Re:sounds. Kortlægning af den elektroniske musik i København (og omegn)

Transkript

1 Kortlægning af den elektroniske musik i København (og omegn) Rasmus Just Thirslund, Kreativ Producent, vt03 K3, Malmö Högskola Vejledere: Morten Søndergaard og Kristoffer Gansing

2 Indhold ABSTRACT... 1 INTRO... 2 SYFTE PROJEKTETS FORMÅL... 2 AFGRÆNSNING... 3 METODISKE OVERVEJELSER... 5 RAPPORTENS OPBYGNING EN FLYGTIG SCENE I BEVÆGELSE... 7 SCENENS TILSTAND... 7 UNDERGRUND ELLER AVANTGARDE MUSIKKEN, GRÅZONER OG HISTORIEN DET ELEKTRONISKE EKSPERIMENT HVAD SKAL VI KALDE MUSIKKEN? FÆLLESTRÆK PÅ TVÆRS PÅ AF SUBGENRER FORSKELLIGE SUBGENRER HVOR LEVER MUSIKKEN? SPILLESTEDER OG FORENINGER MØDESTEDER UDDANNELSE FORSTÆRKNING AF SCENEN RE:SOUNDS COMMUNITY OG FORMIDLING BEDRE ØKONOMI? ET SAMLENDE AKTIVITETSHUS AFRUNDING LOBBYARBEJDE, FUNDRAISING OG ELEKTRONISK HUS RE:SOUNDS NETVÆRK OG FORMIDLING TIL NYE LYTTERE LITTERATURLISTE BILAG I SPØRGEGUIDE... I BILAG II INTERVIEWPERSONER...V BILAG III OVERSIGT OVER SCENE...VI BILAG IV SKITSE OVER WEBSITE...XVIII

3 Abstract Abstract Re:sounds handler om den ny eksperimenterende elektroniske musik og kulturen der omgiver den. Med fokus på den lokale scene i København og omegn diskuteres en række problematiske produktions- og distributionsmæssige forhold samt den uafklarede status denne type musik har i det etablerede kulturliv. Formålet er at undersøge hvilke muligheder den kreative producent har for at forbedre vilkårene for musikerne og arrangørerne og for at forstærke scenen internt som eksternt. Undervejs er der foretaget en kortlægning af scenens udbud og behovssituation med interviews af centrale aktører på scenen. Der er samtidigt foretaget en omfattende internetresearch for at få et indblik i kulturen og overblik over udbuddet. 1

4 Intro Intro Denne rapport er en del af mit afgangsprojekt som kreativ producent fra Kunst, Kultur og Kommunikation (K3) på Malmö Högskola. Projektet handler om elektronisk lyttemusik, en genre der er vokset frem især de sidste fem år, efterhånden som bærbare computere og digitalt udstyr er faldet i pris og blevet mere udbredt. Musikkens udtryk kan variere meget i de forskellige subgenrer, på trods af en del fælles vilkår og produktionsmetoder. Den elektroniske lyttemusik kan bestå af minimalistiske stille knasende og susende lyde og bittesmå klik der kun næsten danner en hørbar rytme. Det kan være langstrakte lækre og flotte klange uden fornemmelse af en puls, blandet med hverdagslyde fra omgivelserne. Det kan være snublende og fragmenterede rytmer med skarpe smæld eller små klik og uldne basbrag med et rytmeboksinspireret simpelt og naivt beat og det kan være noise-musikken, der dyrker støjen og larmen som et fuldbyrdet musikalsk udtryk. Kun sjældent optræder der vokaler i elektronisk musik, og når det sker, er det ofte som stemmer eller sang, der bliver klippet op og brugt som materiale på lige fod med de øvrige lyde. Syfte Projektets formål Der foregår en progressiv udvikling og radikale eksperimenter med det musikalske materiale og udtryk på den elektroniske musikscene. Dette kan komme til at betyde meget for de fremtidige produktions- og distributionsformer, og er en udvikling, der udfordrer de gældende normer indenfor den såkaldte etablerede musikindustri. Det er da også en scene med en uafklaret status i kulturlivet. Er det undergrund eller avantgarde, er det kunst eller musik, er det rytmisk eller klassisk? Dette er nogle af de spørgsmål som kan udgøre forhindringer for kunstnerne, når de søger om midler hos etablissementet i kulturen. Forhindringer som bunder i mangel på forståelse eller interesse for denne type musik. Det er den kreative producents rolle at løfte denne tendens i musiklivet frem, problematisere de kritiske forhold og undersøge hvordan man kan gøre noget ved situationen. Projektet Re:sounds sigter mod at forstærke scenen indadtil ved at forbedre kontaktfladerne og mulighederne for at bygge netværk for aktørerne. Samtidig skal musikkens position i kulturlivet forstærkes ved at formidle musikken og skabe forståelse for den. Min egen indgang Jeg laver ikke selv elektronisk musik, men har tidligere spillet meget rytmisk musik - rock, soul og funk osv. Eller det vil sige, at jeg har prøvet. - At lave elektronisk musik, altså. På en musique concrète workshop, der blev afholdt på K3, optog vi konkrete lyde fra skolen på en minidisc, som vi bagefter klippede, klistrede og manipulerede med på en computer. Det var en interessant proces, ja, det var faktisk kæmpesjovt. Og resultatet var heller ikke dårligt. Denne 2

5 Intro type musik var ny for mig og meget interessant og dragende, så jeg tænkte, aha, det er dét, mit afgangsprojekt skal handle om. På det tidspunkt var jeg lige startet på Kreativ Producent uddannelsen. Vi havde fået at vide, at det var meget vigtigt, at vi tidligt havde ideer til vores afgangsprojekter, så jeg var jo glad for min nye idé. Siden fik jeg andre fikse ideer, og har ligesom alle andre været igennem projektarbejdets sædvanlige besværlige valg og processer og snørklede usikre stier. Men interessen for den nye elektroniske musik holdt stand og dette projekt er vel nærmest at beskrive som et eksperiment. Jeg har nysgerrigt undersøgt et fænomen, jeg har været fascineret af, men endnu ikke helt begreb eller havde indsigt i. Et fænomen jeg nogle gange blev træt af - indrømmet så skulle der høres noget rock. Indsigten er kommet efterhånden, men der dukker stadig ubetrådt land, endnu-ikke-hørt musik og nye subgenrer frem. Heldigvis. Problemformulering For at kigge nærmere på tendenserne indenfor den elektroniske del af musiklivet, har det været nødvendigt at undersøge forholdene på scenen. Projektet definerer, undersøger og kortlægger derfor den elektroniske musikscene, hovedsagligt i København og til dels i Århus og Malmø. Med kortlægningen og en række interview har jeg forsøgt at få et indblik i en kulturel undergrund og subkultur jeg indtil for nylig ikke kendte meget til. Denne rapport beskriver og analyserer dette felt og diskuterer mulige tiltag, der kan forbedre infrastrukturen og forholdene for de personer, der arbejder med dette ganske smalle kulturelle udtryk. Projektets problemformulering er således: Hvordan kan man forstærke og forbedre infrastrukturen på den elektroniske musikscene i København? Begrebet infrastruktur skal læses som en samlende metafor for forholdene for musikerne og komponisterne. Det dækker kommunikationsveje og -måder, mødesteder og spillesteder, økonomi og støttemuligheder, distributionsveje og kontaktnetværk etc. Afgrænsning Definition af elektronisk musik I kapitel 2, Musikken, gråzoner og historien, bliver den elektroniske musik nærmere afgrænset og defineret, som dette projekt anskuer den. Men allerførst skal en potentiel misforståelse ryddes af vejen; det er ikke den danseorienterede elektroniske musik men den lytte- eller kompositionsorienterede elektroniske musik, det handler om. De danseorienterede genrer Techno, House, Dance og Trance kan have produktionsvilkår til fælles med den elektroniske lyttemusik, men har helt andre formål og intentioner end denne. Man kunne gå meget i detaljer med hvordan lyden rent teknisk bliver bearbejdet i computeren, når der komponeres og spilles, men dette tekniske aspekt er fravalgt, da projektet har et mere 3

6 Intro kulturelt perspektiv; hvem der komponerer og hvilken status musikken har i kulturlivet, er mere relevante spørgsmål til musikscenen for den kreative producent frem for detaljer om de elektroniske manipulationer og digitale processer. Det tekniske er interessant i forhold til, at det er en ny teknologi, der har fordret denne udvikling af musikken, men det er ikke dette projekts formål at beskrive dette. Kortlægning af scenen I projektets kortlægning har jeg været i kontakt med musikere, arrangører, skribenter og forlæggere, der alle er engagerede i aktiviteter i København, Århus eller Malmø. De har givet informationer om hvordan scenen ser ud fra deres position og synspunkt, hvem der laver musikken og deres metoder, hvordan musikken bliver distribueret og formidlet samt netværkene, udbuddet og publikum. Kapitel 3, Hvor lever musikken?, bygger på denne kortlægning. Det er dog ikke sandsynligt, at alt hvad der findes er inkluderet, da det er en musikform og et miljø, der er i konstant bevægelse. Feltet er besværligt at overskue, da der hele tiden ligger nye ting og ulmer, som ikke er kommet frem i lyset endnu. Et overordnet billede Kortlægningen og beskrivelsen af scenen koncentrerer sig ikke om den enkelte kunstner og hans værker, men er en mere overordnet diskussion af de problematiske forhold. Jeg foretager dog en række nedslag, hvor der gås i detaljer med nogle af aktørerne, hvor det er deres aktiviteter som for eksempel arrangører og iværksættere der er relevante, frem for deres virke som musikere. Det er ikke intentionen at remse en masse navne op, men hvis læseren herefter har lyst til at gå på jagt efter musik og flere informationer om kunstnerne, er der referencer i teksten til webprojekter, kunstnere og pladeselskaber, hvor man kan komme videre. Desuden er der en oversigt i bilag III. Lokalperspektivet Projektet arbejder ikke med et internationalt perspektiv, selvom denne type musik ikke er bundet af geografiske eller fysiske lokaliteter. Store dele af musikken bliver spredt over hele verden via Internettet og netværk i de forskellige lande. Det lokale perspektiv er valgt af praktiske grunde, det er muligt at overskue scenen, at møde de involverede personer ansigt til ansigt, have et fælles sprog etc. Det er dog vigtigt at påpege at denne type musik ikke er et lokalt fænomen, men er en del af en global scene. Der er mange levende miljøer indenfor denne scene, specielt i Nordeuropa og skulle man overveje at brede perspektivet ud, er der mange kontakter på den hjemlige scene til kunstnere og pladeselskaber i især Tyskland, Belgien og Holland samt resten af Skandinavien. Med den lokale scene menes således København, men det har også været relevant at undersøge to af de nærliggende større byer, hvor der er mange kontakter til kunstnerne i København. Dette gælder Århus og Malmø. 4

7 Intro Af praktiske grunde og tidsmæssige begrænsninger i projektet er det ikke lykkedes at få dækket alle tre byer ordentligt, da de fleste ressourcer er brugt på København, hvor det meste er med, mens Århus og Malmø er kortlagt via hovedsagelig internetsøgning og s. Disse to byer kan derfor godt kan være mangelfuldt dækket, men er inkluderet for trods alt at give et bredere billede. Det skal dog siges, at det er ikke alle webprojekter, klubber eller andet jeg har medtaget i rapporten, da jeg har været nødt til at selektere i det samlede materiale og foretage nogle nedslag. Metodiske overvejelser Diskussion af forholdene på scenen I kapitel 1, En flygtig scene i bevægelse, beskrives og diskuteres scenens tilstand - de produktionsforhold og vilkår som den elektroniske musik er underlagt. Interviewpersonerne i undersøgelsen har givet informationer om hvilke behov, problemer, holdninger og opfattelser der findes på scenen. Interviewene er desuden blevet suppleret med relevant litteratur og internetsøgning, da meget af musikken findes her (ligesom mange artikler, der vedrører den elektroniske musik er publiceret på nettet). Interviewene er en vigtig kilde i diskussionen og beskrivelsen af scenen, og de ligger bag eller har inspireret mange af synspunkterne i rapporten. Interview Jeg startede med to eksplorative åbne interview, hvor jeg fik anslået mulige temaer at arbejde med. Interviewene var med Thomas Knak - DJ, musiker og producer, og Jakob Weigand Goetz - DJ, komponist, kurator og producent.herefter udledte jeg temaer eller konturer til problemstillinger, som skulle undersøges i den næste runde af undersøgelsen. Jeg udarbejdede en spørgeguide, der var delt op i hovedemner med uddybende underspørgsmål. Emnerne var: personens aktiviteter (komposition, distribution, forlagsvirksomhed, etc.) komponistens baggrund, navne, metoder og ideer der ligger bag hans musik hans forhold til og beskrivelse af scenen hans synspunkter og position i forhold til ophavsrettigheder og den etablerede musikindustri økonomien i hans virksomhed. Det gjorde at samtalen i interviewene kunne springe frit i emnerne, da jeg kunne notere under de relevante emner. Spørgeguiden var meget generel og de fleste spørgsmål var formuleret til en musiker eller arrangør. Derfor var jeg enkelte gange nødt til at korrigere den, når jeg skulle interviewe for eksempel en journalist. 5

8 Intro Gennem mine to indledende interview samt søgning på Internettet fandt jeg frem til en del personer, der er meget aktive på scenen og repræsentative for miljøet, som jeg efterfølgende interviewede. Ofte udfyldte den enkelte person flere forskellige funktioner gennem sine aktiviteter, for eksempel DJ, komponist, musiker, producer, distributør eller arrangør. En liste med en kort præsentation af interviewpersonerne er vedlagt som bilag II. Interviewene blev optaget som støtte for hukommelsen, mens jeg skrev noter undervejs. En praktisk del af dette projekt, som jeg arbejde på tidligt i forløbet, er et designforslag til et web-community, kaldet Re:sounds, som også har givet navn til projektet. Jeg medbragte en oversigt, et flowchart, over websitet til interviewene, og præsenterede dette for interviewpersonerne for at få deres vurdering af det. Forslaget bliver gennemgået i kapitel 4, Forstærkning af scenen. Interviewpersonernes reaktioner på sitet indgår i samme kapitels diskussion af forskellige handlemuligheder for at forbedre vilkårene på den elektroniske musikscene. Rapportens opbygning I kapitel 1, En flygtig scene i bevægelse, beskrives og diskuteres forhold på scenen, der er væsentlige for en forståelse af hvilken position den elektroniske musik har i samfundet og i et kulturpolitisk felt. I kapitel 2, Musikken, gråzoner og historien, får læseren en nærmere beskrivelse og definition af elektronisk musik. Kapitlet kommer også ind på hvilke fællestræk der gør det muligt at tale om en scene, og hvilke af de væsentligste subgenrer og udtryk, der til tider kan gøre det problematisk at snakke om en scene. Undervejs bliver der trukket linjer tilbage i musikhistorien for at vise, hvilken arv musikerne i dag mere eller mindre bevidst trækker på. I kapitel 3, Hvor lever musikken?, skabes et overblik over scenen. Kapitlet handler om hvor man kan opleve musikken, hvilket udbud der findes og hvilke muligheder der er for publikum og arrangører. I kapitel 4, Forstærkning af scenen, bliver trådene samlet. Her bliver samlet op på de problemer projektet har vasket frem. Med afsæt i kortlægningen og undersøgelsen diskuteres en række forskellige handlemuligheder der kan forstærke scenen. Rapporten slutter af med at konkludere på de vigtigste pointer fra diskussionen, og der gives et svar på hvordan man reelt kan forstærke den elektroniske musikscene. Det sker i kapitel 5, Afrunding. 6

9 1. En flygtig scene i bevægelse 1. En flygtig scene i bevægelse Scenens tilstand Hvordan går det egentlig med den elektroniske musik? Et umiddelbart hurtigt svar vil være, at der er en myldrende og skjult underskov af udgivelser, koncerter og festivaler, men der er meget få penge og meget lidt opmærksomhed i medierne. På Internettet trives musikken på forskellige uafhængige forlags pladeselskaber eller kunstneres egne sites. Her er det muligt at downloade, streame eller købe kunstnernes musik hvis man kan finde siderne på nettet altså. Er man interesseret nok skal man nok finde vej gennem internetjunglen, og sidder man fast er der hjælp at hente på de forskellige diskussionsfora. Publikum tæller mellem tohundrede og et par tusinde i København, alt efter hvor smal og eksperimenterende musikken er. Publikum kan bredt beskrives som mellem 18 og 40, med en ung og storby-agtig eller kunstnerisk stil. Mændene er klart i overtal, men der kommer dog også nogle kvinder. Den mere støjende og saboterende del af scenen har knap så mange publikummer som den mere rytmisk og melodisk sammenhængende del af scenen. Man er helt indforstået og afklaret med at denne type elektroniske musik ikke sælger særlig meget. Med meget få undtagelser er man tilfreds med et oplag mellem på nye udgivelser. Så det er ikke for at blive rig, at man bruger sin tid på at nørde med elektroniske og digitale instrumenter. Som regel kan man bare ikke lade være; det er fascinationen af lydene og groovet, der får det til at krible i ørene og fingrene. De fleste aktører og kunstnere er generelt meget aktive og engagerede i deres arbejde for at udbrede og forbedre scenen, men det foregår oftest ved siden af dagjobbet, da der stort set ikke er nogen økonomi i denne type musik. Do It Yourself Disse engagerede personer, som er med til at holde scenen i gang, er som regel både komponister, producere, distributører og formidlere af musik og arrangementer. Der er en stærk Do-It-Yourself (DIY) iværksætterånd på scenen, hvor den samme person eller gruppe opfylder flere eller alle professioner fra planlægning til formidling, og er en slags autonom enhed, der hele tiden udnytter sit netværk og sine kontakter. I ægte DIY-ånd sætter man sig ind i og prøver at beherske alt det tekniske og digitale, programmering mv, der har at gøre med anvendelse af musiksoftware, lydteknik, website, grafik, flyers, trykning af cd-covere, etc. DIY princippet har desuden et kritisk og subversivt perspektiv, idet mange arbejder ud fra en nødvendighed. Når den etablerede musikindustri ikke interesserer sig for det man laver, er man selv nødt til at arbejde for at få det ud i verden. Derfor er der implicit en kritik af musikindustrien, når så meget musik bliver kanaliseret ud via uafhængige netværk og websites. 7

10 1. En flygtig scene i bevægelse Mp3 og KODA I distributionssituationen på internettet kan man samtidigt se tendenser til et ideologisk opgør med de gældende regler for ophavsrettigheder og KODA-reglementer indenfor dele af scenen. Der er kunstnere som enten fravælger at registrere sine værker for at undgå afgifter, når de publiceres, eller ikke er klar over, at der er afleveringspligt på musik. Den ulovlige distribution af musik i mp3-format sker også indenfor andre musikgenrer, men indenfor den elektroniske musik er der langt flere der bruger Internettet til at publicere musikken som mp3-filer, der kan downloades. I mange tilfælde ser kunstneren dette som den eneste mulighed, hvis man ikke er tilknyttet et forlag eller selskab. Der har været meget debat om KODA-regler og ophavsrettigheder, digitale kopier osv. i den senere tid, og KODA har ændret deres lovgivning på nogle punkter for at dæmme op for de mange anarkistiske steder på nettet med filudveksling, hvor kommercielle kunstnere med større oplag går glip af mange indtægter, ligesom også pladebranchen har mistet terræn. Blandt andet har KODA givet kunstnere lov til at have deres egen musik liggende afgiftsfrit på et website, hvis de selv ejer sitet. Det er dog ikke en regel, der er særlig gavnlig for miljøet i den elektroniske musik, da man her gerne vil lægge sin egen musik ud på andres websites uden kommercielle formål. Det er altså sjældent for at tjene penge at man mere eller mindre frit distribuerer musikken. Der er dog også en tendens der går i en anden retning, da der er flere komponister der registrerer sine værker og spiller med. Men situationen er ikke optimal, hverken for kunstnerne eller KODA. Reglerne er til for at beskytte kunstnernes rettigheder og økonomiske interesser, men hvad sker der når disse giver afkald på, eller ikke forventer en særlig stor indtjening, hvilket der er en klar tendens til? Så kan restriktioner af denne type meget hurtige blive en klods om benet for kunstneren. Samtidig står KODA overfor en problematisk situation, hvis de skal lave undtagelser for nogle kunstnere og ikke alle. Hvilke typer musik skal fritages for afgifter og hvilke skal ikke? Og på hvilket grundlag skal det afgøres? En spredt scene Det er efterhånden alment anerkendt, at laptoppen 1 kan være et instrument i sig selv på lige fod med en cello eller synthesizer. Musikeren Jakob Brandt-Pedersen, der er en af de gamle drenge indenfor computermusikscenen, har længe arbejdet frem mod denne udvikling. Han har tidligere været medlem af komponistforeningen SKRÆP og er nu aktiv i Mini-Jacks, et firemands laptop-orkester der jammer live på deres computere. Han er også med i lydkunst-biennalen Ssshhhhh, der har præsenteret eksperimenterende elektronisk musik og lydkunst for københavnerne siden I løbet af halvfemserne har han oplevet at flere og flere mennesker er begyndt at lave elektronisk musik, og at scenen efterhånden har udviklet sig i forskellige 1 I langt de fleste tilfælde anvender musikerne bærbare Mac-computere, der populært bliver kaldet laptop, fordi de i lang tid har været bedst til de krævende processer i lydbehandling på computeren. 8

11 1. En flygtig scene i bevægelse retninger. For ham kom vendepunktet under Kulturby 96. Projekter som lydstudiet under Rådhuspladsen, der nu er lukket, og Lydmuren på P1, der nu er lukket, gjorde det pludseligt klart, at der var mange mennesker i København, der syslede med elektroniske lydeksperimenter af den ene eller den anden art. Under mit interview med ham fortalte han, at der var en del samling på scenen dengang. I dag er der mange flere musikere og der er udviklet mange mere eller mindre små isolerede scener og stilarter. Han tvivlede derfor på, at der er en generel opfattelse af at være en del af en større samlet scene, hvilket de øvrige interview også til dels bekræftede. Der er ikke en generel opfattelse eller følelse af et fællesskab på tværs af alle subgenrerne indenfor den elektroniske musik. Det er mere små miljøer, små netværk der roder med hver sine ting og ideer, som til nød har kontakt med andre grupperinger på scenen. Set i det lys kan det virke konstrueret at tale om en scene. Men selvom man ikke nødvendigvis arbejder med de samme ting i musikken, eller kun har perifert kendskab til hinanden og hvad man laver, så er der alligevel respekt for hinanden i erkendelse af, at man alle opererer i et ingenmandsland, ligegyldigt hvad man kalder sin musik eller kunst. Derfor kan man på et overordnet plan tale om, at der eksisterer et fællesskab. Et fællesskab der angår status og position i kulturlivet, samt kunstnerens metoder og værktøjer når der bliver arbejdet og komponeret på laptoppen. Men da dette fællesskab sandsynligvis ikke er særligt bevidstgjort eller formuleret kan man til en vis grad hævde, at scenen er en kunstig konstruktion der bliver hevet ned over hovedet på disse folk. Findes den i virkeligheden? Ja, selvfølgelig gør den det, der vil bare altid være undtagelser og gråzoner. Der er måske ikke så meget kontakt på tværs af de små miljøer, men når først musikken spiller, er der ikke så stor uenighed om, at man er beslægtede. Undergrund eller avantgarde Den elektroniske musik bliver mere og mere udbredt i disse år, godt nok ikke i P3 eller Voicemålestok, men der kommer dog hele tiden nye lyttere til. En udfordring der møder den nye og interesserede lytter er, at scenen kan virke meget uoverskuelig og nærmest hemmelig, og man skal være en trænet surfer på nettet for at finde informationer og mp3-filer. Jeg har selv nærmet mig scenen som ny lytter i løbet af projektet og gjort mig denne erfaring, men jeg har også mødt opfattelsen andre steder både udenfor scenen og internt, hvor man godt er klar over dette. Det hemmelige og undergrunds-agtige, eller måske snarere det smalle og niche-agtige, er et væsentligt element i musikscenen, også i dens selvopfattelse, som leverer en stor del af scenen dens aura. For eksempel modtog jeg i slutfasen af denne rapport en invitation til en koncert med nogle amerikanske musikere på turne, der skulle foregå i en privat lejlighed 2. Udover at 2 Musikerne var Greg Davis ( og Keith Fullerton Whitman ( også kendt som hrvatski. 9

12 1. En flygtig scene i bevægelse dette siger noget om, at elektronisk musik kan nydes uden høje volumenstyrker og at udstyret som regel ikke fylder noget, indikerer det en høj grad af indvielse og undergrund på scenen. Umiddelbart lever musikken i en pulserende underskov fjernt fra massemediernes blik, gemt af vejen i en stille opposition til en etableret og for dem ligegyldig kommerciel musikindustri med fokus på salgstal, hits og bekvemmelig musik. Mange aktører har det fint med denne status, men der findes også folk, der har ønsker at få musikken ud til et større publikum, eller at forbedre vilkårene for at distribuere og formidle musikken og arrangere koncerter. Måske er det i virkeligheden et sundhedstegn? At der produceres store mængder musik af høj kunstnerisk kvalitet, som distribueres via Internettet og gennem netværk herhjemme og i andre lande uden så meget hjælp udefra? Det kan også ses som et tegn på den modstand, musikerne oplever med deres smalle musikgenre, eller den følelse af nødvendighed man arbejder ud fra. Det er en scene, hvor man hele tiden er nødt til at opfinde alting forfra og ikke kan læne sig tilbage og vente på at blive opdaget, hvor man selv må skabe sine chancer. Der er helt klart et formidlings- potentiale her. Som kreativ producent er det relevant at formidle denne musikscene til et bredere publikum. Men samtidig skal man være varsom og passe på ikke at fjerne noget af gennemslagskraften og mystikken. Sagt med andre ord: det hele skal være lidt hemmeligt. Det skal tage lang tid at komme ind i denne kultur, men til gengæld er der værdifuld pay-off i form af indvielse i en scene, der kan virke kultisk og utilnærmelig, men som skaber fascinerende og originale lyde og musik. Men da musikken meget passer sig selv i undergrunden eller i avantgarden alt efter synspunkt kræver dette vedholdenhed og nysgerrighed. Status som Kunst eller Musik? En generel erfaring hos de personer, jeg har interviewet, er, at det er svært for de kommunale og statslige kunst- og kulturfonde at forholde sig til den lytteorienterede elektroniske musik. Dér hvor det er relevant at søge støtte, betragter man en stor del af musikken som amatørmusik, blandt andet fordi det foregår i fritiden, fordi det er smalle udgivelser eller måske simpelthen fordi man ikke kan forholde sig til musikken, måske fordi den er for nørdet og mærkelig? Man kan spørge, om dette svarer til situationen på den elektroniske scene? Man kan sige, at institutionerne her forpasser en chance for at passe deres arbejde og være med til at støtte og formidle den progressive del af musiklivet. Og på den anden side, hvilke krav til blandt andet professionalisme og udtryk ville institutionerne stille, og ville musikerne i den elektroniske musik være klar til at honorere disse? Man kan også spørge sig selv, om ikke scenens selvopfattelse som undergrund, subkultur, avantgarde eller hvilket ord man nu skal bruge om noget, der handler om at være et andet sted end etablissementet vil blive truet. På mange måder er det en klassisk situation. Musikerne mangler penge, de kan ikke leve af deres kunst, og samtidig vil staten og kommunen gerne støtte et aktivt kulturliv, men har ikke uendelige midler, og så går der jo nemt politik i den, når man skal uddele pengene. 10

13 1. En flygtig scene i bevægelse Situationen er altså, at det er svært for arrangørerne og musikerne at få den ønskede økonomiske hjælp til deres aktiviteter. En anden supplerende forklaring, der absolut ikke er fyldestgørende, hænger sammen med, at der er mange, der ikke ved hvor og hvordan man søger om penge, eller ikke orker det, fordi man ikke tror det nytter. En del af de personer der laver den mere smalle elektroniske musik, er bare begejstrede og teknologiglade fyre og er ikke klar over, at de kan søge støtte forskellige steder, eller orker ikke at bruge kræfter på det. Den afviklede Udviklingsfond I Danmark beklager et bredt kunst- og kulturliv, at den nuværende borgerlige regering i efteråret 2001 nedlagde Udviklingsfonden, hvis formål var at støtte den tværkulturelle, tværmedielle og nyskabende kunst. Fonden havde allerede støttet en del tiltag indenfor scenen, eftersom den ny eksperimenterende elektroniske musik og lydkunst havde svært ved at blive anerkendt hos andre fonde og råd. Nu er fonden nedlagt og i Statens Kunstfond er ansøgere sendt videre til Statens Musikråd, der har sendt dem tilbage igen. Og i tilfælde hvor ansøgerens værker blev accepteret som musik, har der til gengæld været uenighed om, om det hørte hjemme hos den rytmiske eller den klassiske musik. Fugl eller fisk Dilemmaet peger på et centralt problem ved definitionen af den elektroniske musik; den falder imellem flere stole, når man skal kategorisere den. Hvis man insisterer på at det er musik og ikke kunst, vil der være protester fra grupperinger på scenen, der arbejder bevidst med en kunstnerisk agenda eller indfaldsvinkel. Omvendt er der mange som vægrer sig ved at kalde deres musik kunst, fordi de føler det bliver for ophøjet og prætentiøst. Hos MIC, dansk Musik Informations Center, hører den elektroniske musik til i den rytmiske afdeling. Her skelner man mellem den elektroniske musik, der hører til i den rytmiske afdeling og den klassiske elektroakustiske musik, der arbejder med partiturer, og har sine rødder i den kunstneriske avantgarde-musik. Der er bare det forhold, at den elektroniske lyttemusik har rødder i begge lejre. Koblingen mellem kunstmusikken og populærmusikken er grundigt behandlet i bogen Filtreringer af Henriette Moos og Henrik Marstal. Her beskrives en spiralformet ping-pong udvikling fra de tidlige avantgardepioneres afsøgninger i kunstmusikken, der har ført til udviklingen af nye teknologier, der igen har givet producere og musikere i begge lejre nye teknikker, som igen har betydet nye retninger og udviklinger indenfor både populærmusikken og kunstmusikken. Slægtskabet mellem de to lejre er et væsentligt og vægtigt argument for at den ny elektroniske musik kommer fra både den klassiske og rytmiske musik. Men den er ikke både - og, den er snarere hverken - eller. Den er noget andet, noget der ikke kan lade sig indfange af de traditionelle begreber og kasser indenfor den danske kulturadministration. På den anden side kan man jo så indvende, at man kun ryger ind i dette dilemma, når man opererer med en bred definition af den elektroniske musik. Der er da helt klart afdelinger indenfor den elektroniske musik, hvor man let vil kunne sige, at dette er mere rytmisk musik, 11

14 1. En flygtig scene i bevægelse eller dette er mere kunst end musik, men hvor går grænserne? Skismaet er ikke kun selvskabt. Det har eksisteret i lang tid indenfor den tvær- eller multimedielle kunst, fordi man ikke har været i stand til at indfange de blendede udtryksformer i kulturministeriets støtteordninger, med Udviklingsfonden som undtagelse. Men i den grad at problemet kan skyldes at definitionen er blevet for bred, er der jo heller ingen ide i kun at operere med alle de små meget smalle genrebetegnelser. Med de mange gråzoner og overlap ryger overblikket fuldstændigt. Den ny kulturstruktur Generelt er der i miljøet en holdning om, at det egentlig ikke er så vigtigt, hvad vi kalder det. De fleste er enige i, at det både kan være musik og kunst, og kunst-begrebet kan nogle gange være så belastet, så hvorfor ikke bare kalde det (elektronisk) musik. Det er jo bare en masse folk, der deler en glæde ved at undersøge og eksperimentere med elektronisk lyd. Det kunne man godt vælge at gøre, og det gør mange også, men problemet kan opstå når man søger om bevillinger hos de store kulturinstitutioner. I skrivende stund er det svært at sige noget om, hvordan det kommer til at se ud fremover. Kulturministeren har iværksat en omfattende omstrukturering af hele kunststøtteområdet. Den ny struktur skal skabe en enkel, dynamisk og langt mere helhedsorienteret kunststøttestruktur for alle kunstformer 3, tilsyneladende også den tværgående. En del af de gamle fonde, råd og udvalg, der håndterede hver sit område bliver nu lagt sammen i det ny Kunstråd, forvaltet af en ny version af Kunststyrelsen, hvor blandt andet MIC og Center for Dansk Billedkunst bliver lagt ind under. Tiden vil vise hvordan det kommer til at spænde af, men noget kunne tyde på, at de folk, der har siddet i disse institutioner har manglet en forståelse af denne musikform, eller i hvert fald ikke har været interesseret i at undersøge den nærmere og sætte sig ind i den, for så havde de vel gjort det tidligere. og underforstået, der ville være kommet flere støttekroner. Der har været, og sandsynligvis vil der altid være, et behov for at udbrede kendskabet til denne type musik, ikke nødvendigvis hos politikere, men hos de embedsmænd og beslutningstagere, der bevilliger penge til kulturen. Den ny elektroniske musik er lige så kvalificeret til at modtage støtte som anden musik og kunst. Det kan være at der tvivl om den elektroniske musiks potentiale og relevans for den generelle musikudvikling. I så fald kan man rette blikket mod nogle af de banebrydende og samtidig kommercielt succesfulde kunstnere som Bjørk og Radiohead, der for længst har integreret Electronica-elementer i deres musik, samt en hel ny generation af rock- og poporkestre og kunstnere der gerne blander udtrykkene på kryds og tværs. Der vil selvfølgelig altid være de meget eksperimenterende og svært tilgængelige udtryksformer, men de skal også plejes, for det er som regel her at den ny grund dyrkes og frøene til morgendagens musik lægges. Udviklingsfonden tilgodeså dette, og derfor håber mange 3 Se pressemeddelelse fra Kulturministeriet på 12

15 1. En flygtig scene i bevægelse elektroniske musikere (og mange andre), at der kommer en afløser for denne fond i den nye struktur. 13

16 2. Musikken, gråzoner og historien 2. Musikken, gråzoner og historien Dette kapitel afgrænser nærmere hvilken musik projektet handler om. Jeg beskriver musikken og ser på de fælles produktionsvilkår, der er for de forskelle undergenrer. Undervejs trækker jeg nogle linjer tilbage i historien til tidligere ideer og bevægelser for at vise, hvilken musikhistorisk arv denne musik i dag hviler på En vigtig kilde til de historiske referencer i dette kapitel er Henriette Moos og Henrik Marstal s Filtreringer, som gennemgår udviklingen indenfor en klassisk musikalsk avantgarde og populærmusikken frem til i dag som en ping-pong bevægelse, der hele tiden udnytter tidens teknologiske nyudviklinger til at flytte musikken nye steder hen, hvilket igen afføder nye teknologiske opfindelser. Det elektroniske eksperiment Projektet handler kort sagt om ny eksperimenterende elektronisk musik, der henvender sig til et lyttende og nysgerrigt publikum, der ikke er bange for at få ørerne udfordret. Komponisterne og musikerne har alle en nysgerrig og eksperimenterende indfaldsvinkel til at skabe musik og udforsker de muligheder for at manipulere og processesere lyde, som laptoppen indeholder. Med denne har de mulighed for at undersøge elementer og parametre i musikken på nye måder. De forsøger, ofte med megen humor, konstant at lave lyde og musik ingen har hørt før og skubbe til vores opfattelse af hvad der er musik. Fællestrækket for musikerne er det elektroniske og fokus på lydene i sig selv. Det er en musik, der formidler en tilstand frem for en fortælling gennem anvendelsen af computeren eller andre elektroniske apparater som instrumenter med en legende og undersøgende holdning til at skabe musik. Der er fokus på selve lytteoplevelsen, at lytteren rent faktisk lytter til musikken, standser op, bliver opmærksom og nysgerrig og draget af, hvad han hører. Støj og Noise Lige siden Luigi Russolo skrev det futuristiske manifest i 1913 har støj og larm været en del af det musikalske materiale, der er blevet undersøgt af de forskellige avantgardebevægelser og elektroakustiske scener. (Moos og Henrik, 2001: 51) Med udviklingen af nye teknologier som spolebåndoptagere og grammofonspillere har komponisterne undersøgt og eksperimenteret med at finde nye klange og ny musik. De væsentligste pejlemærker er først John Cage, der i 1939 komponerer Imaginary Landscape #1, der involverer to grammofoner der afpiller hver sin plade med rent elektronisk frembragte lyde. (Moos og Martal, 2001: 82). I Frankrig eksperimenterer ingeniøren og radioteknikeren Pierre Schaeffer med lyde og lydteknik, og står i spidsen for musique concrète-bevægelsen. De optager konkrete lyde fra omgivelserne, bearbejder dem elektronisk og klipper dem sammen, blandt andet i en slags collageform inspireret af kubismen. Karlheinz Stockhausen var løst tilknyttet Pierre Schaeffers studie, men arbejder fra 1952 i et nyt 14

17 2. Musikken, gråzoner og historien studie i Köln, hvor han grundlægger elektronische Musik-bevægelsen. Til forskel fra musique concrète er Karlheinz Stockhausen kun interesseret i elektronisk frembragte lyde og manipulationer af disse. Tape Music i USA interesserer sig ligesom musique concrète i Frankrig også for konkrete lyde, men også rent elektroniske lyde bliver brugt i deres værker. (Marstal og Moos, 2001: 66ff) Disse tidlige avantgardebevægelser har lagt grunden til blandt mange andre støjmusikken, som dyrker støj som et element i musikken eller som et rendyrket musikalsk udtryk. Lydkilderne kan både være akustiske, konkrete lyde eller rent elektronisk eller digitalt frembragt lyde, der bliver filtreret eller på anden vis forvrænget til støj. Den elektroakustiske slægtning Der er også andre musikalske og kunstneriske udtryk og genrer, der er nært beslægtede med den elektroniske musik. På DIEM, dansk institut for elektroakustisk musik i Århus foregår der eksperimenter og afsøgninger indenfor den elektroakustiske musik. Groft skåret kan man sige, at man her er nødt til at forholde sig til en historisk tradition, man arbejder med partiturer og parametre som harmonik, melodik og især klang. Heroverfor er den ny elektroniske musik der bliver produceret uden for institutionerne fri for en historisk bundethed og man er mere interesseret i at afsøge parametre som energi, groove, sound og tekstur. Klang er stadig et aktuelt parameter, men melodier og harmonier er ofte meget enkle for at give plads til at undersøge de øvrige elementer. Det kan være svært at sætte et endegyldigt skel mellem de to scener, især nu hvor der er sket en gensidig tilnærmelse; Elektroniske musikere er blevet inviteret til at arbejde i DIEMs studier og der er kommet en øget opmærksomhed om historien, især i forbindelse med remix-albummet af den tidlige danske elektroakustiske komponist Else Marie Pade 4, hvor en række yngre elektroniske musikere medvirkede. Den elektroakustiske musik i sin rene eller traditionelle form er afgrænset fra dette projekts definition af elektronisk musik. Men samtidig er der overlappende gråzoneområder, hvor det er relevant at inkludere kunstnere i den elektroniske musikscene. Lydkunst-gråzonen Der er også tætte relationer til den del af lydkunsten der arbejder med elektroniske instrumenter eller digital teknik i deres værker. Her kan det ligeledes være svært at sætte et skel, fordi flere kunstnere agerer på tværs, hvis værker både kan anskues som elektronisk musik og som eksperimenterende lydkunst. Så her er også en gråzone. Man kan sige at i den grad at der er tale om et blend, eller at udtrykket er meget elektronisk eller digitalt baseret, kan lydkunstnere og elektroakustiske komponister ses som en del af den scene, projektet undersøger. 4 Se en anmeldelse af pladen på 15

18 2. Musikken, gråzoner og historien Hvad skal vi kalde musikken? Vi er mennesker og vi kommunikerer, og for at kommunikere har vi brug for et sprog. Genrebetegnelser er sproglige kasser, som vi kan bruge for at være nogenlunde sikre på, at vi forstår hinanden. Kasserne kan være problematiske at anvende omkring en bevægelig og flygtig udtryksform, fordi de fastholder og stivner det, de beskriver, men de er samtidig utrolig praktiske, især hvis man skal formidle denne musik til uindviede personer. Electronica er en meget brugt og stor kasse. Det er i sig selv et meget slagkraftigt navn, som normalt bliver brugt som paraplybetegnelse for et væld af små undergenrer, der oftest kun består af få kunstnere og dækker små nicher på scenen. Et problem ved Electronica-begrebet er, at det i nogle sammenhænge er blevet så bredt, at det også dækker house, techno, trance og dance (hvis man for eksempel går ind i en FONA butik, kan man opleve dette). I de fleste andre sammenhænge skelner man mellem Electronica og den danseorienterede musik. Dette projekt breder sig ud over den rene Electronica, og man kunne derfor overveje at anvende Electronic Listening Music eller den danske version elektronisk lyttemusik, som begge er konkrete og beskrivende. Jeg har valgt at bruge navnet ny elektronisk musik eller bare elektronisk musik. Navnet er ikke en ny opfindelse, da det bliver brugt på lige fod med Electronica, men det dækker bredere. Det er enkelt og ligetil og stadigvæk beskrivende. Så den elektroniske musik i dette projekt dækker altså den brede genre Electronica, den smalle noise-musik samt dele af lydkunsten og den elektroakustiske musik. Den brede fællenævner er, at man afsøger nye musikalske veje og udtryk med elektroniske og digitale værktøjer. Fællestræk på tværs på af subgenrer Det kan være problematisk at give et billede af en samlet scene, med alle de interne forskelle der eksisterer. Derfor er det mere relevant at fokusere på de fælles produktions- og kompositionsprocesser frem for at lede efter et homogent musikalsk udtryk. Scenen dækker altså et bredt musikalsk udtryk, hvor fællesnævneren er eksperimentet, det elektroniske og det digitale. Metoder og æstetikker Metoder og æstetikker dækker de forskellige arbejdsmetoder og processer der er forbundet med skabelsen af den elektroniske musik. Trial and error er et begreb, der dækker en grundlæggende arbejdsmetode på computeren; det at man hele tiden prøver sig frem, og eksperimenterer med en lyd indtil man er tilfreds. Undervejs kan man ligesom i et skriveprogram eller billedbehandlingsprogram fortryde sine handlinger og gå et stykke tilbage i sin proces og fortsætte videre derfra. Når en lyd er fundet kan den klippes op og bearbejdes til rytmer eller fragmenterede melodier, eller den kan vrides og twistes til sære klange. Disse kan man så vælge at loope, at køre i ring. 16

19 2. Musikken, gråzoner og historien Det er i princippet muligt at lægge et uendeligt antal lydstumper og loops oven i hinanden, og der er derfor en kompositionsudfordring i at prøve at begrænse kompleksiteten. Loopteknikken blev i sin tid udviklet af musique concrète komponisten Pierre Schaeffer, og er i dag blevet et standardværktøj i musiksoftware. Glitch er en særlig æstetik eller et metodisk greb man kan anvende når man komponerer, som dog indimellem dukker op som en musikbetegnelse. Glitch betegner en særlig lyd der kommer fra elektronisk eller mekanisk udstyr af en eller anden art, når dette er i stykker eller ikke fungerer som det skal. Glitch er altså en fejllyds-æstetik og metode, der producerer et musikalsk materiale, der består af lyde fra forskellige apparater og computerudstyr, når de fejler eller ikke virker ordentligt. 5 En beslægtet teknik er Skip, hvor man udnytter de lyde en Cd-afspiller afgiver når den skipper eller hakker i numrene. Derved kommer der helt små stykker af musiknumret, nærmest bare et fragment af et anslag til en tone, som man kan optage og anvende, loope, komprimere, forvrænge eller bygge rytmer og klange af. Der er gennem tiden blevet eksperimenteret meget med denne teknik og en af metoderne er at ridse en cd eller på anden måde præparere den, så musikken hakker og springer vilkårligt når den afspilles. Digital processesering Fælles for musikerne er at de arbejder med meget af den samme musiksoftware, for eksempel MAX/MSP, Pro-Tools eller andet, der med filtre og effekter kan manipulere og processere lydfiler på et væld af utænkelige måder. Selv om der er elektroniske og digitale processer involveret i stort set alle typer musikproduktion i dag, så er de hovedsagligt støttefunktioner til den håndspillede musik. I elektronisk musik handler det derimod om hele tiden at udvide lydvokabulariet, at frembringe umulige og utænkelige lyde. Det muliggør den seneste musiksoftware, hvor musikeren kan manipulere med selv de mindste bestanddele i musikken, og herved få en kontrol over materialet, der ikke har været mulig før. Samtidigt opererer nogle musikprogrammer med tilfældigheds- og vilkårlighedsprincipper i processeringen af lydene, hvilket gør det umuligt at forestille sig det endelige resultat når man komponerer. Lydmateriale Den elektroniske musik har ofte en særlig skramlet lo-fi æstetik, hvor man dyrker et specielt musikalsk materiale. Det kan for eksempel være hverdagens fejl-, bip- og kliklyde fra omgivelsernes maskiner eller andet elektronisk udstyr. Dette er især forbundet med glitchteknikken. Lydmaterialet kan også bestå af sinustoner kørt gennem filtre og effekter indtil en tilfredsstillende lyd eller klang er fundet. Mange musikerne indsamler desuden deres lydmateriale ved at optage lyde i omgivelserne omkring dem, som de efterfølgende bearbejder på computeren. Det kan foregå ved hjælp af 5 Se også Kim Cascones atikel om dette emne. 17

20 2. Musikken, gråzoner og historien minidisc, dat eller almindelige kassettebåndoptager. Dette greb har sin oprindelse i musique concrète bevægelsen. Støj er også et væsentligt element i musikken. Dette har i nogle perioder eller hos nogle musikalske bevægelser været forbundet med en kritik af et industrialiseret samfund. I dag er vores del af verden kendetegnet ved at være et mere stille informationssamfund. Den ny elektroniske musik forsøger at tage et musikalsk materiale ind i musikken, der godt nok er støj fra samfundets omgivelser, men det er ikke altid larmende støj, men snarere afdæmpet støj. Således spejler denne type musik omgivelserne i et post-industrielt samfund, og kritikken af samfundet gennem støjelementer i musikken er derved også dæmpet. Som Henrik Marstal skriver i kataloget til Seesound-festivalen: At anvende støj i en musikalsk sammenhæng er ikke længere nødvendigvis udtryk for modstand eller subversion, men snarere for en accept af støj som et ambient lydvilkår i den postmoderne virkelighed (Millroth, Søndergaard, Goetz, Gylling: 2002: 33) Forskellige subgenrer Musikerne på denne scene har vidt forskellige baggrunde. De kommer fra den akademiske elektroakustiske tradition, der er klassisk skolede komponister, billedkunstnere der har fået fingre i en laptop, rock-, punk- og jazzmusikere der har kastet sig over de digitale muligheder, DJ s fra klub- og ravekulturen samt pilfingrede og nørdede ingeniørtyper der programmerer deres egen musiksoftware. Den meget varierende musik og de forskellige subgenrer er udtryk for de forskellige indgangsvinkler og hvordan man arbejder med musikken. Her er en kort beskrivelse af de væsentligste subgenrer. Ambient musikken blev udviklet af Brian Eno fra midten af halvfjerdserne, hvor han udviklede sine tanker omkring musik, som stadig har indflydelse på den elektroniske scene i dag. Det melodiske og rytmiske element er skåret ud af musikken, der svæver af sted på langstrakte udviklinger af enkelte toner og klange. Musikken går i ét med baggrunden og skal flyde sammen med omgivelserne. Ambient musikken handler også om en tilstand i stedet for et fortællende melodisk forløb. Click_n_Cuts er bygget op af små klik eller knas, for eksempel den knasende susen fra en pickup, der kører rundt i slutningen af en Lp-plade eller et elektrisk summende Dzzz! Klikkene er byggesten til fragmenterede beats og melodier. Nogle kunstnere arbejder med et meget minimalistisk udtryk med en begrænset og langsom udvikling i musikken, som kan få den historiske minimalisme indenfor den klassiske musik til at lyde prangende og storladen. Click Hop eller Blip Hop bliver nogle gange brugt som betegnelse, men er ikke så populære navne blandt mange udøvere. 18