Studieordning Den Danske Filmskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning Den Danske Filmskole"

Transkript

1 Studieordning Den Danske Filmskole 1

2 Redaktion Pia Milwertz Jensen, Svend Abrahamsen og Poul Nesgaard Korrektur Marianne G. Dupont Layout Kirsten Liv Sikker Hansen Tryk Eks-Skolens Trykkeri Aps 2 Den Danske Filmskole 2009 Theodor Christensens Plads København K

3 Studieordningen er udarbejdet af Jonas Wagner, instruktørlærer Marianne Christensen, producerlærer Lars Beyer, fotograflærer Henrik Langkilde, tonemesterlærer Camilla Skousen, klippelærer Svend Abrahamsen, leder af filmuddannelsen Arne Bro, leder af TV-uddannelsen, dokumentarinstruktørlærer Karin Worsøe, flerkamerainstruktørlærer Lars C. Detlefsen, leder af manuskriptuddannelsen Gunnar Wille, leder af animationsinstruktøruddannelsen 3

4 4

5 Indhold Forord...6 Indledning...7 Oversigt over skolens uddannelser...8 Studieordning...9 Filmuddannelsen Filminstruktør...16 Filmproducer...19 Filmfotograf...22 Filmtonemester...26 Filmklipper...29 TV-uddannelsen Dokumentarinstruktør...32 Flerkamerainstruktør...36 Manuskriptuddannelsen Manuskriptforfatter...40 Animationsuddannelsen Animationsinstruktør

6 Forord Den Danske Filmskole er en kunstskole under løbende forandring. Denne studieordning afspejler de tanker, erfaringer og visioner som dannes på en skole hvor mødet mellem tradition og fornyelse er det der skaber bevægelse. En kunstskole er karakteriseret ved at den enkelte faglærer sætter sit præg på uddannelsen, ligesom mødet mellem faglæreren og den enkelte elev, samt elevernes indbyrdes relationer, er afgørende for det konkrete forløb og dermed læringsudbyttet. Filmskolen optager nye elever på uddannelserne hvert andet år. Optagelsen er en begivenhed i sig selv men også en fornyelseskraft som har stor indflydelse på skolens liv. Skolen sætter rammen i form af skemaer og pædagogiske metoder som udgør den formelle struktur. Eleverne udfylder rammen med deres unikke stemme, særegne blik og gehør, og bidrager dermed til at forny det kunstneriske udtryk. Med denne studieordning har Den Danske Filmskole skabt en ramme og struktur som sætter den enkelte elev i stand til at bevæge og berige et publikum med iøjnefaldende og personlige værker. Poul Nesgaard rektor 6

7 Indledning Den Danske Filmskole er en uddannelsesinstitution under Kulturministeriet, som varetager videregående kunstnerisk uddannelse indenfor film, tv, manuskript, animation og computerspil. Filmskolen er en statslig uddannelsesinstitution, med en forpligtigelse overfor hele medieområdet. Skolen uddanner kompetente og avancerede medarbejdere til det felt af udtryksmåder og udviklingsområder der tilsammen udgør den danske mediekæde. Filmskolens uddannelser er funderet i en kunstuddannelsestradition hvor intensiv håndværksmæssig træning forløber parallelt med en faglig og praktisk fordybelse i film- og tv-sprogets muligheder. Eleverne og deres produktioner er de grundlæggende elementer i Filmskolens faglige miljø. Produktionerne fordrer et samarbejde på tværs af skolens faglinjer, som dermed tilvejebringer en konstant og udviklende dialog om fortællingen. Grundlaget for Filmskolens uddannelser er interessen for den filmiske fortælling, og nysgerrigheden over for den gode historie og dens muligheder. Ligeledes fokuseres der på afprøvning af filmsproget og dets fortællemæssige potentiale, og derigennem muligheden for en styrkelse og fornyelse af den filmiske tradition. Filmskolens pædagogiske sigte er at udvikle eleverne individuelt som personlige fortællere. Skolen ser det som sin opgave at inspirere eleverne til at formulere centrale eksistentielle spørgsmål i en original form, og således udvikle elevens personlige sprog og kunstneriske udtryk. Filmskolens formål er at uddanne originale filmskabere, der kan identificere kunstneriske problemstillinger, mestre kunstneriske og metodiske redskaber og færdigheder, opstille kunstneriske løsningsmodeller, og formidle deres kunstneriske projekter og viden i en brancherelateret kontekst. 7

8 Den Danske Filmskoles uddannelser Filmuddannelsen 4-årig Filminstruktør Filmproducer Filmfotograf Filmtonemester Filmklipper TV -uddannelsen 4-årig Dokumentarinstruktør/tilrettelægger Flerkamerainstruktør/studieproducer Manuskriptuddannelsen 2-årig Manuskriptforfatter Animationsuddannelsen 4½-årig Animationsinstruktør 8

9 Studieordning for Den Danske Filmskole Med denne studieordning ønsker Filmskolen at beskrive det læringsudbytte som skolen anser for væsentligt i uddannelsen af professionelle film-, animations- og tv-medarbejdere. Den Danske Filmskole har et fælles grundlag der er gældende for alle uddannelserne, dette grundlag er beskrevet i det følgende. Hver uddannelse beskriver derefter hvilken viden, hvilke færdigheder og kompetencer eleven kan forventes at besidde efter endt uddannelse, samt hvilke faglige kernepunkter faglinjen vægter i uddannelsen. Uddannelserne generelt Undervisning Filmskolen er en elitær kunstskole der til enhver tid, indenfor de givne økonomiske og lovgivningsmæssige rammer, tilbyder den bedste, mest aktuelle og erhvervsrettede uddannelse med det formål at sikre eleverne en professionel karriere. Undervisningen er struktureret med henblik på at give indsigt i faktiske forhold, teknik, analytiske sammenhænge og traditionens forskellige former. I undervisningen introduceres de forskellige fags metoder, og undervisningen fordyber sig i de områder der anses for at være centrale for forståelsen af hvert enkelt fag som helhed. Skolens uddannelser forløber i en vekselvirkning mellem teoretisk undervisning, øvelser og egentlige produktioner. Den teoretiske undervisning er oftest direkte knyttet til et øvelses- eller produktionsforløb. Skolens undervisningsform er fagundervisning, samtale og evaluering; desuden er arbejdet med penneprøver, øvelser, produktioner og afgangsfilm en central del af elevernes uddannelse. 9

10 Fagundervisning Sigtet med fagundervisningen er at udvikle elevens fagtekniske kundskaber og evne til at skabe. Undervisningen tilrettelægges med henblik på at give indsigt i faktiske forhold og faglige discipliner, samt mulighed for at fordybe sig i fagets centrale områder. Fællesundervisning Gennem hele uddannelsesforløbet gives der fællesundervisning og skoleseminarer for alle skolens uddannelser. Formålet er at give eleverne baggrundsviden, fælles referencerammer og et fælles sprog. Dramaturgi Dramaturgi er læren om det regelsæt der beskriver hvordan en handling kan struktureres, så historien fortælles bedst muligt. Faget har til hensigt at undervise eleven i forståelsen for opbygning af fortællingen i tid og rum, og om fortællingens elementer, systematik, regelsæt for orden, rækkefølge, omfang, antal, form og funktion. Cinematurgi Cinematurgi er læren om bevægelse, underforstået det bevægelige, det levende billede.fællesfaget cinematurgi har til hensigt at skabe indsigt i de filmiske muligheder som billedet og lyden giver. Cinematurgi beskæftiger sig med visuelle og lydmæssige udtryksmuligheder, og med den filmiske fortællings billed- og lydsproglige aspekter. Filmhistorie Undervisningen i filmhistorie har til hensigt at bibringe eleverne forståelse for filmkunstens traditioner, samt give indblik i filmens mangefacetterede udtryk, udvikling og sprog. Endvidere er det fagets hensigt at inspirere eleverne til fornyelse af filmsprogets udtryksmuligheder. Undervisningen fokuserer på at give eleverne kendskab til filmhistoriens forskellige epoker, stilarter og genrer, samt til filmkunstens hovedværker og væsentligste instruktører. 10 Eleven Filmskolen vurderer via en kompleks optagelsesprocedure ansøgernes evner og talent; det er i optagelsesprocessen at talentet bliver erkendt og anerkendt.

11 At blive optaget på Filmskolen er en accept af det kunstneriske talent, og det er efterfølgende skolens mål at udfordre og udforske talentet. Skolen har ingen krav om forudgående uddannelse, men optager elever der har konkret afprøvede faglige talenter og nuancerede erfaringsfelter på højeste niveau. I optagelsen sker en vurdering af hvorvidt en ansøger besidder selvstændighed, originalitet og kunstnerisk talent, som kan gøres til genstand for en videre udvikling, og som kan tænkes at kunne udvikles til enestående og originale film og tv-medarbejdere. Mødepligt Der er mødepligt på Filmskolen. Mødepligten omfatter alle former for undervisning og produktioner. Som en konsekvens af mødepligten må eleven ikke påtage sig hverken lønnet eller ulønnet arbejde, der kan forhindre deltagelse i undervisningen. Uddannelserne generelt Undervisningsåret Undervisningsåret er opdelt på efterårs- og forårssemester. Der er sommerferielukket fra medio juni til august. Sanktioner Hvis eleven ikke opfylder skolens krav til fremmøde eller kunstnerisk og faglig udvikling, kan rektor træffe beslutning om relegation efter nærmere regler som er fastsat efter forvaltningsloven bestemmelser. Samarbejde Det er væsentligt at der skabes erfaringsudveksling, samarbejde og dialog mellem eleverne, samt at udvikle elevernes evne til at arbejde i dynamiske samspil med ligeværdige parter på tværs af faglinjerne. Det er centralt for skolen at der skabes en arbejdsmæssig samhørighed og årgangsfornemmelse mellem eleverne. Udstyr Da Filmskolen er en af Danmarks større filmproducerende enheder, udgør produktionsudstyret en helt nødvendig forudsætning for skolens virksomhed. Skolen har stringente betingelser for brugen af udstyr på alle produktioner, da valget af udstyr 11

12 fungerer som et vigtigt pædagogisk redskab. Ligeledes er det skolens strategi så vidt muligt indenfor de givne økonomiske rammer at være på omdrejningshøjde med filmbranchen hvad angår det tekniske udstyr. Øvelser og penneprøver En basal del af undervisningen er øvelser og penneprøver, hvor eleverne undersøger og afprøver centrale problemstillinger som forholder sig til en specifik fagretnings metodik, teknik og udtryk. Eksempler er skriveøvelser, research-øvelser, lyssætningsøvelser, klippeøvelser og flerkameraøvelser. Øvelserne er kendetegnet ved kun at afprøve enkeltdele af filmens metodik og sprog, og er ikke afsluttede værker. Øvelserne strækker sig fra få dage op til flere uger, og dækker et bredt felt af temaer, konditioner og målsætninger. Øvelserne benytter enkle og hurtige produktionsformer som træner specifikke færdigheder i koncentrerede forløb. Produktioner Produktionerne giver eleverne mulighed for at afprøve deres kunstneriske udtryk. Produktionsforløbene er det forum hvor eleverne kan udfolde deres kunstneriske evner i en mere sammenhængende helhed. Elevproduktionerne forløber under forhold der så vidt muligt svarer til de arbejdsmetodiske vilkår ved professionel film- og tv-produktion, og finder sted indenfor fastlagte terminer og regelsæt. Eleverne indgår på produktionsholdet i deres fagfunktion, og derudover i funktioner som er nødvendige for at fuldføre produktionsprocessen. Produktionerne kan have deltagelse af flere af Filmskolens uddannelser, samt af elever fra eksterne uddannelser, eksempelvis Danmarks Designskole, musikkonservatorierne, teaterskolerne og Animatoruddannelsen. 12 Midtvejsfilm På tv-, film- og animationsuddannelserne produceres der midtvejsfilm. Hensigten er at lade eleverne skabe et helt filmisk forløb, og samtidig afprøve de typiske arbejdsprocesser. Produktionen af midtvejsfilm betragtes som en intern proces, hvor eleverne har mulighed for at afprøve og eksperimentere med deres filmiske udtryk uden at skulle vise de færdige resultater for offentligheden.

13 Afgangsfilm Afgangsfilmene produceres i slutningen af uddannelsen. Der stilles ingen genremæssige krav til produktionerne, men afgangsfilmene er underlagt konditioner for tid, indhold og produktionsvilkår, og er således orienterede mod branchens realistiske vilkår. Afgangsproduktionerne vises for et offentligt publikum, præsenteres på relevante filmfestivaler, og vises så vidt muligt på nationale tv-kanaler. Evalueringer Filmskolen anvender evalueringer som et centralt redskab i udviklingen af elevens kunstneriske talent. Gennem evalueringen og samtalen bliver eleverne bevidstgjorte om og får videreudviklet deres personlige sprog og kunstneriske udtryk. Uddannelserne generelt Evalueringerne afholdes i forbindelse med øvelser og produktioner. Lærere og elever evaluerer i fællesskab det gennemførte forløb, og resultatets kunstneriske og tekniske karakter og niveau. Samtidig giver evalueringerne skolen et fagligt miljø som er dynamisk og reflekterende. I slutningen af hvert semester afholder den enkelte elev og faglæreren samtaler, hvor faglig indsats og niveau evalueres. I forbindelse med midtvejs- og afgangsfilm foretages der, udover en fælles evaluering, en grundig evaluering af den enkelte elev, der involverer eksterne konsulenter fra film- og tv-branchen. Ved den afsluttende afgangsfilmevaluering deltager desuden repræsentanter fra optagelsesudvalgene. Gæstelærere Filmskolen har et større antal gæstelærere tilknyttet, som giver eleverne professionel erfaring og inspiration fra en foranderlig branche. Gæstelærerne er som oftest specialister i et fag/emne/kunstretning og hentet blandt professionelle fra både den danske og internationale computerspil-, film-, tv- og billedkunstverden. Gæstelærerne er enten ansat til afgrænsede undervisningsopgaver eller tilknyttet en bestemt faglinje/uddannelse i kortere eller længere perioder. 13

14 Faglæreren Filmskolen har en fast kerne af lærere som varetager ledelsen af faguddannelserne, og som er ansvarlige for planlægning og gennemførelse af undervisningen. Faglærerne varetager den løbende udvikling af undervisningen og samarbejdet med nationale og internationale undervisningsinstitutioner, samt relevante kontakter indenfor medieverdenen. Grundlaget for Filmskolens undervisning er faglærernes kunstneriske, faglige, personlige og pædagogiske erfaringer og viden, som er forankret i egen praksis. Indenfor de rammer som udstikkes af studieordning og budget, har læreren metodefrihed. Den enkelte lærer anvender sit pædagogiske og kunstneriske ståsted, og tager udgangspunkt i det ved tilrettelæggelsen af uddannelsen og i samværet med eleverne. Skolens vigtigste byggesten er mødet mellem den enkelte lærer og eleven. Det er væsentligt at skolens faste lærere medvirker på eksterne produktioner eller på anden måde fastholder kontakt med fag og branche. Kunstnerisk udviklingsarbejde Filmskolen har til hensigt at opbygge en ny tradition hvor skolens faglige rammer og ekspertise i det levende billedunivers anvendes til at opbygge den højeste kompetence indenfor kunstnerisk udviklingsarbejde på området, med fokus på den skabende proces. Skolen ser det kunstneriske udviklingsarbejde som et eksperimentelt og kunstnerisk arbejde, der tager udgangspunkt i praksis og i værket. Den giver nye indsigter i kunstens væsen, samtidig med at værket er underlagt en metode og en systematisk fremgangsmåde, godkendt og vurderet af både interne og eksterne opponenter, som munder ud i en formuleret refleksion. 14 Erfaringerne og resultaterne af skolens udviklingsarbejde, og på længere sigt den kunstneriske udviklingsvirksomhed, inddrages i undervisningen og bidrager dermed til elevernes udvikling, samtidig med der skabes et frugtbart og nytænkende undervisningsmiljø.

15 Filmuddannelsen 15

16 Filminstruktør Formålet med uddannelsen er at uddanne narrative generationer, der signifikant og unikt kan frembringe filmkunst som står stærkt placeret i en filmisk tradition, og som samtidig kan udfordre og udforske mediet. Filminstruktøren er en iværksætter. Instruktøren skal kunne generere sit eget materiale, og udvikle det til et filmprojekt. Instruktøren skal kende manuskriptets udviklingsfaser og kunne indgå i et samarbejde med manuskriptforfattere og producere. Instruktøren skal have kendskab til filmbranchens finansielle aktører og deres synspunkter. Instruktøren skal arbejde med og op mod den traditionelle dramaturgi, og skal derfor dyrke og mestre traditionen. Samtidig skal instruktøren have viden til at udfordre traditionen, og kunne forstærke eller redefinere genrerne. Instruktøren skal have en viden om kunstnerisk metode og filmens retoriske muligheder. Instruktøren skal kunne mestre enøjethed i forhold til tematikken i et filmværk, og anvende metoden til at få filmens tema til at stå klart frem, samtidig med at den debatterer tematikken. Instruktøren er filmens kunstneriske leder. Instruktøren skal have kendskab til og erfaring i metodiske og praktiske forhold i arbejdet med udvikling, forberedelse og produktion af en film. Instruktøren skal have indsigt i filmholdets arbejdsfunktioner, og skal kunne lede filmholdet således at arbejdsfelternes faglige ekspertise udnyttes bedst muligt, og de kunstneriske forskelligheder samles i én værkoplevelse. 16 Instruktøren skal kunne afstikke retningen for det kunstneriske arbejde og samtidig kunne lede en professionel filmproduktion og et filmhold. Instruktøren skal kunne reflektere i processen og bruge de medspil og modspil som udspringer af samarbejdet med andre kunstneriske aktører på et filmhold.

17 Instruktøren skal arbejde med publikums indlevelse i og forståelse for filmen, og have indsigt og erfaring i hvilke virkemidler og metoder der virker begunstigende for tilskuerens oplevelse af værket. Filminstruktører skal besidde en stor faglig kompetence og have en tydelig kunstnerisk fortælleridentitet der kan frembringe originale og markante fiktionsfilm- og tv-produktioner. Filminstruktør Faglige kernepunkter Den personlige fortæller Faget skal udvikle elevens personlige fortællerstemme. Gentagne motiver og points of view i elevens værker danner grundlag for en erkendelse af elevens fortælleridentitet. Eleven trænes i storytelling med det personlige stof som udgangspunkt, og i at bringe det personlige ud i en større sammenhæng ved at skabe metaforer for det. Manuskriptudvikling Faget beskæftiger sig med idéudvikling, fortællingens struktur, dramaturgi, og med skriveformater som pitch, synops, step outline og treatment. Der skrives scener, sekvenser og længere forløb i samarbejde med manuskriptforfattere og producere. Filmsprog Eleven undervises i filmens mangefacetterede udtryksmidler, i scenografens, filmfotografens, tonemesterens og filmkomponistens udtryk. Der undervises i filmmediets retoriske muligheder, og i publikumsoplevelse. Der undervises i klippeteknik. Skuespilinstruktion Eleven undervises i skuespillerens arbejdsmetode og begrebsverden, og i instruktørens arbejde med skuespilleren. Faget sætter fokus på instruktørens arbejdsmetoder og på samarbejdet og kommunikationen med skuespillerne. 17

18 Mise-en-scène Faget giver eleven mulighed for at udforske samspillet mellem skuespillerens udtryk og de filmiske virkemidler, og har til hensigt at give eleven viden om det filmiske rum og de valg der skal træffes i iscenesættelsen både med fast og bevægeligt kamera. Lederskab Eleven trænes i ledelse og forhandlingsteknik og i at tilrettelægge sit arbejde, samt i at forberede sig til møder og arbejdsopgaver. Eleverne trænes i at føre en konstruktiv og fritsættende dialog med deres kunstneriske medarbejdere på filmholdet og med skuespillerne. Dette sker ved undervisning og løbende ved supervision under træningsforløb og filmproduktioner. Penneprøver Eleven trænes i en række protoscener, samtidig med at der fokuseres på elevens undersøgelse og udforskning af sit eget unikke kunstneriske filmsprog. 18

19 Filmproducer Uddannelsen har til hensigt at uddanne producere der på professionel vis kan bestride det organisatoriske og økonomiske ansvar for en films udvikling, finansiering, produktion og markedsføring. Filmproducer Produceren skal have indsigt i og talent for kreative processer og kendskab til dramaturgiske begreber, samt til virkemidlerne i filmfortællingen og til filmsprogets udtryksmidler indenfor de forskellige filmgenrer. Produceren skal kunne deltage i manuskriptudvikling, og skal kunne virke som inspirator og igangsætter for manuskriptforfatter og instruktør. Produceren skal kunne opdage, udvikle og pleje filmisk talent, og samtidig evne at præsentere relevant materiale til den rette instruktør. Produceren skal have viden om finansieringsformer, kontraktforhold og coproduktioner på både dansk, skandinavisk og europæisk niveau. Samtidig skal produceren være i stand til at sælge og pitche idéer, og beherske packaging til både udvikling, finansiering, produktion og markedsføring. Produceren skal kende til de finansieringsmuligheder der forefindes og skal kunne prioritere filmen ud fra de givne rammer. Desuden skal produceren både kunne være i dialog med og vægte kravene fra investorer og filmkonsulenter, og samtidig kæmpe for instruktørens kunstneriske frihed og filmens tilblivelse. Produceren skal have indsigt i markedsføring og kende til distributionsmulighederne og skal allerede i udviklingsarbejdet kunne inddrage sin viden om markedet. Derudover skal produceren have sans for salgsmuligheder og indsigt i markedsmekanismer. Produceren skal have omfattende viden om filmproduktion, fra idéens skabelse til filmens distribution, og skal kunne planlægge komplekse opgaver og udarbejde 19

20 strategier for filmens tilblivelse. Produceren skal have et overblik over hele produktionens forløb og kunne gå i detaljen, og skal desuden være både tids- og økonomiansvarlig. Produceren skal mestre de produktionelle forhold og beherske arbejdsmetoderne ved præproduktion, optagelse og postproduktion. Produceren skal have en vision om casting på den enkelte film, og skal i samarbejde med instruktøren kunne besætte A-funktionerne på filmholdet. Produceren skal være både organisator, leder og forhandlingspartner for filmholdet og filmens øvrige samarbejdspartnere. Produceren skal være bevidst om sin lederrolle og konstant kunne reflektere over og udvikle rollen, samt være i stand til både at kunne lede kreative, være overordnet ansvarlig og filmens ansigt udadtil. Produceren skal kunne overskue en projektportefølje med film på forskellige udviklingsstadier, og samtidig have både tålmodighed og sans for timing og dermed være i stand til at fange momentet for den enkelte film. Ligeledes skal produceren have både ydmyghed og sprængkraft til at igangsætte nye projekter hvoraf der kan produceres originale tv-serier, novelle-, animations- og spillefilm, både nationalt og på skandinavisk niveau. Faglige kernepunkter: Manuskriptudvikling Eleven trænes i at udvikle historien og tænke publikum med. Faget beskæftiger sig med at læse, analysere og skriftligt kommentere filmmanuskripter til novelleog spillefilm. Der undervises i idéudvikling, udvikling af synopsis, treatment og endeligt manuskript for fiktionsfilm. 20 Filmøkonomi Der undervises i filmøkonomi, filmstøttesystemer i Danmark og Skandinavien, finansieringsformer i Skandinavien, virksomhedsøkonomi, budgettering, økonomistyring, regnskabsaflæggelse, tilbagebetalingssystemer og co-finansieringformer.

21 Filmjura Der gives en generel introduktion til jura. Hovedvægten lægges på filmrelateret jura som ophavsret, erhvervelse af rettigheder og optioner, faglige overenskomster, udfærdigelse af kontrakter, udfærdigelse af nationale co-produktions- og distributionsaftaler, samt gennemgang af nationale og europæiske støttevilkår. Produktionsmetode Dette fag beskæftiger sig med de metodiske og praktiske forhold ved planlægning og gennemførelse af filmproduktionsforløb. Der undervises i produktionsplanlægning, budgettering og produktionsledelse, herunder kendskab til udstyr, laboratorium, styring af postproduktionsforløb samt kendskab til de digitale processer. Desuden gives der introduktion til henholdsvis produktion af animationsfilm, spil og dokumentarfilm. Filmproducer 21

22 Filmfotograf Filmfotografuddannelsen sigter mod at uddanne filmfotografer der på en unik og kunstnerisk måde kan skabe et visuelt udtryk som en væsentlig del af den filmiske vision. Uddannelsen forudsætter et udpræget fotografisk talent hos eleven, og har til formål at uddanne elever til kunstnerisk og fagligt at kunne fungere som filmfotografer på professionelle produktioner. Filmfotografen skal have indsigt i og erfaring med arbejdsmetodik indenfor fiktions-, dokumentar- og tv-produktion. Filmfotografen skal have viden om manuskriptanalyse og idéudvikling, research, storyboard, scenografi og produktionsdesign, samt indsigt i og praktisk erfaring med kameraet og de fotografiske virkemidler i en filmisk fortælling. Fotografen skal kunne beherske fotograftekniske begreber og være sagkyndig mht. teknologien. Filmfotografen skal have kendskab til video- og filmkameraets konstruktion og virkemåde og til råfilmens karakteristika, samt til filmlaboratoriets arbejdsprocesser. Derudover skal fotografen have kendskab til det analoge og digitale workflow i alle tre produktionsfaser: præproduktion, optagelse og postproduktion, samt til workflowet i avanceret digital billedbehandling, inklusiv colour grading. 22 Fotografen skal have en alsidig erfaring og indsigt i både kunstneriske og teknologiske forhold ved lyssætning, dvs. kunne arbejde med eksponering, lysegalitet, stil og genre, samt viden om og praktisk erfaring med anvendelsen af den lysteknologi som understøtter den kunstneriske intention. Filmfotografen skal kunne tilrettelægge og afvikle optagelser i et produktionsforløb. Samtidig skal fotografen fungere som arbejdsleder for det tekniske filmhold og

23 dermed kunne arbejde tæt sammen med de øvrige funktioner på holdet, herunder i særdeleshed filmens instruktør, både i forbindelse med præproduktion, optagelse og postproduktion. Fotografen skal kende og forstå hvilke mekaniske og digitale/elektroniske virkemidler der kan udnyttes og bruges i en specifik filmisk ramme som dermed bliver til et kunstnerisk udtryk. Fotografen skal kunne udvikle et fotografisk koncept, som kan gennemføres både fotografisk og organisatorisk, og skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdets teorier og metoder, og dermed opstille visuelle løsningsmodeller som kan fremme og understøtte filmens præmis og budskab. Filmfotograf Filmfotografen skal besidde en viden om billedkomposition, dramaturgi, æstetik og den visuelle fortællings poetiske virkemidler, samt viden om lydens og klipningens rolle, således at fotografen er en meddigtende samarbejdspartner med blikket rettet mod historien og dens genre. Fotografen skal dermed kunne understøtte og bidrage til de kunstneriske intentioner. Filmfotografen skal også besidde en viden om filmhistorie, still- og filmfotografiets historie, filmgenrer, billedforløbets poetiske dynamik, samt have en relevant samfundsmæssig og kulturel viden der sætter fotografen i stand til at tolke manuskriptet og instruktørens intentioner til en samtidsrelevant, visuel fortælling med et særligt blik for publikums afkodning af den visuelle fortælling. Filmfotografen skal kunne maksimere udnyttelsen af de tildelte økonomiske ressourcer, således at dramaturgien i den filmiske fortælling understøttes bedst muligt indenfor rammerne af de givne kunstneriske og fortællemæssige intentioner. Fotografen skal kunne skabe et visuelt udtryk i overensstemmelse med fortællingen og filmens betingelser, og skal kunne udforske filmsproget og kontinuerligt undersøge og udvikle sit kunstneriske udtryk. 23

24 Faglige kernepunkter Teknologi Faget beskæftiger sig med de vigtigste teknologier indenfor fagområdet, herunder film- og videokamerakonstruktion og funktion, laboratorieteknologi og digital billedbehandling. Lyssætning Faget giver eleven viden og erfaring i kunstneriske og teknologiske forhold ved lyssætning, både på location og i studiedekoration. Eleven skal have begreb om og erfaring med både lysets natur og lysmetodikken, samt med hvordan lamperne fungerer på det fysiske plan. Dramaturgi Eleven undervises i dramaturgi og fortællingens metode og elementer. Filmfotografen er en meddigtende samarbejdspartner og skal derfor kende og beherske de dramaturgiske modeller som kan anvendes i en films historiefortælling. Produktioner Eleven deltager i alle filmuddannelsens produktionsforløb, herunder penneprøver, midtvejs- og afgangsfilm, samt en række tilsvarende produktionsforløb med tvuddannelsen. Elevens arbejde i et længere produktionsforløb er med til at opbygge en personlig fotografisk identitet og stil; desuden opøves evnen til at administrere større udstyrsmængder, arbejdsmetodik, samt færdigheder som arbejdsleder for det tekniske filmhold. 24 Kroppen Eleven gøres bekendt med vigtigheden af en god fysik som udgangspunkt for en vellykket arbejdsindsats fysisk som mentalt, samt modtager råd og vejledning omkring de specifikke fysiske krav der stilles til det fotografiske virke og hvilke fysiske og mentale træninger der kan understøtte dette.

25 Samarbejde Eleven opbygger igennem praktisk og teoretisk undervisning viden om samarbejdet med de forskellige hoved- og assistentfunktioner på et filmproduktionshold. Herunder lægges vægt på forståelsen for skuespilfagets og andre fagområders arbejdsmetoder. Filmfotograf 25

26 Filmtonemester En films lydside kan grundlæggende designes som en skitse eller en idé i forhold til manuskriptet og filmens øvrige stil. Filmens lydside udvider fortællingen fra blot at være visuel til via sansningen at tilføre det emotionelle element, som suggestivt fastholder publikums engagement i historien. Uddannelsen sigter på at bibringe tonemesteren viden om både de grundlæggende filmiske begreber og om teknologi, samt om det professionelle udstyr. Uddannelsen kvalificerer eleven til både kunstnerisk og praktisk at fungere som tonemester/lyddesigner, på dokumentar- og fiktionsfilm på professionelt niveau. Tonemesteren skal besidde en håndværksmæssig færdighed som muliggør realiseringen af de intentioner tonemesteren i samarbejde med instruktøren har om filmens lydside. Filmtonemesteren skal have en viden om hvordan den faktiske udførelse af balancerne mellem mange af lydsidens elementer er afgørende for hvordan vi som publikum sanser og instinktivt oplever det filmiske rum. Derfor er det udførelsen som er afgørende for troværdigheden og dermed engagementet i fortællingen. Og derfor er intuition og musikalitet vigtige egenskaber for filmtonemesteren. Tonemesteren skal besidde en fagspecifik viden om lydteknologi, lydoptagelse, redigering og mixning, og skal kunne bruge de grundlæggende arbejdsmetoder i både optagelses- og efterarbejdet, samt i den tilhørende anvendelse af et professionelt lydudstyr. 26 Tonemesteren skal kunne agere som leder for B-tonemester, tekniker og assistenter på større produktioner, men også kunne indgå i arbejdet med film med snævre rammer og små budgetter på en struktureret måde, så det bedste resultat opnås, både kunstnerisk og praktisk.

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser.

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Undervisning Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Der undervises kontinuerligt og repetitivt fra semester til semester i: Scenens struktur

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole

UDKAST til Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole UDKAST til Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, 11, stk. 1, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Strategi for Den Danske Filmskole 2015-2018

Strategi for Den Danske Filmskole 2015-2018 Strategi for Den Danske Filmskole 2015-2018 1. indledning Vores kultur er under forandring fra en tekstkultur til en billedkultur. Den brede befolkning bruger i højere og højere grad de billedbårne medier

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/

Læs mere

Læseplan for valgfaget drama

Læseplan for valgfaget drama Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10

OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10 OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10 Super16 optager en ny årgang #10 med semesterstart primo august 2017. Årgang #10 kommer til at bestå af 6 instruktører, 6 producere og 4 manuskriptforfattere. Super16 favner

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Den Danske Filmskole Kvalitetssikringsundersøgelse Oktober 2006

Den Danske Filmskole Kvalitetssikringsundersøgelse Oktober 2006 Kvalifikationsundersøgelse 1 Indholdsfortegnelse Undersøgelsespopulation...3 Undersøgelsesdesign...4 Problemfelt:...4 Baggrund...4 Metode:...4 Interviewpersoner og udvælgelseskriterier:...5 Undersøgelsesresultat...6

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

TILMELDING PÅ

TILMELDING PÅ UDSKOLING: SYNOPSIS, INSTRUKTION & SKUESPIL / TIRSDAG DEN 10. JANUAR / RINGE Målgruppe: Dansk- og dramalærere i 7.-10. klasse Undervisere: Skuespiller Lise Ørtved og instruktør og manuskriptforfatter Christian

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Filmkomponist Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI FILM-X: Kreativitet i stramme rammer Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI Kari Eggert Rysgaard Cand.mag. Medievidenskab, KUA, 2003 DR B&U, 2000-2007 Tv-tilrettelægger, web-redaktør, konceptudvikling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2016 Forår 2017 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Mediefag C Niels-Arne Hansen HTX215 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Læseplan for valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

Læseplan for valgfaget filmkundskab

Læseplan for valgfaget filmkundskab Læseplan for valgfaget filmkundskab Indledning Valgfaget filmkundskab er etårigt og kan placeres på 7., 8. eller 9. klassetrin. Eleven kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

For at imødekomme Kulturministeriets ønsker til omverdensanalyse er følgende analyse bygget op i forhold til ovenstående disposition.

For at imødekomme Kulturministeriets ønsker til omverdensanalyse er følgende analyse bygget op i forhold til ovenstående disposition. Den Danske Filmskole Omverdensanalyse Formålet med denne omverdensanalyse er at skabe fælles viden og forståelse for skolens vilkår, situation og aktuelle udfordringer. Omverdensanalysen skal derfor klarlægge

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

ARABISK. Valgfagsundervisning

ARABISK. Valgfagsundervisning ARABISK Formålet med valgfaget er, at det skal være anvendelsesorienteret, så eleverne opnår forståelse for, hvordan deres sproglige færdigheder umiddelbart kan bruges i en faglig eller social kontekst.

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 10/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Afrapportering af samarbejdsprojekt mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark Forår 2014 til sommer 2015.

Afrapportering af samarbejdsprojekt mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark Forår 2014 til sommer 2015. Afrapportering af samarbejdsprojekt mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark Forår 2014 til sommer 2015. I foråret 2014 indledtes et samarbejde mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark.

Læs mere

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance.

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. 26/01 28/01 2007 Tingenes eget liv - form, funktion & karaktér,

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES

OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES 18frames optager 18 nye elever fordelt på faglinjerne med 3 elever på hver linje. Linjerne er; instruktør, manuskriptforfatter, producer, klipper, tonemester & fotograf.

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence Dagens program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence 2. Undervisningsforslag til film: - Drengen i kufferten - Bondegårdens

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Mediefag C Stx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

TILMELDING PÅ

TILMELDING PÅ MELLEMTRIN: SYNOPSIS, SKUESPIL & INSTRUKTION / MANDAG DEN 9. JANUAR / RINGE Målgruppe: Dansk- og dramalærere i 4.-6. klasse Undervisere: Skuespiller og instruktør Uta Motz og manuskriptforfatter og instruktør

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Hovedfagskompleks. Filmkomposition. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Filmkomposition. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks har udviklet den studerendes kompositoriske evner og indsigt har fået en dybere forståelse af musikkens virkning under hensyntagen til de emotionelle og dramatiske elementer i det visuelle

Læs mere

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Nulmanus. Beskrivelse af undervisningsforløb

Nulmanus. Beskrivelse af undervisningsforløb Nulmanus Beskrivelse af undervisningsforløb Ønsker man et kortere filmproduktionsforløb på Filmlinjen.dk, anbefaler vi at følge undervisningsforløbet Nulmanus. For at holde produktionstiden nede springes

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år Mærkning / Annoncering Tilladt for alle Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 15 år Program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 Juni 2015 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kommunikation/it

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Strategi for Den Danske Filmskole 2011-2014

Strategi for Den Danske Filmskole 2011-2014 Strategi for Den Danske Filmskole 2011-2014 1. Indledning Billedmediernes udbredelse gør filmsproget lige så vigtigt som det skrevne sprog. De som behersker at skrive filmsproget, påtager sig en stor forpligtelse

Læs mere

Årsplan 7.x. dansk TG

Årsplan 7.x. dansk TG Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 34 Vi bruger timerne på at lære hinanden bedre at kende og på at planlægge hytteturen. 35 Hyttetur (Bethesda) 36-37 Artikler Medierne er en stor del af vores

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

TV-PRODUKTIONSUDDANNELSEN HOVEDFORLØB 1

TV-PRODUKTIONSUDDANNELSEN HOVEDFORLØB 1 FILM- OG TV-PRODUKTIONSUDDANNELSEN HOVEDFORLØB 1 Hovedforløb 1 Indblik i udstyret På dette forløb lærer eleverne at betjene udstyr, der svarer til det, man kan leje i branchen. Eleverne bliver introduceret

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

XXXXXXX XXXXXX XX. Få andel i fremtidens TV- og Medietilrettelæggere XXXXX XXXXXX. Vejledning for praktiksteder

XXXXXXX XXXXXX XX. Få andel i fremtidens TV- og Medietilrettelæggere XXXXX XXXXXX. Vejledning for praktiksteder XXXXXXX XXXXX XXXXX XXXXXX XX XXXXXMEDIEHØJSKOLENXXXXXXXX Få andel i fremtidens TV- og Medietilrettelæggere Vejledning for praktiksteder XXXXXX Kære praktiksted Som leder af professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

W H I T E B O O K 3. ÅRGANG 2015-2018. 18FRAMES c/o FilmFyn A/S, Østergade 17, st. 5600 Faaborg - CVR-NR.: 32991203 - www.18frames.

W H I T E B O O K 3. ÅRGANG 2015-2018. 18FRAMES c/o FilmFyn A/S, Østergade 17, st. 5600 Faaborg - CVR-NR.: 32991203 - www.18frames. W H I T E B O O K 3. ÅRGANG 2015-2018 18FRAMES c/o FilmFyn A/S, Østergade 17, st. 5600 Faaborg - CVR-NR.: 32991203 - www.18frames.dk INDHOLDSFORTEGNELSE OM 18FRAMES 3 MANDAT 4 MISSION 4 MÅLSÆTNING 5 ORGANISATIONEN

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Kommunikation - Aalborg 15 respondenter 56 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 27 % Forventer du at afslutte uddannelsen/har

Læs mere

Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje

Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje 2005 Will-management er et halvårligt selvudviklingsforløb med fokus på anvendelse af den stærke, den gode og den intelligente vilje. I løbet af fire moduler

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF KØNSFORDELINGEN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JUNI 2016

UNDERSØGELSE AF KØNSFORDELINGEN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JUNI 2016 UNDERSØGELSE AF KØNSFORDELINGEN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JUNI 016 Undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film Indhold 1. Indledning.... Kønsfordelingen i det danske samfund..... Kønsfordelingen

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Film Indholdsplan. Årsplan Film. 1. periode

Film Indholdsplan. Årsplan Film. 1. periode Film Indholdsplan Formål, mål, slutresultat, almene perspektiver: Det overordnede mål med Film som linjefag på Kastanievej Efterskole er at give en forståelse og lyst til at lave arbejde med film som medie.

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere