SÅDAN GØR VI. Skoletjenesten sætter fokus på energi og miljø. September Udfordrende kondisti på Gl. Lindholm Skole Side 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN GØR VI. Skoletjenesten sætter fokus på energi og miljø. September 2012. Udfordrende kondisti på Gl. Lindholm Skole Side 4"

Transkript

1 SÅDAN GØR VI September 2012 Udfordrende kondisti på Gl. Lindholm Skole Side 4 Skoletjenesten sætter fokus på energi og miljø Læringscenter på Ferslev Skole med kroppen i centrum Side 6 I samarbejde med bl.a. Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Aalborg Uni - ver sitet udgiver Skoletjenesten materia - ler, der skal stimulere skolernes arbejde med at udarbejde handleplaner for energi og miljø og inddrage bæredygtighed i undervisningen. Efter efterårsferien vil skolerne kunne gå ind på Skoletjenestens hjemmeside og hente et inspira - tionsskema, der guider dem gennem arbejdet med at udarbejde en energi- og miljøhandleplan. De vil også kunne finde helt nye undervisningsmaterialer, der inddrager eleverne i undersøgelser af skolens energiforbrug. De nye materialer er resultatet af et samarbejde mellem bl.a. Skoletjenesten, Sundhed og Bære - dygtig Udvikling, Energicenter Aalborg og Aalborg Universitet. Parterne har tidligere samarbejdet om udgivelsen af en håndbog om energirigtig adfærd på Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til Næste blad udkommer oktober 2012 Jens Bak Rasmussen håber, at de nye materialer vil inspirere skolerne og gøre det let for dem at implementere miljø - arbejdet i undervisningen. Fortsættes side 2

2 skolerne. Det nye inspirationsskema har karakter af et praktisk arbejdsredskab, der gør det overskueligt og enkelt for skolerne at udarbejde en energi- og miljøhandleplan. Parallelt med dette arbejde kan de nye undervisningsmaterialer medvirke til at øge elevernes engagement i bæredygtighedsarbejdet. Øger interessen for naturfag Der tales meget om, at naturfagsundervisningen skal styrkes, fordi der er behov for, at flere unge tiltrækkes til uddannelser inden for vækstområder som klima og teknologi. Vi ved, at elevernes nysgerrighed og engagement i naturfagene øges, når de får mulighed for at undersøge og afprøve teorier i praksis. Samtidig fastslås det i Fælles Skolebe - skrivelse 2010, at vedligehold, miljøhensyn og bære - dygtighed skal prioriteres højt. Der er altså flere gode grunde til at inddrage eleverne aktivt i arbejdet med at finde energibesparelser, siger skolekonsulent Jens Bak Rasmussen, Skoletjenesten. Energileder Henrik Andersen fra Sundhed og Bæredygtig Udvikling fastslår, at der er endnu en god grund til, at skolerne bør fokusere på energiforbruget. Som klimakommune har Aalborg Kommune en målsætning om, at energiforbruget skal reduceres med to procent hvert år frem til år Da skolernes energiforbrug udgør omtrent halvdelen af det samlede kommunale energiforbrug, er skolernes energi- og miljøindsats afgørende for, at målsætningen kan nås. Derfor er der vedtaget en incitamentsmodel, hvor skolerne får lov til at beholde de sparede energikroner med udgangspunkt i deres forbrug i Inspirationsskemaet gør det enkelt for skolerne at kortlægge deres forbrug og opstille handlinger for besparelsestiltag. Der lægges i høj grad op til medarbejder- og elevinvolvering, for bæredygtighedsarbejdet handler om adfærd, holdninger og vaner. Vi kan ikke automatisere os ud af alt. Hvis et lys bare tænder, når eleverne går ind i et lokale, og slukker, når eleverne går ud, får de ingen holdning til energiforbrug og bæredygtighed. Eleverne skal have en dybere forståelse for vores sammenhæng med naturen, da det i fremtiden er dem, der skal beslutte, hvordan vi skal interagere med den verden, vi lever i, siger Henrik Andersen. Energikuffert med måleudstyr Henrik Andersen kommer gerne ud på skoler, der ønsker et oplæg i forbindelse med temadage om miljø og bæredygtighed. Ved besøgene medbrin- Udstyret i Henrik Andersens energikuffert har stor appel til eleverne. De bliver altid meget optagede af at måle træk, fugt, manglende isolering m.v. på skolen. ger han bl.a. en energikuffert med udstyr, som eleverne kan arbejde med. bruget. Det er et rigtigt stærkt værktøj i undervisnin- de kan aflæse målere, taste resultater ind og se for- Energikufferten indeholder et termografiapparat, gen, fordi eleverne nærmest fra dag til dag kan se, der viser temperaturforskelle i rum og afslører træk om energibesparende tiltag fører til fald i forbruget, fra f.eks. vinduer og lofter. Blandt øvrigt udstyr er et siger Henrik Andersen. apparat, der måler ventilationshastigheder, en fugtmåler, en lysføler og et endoskop, der kan vise, om Mange indfaldsvinkler til arbejdet ventilationsskakte er tilstoppede, eller der mangler Skoletjenesten har allieret sig med to lærere fra Gl. isolering i hulrum. Hasseris Skole ved udarbejdelsen af de nye undervisningsmaterialer, der sammentænker målene for Alle skoler har et energistyringssystem, der bruges af den tekniske serviceleder til overvågning af naturfag med kommunens målsætning om undervisning i miljø og bæredygtighed. energiforbruget. Nu har vi gjort programmet mere brugervenligt og givet lærere og elever adgang, så Fortsættes side 3 2

3 Gl. Hasseris Skole har også fungeret som sparringspartner ved udarbejdelsen af det nye inspirationsskema, da skolen prioriterer energiarbejdet højt. Skolen har bl.a. indført en tværfaglig energiuge, hvor eleverne arbejder med forskellige temaer inden for bæredygtighed. Andre skoler har årlige temadage om energi, og på Hou Skole vajer flaget fra Friluftsrådets Grønt Flag-kampagne, fordi skolen har satset på at udvikle en grøn skolekultur. Der er mange indfaldsvinkler til arbejdet med bæredygtighed. I Skoletjenestens historiske værksted på Dall Hede er underviserne f.eks. ved at udvikle nye tiltag inden for håndværk, madvaner og årstidens fødevarer. Inspireret af tv-programmer med mad fra de nordiske køkkener og programmer som Bonderøven er det tanken at knytte det historiske sammen med de aktuelle bæredygtighedstemaer og præsentere eleverne for nordiske råvarer og gamle håndværksteknikker, siger Jens Bak Rasmussen. På de naturfaglige værksteder i såvel Dall Hede som i Lille Vildmose og på Egholm undervises der også i bæredygtighed og miljø. På naturværkstedet på Egholm fokuseres der bl.a. på de naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemet og den betydning, ændringerne har for klimaet og den biologiske mangfoldighed. præsentere eleverne for undervisningsaktiviteter, der kan vække og styrke deres lyst til at vælge uddannelse og erhverv inden for de naturvidenskabelige områder, siger Jens Bak Rasmussen. Naturvidenskabsfestival skærper interessen I Skoletjenesten lægger vi også kræfter i Dansk Naturvidenskabsfestival, der afvikles i Aalborg ZOO, fortsætter Jens Bak Rasmussen. Vi er med i den lokale styregruppe og deltager med en stand, der er bemandet af lærere fra Skoletjenesten og elever fra Vejgaard Østre Skole. Natur viden skabs festivalen er blevet en stor succes. Der er tilmeldt ca elever og 615 lærere. Sidste år deltog ca elever i festivalen i Aalborg, mens der i eksempelvis København ZOO kun var ca deltagende børn og unge. Jeg ser en tydelig linje fra naturvidenskabsfestivalen til hele energi- og klimaområdet. Når visionen er, at vi skal have en mere bæredygtig fremtid med jobvækst inden for udvikling og omlægning af energisystemer, er det vigtigt at De nye elevark fra Skoletjenesten indeholder spændende opgaver med afsæt i skolens energiforbrug. Ideer til undervisningen Følgende hjemmesider kan inspirere til undervisning inden for energi og miljø: daks.dk/skoleafdelingen/skoletjenesten. Siden vil inden længe blive udbygget med et inspirationsskema til arbejdet med en energi- og miljøhandleplan og nye undervisningsmaterialer til skolernes arbejde med energi og miljø. energitjenesten.dk. Energitjenesten er et tiltag under foreningen Ved varende Energi. Hjemmesiden rummer links til undervisningsmaterialer, film, lærerkurser m.v., ligesom der informeres om muligheden for at låne udstyr m.v. groent-flag.dk. Friluftsrådets Grønt Flag er et undervisningskoncept, der bl.a. indeholder undervisningsforløb, tilbud om kurser og link til netværk med danske og udenlandske skoler. skraldeskolen.dk. Skraldeskolen er et gratis tilbud om en dags undervisning på Renovests anlæg ved Løgstør. Der undervises i affald/genbrug/omtanke for miljø. Tilbuddet henvender sig til klassetrin i Vesthimmerlands, Rebild og Aalborg kommuner og inkluderer gratis bustransport. skidt.dk. Aalborg Forsynings hjemmeside indeholder bl.a. klasseopgaver og mulighed for at booke et gratis besøg på genbrugspladserne i Aalborg og Nørresundby. affald.dk. Landsdækkende sider med en lang række opgaver for alle klassetrin. Siden er etableret af 16 kommuner og affaldsselskaber. batterikampagnen.dk. Kampagnen er etableret af foreningen Elretur. Den rummer opgaver for klassetrin inden for dansk, matematik, natur/teknik m.v. 3

4 Udfordringer for små og store Eleverne på Gl. Lindholm Skole er vilde med en ny kondisti, der snor sig rundt mellem skolebygningerne og området ved den store sportsplads. Gl. Lindholm Skole har i mange år haft fokus på sport og motion. For nylig blev DUS en idræts- DUS, og i forsommeren kunne skolen indvie Vikingestien en spændende kondisti, der byder på motion og sjove udfordringer for såvel små som store elever. Vikingestien har start og mål i skolegården, hvor en gul stribe viser vej mellem bygningerne ud til sportspladsen. Undervejs skal eleverne bl.a. hoppe fra tal til tal på en kæmpestor lommeregner, ligesom de skal forcere klatre- og armgangsstativer, balanceredskaber, en klatrevæg, en svævebane, almindelige legeredskaber m.v. Det fine ved stien er, at selv de yngste elever kan bruge den uden at fare vild. En anden fin ting er, at der kan gå sport i at tilbagelægge den knap 1 km lange rute flere eller flest gange. En 1. klasse har eksempelvis haft et forløb i O-lektionerne, hvor de lagde tilbagelagte kilometre sammen og studerede landkort for at se, hvor langt ned i Europa de var nået med det aktuelle antal erobrede kilometre. Fortsættes side 5 4

5 I skoletiden bruges Vikingestien til idræt af alle årgange, ligesom den f.eks. bruges, når en klasse har brug for en lille pause fra bøgerne, eller urolige elever har behov for at afreagere med fysisk aktivitet. Områdets beboere og foreninger er også glade for stien. Dagplejemødre samles ofte ved lommeregneren, fordi de små børn er glade for at kravle på tallene, og om aftenen er det ikke unormalt at se forældre og bedsteforældre, der motionerer på stien. Vikingestien er etableret med støtte fra bl.a. Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Skole- og Kulturforvaltningen og Det Obelske Fond. 5

6 Læringscenter med kroppen i centrum Hoppende taltræning. Lærer Pernille Clemmensen forklarer eleverne, at de kun må træde på de lige tal. Matematik med præcisionskast. Birgit Nielsen tjekker, om eleverne får løst opgaven med at ramme to kegler med tal, som giver 10 tilsammen. Motorikrummet bruges bl.a. til bevægelses- og motorikundervisning og til elever, der har behov for at brænde energi af. Finn Christensen forklarer pigerne, hvordan de skal sidde for at holde balancen på boldene. Ferslev Skole har omdannet den gamle skoletandklinik til et fleksibelt lærings center, hvor der er plads til at indtænke kroppen i undervisningen. Da den gamle tandklinik ved Ferslev Skole havde stået tom og usælgelig i et par år, fik skolen råderet over bygningen, der ligger ved indkørslen til skolen. Og dermed fik Ferslev Skole helt nye muligheder i deres arbejde med læringsstile og udvikling af en pædagogisk praksis, hvor eleverne oplever større variation i læringen i skole og DUS. Vi ser et behov for at nytænke læringsaktiviteterne og de fysiske rammer, så der er bedre mulighed for at indtænke kroppen i undervisningen. Inklusions - arbejdet har sat yderligere fokus på, hvor vigtigt det er, at der arbejdes med forskellige tilgange til læring. Vi ønsker også at nytænke pædagogikken i forhold til O-lektionerne i ind - skolingen, hvor der bl.a. er fokus på krop og bevægelse. Problemet har været, at når der arbejdes med fysiske aktiviteter og værkstedsundervisning, skal materia - lerne altid findes frem først, ligesom det hele skal pakkes ned bagefter. De fysis - ke rammer har begrænset os, siger skoleleder Birgit Nielsen. Støtte fra Fælles Skoleudvikling Da skolen fik råderet over tandklinikken, udviklede den et projekt, der havde til formål at skabe et fleksibelt læringscenter, hvor kroppen var i fokus. Med støtte fra Fælles Skoleudvikling til forberedelsesfasen og bistand fra forskellige indretningsfirmaer blev huset ombygget og nyindrettet i vinterhalvåret 2011/12, så elever, lærere og pædagoger kunne begynde at bruge det sidst på foråret. I læringscentret er flere mindre rum slået sammen, så huset i dag fremstår med et stort og næsten bart rum, et motorikrum med forskellige redskaber, et mindre rum, der p.t. er indrettet som et lille grupperum med et bord og stole, samt køkken og toilet. Skolesundhedsplejersken og skolelægen har stadig kontorer i den ene ende af bygningen, men det er muligt, at skolen på længere sigt kan indlemme kontorerne i læringscentret. En anden slags undervisning Vi har talt meget om, hvordan rummene skal møbleres. Det skal ikke bare være nye klasseværelser. Hvis vi vil noget andet, skal rummene også signalere, at der skal foregå en anden slags undervisning. Vi tror, indretningen vil vari- Fortsættes side 7 6

7 Det er ikke nemt at holde balancen på bommen men det er sjovt, når det lykkes. På væggene kan der hentes inspiration til øvelser. Fra tandklinik til læringscenter. Bygningen ligger lige ved indkørslen til skolen, men alligevel helt for sig selv. ere, for der viser sig hele tiden nye behov og muligheder. I starten ville vi ikke have en tavle i huset, men det har vist sig, at nogle elever har svært ved at undvære den struktur, der ligger i, at dagens aktiviteter er skrevet op på en tavle, siger lærer Pernille Clemmensen, der er medlem af projektets udviklingsgruppe. Før sommerferien blev læringscentret bl.a. brugt af et lille flekshold bestående af en gruppe ældre elever med behov for et andet undervisningstilbud. Per - nille Clemmensen bruger også huset fast, ikke mindst i sin funktion som sorgmedarbejder. Hun er rigtig glad for, at sorggruppen nu kan samles i huset, hvor der er ro og fred til at tale om det svære og mulighed for at tilberede lidt at drikke og spise i køkkenet. Vores tanke var egentlig at nedlægge køkkenet, men vi havde ikke midler til det. Nu viser det sig, at det var rigtigt godt, vi ikke gjorde det. Det har værdi i flere sammenhænge, at der er adgang til et køkken. Men vi vil fastholde, at der ikke må være for meget, der er naglet fast i huset. Det skal være let at flytte rundt på tingene og skubbe dem til side, siger Birgit Nielsen. Pædagog Finn Christensen har været ankermand på indretningen af motorikrummet, som han bl.a. bruger til elever, der har behov for ekstra bevægelses- og motoriktræning. Rummet bruges også til DUS-aktiviteter og til børn, der har brug for at komme lidt væk fra undervisningen eller DUS en enten for at brænde krudt af eller for at få en stille snak med en lærer eller en pædagog. Finn Christensen fremhæver også muligheden for at lade eleverne udfolde sig uden for i haven, der hører til tandklinikken. Nu skal det indtages Vi er nu i fasen, hvor alle medarbejdere for alvor skal til at indtage huset og opleve, hvor mange muligheder der er. Alle kan booke læringscentret for halve, hele eller flere dage. Vi har sat mange ressourcer af til holddannelser i år, så der vil blive meget gruppeundervisning ud fra såvel faglige som personlige behov. Derfor forventer vi, at der vil være stor interesse for at tage grupper med ned i læringscentret. Læringscentret er også ideelt til projektskrivning og lektioner, hvor der arbejdes med cooperative learning eller mere kropslig undervisning i f.eks. sprogfagene. I indskolingen er der behov for flere fleksible rum, fordi der arbejdes med mange gruppedannelser frem til nytår, hvor børnehaveklasserne dannes endeligt. Nu kan indskolingen tage nogle af grupperne med ned i læringscentret, så der bliver mere plads at boltre sig på, siger Birgit Nielsen. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation

Læs mere

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2011 T E M A : L Æ S N I N G Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 Praksisrettet materiale om elever i læsevanskeligheder Side 2-3 Frejlev Skole klar

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Tovshøj-avisen Skoleavis for Tovshøjskolen Brabrand Århus

Tovshøj-avisen Skoleavis for Tovshøjskolen Brabrand Århus D E C E M B E R 2 0 1 0 Tovshøj-avisen Skoleavis for Tovshøjskolen Brabrand Århus Læs mere om: Første skoledag efter sommerferien - Side 3 - Fodboldtur til u-21 landskampen Danmark Litauen - Side 4 - Motionsdagen

Læs mere

En guide til arbejdet med. elevplaner

En guide til arbejdet med. elevplaner En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Målgruppe: SFO alder 6-9 år Opgave/problembeskrivelse : Kevin og Christian Vores problemstilling er, at børn er for meget inden for og det er ikke sundt, fordi man skal

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år.

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år. SÅDAN GØR VI August 2010 L E D E R : A F S K O L E C H E F L O N E V E S T E R G A A R D Centrale temaer i skoleåret 2010/2011 Side 1-2 Skolestarten i tal Side 2 MUS-samtaler med afsæt i ledernes observationer

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole

Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole PLAN Min baggrund Hvorfor sundhedsfremme? De tre indsatsområder Trivsel Kost motion Hvordan får vi flere med? Krydret med lidt øvelser til klasserummet

Læs mere

Nyhedsbrev fra Balle Børnehus.

Nyhedsbrev fra Balle Børnehus. Maj 2014 Nyhedsbrev fra Balle Børnehus. Så er det vist kommet til den tid, hvor et nyhedsbrev er på sin plads. Der er flere ting, vi tænker, der vil være rart at få formidlet ud til jer forældre. Fælles

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Tlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø

Tlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Vestjylland Lokalafdeling tilknyttet Midt 6900 Skjern

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens SÅDAN GØR VI December 2013 Tema: Arbejdet med skolereformen Kongerslev Skole er stadig i det søgende felt Side 4 Aalborg Kommune følger de vejledende timetal Side 6 God fremdrift hos tv-skolen Gistrup

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Ny lærer i Va i V l ensbæk allensbæk

Ny lærer i Va i V l ensbæk allensbæk Ny i lærer Vallensbæk Hvem er vi Læring og pædagogik i børnehøjde Pædagogisk Center i Vallensbæk byder dig velkommen som lærer i kommunen. Pædagogisk Center arbejder for at skabe de bedste rammer for din

Læs mere

Aktive strukturer, motivation og samarbejde

Aktive strukturer, motivation og samarbejde Aktive strukturer, motivation og samarbejde 2016 2017 På skoleglæde.nu finder I materiale, ideer og inspiration: Artikler & forskning Motion & bevægelse Leths klassefitness Tips til motivation Aktiv undervisning

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2 SÅDAN GØR VI September 2011 MinUddannelse i brug Side 1-2 Enkel implementering på Kongerslev Skole Side 2-3 Forstærket samarbejde mellem lærere og UUvejledere på Nibe Skole Side 4-5 Sådan gør vi Udsendes

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN Mere end 200 deltagere tog del i arbejdsdagen i Skalborggaardhallen FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN - temadag om rummelighed i et skolepolitisk perspektiv Tekst: Henny Janum Foto: Knud Hassing

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Ansvarlige Relationer

Ansvarlige Relationer 1 gør Corporate Responsibility til en del af kundens hverdag Målgruppe Forældre med børn på 5 7 år og folkeskole lærere der underviser børn på 5 7 år. Kampagnemål Et vigtigt initiativ i s Corporate Responsibility

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Dagplejens Lære- og udviklingsplan

Dagplejens Lære- og udviklingsplan Dagplejens Lære- og udviklingsplan Dagplejen tager hånd om dit barn 2009 2011 1 Lære- og udviklingsplanen Hvert 2. år udarbejdes en lære- og udviklingsplan. Målet er at leve op til de krav der, såvel lovmæssigt

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Børnemiljøvurdering (Breum SFO)

Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Indledning: Hvad er et godt børnemiljø? Vi mener, at det er at alle har venner. De voksne opfordrer til nye relationer og er nærværende og lyttende. De er også ansvarlige

Læs mere

Igangværende og kommende handlinger Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

Igangværende og kommende handlinger Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi Til Kopi til Fra Sagsnr. Indtast til Indtast Kopi til Per Sand Indtast sagsnr. Læring & Pædagogik Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk Init.: PESA 29. februar 2016

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Jette Madsen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Pædagog fra institution Vestre Pædagog Heidi fra Forårs-SFO i foråret Lærer fra indskolingen Peter Jensen

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Kalø Økologiske Landbrugsskole den Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser elforbrug Juli 2007 Teenagere og elforbrug Undervisningskoncept Undervisningsmaterialet om Teenagere & Elforbrug har til formål at styrke

Læs mere

Ny energi i det nye skoleår

Ny energi i det nye skoleår Ny energi i det nye skoleår Kære lærere, elever, forældre, virksomheder Velkommen tilbage til ny energi, nye idéer, nye chancer og muligheder - et nyt skoleår. Vi har tanket godt op i ferien og er 100%

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter...

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept/idé Koncept - resonans Resonans... Faglighed som ringe i vandet... Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

GOD LYD OG MINDRE STØJ

GOD LYD OG MINDRE STØJ GOD LYD OG MINDRE STØJ DCUM anbefaler fokus på gode lydforhold, da lyd og støjniveau har stor indflydelse på elevernes koncentration og læring. Skolens fysiske rammer og indeklima har stor betydning for

Læs mere