ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den SWD(2012) 65 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer for så vidt angår markedsføring af bærbare cadmiumholdige batterier og akkumulatorer, der er beregnet til anvendelse i batteridrevet håndværktøj {COM(2012) 136 final} {SWD(2012) 66 final}

2 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer for så vidt angår markedsføring af bærbare cadmiumholdige batterier og akkumulatorer, der er beregnet til anvendelse i batteridrevet håndværktøj 1. PROBLEMFORMULERING I problemformuleringen er den politiske og juridiske kontekst vigtig. Batteridirektivet 1 har til formål at gøre anvendelsen af batterier og akkumulatorer og den virksomhed, som udøves af de aktører, der er involveret i deres livscyklus, mindre skadelig for miljøet. Det fastsætter specifikke regler for markedsføring af batterier og akkumulatorer på EU-markedet og indsamlingen, behandlingen, genvindingen og bortskaffelsen af udtjente batterier og akkumulatorer, der indeholder cadmium, kviksølv og bly 2. Bekymringer over cadmiums toksicitet overbeviste Europa-Parlamentet og Rådet om at begrænse anvendelsen af cadmium i bærbare batterier til 0,002 vægtprocent cadmium, selv om denne begrænsning ikke var medtaget i Kommissionens forslag. Kommissionen blev bedt om at tage undtagelsen i forhold til batteridrevet håndværktøj op til revision og fremlægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest 26. september 2010, "om nødvendigt med relevante forslag, med henblik på at forbyde cadmium i (bærbare) batterier og akkumulatorer" (artikel 4, stk. 4, i direktivet, vores fremhævelse). Denne undtagelse blev medtaget i direktivet ved dets vedtagelse, da der var tvivl om, hvorvidt der allerede fandtes tekniske substitutter for denne anvendelse. I henhold til artikel 4, stk. 4, skal Kommissionen ikke revurdere undtagelser, der gælder for a) og b) 3. Det blev påvist, at der sættes spørgsmålstegn ved, om der er levedygtige substitutter for nødbelysning af sikkerhedshensyn, og der er ikke fundet nogen levedygtige substitutter for medicinsk udstyr 4. Omfanget af denne konsekvensanalyse er derfor udelukkende begrænset til en revision af artikel 4, stk. 3, litra c), i batteridirektivet. Omkostningerne og fordelene ved at begrænse generel anvendelse af cadmium vil derfor ikke blive berørt, og konsekvenserne ved en mere Direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og om ophævelse af direktiv 91/157/EØF (EUT L 266 af , s. 1). I dette resumé anvendes udtrykket "batterier" for både batterier og akkumulatorer. a) nød- og alarmsystemer, herunder nødbelysning; b) medicinsk udstyr. DA 2 DA

3 omfattende politisk beslutning om et generelt forbud mod at anvende cadmium i bærbare batterier og akkumulatorer vil heller ikke blive analyseret. De nyeste undersøgelser beviser, at egnede substitutter kan købes på markedet og allerede bruges i vidt omfang til batterier i batteridrevet håndværktøj. Faktisk oplevede EU-markedet for batteridrevet håndværktøj i 2010 et salg på 3,2 milliarder EU, og andelen (anført efter værdien af det solgte værktøj) af nikkelcadmium (NiCd)-, nikkelmetalhydrid (NiMH)- og lithiumion (Li-ion)-teknologier var som følger: Batteridrevet håndværktøj med NiCd: 34 % Batteridrevet håndværktøj med NiMH: 6 % Batteridrevet håndværktøj med Li-ion: 60 %. Det er en naturlig tendens for salget af disse alternative batteriteknologier, der anvendes i batteridrevet håndværktøj, at NiCD-batterier til stadighed erstattes af NiMH- og Li-ionteknologier. Det skønnes, at det samlede marked for batteridrevet håndværktøj i EU vil vokse 5 % om året mellem 2010 og Markedsandelen for bærbare NiCd-batterier forventes at falde med 50 % mellem 2008 og 2020, hvilket medfører et naturligt årligt fald i NiCdbatterier på 5 %. Det forventes, at de ovenstående tendenser for det samlede marked for batteridrevet håndværktøj vil fortsætte. Spørgsmålet er nu, om en fjernelse af undtagelsen kan retfærdiggøres på grundlag af de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser. 2. MÅLSÆTNINGER Den generelle målsætning er at medvirke til at opfylde batteridirektivets målsætninger, især artikel 4, stk. 1, nemlig udviklingen og markedsføringen af batterier, som indeholder mindre mængder af farlige stoffer, eller som indeholder mindre mængder af forurenende stoffer, især cadmiumsubstitutter. De specifikke målsætninger er: Specifik målsætning nr. 1: at minimere de miljømæssige konsekvenser af bærbare batterier, der er beregnet til anvendelse i batteridrevet håndværktøj Specifik målsætning nr. 2: at minimere de økonomiske omkostninger for brugere af batteridrevet håndværktøj, blandt andet ved at sikre at teknisk mulige løsninger kan købes. De operationelle målsætninger er: at reducere indførelsen af cadmium i den europæiske økonomi som følge af anvendelsen af bærbare batterier i batteridrevet håndværktøj at reducere de cadmiumudledninger i EU, som er forbundet med anvendelsen af bærbare batterier i batteridrevet håndværktøj 4 Udvidet konsekvensanalyse udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene inden for rammerne af udarbejdelsen af batteridirektivet (2006/66/EF), [KOM(2003)723 endelig], se s. 27 og bilag V. DA 3 DA

4 at reducere de overordnede miljømæssige konsekvenser i EU, som er forbundet med anvendelsen af bærbare batterier i batteridrevet håndværktøj. 3. LØSNINGSFORSLAG Den første mulige løsning ("referenceløsningen") består i at bevare den nuværende lovgivning (batteridirektivet), som den er. Dette betyder i al sin væsentlighed, at cadmiumholdige batterier, der er beregnet til anvendelse i batteridrevet håndværktøj, stadig ville blive leveret til forbrugere og professionelle brugere, men at disse i stigende grad erstattes af de eksisterende alternativer, nemlig nikkelmetalhydrid (NiMH)- og lithiumion (Li-ion)-værktøjer og -batteripakker. Den anden løsning (løsning 2: "øjeblikkelig ophævelse af undtagelsen i 2013") består i øjeblikkeligt (i 2013) at ophæve den gældende undtagelse og dermed begrænse anvendelsen af cadmium i bærbare batterier til batteridrevet håndværktøj til højst 0,002 vægtprocent. Sammenlignet med løsning 1 vil cadmiumbatterierne, der er beregnet til anvendelse i batteridrevet håndværktøj, blive erstattet med Li-ion- og NiMH-batterier fra 2013 i henhold til løsning 2. I løbet af perioden og sammenlignet med løsning 1: vil den samlede mængde af Li-ionbatteripakker, der er beregnet til anvendelse i batteridrevet håndværktøj, og som markedsføres på EU-markedet, stige fra 610,70 millioner enheder (løsning 1) til 696,79 enheder, hvilket svarer til en stigning på 14 %; vil den samlede mængde af NiMH-batteripakker, der er beregnet til anvendelse i batteridrevet håndværktøj, stige fra 157,45 millioner batteripakkeenheder (løsning 1) til 178,97 millioner enheder, hvilket svarer til en stigning på 13,6 %; vil 107,61 millioner cadmiumbatterienheder ikke længere blive markedsført, hvilket er et fald på 100 %. Den tredje løsning (løsning 3: "forsinket ophævelse af undtagelsen i 2016") består i at ophæve den gældende undtagelse i 2016 og dermed begrænse anvendelsen af cadmium i bærbare batterier i batteridrevet håndværktøj til højst 0,002 vægtprocent. Denne løsning gør det muligt for batteriindustrien yderligere at tilpasse de relevante teknologier til de nye krav, hvis den nuværende undtagelse for anvendelsen af cadmiumholdige batterier i batteridrevet håndværktøj bliver ophævet. Sammenlignet med løsning 1 vil cadmiumbatterierne, der er beregnet til anvendelse i batteridrevet håndværktøj, blive erstattet med Li-ion- og NiMH-batterier fra 2016 i henhold til løsning 3. I løbet af perioden og sammenlignet med løsning 1: vil den samlede mængde af Li-ionbatterier, der er beregnet til anvendelse i batteridrevet håndværktøj, og som markedsføres på EU-markedet, stige fra 610,70 millioner enheder (løsning 1) til 670,85 enheder, hvilket svarer til en stigning på 9,8 %; DA 4 DA

5 vil den samlede mængde af NiMH-batterier, der er beregnet til anvendelse i batteridrevet håndværktøj, stige fra 157,45 millioner enheder (løsning 1) til 172,49 millioner enheder, hvilket svarer til en stigning på 9 %; vil den samlede mængde af NiCd-batterier, der er beregnet til anvendelse i batteridrevet håndværktøj, falde fra 107,61 millioner enheder (løsning 1) til 32,42 millioner enheder, hvilket svarer til et fald på 70 %. 4. KONSEKVENSANALYSE Som anbefalet i retningslinjerne for konsekvensanalysen har analysen udelukkende fokuseret på de yderligere konsekvenser af de andre løsninger sammenlignet med referencescenariet. Kilder til de foreliggende oplysninger angiver, at de emissioner, der er forbundet med NiCdbatterier, vil være små sammenlignet med emissioner fra olie-/kulforbrænding, jern- og stålproduktion eller gødningsstoffer med fosfat. NiCd-batterier er således kun ansvarlige for 1,35 % af cadmiumemissionerne til atmosfæren, 1,41 % af cadmiumemissionerne til vand og 0,65 % af de samlede emissioner. NiCd-batterier, der anvendes i EU i batteridrevet håndværktøj, er ansvarlige for 10,5 % af al den cadmium, der med fortsæt indføres i økonomien. De miljømæssige konsekvenser af de tre løsninger vurderes på basis af to tilgange. For det første på basis af den mængde cadmium, der indføres i EU's økonomi af batterier i batteridrevet håndværktøj. Denne tilgang vælges, da hovedårsagen til, at medlovgiveren valgte at forbyde anvendelsen af cadmium i batterier, var at begrænse den mængde cadmium, der med fortsæt indføres i økonomien. For det andet vurderes de miljømæssige konsekvenser også på basis af de samlede miljømæssige konsekvenser, som er baseret på konklusionerne i den sammenlignende livscyklusvurdering af de tre batterityper (NiCd, NiMH, Li-ion), der anvendes i batteridrevet håndværktøj. Denne fremgangsmåde blev anvendt for at muliggøre en anvendelig sammenligning mellem de forskellige miljømæssige konsekvenser, der vurderes ved livscyklusvurderingen. Hvert løsningsforslags værdi for hver miljømæssig indikator blev normaliseret til dens "indbyggerækvivalent", og et aggregeringsskema blev anvendt til at beregne en værdi for de samlede miljømæssige konsekvenser af hvert løsningsforslag. I løsning 1 vil omkring ton cadmium blive indført i EU's økonomi i løbet af perioden via anvendelsen af bærbare NiCd-batterier i batteridrevet håndværktøj. De udtjente batterier i batteridrevet håndværktøj, som ikke indsamles særskilt (til genvinding) og i stedet deponeres på deponeringsanlæg, kunne medføre omkring 945 ton cadmiumemissioner via udvaskning til vand, hvilket potentielt medfører kræft og andre sygdomme hos omkring 405 mennesker. I løsning 2 vil omkring 8060 ton cadmium blive indført i EU's økonomi i løbet af perioden via anvendelsen af bærbare NiCd-batterier i batteridrevet håndværktøj. De udtjente batterier i batteridrevet håndværktøj, som ikke indsamles særskilt (til genvinding) og i stedet deponeres på deponeringsanlæg, kunne medføre omkring 300 ton cadmiumemissioner via udvaskning til vand, hvilket potentielt medfører kræft og andre sygdomme hos omkring 128 mennesker. Dette er 68 % mindre end i et status quo-scenarie (løsning 1). I løsning 3 vil omkring ton cadmium blive indført i EU's økonomi i løbet af perioden via anvendelsen af bærbare NiCd-batterier i batteridrevet håndværktøj. De udtjente DA 5 DA

6 batterier i batteridrevet håndværktøj, som ikke indsamles særskilt (til genvinding) og i stedet deponeres på deponeringsanlæg, kunne medføre omkring 520 ton cadmiumemissioner via udvaskning til vand, hvilket potentielt medfører kræft og andre sygdomme hos omkring 222 mennesker. Dette er 45 % mindre end i status quo-scenariet (løsning 1). De samlede miljømæssige konsekvenser blev vurderet med de følgende miljømæssige indikatorer: Globalt opvarmningspotentiale (GWP), potentiale for dannelse af fotokemiske oxidanter (POFP), potentiale for jordforsuring; potentiale for abiotisk ressourceudtømning (ARDP); potentiale for dannelse af partikler (PMFP) og potentiale for eutrofiering af ferskvand (FEP). Disse miljømæssige indikatorer blev vurderet i to scenarier: et indsamlingsmål på 25 % og et på 45 % (fremtidige indsamlingsmål for batterier for 2012 og 2016 i henhold til batteridirektivet scenarie 1) og en indsamlingsprocent på 10 %, som svarer til den nuværende indsamlingsprocent for batteridrevet håndværktøj i EU som rapporteret i henhold til WEEE-direktivet (direktiv 2002/95/EF om affald af elektronisk og elektrisk udstyr scenarie 2). De årlige miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med anvendelsen af batteridrevet håndværktøj i EU i løsning 1, svarer til mellem (scenarie 1) og (scenarie 2) af befolkningen sammenlignet med (scenarie 1) og (scenarie 2) i løsning 2. Løsning 2 har således overordnede miljømæssige konsekvenser, der er 5 % til 8 % lavere end i løsning 1. I løsning 3 er de overordnede miljømæssige konsekvenser vægtede indbyggerækvivalenter (scenarie 1) og vægtede indbyggerækvivalenter (scenarie 2). I løsning 3 ligger de årlige miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med anvendelsen af cadmiumbatterier i batteridrevet håndværktøj afhængigt af indsamlingsprocenten fra 3 % til 5 % lavere end i løsning 1. Økonomiske konsekvenser blev vurderet for de følgende interesseparter: mineselskaber, leverandører af råstoffer, batterifabrikanter, montører af batteripakker, fabrikanter af batteridrevet håndværktøj, forbrugere, genvindingsvirksomheder og medlemsstater. I forbindelse med løsning 1 kan der ikke identificeres eller kvantificeres nogen økonomiske konsekvenser for de fleste interesseparter. Omkostningerne/fordelene ved genvinding afhænger af forskellige parametre, såsom den anvendte genvindingsteknologi, typerne af nyttiggjort materiale, værdien af de nyttiggjorte metaller og stordriftsfordele. For tiden kan genvinding af Li-ion-batterier udføres for nettoomkostninger. Dette skyldes, at batterigenvinding stadig er i en udviklingsfase. Efterhånden som teknologien udvikles, og der dukker stordriftsfordele op, forventes det, at omkostningerne ved genvinding af Li-ionbatterier falder. I forbindelse med løsning 2 skønnes det, at der i perioden ikke vil være nogen væsentlige økonomiske konsekvenser for mineselskaber, leverandører af råstoffer eller montører af batteripakker. I EU er der for tiden ikke noget selskab med produktionsfaciliteter til at fremstille NiCd-, Liion- eller NIMH-celler til bærbare batterier, der er beregnet til anvendelse i batteridrevet håndværktøj. Alle bærbare batterier, der anvendes i batteridrevet håndværktøj, importeres til EU, hovedsageligt fra Asien. De førende fabrikanter af NiCD-batterier ligger i Japan, og de førende fabrikanter af Li-ion-batterier ligger i Kina. Selv om de fleste batterifabrikanter producerer mere end en batterikemi, kunne løsning 2 medvirke til, at Kina blev førende inden for fremstilling af batterier til batteridrevet håndværktøj i stedet for Japan. DA 6 DA

7 Nogle batterigenvindingsvirksomheder påstår, at løsning 2 vil medføre øgede genvindingsomkostninger, da flere Li-ion-batterier vil kunne genvindes i løsning 2 end i løsning 1 (skønnet i intervallet millioner EUR for perioden ). EPTA (fabrikanter af batteridrevet håndværktøj) hævder, at denne løsning vil nødvendiggøre tekniske engangsomkostninger til forskning og udvikling, opgradering af produktionslinjer og driftsudgifter i intervallet millioner EUR. Det er dog tvivlsomt, om alle disse omkostninger kan tilskrives løsning 2, da mængden af NiCD-batterier, der anvendes i batteridrevet håndværktøj, selv i løsning 1 vil falde med 50 % mellem 2013 og Forbrugere kan blive påvirket af de højere fremstillingsomkostninger ved et batteridrevet håndværktøj, der er baseret på en alternativ batteriteknologi. I løbet af perioden vil et gennemsnitligt batteridrevet håndværktøj med NiMH-batterier koste 0,8 EUR mere, hvorimod et gennemsnitligt batteridrevet håndværktøj med Li-ion-batterier vil koste 2,1 EUR mere for forbrugeren end det gennemsnitlige batteridrevne håndværktøj med NiCd-batterier. Når det drejer sig om prisen for selve det batteridrevne håndværktøj (inklusive to batteripakker og en oplader) vil et batteridrevet håndværktøj med NiMH-batterier i 2013 i henhold til EPTA koste 66,90 EUR, og et batteridrevet håndværktøj med Li-ion-batterier vil koste 76 EUR sammenlignet med et batteridrevet håndværktøj med NiCd-batterier, som koster 60,80 EUR. I forbindelse med løsning 3 skønnes det, at der i perioden ikke vil være nogen væsentlige økonomiske konsekvenser for mineselskaber, leverandører af råstoffer eller montører af batteripakker. Som i løsning 2 kan løsning 3 medføre, at Kina blev førende inden for fremstilling af batterier til batteridrevet håndværktøj i stedet for Japan. Nogle batterigenvindingsvirksomheder påstår, at løsning 3 vil medføre øgede genvindingsomkostninger, da flere Li-ion-batterier vil kunne genvindes i løsning 3 end i løsning 1. Disse omkostninger ville være mindre end ved løsning 2 (mindre end 13 millioner EUR for perioden ). EPTA (fabrikanter af batteridrevet håndværktøj) hævder, at denne løsning vil nødvendiggøre tekniske engangsomkostninger til forskning og udvikling, opgradering af produktionslinjer og driftsudgifter på omkring 33 millioner EUR. Det er dog tvivlsomt, om alle disse omkostninger kan tilskrives løsning 3. Branchen støttede en stigning i genvindingsprocenten. Det blev dog ikke anset for hensigtsmæssigt at gøre sådan, da det er fastlagt i batteridirektivet, at alle indsamlede batterier skal genvindes. Derudover er der i direktivet fastlagt minimumssatser for genvindingseffektivitet, som batterigenvindingsprocesserne skal leve op til senest i september Forbrugere kan blive påvirket af de højere fremstillingsomkostninger ved et batteridrevet håndværktøj med en alternativ batteriteknologi. I løbet af perioden vil et gennemsnitligt batteridrevet håndværktøj med NiMH-batterier koste 0,4 EUR mere, hvorimod 5 Minimumssatserne for genvindingseffektivitet i henhold til batteridirektivet (bilag III, del B) er som følger: i) nikkelcadmiumbatterier: genvind cadmium, så vidt det er teknisk muligt, og genvind minimum 75 % af batterierne i forhold til gennemsnitsvægt; (ii) blybatterier: genvind bly, så vidt det er teknisk muligt, og genvind minimum 65 % af batterierne i forhold til gennemsnitsvægt; (iii) andre batterier: genvind minimum 50 % af batterierne i forhold til gennemsnitsvægt. DA 7 DA

8 et gennemsnitligt batteridrevet håndværktøj med Li-ion-batterier vil koste 0,9 EUR mere for forbrugeren end det gennemsnitlige batteridrevne håndværktøj med NiCd-batterier. Når det drejer sig om prisen for selve det batteridrevne håndværktøj (inklusive to batteripakker og en oplader) vil et batteridrevet håndværktøj med NiMH-batterier i 2016 i henhold til EPTA koste 64,10 EUR, og et batteridrevet håndværktøj med Li-ion-batterier vil koste 69,20 EUR sammenlignet med et batteridrevet håndværktøj med NiCd-batterier, som koster 60,80 EUR. Den administrative byrde er begrænset for alle løsningsforslag og burde ikke medføre problemstillinger i forhold til overholdelse. I princippet har ingen af disse løsninger en direkte konsekvens for EU-budgettet. I forbindelse med de sociale konsekvenser kan løsning 2 have negative sociale konsekvenser, da nogle interesseparter har rapporteret om jobtab inden for sektoren for genvinding af NiCdbatterier. Der kan kompenseres for dette med nye job i sektoren for genvinding af NiMH- og Li-ionbatterier. Løsning 3 har mere neutrale konsekvenser på kort, mellem og lang sigt. På basis af det ovenstående kan det konkluderes, at de miljømæssige fordele ved løsning 3 ville være en smule mindre end ved løsning 2, men omkostningerne ville være meget lavere end ved løsning SAMMENLIGNING AF LØSNINGSFORSLAG Løsningsforslagne er blevet vurderet ud fra kriterierne for virkningsgrad; effektivitet og sammenhæng. I forbindelse med virkningsgrad virker løsning 2 til at være den bedste løsning. Den giver nemlig det højst mulige niveau for opnåelse af den specifikke målsætning 1 på kort sigt, mens løsning 3 udelukkende ville have en højere virkningsgrad for de operationelle målsætninger 1 og 2. I forbindelse med effektivitet ville løsning 3 være mere effektiv end løsning 2. De økonomiske omkostninger tenderer til at være negative for fabrikanter af batteridrevet håndværktøj, forbrugere og batterigenvindingsvirksomheder i det mindste på kort sigt, hvorimod de ville være marginale eller neutrale for andre interesseparter. Løsning 2 og 3 er i overensstemmelse med de overordnede målsætninger for EU's politik. De er også på linje med lignende krav om forbud mod anvendelse af cadmium i andre direktiver, såsom direktivet om udrangerede køretøjer (ELV-direktivet) og direktivet om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-direktivet). Når den politiske og juridiske kontekst tages med i betragtning, kan det konkluderes, at selv om det lader til, at ingen af de vurderede løsningsforslag fremstår som en sikker vinder, når der ses på miljømæssige fordele, så opnår løsning 3 i relative termer næsten de samme virkningsgradsniveauer med en højere effektivitet, og denne løsning bør derfor komme i betragtning som foretrukken kandidat. 6. OVERVÅGNING OG EVALUERING Overvågning af gennemførelse, hvis den nuværende undtagelse fra anvendelsen af cadmiumholdige batterier i batteridrevet håndværktøj bliver ophævet, bør være rimeligt DA 8 DA

9 ligetil, da anvendelsen af cadmium i batterier generelt allerede er forbudt i henhold til batteridirektivet. Statusindikatorer kan i denne kontekst især omfatte: markedstendenser for teknologier for yderligere substitutter for NiCd-batterier, der anvendes i batteridrevet håndværktøj; tendenser inden for nye genvindings- og behandlingsteknikker. Medlemsstaterne skal indsende en national gennemførelsesrapport til Kommissionen hvert tredje år i henhold til artikel 22 i batteridirektivet. En revision af batteridirektivet vil blive udført efter den anden runde (2016) med indsendelse af nationale gennemførelsesrapporter fra medlemsstaterne. Kommissionen vil i løbet af dens evaluering af rapporterne undersøge hensigtsmæssigheden af yderligere risikostyringsforanstaltninger, minimumsindsamlingsmål og minimumsgenvindingsforpligtelser og om nødvendigt foreslå ændringer til direktivet. I løbet af denne revisionsproces kan de data, der er indsamlet for overvågningsindikatorerne, også vurderes for at evaluere resultaterne af den foreslåede intervention og vurdere dens gennemførelsesproces. Hvis der opstår problemer i forbindelse med overholdelse, kan der tages yderligere foranstaltninger på EU-niveau på baggrund af bestemmelserne i batteridirektivet. DA 9 DA