Forårskoncerten og forårsudstillingen

Transkript

1 Duborg-Skolens avis April 2001 Indhold: Når skolen har besøg Kreative elever Elevforeningen Temasider: Duborg-Skolen Dansk og international Fra elev til elev: Nyd Duborg-slottet Kunst på gangene NOERDside Design/mode/marketing på dansk og tysk Forårskoncerten og forårsudstillingen blev for første gang holdt på Centralbiblioteket. I tidens ånd var der mange selvportrætter, men også helt andre værker kunne ses. Se flere inde i bladet.. To af de mange fine selvportrætter. Marieke Hambücher og Maurice Kasprik. Altså helt useriøst: Brevkasse Quiz Bagsiden Næste nummer Fra kalenderen En teateranmeldelse TEMA: Duborg-Skolen: Dansk og international Internationale værdier - Skolen, som åbner døre til verden. European Studies Project. Først dansk så tysk skole forskel? Hvordan ser de på os? Når skolen har besøg Info-inspektor giver sin version af Duborg-Skolen inden næste nummer hvor det er elevernes version. Nr.2. 1.årgang

2 Indomitable DUBORG-SKOLEN April 2001 af redaktøren, Lars Kofoed-Jensen Så er vi her igenog denne gang med reklamer. Tak til annoncørerne som giver mig troen på at det vil kunne lade sig gøre at lave et økonomisk bæredygtigt skoleblad. Dette blad rummer både på temasiderne og i en række andre artikler (Når skolen har besøg, Nyd Duborg-Slottet) syn på Duborg-Skolen, det danske og det af Lars Kofoed-Jensen Hver uge har vi besøg. De fleste gange er det klasser eller andre grupper fra danske skoler, men det sker da også at vi har besøgende andre steder fra. De østeuropæiske lande interesserer sig meget for mindretalspolitikken i området og sender unge, lærere, embedsmænd og politikere for at se på de paradisiske tilstande hos os. En gang om året kommer amerikanske studerende forbi Duborg- Skolen med deres danske kursusledere og en sjælden gang besøges vi af tyskere. Det er i min egenskab af info-inspektor oftest mig som tager imod gæsterne. Jeg fortæller om Duborg-Skolen fra den vinkel at jeg er en rigsdansker som kom til området for kun to år siden og jeg gør det klart at beskrivelsen er min personlige for når man snakker om hvordan er det i dag så findes der ikke en officiel version. Jeg siger aldrig det samme og arbejder uden manuskript så den følgende tale til en dansk besøgsgruppe er ren fiktion. Jeg hører meget gerne kommentarer især hvis jeg støder nogen med min uforgribelige og personlige mening for kun sådan kan jeg lære mere og få et mere nuanceret billede af det Sydslesvig som nu også er mit. Velkommen til Duborg-Skolen. Velkommen til det danske gymnasium i Sydslesvig hvor eleverne får en tysk studentereksamen på dansk. Hele opbygningen af gymnasiet er efter tysk internationale. I første omgang kun løst forbundet og så håber vi på en debat gerne her i bladet om jeres (elever, lærere, forældre) syn på disse to vinkler på skolearbejdet. Især finder jeg en vinkel interessant: Hvad kan vi forbedre? Underspørgsmål kunne være: Hvordan bliver vi en bedre dansk skole? Hvordan bliver vi mere internationale? Skal vi? Men vi skal have ny redaktion og derfor indkalder jeg hermed til et åbent redaktionsmøde i spisefrikvarteret tirsdag efter påskeferien i det gamle lærerværelse. Møde op hvis du vil sidde i redaktionen eller hvis du vil arbejde som free-lance Når skolen har besøg mønster med den lille afvigelse at vi først begynder fra 7. hvor et tysk gymnasium får eleverne allerede i 5. klasse. Kun en enkelt af de danske skoler i Sydslesvig, nemlig den i Eckernförde, minder lidt om det danske idet den er en fællesskole der fortsætter til 10.klasse. Men også der niveaudeles eleverne så der er ikke tale om en dansk enhedsskole. Jeg fortalte jer at vi giver eleverne en tysk studentereksamen og det er også naturligt for vi ligger i Tyskland, og selvfølgelig skal eleverne have en eksamen der kan bruges i det land de bor i. Al undervisningen foregår (undtagen i tysk) dog på dansk, og der findes en aftale med den danske stat så eksamen kan oversættes til dansk og benyttes på lige fod med en dansk studentereksamen. Vor elever søger altså ind til højere læreanstalter i Tyskland på lige fod med tyske elever og i Danmark på lige fod med danske elever. Mere end halvdelen af vore elever læser videre i Danmark. Selve eksamen er den tyske, omend på dansk. Der findes kun tre skriftlige og en mundtlig eksamen og de ligger alle i slutningen af 13. I Danmark ligger der (fra 2001, men det er kun en lille ændring fra tidligere) en mundtlig eksamen efter 1.g., to mundtlige og en skriftlig efter 2.g. og tre mundtlige og tre skriftlige efter 3.g. I Danmark er man altså til ti eksaminer i Tyskland hos os kun til fire. Til gengæld tæller de fire eksaminer så vidt journalist for bladet eller hvis du kunne tænke dig at skabe et layout for bladet som er mere spændende end mine amatørtiltag. MØD OP! Indomitable udgives af Duborg-Skolen ved ansvarshavende redaktør Lars Kofoed-Jensen Skriv til Indomitable/Duborg-Skolen eller send en mail til Lars_Kofoed-Jensen@skoleforeningen.de Oplag: 1200, trykt på Flensborg Avis Find os på nettet: jeg ved ca.40% af gennemsnittet hvor de ti danske indtil videre tæller ca. 25%. Hvis mit regnestykke holder er hver eksamen her altså fire gange så betydningsfuld som i Danmark. I Danmark tæller kun årskarakterer, her tæller alle karakterer i 12. og 13. årgang. I Danmark er der i alt fire terminsprøver i hele forløbet, her skriver eleverne alene i 12. ca.40 klausurer, som trods forskellig varighed nærmest kan sammenlignes med danske terminsprøver. Så velkommen til en skriftlig prøveskole. Den megen skriftlighed mærkes også i undervisningen. Eleverne siger mindre end i en dansk gymnasieklasse og de lyder heller ikke som en typisk dansk gymnasieklasse. Hvis jeg har en klasse med 25 elever (i matematik, hvor jeg jo underviser på dansk) så vil ca. fem snakke som om de var vokset op i Danmark. Den store midtergruppe på ca.15 taler dansk med noget som i nogle tilfælde er en sydslesvigsk melodi (altså en dansk dialekt ligesom sønderjysk eller bornholmsk) og for andre er den tyske melodi. Den sidste gruppe hører jeg sjældent sige noget på dansk. De taler tysk med kammeraterne, også i timerne og de bruger kun dansk som institutionssprog altså til at tale med lærere og pædagoger med. Man skal ikke tage fejl, som jeg ellers selv gjorde i starten, af den sidste gruppe. Også i den sidste gruppe sidder der tilhængere af det danske system, unge som senere Side 2

3 Indomitable DUBORG-SKOLEN April 2001 vil sende deres børn i det danske skolesystem fordi de her oplever noget som de ikke mener at kunne finde andre steder. Man skal ikke spørge vore elever hvorfor de går i dansk skole det kan jeg nemlig godt svare på. De går der fordi deres forældre har anbragt dem der. De fleste er nok startet i dansk børnehave som treårige og den forbereder til det danske skolesystem. Så kommer man i dansk skole som 6-7-årig og så kører det derudaf. Senere i forløbet er der få som skifter til tysk system. Man kan ikke forlange af vore elever at de skal bekende sig til det danske mindretal for de er der allerede men uden selv at have valgt det. Deres valg kommer først senere og det er meget afhængigt af den skolegang vi giver dem. Hvis man spørger dem om de er danske eller tyske får man forskellige eller intet svar. De er vokset op i en region hvor dansk og tysk lever side om side som en selvfølgelighed og har gjort det længe (hvis man ser bort fra ca. 100 år med stærke nationale bevægelser i både Danmark og Tyskland). Deres identitet er vel en hverken/eller og både/og. Flest vil måske gå med til at føle sig som sydslesvigere, dvs. føler en regional identitet. Af tyskerne bliver de kaldt danskere, evt. dumme danskere, og af danskerne kaldes de tyskere, evt. pølsetyskere. Nogle er helt fremmede over for denne identitetsdebat. De siger: Jamen, jeg er jo mig. Og i disse individualistiske tider har de selvfølgelig ret og fortæller os dermed at en del af identitetsdebatten foregår i hovederne på os andre og ikke blandt vore elever. Hvorfor har forældrene så valgt Duborg-Skolen? Mange forskellige årsager. En af eller begge forældrene er måske danskere (rigsdansker med Lene Bastiansenske termer), en af eller begge forældrene er sydslesvigere med tilknytning til det danske mindretal, en af eller måske begge forældrene er opvokset her på egnen og derfor opvokset med det danske element som noget selvfølgeligt og som noget man selvfølgelig kan vælge at gå ind i, i nogle tilfælde fordi det hjælper i en presset situation (børnepasning). Man møder næppe noget andet sted på kloden (bortset fra i Danmark) så mange mennesker som siger: Når jeg bor her er det næsten for dårligt at jeg ikke kan dansk. Endelig får vi elever fra tyske hjem uden tilknytning til det danske eller til egnen. De vælger det danske af pædagogisk overbevisning eller fordi de vil give deres børn bedre chancer senere hen, for vore elever har særligt gode muligheder. I Danmark fordi danskerne er så dårlige til tysk og her på egnen fordi tosprogetheden er en konkurrencefordel. Hverken forældrene eller eleverne skal til prøve i at være danske (det er vist mest noget man, tilskyndet af Pia Kjærsgaard, kan finde på i Danmark). Retten til at vælge nationalt tilhørsforhold er en menneskeret ligesom retten til at vælge religion eller politisk ståsted. Denne ret betød meget for de danskere som havnede syd for grænsen i 1920 og den betyder meget for vore unge i dag. Derfor er vi her og bliver nok ved med at være her længe endnu. FLENSBORG AVIS Side 3

4 Indomitable KREATIVE ELEVER April 2001 Forårskoncert - forårsudstilling af vor udsendte medarbejder Den 27. februar og den 1.marts var den årlige forårskoncert og på samme tidspunkt fandt forårsudstillingen sted, hvor hovedsageligt elever fra Duborg-Skolen kunne præsentere deres talenter. Hvad enten det nu gælder kunstnerisk udfoldelse eller musikalsk evne. En rimelig stor succes. Den kunstneriske del af arrangementet var et aldeles stort stykke arbejde. Resultatet var storartet, hvis man tænker i relation til budgettet (0 ) og professionaliteten (amatører). Udstillingen indtog to rum og bestod af forskellige skulpturer, billeder og design-projekter. Desuden fremviste elever tegninger, de havde lavet i timerne. En fremtid i kunst og design-branchen kan imidlertid spås for nogle af de udstillende kunstnere, herunder vist ingen af timetegningerne. Naturligvis var kvaliteten af nogle værker ikke bemærkelsesværdig, men man skal jo holde sig for øje at det var en udstilling af ikke uddannede kunstnere. Den musikalske del af arrangementet var i forhold til udstillingen dårligere. På trods af godt indstuderede og udførte stykker blev hoveddelen af arbejdet ødelagt på grund af den dårlige akustik i koncertrummet. Dette medførte at mange sange ikke fik deres optimale udfoldelse, hvilket var en Vermutstropfen for den ellers vellykkede koncert. Et ikke planlagt indlæg af tre syvende-klasses elever sørgede dog for et opsving i humøret. Programmet blev alligevel ikke fulgt slavisk, men blev derimod behandlet på en fleksibel måde. De præsenterede musikstykker kom fra forskellige genrer. Fra blæsermusik over kor til rock-musik. Alt i alt kan man sige at forårskoncerten også dette år var vældig god. En genbrugskjole bl.a. af gamle aviser fra udstillingen lavet af Anna Lena Klitzke, Solvej Duggen, Nadine Rodacker og Maike Det var første gang at koncerten var på Centralbiblioteket og fordelt over to aftener for at undgå en sen hverdagsaften. Det var også første gang at der var forårsudstilling på Centralbiblioteket. Hvad med næste år at udvide til en kunst og musikuge. Med kun en koncert men så løbende småarrangementer om eftermiddagen. Måske har Centralbiblioteket også en sal med bedre akustik. Indomitables tema kunne være en sådan uge så Indomitable samtidig kunne fungere som reklame og Side 4

5 Indomitable KREATIVE ELEVER April 2001 Vil du være forfatter? Indomitable har plads til kreative indslag og hvis du vil have prøvet din kunst af : et digt, en novelle en føljeton er du velkommen til at indlevere den til redaktionen. Mangler vi ikke en maskot eller en stribe(tegneserie)? Hvis du har en idé kan du melde dig hos redaktionen. Måske kan du være med til at løfte niveauet i vores skoleblad. Tim Carlos Acevedo Pardo havde denne rummand med på udstillingen Følgende digt uden titel er skrevet som rolledigt i dansk. af Lasse Enig Risager som døtre og sønner af solen fødtes vi lysende blinde flygter hastigt fra reden mod vore prædestinerede mål lig stimer af ål i styrtløb gennem atmosfæren på rekordtid drukner med lysets hast én for én i hver sin plet en busk en sten jeg selv kolliderer med din nethinde hvad vil jeg mere apoteosen, min eksistens tinde du ser (2001) Side 5

6 Indomitable ELEVFORENINGEN April 2001 Elevforeningen har holdt sin første og fest og her melder foreningen sig for første gang i bladet. Elevforeningen får i hvert nummer stillet en side til rådighed. Formand Awola Leckband Elevforeningen / Hvem?, Hvorfor?, Hvad? Hvem? Elevforeningen (EF) er ved at komme i gang. Medlem kan enhver elev fra årg. blive. Der vil i første omgang ikke opkræves et medlemsbeløb. Der er blevet valgt en bestyrelse af en gruppe frivillige elever fra årg.. Formand er Awola Leckband (11. årg.), kasserer er Daniel Zilm (12. årg.) og sekretær er Merit von Eitzen (12. årg.). Bestyrelsen bliver fuldendt af Robert Riis (12.årg.), Max Brodersen (10. klasse), Silvan Rauba (10. klasse), Tim Frogier de Ponlevoy (11.årg) og sidst men ikke mindst informationsmedarbejderen Laura Kiralfy (12. årg.). Hvorfor? Elevforeningen skulle oprindelig blive et projekt iværksat af Rektor, der skulle sikre en ordentlig adfærd blandt elever, især ved skolefester. MEN SÅ blev EF en slags modreaktion på Blå Bog -festen i år 2000 og var et krav for fremtidige fester. Samtidig skal EF også være med til at præge elevernes kulturelle bevidsthed. Derfor vil der bl.a. iværksættes arrangementer, såsom en paneldiskussion med et par slesvig-holstenske landdagsmedlemmer. (Dato er ikke fastlagt). Andre arrangementer kunne være filmog madlavningsaftener eller diskussionsrunder, mm.. Hvad? Nu er den første skolefest allerede Nils Quedenfeldt (tror vi) nyder stjernestatus og bodysurfer på publikum. Der var et stort fremmøde af lærere i hyggestemning til foreningens første fest overstået. Der har ovejende været god kritik fra både lærere og elever, men der kan selvfølgelig altid gøres noget bedre. (Øvelse gør mester). Der blev ikke ødelagt nær så meget som ved andre fester, dog blev der smadret en vaskekumme. Denne skal desværre betales af festens, i forvejen smalle, overskud, selv om pågældendes forsikring havde dækket det. Skolefestens overskud skal anvendes til organisation / betaling af fremtidige arrangementer. Der må meget gerne afleveres forslag til andre arrangementer til bestyrelsesmedlemmerne eller i elevrådsbrevkassen. på elevforeningens vegne Robert Riis og Daniel Zilm Side 6

7 Indomitable TEMA: DANSK OG INTERNATIONAL April 2001 Grænseløst tema. ved Lars Kofoed-Jensen I dette nummer tager vi hul på et tema som vi aldrig bliver færdige med. Det er også et tema uden grænser. Hvor går grænsen mellem hvad det vil sige at være en dansk skole og hvad den internationale dimension betyder for vor skole? Jeg kan ikke få øje på den så her og senere kan du læse artikler om forskellige syn på det danske og på det internationale. I vores specielle tilfælde artikler om det at være dansk i Sydslesvig. Artiklerne bør ses som en del af en diskussion om vor skoles profil i en fremtid med nye måder at tænke skole på og nye måder at tænke grænser på.. Vi vil holde fast i målet: at lave den bedst mulige skole, men når verden forandres omkring os er det tænkeligt at den bedst mulige skole ikke er den samme som før. Vor skole har som givet formål at være en dansk skole, men når alle taler om globalisering kan vi ikke (og vil vi ikke) lukke os inde i en dansk osteklokke. Tværtimod kalder globaliseringen på åbenhed, men for at kunne holde til åbenhed må man kende sit ståsted og så er vi tilbage ved temaets grænseløshed. De nye tyske læseplaner behandler også skolen på en anderledes måde end tidligere. Skolens rolle for identitetsdannelsen understreges og globaliseringen spiller også en rolle. Den kompetencetankegang som introduceres i skoletænkningen er f.eks. et globalt fænomen som også sætter spor i Danmark og resten af EU. Dette er alt i alt med til at kalde på en debat og betydningen af det danske og det internationale i vor skolehverdag. Her starter vi debatten bredt og svævende. Jeg håber at andre vil hjælpe til med at blive konkrete så vi sammen kan udvikle skolen dvs. dyrke de kvaliteter vi har og fremelske nye der hvor vi måtte mangle dem. For en ting vil også blive efterspurgt i fremtiden, både fra dansk og international side, og det er kvalitet. Har du et bidrag? Har du en mening om det danske og det internationales betydning for Duborg-Skolen? Skriv til avisen! (Jeg vil desuden forsøge at oprette en debatmulighed på nettet så hold øje med skolens hjemmeside.) Internationale værdier - Skolen, som åbner døre til verden. ved Erik Jensen Der er og skal efter min opfattelse være mange døre åbne fra skolen ud til den omgivende verden. Det er vigtigt, at vore studenter i disse år er fortrolige med det,der rører sig i andre lande - ikke bare i EU, men videre ud over vores verdensdel, ja, hele verden. Min generation - født før krigen og vokset op under den og i den første efterkrigstid - havde færre muligheder for at komme ud. Verden åbnede sig først i halvtredserne, men pengene var små, så man rejste på tommelfingeren og havde i øvrigt så en masse drømme om verden udenfor. Min første store udlandsrejse var tre ugers klasserejse i sommerferien mellem mellemskolen og gymnasiet, dvs. efter 9. Klasse, hvor vores klasselærer tog os 30 drenge med i en bus ned gennem Tyskland til Østrig. Det var spændende at opdage, at det tysk, vi havde lært, kunne bruges, ja, også vores engelsk, da vi løb ind i de amerikanske soldater, der endnu i 1954 var en del af de allierede besættelsestropper i Østrig. Appetitten var vakt, og det blev til flere rejser. Senere blev det studierejser, dels inden for mit studium, dels som lærer for og med elever. Det var dengang, man rejste i påske- og efterårsferier, for studierejser og ekskursioner var kun forudset i geografi og biologi Hele tiden har jeg haft det klare mål for øje: at åbne døre, som rejseburauerme ikke lukker op. Det er centralt for mig, at man gennem en rejse, som skolen står inde for, tilbyder andet og mere end turistburauerne. Dem kan vi alligevel ikke konkurrere med. Derfor er et fænomen som udveksling, hvor man bor i private hjem mere givende end hotel og vandrehjem. Burgerbarer og restauranter giver ikke megen sproglig kompetence og træning. Hvad har man ud af at rejse ud? Der er altid nyt at hente, og der er én sikker gevinst hver gang: man får set det hjemlige an udefra. Det er sundt at se, hvordan opgaverne løses andre steder, forudsat man kommer med et åbent sind og ikke med det samme afviser alt det, der er anderledes. Det gælder ikke om at forsvare sig eller nedgøre andres løsninger, men om fordomsfrit at suge indtryk til sig. Jeg tror efter mine mange rejser ikke på, at man uden videre kan importere andre landes løsninger, men jeg tror alligevel, at det er værdifuldt, at man ser andre løsningsmåder og derigennem kan forholde sig til det hjemlige og se det med friske øjne. Sådan har jeg oplevet mine studierejser, der spænder fra New York, Australien til de baltiske lande og Rusland, har omfattet et gæstelærerjob i Düsseldorf og en delegationstur til Rostock i DDRtiden og senest udveksling med lettiske rektorkolleger. Derfor har jeg uden for skolen kastet mig over jobbytte, teachers exchangeprogrammer og været med i et pionerarbejde der. Derfor har jeg her på Duborg-Skolen støttet initiativer som Lesser Used Languages (LUL) og European Studies Project (ESP), nordisk lærerudveksling og den nordiske ungdomskonference. Seneste skud på stammen, måske og forhåbentlig med en lang levetid, er en kontakt til Letland til byen Daugavpils ovre østpå. Det sker dels inden for rammerne af ESP, dels som individuelle lærerudvekslinger. Nogle erindrer, at skolen i februar havde besøg af to lettiske rektorer. Estland har vi kontakt til og prøver at gennemføre en udveksling med det engelske gymnasium i Tallinn, hvis rektor har vist stor interesse for åbning mod det øvrige Europa. Drømmen er, at rigtig mange elever får Side 7

8 Indomitable TEMA: DANSK OG INTERNATIONAL April 2001 chancen for sådanne kontakter. Da rejser i sig selv kræver penge, behøver det ikke nødvendigvis at være egentlige studierejser, men gerne som virtuelle rejser via internettet, per post og over videokonferencer. Samtidig skulle det gerne være sådan, at alle på skolen føler, at de har andele i det, når Duborg-Skolen så har besøgende fra andre lande. Jeg husker endnu morgensamlingen med præsentation af deltagerne i sidste års LUL-konference. Det koster at rejse, men netop med udgangspunkt i, at rejser med skolen åbner døre, vil pengene være givet godt ud. Den sociale gevinst er der for gruppen, der rejser sammen, men den er endnu større, når der er tale om udveksling, altså også en nær og tæt kontakt til unge i et andet land. Højt på ønskesedlen står en varig kontakt til et dansk gymnasium, men det ser ud til, at Flensborg ikke er eksotisk nok, for forskellige tilløb har ikke ført til den ønskede kontakt. I mange tilfælde grundlægges kontakter og venskaber for livet på den måde. Det er en god måde at bryde grænser ned på.. ESP Internationalt samarbejde og kommunikation ved Carsten Lund I fire år, altså siden skoleåret 1997/98, har Duborg-Skolen været med i European Studies Project (ESP). Skolen kom med i projektet efter at have søgt om dette. Det er ESPs formål at skabe kommunikation mellem elever og lærere fra forskellige europæiske lande og samtidig at fremme forståelsen for andre samfund og andre kulturer og deres håndtering af problemer indenfor politik, økonomi, kultur, miljø og teknologi. Yderligere er det projektets formål at give deltagerne mulighed for i kontakt med elever fra andre lande at gøre brug af deres kendskaber til fremmedsprog. Det kan altså slås fast at projektet i det store og hele går ud på at skabe et internationalt og tværfagligt samarbejde indenfor de sproglige fag samt historie, geografi, samfundsfag og religion. ESP blev startet i Irland og Nordirland i Siden da er projektet kommet til at omfatte mere end 400 skoler fra i alt 14 europæiske lande, som ikke nødvendigvis behøver at være medlem af EU. ESPs hovedkontor har sæde i Belfast. Indenfor ESP anses Duborg-Skolen som en skole i Tyskland. Eventuelle former for understøttelse søges dog hos det danske kontor og ydes også derfra. ESP er opdelt i et,,senior Project og et,,junior Project. Duborg-Skolen er med i Senior Projects gruppe 25. Foruden Duborg-Skolen omfatter denne fire skoler fra henholdsvis Irland, Nordirland, Norge og Italien. Der er stor forskel på de enkelte skoler. Den irske, Coláiste Mhicil i Limerick, er en katolsk skole for ubemidlede. Ligeledes er Drumcree College fra det nordirske Portadown også en katolsk institution. Dens bygning ligger forresten for enden af den gade, hvorfra der jævnligt sendes billeder fra kampene mellem katolikker og protestanter. Ski Videregående Skole er den norske del af gruppen og ligger ca. 30 kilometer sydvest for Oslo. Undervisningen på denne skole er problemorienteret og baseret på projektarbejde. Endelig er den italienske part af gruppen, I.T.I.S. Marie Curie, fra Milano et handelsgymnasium, som dog også tilbyder undervisning i tekniske fag. Alle disse skoler har ligesom Duborg- Skolen deltaget i ESP i fire år. De deltagende elevers alder varierer mellem 15 og 20 år. Før hvert skoleårs begyndelse mødes de projektansvarlige lærere fra de fem nævnte institutioner for at planlægge det kommende års arbejde med henblik på emner, sprog, kommunikationsformer og tidspunkter. Disse møder foregår skiftevis på én af skolerne. Duborg-Skolen dannede ramme for dette arrangement i skoleåret 1998/99. De ansvarlige lærere har valgt at opdele projektarbejdet indenfor et skoleår i tre faser. Den første er udvekslingen af skole- og elevprofiler for at lære hinanden at kende. Den anden går ud på behandling af kulturemner og den tredje omfatter et tværfagligt arbejde med et emne indenfor de nævnte fag. Projektets emne i år er,, environment (miljø). Året før var det,, migration. Produktet af årets arbejde blev avisen,,across The Borders, der udkom i foråret Den indeholder foruden beskrivelser af udlændige- og indvandrerpolitikken i de enkelte lande og pågældende personers situationer også præsentationer af skolerne og de involverede klasser. ESP bygger som sagt delvis på inddragelsen af forskellige kommunikationsformer som f.eks. brevpost, fax, e-post, computer- og videokonferencer og lyd- og videobånd. Klassen, der skal deltage i projektet vælges tilfældigt. Efter at dette valg er blevet truffet fremsætter de lærere, der ønsker at blive involveret i projektet dog ønske om, at undervise pågældende klasse. ESP-klassen har hidtil altid været en 11. årgangs-klasse. I år blev det G11-4. Den daglige undervisning påvirkes ikke i alt for høj grad af ESParbejdet idet den valgte klasse skal opnå de samme resultater som alle de andre klasser. Dog kan projektet have indflydelse på, hvilke emner der gennemgås hvornår, på hvilken måde og hvad der skal fokuseres på. Dette var især tilfældet under den humanistiske VU-uge (basisskrivekursus) og under emneugen. Med formålet om at mødes med deres irske partnerklasse og for at få et indtryk af det europæiske parlament tog dette års ESP-klasse i tiden fra den 30. November til den 2. December 2000 til Bruxelles. Dette skete indenfor projektet,,euroschola, som indebærer at eleverne under deres ophold i Europaparlamentet foruden udelukkende at blive orienteret om dets historie og dets arbejde bliver sat til i grupper at drøfte politiske emner af fælleseuropæisk interesse. Yderligere oplysninger om ESP kan fås Side 8

9 Indomitable TEMA: DANSK OG INTERNATIONAL April 2001 Fra dansk skole til tysk ved Arne Voss Christian B. en tidligere elev fra Duborgskolen, som vekslede over til "GBS der Stadt Flensburg", gør her rede for sine oplevelser fra sin gamle skoletid og forskellene imellem de to nationaliteters skolesystem og hverdag. Indomitable: Kære Christian, hvad synes du er de mest graverende forskelle imellem de to skolesystemer? Christian B.: Det der irriterer mest er forandringen af forholdet til lærerne. Det er et nærmest upersonligt forhold der eksisterer mellem lærer og elev i en tysk skole. Blot for at nævne et eksempel: Det kendte dus-forhold mellem lærer og elev i en dansk skole. Dette findes i denne form ikke i en tysk skole. En konsekvens af dette er at forholdet i skolen ikke virker så familiært som i en dansk skole. I en tysk skole føler man meget stærkere at det er en institution af den tyske stat. Når man kommer ind i en tysk skole er det som om man befinder sig i et stort, tomt og koldt kompleks. Den danske skole til gengæld virker sådan som om man kommer sammen i en stor familie, for at hygge sig og uddannes. Indomitable: Man kan tydeligt mærke at du har tænkt meget over dette emne. Er det forandrede forhold også noget der har forandret dig? Christian B.: Ja! Det må man sige. Man opfører sig totalt anderledes, hvis man går til skole med bagtanken om at du ikke går til venner og familie men går til det kolde som jeg allerede har beskrevet. Du forholder dig anderledes overfor dine lærere og dine skolekammerater. Og det sker totalt automatisk. Indomitable: På hvilken måde anderledes? Christian B.: Man svømmer med i den store strøm. Hvis systemet der omgiver dig er anderledes, vil det føre til at du også opfører dig anderledes. Det sker totalt automatisk. Man kan ikke gøre for det. Du vil behandle folk sådan som de behandler dig. Man vil ikke kunne give den varme tilbage som man oplever i det danske system, hvis man befinder sig i det tyske, uden nogensinde at have oplevet danskernes succes. Indomitable: Vil det sige at du fritager dig fra enhver form for ansvar med hensyn til denne forandring? Christian B.: Nej det vil jeg ikke. Men det kræver en masse kræfter at stå imod presset af vores system. Desuden har man travlt nok med at ordne andre ting, i stedet for at opbruge kræfterne med disse detaljer. Det er klogere at spare kræfter, hvis man ved hvor man kan spare uden vældige tab. Indomitable: Ok. Nu har vi fået et billede af dine oplevelser i det forandrede skolesystem. Men, hvordan ville du beskrive forholdet fra tyske elever til den danske skole? Christian B.: Det er forskelligt. Men langt de fleste interesserer sig for hvordan man overhovedet kom til det danske system. Men jeg hører også ofte at folk selv aldrig kunne forestille sig at gå i en dansk skole. Forholdet er ikke dårligt, undtagen at tyskerne er opvokset i det tyske system og forholder sig på denne måde. Side 9

10 Indomitable TEMA: DANSK OG INTERNATIONAL April 2001 Hej Nabo! Unter diesem äußerst geistreichen Titel möchte ich mal meine Gedanken zum Zusammenleben in der INTERREG Schleswig kundtun. Für die Europäische Union ist das Miteinander von Deutschen und Dänen auf beiden Seiten der Grenze nämlich vorbildhaft. Ich würde mich in diesem ganzen Miteinander als neutralen Beobachter bezeichnen, da sich mein direkter Kontakt mit Dänemark eigentlich auf die Aqua - Single in meinem Regal beschränkt. Nun gut, aber wer bin ich überhaupt? Mein Name ist Jonas, ich bin 19 Jahre alt und gehe in den 13. Jahrgang der Schleswiger Domschule. Vor einiger Zeit fragte mich dann euer Mitschüler Tim Acevedo, ob ich nicht Lust hätte, für eure Schülerzeitung meine Gedanken zum Deutsch-Dänischen Zusammenleben niederzuschreiben. Also, fangen wir mal vor gut 150 Jahren an. In Kopenhagen war man damals der Meinung, dass am besten ganz Jütland dem dänischen Königreich einzuverleiben seigesagt, getan, gescheitert! Zumindest war so aber eine Rivalität auf Lebenszeit gesichert. Einige Konflikte und Besetzungen später sind wir aber auch schon im 21. Jahrhundert gelandet und es stellt sich die Frage, ob die Lobgesänge der EU wirklich gerechtfertigt sind. Als durchschnittlicher Bewohner des Landesteils Schleswig würde ich auch meinen Kontakt mit dänischen Staatsbürgern, oder zumindest deren Verwandten als durchschnittlich bezeichnen. Auffällig finde ich hier zum Beispiel, dass alle diese Personen ein fundiertes Hintergrundwissen und einen konkreten Standpunkt bezüglich der hiesigen Minderheitenpolitik besitzen. Beschränken sich bei vielen meiner Mitschüler die regionalen Kenntnisse auf Mc Donalds Standorte, habe ich bei Euch direkt Leute, die den Plan repräsentieren, kennen gelernt (ob man auf der Duborg Skolen etwa mehr lernt?). Leider wird mit diesem Wissen oft ein recht nationaler Standpunkt begründet. Die Halbdänen, oder was immer, haben mir gegenüber ein sehr ausgeprägtes dänisches Nationalbewusstsein aufgezeigt, und recht überheblich über ihre deutschen Mitbewohner geurteilt. Eine akzeptable Begründung habe ich hierfür zwar noch nicht bekommen, zur Intensivierung der Beziehungen, trägt diese ablehnende Haltung aber bestimmt nicht bei. Wenn man hingegen mit Deutschen über die dänische Minderheit spricht, hört man zwar meist erst blöde Sprüche (Kuhsprache, Hot Dog im Gehirn...), trifft dann aber doch auf breite Akzeptanz. Diese Akzeptanz liegt wohl darin begründet, dass der dänische Lebensstandard und die Lebensart der heimischen stark ähnelt. Ich würde behaupten, dass Dänen als ruhige, solide Mitbewohner gesehen werden, obwohl vielen Deutschen (leider!) jegliches Hintergrundwissen bezüglich der Schleswig-Holstein-Frage fehlt. Ich habe auf jeden Fall das Gefühl, dass Dänen sich mit dieser Problematik entschieden mehr auseinandersetzen. Auf jeden Fall muss man ungeachtet aller Antipathien das riesige Potenzial in diesem Wirtschaftsraum sehen. Gerade durch die EU-Osterweiterung kommen mit Polen, Litauen, Lettland und Estland Märkte mit knapp 50 Millionen Menschen hinzu. Für diese Staaten sind Dänemark und (Nord-) Deutschland die direkten Wege nach Westeuropa und es wird über die Ostsee zu einem riesigen Zuwachs an Güter- und Personentransfers kommen. Diese Handelsströme gilt es dann gemeinsam zu koordinieren, um so als Drehscheibe im Ostseeraum zu fungieren. Die Sache mit dem Euro in Dänemark wird sich eh in 1 ½ Jahren erledigt haben (mit dem dänischen Beitritt nämlich). Wenn man diese Aufgaben solide lösen kann, steht der INTERREG eine boomende Zukunft voraus. Die meisten Deutschen stehen der Osterweiterung ja bekanntlich sehr skeptisch gegenüber, allerdings nur weil sie keine Ahnung von der EU haben. Wenn die Geldströme erst durch diese Region gen Osten fließen, wird man schon seine Freunde an der grenzüberschreitenden Kooperation bekommen. Wie es ja so oft ist, wird dann vielleicht auch hier laufen, dass nämlich die wirtschaftliche Einigung eine gesellschaftliche und kulturelle Annäherung mit sich zieht. In diesem Sinne, auf ein vereintes Europa und eine wirtschaftsstarke Region Schleswig. ved Lars Kofoed-Jensen Den 25.marts betød åbning af grænsen mellem Danmark og Tyskland og det betyder for mange en lille lettelse i hverdagen at man ikke behøver at finde passet frem når man passerer grænsen. Dog er det på grund af mund og NOGLE GRÆNSER ÅBNES... klovesygen og de danske tiltag stadig ikke tilladt af have madvarer som stammer fra klovbærende dyr med til Danmark. Schleswig-Holstein indførte hurtigt skrappe restriktioner. F.eks. måtte skoleklasser ikke besøge Irland, England, Holland og Frankring. Det ramte flere af studieturene på Duborg- Skolen hvor tre hold skulle til Paris og to til England. Siden er restriktionerne lettet lidt, men det vides ikke hvordan det kommer til at forløbe for de berørte hold. Turene til England er stadig forbudt, men man må med særlig tilladelse i hvert enkelt tilfælde rejse til ikke berørte områder i Holland og Side 10

11 Indomitable FRA ELEV TIL ELEV April 2001 Nyd Duborg-slottet! Fagligheden er sat i centrum i undervisningen. Generelt nås et højt fagligt niveau i flere henseender højere end på det gennemsnitlige gymnasium i Danmark. Rapport fra et besøg på Duborg-Skolen Undervisningsministeriet, Gymnasieafdelingen, 1997 Af to duborgstudenter (redaktionen er bekendt med deres identitet). Vi to tog studentereksamen for et stykke tid siden på Duborg-Skolen. Siden da har vi arbejdet og er rejst jorden rundt, nu læser vi begge i Danmark på et stort universitet midt i Rigsfællesskabet. Snart dimitterer endnu en årgang fra Duborg. Selvfølgelig er det ikke altid sjovt at gå i skole. Man skal læse en masse, lære en masse ting udenad, man ikke synes om osv.. Især på Duborg kan det være anstrengende med sammenlignet med tyske gymnasier flere timer og flere klausurer, for slet ikke at tale om meget buskørsel for manges vedkommende. Selvfølgelig kan vi huske, hvordan det var at tage studentereksamen. Efter 13 års skolegang (nogle tog endda ekstraomgange) føles det utroligt befriende at være færdig. Man vil jo tit have det, man ikke har. MEN! Nu bor vi i Danmark og læser som sagt på et dansk universitet. Her møder vi til daglig andre studenter fra danske gymnasier. Det kan selvfølgelig ikke undgås, at man prøver at placere sig selv fagligt i forhold til ens medstuderende. I det følgende vil vi beskrive nogle af vores erfaringer fra det at sætte sin egen uddannelse i perspektiv til andres. Vi skriver denne artikel anonymt, fordi vi ikke ønsker en fokusering på vores person, vi vil nødigt virke som arrogante blærerøve, der tror, de er helt vild seje. For det er vi ikke vi er bare duborgstudenter fra en gang i 90erne. menes) eller testet (testen menes) er ikke noget sjældent syn i undervisningen. Ligeledes står det til med grammatikken. Vi vil ikke påstå, vi sætter alle kommaer korrekte, men det vi oplever her, kan ikke engang forklares med det nye pausekomma. Vi har nærmere oplevet kommaet blive behandlet som et tilfældighedskomma. Vælger du at tage en videregående uddannelse i Danmark, vil du til tider opleve, ikke at blive accepteret sprogligt som dansker. Men forskellen mellem hans og sin, en og et, ligge og lægge kender mange ikke. Vi gentager, vi vil ikke påstå, at vi aldrig laver fejl vi snakker jo sydslesvigsk men så mange skriftlige fejl, som vi oplever her, er nærmest skræmmende. Generelt er det en stor fordel at have haft både tysk og dansk på modersmålsniveau. Ikke bare, at vores studentereksamen er adgangsgivende i både Tyskland og Danmark. Dertil kommer, at det i sig selv er et gode, at kunne flere sprog. Det gælder især mange humanistiske fag på universitetet, de fleste tysksprogede filosoffer er ikke sjove at læse på dansk, meningen (Sinn?) går desværre tabt engang imellem. Mange fag har bl.a. tysk pensum (f.eks. historie), så er det jo en stor fordel, at kunne sproget flydende. På Duborg-Skolen har du haft undervisning i mindst fire sprog. Er du træt af latinundervisningen? Det var vi også. I dag er vi meget glade for at have haft latin. (Forleden dag blev en af os spurgt af en sproglig studerende, om et Selve organiseringen af undervisningen på Duborg-Skolen, kald det den tyske Oberstufe, har mange fordele. Den skarpe deling mellem at være sproglig og matematisk studerende findes simpelthen ikke hos os og det har mange fordele. Således har vi oplevet studerende med dansk matematik C-niveau, der ikke nåede videre end andengradsligninger og omvendt matematisk studerende, der ikke kendte til slaget på Dybbøl-Banke. Selv hvis du har et sprog plus f.eks. geografi på linje, men matematik som P3 eller P4, kan du regne med at have den samme matematiske kunnen som mange matematiske studenter her i Danmark. Derudover har du samtidigt en stor viden fra dine to linjefag, samt alle de andre fag du ellers har! Denne viden gør sig bl. a. gældende i retskrivningen. Her tænker vi især på vores undervisere og forelæsere, ikke vores medstuderende. Førstnævnte må forventes at kunne stave til deres modersmål. Ord som fraværd (fravær menes), precis (præcis Side 11

12 Indomitable FRA ELEV TIL ELEV April 2001 udsagnsord er det samme som et substantiv på latin). For resten har du latin på et højere plan end de fleste sproglige i Danmark. Er du tit træt af alle de klausurer du skal skrive? Ja, det var vi også. I dag er vi meget glade for at kunne udtrykke os skriftligt. Før vores første eksamen blev vi faktisk præsenteret for fiskemodellen ( sådan skal du inddele din opgave, kan du huske det fra 8. klasse?). På universitetet, ligesom til eksamen på Duborg-Skolen, er det den sidste karakter der er gældende i tilfælde af at man kommer op i et fag for anden gang. Det vil sige, at det ikke er den bedste, men den sidste af de to karakterer, der er gældende. Dette var nærmest et chok for mange af vores medstuderende! Det skal dog nævnes, at flere mundtlige prøver på Duborg-Skolen ville være ønskelige. Gennem hele forløbet på Duborg-Skolen er vi kun blevet testet mundtligt een gang, hvilket oven i købet var en afgørende eksamen. Det er måske kritisabelt. Hvad skal denne tekst dog bruges til? Det er op til dig som læser. Vi vil gerne opfordre dig til at nyde tiden på Duborg- Skolen. Når du forlader slottet, har du en almenviden i bagagen, du vil kunne drage nytte af hele dit liv og som mange vil misunde dig for. Selvom det er hårdt engang i mellem, så vil også du bade i Neptunbrønden en skønne dag. Held og lykke med eksamen og den fremtid, der venter dig vi håber selvfølgelig på et universitet eller en højskole i Danmark. Kunst på gangene og i festsalen ved Carsten Lund Dem, der færdes på Duborg-Skolen, vil sikkert have lagt mærke til de billeder, der pryder væggene på henholdsvis 200- og 300-gangen og i festsalen. Disse billeder illustrerer hver en del af Danmarks historie. De er skitser til de vægtæpper, der gengiver nogle af Lorenz Frølichs billeder til Danmarkshistorien i farver og som blev lavet til Københavns rådhus, der var blevet opført i begyndelsen af det 20. århundrede. De nævnte kartoner har hængt i Duborg-Skolens bygning af 1923 lige siden at den var blevet taget i brug. Dette er tilfældet takket være skoleforeningens forhenværende formand Andreas Dall (han har faktisk også tegnet skolen, red.), der hos samlingen,,kunstnergaven af 1920, som i årene fra 1914 til 1921 havde modtaget flere hundrede værker fra danske kunstnere, havde anmodet om at give nogle af samlingens kunstværker til skolen som dekoration af dets nye bygning. Det havde oprindeligt været kunstnergavens formål at skaffe kunst til de danske forsamlingshuse i Slesvig. Efter afstemningen i 1920 og Sønderjyllands tilbagevenden til Danmark ønskede foreningen at oprette et sønderjysk kunstmuseum. Efter at projektet ikke var blevet realiseret skulle alle værkerne være blevet spredt til forskellige museer i Sønderjylland. Kunstneren bag billederne er den danske maler, tegner og grafiker Lorenz Frølich, der levede i årene fra 1820 til 1908 og som nok er mest kendt for illustrationer af børnebøger, eventyr og bøger vedrørende Danmarkshistorien eller nordisk eller græsk mytologi. Han illustrerede bl.a. nogle af H.C.Andersens eventyr, børnebogen,,hvordan dagen går for lille Lise og,,fabricius illustreret Danmarkshistorie. Endvidere er han kendt for malerierne af Gefion, der pløjer Sjælland ud af Sverige, og danskerne, der erobrer England, på Frederiksborg slot. Frølich havde allerede som dreng udvist store evner i tegning og modtog derfor allerede fra 13-års-alderen privat undervisning Side 12 i tegning hos Rørbye, Købke og Eckersberg. Han havde i hele sit liv opholdt sig længere i udlandet end i Danmark. Foruden de nævnte billeder har Frølich også tegnet de billeder, der gengives af to af ruderne i festsalen. Disse er,,duborg-skolens drenge faldne i krigen til minde efter billedet af Egil Skallegrimsen, der finder sønnens lig og tegningen til grundstenspladen til Flensborg Latinog realskole. Der vil blive gået nærmere ind på de enkelte billeder i de kommende udgaver af Indomitable.

13 Indomitable NOERDSIDE (NOERD=Nyttige Oplysninger til Eleverne om Realiteterne Derude) April 2001 DESIGN - studieorientering ved "gamle" Duborgelever. ved Birgitte Dohm Fredag den havde vi besøg af to tidligere Duborgelever, Kaia Olesen og Anne Jonassen. Kaia læser "Mode- Design" med særligt henblik på management på Akademie JAK i Hamborg og Anne studerer handel, produktion og design med speciale i textilindkøb på TEKO-centret i Herning. Begges studier handler altså om mode og textil, men pigernes fokus er forskelligt. Det var udelukkende folk med linjefag i kunst der var mødt op, men alle interesserede fra 12. og 13. årgang havde fået tilbudet. Kaia havde mapper og eksempler på konkrete opgaver med som hun fortalte om, og som vi fik mulighed for at kigge nærmere på. Kaia kunne om sin uddannelse fortælle at Akademie JAK er en privat skole og at det koster 720 DM pr. måned at gå der. Udgifter til materialer kommer oveni - de svinger afhængig af deadlines etc., men der skal nok lægges ca. 300 DM oveni. Akademiet tilbyder en række beslægtede uddannelser af forskellig varighed, 2-8 semestre. Kaias uddannselse er 4-årig og meget "tysk" i sin opbygning med "Zwischenprüfungen", klausurer og opgaver ved hver semesters slutning. Der skal produceres mapper en masse, og der lægges stor vægt på at mapperne præsenterer sig flot. Alt læres fra bunden - man kommer altså ikke ind på skolen ved at præsentere en mappe (kun på modedesign-linjen), men via en adgangsgivende eksamen - og Abi er adgangsgivende. Kaia fortalte med udgangspunkt i en overhead-oversigt over fagene i de forskellige semestre om uddannelsen og de forskellige discipliner i de semestre hun selv har gennemgået. På første semester møder man fag som Fertigungs-technik, Rechnungswesen, Volkswirtschaftslehre, Betriebswirtschaftslehre, Gestaltungslehre, tegning, modehistorie, farvelære m.m.. Yderligere fag i 2. semester er modetegning og teknisk tegning, CAD-mode (Computer Aided Design), jura, marketing og i 3. semester yderligere: Bilanzen, Modesoziologie, italiensk m.m.. Som det ses, er der ud over mange kreative, bundne opgaver tale om en meget grundig uddannelse hvor man lærer alt fra bunden - også en række "tørre" fag som ikke er særlig kreative, men som er et nødvendigt fundament for at kunne begå sig på området marketing og management: Man skal kunne tale med på alle niveauer i designprocessen fra idé til færdigt produkt. Kaia karakteriserede studiemiljøet som meget åbent og tiltrækkende (bl.a. har mange deres hunde med!), og bygningerne har velfungerende store glaspartier. Men der er mødepligt på uddannelsen: Der føres protokoller pga. dens privatskolestatus: Der er ekstra opsyn for at oppebære statslig anerkendelse og BAFög. I den forbindelse røbede Kaia en meget interessant og væsentlig oplysning: Man kan få dansk SU med til uddannelsen! Det har kostet Kaia meget arbejde at få SUstyrelsen til at give sig, men det lykkedes, og nu har hun sørget for at skabe præcedens for andre danske/ dansksindede der måtte søge uddannelsen på Akademie JAK! Kaia kunne oplyse at der er god beskæftigelse bagefter - specielt for de der som Kaia specialiserer sig i management - den gren findes kun på privatskoler. Annes præsentation af sin uddannelse formede sig som et løbende supplement til Kaias præsentation. TEKO-center Danmark er Skandinaviens største uddannelsescenter inden for tekstil og beklædning og det tilbyder en lang række uddannelser rettet mod tekstil- og tøjbrancen. Centret har hovedsæde i Herning, men har også en afdeling i Århus. Uddannelserne retter sig mod industrielt tekstildesign (interesserer man sig mere for haute couture, skal man søge Designskolen i Kolding, sagde Anne). Uddannelsen tager 2 1/2 år, den er offentlig og SU-berettiget. Dvs. den koster kun materialerne - udgifterne hertil svinger afhængigt af afleveringsopgaverne. Efter en basisdel hvor de studerende kommer til at snuse til indkøb, design, økonomi, sprog m.m. vælger man sig ind på en profildel: handel, produktion/ logistik eller formgivning. Derefter vælger man sin specialedel: indkøb, eksport, procesdesign, modelkonstruktion eller design. Og der arbejdes på at etablere overbygninger på de forskellige linjer. Ugeskemaet er et kompakt blokskema med 2 fag à 4 timer pr. dag. Anne sagde om arbejdsformerne at der er meget gruppearbejde, og at der udpræget praktiseres AFEL - Ansvar For Egen Læring. Der er ingen kontrol af fremmødet, men man erfarer hurtigt at man ikke "har råd" til at blive væk: Der er brug for selvdisciplin, for lærerne er ligeglade om man afleverer eller ej - det er ens eget problem. Anne sagde at der er tale om en branche hvor man tidligt skal lære at bruge albuerne! Anne anbefalede at man ikke søgte ind på designlinjen uden erfaringer mht. tilskæring og syteknik: Der forudsættes håndværksmæssige kvalifikationer som man gør klogt i at skaffe sig før man søger om optagelse på uddannelsen. Beskæftigelsesmulighederne er gode - specielt for indkøberne. Der er det gode ved uddannelsen på TEKOcentret at der kun optages så mange på designlinjen som industrien kan aftage: Virksomhederne giver simpelthen tilbagemeldinger til skolen om behovet for nyansættelser. 2 lektioner varede Anne og Kaias orientering: De var glade for at besøge skolen og fortælle interesserede om de uddannelser som de selv havde valgt og derfor "brændte" for. Og vi der overværede seancen var smittede af deres begejstring og meget klogere da vi gik! Til allersidst gav Kaia en nyttig litteraturhenvisning om alt hvad der er vide om designuddannelser indenfor mode og tekstil i Tyskland: Christiane Reuter: Mode & Textil. Einstieg, Praxis, Chancen. Eichborn, Iøvrigt kan brochurer om Akademie JAK og TEKO-center Side 13

14 Indomitable ALTSÅ HELT USERIØST! April 2001 Dr. Kalle Klukkemanns Brevkasse Sehr geehrter Dr. Klukkemann Jeg har et problem: Vaer eneste gang jeg laver mit egen private adgang til hele netvaerken af skolen og kan oedelaegge dokumenter af andre og f. Eks. Manipuliere den indhold af deres mapper og oedelaegge deres mulighed for at gemme filer på a- dreven og oedelaegge deres mulighed for at sürfe på nettet og andre morsaamme ting, ja so kommer endnu den Leif Mikkelsen og laver systemet om! Jeg synes simpelhen att der er for daarligt, att vi dygtige hacker-noerter konstant skal schikaneres af ham og andre computer-scheriffer under laerern. Det bruger vi ikke for at vi skal blive studenter, kun engang vores egne ideer! Det er endnu typiskt att det kun er enkelte af lehrerne som sig indblander: De fleste laeree og selfoeljelig alle andre medelever er da gudskelov ligeglad dermed att, vi spiller lidt med computern. Vad skal jeg goerer? Neo Oz Balls Speicherlinie 256 MB, Zimmer IOI am D-K6 Medialand Svar til N.O.Balls Hm, ja, det er skam et alvorligt problem, men jeg har muligvis en løsning: Du bør forlade skolen hurtigst muligt og søge et job i computer-branchen, der for tiden betaler høje lønninger for virkelig kvalificeret arbejdskraft. Man skal da ikke gå og spilde sit enorme talent på Duborg-Skolen. Desuden får du nok snart brug for en hel del penge de mange reperationer af systemet koster dyrt i arbejdstid og hardware, noget du naturligvis skal betale for. Men hva - et par tusind DM fra eller til betyder nok ikke så meget for en computerekspert som dig... snothvalp! /Klukkem@nn Kære Kalle Klukkemann Jeg [holder Flensborg Avis!] vil gerne klage over, at du bringer skjulte budskaber i din brevkasse. Fx kan du næppe benægte, at Kære Kalle Klukkemann i virkeligheden vel står for KKK og at [alle læser Flensborg Avis] navnet Klukkemann er mere tyskklingende end dansk. Altså både rascistiske og fortyskende tendenser! Jeg mener derfor, at din brevkasse er udtryk for den højreradikale drejning, man oplever i disse år [og som også Flensborg Avis advarer imod]. Og hvordan skal det fremme Isted-løvens placering, om jeg må spørge? Desuden synes jeg, at du er selvprofilerende og dum og grim! Sven-Bent Brokmand Læserbrevene af og til En by i provinsen Langt Ude Kære Sven-Bent Du får det sort på hvidt (udtrykket skal ikke forstås rascistisk): Min brevkasse støtter fuldt ud, at Istedløven kommer hjem til Tyskland igen. Faktisk arbejder jeg på at få den ind i Hagenbecks Zoo, hvor den ville tage sig godt ud. Ligeledes er det mit mål at få flyttet Den Lille Havfrue, Storkespringvandet og Mandø Ebbevej til mere passende lokaliteter syd for grænsen. Med hensyn til den sidste del af dit brev: Nej, min gode mand, jeg skriver ikke læserbreve til Flensborg Avis. Kærlige KK Kære Dr. Klukkemann Det er altså ikke let at forstå, at det skal være så svært. Og det skal det vel da heller ikke være, vel da?! Men - hele tiden prøver jeg, jeg prøver virkelig, men altid er der et eller andet, som bare ikke passer. Forstår du det? Snart er det dét der dårligt dur, så er det desværre det andet! Så deprimerende, ikke sandt? Fx har jeg lige fået klausur tilbage som altid: igen forkert! Den var lidt for meget for kort til at være lang nok! Og hvad siger man så til det? Nej, vel? Det hele er enormt deprimerende, men min mor siger altså også, at det er lærernes skyld synes du ikke også det, måske? Haike Heike Vissevassevænget Side 312 Gyldendals Røde Ordbøger Kære Haike Æh, jo, jeg er helt enig. Især i, at det altid er lærernes skyld det er sgu deprimerende! Ærlige Klukkemann Kære Dr. Klukkemann Hjælp, jeg har fundet en kæreste. Det hele startede med, at jeg savede et fejlnummer på min påfuglefjersfarvede Nokia 210 mikrominihandy med infralys og lyddæmper, som [tekniske detaljer forkortet væk. KK] man også kan telefonere med. Jeg ringede op - og hørte hendes stemme. Hvilken stemme! Jeg sendte straks savede audio-sms-beskeder til 176 af mine bedste savede venner. [Flere tekn. detaljer savet ned! KK] Alle var enige om, at hun bare havde dét! Så jeg savede nummeret og har ringet igen og igen. Hun svarer hver gang, kæler for mig med sin stemme på sit lidt sjove, blide sprog [en masse kærlighedsævl bortcensureret. KK] Men jeg har et problem, og derfor spørger jeg dig: Hvordan kommer jeg i kontakt med hende, altså sådan rigtigt? Hark The Holy Angels Sing Freesbeesbeach End of the line Friesland Kære Hark Tak for din 25 minutter lange telefonbesked, som jeg har tilladt mig at bringe i en kort version har du nogensinde tænkt på at anskaffe dig en handy med samtaleforkorter? Her er mit svar: For det første bør du - for sådan rigtigt at komme i kontakt med en kvinde - nok overveje at lægge din Nokia-ultra-mini væk. Det er nemlig ikke alle kvinder der forstår, at den mindste er den største. Hvis du forstår, hvad jeg mener. Og for det andet: Jeg har tjekket din venindes nummer. Er du klar over, at du er faldet for Frøken Vejrudsigten i Nordøstgrønland, som en vis Akasutså Desmut Paulsen har lagt stemme til?! Jeg ønsker god bedring. Klukkemann efter hyletonen Side 14

15 Indomitable ALTSÅ HELT USERIØST! April 2001 Indomitable Quiz Find svar på følgende spørgsmål. Når du sætter tredje bogstav i hvert løsningsord sammen, får du et ord, der for tiden er under diskussion. Har du fundet ud af løsningen giv denne til Anna Griet Hansen (13.årg.) eller Sarah Keppler (13.årg.). Via lodtrækning kan du vinde... 1) Hvilket anerkendt mindretal findes der i Slesvig-Holsten udover danskerne og friserne? 2) Hvad står forkortelsen FDF for? (tip: det er ikke Flensburger Dragee Fabrik!) 3) Hvad hedder Sydslesvigs idrætsforening i Flensborg? (Vi mener ikke forkortelsen) 4) Hvad hedder den tidligere grænseflod mellem Danmark og Tyskland, der ligger i Sydslesvig? 5) Hvad er det hyppigst brugte drengenavn i 13. årgang på Duborg-Skolen? 6) Hvad hed Dronning Margrethe II s far? 7) Hvor finder elevrådsdagen sted? 8) Hvad er forkortelsen for mindretalsavisen, der for nylig skrev om den nye skoleavis på Duborg-Banke? 9) I hvilken måned ligger Duborgskolens sommerferie i år 2001? 10) Hvor ligger den sydligste danske skole? 11) Hvad hedder SSW s første landdagskvinde? 12) Hvilket dyr kan ses på det sydslesvigske våbenskjold? 13) På hvilket slot bor Dronning Margrethe II? 14) Hvad hedder koret for 7. og 8. årgang? 15) Hvad hedder Duborgs rektor? 16) Hvad kalder man elever i de yngre årgange? 17) I hvilken by finder Sydslesvig Rock sted? 18) Hvilket sydslesvigsk kunstværk blev smuglet til København under II Verdenskrig? 19) Hvilken by i Nordfriesland-Amt blev grundlagt af Hollændere? 20) Hvilken fremtrædende politiker med stor engagement for mindretallet er blevet beskyldt for at være for gammel til politiske aktiviteter? Løsningerne bringes i næste nr. UNIONBANK Side 15

16 BAGSIDEN April 2001 Fra kalenderen incl. Påskeferie skoledag efter ferien Det store forældremøde møde med 13. årgang (BD/EJ) fri Danskopgave for 11. årgang praktik for G10-klasserne Rejseuge fri møde vedr. 13. årgangs karakterer pinsedag 5.6. sidste skoledag for 13. årg Willenserklärung årsmøder Årets sidste møde i Samarbejdsrådet mundtlig eksamen dimission studenterbal Karaktermøder Pædagogisk dag (lærerne) sidste skoledag sidste feriedag (fredag) NR. 2, 1.årgang Næste nummer: Tema: De nye og de gamle om Duborg-Skolen Afgangseleverne og vore nye klasser ser på skolen. Hvordan har den været? Hvordan er den at komme til? NOERDsider: Her finder du forskellige oplysninger om verden udenfor. Altså helt useriøst: Her finder du i bedste fald et godt grin. Har du andre forslag? SKRIV TIL OS: Kom en seddel i Info-inspektors skab foran rektors kontor eller endnu bedre: send en mail til redaktøren: Lars_Kofoed-Jensen@skoleforeningen.de Teaterstykket Killer Joe Set på Stadttheater (arrangør SSF) af Nina Heldt, Iben Hougaard, Anna Griet Hansen I m Little Dottie the strange kind Go fuck the noble excuse A perfect body a screwed mind I ve got a highvoltage fuse. (Dottie s Song af Ole Højer Hansen) Killer Joe er ikke et teaterstykke i traditionel forstand, det er et stykke hvor handlingen ikke er bygget op på dialogerne, men på det der ikke bliver sagt rent ud. Familien (med det intetsigende efternavn Smith) tror, at det eneste den 20-årige datter Dottie kender til, er indenfor deres fire vægge eller hvad hun ellers kan komme til at se i flimrekassen. Hendes tilsyneladende uskyld understreges af det tøj hun har på, og videoperformationerne i scenebaggrunden. Scenens kolde stemning giver udtryk for familiemedlemmernes forhold til hinanden, og når der ringes på døren, er det som om der bliver slået alarm: Der kommer nogen udefra! Og i det øjeblik, der virkelig trænger en fremmed, Killer Joe, ind, afsløres alle rollers ægte karakterer; man lever i nuet uden at tænke på konsekvenserne. Dotties egen verden ødelægges af Killer Joe, og med hans indtrængen i hende udløses katastrofen! Stykket er meget provokerende i sig selv, men det udtrykker præcist, hvordan tingene kan forme sig hvis man ser bort fra et fælles værdigrundlag, hvor hvert menneske selv har ret til at sætte sine grænser. Does it really matter Joe If this loony stays with you Should she live or should she die Should she even ever try? You know you can have me! Side 16