Renteændringer på mail og sms

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Renteændringer på mail og sms"

Transkript

1 Finansrådets Nyhedsbrev nr. 6. september 2009 INDHOLD 1 Renteændringer på mail og sms 2 Frivillige bankrådgivere hjælper udsatte borgere 3 Leder: International regulering, tak 4 Behov for at tænke langsigtet 5 Afgift på aktieomsætning giver ingen mening 5 Låneefterspørgsel på stabilt niveau 6 Lavere rentemarginal for virksomheder Færre netbankindbrud 7 Hvordan et helt banksystem gik ned - fortællingen om Island 8 Danmarks bedste nye bankrådgivere En finanskarriere er stadig attraktiv Uddannelse før teknologi Renteændringer på mail og sms AF KONTORCHEF JEANNE BLYT, FINANSRÅDET Det er ikke længere nødvendigt at holde avis eller være netbankunde for at holde sig opdateret med bankernes renteændringer. En ny aftale mellem Finansrådet, Forbrugerrådet og Finanstilsynet betyder, at kunderne nu kan få bankens renteændringer sendt på sms, i en mail eller i et brev. Fra 1. oktober 2009 vil alle kunder i banker, der ikke har netbank, få mulighed for at tilmelde sig en ordning, hvorefter de kan få direkte besked om, at deres bank har foretaget en renteændring på deres lån. Er man netbankkunde, får man automatisk oplysningen. Det skønnes, at ca. 60 pct. af kunderne har netbank. Med den nye aftale får kunderne mulighed for bedre at følge eventuelle renteudsving på deres lån. Dette er specielt vigtigt i perioder med mange renteændringer, da dette kan betyde, at et låns løbetid forlænges som følge af øgede renter. Finansrådet og Forbrugerrådet har i samarbejde med Finanstilsynet indgået en aftale om information om renteændringer til kunder med variabelt forrentede lån. Forsættes på side 4. >>

2 Frivillige bankrådgivere hjælper udsatte borgere AF MIKAEL WINKLER En række bankansatte stiller deres kompetencer og til dels deres fritid til rådighed i den frivillige gældsrådgivning, der begynder som forsøgsordning i denne måned. Den frivillige gældsrådgivning skal hjælpe socialt udsatte borgere med gældsproblemer. I midten af september begynder 36 bankrådgivere som frivillige gældsrådgivere i nyetablerede rådgiverteams hos organisationerne Kristeligt Studenter-Settlement og KFUM s Sociale Arbejde i Danmark. Her skal bankrådgiverne i deres fritid hjælpe socialt udsatte borgere med at få et overblik over deres økonomi og give dem gode råd til, hvordan de kommer ud af deres gældsproblemer. Ideen er, at borgere, som typisk ikke søger hjælp i banken, kan komme ind fra gaden og få gratis, uvildig rådgivning. Frivillig gældsrådgivning er en forsøgsordning, som blev igangsat af Velfærdsministeriet (nu Indenrigs- og Socialministeriet). Finansrådet støtter ordningen og står for at koordinere rekrutteringen af rådgivere, der gerne vil bruge noget af deres fritid på at hjælpe andre mennesker, som ikke selv kan overskue deres økonomi. Delvist fritidsarbejde Finansrådet opfordrede før sommeren sine medlemmer til at rekruttere frivillige blandt deres medarbejdere. Finansrådets anbefaling var, at medlemmerne lader halvdelen af den tid, som medarbejderne bruger på det frivillige arbejde foregå i arbejdstiden, således at den anden halvdel af tiden er i medarbejdernes fritid. Denne model gør det mere attraktivt for medarbejderne at blive frivillige, og for medlemsvirksomhederne kan det betragtes som et personalegode og som en del af bankens CSR-indsats. Det er en anbefaling, som bankerne har taget til sig, og der har generelt være stor opbakning til projektet fra bankernes side. - Med opbakningen til at få frivillig gældsrådgivning op at stå, går bankerne ind og løfter et medansvar for en gruppe mennesker i vores samfund, som har brug for hjælp med deres økonomi, siger Charlotte Enevoldsen, der er uddannelsespolitisk konsulent i Finansrådet. Finansrådet er med til at etablere frivillig gældsrådgivning i Danmarks tre største byer. Finansrådet har i første omgang skaffet rådgivere til fire rådgivningssteder i Københavnsområdet, et sted i Odense og to steder i Århus, og der er mulighed for på sigt at udvide til andre byer. I KFUM s Sociale Arbejde glæder man sig også til at komme i gang. - Vi er glade for samarbejdet med Finansrådet og overvældede over den store interesse, som banker og sparekasser har vist dette projekt. Vi ved, der er et stort behov for finansiel rådgivning på vores sociale caféer og bosteder, og vi glæder os til at starte tilbuddet op, siger Malene Steen Simonsen, der er projektleder og udviklingskonsulent i KFUM s Sociale Arbejde i Danmark. Mange om budet Interessen for at blive frivillig gældsrådgiver har været stor, og der er mange flere rådgivere, der har meldt sig, end der er behov for i første omgang. De rådgivere, som ikke kommer ud som frivillige fra starten, står på venteliste og vil blive tilbudt en plads, efterhånden som der opstår behov for flere rådgivere. Interessen blandt rådgiverne har været størst i Københavnsområdet. Rådgiverne fungerer som frivillige, ulønnede privatpersoner og repræsenterer aldrig den bank, de til dagligt arbejder for. Som frivillige gældsrådgivere vil de typisk sidde over for en anden type mennesker end dem, de møder i deres daglige arbejde. Målgruppen for rådgivningen er socialt udsatte borgere med en kombination af lav indkomst, stor gæld og lavt rådighedsbeløb. Deres økonomiske situation øger ofte risikoen for eksempelvis udsættelse af egen bolig og marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at de hjælpes på rette vej. Rådgivere bliver klædt på Finansrådet arrangerer et introduktionskursus for alle de frivillige. Her bliver de klædt godt på til at arbejde med frivillig gældsrådgivning, som udover at kræve solide færdigheder og erfaringer inden for privatkunderådgivning også kræver stærke kompetencer inden for kommunikation og psykologi. Forsøgsordningen er finansieret via midler fra satspuljen Partierne bag satspuljeforliget har afsat 16 millioner kroner over fire år til etablering af frivillig gældsrådgivning, hvor udsatte borgere tilbydes økonomisk rådgivning, hjælpes til et overblik over deres gældsproblemer og motiveres til at reducere deres gæld. Velfærdsministeriet (nu Indenrigs- og Socialministeriet) oprettede derfor i efteråret 2008 en pulje til etablering af frivillig gældsrådgivning. Puljen kunne søges af foreninger og organisationer, som ønskede midler til for eksempel administration og lokaler for at kunne etablere frivillig gældsrådgivning. Kristeligt Studenter-Settlement og KFUM s Sociale Arbejde i Danmark var blandt de organisationer, som modtog midler fra puljen i foråret KAPITAL NYHEDSBREV

3 leder Der er skabt et naturligt behov for at rydde op i den finansielle sektor verden over i kølvandet på finanskrisen. I Finansrådet anerkender vi, at der kan være behov for ny regulering på flere områder i bestræbelserne på at finde veje til at undgå, at en lignende krise vil ramme os igen. Vi mener imidlertid også, at det er vigtigt at regulere fremadrettet. Man kan ikke regulere bagudrettet mod fortidens synder. INTERNATIONAL REGULERING, TAK Desuden er det vigtigt, at der så vidt muligt reguleres ens internationalt. Pengestrømmene kender ikke til grænser, og de finansielle markeder er globale. Derfor er det afgørende, at de finansielle virksomheder har den samme platform at agere ud fra. Heldigvis ser det også ud til at verdens lande, centralbanker og bankforeninger overordnet er enige om at arbejde for ens regulering på tværs af landegrænser. På det nyligt afholdte G20-topmøde var der således fokus på strengere krav til landende for at undgå en ny finanskrise. Derudover var der enighed om at koordinere indsatsen landene imellem. Listen over forslag til nye regler fra EU er alenlang. Blandt hovedområderne, hvor EU foreslår nye reguleringer, er: > Regnskabsområdet > Kapitalområdet > Likviditetsområdet > Egenkapitalselementer > Værdipapirhandelsområdet > Corporate Governance > Kreditvurderingsinstitutter > Krisestyring > Tilsynsområdet. I alt er der mere end 100 tiltag undervejs fra EU, der er inddelt i 25 hovedområder. Det er klart, at det vil være overordentligt ressourcekrævende for bankerne at implementere nye regelsæt inden for alle disse i forvejen komplekse områder. Derfor opfordrer Finansrådet kraftigt til, at man herhjemme undlader implementering af danske særregler, eller hvis der skulle være behov for enkelte danske særregler i det mindste først afventer, hvad der kommer udefra, så vi undgår at danske regler kolliderer med de internationale regler og risikerer at skulle dobbeltimplementere. KAPITAL NYT September 2009 Nr årgang. Redaktion og abonnement Finansrådets Hus Amaliegade 7, 1256 København K Telefon Fax Udgiver Finansrådet Redaktionen Redaktør Mikael Winkler (ansvh.), Kommunikationskonsulent Martin Sejer Lützen, Webmaster Helle Jeppesen, Layout Grafisk designer Gitte Blå, Udgivelse KAPITAL NYT udkommer ca. 10 gange årligt. ISSN NR. 6. SEPTEMBER

4 >> Forsat fra side 1. Formålet med aftalen er at sikre udlånskunder bedre information om renteændringer. Aftalen omfatter såvel privatkunder som erhvervskunder. Alle kunder med netbank orienteres om renteændringer herigennem. Kunder, der ikke har en netbankaftale, kan tilmelde sig en ordning, hvor de inden for de rammer, den enkelte bank tilbyder, kan vælge at blive orienteret via sms, eller brev. Gratis service Det er hensigten, at servicen skal være gratis. Finansrådet har henstillet til bankerne, at der ikke kræves gebyr for orientering via sms eller e- mail. I forhold til kunder, som ønsker et brev, kan bankerne kræve et gebyr, der dækker omkostningerne. Information om renteændringer har en generel karakter. Det betyder, at orienteringen af kunden indeholder en information om, at renten på udlån er blevet ændret. Meddelelsen indeholder ikke oplysninger om renteændringens konkrete betydning for det enkelte lån. Herefter kan kunden søge information om den konkrete betydning for de udlånsprodukter, kunden har, via kundens netbank, bankens hjemmeside eller via skiltningen i den enkelte bankfilial. Finansrådet opfordrer derfor alle kunder til at tage kontakt til deres bank, hvis de ikke har netbank, og ønsker at modtage besked om renteændringer. Bankerne vil fortsat via annoncer i dagspressen orientere om renteændringer. Behov for at tænke langsigtet AF KONTORCHEF MORTEN FREDERIKSEN, FINANSRÅDET Inden for få år risikerer Danmark at stå med en meget reduceret arbejdsstyrke, en forringet konkurrenceevne og en stor offentlig gæld. Hvis velfærdssamfundet ikke skal krakelere, bør de meget lukrative ordninger for arbejdsdygtige revurderes. Danmark har i forlængelse af finanskrisen oplevet et kraftigt fald i produktionen, og det vil som ventet have store konsekvenser for landets økonomiske tilstand. I den seneste fremskrivning af dansk økonomi forudsiger regeringen et massivt underskud på de offentlige finanser på knap 5 procent af BNP i Det vil betyde, at Danmark for første gang ikke overholder EU s Stabilitets- og Vækstpagt. I en tid med økonomisk nedgang og store offentlige underskud kan det være svært at komme igennem med et budskab om, at der er behov for at tænke langsigtet og gennemføre reformer. Men det er helt nødvendigt. Vi risikerer således inden for ganske få år at stå med en meget reduceret arbejdsstyrke, en forringet konkurrenceevne og have opbygget en stor offentlig gæld, hvis ikke der handles nu. Problemet er, at velfærdssamfundet ikke kan hænge sammen, sådan som tingene er skruet sammen i dag. Finanspolitikken er således ikke holdbar på længere sigt. Dette illustreres tydeligt ved, at hvis der ikke handles, vil det offentlige mangle 14 milliarder kroner hvert år, jf. Arbejdsmarkedskommissionens endelige rapport. Undgå strudsepolitik Derfor er det helt centralt, at politikerne ikke fristes af kortsigtede hensyn og fører strudsepolitik. Udfordringerne går ikke væk af sig selv, og jo længere vi venter med de nødvendige reformer, jo hårdere er vi nødt til at sætte ind. I historisk og international sammenhæng har vi i Danmark været gode til at gennemføre de nødvendige tilpasninger af arbejdsmarkedet. Det skal vi fortsat være. Der er derfor behov for at kigge grundigt i forslagskataloget fra Arbejdsmarkedskommissionen og gennemføre de nødvendige reformer. Det er for eksempel helt oplagt at se nærmere på de meget lukrative ordninger for de arbejdsdygtige. Arbejdsmarkedskommissionens analyser viser, at det danske dagpengesystem er blandt de allermest generøse både når det gælder varighed og niveau. Derfor er det oplagt at skære dagpengeperioden ned og samtidig skabe et sikkerhedsniveau i hårde perioder. Samtidig er danskerne nødt til at blive længere på arbejdsmarkedet, hvorfor det vil være helt naturligt at fjerne efterlønnen de egentligt nedslidte må hjælpes ad anden vej. Højere skat udhuler velfærd Den finanspolitiske holdbarhed kan ikke sikres ved at hæve skatten eller sende regningen videre til næste generation. Allerede i dag betaler danskerne en høj skat, og en øget beskatning vil virke stik imod hensigten. Øget personbeskatning vil mindske incitamentet til at arbejde, og øget virksomhedsbeskatning vil ramme konkurrenceevnen. Begge dele vil udhule fundamentet under velfærdstaten og gøre det svært at sikre de svageste i samfundet på længere sigt. Derimod vil en skattereform, hvor skatten på den sidste tjente krone reduceres, være en oplagt del af løsningen på de finanspolitiske udfordringer. Den seneste skattereform er således fuldt finansieret krone for krone, men vil samtidig give bedre incitamenter til at arbejde. Det vil øge arbejdsudbuddet og dermed give flere skatteindtægter, hvilket forbedrer de offentlige finanser. Det er således helt forkert at tale om, at den seneste skattereform har udhulet de offentlige finanser. Tværtimod vil reduktionen af de marginale skatter medføre en forbedring af de offentlige finanser på længere sigt og dermed forbedres den finanspolitiske holdbarhed. 4 KAPITAL NYHEDSBREV

5 Afgift på aktieomsætning giver ingen mening AF KONTORCHEF HELLE SØBY THYGESEN, FINANSRÅDET S og SF-forslag skader beskæftigelsen, aktieomsætningen, pensionsopsparerne og aktiekulturen og modsvares ikke af nogen fordele udviklingen af integrerede kapitalmarkeder og sætte Danmark på Europakortet som et af de få lande, der har en aktieomsætningsafgift. Tiltaget vil være konkurrenceforvridende for danske borgere og virksomheder. Konsekvensen er, at aktieomsætningen flytter til udlandet. Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis forslag om at genindføre en aktieomsætningsafgift er både ufornuftigt og ulogisk. Børsmæglerforeningen og Finansrådet tager stærkt afstand fra forslaget. Et forslag som ikke bliver mere forståeligt af, at det var SR-regeringen, der åbent erkendte aktieomsætningsafgiftens skadelige effekter og fjernede afgiften i Der er en række grunde til, at forslaget er dårligt: Først og fremmest vil en aktieomsætningsafgift i sagens natur mindske aktieomsætningen, fordi det bliver dyrere at handle aktierne. Mindre handel indebærer dårligere likviditet, hvilket skader kursdannelsen på aktierne. En dårligere kursdannelse på aktierne øger virksomhedernes finansieringsomkostninger og hæmmer kapitalfremskaffelsen. Altså endnu mere pres på virksomhederne og beskæftigelsen i lighed med konsekvenserne af forslaget om en højere selskabsskat. Konkurrenceforvridende Dernæst er de europæiske aktiemarkeder tæt forbundne. En ensidig genindførsel af aktieomsætningsafgiften vil gå imod En væsentlig del af byrden ved en aktieomsætningsafgift vil skulle betales af danske pensionsselskaber og det vil i sidste ende ramme den enkelte pensionsopsparer. Forslaget strider også imod ønsket om en folkelig aktiekultur. I forvejen beskattes aktionærers aktiegevinster (for frie midler) med 28/43 pct. (2010 satser) og det er i forvejen højt sammenlignet med andre lande. Hvad er målet? Afslutningsvis er S og SF s forventede provenu på 4 milliarder kroner ved en aktieomsætningsafgift på 0,25 procent næppe realistisk ikke mindst fordi skattegrundlaget vil glide til udlandet, hvor der ikke pålægges aktieomsætningsafgift. Hvad er mon Socialdemokratiet og Socialistisk Folkepartis egentlige mål med at genindføre en aktieomsætningsafgift, der skader beskæftigelsen, aktieomsætningen, pensionsopsparerne, aktiekulturen og som i øvrigt ikke giver det ønskede provenu? Låneefterspørgsel på stabilt niveau Årlig stigningstakt i udlån 30% 25% Årlig stigningstakt i udlån 20% Nye tal fra Nationalbanken viser, at bankernes udlån til de danske virksomheder har ligget på et stabilt uændret niveau de seneste tre måneder, når der tages højde for sæsonudsving. Pct. 15% 10% 5% 0% Virksomhedernes efterspørgsel efter lån i bankerne lader dermed til at have fundet et nyt stabilt leje. I forhold til situationen for et år siden er udlånet til virksomhederne dog faldet med ca. 5 procent, jf. figuren. -5% -10% jan-04 apr-04 jul-04 okt-04 jan-05 apr-05 jul-05 okt-05 jan-06 apr-06 Ikke-finansielle virksomheder jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 Husholdninger jan-09 apr-09 jul-09 De privates udlån i bankerne er faldet svagt i juli måned med ca. 700 mio. kr., svarende til godt 0,5 procent, når der korrigeres for sæsonudsving. I forhold til samme måned sidste år er udlånet dermed faldet med 2,5 procent., jf. figuren. Det faldende udlån til de private skyldes et fald i de såkaldte forbrugerkreditter og anden kredit, mens udlånet til boligformål er uændret i juli måned i forhold til juni. I forhold til sidste år er udlånet til boligformål dog knap 9 mia. kr. højere i år. Kilde: Nationalbanken og egne beregninger Tallene fra Nationalbanken afspejler således den udvikling, der har været i det private forbrug det seneste halve år. Generelt har danskerne holdt igen med forbruget, hvilket har reduceret efterspørgsel efter lån i bankerne. Yderligere har udbetalingen af SP-pengene mindsket trækket på fx kassekreditter. Samlet trækker dette i retning af lavere udlån til private. mof NR. 6. SEPTEMBER

6 Lavere rentemarginal for virksomheder De seneste tal fra Nationalbanken viser, at rentemarginalen for virksomheder er faldet betydeligt fra juni til juli, nemlig med et halvt procentpoint. Derimod er rentemarginalen for private steget marginalt med 0,1 procentpoint, men den er fortsat på et lavere niveau end i årets første måneder. Rentemarginalen angiver forskellen mellem bankernes indlånsog udlånsrente. Størrelsen på marginalen reflekterer blandt andet det risikobillede, bankerne står over for, og den vil derfor være størst i perioder, hvor økonomien befinder sig i en lavkonjunktur. Marginalen afspejler også de omkostninger, bankerne har ved at sikre sig funding, og de blev øget markant under den finansielle krise. Det seneste fald i virksomhedernes rentemarginal er dermed et tegn på, at der er ved at ske en positiv vending i økonomien. Rentemarginal på pengeinstitutternes udlån Rentemarginal på pengeinstitutternes udlån I tråd med udviklingen i rentemarginalen oplever virksomheder, at prisen på eksisterende lån er faldet betydeligt. Udlånsrenten på eksisterende er-hvervslån er faldet med 0,6 procentpoint i juli. Faldet modsvares dog af en tilsvarende stigning i renten på nye erhvervslån, men denne lånetype udgør alene 5 procent af den samlede udlånsmængde, når der ses bort fra kreditfaciliteter. For private er udlånsrenten for eksisterende lån uændret fra juni til juli måned, mens renten på nyudlån er steget marginalt med 0,1 procentpoint. Samlet set skal man være varsom med at tolke på månedlige ændringer i statistikkerne, men udviklingen i blandt andet rentemarginalen for virksomheder tyder på, at den konjunkturelle afmatning er på retur. aso Renter på pengeinstitutternes udlån Renter på pengeinstitutternes udlån Rentemarginal i pct. point Pct jan-03 apr-03 jul-03 okt-03 jan-04 apr-04 jul-04 okt-04 jan-05 apr-05 jul-05 okt-05 jan-06 apr-06 jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 0 jan-03 apr-03 jul-03 okt-03 jan-04 apr-04 jul-04 okt-04 jan-05 apr-05 jul-05 okt-05 jan-06 apr-06 jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 Virksomheder Husholdningerne Virksomheder, udestående udlån Husholdninger, udestående udlån Virksomheder, nye udlån Husholdninger, nye udlån Færre netbankindbrud Antallet af netbankindbrud er faldende. I årets andet kvartal er der således kun indberettet et enkelt tilfælde, hvor det lykkedes IT-kriminelle at slippe af sted med knap kr. Årets første kvartal bød på 31 indbrud og hvis man sammenholder med tredje og fjerde kvartal 2008, er der stadig tale om en faldende tendens. Tredje kvartal 2008 bød således på 56 netbankindbrud, mens der var 34 indbrud i fjerde kvartal. I alt blev der i 2008 stjålet for 6,5 mio. kr. fra danske netbankkonti. I første halvår af 2009 er tallet lidt over 4 mio. kr. Det proportionalt høje beløb allerede i årets første halvdel kan henføres til et enkeltstående indbrud i en virksomhed. En meget stor del af det samlede beløb for 1. halvdel 2009 blev stjålet ved dette ene indbrud. Over 3,5 millioner danskere ordner deres banksager på nettet, og set i det lys finder Finansrådet, at det er en forsvindende lille andel, der bliver ramt af netbankindbrud. Hvis det alligevel skulle ske, er det vigtigt at være opmærksom på, at bankerne dækker tabet for privatkunder. drl Antal netbankindbrud 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt KAPITAL NYHEDSBREV

7 Hvordan et helt banksystem gik ned - fortællingen om Island AF KONTORCHEF NIELS STORM STENBÆK Den internationale finansielle krise har formentligt ramt Island hårdest af alle. Fra at være en af de økonomier, hvor banksektoren udgjorde den største andel af den samlede økonomi så sent som sidste år, er landets største banker nu overtaget af staten. Men hvordan kunne det gå så galt? De tre største islandske banker, Kaupthing, Glitnir og Landsbanki, ekspanderede kraftigt fra starten af dette årti. I 2003 udgjorde bankernes aktiver under 2 procent af Islands BNP, mens andelen efter 1. kvartal 2008 var over 11 pct. Særligt kendetegnede for de islandske banker var en kraftig eksponering mod udenlandske aktiviteter. Næsten 60 procent af indtjening og udlån kunne således henføres til off-shore forbindelser. Særligt udenlandske internetkonti udgjorde en stor del af balancen. Island kom til at betale prisen ved at have en svag international valuta og være en lille åben økonomi. Den internationale kapital og de investeringer, der hidtil havde strømmet ind, strømmede nu ud af Island. Samtidig havde Island aldrig før haft en finansiel krise og havde således ikke erfaring med håndteringen. Konsekvenserne for islændingene blev mærkbare. Huspriserne er styrtdykket 32 procent på halvandet år, og arbejdsløsheden er nu over 10 procent. Da investeringsbanken Lehman Brothers kollapsede i september 2008, gik det stærkt. Lehman var Glitnirs primære kreditgiver, og det islandske finanstilsyn måtte derfor overtage Glitnir. Udlandet mistede derpå tilliden til hele det islandske banksystem. Indlånskonti tømt på en uge De islandske banker ekspanderede i høj grad via finansiering fra udlandet, men denne kanal var nu nærmest lukket. Samtidig krympede bankernes indlånskonti, fordi de udenlandske investorer og opsparere trak deres penge ud. Primært trak englændere penge ud af deres internet-indlånskonti i Landsbanki s IceSave. Netop IceSave havde på grund af løfter om særdeles høje renter tiltrukket over britiske og hollandske opsparere. Men opsparerne mistede deres indskud i forbindelse med det økonomiske sammenbrud. Landsbanki måtte lukke fire dage senere, og et nyt run startede på Kaunthing Edge, der også håndterede mange internet-indlånskonti. Alt dette skete inden for blot en uge i starten af oktober Erfaringer og hvad nu? Island var et lille land med store banker. Den islandske nationalbank var slet ikke gearet til at bakke op om banksektorens kraftige ekspansion. Mens bankernes egenkapital blev 30-doblet på ti år, blev nationalbankens egenkapital kun tredoblet. Bankerne havde rigeligt med likviditet og aktiver i islandske kroner, men kun lidt udenlandsk valuta. Med andre ord havde nationalbanken slet ikke reserver til at støtte op om den islandske krone. Fraværet af en lender of last ressort viste sig at være et alvorligt problem, da den islandske valuta nærmest kom i frit fald i oktober måned ovenpå bankovertagelserne. Det internationale samfund skred ind senere i Den Internationale Valutafond (IMF) bevilligede 5,1 mia. amerikanske dollars til den islandske stat over de næste tre år, ligesom de skandinaviske lande lavede en hjælpepakke. Pakkerne skal mindske det kraftige statsunderskud, rekapitalisere de tre store banker (så de kan afnationaliseres igen) og give midler til den islandske nationalbank, særligt med henblik på at styrke valutareserven. Der er ligeledes indført en streng kapitalkontrol, så udenlandske investorer kun kan trække renteindtægter ud. Eksport af varer og tjenester er dog tilladt, men et eventuelt overskud skal deponeres i Island. Sammen med en meget høj rente og overskud på handelsbalancen skal disse initiativer være med til at stabilisere den islandske krone. Samtidig har Island med et lille flertal i parlamentet besluttet sig for at søge om medlemskab i EU - særligt med henblik på at indføre euroen i Island. Ansøgningen vil formentlig blive mødt med større velvilje i EU, efter at det islandske parlament har vedtaget at tilbagebetale 26 milliarder kroner over 15 år, som udenlandske investorer har tabt i forbindelse med kollapset i Landsbanki s IceSave. NR. 6. SEPTEMBER

8 Danmarks bedste nye bankrådgivere Finansrådet har netop uddelt priser til fem bankansatte, der har opnået landets højeste gennemsnit på hver deres finansielle uddannelse. De fem prismodtagere får hver en check på kroner for deres flotte resultater, der består af 10- og 12- taller på stribe. De passer dermed fint ind i kategorien Danmarks bedste nye bankrådgivere. Finansrådet uddelte priser for fire uddannelser, mens prisen for bedste finanselev uddeles i fællesskab med Finansrådet, Realkreditrådet og Forsikring & Pension. De fem prismodtagere er valgt på baggrund af deres afsluttende opgave og de øvrige karakterer, de har opnået under uddannelsen. Tre af prismodtagerne er ansat i Jyske Bank, og derfor blev tre priser overrakt af Finansrådets uddannelseschef Peter Frederiksen på Jyske Banks kursusejendom Gl. Skovridergaard ved Silkeborg. - Det er en rigtig flot personlig indsats, vi her fejrer. Vi lægger stor vægt på, at medarbejderne udvikler sig og bliver dygtigere. Dermed matcher de udviklingen i samfundet. Det bliver mere og mere komplekst at rådgive kunderne, fordi kunderne tilegner sig stadig mere viden, sagde Jyske Banks HR-direktør Knud Nørbo ved prisoverrækkelsen. De fem prismodtagere: > HD 2. del i Finansiel Rådgivning: Esben Herold Lange, 28, år, erhvervsrådgiver i Jyske Bank i Skive. > Finansøkonomuddannelsen: Elly Sandahl Østerbøg, 26 år, trainee i Jyske Bank i Århus. > Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning: Tina Risbjerg Christensen, 25 år, rådgiver i Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse i Billund. > Finansuddannelsen: Anton Holmegaard, 22 år, finanselev i Jyske Bank i Nyborg. > FlexFinans : Dorthe Andersen, 38 år, kunderådgiver i Sydbank i Hornsyld. msl Fra venstre: Anton Holmegaard, Finansrådets uddannelseschef Peter Frederiksen, Elly Sandahl Østerbøg og Esben Herold Lange. En finanskarriere er stadig attraktiv På trods af finanskrise og negativ medieomtale anser de unge stadig en karriere i den finansielle sektor som attraktiv. Antallet af nye studerende på finansøkonom-uddannelsen og professionsbachelor i finans er samlet set det største nogensinde. Ikke færre end 1304 personer har søgt ind på de to uddannelser via den koordinerede tilmelding, KOT. Det er næsten 100 studerende flere end sidste års gamle rekord på 1211 studerende. Fremgangen for de to fuldtidsuddannelser hænger til dels sammen med en halvering af antallet af finanselever i bankerne fra 2008 til Således er der i 2009 blevet ansat i alt 277 finanselever mod 615 i Bankerne har reduceret antallet af finanselever for at erstatte dem med finansøkonomer, men også den nuværende konjunktursituation har betydning. Akademiuddannelsen, der ligesom elevuddannelsen kombinerer uddannelse med ansættelse i banken, er fortsat populær. Med 2613 tilmeldte er optaget på niveau med 2007, men dog en nedgang på ca. 11 procent fra rekorden i cbc Uddannelse før teknologi I forbindelse med regeringens finanslovsforslag ser Finansrådet positivt på regeringens fortsatte satsning på forskning og udvikling som en vej ud af krisen. Men Finansrådet er uenig i prioriteringen af midlerne i Globaliseringspuljen. - Satsningen på 1 mio. kr. til nye højteknologiske laboratorier er ensidig og en markant skævvridning af det danske forskningslandskab. Til sammenligning afsættes der kun 100 mio. kr. årligt til at løfte det lave uddannelsestaxameter på de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser. Det beløb er mindre, end regeringen foreslår at anvende på at nedrive bygninger i udkantsområder i 2010, siger Knud Henning Andersen, underdirektør i Finansrådet. Finansrådet opfordrer derfor partierne i Globaliseringsforligskredsen til at prioritere uddannelse markant højere, både ved at løfte det lave taxameter med 550 mio. kr. om året (en stigning på 25 procent) og ved at satse på at udvikle de professionsrettede videregående uddannelser. - Det er nu, investeringerne i fremtidens arbejdskraft og vækst skal i gang. Derfor bør politikerne prioritere midler til videncentre på professionshøjskoler og erhvervsakademier, siger Knud Henning Andersen. cmi 8 KAPITAL NYHEDSBREV

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får hver fjerde ansøger afslag på ønsket om forhøjelse af kassekreditten. Det viser, der stadig

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5 Offentligt

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5 Offentligt Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5 Offentligt 21. november 2014 J.nr. 14-2328147 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt NOTAT 24. juni 2009 09/03070-1 /lkl-dep Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om Roskilde Bank Spørgsmål AK Ministeren bedes redegøre for

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere