Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger?"

Transkript

1 Pjecen kan fås hos: Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Rundt om i Danmark er der arbejdspladser, hvor man ved, at brugerinddragelse kan forebygge vold. Tekst: Socialt Udviklingscenter SUS Layout: Hofdamerne Tryk: Typografen 2009 På nogle arbejdspladser har man opdaget, at der opstår flere konflikter, når brugerne føler, at de ikke bliver hørt. Mens anerkendelse, dialog og ligeværdighed betyder færre konflikter. På andre arbejdspladser har man erfaret, at brugernes forståelse af konflikter, vold og magtanvendelse kan være en nøgle til at finde nye måder at forebygge vold. På de næste sider kan du læse om disse og andre erfaringer. Og måske få ideer til, hvordan I selv kan inddrage brugerne i at forebygge vold på DIN arbejdsplads. 2

2 Konfliktråd forebygger vold: Det socialpsykiatriske bosted Hedelund har et konfliktråd, hvor både medarbejdere og brugere er med. Det har nedbragt volden væsentligt. Side 4 og 5. Marte Meo forebygger vold: På plejecentret Lindegården bor der demente ældre. Gennem brug af Marte Meo-metoden er antallet af voldelige episoder blevet færre. Side 6 og 7. Indretning forebygger vold: Mændenes Hjem inddrager de hjemløse brugere aktivt i hverdagen, de har blandt andet været med til at indrette lokalerne. Side 10 og 11. Læs om, hvorfor brugerinddragelse forebyg ger vold side 8 og 9. Læs om kommunikation og relationer side 14 og 15. Læs et oplæg til dialog om vold og brugerinddragelse side 16 og 17. Læs mere om, hvordan I kommer i gang side 22 og 23. Beboervoldspolitik forebygger vold: De unge, der bor på Bramstrupkollegiet, har brug for socialpædagogisk støtte. Beboerne har selv udarbejdet en voldspolitik. Side 12 og 13. Samtale forebygger vold: På Børne- og Ungepsykiatrisk Center i Risskov fortæller personalet de unge om, hvordan deres voldelige adfærd påvirker andre mennesker. Side 18 og 19. Kommunikation forebygger vold: Kommunikation med udgangspunkt i det enkelte menneske forebygger vold. Det har man gode erfaringer med på Regnbuen, hvor brugerne er mennesker med udviklingshæmning. Side 20 og 21. 3

3 På det socialpsykiatriske bosted Hedelund i Greve er der et konfliktråd. De tre beboere og fire medarbejdere, som er med i konfliktrådet, kaldes mæg lere. Når en beboer eller en medarbejder oplever en konflikt, som de ikke selv kan løse, kan de bede en af mæglerne om hjælp. På et møde hjælper mægleren dem, der er uenige, med at tale sammen på en god måde. Mødet i konfliktrådet betyder ofte, at parterne finder en løsning. Konflikten forsvinder eller bliver mindre. På den måde forebygges vold. Konfliktdag: Kan vi blive bedre til at håndtere konflikter? Kan vi bruge konfliktrådet bedre? 4

4 [interview] På Hedelund har alle medarbejdere og en del af beboerne fået kurser i at håndtere konflikter. Tre beboere og fire medarbejdere er med i et konfliktråd, hvor de hjælper andre med at løse problemer. Konflikthåndtering bruges i praksis hele tiden også af dem, der ikke er med i konfliktrådet. Vi tager brodden af konflikten, før den udvikler sig til vold. Det handler i høj grad om at lytte og om at anerkende hinandens følelser, fortæller en teamleder fra Hedelund. De fælles kurser i konflikthåndtering har påvirket relationerne på Hedelund positivt. Teknikker fra kurserne har givet en ny tilgang til andre mennesker. En tilgang, der kan mærkes i hverdagen. Konflikter og uenigheder opstår stadig. Men nu taler man ligeværdigt og lige ud med hinanden. En medarbejder fortæller: Vi har skabt en højere grad af ligeværdighed mellem medarbejdere og beboere. Det har gjort en forskel for min om gang med andre. Specielt dem, der ikke er så opmærksomme på grænser. Jeg er bevidst om at tale folk ned, før en uenighed udvikler sig voldeligt, siger en beboer. Han fortsætter: Jeg føler mig hjemme i konfliktrådet. Jeg laver tit breaks og skaber ro. Og jeg har følt mig helt ligeværdig i de mæglinger, jeg har været med i. Leder Medarbejder Beboer Har konfliktrådet betydet mindre vold? Ja, den nye praksis omkring konflikthåndtering bre der sig som ringe i vandet i organisationen. Hvordan var det at komme på kurser sammen med beboerne? Det kunne godt være lidt svært i starten: Kunne jeg få lov til at sige det, jeg gerne ville, når beboerne var der? Men den skepsis vendte med det samme. Hvad har det betydet for dig at deltage i konfliktrådet og de fælles kurser? Jeg ser på problemerne på en anden måde end medarbejderne. Derfor kan jeg komme med nye og måske bedre løsninger. Jeg er med til at varetage beboernes interesser. Konfliktrådet har vist, at medarbejdere, ledere og beboere kan lære af hinanden. Konfliktrådet har været med til at nedbryde skellet mellem dem og os på Hedelund, siger lederen. Det nye og fælles fokus har skabt større rummelighed. Det er blevet mere legalt at være, som man er på Hedelund både som medarbejder og som beboer. Vi har opnået et mere åbent og ærligt miljø, og vi taler mere om, hvordan vi har det, fortæller en medarbejder. Der er lige så mange opfattelser af en konflikt, som der er deltagere i den. Den ene har ikke mere ret end den anden. Det er tit nødvendigt, at parterne får hjælp til at forstå hinanden. Neutral mægling udefra kan give parterne mulighed for selv at finde en løsning på konflikten. 5

5 Lindegården i Herning er et plejecenter for 101 ældre borgere ca. 80 pct. af dem har demens eller demenslignende symptomer. På Lindegården bruger man Marte Meo til at forebygge vold. Når et problem opstår, filmer medarbejderne situationen og analyserer den efter Marte Meo-metoden (se næste side). Det betyder, at en konflikt ofte løses, før den fører til vold: I starten var det lidt ubehageligt at blive filmet. Men man fandt hurtigt ud af, at det var noget, der kunne hjælpe en til at blive dygtigere til at se, hvad beboerne har brug for, fortæller en medarbejder. Med Marte Meo er personalet blevet bedre til at læse beboernes signaler og dermed også til at opfylde deres behov. Beboerne kommer ikke så ofte i situationer, hvor de føler afmagt. Det har været med til at ændre deres adfærd. Derfor opstår der ikke så mange voldelige episoder som tidligere. Ledelsen skal gå forrest, når Marte Meo-metoden skal indføres. Metoden skal prioriteres Mindst én medarbejder på arbejdspladsen skal uddannes som Marte Meo-terapeut. Mindst én medarbejder på hver afdeling skal uddannes som Marte Meo-vejleder. Det tekniske udstyr skal være lettilgængeligt i hver afdeling. Kilde: CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, Syddansk Universitet. 6

6 I Marte Meo-metoden bruger man videooptagelser af hverdagssituationer til at få viden om brugernes oplevelser af situationen. Ved at analysere videooptagelserne får medarbejderne øje på den ældre dementes ønsker og behov og både samværet, kommunikationen og brugerindflydelsen forbedres. Leder Medarbejder Hvorfor skaber Marte Meo færre konflikter på arbejdspladsen? Personalet er blevet bedre til at arbejde ud fra beboerens behov. Marte Meo skaber en dybere forståelse for, hvordan beboerne oplever forskellige situationer. Hvordan er det at bruge Marte Meo-metoden? Det er rart at bruge en metode, der kommer beboeren til gode! Vi lærer ting, som gør, at arbejdet med den enkelte demente lykkes. Metoden er meget brugbar i hverdagen. Ved at analysere videooptagelserne kan medarbejderne bliver opmærksomme på: Hvad kan den ældre? og hvordan viser optagelsen, at han eller hun har brug for at blive mødt og anerkendt? Viser den ældre, at han eller hun har brug for noget, som medarbejderne ikke tidligere har lagt mærke til? Hvad gør medarbejderen allerede, som er støttende for den ældres udvikling? Hvad har medarbejderen brug for at lære for at hjælpe den ældre endnu mere? Ud fra analysen udvikles samværet og arbejdet med den ældre trin for trin. Marte Meo-metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts. Metoden er kendt og udbredt i pædagogisk arbejde i Danmark siden

7 at give patienter, gæster, klienter, beboere, borgere indflydelse på det offentlige tilbud, de bruger at spørge brugerne og tage svaret alvorligt at tro på, at brugerne ved, hvad de selv har brug for. Det er brugerinddragelse, når en kvinde med udviklingshæmning får støtte til at vælge, hvad hun gerne vil bruge sin arbejdsdag på. Her tager personalet udgangspunkt i kvindens behov for at kunne give hende en individuel og tilpasset støtte. Det er også brugerinddragelse, når brugere kan stille op og blive valgt til et brugerråd. I mange tilbud efter Serviceloven har brugerne ret til indflydelse på, hvordan tilbuddet er tilrettelagt. Brugerinddragelse kommer ikke af sig selv Ledelse og personale skal tage initiativ til brugerinddragelse. De skal opfinde og afprøve metoder til at inddrage brugerne. De skal lytte til og se brugernes behov. De skal turde afgive magt. 8

8 Leder Hvordan kan brugerinddragelse forebygge vold? Brugerinddragelse skaber ligeværd. Og jo mere ligeværdige brugere og personale er jo færre konflikter er der. Nogle brugere bliver voldelige, når de føler sig pressede. Når de er kede af det, frustrerede, bange og vrede. Personalet kan gøre mange ting for at forebygge vold. Medarbejder Hvordan kan brugerinddragelse forebygge vold? Gode relationer mellem brugere og personale giver et godt psykisk arbejdsmiljø. Og dét giver mig overskud til brugerne. At inddrage brugerne er en af dem: Brugerinddragelse anerkender brugerne og deres behov. Brugerinddragelse betyder dialog. Brugerinddragelse betyder, at personalet afgiver magt. Bruger Hvordan kan brugerinddragelse forebygge vold? Når de lytter til mig og respekterer, hvad jeg siger, bliver jeg ikke så vred. Det er også en god ide at inddrage brugerne i selve arbejdet med at forebygge vold: Når personale og brugere taler sammen om vold, opnår man en fælles forståelse af, hvad vold og trusler er. Brugernes forståelse af konflikter, vold og magtanvendelse kan være en nøgle til at finde nye måder at forebygge vold. Med andre ord: Anerkendelse, dialog og ligeværdighed kan fjerne roden til mange konflikter mellem medarbejdere og brugere. 9

9 Vold er en del af kulturen på Mændenes Hjem på Vesterbro i København. Her kommer dagligt mellem 200 og 500 hjemløse og stofmisbrugere. På Mændenes Hjem er der mange forskellige tilbud, blandt andet natcafé og sygeplejeklinik, tøjudlevering og gratis sprøjter, billig mad og sovemuligheder. Brugerne kommer fra subkulturer, hvor vold er hverdag og overlevelse. Men Mændenes Hjem har opnået noget stort: At få etableret en ikke-voldelig tilgang i et voldeligt miljø. Det har de gjort ved at fokusere på fællesskab og ligeværdighed og gennem en ny indretning med fælles faciliteter for brugere og medarbejdere. I dag færdes de i et åbent fællesskab. 10

10 En ombygning af Mændenes Hjem har ført til mindre vold. I samarbejde med en arkitekt og to kunstnere blev Mændenes Hjem bygget om, så rammerne passede til brugernes behov. Samtidig blev væggene mellem personalets kontorer og brugernes afdeling revet ned. I dag færdes brugere og medarbejdere i de samme rum. Man læser avis sammen, spiser sammen, foretager sig andre ting sammen. Medarbejderne møder det hele menneske ikke kun stofbrugeren og den hjemløse. Ombygningen har skabt mere fællesskab og ligeværdighed i hverdagen. Og det kan ses i antallet af voldsepisoder. På Mændenes Hjem har man også oplevet, at brugerinddragelse er med til at forebygge voldelig adfærd. Derfor foregår inddragelsen på mange måder: gennem beboermøder, brugermøder, workshops, brugertilfredsheds-undersøgelser og brugerundersøgelser udarbejdet af tidligere brugere. Da Mændenes Hjem blev bygget om, blev der i høj grad taget udgangspunkt i, hvilke rammer brugerne gerne ville færdes i og hvad der føles trygt for dem. Derfor er der blandt andet midt i opholdsstuen en campingvogn, der bruges til at holde møder i, og en lysekrone lavet af flasker, der hænger over en bardisk. Leder Medarbejder Bruger Hvad har brugerindflydelsen og de nye fysiske rammer betydet for voldsepisoderne? Vi har færre af dem, kort sagt. For eksempel er der efter ombygningen større åbne rum på Mændenes Hjem. Før kunne brugerne bogstaveligt talt godt føle sig klemt, og det kunne skabe konflikter. I dag har brugeren bedre muligheder for at vælge, hvilken service han eller hun ønsker. Vil jeg sove? Vil jeg drikke kaffe? Skal jeg tale med en sygeplejerske? osv. Har det ændret måden, du møder brugerne på? Det har ændret måden, vi møder hinanden på - jeg har en oplevelse af, at både medarbejdere og brugere føler en højere grad af ligeværd. Kan du bedre lide at være på Mændenes Hjem nu? Vi skal ikke ind og snakke med medarbejderne på små kontorer, der lugter langt væk af, at vi er klienter! Nu kan vi mødes i campingvognen, i cafeen ligesom vi også gør uden for Mændenes Hjem. De fysiske omgivelser kan have stor betydning for, om der opstår vold på arbejdspladsen. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i ønsker og behov fra både personale og brugere, når man bygger nyt og indretter lokaler. 11

11 Bramstrupkollegiet i Odense er et botilbud for unge, som ikke evner at bo for sig selv. Kollegiet accepterer ikke nogen former for vold imellem beboere på Bramstrupkollegiet. Det samme gælder for ansatte og gæster. Derfor har botilbuddet en beboervoldspolitik. Hvad gør du for at holde liv i beboervoldspolitikken? Leder Vi sørger for, at nye beboere får politikken udleveret i velkomstmappen. Kontaktpædagogen fortæller om, hvad den betyder i hverdagen. Vi er bevidste om at snakke om den og følge reglerne i den, når der opstår konflikter. Gør voldspolitikken en forskel for dit arbejdsmiljø? Medarbejder Ja! Voldspolitikken er lavet af beboerne. De føler, at det er deres og ikke bare nogle regler, som medarbejderne har påduttet dem. Vi har fået en fælles forståelse af, hvad vold er. Derfor opstår der færre konflikter mellem os. Hvordan bruger du voldspolitikken i din hverdag? Bruger Den giver klare retningslinjer. Personligt føler jeg mig tryg ved at diskutere holdninger og meninger omkring vold. Fordi det er nogle regler, som vi alle sammen har været med til at lave. 12

12 [interview] For at alle ved, hvad man kan gøre for at undgå vold, når en situation spidser til. På Bramstrupkollegiet har de unge beboere og medarbejderne brugt tid på at diskutere, hvad vold er og hvordan den kan forebygges. Det har de skrevet ned i en beboervoldspolitik. Det er fantastisk at have en beboervoldspolitik, fortæller den stedfortrædende leder. Specielt var det gavnligt med den snak, der var mellem beboerne og medarbejderne, da voldspolitikken blev lavet. Vi snakkede med beboerne om, hvad vi opfatter som vold. Vi har et fælles udgangspunkt og forstår hinandens synspunkter. Det er vigtigt for forholdet mellem beboere og medarbejdere og for forholdet mellem beboerne. Det er ikke altid, at de er enige om, hvad vold er og ikke er. Snakken i sig selv har været voldsforebyggende. For at skabe åbenhed, hvad mobning, vold og trusler er og hvordan man kan hjælpe hinanden. For at se, at der er to sider af en sag (mindst). For at de unge kan lære, hvordan man kan tackle konflikter med naboer og andre, når man bor for sig selv. For at de unge kan lære at styre deres vrede. Bramstrupkollegiet har brugt mange timer på at sørge for, at beboervoldspolitikken bliver brugt. Så det er rigtig dejligt at opleve, at beboerne bruger den aktivt og at de gør præcis det, der står i voldspolitikken, siger stedfortræderen. Det er også vigtigt, at nye beboere kender voldspolitikken. Vi var bange for, at det ville være svært at få nye beboere til at tage den til sig. Men vi oplever, at de gamle beboere hjælper de nye med at forstå voldspolitikken, og hvad den betyder i hverdagen. Den snak er uvurderlig. Ved at tale sammen får man indblik i, hvordan vold undgås her. En fælles snak er nødvendig for at lave en beboervolds politik. Alle beboere eller brugere skal føle sig hørt og skal være med til at definere indholdet. Den inddragelse skaber gensidig respekt, ejerskab og fælles fodslag. 13

13 En person, der slår eller truer, er næsten altid frustreret eller føler sig afmægtig. Vold opstår for eksempel: hvis man ikke kan udtrykke sig med sproget hvis man ikke forstår, hvad der foregår omkring én hvis man ikke føler, at man bliver set, hørt og forstået. Omvendt kan god kommunikation og gode relationer forebygge vold. 14

14 Leder Medarbejder Hvordan kan gode relationer forebygge vold? Fordi de ikke bygger på magt! Gode relationer bygger på et ønske om at se, høre og forstå den anden. Hvordan kan kommunikation forebygge vold? Jeg har lært, hvordan man kan undgå vold ved at tale på en bestemt måde med brugerne, når der er optræk til ballade. God kommunikation opstår, når brugerne forstår og bliver forstået. Gode relationer opstår, når personalet anerkender og respekterer brugerne, som de er. Når personalet møder brugerne der, hvor de er. Bruger Hvordan kan gode relationer forebygge vold? Altså, hvis de respekter mig, så respekterer jeg også dem, ikk? 15

15 Det bedste middel mod vold er åbenhed. Derfor er det vigtigt, at I taler om volden både i personalegruppen og med brugerne. Det er en god idé at tænke brugerne med, hvis I vil forebygge vold. Jo mere brugerne inddrages, jo mere ligeværdig bliver forholdet mellem personale og brugere. Og det betyder færre frustrationer og færre konflikter. Hvordan kan I forebygge vold ved at inddrage brugerne på DIN arbejdsplads? Spørg jer selv, hvordan I kan inddrage brugerne mere på jeres arbejdsplads og hvad det mon kunne betyde for vold og trusler hos jer. 16

16 Leder Medarbejder Bruger Hvorfor er brugerinddragelse vigtigt, når I vil forebygge vold? Fordi de to ting hænger sammen! Hvad kan du få ud af, at I inddrager brugerne, når I vil forebygge vold? Med tiden kan jeg få et bedre arbejdsmiljø med mindre vold og færre trusler. Det øger min arbejdsglæde. Gør det en forskel for dig, at personalet taler om at inddrage brugerne? Ja, hvis de også gør noget ved det! Tal om vold i personalegruppen. For eksempel ved at svare på spørgsmålene sammen. Hvad er vold? Hvad er fysisk vold? Hvad er trusler? Taler I om vold i personalegruppen? Hvornår og hvordan? Kan I blive bedre til at tale om vold, før volden opstår? Giver det mening at tale om vold med jeres brugere? Hvornår og hvordan? Kan I blive bedre til at tale med brugerne om vold, før volden opstår? Hvorfor ender nogle konflikter med vold? Prøv at komme med konkrete eksempler på konflikter, der endte med vold. Hvad skete der før volden? Hvad gjorde brugeren? Hvad gjorde I? Hvordan tror I, at brugeren oplevede det? Kan I gøre noget anderledes næste gang? Hvorfor ender nogle konflikter fredeligt? Prøv at komme med konkrete eksempler på konflikter. Hvad skete der undervejs? Hvad gjorde brugeren? Hvad gjorde I? Hvordan tror I, at brugeren oplevede det? Hvad kan I lære af de gode eksempler? I hvilke situationer opstår der især konflikter mellem brugere og medarbejdere hos jer? Hvorfor tror I, det sker? Prøv at se konflikten med brugerens øjne. Kan I gøre noget for at forebygge vold i de situationer? 17

17 Børne- og Ungepsykiatrisk Center i Risskov (BUC Risskov) modtager unge patienter med en adfærd, der kan være meget voldelig og truende. Derfor prøver personalet at give patienterne nogle strategier, så de kan bremse sig selv. De taler med de unge patienter om, hvad de selv kan gøre for at undgå at blive voldelige. Og om hvordan deres voldelige adfærd påvirker andre mennesker. Mange af de unge oplever, at det er første gang, at nogen taler med dem om de signaler, de udsender og om, hvordan andre opfatter dem. 18

18 [interview] Hvilken forskel gør det for dig, at I taler med patienterne om at forebygge vold? Medarbejderne på BUC Risskov forsøger at give de unge patienter nogle redskaber, så de kan vende deres vrede til noget brugbart og undgå at blive voldelige. Når de unge kommer her, sætter vi grænser. Vi fortæller dem, at vi ikke accepterer udadreagerende eller verbalt truende adfærd. Vi taler med dem om, hvad de selv kan gøre for at undgå at blive voldelige. Vi fortæller dem også, hvordan vi kan hjælpe dem, fortæller en sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant på BUC Risskov. Medarbejder Bruger Vi snakker også med de unge for selv at holde fokus på grænserne, så de ikke skrider. Vi skal have præcise grænser for, hvad vi skal finde os i. Hvad kunne du bruge samtalen til? Det ved jeg sgu da ikke! Det handler om at give dem nogle andre strategier. Strategier, der kan hjælpe dem med at bremse sig selv, før de slår på os, kommer med trusler eller kald er os grimme ting. Vi taler med alle nye patienter om, at vi ikke accepterer den adfærd. At de må vende deres vrede til noget brugbart for eksempel ved at tage en snak med en medarbejder. Vi kan ikke dokumentere, hvor stor effekten er. Men vi får ofte en rigtig god dialog med de unge om, hvad det er, de gør. Det kan virke, som om det er første gang, nogen taler med dem om deres signaler. Personalet opfatter måske de unge som truende men de unge har slet ikke selv den opfattelse. I de situationer fortæller vi dem: Du virker sådan og sådan på andre mennesker og det har nogle konsekvenser. Nogle af de unge kan reflektere over det, vi siger. Andre synes, at vi er nogle fucking pædagoger. De mener måske ikke selv, at de har en andel i, hvordan tingene udarter sig. Den unge kan ikke rumme sig selv og sin vrede. Hjælp derfor med at få afklaret, hvad problemet er. Du er til stede for at hjælpe og støtte ikke for at komme til skade selv. Vær præcis og kontrolleret i dine budskaber til den unge. 19

19 Regnbuen er et samværs- og aktivitetstilbud for voksne mennesker med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne i Hillerød Kommune. Brugerne af Regnbuen har blandt andet svært ved at kommunikere. Derfor har personalet beskrevet og analyseret, hvordan hver enkelt bruger opfatter bedst: Nogle lytter sig til, hvad der sker i verden. Nogle skal helst se, hvad der sker. Og nogle skal mærke verden ved at føle og røre. Den viden bruger personalet til at hjælpe brugerne med at vælge og få indflydelse. Det betyder mindre frustration og mindre vold. God kommunikation forebygger vold. 20

20 [interview] Leder Hvorfor skaber jeres metoder mindre vold på arbejdspladsen? Fordi vi giver plads til brugernes virkelighed på Regnbuen. Den enkelte oplever at blive set, hørt og anerkendt. Derfor er brugernes udadreagerende eller selvdestruktive adfærd forsvundet. På Regnbuen kommunikerer brugerne på mange forskellige måder så det gør medarbejderne også. Når brugerne oplever det, får de selvværd og lyst til at udtrykke deres ønsker og behov. Medarbejder Pårørende Hvad kan du gøre for at forebygge vold? Jeg kan give brugerne lyst til og mulighed for at udtrykke deres ønsker og behov. Brugernes afmagt bliver mindre. Hvilken forskel gør Regnbuens metoder for den bruger, som du er i familie med? Min pårørende tager initiativer i dag, som jeg aldrig havde troet, at hun ville tage. Andre brugere har tidligere haft en udadreagerende adfærd og derfor er de blevet flyttet mange gange. I dag er den adfærd væk. På Regnbuen matcher vi brugernes forskellige udtryk uanset hvordan de udtrykker sig. På den måde styrker vi den enkelte brugers selvværd. Brugerne bliver i stand til at give udtryk for, hvad de ønsker, ud fra deres virkelighed. Derfor er brugernes udadreagerende eller selvdestruktive adfærd forsvundet. Samtidig er brugen af medicin reduceret, siger en leder fra Regnbuen. Medarbejderne på Regnbuen arbejder ud fra en etik. Den går ud på at sætte sine egne opfattelser til side og i stedet prøve at leve sig ind i brugernes verden. En medarbejder fortæller: Min rolle er først og fremmest at arbejde med mig selv. Det etiske ståsted skal være udgangspunkt for ethvert møde med brugeren. Med vores etik undgår vi at tolke brugeren ind i vores egen opfattelse af virkeligheden. Brugernes afmagt bliver mindre. Erfaringerne viser, at metoden forebygger vold. En pårørende fortæller: Alle beboere på Regnbuen bliver forstået uanset hvordan de udtrykker deres ønsker og behov. Regnbuens tilgang til brugerne og deres arbejde med at styrke brugernes selvværd betyder mindre udadreagerende adfærd. 21

21 Lær mere Få mere at vide om vold på arbejdspladsen, og hvordan man forebygger vold og konflikter. Og lær mere om brugerindflydelse. Læs mere på hjemmesiderne på næste side. Tal sammen Man kan kun forebygge vold, hvis man taler om det. Brug spørgsmålene på side 17. Forstå For at undgå vold er det vigtigt at vide, i hvilke situationer den opstår. Registrer og analyser alle voldsepisoder. Det giver indsigt. Samtidig er det et godt udgangspunkt for at diskutere, hvordan I kan forebygge vold. Det er vigtigt at forstå alle sider af sagen. Husk derfor at lytte til brugernes oplevelser af vold, og diskuter oplevelserne med dem. Det skaber bedre gensidig forståelse og giver jer bedre muligheder for at forebygge vold på jeres arbejdsplads. 22

22 Bliv inspireret af jer selv Find i fællesskab de gode eksempler på, hvornår I har forebygget eller håndteret vold godt. Hvordan kan de inspirere jer til at forebygge vold yderligere? om brugerindflydelse: om vold på arbejdspladsen: Sæt mål Formuler en helt konkret plan for, hvordan I vil arbejde med at forebygge vold. Det er vigtigt, at planens mål er ambitiøse, men realistiske. Hvordan kan medarbejdere og brugerne hjælpe hinanden med at nå målet? Lad jer inspirere af ideerne i denne pjece. Prøv noget nyt! HUSK at fejre jeres succeser sammen med brugerne det holder energien oppe! 23

23 Vold som Udtryksform Socialt Udviklingscenter SUS Få inspiration til, hvordan man gennem brugerinddragelse kan forebygge vold på arbejdspladsen.

24 Brugerinddragelse kan forebygge vold på arbejdspladsen

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling 44886 Udviklet

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger kommer

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Vold på skoleskemaet. - materialesamling til social- og sundhedsuddannelserne

Vold på skoleskemaet. - materialesamling til social- og sundhedsuddannelserne Vold på skoleskemaet - materialesamling til social- og sundhedsuddannelserne For mange medarbejdere på social- og sundhedsområdet hører vold og trusler fra brugere, beboere og patienter med til det at

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

TILSYN JONSTRUPVANG 2013

TILSYN JONSTRUPVANG 2013 Den Sociale Virksomhed TILSYN JONSTRUPVANG 2013 Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 27. juni

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger

Læs mere

Vold på arbejdspladsen Erfaringer med voldsforebyggelse på social- og sundhedsområdet

Vold på arbejdspladsen Erfaringer med voldsforebyggelse på social- og sundhedsområdet Et inspirationshæfte www.sus.dk Erfaringer med voldsforebyggelse på social- og sundhedsområdet Indhold 2 Forord............................................... 3................................... 4 Samarbejde

Læs mere

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Det gode arbejde rummer indflydelse og udviklingsmuligheder og en tilpas mængde krav og udfordringer. Indflydelse handler både om at være med til at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt August 2012 Enheden for Brugerundersøgelser Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Man ved, at de er lidt utilfredse, og når man

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Konference på Christiansborg 10. September 2014 Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Geert Jørgensen, LOS Konference på Christiansborg

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Center for Udvikling og Støtte Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Udarbejdet 1. marts 2015 1 Ydelseskatalog for Café Oasen Indhold Indledning... 3 Formål...

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Demente bag vold i ældreplejen

Demente bag vold i ældreplejen (Forsidehenvisning) Demente bag vold i ældreplejen Hver tredje ansatte i ældreplejen udsættes for vold. Og det er i vid udstrækning de demente borgere, der står bag. Af Ina Rosdal og Emil Stenz Omkring

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Voldspolitik. Politik om forebyggelse af krænkende handlinger

Voldspolitik. Politik om forebyggelse af krænkende handlinger Voldspolitik Politik om forebyggelse af krænkende handlinger Forebyggelse af krænkende handlinger Krænkende handlinger i enhver form mod kommunens medarbejdere tolereres ikke. Det gælder, uanset om der

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Samlede praktikøvelser

Samlede praktikøvelser Samlede praktikøvelser ud fra praktikmål for social- og sundhedshjælpere Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan varetage sit arbejdsområde som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med arbejdspladsens

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne BRUGER INDFLYDELSE DK Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne Spørgeskema til at måle forandringer på syv områder, når sociale tilbud arbejder med Om spørgeskemaet Mange bo- og dagtilbud arbejder

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat

Læs mere

Brugerindflydelse på dagsordenen. Et inspirationskatalog om brugerindflydelse i tilbud til mennesker med udviklingshæmning

Brugerindflydelse på dagsordenen. Et inspirationskatalog om brugerindflydelse i tilbud til mennesker med udviklingshæmning Brugerindflydelse på dagsordenen Et inspirationskatalog om brugerindflydelse i tilbud til mennesker med udviklingshæmning Hvad går det ud på? Kolding Kommune og Billund Kommune har i samarbejde med Socialt

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5. Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Den Sociale Virksomhed ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 31.

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold En vejledning til ledere og sikkerhedsrepræsentanter om forebyggelse i hjemmepleje og bofællesskaber

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold En vejledning til ledere og sikkerhedsrepræsentanter om forebyggelse i hjemmepleje og bofællesskaber Saml brikkerne - forebyg trusler og vold En vejledning til ledere og sikkerhedsrepræsentanter om forebyggelse i hjemmepleje og bofællesskaber Ingen skal udsættes for fysisk eller psykisk vold Vold og trusler

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bostedet Skovstjernen. den 6. marts og 10. april 2013.

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bostedet Skovstjernen. den 6. marts og 10. april 2013. MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på Bostedet Skovstjernen den 6. marts og 10. april 2013. Maj 2013 Adresse: Telefon: 89 59 10 00 E-mail:

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN Å-CENTER SYD

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN Å-CENTER SYD Sagsbehandler Christel Hübschmann Direkte telefon 99 74 12 96 E-post christel.hubschmann@rksk.dk Dato 30. april 2013 Sagsnummer 2013040005EA ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN 2013 Å-CENTER SYD Å-Center Syd:

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ

Læs mere

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Center for Specialundervisning Aktivitets- og Samværstilbuddet Regnbuen Nødebovej 38, 3490 Fredensborg Lov om Social Service 104, Lov om Social Service 86 stk 2

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 10. september 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud, der

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere