Statusnotat. AMU for tosprogede
|
|
- Augusta Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Statusnotat AMU for tosprogede September 2015
2 Indhold Indledning 3 Udfordringer 4 Tosprogede på arbejdsmarkedet 5 Målgruppen for tosprogede i AMU 6 Manglende viden og lille efterspørgsel 10 Forslag til aktiviteter 10 AMU s program for tosprogede med eksempler 11 Tabeller 14 Litteraturliste 24 2
3 Indledning Tosprogede kursister får generelt et ringere udbytte af AMU end deres etnisk danske medkursister. Det medvirker til at tosprogede er mere udsatte på arbejdsmarkedet hvor kravene til arbejdsstyrkens kvalifikationer til stadighed skærpes. Undervisningsministeriet har sat fokus på denne problematik i dialogen med VEU-centrene, og AMU for tosprogede tegner til at blive et selvstændigt resultatmål i VEU-centrenes udviklingskontrakter i Danmarks Evalueringsinstitut udgav i 2104 evalueringsrapporten Tosprogede i AMU. Evalueringen fokuserer på årsager til at så få tosprogede deltager i AMU særlige aktiviteter for tosprogede, de vil blive gennemgået i dette statusnotat. En vigtig pointe i evalueringen er at området mangler ledelsesmæssig opmærksomhed hos udbyderne. Det er der flere årsager til. Blandt andet har AMU aktiviteten i de senere år oplevet et stort fald, samtidig betyder den geografiske spredning af målgruppen i VEU-centrets dækningsområde, at det kan være vanskeligt samle et tilstrækkeligt antal kursister til et særligt forløb for tosprogede mv. Derfor er det vigtigt at der nu sættes ledelsesmæssig fokus på området internt og eksternt på skolerne. Det gælder både i forhold til kontakten med virksomhederne og jobcentrene, og i forhold til samarbejdet AMU udbyderne i mellem om fx fælles udbud af AMU for tosprogede. Ikke mindst er det vigtigt at ledelsen prioriterer personaleressourcer, efteruddannelse og videndeling på, og i mellem, skolerne. En del skoler har ikke ansat undervisere med en uddannelse i dansk som andetsprog. Derfor lægges der op til at AMU udbydere og sprogcentre samarbejder om at løse opgaven lokalt. Statusnotatet vil give en karakteristik af målgruppen, dens numeriske størrelse, komme med anbefalinger til aktiviteter der kan understøtte indsatsen på området, og gennemgår de muligheder der ligger i AMU programmet for tosprogede. VEU Center Øst og Øerne, september
4 Udfordringer AMU s særlige tilbud til tosprogede gør det muligt at tilrettelægge faglige sammen med danskundervisning og på denne måde sikre, at deltagerne får et bedre fagligt udbytte af ne. Muligheden for at kombinere brancherettede AMU tilbud med undervisning i dansk er helt centralt for at sikre, at tosprogede opnår de samme faglige kvalifikationer som deres danske kollegaer AMU for tosprogede har i sin nuværende form har eksisteret siden starten af nullerne, men mulighederne har kun været benyttet i begrænset omfang. Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført en evaluering af AMU for tosprogede kursister 1. Evalueringen peger på at langt de fleste tosprogede kursister deltager i AMU s ordinære. Under 5% af kursisterne benytter sig af de tilbud, der er udviklet særligt til tosprogede. Mange tosprogede der deltager i ordinære AMU forløb får på grund af sproglige problemer et ringere udbytte af undervisning end de etnisk danske kursister. I 2013 var graden af succesfuld gennemførelse af certifikatkurser 11 procentpoint højere blandt danske kursister end blandt tosprogede kursister. Samme år var andelen af tosprogede kursister, der faldt fra på disse kurser, mere end dobbelt så stor som blandt danske kursister. Sandsynligheden for ikke at bestå den afsluttende certifikatprøve var mere end tre gange så høj. Evalueringen peger på en række årsager til at AMU s særlige tilbud til tosprogede kun benyttes i begrænset omfang: Ingen visitation af tosprogede kursister: Evalueringen peger på er, at der ikke er indbygget en visitationsproces i AMU-systemet, som kunne sikre en sproglig afdækning og korrekt holdindplacering af de tosprogede kursister. Dårligt kendskab og lille efterspørgsel: Kursister, virksomheder og jobcentre efterspørger ikke tilbuddene og evalueringen peger på at disse aktører ikke kender til mulighederne. Samtidig vurderes det at størstedelen af AMU udbyderne har en begrænset viden om mulighederne og til gruppen af tosprogede. 1 AMU for tosprogede kursister, Danmarks Evalueringsinstitut
5 Lille kapacitet til at undervise tosprogede kursister: AMU udbyderne angiver at de mangler undervisere i dansk som andetsprog og at faglærerne mangler viden om hvordan de kan understøtte kursisterne i dansk som andetsprog. EVA peger på at udbyderne kan hente disse kompetencer gennem samarbejder med sprogcentre og VUC. Muligheder gennem ledelsesprioritering og samarbejde: EVA peger på at de AMU udbydere der har fokus på at udnytte mulighederne, prioriterer indsatsen ledelsesmæssigt og kompetencemæssigt. Der peges ligeledes på samarbejde med jobcentrene, fx har AMU Nordjylland et mangeårigt samarbejde med jobcentrene om tilbud til målgruppen. Behov for at tydeliggøre forventninger og afklare AMU s rolle: Der peges endvidere på behov for at opstille tydeligere forventninger til udbyderne om, hvilken tilgang de skal have til de tosprogede kursister, hvad angår både en indledende sprogtest og tilhørende vejledning, aktivitet på de særlige tilbud og støtte og tilpasset undervisning på de ordinære. Som det fremgår af ovenstående foreslår EVA at forventningerne til udbyderne tydeliggøres. På Undervisningsministeriets VEU-center seminar i maj blev der således lagt op til at AMU for tosprogede får særlig prioritet i VEU-centrenes indsats i Dette statusnotat skal bidrage til at skabe et fælles videngrundlag, der kan understøtte VEU- Centret og skolerne i at målrette indsatsen og opbygge kapacitet i forhold til målgruppen af tosprogede, herunder vil notatet rumme anbefalinger og konkrete forslag til organisering af indsatsen. Tosprogede på arbejdsmarkedet Siden slutningen af 1960 erne er der sket en betydelig indvandring til Danmark. Mange indvandrere kom hertil for at arbejde under tressernes og halvfjerdsernes højkonjunktur og gled direkte ind på arbejdsmarkedet. Der var fra starten ikke et sammenhængende offentligt system der fokuserede på danskundervisning og integration. Udgangspunktet var oprindeligt, at Danmark havde et midlertidigt behov for arbejdskraft og forventningen var at gæstearbejderne ville rejse tilbage til deres hjemland, når konjunkturen klingede af, og behovet for arbejdskraft blev mindre. Langt de fleste arbejdskraftindvandrere blev i Danmark og fik deres familier herop. Først hen i mod slutningen af 1990 erne kom der for alvor politisk fokus på integration, affødt af de mange 5
6 flygtninge, der var kommet til Danmark fra verdens brændpunkter i løbet af firserne og halvfemserne. EU s indre marked har ligeledes medvirket til, at et betydeligt antal lønmodtagere fra de nye EU i Østeuropa har fundet vej til det danske arbejdsmarked. Der er en stor gruppe arbejdskraftindvandrere i Danmark, som primært er kommet her til for at arbejde og som hidtil har klaret sig uden at lære dansk eller deltage i anden voksen- og efteruddannelse. Nogle har været her i mange år, andre i færre, men som udgangspunkt er der tale om en gruppe, der sjældent efterspørger efteruddannelse af egen drift. Fra de officielle statistikker ved vi, at kun ca. halvdelen af de nye arbejdskraftindvandrere, deltager i et danskuddannelsestilbud, som nytilkomne udlændinge ellers har ret til. Det er et problem i forhold til senere opkvalificering og deltagelse i efteruddannelse. Erfaringsmæssigt ved vi at en del tosprogede befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. De mangler formelle arbejdsmarkedskompetencer og har utilstrækkelige danskforudsætninger. Denne dobbeltproblematik gør det vanskeligt for mange tosprogede at tilegne sig et tilfredsstillende fagligt udbytte af ordinære AMU forløb. Det betyder at de tosprogede medarbejdere er ekstra udsatte på arbejdsmarkedet hvor kravene til arbejdsstyrkens kvalifikationer og til deltagelse i voksen- og efteruddannelse, til stadighed skærpes. Målgruppen for tosprogede i AMU Målgruppen for AMU F/I (tosprogede) udgøres af tre hovedgrupper af hhv. udlændinge med ophold i Danmark og af danske statsborgere: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige. Udenlandske lønmodtagere med lønindkomst i Danmark. Flygtninge i integrationsforløb. Grafikken er baseret på de senest tilgængelige opgørelser, fra nedenstående datakilder og illustrerer målgruppens numeriske sammensætning. 6
7 Grafikken er baseret på følgende datakilder: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), Danmarks statistik Udlændingeregisteret, CPR-registeret, CVR-registeret, Detail COR (jan.-dec. 2014) samt kommunale sagsbehandlings og økonomisystemer, AMFORA (1. kvartal 2015). Personer i målgruppen fordelt på tre hovedgrupper i VEU Center Øst og Øernes dækningsområde Flygtninge i integrationsprogram Indvandrere og efterkommere Udenlandsk arbejdskraft Bruttomålgruppen for tosprogede i AMU udgør i kommunerne i VEU Center Øst og Øernes dækningsområde i alt lidt over personer. Fordelingen af hovedgrupperne i de enkelte kommuner fremgår af søjlediagrammet ovenfor. 7
8 Kort om de enkelte hovedgrupper Flygtninge i integrationsprogram Er de personer med flygtningestatus, der har fået opholdstilladelse og deltager i det treårige integrationsprogram. Tallet er opgjort ved udgangen af 1. kvartal (se tabel 1.) Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige Indvandrere er personer født i udt, hvor ingen af forældrene er danske statsborgere. Efterkommere er børn af indvandrerforældre, der ikke er født i Danmark. Tabel 2. viser gruppen opdelt på uddannelsesgrupper med gymnasial og erhvervsuddannelse som højeste uddannelse. Der er en signifikant sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsesfrekvens for gruppen. Jo mere uddannelse, jo højere beskæftigelsesfrekvens og vice versa Udenlandsk arbejdskraft Er udenlandske lønmodtagere med lønindkomst i Danmark, fx EU borgere, lønmodtagere fra 3. omfattet af Green Card ordningen og elever, studerende og AU Pairs med opholdstilladelse. I udsøgningen af data er personer inden for brancher, der beskæftiger højt og mellemuddannede udeladt, for så vidt muligt at indkredse AMU målgruppen (se tabel 3). Hvor er de tosprogede AMU kursister? Den statistiske kortlægning viser som nævnt en population på knap tosprogede i VEUcentrets dækningsområde. Tabel 3. viser inden for hvilke brancher de udenlandske lønmodtagere er beskæftigede. For gruppen af indvandrere og efterkommere (tabel. 2) foreligger der ikke data om brancher og beskæftigelse. Dataene i denne tabel viser de tosprogedes beskæftigelsesgrad og uddannelsesniveau, hvor gymnasial og erhvervsuddannelse er valgt som højeste niveau for at kunne afgrænse AMU målgruppen. Men hvor på arbejdsmarkedet finder vi gruppen af indvandrere og efterkommere? I VEU-centrets opsøgende arbejde over for virksomhederne er det vigtigt at rette blikket mod arbejdspladser eller brancheområder, der erfaringsmæssigt beskæftiger tosprogede medarbejdere. Det kan fx være grupper af tosprogede medarbejdere i kommunerne inden for rengøringsområdet, servicemedarbejdere på sygehusene eller i større private rengørings- og servicevirksomheder, men også landbruget, hotel og restaurant og en lang række fremstillings- og bygge og anlægsvirksomheder i regionen beskæftiger tosprogede medarbejdere. Her til kommer ca ledige indvandrere og efterkommere i VEU-centrets dækningsområde. Der er for gruppen en tydelig sammenhæng mellem uddannelseslængde og ledighed. 8
9 Manglende viden og lille efterspørgsel EVA konkluderer som nævnt i undersøgelsen, at der mangler viden om AMU s tilbud til tosprogede. Det gælder internt hos udbyderne, i jobcentrene, på virksomhederne, i fagforeninger og a-kasser. Kort sagt hele vejen rundt. Den samme erfaring har vi i VEU centerets dækningsområde. En del af skolerne mangler kendskab til mulighederne for tosprogede, men også konkrete erfaringer med undervisning af målgruppen. Når der udbydes en særlig tilrettelagt AMU aktivitet bliver den ofte aflyst fordi der ikke kan samles kursister nok. Der har været gennemført en række AMU forløb for tosprogede inden for rengøring og fremstilling i de senere år. Et TUP-projekt som flere skoler har medvirket i, har fokuseret på sproglige og faglige færdigheder hos de tosprogede kursister som grundlag for holdsætning og undervisningstilrettelæggelse. Et ny TUP-projekt som VEU-centeret deltager i, sætter fokus på motivation og læringsudbytte hos tosprogede kursister. Erfaringerne fra TUP projekterne vil naturligvis blive nyttiggjort i forbindelse med nedenstående. Forslag til aktiviteter For at øge kendskabet og motivationen til at benytte AMU for tosprogede foreslås det at der gennemføres en række målrettede aktiviteter, der formidler viden og skaber dialog om AMU s tilbud til tosprogede på flere niveauer: Informationskampagne målrettet medarbejdere og beslutningstagere i virksomheder, fagforeninger og jobcentre mv. Aktiviteten indebærer en fleksibel opsøgende virksomhed i form af møder med HR medarbejdere og TR, deltagelse i informationsmøder, uddannelsesudvalgsmøder o.l. Der udarbejdes en enkelt informationsmateriale, der præsenterer den gode historie og en kort opsummering af rammevilkår vedrørende AMU. Netværk for nøgleaktører der binder udbuds og efterspørgselssiden sammen. Der etableres et netværk for beslutningstagere fra skolerne, jobcentrene, fagforeninger, a-kasser og større virksomheder, der beskæftiger tosprogede. Formålet er at skabe et forum hvor der skabes dialog om tosprogedes opkvalificering, for at kunne målrette AMU kurser til målgruppens konkrete behov. Netværket skal både understøtte indsatsen for ledige og beskæftigede på arbejdsmarkedet i dækningsområdet. Informationsindsats for kursusadministrative medarbejdere, undervisere og konsulenter. For at øge kendskabet til AMU for tosprogede tilrettelægges kursusdage eller informationsmøder, 9
10 der sætter fagligt og administrativt fokus på AMU for tosprogede. Der fokuseres på de konkrete tilrettelæggelses- og kombinationsmuligheder i samspillet mellem AMU F/I (for tosprogede) og de faglige AMU og på de administrative og økonomiske rammer. Seminar og netværksdannelse for faglærere og danskundervisere. For at styrke den pædagogiske og faglige viden om tilrettelæggelsesformer, metoder og tilgængelige undervisningsmaterialer gennemføres i VEU-center regi et seminar for undervisere på AMU og på sprogcentrene i dækningsområdet. Seminaret lægger op til netværksdannelse blandt deltagerne og der etableres en elektronisk platform for dialog mellem underviserne og materialer, sprogtest og metodebeskrivelser fra TUP projekterne gøres tilgængelige. 10
11 AMU s program for tosprogede med eksempler AMU-programmet har en række kurser målrettet personer, der ikke har dansk som modersmål, og som har brug for undervisning, der tager højde for særlige sproglige eller faglige forudsætninger, for at de kan begå sig på arbejdsmarkedet. Se eksempel 1 og 3. Derudover kan man sammensætte Særlige uddannelsesforløb for tosprogede. Se eksempel 2. På det særlige uddannelsesforløb kombineres et F/I kursus med et andet F/I kursus, andre AMU kurser eller enkeltfag optaget i en FKB. Der kan indgå uddannelsespraktik i forløbet 2. Note AMU-programmet rummer følgende F/I kurser Dansk som andetsprog for F/I, basis, 40 dage, nr Dansk som andetsprog for F/I, alment niveau, 40 dage, nr Dansk som andetsprog for F/I, udvidet niveau, 40 dage, nr Fagunderstøttende dansk som andet sprog for F/I, 10 dage, nr Introduktion til arbejdsmarkedsne F/I, 3 dage, nr Introduktion til et brancheområde F/I, 40 dage, nr Arbejdsmarked, it og jobsøgning F/I, 40 dage, nr Introduktion til det danske arbejdsmarked F/I, 3 dage, nr Praktik for F/I, 48 dage, nr Individuel kompetencevurdering i AMU F/I, 10 dage, nr Almen fødevarehygiejne for F/I, 5 dage, nr F/I kurser kan afkortes på baggrund af en IKV, såfremt kursisten opnår den handlingsorienterede målformulering. Særlige krav for deltagere på F/I kurser: Modersmål - ikke dansk som modersmål. Sproglige forudsætninger - skal som minimum svare til niveauet for prøve i dansk 1, i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge mv. Yderligere krav og muligheder i forbindelse med et Særligt uddannelsesforløb for tosprogede: Sprogtest foretages senest ved opstarten af det særlige uddannelsesforløb for tosprogede. Ligger sprogtesten forud for forløbet oprettes en IKV. 2 : Læs mere i Håndbog i AMU s tilbud til flygtninge og indvandrere (ikke revideret) Institutionsvejledningen forår 2013 (ikke revideret) og AMU bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli
12 Forlængelse Varigheden af et AMU kursus/enkeltfag optaget i en FKB kan forlænges med op til 25%, med undtagelse af Fagunderstøttende dansk, nr Dobbeltlærerdækning - Indgår dansk i forløbet kan der etableres dobbeltlærerdækning i op til 1/3 af den ugentlige undervisningstid. For den tid, der er dobbeltlærerdækning eller overlap mellem dansk og andet/andre AMU kurser trækkes/beregnes begge taxametre. Koordinationstakst - Skolen trækker/beregner en tillægstakst til koordination af særlige uddannelsesforløb for tosprogede. Eksempel 1: Fagunderstøttende dansk - Åbent værksted for enkeltkursister Kort beskrivelse Målgruppe Indhold Udbytte Varighed Andet Det åbne værksted er et tilbud om danskundervisning til tosprogede forud for det faglige AMU kursus, som de skal følge på ordinære vilkår. I praksis afhænger tilbuddet af volumen. Værkstedet kan fx være åbent to dage hver anden uge. Der bør gennemføres IKV med sprogtest. Tosprogede som skal starte på et AMU kursus, og som er usikre på, om de opnår tilstrækkeligt udbytte af AMU undervisningen. Indholdet vil ikke være fastsat på forhånd og vil også variere fra kursist til kursist. Indholdet vil tage udgangspunkt i de emner og materialer som der typisk arbejdes med på AMU kurset, og som skolen erfaringsmæssigt ved skaber udfordringer for tosprogede. Kursisten forbereder sig med henblik på at gennemføre AMU kurset på ordinære vilkår. Den tosprogede får vejledning og hjælp til de faglige termer, som benyttes på kurset. Ikke på forhånd fastsat varighed, dog max 10 dage. Fagunderstøttende dansk skal udbydes som en del af et Særligt uddannelsesforløb til tosprogede, dvs. at der for den enkelte kursist skal oprettes forløb, hvor fagunderstøttende dansk og det faglige AMU kursus tilsammen udgør et Særligt uddannelsesforløb. 12
13 Eksempel 2: Særligt uddannelsesforløb for tosprogede Holdundervisning Kort beskrivelse Målgruppe Indhold Udbytte Varighed Kursusforløb hvor danskundervisningen er integreret i det samlede forløb. Et særligt tilrettelagt forløb for tosprogede giver mulighed for forlængelse af AMU kurserne samt dobbeltlærerdækning. Er kursisterne ledige kan en praktik i en virksomhed med fordel indgå i forløbet. Der gennemføres IKV med sprogtest før forløbet. Tosprogede som har brug for ekstra tid til gennemførelse af et fagligt kursus deres danskniveau kan være utilstrækkeligt til at kunne gennemføre kurset på den ordinære varighed. Danskundervisningen kan enten være Fagunderstøttende dansk, med udgangspunkt i emner og materialer, som der arbejdes med i den faglige del af forløbet, eller et af Dansk F/I målene, hvor der tillige arbejdes med danskfaglige discipliner. Bedre forståelse og kendskabsgrad til det faglige område, samt et danskfaglig udbytte afhængig af de valgte uddannelsesmål De tre Dansk F/I kurser har hver en max varighed på 40 dage. Fagunderstøttende dansk har en max varighed på 10 dage. Den samlede varighed af forløbet afhænger af de valgte AMU-mål. Eksempel 3: Dansk F/I - Åbent værksted for enkeltkursister eller hold Kort beskrivelse Målgruppe Det åbne værksted er et tilbud om danskundervisning til tosprogede. Fleksibiliteten kan være høj med hensyn til antal timer pr uge, dage og tidspunkter. I praksis afhænger det af volumen og eventuelle samarbejdsrelationer med eksempelvis et sprogcenter. Der gennemføres IKV med sprogtest med henblik på valg af Dansk F/I kursus/niveau. Tosprogede som har behov for at styrke de danskfaglige kompetencer. Indhold Indholdet i undervisningen vil afspejle det valgte Dansk F/I niveau. Udbytte Varighed Kursistens danskfaglige kompetence styrkes. De tre Dansk F/I kurser har hver en max varighed på 40 dage. 13
14 Tabel 1. Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet pr. 1 kvartal 15 Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA Stevns Solrød Lejre 141 Ringsted 49 Faxe Lolland Vordingborg 202 Greve 95 Guldborgsund 214 Køge 143 Næstved 247 Roskilde
15 Tabel 2. Indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige. Roskilde Næstved Køge Indvandrere fra ikke-vestlige Efterkommere fra ikkevestlige Indvandrere fra ikke-vestlige Efterkommere fra ikkevestlige Indvandrere fra ikke-vestlige 2013 Arbejdsstyrke Arbejdsløse Beskæftigede Uddannelse i alt Grundskole Uddannelse i alt Grundskole Uddannelse i alt Grundskole Uddannelse i alt Grundskole Uddannelse i alt Grundskole
16 Guldborgsund Greve Efterkommere fra ikkevestlige Indvandrere fra ikke-vestlige Efterkommere fra ikkevestlige Indvandrere fra ikke-vestlige Efterkommere fra ikkevestlige Uddannelse i alt Grundskole Uddannelse i alt Grundskole Uddannelse i alt Grundskole Uddannelse i alt Grundskole Uddannelse i alt Grundskole
17 Vordingborg Lolland Faxe Indvandrere fra ikke-vestlige Efterkommere fra ikkevestlige Indvandrere fra ikke-vestlige Efterkommere fra ikkevestlige Indvandrere fra ikke-vestlige Uddannelse i alt Grundskole Uddannelse i alt Grundskole Uddannelse i alt Grundskole Uddannelse i alt Grundskole Uddannelse i alt Grundskole
18 Ringsted Lejre Efterkommere fra ikkevestlige Indvandrere fra ikke-vestlige Efterkommere fra ikkevestlige Indvandrere fra ikke-vestlige Efterkommere fra ikkevestlige Uddannelse i alt Grundskole Uddannelse i alt Grundskole Uddannelse i alt Grundskole Uddannelse i alt Grundskole Uddannelse i alt Grundskole
19 Solrød Stevns Indvandrere fra ikke-vestlige Efterkommere fra ikkevestlige Indvandrere fra ikke-vestlige Efterkommere fra ikkevestlige Uddannelse i alt Grundskole Uddannelse i alt Grundskole Uddannelse i alt Grundskole Uddannelse i alt Grundskole Kilde: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), Danmarks statistik Anm.: Kun personer i alderen år indgår i målingen. 19
20 Tabel 3. Udenlandsk arbejdskraft. Udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark. Opholdsgrundlag til erhverv. Bopæl i Danmark Jan-dec 14 Antal beskæftigede udenlandske statsborgere Roskilde Branche i alt Landbrug, skovbrug og fiskeri 33 Industri 56 Vandforsyning og renovation 2 Bygge og anlæg 114 Transport 20 Hoteller og restauranter 148 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 204 Andre serviceydelser mv. 21 Næstved Branche i alt 477 Landbrug, skovbrug og fiskeri 98 Industri 39 Vandforsyning og renovation. Bygge og anlæg 62 Transport 12 Hoteller og restauranter 80 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 53 Andre serviceydelser mv. 5 Køge Branche i alt 494 Landbrug, skovbrug og fiskeri 40 Industri 45 Vandforsyning og renovation 2 Bygge og anlæg 54 Transport 50 Hoteller og restauranter 93 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 73 Andre serviceydelser mv. 9 Guldborgsund Branche i alt 308 Landbrug, skovbrug og fiskeri 106 Industri 24 20
21 Vandforsyning og renovation. Bygge og anlæg 13 Transport 6 Hoteller og restauranter 53 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 7 Andre serviceydelser mv. 2 Greve Branche i alt 804 Landbrug, skovbrug og fiskeri 26 Industri 22 Vandforsyning og renovation. Bygge og anlæg 22 Transport 124 Hoteller og restauranter 75 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 265 Andre serviceydelser mv. 3 Vordingborg Branche i alt 392 Landbrug, skovbrug og fiskeri 237 Industri 23 Vandforsyning og renovation. Bygge og anlæg 22 Transport 1 Hoteller og restauranter 38 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 25 Andre serviceydelser mv. 4 Lolland Branche i alt 278 Landbrug, skovbrug og fiskeri 73 Industri 46 Vandforsyning og renovation 1 Bygge og anlæg 30 Transport 23 Hoteller og restauranter 22 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 35 Andre serviceydelser mv. 12 Faxe Branche i alt 165 Landbrug, skovbrug og fiskeri 10 21
22 Industri 15 Vandforsyning og renovation. Bygge og anlæg 18 Transport 2 Hoteller og restauranter 29 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 46 Andre serviceydelser mv.. Ringsted Branche i alt 421 Landbrug, skovbrug og fiskeri 18 Industri 240 Vandforsyning og renovation. Bygge og anlæg 11 Transport 10 Hoteller og restauranter 56 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 20 Andre serviceydelser mv. 1 Lejre Branche i alt 125 Landbrug, skovbrug og fiskeri 24 Industri 19 Vandforsyning og renovation. Bygge og anlæg 22 Transport 10 Hoteller og restauranter 5 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 12 Andre serviceydelser mv. 3 Solrød Branche i alt 187 Landbrug, skovbrug og fiskeri 9 Industri 10 Vandforsyning og renovation. Bygge og anlæg 17 Transport 8 Hoteller og restauranter 12 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 90 Andre serviceydelser mv. 3 Stevns Branche i alt
23 Landbrug, skovbrug og fiskeri 37 Industri 5 Vandforsyning og renovation. Bygge og anlæg 8 Transport. Hoteller og restauranter 7 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 9 Andre serviceydelser mv. 24 Kilde: Udlændingeregisteret, CPR-registeret, CVR-registeret, DetailCOR 23
24 Litteraturliste AMU for tosprogede kursister Danmarks Evalueringsinstitut 2014 Rapport fra arbejdsgruppe under VEU-rådet om tilbud til voksne tosprogede VEU Rådet, oktober 2011 Håndbog i AMU's tilbud til flygtninge og indvandrere Undervisningsministeriets håndbogsserie nr Sprogtest i AMU Inspirationsmateriale til sprogtest af personer med dansk som andetsprog ved optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr Muligheder og barrierer - en undersøgelse af overgangen mellem sprogcentre og erhvervsrettede Danmarks Pædagogiske Universitet
Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -
Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske
Læs mereMøde i uddannelsesudvalget på TH. LANGS HF & VUC tirsdag den 25. august 2016
Møde i uddannelsesudvalget på TH. LANGS HF & VUC tirsdag den 25. august 2016 Tidspunkt: Torsdag den 25. august 2016 Kl. 14.00-15.30 Lokale: Mødelokale F4 Dagsorden 1. Godkendelse af referat fra den 19.
Læs mereNøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016
Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et
Læs mereVælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side
Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse VEU-centrene er et samarbejde Et
Læs mereUdbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)
Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten
Læs mereIntegration af medarbejdere
Opdateret september 2019 Integration af medarbejdere Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at ansætte medarbejdere fra udlandet. I dette dokument kan du få et overblik over, hvilken
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereDirektør for AMU Nordjylland siden 15. april 2013
Strategisk brug af opkvalificering Peter Thomsen Direktør for AMU Nordjylland siden 15. april 2013 Jobcenterleder/chef siden 1991 I Aalborg fra 1998 Om AMU Nordjylland Gennemfører årligt ca. 30.000 elevuger
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus
Læs mereIntegration af udlændinge
Opdateret september 2018 Integration af udlændinge Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at ansætte medarbejdere fra udlandet. I dette dokument kan du få et overblik over, hvilken
Læs mereAMUbranchepakker. En vej til job for flygtninge og indvandrere. AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning.
AMUbranchepakker En vej til job for flygtninge og indvandrere AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning. Erfaringer viser, at AMU branchepakker giver nye muligheder for
Læs mereUfaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i
Læs mereHvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? Opstartskonference om beskæftigelsesreformen 3. marts 2015
www.eva.dk Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? Opstartskonference om beskæftigelsesreformen 3. marts 2015 Områdechef Jakob Rathlev, Danmarks Evalueringsinstitut Udfordringen Prognoser viser at
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTosprogede inden for almen og grundlæggende VEU
Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Viden om og erfaringer med uddannelse og undervisning af tosprogede inden for FVU, avu og AMU VEU-konferencen d. 12. december 2013 Knud Dal, Centerchef AMU
Læs mereØnsker du at blive bedre til dansk? DANMARK. Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning. indvandrere
Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning for indvandrere 2017 Forord Vi har alle behov for at kunne kommunikere med de mennesker, vi møder i hverdagen.
Læs mereKarakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik
Læs mereUdlændinge bliver væk fra danskkurser
25. januar 2015 ARTIKEL Af David Elmer Udlændinge bliver væk fra danskkurser Flygtninge og familiesammenførte går i gennemsnit glip af mere end hver fjerde danskundervisnings-time, fordi de ikke møder
Læs mereJUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5
JUNI MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk arbejdskraft
Læs mereAMU som springbræt til fortsat uddannelse
AMU som springbræt til fortsat uddannelse Oplæg på VEU-konferencen 2012 Ved Ida Marie Behr Bendiksen og Michael Andersen, VEU-enheden på EVA 13. december 2012 Disposition Den samfundsmæssige udfordring
Læs mereTAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereHCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser
HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU TBF = tre bogstavs forkortelser EUC Erhvervs Uddannelses Center Syd Sønderborg - Tønder Haderslev Aabenraa 450 engagerede medarbejdere 75 lange og korte erhvervsuddannelser
Læs mereRegion Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet
Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,
Læs mereAMK-Øst 15. februar Status på integrationsindsats RAR Sjælland
AMK-Øst 15. februar 2016 Status på integrationsindsats RAR Sjælland Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet
Læs mereEfteruddannelse og kompetenceudvikling
Efteruddannelse og kompetenceudvikling Mette Marcussen - SUS Lersø Parkallé 21 2100 København Ø Tlf. 32 54 50 55 Mail. mm@sus-udd.dk www.susudd.dk AMU Arbejdsmarkedsuddannelser AMU er korterevarende uddannelser
Læs mereJobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte
Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.
Læs mereVurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen
Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start
Læs mereBemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning
1 2 Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU) etc. Med henblik på at styrke indsatsen for at
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereØget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016
Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske samfund. En forstærket indsats for flygtninge og familiesammenførte
Læs mereErhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014
Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Analyse: Afdækning af Rebild kommunes erhvervslivs temperatur, ønsker og behov mod det mål at sikre de bedst mulige rammer for etablering og udvikling. Baggrund
Læs mereTilsyn med danskuddannelse
Rapport Tilsyn med danskuddannelse Esbjerg Kommune samt Vejen Kommune Varde Kommune Fanø Kommune Indledning Esbjerg Kommune har indgået aftale med henholdsvis Fanø, Vejen og Varde Kommune om overdragelse
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereFVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus
FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det
Læs mereTilsynsrapport. Tørring sprogskole. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000
Tilsynsrapport Tørring sprogskole Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Indledning... 3 Tilsynets gennemførelse... 3 Det administrative tilsyn... 4 Det økonomiske tilsyn... 4 Det pædagogiske
Læs mereDA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF
Integration af flygtninge DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF Dok ID: 71561 Kort fortalt DA har 67 markante anbefalinger til ændring af integrationsindsatsen, som regeringen
Læs mereIndsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet
Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af
Læs mereBeskæftigelsesplanen er årlig og skal fremsendes til Beskæftigelsesregionen/Arbejdsmarkedsstyrelsen
Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. december 2011 Sagsbehandler Birgit Søtrup Telefon direkte 76 16 73 22 Sagsid 2011-22236 Notat om Beskæftigelsespolitikken i Esbjerg
Læs mereNotat. Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer
Notat Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet (UIBM) har i november og december 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne af nyankomne
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4
LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk
Læs mereBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6
Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats
Læs mereNøgletal for området International Rekruttering. Efter 1. kvartal 2018
Nøgletal for området International Rekruttering Efter 1. kvartal 218 Erhvervsområdet Dansk og udenlandsk arbejdskraft på brancheniveau Figur 1: Antal beskæftigede i Danmark beregnet på fjerde kvartal 217
Læs mereKvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013
Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013 Opdateret d. 8. november 2013 Kvartalsafrapportering 3. kvartal 2013 2 Opsummering af Jobcenter Faxes samlede mål og resultatkrav
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereAMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere
AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereTOPARTS OG TREPARTSAFTALER
TOPARTS OG TREPARTSAFTALER - FOKUS PÅ JOB OG DANSKUDDANNELSE Uddannelsesforbundets høring på Christiansborg den 21. april 2016 Oplæg ved chefkonsulent Birger Mortensen, KL Markant stigning i antal flygtninge
Læs mereIA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan
Virksomhedsplan 2016 Om IA Sprog Pædagogikken vil som sædvanlig få fokus, men 2016 bliver også præget af en strømlining af forretningsgange og kommunikationsveje på IA Sprog. Det sker ikke mindst ved hjælp
Læs mereNøgletal for området International Rekruttering. Efter 4. kvartal 2018
Nøgletal for området International Rekruttering Efter 4. kvartal 218 Erhvervsområdet Dansk og udenlandsk arbejdskraft på brancheniveau Figur 1: Antal beskæftigede i Danmark beregnet for november 218 fordelt
Læs mereAftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Læs mereVISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier
VISION OG STRATEGI For modtagelse af nye flygtninge og deres familier MODTAGELSESPERIODEN INTEGRATIONS- INDSATSEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE CIVILSAMFUNDET OG FÆLLESSKABER 2 VISION & STRATEGI FORMÅL Vi anser
Læs mereSamlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.
UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse
Læs mereAMU-branchepakker i trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration
AMU-branchepakker i trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration Ved specialkonsulent Anna Raundahl Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling DEG-L s konference
Læs mereFra ufaglært til faglært
Fra ufaglært til faglært - de ufaglærtes (30-65årige) forudsætninger for et uddannelsesløft VEU konference i en reformtid Odense, 26.2.2015 Peter Plougmann Director, Deloitte Consulting Udfordringen Potentiel
Læs mereBaggrund. Fokus på flygtningegruppen som fremtidig arbejdskraftressource indenfor brancher, hvor der allerede er, eller vil opstå mangel.
FORMÅL, SAMARBEJDSPARTNERE, ORGANISERING, AKTIVITETER Baggrund Frem mod 2025 vil der være et stigende behov for faglært arbejdskraft i regionen, som ikke kan dækkes af nyuddannede med det nuværende optag
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereIndvandreres færdigheder og brug af voksenuddannelse
Indvandreres færdigheder og brug af voksenuddannelse PIAAC-undersøgelsen viser et lavt færdighedsniveau for voksne indvandrere. I denne artikel beskriver vi udvalgte resultater fra PIAAC-undersøgelsen,
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København
Læs mereRapport om uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske temaer samt fagpolitiske temaer i Uddannelsesforbundet
Rapport om uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske temaer samt fagpolitiske temaer i Uddannelsesforbundet Uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikske temaer Undervisning i dansk som andetsprog sprogcentre
Læs mereVEU-center Aalborg/Himmerland. Onsdag d. 21. november 2012
VEU-center Aalborg/Himmerland Onsdag d. 21. november 2012 VEU-Center Aalborg/Himmerland organisation Bestyrelse AMU Nordjyllands bestyrelse Centerråd Bestyrelsesmedlemmer fra skolerne VEU-udvalg Uddannelsesansvarlige
Læs mereNøgletal for området International Rekruttering. Efter 3. kvartal 2018
Nøgletal for området International Rekruttering Efter 3. kvartal 218 Erhvervsområdet Dansk og udenlandsk arbejdskraft på brancheniveau Figur 1: Antal beskæftigede i Danmark beregnet for august 218 fordelt
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereOrientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt.
Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. 4 Opsummering - indledning Den seneste periode har været kendetegnet ved
Læs mereIntegration af udlændinge
Opdateret september 2018 Integration af udlændinge Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at ansætte medarbejdere fra udlandet. I dette dokument kan du få et overblik over, hvilken
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereEUC Nords. Årsprogram
EUC Nords Årsprogram 2015 EUC Nord, M. P. Koefoeds Vej 10, Box 330, DK-9800 Hjørring Tel. + (45) 7224 6000 Fax +(45) 7224 6101 E-mail: info@eucnord.dk eucnord.dk 2 Årsprogram 2015 For at bidrage til at
Læs mereStrategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016
Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.
Læs mereVirksomheder Medarbejdere Ledige. Målrettet opkvalificering. Udviklingskontrakt. VEU-centre
VEU Center Syd Virksomheder Medarbejdere Ledige Skoler Målrettet opkvalificering Jobcentre A-kasser Fagforeninger Udviklingskontrakt VEU-centre VEU centre Formål Mere kvalitet og større effekt af AMU
Læs mereInformationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse
Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
2009/1 LSF 52 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin. Fremsat den 29. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag
Læs mereLBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
1 sur 8 8/11/2007 10:54 LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Accession A20060025929 Entydig dokumentidentifikation
Læs mereArbejdsmarkedet i Ringsted kommune
Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereDAGSORDEN ARBEJDSMARKEDSUDVALGET
DAGSORDEN ARBEJDSMARKEDSUDVALGET den 17.12.2013 kl. 08:00 Hjerting Badehotel Strandpromenaden 1 6710 Esbjerg V SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Revision af resultatmål i Beskæftigelsesplan
Læs mereDe 17 jobcentre i Region Sjælland ønsker at styrke samarbejdet om at bistå virksomhederne med ledig arbejdskraft på tværs af kommunerne.
Proces i forb. med rekrutteringssamarbejdet på Sjælland På baggrund af politisk fokus i KKR samt RAR på Sjælland om fælleskommunalt samarbejde om rekruttering til virksomheder blev alle 17 jobcenterchefer
Læs mereEffekten af milliarden bliver dog begrænset af, at den stadige reduktion af taksterne med to procent om året til omstillingsreserven (se nedenfor).
Teknisk orientering om FFL2014 Indledning Regeringen præsenterede tirsdag den 27.08 sit finanslovsforslag for 2014 (FFL2014) Vækst og balance. Uddannelse fremstår umiddelbart som et væsentligt indsatsområde.
Læs mereVEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan
VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan revideret november 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Gennemgang af indsatsområder, resultatmål og indikatorer Indsatsområde 1, indikator 1-5 Indsatsområde
Læs mereFastholdelse og Rekruttering
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 L 70 Bilag 2 Offentligt L I G E S T I L L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G November 2013 Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
Læs mereAnalyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva
Analyse 4. april 2016 Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? Af Kristine Vasiljeva Den 17. marts indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter en trepartsaftale. Målet med aftalen er at
Læs mereAMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
Læs mereEtnisk Erhvervsfremme 2010 2013
Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -
Læs mereAMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008
AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt
Læs mereTrepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration
Trepartsforhandlinger 2016 Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske samfund. En forstærket indsats for flygtninge
Læs mereAMU for tosprogede kursister
AMU for tosprogede kursister AMU for tosprogede kursister 2014 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT AMU for tosprogede kursister 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk a/s Eftertryk
Læs mereArbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune
Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereBranchepakker: Rengøring
Branchepakker: Rengøring gruppe Trainee i service og rengøring 1 (udviklet til IGU) gruppen er ikke-beskæftigede flygtninge - der er tale om et introducerende niveau. Udbydes med tolk Deltageren opnår
Læs mereDFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning
Læs mereOpfølgningsplan. [hhx/htx]
Opfølgningsplan [hhx/htx] Køge Handelsskole: HHX overgang til videregående uddannelser. Ministeriet har i brev af 6. november 2015 tilsluttet sig skolens igangværende aktiviteter, som har til hensigt at
Læs mereAMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereAfrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Marts 2014
Jobcenter og Borgerservice Dato: 1-3-1 Sagsnr. 11/311 Dokumentnr. 11 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd - Marts 1 1 Indholdsfortegnelse: 1. Målopfyldelse
Læs mereNotat. For Skanderborg Kommune betyder dette, at den udmeldte kvote for 2015 stiger fra de oprindeligt udmeldte 77 flygtninge til 231 flygtninge.
Notat Notat til sagen: Integration - nye flygtninge Beskæftigelse og Sundhed Udlændingestyrelsen orienterer i brev af 4. december 2014: Den 30. marts 2014 meldte Udlændingestyrelsen ud, at styrelsen forventede,
Læs mereRKV-arbejdsgruppens rapport om anerkendelse af realkompetencer
Ministeriet for Børn og Undervisning, Uddannelsesstyrelsen RKV-arbejdsgruppens rapport om anerkendelse af realkompetencer til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet) Rådet for de grundlæggende
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereDanske Erhvervsskoler - Lederne
Danske Erhvervsskoler - Lederne Håndens kundskab og voksenpædagogiske udfordringer i relation til erhvervsuddannelserne Fakta Tech College Aalborg Antal årselever ca. 4000 hvilket giver mange cpr. nr.
Læs mereStartrapport Jobcenter Nordfyn April 2007
Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mere