Studieordning Den Danske Filmskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning Den Danske Filmskole"

Transkript

1 Studieordning Den Danske Filmskole 1

2 Redaktion Pia Milwertz Jensen, Svend Abrahamsen og Poul Nesgaard Korrektur Marianne G. Dupont Layout Kirsten Liv Sikker Hansen Tryk Eks-Skolens Trykkeri Aps 2 Den Danske Filmskole 2009 Theodor Christensens Plads København K

3 Studieordningen er udarbejdet af Jonas Wagner, instruktørlærer Marianne Christensen, producerlærer Lars Beyer, fotograflærer Henrik Langkilde, tonemesterlærer Camilla Skousen, klippelærer Svend Abrahamsen, leder af filmuddannelsen Arne Bro, leder af TV-uddannelsen, dokumentarinstruktørlærer Karin Worsøe, flerkamerainstruktørlærer Lars C. Detlefsen, leder af manuskriptuddannelsen Gunnar Wille, leder af animationsinstruktøruddannelsen 3

4 4

5 Indhold Forord...6 Indledning...7 Oversigt over skolens uddannelser...8 Studieordning...9 Filmuddannelsen Filminstruktør...16 Filmproducer...19 Filmfotograf...22 Filmtonemester...26 Filmklipper...29 TV-uddannelsen Dokumentarinstruktør...32 Flerkamerainstruktør...36 Manuskriptuddannelsen Manuskriptforfatter...40 Animationsuddannelsen Animationsinstruktør

6 Forord Den Danske Filmskole er en kunstskole under løbende forandring. Denne studieordning afspejler de tanker, erfaringer og visioner som dannes på en skole hvor mødet mellem tradition og fornyelse er det der skaber bevægelse. En kunstskole er karakteriseret ved at den enkelte faglærer sætter sit præg på uddannelsen, ligesom mødet mellem faglæreren og den enkelte elev, samt elevernes indbyrdes relationer, er afgørende for det konkrete forløb og dermed læringsudbyttet. Filmskolen optager nye elever på uddannelserne hvert andet år. Optagelsen er en begivenhed i sig selv men også en fornyelseskraft som har stor indflydelse på skolens liv. Skolen sætter rammen i form af skemaer og pædagogiske metoder som udgør den formelle struktur. Eleverne udfylder rammen med deres unikke stemme, særegne blik og gehør, og bidrager dermed til at forny det kunstneriske udtryk. Med denne studieordning har Den Danske Filmskole skabt en ramme og struktur som sætter den enkelte elev i stand til at bevæge og berige et publikum med iøjnefaldende og personlige værker. Poul Nesgaard rektor 6

7 Indledning Den Danske Filmskole er en uddannelsesinstitution under Kulturministeriet, som varetager videregående kunstnerisk uddannelse indenfor film, tv, manuskript, animation og computerspil. Filmskolen er en statslig uddannelsesinstitution, med en forpligtigelse overfor hele medieområdet. Skolen uddanner kompetente og avancerede medarbejdere til det felt af udtryksmåder og udviklingsområder der tilsammen udgør den danske mediekæde. Filmskolens uddannelser er funderet i en kunstuddannelsestradition hvor intensiv håndværksmæssig træning forløber parallelt med en faglig og praktisk fordybelse i film- og tv-sprogets muligheder. Eleverne og deres produktioner er de grundlæggende elementer i Filmskolens faglige miljø. Produktionerne fordrer et samarbejde på tværs af skolens faglinjer, som dermed tilvejebringer en konstant og udviklende dialog om fortællingen. Grundlaget for Filmskolens uddannelser er interessen for den filmiske fortælling, og nysgerrigheden over for den gode historie og dens muligheder. Ligeledes fokuseres der på afprøvning af filmsproget og dets fortællemæssige potentiale, og derigennem muligheden for en styrkelse og fornyelse af den filmiske tradition. Filmskolens pædagogiske sigte er at udvikle eleverne individuelt som personlige fortællere. Skolen ser det som sin opgave at inspirere eleverne til at formulere centrale eksistentielle spørgsmål i en original form, og således udvikle elevens personlige sprog og kunstneriske udtryk. Filmskolens formål er at uddanne originale filmskabere, der kan identificere kunstneriske problemstillinger, mestre kunstneriske og metodiske redskaber og færdigheder, opstille kunstneriske løsningsmodeller, og formidle deres kunstneriske projekter og viden i en brancherelateret kontekst. 7

8 Den Danske Filmskoles uddannelser Filmuddannelsen 4-årig Filminstruktør Filmproducer Filmfotograf Filmtonemester Filmklipper TV -uddannelsen 4-årig Dokumentarinstruktør/tilrettelægger Flerkamerainstruktør/studieproducer Manuskriptuddannelsen 2-årig Manuskriptforfatter Animationsuddannelsen 4½-årig Animationsinstruktør 8

9 Studieordning for Den Danske Filmskole Med denne studieordning ønsker Filmskolen at beskrive det læringsudbytte som skolen anser for væsentligt i uddannelsen af professionelle film-, animations- og tv-medarbejdere. Den Danske Filmskole har et fælles grundlag der er gældende for alle uddannelserne, dette grundlag er beskrevet i det følgende. Hver uddannelse beskriver derefter hvilken viden, hvilke færdigheder og kompetencer eleven kan forventes at besidde efter endt uddannelse, samt hvilke faglige kernepunkter faglinjen vægter i uddannelsen. Uddannelserne generelt Undervisning Filmskolen er en elitær kunstskole der til enhver tid, indenfor de givne økonomiske og lovgivningsmæssige rammer, tilbyder den bedste, mest aktuelle og erhvervsrettede uddannelse med det formål at sikre eleverne en professionel karriere. Undervisningen er struktureret med henblik på at give indsigt i faktiske forhold, teknik, analytiske sammenhænge og traditionens forskellige former. I undervisningen introduceres de forskellige fags metoder, og undervisningen fordyber sig i de områder der anses for at være centrale for forståelsen af hvert enkelt fag som helhed. Skolens uddannelser forløber i en vekselvirkning mellem teoretisk undervisning, øvelser og egentlige produktioner. Den teoretiske undervisning er oftest direkte knyttet til et øvelses- eller produktionsforløb. Skolens undervisningsform er fagundervisning, samtale og evaluering; desuden er arbejdet med penneprøver, øvelser, produktioner og afgangsfilm en central del af elevernes uddannelse. 9

10 Fagundervisning Sigtet med fagundervisningen er at udvikle elevens fagtekniske kundskaber og evne til at skabe. Undervisningen tilrettelægges med henblik på at give indsigt i faktiske forhold og faglige discipliner, samt mulighed for at fordybe sig i fagets centrale områder. Fællesundervisning Gennem hele uddannelsesforløbet gives der fællesundervisning og skoleseminarer for alle skolens uddannelser. Formålet er at give eleverne baggrundsviden, fælles referencerammer og et fælles sprog. Dramaturgi Dramaturgi er læren om det regelsæt der beskriver hvordan en handling kan struktureres, så historien fortælles bedst muligt. Faget har til hensigt at undervise eleven i forståelsen for opbygning af fortællingen i tid og rum, og om fortællingens elementer, systematik, regelsæt for orden, rækkefølge, omfang, antal, form og funktion. Cinematurgi Cinematurgi er læren om bevægelse, underforstået det bevægelige, det levende billede.fællesfaget cinematurgi har til hensigt at skabe indsigt i de filmiske muligheder som billedet og lyden giver. Cinematurgi beskæftiger sig med visuelle og lydmæssige udtryksmuligheder, og med den filmiske fortællings billed- og lydsproglige aspekter. Filmhistorie Undervisningen i filmhistorie har til hensigt at bibringe eleverne forståelse for filmkunstens traditioner, samt give indblik i filmens mangefacetterede udtryk, udvikling og sprog. Endvidere er det fagets hensigt at inspirere eleverne til fornyelse af filmsprogets udtryksmuligheder. Undervisningen fokuserer på at give eleverne kendskab til filmhistoriens forskellige epoker, stilarter og genrer, samt til filmkunstens hovedværker og væsentligste instruktører. 10 Eleven Filmskolen vurderer via en kompleks optagelsesprocedure ansøgernes evner og talent; det er i optagelsesprocessen at talentet bliver erkendt og anerkendt.

11 At blive optaget på Filmskolen er en accept af det kunstneriske talent, og det er efterfølgende skolens mål at udfordre og udforske talentet. Skolen har ingen krav om forudgående uddannelse, men optager elever der har konkret afprøvede faglige talenter og nuancerede erfaringsfelter på højeste niveau. I optagelsen sker en vurdering af hvorvidt en ansøger besidder selvstændighed, originalitet og kunstnerisk talent, som kan gøres til genstand for en videre udvikling, og som kan tænkes at kunne udvikles til enestående og originale film og tv-medarbejdere. Mødepligt Der er mødepligt på Filmskolen. Mødepligten omfatter alle former for undervisning og produktioner. Som en konsekvens af mødepligten må eleven ikke påtage sig hverken lønnet eller ulønnet arbejde, der kan forhindre deltagelse i undervisningen. Uddannelserne generelt Undervisningsåret Undervisningsåret er opdelt på efterårs- og forårssemester. Der er sommerferielukket fra medio juni til august. Sanktioner Hvis eleven ikke opfylder skolens krav til fremmøde eller kunstnerisk og faglig udvikling, kan rektor træffe beslutning om relegation efter nærmere regler som er fastsat efter forvaltningsloven bestemmelser. Samarbejde Det er væsentligt at der skabes erfaringsudveksling, samarbejde og dialog mellem eleverne, samt at udvikle elevernes evne til at arbejde i dynamiske samspil med ligeværdige parter på tværs af faglinjerne. Det er centralt for skolen at der skabes en arbejdsmæssig samhørighed og årgangsfornemmelse mellem eleverne. Udstyr Da Filmskolen er en af Danmarks større filmproducerende enheder, udgør produktionsudstyret en helt nødvendig forudsætning for skolens virksomhed. Skolen har stringente betingelser for brugen af udstyr på alle produktioner, da valget af udstyr 11

12 fungerer som et vigtigt pædagogisk redskab. Ligeledes er det skolens strategi så vidt muligt indenfor de givne økonomiske rammer at være på omdrejningshøjde med filmbranchen hvad angår det tekniske udstyr. Øvelser og penneprøver En basal del af undervisningen er øvelser og penneprøver, hvor eleverne undersøger og afprøver centrale problemstillinger som forholder sig til en specifik fagretnings metodik, teknik og udtryk. Eksempler er skriveøvelser, research-øvelser, lyssætningsøvelser, klippeøvelser og flerkameraøvelser. Øvelserne er kendetegnet ved kun at afprøve enkeltdele af filmens metodik og sprog, og er ikke afsluttede værker. Øvelserne strækker sig fra få dage op til flere uger, og dækker et bredt felt af temaer, konditioner og målsætninger. Øvelserne benytter enkle og hurtige produktionsformer som træner specifikke færdigheder i koncentrerede forløb. Produktioner Produktionerne giver eleverne mulighed for at afprøve deres kunstneriske udtryk. Produktionsforløbene er det forum hvor eleverne kan udfolde deres kunstneriske evner i en mere sammenhængende helhed. Elevproduktionerne forløber under forhold der så vidt muligt svarer til de arbejdsmetodiske vilkår ved professionel film- og tv-produktion, og finder sted indenfor fastlagte terminer og regelsæt. Eleverne indgår på produktionsholdet i deres fagfunktion, og derudover i funktioner som er nødvendige for at fuldføre produktionsprocessen. Produktionerne kan have deltagelse af flere af Filmskolens uddannelser, samt af elever fra eksterne uddannelser, eksempelvis Danmarks Designskole, musikkonservatorierne, teaterskolerne og Animatoruddannelsen. 12 Midtvejsfilm På tv-, film- og animationsuddannelserne produceres der midtvejsfilm. Hensigten er at lade eleverne skabe et helt filmisk forløb, og samtidig afprøve de typiske arbejdsprocesser. Produktionen af midtvejsfilm betragtes som en intern proces, hvor eleverne har mulighed for at afprøve og eksperimentere med deres filmiske udtryk uden at skulle vise de færdige resultater for offentligheden.

13 Afgangsfilm Afgangsfilmene produceres i slutningen af uddannelsen. Der stilles ingen genremæssige krav til produktionerne, men afgangsfilmene er underlagt konditioner for tid, indhold og produktionsvilkår, og er således orienterede mod branchens realistiske vilkår. Afgangsproduktionerne vises for et offentligt publikum, præsenteres på relevante filmfestivaler, og vises så vidt muligt på nationale tv-kanaler. Evalueringer Filmskolen anvender evalueringer som et centralt redskab i udviklingen af elevens kunstneriske talent. Gennem evalueringen og samtalen bliver eleverne bevidstgjorte om og får videreudviklet deres personlige sprog og kunstneriske udtryk. Uddannelserne generelt Evalueringerne afholdes i forbindelse med øvelser og produktioner. Lærere og elever evaluerer i fællesskab det gennemførte forløb, og resultatets kunstneriske og tekniske karakter og niveau. Samtidig giver evalueringerne skolen et fagligt miljø som er dynamisk og reflekterende. I slutningen af hvert semester afholder den enkelte elev og faglæreren samtaler, hvor faglig indsats og niveau evalueres. I forbindelse med midtvejs- og afgangsfilm foretages der, udover en fælles evaluering, en grundig evaluering af den enkelte elev, der involverer eksterne konsulenter fra film- og tv-branchen. Ved den afsluttende afgangsfilmevaluering deltager desuden repræsentanter fra optagelsesudvalgene. Gæstelærere Filmskolen har et større antal gæstelærere tilknyttet, som giver eleverne professionel erfaring og inspiration fra en foranderlig branche. Gæstelærerne er som oftest specialister i et fag/emne/kunstretning og hentet blandt professionelle fra både den danske og internationale computerspil-, film-, tv- og billedkunstverden. Gæstelærerne er enten ansat til afgrænsede undervisningsopgaver eller tilknyttet en bestemt faglinje/uddannelse i kortere eller længere perioder. 13

14 Faglæreren Filmskolen har en fast kerne af lærere som varetager ledelsen af faguddannelserne, og som er ansvarlige for planlægning og gennemførelse af undervisningen. Faglærerne varetager den løbende udvikling af undervisningen og samarbejdet med nationale og internationale undervisningsinstitutioner, samt relevante kontakter indenfor medieverdenen. Grundlaget for Filmskolens undervisning er faglærernes kunstneriske, faglige, personlige og pædagogiske erfaringer og viden, som er forankret i egen praksis. Indenfor de rammer som udstikkes af studieordning og budget, har læreren metodefrihed. Den enkelte lærer anvender sit pædagogiske og kunstneriske ståsted, og tager udgangspunkt i det ved tilrettelæggelsen af uddannelsen og i samværet med eleverne. Skolens vigtigste byggesten er mødet mellem den enkelte lærer og eleven. Det er væsentligt at skolens faste lærere medvirker på eksterne produktioner eller på anden måde fastholder kontakt med fag og branche. Kunstnerisk udviklingsarbejde Filmskolen har til hensigt at opbygge en ny tradition hvor skolens faglige rammer og ekspertise i det levende billedunivers anvendes til at opbygge den højeste kompetence indenfor kunstnerisk udviklingsarbejde på området, med fokus på den skabende proces. Skolen ser det kunstneriske udviklingsarbejde som et eksperimentelt og kunstnerisk arbejde, der tager udgangspunkt i praksis og i værket. Den giver nye indsigter i kunstens væsen, samtidig med at værket er underlagt en metode og en systematisk fremgangsmåde, godkendt og vurderet af både interne og eksterne opponenter, som munder ud i en formuleret refleksion. 14 Erfaringerne og resultaterne af skolens udviklingsarbejde, og på længere sigt den kunstneriske udviklingsvirksomhed, inddrages i undervisningen og bidrager dermed til elevernes udvikling, samtidig med der skabes et frugtbart og nytænkende undervisningsmiljø.

15 Filmuddannelsen 15

16 Filminstruktør Formålet med uddannelsen er at uddanne narrative generationer, der signifikant og unikt kan frembringe filmkunst som står stærkt placeret i en filmisk tradition, og som samtidig kan udfordre og udforske mediet. Filminstruktøren er en iværksætter. Instruktøren skal kunne generere sit eget materiale, og udvikle det til et filmprojekt. Instruktøren skal kende manuskriptets udviklingsfaser og kunne indgå i et samarbejde med manuskriptforfattere og producere. Instruktøren skal have kendskab til filmbranchens finansielle aktører og deres synspunkter. Instruktøren skal arbejde med og op mod den traditionelle dramaturgi, og skal derfor dyrke og mestre traditionen. Samtidig skal instruktøren have viden til at udfordre traditionen, og kunne forstærke eller redefinere genrerne. Instruktøren skal have en viden om kunstnerisk metode og filmens retoriske muligheder. Instruktøren skal kunne mestre enøjethed i forhold til tematikken i et filmværk, og anvende metoden til at få filmens tema til at stå klart frem, samtidig med at den debatterer tematikken. Instruktøren er filmens kunstneriske leder. Instruktøren skal have kendskab til og erfaring i metodiske og praktiske forhold i arbejdet med udvikling, forberedelse og produktion af en film. Instruktøren skal have indsigt i filmholdets arbejdsfunktioner, og skal kunne lede filmholdet således at arbejdsfelternes faglige ekspertise udnyttes bedst muligt, og de kunstneriske forskelligheder samles i én værkoplevelse. 16 Instruktøren skal kunne afstikke retningen for det kunstneriske arbejde og samtidig kunne lede en professionel filmproduktion og et filmhold. Instruktøren skal kunne reflektere i processen og bruge de medspil og modspil som udspringer af samarbejdet med andre kunstneriske aktører på et filmhold.

17 Instruktøren skal arbejde med publikums indlevelse i og forståelse for filmen, og have indsigt og erfaring i hvilke virkemidler og metoder der virker begunstigende for tilskuerens oplevelse af værket. Filminstruktører skal besidde en stor faglig kompetence og have en tydelig kunstnerisk fortælleridentitet der kan frembringe originale og markante fiktionsfilm- og tv-produktioner. Filminstruktør Faglige kernepunkter Den personlige fortæller Faget skal udvikle elevens personlige fortællerstemme. Gentagne motiver og points of view i elevens værker danner grundlag for en erkendelse af elevens fortælleridentitet. Eleven trænes i storytelling med det personlige stof som udgangspunkt, og i at bringe det personlige ud i en større sammenhæng ved at skabe metaforer for det. Manuskriptudvikling Faget beskæftiger sig med idéudvikling, fortællingens struktur, dramaturgi, og med skriveformater som pitch, synops, step outline og treatment. Der skrives scener, sekvenser og længere forløb i samarbejde med manuskriptforfattere og producere. Filmsprog Eleven undervises i filmens mangefacetterede udtryksmidler, i scenografens, filmfotografens, tonemesterens og filmkomponistens udtryk. Der undervises i filmmediets retoriske muligheder, og i publikumsoplevelse. Der undervises i klippeteknik. Skuespilinstruktion Eleven undervises i skuespillerens arbejdsmetode og begrebsverden, og i instruktørens arbejde med skuespilleren. Faget sætter fokus på instruktørens arbejdsmetoder og på samarbejdet og kommunikationen med skuespillerne. 17

18 Mise-en-scène Faget giver eleven mulighed for at udforske samspillet mellem skuespillerens udtryk og de filmiske virkemidler, og har til hensigt at give eleven viden om det filmiske rum og de valg der skal træffes i iscenesættelsen både med fast og bevægeligt kamera. Lederskab Eleven trænes i ledelse og forhandlingsteknik og i at tilrettelægge sit arbejde, samt i at forberede sig til møder og arbejdsopgaver. Eleverne trænes i at føre en konstruktiv og fritsættende dialog med deres kunstneriske medarbejdere på filmholdet og med skuespillerne. Dette sker ved undervisning og løbende ved supervision under træningsforløb og filmproduktioner. Penneprøver Eleven trænes i en række protoscener, samtidig med at der fokuseres på elevens undersøgelse og udforskning af sit eget unikke kunstneriske filmsprog. 18

19 Filmproducer Uddannelsen har til hensigt at uddanne producere der på professionel vis kan bestride det organisatoriske og økonomiske ansvar for en films udvikling, finansiering, produktion og markedsføring. Filmproducer Produceren skal have indsigt i og talent for kreative processer og kendskab til dramaturgiske begreber, samt til virkemidlerne i filmfortællingen og til filmsprogets udtryksmidler indenfor de forskellige filmgenrer. Produceren skal kunne deltage i manuskriptudvikling, og skal kunne virke som inspirator og igangsætter for manuskriptforfatter og instruktør. Produceren skal kunne opdage, udvikle og pleje filmisk talent, og samtidig evne at præsentere relevant materiale til den rette instruktør. Produceren skal have viden om finansieringsformer, kontraktforhold og coproduktioner på både dansk, skandinavisk og europæisk niveau. Samtidig skal produceren være i stand til at sælge og pitche idéer, og beherske packaging til både udvikling, finansiering, produktion og markedsføring. Produceren skal kende til de finansieringsmuligheder der forefindes og skal kunne prioritere filmen ud fra de givne rammer. Desuden skal produceren både kunne være i dialog med og vægte kravene fra investorer og filmkonsulenter, og samtidig kæmpe for instruktørens kunstneriske frihed og filmens tilblivelse. Produceren skal have indsigt i markedsføring og kende til distributionsmulighederne og skal allerede i udviklingsarbejdet kunne inddrage sin viden om markedet. Derudover skal produceren have sans for salgsmuligheder og indsigt i markedsmekanismer. Produceren skal have omfattende viden om filmproduktion, fra idéens skabelse til filmens distribution, og skal kunne planlægge komplekse opgaver og udarbejde 19

20 strategier for filmens tilblivelse. Produceren skal have et overblik over hele produktionens forløb og kunne gå i detaljen, og skal desuden være både tids- og økonomiansvarlig. Produceren skal mestre de produktionelle forhold og beherske arbejdsmetoderne ved præproduktion, optagelse og postproduktion. Produceren skal have en vision om casting på den enkelte film, og skal i samarbejde med instruktøren kunne besætte A-funktionerne på filmholdet. Produceren skal være både organisator, leder og forhandlingspartner for filmholdet og filmens øvrige samarbejdspartnere. Produceren skal være bevidst om sin lederrolle og konstant kunne reflektere over og udvikle rollen, samt være i stand til både at kunne lede kreative, være overordnet ansvarlig og filmens ansigt udadtil. Produceren skal kunne overskue en projektportefølje med film på forskellige udviklingsstadier, og samtidig have både tålmodighed og sans for timing og dermed være i stand til at fange momentet for den enkelte film. Ligeledes skal produceren have både ydmyghed og sprængkraft til at igangsætte nye projekter hvoraf der kan produceres originale tv-serier, novelle-, animations- og spillefilm, både nationalt og på skandinavisk niveau. Faglige kernepunkter: Manuskriptudvikling Eleven trænes i at udvikle historien og tænke publikum med. Faget beskæftiger sig med at læse, analysere og skriftligt kommentere filmmanuskripter til novelleog spillefilm. Der undervises i idéudvikling, udvikling af synopsis, treatment og endeligt manuskript for fiktionsfilm. 20 Filmøkonomi Der undervises i filmøkonomi, filmstøttesystemer i Danmark og Skandinavien, finansieringsformer i Skandinavien, virksomhedsøkonomi, budgettering, økonomistyring, regnskabsaflæggelse, tilbagebetalingssystemer og co-finansieringformer.

21 Filmjura Der gives en generel introduktion til jura. Hovedvægten lægges på filmrelateret jura som ophavsret, erhvervelse af rettigheder og optioner, faglige overenskomster, udfærdigelse af kontrakter, udfærdigelse af nationale co-produktions- og distributionsaftaler, samt gennemgang af nationale og europæiske støttevilkår. Produktionsmetode Dette fag beskæftiger sig med de metodiske og praktiske forhold ved planlægning og gennemførelse af filmproduktionsforløb. Der undervises i produktionsplanlægning, budgettering og produktionsledelse, herunder kendskab til udstyr, laboratorium, styring af postproduktionsforløb samt kendskab til de digitale processer. Desuden gives der introduktion til henholdsvis produktion af animationsfilm, spil og dokumentarfilm. Filmproducer 21

22 Filmfotograf Filmfotografuddannelsen sigter mod at uddanne filmfotografer der på en unik og kunstnerisk måde kan skabe et visuelt udtryk som en væsentlig del af den filmiske vision. Uddannelsen forudsætter et udpræget fotografisk talent hos eleven, og har til formål at uddanne elever til kunstnerisk og fagligt at kunne fungere som filmfotografer på professionelle produktioner. Filmfotografen skal have indsigt i og erfaring med arbejdsmetodik indenfor fiktions-, dokumentar- og tv-produktion. Filmfotografen skal have viden om manuskriptanalyse og idéudvikling, research, storyboard, scenografi og produktionsdesign, samt indsigt i og praktisk erfaring med kameraet og de fotografiske virkemidler i en filmisk fortælling. Fotografen skal kunne beherske fotograftekniske begreber og være sagkyndig mht. teknologien. Filmfotografen skal have kendskab til video- og filmkameraets konstruktion og virkemåde og til råfilmens karakteristika, samt til filmlaboratoriets arbejdsprocesser. Derudover skal fotografen have kendskab til det analoge og digitale workflow i alle tre produktionsfaser: præproduktion, optagelse og postproduktion, samt til workflowet i avanceret digital billedbehandling, inklusiv colour grading. 22 Fotografen skal have en alsidig erfaring og indsigt i både kunstneriske og teknologiske forhold ved lyssætning, dvs. kunne arbejde med eksponering, lysegalitet, stil og genre, samt viden om og praktisk erfaring med anvendelsen af den lysteknologi som understøtter den kunstneriske intention. Filmfotografen skal kunne tilrettelægge og afvikle optagelser i et produktionsforløb. Samtidig skal fotografen fungere som arbejdsleder for det tekniske filmhold og

23 dermed kunne arbejde tæt sammen med de øvrige funktioner på holdet, herunder i særdeleshed filmens instruktør, både i forbindelse med præproduktion, optagelse og postproduktion. Fotografen skal kende og forstå hvilke mekaniske og digitale/elektroniske virkemidler der kan udnyttes og bruges i en specifik filmisk ramme som dermed bliver til et kunstnerisk udtryk. Fotografen skal kunne udvikle et fotografisk koncept, som kan gennemføres både fotografisk og organisatorisk, og skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdets teorier og metoder, og dermed opstille visuelle løsningsmodeller som kan fremme og understøtte filmens præmis og budskab. Filmfotograf Filmfotografen skal besidde en viden om billedkomposition, dramaturgi, æstetik og den visuelle fortællings poetiske virkemidler, samt viden om lydens og klipningens rolle, således at fotografen er en meddigtende samarbejdspartner med blikket rettet mod historien og dens genre. Fotografen skal dermed kunne understøtte og bidrage til de kunstneriske intentioner. Filmfotografen skal også besidde en viden om filmhistorie, still- og filmfotografiets historie, filmgenrer, billedforløbets poetiske dynamik, samt have en relevant samfundsmæssig og kulturel viden der sætter fotografen i stand til at tolke manuskriptet og instruktørens intentioner til en samtidsrelevant, visuel fortælling med et særligt blik for publikums afkodning af den visuelle fortælling. Filmfotografen skal kunne maksimere udnyttelsen af de tildelte økonomiske ressourcer, således at dramaturgien i den filmiske fortælling understøttes bedst muligt indenfor rammerne af de givne kunstneriske og fortællemæssige intentioner. Fotografen skal kunne skabe et visuelt udtryk i overensstemmelse med fortællingen og filmens betingelser, og skal kunne udforske filmsproget og kontinuerligt undersøge og udvikle sit kunstneriske udtryk. 23

24 Faglige kernepunkter Teknologi Faget beskæftiger sig med de vigtigste teknologier indenfor fagområdet, herunder film- og videokamerakonstruktion og funktion, laboratorieteknologi og digital billedbehandling. Lyssætning Faget giver eleven viden og erfaring i kunstneriske og teknologiske forhold ved lyssætning, både på location og i studiedekoration. Eleven skal have begreb om og erfaring med både lysets natur og lysmetodikken, samt med hvordan lamperne fungerer på det fysiske plan. Dramaturgi Eleven undervises i dramaturgi og fortællingens metode og elementer. Filmfotografen er en meddigtende samarbejdspartner og skal derfor kende og beherske de dramaturgiske modeller som kan anvendes i en films historiefortælling. Produktioner Eleven deltager i alle filmuddannelsens produktionsforløb, herunder penneprøver, midtvejs- og afgangsfilm, samt en række tilsvarende produktionsforløb med tvuddannelsen. Elevens arbejde i et længere produktionsforløb er med til at opbygge en personlig fotografisk identitet og stil; desuden opøves evnen til at administrere større udstyrsmængder, arbejdsmetodik, samt færdigheder som arbejdsleder for det tekniske filmhold. 24 Kroppen Eleven gøres bekendt med vigtigheden af en god fysik som udgangspunkt for en vellykket arbejdsindsats fysisk som mentalt, samt modtager råd og vejledning omkring de specifikke fysiske krav der stilles til det fotografiske virke og hvilke fysiske og mentale træninger der kan understøtte dette.

25 Samarbejde Eleven opbygger igennem praktisk og teoretisk undervisning viden om samarbejdet med de forskellige hoved- og assistentfunktioner på et filmproduktionshold. Herunder lægges vægt på forståelsen for skuespilfagets og andre fagområders arbejdsmetoder. Filmfotograf 25

26 Filmtonemester En films lydside kan grundlæggende designes som en skitse eller en idé i forhold til manuskriptet og filmens øvrige stil. Filmens lydside udvider fortællingen fra blot at være visuel til via sansningen at tilføre det emotionelle element, som suggestivt fastholder publikums engagement i historien. Uddannelsen sigter på at bibringe tonemesteren viden om både de grundlæggende filmiske begreber og om teknologi, samt om det professionelle udstyr. Uddannelsen kvalificerer eleven til både kunstnerisk og praktisk at fungere som tonemester/lyddesigner, på dokumentar- og fiktionsfilm på professionelt niveau. Tonemesteren skal besidde en håndværksmæssig færdighed som muliggør realiseringen af de intentioner tonemesteren i samarbejde med instruktøren har om filmens lydside. Filmtonemesteren skal have en viden om hvordan den faktiske udførelse af balancerne mellem mange af lydsidens elementer er afgørende for hvordan vi som publikum sanser og instinktivt oplever det filmiske rum. Derfor er det udførelsen som er afgørende for troværdigheden og dermed engagementet i fortællingen. Og derfor er intuition og musikalitet vigtige egenskaber for filmtonemesteren. Tonemesteren skal besidde en fagspecifik viden om lydteknologi, lydoptagelse, redigering og mixning, og skal kunne bruge de grundlæggende arbejdsmetoder i både optagelses- og efterarbejdet, samt i den tilhørende anvendelse af et professionelt lydudstyr. 26 Tonemesteren skal kunne agere som leder for B-tonemester, tekniker og assistenter på større produktioner, men også kunne indgå i arbejdet med film med snævre rammer og små budgetter på en struktureret måde, så det bedste resultat opnås, både kunstnerisk og praktisk.

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES

OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES 18frames optager 18 nye elever fordelt på faglinjerne med 3 elever på hver linje. Linjerne er; instruktør, manuskriptforfatter, producer, klipper, tonemester & fotograf.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 10/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

W H I T E B O O K 3. ÅRGANG 2015-2018. 18FRAMES c/o FilmFyn A/S, Østergade 17, st. 5600 Faaborg - CVR-NR.: 32991203 - www.18frames.

W H I T E B O O K 3. ÅRGANG 2015-2018. 18FRAMES c/o FilmFyn A/S, Østergade 17, st. 5600 Faaborg - CVR-NR.: 32991203 - www.18frames. W H I T E B O O K 3. ÅRGANG 2015-2018 18FRAMES c/o FilmFyn A/S, Østergade 17, st. 5600 Faaborg - CVR-NR.: 32991203 - www.18frames.dk INDHOLDSFORTEGNELSE OM 18FRAMES 3 MANDAT 4 MISSION 4 MÅLSÆTNING 5 ORGANISATIONEN

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Indholdsfortegnelse Studieordning for skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold m.v....3 Optagelse af elever...3

Læs mere

Hovedfagskompleks. Filmkomposition. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Filmkomposition. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks har udviklet den studerendes kompositoriske evner og indsigt har fået en dybere forståelse af musikkens virkning under hensyntagen til de emotionelle og dramatiske elementer i det visuelle

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Administrative procedurer for tilmelding, indberetning og afregning

Administrative procedurer for tilmelding, indberetning og afregning TAKSTKATALOG - og retningslinier for jobcenter, kommuners og anden aktørers køb af uddannelse på Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner Kulturministeriet har udarbejdet et takstkatalog

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

IKV-materiale til Fagfotograf Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

IKV-materiale til Fagfotograf Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse IKV-materiale til Fagfotograf Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet 30. november 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Diploma in Music Business and Leadership

Diploma in Music Business and Leadership Obligatorisk modul Musikbranchen I samarbejde med en række af branchens aktører, udarbejdes et koncentreret forløb, der vil omfatte moduler med fokus på: Plade/musikbranchen funktioner/aktører A&R Publishingbranchen

Læs mere

Udviklingen af den skriftlige diskurs i mediefag

Udviklingen af den skriftlige diskurs i mediefag Medielærerforeningen for de gymnasiale uddannelser Udviklingsprojektet: Udviklingen af den skriftlige diskurs i mediefag Opgavekatalog v. Mimi Olsen - Mette Wolfhagen Linnebjerg - Hans Oluf Schou - Henning

Læs mere

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfag Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt Mestrer anvendelsen af musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling Den studerende på kandidatuddannelsen er selv

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

THE ARTIST 1-ÅRIG EFTERUDDANNELSE FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE

THE ARTIST 1-ÅRIG EFTERUDDANNELSE FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE THE ARTIST 1-ÅRIG EFTERUDDANNELSE FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE 1-årig etterutdannelse THE ARTIST FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE THE ARTIST HANDLER OM DIG SOM KUNSTNER.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014/2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse HF 2 Fag og niveau Lærer(e) Hold Mediefag niveau C Simon

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Termin August 2011 juni 2012 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/It A Astrid Schack Olldag Hold 209

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Mediefag og innovation

Mediefag og innovation Mediefag og innovation For at undgå den indholdstomhed, der ligger iboende i innovationsbegrebet, må begrebet tæmmes gennem at sættes under restriktion af andre begreber. I den gymnasiale kontekst kan

Læs mere

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Ansøgningsskema til udviklingspuljen I Il 01 I Il I Il Il 11111 III Il II III Il II 1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Dato 10-03-2015 22:35:19 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (ddffe996-7891,434f-a637-8722ae46a1f2)

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Kapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29

Kapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29 INDHOLD Forord... 13 Indledning... 15 1. Det nødvendige kendskab til medierne... 16 2. Skitse til en medieforståelse... 16 3. Medier i det konvergerende landskab... 18 4. Levende billeder: en definition...

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Formål: Eleven skal opnå rutine i individuel frisuredesign. Eleven videre udvikler sine kreative evner og sin forståelse for klædelighed og kvalitet. Miljø og ergonomi indgår

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Vane 1: Kend dig selv

Vane 1: Kend dig selv 1 Vane 1: Kend dig selv 2 Selvindsigt er nøglen til kommunikativ kompetence 4 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Årsplanen er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for danskfaget herunder trinmål http://www.faellesmaal.uvm.dk/ og fagets

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

OM SKOLEN KUNSTLINJEN

OM SKOLEN KUNSTLINJEN OM SKOLEN Københavns Kunstskole er et uddannelsesalternativ og et væksthus for de kunstneriske. Skolen er en platform for uddannelse, kunstnerisk udvikling, værkproduktion, debat og formidling. Skolen

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference.

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference. MÅLET. 2+2=7 EN HIGH PERFORMANCE VIRKSOMHED ER EN VIRKSOMHED, DER KAN OVERSKUE OG MESTRE EN KOMPLEKS VIRKSOMHEDSKONTEKST OG SKABE UNIKKE RESULTATER GENNEM ANDRE, FOR ANDRE OG SAMMEN MED ANDRE. LEGO SERIOUS

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere