SÅDAN GØR VI. Skoletjenesten sætter fokus på energi og miljø. September Udfordrende kondisti på Gl. Lindholm Skole Side 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN GØR VI. Skoletjenesten sætter fokus på energi og miljø. September 2012. Udfordrende kondisti på Gl. Lindholm Skole Side 4"

Transkript

1 SÅDAN GØR VI September 2012 Udfordrende kondisti på Gl. Lindholm Skole Side 4 Skoletjenesten sætter fokus på energi og miljø Læringscenter på Ferslev Skole med kroppen i centrum Side 6 I samarbejde med bl.a. Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Aalborg Uni - ver sitet udgiver Skoletjenesten materia - ler, der skal stimulere skolernes arbejde med at udarbejde handleplaner for energi og miljø og inddrage bæredygtighed i undervisningen. Efter efterårsferien vil skolerne kunne gå ind på Skoletjenestens hjemmeside og hente et inspira - tionsskema, der guider dem gennem arbejdet med at udarbejde en energi- og miljøhandleplan. De vil også kunne finde helt nye undervisningsmaterialer, der inddrager eleverne i undersøgelser af skolens energiforbrug. De nye materialer er resultatet af et samarbejde mellem bl.a. Skoletjenesten, Sundhed og Bære - dygtig Udvikling, Energicenter Aalborg og Aalborg Universitet. Parterne har tidligere samarbejdet om udgivelsen af en håndbog om energirigtig adfærd på Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til Næste blad udkommer oktober 2012 Jens Bak Rasmussen håber, at de nye materialer vil inspirere skolerne og gøre det let for dem at implementere miljø - arbejdet i undervisningen. Fortsættes side 2

2 skolerne. Det nye inspirationsskema har karakter af et praktisk arbejdsredskab, der gør det overskueligt og enkelt for skolerne at udarbejde en energi- og miljøhandleplan. Parallelt med dette arbejde kan de nye undervisningsmaterialer medvirke til at øge elevernes engagement i bæredygtighedsarbejdet. Øger interessen for naturfag Der tales meget om, at naturfagsundervisningen skal styrkes, fordi der er behov for, at flere unge tiltrækkes til uddannelser inden for vækstområder som klima og teknologi. Vi ved, at elevernes nysgerrighed og engagement i naturfagene øges, når de får mulighed for at undersøge og afprøve teorier i praksis. Samtidig fastslås det i Fælles Skolebe - skrivelse 2010, at vedligehold, miljøhensyn og bære - dygtighed skal prioriteres højt. Der er altså flere gode grunde til at inddrage eleverne aktivt i arbejdet med at finde energibesparelser, siger skolekonsulent Jens Bak Rasmussen, Skoletjenesten. Energileder Henrik Andersen fra Sundhed og Bæredygtig Udvikling fastslår, at der er endnu en god grund til, at skolerne bør fokusere på energiforbruget. Som klimakommune har Aalborg Kommune en målsætning om, at energiforbruget skal reduceres med to procent hvert år frem til år Da skolernes energiforbrug udgør omtrent halvdelen af det samlede kommunale energiforbrug, er skolernes energi- og miljøindsats afgørende for, at målsætningen kan nås. Derfor er der vedtaget en incitamentsmodel, hvor skolerne får lov til at beholde de sparede energikroner med udgangspunkt i deres forbrug i Inspirationsskemaet gør det enkelt for skolerne at kortlægge deres forbrug og opstille handlinger for besparelsestiltag. Der lægges i høj grad op til medarbejder- og elevinvolvering, for bæredygtighedsarbejdet handler om adfærd, holdninger og vaner. Vi kan ikke automatisere os ud af alt. Hvis et lys bare tænder, når eleverne går ind i et lokale, og slukker, når eleverne går ud, får de ingen holdning til energiforbrug og bæredygtighed. Eleverne skal have en dybere forståelse for vores sammenhæng med naturen, da det i fremtiden er dem, der skal beslutte, hvordan vi skal interagere med den verden, vi lever i, siger Henrik Andersen. Energikuffert med måleudstyr Henrik Andersen kommer gerne ud på skoler, der ønsker et oplæg i forbindelse med temadage om miljø og bæredygtighed. Ved besøgene medbrin- Udstyret i Henrik Andersens energikuffert har stor appel til eleverne. De bliver altid meget optagede af at måle træk, fugt, manglende isolering m.v. på skolen. ger han bl.a. en energikuffert med udstyr, som eleverne kan arbejde med. bruget. Det er et rigtigt stærkt værktøj i undervisnin- de kan aflæse målere, taste resultater ind og se for- Energikufferten indeholder et termografiapparat, gen, fordi eleverne nærmest fra dag til dag kan se, der viser temperaturforskelle i rum og afslører træk om energibesparende tiltag fører til fald i forbruget, fra f.eks. vinduer og lofter. Blandt øvrigt udstyr er et siger Henrik Andersen. apparat, der måler ventilationshastigheder, en fugtmåler, en lysføler og et endoskop, der kan vise, om Mange indfaldsvinkler til arbejdet ventilationsskakte er tilstoppede, eller der mangler Skoletjenesten har allieret sig med to lærere fra Gl. isolering i hulrum. Hasseris Skole ved udarbejdelsen af de nye undervisningsmaterialer, der sammentænker målene for Alle skoler har et energistyringssystem, der bruges af den tekniske serviceleder til overvågning af naturfag med kommunens målsætning om undervisning i miljø og bæredygtighed. energiforbruget. Nu har vi gjort programmet mere brugervenligt og givet lærere og elever adgang, så Fortsættes side 3 2

3 Gl. Hasseris Skole har også fungeret som sparringspartner ved udarbejdelsen af det nye inspirationsskema, da skolen prioriterer energiarbejdet højt. Skolen har bl.a. indført en tværfaglig energiuge, hvor eleverne arbejder med forskellige temaer inden for bæredygtighed. Andre skoler har årlige temadage om energi, og på Hou Skole vajer flaget fra Friluftsrådets Grønt Flag-kampagne, fordi skolen har satset på at udvikle en grøn skolekultur. Der er mange indfaldsvinkler til arbejdet med bæredygtighed. I Skoletjenestens historiske værksted på Dall Hede er underviserne f.eks. ved at udvikle nye tiltag inden for håndværk, madvaner og årstidens fødevarer. Inspireret af tv-programmer med mad fra de nordiske køkkener og programmer som Bonderøven er det tanken at knytte det historiske sammen med de aktuelle bæredygtighedstemaer og præsentere eleverne for nordiske råvarer og gamle håndværksteknikker, siger Jens Bak Rasmussen. På de naturfaglige værksteder i såvel Dall Hede som i Lille Vildmose og på Egholm undervises der også i bæredygtighed og miljø. På naturværkstedet på Egholm fokuseres der bl.a. på de naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemet og den betydning, ændringerne har for klimaet og den biologiske mangfoldighed. præsentere eleverne for undervisningsaktiviteter, der kan vække og styrke deres lyst til at vælge uddannelse og erhverv inden for de naturvidenskabelige områder, siger Jens Bak Rasmussen. Naturvidenskabsfestival skærper interessen I Skoletjenesten lægger vi også kræfter i Dansk Naturvidenskabsfestival, der afvikles i Aalborg ZOO, fortsætter Jens Bak Rasmussen. Vi er med i den lokale styregruppe og deltager med en stand, der er bemandet af lærere fra Skoletjenesten og elever fra Vejgaard Østre Skole. Natur viden skabs festivalen er blevet en stor succes. Der er tilmeldt ca elever og 615 lærere. Sidste år deltog ca elever i festivalen i Aalborg, mens der i eksempelvis København ZOO kun var ca deltagende børn og unge. Jeg ser en tydelig linje fra naturvidenskabsfestivalen til hele energi- og klimaområdet. Når visionen er, at vi skal have en mere bæredygtig fremtid med jobvækst inden for udvikling og omlægning af energisystemer, er det vigtigt at De nye elevark fra Skoletjenesten indeholder spændende opgaver med afsæt i skolens energiforbrug. Ideer til undervisningen Følgende hjemmesider kan inspirere til undervisning inden for energi og miljø: daks.dk/skoleafdelingen/skoletjenesten. Siden vil inden længe blive udbygget med et inspirationsskema til arbejdet med en energi- og miljøhandleplan og nye undervisningsmaterialer til skolernes arbejde med energi og miljø. energitjenesten.dk. Energitjenesten er et tiltag under foreningen Ved varende Energi. Hjemmesiden rummer links til undervisningsmaterialer, film, lærerkurser m.v., ligesom der informeres om muligheden for at låne udstyr m.v. groent-flag.dk. Friluftsrådets Grønt Flag er et undervisningskoncept, der bl.a. indeholder undervisningsforløb, tilbud om kurser og link til netværk med danske og udenlandske skoler. skraldeskolen.dk. Skraldeskolen er et gratis tilbud om en dags undervisning på Renovests anlæg ved Løgstør. Der undervises i affald/genbrug/omtanke for miljø. Tilbuddet henvender sig til klassetrin i Vesthimmerlands, Rebild og Aalborg kommuner og inkluderer gratis bustransport. skidt.dk. Aalborg Forsynings hjemmeside indeholder bl.a. klasseopgaver og mulighed for at booke et gratis besøg på genbrugspladserne i Aalborg og Nørresundby. affald.dk. Landsdækkende sider med en lang række opgaver for alle klassetrin. Siden er etableret af 16 kommuner og affaldsselskaber. batterikampagnen.dk. Kampagnen er etableret af foreningen Elretur. Den rummer opgaver for klassetrin inden for dansk, matematik, natur/teknik m.v. 3

4 Udfordringer for små og store Eleverne på Gl. Lindholm Skole er vilde med en ny kondisti, der snor sig rundt mellem skolebygningerne og området ved den store sportsplads. Gl. Lindholm Skole har i mange år haft fokus på sport og motion. For nylig blev DUS en idræts- DUS, og i forsommeren kunne skolen indvie Vikingestien en spændende kondisti, der byder på motion og sjove udfordringer for såvel små som store elever. Vikingestien har start og mål i skolegården, hvor en gul stribe viser vej mellem bygningerne ud til sportspladsen. Undervejs skal eleverne bl.a. hoppe fra tal til tal på en kæmpestor lommeregner, ligesom de skal forcere klatre- og armgangsstativer, balanceredskaber, en klatrevæg, en svævebane, almindelige legeredskaber m.v. Det fine ved stien er, at selv de yngste elever kan bruge den uden at fare vild. En anden fin ting er, at der kan gå sport i at tilbagelægge den knap 1 km lange rute flere eller flest gange. En 1. klasse har eksempelvis haft et forløb i O-lektionerne, hvor de lagde tilbagelagte kilometre sammen og studerede landkort for at se, hvor langt ned i Europa de var nået med det aktuelle antal erobrede kilometre. Fortsættes side 5 4

5 I skoletiden bruges Vikingestien til idræt af alle årgange, ligesom den f.eks. bruges, når en klasse har brug for en lille pause fra bøgerne, eller urolige elever har behov for at afreagere med fysisk aktivitet. Områdets beboere og foreninger er også glade for stien. Dagplejemødre samles ofte ved lommeregneren, fordi de små børn er glade for at kravle på tallene, og om aftenen er det ikke unormalt at se forældre og bedsteforældre, der motionerer på stien. Vikingestien er etableret med støtte fra bl.a. Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Skole- og Kulturforvaltningen og Det Obelske Fond. 5

6 Læringscenter med kroppen i centrum Hoppende taltræning. Lærer Pernille Clemmensen forklarer eleverne, at de kun må træde på de lige tal. Matematik med præcisionskast. Birgit Nielsen tjekker, om eleverne får løst opgaven med at ramme to kegler med tal, som giver 10 tilsammen. Motorikrummet bruges bl.a. til bevægelses- og motorikundervisning og til elever, der har behov for at brænde energi af. Finn Christensen forklarer pigerne, hvordan de skal sidde for at holde balancen på boldene. Ferslev Skole har omdannet den gamle skoletandklinik til et fleksibelt lærings center, hvor der er plads til at indtænke kroppen i undervisningen. Da den gamle tandklinik ved Ferslev Skole havde stået tom og usælgelig i et par år, fik skolen råderet over bygningen, der ligger ved indkørslen til skolen. Og dermed fik Ferslev Skole helt nye muligheder i deres arbejde med læringsstile og udvikling af en pædagogisk praksis, hvor eleverne oplever større variation i læringen i skole og DUS. Vi ser et behov for at nytænke læringsaktiviteterne og de fysiske rammer, så der er bedre mulighed for at indtænke kroppen i undervisningen. Inklusions - arbejdet har sat yderligere fokus på, hvor vigtigt det er, at der arbejdes med forskellige tilgange til læring. Vi ønsker også at nytænke pædagogikken i forhold til O-lektionerne i ind - skolingen, hvor der bl.a. er fokus på krop og bevægelse. Problemet har været, at når der arbejdes med fysiske aktiviteter og værkstedsundervisning, skal materia - lerne altid findes frem først, ligesom det hele skal pakkes ned bagefter. De fysis - ke rammer har begrænset os, siger skoleleder Birgit Nielsen. Støtte fra Fælles Skoleudvikling Da skolen fik råderet over tandklinikken, udviklede den et projekt, der havde til formål at skabe et fleksibelt læringscenter, hvor kroppen var i fokus. Med støtte fra Fælles Skoleudvikling til forberedelsesfasen og bistand fra forskellige indretningsfirmaer blev huset ombygget og nyindrettet i vinterhalvåret 2011/12, så elever, lærere og pædagoger kunne begynde at bruge det sidst på foråret. I læringscentret er flere mindre rum slået sammen, så huset i dag fremstår med et stort og næsten bart rum, et motorikrum med forskellige redskaber, et mindre rum, der p.t. er indrettet som et lille grupperum med et bord og stole, samt køkken og toilet. Skolesundhedsplejersken og skolelægen har stadig kontorer i den ene ende af bygningen, men det er muligt, at skolen på længere sigt kan indlemme kontorerne i læringscentret. En anden slags undervisning Vi har talt meget om, hvordan rummene skal møbleres. Det skal ikke bare være nye klasseværelser. Hvis vi vil noget andet, skal rummene også signalere, at der skal foregå en anden slags undervisning. Vi tror, indretningen vil vari- Fortsættes side 7 6

7 Det er ikke nemt at holde balancen på bommen men det er sjovt, når det lykkes. På væggene kan der hentes inspiration til øvelser. Fra tandklinik til læringscenter. Bygningen ligger lige ved indkørslen til skolen, men alligevel helt for sig selv. ere, for der viser sig hele tiden nye behov og muligheder. I starten ville vi ikke have en tavle i huset, men det har vist sig, at nogle elever har svært ved at undvære den struktur, der ligger i, at dagens aktiviteter er skrevet op på en tavle, siger lærer Pernille Clemmensen, der er medlem af projektets udviklingsgruppe. Før sommerferien blev læringscentret bl.a. brugt af et lille flekshold bestående af en gruppe ældre elever med behov for et andet undervisningstilbud. Per - nille Clemmensen bruger også huset fast, ikke mindst i sin funktion som sorgmedarbejder. Hun er rigtig glad for, at sorggruppen nu kan samles i huset, hvor der er ro og fred til at tale om det svære og mulighed for at tilberede lidt at drikke og spise i køkkenet. Vores tanke var egentlig at nedlægge køkkenet, men vi havde ikke midler til det. Nu viser det sig, at det var rigtigt godt, vi ikke gjorde det. Det har værdi i flere sammenhænge, at der er adgang til et køkken. Men vi vil fastholde, at der ikke må være for meget, der er naglet fast i huset. Det skal være let at flytte rundt på tingene og skubbe dem til side, siger Birgit Nielsen. Pædagog Finn Christensen har været ankermand på indretningen af motorikrummet, som han bl.a. bruger til elever, der har behov for ekstra bevægelses- og motoriktræning. Rummet bruges også til DUS-aktiviteter og til børn, der har brug for at komme lidt væk fra undervisningen eller DUS en enten for at brænde krudt af eller for at få en stille snak med en lærer eller en pædagog. Finn Christensen fremhæver også muligheden for at lade eleverne udfolde sig uden for i haven, der hører til tandklinikken. Nu skal det indtages Vi er nu i fasen, hvor alle medarbejdere for alvor skal til at indtage huset og opleve, hvor mange muligheder der er. Alle kan booke læringscentret for halve, hele eller flere dage. Vi har sat mange ressourcer af til holddannelser i år, så der vil blive meget gruppeundervisning ud fra såvel faglige som personlige behov. Derfor forventer vi, at der vil være stor interesse for at tage grupper med ned i læringscentret. Læringscentret er også ideelt til projektskrivning og lektioner, hvor der arbejdes med cooperative learning eller mere kropslig undervisning i f.eks. sprogfagene. I indskolingen er der behov for flere fleksible rum, fordi der arbejdes med mange gruppedannelser frem til nytår, hvor børnehaveklasserne dannes endeligt. Nu kan indskolingen tage nogle af grupperne med ned i læringscentret, så der bliver mere plads at boltre sig på, siger Birgit Nielsen. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2011 T E M A : L Æ S N I N G Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 Praksisrettet materiale om elever i læsevanskeligheder Side 2-3 Frejlev Skole klar

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år.

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år. SÅDAN GØR VI August 2010 L E D E R : A F S K O L E C H E F L O N E V E S T E R G A A R D Centrale temaer i skoleåret 2010/2011 Side 1-2 Skolestarten i tal Side 2 MUS-samtaler med afsæt i ledernes observationer

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2 SÅDAN GØR VI September 2011 MinUddannelse i brug Side 1-2 Enkel implementering på Kongerslev Skole Side 2-3 Forstærket samarbejde mellem lærere og UUvejledere på Nibe Skole Side 4-5 Sådan gør vi Udsendes

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens SÅDAN GØR VI December 2013 Tema: Arbejdet med skolereformen Kongerslev Skole er stadig i det søgende felt Side 4 Aalborg Kommune følger de vejledende timetal Side 6 God fremdrift hos tv-skolen Gistrup

Læs mere

2. klasserne på Tornhøjskolen er meget glade for de netbooks, de fik udleveret sidste efterår. De små computere stimulerer

2. klasserne på Tornhøjskolen er meget glade for de netbooks, de fik udleveret sidste efterår. De små computere stimulerer SÅDAN GØR VI November 2010 Spændende forsøg med netbooks i indskolingen på Tornhøjskolen Side 1-3 Små elever skriver sig til læsning der snakker eller løber rundt. Alle elever sidder pænt på deres stole

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning Folkeskolereformen Folketinget har med vedtagelse af Folkeskolereformen besluttet, at der skal ske omfattende forandringer i folkeskolen med virkning fra den 1. august 2014. Overordnede mål med reformen

Læs mere

SÅDAN GØR VI. En tidlig indsats for indadvendte elever. Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E. Arbejde med selvværdet Side 1-2

SÅDAN GØR VI. En tidlig indsats for indadvendte elever. Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E. Arbejde med selvværdet Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E Arbejde med selvværdet Side 1-2 Trivselsprojekt for ensomme elever på Filstedvejens Skole Side 3-4 It opprioriteres i alle fag Side 4

Læs mere

SÅDAN GØR VI. En ny form for information. Januar 2010. PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4

SÅDAN GØR VI. En ny form for information. Januar 2010. PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4 SÅDAN GØR VI Januar 2010 En ny form for information PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4 På høje tid at søge om en Comenius-assistent Side 4 Handleplan for læsning på Sofiendalskolen

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN Mere end 200 deltagere tog del i arbejdsdagen i Skalborggaardhallen FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN - temadag om rummelighed i et skolepolitisk perspektiv Tekst: Henny Janum Foto: Knud Hassing

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter...

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept/idé Koncept - resonans Resonans... Faglighed som ringe i vandet... Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

SåDan GØR VI. Tema: De pædagogiske læringscentre. PLC skal give lyst til læring

SåDan GØR VI. Tema: De pædagogiske læringscentre. PLC skal give lyst til læring SåDan GØR VI Marts 2015 Tema: De pædagogiske læringscentre PLC skal give lyst til læring Fællesmøder og en ny guide skal hjælpe skolerne i arbejdet med at implementere den nye PLCbekendtgørelse, der giver

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE

DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE Cand.pæd.psyk Jan Soelberg Inklusion der virker DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE Et nyt læringskoncept under udvikling til at imødegå inklusion i folkeskolen og skabe et godt læringsmiljø for alle eleverne.

Læs mere

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer doknr. 51771-14 Indledning bemærkninger Arbejdsgruppen omkring Fysiske rammer og læringsmiljøer er sammensat af repræsentanter fra følgende faggrupper: en

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Skolernes EnergiForum

Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Evaluering DANS & INKLUSION. Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012

Evaluering DANS & INKLUSION. Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012 Evaluering DANS & INKLUSION Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012 Moderne dans er at bevæge sig ud i det ukendte og dér møde sig selv og hinanden på en ny måde og i et fælles

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole

Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole PLAN Min baggrund Hvorfor sundhedsfremme? De tre indsatsområder Trivsel Kost motion Hvordan får vi flere med? Krydret med lidt øvelser til klasserummet

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Velkommen til Lindebjergskolen

Velkommen til Lindebjergskolen Velkommen til Lindebjergskolen Lindebjergskolen Lindebjergskolen ligger i Gundsølille i dejlig natur med grønne områder og gode legefaciliteter. Vi har nært samarbejde med vores nabo Gundsølillehallen,

Læs mere

Tovshøj-avisen Skoleavis for Tovshøjskolen Brabrand Århus

Tovshøj-avisen Skoleavis for Tovshøjskolen Brabrand Århus D E C E M B E R 2 0 1 0 Tovshøj-avisen Skoleavis for Tovshøjskolen Brabrand Århus Læs mere om: Første skoledag efter sommerferien - Side 3 - Fodboldtur til u-21 landskampen Danmark Litauen - Side 4 - Motionsdagen

Læs mere

SAMARBEJDE OM SUNDHED

SAMARBEJDE OM SUNDHED SAMARBEJDE OM SUNDHED - en oplagt mulighed Ordrup Skole & Forebyggelse og Sundhedsfremme Program for dagen Oplæg Fremtidsværksted - light Kritik Frokost (12.30-13.15) Fremtidsværksted light (fortsat) Utopi

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Temadag satte tanker i gang på LP-skolerne. September 2010. Temadag for LP-skolerne Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Temadag satte tanker i gang på LP-skolerne. September 2010. Temadag for LP-skolerne Side 1-2 SÅDAN GØR VI September 2010 T E M A : M O T I V A T I O N O G R E L A T I O N E R Temadag for LP-skolerne Side 1-2 Den vigtige forventning til egen mestring Side 3-4 Temadag satte tanker i gang på LP-skolerne

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN 1 BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN - kort præsentation Inspirationsmaterialet/lærerkompendiet indeholder mere end 60-70 helt konkrete, sjove og lærerige aktivitetsforslag, som giver stof til

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Denne handleplan er en udmøntning af Billund Kommunes overordnede politik for Mad, Måltider og Bevægelse og den indeholder derfor beskrivelser af

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/ Virksomhed ESCO Den bæredygtige skole ESCO Den bæredygtige skole er et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) indgået af Rudersdal kommune

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

SådAn GØR VI. Får vækket nysgerrigheden. Marts 2014. Engelsk i 1. klasse

SådAn GØR VI. Får vækket nysgerrigheden. Marts 2014. Engelsk i 1. klasse SådAn GØR VI Marts 2014 Engelsk i 1. klasse Får vækket nysgerrigheden Eleverne i 1. klasse på Gug Skole har mod på det hele og ingen hæmninger, når der står engelsk på skoleskemaet. Er det svært at lære

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Hvidovre som Science-kommune Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Udarbejdet af Flemming S. Hansen Pædagogisk Center maj 2009 1 Hvidovre som Science-kommune Materialet er udarbejdet af

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Nyhedsbrev Børn og Unge

Nyhedsbrev Børn og Unge Nyhedsbrev Børn og Unge Januar 2014. Indhold Fælles nyt.......s. 1 Skoler nyheder og meddelelser....s. 2 Rådgivning nyheder og meddelelser...s. 3 Stafetten..s. 4 Fælles Nyt Man må ikke save det træ over,

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE

SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE I Børnehaveklassehuset på Gl. Hasseris Skole, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene 1 Det er

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 BESKRIVELSE LANGHOLT SKOLE FAKTA Adresse Langholt skole Øster Hassingvej 1 9310 Vodskov Telefon 98256579 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere