Referat Økonomiudvalget

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget Mødedato: Mandag den 08. december 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:30 Sluttidspunkt: Kl. 20:20 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Henrik Møller (A) Christian Holm Donatzky (B) Anders Drachmann (C) Bente Borg Donkin (F) Jan Ryberg (L) Marlene Harpsøe (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Haldis Glerfoss (Ø) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Revidering af ejerstrategi for Forsyning Helsingør Lukket - Salg af kommunal ejendom Lukket - Salg af ejendomme Afskrivninger Anmodning om lånegaranti til brug for låneoptagelse hos Kommunekredit til finansiering af projekt om fjernaflæste målere Analyse af samarbejdsmuligheder for forsyningsselskaber i det nordsjællandske område Nordhavnen - Etablering af Vandlaboratorium UNGE STEMMER Medborgerskabspolitik - status Ansøgning fra Boliggården om fleksible udlejningsregler Valg af medlemmer til ny fælles Beredskabskommission pr Valg af rekrutteringsfirma til ansættelse af kommunaldirektør Ansættelsesforhold for kommunaldirektør Tilbud fra Sampension om bedre dækning af kommunens pensionsforpligtelse overfor tjenestemænd Etablering af vuggestue i børneinstitutionen Tikøb Familiehus Ansøgning om tilskud til Jul i Helsingør Markedsføring - lokal filmproduktion Ny daginstitution ved Hornbæk skole - frigivelse Energirenovering i kommunale ejendomme - frigivelse...50

2 21. Planlagt Vedligehold frigivelse Brugen af eksterne konsulenter - orientering Orientering om Nordsjællands Park og Vej (NSPV) Naturstyrelsens beslutning om betalt parkering i Hornbæk m.m. - orienteringssag Hjemtagelse af Omstillingen - orientering Orientering om møder i KKR, borgmestermøder m.m Sager til behandling på kommende møder i Økonomiudvalget - orientering Eventuelt Orientering om sygefravær...67 Bilagsliste...70

3 Økonomiudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Økonomiudvalget Beslutninger Økonomiudvalget den Dagsorden og tillægsdagsorden godkendt.

4 Økonomiudvalget Mødedato Side Revidering af ejerstrategi for Forsyning Helsingør Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/15261 Økonomiudvalget Gruppemødereferat - Ejerstrategi FH oktober 2014 Udkast til revideret ejerstrategi - mark-up - pr. 3/12-14 Kommissorium Indledning/Baggrund På mødet den 17. november 2014 behandlede Økonomiudvalget udkast til Helsingør Kommunes ejerstrategi for strategiperioden 1. januar december 2018 for Forsyning Helsingør A/S. På mødet blev fremsat en række bemærkninger og spørgsmål til udkastet. Disse er inddraget og behandlet under afsnittet supplerende sagsfremstilling. Sagen forelægges hermed med henblik på godkendelse af vedlagte udkast til revideret ejerstrategi. Retsgrundlag Selskabsret Aftaleret Offentlighedsloven Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Byrådet besluttede den 30. marts 2009 en række principbeslutninger om selskabsdannelse af forsyningsområdet, herunder udarbejdelse af en ejerstrategi, som beskriver kommunens formål, ønsker og forventninger med ejerskabet på kort og lang sigt. Byrådet godkendte den 3. september 2012 Helsingør Kommunes ejerstrategi for Forsyning Helsingør A/S. Strategiperioden for ejerstrategien udløber den 31. december Hvad er en ejerstrategi? Helsingør Kommune har organiseret opgaverne vedrørende vandforsyning, spildevandshåndtering, renovation, elforsyning og fjernvarmeforsyning i aktieselskabsform. De pågældende selskaber skal ses som en vigtig del af den samlede kommune koncern. Arbejdet med aktivt ejerskab og en ejerstrategi har til formål at sætte varetagelsen af kommunens interesser i selskaberne på den politiske dagsorden Varetagelsen af kommunens interesser vedrører: Fastholdelse og udvikling af kommunens økonomiske værdier Sikring af, at der er sammenhæng mellem selskabernes virksomhed og de strategier, som Byrådet og de stående udvalg har vedtaget for kommunens udvikling, herunder f.eks. kommune- og lokalplaner, erhvervs- og miljøpolitik. Det er således muligt for kommunen at implementere dens målsætninger for kommunens

5 Økonomiudvalget Mødedato Side 5 forsyningsselskaber. Målsætningerne bør formuleres på en måde, som selskabets bestyrelse kan arbejde med. En af udfordringerne er at skabe de nødvendige rammer for et konstruktivt samarbejde mellem kommunen og forsyningsselskaberne. En ejerstrategi er ikke retligt bindende for forsyningen. Kommunen har således ikke instruktionsbeføjelser overfor de udpegede bestyrelsesmedlemmer eller selskabet. Der er dog i yderste konsekvens mulighed for at afsætte de udpegede bestyrelsesmedlemmer, hvis ejerstrategien ikke følges. 2. Fordele og ulemper ved en ejerstrategi En fordel ved at have en ejerstrategi for et af kommunen helejet selskab er, at ejerstrategien giver et tydeligt billede af, hvad kommunen forventer af selskabet, både på kort og lang sigt. En ejerstrategi bliver typisk ikke revideret så ofte, hvilket gør, at der er tale om stabile forventninger. Når bestyrelsen og den daglige ledelse kender ejerens hensigter, vil det alt andet lige være lettere at agere i forhold til fremtiden. I forsyningen består bestyrelsen af byrådspolitikere, medarbejderrepræsenter og et eksternt medlem, som er valgt af generalforsamlingen. En ejerstrategi, der er vedtaget af Byrådet, kan bidrage til at skabe tillid til, at bestyrelsen via en rammesættende strategi varetager Byrådets interesser. Desuden kan det være fordelagtigt for kommunen at tænke ejerstrategien ind i et større perspektiv. Hvis en kommune eksempelvis vil profilere sig som værende grøn eller ved en forbedring af infrastrukturen, kan det være en gennemgående tråd i kommunens ejerstrategi. Det er på den anden side vigtigt, at ejerstrategien ikke sætter for snævre rammer for forsyningens råderum og daglige drift En overordnet eller en detaljeret ejerstrategi En ejerstrategi kan udformes på mange forskellige måder. En ejerstrategi kan indeholde relativt overordnede målsætninger, og kan også være mere detaljerede i deres udformning. Rammerne for udformningen af en ejerstrategi er således brede. Ved at vælge en ejerstrategi med overordnede målsætninger giver det forsyningen et større råderum og mulighed for selv at vælge retningen for selskabet. Forsyningen kan dog risikere at udvikle sig i en retning, som Byrådet ikke ønsker. Ved at vælge en mere detaljeret ejerstrategi giver det selskabet en større rettesnor for, hvilken retning Byrådet ønsker at forsyningen skal arbejde hen imod. Ejerstrategien kan således i højere grad anvendes som et styringsinstrument overfor forsyningen. Byrådet har ingen instruktionsbeføjelser eller muligheder for at håndhæve ejerstrategien, men kan udøve ejerskabet på generalforsamlingen, hvor de udpegede bestyrelsesmedlemmer i yderste konsekvens kan afsættes. 3. Helsingør Kommunes ejerstrategi for Forsyning Helsingør A/S På Økonomiudvalgets møde den 29. maj 2012 var der enighed om, at der skulle udarbejdes et udkast til ejerstrategi for Forsyning Helsingør A/S. Denne ejerstrategi skulle tage udgangspunkt i en ejerstrategi fra Frederikshavn Kommune, som er en overordnet ejerstrategi, med tilføjelse af nogle målsætninger vedrørende offentlighed, elev- og

6 Økonomiudvalget Mødedato Side 6 praktikpladser samt forsyningens større investeringer. Udkastet til ejerstrategien blev godkendt af Økonomiudvalget på mødet den 18. juni Udkastet til ejerstrategien blev derefter sendt til høring hos Helsingør Forsyning A/S. Bestyrelsen for Forsyning Helsingør A/S drøftede den 26. juni 2012 udkastet på et bestyrelsesmøde og fremsendte kommentarer til ejerstrategien, som blev indarbejdet i den endelige udgave. Det bemærkes, at der mellem Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør A/S er indgået en Hovedaftale, som omhandler parternes overordnede relationer og samarbejde. Formålet med hovedaftalen er at fastlægge rammerne for parternes løbende samarbejde, herunder strategisk planlægning, som har betydning for begge parter og i forhold til opgaver knyttet til parternes håndtering af myndigheds- og driftsopgaver. Endvidere er der nedsat et koordinerende forum, som løbende varetager koordineringen af parternes samarbejde. 4. Forslag til revideret ejerstrategi for Forsyning Helsingør A/S Som bilag er vedlagt udkast til revideret ejerstrategi for Forsyning Helsingør, hvor alle forslag til ændringer/tilføjelser er indsat med mark-up. Desuden vedlægges en ren udgave Konsekvensrettelser Som konsekvens af ændrede navne for visse forsyningsselskaber og opkøb af selskaber, er disse konsekvensrettet. Desuden er styregruppe ændret til koordinerende forum. Ligeledes er strategiperioden ændret Offentlighedsloven Efter ikrafttrædelse af den nye offentlighedslov, er alle selskaber i Forsyning Helsingørkoncernen omfattet af loven. Ifølge den nye lov skal selskaberne ved aktindsigtsbegæringer overveje meroffentlighed. På vedtagelsen af ejerstrategien har Forsyning Helsingør Elnet A/S købt 10 % af aktierne i Scanenergi A/S og Scanenergi Elsalg A/S. Forsyning Helsingør Elnet A/S ejer desuden Forsyning Elhandel A/S, som har købt 10 % af aktierne i Elsalg Shared Service A/S. Det er ejerforholdene i selskaberne, der afgør om selskaberne er omfattet af offentlighedsloven. Loven finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af selskaber, hvis mere end 75 % af ejerandelene tilhører danske offentlige myndigheder. Forsyning Helsingør A/S har oplyst, at selskaberne ikke er ejet af mere end 75 % danske offentlige myndigheder, og derfor er selskaberne ikke omfattet af offentlighedsloven Samarbejde, overtagelser eller sammenlægninger samt tilpasning af vedtægter Afsnittet om samarbejde, overtagelser eller sammenlægning med andre forsyningsselskaber har i strategiperioden givet anledning til fortolkningstvivl. Ændringen af denne tekst skal ses i sammenhæng med det nye afsnit om tilpasning af Forsyning Helsingør A/S s vedtægter, hvor der skabes større klarhed over hvilke beslutninger, Helsingør Kommune som ejer, ønsker at tage stilling til. I den reviderede ejerstrategi er derfor indsat et nyt afsnit om tilpasning af vedtægter. Helsingør Kommune ønsker, at væsentlige beslutninger om Forsyning Helsingørs forhold

7 Økonomiudvalget Mødedato Side 7 træffes af Helsingør Kommune som ejer. Forsyning Helsingør A/S tager initiativ til at ændre vedtægterne i Forsyning Helsingør A/S, således at væsentlige forhold, som oplistet i ejerstrategien, kræver godkendelse af Helsingør Kommune som ejer. Det er bestyrelsen i Forsyning Helsingør A/S, der skal vurdere, om en sag er væsentlig, og derfor skal forelægges Helsingør Kommune som ejer. Bestyrelsen i Forsyning Helsingør A/S har altid mulighed for at forelægge et spørgsmål for Helsingør Kommune som ejer, hvis bestyrelsen vurderer, at en sag har en sådan karakter, at sagen kan have økonomisk eller politisk interesse for Helsingør Kommune som ejer. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Helsingør Kommune har anmodet om bestyrelsen i Forsyning Helsingør A/S s bemærkninger til udkast til ejerstrategi inden forlæggelsen for Økonomiudvalg og Byråd. Bestyrelsen i Forsyning Helsingør A/S har følgende bemærkninger: Bestyrelsen har på deres møde den 5. november 2014 behandlet forslaget og kan anbefale byrådet de foreslåede ændringer. Forslaget til ændringer er i overensstemmelse med den praksis, som selskabet har haft i forhold til at opnå generalforsamlingens godkendelse af væsentlige beslutninger. Eksempler på dette er køb af Helsingør Kraftvarmeværk, køb og fusion med Scanenergi A/S, fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk, etablering af driftscenter samt en genbrugsplads på Energivej. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at udkast til revideret ejerstrategi for strategiperioden 1. januar december 2018 for Helsingør Kommunes ejerstrategi for Forsyning Helsingør A/S, godkendes. Beslutninger Økonomiudvalget den Økonomiudvalget fremsatte forskellige spørgsmål og bemærkninger til det forelagte udkast. Økonomiudvalget besluttede, at administrationen inddrager de fremsatte spørgsmål og bemærkninger og forelægger sagen igen på førstkommende økonomiudvalgsmøde. Supplerende sagsfremstilling 1. Bemærkninger til dagsorden Det skal præciseres, at en ejerstrategi ikke er retligt bindende for forsyningen, som selskab. De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer kan dog ved udpegning eller konstituering anmodes om at tiltræde ejerstrategien, således at ejerstrategien bliver en bindende aftale mellem kommunen og det pågældende bestyrelsesmedlem. Vurderingen af om det enkelte bestyrelsesmedlem træffer en beslutning i strid med ejerstrategien, ligger hos det enkelte bestyrelsesmedlem selv. Konsekvensen af overtrædelse af ejerstrategien vil være den samme, som uden tiltrædelse af ejerstrategien, idet ejeren i givet fald skal afsætte bestyrelsesmedlemmet via generalforsamlingen. 2. Bemærkninger til ejerstrategien 2.1. Afsnittet om Klima og Miljø

8 Økonomiudvalget Mødedato Side 8 Det blev drøftet at afsnittet om Klima og miljø skal omformuleres. Der stilles derfor forslag om at ændre afsnittet til det af socialdemokraternes referat foreslåede: Klima og miljø Hensyn til klima og miljø er væsentlige faktorer for Forsyning Helsingør. Forsyning Helsingør skal gennem arbejdet med at levere el, vand og varme sørge for, at affald og spildevand bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Det skal tilstræbes, at en stigende andel af el og varme skal produceres af vedvarende energikilder. Forsyning Helsingør skal i sit virke bidrage til, at miljøet generelt får det bedre, bl.a. gennem en bæredygtig udvikling, hvor nuværende generationers behov opfyldes uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Der blev ligeledes drøftet konkrete klimamål for forsyningen. Hertil foreslås, at forsyningen foretager en klimaafrapportering på den årlige generalforsamling Afsnittet om Tilpasning af vedtægterne i Forsyning Helsingør A/S Det blev drøftet at formuleringen Investeringer i større nye anlægsarbejder af usædvanlig karakter, ikke var præcis nok og derfor skulle omformuleres. Baggrunden for denne formulering har været, at en væsentlig beslutning om fx nyt domicil og genbrugsplads, skal Helsingør Kommune som ejer, være med til at beslutte. Samtidig skal formuleringen ikke hindre forsyningen i at foretage sædvanlige driftsmæssige anlægsarbejder, som fx udskiftning af fjernaflæste målere til kr. 82 mio. Efter drøftelse med forsyningen og advokatfirmaet Horten forslås følgende formulering: Investeringer i større nye anlægsarbejder af særlig ejerstrategisk karakter. På mødet blev der spurgt til et eksempel på hvilken beslutning Forsyning Helsingør kan træffe, der kan påvirke Helsingør Kommunes låneramme. Det kunne være en anlægsomkostning, der kan henføres til kommunen, og som der ikke er automatisk låneadgang til. Et konkret eksempel er, at der optages en driftskredit til brug for fx varme, som går ud over kassekreditreglen. Kassekreditreglen giver hvert selskab i koncernen ret til at låne 125 kr. pr. indbygger. Går man ud over det, er der ikke låneadgang, og det vil belaste lånerammen Afsnittet om Offentlighed Afsnittet om offentlighed har til hensigt, at signalere at offentlighed er vigtig for Helsingør Kommune som ejer. Det blev drøftet at tilføje, at forsyningen er forpligtet til at overveje meroffentlighed. Det følger af den nye offentlighedslov, at i forbindelse med behandling af en anmodning om aktindsigt skal det overvejes at give meroffentlighed. På denne baggrund foreslås følgende tilføjelse:

9 Økonomiudvalget Mødedato Side 9 Forsyning Helsingør er ifølge lovgivningen omfattet af offentlighedsloven og er forpligtet til at overveje meroffentlighed. Ved denne tilføjelse understrejer Helsingør Kommune, at meroffentlighed er vigtigt for Helsingør Kommune som ejer. Bemærkningen om, at Scanenergi A/S, Scanenergi Elsalg A/S og Elsalg Shared Service A/S ikke er omfattet af offentlighedsloven, foreslås fastholdt som en serviceoplysning i dokumentet. Desuden blev ejerforholdene for selskaberne Scanenergi A/S, Scanenergi Elsalg A/S og Elsalg Shared Service A/S, drøftet. Der er derfor indhentet supplerende oplysninger fra Forsyning Helsingør, som har været i dialog med Scanenergi A/S. Supplerende oplysninger om ejerforhold: Forsyning Helsingør A/S, Vestforsyning A/S og Struer Forsyning Holding A/S er offentlige virksomheder. De andre er således private. Scanenergi A/S har oplyst, at de offentlige ejeres andel er på 33,49 %. Scanenergi A/S er moderselskab for Scanenergi Elsalg A/S og Elsalg Shared Service A/S. Navn Midtjyllands Elektricitetsforsyningsselskab A.M.B.A. Thy-Mors Energi Holding A/S GEV A/S Andelsselskabet Ikast El- Og Fjernvarmeværk A M B A Ringkøbing Amts Højspændings- Forsyning A.M.B.A. Vestforsyning A/S Struer Forsyning Holding A/S Hurup Elværk Net A/S Sunds Elforsyning Sdr. Felding Elforsyning Borris El-forsyning Vildbjerg Elværk AmbA Videbæk Energiforsyning Aal El-Net A M B A Kibæk Elværk Tarm Elværk A.m.b.a. Forsyning Helsingør 2.4. Afsnittet om Koordinering mellem Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør A/S

10 Økonomiudvalget Mødedato Side 10 Det blev spurgt til sammensætningen af det koordinerende forum. Vedlagt er kommissorium for det koordinerende forum til orientering. 3. Bemærkning om Forsyning Helsingør-koncernens forhold 3.1. Hvor mange elev- og praktikpladser har forsyningen oprettet? Forsyning Helsingør oplyser, at de løbende har en 1 HK-elev, 1 maskinmester-praktikant og 1 teknisk designer-praktikant. Derudover har Forsyning Helsingør løbende 2 personer i fleksjob. Forsyning Helsingør oplyser desuden, at der er oprettet en trainee-ordning i samarbejde med Cowi med 2 ingeniører, der er 1 år hvert sted. 4. Bemærkninger fra socialdemokraterne 4.1. Afsnittet om Kvalitet og pris (Takstpolitik) Der foreslås en tilføjelse til afsnittet om: Takstpolitikken på forsyningsområdet er af stor betydning for den befolkningsmæssige og erhvervsmæssige udvikling i Helsingør Kommune. Forsyning Helsingør skal derfor udover kvalitet og forsyningssikkerhed, sikre konkurrencedygtige takster. Det foreslås, at den første sætning tilføjes i ejerstrategien. Den anden sætning er overlappende med den første sætning i den eksisterende ejerstrategi, hvorfor det foreslås, at denne ikke medtages Afsnittet om Økonomi/overskudsdeling/transfer pricing Der foreslås en tilføjelse af et nyt afsnit. Det bemærkes, at der ikke har været foretaget udlodning af udbytte eller forrentning af den indskudte kapital i Forsyning Helsingør A/S. Det er generalforsamlingen i et selskab, der hvert år på den ordinære generalforsamling, kan beslutte, at et evt. overskud skal udloddes. Der en del begrænsninger i mulighederne for udlodning i Forsyning Helsingør, bl.a. fordi en del af selskaberne i Forsyning Helsingør-koncernen ved lov er hvile-i-sig-selskaber, hvorfor der ikke kan ske udlodning Afsnittet om samarbejde, overtagelse eller sammenlægning med andre forsyningsselskaber Der bliver stillet forslag om, at Helsingør Kommune i samarbejde med Forsyning Helsingør på et eller flere borgermøder orienterer om evt. planer for virksomhedsoverdragelse, sammenlægninger, etablering af nye aktivitetsområder, køb af andele i andre selskaber. Det bemærkes, at Forsyning Helsingør har holdt borgermøder ang. forsyningens aktiviteter på Energivej i henhold til lokalplansforslaget om Nyt Forsyningscenter på Energivej i

11 Økonomiudvalget Mødedato Side 11 Helsingør Afsnittet om Offentlighed Det foreslås, at Forsyning Helsingør skal arbejde for, at der etableres et Brugerråd, der sikrer så stor brugerinddragelse som muligt. Det bemærkes, at der i Forsyning Helsingør Vand A/S og Forsyning Helsingør Spildevand A/S er valgt en forbrugerrepræsentant til bestyrelsen. Ved valget af forbrugerrepræsentanten, har Forsyning Helsingør oplyst, at stemmedeltagelsen var ca. 1 % af de stemmeberettigede. Såfremt der er et ønske om et Brugerråd, skal der ske en afklaring af rammerne for kompetence og indflydelse, det påtænkes at tillægge Brugerrådet, og hvordan valg til Brugerrådet foreslås gennemført Afsnittet om Strategiperiode Der foreslås en tilføjelse om, at der ved væsentlige ændringer af ejerstrategien orienteres Brugerrådet. Med henvisning til afsnit 4.4 afhænger forslaget af et evt. Brugerråds rammer for kompetence. Beslutninger Økonomiudvalget den Haldis Glerfoss (Ø) stillede forslag om, at der i afsnittet Klima og Miljø tilføjes at CO2 udledningen reduceres med 5 % årligt Forslaget blev forkastet med 5 stemmer ((Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Marlene Harpsøe (O) og Johannes Hecht-Nielsen (V) mod 3 stemmer (Haldis Glerfoss (Ø), Jan Ryberg (L) og Bente Borg Donkin (F)). Henrik Møller (A) undlod at stemme. Administrationens indstilling blev godkendt med følgende ændringer: Under Klima og Miljø afsnit 3 ændres sætningen fra, at miljøet generelt får det bedre til, at miljøet generelt forbedres. Under Elev og praktikpladser ændres sætningen Helsingør Kommune ønsker, at Forsyning Helsingør opretter elev- og praktikpladser til Helsingør Kommune ønsker, at Forsyning Helsingør opretter flest mulige elev- og praktikpladser.

12 Økonomiudvalget Mødedato Side Lukket - Salg af kommunal ejendom Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/2024 Byrådet

13 Økonomiudvalget Mødedato Side Lukket - Salg af ejendomme Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/11381 Byrådet

14 Økonomiudvalget Mødedato Side Afskrivninger Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/26403 Byrådet Bilag 1: Notat om afskrivninger Indledning/Baggrund I forbindelse med en større oprydning af Helsingør Kommunes statuskonti samt de tre årlige afstemninger af statuskontiene er der en fundet en række beløb der ønskes afskrevet eller flyttet til driften. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I løbet af 2014 er der blevet foretaget en ekstraordinær gennemgang af Helsingør Kommunes statuskonti, det har betydet at to beløb ønskes flyttet til driften samt at en række beløb ønskes afskrevet, da det ikke er muligt at få beløbende retur eller at udrede differencerne. I nedenstående tabel er beløbende opgjort efter om de har likviditets påvirkning eller kun påvirker Helsingør Kommunes egenkapital. Det er kun de ,78 kr. der står på Park og Vejs bankkonto, der påvirker Helsingør Kommunes likviditet. Hele kr. Likviditets påvirkning: ,78 Park og Vejs bankkonto ,78 Påvirkning af egenkapitalen ,24 Arv efter Elfrida Nielsen ,98 Gave til Borgmesteren i forbindelse med strejke i ,00 Udgifter til sodsække ,92 Børn & Voksne systemets mellemregning ,37 Forsikringsskader bygningstjenesten ,31 Grundskyld til amtet ,09 Park og Vej statuskonto til egne bestillere ,37 Park og Vej mellemregningskonto til institutionerne ,65 Nesa vejbelysning ,51 I alt ,02

15 Økonomiudvalget Mødedato Side 15 I bilag 1 er der en beskrivelse af beløbende samt forklaringer på hvorfor beløbene er opstået. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Styring indstiller, 1. at arven efter Elfrida Nielsen på ,98 kr. flyttes til budgetområde 824 Puljer på driften. 2. at gaven til Borgmesteren på 248,00 kr. flyttes til budgetområde 824 Puljer på driften. 3. at udgiften til sodsække på ,92 kr. afskrives 4. at differencen på Børn & Voksnes systemkonto på ,37 kr. afskrives. 5. at differencen på forsikringsskader i bygningstjenesten på ,31 kr. afskrives 6. at den ikke afregnede grundskyld til amtet på ,09 kr. afskrives 7. at Park og Vejs statuskonto til egne bestillere og mellemregning til institutionerne på i alt ,02 kr. afskrives. 8. at beløbet på mellemregningen vedr. leasing af vejbelysningen på ,51 kr. afskrives. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne anbefales.

16 Økonomiudvalget Mødedato Side Anmodning om lånegaranti til brug for låneoptagelse hos Kommunekredit til finansiering af projekt om fjernaflæste målere Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/25935 Byrådet Ansøgning.pdf Forsyning Helsingør AS - Projekt Fjernaflæste målere (underskrevet).pdf Ansøgning om garantistillelse Indledning/Baggrund Forsyning Helsingør anmoder Helsingør Kommune om en lånegaranti til brug for optagelse af lån hos Kommunekredit til finansiering af projekt om fjernaflæste målere. Retsgrundlag Lånebekendtgørelsen. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Forsyning Helsingørs direktion har sammen med selskabets revisor PWC opgjort investeringsbehovet og vurderet, at der er lånebehov i selskabet Forsyning Helsingør A/S på 82 mio. kr. til brug for anlægsinvesteringer i 2015 vedrørende projektet omkring fjernaflæste målere. Der er i lighed med tidligere år tale om låneberettigede investeringer, som Helsingør Kommune ifølge lånebekendtgørelsen kan stille lånegaranti for, hvilket selskabets revisor har berigtiget i vedlagte erklæring. Det skal bemærkes, at beløbet ikke vil belaste kommunens låneramme, og der skal heller ikke deponeres i forbindelse med garantistillelsen. Forsyning Helsingør A/S har indhentet tilbud fra Kommunekredit, da den konkrete låneoptagelse først kan ske, når der foreligger en lånegaranti fra Helsingør Kommune. Forsyning Helsingør A/S anmoder på den baggrund om, at sagen behandles på Økonomiudvalgets møde den 8. december 2014 og på Byrådets møde den 15. december, således at den kommunale lånegaranti kan fremsendes til Kommunekredit og lånet herefter kan optages ved udgangen af Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Styring indstiller, at der stilles lånegaranti til Forsyning Helsingør Service A/S på 82 mio. kr. Beslutninger Økonomiudvalget den

17 Økonomiudvalget Mødedato Side 17 Indstillingen anbefales.

18 Økonomiudvalget Mødedato Side Analyse af samarbejdsmuligheder for forsyningsselskaber i det nordsjællandske område Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/21929 Byrådet Kommissorium for analyse af samarbejdsmuligheder på forsyningsområdet i det nordsjællandske område Indledning/Baggrund Godkendelse af kommissorium for analyse af mulighederne for samarbejdsmuligheder i forsyningsselskaber i det nordsjællandske område, samt stillingtagen til om Helsingør Kommune skal deltage i analysen. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Forsyningssektoren i Danmark er efter en periode med etablering og udbygning nu inde i en fase præget af behov for forandring og konsolidering. Der vil sandsynligvis være færre selskaber på sigt. De statslige benchmark og krav om effektiviseringer presser allerede i dag en del selskaber, mens andre har en forholdsvis robust økonomi. Som virksomhedsejere er der behov for at kommunerne følger denne udvikling tæt og forbereder de beslutninger, der skal sikre forbrugerne den bedste og billigste forsyning på længere sigt. Der er foretaget en del analyser og statslige evalueringer af forsyningsområderne og i øjeblikket er der overvejelser i gang om eventuelle lovrevisioner. Det er blandt andet påvist, at forsyningssektoren samlet set indeholder et stort effektiviseringspotentiale. Det forventes således, at de statslige krav om fortsatte effektiviseringer af selskabernes opgaveløsning fastholdes. Dette gælder især vandsektoren; mens også energi- og fjernvarmesektoren er under pres. Nogle af de kommunalt ejede selskaber kan få vanskeligt ved at realisere effektiviseringspotentialet alene, og det er en generel opfattelse i sektoren at det vil kræve samarbejder og sammenlægninger. For vand- og spildevandsselskabernes vedkommende er det vurderingen i branchen, at der på sigt vil være væsentligt færre selskaber end i dag. Et af de store selskaber på Sjælland var Københavns Energi, som har fusioneret 8 omegnskommuners vandselskaber ind i KE og dannet Hovedstadens Forsyning (Hofor). Det nye Hofor har således i dag en størrelse der gør det til det dominerende selskab på Sjælland. Med til billedet af den sjællandske forsyningssektor i opbrud hører også, at der er gennemført en fusion af to store rensningsanlæg i København og dannet Danmarks største spildevandsrensningsselskab Biofos. Endelig har en gruppe på 9 kommuner omkring Roskilde netop fået foretaget en fælles analyse af muligheder og potentiale ved en sammenlægning af deres forsyningsselskaber. På denne baggrund har de 6 borgmestre i kommunerne Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød Kommuner ladet udarbejde et kommissorium for en analyse af fordele og ulemper ved forskellige samarbejds- sammenlægningsmodeller i det nordsjællandske område. Kommissoriet er vedlagt i bilag. Det fremgår af kommissoriet, at der er tale om en analyse, som skal danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med eventuelle samarbejdsmuligheder. Det

19 Økonomiudvalget Mødedato Side 19 står således den enkelte kommune frit for at vælge, om man på baggrund af analysens resultater vil vælge at gå videre i en samarbejdsproces eller lade være. Det fremgår ligeledes, at første skridt efter den politiske behandling af kommissoriet i byrådene i 6 -kommune-samarbejdet er, at hver af kommunerne Allerød, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Ballerup inviteres til at deltage i analysen. Analysen udføres af et konsulentfirma indenfor en tidsramme på 6 måneder efter beslutning om igangsættelse, og en økonomisk ramme på kr., som afholdes af de deltagende kommuner i fællesskab. Helsingør Kommunes andel udgør kr. Udgifterne finansieres indenfor rammen af Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets budget. Arbejdet med analysen styres af en politisk styregruppe bestående af borgmestrene i de deltagende kommuner samt i det daglige en arbejdsgruppe bestående af de ansvarlige direktører i de deltagende kommuner. Det bemærkes, at det er byrådene som ejere af forsyningsselskaberne, der har kompetencen til at beslutte, hvorvidt der skal arbejdes med analyse af sammenlægningsmuligheder og i givet fald videre med egentlige sammenlægninger. Der planlægges mindst et fællesmøde for direktører i kommunerne og direktører for de berørte forsyningsselskaber. Det fremgår endvidere af kommissoriet, at den enkelte kommune selv fastlægger en lokal proces for at orientere/inddrage eget forsyningsselskab. I første omgang er det håndteret ved at Forsyning Helsingør har behandlet kommissorium i bestyrelsen og afgivet deres bemærkning, jf. høring nedenfor. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Bestyrelsen i Forsyning Helsingør har på deres møde mandag den 1. december 2014 drøftet det reviderede kommissorium for analysen. Kommissoriet er revideret på baggrund af fællesmødet mellem borgmestre og Forsyningsselskaber den 3. november 2014 i Halsnæs. Bestyrelsen kan anbefale at igangsætte en analyse af samarbejdsmuligheder mellem forsyningsselskaberne i Nordsjælland. Det er positivt, at der ses bredt på de forskellige samarbejdsmuligheder, og at analysen sker i forlængelse af de to undersøgelser, forsyningsselskaberne allerede selv har gennemført. Det er endvidere bestyrelsens anbefaling, at kommissoriet ændres, så selskabernes bestyrelser og direktioner inddrages aktivt i udførelsen af undersøgelsen, som det også blev konkluderet og anbefalet på fællesmødet den 3. november i Halsnæs. Inddragelsen af forsyningsselskaberne som en naturlig medspiller, skal sikre, at relevant viden og kompetencer om forsyningsselskaberne nyttiggøres i analysen. Herved sikres, at analysens vurderinger og resultater bliver forankret bredt hos selskab og ejer til gavn for det videre arbejde. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at Helsingør Kommune deltager i analysen om samarbejdsmuligheder 2. at kommissoriet godkendes 3. at den beskrevne proces for involvering af Forsyning Helsingør godkendes.

20 Økonomiudvalget Mødedato Side 20 Beslutninger Økonomiudvalget den Ad 1: Indstillingen anbefales. Ad 2: Et flertal bestående af Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Henrik Møller (A), Christian Holm Donatzky (B), Bente Borg Donkin (F), Marlene Harpsøe (O), Johannes Hecht- Nielsen (V) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler indstillingen med bemærkning om, at selskabernes bestyrelser og direktioner inddrages aktivt i udførelsen af analysen. Jan Ryberg (L) kan ikke anbefale indstillingen. Ad 3: Et flertal bestående af Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Henrik Møller (A), Christian Holm Donatzky (B), Bente Borg Donkin (F), Marlene Harpsøe (O), Johannes Hecht- Nielsen (V) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler indstillingen. Jan Ryberg (L) kan ikke anbefale indstillingen.

21 Økonomiudvalget Mødedato Side Nordhavnen - Etablering af Vandlaboratorium Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/26384 Økonomiudvalget Øresundsakvariets Vandlaboratorium.pdf Indledning/Baggrund Som en del af etableringen af Havnepromenaden Etape 3 foreslås der indrettet et Vandlaboratorium i samarbejde med Øresundsakvariet. Retsgrundlag Styrelsesvedtægt for Helsingør Kommune 12, stk. 6 Relation til vision og tværgående politikker Anlægget har relation til lokalplan 1130 for Helsingør Nordhavn og understøtter formålet med at skabe mere liv på havneområdet og tættere sammenhæng med byen. Sagsfremstilling I forbindelse med detailplanlægningen af Etape 3, Søndre Inderhavn, har der været afholdt flere møder med Øresundsakvariet, som har lovet at søge fondsmidler til etablering af et Vandlaboratorium, som kommer til at ligge bag promenaden imellem kaj 12 og 13. Arkitekterne Hasløv og Kjærsgaard har, på havnens foranledning, udarbejdet en pjece, som skal anvendes til søgning af fondsmidler. Bilag: Forslag til indretning af vandlaboratorium. Øresundsakvariet og Havneadministrationen er i øvrigt enige om følgende aftale: Driften af grønne områder, havneværker og promenade varetages af Nordhavnen, som også etablerer og varetager driften af friskvandsforsyning og bølgemaskine. De Marinebiologiske og fiskemæssige aktiviteter, herunder også pasning og vedligeholdelse, varetages af Øresundsakvariet uden udgift for Havnen. Vandlaboratoriet kan frit anvendes af Øresundsakvariet til formidling/undervisning, men det skal være tilgængeligt for Nordhavnens turister og borgere. Den øvrige detailprojektering af Søndre Inderhavn (etape 3) er netop igangsat og forventes klar til godkendelse i Økonomiudvalget i foråret 2015, med henblik på udbud i fagentreprise inden sommerferien. Økonomi/Personaleforhold Etablering af anlægget er beregnet til ca. 2,6 mio. kr. som forsøges fondsfinansieret. Kommunikation/Høring Projektet indgår i etablering af Havnepromenaden i Søndre Inderhavn, Etape 3. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at etableringen af Vandlaboratoriet godkendes. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen blev godkendt.

22 Økonomiudvalget Mødedato Side 22

23 Økonomiudvalget Mødedato Side UNGE STEMMER 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/26610 Byrådet Indledning/Baggrund UNGE STEMMER blev første gang afholdt op til Kommunalvalget 2013, som en del af en indsats for at få flere unge til at stemme. Perspektivet var, at modellen kunne fortsætte som en del af medborgerskabspolitikkens mål om at understøtte demokratiforståelse hos børn og unge. Byrådet besluttede 24. februar 2014, at der i 2014 skulle afholdes to UNGE STEMMER-arrangementer i Byrådssalen forsøget herefter skulle evalueres med henblik på eventuel fortsættelse Der har i 2014 været afholdt to UNGE STEMMER, hvor unge debatterer med politikere fra Byrådet i Byrådssalen. UNGE STEMMER er i Helsingør Kommune et alternativ til de tidligere nedsatte ungdomsråd, der ikke har vist sig levedygtige. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Vision: Aktivt medborgerskab indgår som en del af programmet Tidlig indsats. Medborgerskabspolitik: Målet om at understøtte børn og unges forståelse af demokrati Sagsfremstilling 1. Formålet Formålet med UNGE STEMMER er at inddrage unge i de lokale beslutningsprocesser give politikerne mulighed for en direkte dialog med unge øge valgdeltagelsen blandt unge I arrangementerne deltager unge og politikere. Én politiker indleder med Mit liv som byrådspolitiker. Tre emner debatteres præsenteret af enten unge eller ordstyrerne, som kommer fra Ungdomsskolen. Aftenen bliver optaget på kommunens net-tv og streamet efterfølgende.

24 Økonomiudvalget Mødedato Side 24 De fleste unge, der har deltaget synes godt om formen, og ønsker at det skal fortsætte. Særligt den gruppe af unge, der har været engageret i arbejdet for et Ungekulturhus er meget positive. Nogle unge har ønsket, at UNGE STEMMER er flere gange om året. Følgende temaer har været på UNGE STEMMER: Kommunalvalget Ungekulturhus Boliger til unge Kollektiv trafik Konkrete trafik-udfordringer 2. Målgruppe og deltagelse af unge Målgruppen er unge i alderen år. Der har deltaget unge hver gang i panelet, og op til unge som tilhørere. De fleste kommer fra gymnasierne. Der har dog også deltaget unge fra Erhvervsskolen, studerende fra videregående uddannelser, fra boligområderne, Integrationsrådet m.fl. Det er en tilbagevendende udfordring at vække interessen hos andre unge end gymnasieeleverne. De politiske partier har været bredt repræsenteret alle gange med deltagelse af 7-12 politikere. 3. Rekruttering af unge og valg af emner Ungdomsskolen har rekrutteret de unge via Facebook, trykte materialer, kontakt til elevråd mm. Forud for UNGE STEMMER har der været afholdt workshops hvor de unge har udvalgt og arbejdet med emnerne. 4. Aktivt medborgerskab Det er vurderingen fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, at UNGE STEMMER styrker demokratiforståelsen hos de deltagende unge: De deltagende unge oplever, at politikere tilgængelige; til at spørge, kontakte og have en løbende dialog med. Politik opleves at være relevant for unges hverdag De unge opnår en viden om hvordan beslutninger træffes i en kommune Nogle af de unge får praktisk erfaring med realisering af projekter De unge mødes i nogen grad på tværs af ungemiljøer På baggrund af de afholdte UNGE STEMMER anbefaler arbejdsgruppen, at UNGE STEMMER fortsætter to gange om året i Økonomi/Personaleforhold Byrådet afsatte kr. til UNGE STEMMER i Midlerne var oprindeligt afsat til et Ungdomsråd (budgetområde 826, Administration og Planlægning). Foreløbigt regnskab for UNGE STEMMER 2014, to arrangementer: Løn koordinator projektleder og afvikler Ungdomsskolen kr. Grafiker og tryk Ungdomsskolen kr.

25 Økonomiudvalget Mødedato Side 25 To forberedende workshops, studieture Ungdomsskolen kr. mm. Forplejning to arrangementer (foreløbigt) kr. Streaming (foreløbigt) kr. IALT kr. Derudover bidrager både Ungdomsskolen, Center for Erhverv, Politik og Organisation og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling med medarbejderressourcer til planlægning og afvikling. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at UNGE STEMMER gennemføres to gange årligt i Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales med bemærkning om, at de unge skal være mere bredt repræsenteret og at der kan afholdes dialogmøder med politikerne inden UNGE STEMMER arrangementerne afholdes.

26 Økonomiudvalget Mødedato Side Medborgerskabspolitik - status Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/18194 Økonomiudvalget Medborgerskabspolitik, status pdf Indledning/Baggrund Medborgerskabspolitikken blevet vedtaget i Byrådet i foråret 2013 og dækker perioden Politikken er efter januar 2014 forankret i Økonomiudvalget, da politikken går på tværs af centre og fagudvalg. Økonomiudvalget har ikke tidligere drøftet implementeringen af medborgerskabspolitikken. Retsgrundlag Styrelsesvedtægtens 12, stk. 6. Relation til vision og tværgående politikker Medborgerskabspolitik Medborgerskab er en del af visionens tidlig indsats. Sagsfremstilling Helsingør Kommune understøtter i det daglige målene i Medborgerskabspolitikken på en lang række områder uanset om aktiviteterne er igangsat som en del af en medborgerskabsindsats eller ej. Statusoversigten, jf. vedlagte bilag, peger på, at der er indsatser på langt de fleste mål. Der er desuden angivet forslag til indsatser, hvor de enkelte centre/udvalg yderligere kan understøtte medborgerskabspolitikken. På flere fokusområder/mål skal der dog en styrket indsats til over de næste år, hvis målene skal indfries. FOKUSOMRÅDE 1 UDDANNELSE SKABER AKTIVE MEDBORGERE 1. Alle elever, der går i skole i Helsingør, er rustede til at gennemføre en ungdomsuddannelse 2. Alle unge får en ungdomsuddannelse herunder en nødvendig praktikplads 3. Alle forældre hjælper deres børn med skoleliv og uddannelsesvalg Kerneopgaver og særlige indsatser En stor del af kommunens institutioner og kerneopgaver er direkte relateret til, at flest muligt unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse; folkeskolen, inklusionsstrategi og daginstitutioner, sprogstøttekorps, UU Øresunds vejledning, særligt tilrettelagt undervisning (STU), modtageklasser, almindelig tosprogsundervisning mm. Af bilaget fremgår desuden en række af de særlige indsatser der understøtter de tre delmål, der understøtter fx tosprogede elever, elever med særlige indlæringsmæssige udfordringer (STU-elever) og forældre, der ikke selv har en særlig lang eller positiv skolegang bag sig

27 Økonomiudvalget Mødedato Side 27 (HippHopp). Center for Kultur, Idræt og Byudvikling anbefaler, a) at der arbejdes videre med to tværgående indsatser: Styrket faglighed for tosprogede børn og unge samt styrket forældresamarbejde med tosprogede børns forældre b) Medborgerskabspolitikken suppleres med følgende mål: Voksne har gode muligheder for livslang læring og folkeoplysende voksenundervisning på biblioteker og aftenskoler FOKUSOMRÅDE 2 DELTAGE I DET LOKALE DEMOKRATI 4. Understøtte repræsentativitet og mangfoldighed i nærdemokratiet/det politiske liv 5. Understøtte høj valgdeltagelse for alle grupper af borgere 6. Skabe rammer for, at børn og unge udvikler demokratiforståelse og deltagelse Kerneopgaver og særlige indsatser Helsingør Kommune afvikler valg til Byråd, Regionsråd, Folketing og Europaparlamentet m.m.. Skolerne afholder valg til skolebestyrelserne og daginstitutionerne inddrager forældrene via forældrebestyrelser. På en række områder indenfor fx byplanlægning, sundhed og ældreområderne afholder vi borgermøder for at inddrage borgernes synspunkter og idéer. Af bilaget fremgår desuden en række af de særlige indsatser der understøtter de tre delmål; herunder fokus på valgdeltagelsen for særlige grupper ved KV13 og forsøgsprojektet UNGE STEMMER. FOKUSOMRÅDE 3 UDNYT RESSOURCERNE PÅ ARBEJDSMARKEDET 7. Gøre det muligt for flere borgere der i dag er helt udenfor arbejdsmarkedet at udnytte deres ressourcer på arbejdsmarkedet 8. Understøtte partnerskaber mellem civilsamfund, erhvervsliv og kommune, der får flere i arbejde Kerneopgaver og særlige indsatser Størstedelen af driften i Center for Job og Uddannelse er rettet mod at alle borgere får mulighed for at udnytte deres ressourcer på arbejdsmarkedet; indsatser for ledige, sygemeldte og borgere der skal have afklaret deres fremtidige arbejdsevne og fx revalideres eller have fleksjob. Center for Særlig Social Service understøtter, at borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser har et arbejdsliv. Helsingør Kommune har desuden måltal for andelen af borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Af bilaget fremgår desuden nogle af de særlige indsatser, der understøtter de to delmål; herunder Partnerskabet Nyruphus og Fleksible Individuelle Tilbud (FIT) til kontanthjælpsmodtagere med helbredsmæssige udfordringer. FOKUSOMRÅDE 4 FRIVILLIGE, FORENINGSLIV OG NYE FÆLLESSKABER 9. Flere borgere bliver aktive i foreningsliv og i frivilligt arbejde

28 Økonomiudvalget Mødedato Side Foreningslivet afspejler befolkningens mangfoldighed 11. Understøtte nye fællesskaber fx foreninger, lokale netværk og partnerskaber - der inddrager borgernes ressourcer 12. Civilsamfundet inddrages aktivt i udviklingen af den lokale velfærd Kerneopgaver og særlige indsatser Helsingør Kommune understøtter foreningslivet og frivilligindsatser indenfor blandt andet idræt, kultur, det sociale område og i boligområderne. Foreningerne støttes økonomisk og med lokaler og idrætsanlæg. I samarbejde med Frivilligcenter Helsingør understøtter kommunen foreningsdannelse og udvikling af nye frivilligindsatser. Helsingør Kommune har i høj grad fokuseret på et ældreområde med mange frivillige. Kulturområdet har mange frivillige knyttet direkte til institutionerne; fx lektiehjælpere på biblioteker og frivillige i Toldkammeret/Kulturværftet. Af bilaget fremgår desuden nogle af de særlige indsatser, der understøtter de fire delmål; fx projektet Ressourcer i spil, der skal arbejde med frivillige på psykiatriområdet, en kortlægning frivilligområdet samt Fritidspas til børn og unge. Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget har besluttet at udarbejde en ny Frivilligpolitik FOKUSOMRÅDE 5 DIALOG OG KOMMUNIKATION 13. Sikre at kommunikation med Helsingør Kommune herunder den digitale understøtter borgernes aktive medborgerskab 14. Sikre en lokal dialog om den nye borger-rolle i det lokale fællesskab 15. Understøtte dialog og aktivitet på tværs af borgergrupper herunder blandt unge Kerneopgaver og særlige indsatser Som kommune understøtter vi foreningslivet og aftenskolerne, der bringer borgere sammen på tværs af by og boligområder, alder, sprog og uddannelse ligesom kulturelle aktiviteter og mødesteder skaber rum for mødet på tværs. Også i det boligsociale arbejde understøttes fx netværk og naboskab. Helsingør Kommune har generelt fokus på god kommunikation med borgerne og understøtter den løbende overgang til digital kommunikation. Af bilaget fremgår desuden nogle af de særlige indsatser der understøtter de tre delmål; herunder Digitale Guider, der hjælper særlige målgrupper med overgangen til digital post samt Ressourcer i spil fra bruger til borger, der fokuserer på sindslidende som borgere fremfor brugere. Arbejdet med at etablere et Kulturhus for Unge er i høj grad båret af de unges ønske om at mødes på tværs af lokale ungdomsmiljøer. GENERELT OM MEDBORGERSKABSPOLITIKKEN Ved en oplistning af de indsatser, der aktuelt understøtter medborgerskabspolitikken fremgår det at aktiviteterne i høj grad er initieret af kommunen. Medborgerskabspolitikken rummer ikke pt. en mulighed for at borgere, fx lokale forældregrupper, et villakvarter, en landsby, eller en gruppe unge, kan søge om støtte til en medborgerskabsidé. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling anbefaler, c) at der udarbejdes en midtvejsevaluering til sommeren 2015 med henblik på drøftelse af indsatser i politikkens sidste periode

29 Økonomiudvalget Mødedato Side 29 Økonomi/Personaleforhold Der er ikke et særskilt budget til implementering af medborgerskabspolitikken. Kommunikation/Høring Midtvejsevalueringen sendes i høring i relevante råd og udvalg Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller 1. at der arbejdes videre med to tværgående indsatser: Styrket faglighed for tosprogede børn og unge samt styrket forældresamarbejde med tosprogede børns forældre 2. at Medborgerskabspolitikken suppleres med følgende mål: Voksne har gode muligheder for livslang læring og folkeoplysende voksenundervisning på biblioteker og aftenskoler 3. at der udarbejdes en midtvejsevaluering til sommeren 2015 med henblik på drøftelse af indsatser i politikkens sidste periode Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne blev godkendt med bemærkning om, at der skal arbejdes med formidling af byrådets arbejde. Malene Harpsøe (O) undlod at stemme.

30 Økonomiudvalget Mødedato Side Ansøgning fra Boliggården om fleksible udlejningsregler Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/24040 Byrådet Boliggården nov ansøgning fleksibel udlejning store boliger.pdf Indledning/Baggrund Boliggården har ved brev af 1. oktober 2014 anmodet Helsingør Kommune om godkendelse af fleksible udlejningsregler. Der anmodes om, at der gives fortrinsret for børnefamilier med 1 eller flere børn til hver anden af de ledigblevne boliger. Ifølge Udlejningsbekendtgørelsens 4 kan der mellem en boligorganisation og kommunen aftales, at hustande med 1 eller flere børn har fortrinsret til boliger med 3 eller flere beboelsesrum. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr af om udlejning af almene boliger m.v. Lov nr af om udleje af almene boliger 60 og 64. Ifølge Almenboliglovens 64 er Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bemyndiget til at fastsætte regler om fortrinsret til ledige boliger til husstande med børn og for særlige befolkningsgrupper. Bemyndigelsen er udnyttet til udstedelse af Udlejningsbekendtgørelsen. Relation til vision og tværgående politikker Ifølge Visionen har Helsingør Kommune en ambition om at være Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier. Det må forventes, at flere familier vil søge imod boliger, som der gives fortrinsret til for netop denne gruppe. Derfor vil indgåelse af en fornyet aftale med Boliggården om fortrinsret til familier kunne medvirke til at opfylde Visionen. Sagsfremstilling Kommunen kan ifølge Almenboliglovens 60 indgå en aftale om fleksibel udleje med en almen boligorganisation. Almenboligloven indeholder flere bestemmelser, som giver mulighed for at give forskellige persongrupper fortrinsret i stedet for at følge de almindelige regler om venteliste. Herunder er der mulighed for at give fortrinsret til børnefamilier. Helsingør Kommune og Boliggården har den 2. september 2010 indgået en aftale om fleksibel udleje, således at der gives fortrinsret til børnefamilier til de omhandlede boliger. På daværende tidspunkt rådede Boliggården over 183 boliger, der blev omfattet af aftalen. Ifølge Almenboliglovens 60, stk. 2 skal en aftale mellem kommunen og en almen boligorganisation tages op til revision senest 4 år efter aftalens indgåelse.

31 Økonomiudvalget Mødedato Side 31 Derfor skal den nugældende aftale tages op til revision, da den ophører. Ved den aktuelle ansøgning oplyser Boliggården, at Boliggårdens bestyrelse har behandlet sagen om fortrinsret for børnefamilier. Boliggården ansøger nu om, at der meddeles fortrinsret til børnefamilier til hver anden af de omhandlede boliger, mens den anden halvdel herefter tilbydes på baggrund af ventelistesystemet. Boliggården råder nu over 293 boliger, der vil blive omfattet af aftalen. Boliggården oplyser ved ansøgningen, at man ønsker at opretholde muligheden for, at ventelisteansøgere uden børn kan komme i betragtning til de omhandlede boliger. Endvidere er det oplyst, at Boliggården ønsker at udvide ordningen til at også at omfatte boliger, der tidligere henhørte under Andelsboligforeningen Kingo. Kopi af ansøgningen, hvoraf fremgår de relevante afdelinger, er vedlagt som bilag. Det er blevet præciseret, at der anmodes om, at aftalen skal angå boliger på 90 m2 eller større, bestående af 3 eller flere rum. Reglerne om fleksibel udleje er en fravigelse fra de almindelige bestemmelser om venteliste. Som nævnt kan der indgås aftale om fleksibel udleje. Derfor vil det være lovligt at indgå aftale om kun at give fortrinsret til børnefamilier til en andel af boligerne i den relevante boligmasse. Alternativet til en aftale om fortrinsret vil være, at boligerne udelukkende tilbydes efter ventelistereglerne. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at det ansøgte godkendes, således at boliger på 3 rum eller flere med en størrelse på 90 m2 eller derover omfattes af aftalen 2. at der optages forhandlinger med såvel Boliggården som de øvrige relevante almene boligorganisationer om en samlet løsning på spørgsmålet om fortrinsstilling for børnefamilier til boligorganisationernes store boliger. Beslutninger Økonomiudvalget den Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Henrik Møller (A), Christian Holm Donatzky (B), Bente Borg Donkin (F), Marlene Harpsøe (O), Johannes Hecht-Nielsen (V) og Jan Ryberg (L) anbefaler indstillingerne. Haldis Glerfoss (Ø) undlod at stemme.

32 Økonomiudvalget Mødedato Side Valg af medlemmer til ny fælles Beredskabskommission pr Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27008 Byrådet Indledning/Baggrund Byrådet skal vælge to repræsentanter til den nye fælles beredskabskommission med ikrafttrædelse pr. 1. januar Retsgrundlag Beredskabslovens 10 og 4 i aftale om et samordnet beredskab mellem Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Helsingør og Fredensborg kommuner. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I forlængelse af Byrådets beslutning den 27. oktober 2014, om etablering af et fælles beredskab mellem de fem kommuner, Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Helsingør og Fredensborg, skal der nedsættes en fælles beredskabskommission for de fem kommuner. Den fælles Beredskabskommission I overensstemmelse med beredskabslovens 10, stk. 2 skal der nedsættes en fælles Beredskabskommission, der i samarbejde med beredskabschefen varetager de opgaver, som fremgår af den indgåede samordningsaftale mellem de fem kommuner. Den fælles Beredskabskommission består samlet af 17 medlemmer: Borgmesteren i Allerød Kommune Borgmesteren i Fredensborg Kommune Borgmesteren i Helsingør Kommune Borgmesteren i Hørsholm Kommune Borgmesteren i Rudersdal Kommune Politidirektøren fra Nordsjællands Politi 2 medlemmer valgt blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer i hver af de deltagende kommuner samt en medarbejderrepræsentant valgt blandt de ansatte medarbejdere. En repræsentant for det frivillige redningsberedskab, udpeget af og blandt dette, indgår som observatør. Ifølge beredskabsloven og som angivet i samarbejdsaftalen mellem de fem kommuner er borgmesteren født medlem af kommissionen. Der skal således udpeges to byrådsmedlemmer fra Helsingør Kommune til den nye fælles beredskabskommission, der træder i kraft pr. 1. januar Ifølge konstitueringsaftalen er posterne i Helsingør Kommune fordelt således i dag:

33 Økonomiudvalget Mødedato Side 33 Medlemmer: Ib Kirkegaard (O) - valggruppe 1 Gitte Kondrup (A) - valggruppe 2 Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Direktionen indstiller, at der udpeges to repræsentanter fra kommunalbestyrelsen til den nye fælles beredskabskommission med ikrafttrædelse pr. 1. januar Beslutninger Økonomiudvalget den Økonomiudvalget anbefaler at udpege Ib Kirkegaard (O) og Gitte Kondrup (A).

34 Økonomiudvalget Mødedato Side Valg af rekrutteringsfirma til ansættelse af kommunaldirektør Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/24886 Økonomiudvalget Bilag 1 Tilbud Mercuri Urval Bilag 2 Tilbud KLK Bilag 3 Tilbud Genitor Indledning/Baggrund Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 17. november 2014 sammensætning af ansættelsesudvalg, i forbindelse med ansættelse af kommunaldirektør, samt at der skulle indhentes tilbud på rekrutteringsprocessen fra tre rekrutteringsfirmaer: Mercuri Urval, KLK og Genitor. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Valg af rekrutteringsfirma Ansættelsesudvalget vil på sit møde den 8. december 2014 blive præsenteret for de tre rekrutteringsfirmaers tilbud og indstille til Økonomiudvalget, hvilket rekrutteringsfirma de anbefaler at gå videre med. De tre tilbud er vedlagt som lukkede bilag. 2. Processen Processen kan variere afhængig af valg af rekrutteringsfirma, men i hovedtræk er processen følgende: Den Valg af rekrutteringsfirma Uge 50 uge 4/5 Interview samt udarbejdelse af stillingsprofil og annonce Uge 5 8/9 Annoncering Uge 8/9 Ansøgningsfrist og udvælgelse Uge 9/10 1. samtalerunde Uge 10/11 Test, personvurdering og referencetagning Uge samtalerunde Den Behandling i Økonomiudvalget Den Behandling i Byrådet Den Forventet ansættelse Økonomi/Personaleforhold Udgiften til rekruttering af kommunaldirektør finansieres af organisationsudviklingspuljen. Kommunikation/Høring Minimumskravet er, at stillingen slås op på kommunens hjemmeside og jobnet.dk. Derudover vil der ske annoncering jf. aftale med det valgte rekrutteringsfirma.

35 Økonomiudvalget Mødedato Side 35 Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller at der vælges et af de tre rekrutteringsfirmaer til at gennemføre rekrutteringsprocessen Beslutninger Økonomiudvalget den Ansættelsesudvalget anbefaler Økonomiudvalget at vælge rekrutteringsfirmaet Genitor. Økonomiudvalget godkendte ansættelsesudvalgets anbefaling.

36 Økonomiudvalget Mødedato Side Ansættelsesforhold for kommunaldirektør Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27174 Byrådet Oversigt over åremålsansættelse og kontraktansættelse Indledning/Baggrund Den ledige stilling som kommunaldirektør i Helsingør Kommunes skal opslås offentligt på åremålsvilkår eller på kontraktvilkår. Retsgrundlag Rammeaftale om åremålsansættelse, rammeaftale om kontraktansættelse af chefer og aftale om aflønning af chefer. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Personalepolitik. Sagsfremstilling I forbindelse med ansættelsen af en ny kommunaldirektør skal Økonomiudvalget tage stilling til, om kommunaldirektøren skal ansættes på åremålsvilkår eller på kontraktvilkår. Til brug for Økonomiudvalgets stillingtagen til ansættelsesvilkårene, har Center for Erhverv, Politik og Organisation udarbejdet en skematisk oversigt, som kort beskriver de 2 forskellige ansættelsesformer. Ansættelse på åremålsvilkår kan være en dynamisk ansættelsesform i stillinger, hvor man løbende ønsker fornyelse. En åremålsansættelse kan også være en fordel i en stilling, som er særligt belastende for stillingsindehaveren på grund af opgavernes karakter og stillingens ansvar. Ulemperne ved en åremålsansættelse er i forhold til en kontraktansættelse dels den højere løn i stillingen og dels det faktum, at det kan være forbundet med væsentlige økonomiske omkostninger at afskedige en åremålsansat direktør før åremålets udløb. Center for Erhverv, Politik og Organisation har haft kontakt til 7 nordsjællandske kommuner, hvoraf 5 kommuner meddeler, at alle kommunaldirektører ansættes eller fremadrettet vil blive ansat på kontraktvilkår, 1 kommune anvender åremålsansættelse og 1 kommune forventer, at der politisk bliver truffet beslutning om, at kommunaldirektøren fremadrettet skal ansættes på kontraktvilkår. I Helsingør Kommune er den øvrige direktion ansat på kontraktvilkår. Økonomi/Personaleforhold Ingen bemærkninger. Kommunikation/Høring Ingen bemærkninger. Indstilling Borgmesteren indstiller, at kommunaldirektøren ansættes på kontraktvilkår. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales.

37 Økonomiudvalget Mødedato Side 37

38 Økonomiudvalget Mødedato Side Tilbud fra Sampension om bedre dækning af kommunens pensionsforpligtelse overfor tjenestemænd Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/26534 Økonomiudvalget Bilag 1: Forbedret investeringsstrategi Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har en forsikringsordning af pensionsforpligtelsen overfor kommunale tjenestemænd hos det kommunalt ejede pensionsselskab, Sampension. Kommunen betaler løbende en præmie for erhvervsaktive tjenestemænd til gengæld for refusion af en del af tjenestemandspensionerne, når disse realiseres. Sampension har tilbudt kommunen at overgå til en ny investeringsstrategi, som i højere grad end den nuværende forventes at fremtidssikre dækningen af kommunale tjenestemandspensioner. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ikke relation til tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Den nuværende ordning Med den nuværende ordning er kommunen garanteret en fast nominel ydelse når en tjenestemand går på pension. Derved kendes beløbet, som kommunen vil modtage fra Sampension, relativt præcist. At ydelserne udbetales nominelt betyder også, at der ikke tages hensyn til den inflationsregulering, der hvert år foretages, når pensionerne reguleres med lønudviklingen. Derved bærer kommunen risikoen for højere pensionsudbetalinger som følge af høj inflation. Med denne ordning følger at Sampension løbende investerer den præmie, som kommunen indbetaler. Afkastet af disse investeringer bruges til den løbende udbetaling af ydelser, mens provenuet sættes ind på kommunens bonuskonto, som pt. er på kr. Bonuskontoen indgår ikke i opgørelsen af kommunekassen og er bundet til pensionsformål. I tider med uventet mange pensionsudbetalinger trækkes der således på bonuskontoen. Derved sikres at kommunen ikke skal bruge sine likvide aktiver (lave kassetræk) til at dække pensionsudbetalingerne. Sampension er på grund af de garanterede nominelle ydelser underlagt restriktioner i investeringssammensætningen og store krav til kapitalbeholdning. De seneste år har der dels været et lavt renteniveau, som traditionelt medfører lavere afkast, og dels højere kapitalkrav. Disse to forhold har medført behov for en forsigtig investeringsstrategi fra Sampensions side. Dette påvirker investeringsafkastet i en sådan grad, at det over tid fører til en udtømning af kommunens bonuskonto, hvilket vil medføre et behov for at foretage et kommunalt kassetræk til dækning af tjenestemandspensionsudbetalingerne. Sampension har for at imødegå denne situation udviklet en ny investeringsstrategi. Denne forventes i højere grad at kunne dække kommunens udbetalinger til kommunale tjenestemandspensioner. 2. Den nye model

39 Økonomiudvalget Mødedato Side 39 Med den nye investeringsstrategi overgår kommunen til en ugaranteret model. Således er kommunen ikke længere sikret en fast nominel ydelse til den enkelte tjenestemandspension. Der gives således afkald på den høje sikkerhed, da midlerne investeres på markedsvilkår. Formålet er at mindske risikoen for, at afkastet bliver lavere end inflationen og derved afdække inflationsrisikoen. I den nye investeringsstrategi fastlægges fordelingen af de investerede midler ud fra en prognose af kommunens fremtidige ydelsesprofil. Således er det forventede tidspunkt for kommunens udbetaling af tjenestemandspensioner bestemmende for valget af investeringer. Nært forestående pensionsudbetalinger sættes primært i relativt sikre investeringer med lav risiko og forventet afkast tæt på inflationen (indeksobligationer mv.). Aktiver, der dækker ydelser længere ude i fremtiden, investeres primært i aktier og i mindre grad i alternative investeringer som skove og ejendomme samt indeksobligationer og nominelle obligationer. Sampension har lavet tre forskellige analyser af den nye investeringsstrategi. I basisanalysen, som tager udgangspunkt i brancheorganisationen Forsikring & Pensions samfundsforudsætninger, forventes der et merafkast på 1,37 %. I de alternative analyser, hvor forventningen til afkast er lavere, er det årlige merafkast på 1,11 % og 0,97 %. Sampension har endvidere beregnet sandsynligheden for at den nye investeringsstrategi kan give højere afkast end den nuværende over en tiårig periode. Ved de tre analyser er det beregnet til henholdsvis 94 %, 77 % og 67 % sandsynlighed for, at den nye investeringsstrategi vil give højere afkast end den nuværende. Disse analyser fremgår af bilaget. 3. Ulemper Med den nye ordning overtager Kommunen risikoen ved dårligt afkast. Således er det muligt at den ydelse kommunen modtager fra Sampension under den nye model vil falde til et niveau under den garanteret nominelle ydelse. Dette kan f.eks. ske ved vedvarende lave renter, generelt faldende aktiekurser og deflation. Over en længere periode vil dette ifølge beregninger fra Sampension være usandsynligt. 4. Fordele Fordelen ved den nye model er, at Sampension får mulighed for at sammensætte investeringsporteføljen på en måde, der giver et større forventet afkast. Det forventede højere afkast sættes ind på kommunens bonuskonto. Således vil denne model i højere grad kunne finansiere kommunens forpligtelser overfor pensionerede tjenestemænd. 5. Reserver Ved overgangen til den nye investeringsstrategi bortfalder kapitalbeholdningskravet til Sampension, da der ikke længere er behov for dette på grund af, at der ikke længere opereres med en garanteret nominel ydelse. Kapitalbeholdningen fratrukket negativ bonus overføres ved den nye ordning til kommunens bonuskonto, hvilket vil betyde en nettooverførelse på kr. Herefter vil kommunens bonuskonto udgøre kr. (opgjort i oktober 2014). Dette beløb kan ikke medregnes i kommunes likvide aktiver, da det er bundet til pensionsformål. Kommunen kan dog vælge at indbetale en lavere sats af tjenestemændenes pensionsgivende løn som præmie til Sampension. Det vil medføre træk fra kommunens bonuskonto. Over tid vil det føre til en udtømning af kommunens bonuskonto. Herved vil kommunen ikke længere have nogen buffer, som kan bruges ved uventet høje pensionsudbetalinger og fejlslagne investeringer. Det fører til at kommunen selv skal finansiere hele udbetalingen af tjenestemandspensioner. 6. Overordnet vurdering

40 Økonomiudvalget Mødedato Side 40 Det er samlet set Center for Økonomi og Styrings vurdering, at den nye investeringsstrategi i højere grad sikrer kommunen i forhold til de fremtidige pensionsforpligtelser for tjenestemænd. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til høring. Indstilling Center for Økonomi og Styring indstiller, at kommunen godkender den nye investeringsstrategi for forsikring af tjenestemænd. Beslutninger Økonomiudvalget den Sagen udsat til næste ordinære møde.

41 Økonomiudvalget Mødedato Side Etablering af vuggestue i børneinstitutionen Tikøb Familiehus Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/26662 Byrådet Indledning/Baggrund I forbindelse med vedtagelsen af budget blev det besluttet at afsætte 1,2 mio. kr. på budget 2015 til etablering af vuggestue i Tikøb Familiehus. Center for Ejendomme udarbejdede i 2012 tre forskellige løsningsforslag. Det billigste af de tre forslag er blevet indregnet i budgettet. Der er således afsat 1,2 mio. kr. på budget 2015 til formålet. Retsgrundlag Byggeloven Dagtilbudsloven Relation til vision og tværgående politikker Det er Helsingør Kommunes vision, at tilbyde og profilere os på dagtilbud af høj kvalitet. Sagsfremstilling Det forslag der er indregnet i budgettet forudsætter, at de ældste børnehavebørn skal have deres stue i den nærliggende idrætsbygning, og dele stuen med idrætsforeningen. Daginstitutionslederen oplyser, at den lille daginstitution vil få vanskeligheder i det daglige, hvis den besluttede løsning gennemføres. På den baggrund har Center for Ejendomme på ny forholdt sig til, hvordan der kan skabes plads til vuggestuen i daginstitutionen. Det er lykkedes at få udarbejdet et forslag, hvorefter der bliver plads til alle børnegrupper i daginstitutionen. Det indebærer en del ændringer, idet indgangspartier ændres til den modsatte side af huset, personalerummet flyttes til lederens kontor, og lederen får kontor i kælderen (godkendt til ophold). Det er tanken, at lederen kan benytte personalerummet til kontor når det ikke anvendes af personalet. Der inddrages et rum til garderobeplads og indrettes et ekstra toilet. Derudover ombygges bestående skure til liggehal. Der indrettes legeplads til vuggestuebørnene og der etableres ny adgangsvej over nuværende legeplads med ny låge, idet adgangsvejen adskilles fra børnenes legearealer med et lille hegn. Økonomi/Personaleforhold Der er på anlægsplanen for 2015 afsat et rådighedsbeløb på 1,2 mio. kr. til formålet. Med det ændrede forslag er der behov for 1,4 mio. kr. for at etablere en løsning, der er tilfredsstillende for daginstitutionens funktion i det daglige. (i hele 1.000) 2015 Afsat rådighedsbeløb Anlægsbehov Daginstitutionen har fået frigivet indefrosne driftsmidler kr. i 2014 til brug for bygningsmæssige ændringer. Disse midler overføres til 2015 og finansierer behovet for øget anlægsbevilling i 2015.

42 Økonomiudvalget Mødedato Side 42 Der søges om tillægsbevilling til anlægsprojektet Etablering af vuggestue i daginstitutionen Tikøb Familiehus Drift kr. Tillægsbevilling til vedtaget Budget Budgetområde Reg. Kontonr Ejendomme og Bygningsforbedring/anlæg 515 Dagpleje og Daginstitutioner, Tikøb Familiehus/drift Tillægsbevilling i alt (Nettovirkning på kassebeholdning)/korrektioner til budget 2013 Oprettes Kommunikation/Høring Daginstitutionens ledelse og personale er fuldt indforståede med den foreslåede løsning. Indstilling Center for Ejendomme indstiller, 1. at projektet Etablering af vuggestuepladser i daginstitutionen Tikøb Familiehus ændres som foreslået, 2. at projektets navn ændres til Etablering af vuggestue Tikøb Familiehus 3. at der i 2015 gives en positiv tillægsbevilling til projektet Etablering af vuggestue Tikøb Familiehus på kr., 4. at der i 2015, gives en negativ tillægsbevilling på kr. på Budgetområde 515 Dagpleje og Daginstitutioner, Tikøb Familiehus, drift, 5. at det reviderede rådighedsbeløb i 2015 på kr., for projektet Etablering af vuggestue Tikøb Familiehus, frigives. Beslutninger Økonomiudvalget den Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Henrik Møller (A), Christian Holm Donatzky (B), Bente Borg Donkin (F), Jan Ryberg (L), Marlene Harpsøe (O) og Johannes Hecht-Nielsen (V) anbefaler indstillingen. Haldis Glerfoss (Ø) undlod at stemme.

43 Økonomiudvalget Mødedato Side Ansøgning om tilskud til Jul i Helsingør Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/26795 Økonomiudvalget ansøgning julemarked - Ansøgning til Helsingør Kommune docx Indledning/Baggrund Cityforeningen afholder Julemarked i Helsingør på Axeltorv og søger i den forbindelse et tilskud til konkrete aktiviteter. Ansøgningen er vedlagt som bilag. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Helsingør Cityforening ansøger Økonomiudvalget om et tilskud på kr til jul i Helsingør i de fire adventsweekender, hvor Julemarkedet holder åbent i eftermiddagstimerne. Tilskuddet skal anvendes til børneaktiviteter og opstilling af telt. Cityforeningen har fremsendt følgende overblik over, hvordan tilskuddet fordeler sig på aktiviteter: Ponyridning / El-biler i 8 dage i 4 weekender: kr Julemænd i 9 dage i 4 weekender: kr Opstilling af telt kr I alt kr Økonomi/Personaleforhold Under budgetområde 826, Administration og Planlægning, fællesrammen under Center for Politik og Organisation, er der i 2014 afsat i alt kr. til Økonomiudvalgets tilskudskonto. Beløbet bruges i løbet af året til at imødekomme diverse ansøgninger om tilskud til diverse formål. Økonomiudvalget har i den tidligere byrådsperiode bemyndiget borgmesteren til at behandle diverse ansøgninger op til maks kr. F.eks. har der fra denne konto været meddelt underskudsgaranti til revy i Søstræde, til Wienerbal på Kronborg og givet tilskud til Helsingør Pigegardes deltagelse i særlige arrangementer. Nogle ansøgninger er årligt tilbagevendende. F.eks. ydes der nogle mindre tilbagevendende tilskud til f.eks. Allierede Danske Våbenfæller (1600 kr. i 2014), Forsvarets dag (5000 kr.) m.fl.. Endvidere er ansøgning fra Klub for Berejste Håndværkere også årligt tilbagevendende ( kr. i 2014). Budget 2014, kr Forbrug pr. d.d. kr. ekskl. moms Rest pr. 25. november Kommunikation/Høring

44 Økonomiudvalget Mødedato Side 44 Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at Cityforeningens ansøgning om tilskud behandles. Beslutninger Økonomiudvalget den Borgmesteren indstiller, at Helsingør Cityforening får det ansøgte tilskud på kr , med bemærkning om at tilskud til jul i Helsingør alene gives i år. Et flertal bestående af Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Henrik Møller (A), Christian Holm Donatzky (B), Marlene Harpsøe (O) og Jan Ryberg (L) godkendte indstillingen. Bente Borg Donkin (F), Johannes Hecht-Nielsen (V) og Haldis Glerfoss (Ø) stemte imod.

45 Økonomiudvalget Mødedato Side Markedsføring - lokal filmproduktion Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27351 Økonomiudvalget Ansøgning Lydholm og Film Samlede CVer Indledning/Baggrund Film & Lydholm har med ansøgning modtaget 1. december 2014 ansøgt Helsingør Kommune om medfinansiering af udvikling, produktion og markedsføring af en filmproduktion, Livet og Døden - og det der er værre med samlede omkostninger på i alt 9,4 mio. kr. Helsingør Kommune har i 2013 gennem Vækst og Viden været involveret i udviklingstiltag i relation til filmproduktionen med et tilskud på kr. fra Erhvervs- og Vækstpuljen. Helsingør Kommune ansøges om et tilskud på i alt 1,8 mio. kr. fordelt med kr. i 2014, 1,2 mio. kr. i 2015 og 0,5 mio. kr. i Retsgrundlag Filmlovens 18. Sagsfremstilling Film og Lydholm har ansøgt om 1,8 mio. kr. over tre år til udvikling, produktion og markedsføring af filmen Livet og Døden og det der er værre. Filmen vil foregå i Helsingør og vil bruge en række lokationer, som scene for optagelserne. Dette vurderes at kunne medvirke til en god markedsføring af Helsingør. Optagelserne til filmen ønskes påbegyndt primo 2015 og vil foregå i hele Filmen lanceres i Filmen har et samlet budget på 9,4 mio. kr., heraf 8,7 mio. kr. til produktionsomkostninger. Heraf er der fundet finansiering af i alt ca. 5,5 mio. kr., bl.a. i form af at skuespillerne har ønsket at indskyde deres arbejdskraft i filmen forlods. Øvrig afklaring af finansiering er i gang. Ansøger vurderer, at såfremt Helsingør Kommune giver tilsagn om et tilskud af større omfang, vil det give et rigtig godt afsæt for, at den resterende finansiering kan rejses. Udbetalinger af produktions- og lanceringsstøtte vil som det fremgår af ansøgningen først kunne ske, når filmens producent kan dokumentere at den fulde finansiering er etableret. Og når de nødvendige produktionsforsikringer er tegnet. Film og Lydholm efterspørger i ansøgningen mulighed for at få stillet et lokale til rådighed på minimum 50 kvm, således at dette lokale kan være afsæt for produktionen. Der ønskes et centralt beliggende lokale med gode WIFI-forhold af hensyn til produktionen. I ansøgningen nævnes en række samarbejder, som kan tænkes i forhold til bl.a. Produktionsskolen, Ungdomsskolen mv. Samarbejder som kan give lokal forankring og markedsføring af projektet. Af ansøgningen fremgår ikke i hvilket omfang, der allerede har været kontakt til de respektive institutioner. Det forudsættes derfor, at det i givet fald er ansøger, som indgår eventuelle aftaler med disse om bistand med videre.

46 Økonomiudvalget Mødedato Side 46 Økonomi/Personaleforhold Der resterer 1,0 mio. kr. i uforbrugte midler i Erhvervs- og Vækstpuljen for Det foreslås, at en finansiering etableres med 0,5 mio. kr. i 2015 og 0,5 mio. kr. i 2016, finasieret af mindreforbruget i Erhvervs- og Vækstpuljen i Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der gives tilsagn til Lydholm og Film om finansiel støtte på 0,5 mio. kr. i henholdsvis 2015 og 2016 finansieret af Erhvervs- og Vækstpuljen, dvs. i alt 1 mio. kr. 2. at tilsagnet gives under forudsætning af, at den resterende finansiering er faldet på plads inden produktionen igangsættes, og at der er fremsendt dokumentation herfor til Helsingør Kommune. 3. at det meddeles Lydholm og Film, at selskabet selv skal indgå eventuelle aftaler med lokale institutioner om samarbejde. 4. at Center for Økonomi og Ejendomme afklarer, hvorvidt der kan stilles et lokale til rådighed for produktionen. Beslutninger Økonomiudvalget den Ad 1: Et flertal bestående af Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Henrik Møller (A), Marlene Harpsøe (O), Bente Borg Donkin (F) og Jan Ryberg (L) godkendte indstillingen. Johannes Hecht-Nielsen (V), Christian Holm Donatzky (B) og Haldis Glerfoss (Ø) stemte imod. Ad 2: Et flertal bestående af Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Henrik Møller (A), Marlene Harpsøe (O), Bente Borg Donkin (F), Jan Ryberg (L) og Haldis Glerfoss (Ø) godkendte indstillingen. Johannes Hecht-Nielsen (V) og Christian Holm Donatzky (B) stemte imod. Ad 3: Et flertal bestående af Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Henrik Møller (A), Marlene Harpsøe (O), Bente Borg Donkin (F), Jan Ryberg (L) og Haldis Glerfoss (Ø) godkendte indstillingen med bemærkning om, at det er et krav, at der indgås aftaler med lokale institutioner. Johannes Hecht-Nielsen (V) og Christian Holm Donatzky (B) stemte imod. Ad 4: Et flertal bestående af Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Henrik Møller (A), Marlene Harpsøe (O), Bente Borg Donkin (F), Jan Ryberg (L) og Haldis Glerfoss (Ø) godkendte indstillingen. Johannes Hecht-Nielsen (V) og Christian Holm Donatzky (B) stemte imod.

47 Økonomiudvalget Mødedato Side Ny daginstitution ved Hornbæk skole - frigivelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/22321 Byrådet Anlægsbevilling.pdf Indledning/Baggrund Med Byrådets vedtagelse af budget d. 6. oktober 2014, afsattes der i 2015 et rådighedsbeløb på kr. til projektet Ny daginstitution ved Hornbæk Skole. Rådighedsbeløbet søges hermed frigivet. Retsgrundlag Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen direkte relation til kommunens vision eller tværgående politikker. Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af projektet Ny samlet daginstitution overfor Hornbæk Skole er det forudsat, at skolen fraflytter de to bygninger Viben og Bikuben. I den forbindelse skal der bl.a. indrettes SFO og legeplads inde på skolen i tilknytning til indskolingen, hvilket forrykker andre funktioner. Der indrettes således lokale til faget Håndværk og Design, der oprettes et nyt Læringscenter til erstatning for biblioteket, der skabes nyt Personalerum og endelig skal der nyindrettes lokaler til Udskolingen. Der er på budget 2015 afsat kr. til formålet. Det er forudsat, at ombygningerne udføres i 2015 til ibrugtagning efter sommerferien august Økonomi/Personaleforhold Der er i 2015 afsat et rådighedsbeløb på kr. til projektet Ny daginstitution ved Hornbæk Skole. Forbruget for projektet forventes at fordele sig således i 2015: Likviditet for projektet Jan-feb Marts-april Maj-juni Juli-aug Sept-okt Nov-dec Beløb (1.000) Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation eller høring. De involverede parter på og omkring skolen og daginstitutionerne involveres i projektet. Indstilling Center for Ejendomme indstiller, at rådighedsbeløbet på kr. for 2015 til projekt Ny daginstitution ved Hornbæk skole på budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring frigives. Beslutninger Økonomiudvalget den

48 Økonomiudvalget Mødedato Side 48 Indstillingen anbefales.

49 Økonomiudvalget Mødedato Side Energirenovering i kommunale ejendomme - frigivelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/25779 Byrådet Indledning/Baggrund Med Byrådets vedtagelse af budget den 6. oktober 2014, afsattes der i 2015 et rådighedsbeløb på kr. til projektet Energirenovering i kommunale ejendomme. Rådighedsbeløbet søges hermed frigivet. Retsgrundlag Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen direkte relation til vision eller tværgående politikker. Sagsfremstilling Der er i 2015 afsat et rådighedsbeløb på kr. til energirenovering i kommunale ejendomme. Der planlægges en række forskellige opgaver. Der planlægges et samlet EU-udbud af 6 stk. solcelleanlæg, hvoraf 3 skal stå færdig 1. juni og 3 den 1. oktober. Der planlægges en række arbejder med optimering af installationer til varmeforsyning, elinstallationer og ventilationsanlæg. Disse opgaver vil komme i EU-udbud af fagentrepriser i rammeaftale. De planlagte opgaver er af en størrelse, så hele det afsatte rådighedsbeløb vil blive anvendt. Rådighedsbeløbet søges hermed frigivet. Økonomi/Personaleforhold Der er i 2015 afsat et rådighedsbeløb på kr. til projektet Energirenovering i kommunale ejendomme. Forbruget for projektet forventes at fordele sig således i 2015: Likviditet for projektet Jan-feb Marts-april Maj-juni Juli-aug Sept-okt Nov-dec Beløb (1.000) Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til generel kommunikation eller høring. Daginstitutionen er involveret i projektet. Indstilling Center for Ejendomme indstiller,

50 Økonomiudvalget Mødedato Side 50 at rådighedsbeløbet på kr. for 2015 til projekt Energirenovering i kommunale ejendomme på budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring frigives. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales.

51 Økonomiudvalget Mødedato Side Planlagt Vedligehold frigivelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/22326 Byrådet Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har med vedtagelsen af budget 2015, afsat et rådighedsbeløb på kr. til planlagt vedligehold på kommunens bygninger. Dette rådighedsbeløb søges frigivet med henblik på planlægning og gennemførelse af opgaverne i Retsgrundlag Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen direkte relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I budget 2015 er der afsat et rådighedsbeløb på kr. til planlagt vedligehold og genopretningsopgaver. Nedenfor er projekterne, der indstilles til udførelse indenfor dette budget oplistet. Listen angiver en økonomisk prioritering og byggefaglig prioritering, dog med koncentrering af indsats omkring sikkerhed og vand væk fra bygningerne. Listen er et prioriteret udpluk af det samlede vedligeholdelsesbehov. Prioriteringen er foretaget ud fra en forholdsmæssig fordeling af midlerne mellem dels områderne: Klimaskærm, VVS og el og dels mellem de forskellige centres bygninger. Listen består af konkrete opgaver på enkeltbygninger og af generelle puljer, som vil blive udbudt i fagentrepriser. Center for ejendomme har god erfaring med et samlet udbud af planlagte maleropgaver, hvorfor det indstilles at udvide modellen til flere fagområder. Et eksempel kan være udskiftning af ventiler og termostater på skolerne, som berører mange bygninger spredt over hele kommunen og hvor opgaven er ensartet. De generelle puljer vil blive udbudt som fagentrepriser. Da puljerne er på mellem kr. og kr., vurderes de at være attraktive at byde på for lokale virksomheder. Nedenfor fremgår en estimering af, hvad de enkelte projekter koster. Der er alene tale om en estimering, hvorfor det kan blive aktuelt at omplacere midler mellem projekterne. Center for Ejendomme ønsker mulighed for at disponere mellem projekterne indenfor en ramme på kr. Liste over prioriterede opgaver til planlagt vedligehold 2015: Beløb er i hele Lokalitet Arbejder Blokhusvej 3 A-D Facaderenovering / træværk på anneks 150

52 Økonomiudvalget Mødedato Side 52 Esrumvej 194 Facademaling samt udskiftning af vinduer 125 Flynderupgård Renovering af facade på beboelseshus 150 Agnetevej 9C. murerrep./silikatmaling/ tømrer rep./udskiftning vinduer/døre Kobbersmedevej 2-32 Udskiftning af døre og vinduer samt 757 efterisolering mm på 16 boliger. Lundegade 15 A-C, 17 Opretning facader på det blå 100 foreningshus/det gule hus. Nødtørftig reparation Motorcykelklubben 777 Udskiftning af døre og vinduer. 100 Stubben Maling udvendigt træværk samt udskiftning 400 af vinduer Strandgade 27 Forundersøgelser til renoveringsanbefaling 50 Prøvestenen Glasbygninger repareres for utætheder 200 Rådhuset Renovering af garagebygningens facader, træværk og maling. Dræn på 5C (lille hus) 250 Træningscentret Poppelgården Renovering af gulve. 60 Aktivitetscentret Hamlet / Bygning 2 / 1 / 112 Reparation af tag over elevatorhus samt rep. af gavl over runding. 500 Aktivitetscentret Hamlet Elevator til frivilligcenter hopper pga. defekt 300 hydraulik Knudemosevej 13 Sidebygning renovering. 150 Børnehuset Nørremarken, Nørremarken 50 Omlægning af klinkegulve. 100 Børnehuset Nørremarken, Udskiftning af skotrender. 300 Nørremarken 50 Fritidsklubben Baljen / Bygning 3 Vinduer males og fuger repareres 50 - Baljen Rantzausvej Reparation af skotrender. 100 Nygård Skole / Bygning 2 / St Vingetegl tages ned og nyt undertag på. 350 Nordvestskolen / SFO Nordvest Hus A / Fritidsklubben Abildtræet / Bygning 6 / St Udskiftning af facadepartier - delvist etape 1 af 10 Tikøb skole Glasfacader ny bygning Hamlet Udskiftning og renovering af udsugningsanlæg. 250 Fritidsklubben Baljen Udskiftning af kedel i fyret og CTS undertavle Løvdalsskolen udskiftning af radiatorer 80 Skoler og daginstitutioner Opretning af udvendige trapper 400 Skoler og daginstitutioner Udskiftning af de mest nedslidte gulve

53 Økonomiudvalget Mødedato Side 53 Skoler og daginstitutioner Reparation af murværk generelt 550 Generelt alle ejendomme Udbedring og udskiftning af ELinstallationer 500 Skoler og daginstitutioner Termostater, ventiler og pakdåser. 200 Skoler og daginstitutioner Vandbesparende foranstaltninger. Toiletter og armaturer, pilatorer. Alle bygninger Opretning af kloakker/riste i terræn. 400 Alle CTS opkoblede bygninger Udskiftning og reparation af CTS anlæg Udvalgte ejendomme Udvendig malervedligeholdelse af bygninger I alt Økonomi/Personaleforhold Der er i 2015 afsat et rådighedsbeløb på kr. til planlagt vedligehold på kommunens ejendomme. Likviditet 2015: Start Jan-feb Mar-april Maj-juni Jul-aug Sep-okt Nov-dec Kommunikation/Høring Retningslinjerne for udbud af opgaver følges. Brugerne af de berørte bygninger inddrages/orienteres. Indstilling Center for Ejendomme indstiller, 1. at den foreslåede liste til planlagte vedligeholdsopgaver for 2015 godkendes. 2. at rådighedsbeløbet på kr. i 2015 til planlagt vedligehold i 2015 budgetområde 825, Ejendomme og Bygningsforbedring frigives. 3. at Center for Ejendomme kan flytte op til kr mellem projekterne på listen over planlagt vedligehold. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne anbefales.

54 Økonomiudvalget Mødedato Side Brugen af eksterne konsulenter - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27003 Økonomiudvalget Opgørelse over Helsingør Kommunes forbrug af eksterne konsulenter 2013 og 2014 Indledning/Baggrund Økonomiudvalget har bedt om en orientering om, hvordan de eksterne konsulenter vælges. I dagsordenspunktet redegøres herfor samt for udgifterne til eksterne konsulenter i 2013 og 2014 (til og med udgangen af oktober). Retsgrundlag Indkøb i det offentlige reguleres af forskellige regelsæt afhængig af ydelsen og beløbet. For tjenesteydelser er der en beløbsgrænse for indkøb af ydelser over kr. For køb over denne beløbsgrænse skal der gennemføres et nationalt udbud ved annoncering i medfør af Tilbudslovens regler. For indkøb over EU-udbudsreglernes tærskelværdi på kr. skal der foretages en offentliggørelse af det påtænkte indkøb overfor det europæiske marked EU udbud i medfør af EU-udbudsdirektiver. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Eksterne konsulentydelser anvendes ud fra en konkret vurdering af, om kommunen har den nødvendige viden og ressourcerne til at løse opgaven. Kommunen hverken kan eller skal ansætte personale, der kan understøtte samtlige systemer og programmer eller løse specialiserede opgaver, som kræver en specifik faglig viden. Der købes derfor videnspersoner ind, så opgaven udføres billigst og bedst. Eksterne konsulent bruges til både drift- og anlægsopgaver. Fx anvendes der eksterne konsulenter til det byggetekniske område, revision, advokatbistand, tolke, lægefaglig bistand, forundersøgelser. I forbindelse med udbud af større it-systemer som ESDH system, kaldeanlæg og omsorgssystem er der også anvendt konsulenter. Der er endvidere anvendt konsulenter til analyser og projekter såsom kørsels- og indkøbsanalyserne. Derudover bruges der eksterne konsulenter til coaching og supervision, rekruttering, sparing til og oplæg ved større begivenheder, markedsføringskoncept, byudvikling, landinspektører mv. 1. Valg af eksterne konsulenter Det er bl.a. ydelsens beløbsmæssige størrelse, der fastlægger under hvilke regler indkøbet af konsulentydelsen skal indkøbes efter. Ydelsen forventes at koste mere end kr. Kommunen skal indhente 2-3 tilbud i henhold til Kommunens indkøbspolitik. Ydelsen forventes at koste mere end kr. Kommunen skal gennemføre et nationalt udbudved enannoncering på f.eks. i medfør af Tilbudsloven. Ydelsen forventes at koste mere end kr. Indkøbet er over EUtærskelværdien og kommunen skal gennemføre et EU- udbud i medfør at EUudbudsdirektiv. Offentliggørelse sker gennem EU s officielle kanaler. I forbindelse med de forskellige processer for indkøb af konsulenter foretager kommunen en vurdering af de indhentede/indkomne tilbud. Den leverandør som fremkommer med det

55 Økonomiudvalget Mødedato Side 55 bedste og/eller billigste tilbud indgås der aftale med. Ved indhentning af tilbud vedrørende ydelser, der forventes at koste mere end kr. men under kr. lægger kommunen vægt på de erfaringer, der er omkring anvendelse af forskellige firmaer og specifikke konsulenter, når kommunen inviterer konsulenter til at byde på opgaven. 2. Kommunens forbrug af eksterne konsulenter En opgørelse over kommunens forbrug af eksterne konsulenter i 2013 og 2014 (til og med oktober) fordelt på henholdsvis drift og anlæg viser i hovedtræk, at der fra 2013 til er sket et fald i kommunens samlede forbrug af eksterne konsulenter på ca mio. kr., fra 51.3 mio. kr. i 2013 til 27.5 mio. kr. i Ca. 8.5 mio. kr. af mindreforbruget vedrører forbrug af eksterne konsulenter på driftsområdet. Udgiften på 27.5 mio. kr. til ekstern konsulentbistand pr skal ses i forhold til Helsingør Kommune s samlede budget. Der er stor forskel i beløbene brugt på bygningsteknisk bistand til anlæg i 2013 og Årsagen er hovedsageligt, at der i 2013 er brugt 17,5 mio. kr. på konsulentudgifter til Skolen i Bymidten (etape 1). Disse udgifter ligger i starten af anlægsprojekterne og udgør ca. 10 pct. af den samlede anlægssum. Opgørelsen af Helsingør Kommunes udgifter til eksterne konsulenter i 2013 og 2014 (til og med oktober) er et udtræk fra Helsingør Kommunens økonomisystem. Opgørelsen er forbundet med en vis usikkerhed, idet det dels ikke kan udelukkes, at alle regninger er korrekt konteret og dels kan eksempelvis udgifter til supervision nogle steder været konteret som en ekstern konsulentydelse og andre steder som almindelig drift. Ekstern konsulentbistand er ikke en udgift, der skal bogføres på en autoriseret funktion. Det betyder, at der ikke kan trække data i Danmarks Statistik eller lignende for at sammenligne kommunens forbrug med andre kommuners. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Direktionen indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Økonomiudvalget den Orientering foretaget.

56 Økonomiudvalget Mødedato Side Orientering om Nordsjællands Park og Vej (NSPV) Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/9712 Økonomiudvalget Bilag 1 - Samarbejdsaftale om Nordsjællands Park og Vej.pdf Bilag 1A - Opgaver der overføres til Nordsjællands Park og Vej.pdf Bilag 1B - Notat om styringsmodel for NPV.pdf Bilag 2, Styringsnotat og styringsprincipper - NSPV Bilag 2a, Skema til styringsnotat og styringsprincipper - NSPV Bilag 3, Juridisk notat om 60 fælleskabet Indledning/Baggrund Helsingør og Fredensborg Kommuners Byråd besluttede den 28. januar 2013 at indgå et samarbejde på Park- og Vejområdet mellem de to kommuner. Den 24. juni 2013 godkendte Helsingør Byråd en samarbejdsaftale for et 60-fællesskab mellem Helsingør og Fredensborg Kommuner på Park- og Vejområdet. Efterfølgende er der udarbejdet et juridisk notat af Horton, for at belyse de juridiske aspekter af 60 konstruktionen, og der er udarbejdet et notat om styringsmodel og styringsprincipper, der er godkendt i bestyrelsen for Nordsjællands Park og Vej den 26. november Det juridiske notat og notatet om styringsmodel og styringsprincipper har ikke tidligere været fremlagt for Økonomiudvalget, og fremlægges derfor nu til orientering, sammen med den oprindelige samarbejdsaftale for 60 fælleskabet. På møde vil der blive givet en mundtligt orientering. Retsgrundlag Lov om kommunernes styrelse, 60 (LBK nr. 85 af ). Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Notatet vedrørende styringsmodel og styringsprincipper NSPV er udarbejdet af NSPV i samarbejde med de to kommuner. Notatet beskriver snitflader mellem Kommunerne og NSPV samt hvilke styringsgrundlag, der fremover anvendes i forhold til NSPV. Notatet er udarbejdet med udgangspunkt i samarbejdsaftalen med bilag 1a og 1b samt Hortens notat af 19. juni Notatet beskriver NSPV som et opgavefællesskab, hvor Det er NSPV s bestyrelse der forelægger forslag til budget for de overdragede opgaver, idet budgettet endeligt godkendes i de to ejerkommuner. Grundlaget for budgetlægningen er en fuldstændig kortlægning af kvalitets- og serviceniveauet for de overdragede opgaver beskrevet i en basisbeskrivelse. Basisbeskrivelsen revideres årligt og danner grundlaget for budgetterne. Budgetprocessen følger ejerkommunernes budgetprocesser, således at disse kan komme med input og ønsker frem til vedtagelsen af det kommunale budget. Kortlægningen af opgaverne forventes at finde sted ultimo 2014 til medio 2015.

57 Økonomiudvalget Mødedato Side 57 For så vidt angår anlægsopgaverne nævnt i bilag 1a, kan NSPV være totalentreprenør, hovedentreprenør eller fagentreprenør. Ansvaret for opgaverne fastlægges i hvert enkelt tilfælde i samarbejde mellem kommunerne og NSPV og fastlægges i en årsaftale. Der vil fortsat være forskelligheder for så vidt angår drift af kommunale institutioner, sportsanlæg mv., idet kommunerne ikke umiddelbart ønsker at centralisere opgaverne og overføre dem til fælleskabet. Der udestår en fuldstændig opgørelse af ressourceforbrug forbundet med administrationen af de enkelte opgaver, ligesom der udestår fastlæggelse af, hvilket budget der overdrages til NSPV på baggrund af de årsaftaler der skal udarbejdes mellem NSPV og Kommunerne. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik og Miljø indstiller, at orientering fortages. Beslutninger Økonomiudvalget den Orientering foretaget.

58 Økonomiudvalget Mødedato Side Naturstyrelsens beslutning om betalt parkering i Hornbæk m.m. - orienteringssag Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27412 Byrådet Indledning/Baggrund Naturstyrelsen har fra foråret 2015 besluttet at indføre betalingsparkering ved 19 af de mest besøgte strande og naturområder i Danmark - herunder ved 2 områder i Hornbæk; nemlig p-pladsen ved Hornbæk Havn og p-pladsen ved Stejlepladsen. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling På Naturstyrelsens hjemmeside er der skrevet følgende: Naturstyrelsen har besluttet at indføre betalingsparkeringen for at skaffe indtægter til at drive toiletter, vedligeholde borde og bænke - og fjerne affald. -Vi vil gerne sikre ordentlige forhold for vores besøgende. Vi ved, at både danske og udenlandske gæster efterspørger gode faciliteter ved vores attraktive naturområder, især gratis toiletter. For at sikre det har vi valgt at kigge på nye indtægtsmuligheder, siger vicedirektør i Naturstyrelsen, Peter Ilsøe. 19 ud af Naturstyrelsens cirka 1000 skove og naturområder er fundet egnet til betalingsparkering. Der er blandt andet taget hensyn til, at der også skal være muligheder for at parkere sin bil i nærheden af disse steder uden afgift, hvis man parkerer lidt længere fra hovedindgangene. Naturstyrelsen har allerede i flere år haft betalingsparkering ved Jægersborg Dyrehave og Møns Klint. Det er endnu ikke afgjort, hvor høj afgiften vil blive, men udgangspunktet er, at den skal afspejle det lokale markedsniveau. Det vil samtidig blive undersøgt, om der kan laves særlige ordninger for foreninger eller brugere, som ofte bruger parkeringspladserne. Selve driften af parkeringssystemet kommer i udbud i løbet af vinteren 2014/2015, så betalingen kan træde i kraft inden sommeren Naturstyrelsen forventer, at de nye anlæg vil give en indtægt på ca. fem mio. kroner om året. Center for Teknik, Miljø og Klima oplyser, at der ikke har været forudgående henvendelser fra Naturstyrelsens side. Økonomi/Personaleforhold Ingen bemærkninger.

59 Økonomiudvalget Mødedato Side 59 Kommunikation/Høring Ingen bemærkninger. Indstilling Kst. kommunaldirektør indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Økonomiudvalget den Orientering foretaget.

60 Økonomiudvalget Mødedato Side Hjemtagelse af Omstillingen - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/21231 Økonomiudvalget Indledning/Baggrund Direktionen har på anbefaling af Center for Borgerservice, It og Digitalisering besluttet, at hjemtage Omstillingen. Nordsjællands Brandvæsen har varetaget Helsingør Kommunes telefonomstilling siden 2005, og kontrakten er senest verificeret januar Nordsjællands Brandvæsen svarer og viderestiller telefoner på Helsingør Kommunes hovednummer i dagtimerne. De indgående kald er primært henvendt til administrationen. Helsingør Kommune betaler årligt Nordsjællands Brandvæsen kr for varetagelse af de indkomne opkald De kr dækker lønudgifter til tre deltidsmedarbejdere, administration, vikartimer samt ledelsestimer. Hjemtagelsen skyldes ikke utilfredshed med Nordsjællands Brandvæsen, men Helsingør Kommune ønsker et andet strategisk fokus i forhold til varetagelse af indkomne telefoner i dagtimerne. Retsgrundlag Lov om obligatorisk selvbetjening Relation til vision og tværgående politikker Visionen- ift. tidlig indsats Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi Kanalstrategien Fremtidens Borgerservice Sagsfremstilling Omstillingen hjemtages til Helsingør Kommune pr. 1. februar Dette skyldes et ændret strategisk fokus. Fremadrettet skal kommunens borgere opleve en mere sammentænkt service, når de ringer til Helsingør Kommune. Den rette service er nogle gange bare en viderestilling, men Helsingør Kommune ønsker at oprette et callcenter/kontaktcenter, der udover viderestilling kan yde straks-sagsbehandling på en række faglige områder og tillige guide borgerne i forhold til de mange digitale selvbetjeningsløsninger. Kontaktcenteret bliver placeret organisatorisk i Center for Borgerservice, It og Digitalisering, hvor Borgerservice vil blive en del af kontaktcenteret. Dette sikrer specialiserede medarbejdere, der er opdaterede i forhold til selvbetjeningsløsninger, kommunal lovgivning og digitale platforme. Økonomi/Personaleforhold Der er indgået aftale med Nordsjællands Brandvæsen omkring nedenstående forhold De tre fastansatte medarbejdere tilbydes virksomhedsoverdragelse. Helsingør Kommune betaler Nordsjællands Brandvæsen kr i kompensation i

61 Økonomiudvalget Mødedato Side 61 forhold til ophør af kontrakt (der var 12 måneders opsigelse) Indstilling Center for Borgerservice, It og Digitalisering indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Økonomiudvalget den Orientering foretaget.

62 Økonomiudvalget Mødedato Side Orientering om møder i KKR, borgmestermøder m.m. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/19266 Økonomiudvalget Beslutninger Økonomiudvalget den Borgmesteren orienterede om arbejdet med sammenlægning af beredskabet mellem Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Helsingør og Fredensborg Kommuner, herunder at ansættelsesprocessen af en beredskabschef/direktør for Nordsjælland Brandvæsen var i gang. Endvidere orienterede borgmesteren om møde i HH-gruppen. Derudover orienterede borgmesteren om arbejdet med etablering af et sundhedshus, herunder at der sendes en mail om etablering af en politisk baggrundsgruppe med en repræsentant fra hvert parti.

63 Økonomiudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommende møder i Økonomiudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/680 Økonomiudvalget Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Mødedato Budgetproces Økonomi og Ejendomme Evaluering af budget Økonomi og Ejendomme Regnskab 2014, Årsberetning samt drifts- og anlægsoverførsler mhp. videresendelse til revisonen Opfølgning på sag om styrkelse af den regionale behandlingspsykiatri Endelig godkendelse af Regnskab 2014 og Årsberetningen Økonomi og Ejendomme Særlig Social Indsats juni 2015 Økonomi og Ejendomme Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende møder Sag/Overskrift Ansvarligt center Udlejning til mobilselskaber Økonomi og Ejendomme Gennemgang af reglerne for almene boliger samt en oversigtsberegning af kommunens udgifter til huslejedækning i almene boliger Kultur, Idræt og Byudvikling Indstilling Direktionen indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Økonomiudvalget den Orientering foretaget.

64 Økonomiudvalget Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/671 Økonomiudvalget Beslutninger Økonomiudvalget den Intet at bemærke.

65 Økonomiudvalget Mødedato Side Orientering om sygefravær Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27434 Byrådet Sygefravær lærere aug-sep og seneste 12 mdr Indledning/Baggrund Bente Borg Donkin (F) har anmodet om en oversigt over lærernes sygefravær. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Sagsfremstilling 1. Oversigt Børne- og Uddannelsesudvalget fik på mødet den 1. december 2014 forelagt en sag om status på Fremtidens folkeskole, hvor nedenstående oplysninger vedr. skolelærernes sygefravær indgik: Sygefravær lærere i procent alle skoler i Helsingør Kommune Måned August 1,8 % 4,0 % September 4,4 % 7,9 % Oktober 5,2 % 8,6 % Sygefravær lærere i procent fordelt på de enkelte skoler Skole Ansatte August September Oktober lærere nov i alt Espergærde 137 1,9 2,7 3,2 5,7 4,5 7,4 Skole Hellebækskolen 50 0,2 1,3 2,6 5,7 5,2 5,4 Helsingør Skole 184 2,2 4,2 6,6 9,3 7,8 11,0 Hornbæk Skole 53 1,6 7,6 3,1 11,0 2,4 12,5 Snekkersten 113 1,9 3,6 4,4 7,7 3,0 6,9 Skole Tikøb Skole 11 0,0 2,9 0,8 0,8 2,1 0,4 Sygefravær for pædagoger med opgaver ind i skolen kan ikke valideres p.t., da pædagogerne er registreret både under klub og SFO. Center for Dagtilbud og Skoler arbejder på at skaffe valide tal. Langtidsfravær Skolerne har givet tilbagemeldinger på langtidsfravær i indeværende skoleår. Tallene i forhold til pædagoger dækker over pædagoger med timer ind i skolens undervisning ansat på skolen. Espergærde Skole: Siden sommerferien har der været fire langtidssygemeldte lærere, hvoraf to er på vej tilbage i arbejde. Tre af sygemeldingerne er delvist arbejdsrelateret stress. To pædagoger har været langtidssygemeldt, heraf den ene arbejdsrelateret.

66 Økonomiudvalget Mødedato Side 66 Hellebækskolen: Siden sommerferien har der været to langtidssyge lærere. Begge er retur. Sygemeldingerne er ikke relateret til arbejdstid eller reform. Der har været tre langtidssygemeldinger blandt pædagoger, hvoraf to er tilbage. Helsingør Skole: Siden sommerferien har der været ni langtidssygemeldte lærere, heraf 2 arbejdsrelateret stress. Der er ikke langtidssygemeldte blandt pædagogerne. Hornbæk Skole: Siden sommerferien har der været tre langtidssygemeldingerne blandt lærerne og to blandt pædagogerne, heraf ingen arbejdsrelateret stress. Snekkersten Skole: Siden sommerferien har der været 5 langtidssyge blandt lærerne heraf en arbejdsrelateret stress. Vedkommende er raskmeldt. Der har været 4 langtidssyge blandt pædagogerne, heraf ingen med arbejdsrelateret stress. Tikøb Skole: Ingen langtidssygemeldinger. 2. Beregningsmetode Landets kommuner har mange forskellige måder at opgøre sygefravær på og der er næppe to kommuner, som gør det fuldstændig ens. Af samme grund er det utroligt svært at lave troværdige benchmark-undersøgelser på tværs af kommuner. Indtil videre har kommuner - når man interesserer sig for sygefravær, derfor ikke interesseret sig for de absolutte tal, men derimod udviklingen går det den rigtige eller den forkerte vej? Og hvordan ligger kommunen i forhold til for et par år siden? 2.1. Forskelle i Helsingørs og Københavns kommuners beregninger Københavns opgørelse hviler på en ret usikker regnemetode, hvor der bl.a. ikke korrigeres præcist for ferieperioder. Derudover er der andre forskelle i definition og opgør af sygefravær: 1) I modsætning til København opgør Helsingør Kommune f.eks. sygefravær for alle medarbejdere (København opgør kun for overenskomstansatte, tjenestemænd og månedslønnede elever, og Helsingør Kommune inkluderer således også medarbejdere i seniorjob, fleksjob osv.). 2) En ulempe ved Københavnermetoden er, at der er en betydelig mængde manuelt arbejde forbundet med at trække tallene, og at der ikke korrigeres præcist for ferie m.m. I denne sag er der trukket det gennemsnitlige sygefravær for lærerne i august september 2013 og samme periode i Sygefraværet for de seneste 12 måneder (november oktober 2014). Se vedhæftede regneark - og de overordnede tal her: 2.2. Gennemsnitlige antal sygefraværsdagsværk pr. fuldtidsansat (årsværk) Aug sep 2013 aug sep 2014 Seneste 12 måneder (nov 2013 okt 2014) Københavnermetoden 1,3 dage 2,3 dage - Helsingør Kommunes 1,4 2,4 15,4 dage definition dage dage

67 Økonomiudvalget Mødedato Side 67 Beslutninger Økonomiudvalget den Orientering foretaget.

68 Økonomiudvalget Mødedato Side 68 Bilagsliste 2. Revidering af ejerstrategi for Forsyning Helsingør 1. Gruppemødereferat - Ejerstrategi FH oktober 2014 (158284/14) 2. Udkast til revideret ejerstrategi - mark-up - pr. 3/12-14 (159527/14) 3. Kommissorium (39307/13) 5. Afskrivninger 1. Bilag 1: Notat om afskrivninger (158720/14) 6. Anmodning om lånegaranti til brug for låneoptagelse hos Kommunekredit til finansiering af projekt om fjernaflæste målere 1. Ansøgning.pdf (157335/14) 2. Forsyning Helsingør AS - Projekt Fjernaflæste målere (underskrevet).pdf (157334/14) 3. Ansøgning om garantistillelse (157333/14) 7. Analyse af samarbejdsmuligheder for forsyningsselskaber i det nordsjællandske område 1. Kommissorium for analyse af samarbejdsmuligheder på forsyningsområdet i det nordsjællandske område (154432/14) 8. Nordhavnen - Etablering af Vandlaboratorium 1. Øresundsakvariets Vandlaboratorium.pdf (154693/14) 10. Medborgerskabspolitik - status 1. Medborgerskabspolitik, status pdf (157831/14) 11. Ansøgning fra Boliggården om fleksible udlejningsregler 1. Boliggården nov ansøgning fleksibel udlejning store boliger.pdf (159384/14) 13. Valg af rekrutteringsfirma til ansættelse af kommunaldirektør 1. (Lukket bilag) 2. (Lukket bilag) 3. (Lukket bilag) 14. Ansættelsesforhold for kommunaldirektør 1. Oversigt over åremålsansættelse og kontraktansættelse (158859/14) 15. Tilbud fra Sampension om bedre dækning af kommunens pensionsforpligtelse overfor tjenestemænd 1. Bilag 1: Forbedret investeringsstrategi (157664/14) 17. Ansøgning om tilskud til Jul i Helsingør 1. ansøgning julemarked - Ansøgning til Helsingør Kommune docx (157385/14) 18. Markedsføring - lokal filmproduktion 1. Ansøgning Lydholm og Film (159524/14) 2. Samlede CVer (159612/14) 19. Ny daginstitution ved Hornbæk skole - frigivelse

69 Økonomiudvalget Mødedato Side Anlægsbevilling.pdf (152295/14) 22. Brugen af eksterne konsulenter - orientering 1. Opgørelse over Helsingør Kommunes forbrug af eksterne konsulenter 2013 og 2014 (157766/14) 23. Orientering om Nordsjællands Park og Vej (NSPV) 1. Bilag 1 - Samarbejdsaftale om Nordsjællands Park og Vej.pdf (48330/13) 2. Bilag 1A - Opgaver der overføres til Nordsjællands Park og Vej.pdf (48335/13) 3. Bilag 1B - Notat om styringsmodel for NPV.pdf (48338/13) 4. Bilag 2, Styringsnotat og styringsprincipper - NSPV (158522/14) 5. Bilag 2a, Skema til styringsnotat og styringsprincipper - NSPV (158524/14) 6. Bilag 3, Juridisk notat om 60 fælleskabet (158914/14) 29. Orientering om sygefravær 1. Sygefravær lærere aug-sep og seneste 12 mdr (160016/14)

70 Bilag: 2.1. Gruppemà dereferat - Ejerstrategi FH oktober 2014 Udvalg: à konomiudvalget Mødedato: 08. december Kl. 17:30 Adgang: à ben Bilagsnr: /14

71 HELSINGØR KOMMUNES EJERSTRATEGI FOR FORSYNING HELSINGØR A/S Formålet med ejerstrategien er at sikre varetagelsen af Helsingør Kommunes ejerinteresser i Forsyning Helsingør A/S. Ejerstrategien beskriver på overordnet niveau Helsingør Kommunes strategi for forsyningskoncernens virke. Den konkrete udmøntning af ejerstrategien varetages af Forsyning Helsingør A/S s bestyrelse og direktion. Helsingør Kommunes ønsker med sit ejerskab af Forsyning Helsingør at skabe de bedst mulige betingelser for fastholdelse og udvikling af kommunens økonomiske værdier og for sikring af sammenhæng mellem forsyningens og kommunens visioner, politikker, strategier, planer mv. Helsingør Kommune har som eneaktionær i Forsyning Helsingør A/S fastlagt nedenstående strategiske målsætninger for Forsyning Helsingør A/S, idet Helsingør Kommune ikke har direkte instruktionsbeføjelser overfor Forsyning Helsingør A/S. Ejerstrategien er bygget op med følgende overordnede punkter: 1. Det vil Helsingør Kommune med Forsyning Helsingør 2. Koordination mellem Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør 3. Strategiperiode Begrebet Forsyning Helsingør benyttes som samlet betegnelse for Helsingør Kommunes 100 % ejede koncern bestående af Forsyning Helsingør A/S, Forsyning Helsingør Vand A/S, Forsyning Helsingør Spildevand A/S, Forsyning Helsingør Elnet A/S, Forsyning Helsingør Elhandel A/S, Forsyning Helsingør Elservice A/S, Forsyning Helsingør Varme A/S og Forsyning Helsingør Affald A/S. Ligeledes benyttes betegnelsen for Helsingør Kraftvarmeværk A/S, hvor Forsyning Helsingør A/S ejer 2/3 og I/S Nordforbrænding ejer 1/3. Note: 1) Forsyning Helsingør A/S er koncernens holdingselskab. 2) Forsyning Helsingør Elhandel A/S, Forsyning Helsingør Elservice A/S, er ændret til Forsyning EL-net A/S samt Scan Energi A/S 10 pct. og Scan Energi Elsalg A/S 10 pct. 3) I 2012 oprettedes Forsyning Helsingør Service A/S. 1. DET VIL HELSINGØR KOMMUNE MED FORSYNING HELSINGØR Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerhed er den væsentligste parameter for koncernens virke. Koncernen skal derfor sikre og udvikle den nødvendige infrastruktur, så forsyningssikkerheden 1

72 kan opretholdes inden for de respektive forsyningsområder også under hensyntagen til de forventede kommende klimaforandringer. Koncernen skal samtidig sikre, at infrastrukturen udbygges i overensstemmelse med kommunens udviklingsplaner. Kvalitet og pris (Takstpolitik) Forsyning Helsingørs ydelser og service over for kunderne skal på alle måder leve op til markedets kvalitetsmæssige standard og samtidigt leveres til en konkurrencedygtig pris under hensyn til udvikling, investeringsplaner og miljø. Takstpolitikken på forsyningsområdet er af stor betydning for den befolkningsmæssige og erhvervsmæssige udvikling i Helsingør kommune. Forsyning Helsingør skal derfor, udover kvalitet og forsyningssikkerhed, sikre konkurrencedygtige takster. Økonomi/overskudsdeling/transfer pricing Helsingør Kommune ønsker som ejer ikke at trække eller overføre eventuelle overskud eller dividender, ud af selskaberne, men ønsker midlerne anvendt til takstog miljømæssige forbedringer indenfor de selskaber, hvor midlerne er genereret. Værdien i Forsyning Helsingør Forsyning skal udbygges og bevares gennem udvikling, effektiv drift samt omkostningsbevidsthed. Klima og miljø Hensyn til klima og miljø er væsentlige faktorer for Forsyning Helsingør. Forsyning Helsingør skal gennem arbejdet med at levere el, vand og varme sørge for, at affald og spildevand bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Det skal tilstræbes, at en stigende andel af el og varme skal produceres af vedvarende energikilder. Forsyning Helsingør skal i sit virke bidrage til, at miljøet generelt får det bedre, bl.a. gennem en bæredygtig udvikling, hvor nuværende generationers behov opfyldes uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Attraktiv arbejdsplads Forsyning Helsingør skal være en attraktiv og dynamisk arbejdsplads i kommunen, der gennem god ledelse sikrer, at medarbejderne trives og udvikles i trygge rammer, hvor der er fokus på kundeservice, faglighed, kompetence og arbejdsmiljø. Elev- og praktikpladser Helsingør Kommune ønsker, at Forsyning Helsingør opretter elev- og praktikpladser. 2

73 Samarbejde, overtagelse eller sammenlægning med andre forsyningsselskaber Forsyning Helsingør skal være i løbende udvikling og strategiske samarbejder etableres, hvor forretningsgrundlaget kan styrkes. Forsyning Helsingør kan overtage og sammenlægges med andre selskaber/forsyningsselskaber, samt etablere nye aktivitetsområder, hvis formål falder inden for Forsyning Helsingørs vedtægter. Overtagelser, nye aktivitetsområder eller sammenlægninger, der påvirker Helsingør Kommunes ejerandele eller indflydelse i Forsyning Helsingør, kan kun finde sted efter Helsingør Kommunes forudgående accept som det fremgår af vedtægterne og selskabslovens almindelige praksis. Ved overtagelser eller sammenlægninger, der ikke påvirker Helsingør Kommunes indflydelse eller ejerandele i Forsyning Helsingør, orienterer Forsyning Helsingør Helsingør Kommune i rimelig tid forud for overtagelsen. Helsingør Kommune skal i samarbejde med Forsyning Helsingør på et eller flere borgermøder orientere om evt. planer for virksomhedsoverdragelse, sammenlægninger, etablering af nye aktivitetsområder, køb af andele i andre selskaber. Offentlighed Helsingør Kommune ønsker, at Forsyning Helsingør løbende har fokus på en åben og troværdig kommunikation, der gør det muligt for borgerne at få indsigt. Forsyning Helsingør skal arbejde for, at der etableres et Brugerråd, der sikre så stor brugerinddragelse som muligt. Forsyning Helsingør Vand A/S, Forsyning Helsingør Spildevand A/S og Forsyning Helsingør Varme A/S, Forsyning Helsingør Elnet A/S, Forsyning Helsingør Elhandel A/S og Forsyning Helsingør Elservice A/S samt Forsyning Affald A/S er ifølge lovgivningen omfattet af offentlighedsloven. Helsingør Kommune ønsker, at ejerstrategien mest muligt tilgodeser borgernes indsigt i Forsyning Helsingørs beslutninger og beslutningsprocesser, dog således at det ikke svækker bestyrelsens beslutningsret vedr. medarbejderforhold, personforhold og forretningsmæssige forhold. I henhold til lovforslaget til en ny offentlighedslov vil Forsyning Helsingør Affald A/S ligeledes blive omfattet af loven, når den træder i kraft. Helsingør Kommune 3

74 ønsker, at Forsyning Helsingør Affald A/S fra strategiperiodens begyndelse også agerer som om, at selskabet er omfattet af offentlighedsloven. 2. KOORDINERING MELLEM HELSINGØR KOMMUNE OG FORSYNING HELSINGØR A/S Den overordnede strategiske dialog mellem Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør finder sted på den årlige generalforsamling. For at fremme en god, positiv og konstruktiv dialog mellem Forsyning Helsingør og Helsingør Kommune er der nedsat en styregruppe, som løbende varetager koordineringen af parternes samarbejde. Styregruppen udpeges af direktionen i Forsyning Helsingør og kommunaldirektør i Helsingør Kommune og sammensættes af repræsentanter fra Helsingør Kommune og fra den daglige ledelse i Forsyning Helsingør. Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør aftaler løbende statusmøder, hvor parterne drøfter det kommende års større projekter og strategisk planlægning, som kan være relevant for begge parter. På disse statusmøder skal parterne så vidt muligt orientere hinanden om projekter, større investeringer og planer af større betydning for kommunen generelt og konkret for parterne, inden disse projekter, større investeringer eller planer gennemføres. 3. STRATEGIPERIODE Ejerstrategien er gældende i 4 år fra 1 års udløb af en Byrådsperiode. Første gang gælder ejerstrategien for perioden 1. september 2012 til 31. december 2014, herefter fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2018 og så fremdeles. Helsingør Kommune kan til enhver tid foretage ændringer eller justeringer i ejerstrategien efter forudgående dialog med Forsyning Helsingør og efterfølgende godkendelse af Byrådet. Ved væsentlige ændringer af ejerstrategien orienteres Brugerrådet. 28. oktober 2014 / Peter P. 4

75 Bilag: 2.2. Udkast til revideret ejerstrategi - mark-up - pr. 3/12-14 Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 08. december Kl. 17:30 Adgang: Ã ben Bilagsnr: /14

76 1 HELSINGØR KOMMUNES EJERSTRATEGI FOR FORSYNING HELSINGØR A/S Formålet med ejerstrategien er at sikre varetagelsen af Helsingør Kommunes ejerinteresser i Forsyning Helsingør A/S. Ejerstrategien beskriver på overordnet niveau Helsingør Kommunes strategi for forsyningskoncernens virke. Den konkrete udmøntning af ejerstrategien varetages af Forsyning Helsingør A/S s bestyrelse og direktion. Helsingør Kommunes ønsker med sit ejerskab af Forsyning Helsingør at skabe de bedst mulige betingelser for fastholdelse og udvikling af kommunens økonomiske værdier og for sikring af sammenhæng mellem forsyningens og kommunens visioner, politikker, strategier, planer mv. Forslaget til ejerstrategien for Forsyning Helsingør A/S er udarbejdet i samarbejde med Forsyning Helsingør A/S og har efterfølgende været i høring hos forsyningsselskabernes bestyrelser. Helsingør Kommune har som eneaktionær i Forsyning Helsingør A/S fastlagt nedenstående strategiske målsætninger for Forsyning Helsingør A/S, idet Helsingør Kommune ikke har direkte instruktionsbeføjelser overfor Forsyning Helsingør A/S. Ejerstrategien er bygget op med følgende overordnede punkter: 1. Det vil Helsingør Kommune med Forsyning Helsingør 2. Koordination mellem Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør 3. Strategiperiode Begrebet Forsyning Helsingør benyttes som samlet betegnelse for Helsingør Kommunes 100 % ejede koncern bestående af Forsyning Helsingør A/S, Forsyning Helsingør Vand A/S, Forsyning Helsingør Spildevand A/S, Forsyning Helsingør Elnet A/S, Forsyning Helsingør Elhandel A/S, Forsyning Helsingør SElservice A/S, Forsyning Helsingør Varme A/S og Forsyning Helsingør Affald A/S. Ligeledes benyttes betegnelsen for Helsingør Kraftvarmeværk A/S, hvor Forsyning Helsingør A/S ejer 2/3 og I/S Nordforbrænding ejer 1/3. Forsyning Helsingør Elnet A/S ejer 10 % af aktierne i Scanenergi A/S og Scanenergi Elsalg A/S. Forsyning Helsingør Elnet A/S ejer derudover Forsyning Helsingør Elhandel A/S, som ejer 10 % af aktierne i Elsalg Shared Service A/S. 1. DET VIL HELSINGØR KOMMUNE MED FORSYNING HELSINGØR Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerhed er den væsentligste parameter for koncernens virke. Koncernen skal derfor sikre og udvikle den nødvendige infrastruktur, så forsyningssikkerheden kan opretholdes inden for de respektive forsyningsområder også under hensyntagen til de forventede kommende klimaforandringer. Koncernen skal samtidig sikre, at infrastrukturen udbygges i overensstemmelse med kommunens udviklingsplaner. Kvalitet og pris Forsyning Helsingørs ydelser og service over for kunderne skal på alle måder leve op til markedets kvalitetsmæssige standard og samtidigt leveres til en konkurrencedygtig pris under hensyn til udvikling, investeringsplaner og miljø.

77 2 Takstpolitikken på forsyningsområdet er af stor betydning for den befolkningsmæssige og erhvervsmæssige udvikling i Helsingør Kommune. Værdien i Forsyning Helsingør skal udbygges og bevares gennem udvikling, effektiv drift samt omkostningsbevidsthed. Klima og miljø Hensyn til klima og miljø er væsentlige faktorer for Forsyning Helsingør. Forsyning Helsingør skal gennem arbejdet med at levere el, vand og varme og sørge for at affald og spildevand bortskaffes miljømæssigt forsvarligt.kommer godt væk og sikre, at Helsingør Kommune forbliver et godt sted at bo og leve. Det skal tilstræbes, at en stigende andel af el og varme skal produceres af vedvarende energikilder. Forsyning Helsingør bidrager i sit virke tilskal i sit virke bidrage til, at miljøet generelt får det bedre, bl.a. gennem en bæredygtig udvikling, hvor nuværende generationers behov opfyldes uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Attraktiv arbejdsplads Forsyning Helsingør skal være en attraktiv og dynamisk arbejdsplads i kommunen, der gennem god ledelse sikrer, at medarbejderne trives og udvikles i trygge rammer, hvor der er fokus på kundeservice, faglighed, kompetence og arbejdsmiljø. Elev- og praktikpladser Helsingør Kommune ønsker, at Forsyning Helsingør opretter elev- og praktikpladser. Samarbejde, overtagelse eller sammenlægning med andre forsyningsselskaber Forsyning Helsingør skal være i løbende udvikling og strategiske samarbejder etableres, hvor forretningsgrundlaget kan styrkes. Forsyning Helsingør kan overtage og sammenlægges med andre selskaber/forsyningsselskaber, hvis formål falder inden for Forsyning Helsingørs vedtægter. Overtagelser eller sammenlægninger, der påvirker Helsingør Kommunes ejerandele eller indflydelse i Forsyning Helsingør, kan kun finde sted efter Helsingør Kommunes forudgående accept som det fremgår af vedtægterne. Ved overtagelser eller sammenlægninger, der ikke påvirker Helsingør Kommunes indflydelse eller ejerandele i Forsyning Helsingør, orienterer Forsyning Helsingør, Helsingør Kommune i rimelig tid forud for overtagelsen. Tilpasning af vedtægterne i Forsyning Helsingør A/S Helsingør Kommune ønsker, at væsentlige beslutninger om Forsyning Helsingørs forhold træffes af Helsingør Kommune som ejer. Forsyning Helsingør A/S tager initiativ til at ændre vedtægterne i Forsyning Helsingør A/S, således at bl.a. følgende forhold beskrives som væsentlige forhold, der kræver godkendelse af Helsingør Kommune som ejer:

78 3 Påbegyndelse af væsentlige nye forretningsområder. Investeringer i større nye anlægsarbejder af særlig ejerstrategisk karakter. Opkøb af væsentlige kapitalandele i selskaber, samt helt eller delvist salg af datterselskaber, som Helsingør Kommune har bestemmende indflydelse i. Fusioner, overtagelser eller sammenlægninger med andre forsyningsselskaber. Beslutninger, der påvirker Helsingør Kommunes låneramme. Beslutninger, der kan medføre modregning i Helsingør Kommunes bloktilskud. Det er bestyrelsen i Forsyning Helsingør A/S, der skal vurdere, om en sag er væsentlig, og derfor skal forelægges Helsingør Kommune som ejer. Bestyrelsen i Forsyning Helsingør A/S har altid mulighed for at forelægge et spørgsmål for Helsingør Kommune som ejer, hvis bestyrelsen vurderer, at en sag har en sådan karakter, at sagen kan have økonomisk eller politisk interesse for Helsingør Kommune som ejer. Offentlighed Helsingør Kommune ønsker, at Forsyning Helsingør løbende har fokus på en åben og troværdig kommunikation, der gør det muligt for borgerne at få indsigt. Forsyning Helsingør er ifølge lovgivningen omfattet af offentlighedsloven og er forpligtet til at overveje meroffentlighed. Scanenergi A/S, Scanenergi Elsalg A/S og Elsalg Shared Service A/S er ikke omfattet af offentlighedsloven. Forsyning Helsingør Vand A/S, Forsyning Helsingør Spildevand A/S og Forsyning Helsingør Varme A/S, Forsyning Helsingør Elnet A/S, Forsyning Helsingør Elhandel A/S og Forsyning Helsingør Elservice A/S er ifølge lovgivningen omfattet af offentlighedsloven. I henhold til lovforslaget til en ny offentlighedslov vil Forsyning Helsingør Affald A/S ligeledes blive omfattet af loven, når den træder i kraft. Helsingør Kommune ønsker, at Forsyning Helsingør Affald A/S fra strategiperiodens begyndelse også agerer som om, at selskabet er omfattet af offentlighedsloven. 2. KOORDINERING MELLEM HELSINGØR KOMMUNE OG FORSYNING HELSINGØR A/S Den overordnede strategiske dialog mellem Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør finder sted på den årlige generalforsamling. For at fremme en god, positiv og konstruktiv dialog mellem Forsyning Helsingør og Helsingør Kommune er der nedsat en styregruppeet koordinerende forum, som løbende varetager

79 4 koordineringen af parternes samarbejde. Styregruppen Det koordinerende forum sammensættes af repræsentanter fra Helsingør Kommune og fra den daglige ledelse i Forsyning Helsingør. Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør aftaler løbende statusmøder, hvor parterne drøfter det kommende års større projekter og strategisk planlægning, som kan være relevant for begge parter. På disse statusmøder skal parterne så vidt muligt orientere hinanden om projekter, større investeringer og planer af større betydning for kommunen generelt og konkret for parterne, inden disse projekter, større investeringer eller planer gennemføres. 3. STRATEGIPERIODE Ejerstrategien er gældende for perioden 1. januar 2015 til den 31. december Ejerstrategien er gældende i 4 år fra 1 års udløb af en Byrådsperiode. Første gang gælder ejerstrategien for perioden 1. september 2012 til 31. december 2014, herefter fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2018 og så fremdeles. Helsingør Kommune kan til enhver tid foretage ændringer eller justeringer i ejerstrategien efter forudgående dialog med Forsyning Helsingør og efterfølgende godkendelse af Byrådet.

80 Bilag: 2.3. Kommissorium Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 08. december Kl. 17:30 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 39307/13

81 Center for Politik og Organisation Politisk Service, 12/ , Endelig version Kommissorium for koordineringsforum for Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør A/S Dette kommissorium beskriver rammerne for koordineringsforummets arbejde. Kommissoriet dækker dermed arbejdet på møderne i koordineringsforummet, men også de udførende opgaver, som møderne giver anledning til. Formål Formålet med koordineringsforummet er at varetage den løbende koordinering af parternes samarbejde og løbende at evaluere Hovedaftalens bilag m.m. Rammerne for parternes løbende samarbejde herunder strategisk planlægning, som har betydning for begge parter - er fastlagt i Hovedaftalen. Hovedaftalen fastlægger de nærmere rammer og retningslinjer for samarbejdet mellem Helsingør kommune og Forsyning Helsingør. Helsingør Kommunes ejerstrategi fastsætter de overordnede målsætninger med ejerskabet af Forsyning Helsingør. Det fremgår af Hovedaftalen, at Parterne er gensidigt forpligtet til løbende at orientere hinanden åbent om forhold, der må antages at have interesse for den anden part. Informationen af hinanden tilstræbes at ske så tidligt som muligt på en positiv og samarbejdende måde. Parterne skal i deres overordnede planlægning være opmærksomme på den anden parts interesser. Parterne skal løbende aftale statusmøder, hvor parterne drøfter det kommende års større projekter og strategisk planlægning, som kan være relevant for begge parter herunder parternes årshjul. På disse statusmøder skal parterne så vidt muligt orientere hinanden om projekter eller planer af større betydning for kommunen generelt og konkret for parterne, inden disse projekter eller planer gennemføres. 1

82 Center for Politik og Organisation Politisk Service, 12/ , Endelig version Sammensætning og repræsentation Faste medlemmer af koordineringsforummet er: Fra Helsingør Kommune: Centerchef for Center for Økonomi og Styring (formand) Centerchef for Center for Politik og Organisation Områdeleder for Økonomi og Planlægning Områdeleder for Politisk Service Direktøren for det tekniske område, centerchef for Teknik og Miljø, centerchef for Kultur, Plan og Erhverv, og centerchef for Center for Ejendomme, inddrages ad hoc efter behov. Bestyrelsesformanden for Forsyning Helsingør, borgmesteren og kommunaldirektøren kan efter konkret vurdering deltage i Koordineringsforummets møder. Bestyrelsesformanden og direktionen kan endvidere afholde møde med borgmesteren og kommunaldirektøren for at afstemme væsentlige og strategiske temaer, f.eks. virksomhedskøb, bestyrelsesmæssige forhold og øvrige sager af usædvanlig karakter. Fra Forsyning Helsingør A/S: Direktøren for Forsyning Helsingør A/S HR & Administrationschefen Økonomichefen Energichefen, vandchefen, salg & markedschefen, samt projektchefen inddrages ad hoc efter behov. Center for Økonomi og Styring varetager sekretariatsfunktionen for Koordineringsforummet. Opgaver Koordineringsforummet har primært fokus på de ejermæssige relationer og interesser, som f.eks. : Løbende evaluering af Hovedaftalen med bilag. Løbende koordinering af parternes strategiske samarbejde Løbende og så tidligt som muligt orientering af hinanden åbent om forhold, der må antages at have interesse for den anden part, herunder f.eks. orientering om låneoptagelser m.m. Orientering om og koordinering af det kommende års større projekter og strategisk planlægning, som kan være relevant for begge parter, herunder f.eks. parternes årshjul, strategisk energiplanlægning m.m. Koordinering af kommunikationen og beslutningsprocesserne videre i den politiske organisation i relevante tilfælde, f.eks. ved afvikling af generalforsamlinger. 2

83 Center for Politik og Organisation Politisk Service, 12/ , Endelig version Koordinering af inddragelse af generalforsamlingen i relevante tilfælde, jf. ejerstrategi og vedtægter. Drøfte opfølgning på ejerstrategien. Nedsætte relevante konkrete arbejdsgrupper. Forretningsgang mødefrekvens koordineringsforummet holder som udgangspunkt 1 møde pr. kvartal og i øvrigt efter behov. dagsorden Helsingør Kommune samler dagsordenspunkter fra parterne i Koordineringsforummet og udsender samlet dagsorden til forummets medlemmer m.fl. senest 3 dage før mødets afvikling. Særligt akutte og hastende sager kan behandles som tillægsdagsordener, hvis der enighed om dette blandt forummets medlemmer. På dagsordenen indgår følgende faste punkter: Godkendelse af dagsorden Koordinering af processer vedrørende ejer - og styringsmæssige relationer Nyt om økonomi Nyt om Jura Generel orientering Såfremt der er nyt om planmæssige eller driftsmæssige forhold af gensidig interesse i meddeles dette i tid god til sekretariatet, der herefter inddrager disse punkter på dagsordenen og indkalder relevante ad hoc deltagere til mødet. referat Referatet udarbejdes som et beslutningsreferat. Referat udarbejdes af Center for Økonomi og Styring og udsendes i udkast til forummets medlemmer senest 5 dage efter mødets afvikling. Hvis forummets medlemmer har kommentarer el. lign. til referatet fremsættes disse indenfor 2 dage efter referatets modtagelse. Fremsættes der ikke kommentarer indenfor denne frist, betragtes referatet som godkendt. 3

84 Bilag: 5.1. Bilag 1: Notat om afskrivninger Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 08. december Kl. 17:30 Adgang: Ã ben Bilagsnr: /14

85 Notat Afskrivninger Center for Økonomi og Styring Dato Arv efter Elfrida Nielsen: Helsingør Kommune har i 1991 arvet ,98 kr. (kredit) efter Elfrida Nielsen. Beløbet står på en deposita konto i Helsingør Kommune. Beløbet blev givet til modernisering af Helsingør Kommunes plejehjem. Siden 1991 er der bygget/moderniseret fire plejehjem, derfor ønskes kontoen med arven fra Elfrida Nielsen tømt. Det indstilles at beløbet flyttes fra deposita kontoen til budgetområde 824 Puljer på driften. Hvilket vil betyde en forbedring af driften med ,98 kr. i Gave til Borgmesteren i forbindelse med strejke: I forbindelse med vedtagelsen af Helsingør Kommunes budget i 2003 strejkede pædagogerne og indsamlede et beløb til Borgmesteren. Beløbet var en gave for at undgå nedskæringer på daginstitutionsområdet. Beløbet blev indsat på en deposita konto og er i dag på 248,00 kr. (kredit) Det indstilles at beløbet flyttes fra deposita kontoen til budgetområde 824 Puljer på driften. Flytningen af beløbet til driften vil betyde en forbedring af driften på 248,00 kr. i Udgifter til sodsække: Kommunen opkræver udgifter til skorstensfejeren via ejendomsskattebilletten. Beløbet bliver afregnet 2 gange om året. I perioden før 2008 havde Helsingør Kommune en udgift til sodsække der ikke blev afregnet til skorstensfejeren. Det har givet en difference på statuskontoen på ,92 kr. Det indstilles at beløbet på ,92 kr. på statuskontoen afskrives. Afskrivningen påvirker ikke Helsingør Kommunes likviditet, kun kommunens egenkapital. Børn & Voksne systemets mellemregning: På mellemregningskontoen der hører til KMD Børn & Voksne systemet er der en difference på ,37 kr. Differencen har eksisteret siden før 2011 og formodentligt opstået i forbindelse med overgangen til Børn & Voksne systemet. Børn & Voksne systemet bliver brugt af både Center for Børn, Unge og Familier og Center for Særlig Social Indsats og vedrører både budgetområde 517 Udsatte børn og 618 Særlig Social Indsats. Da det ikke er muligt at se om differencen vedrører budgetområde 517 eller

86 budgetområde 618 indstilles det at differencen afskrives. Afskrivningen påvirker ikke Helsingør Kommunes likviditet, kun Helsingør Kommunes egenkapital. Forsikringsskader bygningstjenesten: Der er nettoudgifter for i alt ,31 kr. placeret på mellemregningskonti vedr. forsikringsskader. Der er tale om udgifter i forbindelse med forsikringssager, hvor der ikke er opnået erstatning for hele eller dele af beløbet. Udgifter og indtægter til forsikringsskader og erstatninger hørte indtil 2013 under det ikke-rammestyrede eller tidligere tværgående område, hvor der ikke var overførselsret. Da der er tale om udgifter og indtægter før 2013, indstilles det derfor at det fulde beløb afskrives. Kommunekassen ville jf. overførselsreglerne fra før 2013 have finansieret eventuelt mindre- eller merforbrug. Beløbet er fordelt med ,31 kr. på Center for Teknik, Miljø og Klimas område og ,00 kr. på Center for Ejendommes område. Afskrivningen påvirker ikke Helsingør Kommunes likviditet, kun Helsingør Kommunes egenkapital. Grundskyld til amtet: Da amtet eksisterede, blev der årligt afregnet ejendomsskat til amtet, men i afregningen var ikke medtaget afskrivning af lån til betaling af ejendomsskatter. Da amtet blev nedlagt i 2007, er der ikke mulighed for at få de manglende tilgodehavender tilbage. Tilgodehavendet beløber sig på ,22 kr. og ,67 kr. i manglende rentegodtgørelse. Amtets andel af ejendomsskatten blev i 2007 reguleret tilbage. Da amtet på daværende tidspunkt var nedlagt betyder det at Helsingør Kommune har et tilgodehavende på ,20 kr. hos det gamle amt. I alt indstilles det at de ,09 kr. afskrives. Afskrivningen påvirker ikke Helsingør Kommunes likviditet, kun Helsingør Kommunes egenkapital. Tilgodehavender Virksomheden Park og Vej: Virksomheden Park og Vej har leveret ydelser dels til sine egne bestillere i Center for Teknik, Miljø og Klima, og dels til andre institutioner i kommunen. Ved afregningen er der sendt fakturaer fra Virksomheden Park og Vej til den enkelte institution og ved afregningen til egne bestillere, er der brugt en mellemregningskonto. Efter etableringen af Nordsjællands Park og Vej er kontiene gjort op, og det er konstateret, at der er nogle krav, som det ikke har været muligt at udrede eller inddrive. Beløbet på den interne mellemregning mellem Virksomheden Park og Vej og egne bestillerne er på ,37 kr. og beløbet hos andre institutioner er på ,65 kr. Beløbende ønskes afskrevet.

87 Afskrivningen påvirker ikke Helsingør Kommunes likviditet, kun Helsingør Kommunes egenkapital. I 2013 fik Virksomheden Park og Vej egen bankkonto til brug ved afregning af institutionerne i kommunen. På denne konto står der et krav på ,78, som det ikke har været muligt at udrede. Beløbet ønskes flyttet til kassen. De ,78 vil påvirke Helsingør Kommunes likviditet negativt. I nedenstående tabel er det samlede beløb vedr. Park og Vej gjort op. Hele kr. Mellemregning egne bestillere ,37 Andre institutioner ,65 Bankkonto ,78 I alt ,80 Nesa Vejbelysning: I 2007 blev der oprettet en statuskonto, hvortil det beløb, der blev betalt til kommunekredit for leasing af vejbelysning, blev overført. Der er overført et beløb hvert år fra 2007 til og med Beløbet er udgiftsført hvert år på budgetområde 204, Trafik, Vej og Grønne områder, og leasingforpligtigelsen er optaget i kommunens anlægskartotek og afskrives løbende. Beløbet på mellemregningskontoen på ,51 kr. ønskes afskrevet. Afskrivningen påvirker ikke Helsingør Kommunes likviditet, kun Helsingør Kommunes egenkapital. I nedenstående tabel er opgjort beløbene fordelt på hvilke der har likviditets påvirkning samt hvilke der kun påvirker Helsingør Kommunes egenkapital. Hele kr. Likviditets påvirkning: ,78 Park og Vejs bankkonto ,78 Påvirkning af egenkapitalen ,24 Arv efter Elfrida Nielsen ,98 Gave til Borgmesteren i forbindelse med strejke -248 Udgifter til sodsække ,92 Børn & Voksne systemets mellemregning ,37 Forsikringsskader bygningstjenesten ,31 Grundskyld til amtet ,09 Park og Vej statuskonto til egne bestillere ,37 Park og Vej mellemregningskonto til institutionerne ,65

88 Nesa vejbelysning ,51 I alt ,02

89 Bilag: 6.1. Ansà gning.pdf Udvalg: à konomiudvalget Mødedato: 08. december Kl. 17:30 Adgang: à ben Bilagsnr: /14

90

91 Bilag: 6.2. Forsyning Helsingà r AS - Projekt Fjernaflà ste mã lere (underskrevet).pdf Udvalg: à konomiudvalget Mødedato: 08. december Kl. 17:30 Adgang: à ben Bilagsnr: /14

92 Forsyning Helsingør A/S Økonomichef Jette Thelin Haderslevvej Helsingør 14. november 2014 Vi har gennemgået projektbeskrivelse Businesscase Fjernaflæste forbrugsmålere om den planlagte investering i fjernaflæste målere i Forsyning Helsingør Vand A/S, Forsyning Helsingør Spildevand A/S, Forsyning Helsingør Varme A/S og Forsyning Helsingør Elnet A/S. Det er vores opfattelse, at investeringerne i nye fjernaflæste målere er en materiel anlægsinvestering. Dette bekræftes ligeledes at Forsyningssekretariatet i det netop udsendte udkast til konteringsvejledning. Investering i nye fjernaflæste målere er en låneberettiget anlægsinvestering. Det igangværende projekt kan finansieres med en byggekredit hos Kommunekredit med kommunal garantistillelse. Optagelse af det endelige anlægslån med kommunal garantistillelse kræver at investeringerne er afsluttet. Det er vores opfattelse, at vi vil kunne afgive en erklæring om de låneberettigede investeringer i fjernaflæste målere til Helsingør Kommune, når projektet er afsluttet og afregnet - og vi har foretaget den fornødne revision af de afholdte investeringer. Har I spørgsmål til nærværende er I meget velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen Michael Kruse Bak Statsautoriseret revisor PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr Strandvejen 44, 2900 Hellerup T: , F: ,

93 2 af 2

94 Bilag: 6.3. Ansà gning om garantistillelse Udvalg: à konomiudvalget Mødedato: 08. december Kl. 17:30 Adgang: à ben Bilagsnr: /14

95 Forsyning Helsingør Service A/S Haderslevvej Helsingør Forslag til finansiering Under henvisning til aftale med Lotte Nielsen om optagelse af lån på DKK ,00 til finansiering af kredit til fjernaflæste målere, fremsendes hermed KommuneKredits forslag til lånoptagelsen: 23. oktober 2014 J.nr. G-4775/LTI Kontaktperson: Lisbeth Tiedjen direkte tlf. nr Byggekredit-KUR Valuta: DKK Nettobeløb: DKK ,00 Lånetype: Byggekredit med variabel rente. Rente: Rente pr : Rentebetalinger: Renteberegningsmetode: Udbetaling: Første rentebetaling: Sidste aftalte rentebetaling: Afdragstype: Første afdrag: Sidste afdrag: Opsigelse: Etableringsomkostninger: Administrationsbidrag: Rentefastsættelsen kan tilbydes til KommuneKredits Udlåns Rente (KUR). Renten fastsættes af KommuneKredit dagligt. 0,25 % p.a. Efter aftale Renten beregnes som et simpelt gennemsnit af de daglige fastsatte renter i renteperioden med rentekonventionen Aktuelle dage/360 dage pr. år I rater efter aftale Efter aftale Efter aftale Efter aftale Efter aftale Efter aftale Kreditten kan med 5 bankdages varsel opsiges til fuld indfrielse til kurs 100. Ingen 0,00 procent. p.a. af restgælden Vi gør opmærksom på, at den skattemæssige behandling af lån og finansielle instrumenter i øvrigt afhænger af det enkelte selskabs situation, samt at skattebehandlingen kan ændre sig som følge af ændringer i lovgivningen eller selskabets forhold i øvrigt. Vi anbefaler derfor, at der søges uafhængig rådgivning i relation til de juridiske, de regnskabs- og skattemæssige aspekter, der gør sig gældende for jeres selskab inden der optages lån mv. Låneforslaget er betinget af, at KommuneKredit kan godkende lånets formål jf. de gældende regler for kommunal garantistillelse, og at alle relevante informationer om låneoptagelsen er KommuneKredit i hænde. Ved ansøgning om lån bedes følgende informationer fremsendt til KommuneKredit: 1. Kopi af kommunalbestyrelsens beslutning om garantistillelse. 2. Dokumentation for udpegelsen af de underskriftsberettigede for låntager, f.eks. underskriftscirkulære, fuldmagt eller kopi af bekræftelse på konstituering af bestyrelse mv. -KommuneKredit Kultorvet 16 Telefon CVR-nr.: København K Telefax kk@kommunekredit.dk EAN-nr.: Side 1/2

96 - - - > -> Anmodning om lån i KommuneKredit skal ske skriftligt pr. brev eller . KommuneKredit skal have oplysning om hvilket forslag til finansiering som ønskes effektueret. Hvis der er ændringer til det foreslåede låns størrelse, udbetalingstidspunkt, afdrags- eller betalingsterminer mv. skal dette samtidig oplyses. I skal være opmærksomme på, at der i forbindelse med lån i KommuneKredit er brug for, at både selskabet som låntager og kommunen som garant underskriver gældsbrevet behørigt. Derfor anbefaler vi, at der tages kontakt til KommuneKredit vedrørende låneoptagelse, i god tid inden lånet ønskes udbetalt. Accept af låneforslag og fremsendelse af informationer kan fremsendes på kunde@kommunekredit.dk eller til vores adresse : KommuneKredit Kultorvet København K, Att. Udlånsafdelingen Vi ser frem til jeres beslutning med hensyn til lånoptagelsen. Med venlig hilsen May-Britt Dinesen Lisbeth Tiedjen - Side 2/2

97 Bilag: 7.1. Kommissorium for analyse af samarbejdsmuligheder pã forsyningsomrã det i det nordsjã llandske omrã de Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 08. december Kl. 17:30 Adgang: Ã ben Bilagsnr: /14

98 6-kommune samarbejdet 10. november 2014 Kommissorium for analyse af samarbejdsmuligheder på forsyningsområdet i det nordsjællandske område 6-Kommune samarbejdet har et fælles strategisk mål om at udvikle det nordsjællandske område og et af de områder der kan bidrage til dette er forsyningsområdet. Der vil som udgangspunkt især være tale om at undersøge samarbejdsmuligheder for singleforsyningen vand og spildevand; men andre forsyningsområder og analyse af et muligt multi-forsyningssamarbejde vil også blive belyst. De kommunalt ejede forsyningsselskaber sikrer i dag en god, sikker og stabil forsyning af lokalområderne og bidrager til den lokale erhvervsudvikling, fastholdelse af arbejdspladser i lokalområdet m.v. Det står imidlertid klart at konsolideringen i branchen, statslige krav om effektiviseringer og fremtidige store anlægsopgaver etc. stiller selskaberne overfor store udfordringer, som det kan være svært at løfte enkeltvis med den størrelse de kommunalt ejede selskaber har i dag. Det hører også med til billedet, at en stor del af kommunerne på Sjælland, udenfor Hofor s ejerkreds, i øjeblikket overvejer hvordan strategien for det kommunalt ejede forsyningsselskab skal se ud i fremtiden og om en form for samarbejde eller sammenlægning er nødvendig. 6-Kommune samarbejdet ønsker på denne baggrund at indlede en drøftelse af hvilke skridt kommunerne i det nordsjællandske område ønsker at tage for at skabe den bedst mulige platform i den intensiverede konsolideringsproces. En aktiv stillingtagen til udviklingen i sektoren og eget selskabs position og muligheder er en nødvendig drøftelse på nuværende tidspunkt. 6-kommune samarbejdet bygger i den sammenhæng videre på de muligheder, der er skitseret i Rambølls tidligere rapport om kortlægning og analyse af samarbejdsmuligheder (april 2013) samt Cowis rapport Strukturanalyse Nordsjælland (maj 2014) begge rapporter er udarbejdet for forsyningsselskaberne. 6-Kommune samarbejdet ønsker konsulentbistand til udarbejdelse af et beslutningsgrundlag, der kan være grundlag for de enkelte kommunernes stillingtagen til et muligt samarbejde i form af selskabsfusioner eller andre samarbejdsformer. Udover de seks kommuner inviteres Allerød, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Ballerup til at deltage i projektet. Resultatet af projektet skal være: En kortlægning af de kommuner der ønsker at deltage i afklaringen frem mod øgede samarbejdsmuligheder, herunder en kortlægning af egentlige sammenlægningsmuligheder. En analyserapport der beskriver potentialet ved mulige samarbejdssammenlægningsmuligheder herunder muligheder, fordele, ulemper, mulig vision, udviklingsmuligheder, mulige modeller for samarbejds- sammenlægningsmuligheder, konsekvensbelysning m.v. Anbefaling og forslag til fremgangsmåde for det videre arbejde. Konsulentfirmaet refererer til den politiske styregruppe (Borgmester Forum) og i det daglige til den arbejdsgruppe der er nedsat til formålet. Arbejdsgruppen består af de ansvarlige fagdirektører i de 1

99 deltagende kommuner. Konsulentfirmaet står til rådighed for de mødeaktiviteter arbejdsgruppen finder er nødvendige af hensyn til processen i kommune samarbejdet. Involvering af bestyrelser og direktioner i selskaberne håndteres som udgangspunkt af de enkelte kommuner. Der planlægges dog mindst et fællesmøde for direktører i kommunerne og forsyningsdirektører. Styregruppens og arbejdsgruppens sammensætning justeres efter fase 1 (se nedenfor), således at der bliver overensstemmelse mellem repræsentationen i disse grupper og de deltagende kommuner. Projektet gennemføres i følgende fire faser: 1. Projektstart 2. Analyse 3. Rapportering 4. Behandling Fase 1: Projektstart Nærværende kommissorium godkendes af byrådene inden opgaven igangsættes. Der er ikke herved taget stilling til spørgsmålet om deltagelse i øget samarbejde, men udelukkende givet tilsagn om, at man deltager i en indledende analyse. Det overlades til styregruppe og arbejdsgruppe at få udarbejdet en analyse og et oplæg til det videre arbejde med henblik på fornyet behandling i byrådene i de deltagende kommuner ved afslutningen af projektets fase 4. Der tages via et borgmesterbrev politisk kontakt fra borgmestrene i 6-kommunesamarbejdet til borgmestrene i de øvrige mulige deltagerkommuner med henblik på at afklare, om disse ønsker at deltage i projektet. Fase 2: Analyse Herefter igangsættes en analyse der skal afdække det samlede rationale ved samarbejdssammenlægningsmulighederne. Der skal herunder beskrives et muligt økonomisk potentiale ved forskellige samarbejdssammenlægningsmuligheder, og foretages en bred belysning af konsekvenser og muligheder for kommunerne. Konsekvensbelysningen skal inddrage alle relevante aspekter herunder især problemstillinger vedrørende forsyningssikkerhed, økonomi for selskaberne og borgerne, organisation og ledelse samt juridiske forhold. I det omfang det er relevant inddrages erfaringer fra lignende processer. Analysen vil desuden inddrage konkrete eksempler fra allerede gennemførte fusioner og samarbejder for særligt at belyse effekten i form af udviklingen i taksterne og opnåede resultater i forhold til forsyningssikkerheden. Konsulentfirmaet udarbejder udkast til analyserapport som drøftes med arbejdsgruppen. Fase 3: Rapportering Den bagvedliggende analyse er udgangspunkt for beskrivelse af udkast til visionen for et sammenlagt selskab, eller visioner for et samarbejde samt kortlægning af nye udviklingsmuligheder indenfor forsyning og tilknyttede erhverv i området. Dette drøftes med arbejdsgruppe og styregruppe. 2

100 Konsulentfirmaet udarbejder herefter den samlede endelige analyserapport, som redegør for de hidtidige resultater og forslag. Der afholdes workshop for arbejdsgruppen og rapporten præsenteres for den politiske styregruppe. Fase 4: Behandling Herefter udarbejdes det nødvendige præsentationsmateriale og der fremsendes oplæg til politisk behandling i de deltagende kommuner. Der vil samtidig foreligge forslag til handlingsplan som kan drøftes og justeres i løbet af fase 4. Konsulentfirmaet skal stå til rådighed for præsentationsmøder efter behov i de enkelte kommuner. Ved afslutningen af fase 4 foreligger stillingtagen til den videre proces, afklaring af hvilke kommuner der ønsker at være med videre samt en handlingsplan for den nærmere konkretisering af samarbejdsmodellen, der er grundlag for de konkrete drøftelser herefter. På dette tidspunkt i processen har den enkelte kommune således mulighed for at beslutte, om man fortsat vil deltage, eller ikke længere vil være en del af processen. Ressourcer Det forventes at analysen kan gennemføres indenfor en tidsramme på ca. 6 måneder fra opstart. Konsulentprojektet vurderes at have et omfang på under kr. og afklares endeligt i forbindelse med udbud af opgaven. Udgiften foreslås fordelt mellem de deltagende kommuner efter indbyggertal. 3

101 Oversigt over projektforløbet 4

102 Bilag: 8.1. Ã resundsakvariets Vandlaboratorium.pdf Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 08. december Kl. 17:30 Adgang: Ã ben Bilagsnr: /14

103 Øresundsakvariets Vandlaboratorium

104 Hornbæk Forord Helsingør Nordhavn har udarbejdet en helhedsplan for en ny promenade langs inderhavnen, som realiseres frem mod år Promenaden skaber en attraktiv, sammenhængende forbindelse langs havnebassinet fra Kronborg Slot til Grønnehave Strand og Marienlyst Strand og Badehotel. Langs promenaden skabes rekreative steder for alle med tæt sammenhæng til havnens maritime liv. Helsingør har gennem længere tid været i gang med en rivende udvikling omkring Kronborg Slot med tilblivelsen af blandt andet Kulturværftet og Søfartsmuseet, der er med til at forbinde byen med Helsingør Nordhavn og stranden mod nord. Inden for synsvidde af havnebassinet ligger Øresundsakvariet i dag, hvor både familier og skoleklasser i alle aldre oplever Øresund under havoverfl aden. Akvariet nyder godt af den umiddelbare nærhed til Øresunds rige havbiologi og Nordhavnen, hvorfra Øresundsakvariet henter vand og planter, og tager besøgende med på oplevelsesture og snorkelsafari i Øresundsakvariet to fartøjer, Planula, Ophelia og Trekroner. Øresundsakvariet har med Vandlaboratoriet en unik mulighed for at skabe et udadvendt og åbent akvarium centralt i havnen langs promenaden, som understøtter de mange eksisterende aktiviteter i og omkring akvariet. Visionen for laboratoriet er at bringe formidlingen om Øresunds specielle biologi, strøm- og saltforhold, som giver et fjordliv ved overfl aden og et rigtigt havliv ved bunden ud til områdets mange gæster. Ét Vandlaboratorium i særklasse vil skabe levende og interagerende formidlingsmuligheder om havets biologi. Laboratoriet i havnen vil samtidig danne bro mellem aktiviterne inde i Øresundsakvariet og oplevelserne på og i havet. Marienlyst Øresundsakvariet Grønnehave Strand Øresundsakvariets Vandlaboratorium Promenaden Kulturværftet Helsingør Nordhavn Søfartsmuseet Kronborg Ålsgårde Øresund Havn Bymidte 2 Færger

105 SANDBUNDEN Nord om Helsingør ligger de brede, imponerende sandstrande som perler på en snor. På de kystnære sandbunde er der om sommeren et mylder af liv lige fra småt yngel af fl ere forskellige fl adfi sk til karakteristiske krebsdyrarter såsom hesterejer og pungrejer. Hele den venstre del af vandlaboratoriets bassin rummer denne biotop. Øresund har både kystnært og på dybt vand nogle fantastiske, naturlige og uspolerede havmiljøer. Et udvalg af disse undervandsmiljøer opbygges i vandlaboratoriets bassin på en måde, så de virker nærværende og tillokkende på de besøgende og forbipasserende. ÅLEGRÆSSET Ålegræsengen er en flot, karakteristisk og for fi sk og havdyr meget vigtig, kystnær biotop, som breder sig ud over havbundene nord og syd om Helsingør tæt under land og ud til ca. 6 meters dybde. Denne for Øresund så vigtige havbund får sit eget område i Vandlaboratoriet. Med udgangspunkt i Øresundsakvariet og Vandlaboratoriet planlægges udfl ugter til de rigtige miljøer på Øresund. Tæt på Vandlaboratoriet ligger akvariets både, og efter opvarmning og inspiration i og på Vandlaboratoriet bliver det naturligt at fortsætte eventyret med akvariets naturvejledere og guider på Øresunds vande. Øresundsakvariets Vandlaboratorium Kronborg Helsingør STENBUND MED TANGSKOV På stenbunden er der et mylder af liv. Syd om Helsingør ved Snekkersten er der for eksempel en fantastisk undervandsverden bestående af sten og tang. Her har strandkrabben kronede dage og har god mulighed for at skjule sig for sin værste fjende, torsken, i kringelkroge imellem stenene. Kendt af hvert et barn er den almindelige ulk, som ynder at svømme i kanten af stenrevet og camoufl ere sig under den brune savtang og den fyldige blæretang. Den højre side af Vandlaboratoriet skal bygges op som disse stenbunde, hvor toppen af stenene skal stikke op over vandoverfl aden. 3

106 Bassinet Øresundsakvariet Vandlaboratoriet vil blive unikt og nytænkende på mange måder. I anlægget er dyrevelfærd højt prioriteret og med stort hensyn til de mange forskellige dyrearter, som kommer til at være i bassinet. I bassinets udformning er der taget hensyn til, at fi sk og andre dyr kan søge skjul relevante steder. Bassinets udformning gør endvidere, at man på alle niveauer kan få syn på fauna og fl ora rundt omkring på bundmiljøerne og i det frie vand. Målet er, at mange forskellige besøgende vil fi nde vej til Vandlaboratoriet. Det være sig den tilfældigt forbipasserende, skoleklassen, familien, bedsteforældrene med deres børnebørn eller drengene på cykeltur til stranden. Dyr og fi sk i bassinet vil nænsomt blive indfanget i ruser af Øresundsakvariets naturvejledere og havbiologer i det kystnære farvand i Øresund og udsat i bassinet i forsommeren. Arterne er hovedsageligt kystnære arter, som vil kunne tåle det brakke vand (1-15 promille) og de til tider varierende temperaturskift. Dyrene vil i efterårsmånederne naturligt og af sig selv kunne forlade bassinet og anlægget igennem porte til havnemiljøet og dermed videre ud i Øresund. Man vil kunne opleve fi skene og havdyrene på fl ere forskellige måder i og omkring Vandlaboratoriet. Via lavbroer og plateauet vil man kunne træde ud på store sten, der stikker op omkring Stenrevet i midten og på højre side af bassinet. Ude på stenene vil man kunne se ned langs stenene og på de mange brunalger, som sidder på bund og kanter. Og måske se en af de mange, fl otte ulke eller andre fi skearter, som huserer i bassinet. I den venstre side af bassinet vil bunden blive domineret af den rene sandbund, og hvis man har lyst, kan man soppe på det lave vand og føle de små fl adfi sk pile rundt mellem tæerne. Længere ude på sandbunden og dybere vand mod promenaden og fra denne vil man kunne se den smukke strengetang, som vejer med strømmen fra bølgemaskinen under promenaden. 4

107 TORSK Øresunds levende legende svømmer stille og roligt rundt i bassinet og afsøger både sandbund og stenbund for småfisk og krebsdyr. Den ynder især at stå i strømmen, som kommer fra under promenaden, så kig ned langs denne. SAVGYLTE OG HAVKARUDSE Mange gæster vil måske for første gang ved Vandlaboratoriet kunne opleve disse to smukke og meget almindelige, kystnære, levende fi skearter af familien læbefi sk, men som næsten ingen har haft lejlighed til at stifte bekendtskab med. Fiskene har for vane at smyge sig langs sten og tang, så hold øje med de karakteristiske pletter på deres halefi nner. PIGHVARRE OG SLETHVARRE På lavbroen især vil man kunne betragte de sandfarvede fl adfi sk pighvarre og slethvarre liggende på den lave sandbund og lure på de intetanende byttefi sk såsom sandkutlinger, ligeledes på sandbunden. RØDSPÆTTE OG SKRUBBE Ynglen af rødspætte og skrubbe ligger på den lave sandbund og spiser løs af mysider og rejer gemt i sandet. Med net og spand kan du være heldig at fange de små fi sk og studere dem i de små akvarier, som står oppe på betonplateauet. STRANDKRABBEN Karakterkrebsdyret på Øresunds kystnære biotoper. Om dagen gemmer strandkrabben sig imellem sten og brunalger, mens de om aftenen og natten søger ud på sandbunden for at søge føde. Strandkrabben må du gerne prøve at fange selv med krabbestænger og madding. På betonplateauet vil du fi nde trækister med snor og klemme til din krabbefi skestang. 5

108 TANG OG HAVGRÆS De frodige tang- og havgræsenge i Øresund er vigtige elementer i Vandlaboratoriet. De største brunalger såsom savtang og blæretang vil indgå som indbydende flora på stenbunden af bassinet og ålegræsset, som er en slags havgræs, vil stå tæt på sandbundsbiotopen og veje i strømmen. Planterne er endvidere vigtige skjulesteder for en lang række af bassinets fi sk. På siderne af stenene vil der med tiden opstå belægninger af blåmuslinger, organismer, som er med til at fi ltrere vandet i bassinet og gøre det klart og indbydende. På små, informative skilte med udsigt fra havnepromenaden vil Øresundsakvariet fortælle historien om Haven i havet om algerne der kan dyrkes, høstes og spises med stor sundhed til følge. Under temaet vil også muslingerne i alle arter blive omtalt hvad og hvilke bløddyr kan dyrkes i havet. På tavlerne beskrives også feltforsøgene i Øresund, hvor alger og bløddyr dyrkes med hjælp fra folkeskoler og gymnasier. Tang, havgræs og muslinger 6

109 7

110 Projektpræsentation Vandlaboratoriet Dette idéoplæg skal illustrere mulighederne i Øresundsakvariets Vandlaboratorium. Placeringen langs promenaden har stor betydning for laboratoriets daglige virke, hvor det er Øresundsakvariet og Helsingør Havn/ Nordhavnens ønske at skabe et åbent og inviterende anlæg. Fra promenaden er der frit udsyn over hele Vandlaboratoriet, hvorfra man kan stå ved rækværket og betragte laboratoriets aktiviteter og livet i vandet. Gennem vandkikkerter kan du kigge nærmere på fiskene eller du kan gå ned på lavbroen, som der er fri adgang til, og komme helt tæt på vandspejlet. Bag Vandlaboratoriets areal planlægges en naturlegeplads. Ved siden af er der udendørs servering, hvorfra der er indkig til laboratoriet. Mod nord ligger Midtermolen med restaurant, Kronborg Havbad på den anden side. Her foregår en stor del af havnens liv med klargøring af master omkring mastekranen, flere arrangementer for familier og børn, fx hoppeborg og lignende eller turen til enden af molen med udsigt over hele havnebassinet. Vandlaboratoriet vil komme til at ligge som et samlende oplevelsessted langs havnepromenaden. Når Øresundsakvariets vejledere er i laboratoriet, kan du komme ned i vandet, fange krabber og opleve Øresunds specielle forhold lige midt i havnen. Nogle dage kommer Øresundsakvariets skib, Aurelia, tilbage fra ture på Øresund og lægger til ved promenaden. Måske der er hentet frisk tang og alger eller en hel skoleklasse kommer tilbage og skal dissekere fisk i Vandlaboratoriet, som de har set på turen. 8 Skulptur

111 Midtermolen Bro 12 Øresundsakvariets skibe Øresundsakvariets både ligger ved Bro 12 lige ved Vandlaboratoriet. Bådene bruges blandt andet til marsvinsafari i Øresund foruden at hente frisk vand og planter til akvariet. Under promenaden installeres bølgemaskine og De-icermaskine, som skaber et naturligt og spændende havmiljø i laboratoriets bassin. Ofelia Aurelia Trekroner Vandlaboratoriet er forbundet med havnebassinet under promenaden Bro 13 Gummibåd Bølgemaskine Tæt væg med regulærtbart udløb Glasvinduer og vandkikkerter De-icermaskine Indtag med frisk vand fra Øresund er essentielt for et velfungerende vandmiljø. Vandet pumpes ind fra Øresund. Friskvandsindtag lavbro Havet Trædesten og rækværk lavbro Revet Et stenrev opdeler naturligt Vandlaboratoriets bassin i biotoper. Fra de store trædesten kan man betragte fisk, krabber, muslinger og smådyr mellem stenene. Evt. handicapadgang Ankomst Trædesten Et betonplateau skaber et samlende sted med overblik i laboratoriet. Her kan besøgende nemt finde Øresundsakvariets vejledere. Rekreativt areal Udeservering Den eksisterende støttemur udnyttes til formidling af fauna og flora og små akvarier. Naturlegeplads 9

112 Oppe fra det rekreative areal kan man overskue hele anlægget, og Øresundsakvariets vejledere kan udstyre og informere større grupper, inden de slippes løs i laboratoriet. Lavbroer og stenrev giver mulighed for at opleve bassinet fra alle sider og fra midten. Langs muren kan der være information om de forskellige arter, man kan opleve. 10

113 Fra promenaden kan man betragte hele laboratoriet. Gennem glasvinduer og vandkikkerter kan man betragte fi skene og livet under broen. Øresundsakvariet og Marienbiologisk Sektions fartøjer Fra de store trædesten kan man betragte fi sk og krabber mellem stenene. 11

114 Vandlaboratoriet Disponering af Vandlaboratoriet er koncentreret om vandbassinet. Fra havnens areal kommer man ned på et større plateau af beton, hvortil der også tænkes adgang for kørestole. Herfra kan man cirkulere rundt omkring bassinet på lavbroen eller vælge at komme nærmere vandet på de store sten. Anlæggets opbygning giver mulighed for at demonstrere flere af de forskellige vandforhold, som havet i Øresund består af. Havet er Vandlaboratoriets primære bassin, der med sin sandbund, beskriver det åbne vand. I den sydlige ende genskabes en stenbund, Revet, hvor fi sk og skaldyr gemmer sig. Mellem disse bassiner anlægges et stenrev, hvorfra man kan betragte krabberne, der kravler rundt, og som samtidig forbinder lavbroen langs promenaden med betonplateauet, hvor større grupper kan samles. På plateauet kan der til lejligheder også opstilles udekøkken, og fi sk og skaldyr kan tilberedes eller undersøges. Ved hjælp af bølgemaskiner og de kontrollerede forhold i laboratoriet kan naturfænomener genskabes og efterprøves. Dyrenes adfærd kan opleves i deres naturlige levesteder, og fi sk og skaldyr fodres. Store porte adskiller laboratoriet fra havnebassinet og kan åbnes, så vandkvalitet og vandtemperatur er bedst mulig for dyrene. Når mørket falder på, kan projektører tændes under vandet, så fiskenes mange farver kan ses. Skulptur Naturlegeplads 12

115 Frisk vand fra Øresund tilstrømmer bassinet fra en sprudlende kilde, hvortil fisk vil fl okkes. Indtag og omrøring i bassinet er en nødvendig forudsætning for det maritime liv. Forskellige vanddybder og bundtyper giver mulighed for at opleve Øresunds forskellige forhold. Med to skotporte vil man kunne regulere udløbet og kontakten med havnebassinet. Ankomst Promenade Eksist. støttemur, rækværk og flagstænger Bro 12 Lavbro Støttemuren benyttes til læringsmateriale og små akvarier Friskvandsindtag Vandstand følger havnebassin Havet De-icermaskine Eksist. terræn Bølgemaskine Tæt væg med regulærtbart udløb Om natten kan projektører tændes under vandet, så det er muligt at opleve fi skenes mange farver Under lavbro og promenade sættes et bredmasket net som sikkerhedsforanstaltning. Under promenaden placeres udstyr som bølgemaskine og de-icer, hvormed man kan genskabe de specielle strømforhold, der er i Øresund. 13

116 Anlægsoverslag Anlægsoverslaget er vejledende og skal kvalifi ceres yderligere i en videre udbudsproces for projektet. Anlægselementer Antal Enhed Enhedspris Sum Havnekonstruktion* kr. Lavbro 75 m² kr kr. Trappe 3 stk kr kr. Betonplatout 40 m³ kr kr. Skotporte 6 lbm kr kr. Rækværk 100 lbm kr kr. Glasvindue 2 stk kr kr. Løfteplatform 1 stk kr kr. Bassin kr. Terrænopbygning 250 m³ 50 kr kr. Strandbund 100 m³ 100 kr kr. Stenbund 75 m³ 500 kr kr. Stenrev** 100 m³ 750 kr kr. Rækværk, fritstående 6 stk kr kr. Fjernelse af jord 500 m³ 250 kr kr. Drift Arealet ejes af Helsingør Kommune og drives af Helsingør Havne. Drift og vedligehold forestås af Helsingør Havne, og den daglige drift af Vandlaboratoriet varetages af Havnen og Øresundsakvariet. Havneværker vedligeholdes af Havnen. Vandlaboratoriet - som er offentligt tilgængeligt - kan frit anvendes af Øresundsakvariet til formidling/ undervisning. Havnens personale varetager vedligeholdelse og drift af bølgeanlæg og vandskift, herunder drift af pumpe efter Øresundsakvariet vejledning. Drift af biologiske og fi skemæssige aktiviteter, vedligeholdelse under vand m.m. foretages af Øresundsakvariet. Udstyr og inventar kr. Bølgemaskine 1 stk kr kr. De-icer pumpe 2 stk kr kr. Friskvandspumpe 1 stk kr kr. Sikkerhedsnet og -udstyr 1 stk kr kr. Informationsmateriale 1 stk kr kr. Undervisningsudstyr 1 stk kr kr. Overdækning/ sejl 3 stk kr kr. Fisk 500 stk 10 kr kr. Planter 200 m² 50 kr kr. Anlægssum total Rådgivning / Ark, ing., myndighedsandragende (20 %) Total Anlægsoverslag (inkl. rådgivning og uforudsete udgifter 25%, ekskl. moms) kr kr kr. Drift Foruden drift af diverse maskiner vil der løbende blive tilføjet fisk og planter svarende til anskaffelsespris. Dertil vil der i sommerperioden være tilknyttet personale, svarende til en udgift på ca kr. 14 *Promenadekonstruktion indgår i Havnepromenaden, etape 3 ** Det vurderes, at ca. 50% af stenene er genbrug fra etablering af Havnepromenaden

117 Proces Projektideen er blevet til i et samarbejde mellem Helsingør Nordhavn og Øresundsakvariet, der har et fælles ønske om at skabe et aktivt besøgssted i havnen. Arkitekter fra Hasløv & Kjærsgaard har skitseret og udviklet ideer på baggrund af ønsker og krav til et fremtidens vandlaboratorium. I den fremadrettede proces vil dette samarbejde blive styrket med inddragelse af flere specialister, ingeniørbistand og erfaringer fra besøgende i Øresundsakvariet. Samarbejdet med kommunen vil også blive øget i forbindelse med realiseringen. De vil kunne bidrage med kommunikation og drift af anlægget. Energi og bæredygtighed Strøm til anlæggets forskellige maskiner drives så vidt muligt af solenergi fra et planlagt anlæg på Nordre mole. Vandlaboratoriet vil indeholde lokale planter og arter fra Øresund, som akvariet selv henter og sætter i laboratoriet. Dertil vil anlægget have et socialt bæredygtigt aftryk i formidling af havets biologi og vores påvirkning på klimaet. Kendskab til vores indvirkning giver en større bevisthed om genbrug og bæredygtighed. 15

118 November 2014 Forslaget er udarbejet i et samarbejde mellem ovenstående aktører med Hasløv & Kjærsgaard, Arkitekter maa, som rådgiver. Kontaktperson: Jens Peder Jeppesen, jpjeppensen@bio.ku.dk

119 Bilag: Medborgerskabspolitik, status pdf Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 08. december Kl. 17:30 Adgang: Ã ben Bilagsnr: /14

120 Medborgerskabspolitik Medborgerskabspolitik status Oversigt over indsatser der understøtter ma lene OBS! Oversigten gælder særlige indsatser: dvs. projekter eller indsatser, ud over almindelige driftopgaver/kerneopgaver. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling November

121 Medborgerskabspolitik FOKUSOMRÅDE 1. Uddannelse skaber aktive medborgere En stor del af kommunens kerneopgaver er direkte relateret til, at flest muligt unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse; folkeskolen, inklusionsstrategi og daginstitutioner, sprogstøttekorps, UU Øresunds vejledning, særligt tilrettelagt undervisning (STU), modtageklasser, almindelig tosprogsundervisning mm. Fokusområde og mål Særlige indsatser Centre Forslag/idéer, der understøtter fokusområdet 1. Alle elever, der går i skole i Helsingør er rustede til at gennemføre en ungdomsuddannelse Modersmålsbaseret undervisning Helsingør Skole, del af Undervisningsministeriets forsøgsprojekt Modtageundervisning Styrket med to lærere DS Styrket faglighed for tosprogede Ønske om handlingsplan (Integrationsrådet), herunder facilitering af netværk for tosprogslærere. 2. Alle unge får en ungdomsuddannelse herunder en nødvendig praktikplads Uddannelsesdagen Ubazar inkluderes i eksisterende vejledningsarrangement JU (UU Øresund) Indsats for flere praktikpladser Partnerskabet Nyruphus Styrket indsats for STU-elever SSI Styrket ungeindsats Mhp at få unge i uddannelse eller beskæftigelse JU 3. Alle forældre hjælper deres børn med skoleliv og uddannelsesvalg HippHopp Førskoleindsats, familieprogram forud for barnets skolestart DS Styrket forældresamarbejde med tosprogede børns forældre Understøtte eget barn og aktiv deltagelse i skole/daginstitutionsliv. Inddragelse i bestyrelser og 2

122 Medborgerskabspolitik andre/nye dialogformer. Styrket forældresamarbejde med tosprogede børns forældre Konference september 2014 (Villa Fem) DS, BUF 3

123 Medborgerskabspolitik FOKUSOMRÅDE 2. Deltag i det lokale demokrati Helsingør Kommune afvikler valg til Byråd, Regionsråde, Folketing og Europaparlamentet, og skolerne afholder valg til skolebestyrelserne. På en række områder indenfor fx byplanlægning, sundhed og ældreområderne afholder vi borgermøder for at inddrage borgernes synspunkter og idéer. Fokusområde og mål Særlige indsatser Centre Forslag/idéer, der understøtter fokusområdet 4. Understøtte repræsentativitet og mangfoldighed i nærdemokratiet/det politiske liv Kvinder og medborgerskab Indsatser der understøtter aktiv deltagelse i samfundslivet og i det lokale demokrati for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund : Kvindenetværk, seminar-række, Bydelsmødre mm KIB, SO Beboerdemokratiet i boligomåderne Sikre grundlag for repræsentativitet og forståelse for (beboer)demokratiets opgaver (KIB) Bydelsmødre fra 2015 Uddannelse af 26 bydelsmødre i Forankret i boligområder. Helsingør Kommune bidrager med oplægsholdere. Styrket forældresamarbejde med tosprogede børns forældre Understøtte eget barn og aktiv deltagelse i skole/daginstitutionsliv. Inddragelse i bestyrelser og andre/nye dialogformer. (DS/KIB/BUF) Fokus på mangfoldighed og foreningsdemokrati Dialog med Idrætsråd og Idræts- og Fritidsforum (KIB) (se også mål 10) Fokus på rådene 4

124 Medborgerskabspolitik Hvordan kan vi udvikle og styrke samarbejdet mellem administration, råd og politikere? Så rådene ikke alene er høringsorganer? 5. Understøtte høj valgdeltagelse for alle grupper af borgere Valgaktiviteter ifm. KV13, FV mv. Særlig indsats rettet mod fx: Unge Etniske minoriteter Udsatte grupper KIB, EPO rådene Stemmeafgivning på bibliotekerne BID 6. Skabe rammer for, at børn og unge udvikler demokratiforståelse og deltagelse Unge Stemmer Forsøg i 2014 med dialog mellem unge og politikere (Ungdomsskolen) DS, EPO, KIB Landsdækkende skolevalg januar 2015 Fælles indsats og fokus på skolevalget Elevråd på ungdomsuddannelserne Ungdomsskolen understøtter fokus på og netværk blandt elevrådene DS 5

125 Medborgerskabspolitik FOKUSOMRÅDE 3. Udnyt ressourcerne på arbejdsmarkedet Størstedelen af driften i Center for Job og Uddannelse er rettet mod at alle borgere får mulighed for at udnytte deres ressourcer på arbejdsmarkedet; indsatser for ledige, sygemeldte og borgere der skal have afklaret deres fremtidige arbejdsevne og fx revalideres eller have fleksjob. I Center for Særlig Social Service understøtter at borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser har et arbejdsliv. Helsingør Kommune har måltal for andelen af borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Fokusområde og mål Særlige indsatser Centre Forslag/idéer, der understøtter fokusområdet 7. Gøre det muligt for flere borgere der i dag er helt udenfor arbejdsmarkedet at udnytte deres ressourcer på arbejdsmarkedet 8. Understøtte partnerskaber mellem civilsamfund, erhvervsliv og kommune, der får flere i arbejde Styrket ungeindsats fra 2014 Mhp. at få unge i uddannelse eller beskæftigelse FIT - Fleksible Individuelle Tilbud For kontanthjælpsmodtagere med helbredsudfordringer Partnerskabet Nyruphus Herunder indsats for borgere (bl.a. STU og flexjob) der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. JU JU, SO SSI, JU Socialøkonomisk virksomhed i Nøjsomhed Understøttelse af etablering af socialøkonomisk virksomhed i boligområde 6

126 Medborgerskabspolitik FOKUSOMRÅDE 4. Frivillige, foreningsliv og nye fællesskaber Helsingør Kommune understøtter foreningslivet og frivilligindsatser indenfor blandt andet idræt, kultur, det sociale område og i boligområderne. Foreningerne støttes økonomisk og med lokaler og idrætsanlæg. I samarbejde med Frivilligcenter Helsingør understøtter kommunen foreningsdannelse og udvikling af nye frivilligindsatser. Helsingør Kommune har i høj grad fokuseret på et ældreområde med mange frivillige. Kulturområdet har mange frivillige knyttet direkte til institutionerne; fx lektiehjælpere på biblioteker og frivillige i Toldkammeret. Fokusområde og mål Indsatser Centre Forslag/idéer, der understøtter fokusområdet 9. Flere borgere bliver aktive i foreningsliv og i frivilligt arbejde 10. Foreningslivet afspejler befolkningens mangfoldighed Fritidspas Foreningsløse børn og unge Kortlægning af frivilligområdet Foreninger, aktiviteter, typer af frivillighed/foreningsliv Kvindesvømning i foreningsregi Det særlige tilbud ventes at forankres i svømmeklub BUF KIB SO, KIB Fokus på mangfoldighed og foreningsdemokrati Dialog med Idrætsråd og Idræts- og Fritidsforum (KIB) 11. Understøtte nye fællesskaber fx foreninger, Understøttelse af foreningsdannelse, fx Idrætsforening i Nøjsomhed, ALH KIB 7

127 Medborgerskabspolitik lokale netværk og partnerskaber - der inddrager borgernes ressourcer Aktivt Liv Helsingør International Kvindeforening Ressourcer i spil fra bruger til borger Frivillige i socialpsykiatrien SSI Borgerinddragelse i byudvikling Tidlig borgerinddragelsesproces i forbindelse med evt. udvikling af bydelen Nordvest (KIB). 12. Civilsamfundet inddrages aktivt i udviklingen af den lokale velfærd Frivillige på ældreområdet I dagcentre, nyt seniorcenter Lunden, gymnastik mm. Ressourcer i spil fra bruger til borger Frivillige i socialpsykiatrien Lektiecaféer på biblioteker Seniorer med etnisk minoritetsbaggrund Målrettet indsats hvor borgerne inddrages udviklingen KIB SSI KIB/bib SO 8

128 Medborgerskabspolitik FOKUSOMRÅDE 5. Dialog og kommunikation Som kommune understøtter vi foreningslivet og aftenskolerne, der bringer borgere sammen på tværs af by og boligområder, alder, sprog og uddannelse ligesom kulturelle aktiviteter og mødesteder skaber rum for mødet på tværs. Også i det boligsociale arbejde understøttes fx netværk og naboskab. Centrene har generelt fokus på god kommunikation med borgerne, og BID understøtter den løbende overgang til digital kommunikation. Fokusområde og mål Indsatser Ansvarligt center Forslag/idéer, der understøtter fokusområdet 13. Sikre at kommunikation med Helsingør Kommune herunder den digitale understøtter borgernes aktive medborgerskab 14. Sikre en lokal dialog om den nye borger-rolle i det lokale fællesskab Digitaliseringsguider Særlig indsats for borgere med etnisk minoritetsbaggrund, unge og ældre/bevægelseshindrede Digitalisering/it Hjælp til ældre med frivillige Medborgercenter Syd Dialog med borgere, brobygning til kommunale tilbud, rådgivning mm. Kvinder og medborgerskab (Gentagelse) Fokus på egne ressourcer og muligheder Ressourcer i spil fra bruger til borger Frivillige i socialpsykiatrien BID KIB SO, KIB KIB KIB SSI 9

129 Medborgerskabspolitik Understøtte dialog og aktivitet på tværs af borgergrupper herunder blandt unge Kulturevents, der forbinder på tværs, fx : Gadeteaterfestival Multietnisk festival KIB Unge stemmer (gentagelse) Multietnisk festival flyttes til Kulturhavnen Med henblik på et bredere/større publikum og deltagelse Hus for unge ungekulturhus En gruppe unge har formuleret et forslag til et ungdomshus, der henvender sig bredt til alle unge. Udløber af Unge Stemmer (DS, Ungdomsskolen) DS, EPO, KIB KIB Haver og fællesspisning på tværs af boligområder og naboer Projektansøgning til Nordea-fonden fra boligområderne og Aarstiderne (KIB, KMT). 10

130 Bilag: Boliggà rden nov ansã gning fleksibel udlejning store boliger.pdf Udvalg: à konomiudvalget Mødedato: 08. december Kl. 17:30 Adgang: à ben Bilagsnr: /14

131

132

133

134

135 Bilag: Oversigt over à remã lsansã ttelse og kontraktansã ttelse Udvalg: à konomiudvalget Mødedato: 08. december Kl. 17:30 Adgang: à ben Bilagsnr: /14

136 Ansættelsens varighed Lønniveau årligt pr. december 2014 Påregnelig udgift ved aftalt udløb af ansættelse Udgift ved kommunaldirektørens opsigelse af ansættelsesforhold Opsigelsesvarsler og godtgørelser ved arbejdsgivers opsigelse af ansættelsesforhold: Åremålsansættelse 3-6 år. Kan dog forlænges til 9 år ,776,11 kr. + pension (Løntrin 55 + stillingstillæg og åremålstillæg). Den nuværende kommunaldirektør modtager et åremålstillæg på 30 % af lønnen, svarende til kr ,49 kr. årligt. Ved tilbagegangsret 1 udgør åremålstillægget indtil 20 % af den samlede løn. Pensionsprocent:18,75 % Indtil 9 måneders løn (dog maksimalt 12 måneder, hvis åremålet forlænges). 1 måneds varsel til en måneds udgang Uansøgt afsked A: pga. helbredsmæssige forhold, strafbare forhold eller grov misligholdelse af ansættelsesforholdet: Funktionærlovens opsigelsesvarsler dvs. 1-6 mdr. opsigelsesvarsel afhængig af ansættelsesanciennitet. B: Andre forhold: Vilkårene skal aftales med den forhandlingsberettigede organisation og der skal udbetales et fratrædelsesbeløb, hvis størrelse afhænger af den resterende del af åremålsperioden. Kontraktansættelse Tidsubegrænset ,96 + pension (Løntrin 55 + stillingstillæg og kontrakttillæg på 20 % af lønnen) Pensionsprocent:18,75 % Ingen tidsubegrænset ansættelse 1 måneds varsel til en måneds udgang Uansøgt afsked: 1-6 måneders opsigelsesvarsel (kan dog forhandles op til 12 måneders opsigelsesvarsel) + fratrædelsesgodtgørelse svarende til 1 års løn (med mindre, at der foreligger en væsentlig misligholdelse af ansættelseskontrakten). 1 En tilbagegangsret er et tilsagn om, at kommunaldirektøren kan overgå til en anden stilling indenfor kommunen, når åremålsansættelsen udløber. Tilbagegangsstillingen aflønnes med indtil 2 løntrin under kommunaldirektørstillingen. Dette har ikke tidligere været anvendt i Helsingør Kommune.

137 Bilag: Bilag 1: Forbedret investeringsstrategi Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 08. december Kl. 17:30 Adgang: Ã ben Bilagsnr: /14

138 Forbedret investeringsstrategi i tjenestemandsproduktet

139 Forbedret investeringsstrategi i tjenestemandsproduktet Sampension har siden 1929 genforsikret kommuners tjenestemandspensioner. Dengang hed vi Kommunernes Pensionskasse, og siden da har den måde, vi genforsikrer tjenestemandsordningerne på, været baseret på garanterede, nominelle forsikringsydelser. På den måde tages der ikke hensyn til den inflationsregulering, der ligger i de årlige løntalsreguleringer. Det betyder, at kommunerne selv bærer inflationsrisikoen. En revidering af investeringsstrategien vil i højere grad end i dag sikre match af kommunens udbetalinger, afkast og risikospredning, der kan holde udgiften til pensionerne nede. Faldende rente og høj sikkerhed Frem til midten af 90 erne har den traditionelle måde at investere på i et gennemsnitsrentemiljø - mødt de behov, der var for at regulere og bevare købekraften i pensionsordningerne. Det har Sampension primært opnået med afsæt i forsigtigt fastsatte grundlagsrenter med garanterede nominelle forsikringsydelser i kombination med høje afkast og deraf følgende høje depotrenter. Siden midten af 90 erne har to væsentlige forhold ændret sig: dels et generelt faldende renteniveau, dels stigende kapitalkrav. Det har nødvendiggjort en konservativ investeringsstrategi. Som konsekvens af netop denne udvikling udbyder pensionsbranchen i dag primært ordninger, hvor sikkerheden ligger i den valgte investeringsstrategi fremfor i de nominelle forsikringsydelser. Det anbefaler vi også, og derfor er der behov for en revidering af investeringsstrategien for genforsikring af tjenestemandsordningerne. Herved styrkes kommunernes mulighed for at få reguleret ydelserne med lønreguleringerne og det medfører et forventet lavere løbende likviditetstræk hos kommunerne. Johnny Søtrup Bestyrelsesformand Hasse Jørgensen Adm. direktør 2

140 Den nuværende investeringsstrategi Den nuværende investeringsstrategi er fastlagt ud fra to væsentlige hensyn i prioriteret rækkefølge: At opnå en høj grad af sikkerhed for, at Sampension på især kort men også på lang sigt kan opfylde de aftalte nominelle policeydelser (via en afdækningsportefølje). At tage investeringsmæssige risici med forventning om et større afkast (via en investeringsportefølje). Afkastet af afdækningsporteføljen går alene til afdækning af Sampensions aftalte policeydelser og skaber ikke grundlag for regulering af disse. Som følge af høje kapitalkrav på garanterede ydelser er risikorammerne, tilknyttet investeringsporteføljen, begrænsede. På denne baggrund forventes afkastpotentialet, ud over de udmeldte ydelser, i en længere årrække at være meget lille, og ydelserne er dermed udsat for en inflationsrisiko, der ikke afdækkes i den nuværende strategi. Det begrænsede afkastpotentiale indebærer, at der med stor sandsynlighed er udsigt til en løbende forringelse af genforsikringens dækning af kommunens forpligtigelser til tjenestemandspension, som reguleres med lønudviklingen. Konsekvensen af det er, at kommunerne må forvente et øget likviditetstræk i fremtiden til tjenestemandspensionerne. Figur 1 viser den nuværende fordeling af investeringerne på aktivklasser. Porteføljen har en høj andel af nominelle obligationer mv., hvilket er et resultat af afdækningsporteføljen og de begrænsede risikorammer. Figur 1. Aktivallokering under den nuværende investeringsstrategi Nominelle obligationer mv. Aktier mv. Alternative investeringer (ejendomme og skove mv.) Den nye investeringsstrategi Tjenestemandspensioner reguleres med lønudviklingen, hvilket udgør en væsentlig risikoparameter for kommunens forpligtigelser. Kommunens udbetalinger til tjenestemandspension forøges over tid og vil øges yderligere, hvis den fremtidige lønudvikling bliver høj. 3

141 Den nye investeringsstrategi har to formål: At mindske risikoen for, at afkastet bliver lavere end på kommunens genforsikrede forpligtigelser, som reguleres i takt med lønudviklingen (afdækning af inflationsrisiko). At sigte efter det højeste afkast, der er foreneligt med afdækningen af inflationsrisikoen på kommunens forpligtigelser. Aktivallokeringen under den nye investeringsstrategi fastlægges ud fra kommunernes fremtidige ydelsesprofil. Udgangspunktet er således at lade tidspunktet for kommunens forventede pensionsudbetalinger være afgørende for valget af investeringsaktiver. Nært forestående pensionsudbetalinger investeres primært i aktiver med en lav grad af risiko, og som er knyttet til inflationsudviklingen med henblik på at afdække inflationsrisikoen. De aktiver, der dækker ydelser længere ude i fremtiden, investeres overvejende i børsnoterede aktier og til dels reale faste aktiver, hvilket skaber mulighed for et højere afkast. Ideen bag den nye investeringsstrategi er skitseret i figur 2, som viser aktivallokeringen på forskellige tidshorisonter. Figur 2. Ny investeringsstrategi 100 % 90 % 80 % 70 % Nominelle obligationer mv. Alternative investeringer (ejendomme og skove mv.) 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % Indeksobligationer mv. Aktier mv. År til udbetaling 0 % Allokeringen mod indeksobligationer mv. vil stige i takt med at tidspunktet for kommunens pensionsudbetalinger nærmer sig, sådan at allokeringen i det sidste udbetalingsår bliver 75 % indeksobligationer, 10 % aktier mv., 10 % alternative investeringer samt 5 % nominelle obligationer. Figur 3 viser fordelingen på aktivklasser, opgjort ud fra kommunernes nuværende ydelsesprofil. Den nye investeringsstrategi giver en bedre afdækning af inflationsrisikoen i forhold til den nuværende strategi. Samtidig er det forventede afkast højere pga. en større allokering mod aktier og alternative investeringer, ligesom den nye strategi har en bedre risikospredning. 4

142 Figur 3. Aktivallokering i 2014 under den nye investeringsstrategi Nominelle obligationer mv. Aktier mv. Alternative investeringer (ejendomme og skove mv.) Indeksobligationer mv. Analyse til sammenligning af investeringsstrategier For at sammenligne den nuværende og den nye investeringsstrategi er der udarbejdet en risikoanalyse baseret på et stort antal scenarier for den fremtidige afkast- og inflationsudvikling. Analysen er lavet på tre forskellige forudsætninger til forventet afkast og inflation, hvorom de fremskrevne afkast på aktivklasser og inflation varierer. Hvert år fastlægger brancheforeningen Forsikring & Pension og Finansrådet en række fælles samfundsforudsætninger, som bliver brugt af branchen ved udarbejdelse af prognoser. Basis-analysen bygger på disse forudsætninger. Tabel 1. Forudsætninger til forventet afkast og inflation Basis Analyse 1 Analyse 2 Forventet årligt afkast: Obligationer og indeksobligationer Forventet årligt afkast: Aktier og alternative investeringer (ejendomme, skove og råvarer mv.) 4,0 % 2,0 % 1,5 % 7,0 % 4,0 % 3,0 % Forventet årlig inflation 2,0 % 1,5 % 1,0 % Under Analyse 1 og 2 sammenlignes investeringsstrategierne, når forventningerne til afkast og inflation er lavere end under samfundsforudsætningerne. De to analyser viser, hvor følsomme resultaterne er over for ændringer i afkastforudsætninger og inflation, og afspejler i højere grad det aktuelt lave renteniveau og lave inflation. Resultater Analysen viser at sandsynligheden, for at den nye strategi giver et bedre afkast end den nuværende strategi, vokser med investeringshorisonten. Resultatet afspejler, at den nye strategi både har et højere forventet afkast og en bedre risikospredning. Under Basis-analysen er der på 10 års sigt over 71 % sandsynlighed for, at den nye strategi har opnået et større akkumuleret afkast end den nuværende, jf. figur 4. På meget langt sigt øges sandsynligheden for et merafkast yderligere, så den fx på 40 års sigt ligger på 93 %. 5

143 Figur 4. Sandsynlighed for at den ny strategi giver et højere afkast end den nuværende 75 % 70 % 65 % 60 % 55 % 50 % År Basis Analyse 1 Analyse 2 Hvornår opnås der ikke et merafkast i forhold til nuværende strategi? De scenarier, hvor den nye strategi giver et lavere afkast end den nuværende, er typisk situationer præget af vedvarende lav rente og lav inflation, kombineret med voldsomme aktiekursfald, som ikke genvindes. Risikoen i den nye investeringsstrategi kan illustreres ved at se på afkastet i de 5 % dårligste scenarier. Under Basis-analysen på 10 års sigt ligger det gennemsnitlige akkumulerede afkast i disse scenarier på -4,7 %, svarende til et årligt afkast på -0,5 %. Det er væsentligt lavere end det forventede afkast, som ligger på 5,5 % om året. Ser man på aktieafkastet i de 5 % dårligste scenarier, ligger dette i gennemsnit på -4,6 % om året mod et forventet afkast på 7 %. I tilfælde af tab, eller meget lave afkast over en længere tidshorisont, vil den nuværende investeringsstrategi være at foretrække i forhold til den ny strategi. Bedre afdækning af inflationsrisiko Den nye investeringsstrategi er konstrueret, så den giver en bedre afdækning af inflationsrisikoen, hvilket understøttes af risikoanalysen. En måde at vurdere inflationsrisikoen på er at se på afkastet i de 5 % af scenarierne, som har den højeste inflation. Under Basis-analysen på 10 års sigt ligger den gennemsnitlige årlige inflation i netop disse scenarier på knap 6 %. Der er tale om markante prisstigninger, som direkte oversat til lønreguleringer ville føre til en væsentlig forøgelse af kommunens udbetalinger til tjenestemandspensioner. I disse tilfælde viser det sig, at den nye strategi bedre er i stand til at fastholde porteføljens reale værdi. Figur 5 viser sandsynligheden for at opnå et positivt realafkast på 10 års sigt ved forskellige niveauer for den gennemsnitlige årlige inflation (under Basis-analysen). Det ses, at den nye strategi giver en langt bedre afdækning i tilfælde af høj inflation. 6

144 Figur 5. Sandsynlighed for positivt realafkast på 10 års sigt 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % < 0 % 0-1 % 1-2 % 2-3 % 3-4 % 4-5 % 5-6 % > 6 % Gennemsnitlig årlig inflation Ny Nuværende Note: Figuren viser inflationsrisikoen under Basis-analysen, hvor den forventede årlige inflation på tværs af alle scenarier er 2 %. I figuren er scenarierne grupperet ud fra den gennemsnitlige årlige inflation på 10 års sigt i hvert scenario. Der er således ikke lige mange scenarier i hvert interval, da de fleste scenarier er koncentreret omkring den forventede inflation. 7

145 Sampension KP Livsforsikring a/s Tuborg Havnevej 14 DK-2900 Hellerup Tlf /sam1155_001/Sampensions CVR-nr Forbedret investeringsstrategi i tjenestemandsproduktet

146 Bilag: ansã gning julemarked - Ansà gning til Helsingà r Kommune docx Udvalg: à konomiudvalget Mødedato: 08. december Kl. 17:30 Adgang: à ben Bilagsnr: /14

147 1 Ansøgning til Helsingør Kommune Att. Centerchef Stella Hansen, Kultur, Plan og Erhverv, Stengade 59, 3000 Helsingør Den Ansøgt beløb til Helsingør Julemarked 2014 kr Ansøger: Helsingør Cityforening v. John Brødbæk Stengade 51, sidehuset CVR Projektleder Søren Damving Stengade Helsingør tlf / soren@damving.dk Helsingør julemarkedet er en af årets store begivenheder for byen. Byens hyggelige arkitektur, atmosfære og dens juletradition gør Helsingør til en absolut juleby. Cityforening har i flere år stået for Julemarkedet på Axeltorv, og der er ved at blive opbygget en ny tradition i City med julehytter på Axeltorv og børneaktiviteter som el-biler og ponytrækning. I år har vi som noget nyt opstillet et stort telt, hvor folk kan hygge sig ved varmekanoner og underholdning af byens kor, unge talenter og udefra kommende orkestre. De 12 hytter med julevarer bliver i år suppleret med stadeholdere, der kommer med egen vogn og sælger pandekager, brændte mandler, æbleskiver, bagervarer, slagtervarer og ost. Julemarkedet bliver understøttet af en effektiv markedsføring med annoncer, bannere, adshell plakater og pressemeddelelser. En 40 siders julebrochure i eksemplarer samler alle Citys aktiviteterne, bakket op af annoncer, primært fra cityforeningens medlemmer. Samarbejdspartnerne, Kronborg og Scandlines er med til at dele omkostningerne til hestevognskørsel og de 3 restauranter på Axeltorv deltager også med markedsføringsbidrag. De fleste aktiviteter på Axeltorv er gratis for publikum, og der bliver endnu mere for børnene i år. Ponytrækning på fredage. El-biler og el-tog på søndage. Julemanden deler flødekarameller ud alle fredage og lørdage og der bliver mulighed for at blive fotograferet sammen med julemanden i julemandens tronstol. Højdepunktet bliver Julemandens ankomst på Kongekajen søndag kl Herefter starter den officielle åbning af julemarkedet på Axeltorv kl med taler af borgmester Benedikte Kiær og indlæg fra Cityforeningen. Sidste års budget balancerede med kr hvoraf kommunens tilskud var kr I år er budgettet på kr , og vi ansøger om et tilskud på kr kr. til Ponytrækning og el-biler kr , telt på Axeltorv kr og opsætning af hytter kr kr.

148 2 Budget Jul i Helsingør 2014 Udgifter Hestevogne Julemand, slik El-biler og ponyridning programmer Markedsføring, annoncer, bannere, plakater Og annoncering efter stadeholdere Projektstyring Brandvagt, halm, juleudsmykning mm Nissegarden Telt teltunderholdning Lydmand og forsikring af telt I alt Indtægter Helsingør Cityforening egenfinansiering Udlejning af hytter Annoncesalg til programmet Salg af brochurer til kronborg og scandlines Restauranter markedsføringsbidrag Scandlines og kronborg, hestevogne Behov for støtte fra Helsingør Kommune I alt

149 3

150 Bilag: Ansà gning Lydholm og Film Udvalg: à konomiudvalget Mødedato: 08. december Kl. 17:30 Adgang: à ben Bilagsnr: /14

151 Ansøgning til Helsingør kommune om støtte til spillefilmen: Livet & Døden og det der er værre! En moderne fortælling der udspiller sig i og omkring Helsingør.! Medvirkende bl.a: Lars Ranthe Christine Albeck Børge Ellen Hillingsø Lisbet Dahl Instruktør Sofie Stougaard Manuskript Torbjørn Rafn Production Design Catia Hauberg Engel Fotograf Lars Bonde Producer Walther Jensen Producent Thomas Lydholm Ansøger: Film & Lydholm cvr Fuglebakkevej 43B 2000 F Thomas@Lydholm.com

152 Projekt status: I 2013 henvendte vi os til Helsingør kommune med ideen om at kommunen skulle indgå i et samarbejde om produktionen af en ny dansk spillefilm, som udspillede sig i Helsingør kommune. Ideen blev positivt modtaget, og vi blev koblet op med Vækst & Viden, men derfra gik der alt for store ambitioner i den, og oprettelsen af en hel filmby stjal fokus (og pengene) fra vores oprindelige filmidé. Omend vi nåede at få en del konkrete støttetilsagn fra bl.a. Sundbusserne, Estatemæglerne, Allan Svendsen & søn, Spar Nord, samt mindre beløb fra andre lokale parter. Men filmen endte desværre i marts måned i en slags finansiel Catch 22, hvor alle ventede på alle. Samtidig blev Sofie Stougaard ramt af en masse skuespilleropgaver, som bl.a. medførte prisen som årets revykunstner. Og Thomas Lydholm fik etableret finansieringen til spillefilmen Familien Jul (bl.a. i samarbejde med Fredensborg kommune), som nu er produceret og netop nu aktuel i de danske biografer. Men nu er vi tilbage! Og denne gang oven i købet med et langt bedre økonomisk udgangspunkt end tidligere. Fordi skuespillerne og holdet omkring filmen tror så meget på ideen, at alle uden undtagelse har tilkendegivet, at de ønsker at indskyde deres arbejdskraft i filmen. Og da lønningerne udgør cirka 60% af det samlede budget, bidrager det naturligvis væsentligt til chancerne for at realisere projektet. Men det er afgørende for fremdriften af finansieringen, at Helsingør kommune afsætter et anseeligt beløb til projektet. Det vil have en stor positiv effekt på filmens tro væbnere som bl.a. er Ilse Jacobsen, Peter Svendsen, Ole Konstantyner, Piet Petersen og Mogens Worre.!2

153 Økonomisk status: Filmens udviklingsbudget er på og altså 2014 midler. Helsingør kommune ansøges hermed om tilskud til færdigudviklingen og færdig-finansieringen af filmen på i alt Dkr ,- Filmens produktionsbudget er på 8,7 mio. Filmen produceres i 2015 Helsingør kommune ansøges hermed om tilskud til produktionen på i alt Dkr ,- Filmens lanceringsbudget forventes at blive på cirka 1,5 mio og der søges om 2016 penge Helsingør kommune ansøges hermed om tilskud til lanceringen på i alt Dkr ,- Den samlede støtteansøgning over 3 år udgør altså dermed: Dkr ,- Udviklingsbudgettet kan finansieres således: Bidragsydere Beløb Status Producent, Instruktør, Fotograf, Producer, PD OK Helsingør kommune Hermed ansøgt (altså 2014 penge) Samlet bidrag !3

154 Produktionsbudgettet kan finansieres således: Bidragsydere Beløb Status Privat invest, Producent, hold & skuespillere OK Bidrag modtaget i 2013 * OK Lokale bidragsydere via Ilse Jacobsen OK Tilsagn lokale sponsorer i 2013 ** Tidligere OK. Skal gen-ansøges Lokale bidragsydere i Helsingør *** Tidligere OK. Skal gen-ansøges No cash sponsorer **** til en værdi af: Tidligere OK. Skal gen-ansøges DR - visningskøb Mundtligt OK Kontraktindgåelse når rest OK Bidrag Helsingør kommune Hermed ansøgt Manglende finansiering ***** Under etablering Samlet finansiering i alt som er identisk med produktionsbudgettet * = Helsingør kommune (100 t), Allan Svendsen & søn (50 t), Danstruplund (100 t), Drachmann Advokaterne (8 t) & Rotary Helsingør (5 t) ** = Sundbusserne (200 t) Estatemæglerne (100 t) Spar Nord (50 t) *** = Private støttebeviser (5,6 t) **** = Falken & Co.: levering af samtlige produktionsbiler, varevogne under præproduktion, indspilninger og postproduktion. Mr. August: Levering af kostumer og holdjakker/outfit til ext. scener. 10 restauranter i Helsingør har foreløbig givet tilsagn om gratis levering af frokost til 10 optagedage. ***** = Den resterende finansiering etableres ved: 1) Indskud fra udstyrsleverandører, 2) yderligere bidrag fra lokale bidragsydere, 3) forskud på indtægterne fra filmens distributør (kaldet MG = minimums garanti). Vi føler os overbeviste om at en positiv tilkendegivelse fra Helsingør kommune vil betyde, at den resterende kapital forholdsvis let kan etableres via vore egne film-kanaler og i samarbejde med vores lokale ambassadører.!4

155 Lanceringsbudgettet kan finansieres således: Bidragsydere Beløb Status Filmens distributør Branchestandard at de bidrager Det Danske Film institut Branchestandard at de bidrager Helsingør kommune Hermed ansøgt (dog 2016 penge) Samlet bidrag Støtte kan falde på mange forskellige måde, men helst naturligvis med så stort et kontant bidrag som muligt. Men det kunne også - for en mindre del - være ansættelser eller ved tilvejebringelse af et fysisk sted, hvorfra produktionen kan udgå - gerne lokaler på minimum 50 m2 med egen indgang og WiFi. Udbetalinger af produktions- og lanceringsstøtte vil først kunne ske, når filmens producent kan dokumentere at den fulde finansiering er etableret. Og når de nødvendige produktionsforsikringer er tegnet. Vi har tidligere fået tilsagn om økonomisk støtte på i alt cirka kr (som skal genbekræftes). Med Helsingør kommunes støtte i ryggen er vi overbeviste om, at vi kan etablere mange forhold, lignende det vi f.eks. har etableret med Ilse Jacobsen, som udover en økonomiske støtte også har tilbudt os, at vi kan filme i og omkring hendes nye kurbad, hvilket passer perfekt med filmens kunstneriske udtryk. Og på den måde mærker vi, at den her film udover at fortælle en moderne dansk samfundshistorie, også - som en stor sidegevinst - udstiller Helsingør smukt og på alle årstider. Filmen vil også skabe bånd på kryds og tværs på nye måder i kommunen, som med stor sandsynlighed vil bidrage positivt til Helsingør kommunes fremtid. Vi ser mulighederne for at samarbejde med Helsingør kommune på flere planer og der skal naturligvis koordineres en fælles markedsføringsstrategi. Vi vil også række ud mod kommunens virksomheder, institutioner og borgere. Det kunne være: Business & Events Elsinore som erhvervsnetværk. Værftshallerne som location. Produktionsskolen, hvis værksteder muligvis kunne bistå med løsningen af udvalgte opgaver. Kulturværftet med location, prøverum, bespisning, mødefaciliteter m.v.!5

156 ! Konstantyner med grafisk design, fotografi, grafisk produktion og Final Cut editering. Sonic Salute, Sound Design der allerede arbejder for vores lyddesigner Peter Albrechtsen. Sweet Silence Studios med High-end indspilningsstudie til musik og mix. Musikkens Hus med livescene til pressearrangement og artistformidling. Helsingør Teater med regi, scene (bor i Toldkammeret), Kreativt samarbejde med Hamletscenen. Helsingør Ungdomsskole ved en tæt relation til byens unge (statister/runnere/mediehjælp etc. ) Teknisk Forvaltning med hjælp til afspærringer/adgang til normalt lukkede faciliteter eller steder. Cinema Center med visninger/premiere/lokal bioreklame. GRAPS FRA PILOTEN: Jonathan Mazanti, Christine Albeck Børge og Lisbeth Dahl som Alex, Rosa og Hannah.!6

157 ! Lars Ranthe og Ellen Hillingsø som Fredrik og Sonja. Om filmen og dens kunstneriske nødvendighed: Fortællingen har det klassiske trekantsdrama som motor, og er en hyldest til kærligheden og de kriser vi alle kommer til at møde i livet. En stemningsmættet tour de force, oplevet gennem og med hovedpersonernes transformationsfaser. Filmen handler om at blive kastet ud på dybt vand, komme igennem en masse bump og udfordringer, og ud på den anden side af en livskrise, forandret og befriet fra gammel bagage, hvor nye veje åbner sig op. Der ligger en poetisk synkronisitet i fortællingen, som rører ved de helt specielle øjeblikke i livet, hvor tilfældet går ind og bliver igangsættende, som en forandrende kraft i vores livsmønstre. Ofte fortælles historier om kampen mod noget udenfor en selv (fx noget samfundsmæssigt som den ydre fjende), som individet er oppe imod. Her er en anderledes fortælling om den indre fjende. De mønstre og vaner vi har det med at tillægge os i vores liv, som gør os til levende døde eller udefra styrede. Nogle gange skal der ske noget voldsomt for at man bliver rystet ud af dvaletilstanden, og vågner op og kan mærke igen. Man må man sige at Rosa, vores hovedperson, langsomt vågner op. Filmens kunstneriske nødvendighed er sagt kort: At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv.!7

158 Referencer: Alexander Paynes Sideways, Woody Allens Husbands and Wives, Blue Jasmine, Eric Toledano og Oliver Nakaches De urørlige. Det er disse instruktørers tone vi føler os i slægtskab med. Billedsprog Billedsproget er poetisk hverdagsrealisme, fortalt i en sprød sanselig stil, som understreger filmens stemninger og underfundige glimt i øjet. Fortællingen udspiller sig i Helsingør og omegn og bevæger sig igennem forskellige sociale miljøer i Helsingør, Hornbæk og Helsingborg. Herved udfoldes et genkendeligt nutidigt persongalleri, som reflekterer en sammensat befolkning. Nordkystens magiske lys, havet og himlen spiller en medfortællende rolle i filmen. Dette er inspireret direkte af områdets helt specielle ånd. Naturen inddrages, ikke som billeder fra en pæn turistbrochure, men som sindbilleder på karakterernes tilstande. Fx kraftig regn, som beskriver en tilstand og havet som urbillede på følelser eller det underbevidste. Vi indspiller filmen over alle fire årstider, hvilket vil give os en uhørt høj production value og helt fjerne fornemmelsen af, at filmen er produceret for en fjerdedel af en normal dansk filmproduktion. Ellen Hillingsøs rolle Sonja Kunst fotografen Sonja, står for et vigtigt lag i filmen. Man kan sige hun er Rosa og Frederiks hjælper, i forhold til at nå til en større erkendelse. Hun er i filmen taget til Helsingør for at udvikle sine undervands billeder ud fra temaerne; Druknede mennesker. Strandede mennesker. Strandvaskere og levende druknede. Dette lag kræver tid og økonomi i filmen, i forhold til fortælle visuelt i hendes atelier. Kunsten, er tænkt som et refererende lag i filmen, der tematisk set, tolker og uddyber filmens hovedtemaer. Det kræver eksempelvis dialog og evt. samarbejde med dykker klubben i Helsingør m.fl. i tæt samarbejde mellem vores fotograf, production designer og instruktør, som udvikler Sonjas kunst.!8

159 Målgruppe Filmen er en seriøs komedie, som satser på et større og måske mere modent komediepublikum. Det handler ikke om at udstille karaktererne i deres mangel og latterlighed, men om at skabe identifikation og medfølelse, hos publikum. Vi starter med at filme den 26. og 27. februar, hvor vi bl.a. i samarbejde med Kulturværftet har planlagt optagelser i forbindelse med Steen Jørgensens koncert. Steen er naturligvis indforstået med dette. Filmens locations er bl.a. : Havnefronten Kulturværftet - koncertsal og café Badebro overfor Kronborg Marienlyst promenade med Kronborg i baggrunden Det gamle værft som atelier Nationernes Allé Marienlyst strand Hornbæk / Ilse Jacobsen kurbad Skinnebussen til Hornbæk mod Gilleleje Sundbusserne Helsingør midtby Søfartsmuseet Helsingør Hospital (det forhenværende) I oktober 2013 indspillede vi en pilot, hvor vi igen tog vigtige skridt i forhold til at raffinere filmes visuelle udtryk og spillestil. Og bl.a. på baggrund af det arbejde er vi nu klar til at indspille filmen med usædvanlig stor opbakning fra skuespillerne og det tekniske hold. Se piloten, som er en kort visuel pitch og interviews med skuespillerne: Kode: wowk!9

160 GRAPS FRA PILOTEN:! Lars Ranthe som Frederik.! Ellen Hillingsø som Sonja. LIVET OG DØDEN eller det der er værre / Synopsis Rosa er en succesrig psykolog og forfatter til bestselleren Dit liv, dit valg. Hun har to børn med sin mand Frederik, der har levet drengedrømmen ud og driver et underskudsgivende mekanikerværksted for ædle sportsvogne. Rosa og Frederik er som nat og dag, hun er tjekket, velovervejet og analyserende, Frederik!10

161 en udpræget drengerøv, der ofte kommer i mål takket være sin ubestridelige charme. Omverdenen opfatter dem som det perfekte par. Og sandt er det, at Rosa har brug for Frederiks lette take på alting, og omvendt! Men noget er galt. Frederik får overtalt den ellers så selvrådende Rosa til at få en abort efter at hun med vilje, men uden at ha involveret ham, har droppet p-pillerne. Samtidig har Frederik igennem længere tid haft en affære med kvinden Sonja, der er mere forelsket i ham end han i hende. Klausulen i dette hemmelige forhold er, at hun ikke må spørge til Frederiks privatliv. Da hun bliver gravid, men ikke tør fortælle Frederik det, opsøger hun byens bedste psykolog Rosa selvfølgelig - for at nå til klarhed om hvad hun skal gøre: beholde barnet, abortere, involvere elskeren eller ej. Rosa, der endnu intet aner om den pinagtige sandhed, begår sit livs professionelle hybris ved at lade skinne igennem, at hun mener en abort kan fortrydes, men ikke et barn. I virkeligheden tillader den ellers så rationelle superpsykolog sig at udleve sin egen forliste drøm om endnu et barn, men per stedfortræder, fordi hun ikke turde gå op imod sin egen mand. Og nemesis rammer hende big time for hendes manglende mod. Sonja tager valget og beholder barnet, men får umiddelbart efter afsløret elskerens identitet for Rosa, hvis solide og privilegerede verden synker sammen i grus. De usynlige revner i Rosas og Frederiks mangeårige forhold slår nu ud for fuld styrke og blotlægger på tragikomisk vis de forskelle imellem dem, som de altid har opfattet eller fået bildt sig selv ind netop var forholdets styrke. Nu viser de sig at være deres egne værste fjender. Konfronteret med denne første alvorlige krise i deres samliv, skal de begge ned og spise op, for derigennem at finde ud af, hvem de er, hvad de er bygget af, og om de overhovedet har en fremtid sammen. Henover fire årstider, et dødsfald (Frederiks mor) og en fødsel (Sonjas og Frederiks barn), renses alt efterhånden væk, indtil der til sidst kun står bruddet og barnet tilbage. Med ryggen mod muren, og skilsmissepapirerne på bordet, mærker Rosa og Frederik nu måske i virkeligheden for første gang! - hvad de oprigtigt føler for hinanden.!11

162 Vi vedlægger følgende bilag: CV for: Sofie Stougaard Walther Jensen Thomas Lydholm Catia Hauberg Engel Film & Lydholm!12

163 Bilag: Samlede CVer Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 08. december Kl. 17:30 Adgang: Ã ben Bilagsnr: /14

164 CV - Thomas Lydholm, Producer Thomas Lydholm (born in 1963) started his career in the Danish film business in 1983 and has since then produced several feature films and TV-series. His production track record includes "House of the Spirits", "Eye of the Eagle" and the "Beck" crime-series among others. And an Oscar nomination in 1998 for Sweethearts...? 2014 Livet & døden - og det der er værre! - development Producer Writer Torbjørn Rafn Instruktør Sofie Stougaard 2014 FAMILIEN JUL Producer Writer and Director: Carsten Rudolf Cast: Paw Henriksen, Marie Askehave, Sofie Lassen-kahlke, Søren Pilmark, Dar Salim 2014 Funder and Co-Owner of Pixy Film 2013 EDDERHOP - development, pre-school animation. Producer Writer Carsten Rudolf 2010 Producer, Funder and Owner of Film & Lydholm Developing, Feautrefilm & Tv-series 2009 STORE DRØMME Danish TV-series (10 x 45min) Producer Directed by Kari Vidø and Adam Neutski-Wullf Cast: Anna David, Marie Askhave, Helle Fagralid, Steen Stig Lommer among others HAPPINESS Danish Tv-series (140 x 23 min) Producer Directed by Trine Piil, Kari Vidø, Adam Neutski-Wullf, Martin Schmidt, Mette Hesthaven and others Cast:Jesper Lohmann, Malene Schwarts, Sofie Lassen-Kahlke, Maibritt Saerens, and lots of others Producer and Head of Drama at Nordisk Film & Tv A/S 2006 KOMA. Danish short film Executive Producer Script by Jacob Weinrich, Directed by Kasper Bisgaard Cast: Micky Skeel Hansen and Cyron Melville 2006 WELLKÅMM TO VERONA Swedish feature film Producer Script by Erik Uddenberg, Directed by Sazanne Osten Cast: Jan Malmsjö, Ghita Nørby, Erland Josephson, Simon Norrthon, Victoria Olmarker and others 2006 SMÅ MIRAKLER OG STORE Swedish feature film

165 Co-Producer Script by: Rita Holst, Jon Lindström, Directed by Jon Lindström Cast: Peter Haber, Amanda Renberg and Per Mattsson Producer and Head of Drama at Metronome Productions A/S 2002 POLLE FICTION. Danish feature film Producer Based on a Commercial-univers by Peter Stenbæk og Henrik Juul Script byjens Pedersen & Lars Pedersen, Directed by Søren Fauli. Cast: Jens Andersen, Per Rasmussen & Henrik Bechman 2001 ULVEPIGEN TINKE. (Little Big Girl). Danish feature film Co-Producer Written and directed by Morten Køhlert Cast: Erik Wedersøe, Lisbeth Dahl, Bent Mejding and Birthe Neuman Managing director, Producer and Partner in FilmPeople A/S 2000 BECK II. Swedish feature films (2 x 90 min.) & TV-films (6 x 90 min.) Executive Producer Directed by Kjell Sundvall and Harald Hamrell Script by Rolf Börjlind based on the characters from the Sjöwall and Wahlöö novels Cast: Peter Haber and Mikael Persbrandt 2000 MONAS VERDEN. (Mona's World). Danish feature film Development & Executive Producer Directed by Jonas Elmer. Script by Nikolaj Peyk Cast: Sidse Babett Knudsen, Thomas Bo Larsen, Jesper Asholt, Klaus Bondam, Mads Mikkelsen, Nikolaj Koppernikus and Bodil Udsen 1999 ANNA. Danish feature film Producer Written and directed by Erik Wedersøe Based on the novel Anna (Jeg) Anna by Klaus Rifbjerg Cast: Pernilla August, Reine Brynolfson, Gerard Carey Bidstrup, Jesper Christensen and Bibi Andersson JULIANE. Danish feature film 1999 Executive Producer Directed by Hans Kristensen Cast: Mette Lisbye, Pelle Koppel, Lars Simonsen, Thomas Eje and Bodil Jørgensen Managing Director and Producer in Per Holst Film A/S EXPEDITION SIRIUS TV-documentary (5 x 45 min.) Executive Producer Directed by Stig Andersen Cast: EXPEDITION Sirius 2000 members, incl. HRH Crown prince Frederik of Denmark

166 1999 BORNHOLMS STEMME. (Gone with the Fish). Danish feature film Producer Directed by Lotte Svendsen. Script by Lotte Svendsen & Elith Nulle Nykjær Cast: Henrik Lykkegaard, Sofie Stougaard, Thomas Bo Larsen, Jesper Asholt and Helle Dolleris Winner of 1 BODIL (3 nom.) at the 2000 Danish Critics' & Journalists' Awards 1999 KLINKEVALS. (Two Penny Dance). Danish feature film & TV-series (6 x 45 min.) Executive Producer Directed by Hans Kristensen Cast: Mette Lisbye, Pelle Koppel, Lars Simonsen, Thomas Eje and Bodil Jørgensen 1998 Managing Director in Victoria Film (soled to Per Holst Film in 1998) 1998 SPOR I MØRKET (Night Vision). Swedish feature film Producer Directed by Morten Arnfred. Script by Rolf Börjlind; based on the characters from the famous Sjöwall and Wahlöö novels Cast: Peter Haber, Mikael Persbrandt, Figge Norling, Stina Rautelin and Ottfried Fischer 1997 BECK. Swedish feature film Producer Directed by Pelle Seth. Script by Rolf Börjlind; based on the characters from the famous Sjöwall and Wahlöö novels Cast: Peter Haber, Mikael Persbrandt, Figge Norling, Stina Rautelin and Ottfried Fischer 1997 BECK TV-Series. Swedish TV-films (6 x 90 min.) Producer Directed by Pelle Seth, Kjell Sundvall and Harald Hamrell Script by Rolf Börjlind based on the characters from the famous Sjöwall and Wahlöö Novels Cast: Peter Haber, Mikael Persbrandt, Figge Norling, Stina Rautelin and Ottfried Fischer 1997 SKAL VI VÆRE KÆRESTER? (Sweethearts?) Danish short film Producer Written & directed by Birger Larsen OSCAR nominated short film at the 1998 Academy Awards Producer and Partner in Victoria Film BARBARA. Danish feature film Film Finances Executive Directed by Nils Malmros Script by Nils Malmros upon Jørgen-Frantz Jacobsens novel Cast: Anneke von der Lippe, Lars Simonsen, Jesper Christensen and Jens Okking Barbara was Produced by Per Holst Filmproduktion 1996 ØRNENS ØJE (Eye of the Eagle). Danish feature film

167 Producer Directed by Peter Flinth. Script by Nikolaj Scherfig Cast: Bjørn Granath and Bjørn Floberg Winner of 5 ROBERTS (8 nominations) at the 1997 Danish Film Academy Awards BRYGGEREN (The Brewer). Danish TV-series (12 X 60 min.) Line Producer Written & directed by Kaspar Rostrup Cast: All leading Danish actors ÅNDERNES HUS (House of Spirits). International feature Film Line Producer Written & directed by Bille August Based on the novel "House of Spirits" by Isabelle Allende Cast: Meryl Streep, Glenn Close, Winona Ryder, Jeremy Irons and Antonio Banderas Produced in Denmark and Portugal with 120 people from 9 Countries MORFARS REJSE (Grandpa s Journey). Swedish feature film Line Producer Directed by: Staffan Lamm Cast: Max von Sydow and Mai Zetterling Produced at DEFA Studio in Postdam, Berlin Production Manager of 6 Danish feature films such as LAD ISBJØRNENE DANSE, TARSAN MAMA MIA, EN VERDEN TIL FORSKEL, RØDTOTTERNE OG TYRANNOS, MANDEN DER VILLE VÆRE SKYLDIG AND KARLSVOGNEN. Produced in Denmark and Sweden Production assistant of various feature films and tv-series such as TONNY TOUPE SHOW, SONNY SOUFFLE CHOK SHOW, OFELIA KOMMER TIL BYEN AND SUZANNE OG LEONARD Operator and Head of Royal a Cinema in Thisted. KORT CV: SOFIE STOUGAARD

168 Udannet skuespiller, Statens Teater skole Flere TEATERFORESTILLINGER på : Det Kongelige Teater, Betty Nansen Teatret, Aveny T, Abc teatret, Svalegangen, Det Danske Teater, Hvidovre Teater, Kaleidoskop, Folketeatret, Bådteatret, Tapperihallerne, Får 302 etc. TV SERIER: DR 1 : Den hemmelige tunnel, Nicolaj og Julie (Emmy vinder)broen, Backstage etc. TV2: Tango for 3, Langt fra Las Vegas, Klovn, Didgeridoo, KORTFILM/SPILLEFILM: Bornholms Stemme, Mifunes sidste sang, Lotto, Café Hector, Royal Bluse, Hannah Wolfe, Huset overfor, Karlas Kabale, Værelse 102, Henry ser universet, Skammekrogen etc. Som INSTRUKTØR: Det første skridt ( Tjubang og SF film) Solia ( Filmværkstedet og SVT1), Scener fra en seng (filmværksted og Safari film) Pilot til Livet & Døden og det der er værre (Film og Lydholm) Pilot nr. 2 til Livet & Døden og det der er værre ( 2013 Film og Lydholm) KURSER på Den Danske Filmskole som Filminstruktør: David Lynch, Emanuel Pascal, Gert Fredholm, Frank Cosaro x 2, Kieslowskis fotograf: Slavomir Idziak etc. Nomineringer: 2 X Bodil.1 X Robert Vinder af: Emmy for serien Nicolaj og Julie, Bedste kvindelige Hovedrolle Film festival Bruxelles, Årets Revy Talent KORT CV: SCENOGRAF OG KOSTUMEDESIGNER

169 Catia Hauberg Engel København, Danmark UDDANNELSE: Statens Scenekunstskole; scenografi, afg. 97 Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole, afd. 3B (3 års grunddudd.) Hun har siden afgang i 97, virket som scenograf og kostumedesigner på en lang række produktioner. Hun arbejder som scenograf med at skabe scenebilleder, der søger imod, at sætte publikum i kontakt med menneskelige grundfortællinger. Hendes fokus er, at skabe scenebilleder, hvor det rumlige og det sanselige fremkalder de underliggende lag, for at udfolde det universelle i stoffet. EKSEMPLER PÅ SCENOGRAFI: 2014 LYKKENS PARADOKS Cantabile2, på locations i Stege, Helsingør, København. 2014: ACTIVE LIVING HOUSE SDU, ESOF2014, Carlsberg Byen. 2013: LIVET OG DØDEN, Rafn/Stougaard, udv. af film production design FRANKENSTEIN N. Dear/M. Shelley, Aarhus Teater KORUS KABARET Bach/Djørup, Aarhus Sommeropera DRØMMERNE K. Blixen, Hamletscenen, Helsingør Kulturværft THE VENUS LABYRINTH Glasgow, The Arches, Conflux, UK BYEN DER GLØDER, Café Teatret ROBOTTENS ANATOMI SDU FYRVÆRKERIMESTERENS DATTER, Pullman, Aarhus Teater HAMLET, W. Shakespeare, Hamlet Sommer, Kronborg Slotsgård HARUN OG EVENTYRHAVET S. Rushdie, Aarhus Teater LES QUATRE DIABLES Hofteatret TROLLFLÖJTAN, W. A. Mozart, Ystad Teater, Opera I Ystad, SE HÅND I HÅND, S. Freden, Mammutteatret DOBBELTØKSENS HUS/XX, Kanonhallen, Hotel Pro Forma. Walther Jensen

170 Født 26. august år i film- og reklamebranchen. Instruktør og producer Ansættelse hos Nordisk Film, Bates, DDB Needham og Also Starring (Finland). Instrueret over 450 film. Produceret over 100 film. Har været tilknyttet reklamebureauet Jim Dandy som filmmand, konceptudvikler, strateg og kundeudvikler. Fungerer som bureau for flere annoncører. Modtaget adskillige priser for arbejdet som instruktør og producer, inklusive shortlister i Cannes, Guldkorn, Arnold, priser ved New York Film Festival, Epica og Eurobest. Arbejdet som underviser og foredragsholder igennem mange år bl.a. på Den Danske Reklameskole, Handelshøjskolen, Niels Brock, TV2, Den Danske Filmskole, DR, IAA, NRK, Grafisk Højskole og Dansk Markedsføringsforbund. Samarbejde med stort set alle større danske annoncører, reklamebureauer og produktionsselskaber. Arbejder som freelance konsulent for Dansk Annoncørforening Samarbejder med Mercuri Urval omkring udviklingen og implementeringen af ledelses- og medarbejderudviklingsværktøjer. Producer på piloten af "Livet & Døden" Er en af bagmændene - sammen med Jiúice ApS - på KYSTEN kampagnen i 2013 og står også bag filmen "Lev Livet" for Helsingør Kommune i Bosat i Espergærde og har tidligere boet 5 år i Helsingør

171 Bilag: Anlà gsbevilling.pdf Udvalg: à konomiudvalget Mødedato: 08. december Kl. 17:30 Adgang: à ben Bilagsnr: /14

172 Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring ANSØGNING OM ANLÆGSBEVILLING PROJEKTETS BETEGNELSE: Ny daginstitution ved Hornbæk skole UDVALG: Økonomiudvalget Funktion: Projekt nr.: Budgetområde: Anlægsbev. nr.: 1 Dato Initialer: JSP BELØB (1.000 kr.) UDGIFT INDTÆGT I ALT DEN ØNSKEDE ANLÆGSBEVILLING TIDLIGERE MEDDELTE ANLÆGSBEVILLINGER NUMMER: DATO: BEVILLINGEN VIL HEREFTER I ALT UDGØRE: Forventet starttidspunkt: Forventet afslutningstidspunkt: Likviditetsbudget vedlagt Projektbeskrivelse vedlagt Rådighedsbeløbet til projektet fordeler sig således: (1.000 kr.) I ALT Udgift Indtægt Netto Anlægsbevillingen fordeler sig således:: (1.000 kr.) I ALT Udgift Indtægt Netto Afledte driftsudgifter og -indtægter: Ingen afledte driftsudgifter/indtægter Afledte driftsudgifter/-indtægter optaget i årsbudgettet. Afledte driftsudgifter/-indtægter Jvf. næste side Center for Ejendomme, den. underskrift 1

173 Center for Økonomi og Styring Fagudvalgets behandling Økonomiudvalgets behandling Byrådets behandling Arbejdet udføres i EGET regi (E) Arbejdet udføres i FREMMED regi (F) Licitationsresultat vedlagt Projektleder: Birgit Nielsen Tlf. nr.: Afdeling: Center for Ejendomme BNI11@helsingor.dk Specifikation af anlægsudgifterne (overslag): ENTREPRISEUDGIFTER BYGNING (Inkl. byggeplads, vinterforanstaltninger etc.) ENTREPRISEUDGIFTER TERRÆN (udearealer) 900 ENTREPRISEUDGIFTER INVENTAR OG UDSTYR RÅDGIVER- OG KONSULENTHONORARER ØVRIGE BYGGEOMKOSTNINGER (forundersøgelser, forsikringer, byggetilladelse) 600 KUNSTNERISK UDSMYKNING 100 BYGHERREOMKOSTNINGER (genhusning, forplejning, rejsegilde, kommunikation etc.) 400 UFORUDSELIGE UDGIFTER ANLÆGSBEVILLING I ALT Alle ovennævnte PSP elementer kan yderligere underopdeles. 2

174 Bilag: Opgà relse over Helsingà r Kommunes forbrug af eksterne konsulenter 2013 og 2014 Udvalg: à konomiudvalget Mødedato: 08. december Kl. 17:30 Adgang: à ben Bilagsnr: /14

175 Notat Center for Økonomi og Styring November 2014 Opgørelse over Helsingør Kommune s forbrug af eksterne konsulenter 2013 og 2014 Hele kr (til om med okt.) Samlet resultat (drift og anlæg) Samlet resultat (drift) Drift: Revision Tolkebistand Advokatbistand Lægefaglig bistand It support/teknisk bistand Anden konsulentbistand Bygningsteknisk bistand Forundersøgelser Rådgivning og konsulentbistand Anlæg: Bygningsteknisk bistand (anlæg) Opgørelsen af Helsingør Kommunes udgifter til eksterne konsulenter i 2013 og 2014 (til og med oktober) er et udtræk fra Helsingør Kommunens økonomisystem. Der er en stor forskel i beløbene brugt på bygningsteknisk bistand til anlæg i 2013 og Årsagen er hovedsageligt, at der i 2013 er brugt 17,5 mio. kr. på konsulentudgifter til Skolen i Bymidten (etape 1). Udgifterne til konsulentydelser ligger i starten af anlægsprojekterne og er ca. 10 pct. af den samlede anlægssum. Anden konsulentbistand er alle de konsulentydelser, som ikke er byggeteknisk, revision, advokatbistand, tolke, lægefaglig bistand, forundersøgelser, byggeteknisk bistand og it. Helt overordnet kan det dog godt kategoriseres lidt. Eksempelvis i udbud af større it-systemer som ESDH system, kaldeanlæg og omsorgssystem. Analyser og projekter såsom kørselsanalysen og indkøbsanalyse. Derudover dækker anden konsulentbistand over coaching og supervision, rekruttering, sparing til og oplæg ved større begivenheder, markedsføringskoncept, byudvikling, landinspektører mv.

176 Bilag: Bilag 1 - Samarbejdsaftale om Nordsjà llands Park og Vej.pdf Udvalg: à konomiudvalget Mødedato: 08. december Kl. 17:30 Adgang: à ben Bilagsnr: 48330/13

177 Nordsjællands Park og Vej Samarbejdsaftale for et 60-fællesskab mellem Helsingør og Fredensborg Kommuner 1. januar

178 60 aftale Byrådene i Helsingør og Fredensborg kommuner indgår med virkning fra 1. januar 2014 denne samarbejdsaftale om et 60-fællesskab Nordsjællands Park og Vej. Formålet er at sikre den bedst mulige service for vores borgere indenfor de rammer som besluttes i de 2 byråd. Ved at løse opgaverne på Park og Vej-området i et 60-fællesskab kan den kompetence, der allerede findes blandt de medarbejdere, der virksomhedsoverføres til fællesskabet, udnyttes med en oplagt mulighed for synergieffekter, ligesom viden om opgaverne bevares i kommunalt regi. Samtidig opnås der en volumen og kapacitet, der bevirker, at opgaverne kan tilrettelægges og løses mest effektivt. Det er således vigtigt for begge kommuner, at bevare den store faglighed, der kendetegner vores ansatte i dag. Deres kompetencer skal fortsat udvikles til gavn for en god og effektiv varetagelse af opgaverne. Endelig er det væsentligt, at den nye organisation sikrer, at den ydede service opleves godt af borgerne. 2

179 Kapitel 1 Aftalens område 1 Aftalen omfatter de to kommuners opgavevaretagelse på park- og vejområdet i henhold til oplistningen i bilag 1A. Kapitel 2 Bestyrelsen for Nordsjællands Park og Vej 2 Der nedsættes en bestyrelse for Nordsjællands Park og Vej, som i samarbejde med Park og Vejchefen, varetager de opgaver, som i henhold til 1 er omfattet er nærværende aftale. Bestyrelsen består af følgende 6 medlemmer: 3 medlemmer valgt af og blandt medlemmerne af Byrådet i Helsingør Kommune 3 medlemmer valgt af og blandt medlemmerne af Byrådet i Fredensborg Kommune Medarbejderne i Nordsjællands Park og vej udpeger to repræsentanter, der deltager i bestyrelsen som observatører med taleret, men uden stemmeret. Park og Vej-chefen varetager sekretariatsfunktionen for bestyrelsen. Stk. 2 Valg af medlemmer til bestyrelsen følger den kommunale valgperiode. Stk. 3 Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand. I den første valgperiode går formands- og næstformandshvervet på skift mellem de to kommuner således, at den ene kommune i valgperiodens to første år varetager formandshvervet og den anden kommune næstformandshvervet og omvendt i valgperiodens to sidste år. I efterfølgende valgperioder varetages formands- og næstformandshvervet på skift mellem de to kommuner for en hel valgperiode ad gangen (4 år). 3 Bestyrelsen udøver sin virksomhed i møder. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede. Alle beslutninger træffes ved stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Stk. 2 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 3 Formanden for bestyrelsen forbereder, indkalder og leder bestyrelsens møder. Dagsorden til bestyrelsesmøder udsendes mindst en uge før mødets afholdelse 3

180 Stk. 4 Ekstraordinært møde afholdes, når - Bestyrelsens formand eller næstformand finder det fornødent, eller - Mindst 2 medlemmer af bestyrelsen forlanger det og fremsætter begrundelse herfor. Stk. 5 Deltagerkommunerne fastsætter et årligt honorar for formand, næstformand og for de øvrige af deltagerkommunerne udpegede bestyrelsesmedlemmer. Kapitel 3 Bestyrelsens opgaver og kompetencer 4 Bestyrelsen varetager med udgangspunkt i aftalens 1 alle de opgaver, der henhører under Nordsjællands Park og Vej. Stk. 2 Bestyrelsen har det fulde personalemæssige ansvar for chefen for Nordsjællands Park og Vej. I ansættelsesprocessen bistås bestyrelsen af de deltagende kommuners direktører, der har ansvaret for det tekniske område. Kapitel 4 Opgaveløsning, administration m.v. 5 Park og Vej-chefen varetager sine opgaver med ansvar over for bestyrelsen og refererer til bestyrelsens formand. Stk. 2 Park og Vej-chefen foretager ansættelser i Nordsjællands Park og Vej. og har ansvaret for løn- og personaleadministrationen. De ansattes løn- og ansættelsesforhold skal godkendes af Kommunernes Lønningsnævn i henhold til reglerne i lov om kommunernes styrelse. De i deltagerkommunerne ansatte medarbejdere, som på aftalens ikrafttrædelsestidspunkt, er beskæftiget med de af aftalen omfattede opgaver, virksomhedsoverdrages til Nordsjællands Park og Vej i henhold til virksomhedsoverdragelseslovens regler. Stk. 3 Park og Vej-chefen har ansvaret for den daglige ledelse, opgavevaretagelse, administration m.m. inden for Nordsjællands Park og Vejs opgaveområde. 4

181 Stk. 4 Park og Vej-chefen drager omsorg for udarbejdelse af oplæg til årsbudgettet i overensstemmelse med de gældende retningslinjer herfor. Stk. 5 Park og Vej-chefen har ansvaret for vedligeholdelse af det Nordsjællands Park og Vej tilhørende materiel. 6 Støttefunktioner til varetagelse af Nordsjællands Park og Vejs drift som personaleadministration, økonomi- og IT-funktioner og juridisk rådgivning varetages efter nærmere aftale af en eller begge af de deltagende kommuner. Nordsjællands Park og Vej udarbejder egen personalepolitik. 7 Den udvendige vedligeholdelsesforpligtelse for Nordsjællands Park og Vejs bygninger beliggende i Fredensborg Kommune påhviler Fredensborg Kommune som ejer. Den indvendige vedligeholdelsesforpligtelse påhviler Nordsjællands Park og Vej som bruger. Stk. 2 Den udvendige vedligeholdelsesforpligtelse for Nordsjællands Park og Vejs bygninger beliggende i Helsingør Kommune påhviler Helsingør Kommune som ejer. Den indvendige vedligeholdelsesforpligtelse påhviler Nordsjællands Park og Vej som bruger. Kapitel 5 Tilførsel af værdier ved opstart af Nordsjællands Park og Vej 8 Med samarbejdsaftalen etableres et økonomisk fællesskab om deltagerkommunernes køretøjer, materiel og inventar m.m., der således overføres til Nordsjællands Park og Vej med virkning pr Der sker ingen specifik opgørelse af de nævnte værdier, hvorfor der heller ikke sker en kontantregulering i forbindelse med værditilførslen. Kapitel 6 Udgiftsfordeling 9 Alle udgifter til løsning af opgaverne i Nordsjællands Park og Vej og til nyanskaffelser, afholdes inden for det godkendte budget for Nordsjællands Park og Vej, jf. kapitel 7. 5

182 Kapitel 7 Budget, regnskab og revision 10 Nordsjællands Park og Vej udarbejder, med udgangspunkt i den ramme der er lagt med serviceniveauerne vedtaget i de to kommuner, hvert år eget budget og flerårige budgetoverslag. Budgettet godkendes af bestyrelsen, og budgettet fremsendes efterfølgende til orientering til deltagerkommunernes byråd. Stk. 2 Nordsjællands Park og Vej udarbejder hvert år eget årsregnskab. Årsregnskabet revideres af en af deltagerkommunernes revision i overensstemmelse med reglerne for kommunale fællesskaber og lov om kommunernes styrelse. Årsregnskabet godkendes af bestyrelsen, og årsregnskabet med revisionens bemærkninger og udskrift af beslutningsprotokol fra bestyrelsens behandling af regnskabet - fremsendes efterfølgende til orientering til deltagerkommunernes byråd samt til tilsynsmyndigheden i henhold til kommunestyrelseslovens 57. Stk. 3 Nordsjællands Park og Vej er omfattet af den styringsmodel, der er beskrevet i bilag 1B. Stk. 4 Optagelse af lån skal godkendes af bestyrelsen for Nordsjællands Park og Vej, og skal i øvrigt ske i overensstemmelse med de regler, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastsat herom. Stk. 5 Aftaler om leasing skal ske i overensstemmelse med de regler, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastsat herom. Kapitel 8 Ændringer, ind- og udtræden samt opsigelse af samarbejdsaftalen 11 De deltagende kommuner kan i aftaleperioden fremsætte skriftligt ønske om ændringer af aftalevilkårene. Stk.2 Ændringer i aftalevilkårene skal godkendes af de deltagendes kommuners byråd og tilsynsmyndighederne efter 60, stk. 1, i den kommunale styrelseslov. 6

183 12 Byrådene i de deltagende kommuner kan beslutte at optage andre kommuner i Nordsjællands Park og Vej. Beslutningen om optagelse af andre kommuner skal godkendes af alle deltagerkommunernes byråd. Stk. 2 Optagelsen af nye kommuner i samarbejdet om Nordsjællands Park og Vej forudsætter indgåelse af en ny samarbejdsaftale. Denne aftale skal godkendes af tilsynsmyndigheden, jf. den kommunale styrelseslovs 60, stk Aftalen kan opsiges af en af parterne. Opsigelsen kan kun ske med et års varsel til udgangen af december måned, dog tidligst til ophør pr. 1. januar Stk. 2 Ophævelse af samarbejdsaftalen kan finde sted, hvis deltagerne er enige herom eller, når tilsynsmyndigheden efter anmodning fra en af de deltagende kommuner finder rimelig grund hertil, jf. 60, stk. 2 i den kommunale styrelseslov. Stk. 3 En deltagerkommune kan udtræde af samarbejdet med tilsvarende varsel som anført i stk. 1. Stk. 4 Ved aftalens ophør eller en af parternes udtræden foretages en samlet værdiopgørelse af de på ophørstidspunktet værende værdier i Nordsjællands Park og Vej samt eventuel gæld. Værdierne og eventuel gæld fordeles mellem deltagerkommunerne ud fra kommunernes samlede befolkningstal pr. 1. januar i ophørsåret således, at en kommunen udtager værdier og gæld med en andel svarende til kommunens andel af kommunernes samlede befolkningstal. Stk. 5 Hvis der ikke i forbindelse med aftalens ophævelse eller en af parternes udtræden kan opnås enighed om opgørelse af det økonomiske mellemværende, foretages denne i overensstemmelse med reglerne i 60, stk. 3, i den kommunale styrelseslov. Stk. 6 Fra aftalens ophør overgår opgaverne til de enkelte kommuner i overensstemmelse med den relevante lovgivning og øvrige regler. 7

184 Kapitel 9 Godkendelse og ikrafttræden 14 Aftalen fremsendes til den kommunale tilsynsmyndighed til godkendelse i henhold til 60, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. 15 Denne aftale træder i kraft den 1. januar Tiltrådt af Helsingør Kommune dato borgmester / kommunaldirektør Tiltrådt af Fredensborg Kommune dato borgmester / kommunaldirektør Godkendt af Tilsynet 8

185 dato 9

186 Bilag: Bilag 1A - Opgaver der overfã res til Nordsjà llands Park og Vej.pd f Udvalg: à konomiudvalget Mødedato: 08. december Kl. 17:30 Adgang: à ben Bilagsnr: 48335/13

187 Bilag 1A Opgaveoversigt, Nordsjællands Park og Vej Opgaveoversigten fremstiller en bruttoliste af de kerneopgaver, som Nordsjællands Park og Vej overdrages. Varetagelsen af opgaverne kan variere imellem kommunerne på baggrund af de servicebeskrivelser, der udarbejdes i forbindelse med vedtagelse af budgettet. Således kan eksempelvis pleje af idrætsområder være en prioriteret opgave i den ene kommune og samtidig være budgetlagt til 0 kr. i en anden kommune, såfremt der ikke er ønske om varetagelse af denne opgave. Vedligeholdelse af færdselsarealer Mindre asfaltarbejder Renovering og reparation af fortove Ukrudtsbekæmpelse på kantsten Opsætning af skilte Reparation af vejudstyr Mindre stribe/afmærkningsopgaver Tømning af affaldskurve Maskinel fejning af gader og veje Manuel fejning Klipning af græsrabatter Pleje af vejbeplantning Udskiftning af vejbrønde samt kloakarbejde Sugning af vejbrønde, sandfang mv. Snerydning og glatførebekæmpelse Anlægsopgaver veje, fortove og stier Vedligehold af parker og naturområder Drift af parker og haveanlæg herunder tenbeskæring Pleje af skov og naturområder Træfældning/ klatring Vedligehold af inventar/skilte Kystsikring Renhold i park er og naturområder Drift og vedligehold af legepladser Legepladstilsyn v. legepladsinspektør Renhold på badestrande Fjernelse af tang på badestrande Vandløbsvedligehold Risikovurdering af træer Naturplejeprojekter Hegnsarbejde Driftsaftaler skoler, institutioner og kommunale ejendomme Grøn pleje Glatførebekæmpelse Pleje af idrætsområder og skolebaner Belægninger, anlægsopgaver Sandudskiftning Legepladstilsyn v. legepladsinspektør Diverse anlægsopgaver Øvrigt Opsætning af julebelysning og udsmykning Flagallé og fejning i forbindelse med ambassadørmodtagelse på Fredensborg Slot

188 Bilag: Bilag 1B - Notat om styringsmodel for NPV.pdf Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 08. december Kl. 17:30 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 48338/13

189 NOTAT Styringsmodel for NPV 7. maj 2013 Fredensborg og Helsingør Kommuner er blevet enige om at etablere et fælleskommunalt Nordsjællands Park og Vej (NPV), som skal udføre opgaver for Helsingør og Fredensborg kommuner på park- og vejområdet. I den forbindelse skal der etableres en ny styringsmodel. Oplægget til styringsmodel for NPV beskrevet nedenfor søger at tage højde for lokale forskelle og sikre muligheden for at håndtere forskellige måder at tilrettelægge styringen af park- og vejområdet i kommunerne, herunder bestilling af opgaver, faktureringer og betaling af bestilte ydelser fra de to kommuner til det nye fællesskab. Følgende styringsmæssige principper gælder for NPV og samspillet med kommunerne: Kommunens opgaver Kommunalbestyrelserne fastsætter serviceniveauet på park- og vejområdet med vedtagelsen af budgettet, og kommunalbestyrelserne kan øge eller reducere serviceniveauet på park- og vejområdet ved at øge eller reducere budgettet. Nordsjællands Park og Vej s opgaver beskrives af kommunerne på baggrund af det politisk vedtagne serviceniveau. Serviceniveauerne for de to kommuner er retningsgivende, så Nordsjællands Park og Vej kan tilrettelægge det kommende års opgaver inden for en fleksibel ramme. Det er en del af samarbejdsaftalen, at serviceniveauerne for de to kommuner løbende tilpasses de ydre rammer, der påvirker efterspørgslen efter ydelser hos Nordsjællands Park og Vej (eks. ekstra tømning af skraldespande, hvis de er fyldte eller ingen græsslåning, når der ligger sne). Kommunernes budget til løsningen af opgaver på park- og vejområdet er bevillingsmæssigt placeret i hhv. Fredensborg og Helsingør Kommuner. NPV s rolle/opgaver NPV har ansvaret for den daglige administration, herunder fastlæggelse af et budget, aflæggelse af årsregnskab, ressourcestyring af opgaverne, løbende økonomistyring og udskrivelse af fakturaer/oversigter over udført arbejde for kommunerne. NPV s daglige administration og styring indebærer, at fællesskabet skal kunne opgøre medarbejdernes tids- og ressourceforbrug og konkret opgøre indsatsen ift. løsningen af de enkelte konkrete opgaver. NPV fakturerer de to kommuner for udførte opgaver. NPV aftaler særskilt med de to kommuner, hvor ofte fællesskabet skal udskrive fakturaer, og hvor stor detaljeringsgraden i regningsudskrivelsen skal være. Det administrative Side 1 af 2

190 Til drøftelse Hvilken værdi oplever direktørern ressourcetræk i NPV i forbindelse med faktureringen skal dækkes af det afsatte budget fra hver af de to kommuner. NPV skal årligt kunne dokumentere udviklingen i fællesskabets konkurrencedygtighed overfor kommunerne. Det indebærer, at NPVs bestyrelse årligt fastlægger et effektiviseringsmål, og at NPV årligt foretager en beregning af den gennemsnitlige timepris for NPVs ydelser, som grundlag for en vurdering af NPVs markedsmæssige konkurrencedygtighed og til brug for benchmarking med andre Park og Vej enheder. De to kommunernes Byråd vurderer individuelt om de opnåede effektiviseringer skal udmøntes i øget service til kommunens borger, hvor budgetrammen vil være uændret, eller om effektiviseringerne skal bidrage til at reducere budgettet, med et uændret serviceniveau for borgerne i kommunen. Fællesskabet skal løbende kunne dokumentere opfyldelsen af effektiviseringsmålet på baggrund af deres økonomi- og ressourcestyringssystem Side 2 af 2

191 Bilag: Bilag 2, Styringsnotat og styringsprincipper - NSPV Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 08. december Kl. 17:30 Adgang: Ã ben Bilagsnr: /14

192 Styringsmodel og styringsprincipper - NSPV Indledning Dette notat er udarbejdet med henblik på at tydeliggøre og illustrere den styringsmodel og de styringsprincipper, der gælder for 60 fællesskabet Nordsjællands Park og Vej (NSPV) og mellem Helsingør og Fredensborg Kommuners organisation og NSPV. Notatet beskriver dels styringsmodellen, dels mere konkrete styringsprincipper og eksempler på hvordan en given styring i praksis kan foregå. Endelig indeholder notatet som bilag en plan for den mere detaljerede tilvejebringelse af et konkret styringsgrundlag for samarbejdet mellem de to kommuner og NSPV. Beskrivelse af styringsmodellen indgår som bilag 1B til 60 aftalen (samarbejdsaftalen), som er godkendt af Statsforvaltningen 16. juni I dette notat er modellen beskrevet og forklaret uddybende i forhold til bilaget. 1 Baggrund Fredensborg og Helsingør Kommuner (deltagerkommunerne) har pr. 1. januar 2014 etableret et 60- fællesskab. Formålet med at etablere NSPV er jf. samarbejdsaftalen at sikre den bedst mulige service for borgere inden for de rammer, som besluttes i de to byråd. Som centrale elementer er: Fastholdelse og udvikling af nuværende faglighed og viden om opgaverne i kommunalt regi At opnå synergieffekter At den øgede volumen og kapacitet kan medvirke til effektiv løsning og tilrettelæggelse At borgerne oplever den leverede service som god I de to Byråd er der desuden en forventning om en positiv udvikling i NSPV fsva. prissætning, medarbejdertilfredshed og udvikling i omfanget af opgaver fra andre end de to kommuner. Grundlaget for samarbejdet er, at forholdet mellem NSPVs administration samt ejerkommunernes centre og institutioner betragtes som et partnerskab, hvor formålet er at sikre den bedst mulige service for kommunernes borgere inden for de rammer, der besluttes politisk. Opgaverne bliver løst med udgangspunkt i en fælles vision, fælles ejerskab og fælles økonomiske interesser mellem NSPV og kommunerne. Partnerskabet bygger på tillid og åbenhed og har til hensigt at fremme optimal adfærd og flest mulige synergier i opgavevaretagelsen mellem de to kommuner. 1

193 2 Formelle rammer for NSPV og samarbejdet Statsforvaltningen har ved afgørelse af 16. juni 2014 endelig godkendt 60 fællesskabet. Statsforvaltningen traf ved breve af 18. september 2013 og 4. november 2013 afgørelse om vedtægterne for Nordsjællands Park og Vej. Grundlaget for Statsforvaltningens godkendelse er den indgåede samarbejdsaftale med bilag 1A og 1B. Bilag 1A omfatter en beskrivelse af hvilke opgaver, der er overdraget til NSPV og Bilag 1B beskriver styringsmodellen for Nordsjællands Park og Vej. NSPV er som kommunalt 60 fællesskab underlagt lov om kommunal styring. Fællesskabet ejes efter en fordelingsnøgle, der svarer til kommunernes andel af det samlede befolkningstal. 2.1 De overordnede formelle vilkår for NSPV s kompetence Et 60 selskab er karakteriseret ved, at ejerkommunerne overdrager kompetence til fællesskabet. Derved bliver fællesskabet en ny særkommune. Overdragelsen af kompetence medfører derved en indskrænkning i de deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser. Et 60 selskab er omfattet af de regler, der gælder for kommunerne, herunder offentlighedsloven, kravet om saglighed, grundsætningen om økonomisk forsvarlig forvaltning mv. Nordsjællands Park og Vejs kompetence fremgår af den indgåede samarbejdsaftale og dennes bilag. Kompetencen opgaverne er overført til fællesskabet og kommunerne kan kun tage kompetencen tilbage ved at ændre samarbejdsaftalen. Denne ændring skal godkendes af Statsforvaltningen. Dette er præciseret af Horten i notat af 19. juni Kompetenceoverdragelsen medfører, at i den udstrækning, der er afsat midler i en af de to deltagerkommuners budget til en opgave omfattet af bilag 1A, er det NSPV, der har kompetencen til at varetage opgaven. Kompetenceoverdragelsen medfører også, at kommunerne ikke har mulighed for selv at varetage opgaverne, eller at lade andre varetage opgaverne. Kommunerne kan formelt heller ikke gribe ind i den konkrete løsning af de opgaver, der er overdraget, men da det er visionen, at parterne arbejder sammen om dette med udgangspunkt i et partnerskab, der sikrer en bedst mulig gennemførelse af opgaverne, inddrages parterne i beslutninger, hvor det er hensigtsmæssigt. Det er bestyrelsen for NSPV, som i samarbejde med Chefen for NSPV, varetager de opgaver, som jf. bilag 1A til samarbejdsaftalen, er gældende. Kommunernes budgetter til NSPV og serviceniveauer Kommunernes budget til løsning af opgaver på park- og vejområdet er bevillingsmæssigt placeret i hhv. Fredensborg og Helsingør Kommuner. Jf. samarbejdsaftalens bilag 1B fastlægger kommunalbestyrelsen serviceniveauet på park og vejområdet med vedtagelse af budgettet, og kommunalbestyrelserne kan i den forbindelse øge eller reducere serviceniveauet på park og vejområdet ved at øge eller reducere budgettet. NSPV planlægger og udfører opgaverne ud fra mere detaljerede udviklingsplaner, plejeplaner samt kvalitets- og servicebeskrivelser som udarbejdes af NSPV i samarbejde med deltagerkommunerne. Derved tydeliggøres sammenhængen mellem kvalitet og økonomi. 2

194 I Bilag 1A fremgår det, at varetagelsen af opgaverne kan variere kommunerne imellem på baggrund af de serviceniveauer, der politisk besluttes i forbindelse med budgettet. I Bilag 1B fremgår det ligeledes, at serviceniveauerne for de to kommuner er retningsgivende, så NSPV kan tilrettelægge det kommende års opgaver inden for en fleksibel ramme. Det indebærer, at såfremt det af fx vejrmæssige årsager giver mening, at justere opgavevaretagelsen i mindre omfang, kan dette ske med Bestyrelsens godkendelse. 2.2 Ledelsen i NSPV Bestyrelsen er ifølge samarbejdsaftalen det øverste ledelsesorgan i NSPV. Bestyrelsen består af 6 medlemmer, henholdsvis 3 medlemmer valgt af og blandt medlemmerne af Byrådet i Helsingør Kommune og 3 medlemmer valg af og blandt medlemmerne af Byrådet i Fredensborg Kommune. I bestyrelsen deltager desuden 2 medarbejdervalgte repræsentanter som observatører med taleret, men uden stemmeret. Bestyrelsen påser, at den daglige ledelse driver virksomhedens effektivt, og i overensstemmelse med samarbejdsaftalen. De økonomiske konsekvenser af beslutninger, der træffes i NSPV om driften af virksomheder, påhviler deltagerne i medfør af hvile-i-sig-selv princippet. Den daglige ledelse udføres af fællesskabets chef. Bestyrelsen har det fulde personalemæssige ansvar for chefen i NSPV, dog bistås bestyrelsen ved ansættelse af chefen af de deltagende kommuners reference direktører. 2.3 Budgettering, regnskabsaflæggelse og økonomiopfølgning Chefen for NSPV har ansvaret for at tilrettelægge den daglige administration, herunder fastlæggelse af et samlet budget for NSPV, aflæggelse af årsregnskab, ressourcestyring af opgaverne, løbende økonomistyring og udskrivelse af fakturaer/oversigter over udført arbejde for kommunerne, i overensstemmelse med retningslinjerne udstukket af fællesskabets bestyrelse. Budgettet for NSPV for det kommende år og overslagsår godkendes af bestyrelsen. Forslag til budget og eventuelle justerede servicebeskrivelser for de enkelte opgaveområder udarbejdes i samarbejde med deltagerkommunerne og fremsendes senest maj/juni til de to kommuner. I forbindelse med den årlige budgetproces i kommunerne drøftes, behandles og vedtages herefter individuelt et budget og serviceniveau for de ydelser i de to kommuner, der skal leveres af NSPV. Den del af budgettet, der omhandler NSPVs administration udarbejdes af NSPV alene. NSPV udarbejder hvert år eget årsregnskab som godkendes af bestyrelsen, og årsregnskabet med revisionens bemærkninger og udskrift af beslutningsprotokol fra bestyrelsens behandling af regnskabet - fremsendes efterfølgende til orientering til deltagerkommunernes byråd samt til tilsynsmyndigheden i henhold til kommunestyrelseslovens 57. NSPV kan overføre overskud/underskud til efterfølgende regnskabsår. Eneste undtagelse er udgifterne til snerydning, hvor den samlede udgift vil afhænge dels af det fastsatte serviceniveau og dels af vejret. Ved et mindre forbrug på området tilbageføres overskuddet til de to kommuner ved regnskabsårets afslutning på baggrund af en konkret aftale. Ved et merforbrug gives NSPV en tillægsbevilling. Ved tegn på merforbrug vedrørende snerydning skal NSPV så tidligt som muligt 3

195 orientere de to kommuner. Dette skal give mulighed for en drøftelse af serviceniveauet med henblik på en eventuel justering heraf, således at udgifterne kan bringes ned. NSPV skal årligt kunne dokumentere udviklingen i fællesskabets konkurrencedygtighed overfor deltagerkommunerne. Det indebærer, at NSPVs bestyrelse årligt fastlægger et effektiviseringsmål, der anvenders til at korrigere kommunernes basisbudget til dækning af opgaver fastlagt i basisbeskrivelsen. NSPV foretager ligeledes årligt en beregning af den gennemsnitlige timepris for NSPVs ydelser, som grundlag for en vurdering af NSPVs markedsmæssige konkurrencedygtighed og til brug for benchmarking med andre Park og Vej enheder. De to kommunernes Byråd vurderer individuelt om de opnåede effektiviseringer skal udmøntes i øget service til kommunens borger, hvor budgetrammen vil være uændret, eller om effektiviseringerne skal bidrage til at reducere budgettet, med et uændret serviceniveau for borgerne i kommunen. NSPV skal løbende kunne dokumentere opfyldelsen af effektiviseringsmålet på baggrund af deres økonomi- og ressourcestyringssystem. 2.4 Løn og personaleadministration Chefen har ansvaret for løn og personaleadministrationen i NSPV, men de ansattes løn- og personaleforhold skal godkendes af Kommunernes Lønningsnævn i henhold til lov om kommunal styrelse. NSPV udarbejder egen personalepolitik. 2.5 Optagelse af lån m.v. Optagelse af lån og aftaler om leasing skal godkendes af bestyrelsen for Nordsjællands Park og Vej, og skal i øvrigt ske i overensstemmelse med de regler, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastsat herom. Optagelse af lån og leasingaftaler der påvirker kommunernes låneramme, skal godkendes af de respektive Byråd. Den årlige ramme fastlægges i NSPVs investeringsbudget og godkendes én gang årligt af bestyrelse og ejerkommuner. 2.6 Afregning med de deltagende kommuner herunder moms NSPV er underlagt den kommunale momsudligningsordning, men kan som 60 fællesskab ikke selv direkte få refusion for moms. Refusion for moms sker derfor gennem en af de to ejerkommuner med udgangspunkt i budgettet for det kommende år. Kommunerne opnår kontant refusion med 1/12 hver måned. Den likviditet overføres månedligt til NSPV. Jf. bilag 1B aftaler NSPV særskilt med de to kommuner, hvor ofte fællesskabet skal udskrive fakturaer, og hvor stor detaljeringsgraden i regningsudskrivelsen skal være. Budget til driftsopgaver samt renoveringsopgaver, i det omfang de er kendt ved årets start, overføres samlet, mens øvrige ad hoc opgaver, variable ydelser samt anlægsopgaver faktureres sagsvis særskilt. 2.7 Bevillingsregler 4

196 De almindelige kommunale bevillingsregler opdeler bevillinger i henholdsvis driftsbevillinger og anlægsbevillinger. Driftsbevillinger er ét-årige og gives til driftsudgifter. Driftsbevillingerne afgives i forbindelse med budgetvedtagelsen og skal fremgå af den til det kommunale budgets tilknyttede bevillingsoversigt. Anlægsbevillingerne kan være ét- eller flerårige og gives til anlægsinvesteringer (anlægsudgifter). Selv om en anlægsbevilling er flerårig kan der i det enkelte regnskabsår kun afholdes udgifter til det pågældende anlægsarbejde svarende til det i budgettet for regnskabsåret opførte rådighedsbeløb. Byrådene i de to ejerkommuner har mulighed for i årets løb at meddele tillægsbevillinger (positive som negative) til såvel drifts- som anlægsbevillinger samt rådighedsbeløb. Drifts- og anlægsbevillinger må ikke overskrides, med mindre der er indhentet en tillægsbevilling. 3 Budgetlægning og styring. 3.1 Den overordnede økonomiske styring i NSPV NSPV skal tilrettelægge sin økonomiske styring sådan, at ydelser til hver af de to kommuner afspejler medgåede omkostninger, således at et begrænset overskud/underskud, der forudsættes finansieret af de to kommuner via prisfastsættelse på opgaver, ikke indebærer et én kommune finansierer opgaver udført for en anden kommune. Da aktiviteterne er skattefinansierede, bliver NSPVs aktiviteter finansieret af de to deltagere gennem prisfastsættelse af de ydelser, som deltagerne får udført gennem NSPV. Disse ydelser og priser fremgår af det godkendte budget. Priser for identiske ydelser i de to kommuner er ens. Såfremt ejer-kommunerne uden for budgetprocessen, ønsker ekstraordinære opgaver løst må den pågældende kommune tildele NSPV en ekstrabevilling eller i samarbejde med NSPV omprioritere den eksisterende bevilling Meromkostninger i forhold til det oprindelige budget, der direkte kan henføres til en bestemt geografi, skal dækkes af den pågældende kommune. Omkostninger, der ikke kan henføres til en bestemt geografi dækkes i henhold til den vedtagne fordelingsnøgle. 3.2 Den årlige budgetproces Som udgangspunkt arbejder NSPV efter en basisbeskrivelse for kvalitets- og serviceniveauet i de to kommuner. Basisbeskrivelsen etableres i løbet af 2015 og godkendes efterfølgende i de to kommuners byråd. Basisbeskrivelsen tager udgangspunkt i de to kommuners eksisterende serviceniveauer. NSPV omsætter kommunernes serviceniveauer til konkrete og målbare kvalitetskrav og udførelseskrav, som er NSPV s arbejdsgrundlag. Formulering af de konkrete og målbare kvalitetskrav sker med input fra de to deltagerkommuner. I relation til pleje af udearealer på ejendomme, udarbejdes serviceaftaler af NSPV, således at den enkelte institution/ejendom har oplysninger om hvilken service, der løses. Hvert år i marts/april udarbejder NSPV i samarbejde med de to deltagerkommuner budgetforslag til eventuelle ændringer af serviceniveauet, som er beskrevet i basisbeskrivelsen. Konsekvenser for basisdriftsbudgettet af justeringer til serviceniveauet beregnes. Input til disse forslag kommer fra flere sider: Det kan være erfaringer fra det foregående år om behov for opretning. Det kan 5

197 også være ønsker fra bestyrelsen eller kommunerne om at kende konsekvensen af et ønsket serviceløft eller en reduktion eller nye lovkrav. Denne proces følger kommunernes øvrige budgetprocesser, og der udarbejdes budget for det kommende budgetår og de 3 overslagsår. Et konkret årshjul for budgetprocessen udarbejdes og justeres, så det følger den enkelte kommunes proces. NSPVs forslag til ændringer eller tilpasninger i kommunernes serviceniveauer fremlægges for NSPV s bestyrelse før det sendes til de to kommuner. Herefter indgår forslagene på lige fod med øvrige forslag i kommunerne. Deltagerkommunerne drøfter deres egne budgetmæssige rammer og meddeler på det grundlag ønsket serviceniveau og driftsbudget fastlagt i kommunen (seneste 15. oktober). NSPV s endelige budget godkendes af bestyrelsen og deltagerkommunerne orienteres om det vedtagne budget. Herefter styrer NSPV sine aktiviteter efter det afsatte budget og den indgåede årsaftale efter de formelle rammer, som er sat for NPSV styring jf. afsnit 2. NSPV har ansvaret for at føre et omkostningsbaseret regnskab som giver gennemskuelig prissætning af opgaverne. Ydelser til hver af de to kommuner afspejler medgåede omkostninger, således at et begrænset overskud/underskud, der forudsættes finansieret af de to kommuner via prisfastsættelse på opgaver, ikke indebærer et én kommune finansierer opgaver udført for en anden kommune. De budgetter som overføres fra kommunerne til NSPV indgår som indtægt i NSPVs interne regnskab. 4 Opgavefordeling og samarbejde Samarbejdet baseres på et partnerskab mellem NSPV og de to deltagerkommuner, således at den samlede opgave løses bedst muligt. I nedenstående skema er rollerne for de to kommuner og NSPV anført i relation til de enkelte opgaver. Opgaverne jf. samarbejdsaftalens bilag 1 A udføres som udgangspunkt af fællesskabet (NSPV). Der kan dog være specialopgaver, som fællesskabet ikke er konkurrencedygtige på, eksempelvis grundet behov for særligt og dyrt materiel eller på grund af store spidsbelastninger, som medfører større kapacitetsbelastninger flere gange om året. Det kan også være opgaver, som kræver særlige kompetencer, som NSPV ikke besidder eller hvor det med det pågældende volumen ikke kan betale sig at besidde kompetencen. Derudover kan der strategisk være områder, som NSPV ønsker at konkurrenceudsætte grundet ønske om at benchmarke og professionalisere driften. I sådanne tilfælde foretager NSPV et udbud af opgaven til eksterne parter og styrer udførelsen efterfølgende. Udgangspunktet er, at NSPV køber udbudskompetencer i en af de deltagende kommuner frem for anvendelse af eksterne konsulenter. Opgaverne er dog mangeartet, og som supplement til den indgåede samarbejdsaftale og de formelle retningslinjer vil der kunne opstå konkrete situationer, hvor parterne kan have forskelligt syn på fordelingen af arbejdsopgaverne. Derfor er det i nedenstående skema søgt illustreret for forskellige typer af opgaver, hvordan de tre parter opfatter den formelle aftale så det lever op til intentionen bag NSPV og understøtter, hvordan vi kan underbygge visionen om at samarbejdet skal ske som et partnerskab. 6

198 Indholdet i de enkelte opgaver vil i de efterfølgende afsnit blive kommenteret. 4.1 Drift og vedligehold Formålet med drift og vedligeholdelsen er at sikre opretholdelse af det enkelte anlægs tiltænkte brug og funktion, samt bevarelse af anlæggets kapitalværdi. Drift- og vedligeholdelsesopgaver omfatter de rutinemæssige tilbagevendende opgaver, som løbende udføres på de samme lokaliteter. Det er fx græsslåning, vintertjeneste, renhold, vandløbsvedligeholdelse osv. Udgangspunktet for udførelse af drifts- og vedligeholdelsesopgaverne er en basisaftale og tilknyttet budget for de forskellige drifts- og vedligeholdelsesområder. Basisaftalen indeholder: Definition af de forskellige drifts- og vedligeholdelsesområder. Beskrivelse af områdernes kvalitets og serviceniveauer, formuleret som tilstands- og/eller udførelsesniveauer afhængigt af relevansen for det enkelte område. Øvrige overordnede krav til drift og vedligehold af det enkelte område. Tilhørende økonomi Den første basisaftale udarbejdes med udgangspunkt i de to kommuners eksisterende serviceniveauer, og forventes vedtaget i marts Serviceniveauer kan variere mellem de to kommuner, men hvor hensyn til effektiv udførelse berettiger til det, bør serviceniveauerne søges harmoniseret. I relation til pleje af udearealer på ejendomme, udarbejdes serviceaftaler af NSPV, således at den enkelte institution/ejendom har oplysninger om hvilken service, der løses. Serviceaftalerne forpligtiger begge aftaleparter i relation til økonomi og aktivitet. 4.2 Renoveringsopgaver Udgangspunktet for renoveringsarbejder er en tilstandsvurdering, og omfatter forbedring af den nuværende anlægsmasse.. NSPV udfører tilstandsvurdering af de elementer som indgår i drift- og vedligeholdelsen. Tilstandsvurderingen udføres ved systematiske eftersyn og registreres i form af entydige, relevante indikatorer. Frekvensen for udførelse af tilstandsvurderinger aftales med kommunerne og kan variere fra område til område. Der skal tilstræbes en ensartet procedure i de to kommuner. På Naturområdet udføres tilstandsvurderingerne af kommunernes administration. På baggrund af tilstandsvurderingerne laver NSPV forslag til hvilke renoveringsarbejder der skal gennemføres. Forslaget koordineres med input fra kommunerne om kommunernes øvrige planlægning og forsyningsselskabernes prioritering af ledningsarbejder. NSPV og kommunerne aftaler i fællesskab hvilke konkrete arbejder, der skal gennemføres. Det aftales hvorvidt de enkelte renoveringsarbejder afregnes indenfor basisbudgettet eller på særskilte budgetter. 7

199 Renoveringsopgaver kan også komme på tale som følge af ændrede behov f. eks. hvis der vedtages en ny cykelpolitik, ny skolestruktur mv. Sådanne ændringer vil ofte udløse en særskilt bevilling som skal anvendes til en målrette indsats over en kortere periode. Den form for renovering vil have karakter af projekter som typisk vil kunne håndteres som anlægsopgaver (i forenklet form) jf. punkt 6. De vil skulle indarbejdes i årsaftalen. 4.3 Anlægsopgaver Kommunernes administrationer varetager bygherrerollen på større anlægsopgaver som fx rundkørsler og andre store nyanlæg. NSPV kan varetage bygherrerollen på øvrige anlægsopgaver som fx cykelstier, mindre vejanlæg, belægningsarbejder på vejområdet og ved institutioner mm. Afhængig af valg af udbudsform og entrepriseform vil NSPV tillige kunne være totalentreprenør, hovedentreprenør eller fagentreprenør. Årets anlægsopgaver optages i årsaftalen, og det aftales i hvert enkelt tilfælde, hvilke roller NSPV varetager. Tids- og økonomistyringen af anlægsopgaver følger samme principper som anvendes ved styring af eksterne entreprenører. Styringsmæssigt optræder NSPV som bygherre og evt. entreprenør og styrer selv sine eventuelle underentreprenører. Den overordnede anlægsstyring er en bygherreopgave og varetages efter de retningslinjer som fremgår af regnskabsinstrukserne. Anlægsprojekter vil typisk være finansieret via kommunernes anlægsbevillinger. De fleste anlægsopgaver vil blive vedtaget i forbindelse med budgettet og indgår i årsaftalen i det omfang de løses af NSPV. Planlægning og styring For anlægsopgaver, som løses af NSPV, gør følgende sig gældende: Når budgettet for anlægssagerne foreligger, igangsætter NSPV den konkrete planlægning af opgaverne inden for den afsatte økonomi og denne styres efter de styringsregler for anlægssager, der er aftalt. Er NSPV totalentreprenør, varetages projektering og styring også af NSPV. Retningslinjerne for denne styring vil fremgå af den fælles anlægsbog. Planlægningsgrundlaget sendes til ejerkommunerne til behandling og godkendelse i byrådet eller i rette udvalg efter en nærmere besluttet proces. Anlægssagerne planlægges, eventuelt med anvendelse af ekstern assistance. Den overordnede styringsopgave varetages af NPSV, således at kompetencer fastholdes. Opgaver, der indgår som anlægsprojekter i deltagerkommunerne økonomi registreres på særskilte projektregnskaber i NSPV. Den rekvirerende kommune dækker de faktisk medgåede udgifter med tillæg for overhead jf. de opstillede budgetter. Der skal udarbejdes en fælles anlægsbog for styring af anlægssager. Fakturering for nyanlægsopgaver jf. individuel betalingsplan. 8

200 5 Opgaver der fortsat varetages af Helsingør Kommune og Fredensborg Kommune Følgende opgaver varetages af de to kommuner. Samarbejde med NPSV: Kommunernes administrative funktion sikrer, at budgetter og bevillingsønsker forelægges relevante udvalg til tiden, samt at der udarbejdes relevante input til kommunernes budgetprocesser. Den administrative funktion modtager og rekvirerer oplæg og svar til politisk behandling indenfor de overdragede opgaver. Den administrative funktion varetager evt. borgerinddragende opgaver med støtte fra NSPV. Strategi- og Planlægningsopgaver: Formulering af overordnede politikker, strategier og visioner for områderne varetages i kommunerne. Det er også kommunerne, der varetager den overordnede naturplanlægning og kommune- og lokalplanlægning. Myndighedsopgaver: Med myndighedsopgaver menes opgaver, som kommunen jf. lovgivningen ikke kan overdrage til tredjemand. Det handler primært om opgaver, som er relateret til borgernes retsforhold. Rene myndighedsopgaver på vej- og naturområdet, som består i at regulere borgernes retsforhold, typisk i form af forbud, påbud og tilladelser, forbliver i kommunerne på linje med byggemyndigheden og myndighedsopgaver på forsyningsområdet. Bilag: 1. Forslag til proces for etablering af styringsgrundlag 2. Borgerhenvendelser. 3. Årshjul mv. 4. Oversigt over opgavesnitflader mellem NSPV og ejerkommunerne. (Vedlægges). 9

201 Bilag 1: Forslag til proces for etablering af styringsgrundlag I det følgende er beskrevet processen for etablering af et konkret styringsgrundlag for NSPV efter principperne i dette notat. Opgave Indhentning af data fra de to kommuner (tegninger, GIS, mængdefortegnelser, servicebeskrivelser) Udarbejdelse af kvalitets- og udførelsesbeskrivelser med udgangspunkt i overordnede beskrivelser for park og vejopgaver Dialog med repræsentanter for skoler, daginstitutioner, idræt, plejecentre, specialinstitutioner mv. om serviceniveau Udarbejdelse af serviceaftaler for samarbejde med institutioner/skoler/ plejecentre kulturejendomme mv. og idræt Udarbejdelse af basisbudget med sammenhæng til basisbeskrivelse beskrevet i basisaftalen. Organisering i Kommunen i relation til selskabet. Fastlæggelse af kvalitetsstyringsprocesser og rapporteringer. Fastlæggelse af konkret årshjul for budget og styring af driftsopgaver Fastlægge faktureringsprocesser og detaljeringsniveau. Udarbejde anlægsbog og byggestyringsregler. Færdiggøre samarbejdsaftaler, udkast 1 Ansvarlig/tovholder NSPV med input fra kommunerne NSPV (ansvarlig) i samarbejde med de to kommuner. NPSV NSPV NSPV (ansvarlig) i samarbejde med de to kommuner. De to kommuner NSPV (ansvarlig) i samarbejde med de to kommuner. NSPV (ansvarlig) i samarbejde med kommunerne NSPV 10

202 Bilag 2: Borgerhenvendelser: Håndtering af borgerhenvendelser Alle henvendelser vedrørende NSPVs opgaver behandles, besvares og udføres af Nordsjællands Park og vej. Nordsjællands Park og vej skal kunne dokumentere henvendelser, deres type, emne og årsag. Nordsjællands Park og vej er underlagt forvaltningsloven, og skal overholde af forvaltningsregler vedr. svartider. Nordsjællands Park og vej modtager bl.a. henvendelser fra borgerne om: Skader, digitalt eller pr. telefon Klager over lokalt serviceniveau Henvendelser vedr. ønske til opgaveløsning mv. Vinterberedskab Ønsket pleje Opgaver, der ikke vedrører NSPVs ansvarsområde videresendes til kommunerne til besvarelse. Borgere kan ved inddatering på NSPV hjemmeside eller på kommunernes hjemmeside, anmelde skader mv. via Giv os et praj, som bør indføres i begge kommuner. Disse henvendelser behandles ikke som personlige, og der gives ikke tilbagemelding på henvendelserne. Opgaverne prioriteres efter vigtighed, hvor personrisiko, trafiksikkerhed, risiko for forurening mv. prioriteres højest. Til tider modtager forvaltning, borgmester, direktion, centerchef eller andre politikere henvendelser direkte fra borgerne. I det omfang henvendelsen handler om opgaver inden for Nordsjællands Park og vejs ansvarsområde, bidrager Nordsjællands Park og vej til svar på henvendelsen. 11

203 Bilag 3: 12