Re:sounds. Kortlægning af den elektroniske musik i København (og omegn)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Re:sounds. Kortlægning af den elektroniske musik i København (og omegn)"

Transkript

1 Kortlægning af den elektroniske musik i København (og omegn) Rasmus Just Thirslund, Kreativ Producent, vt03 K3, Malmö Högskola Vejledere: Morten Søndergaard og Kristoffer Gansing

2 Indhold ABSTRACT... 1 INTRO... 2 SYFTE PROJEKTETS FORMÅL... 2 AFGRÆNSNING... 3 METODISKE OVERVEJELSER... 5 RAPPORTENS OPBYGNING EN FLYGTIG SCENE I BEVÆGELSE... 7 SCENENS TILSTAND... 7 UNDERGRUND ELLER AVANTGARDE MUSIKKEN, GRÅZONER OG HISTORIEN DET ELEKTRONISKE EKSPERIMENT HVAD SKAL VI KALDE MUSIKKEN? FÆLLESTRÆK PÅ TVÆRS PÅ AF SUBGENRER FORSKELLIGE SUBGENRER HVOR LEVER MUSIKKEN? SPILLESTEDER OG FORENINGER MØDESTEDER UDDANNELSE FORSTÆRKNING AF SCENEN RE:SOUNDS COMMUNITY OG FORMIDLING BEDRE ØKONOMI? ET SAMLENDE AKTIVITETSHUS AFRUNDING LOBBYARBEJDE, FUNDRAISING OG ELEKTRONISK HUS RE:SOUNDS NETVÆRK OG FORMIDLING TIL NYE LYTTERE LITTERATURLISTE BILAG I SPØRGEGUIDE... I BILAG II INTERVIEWPERSONER...V BILAG III OVERSIGT OVER SCENE...VI BILAG IV SKITSE OVER WEBSITE...XVIII

3 Abstract Abstract Re:sounds handler om den ny eksperimenterende elektroniske musik og kulturen der omgiver den. Med fokus på den lokale scene i København og omegn diskuteres en række problematiske produktions- og distributionsmæssige forhold samt den uafklarede status denne type musik har i det etablerede kulturliv. Formålet er at undersøge hvilke muligheder den kreative producent har for at forbedre vilkårene for musikerne og arrangørerne og for at forstærke scenen internt som eksternt. Undervejs er der foretaget en kortlægning af scenens udbud og behovssituation med interviews af centrale aktører på scenen. Der er samtidigt foretaget en omfattende internetresearch for at få et indblik i kulturen og overblik over udbuddet. 1

4 Intro Intro Denne rapport er en del af mit afgangsprojekt som kreativ producent fra Kunst, Kultur og Kommunikation (K3) på Malmö Högskola. Projektet handler om elektronisk lyttemusik, en genre der er vokset frem især de sidste fem år, efterhånden som bærbare computere og digitalt udstyr er faldet i pris og blevet mere udbredt. Musikkens udtryk kan variere meget i de forskellige subgenrer, på trods af en del fælles vilkår og produktionsmetoder. Den elektroniske lyttemusik kan bestå af minimalistiske stille knasende og susende lyde og bittesmå klik der kun næsten danner en hørbar rytme. Det kan være langstrakte lækre og flotte klange uden fornemmelse af en puls, blandet med hverdagslyde fra omgivelserne. Det kan være snublende og fragmenterede rytmer med skarpe smæld eller små klik og uldne basbrag med et rytmeboksinspireret simpelt og naivt beat og det kan være noise-musikken, der dyrker støjen og larmen som et fuldbyrdet musikalsk udtryk. Kun sjældent optræder der vokaler i elektronisk musik, og når det sker, er det ofte som stemmer eller sang, der bliver klippet op og brugt som materiale på lige fod med de øvrige lyde. Syfte Projektets formål Der foregår en progressiv udvikling og radikale eksperimenter med det musikalske materiale og udtryk på den elektroniske musikscene. Dette kan komme til at betyde meget for de fremtidige produktions- og distributionsformer, og er en udvikling, der udfordrer de gældende normer indenfor den såkaldte etablerede musikindustri. Det er da også en scene med en uafklaret status i kulturlivet. Er det undergrund eller avantgarde, er det kunst eller musik, er det rytmisk eller klassisk? Dette er nogle af de spørgsmål som kan udgøre forhindringer for kunstnerne, når de søger om midler hos etablissementet i kulturen. Forhindringer som bunder i mangel på forståelse eller interesse for denne type musik. Det er den kreative producents rolle at løfte denne tendens i musiklivet frem, problematisere de kritiske forhold og undersøge hvordan man kan gøre noget ved situationen. Projektet Re:sounds sigter mod at forstærke scenen indadtil ved at forbedre kontaktfladerne og mulighederne for at bygge netværk for aktørerne. Samtidig skal musikkens position i kulturlivet forstærkes ved at formidle musikken og skabe forståelse for den. Min egen indgang Jeg laver ikke selv elektronisk musik, men har tidligere spillet meget rytmisk musik - rock, soul og funk osv. Eller det vil sige, at jeg har prøvet. - At lave elektronisk musik, altså. På en musique concrète workshop, der blev afholdt på K3, optog vi konkrete lyde fra skolen på en minidisc, som vi bagefter klippede, klistrede og manipulerede med på en computer. Det var en interessant proces, ja, det var faktisk kæmpesjovt. Og resultatet var heller ikke dårligt. Denne 2

5 Intro type musik var ny for mig og meget interessant og dragende, så jeg tænkte, aha, det er dét, mit afgangsprojekt skal handle om. På det tidspunkt var jeg lige startet på Kreativ Producent uddannelsen. Vi havde fået at vide, at det var meget vigtigt, at vi tidligt havde ideer til vores afgangsprojekter, så jeg var jo glad for min nye idé. Siden fik jeg andre fikse ideer, og har ligesom alle andre været igennem projektarbejdets sædvanlige besværlige valg og processer og snørklede usikre stier. Men interessen for den nye elektroniske musik holdt stand og dette projekt er vel nærmest at beskrive som et eksperiment. Jeg har nysgerrigt undersøgt et fænomen, jeg har været fascineret af, men endnu ikke helt begreb eller havde indsigt i. Et fænomen jeg nogle gange blev træt af - indrømmet så skulle der høres noget rock. Indsigten er kommet efterhånden, men der dukker stadig ubetrådt land, endnu-ikke-hørt musik og nye subgenrer frem. Heldigvis. Problemformulering For at kigge nærmere på tendenserne indenfor den elektroniske del af musiklivet, har det været nødvendigt at undersøge forholdene på scenen. Projektet definerer, undersøger og kortlægger derfor den elektroniske musikscene, hovedsagligt i København og til dels i Århus og Malmø. Med kortlægningen og en række interview har jeg forsøgt at få et indblik i en kulturel undergrund og subkultur jeg indtil for nylig ikke kendte meget til. Denne rapport beskriver og analyserer dette felt og diskuterer mulige tiltag, der kan forbedre infrastrukturen og forholdene for de personer, der arbejder med dette ganske smalle kulturelle udtryk. Projektets problemformulering er således: Hvordan kan man forstærke og forbedre infrastrukturen på den elektroniske musikscene i København? Begrebet infrastruktur skal læses som en samlende metafor for forholdene for musikerne og komponisterne. Det dækker kommunikationsveje og -måder, mødesteder og spillesteder, økonomi og støttemuligheder, distributionsveje og kontaktnetværk etc. Afgrænsning Definition af elektronisk musik I kapitel 2, Musikken, gråzoner og historien, bliver den elektroniske musik nærmere afgrænset og defineret, som dette projekt anskuer den. Men allerførst skal en potentiel misforståelse ryddes af vejen; det er ikke den danseorienterede elektroniske musik men den lytte- eller kompositionsorienterede elektroniske musik, det handler om. De danseorienterede genrer Techno, House, Dance og Trance kan have produktionsvilkår til fælles med den elektroniske lyttemusik, men har helt andre formål og intentioner end denne. Man kunne gå meget i detaljer med hvordan lyden rent teknisk bliver bearbejdet i computeren, når der komponeres og spilles, men dette tekniske aspekt er fravalgt, da projektet har et mere 3

6 Intro kulturelt perspektiv; hvem der komponerer og hvilken status musikken har i kulturlivet, er mere relevante spørgsmål til musikscenen for den kreative producent frem for detaljer om de elektroniske manipulationer og digitale processer. Det tekniske er interessant i forhold til, at det er en ny teknologi, der har fordret denne udvikling af musikken, men det er ikke dette projekts formål at beskrive dette. Kortlægning af scenen I projektets kortlægning har jeg været i kontakt med musikere, arrangører, skribenter og forlæggere, der alle er engagerede i aktiviteter i København, Århus eller Malmø. De har givet informationer om hvordan scenen ser ud fra deres position og synspunkt, hvem der laver musikken og deres metoder, hvordan musikken bliver distribueret og formidlet samt netværkene, udbuddet og publikum. Kapitel 3, Hvor lever musikken?, bygger på denne kortlægning. Det er dog ikke sandsynligt, at alt hvad der findes er inkluderet, da det er en musikform og et miljø, der er i konstant bevægelse. Feltet er besværligt at overskue, da der hele tiden ligger nye ting og ulmer, som ikke er kommet frem i lyset endnu. Et overordnet billede Kortlægningen og beskrivelsen af scenen koncentrerer sig ikke om den enkelte kunstner og hans værker, men er en mere overordnet diskussion af de problematiske forhold. Jeg foretager dog en række nedslag, hvor der gås i detaljer med nogle af aktørerne, hvor det er deres aktiviteter som for eksempel arrangører og iværksættere der er relevante, frem for deres virke som musikere. Det er ikke intentionen at remse en masse navne op, men hvis læseren herefter har lyst til at gå på jagt efter musik og flere informationer om kunstnerne, er der referencer i teksten til webprojekter, kunstnere og pladeselskaber, hvor man kan komme videre. Desuden er der en oversigt i bilag III. Lokalperspektivet Projektet arbejder ikke med et internationalt perspektiv, selvom denne type musik ikke er bundet af geografiske eller fysiske lokaliteter. Store dele af musikken bliver spredt over hele verden via Internettet og netværk i de forskellige lande. Det lokale perspektiv er valgt af praktiske grunde, det er muligt at overskue scenen, at møde de involverede personer ansigt til ansigt, have et fælles sprog etc. Det er dog vigtigt at påpege at denne type musik ikke er et lokalt fænomen, men er en del af en global scene. Der er mange levende miljøer indenfor denne scene, specielt i Nordeuropa og skulle man overveje at brede perspektivet ud, er der mange kontakter på den hjemlige scene til kunstnere og pladeselskaber i især Tyskland, Belgien og Holland samt resten af Skandinavien. Med den lokale scene menes således København, men det har også været relevant at undersøge to af de nærliggende større byer, hvor der er mange kontakter til kunstnerne i København. Dette gælder Århus og Malmø. 4

7 Intro Af praktiske grunde og tidsmæssige begrænsninger i projektet er det ikke lykkedes at få dækket alle tre byer ordentligt, da de fleste ressourcer er brugt på København, hvor det meste er med, mens Århus og Malmø er kortlagt via hovedsagelig internetsøgning og s. Disse to byer kan derfor godt kan være mangelfuldt dækket, men er inkluderet for trods alt at give et bredere billede. Det skal dog siges, at det er ikke alle webprojekter, klubber eller andet jeg har medtaget i rapporten, da jeg har været nødt til at selektere i det samlede materiale og foretage nogle nedslag. Metodiske overvejelser Diskussion af forholdene på scenen I kapitel 1, En flygtig scene i bevægelse, beskrives og diskuteres scenens tilstand - de produktionsforhold og vilkår som den elektroniske musik er underlagt. Interviewpersonerne i undersøgelsen har givet informationer om hvilke behov, problemer, holdninger og opfattelser der findes på scenen. Interviewene er desuden blevet suppleret med relevant litteratur og internetsøgning, da meget af musikken findes her (ligesom mange artikler, der vedrører den elektroniske musik er publiceret på nettet). Interviewene er en vigtig kilde i diskussionen og beskrivelsen af scenen, og de ligger bag eller har inspireret mange af synspunkterne i rapporten. Interview Jeg startede med to eksplorative åbne interview, hvor jeg fik anslået mulige temaer at arbejde med. Interviewene var med Thomas Knak - DJ, musiker og producer, og Jakob Weigand Goetz - DJ, komponist, kurator og producent.herefter udledte jeg temaer eller konturer til problemstillinger, som skulle undersøges i den næste runde af undersøgelsen. Jeg udarbejdede en spørgeguide, der var delt op i hovedemner med uddybende underspørgsmål. Emnerne var: personens aktiviteter (komposition, distribution, forlagsvirksomhed, etc.) komponistens baggrund, navne, metoder og ideer der ligger bag hans musik hans forhold til og beskrivelse af scenen hans synspunkter og position i forhold til ophavsrettigheder og den etablerede musikindustri økonomien i hans virksomhed. Det gjorde at samtalen i interviewene kunne springe frit i emnerne, da jeg kunne notere under de relevante emner. Spørgeguiden var meget generel og de fleste spørgsmål var formuleret til en musiker eller arrangør. Derfor var jeg enkelte gange nødt til at korrigere den, når jeg skulle interviewe for eksempel en journalist. 5

8 Intro Gennem mine to indledende interview samt søgning på Internettet fandt jeg frem til en del personer, der er meget aktive på scenen og repræsentative for miljøet, som jeg efterfølgende interviewede. Ofte udfyldte den enkelte person flere forskellige funktioner gennem sine aktiviteter, for eksempel DJ, komponist, musiker, producer, distributør eller arrangør. En liste med en kort præsentation af interviewpersonerne er vedlagt som bilag II. Interviewene blev optaget som støtte for hukommelsen, mens jeg skrev noter undervejs. En praktisk del af dette projekt, som jeg arbejde på tidligt i forløbet, er et designforslag til et web-community, kaldet Re:sounds, som også har givet navn til projektet. Jeg medbragte en oversigt, et flowchart, over websitet til interviewene, og præsenterede dette for interviewpersonerne for at få deres vurdering af det. Forslaget bliver gennemgået i kapitel 4, Forstærkning af scenen. Interviewpersonernes reaktioner på sitet indgår i samme kapitels diskussion af forskellige handlemuligheder for at forbedre vilkårene på den elektroniske musikscene. Rapportens opbygning I kapitel 1, En flygtig scene i bevægelse, beskrives og diskuteres forhold på scenen, der er væsentlige for en forståelse af hvilken position den elektroniske musik har i samfundet og i et kulturpolitisk felt. I kapitel 2, Musikken, gråzoner og historien, får læseren en nærmere beskrivelse og definition af elektronisk musik. Kapitlet kommer også ind på hvilke fællestræk der gør det muligt at tale om en scene, og hvilke af de væsentligste subgenrer og udtryk, der til tider kan gøre det problematisk at snakke om en scene. Undervejs bliver der trukket linjer tilbage i musikhistorien for at vise, hvilken arv musikerne i dag mere eller mindre bevidst trækker på. I kapitel 3, Hvor lever musikken?, skabes et overblik over scenen. Kapitlet handler om hvor man kan opleve musikken, hvilket udbud der findes og hvilke muligheder der er for publikum og arrangører. I kapitel 4, Forstærkning af scenen, bliver trådene samlet. Her bliver samlet op på de problemer projektet har vasket frem. Med afsæt i kortlægningen og undersøgelsen diskuteres en række forskellige handlemuligheder der kan forstærke scenen. Rapporten slutter af med at konkludere på de vigtigste pointer fra diskussionen, og der gives et svar på hvordan man reelt kan forstærke den elektroniske musikscene. Det sker i kapitel 5, Afrunding. 6

9 1. En flygtig scene i bevægelse 1. En flygtig scene i bevægelse Scenens tilstand Hvordan går det egentlig med den elektroniske musik? Et umiddelbart hurtigt svar vil være, at der er en myldrende og skjult underskov af udgivelser, koncerter og festivaler, men der er meget få penge og meget lidt opmærksomhed i medierne. På Internettet trives musikken på forskellige uafhængige forlags pladeselskaber eller kunstneres egne sites. Her er det muligt at downloade, streame eller købe kunstnernes musik hvis man kan finde siderne på nettet altså. Er man interesseret nok skal man nok finde vej gennem internetjunglen, og sidder man fast er der hjælp at hente på de forskellige diskussionsfora. Publikum tæller mellem tohundrede og et par tusinde i København, alt efter hvor smal og eksperimenterende musikken er. Publikum kan bredt beskrives som mellem 18 og 40, med en ung og storby-agtig eller kunstnerisk stil. Mændene er klart i overtal, men der kommer dog også nogle kvinder. Den mere støjende og saboterende del af scenen har knap så mange publikummer som den mere rytmisk og melodisk sammenhængende del af scenen. Man er helt indforstået og afklaret med at denne type elektroniske musik ikke sælger særlig meget. Med meget få undtagelser er man tilfreds med et oplag mellem på nye udgivelser. Så det er ikke for at blive rig, at man bruger sin tid på at nørde med elektroniske og digitale instrumenter. Som regel kan man bare ikke lade være; det er fascinationen af lydene og groovet, der får det til at krible i ørene og fingrene. De fleste aktører og kunstnere er generelt meget aktive og engagerede i deres arbejde for at udbrede og forbedre scenen, men det foregår oftest ved siden af dagjobbet, da der stort set ikke er nogen økonomi i denne type musik. Do It Yourself Disse engagerede personer, som er med til at holde scenen i gang, er som regel både komponister, producere, distributører og formidlere af musik og arrangementer. Der er en stærk Do-It-Yourself (DIY) iværksætterånd på scenen, hvor den samme person eller gruppe opfylder flere eller alle professioner fra planlægning til formidling, og er en slags autonom enhed, der hele tiden udnytter sit netværk og sine kontakter. I ægte DIY-ånd sætter man sig ind i og prøver at beherske alt det tekniske og digitale, programmering mv, der har at gøre med anvendelse af musiksoftware, lydteknik, website, grafik, flyers, trykning af cd-covere, etc. DIY princippet har desuden et kritisk og subversivt perspektiv, idet mange arbejder ud fra en nødvendighed. Når den etablerede musikindustri ikke interesserer sig for det man laver, er man selv nødt til at arbejde for at få det ud i verden. Derfor er der implicit en kritik af musikindustrien, når så meget musik bliver kanaliseret ud via uafhængige netværk og websites. 7

10 1. En flygtig scene i bevægelse Mp3 og KODA I distributionssituationen på internettet kan man samtidigt se tendenser til et ideologisk opgør med de gældende regler for ophavsrettigheder og KODA-reglementer indenfor dele af scenen. Der er kunstnere som enten fravælger at registrere sine værker for at undgå afgifter, når de publiceres, eller ikke er klar over, at der er afleveringspligt på musik. Den ulovlige distribution af musik i mp3-format sker også indenfor andre musikgenrer, men indenfor den elektroniske musik er der langt flere der bruger Internettet til at publicere musikken som mp3-filer, der kan downloades. I mange tilfælde ser kunstneren dette som den eneste mulighed, hvis man ikke er tilknyttet et forlag eller selskab. Der har været meget debat om KODA-regler og ophavsrettigheder, digitale kopier osv. i den senere tid, og KODA har ændret deres lovgivning på nogle punkter for at dæmme op for de mange anarkistiske steder på nettet med filudveksling, hvor kommercielle kunstnere med større oplag går glip af mange indtægter, ligesom også pladebranchen har mistet terræn. Blandt andet har KODA givet kunstnere lov til at have deres egen musik liggende afgiftsfrit på et website, hvis de selv ejer sitet. Det er dog ikke en regel, der er særlig gavnlig for miljøet i den elektroniske musik, da man her gerne vil lægge sin egen musik ud på andres websites uden kommercielle formål. Det er altså sjældent for at tjene penge at man mere eller mindre frit distribuerer musikken. Der er dog også en tendens der går i en anden retning, da der er flere komponister der registrerer sine værker og spiller med. Men situationen er ikke optimal, hverken for kunstnerne eller KODA. Reglerne er til for at beskytte kunstnernes rettigheder og økonomiske interesser, men hvad sker der når disse giver afkald på, eller ikke forventer en særlig stor indtjening, hvilket der er en klar tendens til? Så kan restriktioner af denne type meget hurtige blive en klods om benet for kunstneren. Samtidig står KODA overfor en problematisk situation, hvis de skal lave undtagelser for nogle kunstnere og ikke alle. Hvilke typer musik skal fritages for afgifter og hvilke skal ikke? Og på hvilket grundlag skal det afgøres? En spredt scene Det er efterhånden alment anerkendt, at laptoppen 1 kan være et instrument i sig selv på lige fod med en cello eller synthesizer. Musikeren Jakob Brandt-Pedersen, der er en af de gamle drenge indenfor computermusikscenen, har længe arbejdet frem mod denne udvikling. Han har tidligere været medlem af komponistforeningen SKRÆP og er nu aktiv i Mini-Jacks, et firemands laptop-orkester der jammer live på deres computere. Han er også med i lydkunst-biennalen Ssshhhhh, der har præsenteret eksperimenterende elektronisk musik og lydkunst for københavnerne siden I løbet af halvfemserne har han oplevet at flere og flere mennesker er begyndt at lave elektronisk musik, og at scenen efterhånden har udviklet sig i forskellige 1 I langt de fleste tilfælde anvender musikerne bærbare Mac-computere, der populært bliver kaldet laptop, fordi de i lang tid har været bedst til de krævende processer i lydbehandling på computeren. 8

11 1. En flygtig scene i bevægelse retninger. For ham kom vendepunktet under Kulturby 96. Projekter som lydstudiet under Rådhuspladsen, der nu er lukket, og Lydmuren på P1, der nu er lukket, gjorde det pludseligt klart, at der var mange mennesker i København, der syslede med elektroniske lydeksperimenter af den ene eller den anden art. Under mit interview med ham fortalte han, at der var en del samling på scenen dengang. I dag er der mange flere musikere og der er udviklet mange mere eller mindre små isolerede scener og stilarter. Han tvivlede derfor på, at der er en generel opfattelse af at være en del af en større samlet scene, hvilket de øvrige interview også til dels bekræftede. Der er ikke en generel opfattelse eller følelse af et fællesskab på tværs af alle subgenrerne indenfor den elektroniske musik. Det er mere små miljøer, små netværk der roder med hver sine ting og ideer, som til nød har kontakt med andre grupperinger på scenen. Set i det lys kan det virke konstrueret at tale om en scene. Men selvom man ikke nødvendigvis arbejder med de samme ting i musikken, eller kun har perifert kendskab til hinanden og hvad man laver, så er der alligevel respekt for hinanden i erkendelse af, at man alle opererer i et ingenmandsland, ligegyldigt hvad man kalder sin musik eller kunst. Derfor kan man på et overordnet plan tale om, at der eksisterer et fællesskab. Et fællesskab der angår status og position i kulturlivet, samt kunstnerens metoder og værktøjer når der bliver arbejdet og komponeret på laptoppen. Men da dette fællesskab sandsynligvis ikke er særligt bevidstgjort eller formuleret kan man til en vis grad hævde, at scenen er en kunstig konstruktion der bliver hevet ned over hovedet på disse folk. Findes den i virkeligheden? Ja, selvfølgelig gør den det, der vil bare altid være undtagelser og gråzoner. Der er måske ikke så meget kontakt på tværs af de små miljøer, men når først musikken spiller, er der ikke så stor uenighed om, at man er beslægtede. Undergrund eller avantgarde Den elektroniske musik bliver mere og mere udbredt i disse år, godt nok ikke i P3 eller Voicemålestok, men der kommer dog hele tiden nye lyttere til. En udfordring der møder den nye og interesserede lytter er, at scenen kan virke meget uoverskuelig og nærmest hemmelig, og man skal være en trænet surfer på nettet for at finde informationer og mp3-filer. Jeg har selv nærmet mig scenen som ny lytter i løbet af projektet og gjort mig denne erfaring, men jeg har også mødt opfattelsen andre steder både udenfor scenen og internt, hvor man godt er klar over dette. Det hemmelige og undergrunds-agtige, eller måske snarere det smalle og niche-agtige, er et væsentligt element i musikscenen, også i dens selvopfattelse, som leverer en stor del af scenen dens aura. For eksempel modtog jeg i slutfasen af denne rapport en invitation til en koncert med nogle amerikanske musikere på turne, der skulle foregå i en privat lejlighed 2. Udover at 2 Musikerne var Greg Davis (http://www.autumnrecords.net/) og Keith Fullerton Whitman (http://www.reckankomplex.com/) også kendt som hrvatski. 9

12 1. En flygtig scene i bevægelse dette siger noget om, at elektronisk musik kan nydes uden høje volumenstyrker og at udstyret som regel ikke fylder noget, indikerer det en høj grad af indvielse og undergrund på scenen. Umiddelbart lever musikken i en pulserende underskov fjernt fra massemediernes blik, gemt af vejen i en stille opposition til en etableret og for dem ligegyldig kommerciel musikindustri med fokus på salgstal, hits og bekvemmelig musik. Mange aktører har det fint med denne status, men der findes også folk, der har ønsker at få musikken ud til et større publikum, eller at forbedre vilkårene for at distribuere og formidle musikken og arrangere koncerter. Måske er det i virkeligheden et sundhedstegn? At der produceres store mængder musik af høj kunstnerisk kvalitet, som distribueres via Internettet og gennem netværk herhjemme og i andre lande uden så meget hjælp udefra? Det kan også ses som et tegn på den modstand, musikerne oplever med deres smalle musikgenre, eller den følelse af nødvendighed man arbejder ud fra. Det er en scene, hvor man hele tiden er nødt til at opfinde alting forfra og ikke kan læne sig tilbage og vente på at blive opdaget, hvor man selv må skabe sine chancer. Der er helt klart et formidlings- potentiale her. Som kreativ producent er det relevant at formidle denne musikscene til et bredere publikum. Men samtidig skal man være varsom og passe på ikke at fjerne noget af gennemslagskraften og mystikken. Sagt med andre ord: det hele skal være lidt hemmeligt. Det skal tage lang tid at komme ind i denne kultur, men til gengæld er der værdifuld pay-off i form af indvielse i en scene, der kan virke kultisk og utilnærmelig, men som skaber fascinerende og originale lyde og musik. Men da musikken meget passer sig selv i undergrunden eller i avantgarden alt efter synspunkt kræver dette vedholdenhed og nysgerrighed. Status som Kunst eller Musik? En generel erfaring hos de personer, jeg har interviewet, er, at det er svært for de kommunale og statslige kunst- og kulturfonde at forholde sig til den lytteorienterede elektroniske musik. Dér hvor det er relevant at søge støtte, betragter man en stor del af musikken som amatørmusik, blandt andet fordi det foregår i fritiden, fordi det er smalle udgivelser eller måske simpelthen fordi man ikke kan forholde sig til musikken, måske fordi den er for nørdet og mærkelig? Man kan spørge, om dette svarer til situationen på den elektroniske scene? Man kan sige, at institutionerne her forpasser en chance for at passe deres arbejde og være med til at støtte og formidle den progressive del af musiklivet. Og på den anden side, hvilke krav til blandt andet professionalisme og udtryk ville institutionerne stille, og ville musikerne i den elektroniske musik være klar til at honorere disse? Man kan også spørge sig selv, om ikke scenens selvopfattelse som undergrund, subkultur, avantgarde eller hvilket ord man nu skal bruge om noget, der handler om at være et andet sted end etablissementet vil blive truet. På mange måder er det en klassisk situation. Musikerne mangler penge, de kan ikke leve af deres kunst, og samtidig vil staten og kommunen gerne støtte et aktivt kulturliv, men har ikke uendelige midler, og så går der jo nemt politik i den, når man skal uddele pengene. 10

13 1. En flygtig scene i bevægelse Situationen er altså, at det er svært for arrangørerne og musikerne at få den ønskede økonomiske hjælp til deres aktiviteter. En anden supplerende forklaring, der absolut ikke er fyldestgørende, hænger sammen med, at der er mange, der ikke ved hvor og hvordan man søger om penge, eller ikke orker det, fordi man ikke tror det nytter. En del af de personer der laver den mere smalle elektroniske musik, er bare begejstrede og teknologiglade fyre og er ikke klar over, at de kan søge støtte forskellige steder, eller orker ikke at bruge kræfter på det. Den afviklede Udviklingsfond I Danmark beklager et bredt kunst- og kulturliv, at den nuværende borgerlige regering i efteråret 2001 nedlagde Udviklingsfonden, hvis formål var at støtte den tværkulturelle, tværmedielle og nyskabende kunst. Fonden havde allerede støttet en del tiltag indenfor scenen, eftersom den ny eksperimenterende elektroniske musik og lydkunst havde svært ved at blive anerkendt hos andre fonde og råd. Nu er fonden nedlagt og i Statens Kunstfond er ansøgere sendt videre til Statens Musikråd, der har sendt dem tilbage igen. Og i tilfælde hvor ansøgerens værker blev accepteret som musik, har der til gengæld været uenighed om, om det hørte hjemme hos den rytmiske eller den klassiske musik. Fugl eller fisk Dilemmaet peger på et centralt problem ved definitionen af den elektroniske musik; den falder imellem flere stole, når man skal kategorisere den. Hvis man insisterer på at det er musik og ikke kunst, vil der være protester fra grupperinger på scenen, der arbejder bevidst med en kunstnerisk agenda eller indfaldsvinkel. Omvendt er der mange som vægrer sig ved at kalde deres musik kunst, fordi de føler det bliver for ophøjet og prætentiøst. Hos MIC, dansk Musik Informations Center, hører den elektroniske musik til i den rytmiske afdeling. Her skelner man mellem den elektroniske musik, der hører til i den rytmiske afdeling og den klassiske elektroakustiske musik, der arbejder med partiturer, og har sine rødder i den kunstneriske avantgarde-musik. Der er bare det forhold, at den elektroniske lyttemusik har rødder i begge lejre. Koblingen mellem kunstmusikken og populærmusikken er grundigt behandlet i bogen Filtreringer af Henriette Moos og Henrik Marstal. Her beskrives en spiralformet ping-pong udvikling fra de tidlige avantgardepioneres afsøgninger i kunstmusikken, der har ført til udviklingen af nye teknologier, der igen har givet producere og musikere i begge lejre nye teknikker, som igen har betydet nye retninger og udviklinger indenfor både populærmusikken og kunstmusikken. Slægtskabet mellem de to lejre er et væsentligt og vægtigt argument for at den ny elektroniske musik kommer fra både den klassiske og rytmiske musik. Men den er ikke både - og, den er snarere hverken - eller. Den er noget andet, noget der ikke kan lade sig indfange af de traditionelle begreber og kasser indenfor den danske kulturadministration. På den anden side kan man jo så indvende, at man kun ryger ind i dette dilemma, når man opererer med en bred definition af den elektroniske musik. Der er da helt klart afdelinger indenfor den elektroniske musik, hvor man let vil kunne sige, at dette er mere rytmisk musik, 11

14 1. En flygtig scene i bevægelse eller dette er mere kunst end musik, men hvor går grænserne? Skismaet er ikke kun selvskabt. Det har eksisteret i lang tid indenfor den tvær- eller multimedielle kunst, fordi man ikke har været i stand til at indfange de blendede udtryksformer i kulturministeriets støtteordninger, med Udviklingsfonden som undtagelse. Men i den grad at problemet kan skyldes at definitionen er blevet for bred, er der jo heller ingen ide i kun at operere med alle de små meget smalle genrebetegnelser. Med de mange gråzoner og overlap ryger overblikket fuldstændigt. Den ny kulturstruktur Generelt er der i miljøet en holdning om, at det egentlig ikke er så vigtigt, hvad vi kalder det. De fleste er enige i, at det både kan være musik og kunst, og kunst-begrebet kan nogle gange være så belastet, så hvorfor ikke bare kalde det (elektronisk) musik. Det er jo bare en masse folk, der deler en glæde ved at undersøge og eksperimentere med elektronisk lyd. Det kunne man godt vælge at gøre, og det gør mange også, men problemet kan opstå når man søger om bevillinger hos de store kulturinstitutioner. I skrivende stund er det svært at sige noget om, hvordan det kommer til at se ud fremover. Kulturministeren har iværksat en omfattende omstrukturering af hele kunststøtteområdet. Den ny struktur skal skabe en enkel, dynamisk og langt mere helhedsorienteret kunststøttestruktur for alle kunstformer 3, tilsyneladende også den tværgående. En del af de gamle fonde, råd og udvalg, der håndterede hver sit område bliver nu lagt sammen i det ny Kunstråd, forvaltet af en ny version af Kunststyrelsen, hvor blandt andet MIC og Center for Dansk Billedkunst bliver lagt ind under. Tiden vil vise hvordan det kommer til at spænde af, men noget kunne tyde på, at de folk, der har siddet i disse institutioner har manglet en forståelse af denne musikform, eller i hvert fald ikke har været interesseret i at undersøge den nærmere og sætte sig ind i den, for så havde de vel gjort det tidligere. og underforstået, der ville være kommet flere støttekroner. Der har været, og sandsynligvis vil der altid være, et behov for at udbrede kendskabet til denne type musik, ikke nødvendigvis hos politikere, men hos de embedsmænd og beslutningstagere, der bevilliger penge til kulturen. Den ny elektroniske musik er lige så kvalificeret til at modtage støtte som anden musik og kunst. Det kan være at der tvivl om den elektroniske musiks potentiale og relevans for den generelle musikudvikling. I så fald kan man rette blikket mod nogle af de banebrydende og samtidig kommercielt succesfulde kunstnere som Bjørk og Radiohead, der for længst har integreret Electronica-elementer i deres musik, samt en hel ny generation af rock- og poporkestre og kunstnere der gerne blander udtrykkene på kryds og tværs. Der vil selvfølgelig altid være de meget eksperimenterende og svært tilgængelige udtryksformer, men de skal også plejes, for det er som regel her at den ny grund dyrkes og frøene til morgendagens musik lægges. Udviklingsfonden tilgodeså dette, og derfor håber mange 3 Se pressemeddelelse fra Kulturministeriet på 12

15 1. En flygtig scene i bevægelse elektroniske musikere (og mange andre), at der kommer en afløser for denne fond i den nye struktur. 13

16 2. Musikken, gråzoner og historien 2. Musikken, gråzoner og historien Dette kapitel afgrænser nærmere hvilken musik projektet handler om. Jeg beskriver musikken og ser på de fælles produktionsvilkår, der er for de forskelle undergenrer. Undervejs trækker jeg nogle linjer tilbage i historien til tidligere ideer og bevægelser for at vise, hvilken musikhistorisk arv denne musik i dag hviler på En vigtig kilde til de historiske referencer i dette kapitel er Henriette Moos og Henrik Marstal s Filtreringer, som gennemgår udviklingen indenfor en klassisk musikalsk avantgarde og populærmusikken frem til i dag som en ping-pong bevægelse, der hele tiden udnytter tidens teknologiske nyudviklinger til at flytte musikken nye steder hen, hvilket igen afføder nye teknologiske opfindelser. Det elektroniske eksperiment Projektet handler kort sagt om ny eksperimenterende elektronisk musik, der henvender sig til et lyttende og nysgerrigt publikum, der ikke er bange for at få ørerne udfordret. Komponisterne og musikerne har alle en nysgerrig og eksperimenterende indfaldsvinkel til at skabe musik og udforsker de muligheder for at manipulere og processesere lyde, som laptoppen indeholder. Med denne har de mulighed for at undersøge elementer og parametre i musikken på nye måder. De forsøger, ofte med megen humor, konstant at lave lyde og musik ingen har hørt før og skubbe til vores opfattelse af hvad der er musik. Fællestrækket for musikerne er det elektroniske og fokus på lydene i sig selv. Det er en musik, der formidler en tilstand frem for en fortælling gennem anvendelsen af computeren eller andre elektroniske apparater som instrumenter med en legende og undersøgende holdning til at skabe musik. Der er fokus på selve lytteoplevelsen, at lytteren rent faktisk lytter til musikken, standser op, bliver opmærksom og nysgerrig og draget af, hvad han hører. Støj og Noise Lige siden Luigi Russolo skrev det futuristiske manifest i 1913 har støj og larm været en del af det musikalske materiale, der er blevet undersøgt af de forskellige avantgardebevægelser og elektroakustiske scener. (Moos og Henrik, 2001: 51) Med udviklingen af nye teknologier som spolebåndoptagere og grammofonspillere har komponisterne undersøgt og eksperimenteret med at finde nye klange og ny musik. De væsentligste pejlemærker er først John Cage, der i 1939 komponerer Imaginary Landscape #1, der involverer to grammofoner der afpiller hver sin plade med rent elektronisk frembragte lyde. (Moos og Martal, 2001: 82). I Frankrig eksperimenterer ingeniøren og radioteknikeren Pierre Schaeffer med lyde og lydteknik, og står i spidsen for musique concrète-bevægelsen. De optager konkrete lyde fra omgivelserne, bearbejder dem elektronisk og klipper dem sammen, blandt andet i en slags collageform inspireret af kubismen. Karlheinz Stockhausen var løst tilknyttet Pierre Schaeffers studie, men arbejder fra 1952 i et nyt 14

17 2. Musikken, gråzoner og historien studie i Köln, hvor han grundlægger elektronische Musik-bevægelsen. Til forskel fra musique concrète er Karlheinz Stockhausen kun interesseret i elektronisk frembragte lyde og manipulationer af disse. Tape Music i USA interesserer sig ligesom musique concrète i Frankrig også for konkrete lyde, men også rent elektroniske lyde bliver brugt i deres værker. (Marstal og Moos, 2001: 66ff) Disse tidlige avantgardebevægelser har lagt grunden til blandt mange andre støjmusikken, som dyrker støj som et element i musikken eller som et rendyrket musikalsk udtryk. Lydkilderne kan både være akustiske, konkrete lyde eller rent elektronisk eller digitalt frembragt lyde, der bliver filtreret eller på anden vis forvrænget til støj. Den elektroakustiske slægtning Der er også andre musikalske og kunstneriske udtryk og genrer, der er nært beslægtede med den elektroniske musik. På DIEM, dansk institut for elektroakustisk musik i Århus foregår der eksperimenter og afsøgninger indenfor den elektroakustiske musik. Groft skåret kan man sige, at man her er nødt til at forholde sig til en historisk tradition, man arbejder med partiturer og parametre som harmonik, melodik og især klang. Heroverfor er den ny elektroniske musik der bliver produceret uden for institutionerne fri for en historisk bundethed og man er mere interesseret i at afsøge parametre som energi, groove, sound og tekstur. Klang er stadig et aktuelt parameter, men melodier og harmonier er ofte meget enkle for at give plads til at undersøge de øvrige elementer. Det kan være svært at sætte et endegyldigt skel mellem de to scener, især nu hvor der er sket en gensidig tilnærmelse; Elektroniske musikere er blevet inviteret til at arbejde i DIEMs studier og der er kommet en øget opmærksomhed om historien, især i forbindelse med remix-albummet af den tidlige danske elektroakustiske komponist Else Marie Pade 4, hvor en række yngre elektroniske musikere medvirkede. Den elektroakustiske musik i sin rene eller traditionelle form er afgrænset fra dette projekts definition af elektronisk musik. Men samtidig er der overlappende gråzoneområder, hvor det er relevant at inkludere kunstnere i den elektroniske musikscene. Lydkunst-gråzonen Der er også tætte relationer til den del af lydkunsten der arbejder med elektroniske instrumenter eller digital teknik i deres værker. Her kan det ligeledes være svært at sætte et skel, fordi flere kunstnere agerer på tværs, hvis værker både kan anskues som elektronisk musik og som eksperimenterende lydkunst. Så her er også en gråzone. Man kan sige at i den grad at der er tale om et blend, eller at udtrykket er meget elektronisk eller digitalt baseret, kan lydkunstnere og elektroakustiske komponister ses som en del af den scene, projektet undersøger. 4 Se en anmeldelse af pladen på 15

18 2. Musikken, gråzoner og historien Hvad skal vi kalde musikken? Vi er mennesker og vi kommunikerer, og for at kommunikere har vi brug for et sprog. Genrebetegnelser er sproglige kasser, som vi kan bruge for at være nogenlunde sikre på, at vi forstår hinanden. Kasserne kan være problematiske at anvende omkring en bevægelig og flygtig udtryksform, fordi de fastholder og stivner det, de beskriver, men de er samtidig utrolig praktiske, især hvis man skal formidle denne musik til uindviede personer. Electronica er en meget brugt og stor kasse. Det er i sig selv et meget slagkraftigt navn, som normalt bliver brugt som paraplybetegnelse for et væld af små undergenrer, der oftest kun består af få kunstnere og dækker små nicher på scenen. Et problem ved Electronica-begrebet er, at det i nogle sammenhænge er blevet så bredt, at det også dækker house, techno, trance og dance (hvis man for eksempel går ind i en FONA butik, kan man opleve dette). I de fleste andre sammenhænge skelner man mellem Electronica og den danseorienterede musik. Dette projekt breder sig ud over den rene Electronica, og man kunne derfor overveje at anvende Electronic Listening Music eller den danske version elektronisk lyttemusik, som begge er konkrete og beskrivende. Jeg har valgt at bruge navnet ny elektronisk musik eller bare elektronisk musik. Navnet er ikke en ny opfindelse, da det bliver brugt på lige fod med Electronica, men det dækker bredere. Det er enkelt og ligetil og stadigvæk beskrivende. Så den elektroniske musik i dette projekt dækker altså den brede genre Electronica, den smalle noise-musik samt dele af lydkunsten og den elektroakustiske musik. Den brede fællenævner er, at man afsøger nye musikalske veje og udtryk med elektroniske og digitale værktøjer. Fællestræk på tværs på af subgenrer Det kan være problematisk at give et billede af en samlet scene, med alle de interne forskelle der eksisterer. Derfor er det mere relevant at fokusere på de fælles produktions- og kompositionsprocesser frem for at lede efter et homogent musikalsk udtryk. Scenen dækker altså et bredt musikalsk udtryk, hvor fællesnævneren er eksperimentet, det elektroniske og det digitale. Metoder og æstetikker Metoder og æstetikker dækker de forskellige arbejdsmetoder og processer der er forbundet med skabelsen af den elektroniske musik. Trial and error er et begreb, der dækker en grundlæggende arbejdsmetode på computeren; det at man hele tiden prøver sig frem, og eksperimenterer med en lyd indtil man er tilfreds. Undervejs kan man ligesom i et skriveprogram eller billedbehandlingsprogram fortryde sine handlinger og gå et stykke tilbage i sin proces og fortsætte videre derfra. Når en lyd er fundet kan den klippes op og bearbejdes til rytmer eller fragmenterede melodier, eller den kan vrides og twistes til sære klange. Disse kan man så vælge at loope, at køre i ring. 16

19 2. Musikken, gråzoner og historien Det er i princippet muligt at lægge et uendeligt antal lydstumper og loops oven i hinanden, og der er derfor en kompositionsudfordring i at prøve at begrænse kompleksiteten. Loopteknikken blev i sin tid udviklet af musique concrète komponisten Pierre Schaeffer, og er i dag blevet et standardværktøj i musiksoftware. Glitch er en særlig æstetik eller et metodisk greb man kan anvende når man komponerer, som dog indimellem dukker op som en musikbetegnelse. Glitch betegner en særlig lyd der kommer fra elektronisk eller mekanisk udstyr af en eller anden art, når dette er i stykker eller ikke fungerer som det skal. Glitch er altså en fejllyds-æstetik og metode, der producerer et musikalsk materiale, der består af lyde fra forskellige apparater og computerudstyr, når de fejler eller ikke virker ordentligt. 5 En beslægtet teknik er Skip, hvor man udnytter de lyde en Cd-afspiller afgiver når den skipper eller hakker i numrene. Derved kommer der helt små stykker af musiknumret, nærmest bare et fragment af et anslag til en tone, som man kan optage og anvende, loope, komprimere, forvrænge eller bygge rytmer og klange af. Der er gennem tiden blevet eksperimenteret meget med denne teknik og en af metoderne er at ridse en cd eller på anden måde præparere den, så musikken hakker og springer vilkårligt når den afspilles. Digital processesering Fælles for musikerne er at de arbejder med meget af den samme musiksoftware, for eksempel MAX/MSP, Pro-Tools eller andet, der med filtre og effekter kan manipulere og processere lydfiler på et væld af utænkelige måder. Selv om der er elektroniske og digitale processer involveret i stort set alle typer musikproduktion i dag, så er de hovedsagligt støttefunktioner til den håndspillede musik. I elektronisk musik handler det derimod om hele tiden at udvide lydvokabulariet, at frembringe umulige og utænkelige lyde. Det muliggør den seneste musiksoftware, hvor musikeren kan manipulere med selv de mindste bestanddele i musikken, og herved få en kontrol over materialet, der ikke har været mulig før. Samtidigt opererer nogle musikprogrammer med tilfældigheds- og vilkårlighedsprincipper i processeringen af lydene, hvilket gør det umuligt at forestille sig det endelige resultat når man komponerer. Lydmateriale Den elektroniske musik har ofte en særlig skramlet lo-fi æstetik, hvor man dyrker et specielt musikalsk materiale. Det kan for eksempel være hverdagens fejl-, bip- og kliklyde fra omgivelsernes maskiner eller andet elektronisk udstyr. Dette er især forbundet med glitchteknikken. Lydmaterialet kan også bestå af sinustoner kørt gennem filtre og effekter indtil en tilfredsstillende lyd eller klang er fundet. Mange musikerne indsamler desuden deres lydmateriale ved at optage lyde i omgivelserne omkring dem, som de efterfølgende bearbejder på computeren. Det kan foregå ved hjælp af 5 Se også Kim Cascones atikel om dette emne. 17

20 2. Musikken, gråzoner og historien minidisc, dat eller almindelige kassettebåndoptager. Dette greb har sin oprindelse i musique concrète bevægelsen. Støj er også et væsentligt element i musikken. Dette har i nogle perioder eller hos nogle musikalske bevægelser været forbundet med en kritik af et industrialiseret samfund. I dag er vores del af verden kendetegnet ved at være et mere stille informationssamfund. Den ny elektroniske musik forsøger at tage et musikalsk materiale ind i musikken, der godt nok er støj fra samfundets omgivelser, men det er ikke altid larmende støj, men snarere afdæmpet støj. Således spejler denne type musik omgivelserne i et post-industrielt samfund, og kritikken af samfundet gennem støjelementer i musikken er derved også dæmpet. Som Henrik Marstal skriver i kataloget til Seesound-festivalen: At anvende støj i en musikalsk sammenhæng er ikke længere nødvendigvis udtryk for modstand eller subversion, men snarere for en accept af støj som et ambient lydvilkår i den postmoderne virkelighed (Millroth, Søndergaard, Goetz, Gylling: 2002: 33) Forskellige subgenrer Musikerne på denne scene har vidt forskellige baggrunde. De kommer fra den akademiske elektroakustiske tradition, der er klassisk skolede komponister, billedkunstnere der har fået fingre i en laptop, rock-, punk- og jazzmusikere der har kastet sig over de digitale muligheder, DJ s fra klub- og ravekulturen samt pilfingrede og nørdede ingeniørtyper der programmerer deres egen musiksoftware. Den meget varierende musik og de forskellige subgenrer er udtryk for de forskellige indgangsvinkler og hvordan man arbejder med musikken. Her er en kort beskrivelse af de væsentligste subgenrer. Ambient musikken blev udviklet af Brian Eno fra midten af halvfjerdserne, hvor han udviklede sine tanker omkring musik, som stadig har indflydelse på den elektroniske scene i dag. Det melodiske og rytmiske element er skåret ud af musikken, der svæver af sted på langstrakte udviklinger af enkelte toner og klange. Musikken går i ét med baggrunden og skal flyde sammen med omgivelserne. Ambient musikken handler også om en tilstand i stedet for et fortællende melodisk forløb. Click_n_Cuts er bygget op af små klik eller knas, for eksempel den knasende susen fra en pickup, der kører rundt i slutningen af en Lp-plade eller et elektrisk summende Dzzz! Klikkene er byggesten til fragmenterede beats og melodier. Nogle kunstnere arbejder med et meget minimalistisk udtryk med en begrænset og langsom udvikling i musikken, som kan få den historiske minimalisme indenfor den klassiske musik til at lyde prangende og storladen. Click Hop eller Blip Hop bliver nogle gange brugt som betegnelse, men er ikke så populære navne blandt mange udøvere. 18

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen 8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen Indhold Intro Kend dine besøgende Gør valget simpelt og vind kunder Sådan får du en optimeret kategoriside Eksempler på to gode kategorisider Brug

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4...

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... Page 1 of 1 02-06-2015 From: KFFKP Sekretariat og Presse Sent: 27-05-2015 09:43:21 To: Stine H i S rensen CC:

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Hvordan finder du de bedste højttalere?

Hvordan finder du de bedste højttalere? Hvordan finder du de bedste højttalere? Højttalerens verden er fyldt med tal, men du kan undvære de fleste af dem. Du behøver ikke, at sætte dig ind i det tekniske Den gode nyhed er, at det at købe højttalere

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre) 1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK?

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? INDHOLD REDEGØRELSE FOR HVORDAN VI KAN FORSTÅ DIGITAL MUSIK DISKUSSION AF DE NYE MULIGHEDER FOR DIGITAL DISTRIBUTION AF DIGITAL MUSIK HVILKE PERSPEKTIVER HAR DIGITAL MUSIK

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

GLOBALE KOMPOSITIONER

GLOBALE KOMPOSITIONER www.verdensmusikbanken.dk GOBAE KOMPOSITIONE GOBAE KOMPOSITIONE Musiker og komponist une Thorsteinsson rejste i 2011 rundt i verden i 6 mdr. for at komponere, indspille, og producere musik og musikvideoer

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningen mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Titel på projektet PRINT YOUR LIFE - 3D-printer festival 2013 Beløb, der ansøges om i Ud-over-KANten-puljen

Læs mere

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat!

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! DANSK METAL Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! Er du ophavsmand? Du er ophavsmand, hvis du har ophavsret til et kunstnerisk eller

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Brug computeren som kreativt musikinstrumen

Brug computeren som kreativt musikinstrumen Brug computeren som kreativt musikinstrumen Af Morten Just og Stig Vognæs, University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Komposition af musik er normalt for de få. Men projektet Computeren

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app.

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. En kort intro Version 1.2 22/11/2012 Danske Tegneserieskabere har lavet appen for at give medlemmer og andre en nem adgang til at publicere

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Ansøgningsskema til udviklingspuljen I Il 01 I Il I Il Il 11111 III Il II III Il II 1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Dato 10-03-2015 22:35:19 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (ddffe996-7891,434f-a637-8722ae46a1f2)

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Godset

Rammeaftale om det regionale spillested Godset Rammeaftale om det regionale spillested Godset 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Kolding Kommune og Kulturinstitutionen Godset ved Kolding Kommune. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31.

Læs mere

Open Call 2015. Ansøgningsvejledning

Open Call 2015. Ansøgningsvejledning Open Call 2015 Ansøgningsvejledning OPEN CALL 2015 OPEN CALL 2015 Aarhus 2017 inviterer nye kulturprojekter til at blive en del af programmet et helt år med kulturelle oplevelser! Vi udvikler et program,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune 1. MUSIKTANKEN. 2. Kontaktperson: Karen M.V. Olesen Løkkenvej 436, Stenum 9700 Brønderslev Tlf: 21291588 Email: post@karenmvolesen.dk www.karenmvolesen.dk

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik SPIL DANSK DAGEN Torsdag 30. oktober 2008 Vær med i årets største festdag for dansk musik Spil Dansk Dagen en mangfoldighed af musik over hele landet Dansk musik er mangfoldig og fortjener at blive udforsket

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus

Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus Interview Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus Mød KulturERhvervs medlem, Kim Bisgaard i et interview om hjertebarnet, Godsbanen

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Billedbehandling. Lær de simple værktøjer at kende. Version: August 2012

Billedbehandling. Lær de simple værktøjer at kende. Version: August 2012 Billedbehandling Lær de simple værktøjer at kende Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Dette hæfte...4 Begreber udi billedbehandling...4 Billedstørrelse...4 Sideformat...5 Filformat...5 Hent et billede

Læs mere

SALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011

SALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 Agenda BibZoom.dk strategi Bibzoom.dk 2011 Dialog Vision BibZoom.dk skal bidrage aktivt til at positionere de danske biblioteker som en innovativ, vigtig og serviceorienteret

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere