Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet"

Transkript

1 Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

2 Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen, Claus Jensen, Bertel Ståhle og Thomas Lange UNI C UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

3 Indhold Indledning... 7 Formål... 7 Metode... 7 Rapportens opbygning Undersøgelsens hovedresultater Uddannelsesmønstre Region Sjælland og det øvrige Danmark Uddannelsesmønstre opdelt på baggrundsvariable Udbud af og uddannelse af de unge Arbejdsmarkeds og regional tilknytning for unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse De unge, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse Den regionale profilmodels resultater Præsentation af forløbsundersøgelsen Datamateriale Analysemodel Uddannelsesmønstre Region Sjælland og det øvrige Danmark Overordnede uddannelsesmønstre Ungdomsne Gennemførsel af ungdomsuddannelse (uanset type) Gennemførsel af ungdomsuddannelse (opdelt på type) De Gennemførsel af uddannelse (uanset type) Uddannelsesmønstre for hver af uddannelsesgrupper Udbud af og uddannelse af de unge Ungdoms Første påbegyndte ungdomsuddannelse Geografisk bevægelse med hensyn til bopæl ved afslutningen 9. klasse til første påbegyndte ungdomsuddannelse Status for ungdoms 14 år efter afslutningen af 9. klasse Udbud af ungdoms og gennemførsel af disse Udbud af ungdoms og frafald på disse Videregående Første påbegyndte uddannelse UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

4 Indledning Geografisk bevægelse fra seneste gennemførte ungdomsuddannelse til første påbegyndte uddannelse Opsummering af resultater Arbejdsmarkeds og regional tilknytning for unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse Arbejdsmarkedsstatus Flyttebalancer Opsummering af resultater De unge, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse rnes størrelse og sammensætning rnes arbejdsmarkedsstatus rnes indkomst Kommunale forskelle i restgruppernes størrelse og status Opsummering af resultater Resultater fra den regionale profilmodel Appendiks: Appendiks 1: Baggrundsoplysninger opdelt på bopælskommune ved afslutningen af 9. klasse kohorten kohorten Appendiks 2: Tabeller vedr. overgang fra 9. klasse til ungdomsuddannelse kohorten kohorten Appendiks 3: Tabeller vedr. fuldført ungdomsuddannelse kohorten kohorten Appendiks 4: Tabeller vedr. overgang fra ungdomsuddannelse til uddannelse kohorten kohorten Appendiks 5: Tabeller vedr. højeste fuldførte uddannelse kohorten UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

5 Indledning Appendiks 6: Undersøgelse af uddannelsesmønstre Ungdoms Opnåelse af ungdoms Gennemførsel af stx Gennemførsel af hf Gennemførsel af hhx Gennemførsel af htx Gennemførsel af erhvervsuddannelse Videregående Korte Professionsbachelorne Universitetsbachelor Lange UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

6

7 Indledning I dette kapitel beskrives formålet med undersøgelsen samt opbygningen af rapporten. Formål Formålet med undersøgelsen er at opnå viden om Region Sjællands unges veje gennem uddannelsessystemet med henblik på at kunne identificere mulige veje for øget rekruttering og fastholdelse af unge i ne. Undersøgelsen vil indeholde: Undersøgelse af forskelle i uddannelsesmønstret mellem Region Sjælland og resten af Danmark samt af forskelle i uddannelsesmønstret inden for regionen. I denne sammenhæng vil kønsmæssige, etniske, socioøkonomiske og geografiske forhold undersøges som aspekter med sammenhæng med opnåelse af uddannelse. Undersøgelse af de unges tilknytning til Region Sjælland under og efter endt uddannelse. Undersøgelse af, hvad der karakteriserer de unge, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Metode Undersøgelsens resultater er baseret på en såkaldt forløbsundersøgelse af følgende to populationer: 1 Samtlige personer, som er gået ud af 9. klasse i 1993 eller 1994 opdelt på daværende bopæl i Region Sjælland versus i resten af Danmark. 2 Samtlige personer, som er gået ud af 9. klasse i 2000 eller 2001 opdelt på daværende bopæl i Region Sjælland versus i resten af Danmark. Vi følger de to populationer fra afsluttet 9. klasse og op gennem uddannelsessystemet. Populationerne vil også blive refereret til som henholdsvis kohorten og kohorten. Begge kohorter følges indtil , dvs. vi følger kohorten i 14 år og kohorten i 7 år kohorten kan derfor anvendes til at se på uddannelsesmønstre både for ungdoms og kohorten kan primært anvendes til at beskrive mere nutidige uddannelsesmønstre for ungdomsne, men kan også give et fingerpeg om valg af kohorten er den primære datakilde i rapporten og den, som bliver mest udførlig beskrevet kohorten vil hovedsagligt blive brugt til at fremhæve evt. ændringer i uddannelsesmønstret. Rapportens opbygning Først præsenteres rapportens hovedresultater opdelt i temaer svarende til kapitlerne i rapporten. UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

8 Indledning Dernæst præsenteres forløbsundersøgelsens data, analysemodel samt de definitioner, som er anvendt i rapporten. Dernæst tages fat på rapportens fire temaer: Uddannelsesmønstre Region Sjælland og det øvrige Danmark (kapitel 3) Der ses både på uddannelsesmønstre for ungdoms og. Uddannelsesmønstre for gennemført ungdomsuddannelse og uddannelse kortlægges både overordnet og for de enkelte typer af ungdoms (stx, hf, hhx, htx og de erhvervsfaglige ) og uddannelse (kort uddannelse, professionsbacheloruddannelsen, universitetsbacheloruddannelsen og lang uddannelse). Det undersøges hvilke baggrundsfaktorer så som køn, herkomst, landdistriktsgrad og socioøkonomiske faktorer, der har en sammenhæng med, om den unge får en ungdomsuddannelse. Tilsvarende ses på hvilke baggrundsfaktorer, inklusive type af gennemført ungdomsuddannelse, der har en sammenhæng med, om den unge får en uddannelse. Det undersøges i hvilken udstrækning uddannelsesmønstrene i Region Sjælland adskiller sig fra det øvrige Danmark. Udbud af og uddannelse af de unge (kapitel 4) De geografiske bevægelser fra afslutningen af 9. klasse til ungdomsuddannelse samt fra ungdomsuddannelse til uddannelse opgøres. Det undersøges, om der er en sammenhæng mellem afbrudt ungdomsuddannelse og bopælskommune i 9. klasse. Det undersøges også om afbrudt ungdomsuddannelse kan relateres til om uddannelsen udbydes i bopælskommunen. Det undersøges, om der er en sammenhæng mellem den kommune, hvor den seneste ungdomsuddannelse er gennemført og valg af uddannelse i form af type og geografisk placering. Arbejdsmarkeds og regional tilknytning for unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse (kapitel 5) I dette kapitel opgøres hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de unge har 14 år efter afslutningen af 9. klasse. De unges mobilitet og konsekvensen for Region Sjælland heraf angives. De unge, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse (kapitel 6) UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

9 Indledning Det undersøges, hvilke baggrundsfaktorer der har en sammenhæng med at de unge ikke vælger en uddannelse. Der ses særligt på om, der er sammenhæng mellem ikke at vælge en uddannelse og landdistriktsgrad af bopælskommunen i 9. klasse med specielt fokus på de unge mænd. De unges arbejdsmarkedsstatus 13 år efter afslutningen af 9. klasse opgøres, og der redegøres for indkomsten for de unge, som er i beskæftigelse. Afslutningsvist gennemgås kort i kapitel 7, hvad den regionale uddannelsesprofilmodel 2008 for Region Sjælland forudsiger om de unges uddannelsesadfærd. UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

10 1 Undersøgelsens hovedresultater Denne undersøgelse bygger hovedsagligt på datamaterialet, som består af samtlige personer, som er gået ud af 9. klasse i 1993 eller Vi sammenligner uddannelsesmønstre og adfærd for de som på daværende tidspunkt boede i Region Sjælland med de som boede i det øvrige Danmark. De primære resultater er: Region Sjælland adskiller sig fra det øvrige Danmark ved: Flere påbegynder en ungdomsuddannelse Flere får en erhvervsuddannelse Færre får en stx Der er større frafald på ungdomsne Færre får en uddannelse Uddannelsesniveauet er lavere blandt de unge, der får en uddannelse Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem udbud af ungdoms og frafald på ungdomsne. Størstedelen af de unge fra Region Sjælland, som påbegynder en uddannelse, påbegynder den i Region Hovedstaden. Region Sjælland taber unge med en uddannelse til det øvrige Danmark problematikken er sammenlignelig med det øvrige Danmark I det følgende uddybes undersøgelsens hovedresultater og suppleres med flere resultater med hensyn til rapportens fire temaer: Uddannelsesmønstre Region Sjælland og det øvrige Danmark (kapitel3) Udbud af og uddannelse af de unge (kapitel 4) Arbejdsmarkeds og regional tilknytning for unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse (kapitel 5) De unge, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse (kapitel 6) 1.1 Uddannelsesmønstre Region Sjælland og det øvrige Danmark Vi har undersøgt uddannelsesmønstre mht. opnåelse af ungdomsuddannelse og opnåelse af uddannelse. For ungdomsne har vi set både på kohorten og kohorten, for stort set kun på kohorten. UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

11 1.1 Uddannelsesmønstre Region Sjælland og det øvrige Danmark Ungdoms Andelen af unge, som opnår en ungdomsuddannelse i løbet af 14 år og som ved afslutningen af 9. klasse var bosat i Region Sjælland, er 80,4 %. I det øvrige Danmark er andelen 0,5 procentpoint højere. Andelen, der påbegynder en ungdomsuddannelse inden for 14 års perioden, er 0,4 procentpoint højere i Region Sjælland (94,8 %) end i det øvrige Danmark (94,4 %). Samlet er der 1 procentpoint større frafald på ungdomsne opgjort 14 år efter afslutningen af 9. klasse i Region Sjælland i forhold til det øvrige Danmark. Resultater for kohorten viser en forskel på 2 procentpoint mellem Regions Sjælland og det øvrige Danmark i andele, som opnår en ungdomsuddannelse i løbet af 7 år. Andelen, som opnår en ungdomsuddannelse i løbet af 7 år, blandt de som ved afslutningen af 9. klasse havde bopæl i Regions Sjælland, er på 70,3 %. I det øvrige Danmark er andelen 72,3 %. Andelen, der påbegynder en ungdomsuddannelse inden for 7 års perioden (for kohorten), er 0,7 procentpoint højere i Region Sjælland (95,9 %) end i det øvrige Danmark (95,2 %). Samlet er der 2,1 procentpoint større frafald på ungdomsne for kohorten opgjort 7 år efter afslutningen af 9. klasse i Region Sjælland i forhold til det øvrige Danmark. Erhvervskompetencegivende 74,5 % af kohorten har ved status 14 år efter afslutningen af 9. klasse fået en erhvervskompetencegivende uddannelse (en erhvervsuddannelse eller en uddannelse) i Region Sjælland og 74,1, % i resten af Danmark. Forskellen mellem Region Sjælland og det øvrige Danmark består i, at en større andel af de unge i Region Sjælland får en erhvervsuddannelse og mindre andel får en uddannelse sammenlignet med det øvrige Danmark. 37,6 % af ungdomsårgangene fra i Region Sjælland får en uddannelse i løbet af 14 år efter afslutningen af 9. klasse og 3,9 % er i gang med at tage en uddannelse. I det øvrige Danmark har 39,9 % fået en uddannelse og 4,3 % er i gang med en sådan. Overordnet kan man sige, at de unge fra Region Sjælland kommer godt fra start. Men jo højere vi kommer op i uddannelsessystemet, desto større er afstanden for en grundskoleårgang fra Region Sjælland op til niveauet for det øvrige Danmark. En udfordring for Region Sjælland er at få flere af de unge, som afbryder en ungdomsuddannelse, igennem en erhvervskompetencegivende uddannelse. En anden og måske større udfordring er at få flere af regionens unge igennem en uddannelse Uddannelsesmønstre opdelt på baggrundsvariable Vi har bl.a. undersøgt, om uddannelsesmønstrene er forskellige i Region Sjælland og resten af Danmark med hensyn til hver af baggrundsvariablene: køn, etnisk herkomst, landdistriktsgrad af bopælskommune ved afslutningen af 9. klasse, forældrenes højeste uddannelse ved den unges 13. år, farens og morens arbejdsmarkedsstatus ved den unges 13. år, farens og morens bruttoindkomst ved den unges 13. år. Det betyder, at vi for hver baggrundsvariabel ser på, om der er væsentlig forskel mellem Region Sjælland og det øvrige Danmark i forhold til uddannelsesadfærd. Fx ser vi på, om der er forskel på andelen, der gennemfører en ungdomsuddannelse blandt mænd fra Region Sjælland og mænd fra det øvrige Danmark. De vigtigste resultater vedrørende uddannelsesmønstre og forskelle i uddannelsesmønstre mellem Region Sjælland og det øvrige Danmark er: UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

12 1 Undersøgelsens hovedresultater Uddannelsesmønstre for ungdomsne samlet set Uddannelsesmønstrene for kohorten mht. at opnå en ungdomsuddannelse (ja/nej) er ikke forskellig blandt dem, som ved afslutningen af 9. klasse boede i Region Sjælland og blandt dem, der boede i det øvrige Danmark. For kohorten er der imidlertid forskel mellem de to områder i andelen, der opnår en ungdomsuddannelse. Men hvis vi korrigerer 1 for de otte baggrundsvariable nævnt ovenfor er uddannelsesmønstrene i de to områder ikke forskellige mht. opnåelse af ungdomsuddannelse. For begge kohorter er der en svag tendens til, at Region Sjælland og det øvrige Danmark adskiller sig fra hinanden mht. andelen, der opnår en ungdomsuddannelse i perioden (henholdsvis 14 og 7 år efter afslutningen af 9. klasse), når der opdeles på landdistriktsgrad 2. Uddannelsesmønstre for typerne af ungdoms hver for sig Når man kigger mere detaljeret på, hvilken ungdomsuddannelse de unge opnår, ser man, at der for nogle af ne alligevel er regionale forskelle, som ikke kan forklares ved de baggrundsvariable, som vi har med i denne rapport. Resultaterne viser fordelingen mellem de enkelte ungdoms (stx, hf, hhx, htx og erhvervsne) blandt de unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er således ikke tale om en sammenligning mellem dem, der gennemfører én af ungdoms og dem, der ikke gør. De væsentligste resultater er: Andelen, der opnår en stx ud af dem som opnår en ungdomsuddannelse, er lavere blandt de unge, som ved afslutningen af 9. klasse boede i Region Sjælland end blandt de unge som havde bopæl i det øvrige Danmark. Dette gælder for begge kohorter. Andelen, der opnår en erhvervsuddannelse ud af dem, som opnår en ungdomsuddannelse, er højere blandt de unge, som ved afslutningen af 9. klasse boede i Region Sjælland end blandt de unge som havde bopæl i det øvrige Danmark. Dette gælder for begge kohorter. Andelen, der opnår en hhx ud af dem, som opnår en ungdomsuddannelse, er lavere blandt de unge, som ved afslutningen af 9. klasse boede i Region Sjælland end blandt de unge som havde bopæl i det øvrige Danmark. Dette gælder kun for kohorten. Andelen, der opnår en htx ud af dem, som opnår en ungdomsuddannelse, er højere blandt de unge, som ved afslutningen af 9. klasse boede i Region Sjælland end blandt de unge som havde bopæl i det øvrige Danmark. Forskellen er størst for kohorten. Der er ikke forskel på fordelingen mellem hf (begge kohorter) og hhx ( kohorten) og htx ( kohorten) i Region Sjælland og det øvrige Danmark. Forskellen på andelene for gennemført stx, htx og erhvervsne kan ikke forklares ved at korrigere for de otte baggrundsvariable. Når vi korrigerer for baggrundsvariablene fin 1 Ved korrektion opnås, at vi sammenligner Region Sjælland med det øvrige Danmark, mens vi, så at sige, udjævner de forskelle, der er mellem regionerne mht. køn, herkomst, landdistriktsgrad og socioøkonomiske baggrundsvariable. Dvs. hvis vi finder, at uddannelsesmønstrene i Region Sjælland adskiller sig fra det øvrige Danmark, korrigeret for disse variable, så betyder det, at selvom regionerne var lige mht. køn, herkomst, landdistriktsgrad og socioøkonomiske baggrundsvariable, så ville der stadig være en forskel mellem uddannelsesmønstret i Region Sjælland og det øvrige Danmark. 2 Se evt. definition af landdistriktsgrad side 23. UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

13 1.1 Uddannelsesmønstre Region Sjælland og det øvrige Danmark der vi også, at andelen, der opnår en hf, er lidt lavere, end man ville forvente, hvis de unge i Region Sjælland havde samme baggrund (fordeling af baggrundsvariable) som de unge har på landsplan. Der er forskelle i uddannelsesmønstret for nogle af ungdoms mellem dem, som har opnået en ungdomsuddannelse og er fra Region Sjælland og dem, som er fra det øvrige Danmark, når man opdeler de unge henholdsvist efter herkomst, landdistriktsgrad, forældrenes højeste uddannelsesniveau eller farens bruttoindkomst. Uddannelsesmønstre for samlet set Som nævnt på side 11 er andelen, der opnår en uddannelse, 2,3 procentpoint lavere for Region Sjælland end for resten af landet. Men når man måler på at gennemføre en uddannelse (blandt dem, som har en ungdomsuddannelse) og inddrager information om hvilken ungdomsuddannelse de har, så får vi følgende resultater: Region Sjælland adskiller sig overordnet ikke fra resten af landet mht. opnåelse af uddannelse inden for en 14 års periode blandt dem, som har en ungdomsuddannelse, når vi korrigerer for baggrundsvariablene køn, herkomst, landdistriktsgrad, forældrenes højeste uddannelsesniveau, forældrenes bruttoindkomst og arbejdsmarkedsstatus samt hvilken ungdomsuddannelse de har gennemført. Der tegner sig det billede, at hvis man korrigerer for hvilken ungdomsuddannelse de unge har taget, så er der ikke forskel i uddannelsesmønstret mellem Region Sjælland og det øvrige Danmark med hensyn til opnåelse af en uddannelse. Mønstrene inden for hver af ovennævnte baggrundsvariable er ikke forskellige i Region Sjælland og resten af Danmark. Der er dog en svag tendens til, at uddannelsesmønstret i Region Sjælland opdelt på landdistriktsgrad er forskelligt fra uddannelsesmønstret i resten af Danmark. Uddannelsesmønstre for typerne af hver for sig Vi har også undersøgt, om der er forskel på uddannelsesmønstrene for de enkelte typer af. De kommende resultater udtaler sig om fordelingen mellem de enkelte (kort uddannelse, professionsbacheloruddannelse, universitetsbacheloruddannelse, lang uddannelse) blandt de unge, som gennemfører en uddannelse. Der er således ikke tale om en sammenligning mellem dem, der gennemfører én af de og dem, der ikke gør. Der er forskel på andelene, som gennemfører henholdsvis kort uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en universitetsbacheloruddannelse og en lang uddannelse blandt dem, som ved afslutningen af 9. klasse boede i Region Sjælland og blandt dem, som boede i det øvrige Danmark. Andelen, som opnår en kort uddannelse ud af dem, som opnår en uddannelse, er højere blandt dem, som havde bopæl i Region Sjælland ved afslutningen af 9. klasse end blandt dem, som havde bopæl i det øvrige Danmark. Andelen, der gennemfører en professionsbacheloruddannelse ud af dem, som opnår en uddannelse, er højere blandt de unge fra Region Sjælland, end blandt de unge fra det øvrige Danmark. UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

14 1 Undersøgelsens hovedresultater Andelen, der gennemfører en universitetsbachelor ud af dem, som opnår en uddannelse, er højere blandt de unge fra Region Sjælland end blandt de unge fra det øvrige Danmark. Andelen, der gennemfører en lang uddannelse ud af dem, som opnår en uddannelse, er lavere blandt de unge fra Region Sjælland, end blandt de unge fra det øvrige Danmark. Forskellen på andelene for gennemført kort uddannelse og lang uddannelse, kan ikke forklares ved at korrigere for de 8 baggrundsvariable samt typer af gennemført ungdomsuddannelse. Der er forskelle i uddannelsesmønstret for både de korte, universitetsbachelorne og de lange mellem dem, som har gennemført en uddannelse og er fra Region Sjælland og dem, som er fra det øvrige Danmark, når man opdeler de unge efter henholdsvis køn og ungdomsuddannelsesbaggrund. 1.2 Udbud af og uddannelse af de unge Vi har i rapporten sammenholdt udbuddet af med uddannelse af de unge. Vi får følgende resultater: Ungdoms Der er forskel på kommunerne mht. de unges valg af ungdomsuddannelse (første påbegyndte ungdomsuddannelse). Der er en større andel af kohorten end i kohorten, der vælger at påbegynde en htx som overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelse. Der er flere der påbegynder en ungdomsuddannelse blandt årgangen end blandt årgangen. Størstedelen af de unge i begge kohorter påbegynder en gymnasial ungdomsuddannelse i den kommune, hvor de havde bopæl ved afslutningen af 9. klasse (såfremt uddannelsen udbydes i kommunen). Langt flere af de unge, som påbegynder en erhvervsuddannelse, læser i en anden kommune end den hvor de havde bopæl ved afslutningen af 9. klasse. Dette skyldes bl.a. at ikke alle 12 indgange til erhvervsne udbydes i de kommuner, som udbyder erhvervs. Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem udbud af ungdomsuddannelse og frafald på ungdomsuddannelsen. Der er en sammenhæng mellem landdistriktsgrad af de unges bopælskommune og frafald fra htx og erhvervsne for kohorten. Andelen der frafalder erhvervsne falder jo mere bynært landdistriktet er. For hhx er frafaldet lavest for landkommunerne og højest for bykommunerne. For htx er frafaldet højst i land og bykommunerne. Videregående Der er forskel på kommunerne mht. de unges valg af uddannelse (første påbegyndte uddannelse). En meget stor andel af de unge, som tager en uddannelse, påbegynder den i Region Hovedstaden. Sammenligner man kohorten med kohorten (med forbehold for, at de to kohorters resultater ikke er direkte sammenlignelige, da op UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

15 1.3 Arbejdsmarkeds og regional tilknytning for unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse følgningstiden er forskellig) ser det ud som om, andelen er stigende for de korte og professionsbachelorne. 1.3 Arbejdsmarkeds og regional tilknytning for unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse I denne rapport findes følgende konklusioner vedrørende opnået uddannelses, arbejdsmarkedsstatus og mobilitet for de som har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Konklusionerne bygger udelukkende på kohorten. Blandt dem, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse, er andelen med en erhvervsuddannelse som højeste uddannelsesniveau større i Region Sjælland end i resten af landet. Næsten 50 % af dem, som får en erhvervskompetencegivende uddannelse i Region Sjælland, får en erhvervsuddannelse mod godt 46 % i resten af landet. Omvendt er andelen med en lang uddannelse på under 14 % i Region Sjælland mod 17 % i resten af landet. Der er få ledige blandt dem med en erhvervskompetencegivende uddannelse både i Region Sjælland og i det øvrige Danmark, når man ser på arbejdsmarkedsstatus pr. 1. november Der er en ikke uvæsentlig del, som er uden for arbejdsstyrken, specielt for universitetsbachelorerne. En stor del af disse er uddannelsessøgende. Næsten 38 % af de unge fra Region Sjælland får en uddannelse i løbet af 14 år efter afslutningen af 9. klasse. Efter afslutningen af 9. klasse bor kun 28 % af dem fra hele kohorten, som har fået en uddannelse, i Region Sjælland. Regions Sjællands tab af unge med en uddannelse er størst i Lolland kommune og mindst i bykommunerne. Andelen af unge fra Sjælland, som har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse i løbet af 14 år er på niveau med andelen af hele kohorten, som 14 år efter afslutningen af 9. klasse er bosat i Region Sjælland og har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. 1.4 De unge, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse I denne rapport har vi også set nærmere på restgruppeproblematikken for Region Sjælland. Sammenhæng med baggrundsvariable På landsplan og dermed også for Region Sjælland har vi fundet følgende sammenhænge mellem unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og baggrundsvariable. Andelen, som ikke får en kompetencegivende uddannelse, er større blandt mænd end blandt kvinder. Andelen, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse, er større blandt unge af anden etnisk herkomst end dansk end blandt unge af dansk herkomst. Kombinationen af at være mand og af udenlandsk herkomst forstærker effekten. Der er en tydelig sammenhæng mellem unges forældrebaggrund og ikke at få en erhvervskompetencegivende uddannelse: Jo lavere niveau forældrenes højeste uddannelse er, jo større er andelen af ungdomsårgangen, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Lavt uddannelsesniveau har en forstærkende effekt for mænd. Kønsforskellen mindskes for unge af forældre med en lang uddannelse. UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

16 1 Undersøgelsens hovedresultater Jo lavere farens/morens indkomst er, jo større er andelen af ungdomsårgangen, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse Andelen af unge, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse, er større blandt unge hvis far/mor er uden for arbejdsstyrken, end blandt unge, hvis far/mor er i beskæftigelse. Specielt for Region Sjælland: Sammenhængen mellem landdistriktsgrads og om unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse, er forskellig for Regions Sjælland i forhold til det øvrige Danmark. I Region Sjælland er risikoen for ikke at få en erhvervsuddannelse mindre i bykommunerne end i det øvrige Danmark. Til gengæld er den højere i Region Sjælland end i det øvrige Danmark, hvis den unge ved afslutningen af 9. klasse boede i en land eller yderkommune. Effekten af landdistriktsgrad er ikke betydende, når man korrigerer for køn, herkomst og forældrebaggrund. Specielt for unge mænd: Udover at mænd er i større risiko for ikke at få en kompetencegivende uddannelse, så forstærkes risikoen specielt for mænd hvis de er af anden etnisk herkomst end dansk samt hvis de har forældre med ufaglært baggrund. Der er ikke nogen særlig sammenhæng mellem bopælskommune og mænds risiko for ikke at få en kompetencegivende uddannelse sammenlignet med kvinder. Arbejdsmarkedstilknytning, indkomst og mobilitet for de unge fra Region Sjælland Af de unge i Region Sjælland, der har gennemført en gymnasial uddannelse, men ikke fået en erhvervskompetencegivende uddannelse, er 74 % i beskæftigelse. Blandt de unge med afbrudt ungdomsuddannelse er 65 % i beskæftigelse. 49 % af de unge, som ikke har påbegyndt en erhvervskompetencegivende uddannelse/gymnasial ungdomsuddannelse er beskæftiget. Hele 16 % af de unge i Region Sjælland, som ikke har påbegyndt en uddannelse efter grundskolen er på førtidspension 13 år efter afsluttet 9. klasse. De unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse på førtidspension omfatter i alt 145 ud af unge eller 0,8 % af ungdomsårgangene fra regionen. De beskæftigede har efter afsluttet 9. klasse været på arbejdsmarkedet i en del år. Det betyder, at deres indkomster faktisk er pæne, når vi sammenligner med unge fra samme afgangsårgange, der har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Jo mere uddannelse jo højere medianindkomst. For de fleste sjællandske kommuner øges andelen af dem, som ikke har en ungdomsuddannelse, når vi tager højde for, at uddannelsessøgende unge i højere grad end de, der ikke tager, flytter kommune. Der er ikke noget helt tydeligt mønster i andelen af unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, når man betragter de enkelte kommuner i Region Sjælland. De unges mobilitet blandt dem, som ikke har nogen uddannelse ud over grundskolen, er lav. Dette ses særlig udtalt i yderkommunen Lolland. 1.5 Den regionale profilmodels resultater Mens forløbsundersøgelsen bygger på faktiske data for de håndgribelige personer, som gik i 9. klasse i perioden eller , kendes også resultater for Region Sjælland fra den UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

17 1.5 Den regionale profilmodels resultater såkaldte uddannelsesprofil 3. Profilmodellen er en tværsnitsmodel, som på baggrund af det seneste undersøgte år giver en prognose for, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Det er en skrivebordsberegning, hvor der er en lang række af sandsynlighedsberegninger, som er lagt oven i hinanden. Modellen er baseret på den allerseneste adfærd for alle aldersgrupper og alle. Den nyeste regionale profilmodel forudsiger følgende: På ungdomsuddannelsesniveau ligger Region Sjælland under landsgennemsnittet. Mens 80,7 % af en ungdomsårgang ifølge profilberegningen for 2008 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse på landsplan, er det kun 79,0 % i Region Sjælland. Kun 40,9 % i Region Sjælland forventes at afslutte en uddannelse ifølge profilberegning Den tilsvarende andel på landsplan er helt oppe på 46,6 %. Vi har valgt ikke at foretage nogen direkte sammenligninger mellem denne forløbsundersøgelse og de ovennævnte resultater fra profilmodellen, da eventuelle konklusioner på basis af sådanne sammenligninger må gøres med forsigtighed. Det skyldes, at der er sket store forandringer på alle niveauer og stort set i alle dele af uddannelsessystemet fra kohorten forlod 9. klasse i og frem til 2008, hvor profilmodelberegningernes ungdomsårgang forlod 9. klasse. Det skal desuden bemærkes, at mens forløbsundersøgelsen af årgangene viser årgangenes faktiske uddannelsesresultater i løbet af 14 år efter afsluttet 9. klasse, viser resultaterne af profilmodellen 2008 årgangens forventede uddannelsesresultater i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse. 3 Profilmodellen 2008 er offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside hvor der findes mange flere resultater samt beskrivelse af anvendte metoder. UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

18

19 2 Præsentation af forløbsundersøgelsen I dette kapitel præsenteres de grundelementer, som forløbsundersøgelsen består af, nemlig datamaterialet og analysemodellen. Det beskrives hvilke variable, der indgår i undersøgelsen, og hvordan disse defineres. 2.1 Datamateriale Datamaterialet består af samtlige personer, som har gået i 9. klasse i henholdsvist og og hvor bopælen i 9. klasse er kendt. De er defineret ved følgende: Definition af populationer: kohorten: Samtlige personer, som er gået ud af 9. klasse i 1993 eller 1994 og som på daværende tidspunkt havde bopæl i Danmark (opdelt på Region Sjælland/Det øvrige Danmark). Personerne følges i 14 år kohorten: Samtlige personer, som er gået ud af 9. klasse i 2000 eller 2001 og som på daværende tidspunkt havde bopæl i Danmark (opdelt på Region Sjælland/Det øvrige Danmark). Personerne følges i 7 år. UNI C Statistik & Analyse har adgang til uddannelsesdata frem til skoleårets slutning år Valg af årgangene fra grundskolen giver således 14 års aktualiseret uddannelsesadfærd på ungdomsuddannelses og uddannelsesniveau. Med forløbsanalysen for årgangene vil der være 7 år. Det er en kort periode at vurdere uddannelse på, specielt uddannelse, men samtidig fås en nyere studieadfærd. For kohorten ses derfor hovedsagligt på ungdomsuddannelse kohorten er den primære datakilde i rapporten og den, som bliver mest udførlig beskrevet kohorten bliver hovedsagligt anvendt til at fremhæve evt. ændringer i uddannelsesmønstret kohorten består af personer kohorten er lidt mindre, personer. For begge kohorter gælder, at ca. 15,5 % af personerne var bosat i Region Sjælland på starttidspunktet for forløbsundersøgelserne. Tabel 2.1 og tabel 2.2 viser antallene fordelt på afgangsår fra 9. klasse. Tabel 2.1 Datamateriale for forløbsundersøgelsen, som løber i 14 år kohorten. Bopæl i 9. klasse Afgangsår 9. klasse Antal % Antal % Antal % Region Sjælland , , ,4 Øvrige Regioner , , ,6 Hele landet , , ,0 UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

20 2 Præsentation af forløbsundersøgelsen Tabel 2.2 Datamateriale for forløbsundersøgelsen, som løber i 7 år kohorten. Bopæl i 9. klasse Afgangsår 9. klasse Antal % Antal % Antal % Region Sjælland , , ,5 Øvrige Regioner , , ,5 Hele landet , , ,0 Data hentes i UNI Cs statistikberedskab hos Danmarks Statistik, hvor uddannelsesrelevante individbaserede data er samlet på anonymiseret form. 2.2 Analysemodel Alle analyser er blevet gennemført for unge fra Region Sjælland og for en kontrolgruppe, der indeholder unge fra det øvrige Danmark. Herved kan det vurderes om de fundne mønstre er mere eller mindre særegne for Region Sjælland eller del af et landsdækkende mønster hos unge. Vi har fulgt de to kohorter for Region Sjælland på henholdsvis ca og personer med hensyn til valg og gennemførsel af henholdsvis ungdomsuddannelse og uddannelse. Analysemodellen for Region Sjælland er illustreret i figur 2.1. UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

21 2.2 Analysemodel Figur 2.1 Grafisk illustration af analysemodellen Baggrundsvariable Følgende baggrundsvariable er centrale: Køn Etnisk herkomst (dansk herkomst, indvandrere, efterkommere). Se evt. definition side 23. UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

22 2 Præsentation af forløbsundersøgelsen Bopælskommune ved den unges afslutning af 9. klasse Landdistriktsgrad af bopælskommune ved afslutning af 9. klasse (bykommuner, mellemkommuner, landkommuner, yderkommuner). Se evt. definition side 24. Forældrenes højeste uddannelse i det år den unge fylder 13 år 4 (grundskole, gymnasial ungdomsuddannelse, erhvervsuddannelse, kort uddannelse, mellemlang uddannelse, lang uddannelse) Farens arbejdsmarkedsstatus i det år den unge fylder 13 år 5 (beskæftiget, ledig, uden for arbejdsstyrken) Morens arbejdsmarkedsstatus i det år den unge fylder 13 år (beskæftiget, ledig, uden for arbejdsstyrken) Farens bruttoårsindkomst i det år den unge fylder 13 år ( kr., kr., over kr.) Morens bruttoårsindkomst i det år den unge fylder 13 år ( kr., kr., over kr.) Ungdomsuddannelse: Ungdomsne beskrives ved følgende opdelinger: Erhvervs under ét Hf (inkl. hf på åben uddannelse). Hf enkeltfag indgår ikke. Hhx Htx Stx (inkluderer udover stx også studenterkursus og IB (International Baccalaureate)) Øvrig gymnasial uddannelse (adgangskursus for ingeniører og åben uddannelse på gymnasialt niveau) Ungdomsuddannelseskommune, hvor første ungdomsuddannelse er påbegyndt Ungdomsuddannelseskommune, hvor seneste ungdomsuddannelse er gennemført Landdistriktsgrad af kommune, hvor første ungdomsuddannelse er påbegyndt Landdistriktsgrad af kommune, hvor seneste ungdomsuddannelse er gennemført Videregående uddannelse: De beskrives ved følgende opdelinger: Korte Professionsbachelor Universitetsbachelor mv. (inkluderer også øvrige mellemlange ) 4 Forældrenes højeste uddannelsesniveau er opgjort per 1. oktober i året hvor den unge fyldte 13 år. 5 Arbejdsmarkedsstatus er opgjort ultimo november det kalenderår hvor eleven fylder 13 uanset om fødselsdagen er før eller efter. UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

23 2.2 Analysemodel Lange inklusive ph.d. Videregående uddannelseskommune, hvor første uddannelse er påbegyndt Videregående uddannelseskommune, hvor højeste uddannelse er gennemført Landdistriktsgrad af kommune, hvor første uddannelse er påbegyndt Landdistriktsgrad af kommune, hvor højeste uddannelse er gennemført Bopælskommune 14 år efter afslutningen af 9. klasse Ovennævnte liste af variable suppleres her ved definitioner og kommentarer til disse. Først defineres etnisk herkomst. Etnisk herkomst: Dansk herkomst: Efterkommere: Indvandrere: har personer uanset fødested der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Forældrenes højeste uddannelsesniveau, arbejdsmarkedsstatus og bruttoindkomst er angivet ved den unges 13. år. Dette er bl.a. valgt for at få en scoring af forældrenes sociale forhold, der ikke afhænger af de varierende aldre ved elevernes start på fx ungdomsuddannelse. For alle opgørelser på kommuneniveau anvendes den kommuneopdelingen fra Til at beskrive de unges geografiske bevægelser ser vi primært på bopælskommunen ved afslutningen af 9. klasse og institutionskommunerne frem for bopælskommunerne for eleverne, når de er i gang med en ungdomsuddannelse/ uddannelse. Dette valg er truffet, da ungdomsårene netop er præget af stor mobilitet, og det i forløbsundersøgelsen ikke er oplagt at definere ét bestemt tidspunkt for registrering af bopælskommune. Bopælskommune for 9. klasse benyttes ved overgang fra 9. klasse til ungdomsuddannelse på kommuneniveau. Geografisk bevægelse fra bopæl ved afslutningen af 9. klasse til ungdomsuddannelse: Samme kommune: Anden kommune, men samme region: Anden region: Ungdomsuddannelsesinstitutionen ligger i samme kommune som bopælen ved afslutningen af 9. klasse. Ungdomsuddannelsesinstitutionen ligger i en anden kommune, men i samme region som bopælen ved afslutningen af 9. klasse. Ungdomsuddannelsesinstitutionen ligger i en anden region end bopælen ved afslutningen af 9. klasse. UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

24 2 Præsentation af forløbsundersøgelsen Geografisk bevægelse fra ungdomsuddannelse til uddannelse: Samme kommune: Anden kommune, men samme region: Anden region: Den uddannelsesinstitution ligger i samme kommune som ungdomsuddannelsesinstitutionen. Den uddannelsesinstitution ligger i en anden kommune, men i samme region som ungdomsuddannelsesinstitutionen. Den uddannelsesinstitution ligger i en anden region end ungdomsuddannelsesinstitutionen. Vi ser også på geografiske bevægelser i form af sammenligning mellem bopælskommunen ved afslutningen af 9. klasse og bopælskommune 14 år senere (kun for kohorten). Geografisk bevægelse fra 9. klasse til 14 år senere (kun for kohorten): Samme kommune: Anden kommune, men samme region: Anden region: Den unge bor i samme kommune 14 år efter 9.klasse som ved afslutningen af 9. klasse. Den unge bor i en anden kommune, men i samme region 14 år efter 9. klasse som ved afslutningen af 9. klasse. Den unge bor i en anden region end ved afslutningen af 9. klasse. Til at differentiere undersøgelsen på forskellige typer af kommuner bruges landdistriktsgrad. Landdistriktsgrad: I indenrigs og socialministeriets nøgletal findes en opdeling af Danmarks kommuner efter landdistriktsgrad. Denne opdeler kommunerne i fire typer: bykommuner, mellemkommuner, landkommuner og yderkommuner. Kommunerne er opdelt efter et klassifikationssystem på grundlag af 14 objektive kriterier beskrevet i National strategi for Det danske landdistriktsprogram Opdelingen er vist i figur 2.2. Region Sjælland: Bykommuner: Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød Mellemkommuner: Faxe, Holbæk, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns Landkommuner: Guldborgsund, Kalundborg, Odsherred, Vordingborg Yderkommuner: Lolland UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

25 2.2 Analysemodel Figur 2.2 Danske kommuner opdelt efter landdistriktsgrad Kilde: National strategi for Det danske Landdistriktsprogram Statistiske fagudtryk Det er tilstræbt ikke at bruge for mange statistiske fagudtryk i denne rapport. Flere steder bemærkes det dog, at et resultat er statistisk signifikant, hvilket vil sige, at forskelle mellem fordelinger ikke beror på en tilfældighed. Fx angiver vi i denne undersøgelse, at forældrenes højeste uddannelsesniveau er statistisk signifikant når vi sammenligner Region Sjælland med resten af Danmark. Det betyder, at der er en væsentlig forskel på fordelingen af unge med hensyn til forældrenes højeste uddannelsesniveau på de to populationer. UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

26

27 3 Uddannelsesmønstre Region Sjælland og det øvrige Danmark Dette kapitel indeholder først en beskrivelse af de overordnede uddannelsesmønstre for Region Sjælland og det øvrige Danmark. Derefter beskrives resultaterne af en mere detaljeret undersøgelse af uddannelsesmønstrene for Region Sjælland og det øvrige Danmark. 3.1 Overordnede uddannelsesmønstre I det følgende ses på nogle overordnede uddannelsesmæssige uddannelsesmønstre for Region Sjælland og det øvrige Danmark for de to kohorter. Opgørelse af hvordan baggrundsvariablene fordeler sig på kommunerne i Region Sjælland og totalt for resten af Danmark findes i appendiks 1 side 103. Der er for begge kohorter statistisk signifikant forskel på fordelingerne mellem Regions Sjælland og resten af landet med hensyn til baggrundsvariablene herkomst, landdistriktsgrad, forældrenes højeste uddannelsesniveau, farens arbejdsmarkedstilknytning og morens arbejdsmarkedstilknytning. For kohorten er der også statistisk signifikant forskel med hensyn til morens bruttoindkomst mellem de unge som ved afslutningen af 9. klasse boede i Region Sjælland og de unge som boede i det øvrige Danmark. For kohorten er forskellen statistisk signifikant med hensyn til farens bruttoindkomst. Først ses på ungdomsne. Status 14 år (for kohorten) henholdsvis 7 år (for kohorten) efter afslutningen af 9. klasse er opgjort i tabel 3.1 og tabel 3.2. Tabel 3.1 Ungdomsuddannelsesstatus 14 år efter afslutningen af 9. klasse kohorten. Region Sjælland Det øvrige Danmark Danmark Status ungdomsuddannelse Antal Procent Antal Procent Antal Procent Gennemført ungdomsuddannelse , , ,8 I gang med ungdomsuddannelse 174 0, , ,0 Afbrudt ungdomsuddannelse , , ,7 I alt påbegyndt ungdomsuddannelse , , ,5 Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse 986 5, , ,5 I alt , , ,0 Tabel 3.2 Ungdomsuddannelsesstatus 7 år efter afslutningen af 9. klasse kohorten. Region Sjælland Det øvrige Danmark Danmark Status ungdomsuddannelse Antal Procent Antal Procent Antal Procent Gennemført ungdomsuddannelse , , ,0 I gang med ungdomsuddannelse 961 5,8 4,721 5, ,3 Afbrudt ungdomsuddannelse , , ,0 I alt påbegyndt ungdomsuddannelse , , ,3 Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse 675 4, , ,7 I alt , , ,0 UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

28 3 Uddannelsesmønstre Region Sjælland og det øvrige Danmark Tabel 3.1 og tabel 3.2 viser, at Region Sjælland i lidt højere grad end resten af landet får de unge i gang med en ungdomsuddannelse. Der er dog lidt flere, der ender med en eller flere afbrudte ungdoms i Region Sjælland end i resten af landet. Denne tendens ses både i kohorten og kohorten. I appendiks 2 og 3 findes opgørelser af hvordan baggrundsvariablene fordeler sig på de forskellige typer af ungdoms for begge kohorter. I appendiks 2 ses på første påbegyndte ungdomsuddannelse, i appendiks 3 på seneste gennemførte ungdomsuddannelse for dem, som påbegynder en ungdomsuddannelse. Status for uddannelse for de to kohorter er opgjort i tabel 3.3 og tabel års opfølgning efter afslutningen af 9. klasse er meget lidt, når man ser på uddannelse. Begge tabeller viser dog, at andelen, der påbegynder en uddannelse er mindre i Region Sjælland end den tilsvarende andel i resten af Danmark. Det ses også, at andelen af unge, som slutter deres uddannelsesforløb ved en erhvervsuddannelse er større i Region Sjælland end i resten af landet. Ligeledes er andelen, som ikke har påbegyndt en uddannelse og som heller ikke har nogen fuldført ungdomsuddannelse bag sig, marginalt større i Region Sjælland end i det øvrige Danmark. Af tabel 3.3 kan også udledes, at 74,5 % af kohorten efter 14 år har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse 6. Andelen for det øvrige Danmark er på 74,1 %. Tallene for kohorten viser, at 32,0 % af de unge fra Region Sjælland har 7 år efter afslutningen af 9. klasse fået erhvervskompetencegivende uddannelse, det øvrige Danmark ligger 1,7 procentpoint lavere. Dette skyldes, der er flere fra Region Sjælland, som har opnået en erhvervsuddannelse. Tabel 3.3 Status for uddannelse 14 år efter afslutningen af 9. klasse kohorten. Region Sjælland Det øvrige Danmark Danmark Status uddannelse Antal Procent Antal Procent Antal Procent Gennemført uddannelse , , ,5 I gang med uddannelse (har EUD) 229 1, , ,1 I gang med uddannelse (har ikke EUD) 520 2, , ,1 Afbrudt uddannelse (har EUD) 477 2, , ,3 Afbrudt uddannelse (har ikke EUD) 628 3, , ,3 I alt påbegyndt uddannelse , , ,3 Gennemført erhvervsuddannelse og ikke påbegyndt uddannelse , , ,2 Gennemført gymnasial ungdomsuddannelse, men ikke påbegyndt uddannelse 634 3, , ,6 Øvrige ikke påbegyndt uddannelse , , ,8 I alt , , ,0 6 Andelen som har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse fås ved at summere andel med gennemført uddannelse og andel med gennemført erhvervsuddannelse. Andelen som har gennemført en erhvervsuddannelse fås ved at summere I gang med uddannelse (har EUD), Afbrudt uddannelse (har EUD) og Gennemført erhvervsuddannelse og ikke påbegyndt uddannelse. UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

29 3.1 Overordnede uddannelsesmønstre Tabel 3.4 Status for uddannelse 7 år efter afslutningen af 9. klasse kohorten. Region Sjælland Det øvrige Danmark Danmark Status uddannelse Antal Procent Antal Procent Antal Procent Gennemført uddannelse , , ,9 I gang med uddannelse (har EUD) 231 1, , ,4 I gang med uddannelse (har ikke EUD) , , ,7 Afbrudt uddannelse (har EUD) 72 0, , ,3 Afbrudt uddannelse (har ikke EUD) 616 3, , ,4 I alt påbegyndt uddannelse , , ,7 Gennemført erhvervsuddannelse og ikke påbegyndt uddannelse , , ,3 Gennemført gymnasial ungdomsuddannelse, men ikke påbegyndt uddannelse , , ,0 Øvrige ikke påbegyndt uddannelse , , ,0 I alt , ,0 Appendiks 4 og 5 indeholder opgørelser af hvordan baggrundsvariablene fordeler sig på de forskellige typer af for begge kohorter. I appendiks 4 ses på første påbegyndte uddannelse, i appendiks 5 på højeste fuldførte uddannelse blandt dem, som påbegynder en uddannelse. Med disse få nøgletal i baghovedet vil vi nu bevæge os længere ned i detaljerne om uddannelsesmønstre i Region Sjælland og i det øvrige Danmark. Efter dette overordnede bilede af uddannelsesmønstrene i Region Sjælland og resten af Danmark ses på uddannelsesmønstre først for gennemførsel af ungdomsuddannelse, dernæst for gennemførsel af en uddannelse. I resten af kapitlet ser vi på i hvilken udstrækning uddannelsesmønstrene i Region Sjælland adskiller sig fra det øvrige Danmark. Kapitlet indeholder kun konklusionerne af en meget detaljeret undersøgelse af uddannelsesmønstrene. Undersøgelsen beskrives mere udførligt i appendiks 6 side 148. Vi har undersøgt uddannelsesmønstre både for ungdoms og. Vi har undersøgt fire aspekter af uddannelsesmønstrene. De første to vedrører forskelle mellem Region Sjælland og det øvrige Danmark. De sidste drejer sig om, hvilke sammenhænge der er mellem opnåelse af uddannelse og baggrundsvariablene. 1. Adskiller uddannelsesmønstret i Region Sjælland sig fra uddannelsesmønstret i det øvrige Danmark? 2. Adskiller uddannelsesmønstrene i Region Sjælland sig fra mønstrene i det øvrige Danmark korrigeret for køn, herkomst, landdistriktsgrad, forældrenes højeste uddannelsesniveau, farens arbejdsmarkedsstatus, morens arbejdsmarkedsstatus, farens bruttoindkomst og morens bruttoindkomst? Ved korrektion opnås, at vi sammenligner Region Sjælland med det øvrige Danmark, mens vi, så at sige, udjævner de forskelle, der er mellem regionerne mht. køn, herkomst, landdistriktsgrad og socioøkonomiske baggrundsvariable. Dvs. hvis vi finder, at uddannel UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

30 3 Uddannelsesmønstre Region Sjælland og det øvrige Danmark sesmønstrene i Region Sjælland adskiller sig fra det øvrige Danmark, korrigeret for disse variable, så betyder det, at selvom regionerne var lige mht. køn, herkomst, landdistriktsgrad og socioøkonomiske baggrundsvariable, så ville der stadig være en forskel mellem uddannelsesmønstret i Region Sjælland og det øvrige Danmark. 3. Er mønstrene inden for hver af de ovennævnte baggrundsvariable forskellige i Region Sjælland og resten af Danmark? For hver baggrundsvariabel ser vi på, om der er væsentlig forskel mellem Region Sjælland og det øvrige Danmark i forhold til uddannelsesadfærd. Fx ser vi på, om der er forskel på andelen, der gennemfører en ungdomsuddannelse blandt mænd fra Region Sjælland og mænd fra det øvrige Danmark. 4. Hvilken sammenhæng er der mellem opnåelse af uddannelse og henholdsvis køn, herkomst, landdistriktsgrad, forældrenes højeste uddannelsesniveau, farens arbejdsmarkedsstatus, morens arbejdsmarkedsstatus, farens bruttoindkomst og morens bruttoindkomst? Fx sammenligner vi andelen af kvinder, der opnår en ungdomsuddannelse, med andelen af mænd. Vi har undersøgt mønstrene for det at opnå en ungdomsuddannelse i forhold til ikke at opnå en. Vi har derudover set særligt nøje på de unge, som opnår en ungdomsuddannelse og undersøgt hvordan uddannelsesmønstrene er for dem, der opnår én type ungdomsuddannelse (fx stx) sammenlignet med de resterende, som opnår en anden ungdomsuddannelse (hf, hhx, htx eller en erhvervsuddannelse). For de har vi undersøgt uddannelsesmønstrene for dem, som opnår en uddannelse blandt dem, som har gennemført en ungdomsuddannelse. Vi har derefter fokuseret på den mængde af unge, som opnår én type uddannelse (fx kort uddannelse) sammenlignet med de øvrige, som opnår en uddannelse (professionsbacheloruddannelse, universitetsbacheloruddannelse, øvrig mellemlang uddannelse eller lang uddannelse). 3.2 Ungdomsne I vores undersøgelse af uddannelsesmønstre mht. ungdoms har vi set både på denne undersøgelses primære kohorte ( ) og på den sekundære kohorte ( ), som viser nyere uddannelsesadfærd, men med en kortere opfølgningstid. Undersøgelsen kommer frem til følgende resultater for ungdomsne: Gennemførsel af ungdomsuddannelse (uanset type) kohorten Med hensyn til gennemførsel af ungdomsuddannelse for kohorten, er der overordnet set ingen statistisk signifikant forskel mellem Region Sjælland og det øvrige Danmark. 80,4 % har gennemført en ungdomsuddannelse 14 år efter 9. kl. i Region Sjælland, 80,9 % i det øvrige Danmark. Også når vi korrigerer for køn, herkomst, landdistriktsgrad, forældrenes højeste uddannelsesniveau, forældrenes bruttoindkomst og arbejdsmarkedsstatus kan vi konkludere, at overordnet set adskiller Region Sjælland sig ikke fra resten af landet mht kohortens gennemførsel af ungdomsuddannelse inden for en 14 års periode efter afsluttet 9. klasse. UNI C Statistik & Analyse, 25. juni

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland Udarbejdet af UNI C Forfattet af Thomas Lange, Kurt Johannesen og Tine Høtbjerg Henriksen Udgivet

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Studerende på velfærdsuddannelserne. University College Nordjylland. En undersøgelse af rekruttering og optag

Studerende på velfærdsuddannelserne. University College Nordjylland. En undersøgelse af rekruttering og optag Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland En undersøgelse af rekruttering og optag Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland Udarbejdet af UNI C

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2015

Det almene gymnasium i tal 2015 Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013 Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013 Opdateret d. 8. november 2013 Kvartalsafrapportering 3. kvartal 2013 2 Opsummering af Jobcenter Faxes samlede mål og resultatkrav

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ringsted Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ringsted Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ringsted Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Slagelse Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Slagelse Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Slagelse Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Københavns Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Københavns Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Københavns Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Køge Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Køge Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Køge Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED NOTAT 51 04.02.2016 KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED I uddannelsessystemet udkonkurreres drengene af pigerne, som i gennemsnit ligger en halv karakter over drengene, når den gymnasiale

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedsrådene på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, september 2006 Indholdsfortegnelse 0. Forord...4 1. Arbejdskraftbalancen

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Institutionernes resultater

Institutionernes resultater Britt Østergaard Larsen, Beatrice Schindler Rangvid og Torben Pilegaard Jensen Institutionernes resultater En registerbaseret analyse af ungdomsuddannelsesinstitutionerne og betydningen af institutionstype,

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2011 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Oprettelse af 2-årigt HF i Vordingborg

Oprettelse af 2-årigt HF i Vordingborg NOTAT Hovednotat 1 Oprettelse af 2-årigt HF i Vordingborg Voksenuddannelsescenteret VUC Storstrøm har den 8. december 2010 indsendt ansøgning til Regionsrådet om at oprette udbud af 2-årigt højere forberedelseseksamen

Læs mere