En del af hinandens verden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En del af hinandens verden"

Transkript

1 SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND En del af hinandens verden tre frivillige forebyggelsestilbud til børn og unge Årsberetning 2011

2 Indholdsfortegnelse FORORD: En del af hinandens verden side 3 SIND UNGDOM: Her er man bare den, man er Et pusterum side 6 side 9 FRITIDSJOBFORMIDLINGEN: Bygger bro til en fremtid med arbejde Ambassadører og rollemodeller Mange unge hjælper andre i deres fritid side 12 side 14 side 16 OPLEVELSESBANKEN: En bank med overskud til andre De støtter Oplevelsesbanken side 20 side 22 Om Susi og Peter Robinsohns Fond side 23 Artikler og fotos: Journalist (DJ) Lissen Jacobsen Forord og afslutning: Bestyrelsen for Susi og Peter Robinsohns Fond Grafisk design: Christina Bruun Olsson Forsidefoto og fotos side 19 og 21: Oplevelsesbanken. 2

3 En del af hinandens verden Tre frivillige forebyggelsestilbud til børn og unge I 2011 har Susi og Peter Robinsohns Fond valgt at sætte fokus på støtte til frivillige sociale forebyggelsesprojekter. Det er projekter, der medvirker til, at børn og unge, der er udsatte, sårbare og fattige, kan få en oplevelse af at være en del af et samfundsmæssigt fællesskab på linje med andre børn og unge. Fonden har udvalgt tre perspektivrige projekter som eksempler på en sådan form for forebyggelse. Fondens årsrapport vil også rumme forskellige informationer om fondens virke i Generelt trives langt de fleste børn i Danmark godt. Men en relativt stor gruppe, omkring 15 procent, er særligt udsatte. Aktuelle og tidligere undersøgelser har understreget vigtig heden af en tidlig social indsats i forhold til potentielt udsatte børn og unges trivsel. Udsatheden kan vise sig på forskellige måder. Det er ofte børn, der mistrives, fungerer dårligt i sociale sammenhænge, har symptomer af forskellig slags eller kan opleve sig isolerede. Ofte er der tale om komplekse problemprocesser, som bringer børn og unge i risikosituationer. Det kan dreje sig om opvækst med fattigdom, konflikter i familien, misbrug og måske også mistrivsel i skolen. Det kan indebære en proces, hvor de grad vist mister fodfæste i forhold til at føle sig som en ligeværdig del af et større fællesskab med andre børn og unge. Der er et samfundsmæssigt behov for at forebygge truende livsprocesser, som kan indebære risiko for social eksklusion. Det gælder om at udvikle en både tidlig og aktiv forebyggelses indsats Derfor gælder det om at udvikle en både tidlig og aktiv forebyggelsesindsats, som kan være med til at sikre børnene og de unge et socialt og trygt ståsted og give dem gode og udviklende rammer for opvæksten. I årsrapporten ser vi nærmere på tre konkrete, frivillige forebyg gelsesprojekter. Hver på deres måde gør de en stor indsats for, at udsatte børn og unge skal føle sig værdsatte og mærke, at de på lige fod med deres jævnaldrende kammerater kan gøre sig gældende og kan være aktive deltagere i et oplevelsesmæssigt fællesskab. Fælles for projekterne er, at de opbygger et socialt selvværd og derved bidrager til at mindske risikoen for dem og os følelser og i stedet for skabe en del af hinanden -følelser. Præsentation De tre forebyggelsesprojekter, som fonden har ydet støtte til i 2011 og fortsat støtter i 2012, er: SIND Ungdom, som hører ind under hovedorganisationen SIND og er på vej til at blive landsdækkende, har til formål at skabe øget livskvalitet for psykisk sårbare unge og unge pårørende og 3

4 udvikle sociale netværk. Det sker ved at arrangere aktiviteter, som giver positivt indhold i hverdagen. FritidsJobFormidlingen, der er en del af Værestedet Fisken på Vesterbro, har til formål at hjælpe kriminalitetstruede børn og unge med anden etnisk baggrund med at få et fritidsjob. FJF hjælper blandt andet de unge via personlig jobtræning og en målrettet beskæftigelses- og integrationsindsats og er et aktivt alternativ til gaden. Oplevelsesbanken er en non-profit forening, der har til formål at give børn i fattige familier mulighed for på lige fod med deres jævnaldrende kammerater at få oplevelser i hverdagen. I sam arbejde med organisationer som f.eks. Ungdommens Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp gør Oplevelsesbanken det muligt, at oplevelserne når ud til de børn, der har behovet. Fælles for de tre projekter er, at de bygger på en høj grad af frivillighed og har tilknyttet engagerede og kompetente medarbejdere. Fonden har inden for det forløbne år registreret en stigning i ansøgninger om støtte til forebyggende projekter for børn og unge i frivilligt regi. Disse projekter er ikke kun formuleret som værende et alternativ til en anbringelse på børne- og ungeområdet, men tager et mere generelt afsæt i forebyggende tilbud. Disse er målrettet imod nogle sociale problemområder og sårbarhedsskabende livssituationer i børns og unges opvækstvilkår og hverdagsliv. 4 Udover at være centrale og væsentlige tilbud til udsatte børn og unge i kritiske livsfaser og -situationer kan projekterne være en inspirationskilde til den offentlige sektors indsats og danne grundlag for en konstruktiv erfaringsudveksling. Journalist Lissen Jacobsen (DJ) har skrevet artiklerne og ud-arbejdet årsberetningen. Desuden har hun bidraget med fotos fra to af forebyggelses projekterne. Grafisk designer Christina Bruun Olsson har stået for den layoutmæssige side af årsberetningen. Bestyrelsen for Susi og Peter Robinsohns Fond, maj 2012: Birthe Gamst, Gert Hallig, Niels Michelsen og Per Schultz Jørgensen.

5 Kapitel 1 SIND Ungdom HER ER MAN BARE DEN, MAN ER Et pusterum 5

6 HER ER MAN BARE DEN, MAN ER Siden marts 2011 har SIND Ungdom budt unge psykisk sårbare velkommen i en hyggelig kælder i København K. Her skabes netværk og fællesskab, som kan være svært at finde andre steder. Alle unge og alle mennesker i det hele taget har brug for at blive set, føle sig værdsat og være med i fællesskaber. Det gælder naturligvis i lige så høj grad for unge, som har en psykisk sygdom, er psykisk sårbare eller er pårørende. Men de har ofte lidt sværere ved at håndtere dét at møde andre unge, eller de har svært ved at finde nogen at tale med, som forstår deres situation. I kælderen i Sølvgade går det nemmere. Her kan man dumpe ind og være sikker på at møde ligesindede eller frivillige medarbejdere, der er åbne og interesserede. Man kan komme, når man har lyst og samles om forskellige aktiviteter. Det hele foregår i en afslappet atmosfære sammen med de unge frivillige, der gerne giver noget af deres fritid til andre, som kan have det svært med at gå ud og møde nye mennesker. Flere af de frivillige er selv pårørende til psykisk sårbare eller er De unge føler sig tilpas hos os, og de har taget ejerskab for SIND Ungdom selv kommet ud på den anden side af psykiske problemer. I den lyse kælder, hvor de store, orange sofaer i det ene rum og kæmpebordet i alrummet inviterer til samvær og snak, er der masser af hygge denne onsdag aften. Ja, faktisk hver onsdag, 6 når der er klubaften, som det kaldes, og i det hele taget på de fleste hverdage. Her synes nærmest møbleret med hjertevarme. Et par stykker er i færd med at lave mad, en anden dækker bord, to piger er her for første gang og sætter sig sammen ved bordenden, og lidt efter lidt er alle bænket. Snakken er i gang i det tempo, som passer den enkelte. Formidling er vigtig Det er frivillige unge og en enkelt ansat, der sørger for den indbyggede varme og for de aktiviteter, der foregår. Projektleder og koordinator Tina Blicher er ansat 20 timer om ugen og en psykolog i 15 timer. Resten af holdet på personer arbejder frivilligt. Det er jo ikke sådan, at man uden videre kan spotte, om folk har en psykisk sygdom, eller hvad de fejler, før de selv taler om det. Men det er nok sandsynligt, at det er de mere vel fungerende, som tager initiativet til at komme herind, fortæller Tina, som selv har en maniodepressiv far. Det har bl.a. ansporet hende til at arbejde i SIND Ungdom. Men hun gør det også, fordi hun brænder for det og kan bruge sin kommunikationsuddannelse her. At formidle viden om stedet og arbejdet her er vigtigt. Ifølge tal fra Dansk Sundhedsinstitut lever danskere f.eks. med en eller anden form for angst. Fra man hører om tilbuddet fra SIND Ungdom, til man måske kommer ned ad kældertrappen og indenfor, kan der sagtens gå et stykke tid. Men det bliver lettere, når man ikke behøver forklare så meget, men bare accepteres uden videre. Fordi alle de andre også har eller har haft deres at kæmpe med. Den svære overgang Ofte er det, når unge skal i gang med livet igen efter endt behandling og måske indlæggelse, at de mangler nogle at snakke med og komme videre med. I sygdomsperioder er det endnu sværere at deltage i ting og være sammen med ven ner, og måske mister man venskaber, fordi man ikke magter dem, når man har det dårligst. Det er netop på psykiatriske afdelinger, at der holdes oplæg og deles foldere ud, så de unge ved, hvor de kan henvende sig, ligesom opslag på uddannel sesinstitutioner kan bruges til at rekruttere flere unge frivillige. Desuden er der også det åbenlyse medie i vores tid, nemlig Facebook og hjemmeside, som er endog meget gode til at sprede budskabet. Både som en måde at reklamere for sine tilbud, men også fordi mange unge kan sidde derhjemme og i ro og mag læse, kommentere og blande sig i de ting, som ligesindede diskuterer i cyberspace. Men det er vigtigt også at tage skridtet ud i den virkelige verden. At have et socialt netværk er meget betydningsfuldt. Hos SIND Ungdom får den unge kontakt med nogle, der forstår og ved, hvordan det er. Uanset om man har samme psykiske sygdom eller vidt forskellige.

7 Kreative aktiviteter SIND Ungdom startede i 2008 og fik egne lokaler i marts Tina, frivillige og nogle af de første brugere satte rummene i stand, men få måneder efter blev det meste ødelagt af vand skader under det store uvejr i starten af juli måned. Men så var det bare om at gå i gang igen. De magelige orange sofaer er et af de trods alt positive resultater af vandet i kælderen. Husleje og drift betales af Landsforeningen SIND, der har eksisteret siden 1960, og af PUF-midler. Denne puljes formål er at støtte projekter, som styrker den frivillige, ulønnede indsats og forebygger og afhjælper problemer for socialt truede mennesker. Donationer som eksempelvis den fra Susi og Peter Robinsohns Fond betyder rigtig meget, for det giver muligheden for at etablere og udvide aktiviteterne. Indtil nu har omkring 90 unge haft glæde af SIND Ungdoms tilbud, som bl.a. er klub aften, kreativt værksted, meditation og healing, drama, musik og bevægelse, skriveværksted og skuespilteknik. Derudover afholdes diverse arrangementer, også uden for huset, som f.eks. lejrtur, Skt.Hans Aften og sommerbio. Aktiviteter, der giver positivt indhold i en hverdag, som kan være svær. Et frirum De unge føler sig godt tilpas hos os, og de har taget ejerskab for SIND Ungdom. De er inkluderet i planlægningen af aktivite ter og bidrager med at udføre konkrete opgaver som indkøb og madlavning.vores visioner for 2012 er at give de helt unge ned til 16 år (eller yngre) de samme muligheder som de 18-35årige og inkludere dem i vores kreative aktiviteter. Vi er i gang med at starte pige- og drengeaftener. Vi har et til to tilbud om dagen, så de unge virkelig har en reel mulighed for at fylde deres Man kan ikke uden videre spotte, om folk har en psykisk sygdom hverdag og danne netværk med hinanden. De skal ud af deres isolation og leve et aktivt liv, og vi giver dem opbakning til at starte og drive nogle aktiviteter, som de selv tager initiativet til, f.eks. løbeklub, fotoklub eller et musikstudie, siger Tina Blicher. erfaringer konstruktivt. Vi har også unge, der læser psykologi og derfor har en stor faglig interesse og ønsker noget erfaring. De pårørende giver også gerne noget igen, og de lærer meget. Vi vil gerne lave flere arrangementer for dem, men til daglig skal det mest være de psykisk sårbare. Jeg kan se, at de frivillige får energi ud af det her, ikke det modsatte! Man kan føle sig træt, men man bliver glad, og det er rart at mærke, at folk er søde ved hinanden. Her er en let stemning, og jeg tror, vi har skabt et frirum her. Også for pårørende, for her er ingen tabuer. Det er en fed måde at være sammen med mennesker på, det er ligesom at være med venner, og man kan se, at folk finder ud af det og slapper af. Man mærker ikke det spænd i alder, der kan være. I nu mere end 50 år har Landsforeningen SIND arbejdet for at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. Både for at forbedre forholdene for dem og for at modvirke tabuisering og ensomhed. Det gælder om at skabe et frirum, bryde ensomheden og tomrummet. Trivsel og netværk er nøgleord. Tina Blicher fortæller: Vores mål er at skabe øget livskvalitet for de helt unge psykisk sårbare, fra 16 år og op. Og for deres unge pårørende. De frivillige her har måske selv haft den sårbarhed, men har mere overskud nu og kan bruge deres Særligt sensitive mennesker I Aalborg er man godt i gang med at starte en afdeling af SIND Ungdom. Bestyrelsesformand i SIND Ungdom, idrætskonsulent Lasse Rosenkjær Andersen, har været i Aalborg og tale med Måske mister man venskaber, fordi man ikke magter dem, når man har det dårligst 7

8 unge der, og sammen med ham var Peter Larsen, som også sid der med i bestyrelsen og arbejder som frivillig. Han er 25 år og ved at uddanne sig som revisorassistent. Jeg har selv været bruger af psykiatrien, og det var syv et halvt års helvede, som jeg nu er kommet igennem. Hvis jeg kan bruge mine erfaringer her og hjælpe andre, som har det svært, så er det trods alt ikke for ingenting, dét jeg har gennemgået, siger Peter, der fik skizofreni som 17-årig, men nu har været rask i over et år. Jeg kender systemet og ved, hvordan det er at være psykisk syg og sårbar. Det ved behandlere ikke på egen krop. Jeg ønsker ikke, at nogen gentager eller oplever de samme fejltagelser som jeg. Her kan vi tage snakken om alt det, der er svært, og jeg har allerede set en rigtig god udvikling. Mange, der kommer her, har social angst som en følgesygdom af de andre. Men at søge hjælp er en styrke, siger Peter. Jeg tror, at de fleste gerne vil glæde andre, fordi det også giver én selv mening og indhold. Min erfaring er også, at det giver en selv et overskud. Selv om fritid er kostbar, så har man det godt med at give noget af sig selv og mærker en dyb glæde ved det. Det ser sikkert også godt ud på CV et, siger Peter. Men man mærker umiddelbart, at det slet ikke handler om pæne ord på CV et, men snarere om at det nyligt fundne over skud skal bruges til noget godt. Peter bruger i øvrigt udtrykket 8 At glæde andre giver også én selv mening og indhold særligt sensitive mennesker om psykisk syge og sårbare. Han er tydeligvis meget involveret inde i Sølvgade og som aktiv i bestyrelsen også i gang med at brede SIND Ungdom ud til unge i Aalborg og senere Aarhus og Odense, så endnu flere kan få glæde af samværet med andre sårbare unge. Peter Larsen arbejder frivilligt og Tina Blicher er ansat som projektleder.

9 Et pusterum Peter Harris er glad for at have SIND Ungdom med i sit liv. For os unge med psykiske problemer føles det som et frirum at komme her og være sammen med andre, der selv ved noget om, hvordan det er. Det giver et pusterum i forhold til, når man går ud og er sammen med andre unge, men ikke rigtig har overskud til at fortælle, hvorfor man måske er lidt nede eller meget stille i dag. Jeg orker måske ikke lige at fortælle, at jeg har Asper gers Syndrom (AS), kan få depressive dyk og for nogle år siden også fik epilepsi. Sådan siger Peter på 32 år, som er kommet i Sølvgade stort set fra starten i begyndelsen af 2011 og holder af rummeligheden hos de, der arbejder her og de andre brugere. Jeg har gang i to musikprojekter og har indspillet et album sammen med en ven. Vi håber at få det udgivet, men ved godt, at det er meget svært at få den nødvendige opmærksomhed. Måske ender det med, at vi selv udgiver det, og indtil videre har vi en single på YouTube. Man kan læse mere om os på De depressive dyk fik jeg i takt med min større bevidsthed om, at jeg er anderledes og har det sværere end så mange andre med at skabe netværk i mit liv. Jeg har en større utryghed i forhold til andre mennesker, især til piger, og det piner mig da, at jeg i min alder ikke har en kæreste og den slags. Men det positive er, at jeg har det markant bedre end før, og det prøver jeg at fokusere på, og i perioder har jeg større overskud, ikke mindst takket være aktiviteterne her. Aspergers Syndrom (AS) er ikke i sig selv en sygdom eller et handicap, men en mental afvigelse fra det neurotypiske spek trum (normale), som gør det svært for at indgå i almindelige opgaver. AS er derfor en forstyrrelse, en medfødt tilstand og anderledeshed. Peter arbejder på et plejehjem, hvor han hjælper beboerne med at være i gang med diverse aktiviteter som f.eks. motion. Det er han meget glad for. Men det er, når han synker ind i sig selv, at det kan være svært at gå ud og møde andre almindelige unge. I Sølvgade kan han komme, uanset hvordan han har det. Her er tryghed. Han tager også gerne med i biograf og teater, og så spiller han selv guitar og laver elektronisk musik. Peter Harris har en psykisk sygdom og er mere sårbar end så mange andre, men han har også gåpåmod og styrke. Det spiller SIND Ungdom nok også en rolle i. Peter Harris har ligesom de andre brugere fundet et frirum i Sølvgade 34. Det positive er, at jeg har det markant bedre end før 9

10 En hyggelig klubaften med fælles spisning. 10

11 Kapitel 2 FritidsJobFormidlingen Bygger bro til en fremtid med arbejde Ambassadører og rollemodeller Mange unge hjælper andre i deres fritid 11

12 Bygger bro til en fremtid med arbejde Når FritidsJobFormidlingen hjælper helt unge med anden etnisk baggrund med at få et job efter skoletid, fungerer det også som en forebyggende indsats mod en kriminel løbebane. Det er aktiv hjælp til selvhjælp. I mere end 25 år har Værestedet Fisken på Vesterbro været et tilbud til de lokale beboere. Det har Susi og Peter Robinsohns Fond tidligere støttet og beskrevet i en pjece fra Efter nogle år med uformel hjælp fra Fiskens medarbejdere blev FJF, FritidsJobFormidlingen, etableret i FJFs indsats er blevet en vigtig del af arbejdet med den enga gerede og dygtige projektleder Muneeza Rosendahl i front for et dusin unge, frivillige medarbejdere. De hjælper med noget, der kan synes ganske enkelt, men som er rigtig svært for mange unge mennesker. For det at skrive jobansøgninger, udarbejde sit CV og møde forberedt op til jobsamtaler er ikke noget, man lige har lært i skolen, og det er heller ikke alle forældre, der formår at hjælpe med den slags. Især de unge med anden etnisk bag grund kender ikke de sociale koder, som arbejdsgivere forventer, og har derfor svært ved selv at søge jobs. Nogle har allerede en plettet straffeattest. Men at kunne sælge sig selv via ansøgning og CV er en vigtig disciplin i tidens vanskelige jobmarked. Så nogle år med fritids job, mens man går i de sidste klasser af folkeskolen, kan ikke blot være vejen frem mod bedre inklusion og integration i det danske samfund, men også en direkte indgang til arbejdsmarke det. For indblik i og erfaringer med at passe et job kan blive lige præcis dét skub, der skal til mod uddannelse og job i stedet for kontanthjælp og kriminalitet. 12 Siden projektets start har FJF formidlet omkring 160 jobs. Uofficielt kan tallet være højere, for nogle af de unge er efter det første job måske gået solo, fordi de nu ved, hvordan man griber det an. Hvert år er FJF i kontakt med op mod 80 udsatte unge og udvider løbende netværket af virksomheder, der kan og vil rumme de unge. FJF har to primære målgrupper: Drenge og piger mellem 13 og 20 år med anden etnisk bag grund. Nogle på kant med loven eller tidligere straffet, nogle bogligt svage og uden særlige håb om at komme ind på arbejds markedet. Den anden primære målgruppe er de unges familie og venner, der oplever, at de unge får job, fortæller det videre og lader det sprede sig som ringe i vandet. FJF har endnu aldrig selv haft brug for at opsøge de unge. De kommer af sig selv til de trygge rammer i Fisken. De to sekundære målgrupper er dels de arbejdspladser, der tager de unge ind og kommer til at fungere som rollemodel for andre virksomheder. Og dels de frivillige i projektet, der igennem deres værdifulde arbejde møder både de unge og de pårørende og samtidig selv beskæftiger sig med noget meningsfuldt. Vores målsætning er, at de enkelte unge ikke behøver komme igen, når de har fået deres første job

13 Khalid er en af de skoleelever, som har fået et job med Muneeza Rosendahl og de frivillige medarbejderes hjælp. 13

14 Ambassadører og rollemodeller De unge får værktøjer til at klare sig godt på fritidsjobbet og tager selv en stor del af ansvaret. Hver måned afholder FJF et fire timers jobkursus, hvor de unge lærer om det danske arbejds marked, om regler og rettig heder, god opførsel på jobbet og den slags ting. Jobkurset giver de unge et diplom, som de kan sende med deres ansøgning, og når de unge har fået job, følger mentoren op med vejledning om løn, skat og andre relevante jobting. FJF står også til rådig hed for virksomheden, hvis der er brug for det. 14 Man kan straks mærke, at Muneeza Rosendahl kender sine unge, og at de kender og respekterer hende. Fisken fungerer både som en udvidet dagligstue for de lokale unge og som en form for ungdomsklub, men i høj grad også som et sted, hvor man kan tale med en voksen, blive set og hørt og lære noget. Og her kan man blive klædt bedre på til en god fremtid. Vi tilbyder de unge en personlig samtale, hvor vi afklarer hvilke kompetencer og ønsker, den unge har. En af de ca. 12 frivil lige unge voksne, der er studerende eller i arbejde og har god erfaring med jobsøgning bliver fast mentor for den unge job søger, og sammen udarbejder de en ansøgning og et CV. Senere følger øvelser og rollespil til en jobsamtale. Vi taler også om kropssprog, fremtoning og i det hele taget om, hvordan man opfører sig og samtaler med den evt. kommende arbejdsgiver. Vi lægger meget vægt på, at de unge forstår, at de skal være gode ambassadører for FJF, når de søger job gennem os. Bliver de gode medarbejdere, øger de også chancen for deres venner. De får et realistisk billede af situationen og værktøj til at klare det, forklarer Muneeza Rosendahl. Vi har et godt samarbejde med Københavns kommune, som er god til at skaffe jobs, og vi har kontakt med en masse andre virksomheder. Vores kompetence er ikke mindst det relationelle, fordi vi kender vores unge. Vi er rummelige og gør selvfølgelig rigtig meget for at få de helt rigtige frivillige til at arbejde her. Min chef Ena Juhl, der er leder af Fisken, giver mig mulighed for at udfolde alle mine kompetencer, så det er et meget fleksibelt job, der passer godt til mig, fortæller Muneeza, som egentlig er cand.mag. i fransk og har dansk far og pakistansk mor. Hun er opvokset i Danmark, dog med to år i Pakistan, og fra en anden baggrund end de unge, hun arbejder med. Det har givet mig en masse at være her og opleve noget helt anderledes, end jeg havde forestillet mig. Jeg har mødt rigtig mange unge mennesker her, som har slået mig omkuld på den gode måde! Og min relation til drengene, som der er flest af her, er blevet rigtig stærk. Vi afklarer hvilke kompetencer og ønsker, den unge har To med succes En stor del af hendes arbejde er fundraising, kontakt til arbejds pladser og formidling, mens de frivillige påtager sig det meste af mentorarbejdet. FJF har oparbejdet en stor og værdifuld erfa ring og udviklet succesfulde metoder til at hjælpe de unge og er det eneste fritidsjobformidlende tilbud på Vesterbro. De fleste andre tilbud er som regel forankret i afgrænsede boligområder.

15 Vi siger ikke nej til nogen, selv om de kommer fra den anden ende af byen, og vi har hjulpet unge fra hele Storkøbenhavn. Vi oplever endda, at andre kommuner og ungeinstitutioner sender deres unge til os, og vi tror fuldt og fast på, at jobs til de unge og et sted som Fisken er med til at holde dem væk fra gade hjørnerne og potentiel kriminalitet. FJF har etableret Fritidsjobnetværket, hvor man kan udveksle erfaringer og metoder med andre tilbud og hjælpe hinanden. Men derudover tager Muneeza ud og holder foredrag, der fremover skal indgå som en indtægtskilde til det fortsatte arbejde. Det samme gælder hendes konsulentbistand og salg af jobkursus til skoler og andre interessenter. Den lidt ældre målgruppe over 18 år har også brug for sparring og vejledning, så FJF arbejder også med tilbud til dem. Mens vi sidder og taler sammen, kommer både en meget ung og en lidt ældre dreng ind og siger hej. Khalid på nu 15 år er kommet her, siden han var 13, og han har godt nyt med, for han har fået ikke bare ét, men to fritidsjobs, dels i TIGER-butikken otte timer om ugen og dels på et hotel i 10 timer hver anden weekend. Han ser rigtig glad ud, mens Muneeza spørger, om det ikke er for mange timer, når han også skal passe sin skole. Men det synes han ikke. Jeg har sendt 38 ansøgninger og har brugt den ansøgning, som jeg har lært her, siger Khalid og er både genert og stolt på én gang. Sezer på 19 år har også en succeshistorie, for han har haft job både i Superbest og i Fakta, men fik sidste år job som sommervikar i lufthavnens taxfree shop. Uden hjælp fra FJF er det meget svært at få job i lufthavnen, for mange af os ved ikke selv, hvordan man søger på den rigtige måde. Men nu har jeg fast 45 timers arbejde om måneden ved siden af mit studium på VUC, fortæller en glad Sezer. Vores målsætning er bl.a., at vi sammen med de enkelte unge gør vores arbejde så godt, at de ikke behøver komme igen, når Jeg har mødt rigtig mange unge mennesker, der har slået mig omkuld på den gode måde de har fået deres første job, og vi vil meget gerne have, at de beholder det i mindst et halvt år. Desuden gør vi vores bedste for, at de frivillige bliver en fasttømret gruppe, som kan bruge deres kompetncer endnu bedre, end de allerede gør. Og det er også vigtigt, at vores eksistensberettigelse bliver endnu større, siger Muneeza med overbevisning. Fisken er bl.a. af Socialforskningsinstituttet udpeget som et af de bedste 10 steder for socialt, frivilligt arbejde og integration i Danmark. Værestedet fik i 2008 Vesterbros Ildsjælspris. Rapporten Fra fritid til job, udarbejdet af Rambøll Management Comnsulting for Arbejdsmarkeds styrelsen i 2009, har bl.a. disse konklusioner: Sandsynligheden for beskæftigelse er næsten 2½ gange højere for de unge indvandrere og efter kommere, der har haft et fritidsjob. Ni ud af 10 føler, at de har fået et positivt udbytte af fritidsjobbet, og at det bidrager til øget selvtillid og anerkendelse. Fritidsjob påvirker uddannelse positivt. Der er enighed om, at beskæftigelse og integration på arbejdsmarkedet har betydning for den generelle integration i samfundet. 69 procent af de unge med fritidsjob følger sig i høj grad som en del af sam fundet, mens det kun gør sig gældende for 44 procent, der ikke har haft fritidsjob. 15

16 Mange unge hjælper andre i deres fritid Louise Kjær Jensen og Andrea Lund har overskud og lyst til at arbejde frivilligt og ulønnet. De er mentorer for de unge jobsøgere hos FritidsJobFormidlingen på Vesterbro. Når man spørger unge, hvorfor de arbejder på frivillig basis med at hjælpe, ønsker de hverken at fremstå som hellige eller bedre end andre. De synes, at det er en win-win-situation, fordi de selv får så meget ud af det, både menneskeligt og som et ekstra plus på deres CV. Både Louise og Andrea synes, at de trods studier har tid nok i kalenderen, og begge vil de gerne bruge den til noget konstruktivt, nemlig ved at være noget for andre. Jeg havde et ønske om at bruge de kompetencer, jeg har fået i mit studium og studiejob til at hjælpe unge, som har svært ved at finde deres plads i det danske samfund eller behøver hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet. Jeg så det også som en chance for at udvide mit eget netværk, fortæller Louise. Andrea er enig: Det er vigtigt, at vi alle hjælper, hvor vi kan. Jeg har ikke sær lig mange timer på mit studium og synes derfor, at det er oplagt at bruge min ekstra fritid på frivilligt arbejde. Jeg har valgt at bruge tid i FritidsJobFormidlingen, fordi jeg synes, at det også er ekstremt vigtigt at hjælpe folk i sit eget land. Jeg tror, at vi ofte glemmer, hvor svært det er at være ung med anden etnisk baggrund. I FritidsJobFormidlingen er en stor del af brugerne netop unge med anden etnisk baggrund. Louise fortæller, at hun aldrig har haft med unge med en anden etnisk baggrund at gøre før, men at det er vigtigt at vise dem, at der er plads til alle i det danske 16 samfund, uanset om man heder Peter eller Muhammed. Hun er kun blevet positivt overrasket. Andrea kommer fra Albertslund, hvor der bor en del unge med anden etnisk baggrund: hjælpe en gruppe unge, der til tider kan have lidt svært ved at integrere sig. Samtidig får jeg en mulighed for at bruge mine tillærte kompetencer i praksis og det er jo pynt på mit CV. Jeg har været tæt på mange og har set hvilke fordomme, de møder. Min fornemmelse er, at de skal kæmpe ekstra meget for at få et job, og det er ikke fair. Jeg ved fra Muneeza, at mange unge med anden etnisk baggrund ikke har samme hjælp at hente derhjemme, fordi deres forældre ikke altid har erfaring med jobsøgning eller jobsamtaler. Hvad laver du især? Jeg har en lidt udvidet frivillig rolle. Arbejdet med de unge er min primære opgave, men jeg er også en slags frivillig koordi nator, dvs. at jeg er med til at holde lidt styr på de frivillige. Jeg arbejder derfor tæt sammen med Muneeza på at sikre, at alle frivillige er motiverede, og at vi får de rigtige frivillige. Nogle, der er engagerede og virkelig har lyst til at bruge noget krudt på de unge, fortæller Louise og fortsætter. Hver frivillig er tilknyttet en ung, som vi skal hjælpe hele vejen igennem job søgningsprocessen, dvs. med alt fra CV og ansøgningsskrivning til jobsamtaler og efterfølgende fastholdelse i jobbet. Desuden har vi startet et nyt initiativ, hvor vi frivillige kommer til at have faste vagter i FJF. Her er det meningen, at de unge, som endnu ikke har en mentor, eller som ikke har lyst til at have en, kan komme forbi og blive registreret i vores unge-kartotek. Så har de altid muligheden for at få en mentor eller måske bare et CV, som de selv kan bruge til at søge job med. Den relation, man opbygger med de unge, er for det meste utroligt givende Hvorfor lige FJF? Louise svarer: FJF er sådan et vigtigt og relevant projekt, og jeg kan virkelig stå inde for vores arbejde. Vi hjælper alle unge, der henvender sig, med at finde et fritidsjob, og jeg ved af egen erfaring, hvor vigtigt det kan være for både selvværd, læring og den videre færd frem i livet. Det er en rigtig god mulighed for specifikt at Hvad får du selv ud af det? Louise: Meget. Den relation, man opbygger med de unge, er for det meste utroligt givende. Når du kan se, at de begynder at have tillid til dig og stoler på, at du ønsker at hjælpe dem, så føler

17 man virkelig, at man gør en forskel for dem. Når de så kommer til samtale og måske i job, så bliver man næsten mere glad end dem, fordi man kan se, at man er lykkedes med det, man har sat i gang. Så er der også det sociale med de andre frivillige, og for mig giver det rigtig meget at få lov til at arbejde behind the scene med det mere administrative. Desuden giver det mig selv noget erfaring, som kan hjælpe mig i min egen jobsøg ning. Andrea: Jeg får rigtig meget ud af mit job. For jeg møder nogle meget søde, unge mennesker, som har drømme og håb for fremtiden. Det er inspirerende. Derudover er de meget taknemlige for, at vi har lyst til at hjælpe dem, hvilket gør det hele værd at bruge tid på. Det er også et frivilligt job, som giver én et stort ansvar over for et andet menneske, og det er med til at styrke mig som person. Og hvad tror du, det giver de unge? Til det svarer Louise: Det er meget forskelligt, hvad mentor-relationen giver de unge, nogle mere end andre. For nogle handler det bare om at finde et job og hjælp til CV et, mens det for andre i lige så høj grad bliver en relation, som kan bruges til andre aktuelle problemstil linger. Jeg håber, at nogle af dem via vores arbejde ser, at de er mere værd, end de umiddlebart tror. Som frivillig er du ansat til at hjælpe med jobsøgning, og det er ikke et krav, at du taler med de unge om alt, hvad der ellers rører sig i deres liv. Men det følger ofte naturligt med, at man lærer dem lidt bedre at kende. Hvis vi skal tale med en virksomhed om, hvorfor de skal ansætte den unge, er det jo også nødvendigt, at vi kender dem så godt, at vi ikke sælger dem på et forkert grundlag. Hvorfor er FJF vigtig? Fritidsjob er en vej ud af dårlige mønstre, som nogle af vores unge er på vej ind i. Og det er en måde at integrere sig i det danske samfund og få en fod inden for på arbejdsmarkedet. For de unge, der ikke af sig selv kan finde et fritidsjob, er FJF en håndsrækning til, at de kan opnå de fordele, som et job giver dem, svarer Louise, og Andrea supplerer: Det er med til at styrke mig som person Jeg synes, at FJF er enormt vigtig for at skabe en bedre integration og give unge med anden etnisk baggrund flere muligheder i fremtiden. Især nu med finanskrisen, hvor jobs ikke lige hænger på træerne, er det rigtig vigtigt, at man tidligt begynder at få et indblik i arbejdslivet. Det vil give mange flere muligheder for at finde et job senere hen. 17

18 Kapitel 3 Oplevelsesbanken En bank med overskud til andre de støtter oplevelsesbanken 18

19 Fine resultater fra en maleraften i Mjølnerparken. Foto fra Oplevelsesbanken. 19

20 En bank med overskud til andre I Oplevelsesbanken kan virksomheder indskyde billetter og andre donationer, og dermed giver de gratis adgang til oplevelser for børn i Danmark, der ikke er så privilegerede som de fleste andre. Denne anderledes bank er et vigtigt initiativ, der i 2011 og også her i 2012 har fået sat gode oplevelser ind på sin konto, som sociale organisationer og foreninger kan hæve på og dele ud af. Ifølge Arbejdernes Erhvervs råds undersøgelser lever ca børn i Danmark i relativ fattigdom, og tallet er ikke på vej ned. Derfor ønsker folkene bag Oplevelsesbanken at samle gode oplevelser sammen og sætte dem ind på kontoen. Det er oplevelser, som de fleste tager for givet, men som mange børn og familier ikke har råd til eller tradition for. Oplevelses banken er den eneste portal til danske oplevelsesvirksomheder for sociale organisationer. 20 Kultur-, sports- og naturoplevelser skulle jo være en helt naturlig del af ethvert barns hverdag, men er det ikke altid ikke engang i det danske velfærdssamfund. Masser af børn må undvære dét, som for de fleste er helt normalt: At komme i biografen, i cirkus, på museum, til sportsbegivenheder. Men den slags har mange familier ikke råd til. For nogle handler det samtidig om, at der ikke er tradition for det. Initiativtager til og bestyrelsesformand for Oplevelsesbanken Henrik Appel Esbensen siger: Ofte er det de små ting i livet, der får væsentlig betydning. En særlig oplevelse, man husker, og som blev en øjenåbner for nogle af de ting i livet, man ikke vidste noget om før. Også her i det 21. århundrede har mange børn i Danmark en barndom i fat tige kår. Det gælder om at få disse børn ud af deres vante ram mer, vise dem nogle andre ting, som de ellers ikke har chance for. Da jeg selv kom ind og høre opera som 11-årig sammen med en kammerat og hans forældre, fik det en enorm betydning for mig, og det er noget, jeg stadig husker. Vi i Oplevelsesban ken tror på, at der nogle gange skal forholdsvis lidt til for at yde en forebyggende indsats. At blive mødt med noget positivt og få en chance kan give større selvværd, og mange vil nok kunne huske én person eller begivenhed i deres barndom, som gjorde en positiv forskel. Helst landsdækkende Henrik Esbensen er souschef i Blå Kors, hvor han i 20 år har arbejdet med hjemløse, og han er også medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Ideen om at etablere Oplevelses banken kom oprindeligt fra Jordi Roig fra AG København (og nu bestyrelsesmedlem), og den lå og simrede hos ham og Henrik Esbensen et stykke tid. I november 2010 gjorde de alvor af den gode tanke ved en stiftende generalforsamling. Det er sindssygt vigtigt at vise generøsitet Målet var og er at samle oplevelser fra danske oplevelsesvirk somheder, som socialt engagerede organisationer kan hæve til børn, der har brug for det. Modtagende organisationer er bl.a. Ungdommens Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, donorer af oplevelser er eksempelvis håndboldklubben AG København, Experimentarium og restaurant Custom House. Sådan noget som at opleve at spise brunch et sted, har mange ikke råd til, så det er helt klart relevant at sponsere brunchbil letter det er vi meget glade for. Hvis rigtig mange virksom heder går ind i det her, så er der nærmest ingen grænser. Vi satser på, at Oplevelsesbanken bliver landsdækkende og arbej

ANSØGNING TIL VIDEREUDVIKLING SAMT FORANKRING AF FRITIDSJOBFORMIDLINGEN.

ANSØGNING TIL VIDEREUDVIKLING SAMT FORANKRING AF FRITIDSJOBFORMIDLINGEN. ANSØGNING TIL VIDEREUDVIKLING SAMT FORANKRING AF FRITIDSJOBFORMIDLINGEN. ANSØGER: Værestedet for børn og unge Fisken Adresse: Dybbølsgade 61, st. 1721 København V Tlf. nr. (til kontaktperson): 22 48 33

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Revideret og vedtaget af udvalget for Fritid & Fællesskab august 2015 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse side 1 2. Hvornår skal der søges om midler

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge grafisk design designkolonien.dk sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge KONTAKT URK Hvis du har spørgsmål om kommunikation, så er du altid velkommen til at kontakte pr-konsulenten på

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk Frivilligt Socialt Arbejde April 2014 Birthe Funk Disposition Udkants eller Vandkantsdanmark? Hvad er Frivilligt Socialt arbejde Om Frivilligcenter Lolland Det værdifulde frivillige arbejde frivilligt

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Kvindedaghøjskolen. Kursuskatalog

Kvindedaghøjskolen. Kursuskatalog Kvindedaghøjskolen Kursuskatalog 2009 Valget er mit / unge mødre Et kursus for yngre kvinder og unge mødre På dette kursus arbejder du med selvværd og selvtillid som et gennemgående tema, med udgangspunkt

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger.

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

Hvis I er interesseret, skynd jer at melde jer til på frivilligcenter@roskilde.dk, senest fredag den 6. januar 2012.

Hvis I er interesseret, skynd jer at melde jer til på frivilligcenter@roskilde.dk, senest fredag den 6. januar 2012. MEDLEMSNYT: 09 2011 DATO: 22. 12. 2011 Få ledige pladser i Fredagsbazaaren Kom med Der er nogle få ledige pladser tilbage på Fredagsbazaar, sundheds- og foreningstræf i Æblehaven fredag den 20. januar

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013

SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013 SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013 Vinderne af priserne Årets nydanske forælder, Årets Kommune, Årets frivillige forening, Årets arbejdsplads og

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE FORORD Mange ældre lever alene i København, og nogle er ensomme. For dem kan det være en stor udfordring at forlade hjemmet og deltage i nogle af de mange

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom - Odense bryder den negative sociale arv odense Baggrund Danmark er et rigt samfund, og alligevel har vi fattige. Odense Kommune bestilte i 2006 en fattigdomsundersøgelse,

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere