Re:sounds. Kortlægning af den elektroniske musik i København (og omegn)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Re:sounds. Kortlægning af den elektroniske musik i København (og omegn)"

Transkript

1 Kortlægning af den elektroniske musik i København (og omegn) Rasmus Just Thirslund, Kreativ Producent, vt03 K3, Malmö Högskola Vejledere: Morten Søndergaard og Kristoffer Gansing

2 Indhold ABSTRACT... 1 INTRO... 2 SYFTE PROJEKTETS FORMÅL... 2 AFGRÆNSNING... 3 METODISKE OVERVEJELSER... 5 RAPPORTENS OPBYGNING EN FLYGTIG SCENE I BEVÆGELSE... 7 SCENENS TILSTAND... 7 UNDERGRUND ELLER AVANTGARDE MUSIKKEN, GRÅZONER OG HISTORIEN DET ELEKTRONISKE EKSPERIMENT HVAD SKAL VI KALDE MUSIKKEN? FÆLLESTRÆK PÅ TVÆRS PÅ AF SUBGENRER FORSKELLIGE SUBGENRER HVOR LEVER MUSIKKEN? SPILLESTEDER OG FORENINGER MØDESTEDER UDDANNELSE FORSTÆRKNING AF SCENEN RE:SOUNDS COMMUNITY OG FORMIDLING BEDRE ØKONOMI? ET SAMLENDE AKTIVITETSHUS AFRUNDING LOBBYARBEJDE, FUNDRAISING OG ELEKTRONISK HUS RE:SOUNDS NETVÆRK OG FORMIDLING TIL NYE LYTTERE LITTERATURLISTE BILAG I SPØRGEGUIDE... I BILAG II INTERVIEWPERSONER...V BILAG III OVERSIGT OVER SCENE...VI BILAG IV SKITSE OVER WEBSITE...XVIII

3 Abstract Abstract Re:sounds handler om den ny eksperimenterende elektroniske musik og kulturen der omgiver den. Med fokus på den lokale scene i København og omegn diskuteres en række problematiske produktions- og distributionsmæssige forhold samt den uafklarede status denne type musik har i det etablerede kulturliv. Formålet er at undersøge hvilke muligheder den kreative producent har for at forbedre vilkårene for musikerne og arrangørerne og for at forstærke scenen internt som eksternt. Undervejs er der foretaget en kortlægning af scenens udbud og behovssituation med interviews af centrale aktører på scenen. Der er samtidigt foretaget en omfattende internetresearch for at få et indblik i kulturen og overblik over udbuddet. 1

4 Intro Intro Denne rapport er en del af mit afgangsprojekt som kreativ producent fra Kunst, Kultur og Kommunikation (K3) på Malmö Högskola. Projektet handler om elektronisk lyttemusik, en genre der er vokset frem især de sidste fem år, efterhånden som bærbare computere og digitalt udstyr er faldet i pris og blevet mere udbredt. Musikkens udtryk kan variere meget i de forskellige subgenrer, på trods af en del fælles vilkår og produktionsmetoder. Den elektroniske lyttemusik kan bestå af minimalistiske stille knasende og susende lyde og bittesmå klik der kun næsten danner en hørbar rytme. Det kan være langstrakte lækre og flotte klange uden fornemmelse af en puls, blandet med hverdagslyde fra omgivelserne. Det kan være snublende og fragmenterede rytmer med skarpe smæld eller små klik og uldne basbrag med et rytmeboksinspireret simpelt og naivt beat og det kan være noise-musikken, der dyrker støjen og larmen som et fuldbyrdet musikalsk udtryk. Kun sjældent optræder der vokaler i elektronisk musik, og når det sker, er det ofte som stemmer eller sang, der bliver klippet op og brugt som materiale på lige fod med de øvrige lyde. Syfte Projektets formål Der foregår en progressiv udvikling og radikale eksperimenter med det musikalske materiale og udtryk på den elektroniske musikscene. Dette kan komme til at betyde meget for de fremtidige produktions- og distributionsformer, og er en udvikling, der udfordrer de gældende normer indenfor den såkaldte etablerede musikindustri. Det er da også en scene med en uafklaret status i kulturlivet. Er det undergrund eller avantgarde, er det kunst eller musik, er det rytmisk eller klassisk? Dette er nogle af de spørgsmål som kan udgøre forhindringer for kunstnerne, når de søger om midler hos etablissementet i kulturen. Forhindringer som bunder i mangel på forståelse eller interesse for denne type musik. Det er den kreative producents rolle at løfte denne tendens i musiklivet frem, problematisere de kritiske forhold og undersøge hvordan man kan gøre noget ved situationen. Projektet Re:sounds sigter mod at forstærke scenen indadtil ved at forbedre kontaktfladerne og mulighederne for at bygge netværk for aktørerne. Samtidig skal musikkens position i kulturlivet forstærkes ved at formidle musikken og skabe forståelse for den. Min egen indgang Jeg laver ikke selv elektronisk musik, men har tidligere spillet meget rytmisk musik - rock, soul og funk osv. Eller det vil sige, at jeg har prøvet. - At lave elektronisk musik, altså. På en musique concrète workshop, der blev afholdt på K3, optog vi konkrete lyde fra skolen på en minidisc, som vi bagefter klippede, klistrede og manipulerede med på en computer. Det var en interessant proces, ja, det var faktisk kæmpesjovt. Og resultatet var heller ikke dårligt. Denne 2

5 Intro type musik var ny for mig og meget interessant og dragende, så jeg tænkte, aha, det er dét, mit afgangsprojekt skal handle om. På det tidspunkt var jeg lige startet på Kreativ Producent uddannelsen. Vi havde fået at vide, at det var meget vigtigt, at vi tidligt havde ideer til vores afgangsprojekter, så jeg var jo glad for min nye idé. Siden fik jeg andre fikse ideer, og har ligesom alle andre været igennem projektarbejdets sædvanlige besværlige valg og processer og snørklede usikre stier. Men interessen for den nye elektroniske musik holdt stand og dette projekt er vel nærmest at beskrive som et eksperiment. Jeg har nysgerrigt undersøgt et fænomen, jeg har været fascineret af, men endnu ikke helt begreb eller havde indsigt i. Et fænomen jeg nogle gange blev træt af - indrømmet så skulle der høres noget rock. Indsigten er kommet efterhånden, men der dukker stadig ubetrådt land, endnu-ikke-hørt musik og nye subgenrer frem. Heldigvis. Problemformulering For at kigge nærmere på tendenserne indenfor den elektroniske del af musiklivet, har det været nødvendigt at undersøge forholdene på scenen. Projektet definerer, undersøger og kortlægger derfor den elektroniske musikscene, hovedsagligt i København og til dels i Århus og Malmø. Med kortlægningen og en række interview har jeg forsøgt at få et indblik i en kulturel undergrund og subkultur jeg indtil for nylig ikke kendte meget til. Denne rapport beskriver og analyserer dette felt og diskuterer mulige tiltag, der kan forbedre infrastrukturen og forholdene for de personer, der arbejder med dette ganske smalle kulturelle udtryk. Projektets problemformulering er således: Hvordan kan man forstærke og forbedre infrastrukturen på den elektroniske musikscene i København? Begrebet infrastruktur skal læses som en samlende metafor for forholdene for musikerne og komponisterne. Det dækker kommunikationsveje og -måder, mødesteder og spillesteder, økonomi og støttemuligheder, distributionsveje og kontaktnetværk etc. Afgrænsning Definition af elektronisk musik I kapitel 2, Musikken, gråzoner og historien, bliver den elektroniske musik nærmere afgrænset og defineret, som dette projekt anskuer den. Men allerførst skal en potentiel misforståelse ryddes af vejen; det er ikke den danseorienterede elektroniske musik men den lytte- eller kompositionsorienterede elektroniske musik, det handler om. De danseorienterede genrer Techno, House, Dance og Trance kan have produktionsvilkår til fælles med den elektroniske lyttemusik, men har helt andre formål og intentioner end denne. Man kunne gå meget i detaljer med hvordan lyden rent teknisk bliver bearbejdet i computeren, når der komponeres og spilles, men dette tekniske aspekt er fravalgt, da projektet har et mere 3

6 Intro kulturelt perspektiv; hvem der komponerer og hvilken status musikken har i kulturlivet, er mere relevante spørgsmål til musikscenen for den kreative producent frem for detaljer om de elektroniske manipulationer og digitale processer. Det tekniske er interessant i forhold til, at det er en ny teknologi, der har fordret denne udvikling af musikken, men det er ikke dette projekts formål at beskrive dette. Kortlægning af scenen I projektets kortlægning har jeg været i kontakt med musikere, arrangører, skribenter og forlæggere, der alle er engagerede i aktiviteter i København, Århus eller Malmø. De har givet informationer om hvordan scenen ser ud fra deres position og synspunkt, hvem der laver musikken og deres metoder, hvordan musikken bliver distribueret og formidlet samt netværkene, udbuddet og publikum. Kapitel 3, Hvor lever musikken?, bygger på denne kortlægning. Det er dog ikke sandsynligt, at alt hvad der findes er inkluderet, da det er en musikform og et miljø, der er i konstant bevægelse. Feltet er besværligt at overskue, da der hele tiden ligger nye ting og ulmer, som ikke er kommet frem i lyset endnu. Et overordnet billede Kortlægningen og beskrivelsen af scenen koncentrerer sig ikke om den enkelte kunstner og hans værker, men er en mere overordnet diskussion af de problematiske forhold. Jeg foretager dog en række nedslag, hvor der gås i detaljer med nogle af aktørerne, hvor det er deres aktiviteter som for eksempel arrangører og iværksættere der er relevante, frem for deres virke som musikere. Det er ikke intentionen at remse en masse navne op, men hvis læseren herefter har lyst til at gå på jagt efter musik og flere informationer om kunstnerne, er der referencer i teksten til webprojekter, kunstnere og pladeselskaber, hvor man kan komme videre. Desuden er der en oversigt i bilag III. Lokalperspektivet Projektet arbejder ikke med et internationalt perspektiv, selvom denne type musik ikke er bundet af geografiske eller fysiske lokaliteter. Store dele af musikken bliver spredt over hele verden via Internettet og netværk i de forskellige lande. Det lokale perspektiv er valgt af praktiske grunde, det er muligt at overskue scenen, at møde de involverede personer ansigt til ansigt, have et fælles sprog etc. Det er dog vigtigt at påpege at denne type musik ikke er et lokalt fænomen, men er en del af en global scene. Der er mange levende miljøer indenfor denne scene, specielt i Nordeuropa og skulle man overveje at brede perspektivet ud, er der mange kontakter på den hjemlige scene til kunstnere og pladeselskaber i især Tyskland, Belgien og Holland samt resten af Skandinavien. Med den lokale scene menes således København, men det har også været relevant at undersøge to af de nærliggende større byer, hvor der er mange kontakter til kunstnerne i København. Dette gælder Århus og Malmø. 4

7 Intro Af praktiske grunde og tidsmæssige begrænsninger i projektet er det ikke lykkedes at få dækket alle tre byer ordentligt, da de fleste ressourcer er brugt på København, hvor det meste er med, mens Århus og Malmø er kortlagt via hovedsagelig internetsøgning og s. Disse to byer kan derfor godt kan være mangelfuldt dækket, men er inkluderet for trods alt at give et bredere billede. Det skal dog siges, at det er ikke alle webprojekter, klubber eller andet jeg har medtaget i rapporten, da jeg har været nødt til at selektere i det samlede materiale og foretage nogle nedslag. Metodiske overvejelser Diskussion af forholdene på scenen I kapitel 1, En flygtig scene i bevægelse, beskrives og diskuteres scenens tilstand - de produktionsforhold og vilkår som den elektroniske musik er underlagt. Interviewpersonerne i undersøgelsen har givet informationer om hvilke behov, problemer, holdninger og opfattelser der findes på scenen. Interviewene er desuden blevet suppleret med relevant litteratur og internetsøgning, da meget af musikken findes her (ligesom mange artikler, der vedrører den elektroniske musik er publiceret på nettet). Interviewene er en vigtig kilde i diskussionen og beskrivelsen af scenen, og de ligger bag eller har inspireret mange af synspunkterne i rapporten. Interview Jeg startede med to eksplorative åbne interview, hvor jeg fik anslået mulige temaer at arbejde med. Interviewene var med Thomas Knak - DJ, musiker og producer, og Jakob Weigand Goetz - DJ, komponist, kurator og producent.herefter udledte jeg temaer eller konturer til problemstillinger, som skulle undersøges i den næste runde af undersøgelsen. Jeg udarbejdede en spørgeguide, der var delt op i hovedemner med uddybende underspørgsmål. Emnerne var: personens aktiviteter (komposition, distribution, forlagsvirksomhed, etc.) komponistens baggrund, navne, metoder og ideer der ligger bag hans musik hans forhold til og beskrivelse af scenen hans synspunkter og position i forhold til ophavsrettigheder og den etablerede musikindustri økonomien i hans virksomhed. Det gjorde at samtalen i interviewene kunne springe frit i emnerne, da jeg kunne notere under de relevante emner. Spørgeguiden var meget generel og de fleste spørgsmål var formuleret til en musiker eller arrangør. Derfor var jeg enkelte gange nødt til at korrigere den, når jeg skulle interviewe for eksempel en journalist. 5

8 Intro Gennem mine to indledende interview samt søgning på Internettet fandt jeg frem til en del personer, der er meget aktive på scenen og repræsentative for miljøet, som jeg efterfølgende interviewede. Ofte udfyldte den enkelte person flere forskellige funktioner gennem sine aktiviteter, for eksempel DJ, komponist, musiker, producer, distributør eller arrangør. En liste med en kort præsentation af interviewpersonerne er vedlagt som bilag II. Interviewene blev optaget som støtte for hukommelsen, mens jeg skrev noter undervejs. En praktisk del af dette projekt, som jeg arbejde på tidligt i forløbet, er et designforslag til et web-community, kaldet Re:sounds, som også har givet navn til projektet. Jeg medbragte en oversigt, et flowchart, over websitet til interviewene, og præsenterede dette for interviewpersonerne for at få deres vurdering af det. Forslaget bliver gennemgået i kapitel 4, Forstærkning af scenen. Interviewpersonernes reaktioner på sitet indgår i samme kapitels diskussion af forskellige handlemuligheder for at forbedre vilkårene på den elektroniske musikscene. Rapportens opbygning I kapitel 1, En flygtig scene i bevægelse, beskrives og diskuteres forhold på scenen, der er væsentlige for en forståelse af hvilken position den elektroniske musik har i samfundet og i et kulturpolitisk felt. I kapitel 2, Musikken, gråzoner og historien, får læseren en nærmere beskrivelse og definition af elektronisk musik. Kapitlet kommer også ind på hvilke fællestræk der gør det muligt at tale om en scene, og hvilke af de væsentligste subgenrer og udtryk, der til tider kan gøre det problematisk at snakke om en scene. Undervejs bliver der trukket linjer tilbage i musikhistorien for at vise, hvilken arv musikerne i dag mere eller mindre bevidst trækker på. I kapitel 3, Hvor lever musikken?, skabes et overblik over scenen. Kapitlet handler om hvor man kan opleve musikken, hvilket udbud der findes og hvilke muligheder der er for publikum og arrangører. I kapitel 4, Forstærkning af scenen, bliver trådene samlet. Her bliver samlet op på de problemer projektet har vasket frem. Med afsæt i kortlægningen og undersøgelsen diskuteres en række forskellige handlemuligheder der kan forstærke scenen. Rapporten slutter af med at konkludere på de vigtigste pointer fra diskussionen, og der gives et svar på hvordan man reelt kan forstærke den elektroniske musikscene. Det sker i kapitel 5, Afrunding. 6

9 1. En flygtig scene i bevægelse 1. En flygtig scene i bevægelse Scenens tilstand Hvordan går det egentlig med den elektroniske musik? Et umiddelbart hurtigt svar vil være, at der er en myldrende og skjult underskov af udgivelser, koncerter og festivaler, men der er meget få penge og meget lidt opmærksomhed i medierne. På Internettet trives musikken på forskellige uafhængige forlags pladeselskaber eller kunstneres egne sites. Her er det muligt at downloade, streame eller købe kunstnernes musik hvis man kan finde siderne på nettet altså. Er man interesseret nok skal man nok finde vej gennem internetjunglen, og sidder man fast er der hjælp at hente på de forskellige diskussionsfora. Publikum tæller mellem tohundrede og et par tusinde i København, alt efter hvor smal og eksperimenterende musikken er. Publikum kan bredt beskrives som mellem 18 og 40, med en ung og storby-agtig eller kunstnerisk stil. Mændene er klart i overtal, men der kommer dog også nogle kvinder. Den mere støjende og saboterende del af scenen har knap så mange publikummer som den mere rytmisk og melodisk sammenhængende del af scenen. Man er helt indforstået og afklaret med at denne type elektroniske musik ikke sælger særlig meget. Med meget få undtagelser er man tilfreds med et oplag mellem på nye udgivelser. Så det er ikke for at blive rig, at man bruger sin tid på at nørde med elektroniske og digitale instrumenter. Som regel kan man bare ikke lade være; det er fascinationen af lydene og groovet, der får det til at krible i ørene og fingrene. De fleste aktører og kunstnere er generelt meget aktive og engagerede i deres arbejde for at udbrede og forbedre scenen, men det foregår oftest ved siden af dagjobbet, da der stort set ikke er nogen økonomi i denne type musik. Do It Yourself Disse engagerede personer, som er med til at holde scenen i gang, er som regel både komponister, producere, distributører og formidlere af musik og arrangementer. Der er en stærk Do-It-Yourself (DIY) iværksætterånd på scenen, hvor den samme person eller gruppe opfylder flere eller alle professioner fra planlægning til formidling, og er en slags autonom enhed, der hele tiden udnytter sit netværk og sine kontakter. I ægte DIY-ånd sætter man sig ind i og prøver at beherske alt det tekniske og digitale, programmering mv, der har at gøre med anvendelse af musiksoftware, lydteknik, website, grafik, flyers, trykning af cd-covere, etc. DIY princippet har desuden et kritisk og subversivt perspektiv, idet mange arbejder ud fra en nødvendighed. Når den etablerede musikindustri ikke interesserer sig for det man laver, er man selv nødt til at arbejde for at få det ud i verden. Derfor er der implicit en kritik af musikindustrien, når så meget musik bliver kanaliseret ud via uafhængige netværk og websites. 7

10 1. En flygtig scene i bevægelse Mp3 og KODA I distributionssituationen på internettet kan man samtidigt se tendenser til et ideologisk opgør med de gældende regler for ophavsrettigheder og KODA-reglementer indenfor dele af scenen. Der er kunstnere som enten fravælger at registrere sine værker for at undgå afgifter, når de publiceres, eller ikke er klar over, at der er afleveringspligt på musik. Den ulovlige distribution af musik i mp3-format sker også indenfor andre musikgenrer, men indenfor den elektroniske musik er der langt flere der bruger Internettet til at publicere musikken som mp3-filer, der kan downloades. I mange tilfælde ser kunstneren dette som den eneste mulighed, hvis man ikke er tilknyttet et forlag eller selskab. Der har været meget debat om KODA-regler og ophavsrettigheder, digitale kopier osv. i den senere tid, og KODA har ændret deres lovgivning på nogle punkter for at dæmme op for de mange anarkistiske steder på nettet med filudveksling, hvor kommercielle kunstnere med større oplag går glip af mange indtægter, ligesom også pladebranchen har mistet terræn. Blandt andet har KODA givet kunstnere lov til at have deres egen musik liggende afgiftsfrit på et website, hvis de selv ejer sitet. Det er dog ikke en regel, der er særlig gavnlig for miljøet i den elektroniske musik, da man her gerne vil lægge sin egen musik ud på andres websites uden kommercielle formål. Det er altså sjældent for at tjene penge at man mere eller mindre frit distribuerer musikken. Der er dog også en tendens der går i en anden retning, da der er flere komponister der registrerer sine værker og spiller med. Men situationen er ikke optimal, hverken for kunstnerne eller KODA. Reglerne er til for at beskytte kunstnernes rettigheder og økonomiske interesser, men hvad sker der når disse giver afkald på, eller ikke forventer en særlig stor indtjening, hvilket der er en klar tendens til? Så kan restriktioner af denne type meget hurtige blive en klods om benet for kunstneren. Samtidig står KODA overfor en problematisk situation, hvis de skal lave undtagelser for nogle kunstnere og ikke alle. Hvilke typer musik skal fritages for afgifter og hvilke skal ikke? Og på hvilket grundlag skal det afgøres? En spredt scene Det er efterhånden alment anerkendt, at laptoppen 1 kan være et instrument i sig selv på lige fod med en cello eller synthesizer. Musikeren Jakob Brandt-Pedersen, der er en af de gamle drenge indenfor computermusikscenen, har længe arbejdet frem mod denne udvikling. Han har tidligere været medlem af komponistforeningen SKRÆP og er nu aktiv i Mini-Jacks, et firemands laptop-orkester der jammer live på deres computere. Han er også med i lydkunst-biennalen Ssshhhhh, der har præsenteret eksperimenterende elektronisk musik og lydkunst for københavnerne siden I løbet af halvfemserne har han oplevet at flere og flere mennesker er begyndt at lave elektronisk musik, og at scenen efterhånden har udviklet sig i forskellige 1 I langt de fleste tilfælde anvender musikerne bærbare Mac-computere, der populært bliver kaldet laptop, fordi de i lang tid har været bedst til de krævende processer i lydbehandling på computeren. 8

11 1. En flygtig scene i bevægelse retninger. For ham kom vendepunktet under Kulturby 96. Projekter som lydstudiet under Rådhuspladsen, der nu er lukket, og Lydmuren på P1, der nu er lukket, gjorde det pludseligt klart, at der var mange mennesker i København, der syslede med elektroniske lydeksperimenter af den ene eller den anden art. Under mit interview med ham fortalte han, at der var en del samling på scenen dengang. I dag er der mange flere musikere og der er udviklet mange mere eller mindre små isolerede scener og stilarter. Han tvivlede derfor på, at der er en generel opfattelse af at være en del af en større samlet scene, hvilket de øvrige interview også til dels bekræftede. Der er ikke en generel opfattelse eller følelse af et fællesskab på tværs af alle subgenrerne indenfor den elektroniske musik. Det er mere små miljøer, små netværk der roder med hver sine ting og ideer, som til nød har kontakt med andre grupperinger på scenen. Set i det lys kan det virke konstrueret at tale om en scene. Men selvom man ikke nødvendigvis arbejder med de samme ting i musikken, eller kun har perifert kendskab til hinanden og hvad man laver, så er der alligevel respekt for hinanden i erkendelse af, at man alle opererer i et ingenmandsland, ligegyldigt hvad man kalder sin musik eller kunst. Derfor kan man på et overordnet plan tale om, at der eksisterer et fællesskab. Et fællesskab der angår status og position i kulturlivet, samt kunstnerens metoder og værktøjer når der bliver arbejdet og komponeret på laptoppen. Men da dette fællesskab sandsynligvis ikke er særligt bevidstgjort eller formuleret kan man til en vis grad hævde, at scenen er en kunstig konstruktion der bliver hevet ned over hovedet på disse folk. Findes den i virkeligheden? Ja, selvfølgelig gør den det, der vil bare altid være undtagelser og gråzoner. Der er måske ikke så meget kontakt på tværs af de små miljøer, men når først musikken spiller, er der ikke så stor uenighed om, at man er beslægtede. Undergrund eller avantgarde Den elektroniske musik bliver mere og mere udbredt i disse år, godt nok ikke i P3 eller Voicemålestok, men der kommer dog hele tiden nye lyttere til. En udfordring der møder den nye og interesserede lytter er, at scenen kan virke meget uoverskuelig og nærmest hemmelig, og man skal være en trænet surfer på nettet for at finde informationer og mp3-filer. Jeg har selv nærmet mig scenen som ny lytter i løbet af projektet og gjort mig denne erfaring, men jeg har også mødt opfattelsen andre steder både udenfor scenen og internt, hvor man godt er klar over dette. Det hemmelige og undergrunds-agtige, eller måske snarere det smalle og niche-agtige, er et væsentligt element i musikscenen, også i dens selvopfattelse, som leverer en stor del af scenen dens aura. For eksempel modtog jeg i slutfasen af denne rapport en invitation til en koncert med nogle amerikanske musikere på turne, der skulle foregå i en privat lejlighed 2. Udover at 2 Musikerne var Greg Davis (http://www.autumnrecords.net/) og Keith Fullerton Whitman (http://www.reckankomplex.com/) også kendt som hrvatski. 9

12 1. En flygtig scene i bevægelse dette siger noget om, at elektronisk musik kan nydes uden høje volumenstyrker og at udstyret som regel ikke fylder noget, indikerer det en høj grad af indvielse og undergrund på scenen. Umiddelbart lever musikken i en pulserende underskov fjernt fra massemediernes blik, gemt af vejen i en stille opposition til en etableret og for dem ligegyldig kommerciel musikindustri med fokus på salgstal, hits og bekvemmelig musik. Mange aktører har det fint med denne status, men der findes også folk, der har ønsker at få musikken ud til et større publikum, eller at forbedre vilkårene for at distribuere og formidle musikken og arrangere koncerter. Måske er det i virkeligheden et sundhedstegn? At der produceres store mængder musik af høj kunstnerisk kvalitet, som distribueres via Internettet og gennem netværk herhjemme og i andre lande uden så meget hjælp udefra? Det kan også ses som et tegn på den modstand, musikerne oplever med deres smalle musikgenre, eller den følelse af nødvendighed man arbejder ud fra. Det er en scene, hvor man hele tiden er nødt til at opfinde alting forfra og ikke kan læne sig tilbage og vente på at blive opdaget, hvor man selv må skabe sine chancer. Der er helt klart et formidlings- potentiale her. Som kreativ producent er det relevant at formidle denne musikscene til et bredere publikum. Men samtidig skal man være varsom og passe på ikke at fjerne noget af gennemslagskraften og mystikken. Sagt med andre ord: det hele skal være lidt hemmeligt. Det skal tage lang tid at komme ind i denne kultur, men til gengæld er der værdifuld pay-off i form af indvielse i en scene, der kan virke kultisk og utilnærmelig, men som skaber fascinerende og originale lyde og musik. Men da musikken meget passer sig selv i undergrunden eller i avantgarden alt efter synspunkt kræver dette vedholdenhed og nysgerrighed. Status som Kunst eller Musik? En generel erfaring hos de personer, jeg har interviewet, er, at det er svært for de kommunale og statslige kunst- og kulturfonde at forholde sig til den lytteorienterede elektroniske musik. Dér hvor det er relevant at søge støtte, betragter man en stor del af musikken som amatørmusik, blandt andet fordi det foregår i fritiden, fordi det er smalle udgivelser eller måske simpelthen fordi man ikke kan forholde sig til musikken, måske fordi den er for nørdet og mærkelig? Man kan spørge, om dette svarer til situationen på den elektroniske scene? Man kan sige, at institutionerne her forpasser en chance for at passe deres arbejde og være med til at støtte og formidle den progressive del af musiklivet. Og på den anden side, hvilke krav til blandt andet professionalisme og udtryk ville institutionerne stille, og ville musikerne i den elektroniske musik være klar til at honorere disse? Man kan også spørge sig selv, om ikke scenens selvopfattelse som undergrund, subkultur, avantgarde eller hvilket ord man nu skal bruge om noget, der handler om at være et andet sted end etablissementet vil blive truet. På mange måder er det en klassisk situation. Musikerne mangler penge, de kan ikke leve af deres kunst, og samtidig vil staten og kommunen gerne støtte et aktivt kulturliv, men har ikke uendelige midler, og så går der jo nemt politik i den, når man skal uddele pengene. 10

13 1. En flygtig scene i bevægelse Situationen er altså, at det er svært for arrangørerne og musikerne at få den ønskede økonomiske hjælp til deres aktiviteter. En anden supplerende forklaring, der absolut ikke er fyldestgørende, hænger sammen med, at der er mange, der ikke ved hvor og hvordan man søger om penge, eller ikke orker det, fordi man ikke tror det nytter. En del af de personer der laver den mere smalle elektroniske musik, er bare begejstrede og teknologiglade fyre og er ikke klar over, at de kan søge støtte forskellige steder, eller orker ikke at bruge kræfter på det. Den afviklede Udviklingsfond I Danmark beklager et bredt kunst- og kulturliv, at den nuværende borgerlige regering i efteråret 2001 nedlagde Udviklingsfonden, hvis formål var at støtte den tværkulturelle, tværmedielle og nyskabende kunst. Fonden havde allerede støttet en del tiltag indenfor scenen, eftersom den ny eksperimenterende elektroniske musik og lydkunst havde svært ved at blive anerkendt hos andre fonde og råd. Nu er fonden nedlagt og i Statens Kunstfond er ansøgere sendt videre til Statens Musikråd, der har sendt dem tilbage igen. Og i tilfælde hvor ansøgerens værker blev accepteret som musik, har der til gengæld været uenighed om, om det hørte hjemme hos den rytmiske eller den klassiske musik. Fugl eller fisk Dilemmaet peger på et centralt problem ved definitionen af den elektroniske musik; den falder imellem flere stole, når man skal kategorisere den. Hvis man insisterer på at det er musik og ikke kunst, vil der være protester fra grupperinger på scenen, der arbejder bevidst med en kunstnerisk agenda eller indfaldsvinkel. Omvendt er der mange som vægrer sig ved at kalde deres musik kunst, fordi de føler det bliver for ophøjet og prætentiøst. Hos MIC, dansk Musik Informations Center, hører den elektroniske musik til i den rytmiske afdeling. Her skelner man mellem den elektroniske musik, der hører til i den rytmiske afdeling og den klassiske elektroakustiske musik, der arbejder med partiturer, og har sine rødder i den kunstneriske avantgarde-musik. Der er bare det forhold, at den elektroniske lyttemusik har rødder i begge lejre. Koblingen mellem kunstmusikken og populærmusikken er grundigt behandlet i bogen Filtreringer af Henriette Moos og Henrik Marstal. Her beskrives en spiralformet ping-pong udvikling fra de tidlige avantgardepioneres afsøgninger i kunstmusikken, der har ført til udviklingen af nye teknologier, der igen har givet producere og musikere i begge lejre nye teknikker, som igen har betydet nye retninger og udviklinger indenfor både populærmusikken og kunstmusikken. Slægtskabet mellem de to lejre er et væsentligt og vægtigt argument for at den ny elektroniske musik kommer fra både den klassiske og rytmiske musik. Men den er ikke både - og, den er snarere hverken - eller. Den er noget andet, noget der ikke kan lade sig indfange af de traditionelle begreber og kasser indenfor den danske kulturadministration. På den anden side kan man jo så indvende, at man kun ryger ind i dette dilemma, når man opererer med en bred definition af den elektroniske musik. Der er da helt klart afdelinger indenfor den elektroniske musik, hvor man let vil kunne sige, at dette er mere rytmisk musik, 11

14 1. En flygtig scene i bevægelse eller dette er mere kunst end musik, men hvor går grænserne? Skismaet er ikke kun selvskabt. Det har eksisteret i lang tid indenfor den tvær- eller multimedielle kunst, fordi man ikke har været i stand til at indfange de blendede udtryksformer i kulturministeriets støtteordninger, med Udviklingsfonden som undtagelse. Men i den grad at problemet kan skyldes at definitionen er blevet for bred, er der jo heller ingen ide i kun at operere med alle de små meget smalle genrebetegnelser. Med de mange gråzoner og overlap ryger overblikket fuldstændigt. Den ny kulturstruktur Generelt er der i miljøet en holdning om, at det egentlig ikke er så vigtigt, hvad vi kalder det. De fleste er enige i, at det både kan være musik og kunst, og kunst-begrebet kan nogle gange være så belastet, så hvorfor ikke bare kalde det (elektronisk) musik. Det er jo bare en masse folk, der deler en glæde ved at undersøge og eksperimentere med elektronisk lyd. Det kunne man godt vælge at gøre, og det gør mange også, men problemet kan opstå når man søger om bevillinger hos de store kulturinstitutioner. I skrivende stund er det svært at sige noget om, hvordan det kommer til at se ud fremover. Kulturministeren har iværksat en omfattende omstrukturering af hele kunststøtteområdet. Den ny struktur skal skabe en enkel, dynamisk og langt mere helhedsorienteret kunststøttestruktur for alle kunstformer 3, tilsyneladende også den tværgående. En del af de gamle fonde, råd og udvalg, der håndterede hver sit område bliver nu lagt sammen i det ny Kunstråd, forvaltet af en ny version af Kunststyrelsen, hvor blandt andet MIC og Center for Dansk Billedkunst bliver lagt ind under. Tiden vil vise hvordan det kommer til at spænde af, men noget kunne tyde på, at de folk, der har siddet i disse institutioner har manglet en forståelse af denne musikform, eller i hvert fald ikke har været interesseret i at undersøge den nærmere og sætte sig ind i den, for så havde de vel gjort det tidligere. og underforstået, der ville være kommet flere støttekroner. Der har været, og sandsynligvis vil der altid være, et behov for at udbrede kendskabet til denne type musik, ikke nødvendigvis hos politikere, men hos de embedsmænd og beslutningstagere, der bevilliger penge til kulturen. Den ny elektroniske musik er lige så kvalificeret til at modtage støtte som anden musik og kunst. Det kan være at der tvivl om den elektroniske musiks potentiale og relevans for den generelle musikudvikling. I så fald kan man rette blikket mod nogle af de banebrydende og samtidig kommercielt succesfulde kunstnere som Bjørk og Radiohead, der for længst har integreret Electronica-elementer i deres musik, samt en hel ny generation af rock- og poporkestre og kunstnere der gerne blander udtrykkene på kryds og tværs. Der vil selvfølgelig altid være de meget eksperimenterende og svært tilgængelige udtryksformer, men de skal også plejes, for det er som regel her at den ny grund dyrkes og frøene til morgendagens musik lægges. Udviklingsfonden tilgodeså dette, og derfor håber mange 3 Se pressemeddelelse fra Kulturministeriet på 12

15 1. En flygtig scene i bevægelse elektroniske musikere (og mange andre), at der kommer en afløser for denne fond i den nye struktur. 13

16 2. Musikken, gråzoner og historien 2. Musikken, gråzoner og historien Dette kapitel afgrænser nærmere hvilken musik projektet handler om. Jeg beskriver musikken og ser på de fælles produktionsvilkår, der er for de forskelle undergenrer. Undervejs trækker jeg nogle linjer tilbage i historien til tidligere ideer og bevægelser for at vise, hvilken musikhistorisk arv denne musik i dag hviler på En vigtig kilde til de historiske referencer i dette kapitel er Henriette Moos og Henrik Marstal s Filtreringer, som gennemgår udviklingen indenfor en klassisk musikalsk avantgarde og populærmusikken frem til i dag som en ping-pong bevægelse, der hele tiden udnytter tidens teknologiske nyudviklinger til at flytte musikken nye steder hen, hvilket igen afføder nye teknologiske opfindelser. Det elektroniske eksperiment Projektet handler kort sagt om ny eksperimenterende elektronisk musik, der henvender sig til et lyttende og nysgerrigt publikum, der ikke er bange for at få ørerne udfordret. Komponisterne og musikerne har alle en nysgerrig og eksperimenterende indfaldsvinkel til at skabe musik og udforsker de muligheder for at manipulere og processesere lyde, som laptoppen indeholder. Med denne har de mulighed for at undersøge elementer og parametre i musikken på nye måder. De forsøger, ofte med megen humor, konstant at lave lyde og musik ingen har hørt før og skubbe til vores opfattelse af hvad der er musik. Fællestrækket for musikerne er det elektroniske og fokus på lydene i sig selv. Det er en musik, der formidler en tilstand frem for en fortælling gennem anvendelsen af computeren eller andre elektroniske apparater som instrumenter med en legende og undersøgende holdning til at skabe musik. Der er fokus på selve lytteoplevelsen, at lytteren rent faktisk lytter til musikken, standser op, bliver opmærksom og nysgerrig og draget af, hvad han hører. Støj og Noise Lige siden Luigi Russolo skrev det futuristiske manifest i 1913 har støj og larm været en del af det musikalske materiale, der er blevet undersøgt af de forskellige avantgardebevægelser og elektroakustiske scener. (Moos og Henrik, 2001: 51) Med udviklingen af nye teknologier som spolebåndoptagere og grammofonspillere har komponisterne undersøgt og eksperimenteret med at finde nye klange og ny musik. De væsentligste pejlemærker er først John Cage, der i 1939 komponerer Imaginary Landscape #1, der involverer to grammofoner der afpiller hver sin plade med rent elektronisk frembragte lyde. (Moos og Martal, 2001: 82). I Frankrig eksperimenterer ingeniøren og radioteknikeren Pierre Schaeffer med lyde og lydteknik, og står i spidsen for musique concrète-bevægelsen. De optager konkrete lyde fra omgivelserne, bearbejder dem elektronisk og klipper dem sammen, blandt andet i en slags collageform inspireret af kubismen. Karlheinz Stockhausen var løst tilknyttet Pierre Schaeffers studie, men arbejder fra 1952 i et nyt 14

17 2. Musikken, gråzoner og historien studie i Köln, hvor han grundlægger elektronische Musik-bevægelsen. Til forskel fra musique concrète er Karlheinz Stockhausen kun interesseret i elektronisk frembragte lyde og manipulationer af disse. Tape Music i USA interesserer sig ligesom musique concrète i Frankrig også for konkrete lyde, men også rent elektroniske lyde bliver brugt i deres værker. (Marstal og Moos, 2001: 66ff) Disse tidlige avantgardebevægelser har lagt grunden til blandt mange andre støjmusikken, som dyrker støj som et element i musikken eller som et rendyrket musikalsk udtryk. Lydkilderne kan både være akustiske, konkrete lyde eller rent elektronisk eller digitalt frembragt lyde, der bliver filtreret eller på anden vis forvrænget til støj. Den elektroakustiske slægtning Der er også andre musikalske og kunstneriske udtryk og genrer, der er nært beslægtede med den elektroniske musik. På DIEM, dansk institut for elektroakustisk musik i Århus foregår der eksperimenter og afsøgninger indenfor den elektroakustiske musik. Groft skåret kan man sige, at man her er nødt til at forholde sig til en historisk tradition, man arbejder med partiturer og parametre som harmonik, melodik og især klang. Heroverfor er den ny elektroniske musik der bliver produceret uden for institutionerne fri for en historisk bundethed og man er mere interesseret i at afsøge parametre som energi, groove, sound og tekstur. Klang er stadig et aktuelt parameter, men melodier og harmonier er ofte meget enkle for at give plads til at undersøge de øvrige elementer. Det kan være svært at sætte et endegyldigt skel mellem de to scener, især nu hvor der er sket en gensidig tilnærmelse; Elektroniske musikere er blevet inviteret til at arbejde i DIEMs studier og der er kommet en øget opmærksomhed om historien, især i forbindelse med remix-albummet af den tidlige danske elektroakustiske komponist Else Marie Pade 4, hvor en række yngre elektroniske musikere medvirkede. Den elektroakustiske musik i sin rene eller traditionelle form er afgrænset fra dette projekts definition af elektronisk musik. Men samtidig er der overlappende gråzoneområder, hvor det er relevant at inkludere kunstnere i den elektroniske musikscene. Lydkunst-gråzonen Der er også tætte relationer til den del af lydkunsten der arbejder med elektroniske instrumenter eller digital teknik i deres værker. Her kan det ligeledes være svært at sætte et skel, fordi flere kunstnere agerer på tværs, hvis værker både kan anskues som elektronisk musik og som eksperimenterende lydkunst. Så her er også en gråzone. Man kan sige at i den grad at der er tale om et blend, eller at udtrykket er meget elektronisk eller digitalt baseret, kan lydkunstnere og elektroakustiske komponister ses som en del af den scene, projektet undersøger. 4 Se en anmeldelse af pladen på 15

18 2. Musikken, gråzoner og historien Hvad skal vi kalde musikken? Vi er mennesker og vi kommunikerer, og for at kommunikere har vi brug for et sprog. Genrebetegnelser er sproglige kasser, som vi kan bruge for at være nogenlunde sikre på, at vi forstår hinanden. Kasserne kan være problematiske at anvende omkring en bevægelig og flygtig udtryksform, fordi de fastholder og stivner det, de beskriver, men de er samtidig utrolig praktiske, især hvis man skal formidle denne musik til uindviede personer. Electronica er en meget brugt og stor kasse. Det er i sig selv et meget slagkraftigt navn, som normalt bliver brugt som paraplybetegnelse for et væld af små undergenrer, der oftest kun består af få kunstnere og dækker små nicher på scenen. Et problem ved Electronica-begrebet er, at det i nogle sammenhænge er blevet så bredt, at det også dækker house, techno, trance og dance (hvis man for eksempel går ind i en FONA butik, kan man opleve dette). I de fleste andre sammenhænge skelner man mellem Electronica og den danseorienterede musik. Dette projekt breder sig ud over den rene Electronica, og man kunne derfor overveje at anvende Electronic Listening Music eller den danske version elektronisk lyttemusik, som begge er konkrete og beskrivende. Jeg har valgt at bruge navnet ny elektronisk musik eller bare elektronisk musik. Navnet er ikke en ny opfindelse, da det bliver brugt på lige fod med Electronica, men det dækker bredere. Det er enkelt og ligetil og stadigvæk beskrivende. Så den elektroniske musik i dette projekt dækker altså den brede genre Electronica, den smalle noise-musik samt dele af lydkunsten og den elektroakustiske musik. Den brede fællenævner er, at man afsøger nye musikalske veje og udtryk med elektroniske og digitale værktøjer. Fællestræk på tværs på af subgenrer Det kan være problematisk at give et billede af en samlet scene, med alle de interne forskelle der eksisterer. Derfor er det mere relevant at fokusere på de fælles produktions- og kompositionsprocesser frem for at lede efter et homogent musikalsk udtryk. Scenen dækker altså et bredt musikalsk udtryk, hvor fællesnævneren er eksperimentet, det elektroniske og det digitale. Metoder og æstetikker Metoder og æstetikker dækker de forskellige arbejdsmetoder og processer der er forbundet med skabelsen af den elektroniske musik. Trial and error er et begreb, der dækker en grundlæggende arbejdsmetode på computeren; det at man hele tiden prøver sig frem, og eksperimenterer med en lyd indtil man er tilfreds. Undervejs kan man ligesom i et skriveprogram eller billedbehandlingsprogram fortryde sine handlinger og gå et stykke tilbage i sin proces og fortsætte videre derfra. Når en lyd er fundet kan den klippes op og bearbejdes til rytmer eller fragmenterede melodier, eller den kan vrides og twistes til sære klange. Disse kan man så vælge at loope, at køre i ring. 16

19 2. Musikken, gråzoner og historien Det er i princippet muligt at lægge et uendeligt antal lydstumper og loops oven i hinanden, og der er derfor en kompositionsudfordring i at prøve at begrænse kompleksiteten. Loopteknikken blev i sin tid udviklet af musique concrète komponisten Pierre Schaeffer, og er i dag blevet et standardværktøj i musiksoftware. Glitch er en særlig æstetik eller et metodisk greb man kan anvende når man komponerer, som dog indimellem dukker op som en musikbetegnelse. Glitch betegner en særlig lyd der kommer fra elektronisk eller mekanisk udstyr af en eller anden art, når dette er i stykker eller ikke fungerer som det skal. Glitch er altså en fejllyds-æstetik og metode, der producerer et musikalsk materiale, der består af lyde fra forskellige apparater og computerudstyr, når de fejler eller ikke virker ordentligt. 5 En beslægtet teknik er Skip, hvor man udnytter de lyde en Cd-afspiller afgiver når den skipper eller hakker i numrene. Derved kommer der helt små stykker af musiknumret, nærmest bare et fragment af et anslag til en tone, som man kan optage og anvende, loope, komprimere, forvrænge eller bygge rytmer og klange af. Der er gennem tiden blevet eksperimenteret meget med denne teknik og en af metoderne er at ridse en cd eller på anden måde præparere den, så musikken hakker og springer vilkårligt når den afspilles. Digital processesering Fælles for musikerne er at de arbejder med meget af den samme musiksoftware, for eksempel MAX/MSP, Pro-Tools eller andet, der med filtre og effekter kan manipulere og processere lydfiler på et væld af utænkelige måder. Selv om der er elektroniske og digitale processer involveret i stort set alle typer musikproduktion i dag, så er de hovedsagligt støttefunktioner til den håndspillede musik. I elektronisk musik handler det derimod om hele tiden at udvide lydvokabulariet, at frembringe umulige og utænkelige lyde. Det muliggør den seneste musiksoftware, hvor musikeren kan manipulere med selv de mindste bestanddele i musikken, og herved få en kontrol over materialet, der ikke har været mulig før. Samtidigt opererer nogle musikprogrammer med tilfældigheds- og vilkårlighedsprincipper i processeringen af lydene, hvilket gør det umuligt at forestille sig det endelige resultat når man komponerer. Lydmateriale Den elektroniske musik har ofte en særlig skramlet lo-fi æstetik, hvor man dyrker et specielt musikalsk materiale. Det kan for eksempel være hverdagens fejl-, bip- og kliklyde fra omgivelsernes maskiner eller andet elektronisk udstyr. Dette er især forbundet med glitchteknikken. Lydmaterialet kan også bestå af sinustoner kørt gennem filtre og effekter indtil en tilfredsstillende lyd eller klang er fundet. Mange musikerne indsamler desuden deres lydmateriale ved at optage lyde i omgivelserne omkring dem, som de efterfølgende bearbejder på computeren. Det kan foregå ved hjælp af 5 Se også Kim Cascones atikel om dette emne. 17

20 2. Musikken, gråzoner og historien minidisc, dat eller almindelige kassettebåndoptager. Dette greb har sin oprindelse i musique concrète bevægelsen. Støj er også et væsentligt element i musikken. Dette har i nogle perioder eller hos nogle musikalske bevægelser været forbundet med en kritik af et industrialiseret samfund. I dag er vores del af verden kendetegnet ved at være et mere stille informationssamfund. Den ny elektroniske musik forsøger at tage et musikalsk materiale ind i musikken, der godt nok er støj fra samfundets omgivelser, men det er ikke altid larmende støj, men snarere afdæmpet støj. Således spejler denne type musik omgivelserne i et post-industrielt samfund, og kritikken af samfundet gennem støjelementer i musikken er derved også dæmpet. Som Henrik Marstal skriver i kataloget til Seesound-festivalen: At anvende støj i en musikalsk sammenhæng er ikke længere nødvendigvis udtryk for modstand eller subversion, men snarere for en accept af støj som et ambient lydvilkår i den postmoderne virkelighed (Millroth, Søndergaard, Goetz, Gylling: 2002: 33) Forskellige subgenrer Musikerne på denne scene har vidt forskellige baggrunde. De kommer fra den akademiske elektroakustiske tradition, der er klassisk skolede komponister, billedkunstnere der har fået fingre i en laptop, rock-, punk- og jazzmusikere der har kastet sig over de digitale muligheder, DJ s fra klub- og ravekulturen samt pilfingrede og nørdede ingeniørtyper der programmerer deres egen musiksoftware. Den meget varierende musik og de forskellige subgenrer er udtryk for de forskellige indgangsvinkler og hvordan man arbejder med musikken. Her er en kort beskrivelse af de væsentligste subgenrer. Ambient musikken blev udviklet af Brian Eno fra midten af halvfjerdserne, hvor han udviklede sine tanker omkring musik, som stadig har indflydelse på den elektroniske scene i dag. Det melodiske og rytmiske element er skåret ud af musikken, der svæver af sted på langstrakte udviklinger af enkelte toner og klange. Musikken går i ét med baggrunden og skal flyde sammen med omgivelserne. Ambient musikken handler også om en tilstand i stedet for et fortællende melodisk forløb. Click_n_Cuts er bygget op af små klik eller knas, for eksempel den knasende susen fra en pickup, der kører rundt i slutningen af en Lp-plade eller et elektrisk summende Dzzz! Klikkene er byggesten til fragmenterede beats og melodier. Nogle kunstnere arbejder med et meget minimalistisk udtryk med en begrænset og langsom udvikling i musikken, som kan få den historiske minimalisme indenfor den klassiske musik til at lyde prangende og storladen. Click Hop eller Blip Hop bliver nogle gange brugt som betegnelse, men er ikke så populære navne blandt mange udøvere. 18

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Undersøgelse af den elektroniske musik i Danmark. Debatsession 1. Præsentation af de første resultater & stikordsreferat af de 5 gruppediskussioner

Undersøgelse af den elektroniske musik i Danmark. Debatsession 1. Præsentation af de første resultater & stikordsreferat af de 5 gruppediskussioner Undersøgelse af den elektroniske musik i Danmark Debatsession 1 Præsentation af de første resultater & stikordsreferat af de 5 gruppediskussioner Ingeborg Okkels, Oplægsholder og undersøgelsesansvarlig

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Undersøgelse af den elektroniske musik i Danmark. Debatsession 2. Resumé af spørgeskemaundersøgelsen & Stikordsreferat af Debatsession #1 og #2

Undersøgelse af den elektroniske musik i Danmark. Debatsession 2. Resumé af spørgeskemaundersøgelsen & Stikordsreferat af Debatsession #1 og #2 Undersøgelse af den elektroniske musik i Danmark Debatsession 2 Resumé af spørgeskemaundersøgelsen & Stikordsreferat af Debatsession #1 og #2 Ingeborg Okkels, Oplægsholder og undersøgelsesansvarlig Undersøgelse

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik

Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Stravinsky (1882-1971) påbegyndte operaen Nattergalen efter H.C. Andersens eventyr i 1908. Arbejdet blev

Læs mere

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Gary Rebholz Du har sikkert allerede ved, at Sound Forge Pro software kan bruges til en imponerende række af audio opgaver. Alt fra

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 Musikskole 2010-2011 Vi byder endnu engang alle hjertelig velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker.

Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker. Bilag 8 Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker. 1. Aarhus fremlægger output fra rum 1 med udgangspunkt

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

NYE TONER KULTURMINISTERIETS MUSIKHANDLINGSPLAN Vision

NYE TONER KULTURMINISTERIETS MUSIKHANDLINGSPLAN Vision MUSIKHANDLINGSPLAN 2008-2011 MAJ 2008 NYE TONER KULTURMINISTERIETS MUSIKHANDLINGSPLAN 2008-2011 Vision Dansk musik skal udfolde sit fulde potentiale. Både nationalt og internationalt. Kulturministeriets

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Vordingborg Kommune Att: Udvalget for Kultur & Fritid Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg. Vordingborg den 13. febr. 14

Vordingborg Kommune Att: Udvalget for Kultur & Fritid Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg. Vordingborg den 13. febr. 14 Vordingborg Kommune Att: Udvalget for Kultur & Fritid Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Vordingborg den 13. febr. 14 Ansøgning om tilskud til FORTÆLLEFEST på 30.000,00 Vordingborg Fortællekreds og STARS

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København 34 Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København Når hjælperen bliver en ven Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Side 1/5 Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Her kan du at lave en sjov aktivitet med eleverne, der involverer musik og lyrik. I kan se og høre en fed rap med Per Vers og DR s børnekor om forskellen

Læs mere

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Remix Shock The Monkey Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Analyse af originalen Peter Gabriel: Shock the Monkey + tre remix Vi brugte to moduler men kunne nok godt ha brugt lidt

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

Erfaringsopsamling Børnekulturugen 2013

Erfaringsopsamling Børnekulturugen 2013 Erfaringsopsamling Børnekulturugen 2013 2013 Indhold Erfaringsopsamlingens ramme 1 Om erfaringsopsamlingen, formål og temaet Fotodokumentation m.m. i forhold til de tre mål 2 At skabe og styrke samarbejde

Læs mere

http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekoekkenet...

http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekoekkenet... Publiceret på KUNSTEN.NU d. 29. november 2011. http://www.kunsten.nu/artikler /artikel.php?samtalekoekkenet+forum+for+performativ+kunst Frans Jacobi: Silent Stand. Performance fra 5. Samtalekøkken, 2011.

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Læseplan for valgfaget musik

Læseplan for valgfaget musik Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Frivillig ledelse. Baggrund. info@lindholm.com www.lindholm.com 1. Rotary lørdag d. 28 april 2012. Mads Lindholm, cand. psych.

Frivillig ledelse. Baggrund. info@lindholm.com www.lindholm.com 1. Rotary lørdag d. 28 april 2012. Mads Lindholm, cand. psych. Frivillig ledelse Rotary lørdag d. 28 april 2012 Baggrund Mads Lindholm, cand. psych., HD(O) Frivillig leder frivillig ledelse er anderledes Undersøgelse blandt frivillige ledere 1 Agenda Præsentation

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Pelle Krøgholt. Mød manden bag Ikea-funk, rave-electronica og click-hop og datamusik på internet

Pelle Krøgholt. Mød manden bag Ikea-funk, rave-electronica og click-hop og datamusik på internet Pelle Krøgholt. Mød manden bag Ikea-funk, rave-electronica og click-hop og datamusik på internet Af Torben Sangild Den unge generation sidder ikke og tænker "skal computermusikken eksistere eller ej?"

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

DANMARK SOM NORDENS FØRENDE KONCERTAKTØR

DANMARK SOM NORDENS FØRENDE KONCERTAKTØR FØRENDE KONCERTAKTØR HANDLINGSPLAN HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? III. IV. VISION: DANMARK SOM NORDENS DEN BRÆNDENDE PLATFORM V. SEND FLERE PENGE! HANDLINGSPLAN

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013.

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. Fora - læring og kreativitet i fællesskab, 2014 Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. På landsmødet i maj 2014 stemte de delegerede ja

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019

VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019 VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019 Samtidig med, at en ny aftale med Aalborg Kommune træder i kraft pr. 1.1.2016, sker der væsentlige ændringer på Det Hem lige Teater. Teatrets grundlægger og mangeårige kunstneriske

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Intro, Tysklands Største Musikmagasin, Hylder Dansk Kunst, Musik og Mode i September-Udgaven

Intro, Tysklands Største Musikmagasin, Hylder Dansk Kunst, Musik og Mode i September-Udgaven Dette indhold er fra websitet MXD.dk. http://mxd.dk//arkiv/2016/intro-tysklands-stoerste-musikmagasin-hylder-dansk-kunst-musikog-mode-i-september-udgaven/ Intro, Tysklands Største Musikmagasin, Hylder

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Nichlas Weber Fenst IT & Kommunikation Eksamensprojekt Kursist: 41034

Nichlas Weber Fenst IT & Kommunikation Eksamensprojekt Kursist: 41034 Opgave 3: Kultur- og/eller samfundsfaglig formidling. Distortion Kampagne: Projektet kan omhandle oplysning og/eller promovering af kultur- eller Samfundsvidenskabelige forhold, i bred forstand. Der kan

Læs mere