Vejledning om vold og voldsforebyggelse - For kontorer i det offentlige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om vold og voldsforebyggelse - For kontorer i det offentlige"

Transkript

1 Vejledning om vold og voldsforebyggelse - For kontorer i det offentlige En vejledning fra BAR FOKA 1

2 Vejledning om vold og voldsforebyggelse for kontorer i det offentlige Udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Finans/Offentlig Kontor & Administration (BAR FOKA) Studiestræde 3, 2., 1455 København K Tekst: Bjarne Møller og Karen Pedersen, Socialt Udviklingscenter SUS Maj 2008 Køb materialet i Pris 30 kr. BAR FOKA er sammensat af repræsentanter fra både arbejdsgiver- og arbejdstagerside. I fællesskab tilrettelægges indsatser, der kan give bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø i sektoren. Projektleder: Lars Uldall Beck, Arbejdsmiljøsekretariatet, Grafisk produktion: Uberkant ISBN: Varenummer: Oplag: 2500 Følgende organisationer er repræsenteret i BAR FOKA: HK STAT, Offentligt Ansattes Organisationer, Kommunale Organisationers Samarbejde, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Finansforbundet, Dansk Socialrådgiverforening, AC, KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og AC. 2

3 Forord Langt de fleste uenigheder og konflikter mellem borgere og ansatte på de offentlige kontorer bliver løst på fredelig vis. Men vold er et stigende problem for offentligt ansatte. Borgere i en udsat situation kan reagere voldsomt på de offentlige myndigheders service eller de love og regler, som de ansatte skal administrere. De medarbejdere, der har den direkte kontakt med borgeren, er mest udsatte. Der er mange eksempler på, hvordan en borger går over grænsen for det acceptable og tilladelige. De mest dramatiske eksempler er overfald, trusler på liv, helbred eller familie, samt chikane i form af hærværk eller forfølgelse. Voldsomme eller gentagne voldsepisoder kan resultere i fysiske skader og psykiske lidelser hos den, det går ud over. Men man må ikke glemme de små og tilsyneladende ubetydelige situationer, som skaber utryghed hos alle på arbejdspladsen og mindsker arbejdsglæden og dermed engagementet i borgerens problemer og spørgsmål. Det er vigtigt, at ledelse og medarbejdere sammen udarbejder en personalepolitik, der kan forebygge flest mulige tilfælde af vold og overgreb mod medarbejderne. Arbejdspladsen skal beslutte sig for, hvilke retningslinjer der skal tages i anvendelse, når en voldssituation indtræffer. Både ledere og medarbejdere skal vide, hvordan man agerer i en voldssituation, og skal kunne give den hjælp, som offer og vidner har brug for. Denne vejledning om vold og voldsforebyggelse skal kunne bruges som opslagsværk for MED-udvalget, for ledere og tillidsvalgte på arbejdspladsen i forbindelse med udarbejdelsen og eftersynet af arbejdspladsens voldsforebyggelsespolitik. Desuden har BAR FOKA udarbejdet andre materialer, som kan anvendes i udviklingen af arbejdspladsens voldspolitik, kriseberedskab og hjælp til den, der bliver udsat for vold. Voldsforebyggelse skal indtænkes i udviklingen af arbejdspladsens serviceydelser overfor borgeren og i de rammer, som de offentlige ansatte og borgeren befinder sig i. Derfor udgiver BAR FOKA nu materialer, der kan støtte MED-udvalget i at få udarbejdet og implementeret voldsforebyggende politik for vold mod medarbejdere må ikke tolereres. BAR FOKA har i denne serie i øvrigt udgivet: Vejledning om vold og og kriseberedskab for kontorer i det offentlige Mødepakke om vold og voldsforebyggelse for kontorer i det offentlige 3

4 Forord Introduktion til vold og voldsforebyggelse Årsager til vold Typer af vold Definitioner af vold Arbejdstilsynnets definition Straffelovens definition Vold kan nedbryde mennesker Forebyggelse et fælles ansvar Voldsforebyggelsespolitik Hvorfor en voldsforebyggelsespolitik? Voldsforebyggelsespolitik på forskellige niveauer Indhold i voldsforebyggelsespolitikken Politikken bliver til Trin 1: Afklaring og definition Trin 2: Målsætning og forebyggelse Trin 3: Handlingsplan Finans- og regnskabssekretariatet Retningslinier for forebyggelse af vold, trusler og chikane i hovedkassen Vi forebygger vold, trusler og chikane Hvis vi bliver udsat for vold, trusler og chikane Forebyggelse af vold Før en voldsepisode Håndtering af konflikter og vold Under voldsomme episoder Efter en voldsepisode Tjeklister Tjek 1 Forebyggelse Tjek 2 Indretning Tjek 3 Mødet med borgeren

5 Opmærksomhed på situationen Opmærksomhed på borgeren Tjek 4 Når skaden er sket Love og regler Arbejdsmiljøloven Regler om APV Arbejdstilsynets vejledning om voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse Europæisk rammeaftale om chikane og vold på arbejdspladsen Aftaler om trivsel og sundhed på arbejdspladsen Anmeldelse af voldsepisoder Her skal skaden anmeldes [SKAL] Anmeldelse til Arbejdstilsynet [SKAL] Anmeldelse til forsikringen eller Arbejdsskadestyrelsen [KAN] Anmeldelse til politiet [BØR] Registrering/anmeldelse på arbejdspladsen Sådan anmeldes en arbejdsskade Anmeldelse via EASY Politianmeldelse Erstatning efter voldsepisoder Erstatning efter Arbejdsskadeloven Erstatning efter Erstatningsansvarsloven Erstatning efter Offererstatningsloven Sådan søger man erstatning Erstatning fra skadevolder Erstatning fra egen forsikring Mere viden - på nettet Mere viden - i bøger, pjecer, mv Bøger og pjecer Film Spil Love og vejledninger

6 1. Introduktion til vold og voldsforebyggelse I de senere år er der kommet mere fokus på arbejdsvold, både herhjemme og i EU. Mere end hvert fjerde af alle voldsovergreb i Danmark sker på arbejdspladsen. Det betyder, at der er større risiko for at blive udsat for vold på sit arbejde, end hvis man går i byen i weekenden. Volden rammer især offentligt ansatte, og nogle faggrupper er særligt udsatte. Inden for det offentlige kontorområde er socialrådgivere og socialformidlere de mest udsatte grupper, når det gælder fysisk og psykisk vold fra borgere. Ledere og chefer er også udsatte. Ifølge en nyere undersøgelse foretaget af HK/Kommunal, Dansk Socialrådgiverforening og Rambøll (2006) er vold og trusler et væsentligt problem blandt medarbejdere i kommunerne. Problemerne er størst inden for socialforvaltninger, hvor 24 pct. har været udsat for vold eller trusler. I borgerservice og miljøforvaltninger er tallene henholdsvis 13 og 8 pct. Medarbejderne i kommunerne oplever en udvikling i den måde, trusler og vold kommer til udtryk på. Hvor den truende og intimiderende adfærd tidligere hovedsageligt viste sig ved konkrete trusler og vold, er der en tendens til, at internettet og andre medier nu bliver brugt til at udstille sagsbehandlere og andre kommunalt ansatte. Det kan være lige så ubehageligt som en konkret trussel. Vold på jobbet Tal fra blandt andet Justitsministeriet viser, at antallet af voldshandlinger på jobbet er steget med næsten 150 pct. til over tilfælde om året i perioden fra 1995 til Hvert fjerde af alle voldsovergreb i Danmark sker på arbejdspladsen. Kilde: Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard: Volden i Danmark 1995 og Københavns Universitet, Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitichefen, De er særligt udsatte Undersøgelser viser, at der er øget risiko for vold blandt yngre ansatte uden erfaring og tilstrækkelig uddannelse. Ansatte, som har en usikker beskæftigelsessituation og/eller er under et vist arbejdspres, som har en høj arbejdsintensitet og stramme deadlines, har også en høj risiko for at blive udsat for vold. Andre risikofaktorer er arbejde med mennesker, håndtering af penge, samt alenearbejde. 1 De europæiske arbejdsmarkedsparter indgik i 2007 en rammeaftale, der definerer arbejdsgiverens pligt til at beskytte arbejdstagerne mod vold og chikane på arbejdspladsen. Se kapitel 6. 6

7 Årsager til vold Der kan være flere årsager til, at volden opstår Nye organisationsformer i kommunerne betyder, at mange medarbejdere i dag har direkte kontakt med borgerne, hvilket er positivt men også øger risikoen for vold og trusler. Samtidig er en stor del af forvaltningerne blevet flyttet ud i små enheder såsom centre for borgerservice mv. Denne decentralisering medfører, at man lokalt skal være god til at give hinanden støtte og kunne håndtere eventuelle konflikter. Vold på arbejdspladsen er sjældent planlagt. Vold og trusler opstår typisk i situationer, hvor den ene eller begge parter føler afmagt, og hvor der er dårlig kommunikation. Det kan skyldes forhold hos den enkelte person, forhold i systemet eller i sammenstødet mellem systemet og borgeren. Vold er ofte udtryk for afmagt. Volden opstår typisk, fordi en borger føler sig ydmyget, overset, umyndiggjort eller forkert behandlet. Vold og trusler kan fx opstå, hvis: Borgeren får afslag på hjælp af økonomisk eller anden art Borgeren oplever sig sat under administration (fx ved skattegæld, tvangsfjernelser af børn mv.) Der stilles krav til borgeren, som han eller hun er uenig i Borgeren oplever lang ventetid og/eller mangel på afklaring i sagsbehandlingen Personalet håndhæver arbejdsstedets regler som borgeren ikke ønsker at efterleve Borgeren føler sig nedværdigende behandlet Borgeren er psykisk syg eller har misbrugsproblemer. Typer af vold Der findes forskellige typer af vold. Den mest brugte internationale inddeling af arbejdsrelateret vold opererer med tre typer: 1. Voldelige handlinger udført af personer, der ikke har relation til arbejdspladsen. Det er fx vold i forbindelse med røverier eller andet, hvor de voldelige ikke har en grund til at være på arbejdspladsen 2. Voldelige handlinger udført af personer, som modtager en ydelse, fx patienter 3. Voldelige handlinger mellem kolleger både overordnede og underordnede (primært psykisk vold). (Kilde: arbejdsmiljoviden.dk) Definitioner af vold Ligeledes er der flere forskellige definitioner af vold. 7

8 Arbejdspladsens egen definition Det er individuelt, hvad den enkelte medarbejder opfatter som vold og trusler. Det er vigtigt at acceptere dette. Det er også vigtigt, at den enkelte arbejdsplads har en fælles definition af, hvad der er acceptabelt og ikke acceptabelt. At lave sådan en definition er et godt skridt på vejen til at udarbejde en voldsforebyggelsespolitik, der forebygger bestemte former for adfærd og beskriver procedurer i tilfælde af vold og trusler om vold. Arbejdstilsynets definition Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er aktivt påført vold, fx slag, spark, bid, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser, truende adfærd og systematisk fornedrelse. Begge typer vold kan være rettet direkte mod den ansatte eller indirekte mod hans eller hendes familie eller mod andre nærtstående personer. Mobning, der udføres af klienter, kunder eller borgere, opfattes også som vold. Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse. At-meddelelse nr , februar Straffelovens definition I Straffelovens betydning er vold fysiske overgreb og trusler, fx slag, spark, at nikke en skalle, kast med genstande, førergreb, benspænd og bid. Små puf og tjat, lette skub o.l. falder under bagatelgrænsen. Det at spytte på en person anses for ærekrænkende, men regnes ikke for vold. Psykisk vold og mobning falder normalt uden for Straffelovens bestemmelser. Straffeloven Vold kan nedbryde mennesker Vold, trusler eller chokerende oplevelser kan have alvorlige konsekvenser for helbredet. Medarbejdere, der har været udsat for vold, kan på kort sigt opleve stressreaktioner og psykiske problemer som fx angst og irritabilitet, depressionslignende symptomer, manglende motivation, tab af selvværd og selvtillid. På længere sigt viser konsekvenserne sig i form af kronisk træthed. Medarbejdere, der har været udsat for vold, er oftere energiforladte eller har dårligere psykisk helbred efter fem år. I værste fald kan vold og trusler om vold føre til kroniske psykiske lidelser som fx posttraumatisk stress, langtidsfravær og arbejdsophør. Forebyggelse et fælles ansvar Langt de fleste konflikter på arbejdspladsen bliver løst på fredelig vis. Men hvis en konflikt udvikler sig til vold eller trusler mod medarbejdere, er der tale om et arbejdsmiljøproblem, som der skal tages 8

9 hånd om. Vold og trusler kan som nævnt have alvorlige helbredsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser. Arbejdsmiljøloven slår fast, at arbejdsgiveren har pligt til at beskytte medarbejderne mod vold, mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen. Overenskomsten mellem KL og KTO (2008) og den tilsvarende statslige overenskomst omfatter også en aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladsen. Også her er der fokus på voldsforebyggelse. sikkerhedsudvalg. En sikkerhedsgruppe kan iværksætte en forebyggelsespolitik, eksempelvis for en sektor eller afdeling. I arbejdet med at forebygge vold bør de to niveauer løbende udveksle erfaringer og ideer. Ledelsen på den enkelte arbejdsplads har ansvar for at sætte voldsforebyggelse på dagsordenen og gå forrest i at gennemføre en proces, der gør voldsforebyggelse til en integreret del af personalepolitikken og arbejdsmiljøet. At forebygge og håndtere vold og trusler er en opgave, som kun kan løses i samarbejde. Overordnede forebyggelsespolitikker kan iværksættes af eksempelvis en kommunes øverste MED/MIO-udvalg og Medarbejderne har ansvar for at deltage i dialogen og for aktivt at medvirke til at gennemføre voldsforebyggende initiativer. 9

10 2. Voldsforebyggelsespolitik Vold er aldrig et individuelt problem. Og voldsforebyggelse er ikke en individuel opgave. Det er et fælles anliggende. Med retningslinjer og en voldsforebyggelsespolitik er arbejdspladsen bedre rustet, hvis volden opstår. Hvorfor en voldsforebyggelsespolitik? En voldsforebyggelsespolitik er grundlaget for det voldsforebyggende arbejde. En klar politik kan være med til at forhindre volden og gøre medarbejderne bedre til at tackle konfliktsituationer. Politikken kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet. 6 gode grunde til at lave en voldsforebyggelsespolitik 1. Den synliggør, at arbejdspladsen tager afstand fra vold og trusler 2. Den sender et signal om, at arbejdspladsen i fællesskab tager hånd om vold og trusler 3. Den indeholder arbejdspladsens fælles mål for, hvordan vold og trusler kan forebygges 4. Den gør det klart for alle, hvem der har ansvar for hvad, før, under og efter en voldsepisode 5. Den er et sikkerhedsnet for de ansatte. Den giver større tryghed i mødet og omgangen med borgere 6. Den er et redskab til at øge og udvikle den faglige kvalitet i arbejdet. Voldsforebyggelsespolitik på forskellige niveauer En politik for voldsforebyggelse kan besluttes på forskellige niveauer i organisationer. Eksempelvis kan en kommune beslutte en overordnet forebyggelsespolitik, som dækker alle kommunens ansatte. Med afsæt i denne politik kan eksempelvis de enkelte sektorer beslutte en forebyggelsespolitik. Og sidst men ikke mindst er det vigtigt, at de enkelte arbejdspladser udvikler og beslutter en voldsforebyggelsespolitik. Den skal afspejle arbejdspladsens virkelighed og kultur og tage højde for en række forhold (store steder, små steder, satellitter, arbejde på gaden, arbejde i borgerens eget hjem, arbejde i storrumskontorer, enkeltmandskontorer mv.). Indhold i voldsforebyggelsespolitikken En politik og retningslinjer indeholder typisk: Arbejdspladsens definition på vold Målsætning Handlingsplan Kriseplan Procedurer for anmeldelse og registrering Procedurer for opfølgning og analyse. Politikken bliver til Værdien i en voldsforebyggelsespolitik ligger i høj grad i processen med at udarbejde politikken. Diskussionerne undervejs 2 Nogle steder skelner man mellem en politik og en retningslinje, hvor retningslinje er en aftale, som indgås i et MED/SU-udvalg. En politik er ikke nødvendigvis aftalt i et MED/SU-udvalg og bringer ikke nødvendigvis parterne sammen på samme måde som en retningslinje.

11 er mindst lige så vigtige som det endelige papir. Diskussionerne er vigtige, fordi medarbejdere og ledelse her får afklaret de forskellige holdninger og forventninger til hinanden, så der er en fælles forståelse af problemet, og hvordan det kan og skal tackles. Trin 1: Afklaring og definition Første trin er at afklare og definere, hvad arbejdspladsen opfatter som vold. Det er vigtigt at bruge tid på at tale om det. At lade forskellige holdninger komme frem og give plads til alle synspunkter. Man behøver ikke nødvendigvis være enige om definitionen på vold. Der kan være meget forskellige grænser for, hvornår man føler sig truet eller krænket, og det er man nødt til at acceptere. Den ene medarbejders oplevelse er ikke mere rigtig end den andens. Til gengæld er det vigtigt at være enige om, hvordan man håndterer trusler og vold. Det gælder om at finde et kompromis, som alle kan stå inde for og efterleve i praksis. En splittet medarbejdergruppe er mere sårbar over for trusler og afpresning. Spørgsmål til diskussion, fx: Hvad er tilladt og hvad er uacceptabelt? Er det fx vold at bruge grænseoverskridende sprog, skældsord og at give en medarbejder fuck-fingeren? Skal man finde sig i karikatur-tegninger og nedsættende omtale, fx på chatrum eller i s? Hvornår er en fysisk berøring en krænkelse? Trin 2: Målsætning og forebyggelse Når definitionen er på plads, drøftes det, hvilken målsætning man ønsker for det voldsforebyggende arbejde, og hvordan man konkret vil arbejde med at forebygge vold og trusler. Målsætningen skal være realistisk og så konkret og målbar som muligt. Det kan være hensigtsmæssigt at formulere nogle delmål for processen. Spørgsmål til diskussion, fx: Hvordan forebygger vi, at der opstår voldelige situationer? Hvilke værdier og hvilket menneskesyn ligger til grund for vores behandling af mennesker i en presset livssituation? Hvordan opfanger vi signaler om optakt til konflikt? Er arbejdspladsen fysisk indrettet, så den ikke indbyder til fx vold? Føler borgeren sig velkommen og respektfuldt behandlet? Har I fysisk og mentalt overskud til at håndtere de vanskelige kunder, patienter, borgere eller beboere? Er procedurer og vagtplaner med til at sikre, at ingen er alene i risikofyldte situationer? 11

12 Trin 3: Handlingsplan Næste fase i arbejdet er at udarbejde en handlingsplan, som beskriver, hvordan arbejdspladsen vil forebygge vold, hvem der gør hvad, hvis der opstår episoder med vold og trusler, og hvordan man følger op på episoderne. Hvad med kolleger, der har været vidne til episoden? Hvem tager sig af borgeren, der har begået volden? Hvem sørger for anmeldelse og registrering af volden og hvordan sker det? Hvem følger op på situationen? Som en del af handlingsplanen indgår: En kriseplan, der beskriver, hvad der skal ske efter en voldsepisode Procedurer for anmeldelse som arbejdsskade til forsikring og Arbejdstilsynet, samt evt. til politiet Procedurer for registrering og analyse internt på arbejdspladsen Procedurer for evaluering, dvs. hvor ofte sikkerhedsudvalget følger op på og justerer på politikken. Spørgsmål til diskussion, fx: Hvem kan tilkaldes, hvis der opstår konflikter? Hvordan tilkalder man hjælp? Hvem tager sig af medarbejderen efter en voldsepisode? Når voldsforebyggelsespolitikken er udarbejdet, er det vigtigt, at den er aktiv og ikke bare samler støv i en skuffe. Alle medarbejdere skal kende politikken og nye medarbejdere, vikarer og elever skal introduceres til den. Politikken skal løbende tages op og justeres efter behov. Sådan kan det gøres Du kan hente konkrete ideer til, hvordan en proces for udvikling af en voldsforebyggelsespolitik kan tilrettelægges i BAR FOKA udgivelsen Mødepakke i voldsforebyggelse for kontorer i det offentlige. voldpåkontorer 12

13 3. Finans- og regnskabssekretariatet Retningslinier for forebyggelse af vold, trusler og chikane i hovedkassen Formål med retningslinierne er: At ledere og medarbejdere i fællesskab skaber en kultur, hvor vi kan tale om vold, trusler og chikane med udgangspunkt i og respekt for det, den enkelte oplever At forebygge, at der opstår situationer med vold, trusler og chikane At vi kan håndtere situationerne, hvis de alligevel opstår. Vi forebygger vold, trusler og chikane Vi indretter hovedkasser, så borgerne er på gangen og vi er i aflåst lokale Vi er så vidt muligt altid to i lokalet Vi kan altid tilkalde en kollega, såfremt vi er utrygge ved at være alene i hovedkassen Vi har alarmer på kontoret (ved kassen) Vi tilkalder vagten/rådhusservice, som befinder sig på gangen ved servicebutikken Vi taler venligt med borgerne Vi undgår at optrappe konflikter Vi bakker alle i kasse- og kontrolteamet op om personalet i kassen. Hvis vi bliver udsat for vold, trusler og chikane Det er forskelligt, hvordan vi hver især reagerer, hvis vi bliver udsat for vold, trusler eller chikane. Nogle reagerer hurtigt og andre først senere. Den der har været udsat for en situation, skal have opbakning fra kollegaer og leder og skal have lov at tale frit uden bebrejdelser og gode råd om, hvad de kunne have gjort. Vær opmærksom, lyt, spørg, tag hensyn og sørg for, at den der har været udsat for situationen ikke er alene. 13

14 Vi i kassen. Og kontrolteamet hjælper straks en kollega, der har været udsat for vold, trusler eller chikane Vi tager hånd om vedkommende Vi sørger for at vedkommende kommer væk fra kassen en kollega tager over Vi opfordre til at bruge vores professionelle beredskab Vi taler altid med nærmeste leder og afdelingens leder om episoden Vi giver vores kollega folderen Din ven/ familiemedlem har været udsat for en voldelig episode med hjem, og sikrer os at kollegaen ikke tager hjem og er alene Vi taler på et senere tidspunkt om, hvordan vi håndterer lignende situationer fremover Teamleder har ansvar for: At afdelingsleder orienteres om episoden At vold, trusler og chikane bliver anmeldt som arbejdsulykke Sammen med afdelingsleder, at overveje om der skal gives advarsel eller mødeforbud samt ske anmeldelse til politiet. Ovenstående retningslinjer for afdelingens håndtering af vold og trusselssituationer er en udmøntning af kommunens overordnede voldspolitik.

15 4. Forebyggelse af vold Vold og arbejdsmiljø hænger sammen. Ligesom vold og trusler har en negativ virkning på det psykiske arbejdsmiljø, er et arbejdsmiljø præget af åbenhed og tillid det bedste værn mod vold og trusler. Erfaringen er, at alvorlige følger af vold og trusler kan forhindres bl.a. ved bevidst opbakning fra kolleger og ledelse. APV. Det er virksomhedens interne redskab til at identificere og kortlægge alle arbejdsmiljøforhold på stedet, herunder psykiske forhold som stress, indflydelse, mobning, chikane og vold. APV en skal udarbejdes af arbejdsgiveren og sikkerhedsorganisationen eller medarbejderne i fællesskab. Med åbenhed om at volden kan opstå, og bevidsthed om at arbejdspladsen kan håndtere volden, når den sker, er man godt på vej. Før en voldsepisode Tal om det Hvad der er vold og trusler opfattes forskelligt. Det er vigtigt at respektere den enkeltes grænser og at være enige om hvordan man håndterer volden. Diskussioner på personalemøder om, hvordan problemerne opstår, og ideer til at undgå situationerne er omdrejningspunktet i arbejdet med voldsforebyggelse. Have en voldspolitik og retningslinjer Arbejdspladsen bør have en voldsforebyggelsespolitik og retningslinjer for forebyggelse og håndtering af vold, så det er klart, hvem der har ansvar for at gøre hvad. Brug APV en Alle arbejdspladser skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering, en såkaldt Tilrettelæg arbejdet bedst muligt Registreringer og dialog om vold kan skabe overblik over, hvordan man bør tilrettelægge arbejdet. I hvilke situationer opstår uroen og konflikterne typisk? Er det, når medarbejderen er alene med borgerne? Når borgerne må vente eller får afslag? Når medarbejderne stiller krav til borgeren eller andet? Ved at vurdere de enkelte situationer kommer ideerne til, hvordan det daglige arbejde kan tilrettelægges anderledes. Gå indretningen efter Indretningen skal tilgodese to forhold: Borgeren skal føle sig godt modtaget det kan være med til at forebygge konflikter og arbejdspladsens fysiske rammer og indretning skal sikre medarbejderne størst mulig sikkerhed på arbejdspladsen. De fysiske rammer har indflydelse på forekomsten af vold og trusler. Hvis man føler sig presset eller trængt, kan det være med til at udløse voldsepisoder. God plads, lys og luft i lokalerne giver som regel et bedre miljø. 15

16 Vedligeholdelse, en hyggelig indretning, maling og udsmykning har stor betydning for, om man befinder sig godt på stedet. Nedslidte lokaler og inventar kan omvendt virke deprimerende og være med til at skabe frustrationer. Samtidig er det vigtigt, at indretningen virker konfliktforebyggende og sikrer medarbejderne størst mulig sikkerhed på arbejdspladsen. Det gælder om at holde potentielt voldelige personer længst ude mod skallen af bygningen, altså så tæt som muligt på ydermuren og indgangen. Dermed kommer de i kontakt med så få medarbejdere og andre borgere som muligt. Hvis man har mulighed for at ekspedere kendte uromagere i nærheden af indgangen, skal man gøre det. Kan det ikke lade sig gøre, og er man nødt til at have borgeren med ind i et samtalerum, som ligger bag kunde-betjeningsområdet, er det vigtigt, at der er frie flugtveje. Det vil sige, at skriveborde og andet inventar skal stå, så der er løbegange, så både den ansatte og borgeren kan komme væk. Det kan optrappe en konflikt, hvis borgeren føler sig spærret inde. Selve samtalerummet skal være indrettet fornuftigt. Medarbejderen skal sidde tættest udgangen eller have en flugtvej umiddelbart ved siden af sin stol. Møblerne skal stå, så borgeren ikke let kan slå henover, gå udenom eller springe hen over dem. Medarbejderen skal kunne komme væk og skal have et par sekunders forspring. De to krav hensynet til borgeren og hensynet til medarbejderen kan nogle gange kollidere. Her må man afveje hensynene og finde frem til den bedst mulige løsning. Overvej tekniske løsninger Tekniske løsninger er et af de mere håndgribelige tiltag i forbindelse med voldsforebyggelse. Overfaldsalarmer, flugtveje, sikrede døre, overvågningskameraer, kaldeanlæg og bærbare telefoner kan skabe større tryghed og sikkerhed for personalet. Men det kan være en balancegang på den ene side at skabe sikkerhed på arbejdspladsen og på den anden side undgå, at kontrol og overvågning præger samværet og kommunikationen med borgerne. Brug faglig sparring og supervision Kollegial sparring eller supervision er et redskab til at udvikle de eksisterende arbejdsgange og arbejdsmetoder. Med udgangspunkt i konkrete episoder med vold eller trusler kan en gruppe kolleger diskutere omstændighederne omkring episoden. Forsøge at klargøre, hvad der førte til episoden, og diskutere, om der fx er behov for at justere på de eksisterende 16

17 arbejdsrutiner eller andet for at undgå lignende konflikter fremover. konflikter og konflikthåndtering, nødkald, kommunikation og kropssprog mv. Supervision har stor betydning i forhold til psykiske belastninger i arbejdsmiljøet og kan være et middel til at forebygge fx udbrændthed og stress. Derfor er det vigtigt at tænke supervision ind i arbejdsplanen og sætte det i system. Sørg for uddannelse Uddannelse er et nødvendigt redskab til at give medarbejdere en fælles forståelse af, hvordan vold og trusler kan håndteres, og hvordan alarmerne fungerer og bruges. Uddannelsen eller efteruddannelsen kan ske på temadage eller kurser, der er tilpasset den enkelte arbejdsplads, eller på temadage, konferencer og kurser uden for arbejdspladsen. Uddannelsen kan omfatte Husk introduktion til nye medarbejdere Nye medarbejdere, vikarer, elever og praktikanter skal introduceres til retningslinjer og muligheder for hjælp i konfliktsituationer. Det kan være lederens eller sikkerhedsrepræsentantens opgave at gennemgå retningslinjer og politikker på arbejdspladsen som en del af introduktionen til stedet. Ifølge Arbejdsmiljøloven ( 17) skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. 17

18 5. Håndtering af konflikter og vold Under voldsomme episoder Aflæs signalerne Kommunikation er som regel det vigtigste redskab til at håndtere en begyndende konflikt. I kommunikationen ligger muligheden for at finde frem til borgerens behov og håndtere situationen. Under en konfliktsituation har man brug for at kunne læse modpartens signaler, både det verbale sprog og kropssproget. Den viden, man derved får om den andens sindstilstand, kan hjælpe en til at bevare fatningen og nedtrappe konflikten. Omstændighederne i situationen spiller også ind, fx om man kender borgeren i forvejen, eller om man bliver overrumplet af ukendte reaktioner. Jo større indsigt man har i kommunikationsmønstre, jo større bliver ens handlemuligheder. Sproget kan være med til at optrappe eller forebygge konflikter Optrappende sprog Nedtrappende sprog Du-sprog Jeg-sprog Afbryder Lytter til ende Ligeglad Interesseret Ledende spørgsmål Åbne spørgsmål Bebrejder Udtrykker sit ønske Abstrakt Konkret Fokuserer på fortiden Fokuserer på nutid/ fremtid Går efter personen Går efter problemet Giv plads De fleste har brug for plads, når de bliver vrede eller ophidsede. Selvom det føles naturligt at skabe kontakt ved at gå tæt på, så kan den anden føle sig trængt og truet. Når medarbejderen sikrer muligheden for at komme ud af situationen for begge parter, opleves situationen mindre klemt og fastlåst. En værdig tilbagetrækning er altid at foretrække frem for konfrontation. Problemet kan måske løses fornuftigt på et senere tidspunkt, hvor følelserne ikke er i kog. Tilkald hjælp Arbejdspladsen bør have retningslinjer, så alle medarbejdere ved, hvordan de skal reagere, hvis en konflikt udvikler sig. Hvem skal man tilkalde, og hvordan skal det ske? At kunne tilkalde hjælp giver medarbejderne tryghed og oplevelsen af at kunne få backup, hvis det er nødvendigt. Nødkaldsprocedurer skal være gennemtænkte, og alle involverede skal være enige i fremgangsmåden. Hvis nogle skal fungere som vagter, skal de været uddannet til det gennem kurser i konflikthåndtering og frigørelses- og fastholdelsesteknikker. Tekniske hjælpemidler som mobiltelefoner, overfaldsalarmer og alarmknapper er ofte en god investering, fordi de er med til at skabe tryghed. 18

19 Men teknikken gør det ikke alene. Husk også, at tekniske løsninger skal vedligeholdes. For udegående medarbejdere er det vigtigt med en telefon for at kunne tilkalde hjælp. Ellers er det en god idé at være to sammen, så den ene kan ringe efter hjælp, mens den anden forsøger at berolige borgeren. Samarbejd med politiet Hvis en konflikt udvikler sig til en reel faresituation, kan man tilkalde politiet. Politiet er uddannet til og arbejder med at beskytte mod overgreb. Arbejdspladsen kan holde løbende kontakt med politiet og lave aftaler om, hvordan man samarbejder ved anmeldelse, og hvordan tilhold og tilkald skal foregå. Politiet kan også medvirke ved potentielt voldsomme situationer. Det skaber ro og signalerer over for borgeren, hvordan samarbejdet skal foregå. Kend reglerne om nødværge Det kan være nødvendigt at forsvare sig, hvis andre angriber. Nødværge skal sættes ind, når angrebet er overhængende eller er begyndt, men ikke afsluttet. Det er tilladt at uskadeliggøre angriberen, men så heller ikke mere. Ved nødværge er man straf- og erstatningsfri, også selv om man måske har overskredet visse grænser for lovlig nødværge. Overtrædelsen skal dog være rimeligt begrundet i, at man fx blev skrækslagen eller ophidset ved angrebet. Reglerne om nødværge og nødret fremgår af Straffelovens 13. Efter en voldsepisode Have en kriseplan Selv om man har et godt voldsforebyggende arbejde, må man indstille sig på, at det kan gå galt. Derfor er det vigtigt at have et kriseberedskab en kriseplan for, hvad der skal ske, hvis en medarbejder bliver udsat for vold eller trusler. Ofte Sådan gør du i en voldssituation Det Kriminalpræventive Råd giver følgende råd, hvis man føler sig truet, fx af en klient: Vær altid venlig, rolig og neutral over for klienten Prøv ikke på at argumentere med klienten, hvis du føler, at der er ved at opstå en truende situation Forsøg at berolige klienten og tale ham til rette Tryk altid på alarmknappen, hvis du føler dig truet Gør så vidt muligt, hvad den truende klient beder dig om, indtil hjælpen når frem Undgå bevægelser, som klienten kan opfatte som aggressive Spil ikke helt. Kilde: 19

20 indgår den direkte i voldsforebyggelsespolitikken. Kriseplanen bør justeres jævnligt, så den passer til virkeligheden. En kriseplan fungerer som et sikkerhedsnet for de ansatte. De ved, at der bliver taget hånd om dem, hvis de kommer ud for en voldsom episode. Kriseplanen kan også være med til at sikre, at der bliver fulgt op på episoden både i forhold til den medarbejder, det er gået ud over, og med hensyn til at få anmeldt episoden til de rette myndigheder. Som et led i kriseplanen kan det være nødvendigt at søge krisehjælp fra en psykolog. Sygesikringen giver tilskud til psykologbehandling blandt andet ved vold, røveri og overfald. Krisepsykologen kan også medvirke ved en debriefing af hele personalegruppen, så det bliver klart, hvad der er sket, og alle får den samme information. I kriseplanen skal der stå, hvad man gør, hvis en kollega har været udsat for vold og trusler, og hvad man selv kan forvente i samme situation. Planen indeholder typisk: En liste over de kolleger, medarbejderen har størst tillid til og ønsker hjælp fra i en krisesituation En liste over, hvem der evt. skal kontaktes i tilfælde af vold (familie og pårørende) En vejledning i psykisk førstehjælp i krisesituationer og råd om, hvordan man bedst muligt støtter den kollega, det er gået ud over En beskrivelse af, hvordan der konkret skal følges op på voldsepisoden, fx ved registrering og anmeldelse af volden, psykologbistand, samtaler med leder og kolleger eller andet En beskrivelse af, hvem der har ansvaret for at gøre hvad. Ofte har kolleger, som har været vidne til situationen, også brug for hjælp. En voldsepisode efterlader sig spor på hele arbejdspladsen. Anmeld episoden Hvis voldsepisoden fører til fravær på mere end en dag ud over den dag, episoden er sket, skal den anmeldes til Arbejdstilsynet, arbejdsskadeforsikringen og/ eller Arbejdsskadestyrelsen, evt. også til politiet. Se kapitel 7 for regler og procedurer for anmeldelse. Registrer episoden For at skabe synlighed om volden og blive bedre til at forebygge den er det vigtigt at registrere alle episoder med vold og trusler på arbejdspladsen. Det gælder også de episoder, som man ikke har pligt til at anmelde til Arbejdstilsynet, fordi de ikke 20

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Voldspolitik. Politik om forebyggelse af krænkende handlinger

Voldspolitik. Politik om forebyggelse af krænkende handlinger Voldspolitik Politik om forebyggelse af krænkende handlinger Forebyggelse af krænkende handlinger Krænkende handlinger i enhver form mod kommunens medarbejdere tolereres ikke. Det gælder, uanset om der

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Forord. s. 2. Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune

Forord. s. 2. Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune Indhold Forord. s. 2 Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune Voldspolitikken i Center for Mental Sundhed. s. 5 Hvad er vold og trusler? Hvorfor skal vi have en voldspolitik hvad vil vi

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Virksomhed Århus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Beskrivelse af de faktiske forhold

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne

Læs mere

Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Ortopædkirurgisk Afdeling O

Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Ortopædkirurgisk Afdeling O Odense Universitetshospital Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Ortopædkirurgisk Afdeling O Ortopædkirurgisk afdeling O s retningslinier for Voldspolitik - med tillæg til

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning - en vejledning Marts 2006 Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning Indholdsfortegnelse Forord... 3 Trusler og vold mod kommunalpolitikere i Danmark... 4 Hvordan skal du forholde dig før,

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

Vold på skoleskemaet. - materialesamling til social- og sundhedsuddannelserne

Vold på skoleskemaet. - materialesamling til social- og sundhedsuddannelserne Vold på skoleskemaet - materialesamling til social- og sundhedsuddannelserne For mange medarbejdere på social- og sundhedsområdet hører vold og trusler fra brugere, beboere og patienter med til det at

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold

Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold INDHOLD Indledning...3 Forebyggende foranstaltninger...4 Low arousal konflikt uden konfrontation...5 Håndtering af aggressive personer...6

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

HVIS BORGEREN ER TRUENDE...

HVIS BORGEREN ER TRUENDE... HVIS BORGEREN ER TRUENDE... De gode redskaber før, under og efter voldsepisoder En vejledning til sikkerhedsorganisationen _INDHOLD 03 03 03 03 04 04 04 Vold og trusler kan og skal forebygges Hvornår

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold En vejledning til ledere og sikkerhedsrepræsentanter om forebyggelse i hjemmepleje og bofællesskaber

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold En vejledning til ledere og sikkerhedsrepræsentanter om forebyggelse i hjemmepleje og bofællesskaber Saml brikkerne - forebyg trusler og vold En vejledning til ledere og sikkerhedsrepræsentanter om forebyggelse i hjemmepleje og bofællesskaber Ingen skal udsættes for fysisk eller psykisk vold Vold og trusler

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Bilag 1: vold og krænkelse af personlige fysiske grænser Virksomhed ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Beskrivelse af de faktiske forhold Virksomheden Plejehjemmet Torsbo består af to plejeafdelinger,

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

frivilliges arbejdsmiljø

frivilliges arbejdsmiljø frivilliges arbejdsmiljø Frivilligt arbejde udføres i mange forskellige sammenhænge, og samfundet har stor nytte af den indsats, de frivillige bidrager med i forbindelse med både socialt arbejde og det

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Vold på arbejdspladsen. Når skaden er sket

Vold på arbejdspladsen. Når skaden er sket F O A f a g o g a r b e j d e Vold på arbejdspladsen Når skaden er sket Indhold Tag hånd om skadeslidte Kriseplanen skal indeholde Huskeliste, ved en voldsepisode Huskeliste til den volds- og kriseramte

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Værktøjskasse om Forebyggelse af trusler og vold. Lær spillereglerne at kende

Værktøjskasse om Forebyggelse af trusler og vold. Lær spillereglerne at kende Værktøjskasse om Forebyggelse af trusler og vold Lær spillereglerne at kende Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har sammen med branchernes parter i Rådet udarbejdet denne værktøjskasse,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri Dansk Erhverv Aftale med Psykologgruppen af 1984 om Psykologisk krisehjælp ved vold/røveri Ét nummer ét opkald Dan Kontrol 70 22 19 84 (svarer hele døgnet) Dan Kontrol tager imod dit opkald og modtager

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Retningslinjer for forebyggelse af vold og trusler

Retningslinjer for forebyggelse af vold og trusler Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Arbejdsmiljø København Guide til at udarbejde: Retningslinjer for forebyggelse af vold og trusler Indholdsoversigt Forord Side 3 Indledning og baggrund Side 3 Guidens

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Summe-øvelse Hvad har I brug for at vide om Arbejdstilsynets praksis? Hvad er I særligt

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Personalemøde med MED-status

Personalemøde med MED-status Cafémøder er for alle beboere, familiemedlemmer og medarbejdere og afholdes hver 4.onsdag kl. 14.00 16.00 Dagsordenspunkter kan sættes på under mødet. Personalemøde med MED-status Dato: 22. april 2015

Læs mere

Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes!

Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes! Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes! Fra ulykke til anmeldelse 1. ulykken sker 2. Er virksomheden tilmeldt

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for plejefamilier i Struer Kommune

Arbejdspladsvurdering for plejefamilier i Struer Kommune Arbejdspladsvurdering for plejefamilier i Struer Kommune Arbejdssted (navn og adresse): Udfyldt af (navn): Dato: Opfølgningsdato: Arbejdspladsvurderingen er et samarbejde mellem Børne- og Familiecentret

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INDLEDNING

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Navn: Tunge løft Deadline: 01-01-0001 ID: 2 Ansvarlig/ Afdeling: Administrator pvnj/ Produktionsskolen

Læs mere

PRiS konference 27. September 2012. 8. Juni 2011

PRiS konference 27. September 2012. 8. Juni 2011 PRiS konference 27. September 2012 8. Juni 2011 Bachelorprojekt 2011 University College Lillebælt Mona Gehrt (Nyborg Sygehus) Brian Seneca Schmidt Bettina Brøndum Jensen (Silkeborg Sygehus) Randi Borschau

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Arbejdsmiljøets udfordringer. Niels Knudsen & Henrik Pedersen

Arbejdsmiljøets udfordringer. Niels Knudsen & Henrik Pedersen De Psyko-Fysiske Konsulenter Volds- og Konflikthåndtering Arbejdsmiljøets udfordringer mht. vold og trusler Niels Knudsen & Henrik Pedersen WWW.KONFLIKTHAANDTERING.DK Struktur Vores indspark til arbejdspladsen,

Læs mere

værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Kundekontakt / vanskelige kunder Forord Chauffører i alle brancher møder mange forskellige passagerer, kunder

Læs mere

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed Kære kollegaer! Brøndagerskolens Arbejdsmiljøgruppe har udarbejdet denne mappe Den Røde Mappe for at sikre sig, at alle ansatte har eller får kendskab til, hvordan man handler, når man har været udsat

Læs mere

Politik. for. forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen

Politik. for. forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen Regionshospitalet Hammel Neurocenter Politik for forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen 2. reviderede udgave Februar 2009. Personaleperspektiv Indhold FORMÅL... 3 BAGGRUND... 4 DEFINITION...

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER og hvad man kan gøre ved det Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne vejledning støtte virksomheden

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeforsikring Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6, stk. 1 Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller

Læs mere

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE FORORD Skoleafdelingen har vedtaget fælles retningslinjer for, hvad ledere og medarbejdere i skoler, SFOer, fritidshjem og klubber skal gøre, hvis

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Landskursus 27. Januar 2012 8. Juni 2011 Bachelorprojekt 2011 University College Lillebælt Mona Gehrt (Nyborg Sygehus) Brian Seneca Schmidt (Middelfart Sygehus) Bettina Brøndum Jensen (Svendborg Sygehus)

Læs mere