat: Definition på trængsel Som det fremgår af figur 3.1, kan trængsel reduceres ved enten at øge kapaciteten i transportsystemet, i form af forbedring eller udbygning af infrastrukturen, eller ved at begrænse trafikmængderne, dvs. efterspørgslen efter transport 1. I et samfundsøkonomisk perspektiv bør infrastrukturen kun udbygges, hvis rejsetidsgevinsterne og øvrige gevinster står mål med investeringsomkostningerne. Et alternativ til udbygning af infrastrukturen er at forbedre udnyttelsen af den eksisterende infrastruktur, herunder eksempelvis ved at optimere trafikafviklingen. Der er forskellige mulige tilgange til at reducere trængslen via efterspørgslen efter transport. For det første kan antallet af ture generelt begrænses, f.eks. ved at gøre transporten dyrere ved brug af bl.a. afgifter eller ved at skabe bedre muligheder for at arbejde hjemme fra mv. For det andet kan man påvirke fordelingen mellem eksempelvis biltrafik og kollektiv trafik ved at gøre den mest effektive transportform mere attraktiv. Endelig kan tidspunktet for trafikanternes rejser påvirkes ved at fordele turene mere jævnt over døgnet, således at færre rejser i spidsbelastningsperioderne, jf. eksempelvis figur 3.2, der viser, at mange ture på tværs af transportformer foretages i myldretidsperioderne 2. En regulering af efterspørgslen kan dog have negative effekter for mobiliteten i samfundet, og det er derfor vigtigt, at de mobilitetsfordele, der opnås ved at reducere efterspørgslen og dermed trængslen, opvejer eventuelle negative konsekvenser. 1 DTU Transport (21. december 2012): Notat: Definition på trængsel 2 DTU Transport (21. december 2012): Notat: Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget?

20 Side 18/123 Figur 3.2 Fordeling af personture på afgangstimer og transportmiddel (mandag-torsdag) 16% Andel af dagens ture pr. transportmiddel 12% 8% 4% 0% Afgangstime Gang Cykel Bus Tog Bilfører Bilpassager Metoder til opgørelse af trængsel Trængslen kan opgøres på flere forskellige måder. En tilgang er eksempelvis at se på den faktiske hastighed i transportsystemet sammenlignet med den tilladte eller praktisk mulige hastighed. En anden tilgang er at se på et systems kapacitet sammenholdt med anvendelsesgraden 3. Ved at anvende rejsehastigheden som trængselsindikator er det muligt at opnå en række praktiske fordele i forhold til opgørelser, herunder bl.a. ens principper for måling af trængsel på veje med kryds og motorveje, mulighed for at anvende GPS-målinger som datakilde m.v. 4. Der er dog også fordele ved at se på systemets kapacitet, da det kan give et billede af steder, hvor der måske indenfor en kort årrække vil opstå trængsel. Trængslen kan opgøres på et meget aggregeret niveau i form af eksempelvis samlet forsinkelsestid opgjort for alle strækninger og køretøjer eller opgøres mere specifikt for en bestemt transportform. Det kan være biltrængsel, der beskriver det samlede antal køretøjskilometre med trængsel, eksempelvis i myldretiden eller for et helt år. For den kollektive trafik kan det opgøres som trængselsafgange, der beskriver antal afgange ved stor eller kritisk trængsel, bustrængsel m.v. Trængsel opgøres på nuværende tidspunkt ikke ensartet på tværs af transportformer, men det er muligt, at der kan arbejdes mod at udforme mere ensartede opgørelsesmetoder for forsinkelser. Et eksempel herpå er opgørelsesmetoder for forventet og ikke-forventet forsinkelse. For biler opgøres forventet forsin- 3 DTU Transport (21. december 2012): Notat: Definition på trængsel, s. 3ff. 4 Ibid, s. 6f.

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene UDKAST NOTAT Arbejdsgruppe 1: Indre bydele Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen beskæftiger sig med tiltag til reduktion

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen. Rapport. Version 2.0. 26. marts 2013. Trængselskommissionen

Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen. Rapport. Version 2.0. 26. marts 2013. Trængselskommissionen Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen Rapport. Version 2.0. 26. marts 2013 Trængselskommissionen Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 /

Læs mere

6. Kommissionsmøde. 12. december 2012

6. Kommissionsmøde. 12. december 2012 6. Kommissionsmøde 12. december 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Afrapportering gruppe 7 Steen Christiansen 3. Afrapportering gruppe 1 Susanne Krawack 4. Afrapportering gruppe 2 Niels Buus Kristensen 5. Afrapportering

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

MOBILITET OG FREMKOMMELIGHED I HOVEDSTADEN. Udkast af 24. september 2013

MOBILITET OG FREMKOMMELIGHED I HOVEDSTADEN. Udkast af 24. september 2013 MOBILITET OG FREMKOMMELIGHED I HOVEDSTADEN Udkast af 24. september 2013 Trængselskommissionen Betænkning 1539, september 2013 [Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden] Udgivet af: Trængselskommissionen

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra

Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra HOVEDSTADENS INFRASTRUKTUR 2025 Trængselskommissionens arbejde Bilag 1 - Side 1 af 20 [Mobilitet og fremkommelighed i hovedstadsområdet Sammenfatning af Trængselskommissionens

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden

Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden Betænkning 1539 September 2013 Hovedrapport Trængselskommissionen Kronologisk fortegnelse over betænkninger 2010 1513 Betænkning om optagelse og protokollering

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN

SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN TRÆNGSELSINDIKATORER er udgivet af COWI A/S GPS-data er stillet til rådighed af 3x34 Transport www.3x34.dk Design: COWI A/S

Læs mere

DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION

DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION SEPTEMBER 2013 MICROSOFT DANMARK DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION WHITE PAPER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2013 MICROSOFT

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Af regionsrådsmedlem Andreas Røpke (uden for partierne), 4. november 2013 København skal styrkes som europæisk metropol og som grøn og social storby, hvor mobilitet

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ August 2004 PROJEKT TRÆNGSEL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Projektorganisation og - finansiering 3 3 Trængselsbegrebet 4 4 Metoder til opgørelse af trængsel 6 5

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Direktebusser på Sjælland

Direktebusser på Sjælland Movia Idéskitse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Dokument nr P-66732-2 Revision nr 3 Udgivelsesdato 21 september 2007 Udarbejdet Kontrolleret

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE SMART MOBILITET. Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere