KON & ARBEJDE IFILM&TV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KON & ARBEJDE IFILM&TV 1992-2002"

Transkript

1 / KON & ARBEJDE IFILM&TV

2 WIFT /DK C/O NORDISK FILM MOSEDALVEJ 14 DK-2500 VALBY TEL

3 KØN & ARBEJDE I FILM & TV

4 KØN & ARBEJDE I FILM & TV WIFT /DK, København 2004 Omslag og grafisk tilrettelæggelse: mkj/kontor Produktion/ tryk: Mediefabrikken ApS. Kopiering eller anden udnyttelse må kun finde sted med WIFT's skriftlige samtykke ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Bogen er udgivet med støtte fra: Det Danske Filminstitut Filmkopi v/båndkopimidlerne Film- og TV-Arbejderforeningen v/båndkopimidlerne Danske Filminstruktører v/båndkopimidlerne Dansk Journalistforbund Dansk Skuespillerforbund Tuborgfondet De Bergske Blade

5 KØN & ARBEJDE I FILM & TV AF METTE KNUDSEN & JANE ROWLEY

6 INDHOLDSFORTEGNELSE 04 TAK TIL S. 06 FORORD S. 08 KVINDER I FILM DENGANG OG NU S. 10 METODE S. 14 KVINDER OG MÆND I TAL S. 18 KVINDER, MÆND OG TV S. 22 TOP 5-STILLINGER PÅ SPILLEFILM S. 28 TOP 5-STILLINGER PÅ NOVELLEFILM S. 34 TOP 5-STILLINGER PÅ DOKUMENTARFILM S. 38 DEN DANSKE FILMSKOLE S. 44 KVINDER OG MÆND SOM FILMKONSULENTER S. 52 KVINDER, MÆND OG PRISER S. 60 KVINDER, MÆND OG LEDELSE S. 62 KVINDER OG MÆND SOM FILMINSTRUKTØRER S. 70

7 05 INDHOLDSFORTEGNELSE KVINDER OG MÆND SOM SKUESPILLERE S. 76 KVINDER OG MÆND I TALE S. 80 BRANCHEVILKÅR GENERELT S. 81 BESKÆFTIGELSE OG ANSÆTTELSESFORHOLD S. 81 RETNINGSLINIER OG ØKONOMI S. 83 KVINDERS VILKÅR I BRANCHEN S. 85 THE BOYS' GAME S. 85 FAR, MOR, FILM OG BØRN S. 87 KVINDER OG LEDELSE S. 90 KUNST OG KØN S. 93 KONKLUSION S. 98 NØGLETAL S. 100 OM WIFT S. 108 LITTERATURLISTE OG LINKS S. 112

8 TAK TIL 06 WOMEN IN FILM & TV /DK ønsker i forbindelse med udgivelsen af "Køn & Arbejde i Film & TV " at rette en varm tak til følgende personer: Fabiana Giraldi og Line Schiermacher fra Institut for Kommunikation & Medier, RUC, for brug af deres branche-interviews og nogle afsnit af deres speciale En Køn Historie. Katrine Borre for uddrag fra Danske Filminstruktørers Brugerundersøgelse. Christina Krøll for uddrag fra Danske Skuespillere i et Erhvervsøkonomisk Perspektiv. Dernæst alle de personer der undervejs har ydet påskønnelsesværdig hjælp med at finde frem til de ofte meget tidskrævende 10-årige statistikker bl.a.: Anders Geertsen, Lone Hey, Sanne Kristensen, Eva Baadsgaard, Nina Caroc, Lars Fiil- Jensen, Anette Kjær, Morten Udsen og Per Årman (Det Danske Filminstitut), Lone Amtrup, Mette Eeg og Merete Jeilman (Dansk Journalistforbund), Bente Elvert (Bodilsekretariatet), Michael Rostock (Filmakademiet), Peter Kyhler og Nina Schougaard (DR's direktionssekretariat), Randi Delbæk og Kirsten Larsen (TV2), Bibi Skousen (Danske Filminstruktører), Annie Worsøe, Julie Tarding, Charlotte Oman og Hanne Høyberg (Den Danske Filmskole). Ligeledes vil vi gerne rette en stor tak til de personer i den danske film- og TVbranche, der tog sig tid til at medvirke i de helt nødvendige interviews. Samt til Merete Borker for fundraising til rapporten. Sidst men ikke mindst ønsker WIFT at udtrykke sin påskønnelse af de instanser, der har ydet økonomisk støtte til fremstilling og udgivelse af undersøgelsen: Det Danske Filminstitut, Filmkopi, Film- og TV-Arbejderforeningen, Danske Filminstruktører (alle v/båndkopimidlerne), Dansk Journalistforbund, Dansk Skuespillerforbund, Tuborgfondet og De Bergske Blade. Filminstruktør, cand.mag. Mette Knudsen og filminstruktør, MA i kønsstudier Jane Rowley

9 07 TAK TIL

10 FORORD 08 MANDLIG REKTOR /50 ÅR De fortællinger, som bliver skabt gennem film og TV, er med til at præge tiden og skabe billeder af tiden, som vi skal forholde os til og leve efter. Med denne rapport foreligger der for første gang i Danmark en undersøgelse af kønsfordelingen i film- og TV-branchen. Hvor mange henholdvis kvinder og mænd arbejder inden for film og TV? Hvor mange af hvert køn sidder på de ledende stillinger? På bevillingerne? I pris-juryerne? Som filmkonsulenter? Som instruktører og manuskriptforfattere? Som fotografer og klippere? Kort sagt: Hvor kønnet er den danske film- og TV-branche? WIFT arbejder for at forbedre kvinders position foran og bag kameraet. Indtil nu har vi måttet arbejde ud fra en formodning om, at der er noget at forbedre; at de film og de TV-programmer, der bliver produceret i overvejende grad bliver produceret af mænd, frem for af en nogenlunde ligelig fordeling af mænd og kvinder. På baggrund af det statistiske materiale i denne rapport behøver vi ikke længere at arbejde ud fra en formodning, men kan arbejde ud fra en viden en viden, som vi håber, at også andre dele af branchen vil benytte sig af. Årsagen, til at WIFT finder det af afgørende betydning at kortlægge afsendernes køn, er, at kønnet kan have en betydning for de færdige produkter, publikum møder i biografen, og som seerne møder på skærmen. TV-programmer og film er ikke blot afspejlinger af vores kultur, de er også med til at skabe vores kultur. Som Anders Toftgaard og Ian Halvdan Hawkesworth formulerer det i forordet til bogen Nationale spejlinger tendenser i ny dansk film: Filmene gengiver hver for sig dele af samtidens virkelighed, mens de samtidig virker tilbage på folks liv som fortællinger, man kan spejle sig selv i og handle ud fra. Film og TV er populære medier, der når ud til et bredt publikum. Dansk film tegner sig i 2003 for tredje år i træk for et salg på over 3 mio. solgte billetter, og enkelte titler blev set af mere end personer. På TV er seertallene endnu højere: Hver dag ser ca. en million danskere de samme nyheder eller de samme TV-serier. Et afsnit af Rejseholdet eller Nikolaj og Julie fik eksempelvis over halvanden million seere, mens Krøniken når helt op over 2,5 million seere. I kraft af deres gennemslagskraft har de visuelle medier en stærk stemme i det kulturelle landskab og er med til at skabe vores opfattelse af vores liv, os selv og hinanden. Selvom halvdelen af alle danskere er kvinder, er det i overvejende grad mænd, der tolker billederne af vores samfund og vores kultur. Som filminstruktør Anders Gustafsson formulerer det i WIFTs prisuddelingsblad 2003: "Alt, hvad jeg har lavet, har været med drenge eller mænd i hovedrollen...det har ikke været bevidst, jeg har bare fulgt mine umiddelbare interesser, og så kom det til at handle om klassiske

11 09 FORORD mandeting som fodbold og boksning.... Hvordan påvirker det dansk spillefilm, at der i løbet af 30 år kun har været ansat 2 kvindelige spillefilmkonsulenter? Hvordan påvirker det programudbuddet, at DR de sidste 10 år har haft en direktion med 22 mænd (96%) og kun 1 kvinde (4%)? Og hvordan påvirker det de historier, som publikum møder på lærredet, at kun 20% af samtlige ansatte i Top 5-stillinger (instruktører, manuskriptforfattere, fotografer, klippere og producere) i år 2002 var kvinder? Hvordan påvirker det dansk børnedokumentarfilm, at området i sammenlagt 17 år har været uden en mandlig konsulent? Dette er nogle af de spørgsmål, som vi håber, rapporten vil inspirere til at reflektere over. Udover en udførlig statistisk gennemgang af kønsfordelingen på de enkelte fagområder, indeholder rapporten uddrag af en række interviews med film- og TV-arbejdere. Denne del af rapporten undersøger branchens selvforståelse og opfattelse af, hvilken rolle kønnet spiller for medarbejdere i mediebranchen. Udsagnene giver bl.a. et billede af nogle af de ydre og indre barrierer, som kvindelige film- og TV-arbejdere møder, samt nogle af de fremherskende opfattelser af kønnets betydning i branchen. Denne del af rapporten kan bruges som redskab til at vurdere, hvilke initiativer der er grobund for at tage. Med rapporten håber WIFT at starte en debat om kønnets betydning i film- og TVbranchen. En nuanceret debat, som forhåbentlig vil inspirere til initiativer, der kan ændre på status quo og udvikle den danske mediebranche fra overordnet at være et traditionelt kønnet univers til at blive en mere moderne arbejdsplads med en større mangfoldighed i udbuddet af film- og TV-produkter. BESTYRELSEN FOR WIFT /DK (WOMEN IN FILM & TV /DANMARK)

12 KVINDER I FILM DENGANG OG NU 10

13 11 KVINDER I FILM DENGANG OG NU DE FØRSTE KVINDELIGE FILMINSTRUKTØRER I 1934 var der premiere på den første danske spillefilm instrueret af en kvinde, og i de følgende år vandt et voksende antal kvindelige spillefilminstruktører indpas. At dette blev muligt, hang nøje sammen med den første kvindebevægelses kamp for stemmerettens indførelse i 1915, hvor kvinder gik fra at være umyndiggjorte til at være selvbestemmende. Hermed startede den gradvise gennemførelse af større formel lighed mellem mænd og kvinder juridisk, arbejdsmæssigt og inden for kunstens verden. Fra 1934 og frem til slutningen af 1960'erne tegnede de følgende instruktører sig for bemærkelsesværdigt mange spillefilm - hvis man tager i betragtning, at de befandt sig i en branche, der ellers udelukkende beskæftigede mandlige instruktører: I 1934 instruerede Grete Frische sin første spillefilm. Derefter fulgte 3 spillefilm og 17 manuskripter. På kun 9 år ( ) instruerede Bodil Ipsen 9 spillefilm. På 21 år ( ) formåede Annelise Reenberg at instruere 23 spillefilm. I 1960 erne stod Lisbeth Movin sammen med Lau Lauritzen bag 3 film. Fra instruerede Annelise Hovmand 7 spillefilm Fra instruerede Annelise Meineche 7 spillefilm. Astrid Henning-Jensens produktion kan ganske vist ikke måle sig i antal med et par af de nævnte topscorere, men til gengæld markerer hun sig ved at være den eneste af dette første hold kvindelige spillefilminstruktør, der kommer til at arbejde kontinuerligt igennem hele seks årtier af det 20. årh. (den første film i 1940'erne og den sidste i 1990'erne). Sidst men ikke mindst er der fænomenet Alice O'Fredericks, der i løbet af 33 år er instruktør på ikke mindre end 66 spillefilm (den første i 1934 og den sidste i 1967). Dette er en helt igennem bemærkelsesværdig karriere for en kvindelig spillefilminstruktør såvel inden for den danske som den internationale filmverden. Udover de ovenstående filminstruktører var der i faggrupper som klippere knap halvt så mange kvinder som mænd. Men groft sagt fandt man kun kvinder i faggrupperne sminke, script og kostume. Til gengæld beskæftigede de udelukkende kvinder og ingen mænd. Resten af faggrupperne indeholdt næsten udelukkende mænd. NÆSTE HOLD KVINDELIGE FILMFOLK Med det store økonomiske opsving i 1960'erne strømmede kvinderne ud på uddannelsesstederne og arbejdspladserne. I lighed med kvinderne i den øvrige vestlige verden rejste danske kvinder sig også i protest mod de stadigt store uligheder, og den

14 KVINDER I FILM DENGANG OG NU 12 anden kvindebevægelse (rødstrømperne) så dagens lys. Nogle fagområder havde mere åbne arme end andre, men ligestilling blev udviklet som begreb og nyt politikområde. Retten til fri abort blev indført sammen med loven om lige løn for lige arbejde, og de traditionelle kønsroller kom under analyse og kritik. Der var et voldsomt behov for at komme igang med at skildre den dokumentariske virkelighed, som et sydende antal græsrods-bevægelser rørte rundt i med historiens store forandringsske. Også kvinderne. Mange af dem producerede super8 eller 16mm film om dele af kvinders liv, som aldrig tidligere var blevet fremstillet på film. Og kvindebevægelsen blev eksempelvis den mest filmende græsrodsbevægelse nogensinde. For at skabe mulighed for at se alle disse film blev den første internationale filmfestival arrangeret i New York i starten af 1970'erne, og derefter gik startskuddet til en lang række internationale kvindefilmfestivaler i bl.a. Los Angeles, San Francisco, Paris, London og København (1976) m.fl. Mens de fleste andre festivaler forsvandt, fortsatte Festival des Films de Femme i Paris, og er i dag blevet en institution på linie med andre internationale filmfestivaler. I Danmark fik især to forhold betydning for, at et voksende antal kvinder inden for kortog dokumentarfilmen begyndte at instruere, fotografere og optage lyd. For det første gik Det Danske Filminstitut (herefter DFI) og Danmarks Radio (DR) i 1970 sammen om oprettelsen af Workshoppen - det senere Filmværksted. Den oprindelige intention var, at film- og TV-folk her kunne eksperimentere med mediet uden krav om at skulle "producere". Det andet forhold var, at Den Danske Filmskole samtidig oprettede en stribe åbne, korte filmfaglige kurser inden for foto, lyd og klipning, som alle kunne søge ind på. Hele tidsånden var præget af nytænkning inden for både politik og kunst. Filmkunsten skulle ikke mere være elitær. Mediet skulle været åbent for de mange. Kvindernes krav om øget samfundsmæssig medbestemmelse og tidens fokus på ligestillingsproblematikker resulterede også i ændringer inden for den administrative filmpolitiske virkelighed. I DR blev der holdt et stort kvindeseminar, der tydeliggjorde, hvor få kvinder der var ansat i institutionen (bortset fra HK-området), samt påpegede den betydning, dette havde for udsendelsernes kønnede indhold. Derefter blev der ansat en ligelønskonsulent.

15 13 KVINDER I FILM DENGANG OG NU Også på DFI blæste forandringens vind: I 1976 indtog den første kvinde i Filminstituttets historie sin plads i bestyrelsen. Men der skulle gå yderligere syv år, før den første kvinde i 1982 satte sin fod i Statens Filmcentrals (SFC) bestyrelseslokale. Da det skete, havde SFC eksisteret i 44 år. I 1983 tiltrådte den første kvindelige kortfilmkonsulent efter 10 år med udelukkende mandlige konsulenter. På DFI kunne den første kvindelige spillefilmkonsulent for børn sætte sig i stolen i Og i 1987 blev den første kvinde ansat som spillefilmkonsulent for voksne. DET SENESTE HOLD KVINDELIGE FILMFOLK Men udvikling er ikke bare noget, der sker af sig selv. Efter 70 ernes fremskridt med at skaffe mere ligeværdige livsbetingelser, vender billedet fra midten af 1980 erne. Modreaktionen sætter ind. Mange giver udtryk for en voksende lede og aggression ved enhver tale om ligestilling. Dette tilbageslag fortsætter stadig mere udtalt op gennem 1990'erne, hvor de fleste betragter ligestillingen som en realitet, selvom de officielle statistikker viser det modsatte. Samtidig har 1970 erne og kampen for ligestilling sat sine tydelige spor. I disse år oplever vi, at den næste generations kvinder, der er børn af den emancipatoriske udvikling, sætter deres markante præg på dansk film med en række spillefilm, der har både kunstnerisk og kommerciel succes. Ligesom i tidligere tider har vi også i dag en række succesfulde kvindelige filmarbejdere. Ud over de store og etablerede navne som Susanne Bier, Lone Scherfig, Jytte Rex og Vibeke Windeløv m.fl., kan vi i 2004 glæde os over et historisk højt antal premierer på film af kvindelige instruktører. Ud af de 20 film, som i skrivende stund er premieresat for 2004, er de 7 film instrueret af kvindelige instruktører, hvilket er en fordeling på 35% film instrueret af kvindelige instruktører og 65% instrueret af mandlige instruktører. Der er god grund til at glædes over disse tal, og god grund til at arbejde for at sikre, at 2004 ikke bliver et enkelt succesår, men i stedet starten på en blivende udvikling. Samtidig har historien vist os, at tilstedeværelsen af et forholdsmæssigt stort antal af succesfulde, kvindelige instruktører ikke nødvendigvis afspejler kvinders arbejdsforhold generelt i film- og TV-branchen. Vi har derfor fundet det vigtigt at få nogle tal på bordet, der dokumenterer, hvordan det store billede ser ud.

16 METODE 14

17 15 METODE For at belyse om vilkår er gode eller dårlige, undersøger rapporten, hvordan kvinder og mænd er repræsenteret i antal. Rapporten belyser således kvinders repræsentation i de stillinger, der er defineret ud fra Film- og TV-Arbejderforeningens (FAF) opdeling i løngrupper, hvor de 5 bedst lønnede herefter benævnes Top 5-stillinger. Gruppen består af: Instruktører, manuskriptforfattere, klippere, fotografer og producere. UNDERSØGELSESOMRÅDER DER ER FORETAGET UNDERSØGELSER AF: Kønsfordelingen i faggrupper baseret på DFI-bogen, FAF, Dansk Journalistforbund og Danske Filminstruktører. Top 5-stillingerne på danske spillefilm , produceret og distribueret af DFI. Top 5-stillingerne på danske kort- og dokumentarfilm , produceret og distribueret af DFI. Top 5-stillingerne på danske novellefilm , produceret og distribueret af Novellefilm. Elev- og lærer-sammensætningen på Den Danske Filmskole. Konsulentsammensætningen i SFC og DFI Kønsfordelingen på lederniveau i DFI, DR, TV2, SFC og Producentforeningen. Kønssammensætningen blandt modtagerne af filmpriserne Robert og Bodil. INDSAMLING AF DATA Rapportens data er hentet fra mange forskellige kilder: bl.a. DFI, Novellefilm, DR, TV2, Producentforeningen, Filmskolen, Danske Filminstruktører, Bodil-sekretariatet, Danmarks Film Akademi og internettet. Rapporten koncentrerer sig pga. tids- og ressource-faktorer hovedsageligt om forholdene i filmbranchen med udgangspunkt i film produceret og distribueret af DFI. Værkstedsproduktioner og film produceret uden for DFI's regi er ikke medtaget. WIFT opfordrer andre instanser til på et senere tidspunkt at foretage en lignende tilbundsgående undersøgelse af TV-branchen. INTERVIEWS Undersøgelsens statistiske materiale er suppleret med interviews med 16 kvinder og 4 mænd fra forskellige områder inden for den danske film og TV-branche. Målet med interviewene er at få indblik i de problemstillinger og tendenser, der, set fra interviewpersonernes synspunkter og erfaringer, gør sig gældende i forhold til kvinders

18 METODE 16 vilkår i film- og TV-branchen. Interview-personerne er valgt ud fra fem overordnede kriterier: Køn, alder, børn, faggrupper, status. INTERVIEWENE ER OPTAGET I 2002 KØN Interviewpersonerne består både af mænd og kvinder, da det er vigtigt også at undersøge, om mænd har andre opfattelser af og perspektiver på kønnenes vilkår i branchen. Størstedelen af de interviewede er dog kvinder, da undersøgelsens primære interesse er kvinders arbejdsforhold. ALDER Der er valgt repræsentanter fra begge ender af aldersskalaen, idet alder kan afspejle forskelligheder både i forhold til karriere- og familieforhold. BØRN Da det drejer sig om en branche med specielle arbejdsvilkår - skæve arbejdstider, projektansættelser etc. - er der medtaget kvinder både med og uden børn. De interviewede mænd har alle børn. FAGGRUPPER Da ønsket er at belyse branchen fra forskellige perspektiver, er det relevant at repræsentere et bredt udsnit af faggrupper. Da rammerne for undersøgelsen ikke rummer mulighed for at undersøge alle faggrupper, er der prioriteret i udvælgelsen. Det har ligeledes været vigtigt at få repræsenteret personer fra Top 5-stillingerne inden for spillefilm, dokumentarfilm og novellefilm, idet disse professioner har betydelig indflydelse på de kreative og bestemmende processer. STATUS I udvælgelsen af personer har et yderligere kriterium været at medtage personer fra forskellige niveauer i hierarkiet. I praksis betyder det, at der er udvalgt både relativt unge, uerfarne personer og erfarne ledere på topplan samt personer med forskellige ansættelsesforhold. Da branchen er præget af voldsom usikkerhed i kraft af få fastansatte og mange freelancere, har det været relevant at skitsere den frie og forholdsvis usikre arbejdsform sammenholdt med den mere faste og sikre ansættelses-form.

19 17 METODE PÅ BAGGRUND AF OVENSTÅENDE KRITERIER SER GRUPPEN AF INTERVIEWPERSONER UD SOM FØLGER: KØN ALDER BØRN FAGGRUPPE K 39 0 PRODUCENT/FILMINSTRUKTØR K 30 1 PRODUCER K 59 1 FILMINSTRUKTØR K 45 0 INSTRUKTØR/SKUESPILLER K 31 1 FILMSKOLE-ELEV K 40 1 TIDLIGERE FILMKONSULENT K 55 4 TV-REDAKTØR K 60 1 FILMINSTRUKTØR K 43 0 KLIPPER K 33 0 FILMINSTRUKTØR K 32 0 FILMFOTOGRAF K 53 2 SEKRETÆR K 49 3 KLIPPER/FILMINSTRUKTØR K 36 0 FILMINSTRUKTØR K 32 1 TV-TILRETTELÆGGER K 31 0 PRODUCER M 50 2 REKTOR M 55 2 PRODUCENT M 42 4 PRODUCENT M 57 2 FILMINSTRUKTØR

20 KVINDER OG MÆND I TAL 18 MANDLIG PRODUCENT /55 ÅR Denne her branche er jo som så mange andre brancher mandsdomineret. Den er vel et eller andet sted udsprunget af en branche der har sin rod i nogle gamle kortfilmselskaber som var, så vidt jeg husker, udelukkende drevet af mænd eller en mediebranche, som er voldsomt domineret af mænd og altid har været det.

21 19 KVINDER OG MÆND I TAL ANTAL OG FAGGRUPPER I det følgende undersøges kvinder og mænds fordeling i antal og i faggrupper i branchen ud fra følgende spørgsmål: Hvor mange kvinder er der i branchen? Hvordan fordeler kvinder sig på de forskellige faggrupper? Hvad er den procentvise fordeling af mænd og kvinder? Hvor mange kvinder besætter Top 5-stillinger (instruktør, manuskriptforfatter, fotograf, klipper, og producer)? Således er der i 2002 ca. 64% mænd i film- og TV-branchen og 36% kvinder. SAMMENTÆLLING AF KVINDER OG MÆND I FILM- OG TV-BRANCHEN MÆND KVINDER Kilde: DFI-bogen, FAF, Dansk Journalistforbund, Danske Filminstruktører, 2002, i En Køn Historie, speciale af Giraldi og Schiermacher. Institut for Kommunikation & Medier, RUC 2002.

22 KVINDER OG MÆND I TAL 20 FAGGRUPPER KVINDER MÆND GRIP BELYSNINGSMESTRE BELYSERE AV-TEKNIKERE/ ASSISTENTER FOTOGRAFER TONE/ LYD BELYSNINGSASSISTENTER RUNNERE CLAPPERS/ LOADERS LOCATION MANAGERS REDIGERINGSTEKNIKERE/ EDITORS INSTRUKTØRER MANUSKRIPTFORFATTERE STILL-FOTOGRAFER PRODUCERE REKVISITØRER/ REGISSØRER ANIMATORER KLIPPERE TV-JOURNALISTER KLIPPEASSISTENTER INDSPILNINGSLEDERE SCENOGRAFER INSTRUKTØRASSISTENTER PRODUKTIONSLEDERE PRODUKTIONSASSISTENTER SMINKØRER KOSTUMIERER CASTING SCRIPTERE PROCENT 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: DFI-bogen, FAF. Dansk Journalistforbund, Danske Filminstruktører, 2002, i En Køn Historie, speciale af Giraldi og Schiermacher. Institut for Kommunikation & Medier, RUC Ovenstående figur viser, at der inden for de enkelte faggrupper er en ulige fordeling af mænd og kvinder i film- og TV-branchen. Eksempelvis har faggrupper som scriptere, castere, kostumierer, sminkører, produktionsassistenter og produktionsledere en overvægt af kvinder, hvor de teknisk betonede fag som grip, lys, lyd og foto har en overvægt af mænd.

23 21 KVINDER OG MÆND I TAL Derudover viser figuren også, at mændene er dominerende i ca. to tredjedele af faggrupperne, og at kvinderne i antal ikke er så godt repræsenterede i Top 5-stillinger. Det følgende afsnit vil se nærmere på fordelingen af køn og faggruppe blandt medlemmer af Dansk Journalistforbund ansat på DR og TV2, som begge har hel og delvis public service forpligtelse.

24 KVINDER, MÆND OG TV 22

25 23 KVINDER, MÆND OG TV DR- JOURNALISTER I KØN & TAL 2003 Opmærksomheden henledes på, at dette afsnit kun dækker et enkelt år (2003) i modsætning til de efterfølgende afsnit, der dækker 10 år ( ). Dansk Journalistforbund har opgjort antallet af deres medlemmer ansat i DR i 2003 til 535 personer. Journalisterne er ansat i en række forskellige faggrupper, og fordelt efter køn ser billedet således ud: FAGGRUPPE MÆND KVINDER %MÆND %KVINDER REPORTER PROGRAMMEDARBEJDER REDAKTIONSSEKRETÆR REDAKTØR/FAGREDAKTØR REDAKTIONSCHEF WEBREDAKTØR/MULTIMEDIEPRODUCER STUDIEVÆRT PRODUCER PRODUCENT TV-FOTOGRAF TEKSTER/VERSIONIST REDIGERINGSTEKNIKER/KLIPPER ANDET I ALT % 37% Kilde: Dansk Journalistforbund Den største gruppe udgøres af reporterne med 136 mænd (60%) og 91 kvinder (40%). Dernæst følger programmedarbejderne med 70 mænd (63%) og 41 kvinder (37%). Den eneste gruppe, der fremviser en næsten ligelig fordeling af kønnene er redaktionssekretærerne. Her er der ansat 13 mænd (52%) og 12 kvinder (48%). Kun faggruppen webredaktør/multimedieproducer udviser en lige repræsentation af de to køn. TV-Film-,ENG- og video-fotograf falder med sine fire mænd og ingen kvinder som den eneste gruppe ind under kategorien traditionelt "mandefag". Heri ligner den fotografgruppen på spillefilm, hvor der heller ikke er ansat nogen kvinder. Dog gælder statistikken på spillefilm for 10 år, mens nærværende statistik kun omfatter Sammenfattende viser tallene for journalister ansat på DR således, at der er en mere

26 KVINDER, MÆND OG TV 24 eller mindre stor spredning af mænd og kvinder inden for de forskellige faggrupper. Men ingen af grupperne omfatter flere kvinder end mænd. Tværtimod indeholder samtlige faggrupper flere mandlige journalister end kvindelige. Når det drejer sig om ledelsesplanet her redaktionscheferne er posterne udelukkende besat med mænd. Dette svarer næsten til billedet af den øverste ledelse i DR, som over en ti-årig periode har en markant underrepræsentation af kvinder med 30 mænd (83%) og 6 kvinder (17%) i bestyrelsen , og 22 mænd (96%) og 1 kvinde (4%) i direktionen TV2-JOURNALISTER I KØN & TAL 2003 I 2003 udgør Dansk Journalistforbunds medlemmer ansat på TV2 514 personer. Heraf er 356 mænd og 158 kvinder. FAGGRUPPE MÆND KVINDER %MÆND %KVINDER REPORTER PROGRAMMEDARBEJDER REDAKTIONSSEKRETÆR LOKALREDAKTØR FAGREDAKTØR INFORMATIONSMEDARBEJDER INFORMATIONSCHEF LAYOUT/GRAFIKER/DESIGNER VISUALIZER/NYHEDSGRAFIKER WEBREDAKTØR/MULTIMEDIEPRODUCER WEBMASTER/IT-KONSULENT RESEARCHER TILRETTELÆGGER/TV-INSTRUKTØR PRODUKTIONSMEDARBEJDER STUDIEVÆRT PRODUCER TV-FOTOGRAF REDIGERINGSTEKNIKKER/KLIPPER ANDET I ALT % 31% Kilde: Dansk Journalistforbund 2003

27 25 KVINDER, MÆND OG TV Der er ansat næsten det samme antal journalister på henholdsvis TV2 og DR, nemlig 514 og 535 personer. Fordelingen af køn er nogenlunde den samme på de to TV-stationer, dog med en større andel kvindelige journalister på DR (37%) end på TV2 (31%). Til gengæld er der langt flere faggrupper på TV2, hvor der slet ikke er ansat kvindelige journalister, nemlig blandt redaktionssekretærer, layoutere, informationschefer og webredaktører. I modsætning til DR, hvor der ikke findes en eneste faggruppe med flere kvindelige journalister end mandlige, er der på TV2 en række faggrupper, hvor der er ansat flere kvindelige journalister end mandlige, nemlig i grupperne visualizer (3 kvinder og 2 mænd), researcher (6 kvinder og 1 mand), studievært (9 kvinder og 5 mænd), samt blandt TV-tilrettelæggerne, hvor der er 8 kvinder og 2 mænd. Hvor der ingen kvindelige journalister er på film-, ENG- og videohold på DR (4 mænd og 0 kvinder), har TV2 6 kvindelige journalister på disse poster, mens antallet af mandlige journalister er 61. På TV2 er den største gruppe journalister ansat som programmedarbejdere med 165 mænd (66%) og 86 kvinder (34%). Opmærksomheden skal også henledes på, at der inden for de forskellige faggrupper kan være markante forskelle på de to TV-stationers ansættelse af kvindelige journalister. Hvis vi f.eks. ser på redaktionssekretærerne har DR en næsten lige fordeling på 13 mænd og 12 kvinder, mens TV2 er helt i den modsatte grøft med 4 mænd og ingen kvinder. Hvad angår webredaktørerne/multimedieproducere har DR en lige fordeling med to af hvert køn, mens TV2 udelukkende beskæftiger mænd. Til gengæld har DR en overvægt af mandlige journalister som studieværter på 5 over for 3 kvinder, mens TV2 her har valgt en overvægt på 9 kvinder over for 5 mænd. KONKLUSION Mens alle faggrupperne på DR indeholder flere mandlige journalister end kvindelige, udviser TV2 et meget mere ujævnt billede, der går fra den ene yderlighed til den anden. På den ene side er der en række faggrupper helt uden kvindelige journalister (informationschefer, redaktionssekretærer, web-redaktører og layoutere). Og på den anden side flere grupper med en overvægt af kvindelige journalister (TV-tilrettelæggere, studieværter, researchere og visualizere). Da film og TV ellers alt overvejende stadig er en branche med flere ansatte mænd end kvinder, vil det være af betydning at undersøge, hvorfor lige netop en enkelt faggruppe

28 KVINDER, MÆND OG TV 26 som f.eks. TV-tilrettelæggere udviser et iøjnefaldende større antal kvinder. Det har ikke været muligt inden for denne undersøgelses ressourcemæssige rammer at afdække grundene. Sammenfattende viser tallene, at der ialt er ansat journalister på landets to største TV-stationer med henholdsvis fuld public service-forpligtelse og delvis public service-forpligtelse. Heraf er de 357 kvinder (34%) og de 692 mænd (66%). Alle disse mænd og kvinder besætter stillinger, der på hver deres måde er med til at tegne såvel det visuelle som det indholdsmæssige programresultat, der sendes ud til seerne. Men kun halvt så mange kvindelige journalister som mandlige er med til at bestemme indhold og udseende af de udsendelser, publikum præsenteres for. De følgende afsnit vil beskrive og analysere Top 5-stillinger inden for danske spillefilm, dokumentarfilm og novellefilm i perioden

29 27 KVINDER, MÆND OG TV

30 TOP 5-STILLINGER I SPILLEFILM MANDLIG INSTRUKTØR /57 ÅR Da jeg startede i branchen i 1970'erne, var pigerne meget kække producerassistenter med solbriller oppe i håret og gik til hånde. Det var service- modellen, og så var der nogle hard-core undtagelser... men det var - og er sikkert stadig - et mandsdomineret univers.

31 29 TOP 5-STILLINGER I SPILLEFILM Top 5-stillingerne er defineret ud fra FAF's opdeling i de 5 højestliggende løngrupper herefter benævnt Top 5-stillinger. De omfatter instruktører, manuskriptforfattere, fotografer, klippere og producere. For at belyse udviklingen før vi går over til statistikken over Top 5-stillinger , undersøger vi instruktørernes faggruppe i perioden umiddelbart inden 1992, nemlig : SPILLEFILMINSTRUKTØRER ÅRSTAL FILM INSTRUKTØR /M INSTRUKTØR /K %INSTRUKTØR /M %INSTRUKTØR /K I ALT % 10% Kilde: Ib Bondebjerg et al. Dansk Film Som det fremgår, blev der i løbet af 20 år produceret ikke færre end 274 danske spillefilm. Heraf var de 246 instrueret af mandlige instruktører, mens kun 28 var instrueret af kvindelige instruktører, hvilket svarer til 10% af filmene. Oversigten viser også, at der ikke sker nogen mærkbar forbedring af de kvindelige filminstruktørers arbejdssituation. I 1972 arbejder kun en enkelt kvinde som instruk-

UNDERSØGELSE AF KØNSFORDELINGEN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JUNI 2016

UNDERSØGELSE AF KØNSFORDELINGEN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JUNI 2016 UNDERSØGELSE AF KØNSFORDELINGEN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JUNI 016 Undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film Indhold 1. Indledning.... Kønsfordelingen i det danske samfund..... Kønsfordelingen

Læs mere

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 De gode argumenter: * De studerende har fået værdifuldt udbytte af uddannelsen: fagligt og netværksrelateret * 1/3 af årgangens elever er ansat i professionelle

Læs mere

Producenten kan overdrage sine rettigheder til filmen til tredjemand under forudsætning af, at bestemmelserne i denne overenskomst overholdes.

Producenten kan overdrage sine rettigheder til filmen til tredjemand under forudsætning af, at bestemmelserne i denne overenskomst overholdes. Novellefilm Overenskomst mellem Dansk Skuespillerforbund, Danske Filminstruktører, Danske Dramatikeres Forbund og vedr. produktioner finansieret af Novellefilm 1) Denne overenskomst omfatter produktioner

Læs mere

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser.

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Undervisning Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Der undervises kontinuerligt og repetitivt fra semester til semester i: Scenens struktur

Læs mere

Den Danske Filmskole Kvalitetssikringsundersøgelse Oktober 2006

Den Danske Filmskole Kvalitetssikringsundersøgelse Oktober 2006 Kvalifikationsundersøgelse 1 Indholdsfortegnelse Undersøgelsespopulation...3 Undersøgelsesdesign...4 Problemfelt:...4 Baggrund...4 Metode:...4 Interviewpersoner og udvælgelseskriterier:...5 Undersøgelsesresultat...6

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Få kvinder og masser af mænd

Få kvinder og masser af mænd Få kvinder og masser af mænd Overblik over resultaterne af Netværket K2 og Dansk Journalistforbunds undersøgelse af kønssammensætningen blandt ledere på 42 danske nyhedsmedier Kvinder er underrepræsenterede

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

FILM&TVGRUPPEN Lønundersøgelse 2017

FILM&TVGRUPPEN Lønundersøgelse 2017 28 mar 17 Notat FILM&TVGRUPPEN Lønundersøgelse 2017 DJ gennemførte i marts 2017 en særskilt lønundersøgelse for de af FILM&TVGRUPPENS medlemmer, der i løbet af 2016 havde været ansat i et privat TV-produktionsselskab.

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Politiken spørger om filmstøtte

Politiken spørger om filmstøtte Politiken spørger om filmstøtte Et par praktiske detaljer om at udfylde skemaet: Selve besvarelsen foregår ved at klikke på den hvide cirkel ved det svar, du ønsker at afgive. Dine svar bliver gemt undervejs,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Andelen af kommunalt ansatte med anden etnisk baggrund er steget fra 6,4 procent i 2007 til 7,2 procent i 2008.

Andelen af kommunalt ansatte med anden etnisk baggrund er steget fra 6,4 procent i 2007 til 7,2 procent i 2008. N O TAT Ansatte i kommunerne og deres etniske KL har gentaget den årlige særkørsel hos Danmarks Statistik, der viser hvor mange indvandrere og efterkommere med henholdsvis vestlig og ikkevestlig, der er

Læs mere

OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES

OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES 18frames optager 18 nye elever fordelt på faglinjerne med 3 elever på hver linje. Linjerne er; instruktør, manuskriptforfatter, producer, klipper, tonemester & fotograf.

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

BAGGRUND LUDVIG OG JULEMANDEN OMKRING 1,5 MILLIONER SEERE PR. DAG. TVILLINGERNE OG JULEMANDEN SAMME HØJE SEERTAL.

BAGGRUND LUDVIG OG JULEMANDEN OMKRING 1,5 MILLIONER SEERE PR. DAG. TVILLINGERNE OG JULEMANDEN SAMME HØJE SEERTAL. PRÆSENTERER BAGGRUND LUDVIG OG JULEMANDEN OMKRING 1,5 MILLIONER SEERE PR. DAG. TVILLINGERNE OG JULEMANDEN SAMME HØJE SEERTAL. REKORD FOR JULEKALENDERE: GENNEMSNITLIG KVALITETSVURDERING PÅ 4,3 AF 5 MULIGE.

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109. 2. november 2015

Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109. 2. november 2015 Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109 2. november 2015 Det Interaktive Danmark i Tal 2014 1. Indledning Den interaktive branche består af en lang

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm Det Danske Filminstitut

Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm Det Danske Filminstitut Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm Det Danske Filminstitut Bilag 1: Markedsanalyse af spillefilm for børn og unge Oktober 2009 Manto A/S Knabrostræde 30, 1. sal 1210

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C. København den 28. september 2005. TV 2/DANMARK A/S støtte til kort- og dokumentarfilm i 2004

TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C. København den 28. september 2005. TV 2/DANMARK A/S støtte til kort- og dokumentarfilm i 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C København den 28. september 2005 TV 2/DANMARK A/S støtte til kort- og dokumentarfilm i 2004 Radio- og tv-nævnet skal hermed, i forlængelse

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10

OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10 OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10 Super16 optager en ny årgang #10 med semesterstart primo august 2017. Årgang #10 kommer til at bestå af 6 instruktører, 6 producere og 4 manuskriptforfattere. Super16 favner

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Svar: Tak for invitationen til at svare på spørgsmålet om slutteksten i rulleteksterne på Cirkelinefilmen Cirkeline og verdens mindste superhelt.

Svar: Tak for invitationen til at svare på spørgsmålet om slutteksten i rulleteksterne på Cirkelinefilmen Cirkeline og verdens mindste superhelt. Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt FULD TALE Arrangement: Samråd i Folketingets Kulturudvalg den 1. december 2016 om den afsluttende sætning i rulleteksterne til

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 1.1 Sammenfatning Film Reklamefilm TV Computerspil 2 Metode 3 Udviklingen i antal kernevirksomheder

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 1.1 Sammenfatning Film Reklamefilm TV Computerspil 2 Metode 3 Udviklingen i antal kernevirksomheder Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1.1 Sammenfatning film 2 Metode 3 Udviklingen i antal kernevirksomheder 2008-2015 4 Beskæftigelse 5 Omsætning 6 Eksport 7 Gennemsnitlig omsætning per virksomhed 8 Regional

Læs mere

3 UDVIKLINGEN I ANTAL KERNE- VIRKSOMHEDER

3 UDVIKLINGEN I ANTAL KERNE- VIRKSOMHEDER Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 1.1 SAMMENFATNING 2 METODE 3 UDVIKLINGEN I ANTAL KERNE- VIRKSOMHEDER 2008 2013 4 BESKÆFTIGELSE 5 OMSÆTNING 6 EKSPORT 7 GENNEMSNITLIG OMSÆTNING PR VIRKSOMHED 8 REGIONAL

Læs mere

Mixholdet Frederiksberg Teater

Mixholdet Frederiksberg Teater Mixholdet Frederiksberg Teater Reglement for Mixholdet Opdateret 8/7-2007 Forord... 3 Optagelse kriterier til mixholdet for børn unge og voksne der i forvejen er medlemmer i Frederiksberg Teater... 3 Medlemmer

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 14. december 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 14. december 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 14. december 2011 Sag 212/2009 (1. afdeling) Jimmi Bisgaard Christensen (advokat Karsten Thygesen) mod Palle Bruus Jensen (advokat Steen Jørgensen) I tidligere instanser

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé 25 2000 Frederiksberg (+45) 33 86 28 87 Interactivedenmark.dk Cvr nr.: 35180109 Revision 1.0. 8. November 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hovedfagskompleks. Filmkomposition. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Filmkomposition. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks har udviklet den studerendes kompositoriske evner og indsigt har fået en dybere forståelse af musikkens virkning under hensyntagen til de emotionelle og dramatiske elementer i det visuelle

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Fra: "Fremtidsorientering", nr. 3, 2001 KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Af Knud Larsen, sociolog og idrætsforsker ved forskningsinstitutionen Idrætsforsk. Konkurrenceidrætten har været karakteriseret

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ETNISK MANGFOLDIGHED I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JANUAR 2015

UNDERSØGELSE AF ETNISK MANGFOLDIGHED I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JANUAR 2015 UNDERSØGELSE AF ETNISK MANGFOLDIGHED I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JANUAR 2015 RESUMÉ Filminstituttets bestyrelse vedtog i 2013 at iværksætte en mangfoldighedsindsats med fokus på etnicitet. I denne

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Branchens nøgletal De kreative indholdsbrancher dækker en række virksomheder, der udvikler og sælger

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Min historie. Fra 12 år

Min historie. Fra 12 år Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro

Læs mere

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Mange fotografer oplever, at der kan gå lang tid mellem de spændende opgaver. Derfor er nogle gået over til også at instruere de film, de selv er fotografer

Læs mere

KØNSDIVERSITET I DANSK FILM AKTIONSGRUPPE 3

KØNSDIVERSITET I DANSK FILM AKTIONSGRUPPE 3 KØNSDIVERSITET I DANSK FILM AKTIONSGRUPPE 3 - BARRIERER FOR KVINDERS SØGNING TIL DANSK FILM - DELTAGERE I GRUPPENS ARBEJDE Julie Sommerlund forsker og prodekan på Københavns Universitet Rasmus Kloster

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 Statistikken beskriver fraværet på det kommunale henholdsvis regionale område og muliggør i et vist omfang benchmarking kommuner og regioner imellem. Statistikken omfatter månedslønnet

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER I TAL 2011 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2011

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER I TAL 2011 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2011 1 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 211 2 Indhold 3 1. INDLEDNING 4 1.1 SAMMENFATNING 6 2. METODE 7 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 28 211 8 4. BESKÆFTIGELSE 1 5. OMSÆTNING

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Nulmanus. Beskrivelse af undervisningsforløb

Nulmanus. Beskrivelse af undervisningsforløb Nulmanus Beskrivelse af undervisningsforløb Ønsker man et kortere filmproduktionsforløb på Filmlinjen.dk, anbefaler vi at følge undervisningsforløbet Nulmanus. For at holde produktionstiden nede springes

Læs mere

Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014

Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014 Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014 Udviklingsafdelingen Sagsnr. 81.00.15-G00-1-14 Jammerbugt Kommunes måltal for ansatte med ikke-vestlig baggrund Baggrund Det blev i trepartsaftalen

Læs mere

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe. JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.

Læs mere

DANSK FILM Et Fælles Ansvar

DANSK FILM Et Fælles Ansvar Kunstnerisk Succes, Stort Billetsalg og Økonomisk Krise Filmpolitisk oplæg 2014 Foto: Joe Alblas The Salvation DANSK FILM Et Fælles Ansvar Dansk Film Et Fælles Ansvar er Producentforeningens oplæg til

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

W H I T E B O O K 3. ÅRGANG 2015-2018. 18FRAMES c/o FilmFyn A/S, Østergade 17, st. 5600 Faaborg - CVR-NR.: 32991203 - www.18frames.

W H I T E B O O K 3. ÅRGANG 2015-2018. 18FRAMES c/o FilmFyn A/S, Østergade 17, st. 5600 Faaborg - CVR-NR.: 32991203 - www.18frames. W H I T E B O O K 3. ÅRGANG 2015-2018 18FRAMES c/o FilmFyn A/S, Østergade 17, st. 5600 Faaborg - CVR-NR.: 32991203 - www.18frames.dk INDHOLDSFORTEGNELSE OM 18FRAMES 3 MANDAT 4 MISSION 4 MÅLSÆTNING 5 ORGANISATIONEN

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

TV 2 Danmark A/S Teglholms Allé 16 2450 København S. Att.: TV 2 Jura. Klage over reklameafbrydelser i nyhedsprogrammer sendt på TV 2

TV 2 Danmark A/S Teglholms Allé 16 2450 København S. Att.: TV 2 Jura. Klage over reklameafbrydelser i nyhedsprogrammer sendt på TV 2 TV 2 Danmark A/S Teglholms Allé 16 2450 København S Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 22. august 2013 Sagsnr. 2013-005896 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere