SÅDAN GØR VI. Skoletjenesten sætter fokus på energi og miljø. September Udfordrende kondisti på Gl. Lindholm Skole Side 4

Transkript

1 SÅDAN GØR VI September 2012 Udfordrende kondisti på Gl. Lindholm Skole Side 4 Skoletjenesten sætter fokus på energi og miljø Læringscenter på Ferslev Skole med kroppen i centrum Side 6 I samarbejde med bl.a. Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Aalborg Uni - ver sitet udgiver Skoletjenesten materia - ler, der skal stimulere skolernes arbejde med at udarbejde handleplaner for energi og miljø og inddrage bæredygtighed i undervisningen. Efter efterårsferien vil skolerne kunne gå ind på Skoletjenestens hjemmeside og hente et inspira - tionsskema, der guider dem gennem arbejdet med at udarbejde en energi- og miljøhandleplan. De vil også kunne finde helt nye undervisningsmaterialer, der inddrager eleverne i undersøgelser af skolens energiforbrug. De nye materialer er resultatet af et samarbejde mellem bl.a. Skoletjenesten, Sundhed og Bære - dygtig Udvikling, Energicenter Aalborg og Aalborg Universitet. Parterne har tidligere samarbejdet om udgivelsen af en håndbog om energirigtig adfærd på Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til htp-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer oktober 2012 Jens Bak Rasmussen håber, at de nye materialer vil inspirere skolerne og gøre det let for dem at implementere miljø - arbejdet i undervisningen. Fortsættes side 2

2 skolerne. Det nye inspirationsskema har karakter af et praktisk arbejdsredskab, der gør det overskueligt og enkelt for skolerne at udarbejde en energi- og miljøhandleplan. Parallelt med dette arbejde kan de nye undervisningsmaterialer medvirke til at øge elevernes engagement i bæredygtighedsarbejdet. Øger interessen for naturfag Der tales meget om, at naturfagsundervisningen skal styrkes, fordi der er behov for, at flere unge tiltrækkes til uddannelser inden for vækstområder som klima og teknologi. Vi ved, at elevernes nysgerrighed og engagement i naturfagene øges, når de får mulighed for at undersøge og afprøve teorier i praksis. Samtidig fastslås det i Fælles Skolebe - skrivelse 2010, at vedligehold, miljøhensyn og bære - dygtighed skal prioriteres højt. Der er altså flere gode grunde til at inddrage eleverne aktivt i arbejdet med at finde energibesparelser, siger skolekonsulent Jens Bak Rasmussen, Skoletjenesten. Energileder Henrik Andersen fra Sundhed og Bæredygtig Udvikling fastslår, at der er endnu en god grund til, at skolerne bør fokusere på energiforbruget. Som klimakommune har Aalborg Kommune en målsætning om, at energiforbruget skal reduceres med to procent hvert år frem til år Da skolernes energiforbrug udgør omtrent halvdelen af det samlede kommunale energiforbrug, er skolernes energi- og miljøindsats afgørende for, at målsætningen kan nås. Derfor er der vedtaget en incitamentsmodel, hvor skolerne får lov til at beholde de sparede energikroner med udgangspunkt i deres forbrug i Inspirationsskemaet gør det enkelt for skolerne at kortlægge deres forbrug og opstille handlinger for besparelsestiltag. Der lægges i høj grad op til medarbejder- og elevinvolvering, for bæredygtighedsarbejdet handler om adfærd, holdninger og vaner. Vi kan ikke automatisere os ud af alt. Hvis et lys bare tænder, når eleverne går ind i et lokale, og slukker, når eleverne går ud, får de ingen holdning til energiforbrug og bæredygtighed. Eleverne skal have en dybere forståelse for vores sammenhæng med naturen, da det i fremtiden er dem, der skal beslutte, hvordan vi skal interagere med den verden, vi lever i, siger Henrik Andersen. Energikuffert med måleudstyr Henrik Andersen kommer gerne ud på skoler, der ønsker et oplæg i forbindelse med temadage om miljø og bæredygtighed. Ved besøgene medbrin- Udstyret i Henrik Andersens energikuffert har stor appel til eleverne. De bliver altid meget optagede af at måle træk, fugt, manglende isolering m.v. på skolen. ger han bl.a. en energikuffert med udstyr, som eleverne kan arbejde med. bruget. Det er et rigtigt stærkt værktøj i undervisnin- de kan aflæse målere, taste resultater ind og se for- Energikufferten indeholder et termografiapparat, gen, fordi eleverne nærmest fra dag til dag kan se, der viser temperaturforskelle i rum og afslører træk om energibesparende tiltag fører til fald i forbruget, fra f.eks. vinduer og lofter. Blandt øvrigt udstyr er et siger Henrik Andersen. apparat, der måler ventilationshastigheder, en fugtmåler, en lysføler og et endoskop, der kan vise, om Mange indfaldsvinkler til arbejdet ventilationsskakte er tilstoppede, eller der mangler Skoletjenesten har allieret sig med to lærere fra Gl. isolering i hulrum. Hasseris Skole ved udarbejdelsen af de nye undervisningsmaterialer, der sammentænker målene for Alle skoler har et energistyringssystem, der bruges af den tekniske serviceleder til overvågning af naturfag med kommunens målsætning om undervisning i miljø og bæredygtighed. energiforbruget. Nu har vi gjort programmet mere brugervenligt og givet lærere og elever adgang, så Fortsættes side 3 2

3 Gl. Hasseris Skole har også fungeret som sparringspartner ved udarbejdelsen af det nye inspirationsskema, da skolen prioriterer energiarbejdet højt. Skolen har bl.a. indført en tværfaglig energiuge, hvor eleverne arbejder med forskellige temaer inden for bæredygtighed. Andre skoler har årlige temadage om energi, og på Hou Skole vajer flaget fra Friluftsrådets Grønt Flag-kampagne, fordi skolen har satset på at udvikle en grøn skolekultur. Der er mange indfaldsvinkler til arbejdet med bæredygtighed. I Skoletjenestens historiske værksted på Dall Hede er underviserne f.eks. ved at udvikle nye tiltag inden for håndværk, madvaner og årstidens fødevarer. Inspireret af tv-programmer med mad fra de nordiske køkkener og programmer som Bonderøven er det tanken at knytte det historiske sammen med de aktuelle bæredygtighedstemaer og præsentere eleverne for nordiske råvarer og gamle håndværksteknikker, siger Jens Bak Rasmussen. På de naturfaglige værksteder i såvel Dall Hede som i Lille Vildmose og på Egholm undervises der også i bæredygtighed og miljø. På naturværkstedet på Egholm fokuseres der bl.a. på de naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemet og den betydning, ændringerne har for klimaet og den biologiske mangfoldighed. præsentere eleverne for undervisningsaktiviteter, der kan vække og styrke deres lyst til at vælge uddannelse og erhverv inden for de naturvidenskabelige områder, siger Jens Bak Rasmussen. Naturvidenskabsfestival skærper interessen I Skoletjenesten lægger vi også kræfter i Dansk Naturvidenskabsfestival, der afvikles i Aalborg ZOO, fortsætter Jens Bak Rasmussen. Vi er med i den lokale styregruppe og deltager med en stand, der er bemandet af lærere fra Skoletjenesten og elever fra Vejgaard Østre Skole. Natur viden skabs festivalen er blevet en stor succes. Der er tilmeldt ca elever og 615 lærere. Sidste år deltog ca elever i festivalen i Aalborg, mens der i eksempelvis København ZOO kun var ca deltagende børn og unge. Jeg ser en tydelig linje fra naturvidenskabsfestivalen til hele energi- og klimaområdet. Når visionen er, at vi skal have en mere bæredygtig fremtid med jobvækst inden for udvikling og omlægning af energisystemer, er det vigtigt at De nye elevark fra Skoletjenesten indeholder spændende opgaver med afsæt i skolens energiforbrug. Ideer til undervisningen Følgende hjemmesider kan inspirere til undervisning inden for energi og miljø: daks.dk/skoleafdelingen/skoletjenesten. Siden vil inden længe blive udbygget med et inspirationsskema til arbejdet med en energi- og miljøhandleplan og nye undervisningsmaterialer til skolernes arbejde med energi og miljø. energitjenesten.dk. Energitjenesten er et tiltag under foreningen Ved varende Energi. Hjemmesiden rummer links til undervisningsmaterialer, film, lærerkurser m.v., ligesom der informeres om muligheden for at låne udstyr m.v. groent-flag.dk. Friluftsrådets Grønt Flag er et undervisningskoncept, der bl.a. indeholder undervisningsforløb, tilbud om kurser og link til netværk med danske og udenlandske skoler. skraldeskolen.dk. Skraldeskolen er et gratis tilbud om en dags undervisning på Renovests anlæg ved Løgstør. Der undervises i affald/genbrug/omtanke for miljø. Tilbuddet henvender sig til klassetrin i Vesthimmerlands, Rebild og Aalborg kommuner og inkluderer gratis bustransport. skidt.dk. Aalborg Forsynings hjemmeside indeholder bl.a. klasseopgaver og mulighed for at booke et gratis besøg på genbrugspladserne i Aalborg og Nørresundby. affald.dk. Landsdækkende sider med en lang række opgaver for alle klassetrin. Siden er etableret af 16 kommuner og affaldsselskaber. batterikampagnen.dk. Kampagnen er etableret af foreningen Elretur. Den rummer opgaver for klassetrin inden for dansk, matematik, natur/teknik m.v. 3

4 Udfordringer for små og store Eleverne på Gl. Lindholm Skole er vilde med en ny kondisti, der snor sig rundt mellem skolebygningerne og området ved den store sportsplads. Gl. Lindholm Skole har i mange år haft fokus på sport og motion. For nylig blev DUS en idræts- DUS, og i forsommeren kunne skolen indvie Vikingestien en spændende kondisti, der byder på motion og sjove udfordringer for såvel små som store elever. Vikingestien har start og mål i skolegården, hvor en gul stribe viser vej mellem bygningerne ud til sportspladsen. Undervejs skal eleverne bl.a. hoppe fra tal til tal på en kæmpestor lommeregner, ligesom de skal forcere klatre- og armgangsstativer, balanceredskaber, en klatrevæg, en svævebane, almindelige legeredskaber m.v. Det fine ved stien er, at selv de yngste elever kan bruge den uden at fare vild. En anden fin ting er, at der kan gå sport i at tilbagelægge den knap 1 km lange rute flere eller flest gange. En 1. klasse har eksempelvis haft et forløb i O-lektionerne, hvor de lagde tilbagelagte kilometre sammen og studerede landkort for at se, hvor langt ned i Europa de var nået med det aktuelle antal erobrede kilometre. Fortsættes side 5 4

5 I skoletiden bruges Vikingestien til idræt af alle årgange, ligesom den f.eks. bruges, når en klasse har brug for en lille pause fra bøgerne, eller urolige elever har behov for at afreagere med fysisk aktivitet. Områdets beboere og foreninger er også glade for stien. Dagplejemødre samles ofte ved lommeregneren, fordi de små børn er glade for at kravle på tallene, og om aftenen er det ikke unormalt at se forældre og bedsteforældre, der motionerer på stien. Vikingestien er etableret med støtte fra bl.a. Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Skole- og Kulturforvaltningen og Det Obelske Fond. 5

6 Læringscenter med kroppen i centrum Hoppende taltræning. Lærer Pernille Clemmensen forklarer eleverne, at de kun må træde på de lige tal. Matematik med præcisionskast. Birgit Nielsen tjekker, om eleverne får løst opgaven med at ramme to kegler med tal, som giver 10 tilsammen. Motorikrummet bruges bl.a. til bevægelses- og motorikundervisning og til elever, der har behov for at brænde energi af. Finn Christensen forklarer pigerne, hvordan de skal sidde for at holde balancen på boldene. Ferslev Skole har omdannet den gamle skoletandklinik til et fleksibelt lærings center, hvor der er plads til at indtænke kroppen i undervisningen. Da den gamle tandklinik ved Ferslev Skole havde stået tom og usælgelig i et par år, fik skolen råderet over bygningen, der ligger ved indkørslen til skolen. Og dermed fik Ferslev Skole helt nye muligheder i deres arbejde med læringsstile og udvikling af en pædagogisk praksis, hvor eleverne oplever større variation i læringen i skole og DUS. Vi ser et behov for at nytænke læringsaktiviteterne og de fysiske rammer, så der er bedre mulighed for at indtænke kroppen i undervisningen. Inklusions - arbejdet har sat yderligere fokus på, hvor vigtigt det er, at der arbejdes med forskellige tilgange til læring. Vi ønsker også at nytænke pædagogikken i forhold til O-lektionerne i ind - skolingen, hvor der bl.a. er fokus på krop og bevægelse. Problemet har været, at når der arbejdes med fysiske aktiviteter og værkstedsundervisning, skal materia - lerne altid findes frem først, ligesom det hele skal pakkes ned bagefter. De fysis - ke rammer har begrænset os, siger skoleleder Birgit Nielsen. Støtte fra Fælles Skoleudvikling Da skolen fik råderet over tandklinikken, udviklede den et projekt, der havde til formål at skabe et fleksibelt læringscenter, hvor kroppen var i fokus. Med støtte fra Fælles Skoleudvikling til forberedelsesfasen og bistand fra forskellige indretningsfirmaer blev huset ombygget og nyindrettet i vinterhalvåret 2011/12, så elever, lærere og pædagoger kunne begynde at bruge det sidst på foråret. I læringscentret er flere mindre rum slået sammen, så huset i dag fremstår med et stort og næsten bart rum, et motorikrum med forskellige redskaber, et mindre rum, der p.t. er indrettet som et lille grupperum med et bord og stole, samt køkken og toilet. Skolesundhedsplejersken og skolelægen har stadig kontorer i den ene ende af bygningen, men det er muligt, at skolen på længere sigt kan indlemme kontorerne i læringscentret. En anden slags undervisning Vi har talt meget om, hvordan rummene skal møbleres. Det skal ikke bare være nye klasseværelser. Hvis vi vil noget andet, skal rummene også signalere, at der skal foregå en anden slags undervisning. Vi tror, indretningen vil vari- Fortsættes side 7 6

7 Det er ikke nemt at holde balancen på bommen men det er sjovt, når det lykkes. På væggene kan der hentes inspiration til øvelser. Fra tandklinik til læringscenter. Bygningen ligger lige ved indkørslen til skolen, men alligevel helt for sig selv. ere, for der viser sig hele tiden nye behov og muligheder. I starten ville vi ikke have en tavle i huset, men det har vist sig, at nogle elever har svært ved at undvære den struktur, der ligger i, at dagens aktiviteter er skrevet op på en tavle, siger lærer Pernille Clemmensen, der er medlem af projektets udviklingsgruppe. Før sommerferien blev læringscentret bl.a. brugt af et lille flekshold bestående af en gruppe ældre elever med behov for et andet undervisningstilbud. Per - nille Clemmensen bruger også huset fast, ikke mindst i sin funktion som sorgmedarbejder. Hun er rigtig glad for, at sorggruppen nu kan samles i huset, hvor der er ro og fred til at tale om det svære og mulighed for at tilberede lidt at drikke og spise i køkkenet. Vores tanke var egentlig at nedlægge køkkenet, men vi havde ikke midler til det. Nu viser det sig, at det var rigtigt godt, vi ikke gjorde det. Det har værdi i flere sammenhænge, at der er adgang til et køkken. Men vi vil fastholde, at der ikke må være for meget, der er naglet fast i huset. Det skal være let at flytte rundt på tingene og skubbe dem til side, siger Birgit Nielsen. Pædagog Finn Christensen har været ankermand på indretningen af motorikrummet, som han bl.a. bruger til elever, der har behov for ekstra bevægelses- og motoriktræning. Rummet bruges også til DUS-aktiviteter og til børn, der har brug for at komme lidt væk fra undervisningen eller DUS en enten for at brænde krudt af eller for at få en stille snak med en lærer eller en pædagog. Finn Christensen fremhæver også muligheden for at lade eleverne udfolde sig uden for i haven, der hører til tandklinikken. Nu skal det indtages Vi er nu i fasen, hvor alle medarbejdere for alvor skal til at indtage huset og opleve, hvor mange muligheder der er. Alle kan booke læringscentret for halve, hele eller flere dage. Vi har sat mange ressourcer af til holddannelser i år, så der vil blive meget gruppeundervisning ud fra såvel faglige som personlige behov. Derfor forventer vi, at der vil være stor interesse for at tage grupper med ned i læringscentret. Læringscentret er også ideelt til projektskrivning og lektioner, hvor der arbejdes med cooperative learning eller mere kropslig undervisning i f.eks. sprogfagene. I indskolingen er der behov for flere fleksible rum, fordi der arbejdes med mange gruppedannelser frem til nytår, hvor børnehaveklasserne dannes endeligt. Nu kan indskolingen tage nogle af grupperne med ned i læringscentret, så der bliver mere plads at boltre sig på, siger Birgit Nielsen. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax skole-kultur@aalborg.dk