VIND ELLER FORSVIND I DEN GLOBALE ØKONOMI VINDKRAFTEN I FREMTIDENS ENERGISYSTEM

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIND ELLER FORSVIND I DEN GLOBALE ØKONOMI VINDKRAFTEN I FREMTIDENS ENERGISYSTEM"

Transkript

1 VIND ELLER FORSVIND I DEN GLOBALE ØKONOMI VINDKRAFTEN I FREMTIDENS ENERGISYSTEM

2 DANMARK WIND POWER HUB Vindkraft er på vej til at blive et ikon for Danmark. Vi er kendt som verdens førende vindmøllenation, og det er ikke uden grund. På bare 20 år har vi skabt et regulært erhvervseventyr. Hver anden vindmølle i verden er dansk, de danske producenter omsætter i dag for ca. 20 mia. kroner om året, og i alt er ca danskere beskæftiget i industrien. Det globale vindkraftmarked er i rivende udvikling og alle tegn i sol og måne peger på, at væksten vil fortsætte. Verdens energiforbrug er i kraftig stigning. Vi vil gerne til Mars, og befolkningen i den tredje verden drømmer om eget køleskab. Samtidig er der voksende bevidsthed om, at der er behov for bæredygtige løsninger i fremtidens energisystem. Den danske førerposition på vindkraftområdet vil imidlertid blive kraftigt udfordret i de kommende år af nye pengestærke konkurrenter, som tiltrækkes af vækstrater, der overstiger Kinas økonomiske vækst. Vil vi i Danmark gøre os håb om at bevare vindmølleindustrien som en af de få kommercielle førertrøjer, vi har i den nye globale arbejdsdeling, er det nu, vi skal bide os fast i bordet. Det kræver ikke blot dygtighed i branchen, men også politisk opbakning og rammebetingelser, der mindst er på niveau med vores største konkurrenters. Den energipolitiske aftale fra marts 2004 er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men vi har behov for at tage endnu flere skridt, hvis vi for alvor skal have en chance for at fastholde vores markedsandele på længere sigt. Derfor ønsker vi en dialog med det danske samfund om følgende vision: Danmark skal være Wind Power Hub, så vi om 10 år fortsat er verdens førende vindkraftcentrum for ny teknologi, højt kvalificeret arbejdskraft og intelligente løsninger i energisystemet. Det vil på kort sigt kræve investeringer af det danske samfund. Men på længere sigt vil investeringerne tjene sig hjem mange gange i form af øget forsyningssikkerhed og reduktion af CO 2 -udslippet samt ikke mindst vækst og arbejdspladser. Bjarne Lundager Jensen, direktør Maj En hub er både et kraftcenter for industri, forretning og innovation og navet på en vindmølle, dvs. centrum for dens vinger.

3 3 NØGLEANBEFALINGER 1. ENERGI TIL EU'S FREMTID En målsætning i EU om, at 20% af det totale energiforbrug dækkes af vedvarende energi i Øget vækst og stabilitet i Europa, der kan gøre økonomien mindre sårbar over for svingende energipriser og valutakurser. 6. KOMPETENCESPRING FRA MØLLE TIL KRAFTVÆRK Øgede offentlige forsknings- og uddannelsesinvesteringer med særligt fokus på de store krav, som udviklingen fra mølle til kraftværk stiller. Iværksættelse af et nyt kompetenceudviklingsprojekt Fra mølle til kraftværk. 2. NYE MÅLSÆTNINGER FOR VIND I DANMARK En målsætning om, at vindkraft dækker 35% af det danske elforbrug i 2015 svarende til ca. 200 MW ny kapacitet om året de næste 10 år. Milliarder til betalingsbalancen, arbejdspladser i udkantsområder og en stadigt mere konkurrencedygtig teknologi. 7. NY ENERGIINVESTERINGSSTRATEGI At Danmark fortsætter med at være nettoeksportør af energi. Der er behov for en ny energiinvesteringsstrategi, som sikrer balance mellem marked, forsyningssikkerhed og klimapolitik. En camp i efteråret 2004 i samarbejde med andre aktører i energibranchen, der skal komme med et oplæg til en strategi. 3. LIBERALISERET MARKED MED FAIR KONKURRENCE Et liberaliseret indre marked i EU, som sikrer, at vindkraft betales for dens miljøfordele, evt. med en VE-bevisordning. Reduktion af produktionsomkostningerne pr. kwh, så vindkraft bliver endnu billigere for forbrugerne. På 20 år er omkostningerne faldet med mere end 80%. 4. KONTINUERLIG UDBYGNING PÅ LAND En kontinuerlig udbygning med den nyeste teknologi på land i dialog med befolkningen og under hensyntagen til miljø og landskab. En handlingsplan i efteråret 2004 for, hvordan vindmølleplanlægningen på land kan optimeres. 5. AMBITIØS OFFSHORE-UDBYGNING En strategisk udbygning offshore, der kan fastholde vindmølleindustriens teknologiske forspring og sikre en mere bæredygtig energiproduktion. En årlig offshore-konference fra 2005, der sætter fokus på, at Danmark er centrum for produktion og udvikling af vindkraftværker på havet. 8. INTELLIGENT ENERGISYSTEM At Danmark udbygger energiinfrastrukturen og udvikler IT-værktøjer, der kan styrke vindforudsigelserne og vindkraftens integration i net og marked. Støtte til udviklingsprojekter, der kan løse de opgaver, vindkraftværker stiller til infrastrukturen, så samspillet med det øvrige energisystem styrkes. 9. VIND SOM VARMELEVERANDØR At Danmark nytænker sin energiproduktion, så vi i højere grad bruger vindkraft til at producere varme gennem elpatroner eller varmepumper. Et udviklingsprojekt, der kan indkredse tekniske, økonomiske og skattemæssige potentialer og barrierer. 10. BRINT DEN LANGSIGTEDE INVESTERING At Danmark investerer i forskning i teknologier til lagring af energi, bl.a. i samspillet mellem brint og vindkraft. Ren energi produceret på en gratis ressource, der er forudsætningen for et miljøvenligt brintsamfund.

4 4

5 5 VINDMØLLEINDUSTRIEN SKABER VELFÆRD Det er Vindmølleindustriens mål at styrke det danske førerskab på vindenergiområdet, så den danske industri fortsat kan skabe vækst, beskæftigelse og velfærd i Danmark. Vindmølleindustrien anbefaler: Mere målrettede erhvervspolitiske rammebetingelser, der kan styrke Danmark som Wind Power Hub. En energipolitisk satsning på vindkraft, der kan fastholde den højteknologiske og videntunge del af vindmølleproduktionen i Danmark. En aggressiv investering i forskning, der kan give industrien det nødvendige kompetenceløft. I starten af 90erne lå der i Nordjylland en klynge af virksomheder, der var globalt ledende inden for udvikling og produktion af mobiltelefoner. Ti år senere er denne industri kun en skygge af sig selv, selv om salget af mobiltelefoner er eksploderet. Det kan der være mange forklaringer på. Faktum er, at det enorme potentiale, der lå for fødderne af mobilvirksomhederne, i høj grad er gået Danmarks næse forbi. VELFÆRDSDYNAMO Billedet af mobilvirksomhedernes gyldne opstart er på flere måder parallel til fremvæksten af den danske vindmølleindustri de seneste 25 år. Her har Danmark også udnyttet et område, hvor vi har en bred tekniskvidenskabelig tradition, til at skabe en erhvervssucces. En succes, der modsat mobilindustrien er blevet ført videre til global produktion og store markedsledende danske virksomheder. På 10 år har de danske vindmøllefabrikanter mere end tidoblet omsætningen og sælger nu årligt for 20 mia. kr. Over 90% af omsætningen stammer fra salg i udlandet, og eksporten af danske vindmøller er i dag langt større end eksporten af den danske flagskibsvare bacon. Derudover beskæftiger vindmølleindustrien i Danmark inden for bl.a. udvikling, produktion og montage arbejdspladser, der i høj grad er placeret i udkantsområderne, hvor arbejdsløshedskurven generelt er en del højere end landsgennemsnittet.

6 6 HØJERE VÆKST END KINA Eventyret om den danske vindmølleindustri er også historien om et globalt vindmøllemarked i hastig ekspansion. Vindkraft er den hurtigst voksende energiteknologi i verden. De danske fabrikanters omsætning er gennemsnitligt vokset med mere end 30% i de sidste 10 år. Kun IT-industrien har vist tilsvarende vækstrater de senere år. Halvdelen af verdens samlede vindkraftkapacitet på godt MW er opført på mindre end tre år. Det siger noget om de svimlende perspektiver, vindkraften står over for. I 2003 udgjorde det globale marked for vindenergi ca. 55 mia. kr. I 2020 viser selv konservative fremskrivninger et marked på omkring 500 mia. kr. eller næsten en tidobling. Det er et udviklingsscenario uden sidestykke. Med en dansk verdensmarkedsandel på ca. 40% er eksportpotentialet for danske vindkraftsystemer betydeligt. VINDKRAFT ER HØJTEKNOLOGI Den hastige opskalering af vindkraftteknologien betyder, at hver ny model krydser grænserne for den kendte teknologi. Dagens vindmøller er ikke blot store maskiner. De er højteknologiske kraftværker, der bygger på et raffineret og dynamisk samspil mellem mere end komponenter i en konstruktion, der er op til 150 meter høj. Mange af komponenterne er specialudviklede med et stort videnindhold, der spænder fra præcisionsmekanik og avancerede materialer til kompleks styringssoftware. VIDT FORGRENET DANSK BRANCHE Den danske vindmølleindustri har skabt sin store markedsandel som first mover i branchen, dvs. som det land, der stod fadder til den moderne vindkraftteknologi. Styrken er i høj grad et resultat af en række rammebetingelser, der allerede for tyve år siden skabte et stabilt hjemmemarked og grobund for et stærkt fagligt miljø. Ikke mindst hænger evnen til at skabe innovation sammen med den danske vindkraftbranches bredde. Ingen andre steder i verden eksisterer et så vidt forgrenet netværk af vindmøllefabrikanter, underleverandører, rådgivende virksomheder, energiselskaber, forsknings- og uddannelsesinstitutioner med aktiviteter rettet mod industriens behov. En del af innovationen skabes via underleverandørernes erfaringer med tekniske løsninger i andre industrier. Tilsvarende er der et stort spin-off fra vindmølleindustrien til andre brancher.

7 7 DEN DANSKE VINDMØLLEINDUSTRI Styrker Muligheder 40% AF GLOBALT MARKED HØJE VÆKSTRATER OG VELFÆRDSDYNAMO POLITISK AFHÆNGIGE MARKEDER STÆRK INTERNATIONAL KONKURRENCE Svagheder Trusler BIG BUSINESS Den danske branche står imidlertid over for en ny virkelighed på et energimarked i forandring: NYE KONKURRENTER De danske fabrikanter er udsat for et stigende globalt konkurrencepres, bl.a. fra nye pengestærke konkurrenter som f.eks. den amerikanske energigigant General Electric, der tiltrækkes af vindkraftmarkedets høje vækstrater. STØRRE KUNDER Vindmølleproducenternes kunder er i stigende omfang internationale energikoncerner, der giver industrien et professionelt modspil. FRA MØLLE TIL VINDKRAFTVÆRK Vindmølleprojekter bliver i stadigt højere grad regulære kraftværker med levering af op til flere hundrede megawatt ad gangen. Det stiller store krav til produktionskapacitet og finansiering og skaber nye teknologiske udfordringer. STRØM TIL 25% AF LONDONS INDBYGGERE Et af verdens hidtil største vindkraftværker er i støbeskeen ved Themsens udmunding. Planen er at opføre 300 MW i 2007 og herefter op til 700 MW ekstra frem til De MW vindkraft vil kunne forsyne ca. en fjerdedel af Londons indbyggere med elektricitet og samtidig hvert år spare miljøet for 1,3 mio. ton CO 2. Bag projektet står et internationalt konsortium, som bl.a. Energi E2 deltager i. VIND ELLER FORSVIND De kommende år bliver utroligt afgørende for, hvordan den danske vindmølleindustri klarer de nye udfordringer og det internationale udskillelsesløb om at sætte sig på de tunge pladser på det globale marked. Det kræver dygtighed i branchen, men samtidig kræver det rammevilkår, der mindst er på niveau med de lande, vi konkurrerer med. Vi bør med andre ord sørge for at bygge videre på et af de få globale erhvervseventyr, vi har skabt i nyere tid. Ellers risikerer vi at tabe endnu en succes på gulvet ganske som det skete med mobiltelefonerne. Danmark bør derfor satse offensivt og målrettet på at fastholde en stærk dansk vindmølleindustri og bevare ikke mindst de højteknologiske og videntunge dele af produktionen på dansk grund. Målet bør være at sikre Danmark som verdens globale vindkraftcentrum, der kan levere teknologi i verdensklasse og højt kvalificeret arbejdskraft. Danmark skal være Wind Power Hub.

8 8

9 9 EN VERDEN FULD AF ENERGI Vindmølleindustriens mål er, at vindkraft spiller en væsentlig rolle i morgendagens liberaliserede energisystem. Vindmølleindustrien anbefaler: Et liberaliseret marked, der sikrer, at vindkraft betales for dens miljøfordele. At der sættes klare målsætninger for udbygningen med vindkraft i Danmark og EU og på længere sigt i hele verden. At der udformes en ny dansk energiinvesteringsstrategi, som udnytter danske styrkepositioner til at skabe arbejdspladser og et bedre miljø. I Europa produceres der i dag nok elektricitet til at dække elforbruget. På europæisk plan forventes det imidlertid, at ca MW, svarende til Avedøre 2-værker, skal udskiftes inden Der vil derfor blive brug for massive investeringer i ny kapacitet inden for en overskuelig årrække. Det åbner for nye spændende perspektiver for hele energisektoren. Også for vindkraften, der befinder sig i krydsfeltet mellem en stadig mere central rolle i mange landes forsynings- og klimapolitik og en fremtid, hvor prisdannelse i stadig højere grad vil bestemmes på markedsvilkår. KONKURRENCEDYGTIG PÅ FAIR VILKÅR Vindkraft er stærkt på vej til at kunne klare sig i direkte konkurrence med ny konventionel kapacitet. På 20 år er produktionsomkostningerne reduceret med mere end 80%, og på gode placeringer kan vindmøller allerede i dag konkurrere med nye kul- og gasfyrede kraftværker. Elbørsernes elpriser afspejler imidlertid, at der i dag er overkapacitet i Europa, og at størstedelen af den europæiske elektricitet produceres på anlæg, som allerede er afskrevet og tilbagebetalt. Derfor kan ingen ny kapacitet, heller ikke vindkraft, komme ind på markedet uden politisk opbakning. Hertil kommer, at miljø- og sundhedsomkostningerne ikke indregnes i kwh-prisen for de enkelte energiteknologier. Var det tilfældet, ville vindkraft være mere end konkurrencedygtig allerede i dag. Et liberaliseret indre marked i EU, som sikrer, at vindkraft betales for dens miljøfordele. Reduktion af produktionsomkostningerne pr. kwh, så vindkraft bliver endnu billigere for forbrugerne.

10 10 NYE MÅL I EUROPA FOR VEDVARENDE ENERGI Drivkraften for udviklingen af de nye energiteknologier på det liberaliserede elmarked i Europa er EU-direktivet for vedvarende energi, der bl.a. sætter målsætninger for udbygningen, både for de enkelte lande og for EU som helhed. Målsætninger er en vigtig katalysator for at øge efterspørgslen og dermed skabe det volumen, der skal til for at sænke produktionsomkostningerne og gøre teknologierne konkurrencedygtige. EU s aktuelle målsætning er, at 12% af energiforbruget skal dækkes af vedvarende energi i Der er imidlertid behov for et mere langsigtet og ambitiøst mål. I forbindelse med EU s revision af VE-direktivet bør der tages hul på diskussionen om en harmonisering af betalingsvilkårene for VE-teknologier i Europa, f.eks med en VE-bevisordning, der kombinerer målsætninger og markedskræfter. VINDKRAFT TIL EU S FORSYNINGSSIKKERHED I Europa er der stigende bevidsthed om afhængigheden af brændsler fra ikke-europæiske lande og i høj grad fra ustabile områder som Mellemøsten og Rusland. EU s grønbog om forsyningssikkerhed vurderer, at 70% af EU s energibehov vil skulle dækkes af importerede brændsler i løbet af de næste år, mod 50% i dag. Hertil kommer, at de fossile brændsler som olie, gas og kul en dag ikke længere er rigelige og billige. Det gælder også i Danmark, hvor Energistyrelsen forventer, at den danske olie- og gasproduktion topper i 2006/07, og at vi igen må begynde at importere olie fra Det bør være en dansk målsætning at fortsætte med at være nettoeksportør af energi, når olieeksporten rinder ud. En ambitiøs satsning på vindkraft vil kunne bidrage væsentligt hertil. BÆREDYGTIGT SAMSPIL Det nordiske elsystem har vist, at vind- og vandkraft spiller glimrende sammen og kan bidrage til den vedvarende energiforsyningssikkerhed. Når vinden blæser godt, kan vandkraftværkerne gemme på vandet i reservoirerne. Når vinden lægger sig, kan vandkraften skrues op og kompensere for den manglende produktion fra vindmøllerne. En målsætning om, at 20% af EU s totale energiforbrug dækkes af vedvarende energi i Øget vækst og stabilitet i Europa, der kan gøre økonomien mindre sårbar over for svingende energipriser og valutakurser.

11 11 ØKONOMI Viften af fremtidens energiteknologier bestemmes i krydsfeltet mellem økonomi, forsyningssikkerhed og bæredygtighed. ELMARKED FORSYNINGSSIKKERHED BÆREDYGTIGHED FLERSTRENGET KLIMASTRATEGI BETALER SIG Klimapolitikken er blevet et væsentligt omdrejningspunkt i energipolitikken. Danmarks klimastrategi fra 2003 lægger op til, at Danmark køber sig til sine CO 2 -reduktioner i udlandet. Vurderingen er, at det er den billigste løsning her og nu. En ensidig satsning på kortsigtede økonomiske gevinster er imidlertid en farlig strategi, fordi der hersker betydelig politisk og økonomisk usikkerhed på kvotemarkederne. Den seneste opgørelse fra FN viser, at vi er det OECD-land, der er længst fra Kyotoprotokollens målsætninger. Hvis Danmark skal have en realistisk chance for at nå reduktionsmålet om 21% i , bliver der med andre ord brug for en betydelig indsats. Det kræver en flerstrenget strategi og en prioritering af nationale virkemidler. Der er desuden behov for allerede nu at tænke i CO 2 - reduktioner efter Analyser viser, at vindkraft er en samfundsøkonomisk effektiv måde at reducere CO 2 på i Danmark. Vindmølleindustrien mener, at Danmark desuden bør tænke strategisk i at udnytte dansk teknologi i JI- og CDMprojekter i udlandet. STATEN KAN TJENE PÅ CO 2 -KØB Der er betydelige samfundsøkonomiske gevinster at hente, når der investeres i CO 2 -besparende energiprojekter med danske leverancer i østlande og den tredje verden. Det vurderer Econ Analyse i en rapport udarbejdet for Vindmølleindustrien. Rapporten tager udgangspunkt i tre konkrete eksempler og viser, at projekter med dansk teknologi skaber en række resultater: Langvarige miljøeffekter i modtagerlandet Teknologioverførsel i overensstemmelse med Kyotoprotokollens formål Større produktion af ren energi i modtagerlandet Øget produktion og beskæftigelse i Danmark Øgede skatteindtægter i Danmark NY ENERGI- INVESTERINGSSTRATEGI I den nye energipolitiske virkelighed med mere løsslupne markedskræfter end tidligere er det vigtigt, at der udstikkes overordnede politiske pejlemærker, som markedet kan navigere ud fra. Målet skal være at sikre en fornuftig balance mellem markedskræfterne og hensynene til forsyningssikkerhed og bæredygtighed. Der er derfor behov for strategiske overvejelser om, hvordan rammerne for fremtidens energiinvesteringer udformes, så markedsaktørerne f.eks. vælger miljørigtige løsninger. Centrale spørgsmål er: Hvordan sikrer vi, at det liberaliserede marked leverer bæredygtig forsyningssikkerhed til konkurrencedygtige priser? Hvordan kan Danmark fortsætte med at være nettoeksportør af energi? Og hvordan skabes større intelligens og fleksibilitet i energisystemet? At Danmark udarbejder en ny energiinvesteringsstrategi, der sikrer balance mellem marked, forsyningssikkerhed og klimapolitik. En camp i efteråret 2004 i samarbejde med andre aktører i energibranchen, der skal komme med et oplæg til en strategi.

12 12

13 13 HJEMMEBANEFORDEL ER AFGØRENDE Hvis vi vil fastholde den danske vindmølleindustris styrke globalt, skal hjemmebanen være så god som muligt. Det kræver en fremadrettet erhvervs- og energipolitik med fokus på vindenergi. Vindmølleindustrien anbefaler: Kontinuerlig vækst på land og til havs, der kan styrke Danmarks førerskab på vindkraftområdet. Udvikling af intelligente løsninger, der kan øge samspillet mellem vindmøllerne og det øvrige energisystem. Satsning på udvikling af teknologier til energilagring, herunder brint. Det er en hyppig antagelse, at det danske marked ikke længere har nogen betydning for de danske fabrikanter pga. en stor global omsætning, og at vi fra dansk side nu kan læne os tilbage og høste frugterne af den danske vindmølleindustris salg i udlandet. Det er helt forkert. Med det skærpede pres om at være i front på det globale vindmøllemarked, har det danske marked fortsat stor strategisk betydning for industrien. 35% I 2015 Et hjemmemarked præget af kontinuitet styrker industriens udvikling, ikke mindst fordi det sender et vigtigt signal til de udenlandske markeder om vindkraftens bæredygtighed. Det energipolitiske forlig fra marts 2004 betyder, at der vil blive opført i alt 750 MW i kraft af to nye havmølleparker og en udskiftningsordning. Desuden bliver loftet på 36 øre/kwh ophævet for nye møller, så den 10-øre vindkraften i dag får i miljøtillæg pr. kwh ikke beskæres uanset markedsprisen på el. Forliget er et skridt i den rigtige retning og vil øge vindkraftens andel af elforbruget fra ca. 20% til 25% i For at skabe en vedvarende dynamik i det danske marked uden særordninger er der imidlertid behov for langsigtede målsætninger og en højere betaling for vindkraftens miljøfordele. Det vil på kort sigt kræve investeringer af det danske samfund. Men på længere sigt vil investeringerne tjene sig hjem mange gange i form af større forsyningssikkerhed og reduktion af CO 2 -udslippet samt ikke mindst øget velfærd i form af vækst og arbejdspladser. En målsætning om, at vindkraft dækker 35% af det danske elforbrug i 2015 svarende til ca. 200 MW om året de næste 10 år. Milliarder til betalingsbalancen, arbejdspladser i udkantsområder og en stadigt mere konkurrencedygtig teknologi.

14 14 BEHOV FOR STABILITET De seneste år har det danske marked været præget af kraftig zigzag op og ned. Det skyldes, at de generelle afregningsvilkår er blevet betydeligt forringet. Blandt de betydelige vindkraftmarkeder i Europa er den danske betaling for vindkraft nu den markant laveste. Derfor blev der ikke rejst nogen vindmøller i Danmark på de nye vilkår i Det seneste energiforlig vil skabe en mere stabil udvikling i de næste fem år. 5 UD AF 150 ØRE TIL VINDKRAFT En del danskere har gennem medierne fået den opfattelse, at vindkraften er en tungtvejende faktor på de danske elregninger. Det er ikke rigtigt. Hovedtyngden udgøres af skatter og afgifter. En ny vindmølle får i dag et miljøtillæg på 10 øre/kwh oven i markedsprisen. For elforbrugerne betyder det, at de betaler omkring 5 øre til vindkraft ud af en samlet forbrugerpris på ca. 150 øre/kwh. FORTSAT VÆKST PÅ LAND På verdensplan vil markedet for landmøller fortsat være dominerende i mange år frem. Det er derfor vigtigt for industrien, at det danske hjemmemarked kan fortsætte med at være et udstillingsvindue for den nyeste teknologi også på land. Hertil kommer de fordele, som Danmark kan drage af at få en større, bæredygtig energiproduktion med færre vindmøller i landskabet. En væsentlig forudsætning for en videre strategisk udbygning på land er udlægning af nye områder til møller med navhøjder på m. Teknologiudviklingen har overhalet de planlægningsrammer, som amter og kommuner har lagt, og det kan ganske enkelt ikke betale sig at stille mindre møller op i dag. Det er derfor vigtigt at sikre, at den kommende strukturreform skaber en så effektiv og kompetent vindmølleplanlægning som muligt. Derudover bør den fysiske planlægning igen kobles til energipolitikken, så de regionale myndigheder føler et medansvar for, at de nationale målsætninger for vindkraftudbygningen nås. En kontinuerlig udbygning på land med ca. 100 MW af den nyeste teknologi om året frem til En handlingsplan i efteråret 2004 for, hvordan vindmølleplanlægningen på land kan optimeres.

15 15 VISIONÆR UDBYGNING PÅ HAVET Målsætningen om 35% vindkraft i Danmark skal ikke mindst nås ved en fortsat udbygning på havet. For det første er det i Danmark primært offshore, at der kan bygges store, effektive vindkraftværker, som for alvor kan batte i den danske forsynings- og klimapolitik. For det andet ligger der et enormt eksportpotentiale i at opbygge erfaringer på netop havmølleområdet. Danmark har med sine demonstrationsprojekter på havet skabt sig et forspring på havmølleområdet. Af de 530 MW, der indtil videre er opstillet globalt på havet, er de 492 MW danskproducerede. Ikke mindst i de kommende år er det afgørende at videreudvikle og styrke dette forspring, så de danske aktører på vindkraftområdet producenter, developere, rådgivere og investorer rustes til at udnytte deres kompetencer, når det for alvor går løs i udlandet. Udover de store, kraftværkslignende parker bør der skabes mulighed for mindre, kystnære udviklingsprojekter med 5-10 møller. En ambitiøs offshore-udbygning med ca. 200 MW hvert andet år frem til En årlig offshore-konference fra 2005, der sætter fokus på, at Danmark er centrum for offshorevindkraft. KOMPETENCESPRING FRA MØLLE TIL KRAFTVÆRK Den accelererende teknologiudvikling og de store vindkraftværker, der i stigende omfang vil komme til at dominere vindkraftmarkedet, skaber en række nye udfordringer. Industrien skal fremover ikke blot interessere sig for den enkelte mølle, men i højere grad tænke i morgendagens egentlige vindkraftsystemer. Det skaber bl.a. behov for en styrkelse af kompetencerne og et endnu tættere samspil på uddannelsesområdet, så uddannelserne kan matche de krav, teknologiudviklingen vil stille i de kommende år. Samtidig er en styrkelse af det danske forsknings- og udviklingsarbejde inden for vindkraft en væsentlig konkurrenceparameter. Det vil være naturligt, at Danmark satser ambitiøst på forskning inden for et af de få områder, hvor vi er en supermagt. Prioriterede offentlige forskningsområder bør være multimegawattmøller, informationsteknologi til bl.a. vindforudsigelser, lagring af energi, aeroelastiske modelværktøjer samt vindkraftøkonomi. Øgede offentlige forsknings- og uddannelsesinvesteringer med særligt fokus på de store krav, som udviklingen fra mølle til kraftværk stiller. Iværksættelse af et nyt kompetenceudviklingsprojekt Fra mølle til kraftværk.

16 16 INTELLIGENTE SYSTEMLØSNINGER SOM SPIDSKOMPETENCE De snart mere end 20% vindkraft i det danske elsystem er verdensrekord. Den stadigt større mængde vindkraft udfordrer elsystemet både dets kapacitet og styring. I dag bruger vi i høj grad udlandsforbindelserne til at skabe balance i elsystemet. Det kommer vi fortsat til at gøre. Det er derfor helt centralt, at de elektriske motorveje i Danmark og EU udbygges, så der ikke opstår flaskehalse. De danske udlandsforbindelser bør forstærkes, når der er samfundsøkonomi i det. Uden en udvikling af det indenlandske elsystem må vi imidlertid i korte perioder forære vindenergien næsten gratis til vores nabolande, når det blæser meget. Danmark bør derfor satse målrettet på at udvikle intelligente systemløsninger, der kan styrke samspillet mellem vindmøllerne og de øvrige enheder i elsystemet. Ikke mindst bør vi fremme et mere fleksibelt elforbrug. Det vil bl.a. mindske behovet for back-up kapacitet. Samtidig er det en satsning, vi kan udnytte kommercielt, i takt med at andre lande skal gennem den samme omstilling til et mere decentralt energisystem. At Danmark udbygger energiinfrastrukturen og udvikler ITværktøjer, der kan styrke vindforudsigelserne og vindkraftens integration i net og marked. Støtte til udviklingsprojekter, der kan løse de opgaver, vindkraftværker stiller til infrastrukturen, så samspillet med det øvrige energisystem styrkes. VIND SOM VARMELEVERANDØR Det danske elsystem er tæt bundet sammen med de mange fjernvarmesystemer, som bl.a. udnytter spildvarme fra elproduktion. Det er derfor energiøkonomisk fornuftigt at nyttiggøre overskydende vindkraft i blæsende perioder gennem elpatroner eller varmepumper i fjernvarmesystemerne. Det kræver bl.a. en ændring af det danske afgiftssystem. At Danmark nytænker sin energiproduktion, så vi i højere grad bruger vindkraft til at producere varme gennem elpatroner eller varmepumper. Et udviklingsprojekt, der kan indkredse tekniske, økonomiske og skattemæssige potentialer og barrierer.

17 17 BRINT DEN LANGSIGTEDE INVESTERING Der er meget fokus på brint som fremtidens universalløsning på de globale miljø- og klimaproblemer. Brintteknologien kan bl.a. bruges til at lagre vindenergi i kortere eller længere perioder dog ikke uden et vist tab af energi. Udvikler brintteknologien sig på længere sigt til en konkurrencedygtig energibærer, er den et oplagt supplement til energidistributionen via elsystemet og især et miljøvenligt alternativ i transportsektoren. Men brint er kun så ren som den teknologi, der har produceret den. Brintsamfundet giver derfor kun mening, hvis den vedvarende energi samtidig udbygges massivt. Faktisk kan omkring MW vindkraft svarende til ca brintproducerende havmøller give energi nok til at dække Danmarks samlede transportbehov. Det er et eksempel på, at vi bør nytænke brugen af vindenergi i vores energisystem, hvor brintteknologien er et af de spændende perspektiver. At Danmark investerer i forskning i teknologier til lagring af energi, bl.a. i samspillet mellem brint og vindkraft. Ren energi produceret på en gratis ressource, der er forudsætningen for at skabe et miljøvenligt brintsamfund.

18 Design Mikael Trägårdh Design Trykning From & Co A/S Vindmølleindustrien, maj 2004

19

20 Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106 DK 1552 København V T F I windpower.org

Markedet for vindenergi

Markedet for vindenergi Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

Spørg ikke hvad klimaet kan gøre for dig spørg hvad du kan gøre for klimaet!

Spørg ikke hvad klimaet kan gøre for dig spørg hvad du kan gøre for klimaet! Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 L 30 Bilag 6 Offentligt Brancheforeningen for Husstandsvindmøller Til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 18. november 2015 Vedr. L 30 Forslag

Læs mere

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK 10 VEJE 01 SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL MERE 2 TRE BYGGESTEN TIL FREMTIDENS ENERGIPOLITIK 6 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL

Læs mere

ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen

ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 413 Offentligt ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE Jørgen Skovmose Madsen Hvorfor Energiunion? EU importerer dagligt energi for mere end 8 mia.

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power

Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power 22. marts 2013, Energinet.dk Strategikonference DONG Energy strategi 2020

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 29 Ansøgning

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Beretning 2014. Produktion

Beretning 2014. Produktion Beretning 2014 Driften af vores vindmølle er stabil og tilfredsstillende. Den kører heldigvis uden de store problemer. Møllen får sin faste service 2 gange om året, et stort og et lille eftersyn, og får

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse

Læs mere

100 % vedvarende energi til bygninger

100 % vedvarende energi til bygninger 100 % vedvarende energi til bygninger Niels Duedahl, adm. direktør Gør visioner til virkelighed SE s vision SE vil skabe de bedste totale kundeoplevelser indenfor energi & klima samt kommunikation og samtidig

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Vindkraftens markedsværdi

Vindkraftens markedsværdi Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 106 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 151 Offentligt Vindkraftens markedsværdi Danmarks centrale placering

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling 4 grunde til energiomstillingen 1. Modvirke klimaforandringerne 2. Fremtidssikre forsyningssikkerheden 3. Danske

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Samspil med det intelligente elsystem. Lara Aagaard, Adm.dir

Samspil med det intelligente elsystem. Lara Aagaard, Adm.dir Samspil med det intelligente elsystem Lara Aagaard, Adm.dir Ind med vind og biomasse 3 Elektrificering CO2 2 VE Mindre energiforbrug 1 Ren el og fjernvarme Ud med olie og gas Det åbenbare mod 2020 Vind

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi VE på et liberaliseret energimarked Hans Jørgen Koch, International direktør, Energistyrelsen Hovedelementer i indlægget Globale tendenser frem

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S April 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 Første spadestik til brintanlægget 4. april 2016 Energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Randers, 26. maj 2005 Fondsbørsmeddelelse nr. 16/2005 Side 1 af 5

Randers, 26. maj 2005 Fondsbørsmeddelelse nr. 16/2005 Side 1 af 5 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Randers, 26. maj 2005 Side 1 af 5 Administrerende direktør Ditlev Engel har fremlagt rammerne for en strategisk handlingsplan for Vestas Wind Systems

Læs mere

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Vedlagt omdeles det talepapir, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller anvendte i forbindelse med sit foretræde for udvalget torsdag den 6.

Vedlagt omdeles det talepapir, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller anvendte i forbindelse med sit foretræde for udvalget torsdag den 6. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 22 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 6. december 2012 Materiale fra Brancheforeningen for Husstandsvindmøllers

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner

Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner 3. april 2008 Principper for den fremtidige udbygning og kabellægning af det overordnede elnet Overordnede betragtninger - Udbygningen af elnettet skal ske gennem

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Arbejdskraftsbehov i offshoresektoren. Jan Hylleberg, adm. direktør Vindmølleindustrien

Arbejdskraftsbehov i offshoresektoren. Jan Hylleberg, adm. direktør Vindmølleindustrien Arbejdskraftsbehov i offshoresektoren - VIND Jan Hylleberg, adm. direktør Vindmølleindustrien Behovet for arbejdskraft i vindindustrien Redegøre for vækstforventningerne offshore og globalt generelt Vise

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson:

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson: Bilag 25b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden kr. kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 2.756.000 kr. 2.756.000 kr. Ansøger om Regionale

Læs mere

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 - For beslutningstagere i energi- og transportsektoren DATO: 19-20 August STED: Comwell Sorø inviteres til Energifondens Summer School fordi du er Du blandt dem, der har

Læs mere

Tale til Energikommissionen ved møde i følgegruppen den 26. maj 2016. Leveret af vicedirektør Anders Stouge, Dansk Energi

Tale til Energikommissionen ved møde i følgegruppen den 26. maj 2016. Leveret af vicedirektør Anders Stouge, Dansk Energi Tale til Energikommissionen ved møde i følgegruppen den 26. maj 2016 Leveret af vicedirektør Anders Stouge, Dansk Energi Tak for lejligheden til at give Dansk Energis input til kommissionens arbejde. Jeg

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet

Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan Hvorfor energilagring? Energilagringsteknologier kan lagre energi i form af termisk, elektrisk, kemisk, kinetisk eller potentiel

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere