Udvikling af forebyggende initiativer, der kan modvirke og forhindre frafald på de mellemlange videregående uddannelser i UCSJ.

Transkript

1 Udvikling af forebyggende initiativer, der kan modvirke og forhindre frafald på de mellemlange videregående uddannelser i UCSJ. I 2006 var den samlede gennemførelsesprocent på læreruddannelsen 65%, på pædagoguddannelsen 80%, på socialrådgiveruddannelsen 82% og på bioanalytikeruddannelsen 77%. 1 Der har over en årrække været tale om en kraftig nedgang i gennemførelsesprocenten, især på lærer- og pædagoguddannelsen. Læreruddannelsen er den uddannelse, hvor gennemførselsprocenten er faldet mest, ligesom det er her, at afbrudstiden er klart højest. En række nye reformer inden for de mellemlange videregående uddannelser har betydet en øget akademisering af disse, samtidig med, at de studerendes indgangsgennemsnit/teoretiske niveau er blevet lavere. Dette forhold kan have en vis betydning for det øgede frafald. Det er værd at være opmærksom på, når undervisningen og vejledningen tilrettelægges. Når de studerende afbryder en mellemlang videregående uddannelse, ser det ud til, at det er vanskeligt for dem, at påbegynde en ny. Mere end 50% af de studerende er ikke i gang på en ny uddannelse 15 mdr. efter afbruddet, hvorfor der er risiko for, at disse studerende bliver ufaglærte. AKF-rapporten peger på en række grunde til, at de studerende afbryder uddannelsen. Disse oplysninger kan bidrage til, at vi, der udvikler strategier generelt på uddannelserne og specifikt i studievejledningen, kan imødegå og forebygge frafaldet gerne før dette sker. I dette forebyggende arbejde er en velfungerende studievejledning særdeles central. De studerende på de 4 undersøgte uddannelser (socialrådgiver, bioanalytiker, pædagog og lærer) peger især på følgende forhold, der bidrager til et godt studiemiljø, og som kan være med til at mindske frafaldet: Faglig interesse Et godt socialt netværk på studiet og generel trivsel, f.eks. studiegrupper Forholdet mellem teori og praksis og samspillet herimellem i uddannelsen Passende faglige krav.. Personlig tilbagemelding fra underviseren, anerkendelse og vejledning Personlig rådgivning og vejledning under studiet Disse forhold kan og bør give anledning til at nytænke den måde, vi traditionelt har planlagt uddannelse på, så de studerende, der påbegynder uddannelsen i højere grad også kan fuldføre den. 1 AKF-rapporten, Pilegaard m.fl De følgende betragtninger er fra denne undersøgelse. 1

2 Endvidere er det værd, at undersøge, hvad en velorganiseret studievejledning egentlig er, hvad er dennes centrale rolle, og hvilke konkrete og forebyggende initiativer kan sættes i værk for at nedbringe studenterfrafaldet? I det følgende vil vi dels fokusere på centrale begreber og dels på konkrete initiativer, der er afprøvet på institutioner i UC-Sjælland og på andre professionshøjskoler. Disse definitioner og erfaringer håber vi kan danne grundlag for opbygning og en udvikling af velfungerende studievejledninger i UC-Sjælland, i takt med institutioner og studentergrundlag i en ny organisation. I det følgende ses den eksisterende lovgivning om vejledning/studievejledning, hvor særlige relevante forhold for kvalificering af studievejledningen er fremhævet i denne. Kapitel 1 Mål for vejledningen 1. Vejledningen efter denne lov skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Stk. 2. Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. Stk. 3. Vejledningen skal inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige forudsætninger, herunder uformelle kompetencer og hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesforløb, som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende. Stk. 4. Vejledningen skal bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den enkelte elev eller studerende fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte. Vejledningen skal desuden understøtte elevens eller den studerendes evne til at træffe de valg, som indgår i den enkeltes uddannelse. Stk. 5. Vejledningen skal endvidere bidrage til, at den enkelte selv kan søge og anvende informationer, herunder it-baserede informations- og vejledningstilbud, om uddannelse, uddannelsesinstitutioner og fremtidig beskæftigelse. Stk. 6. Vejledningen skal gives således, at der for den enkelte sikres sammenhæng og progression i vejledningsindsatsen. 2. Vejledningen efter denne lovkapitel 3 Vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv 11. Undervisningsministeren sørger for, at der gives vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv, herunder om valg af fortsat uddannelse inden for videreuddannelsessystemet for voksne. Vejledningen skal tilbydes såvel elever i ungdomsuddannelser som unge og voksne, der ikke længere har tilknytning til en ungdomsuddannelse. Stk. 2. Vejledningens indhold skal være landsdækkende. Vejledningen skal tilbydes regionalt i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, de videregående uddannelsesinstitutioner og statens beskæftigelsesindsats. 12. Vejledningen efter dette kapitel skal tilrettelægges således, at målene i 1 kan opfyldes, og at de unge får kendskab til de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser og de erhverv, som uddannelserne giver kvalifikationer til. 2

3 Stk. 2. Vejledningen skal inddrage arbejdsmarkedets krav til kvalifikationer og de fremtidige beskæftigelsesmuligheder i Danmark og i udlandet. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om vejledningen efter dette kapitel, herunder regler om regler om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af vejledningen. skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. Stk. 2. Vejledningen skal varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse 2, som er godkendt af Undervisningsministeriet, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om forhold omfattet af stk. 2. Kapitel 1 a Kapitel 3 a Vejledning om gennemførelse af uddannelse 12 a. Uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område, der udbyder ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, og som tilbyder eleverne og de studerende individuel og kollektiv vejledning om gennemførelse af uddannelsen, skal fastsætte retningslinjer for vejledningen på institutionen. Stk. 2. Vurderer en uddannelsesinstitution, at der er en risiko for, at en elev eller en studerende afbryder et uddannelsesforløb, skal institutionen tilbyde eleven eller den studerende en individuel vejledningssamtale. Stk. 3. Institutioner, som udbyder ungdomsuddannelse, skal tilrettelægge vejledningen på institutionerne i samarbejde med de regionale vejledningscentre (Studievalg), jf. 11, stk. 2, jf. 1, stk. 6. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om vejledningen efter dette kapitel, herunder regler om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af vejledningen 2 Studievejlederen skal have erhvervet kompetencer som Diplomuddannelsen i Uddannelses- og erhversvejledning (DUE) eller tilsvarende. (F.eks. Realkompetencevurdering) 3

4 I de følgende afsnit fokuseres der på nogle af de særlige forhold, der eksisterer på UC- Sjællands uddannelser omkring frafald og fastholdelse, ud fra de erfaringer der er på området i studievejledningerne. Der kan på de forskellige uddannelser være tale om ganske særlige problematikker, der kendetegner denne specifikke uddannelse. Her er nævnt nogle få eksempler ud af mange. Frafaldsproblematikker I forhold til frafaldsproblematikkerne i UCSJ er der flere forhold der gør sig gældende. Dels er der de studerende, som reelt melder sig ud af en af uddannelserne, fordi de har valgt forkert. Her kan der gøres en særlig studievejlederindsats enten for at få dem til at gennemføre eller for at få dem til at vælge en anden uddannelse. 3 Der forestår således også et stort arbejde i forbindelse med optagelse af studerende, der kan bidrage til at de studerende gennemfører uddannelserne. Vi er generelt nødt til at udvikle gennemskueligt materiale, der giver den kommende studerende stor viden om selve uddannelsen, herunder personlige, sociale og faglige krav, men også saglig information og viden om den profession, som uddannelsen fører hen imod, og de mange efteruddannelsesmuligheder man som bachelor kan vælge efterfølgende. Det kan være som information på de kommunale hjemmesider, og f.eks. være nyorientering i form af velkomstpakker til de kommende og nye studerende, men også information om vores uddannelser til det lokale erhvervsliv ud over det materiale, der allerede foreligger. Der er på nogle uddannelser studerende, som ikke er blevet optaget på deres førsteprioritet i f.eks. København, og som derfor har søgt optagelse i provinsen. Disse studerende har jf. de forskellige bekendtgørelser på uddannelserne mulighed for at søge overflytning til et andet uddannelsessted efter en bestemt periode. De studerende tæller med i frafaldsstatistikkerne og koster uddannelsesstederne mange indtægter. Hvad der kan gøres for at fastholde disse studerende er vanskeligt at svare på, fordi det handler om økonomi i forhold til lang rejsetid, om studiemiljø eller mangel på samme i forhold til f.eks. at studere i København. For at arbejde med frafaldsproblematikkerne er studievejlederne i UCSJ derfor nødt til at arbejde tæt sammen, for samlet at gøre en forskel i UCSJ og målrette vejledningsindsatsen til de rigtige studerende. Det kan eksempelvis handle om at etablere hold efter de studerendes geografiske bopæl, så de har mulighed for at have studiedage i grupper privat eller at udvikle alternative studieformer, som kan tilgodese de studerende. En række af de studerende, der påbegynder uddannelserne i professionshøjskolen har i stigende grad nogle faglige vanskeligheder, der kan betyde frafald. Her kan f.eks. nævnes: 3 Ofte vil de være interesseret i en anden mellemlang uddannelse i UC-Sjælland 4

5 Lavt studentergennemsnit og manglende fagligt niveau i visse centrale fag Læse- stavevanskeligheder Usikkerhed i forhold til at agere som selvstændig studerende, såvel individuelt som i gruppe. Praktikvanskeligheder Der er på flere af uddannelserne i UC-Sjælland i studievejledningerne udviklet en række tiltag, der kan forebygge netop disse forhold på forskellige niveauer. Disse beskrives konkret sidst i denne rapport. Endvidere er der på enkelte institutioner arbejdet overordnet med forskellige teammodeller i studievejledningen, der kan dæmme op for, at de studerende falder fra og i stedet får den specifikke og individuelle hjælp for at komme videre i form af særlig rådgivning, vejledning, kurser mm. Et sådant team kan f.eks. bestå af følgende personer: Uddannelsesleder, Administrativ medarbejder og studievejleder, som holder møde f.eks. 3 gange i hvert semester for at forebygge frafald. Fastholdelse og udslusning I forbindelse med fastholdelse af studerende bør vi i UCSJ, have et tæt samarbejde således at fastholdelse tænkes som fastholdelse i UCSJ og ikke nødvendigvis på en specifik uddannelse eller et specifikt campus. Der kan også være noget positivt at vejlede en studerende til en anden uddannelse, hvis det er den studerendes valg. Det betyder endvidere, at der er flere gode grunde til at foretage udslusningssamtaler med de studerende, der afbryder studiet. Dels er der flere muligheder for, at de studerende kommer i gang med en ny uddannelse og dels kan man i mange tilfælde tilbyde den studerende en ny uddannelsesplads i UC-Sjælland, måske oven i købet på sammen campus. Vejledning i forhold til E-læringsstuderende I takt med at alle uddannelser skal tilbyde E-læring er vi som studievejledere også nødt til at stille os selv spørgsmålet, hvorvidt vi skal ændre på de eksisterende vejledningstilbud. De studerende er ikke på institutionen dagligt og når de er der, er der tale om kompakt undervisning f.eks. mellem 8 og 16, hvorfor deres behov for studievejledning vil være efter kl. 16. I den forbindelse vil det være oplagt at kunne inddrage andre kommunikationsmidler i vejledningen, men under alle omstændigheder betyder det, at det er tidskrævende arbejde, hvor studievejlederen skal være meget fleksibel. Ikke mindst fordi erfaringen er, at der netop på nogle E-learnings-hold er særlige vanskeligheder, der kræver mere studievejledning. 5

6 Konflikter i Studiegrupper og frafald På de fleste af UCSJ s uddannelser samarbejder de studerende i studiegrupper. Som regel har de selv valgt, hvem de arbejder sammen med i grupperne i den allerførste tid på studiet, men som tiden går bliver dette forpligtende samarbejde ofte vanskeliggjort af personlige, sociale eller faglige barrierer. Det er forskelligt, hvordan de konflikter, der opstår i grupperne håndteres. På nogle institutioner er studievejleder og lærere involveret i at løse de løbende konflikter i et samarbejde med de studerende, på andre institutioner overlades det til de studerende selv. Hvis disse konflikter (uanset grundene til deres opståen) ikke løses, er det institutionernes erfaring, at det fører til frafald. Derfor må der sættes ind med forskellige forebyggende tiltag, herunder kurser i konflikthåndtering for de studerende og udvikling af særlige kompetencer i studievejledningen og i lærergruppen til at løse denne store opgave. I det følgende afsnit stilles der netop skarpt på den forebyggende filosofi, der bør ligge til grund for den store og brede vejledningsindsats, som en moderne studievejledning i UCSJ skal rumme for at forhindre/forebygge frafald og fremme de studerendes gennemførsel af uddannelserne. I denne forebyggelsestænkning ligger implicit, at det på sigt kan betale sig at opkvalificere studievejledningen og bruge flere ressourcer på denne i stedet for at skære i studievejlederens timetal og på kort sigt opnå besparelser. Investering i udvikling af studievejledningen er i stedet en investering på den lange bane under filosofien: det er bedre at forebygge end at helbrede. Forebyggelse af frafald i studievejledningen I det følgende afsnit er der foretaget en række definitioner af den forebyggende indsats. Der skelnes her ligesom i forebyggelse generelt mellem nedenstående begreber: Generel forebyggelse Specifik forebyggelse Individuel forebyggelse. I den forebyggende filosofi og tænkning ligger implicit initiativer, der forsøger at forebygge dels at de studerende falder fra uddannelsen og dels kommer i gang igen med en ny uddannelse, hvis man har valgt forkert. Det handler altså om, at påbegynde vejledningsinitiativer før skaden er sket og tiltag ikke virker. Således kan der såvel i enkelte som i alle uddannelser i UCSJ opereres med følgende begreber og tilhæftede konkrete initiativer, der på sigt kan bidrage til at minimere frafaldet. 6

7 Forebyggelse af frafald på de mellemlange videregående uddannelse i UCSJ: Målrettede vejledningsaktiviteter og- indsatser i studieforløbet, der bidrager til at reducere og forhindre frafald og som endvidere medvirker til, at de studerende gennemfører studiet, og så vidt det er muligt på normeret tid. Generel forebyggende studievejledning initierer vejledningsindsatser, der omfatter alle studerende f.eks. på en årgang. Denne vejledning omfatter de studerende, der selv henvender sig til vejlederen, særlige forløb til alle studerende om opgaveskrivning, IT- og biblioteksorientering, konflikthåndtering, eksamensteknik og studieprocessamtaler til alle. Specifik forebyggende studievejledning inddrager vejledning af udsatte studerende, f.eks. studerende, der er faldet fra uddannelse tidligere, som ikke afleverer forpligtende opgaver løbende, som er dumpet på studiet i fag eller i praktik, som har fravær på studiet og/eller som har særlige faglige vanskeligheder. Denne vejledning omfatter f.eks. individuel vejledning, gruppevejledning, særlige specifikke faglige forløb/kurser mm. Individuel forebyggende vejledning målretter vejledningen mod studerende med særlige behov, som af forskellige grunde ikke overholder mødepligten og har stort fravær, ikke går til eksamen, dumper mere end en gang og som er kommet bagefter studiets normerede tidsramme. Endvidere omfatter denne indsats studerende, som har individuelle personlige, sociale og faglige vanskeligheder (f.eks. konkrete læsevanskeligheder), og som således har brug for supplerende assistance f.eks. fra studierådgivning og anden særlig rekvireret hjælp og vejledning. Konkrete Fastholdelsesstrategier/forebyggelse af frafald I det følgende beskrives initiativer der lokalt både indenfor den enkelte uddannelse samt det enkelte campus kan ses som fastholdsstrategier. Derudover beskrives centrale initiativer, der ses som fastholdelsesstrategier samlet for UC Sjælland. Forslagene skal ses som værende afledt af de hovedkonklusioner AKF`s rapport fra 2008 Professionsbacheloruddannelserne de studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre fremføre, samt gruppens egne erfaringer. Fokus er lagt på fastholdelse af de studerende, samt på at iværksætte tiltag der i de studerendes perspektiv virker inkluderende og skaber klarhed i forhold til følgende elementer: De studerende i centrum Uddannelsens og uddannelsesstedets studiekompetencefremmende aktiviteter Uddannelsens og uddannelsesstedets underviseres involvering Uddannelsesstedets serviceydelser 7

8 Den lokale institution Den enkelte Introforløb for nye studerende med mentorer og lærere og studievejleder. uddannelse Den studerende tilknyttes en studiegruppe fra studiestart. Studiegruppen tænkes som en selvstyrende enhed, hvortil der knyttes en mentor en ældre medstuderende. Der knyttes studenterløn til mentorfunktionen. Mentorfunktionen superviseres af studievejlederen. Mødefrekvensen er hyppigst på 1. og 2. semester, og fortsætter frem til næstsidste semester. Ligeledes mødes studiegruppen på studiedagene under praktikforløbene. Studiegrupperne evaluerer arbejdet efter hvert studieår evt. ændres studiegruppesammensætningen. Studiet organiseres omkring klasseorganisationsformen mindst de første to semestre. Der knyttes en klasselærer til hver. Klasselærerens funktion er: At deltage i studieintroperioden - at informere at etablere studiemiljøfremmende aktiviteter i klassen at forestå den generelle evaluering efter de første to semestre samt at forstå generelle studiekompetencefremmende aktiviteter, f.eks. studieteknikkurser. Den studerende fører uddannelseslogbog/logbog Der afholdes studieprocessamtaler med hver studerende i slutningen af: og 4. semester. Fastholdelsessamtalerne forestås af studievejlederen eller klasselæreren efter den studerendes valg, og samtalen tager sit afsæt i den studerendes uddannelseslogbog. Studievejledning forestås af uddannet studievejleder ud fra den studerendes behov, både indslusnings/inklusions-, gennemførelses-, eksistens-, karriere-, og udslusningsvejledning og løbende vejledning af udsatte studerende og studerende med særlige behov. Intro-forløb for studerende der er overflyttet Studiehåndbog Studiekontor 8

9 Det lokale Campus: Der udbydes studiekompetencekurser på tværs af uddannelserne, f.eks: Studieteknikkurser FVU kurser/ordblinde bacheloropgaveskrivning m.m. Kurset i bibliotekskendskab litteratursøgning Kurser i medieteknik IT-kurser Kurser for SPS-studerende Campushåndbog Fælles info-forløb for studerende der er overflyttet Fælles DSR Fælles SU-information Rygestopkurser Eksamenskendskab/kurser i eksamensteknik/eksamens angst Kurser i Konflikthåndtering Førstehjælpskurser Sociale og kulturelle tilbud: Idrætsmuligheder - brug af campus`lokaler udenfor undervisningstid fester filmklub m.m. gerne med lærerinvolvering, da opgaven ofte er for vanskelig at løfte alene for nutidens/nye studerende. Fællesfaglige tilbud: Foredrag faglige workshops m.m. Studievejledning med kompetente studievejledere, særlige tilbud om coaching for de studerende, særlige vejledningskurser, gruppevejledning. Orientering om efter- og videreuddannelsesmuligheder samt kurser i at skrive en ansøgning 9

10 Centralt i UC Sjælland: Central studievejledningsfunktion i forhold til generel information om uddannelsestilbud samt efter- og videreuddannelsestilbud i UC Sjælland. Praktisere fælles regelsæt for optag, realkompetencevurdering, overflytning indenfor UC Sjællands uddannelsesinstitutioner m.m. Koordinering af PR, informationsmøder samt viden om studiespecifikke aktiviteter på de enkelte campus Information og praktisk bistand i forhold til at deltage i internationale projekter Iværksætte studenteraktiviteter monofagligt og tværfagligt på tværs af de fire campus af både faglig, social og kulturel karakter, og udfra formålet: At skabe en fællesskabsfølelse mellem de studerende og uddannelsesstederne i hele UC Sjælland Mulighed for studenterrådgivning/psykologbistand Tilbud om ergonomisk rådgivning kan gives af egne studerende som led i studiet Tilbud om kostvejledning kan gives af egne studerende som led i studiet Kurser for undervisere i team-samarbejde og konflikthåndtering Ovenstående organisering af de forebyggende vejledningstiltag såvel lokalt som centralt understøttes yderligere af vedlagte frafaldsskema, hvoraf det tydeligt fremgår, at årsager til frafald er komplekst og mangesidigt, hvorfor det er vigtigt at sætte aktiviteter ind på flere niveauer, præcist som i dette ovenstående konkrete udspil. Maj 2009 Grethe Skaarup Studievejleder Pædagoguddannelsen i Haslev Else Lücking Studievejleder Ankerhus Seminarium Annette Kastrup Pedersen Studievejleder, Læreruddannelsen i Holbæk 10