VIND ELLER FORSVIND I DEN GLOBALE ØKONOMI VINDKRAFTEN I FREMTIDENS ENERGISYSTEM

Transkript

1 VIND ELLER FORSVIND I DEN GLOBALE ØKONOMI VINDKRAFTEN I FREMTIDENS ENERGISYSTEM

2 DANMARK WIND POWER HUB Vindkraft er på vej til at blive et ikon for Danmark. Vi er kendt som verdens førende vindmøllenation, og det er ikke uden grund. På bare 20 år har vi skabt et regulært erhvervseventyr. Hver anden vindmølle i verden er dansk, de danske producenter omsætter i dag for ca. 20 mia. kroner om året, og i alt er ca danskere beskæftiget i industrien. Det globale vindkraftmarked er i rivende udvikling og alle tegn i sol og måne peger på, at væksten vil fortsætte. Verdens energiforbrug er i kraftig stigning. Vi vil gerne til Mars, og befolkningen i den tredje verden drømmer om eget køleskab. Samtidig er der voksende bevidsthed om, at der er behov for bæredygtige løsninger i fremtidens energisystem. Den danske førerposition på vindkraftområdet vil imidlertid blive kraftigt udfordret i de kommende år af nye pengestærke konkurrenter, som tiltrækkes af vækstrater, der overstiger Kinas økonomiske vækst. Vil vi i Danmark gøre os håb om at bevare vindmølleindustrien som en af de få kommercielle førertrøjer, vi har i den nye globale arbejdsdeling, er det nu, vi skal bide os fast i bordet. Det kræver ikke blot dygtighed i branchen, men også politisk opbakning og rammebetingelser, der mindst er på niveau med vores største konkurrenters. Den energipolitiske aftale fra marts 2004 er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men vi har behov for at tage endnu flere skridt, hvis vi for alvor skal have en chance for at fastholde vores markedsandele på længere sigt. Derfor ønsker vi en dialog med det danske samfund om følgende vision: Danmark skal være Wind Power Hub, så vi om 10 år fortsat er verdens førende vindkraftcentrum for ny teknologi, højt kvalificeret arbejdskraft og intelligente løsninger i energisystemet. Det vil på kort sigt kræve investeringer af det danske samfund. Men på længere sigt vil investeringerne tjene sig hjem mange gange i form af øget forsyningssikkerhed og reduktion af CO 2 -udslippet samt ikke mindst vækst og arbejdspladser. Bjarne Lundager Jensen, direktør Maj En hub er både et kraftcenter for industri, forretning og innovation og navet på en vindmølle, dvs. centrum for dens vinger.

3 3 NØGLEANBEFALINGER 1. ENERGI TIL EU'S FREMTID En målsætning i EU om, at 20% af det totale energiforbrug dækkes af vedvarende energi i Øget vækst og stabilitet i Europa, der kan gøre økonomien mindre sårbar over for svingende energipriser og valutakurser. 6. KOMPETENCESPRING FRA MØLLE TIL KRAFTVÆRK Øgede offentlige forsknings- og uddannelsesinvesteringer med særligt fokus på de store krav, som udviklingen fra mølle til kraftværk stiller. Iværksættelse af et nyt kompetenceudviklingsprojekt Fra mølle til kraftværk. 2. NYE MÅLSÆTNINGER FOR VIND I DANMARK En målsætning om, at vindkraft dækker 35% af det danske elforbrug i 2015 svarende til ca. 200 MW ny kapacitet om året de næste 10 år. Milliarder til betalingsbalancen, arbejdspladser i udkantsområder og en stadigt mere konkurrencedygtig teknologi. 7. NY ENERGIINVESTERINGSSTRATEGI At Danmark fortsætter med at være nettoeksportør af energi. Der er behov for en ny energiinvesteringsstrategi, som sikrer balance mellem marked, forsyningssikkerhed og klimapolitik. En camp i efteråret 2004 i samarbejde med andre aktører i energibranchen, der skal komme med et oplæg til en strategi. 3. LIBERALISERET MARKED MED FAIR KONKURRENCE Et liberaliseret indre marked i EU, som sikrer, at vindkraft betales for dens miljøfordele, evt. med en VE-bevisordning. Reduktion af produktionsomkostningerne pr. kwh, så vindkraft bliver endnu billigere for forbrugerne. På 20 år er omkostningerne faldet med mere end 80%. 4. KONTINUERLIG UDBYGNING PÅ LAND En kontinuerlig udbygning med den nyeste teknologi på land i dialog med befolkningen og under hensyntagen til miljø og landskab. En handlingsplan i efteråret 2004 for, hvordan vindmølleplanlægningen på land kan optimeres. 5. AMBITIØS OFFSHORE-UDBYGNING En strategisk udbygning offshore, der kan fastholde vindmølleindustriens teknologiske forspring og sikre en mere bæredygtig energiproduktion. En årlig offshore-konference fra 2005, der sætter fokus på, at Danmark er centrum for produktion og udvikling af vindkraftværker på havet. 8. INTELLIGENT ENERGISYSTEM At Danmark udbygger energiinfrastrukturen og udvikler IT-værktøjer, der kan styrke vindforudsigelserne og vindkraftens integration i net og marked. Støtte til udviklingsprojekter, der kan løse de opgaver, vindkraftværker stiller til infrastrukturen, så samspillet med det øvrige energisystem styrkes. 9. VIND SOM VARMELEVERANDØR At Danmark nytænker sin energiproduktion, så vi i højere grad bruger vindkraft til at producere varme gennem elpatroner eller varmepumper. Et udviklingsprojekt, der kan indkredse tekniske, økonomiske og skattemæssige potentialer og barrierer. 10. BRINT DEN LANGSIGTEDE INVESTERING At Danmark investerer i forskning i teknologier til lagring af energi, bl.a. i samspillet mellem brint og vindkraft. Ren energi produceret på en gratis ressource, der er forudsætningen for et miljøvenligt brintsamfund.

4 4

5 5 VINDMØLLEINDUSTRIEN SKABER VELFÆRD Det er Vindmølleindustriens mål at styrke det danske førerskab på vindenergiområdet, så den danske industri fortsat kan skabe vækst, beskæftigelse og velfærd i Danmark. Vindmølleindustrien anbefaler: Mere målrettede erhvervspolitiske rammebetingelser, der kan styrke Danmark som Wind Power Hub. En energipolitisk satsning på vindkraft, der kan fastholde den højteknologiske og videntunge del af vindmølleproduktionen i Danmark. En aggressiv investering i forskning, der kan give industrien det nødvendige kompetenceløft. I starten af 90erne lå der i Nordjylland en klynge af virksomheder, der var globalt ledende inden for udvikling og produktion af mobiltelefoner. Ti år senere er denne industri kun en skygge af sig selv, selv om salget af mobiltelefoner er eksploderet. Det kan der være mange forklaringer på. Faktum er, at det enorme potentiale, der lå for fødderne af mobilvirksomhederne, i høj grad er gået Danmarks næse forbi. VELFÆRDSDYNAMO Billedet af mobilvirksomhedernes gyldne opstart er på flere måder parallel til fremvæksten af den danske vindmølleindustri de seneste 25 år. Her har Danmark også udnyttet et område, hvor vi har en bred tekniskvidenskabelig tradition, til at skabe en erhvervssucces. En succes, der modsat mobilindustrien er blevet ført videre til global produktion og store markedsledende danske virksomheder. På 10 år har de danske vindmøllefabrikanter mere end tidoblet omsætningen og sælger nu årligt for 20 mia. kr. Over 90% af omsætningen stammer fra salg i udlandet, og eksporten af danske vindmøller er i dag langt større end eksporten af den danske flagskibsvare bacon. Derudover beskæftiger vindmølleindustrien i Danmark inden for bl.a. udvikling, produktion og montage arbejdspladser, der i høj grad er placeret i udkantsområderne, hvor arbejdsløshedskurven generelt er en del højere end landsgennemsnittet.

6 6 HØJERE VÆKST END KINA Eventyret om den danske vindmølleindustri er også historien om et globalt vindmøllemarked i hastig ekspansion. Vindkraft er den hurtigst voksende energiteknologi i verden. De danske fabrikanters omsætning er gennemsnitligt vokset med mere end 30% i de sidste 10 år. Kun IT-industrien har vist tilsvarende vækstrater de senere år. Halvdelen af verdens samlede vindkraftkapacitet på godt MW er opført på mindre end tre år. Det siger noget om de svimlende perspektiver, vindkraften står over for. I 2003 udgjorde det globale marked for vindenergi ca. 55 mia. kr. I 2020 viser selv konservative fremskrivninger et marked på omkring 500 mia. kr. eller næsten en tidobling. Det er et udviklingsscenario uden sidestykke. Med en dansk verdensmarkedsandel på ca. 40% er eksportpotentialet for danske vindkraftsystemer betydeligt. VINDKRAFT ER HØJTEKNOLOGI Den hastige opskalering af vindkraftteknologien betyder, at hver ny model krydser grænserne for den kendte teknologi. Dagens vindmøller er ikke blot store maskiner. De er højteknologiske kraftværker, der bygger på et raffineret og dynamisk samspil mellem mere end komponenter i en konstruktion, der er op til 150 meter høj. Mange af komponenterne er specialudviklede med et stort videnindhold, der spænder fra præcisionsmekanik og avancerede materialer til kompleks styringssoftware. VIDT FORGRENET DANSK BRANCHE Den danske vindmølleindustri har skabt sin store markedsandel som first mover i branchen, dvs. som det land, der stod fadder til den moderne vindkraftteknologi. Styrken er i høj grad et resultat af en række rammebetingelser, der allerede for tyve år siden skabte et stabilt hjemmemarked og grobund for et stærkt fagligt miljø. Ikke mindst hænger evnen til at skabe innovation sammen med den danske vindkraftbranches bredde. Ingen andre steder i verden eksisterer et så vidt forgrenet netværk af vindmøllefabrikanter, underleverandører, rådgivende virksomheder, energiselskaber, forsknings- og uddannelsesinstitutioner med aktiviteter rettet mod industriens behov. En del af innovationen skabes via underleverandørernes erfaringer med tekniske løsninger i andre industrier. Tilsvarende er der et stort spin-off fra vindmølleindustrien til andre brancher.

7 7 DEN DANSKE VINDMØLLEINDUSTRI Styrker Muligheder 40% AF GLOBALT MARKED HØJE VÆKSTRATER OG VELFÆRDSDYNAMO POLITISK AFHÆNGIGE MARKEDER STÆRK INTERNATIONAL KONKURRENCE Svagheder Trusler BIG BUSINESS Den danske branche står imidlertid over for en ny virkelighed på et energimarked i forandring: NYE KONKURRENTER De danske fabrikanter er udsat for et stigende globalt konkurrencepres, bl.a. fra nye pengestærke konkurrenter som f.eks. den amerikanske energigigant General Electric, der tiltrækkes af vindkraftmarkedets høje vækstrater. STØRRE KUNDER Vindmølleproducenternes kunder er i stigende omfang internationale energikoncerner, der giver industrien et professionelt modspil. FRA MØLLE TIL VINDKRAFTVÆRK Vindmølleprojekter bliver i stadigt højere grad regulære kraftværker med levering af op til flere hundrede megawatt ad gangen. Det stiller store krav til produktionskapacitet og finansiering og skaber nye teknologiske udfordringer. STRØM TIL 25% AF LONDONS INDBYGGERE Et af verdens hidtil største vindkraftværker er i støbeskeen ved Themsens udmunding. Planen er at opføre 300 MW i 2007 og herefter op til 700 MW ekstra frem til De MW vindkraft vil kunne forsyne ca. en fjerdedel af Londons indbyggere med elektricitet og samtidig hvert år spare miljøet for 1,3 mio. ton CO 2. Bag projektet står et internationalt konsortium, som bl.a. Energi E2 deltager i. VIND ELLER FORSVIND De kommende år bliver utroligt afgørende for, hvordan den danske vindmølleindustri klarer de nye udfordringer og det internationale udskillelsesløb om at sætte sig på de tunge pladser på det globale marked. Det kræver dygtighed i branchen, men samtidig kræver det rammevilkår, der mindst er på niveau med de lande, vi konkurrerer med. Vi bør med andre ord sørge for at bygge videre på et af de få globale erhvervseventyr, vi har skabt i nyere tid. Ellers risikerer vi at tabe endnu en succes på gulvet ganske som det skete med mobiltelefonerne. Danmark bør derfor satse offensivt og målrettet på at fastholde en stærk dansk vindmølleindustri og bevare ikke mindst de højteknologiske og videntunge dele af produktionen på dansk grund. Målet bør være at sikre Danmark som verdens globale vindkraftcentrum, der kan levere teknologi i verdensklasse og højt kvalificeret arbejdskraft. Danmark skal være Wind Power Hub.

8 8

9 9 EN VERDEN FULD AF ENERGI Vindmølleindustriens mål er, at vindkraft spiller en væsentlig rolle i morgendagens liberaliserede energisystem. Vindmølleindustrien anbefaler: Et liberaliseret marked, der sikrer, at vindkraft betales for dens miljøfordele. At der sættes klare målsætninger for udbygningen med vindkraft i Danmark og EU og på længere sigt i hele verden. At der udformes en ny dansk energiinvesteringsstrategi, som udnytter danske styrkepositioner til at skabe arbejdspladser og et bedre miljø. I Europa produceres der i dag nok elektricitet til at dække elforbruget. På europæisk plan forventes det imidlertid, at ca MW, svarende til Avedøre 2-værker, skal udskiftes inden Der vil derfor blive brug for massive investeringer i ny kapacitet inden for en overskuelig årrække. Det åbner for nye spændende perspektiver for hele energisektoren. Også for vindkraften, der befinder sig i krydsfeltet mellem en stadig mere central rolle i mange landes forsynings- og klimapolitik og en fremtid, hvor prisdannelse i stadig højere grad vil bestemmes på markedsvilkår. KONKURRENCEDYGTIG PÅ FAIR VILKÅR Vindkraft er stærkt på vej til at kunne klare sig i direkte konkurrence med ny konventionel kapacitet. På 20 år er produktionsomkostningerne reduceret med mere end 80%, og på gode placeringer kan vindmøller allerede i dag konkurrere med nye kul- og gasfyrede kraftværker. Elbørsernes elpriser afspejler imidlertid, at der i dag er overkapacitet i Europa, og at størstedelen af den europæiske elektricitet produceres på anlæg, som allerede er afskrevet og tilbagebetalt. Derfor kan ingen ny kapacitet, heller ikke vindkraft, komme ind på markedet uden politisk opbakning. Hertil kommer, at miljø- og sundhedsomkostningerne ikke indregnes i kwh-prisen for de enkelte energiteknologier. Var det tilfældet, ville vindkraft være mere end konkurrencedygtig allerede i dag. Et liberaliseret indre marked i EU, som sikrer, at vindkraft betales for dens miljøfordele. Reduktion af produktionsomkostningerne pr. kwh, så vindkraft bliver endnu billigere for forbrugerne.

10 10 NYE MÅL I EUROPA FOR VEDVARENDE ENERGI Drivkraften for udviklingen af de nye energiteknologier på det liberaliserede elmarked i Europa er EU-direktivet for vedvarende energi, der bl.a. sætter målsætninger for udbygningen, både for de enkelte lande og for EU som helhed. Målsætninger er en vigtig katalysator for at øge efterspørgslen og dermed skabe det volumen, der skal til for at sænke produktionsomkostningerne og gøre teknologierne konkurrencedygtige. EU s aktuelle målsætning er, at 12% af energiforbruget skal dækkes af vedvarende energi i Der er imidlertid behov for et mere langsigtet og ambitiøst mål. I forbindelse med EU s revision af VE-direktivet bør der tages hul på diskussionen om en harmonisering af betalingsvilkårene for VE-teknologier i Europa, f.eks med en VE-bevisordning, der kombinerer målsætninger og markedskræfter. VINDKRAFT TIL EU S FORSYNINGSSIKKERHED I Europa er der stigende bevidsthed om afhængigheden af brændsler fra ikke-europæiske lande og i høj grad fra ustabile områder som Mellemøsten og Rusland. EU s grønbog om forsyningssikkerhed vurderer, at 70% af EU s energibehov vil skulle dækkes af importerede brændsler i løbet af de næste år, mod 50% i dag. Hertil kommer, at de fossile brændsler som olie, gas og kul en dag ikke længere er rigelige og billige. Det gælder også i Danmark, hvor Energistyrelsen forventer, at den danske olie- og gasproduktion topper i 2006/07, og at vi igen må begynde at importere olie fra Det bør være en dansk målsætning at fortsætte med at være nettoeksportør af energi, når olieeksporten rinder ud. En ambitiøs satsning på vindkraft vil kunne bidrage væsentligt hertil. BÆREDYGTIGT SAMSPIL Det nordiske elsystem har vist, at vind- og vandkraft spiller glimrende sammen og kan bidrage til den vedvarende energiforsyningssikkerhed. Når vinden blæser godt, kan vandkraftværkerne gemme på vandet i reservoirerne. Når vinden lægger sig, kan vandkraften skrues op og kompensere for den manglende produktion fra vindmøllerne. En målsætning om, at 20% af EU s totale energiforbrug dækkes af vedvarende energi i Øget vækst og stabilitet i Europa, der kan gøre økonomien mindre sårbar over for svingende energipriser og valutakurser.

11 11 ØKONOMI Viften af fremtidens energiteknologier bestemmes i krydsfeltet mellem økonomi, forsyningssikkerhed og bæredygtighed. ELMARKED FORSYNINGSSIKKERHED BÆREDYGTIGHED FLERSTRENGET KLIMASTRATEGI BETALER SIG Klimapolitikken er blevet et væsentligt omdrejningspunkt i energipolitikken. Danmarks klimastrategi fra 2003 lægger op til, at Danmark køber sig til sine CO 2 -reduktioner i udlandet. Vurderingen er, at det er den billigste løsning her og nu. En ensidig satsning på kortsigtede økonomiske gevinster er imidlertid en farlig strategi, fordi der hersker betydelig politisk og økonomisk usikkerhed på kvotemarkederne. Den seneste opgørelse fra FN viser, at vi er det OECD-land, der er længst fra Kyotoprotokollens målsætninger. Hvis Danmark skal have en realistisk chance for at nå reduktionsmålet om 21% i , bliver der med andre ord brug for en betydelig indsats. Det kræver en flerstrenget strategi og en prioritering af nationale virkemidler. Der er desuden behov for allerede nu at tænke i CO 2 - reduktioner efter Analyser viser, at vindkraft er en samfundsøkonomisk effektiv måde at reducere CO 2 på i Danmark. Vindmølleindustrien mener, at Danmark desuden bør tænke strategisk i at udnytte dansk teknologi i JI- og CDMprojekter i udlandet. STATEN KAN TJENE PÅ CO 2 -KØB Der er betydelige samfundsøkonomiske gevinster at hente, når der investeres i CO 2 -besparende energiprojekter med danske leverancer i østlande og den tredje verden. Det vurderer Econ Analyse i en rapport udarbejdet for Vindmølleindustrien. Rapporten tager udgangspunkt i tre konkrete eksempler og viser, at projekter med dansk teknologi skaber en række resultater: Langvarige miljøeffekter i modtagerlandet Teknologioverførsel i overensstemmelse med Kyotoprotokollens formål Større produktion af ren energi i modtagerlandet Øget produktion og beskæftigelse i Danmark Øgede skatteindtægter i Danmark NY ENERGI- INVESTERINGSSTRATEGI I den nye energipolitiske virkelighed med mere løsslupne markedskræfter end tidligere er det vigtigt, at der udstikkes overordnede politiske pejlemærker, som markedet kan navigere ud fra. Målet skal være at sikre en fornuftig balance mellem markedskræfterne og hensynene til forsyningssikkerhed og bæredygtighed. Der er derfor behov for strategiske overvejelser om, hvordan rammerne for fremtidens energiinvesteringer udformes, så markedsaktørerne f.eks. vælger miljørigtige løsninger. Centrale spørgsmål er: Hvordan sikrer vi, at det liberaliserede marked leverer bæredygtig forsyningssikkerhed til konkurrencedygtige priser? Hvordan kan Danmark fortsætte med at være nettoeksportør af energi? Og hvordan skabes større intelligens og fleksibilitet i energisystemet? At Danmark udarbejder en ny energiinvesteringsstrategi, der sikrer balance mellem marked, forsyningssikkerhed og klimapolitik. En camp i efteråret 2004 i samarbejde med andre aktører i energibranchen, der skal komme med et oplæg til en strategi.

12 12

13 13 HJEMMEBANEFORDEL ER AFGØRENDE Hvis vi vil fastholde den danske vindmølleindustris styrke globalt, skal hjemmebanen være så god som muligt. Det kræver en fremadrettet erhvervs- og energipolitik med fokus på vindenergi. Vindmølleindustrien anbefaler: Kontinuerlig vækst på land og til havs, der kan styrke Danmarks førerskab på vindkraftområdet. Udvikling af intelligente løsninger, der kan øge samspillet mellem vindmøllerne og det øvrige energisystem. Satsning på udvikling af teknologier til energilagring, herunder brint. Det er en hyppig antagelse, at det danske marked ikke længere har nogen betydning for de danske fabrikanter pga. en stor global omsætning, og at vi fra dansk side nu kan læne os tilbage og høste frugterne af den danske vindmølleindustris salg i udlandet. Det er helt forkert. Med det skærpede pres om at være i front på det globale vindmøllemarked, har det danske marked fortsat stor strategisk betydning for industrien. 35% I 2015 Et hjemmemarked præget af kontinuitet styrker industriens udvikling, ikke mindst fordi det sender et vigtigt signal til de udenlandske markeder om vindkraftens bæredygtighed. Det energipolitiske forlig fra marts 2004 betyder, at der vil blive opført i alt 750 MW i kraft af to nye havmølleparker og en udskiftningsordning. Desuden bliver loftet på 36 øre/kwh ophævet for nye møller, så den 10-øre vindkraften i dag får i miljøtillæg pr. kwh ikke beskæres uanset markedsprisen på el. Forliget er et skridt i den rigtige retning og vil øge vindkraftens andel af elforbruget fra ca. 20% til 25% i For at skabe en vedvarende dynamik i det danske marked uden særordninger er der imidlertid behov for langsigtede målsætninger og en højere betaling for vindkraftens miljøfordele. Det vil på kort sigt kræve investeringer af det danske samfund. Men på længere sigt vil investeringerne tjene sig hjem mange gange i form af større forsyningssikkerhed og reduktion af CO 2 -udslippet samt ikke mindst øget velfærd i form af vækst og arbejdspladser. En målsætning om, at vindkraft dækker 35% af det danske elforbrug i 2015 svarende til ca. 200 MW om året de næste 10 år. Milliarder til betalingsbalancen, arbejdspladser i udkantsområder og en stadigt mere konkurrencedygtig teknologi.

14 14 BEHOV FOR STABILITET De seneste år har det danske marked været præget af kraftig zigzag op og ned. Det skyldes, at de generelle afregningsvilkår er blevet betydeligt forringet. Blandt de betydelige vindkraftmarkeder i Europa er den danske betaling for vindkraft nu den markant laveste. Derfor blev der ikke rejst nogen vindmøller i Danmark på de nye vilkår i Det seneste energiforlig vil skabe en mere stabil udvikling i de næste fem år. 5 UD AF 150 ØRE TIL VINDKRAFT En del danskere har gennem medierne fået den opfattelse, at vindkraften er en tungtvejende faktor på de danske elregninger. Det er ikke rigtigt. Hovedtyngden udgøres af skatter og afgifter. En ny vindmølle får i dag et miljøtillæg på 10 øre/kwh oven i markedsprisen. For elforbrugerne betyder det, at de betaler omkring 5 øre til vindkraft ud af en samlet forbrugerpris på ca. 150 øre/kwh. FORTSAT VÆKST PÅ LAND På verdensplan vil markedet for landmøller fortsat være dominerende i mange år frem. Det er derfor vigtigt for industrien, at det danske hjemmemarked kan fortsætte med at være et udstillingsvindue for den nyeste teknologi også på land. Hertil kommer de fordele, som Danmark kan drage af at få en større, bæredygtig energiproduktion med færre vindmøller i landskabet. En væsentlig forudsætning for en videre strategisk udbygning på land er udlægning af nye områder til møller med navhøjder på m. Teknologiudviklingen har overhalet de planlægningsrammer, som amter og kommuner har lagt, og det kan ganske enkelt ikke betale sig at stille mindre møller op i dag. Det er derfor vigtigt at sikre, at den kommende strukturreform skaber en så effektiv og kompetent vindmølleplanlægning som muligt. Derudover bør den fysiske planlægning igen kobles til energipolitikken, så de regionale myndigheder føler et medansvar for, at de nationale målsætninger for vindkraftudbygningen nås. En kontinuerlig udbygning på land med ca. 100 MW af den nyeste teknologi om året frem til En handlingsplan i efteråret 2004 for, hvordan vindmølleplanlægningen på land kan optimeres.

15 15 VISIONÆR UDBYGNING PÅ HAVET Målsætningen om 35% vindkraft i Danmark skal ikke mindst nås ved en fortsat udbygning på havet. For det første er det i Danmark primært offshore, at der kan bygges store, effektive vindkraftværker, som for alvor kan batte i den danske forsynings- og klimapolitik. For det andet ligger der et enormt eksportpotentiale i at opbygge erfaringer på netop havmølleområdet. Danmark har med sine demonstrationsprojekter på havet skabt sig et forspring på havmølleområdet. Af de 530 MW, der indtil videre er opstillet globalt på havet, er de 492 MW danskproducerede. Ikke mindst i de kommende år er det afgørende at videreudvikle og styrke dette forspring, så de danske aktører på vindkraftområdet producenter, developere, rådgivere og investorer rustes til at udnytte deres kompetencer, når det for alvor går løs i udlandet. Udover de store, kraftværkslignende parker bør der skabes mulighed for mindre, kystnære udviklingsprojekter med 5-10 møller. En ambitiøs offshore-udbygning med ca. 200 MW hvert andet år frem til En årlig offshore-konference fra 2005, der sætter fokus på, at Danmark er centrum for offshorevindkraft. KOMPETENCESPRING FRA MØLLE TIL KRAFTVÆRK Den accelererende teknologiudvikling og de store vindkraftværker, der i stigende omfang vil komme til at dominere vindkraftmarkedet, skaber en række nye udfordringer. Industrien skal fremover ikke blot interessere sig for den enkelte mølle, men i højere grad tænke i morgendagens egentlige vindkraftsystemer. Det skaber bl.a. behov for en styrkelse af kompetencerne og et endnu tættere samspil på uddannelsesområdet, så uddannelserne kan matche de krav, teknologiudviklingen vil stille i de kommende år. Samtidig er en styrkelse af det danske forsknings- og udviklingsarbejde inden for vindkraft en væsentlig konkurrenceparameter. Det vil være naturligt, at Danmark satser ambitiøst på forskning inden for et af de få områder, hvor vi er en supermagt. Prioriterede offentlige forskningsområder bør være multimegawattmøller, informationsteknologi til bl.a. vindforudsigelser, lagring af energi, aeroelastiske modelværktøjer samt vindkraftøkonomi. Øgede offentlige forsknings- og uddannelsesinvesteringer med særligt fokus på de store krav, som udviklingen fra mølle til kraftværk stiller. Iværksættelse af et nyt kompetenceudviklingsprojekt Fra mølle til kraftværk.

16 16 INTELLIGENTE SYSTEMLØSNINGER SOM SPIDSKOMPETENCE De snart mere end 20% vindkraft i det danske elsystem er verdensrekord. Den stadigt større mængde vindkraft udfordrer elsystemet både dets kapacitet og styring. I dag bruger vi i høj grad udlandsforbindelserne til at skabe balance i elsystemet. Det kommer vi fortsat til at gøre. Det er derfor helt centralt, at de elektriske motorveje i Danmark og EU udbygges, så der ikke opstår flaskehalse. De danske udlandsforbindelser bør forstærkes, når der er samfundsøkonomi i det. Uden en udvikling af det indenlandske elsystem må vi imidlertid i korte perioder forære vindenergien næsten gratis til vores nabolande, når det blæser meget. Danmark bør derfor satse målrettet på at udvikle intelligente systemløsninger, der kan styrke samspillet mellem vindmøllerne og de øvrige enheder i elsystemet. Ikke mindst bør vi fremme et mere fleksibelt elforbrug. Det vil bl.a. mindske behovet for back-up kapacitet. Samtidig er det en satsning, vi kan udnytte kommercielt, i takt med at andre lande skal gennem den samme omstilling til et mere decentralt energisystem. At Danmark udbygger energiinfrastrukturen og udvikler ITværktøjer, der kan styrke vindforudsigelserne og vindkraftens integration i net og marked. Støtte til udviklingsprojekter, der kan løse de opgaver, vindkraftværker stiller til infrastrukturen, så samspillet med det øvrige energisystem styrkes. VIND SOM VARMELEVERANDØR Det danske elsystem er tæt bundet sammen med de mange fjernvarmesystemer, som bl.a. udnytter spildvarme fra elproduktion. Det er derfor energiøkonomisk fornuftigt at nyttiggøre overskydende vindkraft i blæsende perioder gennem elpatroner eller varmepumper i fjernvarmesystemerne. Det kræver bl.a. en ændring af det danske afgiftssystem. At Danmark nytænker sin energiproduktion, så vi i højere grad bruger vindkraft til at producere varme gennem elpatroner eller varmepumper. Et udviklingsprojekt, der kan indkredse tekniske, økonomiske og skattemæssige potentialer og barrierer.

17 17 BRINT DEN LANGSIGTEDE INVESTERING Der er meget fokus på brint som fremtidens universalløsning på de globale miljø- og klimaproblemer. Brintteknologien kan bl.a. bruges til at lagre vindenergi i kortere eller længere perioder dog ikke uden et vist tab af energi. Udvikler brintteknologien sig på længere sigt til en konkurrencedygtig energibærer, er den et oplagt supplement til energidistributionen via elsystemet og især et miljøvenligt alternativ i transportsektoren. Men brint er kun så ren som den teknologi, der har produceret den. Brintsamfundet giver derfor kun mening, hvis den vedvarende energi samtidig udbygges massivt. Faktisk kan omkring MW vindkraft svarende til ca brintproducerende havmøller give energi nok til at dække Danmarks samlede transportbehov. Det er et eksempel på, at vi bør nytænke brugen af vindenergi i vores energisystem, hvor brintteknologien er et af de spændende perspektiver. At Danmark investerer i forskning i teknologier til lagring af energi, bl.a. i samspillet mellem brint og vindkraft. Ren energi produceret på en gratis ressource, der er forudsætningen for at skabe et miljøvenligt brintsamfund.

18 Design Mikael Trägårdh Design Trykning From & Co A/S Vindmølleindustrien, maj 2004

19

20 Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106 DK 1552 København V T F I windpower.org