betonnummer 4 Byggeri til uddannelse Læs om gode fysiske rammer for læring side 4 Studiebyggeri i aalborg Megafedt at montere Beton ude og inde Tema:

Transkript

1 betonnummer 4 November 2013 Tema: Byggeri til uddannelse Læs om gode fysiske rammer for læring side 4 Studiebyggeri 16 i aalborg 26 Højt og stort ved Limfjorden Megafedt at montere Montør elsker jobbet 34 Beton ude og inde Gennemført betonhus i Randbøl

2 2+2=5 Avanceret analyse af delmaterialer og hærdnet beton Det stærke hold med cement- og betontekniske kompetencer de tekniske konsulenter: Søren H. Rasmussen, Brian Dürr, Erik Pram Nielsen, Thorkild Rasmussen, Jacob Thrysøe, Niels Erik Jensen. Få en kompetent dialog om beton..! Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks Kvalitetscement Aalborg fra Aalborg Portland gør det ikke Telefon altid +45 alene I 77 nogle 77 tilfælde kræver det viden og Telefax kompetence for 86at sikre stærke betonløsninger. cement@aalborgportland.com Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne. Og dialog med præcis rådgivning iværksætter handlinger, der sigter mod bedre resultater med beton både teknisk og kommercielt mere værdi, fordi 2+2 bliver til 5 Vi er klar...! Aalborg Portland A/S Telefon Telefax sales@aalborgportland.com

3 Samfundets behov for funktionelle bygninger Universiteter, folkeskoler, gymnasier, professionshøjskoler, SOSU-skoler Byggeri til uddannelse skyder op i hastigt tempo som et svar på de voksende kvalifikationskrav, samfundet stiller til danskerne. Her er der ingen krise landet over opføres markante, spændende og byggeteknisk avancerede bygninger. Svimlende flotte atrier, lavenergibyggeri, højhuse Det er umuligt at vise det hele i denne udgave af magasinet Beton, så vi bringer blot nogle smagsprøver. Man kan altid diskutere, hvor meget bygningskvalitet betyder for uddannelseskvalitet. Men naturligvis har de fysiske rammer betydning. I det mindste ville det være mærkeligt, hvis nedslidte og utidssvarende bygninger gjorde noget godt for indlæringen. Moderne læringsformer kræver noget andet end firkantede klasseværelser til 24 elever og kæmpestore auditorier, der mest udmærker sig ved god mulighed for at slumre på de bageste rækker. Her er der en klar parallel at trække fra uddannelsesbyggeri til fx kommunalt og almennyttigt byggeri. På Dansk Betondag 2013 i Aarhus blev deltagerne præsenteret for et nyt simuleringsværktøj, der kan hjælpe kommuner og boligselskaber med at vælge mellem renovering eller nedrivning af en bygning. Her viser det sig tydeligt, at nedrivning og genopbygning har fordele for totaløkonomien, der hidtil er blevet overset. Ikke mindst er der store gevinster at høste ved lavere energiforbrug og bedre funktionalitet. Både universiteter, boliger, plejeinstitutioner, virksomheder og rådhuse har i dag helt andre krav og ønsker til funktionaliteten end for 50 år siden. Kvalitetsbyggeri handler med andre ord om meget mere end tag over hovedet det gælder også indlæring, livskvalitet, sundhed, effektivitet, trivsel og tryghed. For blot at nævne nogle eksempler. Forhåbentlig kan det nye simuleringsværktøj blive en øjenåbner for mange ved at sætte tal på andet og mere end de basale omkostninger ved at bygge. Funktionelt kvalitetsbyggeri er også en kilde til velfærd. Jan Broch Nielsen Redaktør Indhold: Samfundets behov for funktionelle bygninger 3 tema: Heftig byggeaktivitet på danske universiteter 4 tema: Udfordrende at bygge campus i CeresByen 10 tema: Rådgiver tøvende over for bobledæk 12 tema: Amfitrappe af betonelementer på ny skole 14 tema: Masser af studiebyggeri i Aalborg 16 tema: Tværfagligt studiemiljø i beton og stål 20 tema: Masser af byggeri på DTU 22 Teknikkens højborg 24 Megafedt at montere elementer 26 Renovere eller nedrive? 28 Permeable belægninger i fokus på Have & Landskab 30 Konference om Byens Gulv 31 Så til søs på betonelementer 32 Vellykket betonworkshop i aalborg 33 Godt indeklima i robust betonhus 34 nyt fra: Fabriksbetongruppen 36 nyt fra: Betonelement-foreningen 38 nyt fra: TEKNOLOGISK INSTITUT 42 nyt fra: Aalborg Portland 44 nyt fra: Dansk Betonforening 48 beton Nr. 4 Nov årgang Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på Udgiver: Samvirket for udgivelse af bladet Beton Redaktion: Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Tlf Abonnement og administration: Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106, postboks København K Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk Tlf Annoncer: Media-People Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk Tlf , fax Grafisk produktion: KLS Grafisk Hus A/S Forsidefoto: Jan Broch Nielsen Abonnementspris: Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms ISSN DANSK BETONFORENING november

4 Tema Byggeri til Uddannelse Heftig byggeaktivitet på danske universiteter Campus-tanken er på hastig fremmarch. Det medfører nye krav til universitetsbyggeri, som skal understøtte synergiskabelsen mellem forskere, studerende, administration og eksterne parter. ærsk Bygningen på kvadratmeter til Panum Instituttet på Nørrebro i København, Niels Bohr Bygningen på kvadratmeter til Vidensbydelen Nørre Campus i København, et nybyggeri på kvadratmeter til Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet i Odense og en ny forsknings- og uddannelsesbygning til Aalborg Universitet på kvadratmeter. Det er bare fire af de 14 byggeprojekter, der dukker op på skærmen ved en søgning på igangværende vidensbyggerier på Bygningsstyrelsens hjemmeside. Hertil kommer en række ombygninger og renoveringer, der skal give universiteterne tidssvarende faciliteter. Kontorchef Anniken Kirsebom fra Bygningsstyrelsen bekræfter, at aktivitetsniveauet for byggeri til universiteterne er højt.»aktiviteten er en konsekvens af, at regeringen i satsede stort på uddannelse. Vi er nu i gang med projekter for cirka seks mia. kroner til nye laboratoriefaciliteter på universiteterne. Cirka halvdelen af midlerne går til nybyggeri og den anden halvdel til renoveringsprojekter«, oplyser Anniken Kirsebom. Rådgiver og bygherre Bygningsstyrelsens rolle over for universiteterne er dels at rådgive og opsamle erfaringer om moderne universitetsbyggeri, dels at være bygherre for konkrete byggeprojekter, som senere lejes ud til universiteterne. Dog minus Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Copenhagen Business School (CBS), som har selveje, og derfor selv står for byggeprojekter.»vi skal være i front med tanker om fremtidens vidensbyggeri, så bygningerne både fysisk og på det sociale plan kan understøtte universiteternes opgave«, tilføjer Anniken Kirsebom, som ser en klar politisk opbakning til indsatsen og forventer et højt aktivitetsniveau i årene fremover. Fortsætter på side 6 4 Beton

5 Niels Bohr Bygningen på i alt ca kvadratmeter er Bygningsstyrelsen største opgave som bygherre hidtil. Bygningen skal bruges af Københavns Universitet, når den står færdig i Illustration: Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Tema: Byggeri til uddannelse Danmark skal leve af viden. Byggeri til uddannelse er i vækst, og der stilles særlige krav til universiteters og skolers bygninger. Læs mere om vidensbyggeri, nye projekter i Aalborg, en helt speciel trappe til en folkeskole og en ny undervisningsbygning på DTU i dette tema. november

6 Tema Byggeri til Uddannelse Tema Byggeri til uddannelse Fremtidens universitet har masser af glasvægge og -døre simpelthen så de forskellige aktører kan få øje på og opsøge hinanden. Ejendomsvirksomhed og bygherre Bygningsstyrelsen er statens ejendomsvirksomhed og bygherre. Styrelsen har ansvar for at skabe moderne, funktionelle og omkostningseffektive rammer til nogle af landets vigtigste statslige institutioner fx universiteterne, politiet, domstolene og ministerierne. Bygningsstyrelsen har igangværende byggesager for 14 mia. kroner, holder styr på 4 mio. kvadratmeter bygninger og administrerer over lejemål. Fortsat fra side 4 Chefkonsulent Klaus Kofod-Hansen fra Bygningsstyrelsen uddyber, at campus-tankegangen er på hastig fremmarch på danske universiteter. Det skaber grundlag for synergi mellem forskere, studerende og eksterne parter samt rationel udnyttelse af faciliteter og administration. Fremover vil universiteterne i stigende grad integrere forskning, uddannelse, bolig, fritidsaktiviteter og måske endda erhvervsliv i campusområder, som skal være en del af den omliggende by og have tilbud til indbyggerne.»campus-tanken er aldrig før rigtigt ført til ende i Danmark, men det bliver den nu. Der skal være liv hele døgnet på campus. Alle erfaringer viser, at det også gør de studerende mere studiemindede, så frafaldet formindskes. Og samtidig får universitet en nærhed til omgivelserne, der giver bedre muligheder for at formidle, hvad der sker«, siger Klaus Kofod-Hansen. Fx kan boliger på campus være et plus, når det i stigende grad gælder om at tiltrække udenlandske gæstelærere i global konkurrence med andre universiteter. Det samme gælder børnehave og måske endda en international skole. Multifunktionelle lokaler Samtidig opstår nye krav til bygningernes design og indretning, idet fremtidens universitet snarere har færre kvadratmeter pr. person end flere. Multifunktionalitet er derfor et nøgleord. Universitets lokaler skal så vidt muligt være fleksible og hurtigt kunne skifte opstilling, så fx auditorier også kan anvendes til andre formål. Derfor kan Klaus Kofod-Hansen også udpege en række tekniske nøgleprincipper for fleksibelt universitetsbyggeri. Fortsætter på side 8 6 Beton

7 Fabriksbeton Færdige betonelementer Betonvarer Dyckerhoff PZ Dreifach DK CEM I 52,5 N DS/INF Dyckerhoff har specielt for Danmark udviklet denne særlige cement. Stor ensartethed Ved hjælp af moderne produktionsteknik Universelt anvendelig Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer Økonomiske betonrecepter På grund af et aktivt samvirke mellem cement og tilsætningsmidler Dyckerhoff NANODUR for UHPC Ultra High Performance Concrete without Silica fume Dyckerhoff AG Distribution Danmark, Postboks 2247, Wiesbaden, Tyskland telefon , fax , dk@dyckerhoff.com november

8 Tema Byggeri til Uddannelse Fortsat fra side 6»Dimensionerne har betydning. Undervisningsbygninger skal af hensyn til fleksibiliteten være brede. En smal bygning kan være udmærket til cellekontorer, men det er svært at indrette den til større forsamlinger, hvis det skulle blive nødvendigt. Det er også vigtigt med en forholdsvis stor lofthøjde, lige som godt indeklima og god akustik er meget afgørende«, siger han. Hertil kommer muligheden for at kunne fremføre installationer frit, hvis der senere fx skal indrettes laboratorier et nyt sted.»bjælkefri lofter er en stor fordel. Vi bygger derfor ofte med in-situ støbte betondæk«, uddyber Klaus Kofod-Hansen. Ny bog om campusudvikling Med antropolog Cathrine Schmidt som hovedredaktør har Bygningsstyrelsen i september 2013 udgivet en bog på 250 sider med titlen Campusudvikling Metode og proces. Bogen er nyttig læsning for alle i byggebranchen, der interesserer sig for undervisningsbyggeri.»i disse år vokser campus på danske universiteter og skifter karakter. En udvikling fra monofunktionelle undervisning- og forskningsfaciliteter til levende område. Bogen beskriver den udvikling og giver inspiration til udvikling af campus og læringsmiljøer«, siger Cathrine Schmidt. Her spiller en række bløde områder også en vigtig rolle. Ideer opstår ofte i det sociale samvær, og derfor skal samlingssteder som fx kaffebarer placeres centralt og med omtanke, fordi de er vigtige omdrejningspunkter. Det kan være med til at skabe større samspil mellem administration, forskning og studerende samt fremme læring og samarbejde på tværs af universitetets institutter og fakulteter. Samtidig kommer det uformelle møde i fokus. Derfor vil man på fremtidens universitet møde transportzoner, der er nemme at overskue, og masser af glasvægge og døre simpelthen så de forskellige aktører kan få øje på og opsøge hinanden. jbn Syv temaer for campusudvikling 1 Vidensbyen universitetet åbner sig mod omverdenen 2 Universitetet som drivkraft for udvikling, regionalt og internationalt 3 Universiteter i kommunalt samarbejde 4 Mulighed for at bo og leve på og omkring campus 5 Erhvervsliv på campus 6 Campus som et læringslandskab på tværs af universitetets fagmiljøer For at fremme det uformelle og ofte tilfældige møde har fremtidens universitet overskuelige transportzoner. Her den kommende Niels Bohr Bygning. Illustration: Vilhelm Lauritzen Arkitekter. 7 Øget fokus på bæredygtighed i social, økonomisk og miljømæssig forstand. Kilde: Campusudvikling Metode og proces. Bygningsstyrelsen, september Campusudvikling Metode og proces kan fås hos Bygningsstyrelsen mod betaling af et forsendelsesgebyr. Bogen kan også hentes ved at scanne koden eller klikke ind på 8 Beton

9 noter: Belægningssten renser luften IBF har i samarbejde med Photocat A/S udviklet et belægningsprodukt til særligt trafikerede områder. Den nye belægningssten efterbehandles i produktionsprocessen med en væske, der nedbryder NO x er fotokatalytisk. De behandlede sten lægges på helt normal vis. Behandlingen kan hverken ses eller lugtes og bevarer sin effektivitet i hele stenens levetid. Knust beton beskytter vandmiljø Når regnvand løber hen over et stykke jord, der har været gødet med bl.a. fosfor, bærer regnvandet fosfor med sig til regnvandsbassiner, hvorfra det senere løber ud i søer og vandløb. Men det kan nedknust beton let og billigt forhindre, vurderer forskere fra Syddansk Universitet.»Ved at lade bassinets vand passere gennem et filter af knust beton, kan vi fjerne op til 90 pct. af fosforen«, siger ph.d.-studerende og civilingeniør i miljøteknologi, Melanie Sønderup fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet. At fosforen binder så godt til beton skyldes cementens indhold af kalcium, aluminium og jern, der alle tre kan binde fosfor. Klar med 3D-modeller af elementer Som den første betonelementleverandør har Spæncom valgt at udarbejde samtlige elementvarianter som 3D-modeller i programmet Revit klar til at indarbejde i de digitale bygningsmodeller, som i stigende grad finder anvendelse. Formålet er at effektivisere projekteringen, så det er muligt i den tidlige fase at minimere risikoen for fejl, mangler og kollisioner. 3D-modellerne er tilgængelige på Spæncoms hjemmeside. { Ny betonfabrik i Sønderborg Unicon har åbnet en ny færdigbetonfabrik i Ragebøl ved Sønderborg. Den ny fabrik har en kapacitet på 75 kubikmeter færdigbeton i timen, svarende til 10 betonbiler. Fabrikken erstatter en ældre fabrik på havnen i Sønderborg. { Wiking polypropylen-fibre til betonindustrien Wiking polypropylen-fibre er et alternativ til revnekontrollerende stålfibre, uden risiko for korrodering. Fibrene øger slagstyrken, bøjestyrken og strækevnen i betonen og fungerer som brandhæmmer i tunnelbyggeri. Danish Fibres har mere end 40 års erfaring med polypropylen-fibre. Vi er særdeles fleksible og kan tilpasse produktionen hurtigt efter kundernes behov og krav - både hvad angår leveringssikkerhed og logistik m.m. Danish Fibres A/S producerer til følgende områder: l Betonelementer (mikro- og makrofibre) l Spartelmasse og fugefylder l Betongulve l Tunneler l Betonrenovering l Mørtel l Fliseklæber l Grundpuds Wiking 18 µm og 4050 er CE-certificerede. Kontakt salgschef Bo Gyldenberg på eller bgy@danishfibres.dk Danish Fibres A/S Snedkervej Varde Tlf november

10 Tema Byggeri til Uddannelse Udfordrende at bygge campus i CeresByen Uddannelsesbyggeri kommer til at stå for kvadratmeter af arealet i CeresByen, der ligger centralt i Aarhus på bryggeriets gamle grund. Det samlede etageareral på kvadratmeter skal desuden rumme erhverv, boliger og butikker. I øjeblikket opfører A. Enggaard A/S et stort campus til professionshøjskolen VIA University College, hvor ikke mindre end studerende skal have deres gang fra 2015.»En af udfordringerne ved projektet er, at det store, seksetages elementbyggeri funderes direkte på en underliggende, toetages parkeringskælders topdæk«, oplyste afdelingschef Peter Thorsgaard fra A. Enggaard A/S på Dansk Betondag i Aarhus. Parkeringskælderes øverste dæk er derfor hårdt armeret og udført med integrerede bjælker. Det har en tykkelse på 70 centimeter. Kælderen står på funderingspæle. VIA-campus bliver på kvadratmeter og er tegnet af Arkitema. jbn Den seksetages bygning skal danne rammen om undervisning af studerende. Illustration: Arkitema. 10 Beton

11 Mapecrete System Mapei-teknologi til betonkonstruktioner uden fuger Beton med lavt totalt svind. Reduktion eller eliminering af svindrevner. Fugefrie konstruktioner med stor tæthed og holdbarhed. MINSK ARENA, HVIDERUSLAND BETONDÆK UDEN FUGER VED ANVENDELSE AF MAPECRETE SYSTEM Mapei. Vore erfaringer - dine løsninger Kontakt os for et tilbud - Tlf: post@mapei.dk LIM FUGEMASSER KEMISKE PRODUKTER TIL BYGGEBRANCHEN november

12 Tema Byggeri til Uddannelse Den trekantede bygning har et stort og kompliceret atrium, der skaber lys og muliggør naturlig ventilation. Bygningen er tegnet af Henning Larsen Architects. Rådgiver tøvende over for bobledæk Syddansk Universitets Campus Kolding er opført med bobledæk. Efterfølgende er byggeriets rådgivende ingeniør ikke overbevist om, at fordelene opvejer ulemperne.»jeg er ikke sikker på, jeg ville gøre det igen«. Sådan lød svaret fra projektchef Carsten Olsen fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Orbicon, da han på Dansk Betondag blev spurgt om brugen af bobledæk til Syddansk Universitets Campus Kolding. Campus Kolding er en trekantet, seksetages atriumbygning med en sidelængde på 80 meter. Atriet roterer 60 grader pr. etage, hvilket fører til en kompliceret geometri med dæk, der har store spænd på op til 18 meter. Løsningen blev in-situ støbte, krydsspændte bobledæk med en tykkelse på 45 cm. Bobledækket blev udført med 36 cm hule plastkugler placeret så tæt, at det sparer 30 procent af betonen. I alt er der brugt kugler til bygningen. Det ene af Carsten Olsens forbehold er økonomisk. Udbuddet i forbindelse med Campus Kolding viste, at adskillige entreprenører dels krævede ekstra arbejdstid, dels beregnede høje priser for den utraditionelle opgave.»vi var heldige, at en enkelt entreprenør både kunne møde vores budget og tidsplan. Men generelt vil jeg mene, at 12 Beton

13 Fordele og ulemper Bobledæk i Kolding klar til den endelige udstøbning. Fakta om bobledæk i Kolding Besparelse på kubikmeter beton og noget armering Lidt armering sparet i søjler Sparet 50 armeringspæle Areal: Tidsforbrug: Pris: kvadratmeter dæk. 0,7 mandtime pr. kvadratmeter kr. pr. kvadratmeter. man løber en forholdsvis stor risiko i udbudssituationen«, sagde Carsten Olsen. Det andet forbehold er teknisk; at bygherren ikke opnår store fordele med bobledæk i forhold til et massivt dæk.»på grund af nyttelasten er den reelle vægtbesparelse i forhold til regningsmæssig last kun 15 procent, og samtidig fik vi en række praktiske udfordringer«, fastslår Carsten Olsen. Udfordringerne er blandt andet en mere kompliceret armering. Hertil kommer mindre modstand mod gennemlokning, som kræver et forholdsvis stort område uden kugler omkring konstruktionens søjler. Desuden kan kuglerne gå i stykker og blive fyldt med vand. Det kan føre til frostsprængninger i dækkene. Campus Kolding er Danmarks første lavenergiuniversitet, idet bygningen er i Lavenergiklasse 1. Bygningen er tegnet af Henning Larsen Architects. jbn Mindre egenvægtsnedbøjninger Transport af kugler fra Norge Transport af armeringsnet Kompliceret armering Støbning i to omgange Bobledæk optager gennemlokningskræfter dårligt Defekte kugler kan indeholde vand, frostsprængninger Komplicerede udbudsforhold og meget lille konkurrence kilde: Orbicon Carsten Olsen med en af de kugler, som der blev brugt af i Kolding. november AUGUST

14 Tema Byggeri til Uddannelse Amfitrappe af betonelementer på ny skole n amfitrappe af betonelementer bliver samlingspunktet for den nye Sydmors Skole og Ungdomshus, som skal erstatte Vils Skole i Morsø Kommune. Trappen er beregnet til både at gå og sidde på. Elementerne kommer fra Leth Beton, som også har leveret og monteret råhuset. Arkitektgruppen Limfjorden har tegnet byggeriet.»trappen var oprindelig planlagt som pladsstøbt beton, men for at spare tid blev vi spurgt, om vi kunne lave den og passe det ind i leverancen af de øvrige elementer«, fortæller salgskonsulent Bendt Dyrholm Madsen fra Leth Beton. Ud over trappen får skolen spændende løsninger som multisal, et fællesrum med rutsjebane og svalegang. Skolen har et areal på kvadratmeter, og den forventes færdig i slutningen af jbn Amfitrappen bliver et samlingspunkt for Sydmors Skole og Ungdomshus. Illustration: Arkitektgruppen Limfjorden. 14 Beton

15 X-SEED anvendes bl.a hos Spæncom til produktion af tunnelelementer til Norge Hurtigere styrke til betonelementer. Er din betonproduktion tunet? X-SEED 100 er en patenteret styrkeaccelerator til beton. Produktet anvendes bl.a. i Spæncoms produktion af tunnelelementer til Norge, og det har givet Spæncom en lang række stærke fordele i deres produktion: Hurtig færdiggørelse/finish af betonoverflader Tidligere afformningsstyrke Markant hurtigere styrkeudvikling inden for de første timer Reduktion af udgifter til varmehærdning Mulighed for at anvende formudstyr flere gange dagligt Bedre udnyttelse af hele produktionsapparatet. X-SEED 100 er en afgørende ingrediens i vores produktion af tunnelelementer, fordi produktet sparer os for kostbar tid og samtidig reducerer vores produktionsomkostninger betragteligt. Erik Westergaard, Fabrikschef hos Spæncom A/S Læs mere på eller ring til os direkte på

16 Tema Byggeri til Uddannelse Masser af studiebyggeri i Aalborg Aalborg satser på undervisning og viden. Det skaber masser af byggeopgaver, som den lokale entreprenør A. Enggaard A/S har været dygtig til at få del i. City Campus har form som et ottetal. Mod Limfjorden er bygningen i fem plan, mod byen i tre. Til venstre på tegningen ses det store, dobbelthøje auditorium med panoramavinduer mod vandet. Illustration: Henning Larsen Architects. 16 Beton

17 City Campus i september 2013 set fra det 16 etagers højhus med ungdomsboliger lige ved siden af. t skolefællesskab med arkitektonisk inspiration fra DSB s gamle stykgodsterminal, et 16 etagers højhus med ungdomsboliger på havnefronten og en undervisningsbygning med et stort, offentligt atrium til såvel koncerter som udstillinger og modelbygning for designstuderende. Det er tre store projekter, som entreprenørvirksomheden A. Enggaard A/S er i fuld gang med at opføre i Aalborg, der er en af Danmarks store studiebyer. Cirka 10 procent af indbyggerne i Aalborg er studerende og flere kommer sandsynligvis til fremover i takt med, at Aalborg Kommune satser på uddannelse. City Campus Aalborg Universitet glæder sig derfor til det nye City Campus på havnefronten mellem Utzon Center og Musikkens Hus. Bygningen er på kvadratmeter, og den skal være klar til brug i juli 2014.»Det skal den også nok blive, selv om byggetiden er en af udfordringerne ved dette ret komplicerede projekt«, siger projektleder Ole Jul fra A. Enggaard A/S. City Campus skal huse de kreative uddannelser Arkitektur & Design, Medialogi, Humanistisk Informatik og Art & Technology med i alt cirka 900 studerende. Bygningen er tegnet af Henning Larsen Architects og opføres som elementbyggeri med udvendig isolering og facadepuds. Formen er som et ottetal, hvor det ene atrium er overdækket med ovenlys. Indvendigt er etagerne åbne ud mod atriet, hvor altanbrøstninger med særlige akustikplader sørger for gode lydforhold. Af hensyn til lydforholdene får bygningen desuden svømmende betongulve og lofter af træbetonplader. Det andet atrium er åbent mod himlen og i forbindelse med de studerendes værksteder. Her kan der bygges modeller, spilles koncerter og vises film og sikkert meget andet. Mod Limfjorden er City Campus i fem plan, mod byen i tre. Fjordfacaden domineres af et dobbelthøjt auditorium med panoramavinduer fra gulv til loft. Auditoriet får plads til 250 personer. Alle indvendige betonvægge fremstår rå. Det samme gælder betongulvet i stueetagen, som dog støvbindes. På de øvrige etager er gulvbelægningen linoleum. Fortsætter på side 18 november

18 Tema Byggeri til Uddannelse Bygningerne beklædes med strækmetal i en gylden farve. Fortsat fra side 17 Bygningen installationer fremføres synligt under loftet.»det er også en udfordring at udføre synlige installationer pænt. Ikke mindst i en bygning, hvor ikke alle vinkler er rette«, siger Ole Jul. Ungdomsboliger Umiddelbart ved siden af City Campus opfører Himmerland Boligforening 254 ungdomsboliger på en af Aalborg mest attraktive grunde i første række mod Limfjorden. Byggeriet består af to bygninger, der er henholdsvis V- og Z-formede. Den ene af de i alt fem fløje bliver et højhus på 48 meter med 16 etager og en enestående udsigt over såvel Aalborg som Limfjorden. På øverste etage får bygningen fest- og fælleslokaler.»det er den højeste bygning, vi nogen sinde har opført, men alligevel ligger den store udfordring under jorden«, fortæller projektleder Thomas C. Cleyton fra A. Enggaard A/S. Det skyldes en stor parkeringskælder, som bl.a. andet skal benyttes af gæsterne i Musikkens Hus lige ved siden af ungdomsboligerne. Parkeringskælderen med et én meter tykt filigrandæk øverst strækker sig ind under ungdomsboligerne, som derfor er funderet på bjælker og søjler, der går ned gennem parkeringskælderen. Det samlede bruttoareal er på kvadratmeter, og ungdomsboligerne skal være klar til indflytning i sommeren Elementfacaderne beklædes med plader af strækmetal, hvor der etableres store åbninger for at give udsyn. Skolefællesskab På de gamle godsbanearealer i Aalborg opfører A. Enggaard A/S et skolefællesskab En del af ungdomsboligerne befinder sig i højhuset med 16 etager og en højde på 48 meter. 18 Beton

19 De to atriumbygninger set modsat hovedindgangen. Til venstre de oprindelige buehaller. De to atriumbygninger er forbundet med buehaller, der er stort set identiske med DSB s stykgodsterminaler fra 1960 erne. Illustration: Friis & Moltke. I baggrunden ses nogle af de oprindelige godsterminaler. Mellem de to atriumbygninger bliver en tilsvarende buehal opført som strøggade mellem bygningerne og med fællesfaciliteter som administration, kantine og fredagsbar. bestående af to atriumbygninger, der bindes sammen af genopførte buehaller med samme geometri og placering som DSB s gamle stykgodsterminaler. Skolefællesskabet skal huse SOSU Nord og VUC + HF Nordjylland, som hver får en atriumbygning. Fælles faciliteter som kantine og administration placeres i buehallen mellem bygningerne. I alt skal Skolefællesskabet huse op mod elever og 500 ansatte.»de gamle godsterminaler bliver genopført med betonsøjler og hårdt armerede betonbuer. I forhold til den oprindelige konstruktion har det dog været nødvendigt at forstærke søjlernes konsoller på grund af nye normkrav til snelast«, fortæller projektleder Morten Løgsted fra A. Enggaard. Byggeriet er på kvadratmeter, hvortil kommer en idrætshal og et parkeringshus. Alt beliggende på det gamle godsbaneterræn, som i de kommende år udbygges til en ny bydel med boliger, uddannelsesinstitutioner, kontorer, idræts- og fritidsfaciliteter, bypark og lokal håndtering af regnvand. Arkitektfirmaet Friis & Moltke har tegnet projektet, der opføres med betonelementer. Facaderne beklæder med aluminiumplader. Bygningerne er pælefunderet på cirka pæle. Skolefællesskabet skal tages i brug den 1. oktober jbn november

20 Tema Byggeri til Uddannelse De eloxerede plader af strækmetal skal harmonere med de klassiske gule murstensfacader på DTU. Bygning 127 på DTU sætter nye standarder for undervisning af kommende bygningsingeniører Tværfagligt studiemiljø i beton og stål asser af lys, højt til loftet og indbydende møbelgrupper. Det er det første indtryk, når man træder ind i den ny Bygning 127 på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor undervisningen denne dag er i fuld gang i to lyse lokaler. I pauserne kan de studerende kaste sig over moderne borde og siddemøbler af krydsfiner i den dobbelthøje indre gade, der går tværs gennem bygningen i den ene side. Bygning 127 udspringer af den succes, som uddannelsen til civilingeniør i bygningsdesign oplever. Flere og flere studerende vælger denne linje, som kombinerer klassisk byggeteknisk viden med arkitektur og design. Den ny undervisningsbygning lægger derfor op til tværfaglighed og åbenhed med bl.a. undervisningslokaler og grupperum i forskellige størrelser samt et designlaboratorium til modelbygning. Samtidig er der masser af plads til socialt samvær på opholdsarealerne.»vores opgave er generelt at skabe kvalitet og gode rammer om undervisningen, fordi det giver det bedste resultat. I Bygning 127 tilgodeser vi i høj grad både de studerendes og undervisernes behov«, siger projektleder Nils Møller fra DTU Campus Service, der er bygherre. Stueetagen rummer modelværksted og to undervisningslokaler til hver 60 studerende ud over den dobbelthøje gade. På første sal ligger endnu et undervisningslokale til 90 studerende samt mindre holdrum og projektnicher. Som en industrihal Bygningen på i alt kvadratmeter er designet som en kombineret stål- og betonbygning med fleksibilitet for øje. Overordnet er princippet som i en industrihal med et 22 meter bredt tag af stålkassetter med indbyggede bjælker, der spænder fra facade til facade. Facaderne er hvor de ikke består af glas - beklædt med plader i gyldent, eloxeret strækmetal, der 20 Beton