(Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN

Transkript

1 DA Den Europæiske Unions Tidende C 218/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DE EUROPÆISKE UIOS ISTITUTIOER, ORGAER, KOTORER OG AGETURER EUROPA-KOMMISSIOE MEDDELELSE FRA KOMMISSIOE Vejledning om overvågning og rapportering af data om registreringen af nye personbiler og nye lette erhvervskøretøjer (2017/C 218/01) ASVARSFRASKRIVELSE Formålet med denne vejledende meddelelse er at gøre det nemmere at indsamle, indsende og vurdere data om overvågning af CO 2 - emissioner fra personbiler og lette erhvervskøretøjer, idet den indeholder oplysninger om, hvordan Kommissionen fortolker de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 og (EU) nr. 510/2011. Formålet med denne meddelelse er udelukkende at hjælpe myndigheder og operatører, og fortolkningen af EU-retten er EU-Domstolens enekompetence. 1. IDLEDIG I henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 ( 1 ) og artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 ( 2 ) skal medlemsstaterne hvert år inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO 2 -emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer registrere bestemte data om nye personbiler og nye lette erhvervskøretøjer og sende dem til Kommissionen. Disse data danner grundlag for bestemmelsen af de gennemsnitlige specifikke CO 2 -emissioner og de specifikke emissionsmål for fabrikanter af nye personbiler og nye lette erhvervskøretøjer og benyttes ligeledes til at vurdere, om fabrikanterne overholder disse mål. Formålet med Kommissionens forordning (EU) nr. 1014/2010 ( 3 ) og Kommissionens forordning (EU) nr. 293/2012 ( 4 ) er at sikre, at de data, der indsendes af medlemsstaterne, er ensartede, ved at harmonisere reglerne for indsamling og rapportering af dataene. Kommissionen offentliggjorde en meddelelse i 2010 ( 5 ) for at gøre det nemmere at indsamle, indsende og vurdere de nødvendige data ved anvendelsen af forordning (EF) nr. 443/2009 og for at give medlemsstaterne vejledning i, hvilke data der skal indsendes, og hvilket format der skal anvendes, samt om den anvendte beregningsmetode. ærværende meddelelse fra Kommissionen er en ajourføring af meddelelse KOM(2010) 657 endelig under hensyntagen til: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 333/2014 ( 6 ) ( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO 2 -emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT L 140 af , s. 1). ( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011 om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO 2 -emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT L 145 af , s. 1). ( 3 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 1014/2010 af 10. november 2010 om overvågning og rapportering af data om registrering af nye personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 (EUT L 293 af , s. 15). ( 4 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 293/2012 af 3. april 2012 om overvågning og rapportering af data om registrering af nye lette erhvervskøretøjer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 (EUT L 98 af , s. 1). ( 5 ) Meddelelse fra Kommissionen om overvågning og rapportering af data om registrering af nye personbiler, KOM(2010) 657 endelig. ( 6 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 333/2014 af 11. marts 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 443/2009 for at fastsætte de nærmere bestemmelser for at nå 2020-målet om at nedbringe CO 2 -emissionerne fra nye personbiler (EUT L 103 af , s. 15).

2 C 218/2 DA Den Europæiske Unions Tidende forordning (EU) nr. 510/2011 som ændret ved forordning (EU) nr. 253/2014 ( 1 ) for at fastsætte de nærmere bestemmelser for at nå 2020-målet om at nedbringe CO 2 -emissionerne fra nye lette erhvervskøretøjer korrelationsmetoden for indførelse af en verdensomspændende harmoniseret prøvningsprocedure for lette køretøjer (Worldwide harmonized Light vehicles Test Procedure WLTP) som fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1153 ( 2 ) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1152 ( 3 ). De nærmere bestemmelser for at nå 2020-målet om at nedbringe CO 2 -emissionerne fra nye personbiler, præstationsnormerne for nye lette erhvervskøretøjer og gennemførelsen af WLTP berører datarapporteringen og den metode, der anvendes til at beregne de gennemsnitlige specifikke CO 2 -emissioner og de specifikke emissionsmål for fabrikanter af personbiler og lette erhvervskøretøjer. Fra den 1. september 2017 vil den nye forskriftsmæssige afprøvningsprocedure for måling af CO 2 -emissioner og brændstofforbrug fra lette køretøjer (WLTP), der er fastsat i Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 ( 4 ), gradvist erstatte den nye europæiske kørselscyklus (ew European Driving Cycle EDC), der anvendes i øjeblikket i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 ( 5 ). Med indførelsen af WLTP vil der blive adgang til mere realistiske og solide data om brændstofforbrug og CO 2 -emissioner, hvilket er afgørende for den videre gennemførelse af en strategi for lavemissionsmobilitet, som Europa-Parlamentet har opfordret til i sin henstilling på baggrund af undersøgelsen om emissionsmålinger i bilindustrien. Under hensyntagen til de relevante ændringer og med henblik på at bidrage til en effektiv gennemførelse af strategien for lavemissionsmobilitet vedtaget af Kommissionen i juli 2016 ( 6 ) er formålet med denne meddelelse fra Kommissionen at gøre det nemmere at indsamle, indsende og vurdere datene ved at give medlemsstaterne vejledning i, hvilke data der skal indsendes, og hvilket format der skal anvendes, og ved at præcisere den beregningsmetode, der skal anvendes til at vurdere overholdelsen af fabrikanternes specifikke emissionsmål. Der kan desuden blive udsendt vejledning på ad hoc-basis Datakilder 2. DATA Indtil den fulde gennemførelse af WLTP i 2018 benytter medlemsstaterne først og fremmest typeattesterne til indsamling af overvågningsdata, og hvis der ikke benyttes sådanne attester i forbindelse med registrering af køretøjer, skal medlemsstaterne tage udgangspunkt i typegodkendelsesdokumentationen. Da typegodkendelsesdokumentationen kan indeholde værdiintervaller, skal medlemsstaterne sikre, at de data, der hentes fra typegodkendelsesdokumentationen, er i overensstemmelse med dataene i typeattesten. Med gennemførelsen af WLTP vil der blive beregnet en specifik CO 2 -emissionsværdi, der udelukkende registreres i det enkelte køretøjs typeattest. For at overvåge og kontrollere disse værdier effektivt vil det også være nødvendigt at anvende køretøjsidentifikationsnumre (VI-numre) som grundlag for overvågningen af nye personbiler (hvilket allerede er tilfældet for nye lette erhvervskøretøjer). Typeattesterne vil således være den eneste datakilde til indsamling og rapportering af WLTP-baseret CO 2 -overvågning fra 2018 og frem (VI-data kan allerede anføres frivilligt for 2017, når WLTP indfases). Det skal bemærkes, at behandling af VI-nummeret i henhold til artikel 9a, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1014/2010 ikke må omfatte behandling af andre personlige data, der kan kædes sammen med numrene, eller andre data, der kan gøre det muligt at kæde køretøjsidentifikationsnumrene sammen med personlige data. ( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 253/2014 af 26. februar 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 510/2011 for at fastsætte de nærmere bestemmelser for at nå 2020-målet om at nedbringe CO 2 -emissionerne fra nye lette erhvervskøretøjer (EUT L 84 af , s. 38). ( 2 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1153 af 2. juni 2017 om fastsættelse af en metode til bestemmelse af de nødvendige korrelationsparametre til afspejling af ændringen i den lovpligtige prøvningsprocedure og om ændring af forordning (EU) nr. 1014/2010 (EUT L 175 af , s. 679). ( 3 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1152 af 2. juni 2017 om fastsættelse af en metode til at bestemme de nødvendige korrelationsparametre til at afspejle ændringen i den lovpligtige prøvningsprocedure for lette erhvervskøretøjer og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 293/2012 (EUT L 175 af , s. 644). ( 4 ) Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (EUT L 175 af , s. 1). ( 5 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 199 af , s. 1). ( 6 ) COM(2016) 501 final.

3 DA Den Europæiske Unions Tidende C 218/ Liste over fabrikanter De data, der er omhandlet i den relevante lovgivning og anført ovenfor, skal overvåges og registreres i forhold til den enkelte fabrikant i forbindelse med registreringer af nye køretøjer i Unionen. Den enkelte fabrikant skal opfylde specifikke emissionsmål i henhold til forordning (EF) nr. 443/2009 og forordning (EU) nr. 510/2011. Derfor er det vigtigt, at den enkelte fabrikant er klart identificeret ( 1 ). Med det formål at harmonisere identifikationen af de relevante fabrikanter er der blevet udarbejdet en fælles liste med fabrikanternes navne, der ajourføres årligt ( 2 ). Medlemsstaterne skal benytte denne liste som grundlag for rapportering, jf. artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1014/2010 og artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 293/2012, sammen med VI-numrene. Da forordning (EF) nr. 443/2009 og forordning (EU) nr. 510/2011 gælder for fabrikanter både inden for og uden for EU, kan der ikke accepteres nogen differentiering efter fabrikantens hjemsted. Dog gøres der i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EU) nr. 1014/2010 og artikel 8 i forordning (EU) nr. 293/2012 en undtagelse for køretøjer, der ikke er EF-typegodkendt, men omfattet af nationale typegodkendelser af små serier eller individuelle godkendelser. I sådanne tilfælde skal medlemsstaterne i stedet for at benytte fabrikanternes navne benytte de koder, der er angivet i nævnte artikel, dvs.»aa-iva«for køretøjstyper, der er godkendt individuelt, eller»aa-ss«for køretøjstyper, der er typegodkendt nationalt i små serier Datakrav Ifølge artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 443/2009 og forordning (EU) nr. 510/2011 skal de kompetente myndigheder i medlemsstaterne rapportere alle data som anført i bilag II til disse forordninger. Såfremt der mangler relevante data i den kilde, der benyttes som grundlag for registrering, skal de kompetente myndigheder anmode fabrikanterne om at indsætte de manglende data. De kompetente myndigheder er ansvarlige for, at alle relevante data foreligger på registreringstidspunktet, og at de fremsendes til Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur (EEA) inden fristen som nærmere angivet i punkt 2.4. I forbindelse med køretøjer, der er omfattet af nationale typegodkendelser af små serier eller individuelle godkendelser, kræves der kun oplysninger om antallet af registreringer, idet de øvrige oplysninger kan indgives på frivillig basis. Da medlemsstaterne skal sikre, at overvågningsdataene bliver vedligeholdt, indsamlet, kontrolleret, verificeret og indsendt, jf. artikel 4 i forordning (EU) nr. 1014/2010 og forordning (EU) nr. 293/2012, forventes det, at de nationale myndigheder udviser rettidig omhu og sikrer, at de data, der indsendes til Kommissionen, er så nøjagtige som muligt. Med gennemførelsen af WLTP indføres nye datakrav. På baggrund af de krævede omfattende tilpasninger af køretøjsregistre og CO 2 -overvågningssystemer kan medlemsstaterne indføre de nye overvågningsparametre gradvist i 2017, og det komplette nye datasæt bliver først obligatorisk fra Dataene for 2017, der skal rapporteres i 2018, bør som minimum indeholde de nødvendige data til vurdering af opfyldelsen af mål og til forebyggelse af misbrug af korrelationsproceduren. Datakravene vil blive indfaset som følger og vil være obligatoriske fra henholdsvis 2017 og 2018: fra 2017, dvs. for datasæt, der skal leveres i 2018, vil følgende yderligere datakrav være obligatoriske: kontrolfaktor (hvis den foreligger ( 3 )) afvigelsesfaktor De (deviation) (hvis den foreligger ( 4 )) fra 2018, dvs. for datasæt, der skal leveres i 2019, vil følgende yderligere datakrav være obligatoriske: specifikke CO 2 -emissioner (WLTP) samlede WLTP-baserede CO 2 -besparelser opnået gennem miljøinnovation(er) køretøjsidentifikationsnummer WLTP-testmasse ( 1 ) Punkt 0.5 i typeattesten. Artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 443/2009 og artikel 3, stk. 1, litra f), i forordning (EU) nr. 510/2011:»»fabrikant«: en person eller organisation, som over for den godkendende myndighed er ansvarlig for alle aspekter af EFtypegodkendelsesproceduren, jf. direktiv 2007/46/EF, og for produktionens overensstemmelse.«( 2 ) ( 3 ) Denne dataparameter foreligger ikke for alle køretøjer. Se nærmere i punkt 6.5 i denne meddelelse. ( 4 ) COM(2016) 501 final.

4 C 218/4 DA Den Europæiske Unions Tidende kategori for registreret køretøj ( 1 ) køretøjsfamiliens identifikationsnummer. 3. DATAOVERFØRSEL For at sikre en hurtig og effektiv kommunikation mellem de kompetente myndigheder, fabrikanter og Kommissionen tilrådes det, at de kompetente myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 8, stk. 7, i forordning (EF) nr. 443/2009 ( 2 ), og som er ansvarlige for indsendelsen af data, udpeger mindst to embedsmænd til at fungere som kontaktpersoner og forsyner Kommissionen med deres navne og kontaktoplysninger. De pågældende embedsmænd bør have adgang til det centrale dataarkiv, der administreres af EEA, Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (Eionet) ( 3 ). I henhold til artikel 2 i forordning (EU) nr. 1014/2010 skal medlemsstaten underrette Kommissionen om, at den har overført data til det centrale dataarkiv. Den pågældende medlemsstat tilrådes i denne forbindelse at sende en til Kommissionens adresse EC-CO2-LDV-IMPLEMETATIO@ec.europa.eu med kopi til EEA's adresse CO2- monitoring@eea.europa.eu. Dataene vil blive opbevaret i en database, der administreres for Kommissionen af EEA. Offentligheden vil få adgang til de foreløbige og endelige datasæt som meddelt fabrikanterne via internettet. Medlemsstaterne skal validere og indsende det komplette sæt af data senest den 28. februar hvert år i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 443/2009 og forordning (EU) nr. 510/ Format Dataene indsendes i to særskilte.xml-filer, én til de aggregerede data og en anden til de detaljerede data som angivet i bilag II til forordning (EF) nr. 443/2009 og forordning (EU) nr. 510/2011. Der gives mere præcise oplysninger om.xml-filerne i de retningslinjer, der er offentliggjort på CIRCABC ( 4 ) Kontrol Hver enkelt medlemsstat kan foretage en selvstændig verifikation af data og.xml-koder. Der vil dog blive lagt et layout i form af en tekstfil på CIRCABC's websted ( 4 ), og medlemsstaterne opfordres på det kraftigste til at benytte den til kvalitetssikring før indsendelsen af dataene for det pågældende rapporteringsår. 4. BEREGIGSMETODE Beregningen af fabrikantens præstationer beskrives nedenfor med særlig fokus på 2020, hvor bestemmelsen om indfasning og superkreditordningen (for personbiler) og besparelserne opnået gennem miljøinnovationer (for personbiler og varevogne) bliver gældende. Selv om der i beregningsmetoden henvises specifikt til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 443/2009 for nye personbiler, bør den samme tilgang følges i henhold til forordning (EU) nr. 510/2011 for nye lette erhvervskøretøjer under hensyntagen til forordningens specifikke bestemmelser. Der er anført et konkret eksempel på anvendelsen af metoden i bilaget Gennemsnitlige specifikke emissioner For at tage højde for den indfasningsprocentsats (95 %), der er fastsat i artikel 4 i forordning (EF) nr. 443/2009, ved beregningen af de gennemsnitlige specifikke CO 2 -emissioner for hver fabrikant i 2020, herunder de fabrikanter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1 og 4, i den pågældende forordning, er det nødvendigt at udvælge køretøjerne efter deres specifikke CO 2 -emissioner. Kun 95 % af de nyregistrerede køretøjer med de laveste emissioner vil blive udvalgt til brug for beregningen af de gennemsnitlige specifikke emissioner. De specifikke CO 2 -emissioner skal i givet fald være emissionerne reduceret med de besparelser, der opnås gennem miljøinnovationer, som Kommissionen har godkendt i henhold til artikel 12 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 ( 5 ). I henhold til artikel 12, stk. 1, kan det samlede bidrag fra besparelser gennem miljøinnovationer til reduktionen af fabrikantens gennemsnitlige specifikke CO 2 -emissioner være op til 7 g CO 2 /km pr. år. Besparelser opnået gennem miljøinnovationer, der overstiger denne tærskelværdi, vil ikke blive taget i betragtning. ( 1 ) Det vil være obligatorisk for personbiler fra 2018 og er allerede obligatorisk for varevogne. ( 2 ) I henhold til artikel 8, stk. 8, i forordning (EU) nr. 510/2011 skal den samme kompetente myndighed stå for indsamlingen og meddelelsen af overvågningsdata for lette erhvervskøretøjer. ( 3 ) ( 4 ) ( 5 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 af 25. juli 2011 om indførelse af en procedure for godkendelse og certificering af innovative teknologier til nedbringelse af CO 2 -emissionerne fra personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 (EUT L 194 af , s. 19).

5 DA Den Europæiske Unions Tidende C 218/5 Ved beregningen af en fabrikants gennemsnitlige specifikke CO 2 -emissioner i perioden bør der ligeledes tages hensyn til køretøjer, der henhører under den kategori, der er anført i artikel 5a i forordning (EF) nr. 443/2009, som er omfattet af et loft på 7,5 g CO 2 /km i løbet af denne periode for hver fabrikant. Mere præcist betyder det, at Kommissionen ved fastsættelsen af de specifikke emissioner til beregning af de gennemsnitlige specifikke CO 2 -emissioner for en fabrikant vil anvende de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 443/2009 i følgende rækkefølge: Udvælgelse af køretøjer til brug for beregningen af de gennemsnitlige specifikke CO 2 -emissioner (med henblik på bestemmelsen om indfasning i 2020) a) Artikel 12: Besparelserne opnået gennem miljøinnovationer, der er angivet i typeattesterne, fratrækkes de specifikke emissioner i henhold til gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011. b) Artikel 4: Registreringerne af nye personbiler sorteres efter deres CO 2 -emissioner som beregnet i henhold til litra a) i stigende orden, og i beregningen af de gennemsnitlige specifikke CO 2 -emissioner medtages kun 95 % af alle registrerede køretøjer med de laveste emissioner. Beregning af de gennemsnitlige specifikke CO 2 -emissioner c) Artikel 4: De gennemsnitlige specifikke CO 2 -emissioner for alle køretøjer udvalgt i henhold til litra b) beregnes uden hensyntagen til bestemmelserne om superkreditter i artikel 5a eller om besparelser opnået gennem miljøinnovationer i artikel 12. d) Artikel 5a: For kalenderårene 2020, 2021 og 2022 og for biler med specifikke CO 2 -emissioner på under 50 g/km baseret på målte EDC-baserede CO 2 -værdier multipliceres de specifikke CO 2 -emissioner med den relevante faktor i henhold til artikel 5a i forordning (EF) nr. 443/2009. e) Artikel 5a: For kalenderårene 2020, 2021 og 2022 og for biler med specifikke CO 2 -emissioner på under 50 g/km multipliceres CO 2 -besparelserne opnået gennem miljøinnovationer med den relevante faktor i henhold til artikel 5a. f) Artikel 12, stk. 1: Besparelserne opnået gennem miljøinnovationer bestemmes ved hjælp af følgende formel: hvor ei i r sc,i i=1 Besparelser opnået gennem miljøinnovationer = Σ r sc,i i=1 Σ ei i er besparelserne gennem miljøinnovationer for hver registrering (køretøjer uden innovativ teknologi tilskrives en CO 2 -besparelse på 0 g/km) r sc, i er antallet af registreringer, hvis relevant multipliceret med superkredit-faktoren i henhold til artikel 5a er antallet af registreringer udvalgt i henhold til litra b), som fabrikanten har ansvaret for. Hvis besparelserne opnået gennem miljøinnovationer overstiger 7 g CO 2 /km, skal besparelserne begrænses til denne værdi i henhold til artikel 12, stk. 1. g) Artikel 5a: Besparelserne opnået gennem superkreditter bestemmes ved hjælp af følgende formel: hvor CO 2, e i r sc,i i=1 Besparelser opnået gennem superkreditter = CO 2, Σ r sc,i i=1 er de gennemsnitlige CO 2 -emissioner for alle udvalgte køretøjer uden hensyntagen til besparelser opnået gennem miljøinnovationer og superkreditter beregnet i henhold til litra c) Σ e i er de specifikke CO 2 -emissioner

6 C 218/6 DA Den Europæiske Unions Tidende r sc,i er antallet af registreringer, hvis relevant multipliceret med superkredit-faktoren i henhold til artikel 5a er antallet af registreringer udvalgt i henhold til litra b), som fabrikanten har ansvaret for. Hvis besparelserne opnået gennem superkreditter overskrider det loft på 7,5 g CO 2 /km, der henvises til i artikel 5a, stk. 2, skal besparelserne begrænses til denne værdi. Hvis besparelserne opnået gennem superkreditter et år er under 7,5 g CO 2 /km, vil der blive taget hensyn til det resterende loft over superkreditter det eller de efterfølgende år. h) De gennemsnitlige specifikke CO 2 -emissioner beregnes i overensstemmelse med litra c), f) og g) Specifikt emissionsmål Ved beregning af den gennemsnitlige masse til bestemmelse af det specifikke emissionsmål for fabrikanter ved hjælp af formlen i bilag I vil Kommissionen tage højde for samtlige køretøjers masse uden at anvende bestemmelserne i artikel 4 og 5 i forordning (EF) nr. 443/2009 og forordning (EU) nr. 510/2011 om indfasning og superkreditter. En fabrikant, som med alle sine sammenhørende virksomheder er ansvarlig for mindre end nye registreringer i Unionen, kan være fritaget fra at opfylde et specifikt emissionsmål i henhold til artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 443/2009 og forordning (EU) nr. 510/2011. Kriterierne for at blive betragtet som en sammenhørende virksomhed i denne betydning er fastlagt i artikel 3, stk. 2, i disse forordninger. Hvis en fabrikant har ansøgt om og er blevet indrømmet et mål i forbindelse med undtagelser i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 443/2009 efter den 8. april 2014 eller i henhold til artikel 11 i forordning (EU) nr. 510/2011 efter den 1. marts 2014, vil fabrikanten imidlertid være forpligtet til at opfylde dette mål i forbindelse med undtagelser, uanset om det antal nyregistrerede køretøjer i Unionen, som en fabrikant er ansvarlig for, er mindre end Pools 5. POOLDAELSE I henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 443/2009 og forordning (EU) nr. 510/2011 kan fabrikanter danne pools. Artikel 7, stk. 5 og 6, indeholder nærmere oplysninger om to typer pools. Artikel 7, stk. 5, omhandler åbne pools, der dannes af fabrikanter, der ikke er sammenhørende virksomheder. Disse pools er åbne for alle andre fabrikanter, der ønsker at deltage i poolen, hvis betingelserne i artikel 7, stk. 5, er til stede. Pools, der dannes af fabrikanter tilhørende en gruppe af sammenhørende virksomheder, kan benævnes lukkede pools og falder ind under artikel 7, stk. 6. Fabrikanter, der ønsker at danne en pool, skal i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 443/2009 og forordning (EU) nr. 510/2011 dokumentere, at de opfylder betingelserne for at danne en lukket pool, ved at indsende den relevante støttedokumentation sammen med en udfyldt erklæring om pooldannelsen til Kommissionens adresse EC-CO2- LDV-IMPLEMETATIO@ec.europa.eu. Kommissionen vil betragte det år, hvor poolen blev anmeldt, som det første år, hvor poolordningen finder anvendelse. Hvis fabrikanterne beslutter at opløse poolen inden den dato, der er anført i anmeldelsen, eller hvis en af betingelserne for dannelsen af en pool i henhold til artikel 7 ikke længere er opfyldt, skal Kommissionen underrettes, og poolen vil blive opløst at regne fra det følgende kalenderår Poolens præstationer I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 443/2009 og forordning (EU) nr. 510/2011 dannes pools»med henblik på at opfylde deres forpligtelser i medfør af artikel 4«, og i henhold til artikel 7, stk. 7, anses fabrikanterne i en pool»for at være én fabrikant, for så vidt angår opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til artikel 4«. Ved beregningen af poolens præstationer behandles en pool derfor som én fabrikant. Udvælgelsen af køretøjer i henhold til bestemmelsen om indfasning samt beregningen af de gennemsnitlige specifikke CO 2 -emissioner og det specifikke emissionsmål vil ske i den rækkefølge, der er redegjort for i punkt 4.

7 DA Den Europæiske Unions Tidende C 218/7 I tilfælde af ændringer af eksisterende pools i perioden vil der blive taget hensyn til besparelser gennem superkreditter opnået af medlemmer i den eller de tidligere pools ved bestemmelsen af det resterende loft over superkreditter i poolen i det eller de efterfølgende år. 6. OVERGAG FRA EDC TIL WLTP Forordning (EF) nr. 443/2009 og forordning (EU) nr. 510/2011 er baseret på emissioner målt efter EDC. Som følge af indførelsen af WLTP skal disse forordninger derfor tilpasses WLTP, samtidig med at det sikres, at der fastsættes reduktionskrav af tilsvarende strenghed som dem, der er fastsat med henvisning til emissioner målt efter EDC. I dette punkt redegøres for, hvordan det specifikke emissionsmål og loftet over superkreditter (for biler) omsættes til WLTP-værdier, og hvordan besparelserne opnået gennem miljøinnovationer tilpasses WLTP-værdier Udvælgelse af CO 2 -emissioner I forbindelse med overvågningsdataene for kalenderårene fra 2017 til og med 2020 skal en fabrikants gennemsnitlige specifikke emissioner beregnes på grundlag af EDC-baserede CO 2 -værdier for at vurdere fabrikantens overholdelse af hans specifikke emissionsmål. Med virkning fra den 1. januar 2021 skal de gennemsnitlige specifikke emissioner beregnes på grundlag af WLTP-baserede CO 2 -værdier for at vurdere fabrikantens overholdelse af hans specifikke emissionsmål. For kalenderårene 2019 og 2020 skal de gennemsnitlige specifikke emissioner beregnet på grundlag af WLTP-baserede CO 2 -værdier kun beregnes for hver fabrikant til orientering Bestemmelse af det specifikke emissionsmål En fabrikants specifikke emissionsmål vil blive fastsat på grundlag af WLTP-emissionsmålinger fra For at fastsætte dette mål vil der blive foretaget en sammenligning mellem fabrikantens overholdelse af sit EDC-baserede mål i 2020 og sine gennemsnitlige WLTP-baserede emissioner det pågældende år. Disse gennemsnitlige WLTP-baserede emissioner vil blive anvendt som en referenceværdi, der enten skal forøges eller formindskes for at bestemme et WLTP-baseret referencemål. Hvis en fabrikants gennemsnitlige EDC-emissioner f.eks. er lavere end hans EDC-baserede mål i 2020, vil det WLTP-baserede referencemål være højere end referenceværdien, og hvis fabrikanten overskrider sit EDC-baserede mål, vil referenceværdien blive formindsket, således at det nye WLTP-baserede referencemål vil være lavere end referenceværdien. For at sikre, at de WLTP-baserede specifikke emissionsmål forbliver sammenlignelige over tid vil der ligeledes blive taget højde for ændringer i fabrikantens gennemsnitlige bilpark. Formlen til beregning af WLTP referencemålet og de efterfølgende specifikke emissionsmål er fastsat i bilag I til forordning (EF) nr. 443/2009 som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. [ / ] ( 1 ) og forordning (EU) nr. 510/2011 som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. [ / ] ( 1 ) Bestemmelse af loftet over superkreditter Superkreditter, dvs. incitamenter til fremme af køretøjer med lav udledning ved at lade dem indgå som mere end en personbil i beregningen af en fabrikants gennemsnitlige specifikke emissioner, vil være tilgængelige i perioden i henhold til artikel 5a i forordning (EF) nr. 443/2009. I 2020 er det kun nødvendigt at registrere EDCbaserede emissionsværdier for at gennemføre denne bestemmelse, men med henblik på fortsat at drage nytte af superkreditter i 2021 og 2022 skal fabrikanterne for de køretøjer, der registreres de pågældende år, sikre, at både de EDCog WLTP-baserede CO 2 -emissionsværdier registreres i typeattesten. For 2021 og 2022 betyder dette således følgende: Den EDC-baserede CO 2 -emissionsværdi skal anvendes til at bestemme, om et køretøj er berettiget til superkreditter, dvs. at de EDC-baserede emissioner af et superkredit-køretøj skal være under 50 g CO 2 /km. Den WLTP-baserede CO 2 -emissionsværdi skal anvendes til at beregne virkningen af superkreditter for at bestemme fabrikantens gennemsnitlige specifikke emissioner i 2021 og I artikel 5a i forordning (EF) nr. 443/2009 er der ligeledes fastsat et loft over superkreditterne på 7,5 g CO 2 /km, som må anvendes i perioden En del af dette loft vil sandsynligvis være anvendt i 2020, dvs. på EDC-betingelser, og den resterende del kan således anvendes i 2021 og I artikel 5 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1153 fastsættes en metode til genberegning af det resterende loft for WLTP-baserede CO 2 -emissioner i 2021 og Det resterende loft vil herefter blive anvendt i beregningen i henhold til litra g) i punkt 4.1 i nærværende meddelelse. ( 1 ) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

8 C 218/8 DA Den Europæiske Unions Tidende Tilpasning af CO 2 -besparelser opnået gennem miljøinnovationer I henhold til artikel 6 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1153 (personbiler) og artikel 5 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1152 (lette erhvervskøretøjer) er det med virkning fra den 1. januar 2021 kun CO 2 -besparelser opnået gennem miljøinnovationer i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009 og forordning (EU) nr. 510/2011, som ikke er omfattet af WLTP, der tages i betragtning ved beregningen af en fabrikants gennemsnitlige specifikke emissioner. For kalenderårene 2021, 2022 og 2023 vil besparelserne opnået gennem miljøinnovationer som beregnet i henhold til litra f) i punkt 4.1 i nærværende meddelelse blive justeret i henhold til artikel 6 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1153 (personbiler) og artikel 5 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1152 (lette erhvervskøretøjer). Fra kalenderåret 2024 vil besparelserne opnået gennem miljøinnovationer blive taget i betragtning ved beregningen af de specifikke gennemsnitlige emissioner uden justering Bestemmelse og korrektion af EDC-baserede CO 2 -værdier til brug for beregningen af de specifikke gennemsnitlige emissioner Korrelationsproceduren fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1153 (personbiler) og gennemførelsesforordning (EU) 2017/1152 (lette erhvervskøretøjer) (»korrelationsforordningerne«) omfatter brug af et simuleringsværktøj for køretøjer (»korrelationsværktøjet«), der erstatter den fysiske prøvning af køretøjet. Der er en risiko for, at der beregnes urealistisk lave CO 2 -emissioner ved brug af korrelationsværktøjet. Der er derfor indført en korrektionsmekanisme i forordningerne for at sikre, at disse situationer ikke misbruges. I overensstemmelse med punkt i bilag I til korrelationsforordningerne skal typegodkendelsesmyndigheden/den typegodkendende tekniske tjeneste i specifikke tilfælde beregne en afvigelsesfaktor (De-faktor) og en kontrolfaktor, som skal registreres i typegodkendelsesattesten (se tillægget til addendummet til typegodkendelsesattesten i tillæg 4 til bilag I til WLTP-forordningen) og registreres i punkt 49 i typeattesten af fabrikanten. De-faktoren og kontrolfaktoren skal overvåges af medlemsstaterne fra En De-faktor skal bestemmes og registreres i følgende tilfælde: Der gennemføres en fysisk prøvning af køretøjet på grundlag af en tilfældig udvælgelse i overensstemmelse med punkt i bilag I til korrelationsforordningerne (den tilfældige udvælgelse er resultatet af output fra korrelationsværktøjet). Der gennemføres en fysisk prøvning af køretøjet på grundlag af typegodkendelsesmyndighedens specifikke anmodning i overensstemmelse med punkt i bilag I til korrelationsforordningerne. En kontrolfaktor skal bestemmes og registreres i følgende tilfælde: Der konstateres en afvigelse i inputdataene, som bekræftes på baggrund af typegodkendelsesmyndighedens kontrol på grundlag af en fysisk prøvning af køretøjet (punkt 3.2.8). I alle andre tilfælde udfyldes punkterne vedrørende De-faktoren og kontrolfaktoren i typegodkendelsesattesten og typeattesten ikke. Hvis De-faktoren er større end 0,04, eller hvis kontrolfaktoren er 1, skal den pågældende fabrikants gennemsnitlige specifikke emissioner korrigeres i henhold til artikel 7 i korrelationsforordningerne. Kontrolfaktoren fastsættes til nul, når inputdataene kontrolleres, og det bekræftes, at de er gyldige, eller hvis afvigelsen i inputdataene er til skade for fabrikanten.

9 DA Den Europæiske Unions Tidende C 218/9 BILAG Eksempel Det følgende eksempel illustrerer, hvordan beregningsmetoden som anført i punkt 4 anvendes i 2020 på en bilfabrikant (eller pool) med i alt syv registreringer: A B C D E F G Antal registreringer Specifik CO 2 -emission (g/km) Specifikke CO 2 -emissioner minus besparelser opnået gennem miljøinnovationer (g/km) CO 2 -besparelser opnået ved anvendelse af innovative teknologier (g/km) Superkreditmultiplikator i 2020 Specifikke CO 2 -emissioner multipliceret med superkredit-faktor (g/km) Besparelser opnået gennem miljøinnovationer multipliceret med superkredit-faktor (g/km) Den rækkefølge, der er redegjort for ovenfor, anvendes som følger: Udvælgelse af køretøjer under hensyntagen til indfasningen på 95 %: Litra a) er afspejlet i kolonne C. Litra b) er beregningen af indfasningen på 95 % i 2020: 7 * 0,95 = 6 (heltalsværdien anvendes) De første seks registreringer (fremhævet med gråt) anvendes i de efterfølgende beregninger. Beregning af gennemsnitlige specifikke emissioner: Litra c) er beregningen af de gennemsnitlige specifikke CO 2 -emissioner for alle køretøjer udvalgt i henhold til litra a) uden hensyntagen til lavere emissioner som følge af bestemmelserne om superkreditter eller besparelser gennem miljøinnovationer: (1*20 + 1*45 + 1*45 + 1* * *105) / ( ) = 417/6 = 69,500 g CO 2 /km Litra d) er afspejlet i kolonne F. Litra e) er afspejlet i kolonne G. Litra f) er beregningen af fabrikantens besparelser gennem miljøinnovationer: (1*10*2 + 1*15*2 + 1*10*2 + 1*10 + 1*0 + 1*0) / (1*2 + 1*2+ 1* ) = 80/9 = 8,889 g CO 2 /km Da besparelserne opnået gennem miljøinnovationer overskrider værdien fastsat i artikel 12, stk. 1, er de besparelser gennem miljøinnovationer, der skal medtages, lig med loftet på 7 g CO 2 /km. Litra g) er beregningen af fabrikantens besparelser gennem superkreditter: 69,500 [(1*20*2 + 1*45*2 + 1*45*2 + 1* * *105) / (1*2 + 1*2 + 1* )] = 69, /9 = 10,944 g CO 2 /km

10 C 218/10 DA Den Europæiske Unions Tidende Da besparelserne opnået gennem superkreditter overskrider loftet på 7,5 g CO 2 /km, er de besparelser gennem superkreditter, der skal medtages, lig med loftet på 7,5 g CO 2 /km. Der vil ikke blive taget hensyn til effekten af yderligere superkreditter de efterfølgende år for denne fabrikant. Litra h) er beregningen af de gennemsnitlige specifikke CO 2 -emissioner under hensyntagen til de berettigede besparelser opnået gennem miljøinnovationer og superkreditter beregnet i henhold til litra f) og g): 69,500 7,5 7 = 55,000 g CO 2 /km