Hedda Gabler. NBO Ms.8 809

Transkript

1 Hedda Gabler NBO Ms Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Åshild Haugsland, Henninge Margrethe Solberg, Eivor Finset Spilling, Mette Witting 1

2 1 Den blege, tilsyneladende kolde skønhed. Store fordringer til livet og til livsglæden. Han, som nu endelig har besejret hen{,}- de, tarvelig af person, men hæderlig og begavet frisindet videnskabsmand. 2

3 [HIS: Teksten står opp-ned nederst på siden.] T. fulgte mig hjem fra aftenselskaber ifjor sommer Jo, jo han var om sig. Og De var ikke ved hånden. Men i #dette# sværmeriet for statsrådinde Fs villa var det altså at J. T. og jeg møtte#s# i forståelsehinanden, ser De. 3

4 [HIS: Teksten står opp-ned i forhold til arksignaturen på side 1 av arket.] Hedda, er der ikke kommet afbud fra E. L. du Hvad Nej. Nå så skal du se, vi har ham såmæn om lidt. Tror De virkelig at han kommer. Ja det er jeg næsten viss på#. Så Ja tante Julle sa at hun trode aldrig i verden at han vilde gå mig ivejen. Tænk det #[HIS: Tilføyelsen står under avsnittet den skal innføyes i.] #For det er nok bare løse rygter, det, som De fortalte.# Men herre gud, De har da tidt og ofte nok skoset over mine små ungkarlsgilder. De skulde ikke egne sig for andre end rigtig principfaste mandfolk, mente De. Men her L. er da vel principfast nok nu 4

5 [HIS: Teksten står opp-ned i forhold til arksignaturen på side 1 av arket.] Nå så stiger man ud og moverer sig en smule. Jeg stiger aldrig ud. For der er alt Virkelig ikke. Nej, for der er altid nogen tilstede, som sér på ens ben. Nå, ja, herre gud. Holder ikke af det. Da blir jeg {...}siddende Hvor jeg nu engang er. 5

6 Hedda: Jeg har ikke anlæg til andet end til at kede mig. At da ikke livet skal have nogen verdens ting at byde på. Om han nu slog ind på politik. Brack. Det ligger ikke for ham. H. Men kanske jeg kunde få ham til det. Og tror De så han kunde bli statsminister. {H}Brack. Da måtte han være en meget rig mand. H. Ja og så det vilde visst ikke være noget tilfredsstillende for mig i længden. Løvborg: Jeg har ført et noget vildt liv, siger man. Nu får jeg gøre bod og bedring. Men jeg kan ikke forsage. 2. [HIS: Teksten er skrevet vertikalt på siden.] Personerne: Axel Tesman, dr: fil: Hedda, hans hustru. Frøken Rising, hans tante. Fru Elvstad. Assessor Brack. Holger Løvborg. Berte, i tjeneste hos Tesmans. (Handlingen foregår i Tesmans bolig.) 1. 6

7 Frøken R. #(går omkring i stuen.)[his: Det er et tilføyelsestegn etter denne sceneanvisningen, samme tegn er å finne før Så. og etter herligheden. Da det er uklart hvor tilføyelsen skal inn, gjengis den der den står.]# Så. Nu kan en da rigtig se hele herligheden. Jo, ja, det tar sig ud, Berte. Blomster både her og der. Berte: De kom alle sammen sendendes i går kveld. For at de skulde holde sig friske, forstår sig. Men denne her var der en frue med selv, nu netop før frøkenen kom. Frøken Rising. Ja, det er som det skal være. Når et ungt par kommer hjem fra bryllupsrejsen, så Hedda, som ved en henkastet ytring, i prøvende hensigt, bringer ham på den tanke at beholde det. Så læser han det. En ny tankeretning går op for ham. Men situationen spændes. Hedda vækker hans skinsyge. I 3. akt kommer den ene oplysning efter den anden om Løvborgs bedrifter i løbet af natten. Tilsidst kommer han selv i stille fortvilelse. «Hvor er manuskriptet»? «Har jeg ikke lagt det efter mig her»? Han véd at han ikke har gjort det. Men hvad nytter forresten manuskriptet ham nu! Han skriver om «fremtidens sædelære»! Han, som netop er sluppen ud af politiarresten! Heddas fortvilelse er den forestilling at der visst findes så mange muligheder til lykke i verden, men at hun ikke kan få øje på dem. Det er mangelen på et livsmål som piner hende. Når Hedda forleder T. til at føre E. L. i fordærvelse sker det for at prøve Ts karakter. Det er i Heddas nærhed at den dragende trang til udskejelser altid kommer over E. L. Tesman kan ikke forstå at E. L. kan ville bygge sin fremtid på forurettelse af en anden. Hedda: Om jeg hader T.? Nej, slet ikke. Jeg finder ham bare kedelig?. Brack. Men det er der ingen anden, som synes. Hedda. Der er heller ingen anden end jeg, som er gift med ham. Brack... slet ikke kedelig. Hedda. Herre gud, De vil altid at jeg skal udtrykke mig så korrekt. Nå da. T: er ikke kedelig, men jeg keder mig ved at leve sammen 7

8 med ham. Hedda:... havde ingen udsigt. Ja, kanske De vilde se mig i et frøkenkloster. (stiftelse) Hedda:... er det så ikke en ærlig sag at gøre sin person indbringende. Kunstnerinderne og andre gør jo også sine fortrin indbringende. Jeg havde ingen anden kapital. Gifte sig jeg syntes det var som at købe sig en livrente. Hedda: Husk på jeg er et gammelmandsbarn og dertil en udlevet mands eller en affældig da Det har kanske sat sine mærker. Brack: Jeg tror så mænd De er begyndt at gruble over problemer! Hedda. Ja hvad kan man ikke forfalde til når man har gåt hen og giftet sig. 3 Brack havde altid troet at Heddas korte forlovelse med Tesman skulde gå overstyr. Hedda taler om hvorledes hun følte sig tilsidesat, skridt for skridt da hendes far ikke længere var i nåde, tog afsked og døde uden at efterlade sig noget. Det stod da i bitterhed for hende, som om det var for hans skyld at man havde feteret hende. Og så var hun imellem da 25 og 26 år allerede. Nær ved som ugift at gå nedad. Hun mener at Tesman igrunden bare føler en forfængelig stolthed over at have vundet hende. Hans omhu for hende er som den man viser en ædel ridehest eller en kostbar jagthund. Dette oprører hende for resten ikke. Hun bare ser på det, som på en kendsgerning. Hedda siger til Brack at hun ikke synes man kan kalde Tesman løjerlig. Men i grunden finder hun det. Senere finder hun også at han er ynkelig. Tesman: Kunde du ikke kalde mig ved fornavn? Hedda: Nej, véd du hvad, da måtte du virkelig ha' et andet, end det, de har git dig. Tesman stikker Løvborgs håndskrift til sig for at det ikke skal komme bort. Siden er det 4 8

9 ... Kan du mindes A. T. kommer trallende fra #højre side# venstre gennem bagværel med en tom bærende på en tom åben håndkuffert. Han er en ungdommeligt udseende mand # #noget fyldig rund# med et åbent, fornøjet ansigt, blondt hår og skæg. Påklædt i en bekvem noget skødesløs husdragt. #[HIS: Tilføyelsen står under avsnittet den skal innføyes i.]på 33 år# 9

10 Tænk dig, tante J. hel{le}e den kufferten havde jeg stoppende fuld af afskrifter. Det er rent utroligt, hvad jeg har samlet sammen rundt om i arkiverne. Gamle mærkelige sager, som ingen mennesker har vidst besked og Fr. T. Ja ja, du har nok ikke spildt din tid på bryllupsrejsen, du, Jørgen. 10

11 [HIS: Teksten står opp ned sammenlignet med teksten s. 1 r.] Å H man skulde dog aldrig vove sig ind i eventyrlandet. Hvad? Gør du det. Det var eventyrligt at gå hen og gifte sig og sætte bo på blotte og bare udsigter. Du har kanske ret i det. Men vort hyggelige hjem har vi da, #i alfald# H. Tænk, det hjem, som vi begge gik og drømte om. H. (rejser sig) Det var jo aftalen at vi skulde leve selskabeligt. Føre hus. T. Ja herre gud, hvor jeg havde glædet mig til det. Se dig som værtinde. Ja f{...}oreløbig får vi to altså holde sammen i {E}ensomhed, H. Bare se tante J. hos os en gang imellem. A, du som skulde havt det så langt langt anderledes. Livrétjeneren får jeg naturligvis ikke nu for det første. Å nej, desværre det kan der jo umulig bli tale om, ser du. Og ridehesten tør jeg vel ikke engang tænke på. Nej, gud bevare mig vel, det siger sig da #af sig# selv #kære#. H (går opad gulvet) Nå, en ting har jeg da ialfald til at muntre mig med så længe. Å, gud ske lov for det! Og hvad er så det for noget, H.? H. (i døråbningen) #koldt, hånl med kold ha...# Mine pistoler, Jørgen. Pistolerne! General Gablers pistoler. (Hun går gjennem bagværelset ud til venstre side.) T. (løber hen i døråbningen{)}og... råber efter hende) Nej, gud velsigne dig, kæreste H. rør da ikke de farlige tingesterne! For min skyld! Hvad? 5 11

12 Hedda kommer fra venstre side gennem bagværelset. Hun er en dame på 29 år. Ansigt og skikkelse ædelt og fornemt formet. Hudfarven #har en# mat klar bleghed Øjnene er stålgrå og udtrykker en kold ro. Håret er mellembrunt og ikke synderlig fyldigt. Hun er klædt i en smagfuld formiddagsdragt hvori lys{...}eblåt og rødt er de fremherskende farver.... Alle disse velsignede blomsterne. Men, kære, vil De ikke ta plads, frøken T? Frk T. Nej tak, jeg vilde bare forhøre mig om det s{å}tod godt til. Og, det er sandt, jeg har noget med til dig. (tar en papir pakke i papir op af lommen. T. Nej hvad er det for noget. (åbner.) Nej herre gud har du gemt den for mig. Hedda, det er virkelig rørende du. Hvad. H. Ja, kære, hvad er det da. T. Mine gamle morgensko. H. Ja så. Jeg husker du talte ofte om dem på rejsen. T. Ja, d jeg savned dem så svært. Nu skal du få se dem. H. Nej tak, det bryder jeg mig virkelig ikke om. T. Du kan ikke tro, hvor mange erindringer der knytter sig til dem. H. Ikke for mig. Frk T. Nej, det har H. ret i. Gem du dine k... tøfler, min kære gut. T. Ja det skal jeg så visst gøre. H. forstemt, ved borde) 12

13 [HIS: Teksten står opp-ned.] ( #Samtidigt hermed# Hedda går #imidlertid# hen over gulvet, hæver armene knytter hænderne som i raseri. Bet Slår forhængene fra glasdøren og ser ud.) Lidt efter kommer T. ind igen og lukker forstuedøren efter sig.) Derpå samler han skoene op, og p{å}akker dem ind og lægger dem på bordet.) T. Synes du ikke tante J var underlig du? Kan du begribe hvad der gik af hende? Hvad? H. Jeg kender jo så lidt til hende. Plejer hun ikke ofte være så. T. Nej, det har jeg ikke mærket. [HIS: Teksten står opp-ned.] T. Det er ganske forbausende, hvorledes hun kom sig der nede i fjeldluften H. Det er ikke sandt. Jeg er akkurat som da jeg rejste. T. Ja det påstår du. Men nej såmæn om du er. Synes ikke du også, tante. Frk T. Dejlig, dejlig, dejlig T. Du skulde bare se H. Å T. Hun formelig svulmer, tan{k}te Julla. H. Jeg vil ikke høre mere om mig selv. Frk T #griber hende om hode og kuser hen# Gud velsigne og bevare Hedda Tesman. Hver evige dag kommer jeg indom til jer to. T. Ja, gør endelig det, Så skal vi ha det morsomt Frk. T. Farvel, farvel. (hun ud gennem forstuen. T... følger hende ud. Døren bliver stående åben. Tesman høres at gentage sine hilsener til tante Rina og takke for morgenskoene.) T. Ja, og staselig er den også, #rigtig# pragtfuld{.}er den[his: den står på den andre siden av bladet.] Frk. 13

14 Å der er måde med det, min kære Jørgen Parasollen? Nå her. For den er også min, ikke Bertes. T. Den er #visst# også ny, tante J. H. Og smuk, nydelig er den visst også. T. Men se da rigtig på H #før du går# tante, Se hvor smuk og nydelig hun er. Frk T. Ja det er da ikke noget nyt. H. har jo været deilig alle sine dade (går mod højre.) T. Ja men har du lagt mærke til hvor #fyldig hun er blit# #svært# hun har lagt sig ud på rejsen H. Å lad da være! Frk T. standser Lagt sig ud. T. Ja, du kan ikke så godt se det nu hun har den kjolen på; men jeg som har anledning til. H. Å, du har ikke anledning til nogenting 6 14

15 Og så den store lykke at jeg fik dele hans arbejde. Fik lov til at hjælpe ham. Så det fik du? Ja. A Som to gode kammerater alttå. Kammerater! Ja tænk, H. så kaldte han det også! Å jeg burde jo føle mig så undelig lykkelig. Men jeg kan ikke det heller. For jeg véd jo ikke om det vil vare i længden. Hvad! Er du sige med det. En kvinde, som han aldrig har kunnet glemme. Hv Ved du, hvem det er. Nej, han har bare en gang tydet hen på det. Hvad sa' han? At hun en ga da de skiltes, vilde hun skyde ham ned med en pistol, Har du ingen anelse? Jo. Nå. Jeg tror det må være den rødhårede sangerinde, som han en tid... Ja, ja, det er det vel Og tænk dig, H. Nu hører jeg at hun er i byen igen! 15

16 (A. Br. er en #herre# mand på 45 år. Undersætsig men velbygget og med elastiske bevægelser. Ansigtet rundagtigt med nobel profil. Håret næsten so kortklippet, næsten sort endnu#. Øjenbrynene tykke. Knebelsbarten ligeså, {n}med afstudsede spidser. Han er klædt i elegant spadsérdragt, dog lidt for ungdommeligt for sin alder. Bruger lorgnet, som han nu og da lar falde.) #[HIS: Tilføyelsen står på bunnen av siden.] #og omhyggeligt friseret# 16

17 over m Ja men De sad en klasse over mig. Å hvor ræd jeg var for Dem dengang. Ræd for mig. Ja for når vi mødtes på trapperne eller i gangerne så brugte De altid at ruske mig i håret G Nej, gjorde jeg det. Ja og en gang sa De at De vilde svi e det af mig. Å hvad snak. Ja jeg var så dum dengang. Og siden, fru T, så er vi jo kommet 17

18 Nej. {f}fra hvem da? Hvad? Her står «Fru foged Elvsted». Nej virkelig. Fru E. Frøken R. som hun hed før Ja netop. Hun med det irriterende håret, som gik omkring og... gjorde sig så til at. Din gamle flamme, har jeg hørt sige. Nå, det stod ikke længe på. Og så var det nu før jeg kendte deg, det, Hedda. Men tænk at hun er i byen. 18

19 Fru E. er en spæd skikkelse med #smukke# bløde ansigtsformer. Øjnene er lyseblå, store, runde og noget fremstående, med et forskræmt udtryk, omtrent som hos en fugl. Håret er påfaldende lyst, næsten hvidgult, og usædvanlig rigt og bølgende. Hun er et par år yngre end H. Hun #påklædningen er# er klædt i en mørk visitdragt. der er smagfuld men ikke ganske ny og heller ikke efter aller nyeste mode.) 19

20 A lad mig bli udenfor. Tak heller assessoren for al den ulejlighed han har havt. Å hvad; det er ingenting. Jo, De er en trofast sjæl, assessor Men min veninde står og brænder efter at komme afsted På gensyn assessor. Jeg kommer straks igen. Gensidige hilsener. Fru E. og H. går ud gennem

21 Hm vi kan nok alligevel komme til at opleve det. Nej men assessor B. det vilde jo være den utroligste hensynsløshed imod mig! Ja, for tænk, jeg er jo en gift mand. Jeg har jo gået hen og giftet mig på de udsigterne. #Sat svær gæld på dem også Ja, for, Herre gud #[HIS: Tilføyelsen står under avsnittet den skal innføyes i.] #Gået hen og sat en s# 8 21

22 Kanske ikke i vort forhold heller, H Hvorledes. Var der kanske ikke kærlighed i det heller. Ikke et eneste stænk, ikke et skær af kærlighed på bagved det hele. Ja, mon der virkelig var det. Slet ikke fra Deres side altså? For meg står det, som om vi var to gode kammerater. To rigtig fortrolige venner. (smiler). De især var nu så svært åbenhjertig. Jeg var nok altfor åbenhjertig. Men det var Dem, som vilde ha det så. Der var noget lokkende, noget modigt synes jeg der var over over denne løndomsfulde fortrolighed, som ikke noget menneske havde anelse om. Ja ikke sandt H. o. s. v Med de illustr... Ligesom her Ja og når jeg... Tror De... Ja hvorle... Og som... At De... Og at... Nå en mand... Nej... Men hvad... Finder De Ja da der var overhængende fare for at der vilde komme virkelighed ind i forholdet. Da De var ved at ville forgribe Dem på på Deres frejdige kammerat Hvorfor gjorde De ikke alvor af det. Hvorfor skød #[HIS: Tilføyelsen står oppover i høyre marg. Den hører ikke direkte sammen med noe av teksten i avsnittet.] livsbegær og fejghed# De mig ikke ned, som De trued mig med! Så ræd er jeg for skandalen. Ja H, De er fejg i grunden. {...}Forfærdelig fejg. (slår om) Men det var jo heldigt for Dem Glemmer De den aften da jeg var nødt til at værge mig med pistolen. De havde ikke behøvd at frygte for nogen gentagelse. Det var ikke den slags frygt som voldte bruddet Hvad da. At jeg havde fåt foragt for mig selv. De! Ja for min fejgheds skyld. Fordi De ikke havde mod til at skyde mig ned Det var ikke min værste fejghed. Det forstår De visst godt uden at jeg siger Dem 22

23 det. Hedda! Ja, det var nu værste fejghed. Da følte jeg hvorledes halvheden sad mig i blodet. At det aldrig vilde bli anderledes. Derfor brød jeg med Dem engang for alle. Nu først forstår jeg hvad jeg har misted i Dem De, min både modige og fejge kammerat Nå heldigvis så trøsted De Dem jo snart oppe hos Elvsteds. Jeg ved hvad Thea har fortalt Dem. Og De har kanske fortalt hende om os to? Ikke et ord. Det er hun for dum til at forstå Dum? I slige ting er hun dum [HIS: Teksten står nederst på siden, opp-ned.] x Og du du er så rig! x1. {a}å jeg tror jeg svier håret af dig alligvel. 1. Kl 10 kommer han fra assessorens sviregilde. [HIS: Teksten står opp-ned nederst på siden.] Kl ti kommer han med vinløv #i håret.# krans om hodet. Da har han vundet sejr over sig selv. Da er han en fri mand for alle sine dage. 9 23

24 3. akt. T. {e}ejlert læste op for mig. Vi kom jo over en time for tidligt, ser du. Og B. havde jo så meget at ordne. Men så læste E. Nå? Nej, du kan ikke tænke dig hvad det er for et værk, H. Det er næsten det mærkeligste jeg har læst. Ja ja, det bryr jeg mig ikke noget om. Og det kommer jo ikke sagen ved. Jo, det gør det. Kan du tænke dig, H... Noget så stygt som kom over mig. Stygt? Over dig. Jeg misundte E. at ha skrevet det. T{...}ænk Ja, jeg tænker. Og så vide at han desværre nok er rent uforbederlig. Du mener vel at han har mere livsmod end de andre. Ikke det. Men han kan ikke holde måde i nydelsen Og hvad blev det så til. Det blev rent ud sagt til et bakkanal, H. Havde han vinløv i håret. NVinløv? Nej, det så jeg ikke noget til. Men han holdt en svulmende tale for den kvinde som havde beåndet ham, som han sa. Nævnte han hende. Nej, men jeg kan ikke tænke mig andet end at det må være fru E. Pas du på. Hvor skiltes du fra ham. {V}På vejen indover. Vi brød op, de fleste af os på samme ti{...}d Og så blev vi enige om at følge ham hjem. Ja for han var da så rent overlastet. Han var vel det. Men nu kommer det mærkværdige, H. Det sørgelige. Å jeg skammer mig på Es vegne. Så overlastet var han Nå da. Jo mens vi gik sådan indover ser du, så blev jeg tilbage bare sådan et par minutters tid tænk det Ja ja, herre gud Og da jeg så skynder mig efter dem véd du så hvad jeg finder lige i vejkanten? Nej, hvor... kan jeg vide det. Sig det endelig ikke til nogen, H. Hører du, for Es sky{...}ld. Jeg fandt dette her. Det er jo hans papirer. Den pakke som han havde med her. Ja herre gud så overlastet, som han var. Tænk, 24

25 han havde mistet dem uden at mærke det. Du gav ham den ikke igen! Nej, jeg turde ikke i den tilstand han var. Så ingen af de andre at du fandt den. Nej. Og du fortalte det ikke heller til nogen bagefter. Nej, det vilde jeg ikke. Jeg synes synd i E. Så stor en skam. Ingen ved altså at du har den. Nej, for ulykkeligvis kom han og et par andre fra os. Så. Ja, jeg hørte de havde fulgt ham hjem. Så drev jeg om en halv times tid, ser du For jeg vilde op til ham når jeg kunde tænke mig at han var blet alene. Nå? Ja men tænk dig, H. så havde jeg glemt hans husnummer. Traf ham altså ikke. Nej jeg ringte på en hel del steder. Men altsammen så var det galt. Du store gud, hvorledes han må være tilmode #når han savner den. For han har ingen afskrift. Bare løse lapper.1) Men når jeg har fåt hvile meg en smule og jeg kan tænke mig at E, stakker, fåt sovet ud, så må jeg indom til ham med dette her. Nej, gør ikke det, lat mig få læse det først. Det tør jeg ved gud ikke kære Hedda Tør du ikke # Nej du kan da vel tænke hvor rent fortvilet han blir ## #[HIS: Tilføyelsen står under avsnittet den skal innføyes i.] 1... med notitser og sligt noget. # kan da ikke sligt et manuskript skrives om igen Sådan engang til. Nej, det tror jeg aldrig vilde gå. Beåndelsen, ser du Ja, ja, just det er det vel Og hvad har så T. fortalt om nattens {...}oplevelser. Å noget temmelig kedeligt. Bare det at de havde været oppe og drukket kaffe et steds. Det kaffelag har jeg allerede rede på. E. L. var nok ikke med der? Nej, ham havde fulgt hjem forinden. T. også? Nej, men et par andre, sa han. J. T. er en troskyldig sjæl, fru H. Ja det ved gud han er. Men stikker der da noget under Jo, det er ikke frit for det. 25

26 Nå da! Lad os sætte os kære assessor. Så fortæller De bedre. ({D}H. sætter sig vel midten af bordet. B. til højre) Nå da altså? Jeg havde særlige grunde til at efterspore mine gæsters eller rigtigere sagt en del af mine gæsters veje inat. Og imellem dem var kanske E. L. Jeg må tilstå han var det. Nu gør De mig virkelig nysgærrig. Véd De han og et par af de andre begav sig hen da de var gået fra mig. Går det an at fortælle det, så gør så. Bevars, det kan godt fortælles. Jo, de indfandt sig i en særdeles k... animeret soire. Nå ja. L. havde fåt indbydelse i forvejen, han også. Men da han afslåt at komme. For han har jo rejst sig igen, som man siger. Nå ja, men så. Ja k... ser De, fru H, så kommer uheldigvis ånden over ham oppe hos mig Ja, der blev han jo beåndet, sa T. I temmelig høj grad beåndet. Så kom han vel på andre tanker, kan jeg tro. For vi mandspersoner er ikke altid så principfaste som vi burde være.... Nå De danner da visst en undtagelse. Men L. altså? Ja, kort og godt, enden blev at han havned i frøken Ds salon. Frøken D. Det var hende som gav soiréen, for en udvalgt kreds af ven inder og beundrere. Er det en rødhåret sådan knejpesangerinde? Netop. Og E. L. var som bekendt en af hendes varmeste beskyttere i sine velmagtsdage. Og hvad endte det så med. Og hvorledes endte så dette her. Mindre venskabeligt. Frøken D. skal fra den ømmeste modtagelse være gåt til håndgribeligheder#. Almindeligt slagsmål mellem både damer og herrer. Politiet hentet Politiet? E. L. skal ha gjort voldsom modstand. Måtte så naturligvis på stationen. Sådan er det gåt for sig. Da har han ikke havt vinløv i håret. Vinlø{...}v? Sig mig, assessor, hvorfor går De og eftersporer Deres gæsters veje. For det første kan det nu ikke være mig ganske ligegyldigt om det oplyses ved forhørerne at de kom fra mig. Forhører vil der altså bli. Selvfølgelig. Men det fik nu endda... være for hvad det var For mit rygte er nu så vidt rodfæstet i den 26

27 almindelige mening Fortjener det også at være det? Naturligvis. Men De bør vide alt dette her. #[HIS: Tilføyelsen står nederst på siden.] #E.L. påstod at #nogen# man... havde bestjålet ham. Han påstod at hans tegne bog var borte. Og andre sager også. Han gjorde da et morderligt spektakel. # 10 27

28 For det første kan det ikke være mig ganske ligegyldigt om det oplyses ved forhørerne at han kom lige fra mig. Forhører vil der altså bli. Forstår sig. Men det fik endda være for hvad det var. Men jeg synes jeg pligted at skaffe Dem og T. fuld oplysning om ham. Hvorfor egentlig det? Jeg har en mistanke om at han vil bruge Dem som et slags skærmbræt. I hv... Hvor falder De på det! Å herregud, vi er da ikke blinde, fru H. Se De til Fru E. rejser ikke så snart fra byen igen. Nå der er vel så mange andre steder, hvor man kan mødes. Ikke noget hjem. Ethvert anstændigt hus vil fra nu af være lukket for ham. Og det bør mit også være, mener De. Ja. Jeg tilstår, det vilde være mig mere end pinligt om han fik indpas her. Om han som en uvedkommende skulde trænge sig ind i Ind i firkanten? Netop. Det vilde for mig være samme som at bli hjemløs. Altså, eneste hane i kurven, det er Deres mål. Og det vil jeg kæmpe for med alle de midler jeg har til min rådighed. De er i grunden et farligt menneske. Ved De vel, jeg er hjerteglad sålænge De ikke har hals og hånd over mig. Nej nej Ja, ja, fru H. De kan ha ret i det. Hvem ved om jeg ikke i så fald var kapabel til at finde på både det ene og det andet. Det er jo næsten, som om De sidder og truer. (rejser sig) Langtfra. Trekanten må befæstes og forsvares i frivillighed. Det mener jeg også. Ja nu må jeg indover 11 28

29 3. akt. Ja, H. her kommer jeg i sorgens farver. For nu har da min stakkers søster endelig stridt ud. Jeg ved det allerede, som De vel ser. T. sendte et kort ud til mig. Ja, han lovte mig jo det. Men jeg syntes da at til H, her i livets hus måtte jeg da melde døden selv. Det var meget venligt af Dem. Å, R. skulde bare ikke gåt bort nettop nu. Hs hus skulde ikke bære sorg i denne tid. Hun døde jo så stille? Å så dejligt, så fredeligt løste det sig op for hende. Og så den usigelige lykke at hun fik se J. engang til. Og fik sige ham rigtig farvel. Er han kanske ikke kommen hjem endnu? Nej, han skrev at jeg ikke måtte vente ham så snart. Men sæt Dem da ned. Nej tak, kære velsignede H. Jeg vilde nok gerne. Men jeg har så liden tid. Nu skal hun stelles og pyntes så godt jeg kan. Rigtig pén skal hun komme i sin grav. Kan ikke jeg hjælpe med noget? Tænk aldrig på det. Sligt noget skal ikke H. T. ta sine hænder i. Og ikke fæste sine tanker ved heller. Ja, herre gud, så går det i verden. Hjemme hos mig skal vi nu sy lintøj til Rina. Og her skal vel også syes, kan jeg tænke. Men det blir af et andet slags, det, gud ské lov. Å det var da godt, du endelig kom engang. Er du her, tante J.? Hos H? Tænk det. Jeg vilde just til at gå igen, min kære gut. Nå, fik du så udrettet alt det du lovte mig. Nej, jeg er virkelig ræd, jeg har glemt halvparten, du. Jeg får komme ind til dig imorgen igen. For mit hode er så rent fortumlet. Jeg kan ikke holde tankerne sammen. Men du må da ikke ta det på den vis, Jørgen. Så? Hvorledes da, mener du? Du skal være glad for det, som skét er. For hendes skyld. Ligesom jeg er det. Å ja ja. Du mener tante R Det blir ensomt for Dem nu, frøken T. Det kommer ikke til at vare længe. Salig Rs lille stue skal ikke stå tom. Hvem vil du skal flytte ind i den. Hvad? Å der findes altid en eller anden syg sjæl, som trænger 29

30 røgt og pleje desværre. Vil De virkelig ha sligt kors på Dem igen. Kors! Det har da ikke været noge Gud forlade Dem, barn, det har da ikke været noget kors for mig. Men om der nu skulde komme en fremmed. Å med syge blir en snart venner. Og jeg behøver da så sårt at ha nogen at leve for. Nå, gud ske lov, her i huset turde vel også bli et og andet at ta hånd i for en gammel tante. Å tal bare ikke om det. Tænk, hvor dejligt alting kunde være, dersom Dersom? Å ikke noget. Det ordner sig nok vel. Ja, ja, I to to har no{g}k noget at snakke sammen, kan jeg forstå. Og H. har kanske #også# no noget at fortelle dig, J. Farvel. Nu må jeg hjem til R. Herre gud hvor underligt #du Jørgen# at tænke på. Nu er Rina både hos mig og hos salig Jochum. Ja, tænk det, tante J! Hvad? Det lader til at dødsfaldet går dig mere til hjertet end hende. Å det er ikke dødsfaldet så meget. Det er E. L. som jeg er så inderlig urolig for. (hurtigt) Er der noget nyt med ham. Jeg vilde løbet op til ham i eftermiddag og sagt ham at manuskriptet var i god behold. Nå! Men #Han var ikke hjemme# så mødte jeg fru E. og hun fortalte at han havde været her tidlig imorges. Ja han var det Ja straks efter du var gåt. Og han skal jo ha sagt at han havde revet manuskriptet i stykker! Hvad? Ja, han påstod det. Men herre gud, så er han jo gåt fra forstanden, H. Og så turde du vel ikke gi ham det tilbage heller. Nej, ha{m}n fik det ikke. Og du sa. Men du sa ham da vel at vi havde det. Nej. S{å}a du kanske det til fru E. Nej det vilde jeg ikke Men det skulde du da i det mindste ha sagt. Tænk om han i fortvilelse og forvildelse går hen og gør en ulykke. Lad mig få #manuskr# det. Lad mig få det, H. Jeg vil ind til ham med det straks. Hvor er pakken. Jeg har den ikke mere. Har du den ikke. Hvad i al verden mener du med det. [HIS: Forfatternoten står i venstre marg. Den viser til legg 53 i NBO Ms ] Men hvorledes kunde du da gå hen og gøre 30

31 noget så uhørt! Hvorledes kunde sligt falde dig ind! Hvorledes kunde det komme over dig! (bekæmper et næsten umærkeligt smil) Jeg gjorde det for din skyld, Jørgen. For min skyld. Da du kom hjem imorges og fortalte om E. Ls værk Ja, ja, hvad så. Du tilstod at du misundte ham det. Å herre gud, det var da ikke så bogstavelig ment Alligevel. Jeg kunde ikke tåle den tanke at nogen anden skulde stille dig i skyggen. Hedda, er det sandt, du siger Ja-men, ja-men, på den slags måde har jeg aldrig mærket din kærlighed før... Nå, så er det bedst du får vide da at just i denne tid. Nej, nej. Du kan spørge dig for hos tante J., så gir hun deg nok besked. Å jeg tror næsten jeg forstår deg H.! Nej, herre gud skulde det være muligt. Hvad? Skrig da ikke så. Pigen kan høre dig. Pigen. Nej, du er god H. Pigen, det er jo B. det. Jeg vil selv ud og fortælle det til B. Å jeg forgår i alt dette. I hvad for noget, H. Hvad. I alt dette løjerlige. Løjerligt at jeg er så sjæleglad. Men alligevel kanske det ikke passer at sige noget til B. Å jo hvorfor ikke det også. Nej nej, ikke endnu. Men tante J. må tilforlatelig få vide det. Og det at du begynder at kalde mig Jørgen og så. Tænk det. Å tante J. vil bli så glad, så glad. Når hun hører at jeg har brændt E. Ls papirer. Nej det er jo også sandt. Det med brændingen, det må ingen få vide. (ler) Men at du brænder for mig, H, det skal så sandelig tante J. ha del i. For resten gad jeg vide om sligt noget er almindeligt hos unge koner. Hvad Du får spørge tante J. om det også. Ja det vil jeg gøre ved lejlighed. Nej men, nej men manuskriptet Herre gud det er jo forfærdeligt at tænke sig for den stakkers E. alligevel! 12 31

32 1.) Jeg ved bare at E. L. har havt mod til at leve livet efter sit eget sind. Og så nu for første gang det store. Det, at han havde kraft til at bryde op fra livsgildet så tidligt. Det gør mig ondt fru H, men jeg nødes til at rive Dem ud af en smuk indbildning. En indbildning Som De... Og Hvad vil #det# De sige? Sagens... H{e}ænger den ikke s... sam... Nej. For den stakers fru E. skyld brugte jeg et par små omskrivninger# Men hvad er så det virkelige da mere er der. Det er det at E. L... Han har ikke skudt sig selv.! Han er skudt. Men han har ikke gjort det fri viligt. Og det skede h... Det kan jeg #[HIS: Tilføyelsen står på bunnen av siden.] #Hvilke da. Først det at han virkelig er død. #På hospitalt.# #Ja,# Og uden at komme til bevidsted. # (Hilser til T. og 13 32

33 De må naturligvis ind for retten. Både De og frøken D. Hun må jo oplyse, hvorledes det er gåt til. Han villet trække pistolen op af lommen for at true hende. Og så er skuddet gåt af. Eller har hun revet ham pistolen ud af hånden, skudt ham og stukket pistolen ned i lommen igen. Det kunde nok ligne hende. For hun er et håndfast pigebarn, den frøken D. Men alt dette her kommer jo ikke mig ved. Nej; men De må svare på det spørsmål: hvorfor gav De E. L. pistolen? Og hvilke slutninger vil man uddrage af den kendsgerning, at De gav ham den? Man plejer at finde sig i det uundgåelige Ja kanske det. 1 Den blege, tilsyneladende kolde skønhed. Store fordringer til livet og til livsglæden. Han, som nu endelig har besejret hen{,}- de, tarvelig af person, men hæderlig og begavet frisindet videnskabsmand. 33

34 [HIS: Teksten står opp-ned nederst på siden.] T. fulgte mig hjem fra aftenselskaber ifjor sommer Jo, jo han var om sig. Og De var ikke ved hånden. Men i #dette# sværmeriet for statsrådinde Fs villa var det altså at J. T. og jeg møtte#s# i forståelsehinanden, ser De. 34

35 [HIS: Teksten står opp-ned i forhold til arksignaturen på side 1 av arket.] Hedda, er der ikke kommet afbud fra E. L. du Hvad Nej. Nå så skal du se, vi har ham såmæn om lidt. Tror De virkelig at han kommer. Ja det er jeg næsten viss på#. Så Ja tante Julle sa at hun trode aldrig i verden at han vilde gå mig ivejen. Tænk det #[HIS: Tilføyelsen står under avsnittet den skal innføyes i.] #For det er nok bare løse rygter, det, som De fortalte.# Men herre gud, De har da tidt og ofte nok skoset over mine små ungkarlsgilder. De skulde ikke egne sig for andre end rigtig principfaste mandfolk, mente De. Men her L. er da vel principfast nok nu 35

36 [HIS: Teksten står opp-ned i forhold til arksignaturen på side 1 av arket.] Nå så stiger man ud og moverer sig en smule. Jeg stiger aldrig ud. For der er alt Virkelig ikke. Nej, for der er altid nogen tilstede, som sér på ens ben. Nå, ja, herre gud. Holder ikke af det. Da blir jeg {...}siddende Hvor jeg nu engang er. 36

37 Hedda: Jeg har ikke anlæg til andet end til at kede mig. At da ikke livet skal have nogen verdens ting at byde på. Om han nu slog ind på politik. Brack. Det ligger ikke for ham. H. Men kanske jeg kunde få ham til det. Og tror De så han kunde bli statsminister. {H}Brack. Da måtte han være en meget rig mand. H. Ja og så det vilde visst ikke være noget tilfredsstillende for mig i længden. Løvborg: Jeg har ført et noget vildt liv, siger man. Nu får jeg gøre bod og bedring. Men jeg kan ikke forsage. 2. [HIS: Teksten er skrevet vertikalt på siden.] Personerne: Axel Tesman, dr: fil: Hedda, hans hustru. Frøken Rising, hans tante. Fru Elvstad. Assessor Brack. Holger Løvborg. Berte, i tjeneste hos Tesmans. (Handlingen foregår i Tesmans bolig.) 1. 37

38 Frøken R. #(går omkring i stuen.)[his: Det er et tilføyelsestegn etter denne sceneanvisningen, samme tegn er å finne før Så. og etter herligheden. Da det er uklart hvor tilføyelsen skal inn, gjengis den der den står.]# Så. Nu kan en da rigtig se hele herligheden. Jo, ja, det tar sig ud, Berte. Blomster både her og der. Berte: De kom alle sammen sendendes i går kveld. For at de skulde holde sig friske, forstår sig. Men denne her var der en frue med selv, nu netop før frøkenen kom. Frøken Rising. Ja, det er som det skal være. Når et ungt par kommer hjem fra bryllupsrejsen, så Hedda, som ved en henkastet ytring, i prøvende hensigt, bringer ham på den tanke at beholde det. Så læser han det. En ny tankeretning går op for ham. Men situationen spændes. Hedda vækker hans skinsyge. I 3. akt kommer den ene oplysning efter den anden om Løvborgs bedrifter i løbet af natten. Tilsidst kommer han selv i stille fortvilelse. «Hvor er manuskriptet»? «Har jeg ikke lagt det efter mig her»? Han véd at han ikke har gjort det. Men hvad nytter forresten manuskriptet ham nu! Han skriver om «fremtidens sædelære»! Han, som netop er sluppen ud af politiarresten! Heddas fortvilelse er den forestilling at der visst findes så mange muligheder til lykke i verden, men at hun ikke kan få øje på dem. Det er mangelen på et livsmål som piner hende. Når Hedda forleder T. til at føre E. L. i fordærvelse sker det for at prøve Ts karakter. Det er i Heddas nærhed at den dragende trang til udskejelser altid kommer over E. L. Tesman kan ikke forstå at E. L. kan ville bygge sin fremtid på forurettelse af en anden. Hedda: Om jeg hader T.? Nej, slet ikke. Jeg finder ham bare kedelig?. Brack. Men det er der ingen anden, som synes. Hedda. Der er heller ingen anden end jeg, som er gift med ham. Brack... slet ikke kedelig. Hedda. Herre gud, De vil altid at jeg skal udtrykke mig så korrekt. Nå da. T: er ikke kedelig, men jeg keder mig ved at leve sammen 38

39 med ham. Hedda:... havde ingen udsigt. Ja, kanske De vilde se mig i et frøkenkloster. (stiftelse) Hedda:... er det så ikke en ærlig sag at gøre sin person indbringende. Kunstnerinderne og andre gør jo også sine fortrin indbringende. Jeg havde ingen anden kapital. Gifte sig jeg syntes det var som at købe sig en livrente. Hedda: Husk på jeg er et gammelmandsbarn og dertil en udlevet mands eller en affældig da Det har kanske sat sine mærker. Brack: Jeg tror så mænd De er begyndt at gruble over problemer! Hedda. Ja hvad kan man ikke forfalde til når man har gåt hen og giftet sig. 3 Brack havde altid troet at Heddas korte forlovelse med Tesman skulde gå overstyr. Hedda taler om hvorledes hun følte sig tilsidesat, skridt for skridt da hendes far ikke længere var i nåde, tog afsked og døde uden at efterlade sig noget. Det stod da i bitterhed for hende, som om det var for hans skyld at man havde feteret hende. Og så var hun imellem da 25 og 26 år allerede. Nær ved som ugift at gå nedad. Hun mener at Tesman igrunden bare føler en forfængelig stolthed over at have vundet hende. Hans omhu for hende er som den man viser en ædel ridehest eller en kostbar jagthund. Dette oprører hende for resten ikke. Hun bare ser på det, som på en kendsgerning. Hedda siger til Brack at hun ikke synes man kan kalde Tesman løjerlig. Men i grunden finder hun det. Senere finder hun også at han er ynkelig. Tesman: Kunde du ikke kalde mig ved fornavn? Hedda: Nej, véd du hvad, da måtte du virkelig ha' et andet, end det, de har git dig. Tesman stikker Løvborgs håndskrift til sig for at det ikke skal komme bort. Siden er det 4 39

40 ... Kan du mindes A. T. kommer trallende fra #højre side# venstre gennem bagværel med en tom bærende på en tom åben håndkuffert. Han er en ungdommeligt udseende mand # #noget fyldig rund# med et åbent, fornøjet ansigt, blondt hår og skæg. Påklædt i en bekvem noget skødesløs husdragt. #[HIS: Tilføyelsen står under avsnittet den skal innføyes i.]på 33 år# 40

41 Tænk dig, tante J. hel{le}e den kufferten havde jeg stoppende fuld af afskrifter. Det er rent utroligt, hvad jeg har samlet sammen rundt om i arkiverne. Gamle mærkelige sager, som ingen mennesker har vidst besked og Fr. T. Ja ja, du har nok ikke spildt din tid på bryllupsrejsen, du, Jørgen. 41

42 [HIS: Teksten står opp ned sammenlignet med teksten s. 1 r.] Å H man skulde dog aldrig vove sig ind i eventyrlandet. Hvad? Gør du det. Det var eventyrligt at gå hen og gifte sig og sætte bo på blotte og bare udsigter. Du har kanske ret i det. Men vort hyggelige hjem har vi da, #i alfald# H. Tænk, det hjem, som vi begge gik og drømte om. H. (rejser sig) Det var jo aftalen at vi skulde leve selskabeligt. Føre hus. T. Ja herre gud, hvor jeg havde glædet mig til det. Se dig som værtinde. Ja f{...}oreløbig får vi to altså holde sammen i {E}ensomhed, H. Bare se tante J. hos os en gang imellem. A, du som skulde havt det så langt langt anderledes. Livrétjeneren får jeg naturligvis ikke nu for det første. Å nej, desværre det kan der jo umulig bli tale om, ser du. Og ridehesten tør jeg vel ikke engang tænke på. Nej, gud bevare mig vel, det siger sig da #af sig# selv #kære#. H (går opad gulvet) Nå, en ting har jeg da ialfald til at muntre mig med så længe. Å, gud ske lov for det! Og hvad er så det for noget, H.? H. (i døråbningen) #koldt, hånl med kold ha...# Mine pistoler, Jørgen. Pistolerne! General Gablers pistoler. (Hun går gjennem bagværelset ud til venstre side.) T. (løber hen i døråbningen{)}og... råber efter hende) Nej, gud velsigne dig, kæreste H. rør da ikke de farlige tingesterne! For min skyld! Hvad? 5 42

43 Hedda kommer fra venstre side gennem bagværelset. Hun er en dame på 29 år. Ansigt og skikkelse ædelt og fornemt formet. Hudfarven #har en# mat klar bleghed Øjnene er stålgrå og udtrykker en kold ro. Håret er mellembrunt og ikke synderlig fyldigt. Hun er klædt i en smagfuld formiddagsdragt hvori lys{...}eblåt og rødt er de fremherskende farver.... Alle disse velsignede blomsterne. Men, kære, vil De ikke ta plads, frøken T? Frk T. Nej tak, jeg vilde bare forhøre mig om det s{å}tod godt til. Og, det er sandt, jeg har noget med til dig. (tar en papir pakke i papir op af lommen. T. Nej hvad er det for noget. (åbner.) Nej herre gud har du gemt den for mig. Hedda, det er virkelig rørende du. Hvad. H. Ja, kære, hvad er det da. T. Mine gamle morgensko. H. Ja så. Jeg husker du talte ofte om dem på rejsen. T. Ja, d jeg savned dem så svært. Nu skal du få se dem. H. Nej tak, det bryder jeg mig virkelig ikke om. T. Du kan ikke tro, hvor mange erindringer der knytter sig til dem. H. Ikke for mig. Frk T. Nej, det har H. ret i. Gem du dine k... tøfler, min kære gut. T. Ja det skal jeg så visst gøre. H. forstemt, ved borde) 43

44 [HIS: Teksten står opp-ned.] ( #Samtidigt hermed# Hedda går #imidlertid# hen over gulvet, hæver armene knytter hænderne som i raseri. Bet Slår forhængene fra glasdøren og ser ud.) Lidt efter kommer T. ind igen og lukker forstuedøren efter sig.) Derpå samler han skoene op, og p{å}akker dem ind og lægger dem på bordet.) T. Synes du ikke tante J var underlig du? Kan du begribe hvad der gik af hende? Hvad? H. Jeg kender jo så lidt til hende. Plejer hun ikke ofte være så. T. Nej, det har jeg ikke mærket. [HIS: Teksten står opp-ned.] T. Det er ganske forbausende, hvorledes hun kom sig der nede i fjeldluften H. Det er ikke sandt. Jeg er akkurat som da jeg rejste. T. Ja det påstår du. Men nej såmæn om du er. Synes ikke du også, tante. Frk T. Dejlig, dejlig, dejlig T. Du skulde bare se H. Å T. Hun formelig svulmer, tan{k}te Julla. H. Jeg vil ikke høre mere om mig selv. Frk T #griber hende om hode og kuser hen# Gud velsigne og bevare Hedda Tesman. Hver evige dag kommer jeg indom til jer to. T. Ja, gør endelig det, Så skal vi ha det morsomt Frk. T. Farvel, farvel. (hun ud gennem forstuen. T... følger hende ud. Døren bliver stående åben. Tesman høres at gentage sine hilsener til tante Rina og takke for morgenskoene.) T. Ja, og staselig er den også, #rigtig# pragtfuld{.}er den[his: den står på den andre siden av bladet.] Frk. 44

45 Å der er måde med det, min kære Jørgen Parasollen? Nå her. For den er også min, ikke Bertes. T. Den er #visst# også ny, tante J. H. Og smuk, nydelig er den visst også. T. Men se da rigtig på H #før du går# tante, Se hvor smuk og nydelig hun er. Frk T. Ja det er da ikke noget nyt. H. har jo været deilig alle sine dade (går mod højre.) T. Ja men har du lagt mærke til hvor #fyldig hun er blit# #svært# hun har lagt sig ud på rejsen H. Å lad da være! Frk T. standser Lagt sig ud. T. Ja, du kan ikke så godt se det nu hun har den kjolen på; men jeg som har anledning til. H. Å, du har ikke anledning til nogenting 6 45

46 Og så den store lykke at jeg fik dele hans arbejde. Fik lov til at hjælpe ham. Så det fik du? Ja. A Som to gode kammerater alttå. Kammerater! Ja tænk, H. så kaldte han det også! Å jeg burde jo føle mig så undelig lykkelig. Men jeg kan ikke det heller. For jeg véd jo ikke om det vil vare i længden. Hvad! Er du sige med det. En kvinde, som han aldrig har kunnet glemme. Hv Ved du, hvem det er. Nej, han har bare en gang tydet hen på det. Hvad sa' han? At hun en ga da de skiltes, vilde hun skyde ham ned med en pistol, Har du ingen anelse? Jo. Nå. Jeg tror det må være den rødhårede sangerinde, som han en tid... Ja, ja, det er det vel Og tænk dig, H. Nu hører jeg at hun er i byen igen! 46

47 (A. Br. er en #herre# mand på 45 år. Undersætsig men velbygget og med elastiske bevægelser. Ansigtet rundagtigt med nobel profil. Håret næsten so kortklippet, næsten sort endnu#. Øjenbrynene tykke. Knebelsbarten ligeså, {n}med afstudsede spidser. Han er klædt i elegant spadsérdragt, dog lidt for ungdommeligt for sin alder. Bruger lorgnet, som han nu og da lar falde.) #[HIS: Tilføyelsen står på bunnen av siden.] #og omhyggeligt friseret# 47

48 over m Ja men De sad en klasse over mig. Å hvor ræd jeg var for Dem dengang. Ræd for mig. Ja for når vi mødtes på trapperne eller i gangerne så brugte De altid at ruske mig i håret G Nej, gjorde jeg det. Ja og en gang sa De at De vilde svi e det af mig. Å hvad snak. Ja jeg var så dum dengang. Og siden, fru T, så er vi jo kommet 48

49 Nej. {f}fra hvem da? Hvad? Her står «Fru foged Elvsted». Nej virkelig. Fru E. Frøken R. som hun hed før Ja netop. Hun med det irriterende håret, som gik omkring og... gjorde sig så til at. Din gamle flamme, har jeg hørt sige. Nå, det stod ikke længe på. Og så var det nu før jeg kendte deg, det, Hedda. Men tænk at hun er i byen. 49

50 Fru E. er en spæd skikkelse med #smukke# bløde ansigtsformer. Øjnene er lyseblå, store, runde og noget fremstående, med et forskræmt udtryk, omtrent som hos en fugl. Håret er påfaldende lyst, næsten hvidgult, og usædvanlig rigt og bølgende. Hun er et par år yngre end H. Hun #påklædningen er# er klædt i en mørk visitdragt. der er smagfuld men ikke ganske ny og heller ikke efter aller nyeste mode.) 50

51 A lad mig bli udenfor. Tak heller assessoren for al den ulejlighed han har havt. Å hvad; det er ingenting. Jo, De er en trofast sjæl, assessor Men min veninde står og brænder efter at komme afsted På gensyn assessor. Jeg kommer straks igen. Gensidige hilsener. Fru E. og H. går ud gennem

52 Hm vi kan nok alligevel komme til at opleve det. Nej men assessor B. det vilde jo være den utroligste hensynsløshed imod mig! Ja, for tænk, jeg er jo en gift mand. Jeg har jo gået hen og giftet mig på de udsigterne. #Sat svær gæld på dem også Ja, for, Herre gud #[HIS: Tilføyelsen står under avsnittet den skal innføyes i.] #Gået hen og sat en s# 8 52

53 Kanske ikke i vort forhold heller, H Hvorledes. Var der kanske ikke kærlighed i det heller. Ikke et eneste stænk, ikke et skær af kærlighed på bagved det hele. Ja, mon der virkelig var det. Slet ikke fra Deres side altså? For meg står det, som om vi var to gode kammerater. To rigtig fortrolige venner. (smiler). De især var nu så svært åbenhjertig. Jeg var nok altfor åbenhjertig. Men det var Dem, som vilde ha det så. Der var noget lokkende, noget modigt synes jeg der var over over denne løndomsfulde fortrolighed, som ikke noget menneske havde anelse om. Ja ikke sandt H. o. s. v Med de illustr... Ligesom her Ja og når jeg... Tror De... Ja hvorle... Og som... At De... Og at... Nå en mand... Nej... Men hvad... Finder De Ja da der var overhængende fare for at der vilde komme virkelighed ind i forholdet. Da De var ved at ville forgribe Dem på på Deres frejdige kammerat Hvorfor gjorde De ikke alvor af det. Hvorfor skød #[HIS: Tilføyelsen står oppover i høyre marg. Den hører ikke direkte sammen med noe av teksten i avsnittet.] livsbegær og fejghed# De mig ikke ned, som De trued mig med! Så ræd er jeg for skandalen. Ja H, De er fejg i grunden. {...}Forfærdelig fejg. (slår om) Men det var jo heldigt for Dem Glemmer De den aften da jeg var nødt til at værge mig med pistolen. De havde ikke behøvd at frygte for nogen gentagelse. Det var ikke den slags frygt som voldte bruddet Hvad da. At jeg havde fåt foragt for mig selv. De! Ja for min fejgheds skyld. Fordi De ikke havde mod til at skyde mig ned Det var ikke min værste fejghed. Det forstår De visst godt uden at jeg siger Dem 53

54 det. Hedda! Ja, det var nu værste fejghed. Da følte jeg hvorledes halvheden sad mig i blodet. At det aldrig vilde bli anderledes. Derfor brød jeg med Dem engang for alle. Nu først forstår jeg hvad jeg har misted i Dem De, min både modige og fejge kammerat Nå heldigvis så trøsted De Dem jo snart oppe hos Elvsteds. Jeg ved hvad Thea har fortalt Dem. Og De har kanske fortalt hende om os to? Ikke et ord. Det er hun for dum til at forstå Dum? I slige ting er hun dum [HIS: Teksten står nederst på siden, opp-ned.] x Og du du er så rig! x1. {a}å jeg tror jeg svier håret af dig alligvel. 1. Kl 10 kommer han fra assessorens sviregilde. [HIS: Teksten står opp-ned nederst på siden.] Kl ti kommer han med vinløv #i håret.# krans om hodet. Da har han vundet sejr over sig selv. Da er han en fri mand for alle sine dage. 9 54

55 3. akt. T. {e}ejlert læste op for mig. Vi kom jo over en time for tidligt, ser du. Og B. havde jo så meget at ordne. Men så læste E. Nå? Nej, du kan ikke tænke dig hvad det er for et værk, H. Det er næsten det mærkeligste jeg har læst. Ja ja, det bryr jeg mig ikke noget om. Og det kommer jo ikke sagen ved. Jo, det gør det. Kan du tænke dig, H... Noget så stygt som kom over mig. Stygt? Over dig. Jeg misundte E. at ha skrevet det. T{...}ænk Ja, jeg tænker. Og så vide at han desværre nok er rent uforbederlig. Du mener vel at han har mere livsmod end de andre. Ikke det. Men han kan ikke holde måde i nydelsen Og hvad blev det så til. Det blev rent ud sagt til et bakkanal, H. Havde han vinløv i håret. NVinløv? Nej, det så jeg ikke noget til. Men han holdt en svulmende tale for den kvinde som havde beåndet ham, som han sa. Nævnte han hende. Nej, men jeg kan ikke tænke mig andet end at det må være fru E. Pas du på. Hvor skiltes du fra ham. {V}På vejen indover. Vi brød op, de fleste af os på samme ti{...}d Og så blev vi enige om at følge ham hjem. Ja for han var da så rent overlastet. Han var vel det. Men nu kommer det mærkværdige, H. Det sørgelige. Å jeg skammer mig på Es vegne. Så overlastet var han Nå da. Jo mens vi gik sådan indover ser du, så blev jeg tilbage bare sådan et par minutters tid tænk det Ja ja, herre gud Og da jeg så skynder mig efter dem véd du så hvad jeg finder lige i vejkanten? Nej, hvor... kan jeg vide det. Sig det endelig ikke til nogen, H. Hører du, for Es sky{...}ld. Jeg fandt dette her. Det er jo hans papirer. Den pakke som han havde med her. Ja herre gud så overlastet, som han var. Tænk, 55

56 han havde mistet dem uden at mærke det. Du gav ham den ikke igen! Nej, jeg turde ikke i den tilstand han var. Så ingen af de andre at du fandt den. Nej. Og du fortalte det ikke heller til nogen bagefter. Nej, det vilde jeg ikke. Jeg synes synd i E. Så stor en skam. Ingen ved altså at du har den. Nej, for ulykkeligvis kom han og et par andre fra os. Så. Ja, jeg hørte de havde fulgt ham hjem. Så drev jeg om en halv times tid, ser du For jeg vilde op til ham når jeg kunde tænke mig at han var blet alene. Nå? Ja men tænk dig, H. så havde jeg glemt hans husnummer. Traf ham altså ikke. Nej jeg ringte på en hel del steder. Men altsammen så var det galt. Du store gud, hvorledes han må være tilmode #når han savner den. For han har ingen afskrift. Bare løse lapper.1) Men når jeg har fåt hvile meg en smule og jeg kan tænke mig at E, stakker, fåt sovet ud, så må jeg indom til ham med dette her. Nej, gør ikke det, lat mig få læse det først. Det tør jeg ved gud ikke kære Hedda Tør du ikke # Nej du kan da vel tænke hvor rent fortvilet han blir ## #[HIS: Tilføyelsen står under avsnittet den skal innføyes i.] 1... med notitser og sligt noget. # kan da ikke sligt et manuskript skrives om igen Sådan engang til. Nej, det tror jeg aldrig vilde gå. Beåndelsen, ser du Ja, ja, just det er det vel Og hvad har så T. fortalt om nattens {...}oplevelser. Å noget temmelig kedeligt. Bare det at de havde været oppe og drukket kaffe et steds. Det kaffelag har jeg allerede rede på. E. L. var nok ikke med der? Nej, ham havde fulgt hjem forinden. T. også? Nej, men et par andre, sa han. J. T. er en troskyldig sjæl, fru H. Ja det ved gud han er. Men stikker der da noget under Jo, det er ikke frit for det. 56

57 Nå da! Lad os sætte os kære assessor. Så fortæller De bedre. ({D}H. sætter sig vel midten af bordet. B. til højre) Nå da altså? Jeg havde særlige grunde til at efterspore mine gæsters eller rigtigere sagt en del af mine gæsters veje inat. Og imellem dem var kanske E. L. Jeg må tilstå han var det. Nu gør De mig virkelig nysgærrig. Véd De han og et par af de andre begav sig hen da de var gået fra mig. Går det an at fortælle det, så gør så. Bevars, det kan godt fortælles. Jo, de indfandt sig i en særdeles k... animeret soire. Nå ja. L. havde fåt indbydelse i forvejen, han også. Men da han afslåt at komme. For han har jo rejst sig igen, som man siger. Nå ja, men så. Ja k... ser De, fru H, så kommer uheldigvis ånden over ham oppe hos mig Ja, der blev han jo beåndet, sa T. I temmelig høj grad beåndet. Så kom han vel på andre tanker, kan jeg tro. For vi mandspersoner er ikke altid så principfaste som vi burde være.... Nå De danner da visst en undtagelse. Men L. altså? Ja, kort og godt, enden blev at han havned i frøken Ds salon. Frøken D. Det var hende som gav soiréen, for en udvalgt kreds af ven inder og beundrere. Er det en rødhåret sådan knejpesangerinde? Netop. Og E. L. var som bekendt en af hendes varmeste beskyttere i sine velmagtsdage. Og hvad endte det så med. Og hvorledes endte så dette her. Mindre venskabeligt. Frøken D. skal fra den ømmeste modtagelse være gåt til håndgribeligheder#. Almindeligt slagsmål mellem både damer og herrer. Politiet hentet Politiet? E. L. skal ha gjort voldsom modstand. Måtte så naturligvis på stationen. Sådan er det gåt for sig. Da har han ikke havt vinløv i håret. Vinlø{...}v? Sig mig, assessor, hvorfor går De og eftersporer Deres gæsters veje. For det første kan det nu ikke være mig ganske ligegyldigt om det oplyses ved forhørerne at de kom fra mig. Forhører vil der altså bli. Selvfølgelig. Men det fik nu endda... være for hvad det var For mit rygte er nu så vidt rodfæstet i den 57