MÅNEDENS SYNSPUNKT: »Via Nordica»

Transkript

1 ,q. I z (7 I -I, 0 c(ø, Qo z 0 acd

2 nordisk årgang Broer Planlægning Kørelojers Drift Datateknologi et DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Dansk Vejtidsskrift ISSN (1) Nummer 5,96-73 Udgivet af Dansk Vejtidsskrift ApS, reg, nr Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforening. Meddelelseshlad for Amlskommunemes vejvæsener. Vejdirekloralet, Trafikministeriet, Dansk Vejhistonsk Selskab. Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design, Nørregade 8, 9640 Farsø Telf Fax Inge Rasmussen: regnskab/abonnement. Annette Nielsen: annoncer. Abonnementspris: Kr. 300,- + moms. om året for 11 numre. Kr. 375,- udland. Løssalg: Kr. 30,- + moms. Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv.) Bygaden 48, 9000 Aalborg og (aften). Fax (100. Redaktionelle medarbejdere: Akademiingeniør, ( ari Johan Hansen, Vejdirektoratet. Direktør Per Nystrup, Pankas. Biblitstekar, Lillian olling, Vejdirekttwalet. Civ. ing. G. Christiansen, Dansk Vejhistorisk Selskab. Professor, civ. ing. H. H. Ravn. Afdelingsleder Hans Faarup, Århus ann. Professor Bent Thagesen, DtU. Civilingeniør Svend Tøfring. Nordjyllands Amt LokalredaktØrer i amterne: Roskilde Jørgen Thorsgaard Storsirøm Hans Chr. Pleidrup Ribe Mogens Fischer Viborg Søren Kølster Pedersen Bornholm Jette Bork Olesen Århus Gert Olsen Sønderjylland Bent Johnsen Fyn Dirk Bossen Frederiksborg Finn A. Olsen Ringkøbing Flemming Wennike Nordjylland Svend Tøfling vejle Jens Erik B. Pedersen Vestsjælland Frank Hagerup København l.ars Egeblad Medlem af: Få7$resse 1MK Oplag: 1138 eksemplarer iflg. Fagpressens Medie Kontrol for perioden 1juli juni Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens op fattelse. INI)HOLD: Månedens synspunkt: Via Nordica Nordisk vegkongress i Bergen 2 NVF - samarbejde på vejene 3 Samling af brudled 5 NVF.udvalg 12. Uddannelse inden for 8 Traflksikkerhedsrevision 9 NVFudvaJd 23. Vejtraflkøkonomi 12 SPRINT/RA 183 i København 13 NVF.udvalg 61 - og lunneler 14 NVF-udvalg 21 - afveje og gader 16 Erfaringer meti trafiksikkerhedsrevisjon 18 NVF.udvalg 22. projektering afveje og gader 20 Trafik- og MiljøModellen TMM 22 velkommen til Københavns Amt 23 NVF-udvalg 65. udformning 24 Asfaltdag indttyk 26 Rekonstruktion af gader/veje efter opgravning 28 Nordiske erfaringer med nye vegtyper 30 Funktionsentreprenader inom våghållningen 32 NVF.udvalg 4t - og vedligeholdelse afveje 34 NVF.udvalg Nyt fra Vejdirektoratet 36 Status for trafikinformatik i norden 37 Fra den store venten 40 NVF-udvalg 13- Administration 41 Vejsektorens organisering i norden 42 Sundsvallsbroen - dansk 1. prremieprojekt 46 Danmarks vejmuseum fortsætter 48 Kalenderen _50 MÅNEDENS SYNSPUNKT:»Via Nordica» - Nordisk vegkongress i Bergen Af Vegdirektør Olav Søtteland Formann i NVF Nordisk Vegteknisk Forbund arrangerer hvert 4. år sin kongress. I årforegår denne i Norge, nærmere bestemt ibergen i tiden 4.-6.juni. Ar rangementet som samler over 1000 fagfolkfra Norden til seminarer og ekskursjonei; går på omgang mellom medlemslandene med unntak av Island og FærØyene. Nordisk Vegteknisk Forbund (NVF) ble etablert i 1935 og målet var dengang som i dag, gjennom samarbeid mellom vegmiljøene i Norden å fremme utviklingen innen veg-, ve gtrafikk og vegtransportområdet. Dette skjer gjennom vegkongresser, men ikke minst gjen nom ulike møter og utvalgsarbeide. Utvalgsarbeidet er omfattende og utvalgene har i alle år vært bærebjelken i NVF s virk somhet. Det er utvalgene som danner nettver ket i dette samarebeidet. Vi er alle relativt små nasjoner som innehar mye kunnskap innen våre fagområder, men for å samordne og utvik le oss videre er dette nettverket særdeles vik tig. Hvert land nedsetter utvalg innen de aktuel le temaene, og de enkelte land sender så repre sentanter til NVF utvalg. Pr i dag har vi 15 utvalg som til enhver tid er i sving med drøftinger av viktige spørsmål. Dette engasjerer mellom 600 og 700 menne sker innen ulike temaer som spenner fra tra fikksikkerhet, betong- og asfaltdeklcer til bru bygging og geotekniske spørsmål og en rekke andre felter. Fra utsiden kan en kanskje få inntrykk av at det stort sett er vegfolk som er engasjert i NVF. Men dette er ikke tilfelle. I tillegg til personlig medlemsskap, er de fleste av medlemmene or ganisasjoner eller bedrifter. Den private sektor er derfor tungt inne i såvel styrer som selve ut valgsarbeidet. NVF er således et forum som samler fagfolk innen veg- og trafik.ksektoren fra privat, statlig og kommunal sektor innen hele Norden. I vårt internasjonale engasjement er NVF kongressene en av de viktigste kongressene. Her er temaene direkte rettet mot våre land og våre forhold. Dette medvirker til at alt blir mer faglig interessant. NVF-kongressen er derfor en manifestasjon og oppsumering av kunnskapene innen Norden innen vårt fagfelt. Men samtidig er det viktig å se fremover. Er de kunnskapene vi har i dag til strek.kelige til b løse fremtidens utfordringer og problemer? Kongressen håper jeg vil kunne gi svar på noen av disse spørsmålene ved å gi et faglig løft hvor vi fokuserer på hva fremtiden vil bringe av utfordringer på veg-, trafikksik kerhet- og miljøsiden. Lederskapet i NVF går på omgang mellom de fire største landene i Norden for fire år om gangen. I inneværende periode har Norge vært ledende land og hatt formann og sekretariatet. Derfor er det Norges tur til å arrangere kon gressen. Denne har i likhet med forrige kon gress i 1992 i Finnland, fått navnet»via Nor dican. I tilknytning til selve kongressen har vi sat set på en maskin- og utstyrsutstilling. Dette i erkjennelse av den sentrale rollen maskiner og utstyr spiller i vårt arbeide innen planlegging, bygging, drift og vedlikehold av vegnettet, tra fikantinformasjon og trafikkavvikling. I foredrag som blir fremført under kongres sen vil det blant annet bli vist til utstillingene, og på den måten håper vi at kongressen bur mer komplett og levende. Det er som sagt viktig for NVF b se fremover og initiere behov og mål, og å gi signaler til Nordisk industri om fremti dige behov for metoder og hjelpemidler. Dette tror vi kan være både et positivt og viktig bi drag til industrien. Til slutt håper jeg at kongressen og utstillin gene vil bringe fagfolk av alle kategorier innen veg og trafikksektoren nærmere sammen, og gjennom kontakter og det etablerte nettverket styrke det Nordiske fagmiljøet. Vi ønsker gjennom vårt arbeide for bedre ve ger og større trafik.ksikkerhet å bidra til et bed re samfunn. Jeg håper at kongressen vil kunne gi inspirasjon i arbeidet mot dette målet og øn sker vel møtt til V1A NORDICA oij

3 de som DANSK VEJTIDSSKRIFT NR NVF - nordisk samarbejde på vejene At Carl Johan Hansen, Vejdirektoratet Ideen om et nordisk samarbejde på vejområdet opstod ved de verdensvejkongresser, som siden århundredets begyndelse har været afholdt af PIARC, Permanent International Association of Road Congresses, Et fastere nordisk samarbejde kom dog først i stand, da Nordisk Vejteknisk Forbund blev dannet den 19. juni 1935 i Stockholm i forbindelse med den første nordiske vejkongres, Det er således mere end 60 år siden, NVF blev opreffet, men forbundet er fortsat så livskrafilg som nogensinde. NVF s formål har gennem alle årene været næsten det samme og lyder således i dag: at fremme udviklingen inden for vej-, vejtrafik- og vejtransportomrcidet gennem samarbejde mellem fagfolk i Danmark, Finland, FærØerne, Island, Norge og Sverige. Medlemskredsen omfatter såvel of fentlige myndigheder, organisationer og institutioner som private virksomheder, leverandører, organisationer og sammen slutninger med tilknytning til vej- og trafiksektoren. Udvalgsarbejdet er kernen Kernen i NVF s virksomhed er - det har været gennem alle årene - udvalgsar bejdet, og allerede ved NVF s oprettelse blev der nedsat 3 arbejdsudvalg med hvert sit arbejdsområde. Efterhånden som emnerne er skiftet, er nye udvalg kommet til og gamle nedlagt, således at NVF i dag har i alt 16. Deres ar bejdsområder omfatter hele spektret inden for veje og trafik - fra planlæg ning, projektering, asfaltbelægninger, drift, vedligeholdelse og broer til trafik sikkerhed, miljø, trafikinformatik og uddannelse. I udvalgene udveksles viden og erfa ringer, der afholdes seminarer og udgi ves rapporter, hvori udvalgenes arbejde sammenfattes. I NVF s rapportserie er der indtil videre udkommet mere end 200 rapporter. Vejkongresser - anden hovedaktivitet Den anden af NVFs hovedaktiviteter er vejkongresserize, som afholdes hvert fjerde år på skift mellem de fire»store«lande. Her samles vej- og trafikfolk fra hele Norden for at høre om og drøfte ak tuelle emner og problemstillinger. I løbet af NVF s levetid er det blevet til i alt 16 kongresser - 3 sidste i Stockholm i 1984, København i 1988 og Tammerfors i De seneste kongresser har haft mere end deltagere, hvilket der også forventes at deltage i NVF s 17. kongres i Bergen juni NVF samarbejder i Øvrigt med den sto re internationale vejorganisation, PIARC. NVF er repræsenteret med et medlem i PIARC s Eksekutiv Komité, som er PIARC s forretningsudvalg. I øvrigt udveksler de to organisationer viden og Nordisk

4 iøvrigt 4 DANSK VEJTTDSSKRIFf NR erfaringer og informerer om hinandens arbejde. NVF har indgået en samarbejds aftale med Den Baltiske Vejforening, som er en sammenslutning mellem vejvæsneme i Estland. Letland og Litau en. Aftalens primære formål er erfarings udveksling. NVFs organisation I hvert af de 6 lande er der oprettet en afdeling, som er underlagt NVF s fælles love og generelle bestemmelser, men som selv fastsætter love og regler for sin virksomhed. De enkelte afdelinger er således heller ikke organisatorisk opbyg get på helt den samme måde. Hver afdeling ledes af en styrelse. Den danske afdelingsstyrelse, som har 10 medlemmer, udpeges iflg. vedtægterne af en række organisationer og institutio ner fra vej- og trafiksektoren. Vejdirek tøren er født formand for styrelsen, mens næstformanden normalt er fra den priva te sektor. For øjeblikket er vejdirektør Per Milner formand og direktør Jørgen la Cour, AOV, næstformand i styrelsen. NVF s danske sekretariat er placeret i Vejdirektoratet og sekretær er internatio nal konsulent Ernst Renstrup - en post, han har haft siden Forbundsstyrelsen er det øverste ledende organ i NVF. Den består af formænd, næstformænd og sekretærer fra de enkelte landes afdelingsstyrelser og er altså på i alt 18 personer. De fire»store«lande, Danmark, Finland, Norge og Sverige, skiftes til at have for rnandsskabet for NVF i fire-årsperioden mellem kongresserne. I perioden har Norge ledelsen af NVF. Vegdirek tor Olav Søfteland er således formand og direktør Asle Tveter, A/S Veidekke, næstformand, mens driftsdirektør Kjel I Levik, Vegdirektoratet, er generalsekre tær. Den danske afdeling Den danske afdeling har pr. 1/ i alt 59 medlemmer, bestående af instituti oner, organisationer, sammenslutninger. virksomheder og personer. Ud over sty relsen, som står for ledelsen af afdelin gen, er der oprettet et repræsentantskab. som hvert medlem kan udpege en repræsentant til. Repræsentantskabet er rådgivende for afdelingens virksomhed. Hvert år afholdes et års- og reprcesen tantskabsin Øde for hele den danske afde ling, dvs, styrelse, repræsentantskab, medlemmer og udvalgsmedlemmer. NVF har i perioden faste udvalg fordelt på 6 hovedgrupper. Des uden er der ét ad hoc udvalg, Transport i større byer. Hvert udvalg har sit eget arbejdsoin råde. Udvalgene er organiseret i afdelings- og forbundsudvalg. Afde I ingsudvalgene er tilknyttet afdelingerne i hvert medlemsland og de enkelte lan des afdelingsudvalg danner tilsammen forbundsudvalget. For hver kongresperiode udpeges der et ledende land for hvert udvalg. Formanden for det ledende lands afdelingsudvalg er samtidig for mand for forbundsudvalget. I den danske afdeling kan afdelingsud valgene have op til 10 medlemmer, som udpeges af den danske styrelse ved hver ny kongresperiodes start. Den danske afdeling har i perioden kun 15 afdelingsudvalg, da man har valgt at nedlægge den danske afdeling af udvalg 63, Vejmaskiner. Der er dog en dansk rapportør, som følger arbejdet i dette udvalg. I dette nummer af Dansk Vejtidsskrift gives der dels en kort præsentation af hvert enkelt udvalg og deres virksom hed, dels er der lidt længere indslag om nogle af de emner, udvalgene beskæfti ger sig med for øjeblikket. 3MPRODUKTER SES OVERALT 3M er markedsførende inden for trafiksikker hedsprodukter - gennemtestede produkter, der anvendes overalt i verden. 3M Trafiksikkerhed ScotchlaneTu Midlertidig vejafstribning StamarkTM Permanent vejafstribning 3M Færdseissøm 3M Vejtavler ScotchliteTM Refleksfolie til alle vejtavler 3M GIVER PROFESSIONEL VEJLEDNING Skal en afmærkningsopgave løses professionelt, så kontakt 3M. Vores konsulenter og teknikere er klar til at rykke ud, rådgive og præsentere produkterne, feks. i form at en mørkedemon stration, som er den korrekte måde at demon strere produkternes refleksegenskaber på. 3M Køretøjsafmærkning ScotchliteTM Refleksplanker Reflekstrekanter Lastvognsafmærkning (Vehicle Conspicuity) 3M Personlig Sikkerhed ScotchliteTM Tekstilrefleks til beklædning 3M Sikkerhed til Søs ScotchliteTM Til redningsudstyr Til farvandsafmærkning 3M Dekoration ScotchliteTM Til firmaskilte & facadedekorationer 3M als Afd. for Trafiksikkerhedsprodukter Fabriksparken 15, 2600 Glostrup M

5 I DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Samling af brudled Vejregelhæfte Projektering at afmærkningsmateriel Af civilingeniør Kenneth Kjemtrup, Vejregelsekreta riatet, Vejd irektoratet og civilingeniør Tim Larsen, Tim Larsen Engineering Forkert samling at brudled udgør ofte en stor sikkerhedsrisiko, i fatale følger. nogle tilfælde med Som omtalt i Dansk Vejtidsskrift nr. 2, 1995 har vejreglerne for afmærknings materiel været under revision. Revisio nen er nu tilendebragt og de reviderede vejregler for afmærkni ngsmateriel er netop udsendt af Vejregel sekretariatet, Vejdirektoratet. Selv om tegningsmaterialet for ud førelse af afmærkningsmateriellet er væsentligt forbedret i forhold til den tid ligere udgave, kan der stadig opstå pro blemer, når materiellet skal opstilles i marken. Brudleddet er placeret mere end 20 cm over terræn. I følge vejreglerne må afstanden fra terræn til brudledssamling maksimalt være 5 cm. Af samme årsag har det ikke været muligt at udfore en ordentlig omstøbning af den nederste del af rørstanderen. Stålclips i brudledssamlingen mangler, c&fr Ç7 Vejregelsekretariatet Marts 1996 Rorstandere. Samling med brudled. Monteringsproblemer De personer, der skal montere afmærk ningsmateriellet, er ofte dårligt stillet, da skiltefabrikanterne sjældent medsender en monteringsvejledning. Samling af brudled på rorstandere er et af de tilfælde, der tilsyneladende ofte volder kvaler, da det alt for mange gange kan konstateres, at samlingeme ikke er udført korrekt, og derfor vil brudleddet i værste fald ikke virke ved en påkørsel. Figur 1 illustrerer på tydelig vis, at Murphy ikke har levet forgæves. Alt, hvad der kan gøres forkert, er gjort for kert ved denne opstillingen af en rørstan der med brudled. Stykllste Emne Antal Sætskrue M6 x 12 i stk. Møtrik M6 I stk. 6 mm skive 2 stk. Rustfri boitholder 3 stk. Bolt M16 x (se tabel i) Møtrik M16 Skiveø4Oxl7x6 NordLock Iåseskiver Rustfri stålclips eller tilsvarende 3 stk. 3 stk. 9stk. 6 sæt 6 stk. Samlingstnstruktion Før samling at brudleddet påbe gyndes, kontrolleres, at alle dele er leveret i henhold til stykliste. Brudleddet samles som vist på teg ningen. Klips og bolte skal sidde stramt i udskæring ved montering. Møtrikker M16, 8.8 NordLock låseskiver Skiver 040 x 17 x 6 Opspændlngsprocedure Salte M16 sammenspændes med 200 Nm i 24 timer. Herefter løsnes boltene, og der opspændes til det moment, der er angivet i tabel 1. Der må kun spændes på møtrikker. Skiverø4Oxl7x6 NordLock låseskivetf Tabel i Ovre rør Nedre rør Boltlængde Moment! 076,1 0 88,9 x 4,05 75 mm 40 Nm 088,9 0114,3x4,50 85mm 5ONm 0114,3 0114,3 x 5,40 95 mm 70 Nm Figur 2. Vejledende tegning jr samling afbrudled.

6 6 DANSK VEJTJDSSKRJFT NR og der er ikke placeret spændeskiver mellem flangerne, fordi der er anvendt for korte holte i brudleddet. Kvaliteten af de anvendte spændeski ver i brudleddet har ikke været tilstræk kelig, da de er blevet deformeret under tilspændingen. Brudleddet vil derfor ikke fungere efter hensigten ved en påkørsel. Den udførte svejsesøm på de Øverste støtteplader er ikke jævn som ved de nederste støtteplader og vil efter al sand synlighed ikke kunne opfylde kvalitetskravet til svejsesømme. Vej ledning For at give en vejledning i, hvordan et brudled skal samles korrekt samt hvilke materialer, der skal benyttes. har Vejdi rektoratet derfor ladet udarbejde en teg ning, der indeholder: Stykliste Samlingsinstruktion Opspændingsprocedure Opspændingsmomenter Detalje af brudled Tegningen er gengivet i sin helhed i figur 2. Det står enhver frit at benytte denne tegning eller rekvirere en originaltegning hos Vejregelsekretariatet, Vejdirektora tet, så den kan kopieres og vedlægges som monteringsvejledning ved levering af rørstandere med brudled. Stikordsregister på diskette Et komplet stikordsregister for alle artikler i årene kan nu købes på diskette i ASCII- og WP-format og EVY-format (kræver ingen tekst behandlingsprogram). Stikordsregi stret indekolder 3548 henvisninger på 1561 forskellige stikord. Disketten koster og kan bestilles hos Grafisk Design Farsø GRATIS prøveabonnement på Dansk Vejtidsskrift. Udfyld kuponen og fax. den ind på nr , og De vil derefter modtage et gratis, 3 måneders prøveabonnement på Dansk Vejtidsskrift med virk ning fra juni/juli ELLER modtag Dansk Vejtidsskrift resten af 1996 for kun kr. 100,00. DANSK VEJTIDSSKRIFT vi Grafisk Design. Nørregade Farsø Att. Inge Rasmussen NAVN: ADR.: Jeg/vi ønsker at modtage et 3 mdr. s gratis, prøveabonnement. Jeg/vi ønsker at tegne abonnement på Dansk Vejtidsskrift med virkning fra juni/juli PRIS kr. 100,00. Med venlig hilsen DANSK VEJTIDSSKRIFT POSTNR.: STILLING: BY:

7 Hvis De vælger STÅLFALT fra TARCO VEJ A/S har De sikret Dem at kemien passer emmeligheden bag STÅ1FAL1 siidlogs lange levetid er netop, at modsætninger tiltrækker hinanden Hvor man i traditionelle granitbelægninger har det problem, at såvel bitumen som skærver er sure, har stålslaggen det store fortrin, at den er basisk. Derfor finder den bitumen svært tiltrækkende og drømmer ikke om at give plads til rivalen; det danske vand. L Rekvirer et stykke STÅLFALT vejbelægning, der i mere end 10 år er blevet udsat for tung trafik, og se den gode kvalitet. enestående indenfor varmtblandede asfaltbelægninger kan man med STÅLFALTudføre Jægninger i lykkelser helt nede fra 40 kg/m2 (15 mm)- uanset om opgaven er slidlag pa en cykelsti, en motorvel eller et hardt trafikeret kryds i byen STALFALT belægninger udføres i alle fraktioner. 10-års dagen er forlængst passeret, og forbindelsen er stadig varm. Kontakt din lokale STÅLFALT leverandør og få en fast forbindelse.

8 - Strategier - Hvordan - Udvikling - Udveksling - Personaleudveksling - Mål 8 DANSK VEJTIDSSKRTFT NR NVF-udvalg 12 Af Ivan Laursen, afdelingschef Ribe Amt Uddannelse inden for vej- og trcifiksektoren sk Vejtekn tsk Forbund Uddannelse i vejsektoren, et vigtigt og måske overset område? Arbejdsområdet for udvalg 12 under NVF er en fortsat fornyelse og udvikling af uddannelsen indenfor vejsektoren i Danmark og de nordiske lande. Opgaverne Udvalget arbejder bredt med uddanne! sesbehovet for alle kategorier af beskæf tigede i vej- og trafiksektoren, både grunduddannelser samt efter- og videreuddannelser. I perioden har der været arbejdet med: og tiltag for at opretholde et nødvendigt uddannelsesvolurnen og -indhold for vej- og trafikfaglig uddannelse (Finland). styrkes og integreres trafik sikkerhed, miljø og æstetik i uddan nelserne (Sverige). af efter- og videreuddan nelse (Norge). af erfaringer og informa tioner mellem organisationerne om uddannelse inden for vej- og trafik sektoren (Danmark). (Danmark). NVFs udvalg 12 er sammensat af repræsentanter for uddannelsesinstitutio fler, entreprenører og rådgivere med til knytning til vej- og trafikområdet samt de offentlige forvaltninger på området. Situationen i dag I alle de 4 nordiske lande er der stigende problemer med at opretholde det vej- og trafiktekniske fagniveau på universiteter og højskoler. Arsagen er både manglen de tilgang af studerende og behov for fornyelse og udvikling af uddannelserne. Nye organisationsformer og udførel sesmetoder samt effektiviseringsbe stræbelser stiller krav til alle, der er i dag er beskæftiget inden for vej- og trafik sektoren. NVF s udvalg 12 søger at beskrive problemerne set fra de forskellige ak tørers side og pege på mulige løsninger for herigennem at fremme en udvikling på området. UDVALG 12: Uddannelse inden for vej- og trafiksektoren Arbejdsområde: og behov for uddannelse inden for vej- og trafiksektoren. Krav, strategi og organisering af uddannelsen. Personaleudvek sling. Danske deltagere: Direktør Bent Voss, Carl Bro Anlæg A/S Kontorfuldmægtig Sonja Nebelong, Vej direktoratet Docent dr.techn. Tom Rallis, Danmarks Tekniske Universitet Kontorchef Finn Asmussen, Vejdirektoratet Overingeniør Erik Christensen, Roskilde kommune Forstander Jørgen Damgaard, AMU center Vest- og Sydsjælland Afdelingschef Ivan Laursen, Ribe Amt Det danske udvalgs arbejde Udbuddet af de forskellige former for uddannelsetilbud sker på initiativ af en lang række institutioner, der hver især markedsfører deres tilbud inden for vejog trafiksektoren. Der findes ikke i dag et samlet overblik over uddannelsestil bud inden for sektoren, ligesom en syste matisk og målrettet indsats på at få styr ket uddannelsesindsatsen mangler. Det danske NVF 12 udvalg har arbej det med den idé, at der kunne oprettes et kompentencecenter, hvis hovedopgave skal være at udveksle erfaringer og in formationer mellem institutioner på uddannelsesområdet og virksomheder! institutioner, der arbejder inden for for vej- og trafiksektoren. Ideen om et kompetencecenter er fore løbig beskrevet i form af en målsætning, hvoraf fremgår hvad centeret skal yde. Formidling af uddannelsestilbud er en del af målsætningen, men også analyse af behov og initiativer til igangsætning af nye uddannelsesforløb indgår. Kom petencecentrets ydelser tænkes realiseret gennem en konsulentordning og en data base tilsluttet Internettet. Som et første indledende skridt til etablering af kompetencecenteret er som pilotprojekt udviklet en databasemodel af AMU-Center Vest- og Sydsjælland, som også har finansieret 75 % af udgif terne, mens NVF s danske styrelse har afholdt de resterende 25 %. Databasemo dellen med uddannelsestilbud fra alle de 4 nordiske lande vil blive præsenteret ved NVF-kongressen i Bergen. Såfremt et egentlig kompentencecenter skal etableres må der tilvejebringes de nødvendige organisatoriske og økonomi ske rammer. Det danske udvalg 12 under NVF vil i det videre arbejde søge at afdække, om der findes et marked for kompetencecenteret, og om der findes interessenter, der vil investere ressourcer heri. Det danske udvalg 12 har også ansva ret for NVFs personaleudvekslingsord ning, hvorigennem medarbejdere har mulighed for at stifte bekendtskab med arbejdsmetoder og -forhold i et andet nordisk land. Udvalget vil opfordre interesserede til at benytte sig af denne mulighed.

9 punktsplan men er - at - at - at - at - at - at hvor såvel DANSK VEJTIDSSKRTFT NR Trafiksikkerhedsrevision - et nyt begreb i den danske vejsektor Akademiingeniør Birger Villadsen, Sønderjyllands amt En 6 - for indførelse af trafiksikkerhedsrevision generelt i vejsektoren blev præsenteret på AVF- seminaret i Aabenraa den 27. marts, Erfaringerne er baseret på erfaringer i Sønderjyllands Amt, som tidligere er omtalt i Dansk Vejfidsskrift i december Vejdirektoratet har igennem de seneste Ca. fire år i samarbejde med Sønderjyl lands amt gennemført et pilotprojekt om trafiksikkerhedsrevision. Sigtet med re vision er kort fortalt at»fange«trafiksik kerhedsproblemer på et så tidligt stade i et projektforløb som muligt for dels at undgå (dyre) ombygninger på et senere tidspunkt, dels at optimere projekterne trafiksikkerhedsmæssigt som led i hand lingsplan for forbedret trafiksikkerhed. Seminaret var delt i to hovedemner - først en oversigt over pilotprojektets for skellige delelementer, og derefter et blik ud i fremtiden. Adriaan Schelling fra Vejdirektoratets afdeling for Trafiksikkerhed og miljø brugte en serie fotos fra de danske veje til at vise eksempler på steder, hvor tra fiksikkerhedsrevision kunne have gjort gavn. Ekspertpanelets evalueringsrapport Professor N. 0. Jørgensen fra Danmarks Tekniske Universitet gennemgik herefter hovedkonklusionerne fra en evaluerings rapport, som et eksternt panel har udar bejdet efter anmodning fra Vejdirektora tet. Panelet var blevet bedt om at besvare fem spørgsmål: 1. Er trafiksikkerhedsrevision nyttig? 2. Er revisorernes anbefalinger operati onelle og realistiske? 3. Har de projekterende fulgt anbefalin gerne? 4. Hvilke kvalifikationskrav bør stilles til revisorerne? 5. Hvilke ksav til ressourcer vil revisio nen stille i fremtiden? For at kunne beregne nytteværdien besluttede panelet at gennemføre en tra fikøkonomisk effektberegning på et udvalgt antal projekter. Beregningen viste en forrentning på omkring 150% (førsteårsforrentning), og selv ved en meget»barsk«følsomhedsanalyse kan revision måle sig med middelgode sort pletprojekter. Udgiften til revision på de tre projekttrin - sammenlagt for både revisor og projekterende - beregnet til omkring 1% afanlægssummen. På spørgsmål 2 kunne panelet svare»ja - der har været en tendens til at gå for vidt med revisionsbemærkninger nex. Anbefalingerne er i overvejende grad blevet fulgt af de projekterende. Spørgsmålet om kvalifikationskrav be svarede panelet med et forslag om en personlig certificeringsordning, hvorved revisor vil have lettere ved at optræde som uafhængig i forhold til den projekte rende/bygherren. Til slut anbefaler panelet, at nyttevirk ningen vurderes igen om 5 år. da man kan forestille sig. at såvel de projekteren de som revisorerne efter en tilvænnings periode håndterer revisionen på en anden måde end i en pilotfase som den netop gennemførte. Evalueringsrapporten er udgivet som rapport nr. 33, Vejdirektoratet. Revision i Vejdirektoratets anlægsområde I anlægsområdet traf man sideløbende med pilotprojektet den beslutning, at alle projekter skulle gennemgå revision på de tre trin i projektforløbet. Trinnene blev indbygget i anlægsområdets 9 projekte ringsfaser med en beskrivelse af, hvad der skal foregå på hvert trin. I praksis foregår revisioneme enten ved at sende projekterne til Trafiksikker hed og miljø i København eller en anden projekteringssektion i anlægsområdet. Revision er som konsekvens af ind førelse af et generelt kvalitetsstyringssy stern også blevet indbygget heri. Erfarin gerne viser, at forudsætningerne for at indbygge revision i en organisation er, at der er opbakning hos ledelsen, findes en veldefineret struktur, at der afsættes de nødvendige ressourcer, og endelig at der skabes motivation hos medarbejderne. Revision skal være en naturlig del - ikke en hindring.»naboamtsrevision«sønderjylland/ribe Sønderjyllands amts deltagelse i Trafiksikkerhedsrevisionens 5 trin Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Trin 5: Planlægning Skitseprojekt Detailprojekt Før ibrugtagning Overvågning efter åbning samt efter ét og 3 år pilotprojektet har for en stor dels vedkom mende bestået i afprøvning af revisions procedurerne i et antal forskellige pro jekter på forskellige trin i projektfor løbet. I praksis har dette foregået ved, at der i pilotprojektet blev udpeget 5 revi sorer. Med henblik på at få afprøvet så man ge forskellige situationer som muligt har to medarbejdere hos Ribe amts vejvæsen fungeret som et»revisionsteam.x, mens de tre revisorer hos Sønderjyllands amt har fungeret som enkeltpersoner. Størsteparten af revisionerne er foreta get af Ribe amt, den såkaldte»naboamts revis ion<. På baggrund af et efterhånden stort antal gennemførte revisioner kan det konkluderes, det kan være vanskeligt at styre de dokumenter der følger et projekt proceduren tager tid og derfor skal planlægges - hos den projekte rende som hos revisor en uformel kontakt imellem parter ne er vigtig især trin 4 (omkring åbningstids punktet) er vanskelig at indpasse - og huske der skal defineres en bagatelgræn se - små projekter skal vi revi dere? det kan være vanskeligt at afgræn se trafiksikkerhed imod andre aspek ter Revisionsrapporten Revisionsrapporten bør opbygges i dele: tre

10 afløses - 30 og 10 DANSK VEJTIDSSKRTFT NR Krav. Her anføres de veldokumente rede indvendinger med forslag til ændring af projektet. Hvis disse krav ikke følges skal den projektansvarli ge/bygherren træffe afgørelsen. 2. Anbefalinger. Her nævnes ting som den projekterende kan overveje at ændre. Der skal ske tilbagemelding til revisor, men uenighed kan ikke bringes videre. 3. Gode råd. Hvis revisor mener, at der kan være gode tips iøvrigt anføres de her. Denne del er ikke indeholdt i revisionsrapporten. men fungerer som bilag til denne. Sønderjyllands amt er indstillet på at indføre revision også på»egne«projek ter, og meget tyder på, at naboamtsmo dellen kan danne grundlag herfor. Palle Jørgensen fra Ribe amt fremlag de nogle synspunkter baseret på oplevel serne med revisorgerning for Sønderjyl lands amt. Som revisor er man ikke klædt på til at gennemføre en revision, før man har fået alle relevante oplysnin ger. Derfor er det vigtigt allerede når revisor modtager et projekt til revision at gennemgå materialet og tage kontakt til den projekterende for at afklare eventu elle uklarheder. Det er vigtigt at gennem føre revision i et samarbejde, frem for at betragte det som utidig indblanding. Metoden med et tomandsteam har fun geret godt, da det er en stor mundfuld for en enkeltperson at dække alle trin lige fra planlægning til udførelse. Synspunkter fra ledelsen og de projekterende Vejchef Svend Petersen, Sønderjyllands amt var i sit indlæg inde på sammenhæn gen imellem trafiksikkerhedsrevision og kvalitetssikring. Der bør være et overordnet kvalitetsmål for et givet projekt, heraf udgør trafiksikkerheden en (væ sentlig) del. Vi bør gøre det til et mål i sig selv at udforme vejnettet så simpelt og letforståeligt som muligt. Når vi ind fører et nyt system til at fange fejl i pro jekteme, skal det nødvendigvis hænge sammen med, at de projekterende også tilføres den nyeste viden. Revisionssy stemet skal ikke bruges som middel i en»religionskrig«imellem trafiksikker hedsprofeter og anlægsfolk. Kristian Nørgaard fra Sønderjyllands amts projekteringsafdeling er en af de projekterende, som har haft et projekt sendt igennem»møllen«. Hans oplevelse af den nye procedure er, at den (i det konkrete tilfælde) tog alt for lang tid og var meget omstændelig. Det skyldes naturligvis til dels, at proceduren var fly, men også at der som følge af pilotprojek tets tidsterminer ikke havde været nogen revision på hverken trin 1 eller 2, men alene på detailprojektniveau. Efter at have anvendt håndbogen mente Kristian Nørgaard, at den ikke i tilstrækkelig grad er henvendt til praktikerne, dette gælder især håndbogens checklister. Køreplan for det videre forløb Som dagens sidste indlæg kunne Adriaan Schelling berette. at der netop i Vejdirek toratets ledelse er truffet beslutning om, at pilotprojektet er afsluttet - nok så vigtigt af en køreplan for ind - førelse af trafiksikkerhedsrevision af alle anlægsprojekter i Vejdirektoratet og en klargøring af revisionssystemet med hen blik på, at alle vejbestyrelser kan træffe beslutning om lokalt at indføre lokalt tilpassede systemer. Samarbejdspartnerne vil for første gang stifte bekendtskab med trafiksik kerhedsrevisionen i forbindelse med ind stilling af sorte pletter i efteråret Dette kan betragtes som en afprøvning i mindre skala, og der vil blive udsendt mere detaljerede oplysninger herom. Køreplanen for den egentlige indførel se strækker sig over 3 år, således at der ved udgangen af 1998 er et fuldt idrifts sat system hos Vejdirektoratet og amter ne (for så vidt angår anlægsprojekter på hovedlandevejene) med uddannede og certificerede revisorer. Implementeringsplanen ser således ud i hovedtræk: Delprojekt A: Heri beskrives Vejdi rektoratets eget system. Delprojekt B: Det generelle system beskrives og formidles Delprojekt C: Håndbog og checkli ster udarbejdes og for midles. Delprojekt D: Videndatabase etable res. Delprojekt E: Revisoruddannelse gen nemføres i to tempi, således at der som slutmål er uddannet ialt 20 revisorer i et 5-6-dages uddaimelsesfor Delprojekt F: løb. Planlægning, etablering og gennemførelse af certificeringsordning. Det er hensigten at overdrage delpro jekt B, C, E og F til et uafhængigt, sty rende organ når projekterne er sat i drift. I praksis kunne det tænkes at placere driften hos vejregelorganisationen. Se i Øvrigt artiklen side 18 om Eifaringer med trafiksikkerhedsrevi sion. VEJBYGNINGS MASKINER ANLÆG & TILBEHØR UDLÆGNINGSMASKINER ASFALTUDLÆGG ERE GRUS & SKÆRVEUDLÆGGERE RABATU D LÆGGER E SNEGLEUDLÆGG ERE KOMPRIMERINGSMATERIEL VIBRATIONSSTAMPERE VIBRATIONSPLADER VIBRATIONSTROM LER GUMMIHJULSTROMLER VALS ETOG RÀJORDSKOMPAKTORER SPRØJTER & KOGERE EMULSIONSSPRØJTER STØBEASFALTKOGERE PUMPE KOG ERE BETONUDSTØBNING B ETO NU DLÆGG ER E SLIP FORM PAVE R E KANTSTENSUDLÆGGERE BRYDNING, SKÆRING & FRÆSNING HYDR-BETON HAMRE FUG ESKÆREMASKI N ER TROMLE-SKÆR EUDSTYR ASFALT/BETON FRÆSERE ANLÆG & KONSTRUKTIONER AS FA LTAN LÆG ASFALT-GENBRUGSANLÆG KUNSTSTOF FLEX-TANKANLÆG VEJ-STÅLTUNNELRØR STÅLSILOER SLIDDELE KÆDEGRAVER-SLIDDELE DIAMANTSKÆRESKIVER BETONHAMMER MEJSLER REPARATION & MILJØ ASFALT-FUGEBÅND ASFALT-REPARATIONSTAPE LANSEBRÆNDERE SAMLINGSVARMERE BIO-ASFALTSLIPMIDLER IhA IAW Lynge: Kolding:

11 EpoBasic og EpoMaster fleksibilitet og driftssikkerhed De to nye kontrol- og styrings systemer fra Epoke er udviklet med henblik på at klare fremti dens krav om fleksibilitet og driftssikkerhed. 4 passer EpoBasic EpoBasic! systemet er det logiske valg, når der ikke er behov for specialfunktioner eller dataop samling. Fjernbetjeningens tasta tur er logisk opbygget og gør det muligt at betjene alle sprederens funktioner. Alle relevante sprededata vises på et LED-display. EpoMaster EpoMastersystemet er det ideel le valg, når der er behov for indivi duelle løsninger eller dataopsam ling. Alle sprededata vises på et grafisk display, og fjernbetjenin gen har et indbygget menusy stem, som giver mulighed for opsætning af sprededata, som til den enkelte brugers behov. EpoMaster kan desuden suppleres med et af markedets mest avancerede dataopsam lingssystemer. EpoVision PC-programmet sikrer enkel og sikker behandling af alle opsamlede data, og overførsel af disse data mellem sprederen og computeren på kontoret sker enten via EpoCar& systemet, hvor sprededata opsamles på et memorykort, som afleveres på kontoret, eller via GSM-systemet, hvor sprededata automatisk over føres trådløst via mobiltelefon. 33 Nærmere information fås ved henvendelse til: Sverige Epoke Maskin AB Box Kungälv Norge C. Grinvold NS Postboks 3006 Elisenberg 0207 Oslo klarer vintergiatte veje! Finland OY Machine Tool Co. Teerikukonkuja Helsinki? epoke.,. EpÖke NS - Velenvej 50 Askov DK6600 Vejen

12 - Vejtransportens - Vejforanstaltningers - Trafikanalyser - Finansiering 12 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR NVF-udvalg 23 Vejtrafikøkonomi sk Vejtefrnjsk Forbund Af Vejchef Agner Holmbjerg, Vejle Amt Udvalg 23 har som arbejdsområde haft vejtransportens samfundsøkonomiske betydning, vejforanstaltningers samfundsøkonomiske nytte og konsekvenser, trafikanalyser og - prognoser samt finansiering af vejanlæg og vejvedligeholdelse. Udvalget har løbende fulgt samfundsde hatten om vejanlæggenes rolle i sam fundsøkonomien og om trafikkens posi tive og negative virkninger for samfun det, herunder især dens miljømæssige aspekter. Diskussionen har herved bevæget sig væk fra den rene vejtrafik hen i mod en mere overordnet betragt ning af alle trafiksektorers betydning for samfundet. Projektarbejdet har bestået i gennem førelse af fællesnordiske seminarer, som er blevet dokumenteret i seminarrappor ter. Det vigtigste resultat er den omfat tende gensidige information om igang værende forskning og udvikling af prin cipper og metoder for gennemførelse af samfundsøkonomiske analyser og vurde ringer i forbindelse med trafikplanlæg ning og prioritering af vejforanstaltnin ger. Dette resultat har direkte reference til alle udvalgets medlemmer og har stor betydning for dem i deres daglige arbej de. Den mundtlige og skriftlige informe ring om overvejelserne i de enkelte lande og de anvendte arbejdsmetoder og beslutningskriterier er nok det vigtigste element i udvalgets arbejde. På for bundsudvaigsmøderne etableres samti digt et nordisk kontaktnet, som er meget værdifuldt for medlemmernes daglige virke. Siden 1989 har udvalgets arbejde været koncentreret omkring hovedpunk teme: Vejtransportens samfundsøkonomiske betydning. Vejanlægs samfundsøkonomiske nyt te og konsekvenser. Trafikanalyser og prognoser. Vejvæsenets finansiering. Der er gennemført 1-2 fællesnordiske seminarer om året, hvor vej- og trafik planlæggere, økonomer og samfundsfor skere bidrog med faglige indlæg og lag- UDVALG 23: Vej trafikøkonomi Arbejdsområde: samfundsøkono miske betydning. samfundsøko nomiske nytte og konsekvenser. og prognoser. af vejanlæg og -ved ligeholdelse. Danske deltagere i 1996 Diplomingeniør Wuif Wiitjen, Hoff og Overgaard (formand) Fuldmægtig Søren Fogh, Vejdirektoratet (sekretær) Dr. techn. Steen Leleur, Danmarks Tekniske Universitet Cand.merc. Ove Holm, Danske Vognmænd Vejchef Agner Holmbjerg. Vejle Amt Civilingeniør Morten Agerlin Anders Nyvig A/S Civilingeniør Torfinn Larsen, Vejdirektoratet Cand.scient. oecon. Karsten 5. Pedersen, COWiconsult as Cheføkonom Jens Vestergaard Kampsax A/S Vejchef Klaus Back Andersen Herning Kommune Civ.ing. Thomas Damkjær Pedersen, HT, Strategisektionen de grunden til debat og erfaringsudvek sling blandt medlemmerne. Særlig vægt blev lagt på gensidig ori entering om de metoder og principper, der anvendes i medlemslandene, og hvordan disse har udvik let sig gennem tiden. I perioden har udvalget, med udgangspunkt i forannævnte hovedpunk ter udvidet problemkredsen med følgen de emner: Miljøets inddragelse i de samfunds økonomiske vurderinger, herunder muligheden af at sætte pris på trafik kens niiljøeffekter Trafikanlægs betydning for nærings livet Trafikkens følsomhed over for omkostninger og afgifter Afgiftsbelagte veje Trafikprognosemodeller for»store«trafikanlæg Samfundsøkonomisk vurdering af trafik- og transportanlæg på tværs af trafiksektoreme. Udvalget har også beskæftiget sig med formidling af samfundsokonomiske vur deringsresultater til beslutningstagere og til offentligheden. D

13 SPRINT-programmet blev DANSK VEJTIDSSKRIFT NR SPRINT/RA 183 i København Af afdelingsingeniør HJ. Ertman Larsen og kvalitetschef Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut sp) int 2 Hovedformålet med SPRINT/RA 183 programmet er at stimulere teknologioverførsel og innovation inden for vejsektoren i Europa, især for små og mellemstore entreprenører. Ved workshoppen, der blev afholdt i juni 1995 i København, var temaet Europæisk standardisering af vejmaterialer og -materiel. Generelt om SPRINT Metoden til indfrielse af SPRINT-pro grammets målsætning er følgende: På europæisk plan at koordinere de betydelige ressourcer hos forsknings institutterne i de forskellige lande. Hvert af disse institutter befinder sig i den bedste position til i sit hjemland at kende de nye teknologier inden for vejbygning, som endnu ikke er ført ud i livet på europæisk niveau. Direkte involvering af virksomheder ne i aktiviteter og stimulering af den direkte kontakt mellem entreprenør firmaer og underleverandører i for skellige lande. Indsamling af information om ud valgte emner og synteser samt orga nisering af kombinerede serninarer, udstillinger og arbejdspladsdemon strationer. Forbedring af informationsudveks ling om nye teknologier mellem forskningscentre og vejsektoren og udbredelse af denne information til vejentreprenører, rådgivere og vejad ministrationer. Mere end entreprenørforetagen der, hovedsagelig små eller middelstore entreprenører, er direkte impliceret/inter esseret i den europæiske vejsektor. Det gælder bl.a. firmaer inden for følgende områder: Producenter af udstyr, produ center af skærver og andre materialer, den kemiske industri (bitumen. syntetiske materialer). cementindustrien, rådgivere og kvalitetskontrolinstanser og -laborato rier. I marts 1990 gik Vejdirektoratet sam men med ni andre europæiske vejmyndig heder ind i et konsortium med henblik på at udarbejde et projektforslag til SPRINT: Transnational Technology Transfer in Road Construction. Forslaget blev god kendt som SPRINT/RA 183, og work shoppen i København 95 var den fjerde og sidste workshop konsortiet arrangere de. Den første workshop blev holdt i Lis sabon i 1991 med temaet»bituminøse vejbelægninger, overfladebehandling og tynde asfaltlag«. Anden rundes tema var anvendelse af restprodukter og genanven delse af vejmaterialer til vejbygningen. Workshoppen blev holdt i Rotterdam i Herefter blev konsortiet udvidet til 13 medlemslande og i 1994 blev den tredje workshop gennemført i Barcelona. Den fjerde og sidste workshop i ræk ken - er ikke viderefort i 4. rammeprograrn - afholdt juni 1995 i København. Kredsen af konsortielande var ved denne workshop blevet yderligere udvidet til i alt 17 euro pæiske lande. Arrangementet i Køben havn blev afviklet med Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut som vært. Departementschef Ole nisteriet dbnede Workshoppen. Workshoppen i København 1995 om den europæiske standardisering Dette højaktuelle emne var valgt som hovedtema for den fjerde og sidste work shop. Workshoppen gennemførtes med føl gende hovedaktiviteter: Foredrag og efterfølgende diskussio ner, der belyste den europæiske stan dardiseringsproces samt stadet for igangværende standardiseringsarbej der for vejmaterialer og udstyr. Fore dragene blev holdt af i standardise ringssarbejdet centralt placerede per soner, typisk formændene for de for skell ige standardiseringsudvalg. Præsentation af udstillede firmaers innovative materialer og udstyr fra talerstolen. Udstilling af produkter, testudstyr og servicetilbud fra europæiske firmaer. Ekskursion til Storebæltsforbindelsen. 300 delegerede fra 23 lande deltog i workshoppen og 20 firmaer præsentere de henved 50 innovative produkter. På workshoppen fik repræsentanter for vejsektoren værdifulde informationer om fremskridt på den europæiske standardi serings- og produktside. Hver europæisk standardiseringsre præsentant havde forberedt en rapport om workshoppen delemner. Blandt delemnerne var: Byggevaredirektivets europæiske tek niske specifikationer Innovation gennem Europæiske Tek niske Godkendelser Specifikationer for ubundne vejmate rialer, inkl. genbrugsmaterialer Bindemidler (bituminøse og hydrau liske) Stabiliserede vejbygningsmaterialer (cementstabilisering, m.v.) Vejbeton Belægnings- og kantsten Geotekstiler og vandforsegling Vejudstyr (striber, skilte, signalan læg, belysning. autoværn, blænd skærme, støjskærme. mv.) Asfalt og overfladebehandling Rapporteme om workshoppens delemner er af Vejteknisk Institut sam let i Notat 254»Final Workshop Proceedings«, 1995, som kan rekvi reres ved henvendelse til Vejdirekto ratet, Vejteknisk Institut på telefon

14 seminarium - Projektering - Strategier, 14 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR NVF-udvolg 61 Broer og Tunneler Af Knud Jensen, Viborg Amt, Vejkontoret 557 Nordisk Nordisk Vejteknisk forbunds udvalg 61, Broer og lunneler har til formål at udveksle faglig information og opbygge et samarbejde og netværk i de nordiske lande. Her gøres status for udvalgets arbejde i den forløbne periode. NVF udvalg 61, Broer og Tunneler er et af en række udvalg under Nordisk Vejteknisk Forbund. Udvalget har repræsen tanter fra Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark. Udvalget blev dannet for Ca. 20 år siden. L_ Udvalg 6] på besigtigelse af Storeha lts tunnelen. Den danske afdeling af udvalg 61 med Jørn Lauridsen, Vejdirektoratet. som for mand, har medlemmer fra såvel private som offentlige virksomheder, herunder fra uddannelsesinstitutionerne. Medlemmerne af udvalgene kan maks. vælges for to perioder af fire år. Udvalgets arbejdsområde og arbejdsform Udvalgsarbejdet er kernen i NVF-arbej det. Udvalgsaktiviteterne giver deltager ne et løft på det faglige område og det giver samtidig mulighed for at skabe et værdifuldt netværk. Udvalgets generelle arbejdesområder er projektering, anlæg, strategi for drifts og vedligeholdelsesaktiviteter og belast ningsforskrifter. I den forløbne rnedlemsperiode, der slutter ved udgangen af 1996, har udval get beskæftiget sig med, tunnelkonstrukti oner, F og U på broområdet, udlicitering af konsulentydelser og kvalitetssikring. Udvalgets medlemmer deltager i det årlige broseminar, der afholdes på skift i et af medlemslandene. Sidst har der i august 1995 været afholdt broseminar i Härnnösand og Höga Kusten i Sverige. Det danske afdelingsudvalg præsente rede på seminaret: De danske synsvink ler på temaet for broseminaret»hvordan skaber vi funktionelle, Økonomiske og æstetisk tiltalende broer i Norden«. En vigtig del af udvalgsarbejdet består i, at der foregår erfaringsudveksling medlemslandene imellem. Det danske udvalg har taget initiativ til, at der ned sættes en række ad hoc grupper der inden for et konkret emneområde beskri ver state of the art i de nordiske lande inden for dette emne. Der er foreløbig nedsat en gruppe for følgende emner: Overfladebeskyttelse af beton Kompositbroer Samordning af nationale belastningsforskrifter. Det danske udvalg holder Ca. 2 møder om året, hvor aktiviteterne planlægges, og hvor der drøftes forslag til fælles nor disk samarbejde. I forbindelse med udvalgsmøderne besøger udvalget sædvanligvis et interes sant igangværende anlægsarbejde. Sidst har udvalget i marts 1996 holdt møde i Korsor. og i den forbindelse besigtigede udvalget Storebæltstunnelen, hvor DSB for tiden er i gang med omfattende mon teringsarbejder. Broseminarer og de forskellige arbej der, der foregår i underudvalgene, danner grundlag for en række rapporter. Udvalg 61 har i den forløbne periode udgivet følgende rapporter: Ventilation av vägtunnlar, rapport nr. 6/1994 Tunnelkonstruktioner, livslängdsmodulering, icke förstö rande materialprovningsmetoder, upphandling av konsulttjänster och aktuella projekt, rapport nr. 9/1993. Aktuelt om broar och tunnlar. Tunnelbelysning ocli underhåll, kloridskador, häng- och snedkabel broar, träbroar, upphandling och kvalitetssäkring, rapport 9/1994. Road tunnel Lighting, rapport nr. 4/1995. Bro - mitt i Norden. Hur skapar vi funktionella ekono miska och estetiskt tilltalande broar i Norden, rapport nr. 6/1995. Ovennævnte rapporter kan rekvireres i Vejdirektoratet, v/ Ulla Mørk. UDVALG 61: Broer og tunnelkonstruktioner Arbejdsområde: og anlæg. planlægning og styring af drift og vedligeholdelse, omfat tende reparation, forstærkning og ombygning. - Belastningsforskrifter. Danske medlemmer: Jørn Lauridsen, Vejdirektoratet (formand) Erik Stoltzner, Vejdirektoratet (sekretær) Kaj Madsen, Danmarks Ingeniørakademi H. Baun Nielsen, A/S Phønix Kaj Holm Jørgensen. Københavns Havnevæsen Jan Hetmar, Scandinavisk Spændbeton AIS Hans Christian Skaanning, Mogens Balslev Dan Rysgaard, AIS Øresund Ejgil Martin Veje, COWlconsult Axel Christensen, Ramboll Erik Hermansen, DSB Torben Monrad, AIS Øresund Ole Viggo Andersen, Nellemann Nielsen & Rauschenberger AIS Erling Bertram, Carl Bro Anlæg A/S Knud Jensen, Viborg Amt, Vejkontoret.

15 Alle vele fører til NVF Kongressen I juni måned vil der blive talt om asfalt og vejbelæg ninger i lange baner og i alverdens farver på den store Læg den forbi stand 12! NVF Kongres i Bergen. Har du lyst til at vide mere om, hvad Shell Bitumen kan tilby de af lethåndterbare, sikre og utroligt holdbare løsninger, skal du blot lægge velen forbi stand 0 Shell Bitumen nr. 12. Vi ses!

16 - Markedskræfterne - Norden/EU 16 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR NVF-udvalg 21 planlægning at veje og gader Af Teknikumingeniør Frank Hagerup, Vestsjællands Amt NVF-udvalg 21 har årene arbejdet med»transportbehov og rollefordeling mellem vejtransport og andre transportformero, og har her bla, arbejdet med scenarier for international godstransport. Udvalget har ved tilrettelæggelsen af opgaven lagt vægt på at samle informati on om hvordan nordisk transportpolitik vil komme til at udvikle sig som følge af organisatoriske og politiske ændringer i Europa. Hovedfokus har været rettet mod den internationale godstransport. På Vejkongressen i Bergen fremlægger udvalget en rapport med scenarier for fremtidig godstransport mellem de nor diske lande indbyrdes, og mellem Nor den og resten af Europa. I perioden 1970 til 1995 har der været en stærk vækst i den internationale gods transport i Norden og i resten af Europa. Langt hovedparten af væksten i godstransporten er sket på vejnettet. I samme periode er persontransporten også steget. Det har blandt andet medført store inve steringer i vejnettet. Men til trods for nye veje oplever vi fortsat kapacitetsproble mer på nettet. Samtidig har den øgede transport ført til miljøproblemer i form af luftforurening. støjplager, natur- og landskabsindgreb, barrierer, utryghed og trafikulykker. De politiske målsætninger for EU får konsekvenser for transportsektoren, både i form af øget efterspørgsel efter trans port og nye rammebetingelser for trans porten. De overordnede transportpolitiske mål sætninger for EU omfatter blandt andet: Fri adgang til transportmarkedet Ensartede vilkår for transportudøvel se (harmonisering af sociale og tekni ske bestemmelser, samt transportaf gifter) Etablering af det såkaldte»trans Europæiske Net«Bæredygtig mobilitet Krav til vej myndighederne AktØreme inden for godstransportsekto ren kan deles i transportbrugeme, trans portfirmaeme og de offentlige myndig heder. Der sker i disse år en stor omstrukture ring af den offentlige sektor i Norden. Der lægges vægt på at skille forvalt ningsmæssige opgaver fra egentlige produktionsopgaver. Det sker blandt andet for at flere aktiviteter kan privatiseres og dermed få konkurrence på det åbne mar ked. Nye opgaver og omstrukturering af den offentlige sektor er forhold, som vil få store konsekvenser for blandt andet vejmyndighederne i Norden. Vejmyndighederne i de nordiske lande har forskellige ansvars- og myndigheds områder. Disse forhold har naturligvis indflydelse når den internationale gods transports udfordringer skal løses. Udvalget har alligevel fundet det nyt tigt at gennemføre et fælles projekt for at drøfte, hvad der skal være vejsektorens rolle, ansvar og strategier for at kunne løse samfundets behov for godstransport. De aktuelle problemstillinger er blandt andet, hvordan skal vejmyndighederne påvirke et fremtidigt omfang af internati onal godstransport, valg af transportmid del, valg af transportkorridorer og valg af transporttidspunkt. Opgavens hov edfaser Udvalget valgte at opdele opgaven i to hovedfaser: Forprojekt med tilrettelæggelse af scenariemetodikken, indsamling af baggrundsdata, skitsering af såkaldte»byggeklodser«samt skitsering af relevante scenarier. Hovedprojekt, der i hovedsagen be stod i at beskrive konsekvenser for godstransporten i de forskellige sce narier. Samt at skitsere relevante stra tegier knyttet til det enkelte scenarie. Ved siden af at benytte eksisterende tilgængeligt skriftligt materiale har ud valget som en del af projektet gennem ført nogle branchestudier. Det har givet projektet en konkret og jordnær dimensi on, selv om studierne ikke er fuldt repræsentative. Opgavens målsætning blev udvidet undervejs Ved opstart af opgaven var hensigten at indsamle og bearbejde materiale om nor disk og international godstransport. Men denne opsummering, gennemført ved brug af scenariemetodik, har givet grundlag for at udvide opgavens målsæt ning. Målsætningen er derfor formuleret sådan: Udarbejde et grundlag for de nordi ske vejmyndigheders initiativ og tiltag knyttet til nordisk og internatio nal godstransport. Afprøve et metodisk værktøj til stra tegisk planlægning for transportmyn dighederne i Norden. Værktøjet skal kunne bruges til planlægning af tiltag i forbindelse med nordisk og interna tional godstransport. Hvorfor vælge scenariemetoden? Målsætningen kan nås på flere forskelli ge måder. Udvalget har ikke set det som sin opgave at udvikle beregningsmodel ler o.lign. I stedet har udvalget søgt at systematisere og skaffe oversigt over resultater fra tilgængelige studier og beregninger. I denne sammenhæng er scenariemeto dikken anset som egnet. Det skyldes dels, at scenariemetoden primært er en kvalitativ metode; men som støtter sig til kvantitative beregninger der, hvor det måtte være hensigtsmæssigt. Desuden kan metodikken opfange og nyttiggøre studier og beregninger, der har forskellige udgangspunkter. Det er også et væsentligt point, at scenarieme todikken bevidst søger efter sandsynlige trendbrud. Tre scenarier valgt Udvalget har valgt at løse opgaven ved brug af tre forskellige scenarier og sam tidig sat nogle forudsætninger for det enkelte scenarie: Dereguleriizg dominerer udvik lingen. har en politik, som i udpræget grad præges af deregule ring, men samtidig et stærkt interna tionalt samarbejde om konkurrenceo vervdgning, standardisering og lig nende.

17 - Meget - Norden/EU På - MiljØafgifterne - Den - St. - Der - Salg Kri,ninaliteten - Transportbehov DANSK VEJTIDSSKRIFT NR ivlvndighedeine gennemfrirer en kraf tig udbygning af infrastrukturen. Herunder blandt andet jernbaner og vandveje. Næringslivet og transportsektoren præges af koncentration, nætværks dannelse og lignende. Miljo stor kriseforståelse hos politi kere og oponion. pålægger forureneren at betale. internationalt plan bliver der fast sat miljøafgiftei; reguleringer og bud. Det gælder specielt for i-lande ne. rammer sådan, at den der forui-ene,; er den der betale,: for UDVALG 21: Planlægning af veje og gader Arbejdsområde: og rollefordeling mellem vejtransporten og andre transportfor mer. Planlægning af vejnettes infrastruktur med hensyn til samfundsudviklingen og ovrig fysisk planlægning. Samordnet planlægning af anlægs-, forbedrings-, drifts- og vedligeholdelsesopgaver. Kundeinformation. Det nordiske udvalg har samlet 35 medlemmer fra Norge, Sverige. Finland og Danmark. Danske deltagere: Direktør Michael Schrøder, Vejdirektoratet (formand) Civilingeniør Stig Jeppesen, Carl Bro A/S Teknisk direktør Hans Jørgen Bøgesø, Teknikumingeniør Frank Hagerup, Kolding kommune (sekretær) Vestsjællands Amt Udvikling Øst EU udvides mod Øst relativt hurtigt. Afdelingsingeniør J. J. Damgaard, Civilingeniør Uno Helk, politiske udvikling i Rusland er Vejdirektoratet Asfaltindustrien meget positiv. Petershorg-regionen udvikles Øko Fuldmægtig Mette Pleidrup, Carsten Madsen, nomisk sådan, at det vil komme til at Vejdirektoratet Institut for Transportstudier fungere som transitom råde for gods til/fra Rusland. Teknikumingeniør Leif Jørgensen, er en stærk vilje i EU til at satse COWI på en Økonomisk udvikling af Øst europa. qf energi fra Rusland kan øges betragteligt. - kontrolleres i rimelig kongressen i Bergen. Det sker onsdag Markedskræfterne dominerer udvik- grad. formiddag som en af fire parallelle sessi lingen,,mien miljosituationen særlig i oner. For jer som ikke kommer til NVF Østeuropa fremtiinger en politisk Rapport fremlægges på kongressen kongressen vil rapporten kunne fremskaf velvilje for miljøafgifter og regule- Som nævnt i starten af artiklen vil udval fes gennem de normale NVF-kanaler. ring indenfor industrien, get fremlægge den færdige rapport på - itidenstunne

18 en blev de - revisionen - der - revisorerne - de - man 18 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Erfaringer med trafiksikkerhedsrevision Af Anders Møller Gaardbo, civilingeniør, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds og Miljøafdelingen Trafiksikkerhedsrevision nyffer og kan med fordel indføres af alle vejbestyrelser i Danmark, Det er den utvetydige konklusion af et pilotprojekt i trafiksikkerhedsrevision, som Vejdirektoratet har gennemført i samarbejde med Sønderjyllands Amt, I 1992 nedsatte Vejdirektoratets da værende trafiksikkerhedsafdeling (nu en del af Trafiksikkerheds- og Miljøafdelin gen) en projektgruppe med det formål at gennemføre et pilotprojekt i trafiksikker hedsrevision - systematisk trafik sikkerhedsmæssig granskning af vejpro jekter. Inspirationen kom fra England, hvor Road Safety Audit er meget anvendt, og siden april 1991 har været obligatorisk for alle større projekter på statens veje. Et uafhængigt ekspertpanel har nu evalueret pilotprojektet, og resultatet foreligger nu i rapportform. I det følgen de gives først et kort resumé af pilotpro jektet, dernæst redegøres for evalue ringen og det videre arbejde med at udbrede kendskabet til trafiksikkerheds revision i overensstemmelse med eks pertpanelets anbefalinger. Artiklen byg ger på en fremlæggelse af evalueringen. som forfatteren holdt på NVF-52 s semi nar om kvalitetssikring og kvalitetsan svar i september 1995 i Vasa. Håndbog i trafiksikkerhedsrevision Til brug for pilotprojektet blev ud arbejdet en håndbog i trafiksikkerheds revision. Håndbogen beskriver revisions systemet: processen, rollefordelingen, kvalifikationskrav til revisorerne etc. I håndbogen beskrives også de fem faste stadier i projekterings- og anlægsproces sen, hvor revisionen foretages - så kaldte revisionstrin. Til håndbogen hører desuden et antal checklister. Et centralt princip er revisoremes uaf hængighed. Revisoreme skal ikke delta ge i projekteringen, og det er ikke revi sorernes opgave at afveje sikkerhedshen syn i forhold til f.eks. økonomiske hen syn. Selve pilotprojektet - afprøvningen af revisionssystemet - gennemført i perioden Til afprøvningen blev udvalgt et antal projekter fra Sønderjyl lands Amt og Vejdirektoratets projekte ringsafdeling i Skanderborg. Projekterne fra Sønderjyllands Amt blev revideret af et naboamt (Ribe), mens projekteme fra Vejdirektoratets projekteringsafdeling blev revideret af et team, bestående af medarbejdere fra projekteringsafdelin gen (fra en sektion, som ikke projektere de det pågældende projekt) og trafik sikkerhedsafdelingen. Sideløbende med trafiksikkerhedsre visionerne i forbindelse med pilotpro jektet, har Vejdirektoratets trafiksikker hedsafdeling siden 1993 udført et stort antal revisioner af andre vejprojekter, både for Vejdirektoratet og for andre vejbestyrelser. Revisoremes erfaringer fra disse revi sioner kan kort sammenfattes således: a) tekniske/trafiksikkerhedsfaglige erfa ringer: afslører»hulleme«i vejreglerne planlægges ofte for over fladisk for de bløde trafikanter b) erfaringer vedr. organisation/proce durer/proces: - revisorerne skal med fra starten af projekteringen skal have alle rele vante oplysninger og kende for udsætningerne for den aktuelle revision projekterende skal introduce res ordenligt til systemet, der må ikke herske tvivl om rolle- og opgavefordelingen slipper ikke for papir og for mel afrapportering; men dialog og uformel kontakt fremmer pro cessen og den gensidige respekt. Evaluering af pilotprojektet I foråret 1995 nedsatte Vejdirektoratet et uafhængigt ekspertpanel, som skulle evaluere pilotprojektet. Panelet fik pro fessor NO. Jørgensen som formand. For at gøre evalueringsgrundlaget så stort som muligt blev alle projekter, som Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling havde revideret, inddraget i evalueringen sammen med revisionerne fra pilot projektet. Panelet satte sig for at besvare følgen de fem spørgsmål: 1) Er trafiksikkerhedsrevision nyttig? 2) Er revisorernes anbefalinger opera tionelle og realistiske? 3) Har de projekterende fulgt anbefa lingerne? 4) Hvilke kvalifikationskrav bør stilles til revisorerne? 5) Hvilke krav til ressourcer vil revisio nen stille i fremtiden? 1) Er trafiksikkerhedsrevision nyttig? Der blev gennemført en cost/benefit-ana lyse. For 13 udvalgte projekter blev alle målelige omkostninger vurderet i forhold til den risikoreduktion, der måtte forven tes som følge af revisorernes bemærk ninger. Analysen gav en forventet, gennem snitlig førsteårs-forrentning på 146%. Dette resultat er selvfølge behæftet med en stor usikkerhed; men fremfor at søge den fundne førsteårs-forrentning bestemt mere præcist (og sandsynligvis få et resultat som alligevel ville kunne disku teres) besluttede panelet at gennemføre en følsomhedsanalyse. Fglsomheds analysen viste, at resultatet er endog meget robust overfor ændringer i forud sætningerne. Forestiller man sig f.eks., at omkostningerne er undervurderet med en faktor 2, og den forventede risikoreduk tion tilsvarende overvurderet, vil resulta tet alligevel være en gennemsnitlig førsteårs-forrentning på. 37%. Det kan således slås fast med stor sikkerhed, at aktiviteten er lønsom. I øvrigt har panelet vurderet, at de totale omkostninger (incl. omprojekte ring) ved de gennemførte revisioner udgør ca. 1% af de berørte projekters anlægss um.

19 - at - at - at - have - kunne - have - have - kunne i DANSK VEJTIDSSKRIFT NR ) Er revisorernes anbefalinger operationelle og realistiske? Panelet har gennemført en række inter views med bygherrerepræsentanter og projekterende. Hovedindtrykket er, at rev isorernes anbefalinger har været både operationelle og realistiske. Det har dog været fremført som kritik. at anbefalingerne ikke altid har været velbegrundede, men mere har været udtryk for faglig tradition hos reviso rerne end for dokumenteret viden. 3) Har de projekterende fulgt anheftilingerne? Dette spørgsmål er ligeledes belyst gen nem interviews. Panelet vurderer sam menfattende, at anbefalingeme i stort omfang følges. I de ovennævnte 13 pro jekter er gennemsnitligt Ca. 2/3 af anbefalingerne fulgt. Når anbefalingerne ikke er fulgt, kan det bla, skyldes: - at Trafiksikkerhedsrevision Ligesom i Danmark har man i Norge hentet inspiration i det engelske safety audit til at igangsætte et udviklingsprojekt. Baggrunden er, at man i begyndelsen af 90 erne oplevede en række alvorlige trafikulykker på rela tivt nye vejanlæg; ulykker som kunne være undgået eller have fået et mindre alvorligt forløb, hvis trafiksikkerheds hensyn var blevet indarbejdet i vejpro jekterne i tide. Ligesom i Danmark blev der udarbejdet en håndbog med checklister. På grund af omorganiserin ger i det norske vejdirektorat har arbej kompromisløsninger allerede er valgt de ikke kan gennemføres tidsmæs sigt forslagene ikke er veldokumente rede revisoren ikke har den fornødne faglige autoritet og personlige gen nemslagskraft 4) Hvilke kvalifikationskrav hør stilles til revisorerne? Ud fra studier af sagsdokumenter og interviews vurderer panelet, at en revisor skal: i Norden det ligget stille; men med dannelsen af en ny kvalitets-, trafiksikkerheds- og iniljøstah i Vegdirektoratet er der udsigt til, at arbejdet kommer i gang igen. Også i Sverige er der konkrete planer om at gennemføre et forsøg med tra fiksikkerhedsrevision i en enkelt regi OH. Danmark er således ikke det eneste land i Norden, som arbejder med tra fiksikkerhedsrevision; men vi er nået længst. kendskab til vejprojektering i almindelighed gennemskue de væsentlige træk i et projekt ud fra projektdoku mentationen en stor paratviden om trafiktekniske virkemidler og forudsæt ningerne for deres anvendelse en stor paratviden om trafiku held, uheldsstatistikker og uheldsind beretningssystemet kommunikere denne viden på en overbevisende måde, herunder kunne redegøre for den faglige doku mentation. For at medvirke til at sikre uafhængigheden anbefaler panelet. at der gennem føres en certificeringsordning. 5) Hvilke krav til ressourcer vil revisionen stille ifremtiden? Panelet har vurderet, at revisors arbejds kraft for trin 1-3 kan anslås til 1/2% af anlægssumrnen. På dette grundlag skønner panelet, at der i Danmark vil være behov for en revisorarbejdskraft på ca. 10 revisor,nanddr. Såfremt en revisor reviderer projekter i en trediedel af sin arbejdstid, vil der således være behov for Ca. 30 fuldt kvalificerede revisorer. Panelets anbefalinger På baggrund af de ovenstående spørgs mål og svar har panelet givet følgende anbefalinger og konklusioner: Aktiviteten trafiksikkerhedsrevision bør fortsættes og udbygges til at omfatte alle større projekter i stat, amt og kommune. Trafiksikkerhedsrevisionens nyttevirkning bor revurderes om ca. 5 år. Trafiksikkerhedsrevisionens anbefa linger bør indskrænkes til det vel dokumenterede. Anbefalingeme bør fortsat være skriftlige. Det bør sikres, at revisor er en uaf hængig sagkyndig. som ikke opfattes som repræsentant for nogen virksom hed, myndighed eller vejbestyrelse. En certificeringsordning bør gennem føres for at sikre uafhængighed. Der bør ske en mere præcis vurdering af krav til revisoremes kvalifikatio ner. En uddannelse bør tilrettelægges med henblik på certificering af revi sorer. Desuden anbefaler panelet, at selve trafiksikkerhedsrevi sionsprocessen kva litetssikres. Fremtiden Projektgruppen bag pilotprojektet er nu gået i gang med at følge op på ekspert panelets evaluering. Målet er - overensstemmelse med panelets anbefalinger - at indføre trafik sikkerhedsrevision som fast rutine på statens veje, samt udbrede systemet til andre vejbestyrelser. Det første skridt hertil er taget, idet Vejdirektoratet har bedt projektgruppen udarbejde en beskrivelse af et komplet system for trafiksikkerhedsrevision af alle anlægsprojekter på hovedlandevejs nettet. Systemet forventes at foreligge til godkendelse i slutningen af 1996, og herefter er der skabt grundlag for, at trafiksikkerhedsrevision gradvist kan gøres obligatorisk for alle anlægsarbej der på statens veje. Samtidig skal systemet gøres anvende ligt for landets øvrige vejbestyrelser. Derfor vil projektgruppen udgive en ny håndbog med reviderede checklister. Håndbogen vil beskrive revisionssyste met generelt og give anvisninger på, hvordan en lokal vejbestyrelse kan ind føre trafiksikkerhedsrevision. En særlig opgave bliver tilrettelæg gelsen af et uddannelsesforløb og gen nemførelsen af en certificeringsordning. Projektgruppen forventer, at de første kurser kan afholdes, og de første uddan nede revisorer kan certificeres, i efteråret Det er projektgruppens håb, at trafik sikkerhedsrevision med tiden bliver en naturlig del af såvel Vejdirektoratets som andre vejbestyrelsers kvalitetsstyring. Rapporten Trafiksikkerhedsrevisions pivjektet. Evaluering. Det eksterne paiiels rapport. Rapport ni: 33 kan fis ved henvendelse til Lone Sørensen. Vejdirektoratet, Traflksikkerheds- og Miljøafdelingen,

20 - Standarder - Kundeinformation. 20 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR NVF-udvalg 22 Projektering at veje og gader Af Sektionsleder Dirk Bossen, Fyns Amt Veftek< 1 nd I artiklen gives en status over udvalgets arbejde, og hvordan det præsenteres på kongressen i Bergen Udvalg 22 har i kongresperioden 1993/1996 beskæftiget sig med følgende 3 projekter: Turisme Fra vej til gade Typetværsnit Efter anmodning fra Forbundsstyrel sen blev»turisme«vedtaget som et udvalg 22-projekt på NVF 22 s for bundsudvalgsmøde i Helsingfors i maj Vejturismen er et hurtigtvoksende erhverv, som også stiller krav til vejmyn dighederne, der i realiteten er leverandør af diverse produkter til dette erhverv. Her tænkes blandt andet på grønne vejruter og cykelruter samt rastepladser. Projektet sigter på at afdække vejvæ senernes rolle i den fremtidige planlæg ning og styring af en stigende og man geartet turisme. Selv om emnet er usædvanligt, og arbejdet først er kommet i gang midt i kongresperioden, har udvalg 22 påtaget sig ansvaret for afviklingen af sessionen»vejturisme i 10-års perspektiv«på kon gressen i Bergen i Projektet»Fra vej til gade«vedrører overgangsstrækninger fra landevej til bygade. Når en landevej overgår til bygade, stilles helt andre krav til vejens funktion. Kravene forandres også suc cessivt, jo længere man kommer ind i byen. Vejen får gradvist et snævrere og mere bymæssigt tværsnit. Omgivelserne skifter fra landlige over industri og hånd værk, lave boliger og handel til tæt bymæssig bebyggelse. Bilisternes ønske er god fremkommelighed, medens omgivelsernes krav går i retning af sikkerhed, tilgængelighed, miljø og æstetik. Der er således ofte stor ubalance mellem de trafikale behov og omgivelserne og deres behov. Projektet sigter på at opstille et vurde ringssystem, som kan bidrage til at finde den optimale løsning for denne type vejstrækninger. Til brug for opstilling og afprøvning af systemet undersøges en UDVALG 22: Projektering af veje og gader Arbejdsområde: og normer. Veje og gaders geometriske udformning og indpasning i det omgivende miljø. Projekteringsmetoder og præsenta tionsteknik. Koordinerings spørgsmål. Danske deltagere: Stadsingeniør Jørgen Marstrand, Herning Kommune (formand) Civilingeniør Lars Juhl Poulsen, Vejdirektoratet (sekretær) Civilingeniør 5. Bruun-Nielsen, COWlconsult række udvalgte nordiske vejstrækninger. Afrapporteringen indgår som en del af sessionen»vejen, trafikken og miljøet«på kongressen i Bergen i Endelig er der projekt»typetværsnit«(nye vejtyper), som er en videreførelse af det projekt, som NVF 22 afrapporterede i rapport nr. 9/1992,»Nya Vägtyper«. Videreførelsen sigter på løbende ind hentning og sammenstilling af nordiske erfaringer med vejtyper mellem alminde lig 2-sporet vej og 4-sporet moton ej. Interessen koncentrerer sig specielt om erfaringerne med de nye»2 + 1< veje (3- sporede veje). Det har ikke været muligt at få tildelt plads til afrapportering på kongressen i Bergen i 1996, men i stedet udarbejdes en fællesnordisk artikel til offentliggørel se i de nordiske vejtidsskrifter. Se i øvrigt artiklen Nye vejtyper side 30. Civilingeniør Ole Steen Sørensen, Skude & Jacobsen AIS Civilingeniør Rune P. Kure, Kampsax AIS Civilingeniør Birger Munch, Vejdirektoratet Lektor Søren Larsen, Danmarks Tekniske Universitet Afdelingsingeniør Johs. Thomsen, Aalborg Kommune Akademiingeniør Jens A. Jaquet, Rambøll Ingeniør Dirk Bossen, Fyns Amt STÅLTUNNELRØR Varmforzinkede ståltunnelror til underforing af veje, vandløb, gang- og cykelstier. Til service- og transportgange, viadukter, regnvandsledninger, forstærkning af gamle broer mv. qç9ççq Q[çQÇ 24 Iværprotiler. Indtil 12 m spændvidde - Rekvirer katalog raiat LYNGE TLF: KOLDING TLF