Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!"

Transkript

1 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2014

2 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv af Danmark 2014 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 2014 Kildemateriale Statistisk materiale fra Danmarks Statistik 1990, 1993, 1996, 2000, 2004, Statistiske efterretninger, Befolkning og Valg, Danmarks Statistik, , 2008, 2004, 2000 Kirkeministeriets hjemmesides statistikoplysninger: kirkestatistik/folkekirkens-medlemstal.html og øvrige statiske oplysninger fra Statistiske oplysninger vedrørende menighedsråd er hentet fra Kirkefondet Peter Bangs Vej Frederiksberg tlf Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Introduktion... 4 Vigtigt vedr. det statistiske materiale...4 Danmarks befolkning... 5 Befolkningens sammensætning...5 Indvandrere og efterkommere...8 Til eftertanke...9 Det kirkelige landskab Folkekirkens struktur Sognene i Danmark Til eftertanke Medlemskab af folkekirken Til eftertanke Befolkningsbevægelser Befolkningsbevægelser Til eftertanke Børn og unge Børnetallet Til eftertanke Husstande Husstandstyper Til eftertanke Husstande efter indkomst Husstandsindkomster Bruttomedianindkomst Husstande med bil Boligtyper Til eftertanke Arbejdsstillinger Arbejdsstillinger Pensionister og efterlønsmodtagere Arbejdsløshed Personer under uddannelse Til eftertanke Uddannelse og erhverv Højeste fuldførte uddannelse Beskæftigelse blandt indbyggerne Til eftertanke Side 3

4 Introduktion Denne landsanalyse er udarbejdet på grundlag af Kirkefondets Sognestatistik, et statistisk materiale fra ene 1990, 1993, 1996, 2000 og 2004, det sognestatistiske materiale fra 2008 og 2011, som er udarbejdet af Danmarks Statistik på foranledning af Kirkeministeriet og tal fra Danmarks Statistik fra om folkekirkemedlemskab, befolkningen i sogne, kirkelige handlinger mv. Dette statistiske materiale giver det nyest mulige indblik i befolkningsudviklingen i Danmark, - med et kirkeligt perspektiv! Demografisk viden har stor værdi for forståelsen af det samfund, som vi lever i. Det statistiske materiale, som Kirkefondet udarbejder, bliver rigtig interessant, n man bevæger sig på sogneniveau, fordi de danske sogne er meget forskellige fx i forhold til geografisk beliggenhed og størrelse, infrastruktur, befolkningssammensætning, kulturelle tilbud og sociale netværk samt i forhold til folkekirkemedlemsskab. En demografisk analyse på sogneplan giver menighedsrådene konkret kendskab til sognets befolknings-sammensætning og dermed et stykke værktøj at pejle efter i forhold til at skulle udvikle netop deres kirke og sogn. I analysen henvises til talmaterialets tabeller 1-7. Det er et omfattende tabelmateriale og er derfor ikke vedlagt, men det kan dog rekvireres ved henvendelse til Kirkefondet. Vigtigt vedr. det statistiske materiale Følgende skal præciseres vedrørende anvendelsen af de statistiske oplysninger: Der er i visse tilfælde mindre uoverensstemmelser mellem de tal, der er offentliggjort i Danmarks Statistiks statistikbank og de tal, der er offentliggjort på Kirkeministeriets hjemmeside. Det skyldes bl.a. forskellige opgørelsestidspunkter og -kriterier. I denne analyse benyttes hovedsageligt tallene fra statistikbanken. Mht. folkekirkemedlemskab for Danmark kan de nyeste tal slås op på Kirkeministeriets hjemmeside eller i statistikbanken, hvor de opdateres kvartalsvis. Vi må tage forbehold for egentlige fejl i Danmarks Statistiks materiale. Tallene for 2011 er offentliggjorte i foret 2012, og vi har undervejs konstateret enkelte fejl, som vi løbende gør Kirkeministeriet og Danmarks Statistik opmærksomme på. Hvor der er tale om beregninger, der gælder udviklingen over et, er et 2010, idet opgørelsen er foretaget Hvor der er foretaget ændringer i beregningsformen i forhold til tidligere, er der undervejs gjort opmærksom på det. Side 4

5 Danmarks befolkning Oplysningerne om befolkningen i det følgende hviler på det statistiske materiales tabel 1. Det er opgjort pr. 1. januar i de udvalgte, fordelt på alder og køn. Der refereres i dette afsnit til 2011-tallene som nutid. Tabellen er delt op i 16 aldersgrupper, og for hver gruppe er angivet det samlede indbyggertal og fordeling på personer af dansk herkomst og indvandrere/efterkommere af indvandrere, samt folkekirkemedlemskab, også fordelt på disse grupper. Befolkningens sammensætning Der bor pr i alt personer i Danmark, fordelt på kvinder og mænd. På landsplan er der altså lidt flere kvinder (50,5 %)end mænd (49,5 %), hvilket skyldes, at kvinder generelt lever længere end mænd. Som det kan ses på diagrammet nedenfor, er der dog gange, hvor forskellen er større. Kønsfordelingen i Danmark % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Mænd Kvinder 0% Side 5

6 Befolkningsprofilen i Danmark ,7% 4,0% 7,1% 5,9% 5,9% 6,2% 6,6% 6,4% 6,3% 6,0% 6,6% 5,6% 7,4% 6,1% 7,2% 7,0% Fordelingen mellem de forskellige aldersgrupper fremg af diagrammet ovenfor. Som det ses, er der en nogenlunde ligelig fordeling af aldersgrupperne med undtagelse af gruppen af ige, som er en smule mindre end de øvrige. Befolkningsudviklingen Antal indbyggere Ovenstående diagram beskriver befolkningsudviklingen i perioden siden Man kan groft inddele udviklingen i 3 hovedtræk: Beskeden udvikling, fald eller stigning. Beskeden udvikling: Side 6

7 Følgende aldersgrupper har haft meget lille et fald eller stigning: 0-4, 35-39, samt Der har naturligvis været en vis bevægelse hen over rækken, men set fra udgangspunktet i 1996 og frem til 2011, har der relativt set ikke været den store udvikling. Eksempelvis er antallet af 0-4 ige faldet med personer, og selv om det lyder af mange, er det blot svarende til et fald på 5,2 % siden udgangspunktet i De ige har haft nogle udsving i perioden, men er med personer i 2011 endt nogenlunde på samme antal som udgangspunktet i 1996, hvor der var personer i aldersgruppen. Det svarer til en stigning på 3,1 % siden udgangspunktet i Aldersgruppen har en lille stigning på personer i forhold til udgangspunktet i 1996, mens gruppen af ældre over 75 er steget en smule med personer. Samlet er befolkningen over 70 steget med 7,3 % siden udgangspunktet i Fald: Antallet af personer i aldersgruppen faldt med hele 19,3 % i perioden fra , men i 2011 er billedet vendt og aldersgruppen har haft en pæn fremgang, således at faldet siden udgangspunktet i 1996 er reduceret til 11,2 %. Antallet af personer i aldersgrupperne mellem er faldet temmelig markant i løbet af 15-sperioden. Nedenstående skema giver et billede af, hvor stort faldet har været. Aldersgruppe Faldet med antal personer Fald i % af aldersgruppens udgangspunkt i ,4 % ,1 % Samlet set er gruppen unge voksne faldet med hele personer. Stigning: Aldersgrupperne 5-9, og har alle oplevet nogen stigning i løbet af 12- sperioden, men de mest markante stigninger finder man i aldersgrupperne 10-14, Nedenstående skema viser væksten i antallet af børn og unge fra Der er samlet set blevet personer flere i skole- og gymnasiealderen siden Aldersgruppe Øget med antal personer Stigning i % af aldersgruppens udgangspunkt i ,9 % ,1 % ,6 % Ser man på de lidt ældre gange, har disse også oplevet en vækst i antal. Nedenstående skema viser tydeligt den massive stigning i antallet af personer mellem 55-69, hvor der er i alt er blevet personer flere siden Aldersgruppe Øget med antal personer Stigning i % af aldersgruppens udgangspunkt i ,3 % ,5 % ,2 % Side 7

8 Indvandrere og efterkommere Definitionen på indvandrere er personer født i udlandet, hvis forældre begge er udenlandske statsborgere. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere født i Danmark. Oprindelsesland for hhv. indvandrere og efterkommere fremg ikke af det sognestatistiske materiale, men ifølge oplysninger fra Indvandrere i Danmark 2013 fra Danmarks Statistik stammer 65 % af samtlige bosiddende udlændinge (indvandrere og efterkommere) fra ikke-vestlige lande. I den danske befolkning er der pr i alt 7,6 % indvandrere og 2,4 % efterkommere. Samlet set har 10 % af befolkningen i 2011 altså en anden baggrund end etnisk dansk. Dette svarer til personer. Nedenstående skema viser, hvilke aldersgrupper, de nye danskere tilhører. Som det ses, finder vi de fleste indvandrere i aldersgrupperne over 20 og de fleste efterkommere i aldersgrupperne fra Befolkningens herkomst % 90% 80% 70% Indbyggere 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Efterkommere Indvandrere Danskere Side 8

9 Antallet af personer med udenlandsk baggrund har været stigende gennem de seneste og som det ses af nedenstående diagram, er det særligt i perioden , at denne befolkningsgruppe er vokset markant, faktisk med hele 70 % i forhold til udgangspunktet i Herefter flader kurven lidt ud frem til 2011 og i denne 7-s periode er der kun tale om en vækst på 25 % i forhold til 2004-tallet. Udvikling i antal udlændinge i Danmark Antal personer Til eftertanke Med hensyn til landets ældre borgere er det værd at notere, at Danmarks Statistik ansl, at 18 % af de ældre over 65 på landet og 26 % af de ældre i byen er så lidt mobile, enten af fysiske eller andre sager, at de kommer ud af deres bolig mindre end 5 gange ligt. Det betyder statistiks set, at mange ældre mennesker muligvis ikke kan eller vil gøre brug af tilbud uden for deres hjem og derfor heller ikke af kirkens tilbud om gudstjenester, ældremøder osv. Stigningen i andelen og antallet af personer med anden etnisk baggrund end dansk betyder, at også den virkelighed, som folkekirken agerer i forandrer sig. Der er meget stor forskel på, hvor mange udlændinge, der bor i de enkelte sogne og også på udlændingenes herkomst. Der vil være sogne, hvor langt størstedelen af udlændingene har baggrund i ikke-kristne kulturer, mens andre sogne kan have overvægt af vestlige udlændinge fx i Sønderjylland, hvor mange udlændinge har tysk baggrund. Man bør holde for øje, at indbyggere med udenlandsk baggrund ofte ikke er opvokset i Danmark og ikke nødvendigvis har samme skolegang og normer bag sig som den øvrige befolkning, ligesom de ikke har et naturligt tilhørsforhold til den danske folkekirke. Side 9

10 Det kirkelige landskab Nedenstående oplysninger vedrørende folkekirkens struktur stammer fra Kirkeministeriets hjemmeside og er blot uddrag herfra. Ønskes der yderligere oplysninger, henvises til Alle tal vedrørende geografiske og befolkningsmæssige størrelser er hentet fra Danmarks Statistik. Folkekirkens struktur Folkekirken i Danmark er inddelt i 10 stifter: Fyns Stift Haderslev Stift Helsingør Stift Københavns Stift Lolland-Falsters Stift Ribe Stift Roskilde Stift Viborg Stift Aalborg Stift Århus Stift I hvert stift er biskoppen den øverste myndighed i gejstlige anliggender. Biskoppen er bl.a. ansvarlig for fordelingen af præstestillinger, præstelønninger og fører tilsyn med præsterne samt med forretningsgangen i menighedsråd og provstiudvalg, og er også klageinstans i sager i forhold til disses afgørelser. I hvert stift sidder et stiftsråd bestående af biskoppen, domprovsten, en repræsentant for stiftets provstier, tre repræsentanter for stiftets præster samt en menighedsrepræsentant fra hvert provsti i stiftet. Stiftsrådet fastlægger udvalgsstrukturen, bestyrer kirkernes og præsteembedernes kapitaler og drøfter forskellige emner vedrørende det kirkelige liv i stiftet. Derudover kan stiftsrådet udskrive et bindende bidrag fra kirkekasserne på maksimalt 1 % af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder til finansiering af aktiviteter i stiftet. Bidraget kan fx bruges inden for formidling af kristendom, kommunikation mellem stift, menighedsråd og provster eller forskellige udviklingsprojekter. Hvert stift er opdelt i et antal provstier, der udgør rammen om den økonomiske koordinering mellem sognene i provstiet, samarbejdet mellem sognene og tilsynet med menighedsråd, kirker og kirkegde i provstiets sogne. Provstiernes størrelse varierer meget og der kan være alt fra 6 42 sogne i et enkelt provsti. Ofte er det i landområder, at der er mange sogne i provstierne. Provsten fører desuden tilsyn på biskoppens vegne med præsterne i provstiet og tilrettelægger den præstelige betjening af sognene i forbindelse med ferier, fridage og sygdom blandt præsterne. I hvert provsti nedsættes et provstiudvalg bestående af 4-6 personer inklusive provsten, og dette udvalg har ansvaret for at koordinere den lokale folkekirkelige økonomi. Det betyder bl.a., at man fastsætter rammerne for kirkekassernes budgetter, herunder hvor store beløb, der skal udskrives i skat til de lokale kasser. Der er i dag 105 provstier i Danmark. Inddelingen af Danmark i sogne er en af vores ældste administrative enheder, som oprindeligt blev fastlagt geografisk bl.a. af hensyn til tiendeafgifter og andre skatter til kirken og kongen. Der oprettes Side 10

11 og nedlægges stadig sogne om end ikke så ofte. Dette sker ved bekendtgørelse fra Kirkeministeriet iht. Kgl. resolution. Sognene anvendes i en kirkemæssig administrativ sammenhæng og som en praktisk underopdeling af kommunerne. Pr er der sogne i Danmark og kirker, hvoraf ca. ¾ er fra før reformationen. Tidligere var der i nogle sogne, som havde mere end 1 kirke, oprettet kirkedistrikter, men disse blev pr udskilt som selvstændige sogne. Hvert sogn har som hovedregel et menighedsråd, der styrer sognets kirkelige og administrative anliggender, herunder ansvar for kirken og kirkegden, og fungerer som arbejdsgiver for kirkefunktionærerne i sognet. Menighedsrådet best af 5-15 valgte medlemmer samt sognets præster. Antallet af menighedsrådsmedlemmer fastsættes på baggrund af antallet af folkekirkemedlemmer i sognet. Gennemsnitsalderen for valgte medlemmer til menighedsrådet var ved det seneste valg i november 2012 på 58,8 og for fødte medlemmer (præster og medarbejderrepræsentanter) på 49,6. I dag er 76 % af menighedsmedlemmerne over 50 og blot 6 % er under 40. Nogle sogne har valgt at have et fælles menighedsråd. I forbindelse med menighedsrådsvalget i november 2012 valgte 165 menighedsråd at slå sig sammen med andre og blev til 74 menighedsråd. Der er pr i alt menighedsråd i Danmark. Sognene i Danmark Antallet af sogne i Danmark er faldet fra 2000 og frem til Dengang var der sogne og pr var der Der blev i perioden totalt set blevet 7 sogne færre, men det var resultatet af såvel oprettelser af nye sogne som sognesammenlægninger. I 2009 blev der fx nedlagt 8 sogne hhv. 5 i København, 2 i Herning og 1 i Favrskov. Der kom også 3 nye sogne til hhv. et i hver af de tre kommuner København, Herning og Viborg. Med førnævnte udskilning af kirkedistrikterne til selvstændige sogne tog antallet af sogne pr taget et gevaldigt hop og antallet blev øget med 71 til i alt sogne. Siden da har sognesammenlægning af 7 sogne på Vesterbro bragt antallet ned på Landets befolkningsrigeste sogn var ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik pr Glostrup Sogn med indbyggere. Men efter sammenlægning af sognene på Vesterbro, er der næsten dobbelt så mange indbyggere i det nye Vesterbro Sogn, nemlig personer, hvilket gør det til Danmarks nye befolkningsrigeste sogn. Landets mindste sogn i befolkningsmæssig forstand er Bågø Sogn med blot 25 indbyggere. Arealmæssigt er Christians Ø Sogn det mindste med 0,40 km2, mens Brande Sogn (Ikast-Brande Kommune) er det største med 156,7 km2. Nedenstående diagram over udviklingen i sognenes størrelse gennem de seneste 10 fortæller bl.a., at der bliver flere små sogne med bare 499 indbyggere eller derunder. Der er pr i alt 610 sogne med under 500 indbyggere mod 525 i Med andre ord ser det ud til, at de små sogne affolkes og bliver mindre og mindre. Det giver dog et statistisk udsving, at de tidligere kirkedistrikter er udskilt til sogne, da disse nye sognes indbyggere tidligere talte med i et andet sogn, men altså nu tælles i det nye selvstændige sogn. I 2010 var der 543 sogne med under 500 indbyggere og i 2011 var det steget til 592, altså en stigning på 49 sogne, hvoraf en del kan tilskrives de tidligere kirkedistrikter. Antallet af sogne med indbyggere har været nogenlunde jævnt i perioden , hvor udgangspunktet var 452 sogne, men i perioden fra er antallet steget til 462 sogne. Side 11

12 De mindre og mellemstore sogne med indbyggere har alle oplevet en tilbagegang i antal fra 703 i 2000 til 675 i 2010 med en nogenlunde ligelig fordeling i nedgangen mellem de to grupper. Antallet af denne størrelse sogne er faldet yderligere pr til 650 sogne. De større sogne med indbyggere har haft nogen fremgang frem til 2008 og så er antallet faldet igen. Pr er der 337 større sogne mod 349 i Antallet af meget store sogne med over indbyggere er i perioden steget fra 94 i 2000 til 121 pr Udviklingen i sognenes størrelse Antal sogne Under og derover Antal indbyggere De 3 største sogne i Danmark pr er: Vesterbro Sogn, indbyggere (nyt sogn, derfor intet tal for 2013) Glostrup, indbyggere (+ 196 personer siden 2013) Kingo-Samuel Sogn, indbyggere (+ 195 personer siden 2013) Som det ses, fortsætter væksten i Danmarks befolkningsrigeste sogne. Til eftertanke I Danmark har vi kirker fordelt i de sogne. I nogle sogne er der behov for mere end en kirke, og i andre sogne har man måske egentlig en kirke i overskud. I nogle sogne kan man sagtens gøre tingene selv, mens andre sogne vil have stort udbytte af at samarbejde med et eller flere andre sogne fx om løsning af praktiske opgaver, ideudvikling eller noget helt tredje. De mange menighedsrådssammenlægninger viser, at flere og flere menighedsråd bliver bevidste om fordelene ved at samarbejde på tværs af sognegrænserne. N det kirkelige landskab er så varierende, betyder det, at vi ikke kan nøjes med en enkelt drejebog til det perfekte sogn, fordi det har så stor betydning for menighedsrådets og kirkens opgaver, hvilken befolkning, man henvender sig til og hvilke muligheder, lokalområdet i øvrigt byder på. Side 12

13 Fuldstændig ligesom virksomheder laver SWOT-analyser, forud for planlægningen af, hvilke produkter, der kan svare sig at sende på markedet, ligeså bør menighedsrådene gøre sig klart, hvilken sammenhæng, de opererer i for at få bedst mulig udbytte ud af ressourcerne. Side 13

14 Medlemskab af folkekirken Folkekirkemedlemskabet i Danmark pr er 78,4 %. En tommelfingerregel siger, at folkekirkemedlemsprocenten hvert normalt falder med ca. 0,5 %. Pr var medlemsprocenten 79,8 %, og medlemsandelen er faldet med 0,7 % ligt de seneste to. Det absolutte medlemstal er p.t. på personer ud af et samlet befolkningstal på indbyggere. I 1990 var 89,3 % af befolkningen medlem af folkekirken svarende til i alt personer Medlemstallet i folkekirken - Stift for stift Andele af befolkningen i procent Københavns Stift Helsingør Stift Roskilde Stift Lolland-Falsters Stift Fyens Stift Aalborg Stift Viborg Stift Århus Stift Ribe Stift Haderslev Stift Danmark Som det kan ses af ovenstående graf, har der på landsplan været et jævnt fald i folkekirkemedlemsskabet i samtlige danske stifter siden 1990, og nogle steder i landet falder medlemstallet hurtigere end andre. Københavns Stift har det hastigst dalende medlemstal af alle med gennemsnitsfald på 0,8 % om et i de seneste 20, og pr er folkekirkemedlemsskabet helt nede på 60,9 % af den samlede på befolkning. Fortsætter den udvikling, vil over halvdelen af stiftets befolkning i løbet af bare14 stå uden for folkekirken. Fra 2013 til 2013 er andelen dog kun faldet med 0,7 %. Andre steder i landet g udviklingen betydeligt langsommere. I Viborg Stift har man p.t. har landets højeste medlemsandel med 87,3 % og har gennem de seneste 20 oplevet et fald i folkekirkemedlemskabet med 0,3 % ligt. Fra 2013 til 2014 er andelen dog faldet med 0,5 %. Der er naturligvis fortsat mange, som bliver meldt ind i folkekirken. De typiske indmeldelser sker ved barnedåben i 0-1 s alderen, og så igen i forbindelse med konfirmationen ved s alderen. Side 14

15 Indmeldelser Dåbsalder Konfirmationsalder Årets indmeldelser i alt Men nedgangen i folkekirkemedlemsskabet er dog en realitet og forklaringen skal findes flere steder. Lige som medlemsprocenten er også dåbsprocenten faldet i løbet af de sidste 20. I 1990 var dåbsprocenten på landsplan 80,6 %, men i 2012 var denne andel faldet til 65,6 %. Også her ligger Københavns Stift i bund med en dåbsprocent på blot 42,5 %, hvilket er et fald på 3,8 % siden Dåbsprocenten opgøres for børn, der er født i et bestemt, på det tidspunkt, hvor de alle er fyldt 1. Man regner desuden med, at cirka 90 % af dem, der dør, var medlem af folkekirken, mens altså kun under 70 % af dem, som bliver født, bliver døbt og dermed medlem af folkekirken.endelig er det også værd at bemærke, at konfirmationsprocenten er faldet fra 80 % i 1998 til 70 % i De nyeste tal viser dog en stigning i 2011, hvor konfirmationsprocenten er på 73 %, mens 71 % blev konfirmeret i 2012 og Der ud over sker der ligt en del udmeldelser af folkekirken. Antallet af udmeldelser omfatter ikke det frafald, der sker i forbindelse med dødsfald. Udmeldelser af folkekirken Antal personer Ovenstående diagram viser med al tydelighed også, at antallet af udmeldelser af folkekirken er stadigt stigende. I 2009 skete der en større vækst i antallet af udmeldelser, men helt så dramatisk ser det ikke ud for 2010, hvor der var en del færre udmeldelser end i I absolutte tal var der i 2009 i alt personer, som meldte sig ud af folkekirken, mod personer i I 2011 steg antallet af udmeldte til , og i 2012 ses en markant stigning til det højeste antal udmeldelser nogensinde med personer. I 2013 er antallet af udmeldelser dog faldet til personer. Ser man nærmere på, hvilke aldersgrupper, som melder sig ud af folkekirken, viser der sig et billede af, at det frem til 2011 især var de unge voksne fra alderen til og med de midaldrende på 45-49, som meldte sig ud af folkekirken. I 2012, hvor der skete en næsten Side 15

16 eksplosiv vækst i antallet af udmeldelser, ses det af diagrammet, at udmeldelserne breder sig til de ældre aldersgrupper også. 100 Udviklingen i medlemskabet af Folkekirken Befolkningen i pct Ovenstående diagram viser udviklingen i folkekirkemedlemsskabet i % i perioden fordelt på aldersgrupper. Procentandelen af folkekirkemedlemmer stiger med alderen. De 0-4 iges lave medlemsandel skyldes bl.a., at dåbsalderen relativt set stiger i disse, men indeholder som nævnt også et reelt fald i dåbstallet. Helt i tråd med foregående diagramover udmeldelser, er det især aldersgrupperne mellem 20-39, der tegner sig for det største fald over 12-s perioden. De øvrige aldersgrupper følger stort set samme udvikling med et mindre fald over ene. Kigger man nærmere på kønsfordelingen i folkekirkemedlemsskabet i 2011 er procentandelen er højere blandt kvinder (82,2 %) end blandt mænd (78,6 %) og forskellen viser sig særligt fra cirka 15 og opefter. Folkekirkemedlemskabet fordelt på køn Mænd Kvinder Andel af befolkningsgruppen i pct Side 16

17 Folkekirkemedlemskabet - dansk herkomst Procentandel af befolkningen med dansk baggrund Diagrammet ovenfor viser, at folkekirkemedlemsskab trods alt fortsat hører til skik og brug for langt de fleste indbyggere af dansk herkomst. Medlemsprocenten blandt disse er på 88,2 % på landsplan. Dette svarer dog til et fald på 2,9 % siden 2004, hvor medlemsprocenten var 91,1 %. Selv om medlemsprocenten blandt indbyggere af dansk herkomst fortsat er høj, så viser tallene en udvikling, hvor færre benytter kirken til at markere livets særlige dage; Dåb, konfirmation og bryllup. Som nævnt er dåbsprocenten er faldet til 67,6 %, konfirmations-procenten er faldet fra 80 % i 1998 til 71 % i 2012, og antallet af kirkelige vielser er faldet med 34 % i løbet af 6 fra vielser i 2006 til vielser i Til sammen-ligning blev foretaget borgerlige vielser i 2006 mod borgerlige vielser i 2012 svarende til et fald på 13 %. Nedenfor en skematisk oversigt over udvalgte s dåbs- og konfirmationsprocenter Konfirmations procent Dåbsprocent 78,8 77,2 75,5 74,5 72,1 67,6 65,6 - I følgende skema ses udviklingen i antallet af kirkelige vielser og kirkelige velsignelser af borgerligt viede Vielser Velsignelser Ser man på antallet af kirkelige begravelser og bisættelser i 2013 svarer tallene til, at ca. 83 % af alle, der døde i Danmark, blev begravet under medvirken af en præst fra folkekirken. I 2012 var andelen ca. 86 %. Side 17

18 Folkekirkemedlemsskabet blandt indbyggere af udenlandsk herkomst 2011 Procentandel af befolkningen af udenlandsk herkomst Endelig er der et diagram, som i aldersgrupper viser, hvor stor en procentdel af indvandrere og efterkommere af indvandrere, der tilhører folkekirken. På landsplan er 11 % af alle indvandrere og efterkommere medlemmer af folkekirken, og medlemskabet er højest blandt personer, der er over 50. Det kan tilføjes, at man normalt regner med, at % af alle indvandrere kommer fra kristne kulturer, men det er i den forbindelse væsentligt, at de færreste af de kristne indvandrere kommer fra kulturer med en evangelisk-luthersk kirke. Der er således langt flere kristne indvandrere i Danmark, end folkekirkemedlemskabet giver udtryk for. Til eftertanke Den danske folkekirke er langsomt ved at miste fodfæste i den danske befolkning. Medlemsprocenten er støt dalende i hele landet; dåbsprocenten falder og antallet af udmeldelser stiger. Det er eksempelvist kun i 1 ud af landets 10 stifter, at dåbsprocenten er på 80 % eller derover. Særligt i nærheden af hovedstaden er folkekirkemedlemskab ikke længere en selvfølge. Dette har delvist en naturlig sag i form af en større andel indbyggere med anden etnisk baggrund end dansk og dermed uden tilhørsforhold til den danske folkekirke. Der ud over skyldes faldet i folkekirkemedlemskabet også faldet i antallet af børn, som døbes samt et stigende antal udmeldelser. De fleste udmeldelser sker i København Stift, Helsingør Stift, Roskilde Stift og Århus Stift. Hvad er så baggrunden for den dalende tilslutning til folkekirken hos indbyggere af dansk herkomst? - Generelt traditionsforfald? - Besparelse ved ikke at betale kirkeskat? - Bliver vi mere os selv nærmest og kan ikke se, at kirkens diakonale funktioner kommer os ved? - Frafald til andre religioner/kirkesamfund? - Har efterkrigsgenerationen og deres børn oplevet så stort velfærdsløft, at man ikke ved, hvad det vil sige at mangle og derfor ikke har brug for et sted at være fælles? Side 18

19 - Har psykologer/terapeuter erstattet præstens rolle som sjælesørger? - Formidler kirken sit budskab godt nok? - Uenighed i folkekirkens retning? Årsager og forklaringerne kan være mange, men det store spørgsmål er vel nok, om og hvad folkekirken kan gøre for også i fremtiden at eksistere som reel folkekirke med overvejende flertal af medlemmer i befolkningen. Side 19

20 Befolkningsbevægelser Tabelmaterialets tabel 2 fortæller om befolkningsbevægelser ved opgørelserne i 1996, 2000, 2004, 2008 og Der refereres i dette afsnit til 2011-tallene som nutid. Alle tallene er opgjort for et og gælder for et før optællingsdagen, således at 2011-tallene er for et Tabellen angiver både de absolutte tal og desuden procentvise beregninger på baggrund af folketallet pr. 1. januar i opgørelseset. Befolkningsbevægelser Som det kan ses af nedenstående diagram, har Danmark i de seneste 15 haft en nettotilgang i befolkningstallet. Dette skyldes dels et fødselsoverskud altså at der fødes flere, end der dør og et overskud af indvandrede i forhold til udvandrede. Tallene for hhv. fødte og døde viser et mindre og jævnt fald i antal i løbet af perioden, mens billedet for ind- og udvandrede er noget mere broget. I perioden (1996) har der været en forholdsvis stor indvandring på personer, men både i 1999 (2000) og i 2003 (2004) har indvandringen været betydeligt lavere omkring 20 % lavere for begge stal. I 2007 (2008) stiger antallet af indvandrede igen markant og ender en smule højere end niveauet i 1995, og i 2010 (2011) ser vi en yderligere stigning og antallet af indvandrere var dette på personer. Antallet af udvandrede var på personer i 1995 (1996) og steg med 19,4 % i 1999 (2000) til personer. Herefter har udviklingen i antal udvandrede været mere stabil med en mindre vækst i 2003 (2004) og et mindre fald i 2007 (2008). I 2010 (2011) steg antallet til og dermed til det højeste i perioden Befolkningsbevægelser Antal personer Fødte Døde Indvandrede Udvandrede Netto tilgang Side 20

Sogneprofil Sydhavn Sogn 2014

Sogneprofil Sydhavn Sogn 2014 Sogneprofil Sydhavn Sogn 214 Profil af Sydhavn Sogn Oktober 214 Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 2013

Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 2013 Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 213 Profil af Ods og Skippinge Provsti Maj 213 Ods og Skippinge Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Provstiprofil Aabenraa Provsti 2014

Provstiprofil Aabenraa Provsti 2014 Provstiprofil Aabenraa Provsti 214 Profil af Aabenraa Provsti April 214 Aabenraa Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, april 214 Provstiprofilen

Læs mere

Budgetsamråd på Folkehjem. Tirsdag d. 26. august 2014

Budgetsamråd på Folkehjem. Tirsdag d. 26. august 2014 Budgetsamråd på Folkehjem Tirsdag d. 26. august 2014 Side 6 Side 9 Næste side: Muligheder, som menighedsrådene har Side 10 Udlændinge i sognene: Via www.menighedsraad.dk Til DAP (it-skrivebordet) Aabenraa

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Vielser og skilsmisser

Vielser og skilsmisser Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Annemette Lindhardt Olsen Dorthe Larsen Anita Lange Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Udgivet af Danmarks Statistik November 25 Oplag: 5 Danmarks Statistiks

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere