BRANDPUNKT. Nødbehandling, frigørelse og sikkerhed på skadestedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRANDPUNKT. Nødbehandling, frigørelse og sikkerhed på skadestedet"

Transkript

1 BRANDPUNKT Fagbladet for Brand- og Ambulancefolk i FOA. Nr. 3/2010 Nødbehandling, frigørelse og sikkerhed på skadestedet DEN FUTURISTISKE SPEJDER BEVÆGELSE Viser potentialet i, at formalisere uddannelsen af ungdomsbrandkorpsene. PRÆHOSPITAL ILTBEHANDLING Den simple vej til forøget overlevelse. PENSAM PENSION MINUS 72 % I RENTE Men hvad sker der? vi er jo faktisk nogle som en dag skal leve af disse pensionspenge.

2 2 BRANDPUNKT Beredskabscenter Aalborg 125 års jubilæum for et omstillet væsen med stolte traditioner Af: Erling Jensen, Aalborg Brandvæsen. Beredskabscenter Aalborg fejrede den 29. april og den 1. maj sit jubilæum som brand- og redningsberedskab i Aalborg Kommune. Det blev fejret med et optog af nye og gamle udrykningskøretøjer, tale fra borgmester m.m. Sigfreds Fodvarmere spillede musik, Aalborg Kanonlaug havde ladt kanonerne, og borgmester Henning G. Jensen (S) kunne - trods en genstridig saks, klippe snoren og officielt indvie Beredskabscenter Aalborgs nye administrationsbygning. Men den primære anledning til den megen festivitas var fejringen af Aalborg Brandvæsens 125 års jubilæum, som i blev markeret med en reception den 29. april. Den rigtige fødselsdag var lørdag den 1. maj, som blev fejret med en personalefest og ikke mindst åbent hus for alle interesserede, samt parade gennem byen med Aalborg Garden i spidsen. Torsdagens reception fik ud over nu værende og tidligere ansatte, også besøg af politikere, repræsentanter fra Falck, politi, hæren og andre dele af forsvaret. Fra Brandvæsen og civilforsvar til B eredskabscenter Borgmester Henning G. Jensen kom i sin tale ind på oprettelsen af Aalborg Beredskabscenter, på baggrund af det daværende byråds beslutning om en sammenlægning af Aalborg Brandvæsen og Aalborg Civilforsvar, tilbage i Han oplyste, at den gang var målet for byrådet, at beredskabet skulle opnå en selvfinansieringsgrad på 5 %. I dag er den over 76 % det ser man ikke mange steder i den offentlige sektor. Beredskabet har selv tjent pengene til den nye store bygning, som vi nu kan indvie, sagde Henning G. Jensen. Inden buffeten, kom beredskabschefen med sin tale og tak til samarbejdspartnere og til byrådet for, at beredskabet har så stor grad af selvstændighed og handlefrihed. Dette er blevet brugt til at opbygge Aalborg Brandvæsen, til også at omfatte en lang række indtægtsopgaver, dog uden at svække det beredskabsfaglige niveau. Derudover udtalte han stor ros til personalet ved Beredskabscenter Aalborg. I samarbejder og giver rum for hinanden og for de forskellige opgaver, som I udfører. I er stolte af jeres arbejdsplads. I kan være stolte af, at have en af Aalborgs bedste arbejdspladser, sagde han. Lørdag den 1. maj, på selve jubilæumsdagen, var der optog igennem Aalborg Midtby med nye og gamle brandbiler, og med Aalborg Garden i spidsen. Efterfølgende var der åbent hus arrangement for alle på Brandstationen. Der var opstillet røgdykkerbane for børn, demonstration af personredning ved trafikuheld (kædetræk), personredning fra høj bygning via svævebane, børn og voksne kunne prøve at slukke en mindre brand, der var fremvisning af brandkøretøjerne, konkurrencer med flotte præmier og meget, meget mere. Aftenen bød på stor personalefest for ca. 150 tilmeldte deltagere. Hvor jubilæet blev fejret på bedste brandmands maner. DEN UTAKNEMMELIGE KASSETÆNKNING Tidens hotte emner er, besparelser og nedskæringer, disse emner kan beredskabsverdenen naturligvis ikke undgå at deltage i. Men, hvor i beredskabet vil man skære? Der florerer endeløse rækker at bud på, hvor man kan spare i det lokale beredskab, det de alle har til fælles, er nedskæringer. Men er det nu også den rigtige måde at spare på formentlig nok, hvis man ser på den korte bane, uden at skele til samfundsværdier og menneskelige omkostninger. En konsekvens af de planlagte besparelser på de lokale brandvæsner, vil uden tvivl sætte uoprettelige spor hos borgerne i de ramte kommuner. Skal der spares penge på beredskabet, bør man måske tænke alternativt og investere i en fremtidssikker model for, hvordan kommunens beredskab skal struktureres. Det er måske værd, at overveje indførslen af et fuldtidsbrandvæsen fremfor et deltidsbrandvæsen, nok er denne model dyrere på den korte bane, men på lang sigt, er der nok besparelser af hente i form af hurtigere udrykninger og potentielt bedre kvalitet i den udførte indsats. Hvilket bør føre til en betydelig mindre belastning for de borgere og virksomheder, der rammes af ulykke. Dog er det ikke altid, at gevinsten hentes hjem til kommunen, men oftest af forsikringsselskaberne, der spares for de udgifter, en sen udrykning vil medføre. Er det den ene eller den anden kasse der sparer ved dette tiltag? Jeg tror at begge kasser vil se en besparelse, hvis systemet forvaltes korrekt. Den store vinder vil være de borgere, der udsættes for deres livs mareridt, for deres lidelser formindskes betydeligt ved indførslen af et professionelt brandvæsen. Har din kommune en brandskole drevet af professionelle brandfolk? Vidste du en sådan skole er en ren pengemaskine. Andreas Corell Redaktør BRANDPUNKT UDGIVES AF: Fagligt udvalg Teknik- og Servicesektoren FOA Staunings Plads København ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Brandmand Peter Ørnbo Telefon: REDAKTØR: Paramediciner Andreas Corell Telefon: redaktion brandpunkt.net FOTOGRAF: Thomas Mark Jensen Telefon: foto brandpunkt.net GRAFISK DESIGN: Thomas Bach grafik brandpunkt.net TRYKKERI: FOAs trykkeri & Pjec1heden MAIL TIL REDAKTIONEN: redaktion brandpunkt.net FORSIDE FOTO: Rudersdal Hørsholm Brandvæsens akutenhed. ANNONCER OG ABONNEMENT: redaktion brandpunkt.net Holdninger og meninger, der udtrykkes i bladet er ikke nødvendigvis, i overenstemmelse med redaktionens holdninger og politiker for branchen. INDHOLD 04 REDNINGS- beredskabet 06 PenSam pension minus 72 % i rente 08 Den futuristiske spejderbevægelse 10 Time is life Kæderedning er modellen 11 Frigørelse i midtjylland 12 Præhospital iltbehandling 14 Hjertestarterenhed ved Århus Brandvæsen 15 Sikkerhed på vejen 16 Et kik ind i de nordiske brandvæseners krystalkugle 20 Nødbehandler hos Vejle Brandvæsen 21 Den jyske joke 22 Frigørelse i Københavns Kommune

3 BRANDPUNKT 5 REDNINGS- beredskabet Mere af navn end af gavn når opgaven falder på redning. Af: Redaktør Andreas Corell. Arbejdsopgaverne er mangfoldige rundt omkring i de danske brandvæsner, man vil i nogle tilfælde, endog kunne argumenter for at disse opgaver - kun er underlagt det lokale brandvæsen - alene af den simple årsag, at de er indtægtsgivende. Det at skabe indtægt, er i sagens natur en nødvendighed for at kunne opretholde et vist beredskab - da dette beredskab jo koster penge. De arbejdsopgaver der ses rundt omkring i landet, har i en vis udstrækning relevans for brandvæsnernes kerneydelse, mens andre igen, i udbredt grad - savner blot skyggen af relevans for brandvæsnerne, her tænkes eksempelvis på vask af hjemmeplejens biler. Hjemmeplejens biler skal vaskes, hvorfor så ikke sætte brandfolk til at gøre det, de laver jo ikke andet end at sidde og vente på, at deres kompetencer kan finde anvendelse i samfundet, det vil sige, løse opgaver hvor menneskeliv og værdier står på spil, en opgave, der i de fleste tilfælde kræver meget hurtig indsats af de rette personer med det rette materiel og med stor rutine i materiellets anvendelse. At beskæftige fuldtidsbrandfolk med alverdens irrelevante opgaver, er det samme som at berøve dem muligheden for, at forberede og klargøre sig til den næste store opgave - en opgave hvor alt sættes på spidsen og menneskeliv er afhængig - af den rette indsats. Her er det, at den politiske ledelse må vælge et serviceniveau for den enkelte kommune. Et serviceniveau, der for langt størsteparten af de danske kommuner, opfyldes med deltidsansatte brandfolk som er afhængige af, at deres arbejdsgiver giver tilsagn om, at brandmanden i tide og utide, kan forlade sin arbejdsplads i tilfælde af udrykning. Den deltidsansatte brandmand er forpligtet til, at vedligeholde sin brandmandsuddannelse med 24 timers øvelse og undervisning om året, dette vel og mærke i sin fritid. Dette koncept, som absolut fungerer glimrende ved dagligdags udrykninger - har dog sine svagheder, når opgaven involverer personskade eller kompliceret redningsopgaver, herunder frigørelse af fastklemte personer i forbindelse med erhvervsulykker eller trafikuheld. I disse situationer er mange deltidsansatte brandmænds rutiner og erfaringer ikke på et niveau, der sætter dem i stand til at udføre den pågældende redningsopgave med samme præcision og hurtighed, som en fuldtidsansatte brandmænd. Det bør derfor stå klart for de fleste, at når brandvæsnerne alarmeres til redningsopgaver med personskader, vil der i mange tilfælde være plads til endog væsentlige forbedringer i forhold til den kvalitet af arbejdet, der udføres. Dette er på ingen måde den enkelte fuld-/deltidsansatte brandmands skyld, men snarere de vilkår, hvorunder den enkelte brandmand arbejder. HAN HAR OFTEST IKKE DEN FORNØDNE RUTINE I AT UD- FØRE REDNINGSOPGAVER. Han har oftest ikke den fornødne rutine i at udføre redningsopgaver, han har ikke altid den fornødne uddannelse der sætter ham i stand til at udføre en sundhedsfaglig forsvarlig behandling af en eller flere tilskadekomne, han har oftest ikke tilstrækkeligt med udstyr til at løse større opgaver, og det udstyr han har, er sjældent optimalt til den konkrete opgave. Hvis dette faktum er et acceptabelt serviceniveau, så bør det meldes ud, således at befolkningen kan tage deres forholdsregler. Eller også kan den politiske ledelse, sammen med brandvæsnerne, se på, om serviceniveauet kan justeres inden for realistiske rammer. Et bud på løsningen af problemet kunne være, at undlade enkelte og ganske irrelevante arbejdsopgaver for de fastansatte brandfolk, så de kan bruge ekstra tid på intern undervisning og øvelser, således at de kan opnå og ved ligeholde de kompetencer, der er en forudsætning for at kunne redde menneskeliv. Et brandvæsen bør i langt højere grad rette fokus mod de personnære værdier, såsom stabilisering og redning af liv. Vejen til dette er uden tvivl, at indføre en standardiseret og landsdækkende nødbehandler-uddannelse, og at kompetenceudvikle brandfolkene inden for de forskellige former for redning, hvilket dog kan være svært inden for den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse, der er for brandfolk. Et andet spørgsmål er - om rammerne for deltidsbrandfolk er tilstede, således at de kan opnå en tilstrækkelig kvalitet og rutine, når der tales om redningsopgaver. Eller bør man omkonvertere flere deltidsstillinger til fuldtidsstillinger, for på den måde, at skabe en platform for udvikling af en tilstrækkelig indsats, i forhold til personredning? Omkonvertering til fuldtidsstillinger, er ikke vejen til bedre resultater, hvis den fuldtidsansatte blot skal udføre arbejdsopgaver for kommunen, der ikke har direkte relevans for brandvæsnets kerneydelse. Der skal naturligvis også afsættes tid til, at de fuldtidsansatte kan kompetenceudvikles inden for redning og nødbehandling. Dette koster naturligvis penge, men langtfra det enorme beløb som mange tror. Differencen i omkostningerne mellem deltidsansatte og fuldtidsansatte, er ikke sammenlignelige i forhold til den potentielle kvalitetsgevinst, der vil kunne opnås i forhold til de personfarlige ulykker, hvor der uden tvivl, i Danmark, tabes flere menneskeliv hvert år, alene fordi den rette hjælp ikke kan tilbydes. Årsagen til dette ligger hos den politiske ledelse i kommunerne og regionerne, som ikke i tilstrækkelig grad har udvist et forventeligt ambitionsniveau. Løsningen er simpel, men kræver vilje.

4 6 BRANDPUNKT BRANDPUNKT 7 KOMMENTAR TIL PENSAM ARTIKEL Af: Reiner Burgwald. Sektorformand FOA. Lad mig begynde med at rette en fejl. Jeg satte ikke spørgsmålstegn ved PenSam i mit indlæg i Brandpunkt nr. 2. Jeg redegjorde for, hvorfor vi i Teknik og Servicesektoren diskuterer vores arbejdsmarkedpensionsordning meget. Svaret skal jeg ikke trætte med her, men henvise til det foregående nummer af dette fremragende blad. Desværre har PenSam ikke haft tid til at svare og kommentere mere indgående på Brians indlæg. Deadline var overskredet da de blev bedt om det. Til gengæld laver PenSam et indlæg til næste nummer. PenSam pension minus 72 % i rente Alle ved det - men ingen gør noget. I sidste nummer af Brandpunkt satte Reiner Burgwald spørgsmålstegn ved pensionsordningerne i PenSam og i nyeste nummer af FOA-bladet bemærker Dennis Kristensen også det ekstremt dårlige resultat PenSam endnu engang har leveret. Af: Brian Vittrup, Københavns Brandvæsen. Derfor skal jeg undlade at forsøge at svare på alle dine synspunkter. Men lad mig slå fast. I sektoren er vi enige i at der skal ske ændringer i PenSam og at det selvfølgelig er utilfredsstillende med mange år med lave afkast på investeringerne. Ændringerne skal sikre os en højere alderspension. Det er derfor vi diskuterer problemerne indgående. Til gengæld er det ikke rimeligt at bruge tjenestemændenes muligheder for at vælge et pensionsselskab, som argument for at du selv vil have lov at vælge selskab. For tjenestemændenes vedkommende er det en forsvindende lille del af Deres pension, der skal opspares. Deres pension er sikret gennem et tilsagn som det hedder. De får pension i forhold til hvor længe de har været tjenestemænd og hvilket løntrin de har når de pensioneres. Min sidste bemærkning er alene en opfordring til at gå konstruktivt ind i bestræbelserne for at sikre os alle en god alderspension. I sektoren gør vi hvad vi kan, og konstruktive bidrag er meget velkomne. Det er bare ikke nok alene at foreslå, at vi hver især kan vælge, hvor pengene skal investeres og til hvad. Fuldstændig at lade det være op til den enkelte, vil efterlade nogle som tabere. Alle ved det men ingen gør noget. I sidste nummer af Brandpunkt satte Reiner Burgwald spørgsmålstegn ved pensionsordningerne i PenSam og i nyeste nummer af FOA-bladet bemærker Dennis Kristensen også det ekstremt dårlige resultat PenSam endnu engang har leveret. Men hvad sker der? vi er jo faktisk nogle som en dag skal leve af disse pensionspenge. Vores overenskomst giver os 15,79 procent i arbejdsgiverbetalt pension, hvilket i sig selv er en pæn procentsats sammenlignet med øvrige arbejdsmarkedspensioner, men ak tal er som bekendt taknemmelige, for når disse procenter fra vores arbejdsgiver har været igennem PenSam, så svinder de gevaldigt ind. Dette kan der være mange årsager til, desværre kan man som kunde ikke stille så meget op, da man, grundet overenskomsten, er stavnsbundet til PenSam. Men hvorfor det? sæt dog pensionen fri Hvorfor skal vi så have vores pension i PenSam? Jo det er som nævnt bestemt af FOA via vores overenskomst hvilket jo er ret interessant, hvorfor er det ikke op til den enkelte selv at bestemme hvilket pensionsselskab man vil have sin pensionsopsparing i. Det ville jo svare til at overenskomsten skulle bestemme hvilken bank eller kreditforening medarbejderen skulle bruge, ja sikkert noget man godt kunne tænke sig i PenSam. I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at man for tjenestemændenes vedkomne har lavet en ordning (tillægpension), hvor det netop er op til den enkelte, at anvise hvilket selskab vedkomne ønsker at benytte. Så det er altså ingen umulighed og derfor bør opfordringen/kravet til FOA da også lyde: sæt pensionsordninger fri, og lad den frie konkurrence vise hvem der kan. Så kan det måske være at PenSam kom lidt op på mærkerne for at bevare nogle kunder. Ikke store forventninger til den kommende overenskomst Det er allerede fra flere sider i FOA blevet udtalt, at den kommende overenskomst ikke kommer til at give noget mærkbart, men her er en oplagt mulighed, sæt pensionen fri giv medlemmerne ret til selv at vælge pensionsselskab, jeg tror næppe vores arbejdsgiver Årlig indbetaling Antal år på arbejds pladsen 35 år I alt indbetaling til PenSam pension kr. 35 x kr kr. Årligpension ved 60 års pensionsalder Gennemsnits leveralder for mænd 75 år = 15 pensionsår Udbetaltpension kr. 15 x kr kr. Engangsudbetaling af aldersum I alt udbetalt af Pensam kr kr. har noget at indvende mod dette, de betaler jo alligevel, og medlemmerne vil opleve en historisk værdistigning af deres pension. Ser man på den seneste tids strid om hvilken fagforening (FOA kontra 3F) vi skulle/skal være medlem af, så viser dette jo med alt tydelighed, at de frie valg er bedst det betød jo at FOA efter mange års søvn pludselig vågnede op og indså, at det ikke var en selvfølgelighed, at vi som brandfolk blev hos dem, det betød også, at FOA pludselig måtte arbejde for føden og resultaterne er da ej heller udeblevet. Mange forblev medlemmer, men nu mangler vi så bare at se noget handling, så her er en oplagt mulighed: Sæt vores pension fri det er vores penge vores fremtid. Pension i tal Min arbejdsgiver indbetaler ca kr. om året til min arbejdsmarkedetpension, ifølge min ansættelseskontrakt med Københavns Brandvæsen forventes det at jeg lader mig pensionerer som 60 år, til den tid forventer PenSam at kunne udbetale ca kr. om måneden i pension før skat. Det betyder at såfremt jeg kun opnår gennemsnitsleveralderen for mænd, så har det kostet mig kr. at have MINE penge stående i PenSam. Sagt på en anden måde så skal jeg mindst blive 87 år for blot at kunne få MINE egne penge tilbage. Ovenstående regnestykke tager kun udgangspunkt i indbetalte kroner, men man burde vel også kunne forvente en form for forretning af sit indestående. De fleste pensionsselskaber regner med en gennemsnits forretning på 4 procent pr. år, med rentes rente vil det i ovenstående tilfælde betyde at det indbetalte beløb efter 35 år beløber sig til kr. Hvilket i givet fald ville give ca kr. i årlig pension eller hvad der svarer til det dobbelte af det nuværende. Men ak - Pension i PenSam er med negativ forretning, så hvad der kunne blive til kr. bliver til kr. Det koster altså i omegnen af kr. at være stavnsbundet til PenSam. Så Kære Dennis Kristensen, spar på kræfterne ved de kommende overenskomstforhandlinger, pengene ligger ikke hos arbejdsgiver men i vores eget pensionsselskab, så ordene skal lyde SÆT PENSIONEN FRI.

5 8 BRANDPUNKT BRANDPUNKT 9 UNGDOMSBRANDKORPS FORØGER BEVIDSTHEDEN OM BEREDSKABERS VIGTIGHED Af: Thomas Sonne Jensen, Lotek A/S. En formalisering af de danske ungdomsbrandkorps, der i dag primært fungerer på frivillig basis, har haft stor bevågenhed på det seneste. Hos Lotek A/S har vi forsøgt at katalysere arbejdet ved bl.a. at give opdrag på rapporten Ungdomsbrandkorps som alment tilbud til velfungerende og udsatte børn og unge. Den futuristiske spejderbevægelse Østfyns Juniorbrandkorps startede lørdag 1. maj sin turné for at vise potentialet i, at formalisere uddannelsen af ungdomsbrandkorpsene. Af: Redaktør Andreas Corell. Lørdag 1. maj 2010, drog en flok unge fra Østfyns Juniorbrandkorps til Beredskabsstyrelsen Sydjyllands øvelsesbane i Haderslev, for at vise potentialet i at formalisere uddannelsen for de danske ungdomsbrandkorps. Beredskabsstyrelsen havde venligst udlånt deres øvelses bane med tilhørende materiel, som de værnepligtige normalt anvender i forbindelse med indsatsuddannelsen. Demonstrationen på øvelsesbanen var særdeles overbevisende, og de unge viste stærke kompetencer i de samme øvelser, som indgår i de professionelle indsatsunddannelser; herunder røgdykning, brandslukning samt anvendelse af frigørelsesudstyr. Dagen var startskuddet til en større turné for Østfyns Juniorbrandkorps, hvis målsætning det er at understrege vigtigheden af et formaliseret ungdomsbrandkorps, som et generelt tilbud til børn og unge i kommunerne, hvilket vi som professionelle brandfolk, har en moralsk forpligtelse til at bakke op om. En del af målsætningen er desuden at belyse vigtigheden af, at gøre deltagelsen direkte meritberettiget i forhold til en videre uddannelse inden for redningsberedskaberne. Forud for turnéen, har der pågået et enormt arbejde med, at argumentere for en formaliseret ungdomsbrandmandsuddannelse. Målet hermed er, at skabe nationale standarder for deltagelse i ungdomsbrandkorps, således at den opnåede uddannelse, er direkte kompatibel i forhold til det etablerede redningsberedskab. Samt at udvide antallet af ungdomsbrandkorps i Danmark, så der på sigt kan oprettes lokale ungdomsbrandkorps i alle landets kommuner. Inspirationen til denne model er hentet fra de obligatoriske tyske Jugendfeuerwehr samt en række engelske ungdomsbrandkorps. Instruktørgruppen ved Østfyns Juniorbrandkorps har desuden arbejdet seriøst med et detaljeret udkast til indholdet i en fælles og formaliseret ungdomsbrandmandsuddannelse. Dette udkast har været en del af grundlaget for rapporten Ungdomsbrandkorps som alment tilbud til velfungerende og udsatte børn og unge, der 16. marts 2010 blev offentliggjort fra analyseinstituttet BONNÉN & Partners på opdrag af Lotek A/S, der er en af landets førende leverandører af materiel til brandsikring, brandbekæmpelse, redning og sikkerhed. Rapporten om anvendelsen af ungdomsbrandkorps som et alment tilbud til alle børn og unge, er blevet omdelt bredt til både de kommunale beredskaber, de Holdlederne Nicolai og Rune kommunale SSP-udvalg samt i Folketinget, hvor den har vundet stor opmærksomhed. Formanden for Folketingets Kommunaludvalg, og beredskabsordfører Hans Kristian Skibby (MF), Dansk Folkeparti, har gennem længere tid engageret sig i sagen, og har for nyligt udtalt, at han snarligt vil fremlægge et beslutningsforslag i Folketinget. Dette skulle gerne skabe de økonomiske forudsætninger for kunne tilbyde flere ungdomsbrandkorps i landets kommuner. GEVINSTEN FOR DE UNGE MENNESKER, DER ØNSKER AT INDGÅ I ET FORMALISERET JUNIOR- BRANDKORPS ER ENORM. På vej hjem fra denne fantastiske oplevelse i Haderslev 1 maj, sad jeg med følelsen af, at disse unge mennesker virkelig har fat i noget der bør eksponeres. Det er rørende, at se en flok unge ildsjæle, ledet af 2 20-årige frivillige holdledere, Nicolai og Rune, på den måde gå til sagen med engagement og gejst. Jeg fik associationer til spejderbevægelsens grundværdier, det at man på den måde styrker sammenholdet blandt unge mennesker, samtidig med at individet bliver tilgodeset, det er der fremtid i. Vi i den etablerede og professionelle del af beredskabsverdenen, vi har virkelig en opgave foran os, vi skal være med til, at sætte skub i udviklingen af et formaliseret og landsdækkende netværk af juniorbrandkorps. Gevinsten for de unge mennesker, der ønsker at indgå i et formaliseret juniorbrandkorps er enorm, de tillægges overordnede humanistiske værdier, de indlemmes i et stærkt socialt netværk, ledet og organiseret af det lokale Redningsberedskab, de tillæres praktiske færdigheder som førstehjælp og brandbekæmpelse, og sidst men ikke mindst, de lærer at arbejde for menneskelige værdier såsom, at tage ansvar for andre medmennesker, beskytte og hjælpe disse i situationer hvor medmenneskelig omsorg og hjælp er påkrævet. Juniorbrandkorpsene er måske en moderne udgave af spejderbevægelsens oprindelige grundform, juniorbrandkorpset bygger på tanken om individet, fællesskabet og humanisme, afgjort et tiltag der skal støttes. Jeg kan kun sige tak til Østfyns Juniorbrandkorps, på vegne af fagbladet BRANDPUNKT, for jeres store indsats med, at udbrede kendskabet til jeres grundideologi. Tak til Lotek A/S for jeres prisværdige engagement i Østfyns Juniorbrandkorps. Inspirationen til rapporten stammer fra udlandet, hvor ungdomsbrandkorps i bl.a. Tyskland er obligatoriske. I England arbejder man desuden for at motivere unge, med sociale problemer til at påbegynde en målrettet uddannelse ud af problemerne, i ungdomsbrandkorpsene. Målsætningen med en formalisering af de danske ungdoms brandkorps er, at tilbyde unge i alle kommuner nogle gode erfaringer, kombineret med en øget bevidsthed om vigtigheden af at have, respektere og deltage i det fælles beredskab. Ungdomsbrandkorps vil desuden kunne hjælpe socialt udsatte unge samt sikre en fortsat rekruttering til de danske beredskaber. Loteks bevæggrunde for at støtte op om en formalisering af ungdomsbrandkorpsene er, at vi ser det som en vigtig brik i forhold til at øge bevidstheden om beredskabers vigtighed. Ungdomsbrandkorps medvirker desuden til at understøtte Loteks daglige ambition om at forøge sikkerheden; både nationalt i de forskellige beredskaber samt lokalt i de enkelte virksomheder, institutioner eller i de private boliger.

6 10 BRANDPUNKT BRANDPUNKT 11 Time is life Kæderedning er modellen Et effektivt supplement til hurtig frigørelse af hårdt kvæstede ved færdselsuheld i Aalborg Kommune. Af: Redaktør Andreas Corell. Frigørelse i midtjylland Førhen var det amterne, som havde det formelle ansvar for frigørelsen af fastklemte ved færdselsuheld. De danske kommunerne overtog den 1. juli 2008 ansvaret for disse redningsopgaver. Af: Jørgen M. Johannsen, Beredskabsassistent ved Silkeborg Brandvæsen. I Danmark har vi et af verdens bedste traume-systemer, til håndtering af hårdt kvæstede i forbindelse med ulykker. Vi har højt specialicerede traumecentre på landets førende hospitaler vi har ambulancebehandlere på samtlige ambulancer med særskilt kompetence og uddannelse i forhold til hårdt kvæstede personer vi har akutlæge-biler med speciellæger, der alle er i stand til at udføre avanceret livreddende behandling, helt ud på selve skadestedet vi har paramedicinere som kan supplere og støtte ambulancefolkene i deres behandling. En dag har vi forhåbentlig også nødbehandleruddannede brandfolk på samtlige brandbiler og redningsvogne. Men hvad nytter al dette, hvis ikke den hårdt kvæstede kan komme hurtigt nok ud af den forulykkede bil. Det har Beredskabscenter Aalborg et bud på. Beredskabscenter Aalborg er et risikodimensioneret beredskab, der løbende arbejder med faglig udvikling omkring kendte risikoscenarier, indhøstede erfaringer fra diverse øvelses- og indsatsaktiviteter samt en løbende evaluering af nye teknologier, der kan lette opgaveløsningen, til glæde og gavn for evt. nødstedte personer og indsatspersonel. Det var derfor naturligt at se problemstillingen omkring fastklemte kritiske patienter, hvilket var baggrunden for at introducere kæderedning i redningstjenesten. Dette norske kæderedningskoncept, er nu fuldt implementeret hos Beredskabscenter Aalborg. Selve konceptet skal ses som et supplement til den eksisterende frigørelsesteknik, der baserer sig på brug af hydraulisk værktøj. Dette supplement tænkes anvendt i situationer, hvor forholdende tillader det, da det langt fra altid er givet, at kæderedningskonceptet kan anvendes grundet flere faktorer. Dog, såfremt situationen tillader anvendelse af kæderedningsteknikken er der ingen tvivl om, at kæderedning er både skånsom og ekstremt hurtigt at anvende. Kæderedning er uden tvivl en metode, der i den rette situation vil kunne opfylde de præhospitale krav, der er til hurtig og sikker frigørelse af fastklemte ved færdselsuheld og det i en grad, som man ikke finder ved blot at anvende hydraulisk værktøj. Kæderedningsmetoden er afgjort et koncept, der bør medtænkes i andre kommuner, da det er et faktum, at kæderedningskonceptet leverer et supplement til frigørelse, der i en given situation, vil kunne have afgørende betydning for overlevelsen efter et alvorligt færdselsuheld, da en hurtig frigørelse er forudsætningen for en hurtig kirurgisk intervention på traumecentret og dermed grundlaget for overlevelse efter færdselsuheld. Læresætningen i disse situationer er: time is life og det leverer kæderedning. Størstedelen af de kommunale brandvæsner løste allerede før 2008 opgaven med frigørelse, sideløbende med amternes redningsvogne. Baggrunden for dette, skal ses i lyset af, at brandvæsnet i mange tilfælde medsendes til sikring mod brand, miljøuheld og nødbehandling. Ligeledes er der eksempler på tilskadekomne, der er indebrændt i bilerne, fordi amtsredningsvognen ikke har vand med. Derfor indkøbte flere brandvæsner frigørelsesudstyr, så man kunne starte øjeblikkelig frigørelse, da den lokale brandstation oftest mødte på skadestedet længe før den regionale amtsredningsvogn. Dette afstedkom dog i nogle tilfælde tvivl om, hvem der på skadestedet havde ansvaret for opgaven. For at fjerne enhver tvivl om ansvaret for patienten på skadestedet, udsendte Forsvarsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, en vejledning i slutningen af Vejledningen understreger, at det er centralt for indsatsen og patientens tarv, at der sker en koordinering af indsatsen, dog under hensyntagen til ambulanceberedskabets ansvar for patientbehandlingen og brandvæsnets ansvar for frigørelsesopgaven. Brandvæsnet skal således respektere ambulancepersonalets henstillinger om f.eks. ikke at påbegynde en frigørelse eller stoppe denne, hvis den er igangsat. DER ER STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ, HVORDAN DE ENKELTE KOMMUNALE BEREDSKABER HAR VALGT AT LØSE OPGAVEN. Der er store regionale forskelle på, hvordan de enkelte kommunale beredskaber har valgt at løse opgaven omkring frigørelse af fastklemte. Dette skyldes, at der ikke fra centralt hold er fastlagt en dimensionering af kommunernes beredskab. Det forudsættes, at kommunerne selv gennemfører risikodimensionering også, inden for dette felt. Konsekvensen af dette er, at nogle kommuner har valgt den lette løsning, at indkøbe det billigste udstyr, ikke træne brandfolkene, så de på sikker og hurtig vis kan udføre frigørelse, og derved medvirke til en direkte livreddende indsats. Silkeborg og Viborg har valgt en løsning, som ligner den man bruger i København. Her er det hovedstationerne, som kommer med frigørelses-materiellet og mandskabet, til betjening af udstyret. Den valgte løsning er en konsekvens af det faktum, at det kræver et veluddannet og rutineret mandskab, at udføre de komplicerede redningsopgaver. Afsendelsen af redningsmandskabet sker samtidig med afsendelsen af den nærmeste lokale brandstation, hvis opgave det er, at sikre skadestedet og opstarte livreddende nødbehandling. DEN VALGTE LØSNING ER EN KONSEKVENS AF DET FAKTUM, AT DET KRÆVER ET VEL UDDANNET OG RUTINERET MANDSKAB, AT UDFØRE DE KOMPLICEREDE REDNINGS- OPGAVER. For at kompenserer for den længere kørevej, har vi flyttet redningsudstyret over på lette-hurtige køretøjer. Vi føler herved at have bibragt den ønskede effekt, nemlig at sikre hurtig og effektiv frigørelse, og derved medvirke til redning af menneskeliv - udfra devisen time is life.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Nyhedsbrev Nr. 4. 2010. Ambulancemøderne. Den 29 samt 31 marts blev der afholdt 2 møder der havde til hensigt at belyse årsagerne til en del af de mange udfordringer vi alle sammen slås med i dagligdagen

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Din brandmand vores tryghed!

Din brandmand vores tryghed! TEKNIK-SERVICE Brand og Redning Din brandmand vores tryghed! Rammerne for fremtidens nye redningsberedskaber Indhold Danmarks redningsberedskab det handler om vores tryghed! 3 FOAs 10 anbefalinger 4 Besparelser

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 1-2011

Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Ildløstjenesten AIA Kørsel Oprindeligt skulle AIA-aftalen have været genforhandlet i starten af marts. Vi har dog måttet konstatere, at ledelsen slet ikke har levet op til det, der

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne

Læs mere

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund REFERAT Onsdag den 17. januar 2007 kl. 16.00 på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund Mødedeltagere: Fraværende: Ole Find Jensen, Finn Borch Andersen, Kenneth Jensen, Erik Sejersten, Morten

Læs mere

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Koncerndirektionen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 25. november 2008 Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Det følgende er en kort beskrivelse af resultatet af det gennemførte

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015 Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen 9. september 2015 1. Indkomne høringssvar I forbindelse med vedtagelse af oplæg til serviceniveau i Beredskabskommissionen,

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Hoved overskrift Beløb Konsekvens 1. Nedlæggelse af hjælpebrandstation i Feldborg Stationen har ca. 8-13 udrykninger om året 6. Længere kørervej til Haderup

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere Et nyt korps af 112-førstehjælpere I Region Midtjylland skal der etableres et korps af frivillige 112-førstehjælpere, som kan rykke ud ved mistanke om hjertestop og sikre borgerne hurtig og relevant førstehjælp,

Læs mere

Tema vedrørende Førsteindsatsen

Tema vedrørende Førsteindsatsen Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Notat (Perspektiveringer af den fremtidige præhospitale indsats) www.regionmidtjylland.dk Tema vedrørende Førsteindsatsen

Læs mere

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital

Læs mere

TEKNIK-SERVICE. Overenskomst. FOA og Danske regioner

TEKNIK-SERVICE. Overenskomst. FOA og Danske regioner TEKNIK-SERVICE Overenskomst for ambulanceuddannet personale FOA og Danske regioner Informationsmøder Vi ved, at uanset hvor meget materiale vi laver, vil der være en lang række uafklarede spørgsmål. Derfor

Læs mere

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/

Læs mere

Beredskabskommissionen

Beredskabskommissionen Referat Beredskabskommissionen Møde 22/5 Dato 22. maj 2014 Tid 16:00 Sted Beredskabet NB. Fraværende Pia Karlsen, John Lamp Henriksen Stedfortræder Medlemmer Birgit Hansen (Socialdemokratiet) - Formand

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Middelfart Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. august 2013 Middelfart Kommune

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

2. juni 2015. "Hvidbog" - navngivning af 60-fællesskabet.

2. juni 2015. Hvidbog - navngivning af 60-fællesskabet. "Hvidbog" - navngivning af 60-fællesskabet. Den politiske styregruppe besluttede på sit møde den 27. maj 2015 at sende navnet på &0- selskabet i høring. Orienteringen blev lagt projektets hjemmeside samt

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune Århus Kommune e-mail: aarhus.kommune@aarhus.dk cc: jva@aabr.aarhus.dk Dato: 29. august 2007 Sagsnr.: 2007/000155 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering

Læs mere

Udtalelse. Beslutningsforslag fra S, EL og K om at opstille hjertestartere. TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Udtalelse. Beslutningsforslag fra S, EL og K om at opstille hjertestartere. TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten Til Aarhus Byråd via Magistraten Side 1 af 5 Beslutningsforslag fra S, EL og K om at opstille hjertestartere 1. Konklusion Teknik og Miljø bakker op om forslaget Aarhus redder liv med hjertestartere, som

Læs mere

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet.

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Notat Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Lovgivningen. Lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 (beredskabsloven) 1. Redningsberedskabets opgave

Læs mere

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Nye tal fra Dansk Hjertestopregister Dansk Hjertestopregister offentliggør en samlet rapport med analyse af hjertestop uden for hospital i Danmark. Analysen bygger

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene 3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene Indledning: I forbindelse med strukturkommissionens arbejde med det fremtidige beredskab

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2009.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2009. Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 242 Offentligt Folketinget Sundhedsudvalget Christiansborg 1218 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 3. februar 2010 Kontor: Politikontoret

Læs mere

2012/13. kursuskatalog LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN

2012/13. kursuskatalog LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN 2012/13 LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN kursuskatalog Lyngby-Taarbæk Brandvæsen tilbyder, i samarbejde med personaleafdelingen, kurser i førstehjælp til forskellige målgrupper, samt i brandslukning/brandcertificering.

Læs mere

NOTAT. 4. februar 2013 STAB OG SEKRETARIAT. Udviklingsteam & Operativ Ledelse Bag Rådhuset København V.

NOTAT. 4. februar 2013 STAB OG SEKRETARIAT. Udviklingsteam & Operativ Ledelse Bag Rådhuset København V. NOTAT Vedr. spørgsmål fra Socialborgmester Mikkel Warming om de beredskabsmæssige konsekvenser er afdækkede i forbindelse med godkendelse af indstilling vedr. Tilpasningsplan Københavns Brandvæsen (Dok.

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

TEKNIK-SERVICE. Overgangen til FOA. vilkår og muligheder

TEKNIK-SERVICE. Overgangen til FOA. vilkår og muligheder TEKNIK-SERVICE Overgangen til FOA vilkår og muligheder OVERGANGEN TIL FOA FOA 3 Indhold Overgangen til FOA vilkår og muligheder Politisk ansvarlig: Reiner Burgwald Redaktion: Signe Nielsen Foto: Jørgen

Læs mere

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Interviewlængde: 40 min. Interviewer: Shillan Saifouri Interviewperson: Helen Torkashvand ejer af Indenta Clinic Interviewet er foretaget d. 18 maj,

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 5. januar 2010 Sag nr. 5 Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Forslag til indsatser anvendelse af puljemidler til løft på ældreområdet 8.198.000 kr. Indsatser Ansøgt 2014 Forventet forbrug 2014 Ressourcebehov

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

FOA Brand og Redning. FOAs bud på fremtidens redningsberedskab. FOA Fag og Arbejde 1

FOA Brand og Redning. FOAs bud på fremtidens redningsberedskab. FOA Fag og Arbejde 1 A R B E J D E O G F A G F O A FOA Brand og Redning FOAs bud på fremtidens redningsberedskab FOA Fag og Arbejde 1 FOA Brand og Redning En professionel arbejdsplads i et trygt samfund FOA Fag og Arbejde

Læs mere

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen. Greve Kommune Solrød Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Greve og Solrød Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 21. august 2012 Greve

Læs mere

side 1 Åbent referat for Beredskabskommissionens møde den kl. 15:30 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Beredskabskommissionens møde den kl. 15:30 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Beredskabskommissionens møde den 23.11.2011 kl. 15:30 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 56. Orientering om udrykning med redningsberedskabet... 3 57. Økonomirapport

Læs mere

Københavns Brandvæsens ungdomsbrandkorps. Læreplan - stationspraktik. Version 1.0 - jan. 2012

Københavns Brandvæsens ungdomsbrandkorps. Læreplan - stationspraktik. Version 1.0 - jan. 2012 Københavns Brandvæsens ungdomsbrandkorps Læreplan - stationspraktik Version 1.0 - jan. 2012 Forord Lærerplanerne er vejledninger i forhold til mulige aktiviteter med brandkadeteleven under dennes praktikperiode

Læs mere

Læring i trygge rammer

Læring i trygge rammer Læring i trygge rammer To reddere er instruktører på Medicinsk Læringscenter i Haderslev, som også rummer perspektiver for præhospitale aktører http://www.redder.dk/index.php?body=redderen/redderen_5_08/s6_laeringtryggerammer.htm

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance 2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance Bestyrelsen orienteres om, at Tårnby Kommune har meddelt Hovestadens Beredskab, at kommunen ikke ønsker at indgå en aftale om assistance

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige 1 Indledning I Hjørring Kommune har vi udarbejdet en fælles værdiramme for samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige. Værdirammen

Læs mere

Region Syddanmark Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning

Region Syddanmark Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning Region Syddanmark Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning Under overskrift August 2013 Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning i Varde Region Syddanmark har fra Indenrigs- og

Læs mere

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Fællesskab, fordele og faglig bistand SOCIAL-SUNDHED Fællesskab, fordele og faglig bistand FOA på 5 minutter Social- og sundhedspersonale uden grunduddannelse FÆLLESSKAB, FORDELE OG FAGLIG BISTAND FOA 1 Citat Karen Stæhr Formand, Social- og

Læs mere

Retningslinjer for brandvagter

Retningslinjer for brandvagter Retningslinjer for brandvagter Baggrund Når Haderslev Brand og Redning giver tilladelse til et arrangement, kan der, som vilkår for tilladelsen stilles krav om, at der under arrangementet skal være en

Læs mere

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke! BERETNING 2009 Sportsligt har vi haft et godt år på senior siden, hvor serie 3 har formået at holde sig i netop serie 3. I foråret skulle vi afslutte den sidste hele sæson. Inden forårets kampe lå vi lige

Læs mere

3. Hvorfor blev der ved primær ambulance ikke givet adrenalin under vejledning af læge fra alarmcentralen?

3. Hvorfor blev der ved primær ambulance ikke givet adrenalin under vejledning af læge fra alarmcentralen? Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 16049967 Sagsbeh..: nierjo Dato: 13. februar 2017

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 BilagKB_110426_pkt.18_02 Tillæg af december 2010 til notat vedrørende Beregning og afdækning af besparelsesforslag samt redegørelse vedrørende vagtcentral Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 Udarbejdet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen:

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Nedenstående spørgsmål er udarbejdet med henblik på at kommende deltagere på Holdlederuddannelsen har mulighed for at teste viden og fagligt niveau

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Referat Faggruppelandsmøde

Referat Faggruppelandsmøde Referat Faggruppelandsmøde 5. og 6. april 2016 Tirsdag den 5. april 2016 1. Velkomst og præsentation kl. 10.00 10.15 Sektorformand Henning Hansen bød velkommen til faggruppelandsmødet. 2. Valg af mødeleder

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 09-04-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde førstehjælp? Vi er nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge førstehjælp? Altid Vi skræddersyr kurserne

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 07-01-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde første hjælp? Det er vi nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge første hjælp? Altid Vi skræddersyer

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen

Dagsorden Beredskabskommissionen Dagsorden Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere:

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Notat Frivillighedsstrategi på det præhospitale område

Notat Frivillighedsstrategi på det præhospitale område Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 14/1983 Dato: 30. april 2014 Notat Frivillighedsstrategi på det præhospitale område Indledning I regionen er der over 300 frivillige

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE 22-07-2015 STATUSRAPPORT BRAND OG REDNING 2. KVARTAL 2015 Distortion, Experimentarium-brand

Læs mere

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Freddy Lippert Direktør, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, København Region Hovedstaden lippert @ regionh.dk Overskrifterne

Læs mere

Beredskabsplan. Milnersvej 48

Beredskabsplan. Milnersvej 48 Beredskabsplan Milnersvej 48 INSTRUKS VED BRAND Alarmér 1. Tryk på et af de røde brandtryk på væggen. Brandtrykket er et internt varslingsanlæg og brandvæsnet alarmeres ikke direkte. 2. Ring til alarmcentralen

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2017

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2017 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2017 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2017 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

Kontraktbilag 20 Frivillighedsstrategi på det præhospitale område

Kontraktbilag 20 Frivillighedsstrategi på det præhospitale område Udbud af udkaldssystem til akuthjælperordninger Kontraktbilag 20 Frivillighedsstrategi på det præhospitale område Notat Frivillighedsstrategi på det præhospitale område Indledning I regionen er der over

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Beredskabsplan. Peder Oxes Alle 4

Beredskabsplan. Peder Oxes Alle 4 Beredskabsplan Peder Oxes Alle 4 INSTRUKS VED BRAND Alarmér 1. Tryk på et af de røde brandtryk på væggen. Brandtrykket er et internt varslingsanlæg og brandvæsnet alarmeres ikke direkte. 2. Ring til alarmcentralen

Læs mere