Renteændringer på mail og sms

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Renteændringer på mail og sms"

Transkript

1 Finansrådets Nyhedsbrev nr. 6. september 2009 INDHOLD 1 Renteændringer på mail og sms 2 Frivillige bankrådgivere hjælper udsatte borgere 3 Leder: International regulering, tak 4 Behov for at tænke langsigtet 5 Afgift på aktieomsætning giver ingen mening 5 Låneefterspørgsel på stabilt niveau 6 Lavere rentemarginal for virksomheder Færre netbankindbrud 7 Hvordan et helt banksystem gik ned - fortællingen om Island 8 Danmarks bedste nye bankrådgivere En finanskarriere er stadig attraktiv Uddannelse før teknologi Renteændringer på mail og sms AF KONTORCHEF JEANNE BLYT, FINANSRÅDET Det er ikke længere nødvendigt at holde avis eller være netbankunde for at holde sig opdateret med bankernes renteændringer. En ny aftale mellem Finansrådet, Forbrugerrådet og Finanstilsynet betyder, at kunderne nu kan få bankens renteændringer sendt på sms, i en mail eller i et brev. Fra 1. oktober 2009 vil alle kunder i banker, der ikke har netbank, få mulighed for at tilmelde sig en ordning, hvorefter de kan få direkte besked om, at deres bank har foretaget en renteændring på deres lån. Er man netbankkunde, får man automatisk oplysningen. Det skønnes, at ca. 60 pct. af kunderne har netbank. Med den nye aftale får kunderne mulighed for bedre at følge eventuelle renteudsving på deres lån. Dette er specielt vigtigt i perioder med mange renteændringer, da dette kan betyde, at et låns løbetid forlænges som følge af øgede renter. Finansrådet og Forbrugerrådet har i samarbejde med Finanstilsynet indgået en aftale om information om renteændringer til kunder med variabelt forrentede lån. Forsættes på side 4. >>

2 Frivillige bankrådgivere hjælper udsatte borgere AF MIKAEL WINKLER En række bankansatte stiller deres kompetencer og til dels deres fritid til rådighed i den frivillige gældsrådgivning, der begynder som forsøgsordning i denne måned. Den frivillige gældsrådgivning skal hjælpe socialt udsatte borgere med gældsproblemer. I midten af september begynder 36 bankrådgivere som frivillige gældsrådgivere i nyetablerede rådgiverteams hos organisationerne Kristeligt Studenter-Settlement og KFUM s Sociale Arbejde i Danmark. Her skal bankrådgiverne i deres fritid hjælpe socialt udsatte borgere med at få et overblik over deres økonomi og give dem gode råd til, hvordan de kommer ud af deres gældsproblemer. Ideen er, at borgere, som typisk ikke søger hjælp i banken, kan komme ind fra gaden og få gratis, uvildig rådgivning. Frivillig gældsrådgivning er en forsøgsordning, som blev igangsat af Velfærdsministeriet (nu Indenrigs- og Socialministeriet). Finansrådet støtter ordningen og står for at koordinere rekrutteringen af rådgivere, der gerne vil bruge noget af deres fritid på at hjælpe andre mennesker, som ikke selv kan overskue deres økonomi. Delvist fritidsarbejde Finansrådet opfordrede før sommeren sine medlemmer til at rekruttere frivillige blandt deres medarbejdere. Finansrådets anbefaling var, at medlemmerne lader halvdelen af den tid, som medarbejderne bruger på det frivillige arbejde foregå i arbejdstiden, således at den anden halvdel af tiden er i medarbejdernes fritid. Denne model gør det mere attraktivt for medarbejderne at blive frivillige, og for medlemsvirksomhederne kan det betragtes som et personalegode og som en del af bankens CSR-indsats. Det er en anbefaling, som bankerne har taget til sig, og der har generelt være stor opbakning til projektet fra bankernes side. - Med opbakningen til at få frivillig gældsrådgivning op at stå, går bankerne ind og løfter et medansvar for en gruppe mennesker i vores samfund, som har brug for hjælp med deres økonomi, siger Charlotte Enevoldsen, der er uddannelsespolitisk konsulent i Finansrådet. Finansrådet er med til at etablere frivillig gældsrådgivning i Danmarks tre største byer. Finansrådet har i første omgang skaffet rådgivere til fire rådgivningssteder i Københavnsområdet, et sted i Odense og to steder i Århus, og der er mulighed for på sigt at udvide til andre byer. I KFUM s Sociale Arbejde glæder man sig også til at komme i gang. - Vi er glade for samarbejdet med Finansrådet og overvældede over den store interesse, som banker og sparekasser har vist dette projekt. Vi ved, der er et stort behov for finansiel rådgivning på vores sociale caféer og bosteder, og vi glæder os til at starte tilbuddet op, siger Malene Steen Simonsen, der er projektleder og udviklingskonsulent i KFUM s Sociale Arbejde i Danmark. Mange om budet Interessen for at blive frivillig gældsrådgiver har været stor, og der er mange flere rådgivere, der har meldt sig, end der er behov for i første omgang. De rådgivere, som ikke kommer ud som frivillige fra starten, står på venteliste og vil blive tilbudt en plads, efterhånden som der opstår behov for flere rådgivere. Interessen blandt rådgiverne har været størst i Københavnsområdet. Rådgiverne fungerer som frivillige, ulønnede privatpersoner og repræsenterer aldrig den bank, de til dagligt arbejder for. Som frivillige gældsrådgivere vil de typisk sidde over for en anden type mennesker end dem, de møder i deres daglige arbejde. Målgruppen for rådgivningen er socialt udsatte borgere med en kombination af lav indkomst, stor gæld og lavt rådighedsbeløb. Deres økonomiske situation øger ofte risikoen for eksempelvis udsættelse af egen bolig og marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at de hjælpes på rette vej. Rådgivere bliver klædt på Finansrådet arrangerer et introduktionskursus for alle de frivillige. Her bliver de klædt godt på til at arbejde med frivillig gældsrådgivning, som udover at kræve solide færdigheder og erfaringer inden for privatkunderådgivning også kræver stærke kompetencer inden for kommunikation og psykologi. Forsøgsordningen er finansieret via midler fra satspuljen Partierne bag satspuljeforliget har afsat 16 millioner kroner over fire år til etablering af frivillig gældsrådgivning, hvor udsatte borgere tilbydes økonomisk rådgivning, hjælpes til et overblik over deres gældsproblemer og motiveres til at reducere deres gæld. Velfærdsministeriet (nu Indenrigs- og Socialministeriet) oprettede derfor i efteråret 2008 en pulje til etablering af frivillig gældsrådgivning. Puljen kunne søges af foreninger og organisationer, som ønskede midler til for eksempel administration og lokaler for at kunne etablere frivillig gældsrådgivning. Kristeligt Studenter-Settlement og KFUM s Sociale Arbejde i Danmark var blandt de organisationer, som modtog midler fra puljen i foråret KAPITAL NYHEDSBREV

3 leder Der er skabt et naturligt behov for at rydde op i den finansielle sektor verden over i kølvandet på finanskrisen. I Finansrådet anerkender vi, at der kan være behov for ny regulering på flere områder i bestræbelserne på at finde veje til at undgå, at en lignende krise vil ramme os igen. Vi mener imidlertid også, at det er vigtigt at regulere fremadrettet. Man kan ikke regulere bagudrettet mod fortidens synder. INTERNATIONAL REGULERING, TAK Desuden er det vigtigt, at der så vidt muligt reguleres ens internationalt. Pengestrømmene kender ikke til grænser, og de finansielle markeder er globale. Derfor er det afgørende, at de finansielle virksomheder har den samme platform at agere ud fra. Heldigvis ser det også ud til at verdens lande, centralbanker og bankforeninger overordnet er enige om at arbejde for ens regulering på tværs af landegrænser. På det nyligt afholdte G20-topmøde var der således fokus på strengere krav til landende for at undgå en ny finanskrise. Derudover var der enighed om at koordinere indsatsen landene imellem. Listen over forslag til nye regler fra EU er alenlang. Blandt hovedområderne, hvor EU foreslår nye reguleringer, er: > Regnskabsområdet > Kapitalområdet > Likviditetsområdet > Egenkapitalselementer > Værdipapirhandelsområdet > Corporate Governance > Kreditvurderingsinstitutter > Krisestyring > Tilsynsområdet. I alt er der mere end 100 tiltag undervejs fra EU, der er inddelt i 25 hovedområder. Det er klart, at det vil være overordentligt ressourcekrævende for bankerne at implementere nye regelsæt inden for alle disse i forvejen komplekse områder. Derfor opfordrer Finansrådet kraftigt til, at man herhjemme undlader implementering af danske særregler, eller hvis der skulle være behov for enkelte danske særregler i det mindste først afventer, hvad der kommer udefra, så vi undgår at danske regler kolliderer med de internationale regler og risikerer at skulle dobbeltimplementere. KAPITAL NYT September 2009 Nr årgang. Redaktion og abonnement Finansrådets Hus Amaliegade 7, 1256 København K kapital@finansraadet.dk Telefon Fax Udgiver Finansrådet Redaktionen Redaktør Mikael Winkler (ansvh.), miw@finansraadet.dk. Kommunikationskonsulent Martin Sejer Lützen, msl@finansraadet.dk. Webmaster Helle Jeppesen, hje@finansraadet.dk. Layout Grafisk designer Gitte Blå, gib@finansraadet.dk Udgivelse KAPITAL NYT udkommer ca. 10 gange årligt. ISSN NR. 6. SEPTEMBER

4 >> Forsat fra side 1. Formålet med aftalen er at sikre udlånskunder bedre information om renteændringer. Aftalen omfatter såvel privatkunder som erhvervskunder. Alle kunder med netbank orienteres om renteændringer herigennem. Kunder, der ikke har en netbankaftale, kan tilmelde sig en ordning, hvor de inden for de rammer, den enkelte bank tilbyder, kan vælge at blive orienteret via sms, eller brev. Gratis service Det er hensigten, at servicen skal være gratis. Finansrådet har henstillet til bankerne, at der ikke kræves gebyr for orientering via sms eller e- mail. I forhold til kunder, som ønsker et brev, kan bankerne kræve et gebyr, der dækker omkostningerne. Information om renteændringer har en generel karakter. Det betyder, at orienteringen af kunden indeholder en information om, at renten på udlån er blevet ændret. Meddelelsen indeholder ikke oplysninger om renteændringens konkrete betydning for det enkelte lån. Herefter kan kunden søge information om den konkrete betydning for de udlånsprodukter, kunden har, via kundens netbank, bankens hjemmeside eller via skiltningen i den enkelte bankfilial. Finansrådet opfordrer derfor alle kunder til at tage kontakt til deres bank, hvis de ikke har netbank, og ønsker at modtage besked om renteændringer. Bankerne vil fortsat via annoncer i dagspressen orientere om renteændringer. Behov for at tænke langsigtet AF KONTORCHEF MORTEN FREDERIKSEN, FINANSRÅDET Inden for få år risikerer Danmark at stå med en meget reduceret arbejdsstyrke, en forringet konkurrenceevne og en stor offentlig gæld. Hvis velfærdssamfundet ikke skal krakelere, bør de meget lukrative ordninger for arbejdsdygtige revurderes. Danmark har i forlængelse af finanskrisen oplevet et kraftigt fald i produktionen, og det vil som ventet have store konsekvenser for landets økonomiske tilstand. I den seneste fremskrivning af dansk økonomi forudsiger regeringen et massivt underskud på de offentlige finanser på knap 5 procent af BNP i Det vil betyde, at Danmark for første gang ikke overholder EU s Stabilitets- og Vækstpagt. I en tid med økonomisk nedgang og store offentlige underskud kan det være svært at komme igennem med et budskab om, at der er behov for at tænke langsigtet og gennemføre reformer. Men det er helt nødvendigt. Vi risikerer således inden for ganske få år at stå med en meget reduceret arbejdsstyrke, en forringet konkurrenceevne og have opbygget en stor offentlig gæld, hvis ikke der handles nu. Problemet er, at velfærdssamfundet ikke kan hænge sammen, sådan som tingene er skruet sammen i dag. Finanspolitikken er således ikke holdbar på længere sigt. Dette illustreres tydeligt ved, at hvis der ikke handles, vil det offentlige mangle 14 milliarder kroner hvert år, jf. Arbejdsmarkedskommissionens endelige rapport. Undgå strudsepolitik Derfor er det helt centralt, at politikerne ikke fristes af kortsigtede hensyn og fører strudsepolitik. Udfordringerne går ikke væk af sig selv, og jo længere vi venter med de nødvendige reformer, jo hårdere er vi nødt til at sætte ind. I historisk og international sammenhæng har vi i Danmark været gode til at gennemføre de nødvendige tilpasninger af arbejdsmarkedet. Det skal vi fortsat være. Der er derfor behov for at kigge grundigt i forslagskataloget fra Arbejdsmarkedskommissionen og gennemføre de nødvendige reformer. Det er for eksempel helt oplagt at se nærmere på de meget lukrative ordninger for de arbejdsdygtige. Arbejdsmarkedskommissionens analyser viser, at det danske dagpengesystem er blandt de allermest generøse både når det gælder varighed og niveau. Derfor er det oplagt at skære dagpengeperioden ned og samtidig skabe et sikkerhedsniveau i hårde perioder. Samtidig er danskerne nødt til at blive længere på arbejdsmarkedet, hvorfor det vil være helt naturligt at fjerne efterlønnen de egentligt nedslidte må hjælpes ad anden vej. Højere skat udhuler velfærd Den finanspolitiske holdbarhed kan ikke sikres ved at hæve skatten eller sende regningen videre til næste generation. Allerede i dag betaler danskerne en høj skat, og en øget beskatning vil virke stik imod hensigten. Øget personbeskatning vil mindske incitamentet til at arbejde, og øget virksomhedsbeskatning vil ramme konkurrenceevnen. Begge dele vil udhule fundamentet under velfærdstaten og gøre det svært at sikre de svageste i samfundet på længere sigt. Derimod vil en skattereform, hvor skatten på den sidste tjente krone reduceres, være en oplagt del af løsningen på de finanspolitiske udfordringer. Den seneste skattereform er således fuldt finansieret krone for krone, men vil samtidig give bedre incitamenter til at arbejde. Det vil øge arbejdsudbuddet og dermed give flere skatteindtægter, hvilket forbedrer de offentlige finanser. Det er således helt forkert at tale om, at den seneste skattereform har udhulet de offentlige finanser. Tværtimod vil reduktionen af de marginale skatter medføre en forbedring af de offentlige finanser på længere sigt og dermed forbedres den finanspolitiske holdbarhed. 4 KAPITAL NYHEDSBREV

5 Afgift på aktieomsætning giver ingen mening AF KONTORCHEF HELLE SØBY THYGESEN, FINANSRÅDET S og SF-forslag skader beskæftigelsen, aktieomsætningen, pensionsopsparerne og aktiekulturen og modsvares ikke af nogen fordele udviklingen af integrerede kapitalmarkeder og sætte Danmark på Europakortet som et af de få lande, der har en aktieomsætningsafgift. Tiltaget vil være konkurrenceforvridende for danske borgere og virksomheder. Konsekvensen er, at aktieomsætningen flytter til udlandet. Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis forslag om at genindføre en aktieomsætningsafgift er både ufornuftigt og ulogisk. Børsmæglerforeningen og Finansrådet tager stærkt afstand fra forslaget. Et forslag som ikke bliver mere forståeligt af, at det var SR-regeringen, der åbent erkendte aktieomsætningsafgiftens skadelige effekter og fjernede afgiften i Der er en række grunde til, at forslaget er dårligt: Først og fremmest vil en aktieomsætningsafgift i sagens natur mindske aktieomsætningen, fordi det bliver dyrere at handle aktierne. Mindre handel indebærer dårligere likviditet, hvilket skader kursdannelsen på aktierne. En dårligere kursdannelse på aktierne øger virksomhedernes finansieringsomkostninger og hæmmer kapitalfremskaffelsen. Altså endnu mere pres på virksomhederne og beskæftigelsen i lighed med konsekvenserne af forslaget om en højere selskabsskat. Konkurrenceforvridende Dernæst er de europæiske aktiemarkeder tæt forbundne. En ensidig genindførsel af aktieomsætningsafgiften vil gå imod En væsentlig del af byrden ved en aktieomsætningsafgift vil skulle betales af danske pensionsselskaber og det vil i sidste ende ramme den enkelte pensionsopsparer. Forslaget strider også imod ønsket om en folkelig aktiekultur. I forvejen beskattes aktionærers aktiegevinster (for frie midler) med 28/43 pct. (2010 satser) og det er i forvejen højt sammenlignet med andre lande. Hvad er målet? Afslutningsvis er S og SF s forventede provenu på 4 milliarder kroner ved en aktieomsætningsafgift på 0,25 procent næppe realistisk ikke mindst fordi skattegrundlaget vil glide til udlandet, hvor der ikke pålægges aktieomsætningsafgift. Hvad er mon Socialdemokratiet og Socialistisk Folkepartis egentlige mål med at genindføre en aktieomsætningsafgift, der skader beskæftigelsen, aktieomsætningen, pensionsopsparerne, aktiekulturen og som i øvrigt ikke giver det ønskede provenu? Låneefterspørgsel på stabilt niveau Årlig stigningstakt i udlån 30% 25% Årlig stigningstakt i udlån 20% Nye tal fra Nationalbanken viser, at bankernes udlån til de danske virksomheder har ligget på et stabilt uændret niveau de seneste tre måneder, når der tages højde for sæsonudsving. Pct. 15% 10% 5% 0% Virksomhedernes efterspørgsel efter lån i bankerne lader dermed til at have fundet et nyt stabilt leje. I forhold til situationen for et år siden er udlånet til virksomhederne dog faldet med ca. 5 procent, jf. figuren. -5% -10% jan-04 apr-04 jul-04 okt-04 jan-05 apr-05 jul-05 okt-05 jan-06 apr-06 Ikke-finansielle virksomheder jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 Husholdninger jan-09 apr-09 jul-09 De privates udlån i bankerne er faldet svagt i juli måned med ca. 700 mio. kr., svarende til godt 0,5 procent, når der korrigeres for sæsonudsving. I forhold til samme måned sidste år er udlånet dermed faldet med 2,5 procent., jf. figuren. Det faldende udlån til de private skyldes et fald i de såkaldte forbrugerkreditter og anden kredit, mens udlånet til boligformål er uændret i juli måned i forhold til juni. I forhold til sidste år er udlånet til boligformål dog knap 9 mia. kr. højere i år. Kilde: Nationalbanken og egne beregninger Tallene fra Nationalbanken afspejler således den udvikling, der har været i det private forbrug det seneste halve år. Generelt har danskerne holdt igen med forbruget, hvilket har reduceret efterspørgsel efter lån i bankerne. Yderligere har udbetalingen af SP-pengene mindsket trækket på fx kassekreditter. Samlet trækker dette i retning af lavere udlån til private. mof NR. 6. SEPTEMBER

6 Lavere rentemarginal for virksomheder De seneste tal fra Nationalbanken viser, at rentemarginalen for virksomheder er faldet betydeligt fra juni til juli, nemlig med et halvt procentpoint. Derimod er rentemarginalen for private steget marginalt med 0,1 procentpoint, men den er fortsat på et lavere niveau end i årets første måneder. Rentemarginalen angiver forskellen mellem bankernes indlånsog udlånsrente. Størrelsen på marginalen reflekterer blandt andet det risikobillede, bankerne står over for, og den vil derfor være størst i perioder, hvor økonomien befinder sig i en lavkonjunktur. Marginalen afspejler også de omkostninger, bankerne har ved at sikre sig funding, og de blev øget markant under den finansielle krise. Det seneste fald i virksomhedernes rentemarginal er dermed et tegn på, at der er ved at ske en positiv vending i økonomien. Rentemarginal på pengeinstitutternes udlån Rentemarginal på pengeinstitutternes udlån I tråd med udviklingen i rentemarginalen oplever virksomheder, at prisen på eksisterende lån er faldet betydeligt. Udlånsrenten på eksisterende er-hvervslån er faldet med 0,6 procentpoint i juli. Faldet modsvares dog af en tilsvarende stigning i renten på nye erhvervslån, men denne lånetype udgør alene 5 procent af den samlede udlånsmængde, når der ses bort fra kreditfaciliteter. For private er udlånsrenten for eksisterende lån uændret fra juni til juli måned, mens renten på nyudlån er steget marginalt med 0,1 procentpoint. Samlet set skal man være varsom med at tolke på månedlige ændringer i statistikkerne, men udviklingen i blandt andet rentemarginalen for virksomheder tyder på, at den konjunkturelle afmatning er på retur. aso Renter på pengeinstitutternes udlån Renter på pengeinstitutternes udlån Rentemarginal i pct. point Pct jan-03 apr-03 jul-03 okt-03 jan-04 apr-04 jul-04 okt-04 jan-05 apr-05 jul-05 okt-05 jan-06 apr-06 jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 0 jan-03 apr-03 jul-03 okt-03 jan-04 apr-04 jul-04 okt-04 jan-05 apr-05 jul-05 okt-05 jan-06 apr-06 jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 Virksomheder Husholdningerne Virksomheder, udestående udlån Husholdninger, udestående udlån Virksomheder, nye udlån Husholdninger, nye udlån Færre netbankindbrud Antallet af netbankindbrud er faldende. I årets andet kvartal er der således kun indberettet et enkelt tilfælde, hvor det lykkedes IT-kriminelle at slippe af sted med knap kr. Årets første kvartal bød på 31 indbrud og hvis man sammenholder med tredje og fjerde kvartal 2008, er der stadig tale om en faldende tendens. Tredje kvartal 2008 bød således på 56 netbankindbrud, mens der var 34 indbrud i fjerde kvartal. I alt blev der i 2008 stjålet for 6,5 mio. kr. fra danske netbankkonti. I første halvår af 2009 er tallet lidt over 4 mio. kr. Det proportionalt høje beløb allerede i årets første halvdel kan henføres til et enkeltstående indbrud i en virksomhed. En meget stor del af det samlede beløb for 1. halvdel 2009 blev stjålet ved dette ene indbrud. Over 3,5 millioner danskere ordner deres banksager på nettet, og set i det lys finder Finansrådet, at det er en forsvindende lille andel, der bliver ramt af netbankindbrud. Hvis det alligevel skulle ske, er det vigtigt at være opmærksom på, at bankerne dækker tabet for privatkunder. drl Antal netbankindbrud 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt KAPITAL NYHEDSBREV

7 Hvordan et helt banksystem gik ned - fortællingen om Island AF KONTORCHEF NIELS STORM STENBÆK Den internationale finansielle krise har formentligt ramt Island hårdest af alle. Fra at være en af de økonomier, hvor banksektoren udgjorde den største andel af den samlede økonomi så sent som sidste år, er landets største banker nu overtaget af staten. Men hvordan kunne det gå så galt? De tre største islandske banker, Kaupthing, Glitnir og Landsbanki, ekspanderede kraftigt fra starten af dette årti. I 2003 udgjorde bankernes aktiver under 2 procent af Islands BNP, mens andelen efter 1. kvartal 2008 var over 11 pct. Særligt kendetegnede for de islandske banker var en kraftig eksponering mod udenlandske aktiviteter. Næsten 60 procent af indtjening og udlån kunne således henføres til off-shore forbindelser. Særligt udenlandske internetkonti udgjorde en stor del af balancen. Island kom til at betale prisen ved at have en svag international valuta og være en lille åben økonomi. Den internationale kapital og de investeringer, der hidtil havde strømmet ind, strømmede nu ud af Island. Samtidig havde Island aldrig før haft en finansiel krise og havde således ikke erfaring med håndteringen. Konsekvenserne for islændingene blev mærkbare. Huspriserne er styrtdykket 32 procent på halvandet år, og arbejdsløsheden er nu over 10 procent. Da investeringsbanken Lehman Brothers kollapsede i september 2008, gik det stærkt. Lehman var Glitnirs primære kreditgiver, og det islandske finanstilsyn måtte derfor overtage Glitnir. Udlandet mistede derpå tilliden til hele det islandske banksystem. Indlånskonti tømt på en uge De islandske banker ekspanderede i høj grad via finansiering fra udlandet, men denne kanal var nu nærmest lukket. Samtidig krympede bankernes indlånskonti, fordi de udenlandske investorer og opsparere trak deres penge ud. Primært trak englændere penge ud af deres internet-indlånskonti i Landsbanki s IceSave. Netop IceSave havde på grund af løfter om særdeles høje renter tiltrukket over britiske og hollandske opsparere. Men opsparerne mistede deres indskud i forbindelse med det økonomiske sammenbrud. Landsbanki måtte lukke fire dage senere, og et nyt run startede på Kaunthing Edge, der også håndterede mange internet-indlånskonti. Alt dette skete inden for blot en uge i starten af oktober Erfaringer og hvad nu? Island var et lille land med store banker. Den islandske nationalbank var slet ikke gearet til at bakke op om banksektorens kraftige ekspansion. Mens bankernes egenkapital blev 30-doblet på ti år, blev nationalbankens egenkapital kun tredoblet. Bankerne havde rigeligt med likviditet og aktiver i islandske kroner, men kun lidt udenlandsk valuta. Med andre ord havde nationalbanken slet ikke reserver til at støtte op om den islandske krone. Fraværet af en lender of last ressort viste sig at være et alvorligt problem, da den islandske valuta nærmest kom i frit fald i oktober måned ovenpå bankovertagelserne. Det internationale samfund skred ind senere i Den Internationale Valutafond (IMF) bevilligede 5,1 mia. amerikanske dollars til den islandske stat over de næste tre år, ligesom de skandinaviske lande lavede en hjælpepakke. Pakkerne skal mindske det kraftige statsunderskud, rekapitalisere de tre store banker (så de kan afnationaliseres igen) og give midler til den islandske nationalbank, særligt med henblik på at styrke valutareserven. Der er ligeledes indført en streng kapitalkontrol, så udenlandske investorer kun kan trække renteindtægter ud. Eksport af varer og tjenester er dog tilladt, men et eventuelt overskud skal deponeres i Island. Sammen med en meget høj rente og overskud på handelsbalancen skal disse initiativer være med til at stabilisere den islandske krone. Samtidig har Island med et lille flertal i parlamentet besluttet sig for at søge om medlemskab i EU - særligt med henblik på at indføre euroen i Island. Ansøgningen vil formentlig blive mødt med større velvilje i EU, efter at det islandske parlament har vedtaget at tilbagebetale 26 milliarder kroner over 15 år, som udenlandske investorer har tabt i forbindelse med kollapset i Landsbanki s IceSave. NR. 6. SEPTEMBER

8 Danmarks bedste nye bankrådgivere Finansrådet har netop uddelt priser til fem bankansatte, der har opnået landets højeste gennemsnit på hver deres finansielle uddannelse. De fem prismodtagere får hver en check på kroner for deres flotte resultater, der består af 10- og 12- taller på stribe. De passer dermed fint ind i kategorien Danmarks bedste nye bankrådgivere. Finansrådet uddelte priser for fire uddannelser, mens prisen for bedste finanselev uddeles i fællesskab med Finansrådet, Realkreditrådet og Forsikring & Pension. De fem prismodtagere er valgt på baggrund af deres afsluttende opgave og de øvrige karakterer, de har opnået under uddannelsen. Tre af prismodtagerne er ansat i Jyske Bank, og derfor blev tre priser overrakt af Finansrådets uddannelseschef Peter Frederiksen på Jyske Banks kursusejendom Gl. Skovridergaard ved Silkeborg. - Det er en rigtig flot personlig indsats, vi her fejrer. Vi lægger stor vægt på, at medarbejderne udvikler sig og bliver dygtigere. Dermed matcher de udviklingen i samfundet. Det bliver mere og mere komplekst at rådgive kunderne, fordi kunderne tilegner sig stadig mere viden, sagde Jyske Banks HR-direktør Knud Nørbo ved prisoverrækkelsen. De fem prismodtagere: > HD 2. del i Finansiel Rådgivning: Esben Herold Lange, 28, år, erhvervsrådgiver i Jyske Bank i Skive. > Finansøkonomuddannelsen: Elly Sandahl Østerbøg, 26 år, trainee i Jyske Bank i Århus. > Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning: Tina Risbjerg Christensen, 25 år, rådgiver i Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse i Billund. > Finansuddannelsen: Anton Holmegaard, 22 år, finanselev i Jyske Bank i Nyborg. > FlexFinans : Dorthe Andersen, 38 år, kunderådgiver i Sydbank i Hornsyld. msl Fra venstre: Anton Holmegaard, Finansrådets uddannelseschef Peter Frederiksen, Elly Sandahl Østerbøg og Esben Herold Lange. En finanskarriere er stadig attraktiv På trods af finanskrise og negativ medieomtale anser de unge stadig en karriere i den finansielle sektor som attraktiv. Antallet af nye studerende på finansøkonom-uddannelsen og professionsbachelor i finans er samlet set det største nogensinde. Ikke færre end 1304 personer har søgt ind på de to uddannelser via den koordinerede tilmelding, KOT. Det er næsten 100 studerende flere end sidste års gamle rekord på 1211 studerende. Fremgangen for de to fuldtidsuddannelser hænger til dels sammen med en halvering af antallet af finanselever i bankerne fra 2008 til Således er der i 2009 blevet ansat i alt 277 finanselever mod 615 i Bankerne har reduceret antallet af finanselever for at erstatte dem med finansøkonomer, men også den nuværende konjunktursituation har betydning. Akademiuddannelsen, der ligesom elevuddannelsen kombinerer uddannelse med ansættelse i banken, er fortsat populær. Med 2613 tilmeldte er optaget på niveau med 2007, men dog en nedgang på ca. 11 procent fra rekorden i cbc Uddannelse før teknologi I forbindelse med regeringens finanslovsforslag ser Finansrådet positivt på regeringens fortsatte satsning på forskning og udvikling som en vej ud af krisen. Men Finansrådet er uenig i prioriteringen af midlerne i Globaliseringspuljen. - Satsningen på 1 mio. kr. til nye højteknologiske laboratorier er ensidig og en markant skævvridning af det danske forskningslandskab. Til sammenligning afsættes der kun 100 mio. kr. årligt til at løfte det lave uddannelsestaxameter på de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser. Det beløb er mindre, end regeringen foreslår at anvende på at nedrive bygninger i udkantsområder i 2010, siger Knud Henning Andersen, underdirektør i Finansrådet. Finansrådet opfordrer derfor partierne i Globaliseringsforligskredsen til at prioritere uddannelse markant højere, både ved at løfte det lave taxameter med 550 mio. kr. om året (en stigning på 25 procent) og ved at satse på at udvikle de professionsrettede videregående uddannelser. - Det er nu, investeringerne i fremtidens arbejdskraft og vækst skal i gang. Derfor bør politikerne prioritere midler til videncentre på professionshøjskoler og erhvervsakademier, siger Knud Henning Andersen. cmi 8 KAPITAL NYHEDSBREV

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat april, maj og juni 2001 side 3 Resultat for 1. halvår 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig

Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Efter flere år med faldende udlån øger bankerne igen for alvor udlånet til virksomhederne. Den øgede aktivitet går dog stadig

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Finanslovsaftalen for 13 på beskæftigelsesområdet Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel i september 1 Internationalt Stigende amerikansk beskæftigelse

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

ANALYSENOTAT Aktiekursfald aflyser ikke opsvinget

ANALYSENOTAT Aktiekursfald aflyser ikke opsvinget Nov 01, 2017 Nov 03, 2017 Nov 07, 2017 Nov 09, 2017 Nov 13, 2017 Nov 15, 2017 Nov 17, 2017 Nov 21, 2017 Nov 24, 2017 Nov 28, 2017 Nov 30, 2017 Dec 04, 2017 Dec 06, 2017 Dec 08, 2017 Dec 12, 2017 Dec 14,

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt !

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt ! NØGLETAL UGE 12 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 2.728.761! Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom & Steen Bocian, cheføkonom. Den forgangne uges klart vigtigste økonomiske nøgletal var tallene

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked 01-10-2017 01-11-2017 01-12-2017 01-01-2018 01-02-2018 01-03-2018 01-04-2018 01-05-2018 01-06-2018 01-07-2018 01-08-2018 01-09-2018 01-10-2018 NØGLETAL UGE 41 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol og højere forbrug i maj

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol og højere forbrug i maj jan-16 mar-16 maj-16 jul-16 sep-16 nov-16 jan-17 mar-17 maj-17 jul-17 sep-17 nov-17 jan-18 mar-18 maj-18 NØGLETAL UGE 23 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol og højere forbrug i maj Af: Kristian Skriver, økonom

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Fremskridt med den økonomiske situation

Fremskridt med den økonomiske situation #EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Mindre optimistiske forbrugere

Mindre optimistiske forbrugere NØGLETAL UGE 51 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Mindre optimistiske forbrugere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge er der kommet nye tal, der er med til at tegne det aktuelle

Læs mere

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Danmark er dårligt rustet til en ny krise

Danmark er dårligt rustet til en ny krise Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere NØGLETAL UGE 24 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge kom der nye meldinger fra ECB. Her annoncerede Mario Draghi

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Et årti med underskud på de offentlige finanser

Et årti med underskud på de offentlige finanser Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar

Læs mere

BNP faldt for andet kvartal i træk

BNP faldt for andet kvartal i træk BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere

Læs mere

Det peger op for renten

Det peger op for renten Det peger op for renten Renterekorderne lever på lånt tid. Siden finanskrisen har den europæiske centralbank, ECB, holdt de europæiske renter, herunder danske boligrenter, rekordlave. Formålet har været

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får hver fjerde ansøger afslag på ønsket om forhøjelse af kassekreditten. Det viser, der stadig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Fortsat pæn indtjening i bankerne

Fortsat pæn indtjening i bankerne Fortsat pæn indtjening i bankerne De danske bank- og realkreditkoncerner har fortsat pæn indtjening, selv om resultatet er lidt lavere i 1. halvår 2018 end i samme periode i 2017. Sektoren opbygger fortsat

Læs mere

Af Mette Hørdum Larsen Økonom i LO

Af Mette Hørdum Larsen Økonom i LO ANALYSE Der er IKKE generel mangel på hænder Torsdag den 14. juni 2018 Der er ikke tegn på, at vi er på vej ind i en situation med skrigende mangel på hænder. Intet tyder på at økonomien er ved at overophede,

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi NØGLETAL UGE 35 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for væksten i dansk økonomi i 2. kvartal. Det er særlig

Læs mere

Revisorbranchens Ekspertpanel. Barrierer for vækst og produktivitet

Revisorbranchens Ekspertpanel. Barrierer for vækst og produktivitet Revisorbranchens Ekspertpanel Barrierer for vækst og produktivitet September Revisorbranchens Ekspertpanel 31.8. Indledning Hvordan står det til med væksten og produktiviteten ude i virksomhederne? Hvilke

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Lastbiler på sporet af økonomisk vækst

Lastbiler på sporet af økonomisk vækst NØGLETAL UGE 40 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lastbiler på sporet af økonomisk vækst Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge har været relativ stilfærdig for dansk økonomi. Dét

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Glade vismænd eller realistisk regering

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Glade vismænd eller realistisk regering NØGLETAL UGE 22 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Glade vismænd eller realistisk regering Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge blev vi rigere på prognoser for dansk økonomi.

Læs mere

USA. Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Lønstigninger (YoY), procent

USA. Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Lønstigninger (YoY), procent Konjunktur / Politik 15-11-2017 1 USA Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Da de to foregående måneders rapporter blev opjusteret

Læs mere

Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig

Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Grønt lys til det aktuelle opsving

Grønt lys til det aktuelle opsving November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5

Læs mere

Pressemeddelelse Årsrapport

Pressemeddelelse Årsrapport Pressemeddelelse Årsrapport 2009 Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Underskud på trods af fortsat flot fremgang for basisforretningen På trods af et flot

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres

NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN Den seneste uge har været rimeligt stille på nøgletalsfronten. Det mest interessante nøgletal

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Analyse: Byggesektoren fordobler indtjeningen

Analyse: Byggesektoren fordobler indtjeningen Pressemeddelelse 13. juli 213 Analyse: Byggesektoren fordobler indtjeningen En aktuel analyse af de første 7.5 212-regnskaber fra danske byggevirksomheder viser en markant indtjeningsfremgang på næsten

Læs mere

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix PRIORITERING Blå vælgere: Nej, pengene ligger ikke bedst i vores lommer Af Irene Manteufel Fredag den 9. juni 2017 To ud af tre danskere vil have velfærd fremfor skattelettelser. Selv blandt blå bloks

Læs mere

Tryghed i din økonomi

Tryghed i din økonomi Tryghed i din økonomi Velkommen i Sparekassen Faaborg Sparekassen Faaborg er en bank med rødderne solidt plantet i den fynske muld. Lige siden stiftelsen i 1846, hvor 24 borgere i Faaborg hver indskød,

Læs mere

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe. JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.

Læs mere

SMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen

SMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent KHPE@di.dk, 3377 3432 JANUAR 2018 SMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen SMV erne har i den grad lagt krisen bag sig. Beskæftigelsen i de små og

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Danske renter falder

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Danske renter falder NØGLETAL UGE 5 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Danske renter falder Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge kom de økonomiske vismænd med deres forårsrapport, der blandt andet indeholder en ny prognose

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere