Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger?"

Transkript

1 Pjecen kan fås hos: Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Rundt om i Danmark er der arbejdspladser, hvor man ved, at brugerinddragelse kan forebygge vold. Tekst: Socialt Udviklingscenter SUS Layout: Hofdamerne Tryk: Typografen 2009 På nogle arbejdspladser har man opdaget, at der opstår flere konflikter, når brugerne føler, at de ikke bliver hørt. Mens anerkendelse, dialog og ligeværdighed betyder færre konflikter. På andre arbejdspladser har man erfaret, at brugernes forståelse af konflikter, vold og magtanvendelse kan være en nøgle til at finde nye måder at forebygge vold. På de næste sider kan du læse om disse og andre erfaringer. Og måske få ideer til, hvordan I selv kan inddrage brugerne i at forebygge vold på DIN arbejdsplads. 2

2 Konfliktråd forebygger vold: Det socialpsykiatriske bosted Hedelund har et konfliktråd, hvor både medarbejdere og brugere er med. Det har nedbragt volden væsentligt. Side 4 og 5. Marte Meo forebygger vold: På plejecentret Lindegården bor der demente ældre. Gennem brug af Marte Meo-metoden er antallet af voldelige episoder blevet færre. Side 6 og 7. Indretning forebygger vold: Mændenes Hjem inddrager de hjemløse brugere aktivt i hverdagen, de har blandt andet været med til at indrette lokalerne. Side 10 og 11. Læs om, hvorfor brugerinddragelse forebyg ger vold side 8 og 9. Læs om kommunikation og relationer side 14 og 15. Læs et oplæg til dialog om vold og brugerinddragelse side 16 og 17. Læs mere om, hvordan I kommer i gang side 22 og 23. Beboervoldspolitik forebygger vold: De unge, der bor på Bramstrupkollegiet, har brug for socialpædagogisk støtte. Beboerne har selv udarbejdet en voldspolitik. Side 12 og 13. Samtale forebygger vold: På Børne- og Ungepsykiatrisk Center i Risskov fortæller personalet de unge om, hvordan deres voldelige adfærd påvirker andre mennesker. Side 18 og 19. Kommunikation forebygger vold: Kommunikation med udgangspunkt i det enkelte menneske forebygger vold. Det har man gode erfaringer med på Regnbuen, hvor brugerne er mennesker med udviklingshæmning. Side 20 og 21. 3

3 På det socialpsykiatriske bosted Hedelund i Greve er der et konfliktråd. De tre beboere og fire medarbejdere, som er med i konfliktrådet, kaldes mæg lere. Når en beboer eller en medarbejder oplever en konflikt, som de ikke selv kan løse, kan de bede en af mæglerne om hjælp. På et møde hjælper mægleren dem, der er uenige, med at tale sammen på en god måde. Mødet i konfliktrådet betyder ofte, at parterne finder en løsning. Konflikten forsvinder eller bliver mindre. På den måde forebygges vold. Konfliktdag: Kan vi blive bedre til at håndtere konflikter? Kan vi bruge konfliktrådet bedre? 4

4 [interview] På Hedelund har alle medarbejdere og en del af beboerne fået kurser i at håndtere konflikter. Tre beboere og fire medarbejdere er med i et konfliktråd, hvor de hjælper andre med at løse problemer. Konflikthåndtering bruges i praksis hele tiden også af dem, der ikke er med i konfliktrådet. Vi tager brodden af konflikten, før den udvikler sig til vold. Det handler i høj grad om at lytte og om at anerkende hinandens følelser, fortæller en teamleder fra Hedelund. De fælles kurser i konflikthåndtering har påvirket relationerne på Hedelund positivt. Teknikker fra kurserne har givet en ny tilgang til andre mennesker. En tilgang, der kan mærkes i hverdagen. Konflikter og uenigheder opstår stadig. Men nu taler man ligeværdigt og lige ud med hinanden. En medarbejder fortæller: Vi har skabt en højere grad af ligeværdighed mellem medarbejdere og beboere. Det har gjort en forskel for min om gang med andre. Specielt dem, der ikke er så opmærksomme på grænser. Jeg er bevidst om at tale folk ned, før en uenighed udvikler sig voldeligt, siger en beboer. Han fortsætter: Jeg føler mig hjemme i konfliktrådet. Jeg laver tit breaks og skaber ro. Og jeg har følt mig helt ligeværdig i de mæglinger, jeg har været med i. Leder Medarbejder Beboer Har konfliktrådet betydet mindre vold? Ja, den nye praksis omkring konflikthåndtering bre der sig som ringe i vandet i organisationen. Hvordan var det at komme på kurser sammen med beboerne? Det kunne godt være lidt svært i starten: Kunne jeg få lov til at sige det, jeg gerne ville, når beboerne var der? Men den skepsis vendte med det samme. Hvad har det betydet for dig at deltage i konfliktrådet og de fælles kurser? Jeg ser på problemerne på en anden måde end medarbejderne. Derfor kan jeg komme med nye og måske bedre løsninger. Jeg er med til at varetage beboernes interesser. Konfliktrådet har vist, at medarbejdere, ledere og beboere kan lære af hinanden. Konfliktrådet har været med til at nedbryde skellet mellem dem og os på Hedelund, siger lederen. Det nye og fælles fokus har skabt større rummelighed. Det er blevet mere legalt at være, som man er på Hedelund både som medarbejder og som beboer. Vi har opnået et mere åbent og ærligt miljø, og vi taler mere om, hvordan vi har det, fortæller en medarbejder. Der er lige så mange opfattelser af en konflikt, som der er deltagere i den. Den ene har ikke mere ret end den anden. Det er tit nødvendigt, at parterne får hjælp til at forstå hinanden. Neutral mægling udefra kan give parterne mulighed for selv at finde en løsning på konflikten. 5

5 Lindegården i Herning er et plejecenter for 101 ældre borgere ca. 80 pct. af dem har demens eller demenslignende symptomer. På Lindegården bruger man Marte Meo til at forebygge vold. Når et problem opstår, filmer medarbejderne situationen og analyserer den efter Marte Meo-metoden (se næste side). Det betyder, at en konflikt ofte løses, før den fører til vold: I starten var det lidt ubehageligt at blive filmet. Men man fandt hurtigt ud af, at det var noget, der kunne hjælpe en til at blive dygtigere til at se, hvad beboerne har brug for, fortæller en medarbejder. Med Marte Meo er personalet blevet bedre til at læse beboernes signaler og dermed også til at opfylde deres behov. Beboerne kommer ikke så ofte i situationer, hvor de føler afmagt. Det har været med til at ændre deres adfærd. Derfor opstår der ikke så mange voldelige episoder som tidligere. Ledelsen skal gå forrest, når Marte Meo-metoden skal indføres. Metoden skal prioriteres Mindst én medarbejder på arbejdspladsen skal uddannes som Marte Meo-terapeut. Mindst én medarbejder på hver afdeling skal uddannes som Marte Meo-vejleder. Det tekniske udstyr skal være lettilgængeligt i hver afdeling. Kilde: CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, Syddansk Universitet. 6

6 I Marte Meo-metoden bruger man videooptagelser af hverdagssituationer til at få viden om brugernes oplevelser af situationen. Ved at analysere videooptagelserne får medarbejderne øje på den ældre dementes ønsker og behov og både samværet, kommunikationen og brugerindflydelsen forbedres. Leder Medarbejder Hvorfor skaber Marte Meo færre konflikter på arbejdspladsen? Personalet er blevet bedre til at arbejde ud fra beboerens behov. Marte Meo skaber en dybere forståelse for, hvordan beboerne oplever forskellige situationer. Hvordan er det at bruge Marte Meo-metoden? Det er rart at bruge en metode, der kommer beboeren til gode! Vi lærer ting, som gør, at arbejdet med den enkelte demente lykkes. Metoden er meget brugbar i hverdagen. Ved at analysere videooptagelserne kan medarbejderne bliver opmærksomme på: Hvad kan den ældre? og hvordan viser optagelsen, at han eller hun har brug for at blive mødt og anerkendt? Viser den ældre, at han eller hun har brug for noget, som medarbejderne ikke tidligere har lagt mærke til? Hvad gør medarbejderen allerede, som er støttende for den ældres udvikling? Hvad har medarbejderen brug for at lære for at hjælpe den ældre endnu mere? Ud fra analysen udvikles samværet og arbejdet med den ældre trin for trin. Marte Meo-metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts. Metoden er kendt og udbredt i pædagogisk arbejde i Danmark siden

7 at give patienter, gæster, klienter, beboere, borgere indflydelse på det offentlige tilbud, de bruger at spørge brugerne og tage svaret alvorligt at tro på, at brugerne ved, hvad de selv har brug for. Det er brugerinddragelse, når en kvinde med udviklingshæmning får støtte til at vælge, hvad hun gerne vil bruge sin arbejdsdag på. Her tager personalet udgangspunkt i kvindens behov for at kunne give hende en individuel og tilpasset støtte. Det er også brugerinddragelse, når brugere kan stille op og blive valgt til et brugerråd. I mange tilbud efter Serviceloven har brugerne ret til indflydelse på, hvordan tilbuddet er tilrettelagt. Brugerinddragelse kommer ikke af sig selv Ledelse og personale skal tage initiativ til brugerinddragelse. De skal opfinde og afprøve metoder til at inddrage brugerne. De skal lytte til og se brugernes behov. De skal turde afgive magt. 8

8 Leder Hvordan kan brugerinddragelse forebygge vold? Brugerinddragelse skaber ligeværd. Og jo mere ligeværdige brugere og personale er jo færre konflikter er der. Nogle brugere bliver voldelige, når de føler sig pressede. Når de er kede af det, frustrerede, bange og vrede. Personalet kan gøre mange ting for at forebygge vold. Medarbejder Hvordan kan brugerinddragelse forebygge vold? Gode relationer mellem brugere og personale giver et godt psykisk arbejdsmiljø. Og dét giver mig overskud til brugerne. At inddrage brugerne er en af dem: Brugerinddragelse anerkender brugerne og deres behov. Brugerinddragelse betyder dialog. Brugerinddragelse betyder, at personalet afgiver magt. Bruger Hvordan kan brugerinddragelse forebygge vold? Når de lytter til mig og respekterer, hvad jeg siger, bliver jeg ikke så vred. Det er også en god ide at inddrage brugerne i selve arbejdet med at forebygge vold: Når personale og brugere taler sammen om vold, opnår man en fælles forståelse af, hvad vold og trusler er. Brugernes forståelse af konflikter, vold og magtanvendelse kan være en nøgle til at finde nye måder at forebygge vold. Med andre ord: Anerkendelse, dialog og ligeværdighed kan fjerne roden til mange konflikter mellem medarbejdere og brugere. 9

9 Vold er en del af kulturen på Mændenes Hjem på Vesterbro i København. Her kommer dagligt mellem 200 og 500 hjemløse og stofmisbrugere. På Mændenes Hjem er der mange forskellige tilbud, blandt andet natcafé og sygeplejeklinik, tøjudlevering og gratis sprøjter, billig mad og sovemuligheder. Brugerne kommer fra subkulturer, hvor vold er hverdag og overlevelse. Men Mændenes Hjem har opnået noget stort: At få etableret en ikke-voldelig tilgang i et voldeligt miljø. Det har de gjort ved at fokusere på fællesskab og ligeværdighed og gennem en ny indretning med fælles faciliteter for brugere og medarbejdere. I dag færdes de i et åbent fællesskab. 10

10 En ombygning af Mændenes Hjem har ført til mindre vold. I samarbejde med en arkitekt og to kunstnere blev Mændenes Hjem bygget om, så rammerne passede til brugernes behov. Samtidig blev væggene mellem personalets kontorer og brugernes afdeling revet ned. I dag færdes brugere og medarbejdere i de samme rum. Man læser avis sammen, spiser sammen, foretager sig andre ting sammen. Medarbejderne møder det hele menneske ikke kun stofbrugeren og den hjemløse. Ombygningen har skabt mere fællesskab og ligeværdighed i hverdagen. Og det kan ses i antallet af voldsepisoder. På Mændenes Hjem har man også oplevet, at brugerinddragelse er med til at forebygge voldelig adfærd. Derfor foregår inddragelsen på mange måder: gennem beboermøder, brugermøder, workshops, brugertilfredsheds-undersøgelser og brugerundersøgelser udarbejdet af tidligere brugere. Da Mændenes Hjem blev bygget om, blev der i høj grad taget udgangspunkt i, hvilke rammer brugerne gerne ville færdes i og hvad der føles trygt for dem. Derfor er der blandt andet midt i opholdsstuen en campingvogn, der bruges til at holde møder i, og en lysekrone lavet af flasker, der hænger over en bardisk. Leder Medarbejder Bruger Hvad har brugerindflydelsen og de nye fysiske rammer betydet for voldsepisoderne? Vi har færre af dem, kort sagt. For eksempel er der efter ombygningen større åbne rum på Mændenes Hjem. Før kunne brugerne bogstaveligt talt godt føle sig klemt, og det kunne skabe konflikter. I dag har brugeren bedre muligheder for at vælge, hvilken service han eller hun ønsker. Vil jeg sove? Vil jeg drikke kaffe? Skal jeg tale med en sygeplejerske? osv. Har det ændret måden, du møder brugerne på? Det har ændret måden, vi møder hinanden på - jeg har en oplevelse af, at både medarbejdere og brugere føler en højere grad af ligeværd. Kan du bedre lide at være på Mændenes Hjem nu? Vi skal ikke ind og snakke med medarbejderne på små kontorer, der lugter langt væk af, at vi er klienter! Nu kan vi mødes i campingvognen, i cafeen ligesom vi også gør uden for Mændenes Hjem. De fysiske omgivelser kan have stor betydning for, om der opstår vold på arbejdspladsen. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i ønsker og behov fra både personale og brugere, når man bygger nyt og indretter lokaler. 11

11 Bramstrupkollegiet i Odense er et botilbud for unge, som ikke evner at bo for sig selv. Kollegiet accepterer ikke nogen former for vold imellem beboere på Bramstrupkollegiet. Det samme gælder for ansatte og gæster. Derfor har botilbuddet en beboervoldspolitik. Hvad gør du for at holde liv i beboervoldspolitikken? Leder Vi sørger for, at nye beboere får politikken udleveret i velkomstmappen. Kontaktpædagogen fortæller om, hvad den betyder i hverdagen. Vi er bevidste om at snakke om den og følge reglerne i den, når der opstår konflikter. Gør voldspolitikken en forskel for dit arbejdsmiljø? Medarbejder Ja! Voldspolitikken er lavet af beboerne. De føler, at det er deres og ikke bare nogle regler, som medarbejderne har påduttet dem. Vi har fået en fælles forståelse af, hvad vold er. Derfor opstår der færre konflikter mellem os. Hvordan bruger du voldspolitikken i din hverdag? Bruger Den giver klare retningslinjer. Personligt føler jeg mig tryg ved at diskutere holdninger og meninger omkring vold. Fordi det er nogle regler, som vi alle sammen har været med til at lave. 12

12 [interview] For at alle ved, hvad man kan gøre for at undgå vold, når en situation spidser til. På Bramstrupkollegiet har de unge beboere og medarbejderne brugt tid på at diskutere, hvad vold er og hvordan den kan forebygges. Det har de skrevet ned i en beboervoldspolitik. Det er fantastisk at have en beboervoldspolitik, fortæller den stedfortrædende leder. Specielt var det gavnligt med den snak, der var mellem beboerne og medarbejderne, da voldspolitikken blev lavet. Vi snakkede med beboerne om, hvad vi opfatter som vold. Vi har et fælles udgangspunkt og forstår hinandens synspunkter. Det er vigtigt for forholdet mellem beboere og medarbejdere og for forholdet mellem beboerne. Det er ikke altid, at de er enige om, hvad vold er og ikke er. Snakken i sig selv har været voldsforebyggende. For at skabe åbenhed, hvad mobning, vold og trusler er og hvordan man kan hjælpe hinanden. For at se, at der er to sider af en sag (mindst). For at de unge kan lære, hvordan man kan tackle konflikter med naboer og andre, når man bor for sig selv. For at de unge kan lære at styre deres vrede. Bramstrupkollegiet har brugt mange timer på at sørge for, at beboervoldspolitikken bliver brugt. Så det er rigtig dejligt at opleve, at beboerne bruger den aktivt og at de gør præcis det, der står i voldspolitikken, siger stedfortræderen. Det er også vigtigt, at nye beboere kender voldspolitikken. Vi var bange for, at det ville være svært at få nye beboere til at tage den til sig. Men vi oplever, at de gamle beboere hjælper de nye med at forstå voldspolitikken, og hvad den betyder i hverdagen. Den snak er uvurderlig. Ved at tale sammen får man indblik i, hvordan vold undgås her. En fælles snak er nødvendig for at lave en beboervolds politik. Alle beboere eller brugere skal føle sig hørt og skal være med til at definere indholdet. Den inddragelse skaber gensidig respekt, ejerskab og fælles fodslag. 13

13 En person, der slår eller truer, er næsten altid frustreret eller føler sig afmægtig. Vold opstår for eksempel: hvis man ikke kan udtrykke sig med sproget hvis man ikke forstår, hvad der foregår omkring én hvis man ikke føler, at man bliver set, hørt og forstået. Omvendt kan god kommunikation og gode relationer forebygge vold. 14

14 Leder Medarbejder Hvordan kan gode relationer forebygge vold? Fordi de ikke bygger på magt! Gode relationer bygger på et ønske om at se, høre og forstå den anden. Hvordan kan kommunikation forebygge vold? Jeg har lært, hvordan man kan undgå vold ved at tale på en bestemt måde med brugerne, når der er optræk til ballade. God kommunikation opstår, når brugerne forstår og bliver forstået. Gode relationer opstår, når personalet anerkender og respekterer brugerne, som de er. Når personalet møder brugerne der, hvor de er. Bruger Hvordan kan gode relationer forebygge vold? Altså, hvis de respekter mig, så respekterer jeg også dem, ikk? 15

15 Det bedste middel mod vold er åbenhed. Derfor er det vigtigt, at I taler om volden både i personalegruppen og med brugerne. Det er en god idé at tænke brugerne med, hvis I vil forebygge vold. Jo mere brugerne inddrages, jo mere ligeværdig bliver forholdet mellem personale og brugere. Og det betyder færre frustrationer og færre konflikter. Hvordan kan I forebygge vold ved at inddrage brugerne på DIN arbejdsplads? Spørg jer selv, hvordan I kan inddrage brugerne mere på jeres arbejdsplads og hvad det mon kunne betyde for vold og trusler hos jer. 16

16 Leder Medarbejder Bruger Hvorfor er brugerinddragelse vigtigt, når I vil forebygge vold? Fordi de to ting hænger sammen! Hvad kan du få ud af, at I inddrager brugerne, når I vil forebygge vold? Med tiden kan jeg få et bedre arbejdsmiljø med mindre vold og færre trusler. Det øger min arbejdsglæde. Gør det en forskel for dig, at personalet taler om at inddrage brugerne? Ja, hvis de også gør noget ved det! Tal om vold i personalegruppen. For eksempel ved at svare på spørgsmålene sammen. Hvad er vold? Hvad er fysisk vold? Hvad er trusler? Taler I om vold i personalegruppen? Hvornår og hvordan? Kan I blive bedre til at tale om vold, før volden opstår? Giver det mening at tale om vold med jeres brugere? Hvornår og hvordan? Kan I blive bedre til at tale med brugerne om vold, før volden opstår? Hvorfor ender nogle konflikter med vold? Prøv at komme med konkrete eksempler på konflikter, der endte med vold. Hvad skete der før volden? Hvad gjorde brugeren? Hvad gjorde I? Hvordan tror I, at brugeren oplevede det? Kan I gøre noget anderledes næste gang? Hvorfor ender nogle konflikter fredeligt? Prøv at komme med konkrete eksempler på konflikter. Hvad skete der undervejs? Hvad gjorde brugeren? Hvad gjorde I? Hvordan tror I, at brugeren oplevede det? Hvad kan I lære af de gode eksempler? I hvilke situationer opstår der især konflikter mellem brugere og medarbejdere hos jer? Hvorfor tror I, det sker? Prøv at se konflikten med brugerens øjne. Kan I gøre noget for at forebygge vold i de situationer? 17

17 Børne- og Ungepsykiatrisk Center i Risskov (BUC Risskov) modtager unge patienter med en adfærd, der kan være meget voldelig og truende. Derfor prøver personalet at give patienterne nogle strategier, så de kan bremse sig selv. De taler med de unge patienter om, hvad de selv kan gøre for at undgå at blive voldelige. Og om hvordan deres voldelige adfærd påvirker andre mennesker. Mange af de unge oplever, at det er første gang, at nogen taler med dem om de signaler, de udsender og om, hvordan andre opfatter dem. 18

18 [interview] Hvilken forskel gør det for dig, at I taler med patienterne om at forebygge vold? Medarbejderne på BUC Risskov forsøger at give de unge patienter nogle redskaber, så de kan vende deres vrede til noget brugbart og undgå at blive voldelige. Når de unge kommer her, sætter vi grænser. Vi fortæller dem, at vi ikke accepterer udadreagerende eller verbalt truende adfærd. Vi taler med dem om, hvad de selv kan gøre for at undgå at blive voldelige. Vi fortæller dem også, hvordan vi kan hjælpe dem, fortæller en sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant på BUC Risskov. Medarbejder Bruger Vi snakker også med de unge for selv at holde fokus på grænserne, så de ikke skrider. Vi skal have præcise grænser for, hvad vi skal finde os i. Hvad kunne du bruge samtalen til? Det ved jeg sgu da ikke! Det handler om at give dem nogle andre strategier. Strategier, der kan hjælpe dem med at bremse sig selv, før de slår på os, kommer med trusler eller kald er os grimme ting. Vi taler med alle nye patienter om, at vi ikke accepterer den adfærd. At de må vende deres vrede til noget brugbart for eksempel ved at tage en snak med en medarbejder. Vi kan ikke dokumentere, hvor stor effekten er. Men vi får ofte en rigtig god dialog med de unge om, hvad det er, de gør. Det kan virke, som om det er første gang, nogen taler med dem om deres signaler. Personalet opfatter måske de unge som truende men de unge har slet ikke selv den opfattelse. I de situationer fortæller vi dem: Du virker sådan og sådan på andre mennesker og det har nogle konsekvenser. Nogle af de unge kan reflektere over det, vi siger. Andre synes, at vi er nogle fucking pædagoger. De mener måske ikke selv, at de har en andel i, hvordan tingene udarter sig. Den unge kan ikke rumme sig selv og sin vrede. Hjælp derfor med at få afklaret, hvad problemet er. Du er til stede for at hjælpe og støtte ikke for at komme til skade selv. Vær præcis og kontrolleret i dine budskaber til den unge. 19

19 Regnbuen er et samværs- og aktivitetstilbud for voksne mennesker med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne i Hillerød Kommune. Brugerne af Regnbuen har blandt andet svært ved at kommunikere. Derfor har personalet beskrevet og analyseret, hvordan hver enkelt bruger opfatter bedst: Nogle lytter sig til, hvad der sker i verden. Nogle skal helst se, hvad der sker. Og nogle skal mærke verden ved at føle og røre. Den viden bruger personalet til at hjælpe brugerne med at vælge og få indflydelse. Det betyder mindre frustration og mindre vold. God kommunikation forebygger vold. 20

20 [interview] Leder Hvorfor skaber jeres metoder mindre vold på arbejdspladsen? Fordi vi giver plads til brugernes virkelighed på Regnbuen. Den enkelte oplever at blive set, hørt og anerkendt. Derfor er brugernes udadreagerende eller selvdestruktive adfærd forsvundet. På Regnbuen kommunikerer brugerne på mange forskellige måder så det gør medarbejderne også. Når brugerne oplever det, får de selvværd og lyst til at udtrykke deres ønsker og behov. Medarbejder Pårørende Hvad kan du gøre for at forebygge vold? Jeg kan give brugerne lyst til og mulighed for at udtrykke deres ønsker og behov. Brugernes afmagt bliver mindre. Hvilken forskel gør Regnbuens metoder for den bruger, som du er i familie med? Min pårørende tager initiativer i dag, som jeg aldrig havde troet, at hun ville tage. Andre brugere har tidligere haft en udadreagerende adfærd og derfor er de blevet flyttet mange gange. I dag er den adfærd væk. På Regnbuen matcher vi brugernes forskellige udtryk uanset hvordan de udtrykker sig. På den måde styrker vi den enkelte brugers selvværd. Brugerne bliver i stand til at give udtryk for, hvad de ønsker, ud fra deres virkelighed. Derfor er brugernes udadreagerende eller selvdestruktive adfærd forsvundet. Samtidig er brugen af medicin reduceret, siger en leder fra Regnbuen. Medarbejderne på Regnbuen arbejder ud fra en etik. Den går ud på at sætte sine egne opfattelser til side og i stedet prøve at leve sig ind i brugernes verden. En medarbejder fortæller: Min rolle er først og fremmest at arbejde med mig selv. Det etiske ståsted skal være udgangspunkt for ethvert møde med brugeren. Med vores etik undgår vi at tolke brugeren ind i vores egen opfattelse af virkeligheden. Brugernes afmagt bliver mindre. Erfaringerne viser, at metoden forebygger vold. En pårørende fortæller: Alle beboere på Regnbuen bliver forstået uanset hvordan de udtrykker deres ønsker og behov. Regnbuens tilgang til brugerne og deres arbejde med at styrke brugernes selvværd betyder mindre udadreagerende adfærd. 21

21 Lær mere Få mere at vide om vold på arbejdspladsen, og hvordan man forebygger vold og konflikter. Og lær mere om brugerindflydelse. Læs mere på hjemmesiderne på næste side. Tal sammen Man kan kun forebygge vold, hvis man taler om det. Brug spørgsmålene på side 17. Forstå For at undgå vold er det vigtigt at vide, i hvilke situationer den opstår. Registrer og analyser alle voldsepisoder. Det giver indsigt. Samtidig er det et godt udgangspunkt for at diskutere, hvordan I kan forebygge vold. Det er vigtigt at forstå alle sider af sagen. Husk derfor at lytte til brugernes oplevelser af vold, og diskuter oplevelserne med dem. Det skaber bedre gensidig forståelse og giver jer bedre muligheder for at forebygge vold på jeres arbejdsplads. 22

22 Bliv inspireret af jer selv Find i fællesskab de gode eksempler på, hvornår I har forebygget eller håndteret vold godt. Hvordan kan de inspirere jer til at forebygge vold yderligere? om brugerindflydelse: om vold på arbejdspladsen: Sæt mål Formuler en helt konkret plan for, hvordan I vil arbejde med at forebygge vold. Det er vigtigt, at planens mål er ambitiøse, men realistiske. Hvordan kan medarbejdere og brugerne hjælpe hinanden med at nå målet? Lad jer inspirere af ideerne i denne pjece. Prøv noget nyt! HUSK at fejre jeres succeser sammen med brugerne det holder energien oppe! 23

23 Vold som Udtryksform Socialt Udviklingscenter SUS Få inspiration til, hvordan man gennem brugerinddragelse kan forebygge vold på arbejdspladsen.

24 Brugerinddragelse kan forebygge vold på arbejdspladsen

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde

Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde Forebyg vold og trusler på arbejdspladsen Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! FORMÅLET MED MØDET At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige konflikter PLAN FOR

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk FILMVEJLEDNING. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet

Giv volden en skalle. forebygvold.dk FILMVEJLEDNING. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet FILMVEJLEDNING forebygvold.dk FOREBYG VOLD MED FILM Brug film til at forebygge vold og trusler Film om andres

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj.

Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj. Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj. Værdier for fælles personalepolitik i Distrikt Østerhøj: Respekt anerkendelse Udvikling faglighed Initiativ engagement Loyalitet ærlighed Humor arbejdsglæde

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Bofællesskabet Langkærgård

Bofællesskabet Langkærgård FURESØ KOMMUNE Bofællesskabet Langkærgård Håndbog Bofællesskabet Langkærgård Højeloft Vænge 2 3500 Værløse Kontorets telefon: 72 35 58 70 Bofællesskabets telefon: 72 16 47 82 E-mail: muj@furesoe.dk Indhold

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Konflikter med kunder

Konflikter med kunder Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne www.vold-som-udtryksform.dk www Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform 2 Tjek på kriseplanen. Vold som Udtryksform Det er næppe muligt

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Rapport for tilpasset tilsyn med Trindvold Fredag d. 5. oktober 2007

Rapport for tilpasset tilsyn med Trindvold Fredag d. 5. oktober 2007 Rapport for tilpasset tilsyn med Trindvold Fredag d. 5. oktober 2007 Udarbejdet af planlægger Jesper Dan Jensen, Socialpædagogisk konsulent Sofie Lodahl Bai og socialpædagogisk konsulent Lone Christensen

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i døgntilbud TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

Dato for tilsyn: mandag den 26. oktober 2009

Dato for tilsyn: mandag den 26. oktober 2009 Region Hovedstaden - Handicap Anmeldt tilsyn 2009 Regionsgården Blok E-stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 4. februar 2010 Tilbuddets navn: Rønnegård Dato for tilsyn: mandag den 26. oktober 2009

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner

Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner Forord Når der forekommer trusler og vold på special skoler eller på andre

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering En inspiration til at komme i gang med arbejdspladsvurderingen af det psykiske arbejdsmiljø baseret på dialog 1kost&ernæringsforbundet Snak om arbejdsmiljøet Tekst: Tina Juul Rasmussen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»

Læs mere

Demente i ældreplejen

Demente i ældreplejen 24. september 2014 Demente i ældreplejen FOA har i perioden fra den 11. til den 22. september gennemført en undersøgelse blandt 786 medlemmer i ældreplejen om deres arbejde med demente. Kun medlemmer af

Læs mere

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Formål med tilsynet. Tilsynet har til formål i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Ansættelse & velkomst

Ansættelse & velkomst Ansættelse & velkomst Ansættelse I Møllehuset prioriterer vi stor tværfaglighed, som tidligere beskrevet. Vi ser det som en ressource og en nødvendighed, at der i organisationen er mange faglige indgangsvinkler

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

Værdier i demensomsorgen

Værdier i demensomsorgen Frejasvænge og Skovrosen i Syddjurs Kommune December 2014 At hjælpe er at forstå af Søren Kierkegaard Hvis det skal lykkes mig at føre et menneske mod et bestemt mål, må jeg først finde derhen, hvor han

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for Aalborg For Døve Botilbuddet Kridtsløjfen og dagtilbuddet Hviddalen

Praktikstedsbeskrivelse for Aalborg For Døve Botilbuddet Kridtsløjfen og dagtilbuddet Hviddalen Praktikstedsbeskrivelse for Aalborg For Døve Botilbuddet Kridtsløjfen og dagtilbuddet Hviddalen Beskrivelse af Aalborg for Døve: Aalborg for Døve er en del af Ældre- og handicapforvaltningen i Aalborg

Læs mere

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger kommer

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Til dig. på Rosenholm

Til dig. på Rosenholm Tlf. 96 284250 Til dig som skal være studerende på Rosenholm Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til dig som studerende med det formål at give dig nogle

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Center for Udvikling og Støtte Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Udarbejdet 1. marts 2015 1 Ydelseskatalog for Café Oasen Indhold Indledning... 3 Formål...

Læs mere

Fag og arbejdsmiljø Stormøde DSR 24. oktober 2011

Fag og arbejdsmiljø Stormøde DSR 24. oktober 2011 Fag og arbejdsmiljø Stormøde DSR 24. oktober 2011 www.amk.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Mening i arbejdet er: det rigtige arbejde det, jeg er ansat til det, jeg er uddannet

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge

Læs mere

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i ældreplejen TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse. Opsamling på tværs af bofællesskaberne i Hvidovre Kommune

Tilfredshedsundersøgelse. Opsamling på tværs af bofællesskaberne i Hvidovre Kommune Tilfredshedsundersøgelse Opsamling på tværs af bofællesskaberne i Hvidovre Kommune Udført af: Udviklingshæmmedes LandsForbund I perioden: 22. - 23. januar 2015 Indhold Introduktion... 3 Metode... 4 Interviewtemaer...

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

APV 2014. APV-rapport 2014. Ergoterapeutuddannelsen. Udarbejdet af HR og Kommunikation

APV 2014. APV-rapport 2014. Ergoterapeutuddannelsen. Udarbejdet af HR og Kommunikation APV 2014 APV-rapport 2014 Ergoterapeutuddannelsen Udarbejdet af HR og Kommunikation Resultat af undersøgelsen af det fysiske arbejdsmiljø 1.1. Forhold i det fysiske arbejdsmiljø, der fungerer godt Fast

Læs mere

Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen?

Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen? Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen? Hvad er mobning? Det er mobning, når en eller flere personer på arbejdspladsen regelmæssigt og

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

Omsorgsmedhjælperen den daglige forskel

Omsorgsmedhjælperen den daglige forskel F O A F A G O G A R B E J D E Omsorgsmedhjælperen den daglige forskel I bo- og dagtilbud for voksne med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Omsorgsmedhjælperen den daglig forskel I bo- og dagtilbud

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere